Sociologiske metoder i praksis

Transkript

1 Sociologiske metoder i praksis Forord...3 Sociologiske metoder i praksis...5 Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet?...7 Kapitel II: Hvad er samfundsvidenskabelige metoder?...9 Kapitel III: Hvordan tilrettelægger vi undersøgelsen, så den passer til problemet?...19 Kapitel IV: Hvem skal vi inddrage i undersøgelsen?...29 Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge eksisterende oplysninger?...41 Kapitel VI: Hvordan kan vi observere?...61 Kapitel VII: Hvordan kan vi interviewe?...75 Kapitel VIII: Hvordan laver vi et spørgeskema?...97 Kapitel IX: Den kvalitative analyse Kapitel X: Den kvantitative analyse Kapitel XI: Metodevalget Kapitel XII: Konklusion og etik Hvor kan vi finde mere litteratur?

2 2

3 Forord Tak til Lone Sørensen, som har kæmpet med opsætningen af manuskriptet og til sociologistuderende Louise Eriksen, Anne Marie Lyngsø, Birgitte Harbo, Lea Mortensen, Maiken Jakobsen og Marie Truelsen, som har læst udkastet til manuskriptet igennem og leveret en konstruktiv kritik. Ole Riis, Aalborg december

4 4

5 Sociologiske metoder i praksis af Ole Riis Bogens sigte Metoder lærer man gennem praksis. Man lærer ikke at køre en bil, at reparere en motor, at holde et foredrag eller en anden praktisk opgave ved at læse en håndbog. En god bog kan være en støtte for at lære metoderne. Den kan prøve at give nogle erfaringer videre, og den kan advare mod faldgruber. Men det sætter ikke så stærke spor hos læseren, som hvis man selv har gjort erfaringerne og oplevet fejlene. Den nemme lærebog giver opskrifter på, hvordan bestemte typer af opgaver kan løses i stil med en kogebog for begyndere. Det er bare sjældent, at standarderne passer til de problemer, man står overfor i et projekt. Desuden mangler den nemme lærebog en begrundelse for løsningerne. Den besværlige lærebog presser læseren til at tænke med over de mange problemer, som valget af metode indebærer. Den giver ikke færdige løsninger, men den giver læseren et skub til selv at foreslå sine løsninger og prøve dem af. Om en menu smager godt eller ej kan ikke afgøres ved at henvise til, at man har fulgt kogebogen, men ved at smage på maden. På samme måde kan en metode ikke vurderes ved at henvise til autoriteten bag en lærebog, men ved at begrunde dens egnethed til at besvare projektets spørgsmål ud fra de valgte grundantagelser. Det er svært at forholde sig til en helt abstrakt diskussion af metoder. Hvis fremstillingen skal give mening, må den knyttes til praktiske eksempler. Derfor vil denne lærebog bygge på et gennemgående tema, nemlig de unges brug af og forhold til rusmidler. Bogen viser en række eksempler på de sociologiske tilgange, der findes til dette tema. Det er sikkert ikke det spørgsmål, som læseren skal bruge metoderne til. Men det er sikkert et emne, som læseren kan forholde sig umiddelbart til. 5

6 Bogen prøver ikke at give smarte fif for gør-det-selv-sociologer. Den giver heller ikke faste kogebogsopskrifter på, hvordan man skal lave standardundersøgelser. Bogen beskriver de overvejelser om metodevalget, som en forsker må gøre sig. Bogen viser nogle af de værktøjer, som sociologer kan bruge. Men at lære metode handler ikke kun om at lære nogle tekniske greb. Forskerens vigtigste værktøj er den omtanke, der styrer og kontrollerer teknikken. Man gør sig som forsker en masse bekymrede overvejelser fra man udpeger problemet, til man drager konklusionen. Denne bog lægger op til, at du kan sætte dig ind i forskerens bekymrede arbejdsliv. Først når du forstår tankerne bag metoderne, kan du skelne mellem godt forskningshåndværk og fusk. Forhåbentlig vil bogen give dig respekt for det gode, gennemtænkte håndværk, som kommer til udtryk ved enkle løsninger på komplicerede problemer. Bogen vil også sætte dig i stand til at afprøve nogle af de enklere metoder i praksis. Men det vigtigste er, at du lærer at forholde dig til de fejl, som du sikkert vil begå de første gange. Det forudsætter imidlertid, at du forholder dig til metoderne med omtanke og selvkritik. Bogen begynder derfor med nogle spørgsmål til dig: Hvad bygger din egen viden om samfundet på? Hvornår og hvorfor føler du dig overbevist om, at din viden bygger på et sikkert grundlag? Hvilke nye oplysninger har du brug for? Hvordan vil du indsamle dem, og hvordan vil du passe dem sammen med den viden, du har i forvejen? Det er den slags hverdagsagtige spørgsmål, som metodeovervejelserne egentlig stiller. Derfor er en metodisk tænkning ikke kun nyttig for forskningen. Den er nyttig, når man forholder sig til de undersøgelsesresultater, som medierne presser ned i nogle få sætninger. Mange jobs benytter varianter af sociologiske metoder, og derfor de have nytte af at skærpe den metodiske bevidsthed, når de skal interviewe, observere eller analysere. Men faktisk kan en metodisk orientering være til almindelig nytte i hverdagen. 6

7 Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet? Den sociale bevidsthed Alle medlemmer af et samfund har indbygget en social bevidsthed. Man har forventninger om, hvordan andre vil reagere på deres handlinger. Man har forestillinger om, hvordan samfundet er sammensat. Man ved, at nogle mennesker har særlige opgaver, og at nogle har særligt stor indflydelse. Bevidstheden om samfundet er forudsætningen for, at det enkelte menneske kan fungere socialt, og for at det sociale samliv ikke opløses i kaos. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem de forestillinger om samfundet, som de forskellige medlemmer gør sig. Det er heller ikke sikkert, at opfattelserne hviler på et korrekt grundlag. Ens forestillinger om samfundet kan bygge på personlige erfaringer eller på andres beretninger. Den sociale bevidsthed kan være mere eller mindre udviklet. Den kan bygge på fordomme eller bygge på systematiske erfaringer. Den kan udtrykkes meget enkelt med gængse klicheer og ordsprog, eller den kan udtrykkes ved logiske argumenter. Den kan forholde sig til det umiddelbart forekommende samfundsliv, eller den kan udvide perspektivet. Det kan udvides tidsmæssigt ved at inddrage historien eller trække linjer ud i fremtiden under fastlagte betingelser. Det kan udvides geografisk og kulturelt ved at sammenligne forhold i vort eget samfund med andre samfundsformer. Det kan også udvides ved at bruge fantasien og udvikle visioner om det ideelle samfund 1. Et sådant ideal kan være udgangspunkt for en kritik af de aktuelle forhold og pejlemærke for samfundets faktiske udvikling. Samfundets medlemmer lærer fra barndommen metoder, som kan hjælpe dem med at orientere sig i samfundet. De lærer at observere, hvordan mennesker handler. De lærer at spørge andre og lytte til deres svar. De lærer at klassificere sociale kendetegn, som køn, alder, eller status som for eksempel kommer til udtryk ved uniformer. De lærer at finde ledemotiverne i et sprogligt udtryk - et svar eller en tekst. De lærer at finde størrelsesordenen i en fordeling ved at tælle antal op. De lærer både at anvende deres egne, direkte erfaringer og at bruge andres beretninger med et kritisk forbehold. 1 Også kaldet en utopi. 7

8 Sociologernes metoder bygger ovenpå hverdagens. De adskiller sig især ved at være mere selvkritiske. Sociologer er en del af det samfund, de studerer. Forskerens egne erfaringer og personlige interesser vil præge forskningen. Deres egen sociale viden indgår som forudsætning for forskningsprocessen. Forskeren må trække på en alment menneskelig forståelse. De almindelige fremgangsmåder er udgangspunktet for, at forskeren kan forstå sine medmennesker og sin rolle som forsker. Forskeren kommer ikke uden om hverdagens fremgangsmåder og den almindelige bevidsthed om samfundet men må forholde sig selvkritisk til dem. Kernen i de samfundsvidenskabelige metoder udgøres i sidste instans af et fælles-menneskeligt erfaringsgrundlag. Der er derfor god grund til at begynde med at spørge til de fordomme, som man bringer ind i et forskningsprojekt. Man må begynde med at spørge sig selv, hvad udgangspunktet er, og hvilken forhåndsviden man har om emnet. Sociologer studerer som regel deres eget samfund, hvor etnografer som regel studerer fremmede kulturer. Derfor kunne sociologer se nærmere på, hvordan deres samfund fremstilles af fremmede. Udlændinge er i stand til undres over forhold, som for de indfødte virker naturlige og selvfølgelige. Fremmede gæsters rejseberetninger er farvede af deres udgangspunkt samt af deres kontakter med visse af de indfødte. En nærlæsning afslører, at beretningerne bygger på forenklede indtryk, som de har fået gennem indfødte tolke og rejseledere. Medens man let kan gennemskue fordomme og forenklinger i sådanne rejseberetninger, kan det være sværere for sociologen at gennemskue ens egne fordomme og forenklinger. Man bør gå til studiet af forhold i ens eget samfund med den samme åbenhed og undren, som man ville have ved et møde med et fremmed samfund. Den kildekritik og selvkritik, som man kræver af fremmedes fremstilling af ens eget samfund, burde også være målestok for de samfundsvidenskabelige metoder. 8

9 Kapitel II: Hvad er samfundsvidenskabelige metoder? Forskningens sigte Det er videnskabens sigte at bidrage med ny viden i form af nye oplysninger eller nye fortolkninger af de foreliggende oplysninger. Forskning er en omhyggelig, kontrollerbar søgning efter oplysninger, der kan frembringe eller forbedre vores viden. Oplysningerne (eller data ) danner et grundlag, men de udgør ikke i sig selv viden, før de fortolkes videnskabeligt. Den videnskabelige ramme for fortolkningen af oplysningerne kaldes for en teori. Metoderne udgør bindeleddet mellem teorierne og de erfaringer, som de bygger på. Det er i kraft af metoderne, at man kan vurdere, om en undersøgelses konklusion er underbygget og sober, eller om den er overfladisk og tendentiøs. Videnskabsteori Teori Analyse Metodevalg/Design Materialeindsamling Erfaring Figur 1 De videnskabelige metoder bidrager til at sikre, at teorien hviler på et systematisk erfaringsgrundlag, at argumenterne udbygges i klare og logisk tankebaner, og at perspektiverne rækker udover her-og-nu-situationen. Metoderne er udviklet, fordi det moderne samfund er stort og kompliceret, og derfor kan virke uigennemskueligt og uforudsigeligt. En sociologisk bevidsthed er forudsætningen for at blive et aktivt medlem, der forsøger at sætte sit lille, men ikke betydningsløse præg på samfundsudviklingen. Et akademisk studie af sociologisk metode kan dels gøre én mere bevidst om de metoder, man har indlært, og dels bidrage til at udvikle mere hensigtsmæssige metoder. Uden en kritisk refleksion bliver diskursen præget af uvidenhed, fordomme og af et perspektiv, der er begrænset til parternes umiddelbare interesser. 9

10 Uden en sociologisk refleksion vil man let blive lammet i rollen som det passive offer for samfundets magter. Udsagn, som jeg tror, jeg mener, eller jeg synes, er bundet til den person, der udtaler sig. Udsagnets troværdighed afhænger af personens oprigtighed. Udsagnet jeg ved stiller stærkere krav om begrundelse, fordi det henviser til en viden om forhold udenfor personen. Det kan understøttes af personlige erfaringer; men andre kan tvivle på fortolkningen. Vores formodede viden om samfundet er for det meste andenhånds. Udsagnets troværdighed afhænger af de kilder, der ligger bagved. Den sociale viden får konsekvenser. Den omfatter ikke bare tanker eller ideer, som udspiller sig inden i det enkelte menneskes hoved. Den sociale viden styrer menneskers handlinger og påvirker deres liv. Det, som en gruppe tror, den ved, vil også få konsekvenser for dem, der ikke deler denne viden. Samfundsvidenskabelige metoder giver grundlag for at vurdere kilden bag udsagn om samfundet. Indsigt i metoderne giver et grundlag for at vurdere, om den sociale viden har et faktuelt og rationelt grundlag, eller om den bygger på fordomme og myter. Eksemplet: Unges brug af rusmidler: Vores viden om de unges forhold til rusmidlerne får konsekvenser. I januar 2003 hævdede massemedierne, at det efterhånden er almindeligt, at børn helt ned til 12-årsalderen regelmæssigt drikker sig fulde og ryger hash. Den formodede viden får store konsekvenser for, hvordan man i samfundet reagerer på fulde eller skæve skolebørn. Opfattelsen får konsekvenser for, hvordan forældrene, lærerne og de sociale myndigheder reagerer på unges brug af rusmidler. Den får for eksempel konsekvenser for de sociale myndigheders kriterier for vanrøgt af børn. Nogle børn kan bruge den som argument overfor de voksnes forsøg på at begrænse deres forbrug. Det er ikke ligegyldigt, om opfattelsen er rigtig eller forkert. Børnene, forældrene, lærerne, de sociale myndigheder og politikerne handler ud fra de opfattelser, de nu en gang har. Hvis deres viden er fejlagtig, fører det til forkerte beslutninger. Det kan være i form af overreaktioner eller reaktioner, der kommer for sent og for svagt til at imødegå problemerne. 10

11 Man kan videnskabsteoretisk hævde, at der ikke findes nogen endegyldig, objektiv sandhed om spørgsmål som de unges brug af eller forhold til rusmidler. Man kan ligeledes hævde, at vores viden ikke er renset for værdier og fordomme. Men det er ikke ensbetydende med at afskrive al viden om emnet som subjektive synspunkter i en endeløs debat. For hvis der er et reelt problem, må vi benytte vores viden til at gribe ind - og hvis det er et skinproblem, må vi afdække det. Konsekvensen af at følge de subjektivistiske og relativistiske argumenter op, vil være, at vi ikke er i stand til at træffe fælles, bindende beslutninger. Det er, at alle individerne trækker sig ind i sig selv, og at samfundet opløses i anarki. Objektivitet er måske umulig i princippet, men en ren subjektivisme er uacceptabel i praksis. Vi er nødt til at finde en mellemvej. Den omfatter blandt andet, at vi kan forholde os sagligt vurderende til udsagn som jeg ved og vi ved. Krav til metoderne Samfundsvidenskabelig metode omfatter fremgangsmåder, der systematisk, kontrollerbart og refleksivt begrundet indsamler, danner og analyserer oplysninger om samfundslivet. Systematisk indebærer, at forskeren følger en plan for indsamlingen af oplysninger og analysen af disse. Udgangspunktet er en problemformulering, der målretter indsamling og analyse af de relevante oplysninger. Modsætningen til systematisk er spontan, altså bestemt af øjeblikkelige indskydelser. En systematisk fremgangsmåde skærper opmærksomheden for, hvilke informationer, der behøves og hvilke, der mangler. Med en sporadisk indsamling af data benytter man de oplysninger, man snubler over; men man ved ikke, hvad man er gået glip af. En samfundsvidenskabelig teori giver grundlag for at forvente bestemte, sammenhængende fremtrædelsesformer. For eksempel kan man teoretisk begrunde en formodning om, at unge, der tager hårde stoffer, er begyndt med at tage hash. En systematisk søgen indebærer, at man er særligt opmærksom på at opspore tilfælde, hvor denne formodning kan af- 11

12 kræftes. 2 Med en sporadisk fremgangsmåde kan man lade sig styre af ubevidste tendenser til at opsøge informationer, der kan bekræfte ens fordomme. Kravet om systematik er ikke ensbetydende med at følge et stramt skema, der er fastlagt på forhånd. I så fald vil forskerens forventninger bestemme søgningen efter oplysninger. Et stramt tilrettelagt projekt kan efterprøve et bestemt spørgsmål (hypotese). Men hvis hypotesen forkastes, vil et sådant projekt ikke lede til at efterprøve andre forklaringer. Hvor åbent eller stramt projektet skal tilrettelægges afhænger i høj grad af, hvor megen indsigt, man har i emnet. Så længe man ikke har særlig megen baggrundsviden, må informationssøgningen være åben og enkel 3. Efter grundige forstudier og teoretiske analyser kan man efterhånden får man så megen viden, at det bliver muligt at formulere præcise hypoteser om, hvilke fremtrædelsesformer man forventer at finde. Dermed kan man målrettet søge oplysninger, der kan efterprøve ens hypoteser. Også hvis man tilrettelægger undersøgelsen fleksibelt, skal den være systematisk, begrundet og kontrollerbar. Således bør man notere sig, hvornår og hvorfor det var påkrævet at ændre undersøgelsens metode. Både indsamlingen af oplysninger og analysen af dem skal være systematisk. En systematisk gennemgang af det opbyggede materiale kan bremse op for tilbøjeligheden til at læse det selektivt, som en bekræftelse af ens fordomme. Hvis materialet er stort, vil man altid kunne plukke citater ud, som bekræfter ens hypoteser. En selvkritisk analyse søger efter oplysninger, der kan modsige ens fordomme. Dette indebærer blandt andet at søge huller i materialet i form af synspunkter og holdninger, som man forventede at finde, men som ikke forekommer. En sporadisk læsning af det foreliggende data kan ikke i sig selv fortælle, hvilke varianter der mangler. Fordringen, om at fremgangsmåden er kontrollerbar, retter sig både mod forskeren selv og mod rapportens læsere. Forskeren skal have indsigt i hele processen, så man kan korrigere den, hvis det bliver nødvendigt. Hvis man benytter sig af hjælpere til at interviewe, kode eller programmere, må forskeren sørge for at instruere dem grundigt og kontrollere, at de følger instruktionerne. Forskeren skal også kontrollere sig selv. Det indebærer blandt andet at forholde sig selvkritisk til sine fordomme. Kontrollerbar indebærer desuden, at fremgangsmåden i indsamlingen og analysen 2 Hvis man for eksempel søger informationer om studerendes festvaner, og man blot opsamler de oplysninger, man sporadisk får forelagt, er det meget sandsynligt, at man kun får oplysninger fra en bestemt type af studerende. 3 Eksplorativ. 12

13 bliver så gennemskuelig, at andre kan følge hele arbejdsprocessen fra problemformuleringen frem til konklusionen. Det er sjældent muligt andre kan gentage den bestemte undersøgelse og finde de samme resultater. Rapportens metodeafsnit skal gøre det muligt, at læseren kan leve sig ind i fremgangsmåden. Det skal i det mindste vise, at undersøgelsen bygger på et grundigt og sobert arbejde. Idealet er, skridt for skridt, at overbevise læseren om, at undersøgelsens konklusion er uomgængelig. Metodevalget Metodevalget indbefatte overvejelser på tre niveauer: Der er for det første de videnskabsteoretiske overvejelser, som projektet bygger på. Dem vil vi omtale i det følgende. Det næste niveau udpeger et design for det konkrete projekt. Det omfatter overvejelser over, hvilke metoder, der kan være hensigtsmæssige på grundlag af de anførte grundantagelser, de tilgængelige ressourcer for projektet samt projektets konkrete problemformulering. Afvejningen af hvilken metode, der er mest hensigtsmæssig, vil afhænge af projektets sigte. Disse overvejelser munder ud i en samlet arbejdsplan for projektet. Processen opdeles i hovedfaser, og for hver beskrives arbejdets forventede form og omfang. Designet sigter på at styre arbejdet, så det retter sig mod det anførte mål. Det tredje niveau udpeger tekniske løsninger for bestemte arbejdsopgaver. Det kaldes det metodiske. I et samfundsvidenskabeligt projekt melder der sig en række praktiske problemer, som der kan gives tekniske løsninger for. For eksempel om udtræk af en stikprøve, måden at stille spørgsmål på, nedskrivning af et dækkende referat, afprøvning af om en samvariation kan betragtes som tilfældig og så videre. Man kan teknisk vurdere, om metoderne lever op til de håndværksmæssige standarder. Hvis man skal diskutere, om metoderne i et projekt er videnskabeligt holdbare, må man gå tilbage til dets forudsætninger. Meget ofte må man i praksis gå på kompromis med de ideale forskrifter. I så fald må man afveje, om resultaterne holder ud fra de videnskabsteoretiske forudsætninger, eller om der er behov for supplerende oplysninger. 13

14 Metodevalgets tre niveauer 1. Filosofiske overvejelser om videnskabsteoretisk grundlag 2. Strategiske overvejelser om design 3. Praktisk-tekniske overvejelser om metodik Forskeren må begrunde sin problemstilling og sit valg af metode, både over for sig selv og over for rapportens læsere 4. Man må begrunde problemstillingen ud fra faglige teorier eller diskussioner, ellers kan man ikke forholde sig til undersøgelsens relevans. Hvis det ikke gøres tydeligt, hvilket emne man søger at afdække med et spørgsmål, er det heller ikke muligt at forholde sig til, om undersøgelsen er gyldig og dækkende for emnet. Metodevalget begrundes ikke bare ved problemstillingen men også ved de videnskabsteoretiske antagelser, som forskeren bygger på. Begrundelserne kan klargøre den indre sammenhæng i undersøgelsen - også for forskeren selv. Begrundelser: Antagelser om verden Realitet eller konstruktion Helhed eller adskilte dimensioner Opfattelse af de involverede mennesker Antagelser om forskerens erkendelse og rolle Distanceret eller involveret Se indefra eller udefra Se oppefra eller nedefra Videnskabsteoretiske begrundelser Forskeren må klargøre, hvilke antagelser om verden 5 der ligger bag undersøgelsen. Man kan på den ene side antage, at man står overfor en verden, der er virke- 4 Kaldes også refleksivt. 5 Kaldes også ontologi. 14

15 lig og faktuel. Forskningsprocessen består i så fald om at indsamle givne kendsgerninger og systematisere dem efter deres ydre kendetegn. Man kan på den anden side hævde, at den sociale verden består i et menneskeskabt sprogbillede. I så fald består opgaven i at fremdrage menneskers skildringer af, hvordan de opfatter verden. En anden skillelinje går mellem forskere, der søger en helhedsbetragtning på verden, og forskere, der fokuserer på bestemte aspekter af samfundslivet, som isolerer dem og afdække deres indbyrdes forhold. 6 De videnskabsteoretiske overvejelser kan virke temmelig abstrakte men de har praktiske konsekvenser. Det forklarer, hvorfor forskningen om unges forhold til rusmidler har forskelligt præg. Nogle forskere vil indsamle givne kendsgerninger 7 og stykke dem sammen til et sandt billede af virkeligheden, andre søger derimod at fremlægge og fortolke interessante menneskers egne forestillinger. Forudsætningerne gælder også synet på de mennesker, som undersøgelsen omfatter og inddrager. Alt efter antagelserne betegnes de som aktører, agenter, informanter, respondenter eller forsøgspersoner. Man kan på den ene side betragte menneskerne som aktører, der reagerer adfærdsmæssigt på bestemte måder på ydre stimuli, uden at de er helt bevidste om hvorfor. Man kan på den anden side betragte dem som velinformerede eksperter, der giver informationer om de forhold, man vil undersøge. Imellem disse yderligheder findes en bred vifte af menneskeopfattelser. De yderliggående, videnskabsteoretiske positioner er problematiske. Lærebøgerne i videnskabsteori lægger vægt på yderpositionerne, fordi de er lette at fremstille og forholde sig til. Der findes imidlertid nuancede mellempositioner. Det er for eksempel muligt at vælge et standpunkt, der tager udgangspunkt i, at vi er medfortolkere og medskabere af den virkelighed, vi befinder os i. Den sociale verden er en social konstruktion, som medfører virkelige konsekvenser for dens beboere. Forskningsprocessen indsamler oplysninger, der benyttes til at skabe et indtryk af udvalg- 6 Forskellen kan belyses med lægen, der søger at behandle en bestemt, afgrænset sygdom, og en healer, der søger at indpasse symptomerne i en kosmisk helhed. De videnskabelige discipliner fokuserer på bestemte aspekter af verden. Hvis man indsnævrer for meget, kan man miste synet for væsentlige sammenhænge. Et menneske med sociale problemer kan således få hjælp fra arbejdsformidlere, advokater, læger, psykologer, socialrådgivere og andre specialister; men disse specialister kan have svært ved forholde sig til sammenhængen i problemerne eller de må ikke forholde sig til dem. 7 Kaldes også data. 15

16 te aspekter af virkeligheden. Forskerne må imidlertid diskutere sig frem til hvilke resultater, der er holdbare og brugbare. 8 Pragmatiske forskere hævder, at forskellige problemstillinger kræver forskellige metoder. Den metodiske bredde er forudsætning for, at forskningen når frem til ny viden. Forskningen afhænger både af indsamling af nye data og af nye fortolkninger af de foreliggende informationer (analysen). Oplysningerne må vurderes ud fra deres brugbarhed i forhold til problemstillingen. Selvom de videnskabsteoretiske overvejelser virker abstrakte, kan de afklare forudsætningerne for metodevalget. Men de videnskabsteoretiske principper skal ikke opfattes som dogmatiske læresætninger, der skal styre metodevalget i detaljer. Metoder er ikke nogle rituelle procedurer, som er blevet pålagt af forskningsinstitutionerne, og metodevalget kan ikke begrundes ved at henvise til en læremester. Samfundsforskerens rolle De videnskabsteoretiske positioner får konsekvenser for opfattelsen af forskerens rolle. Nogle forskere vil tilstræbe den størst mulige objektivitet og pålægger forskeren at være en neutral observatør og redaktør af faktuelle data. Andre betragter forskeren som en skabende fortolker af samfundslivets udtryk, og forskerens evne til indlevelse, engagement og retorik er væsentlige kvaliteter. Ud fra videnskabsteorien må forskeren vælge, hvilken rolle man vil påtage sig. Forskeren kan på den ene side være en udenforstående observatør og på den anden side et involveret medlem af den gruppe eller det samfund, der studeres. Som observatør søger man at være neutral; man vil helst undgå at påvirke det studerede objekt. Som engageret deltager i samfundet søger forskeren tværtimod at ændre forholdene. Det kan være i form af debatindlæg eller andre former for påvirkninger. Måske søger den engagerede forsker som konsulent at bidrage til at opfylde en bestemt målsætning. Den passive rolle er ikke mindre problematisk end den aktive. Samfundet er ikke en genstand, der lever sit eget liv, men det udgøres af et samspil mellem mennesker, hvoraf nogle er samfundsforskere. Et dybtgående studie af et samfund forudsætter, at man i en vis forstand går ind i det og bliver en del af det, medens man samtidig forholder sig nysgerrigt og undrende til det. På den ene side indgår sociologen i det samfund, der studeres. På den anden side forudsætter forskningen, at man kan for- 8 Denne opfattelse kaldes kritisk realisme. 16

17 holde sig selvkritisk til sin baggrund og sit engagement. Et helhjertet engagement giver kun sikkerhed for debattørens indre overbevisning; men det sikrer ikke, at fremstillingen bygger på et sagligt grundlag. Det er med andre ord væsentligt for forskeren at forholde sig selvkritisk til sin rolle. Samfundsforskeren er fra barnsben opdraget til at betragte samfundslivet på en bestemt måde. De spørgsmål, samfundsforskeren stiller, er begrænset af samfundsmæssige vilkår. Forskningen afhænger af bevillinger. De er bestemt af, at nogen i samfundet finder projektet interessant. Forskningen griber ind i samfundet. Resultaterne bredes ud, og præger borgernes opfattelse af samfundet og deres plads i det. Forskningsresultaterne kan bruges til at støtte bestemte interesser i samfundet, til at søge at bevare tingenes tilstand eller til at forandre forholdene. Fordi resultaterne kan påvirke samfundets beslutningsprocesser, må forskeren overveje de mulige følger. Selv om der er tale om en sagligt balanceret fremstilling, kan resultaterne misbruges. Forskeren kan vælge at holde sig ude af den følgende debat. Men det kan være vanskeligt, hvis ens undersøgelse benyttes som grundlag for politiske beslutninger, der er i modstrid med undersøgelsens forudsætninger og resultater. Det er derfor vanskeligt for netop samfundsforskere at opretholde en køligt ophøjet distance til anvendelsen af deres resultater. Samfundsforskeren stilles således overfor alvorlige etiske spørgsmål. De vil blive taget op i bogens afsluttende afsnit. Valget af en videnskabsteoretisk position er ikke en vilkårlig, privat beslutning for den enkelte forsker. Forskeren er knyttet til et fag og en institution. Projektets valg af metoder er præget af de konventioner, som gælder for faget og institutionen. Forskeren søger ikke bare erkendelse for sig selv om aspekter af verden, men man sigter på at overbevise fagfæller og kolleger om nogle nye resultater. Valget af metoder handler derfor i høj grad om, hvilken dokumentation der kræves for at overbevise fagfæller og kolleger om resultaternes holdbarhed. 17

18 18

19 Kapitel III: Hvordan tilrettelægger vi undersøgelsen, så den passer til problemet? Problemstilling og problemformulering Problemstillingen kan rette sig mod at belyse forskellige sider af samfundslivet. Den kan gælde hele samfundets opbygning og virkemåde (makro-perspektiv), den kan rette sig mod at undersøge enkelte menneskers sociale situation (mikroperspektiv), eller den kan kombinere dem ved at betragte vekselvirkningerne mellem de menneskelige agenter og de sociale strukturer. Disse forskelle leder frem til forskellige metoder. Således vil mikro-teorier lede til at søge om oplysninger om enkelte personers opfattelse eller adfærd, mens makro-teorier retter opmærksomheden på indikatorer for institutionernes magt og ressourcer. Problemstillingen kan handle om forskellige sociale fænomener: Den kan sigte på at beskrive, forstå eller forklare, hvad folk faktisk gør (sociale handlinger). I så fald bør metoderne sigte på direkte eller indirekte at observere handlemønstrene. Man kan vælge at fokusere på de informationer eller forestillinger, mennesker har om samfundet (social viden). I så fald vil det være hensigtsmæssigt at spørge folk. Man kunne interessere sig for de ønsker og forventninger, mennesker har om samfundslivet (sociale værdier, interesser, holdninger). I så fald er det hensigtsmæssigt både at spørge folk og at observere deres handlemåde. Endelig kunne man søge at klarlægge, hvilke materielle, kulturelle og sociale ressourcer, folk har til rådighed (former for kapital). Ved at fokusere på forskellige sociale fænomener, rettes opmærksomheden mod forskellige metoder. Problemstillingen kan udtrykkes i en problemformulering. Den kan præcisere undersøgelsens målsætning: at opdage et nyt område, at beskrive et område, at forstå visse menneskers sociale handlinger, at forklare sammenhænge mellem sociale fænomener, at forudsige udviklingen på et område, eller at forandre visse forhold i samfundet. Der kan for eksempel være tale om at gå på opdagelse i et nyt og ukendt ungdomsmiljø for at se, om det præges af særlige forhold til rusmidler. En beskrivende undersøgelse vil lave en karakteristik og fordeling ved bestemte typer for eksempel ved at beskrive omfanget og karakteren af de unges rusmiddelforbrug. En forstående undersøgelse vil sætte sig ind i de unges opfattelse af deres rusmiddelforbrug og deres hensigter. En forklarende undersøgelse vil fremlægge årsagsmeka- 19

20 nismer for eksempel at ved at se, om forældrenes rusmiddelforbrug sætter sig spor hos de unge. En forudsigende undersøgelse vil fremskrive udviklingen under bestemte forudsætninger, for eksempel at forudsige rusmiddelforbruget om 25 år, hvis de fundne tendenser fortsætter. En forandrende undersøgelse sigter på opnå bestemte mål for eksempel at dæmpe et kraftigt rusmiddelforbrug i et bestemt miljø. Målsætninger: Opdage Beskrive Forstå Forklare Forudsige Forandre Forskellige målsætninger peger mod forskellige metoder. Hvis målet er at opdage et nyt område, skal metoden være indrettet på at forholde sig åbent og fleksibelt til nye indtryk og informationer. Hvis målet er at forstå visse menneskers sociale handlinger, er det nødvendigt at sætte sig grundigt ind i disse menneskers tankeverden og motiver. Det kan i dette tilfælde være hensigtsmæssigt at benytte dybdeinterviews. Hvis formålet er at forklare sammenhænge mellem sociale fænomener, må metoden klarlægge årsagsforholdet for eksempel ved en form for kontrolleret eksperimenter. Hvis formålet er at forudsige, må metoden både klarlægge årsagsforholdet og tidsdimensionen; den må præcisere de forventede betingelser og udlede, hvilke reaktioner, de kan forventes at udløse. Hvis formålet er at forandre, må metoden lægge vægt på at aktivere de mennesker, som er involveret i problemstillingen. Problemstillingen kan begrundes ved tidligere forskning i emnet, ved offentlige diskussioner om emnet, eller ved en bestemt opdragsgivers eller målgruppes udtrykte interesse for emnet. Problemformuleringen skal have et klart sigte. Den må lægge den viden frem, som vi i forvejen har om emnet. Man må derfor præsentere resultaterne fra tidligere undersøgelser om emnet. Problemstillingen for det nye projekt må indkredses og præciseres. Det kan gøres ved at stille en række spørgsmål. Hvis spørgsmålene skal kunne besvares i et viden- 20

21 skabeligt projekt, må de præciseres i en klar problemformulering. Den rummer nogle nøglebegreber. Begreberne kan have flere betydninger men ved at henvise til den teori, som begreberne henviser til, præciserer man, hvilken betydning begrebet får i projektet. Ved at henvise til en teori begrunder man også den videnskabelige sammenhæng, som projektet skal knytte sig til, og dermed projektets relevans. Der kan være tale om en abstrakt teori, som giver et perspektiv for vigtige træk ved samfundet, som kan benyttes til at fortolke problemstillingens emne i en større sammenhæng. Man kan også benytte en konkret teori, som giver en sammenhængende fortolkning af forskningsresultaterne om det særlige emne, man vil undersøge. Teorien giver visse begreber, som retter opmærksomheden på bestemte handlinger eller udtryk 9. Teorien kan begrunde visse forventninger til resultaterne. Teorien kan måske også rumme nogle forklaringsmuligheder, som vi kan afprøve i analyserne. Eksempel: I dagens debat om unge, der bruger mange rusmidler, kan man møde en påstand om, at disse unge har ondt i sjælen. Det er et udtryk, som ikke viser hen til en videnskabelig teori. Udtrykket er sandsynligvis formet af behandlere med en kristen livsanskuelse. De pågældende unge vil ikke selv pege på, at de har ondt i sjælen på samme måde, som de kan pege på smerter i maven. Udtrykket henviser noget uklart til forhold som usikkerhed, lav selvvurdering, svag identitet og lav ansvarsfølelse. Disse forhold kunne godt udmøntes i form af en række begreber, der har forankring i videnskabelige teorier. Det er projektets opgave er at føje nye oplysninger om emnet til dem, man allerede kender. Oplysningerne udtrykker erfaringer om emnet i form af observationer af handlinger, besvarelser på spørgsmål, udtryk i massemedierne og så videre. De erfaringer, der benyttes til at belyse en videnskabelig problemstilling, kaldes empiri. Det er hensigten, at projektets nye empiri kan efterprøve den gældende teori, udbygge den eller benyttes til opbygge en ny teori om emnet. 9 Man taler generelt om fænomener eller fremtrædelsesformer. 21

22 De teoretiske overvejelser begrunder undersøgelsens strategi. Man kan således vælge at bygge på en bestemt teori, som leder frem til en præcis antagelse (hypotese), som skal efterprøves med det nye undersøgelsesmateriale. Dette kaldes deduktion. Hypotesen kan for eksempel sigte på formodningen, at unge, der er usikre på sig selv, har et særlig stort forbrug af rusmidler. Hvis der ikke findes en overbevisende teori om emnet, kan forskeren i stedet tage udgangspunkt i materialet og søge mønstre i det. Dette kaldes induktion. Målet er at finde træk, som må formodes at gælde generelt i visse andre tilfælde 10. Hvad enten man vælger den ene eller anden strategi, kræves der en begrundelse. Man skal på den ene side begrunde, hvorfor man vælger at tage udgangspunkt i den bestemte teori og på den anden side forklare, hvorfor ingen af de kendte teorier tages i betragtning. I praksis vil et projekt ofte skifte mellem faser, der er styret af teoretisk bestemte spørgsmål og faser, hvor man prøver at finde et klart mønster i det indsamlede materiale. Strategier: Deduktiv: Fra teori til data; teste hypotese Induktiv: Fra data til teori; danne generalisering Den induktive og den deduktive fremgangsmåde udgør de to klareste forskningsstrategier, men ikke de eneste muligheder. 11 Det skal desuden bemærkes, at teorier ikke kun benyttes som udgangspunkt for hypoteseprøvning; de kan også benyttes som analyseramme, der kan støtte en fortolkning af materialet. Når man skal foretage en undersøgelse, begynder man med en plan, som beskriver sigtet og forløbet. Man griber ikke bare til værktøjskassen, men lige som et byggeri må starte med arkitekt- og ingeniørtegninger, må også en undersøgelse begynde med et design. Planen forholder problemstillingen og undersøgelsens formål til ressourcerne og de praktiske muligheder. Planlægningen skal besvare en række spørgsmål. 10 Generalisering. 11 Der findes blandt andet abduktion og retroduktion. Men de rækker udover ambitionen for denne indføring. 22

23 Designspørgsmål: Hvorfor? Hvad? Hvem? Hvordan? Hvortil? Det første spørgsmål gælder formålet med undersøgelsen: Hvorfor? Det kan tænkes, at vi vil udforske et nyt og ukendt problemområde; for eksempel, hvordan udbredes et nyt stof som ecstasy blandt de unge? Det kan tænkes, at vi ønsker at beskrive fordeling, karakteristik, adfærd eller sprogbrug: Hvem benytter et stof som ecstasy, hvor mange, hvordan opfører de sig, hvilke navne går stoffet under? Det kan tænkes, at vi ønsker at forstå motiver; hvorfor tager visse unge et stof som ecstasy? Det kan tænkes, at vi ønsker at forklare årsagsforhold; hænger brug af et stof som ecstasy for eksempel sammen med prisen eller tilgængeligheden på de steder, hvor unge kommer? Det kan være, at vi ønsker at forudsige, at foretage en fremskrivning eller prognose af det fremtidige forbrug og måske danne et scenario for, hvordan unge i fremtiden vil forholde sig til syntetiske stoffer - med mindre man gør en ekstra indsats. Det kan endelig være, at man ønsker at forandre de unges eksperimenter med syntetiske stoffer som ecstasy. Det indebærer at forsøge at påvirke dem, måske med en informationskampagner, for at se, hvilken påvirkning, der er mest effektiv. Disse målsætninger peger på ret forskellige undersøgelsesdesigns. Det næste spørgsmål er: Hvad? Ønsker vi at belyse menneskers kendetegn, adfærd, viden, meninger, holdninger eller vurderinger? Dette peger på forskellige emner for undersøgelsen. Vi kan undersøge de unges adfærd med spørgsmål som: Har du prøvet ecstasy? Hvor mange gange? Vi kan undersøge viden med spørgsmål som: Har du hørt eller læst om stoffet ecstasy? Vi kan undersøge meninger med: mener du, at ecstasy er meget farligt, farligt, lidt farligt eller slet ikke. Vi kan undersøge vurderinger og forventninger med spørgsmål som: Hvordan ville du reagere, hvis en af dine gode venner tænkte på at bruge ecstasy ved en fest? Det tredje spørgsmål for designet er Hvem? Vi må overveje, hvilken helhed, som undersøgelsen skal dække, og hvilke enheder der indgår i den. I praksis må vi ofte 23

24 foretage et begrænset udvalg, så det er vigtigt at sikre bedst mulig overensstemmelse mellem helheden og udvalget. Det fjerde spørgsmål er Hvordan? Vi må overveje, hvordan vi opnår de nødvendige oplysninger. Overvejelserne gælder fordele og ulemper ved de forskellige metoder i forhold til målsætningen. Hvis vi ønsker at beskrive, skal vi blot indsamle oplysninger om de givne forhold. Hvis vi ønsker at få viden om virkningen af et indgreb, kunne man overveje at påvirke forløbet måske i form af et eksperiment. Ved nogle problemstillinger er det tilstrækkeligt at studere et enkelt tilfælde (case). Men ønsker man at forklare, hvad der har ført til et bestemt særpræg i dette tilfælde, er det nødvendigt at sammenligne med andre tilfælde. Mulighederne er mange, og hver af dem har sine fordele og ulemper. Valget afhænger ikke bare af, hvad vi ønsker at få belyst, men også af muligheden for at kontrollere kvaliteten af de indsamlede oplysninger. Man må vurdere, om oplysningerne er relevante for problemstillingen, om de er præcise eller diffuse, om de er pålidelige eller ustabile, og om de danner et gyldigt og dækkende udtryk for emnet, eller om de udtrykker noget helt andet? Det femte spørgsmål lyder: Hvortil? Hvordan forestiller man sig at analysere de indsamlede oplysninger? Det er muligt, at man ønsker at analysere dem kvalitativt ved at sætte sig ind i den verden, som bestemte unge lever i. For eksempel kan man søge at forstå, hvordan en ung pige, der fester løs hver uge på diskoteker med et stort forbrug af rusmidler, opfatter sig selv, miljøet og verden. Her følger analysen oplysningerne om en bestemt person for at få et helhedsbillede af miljøet, som denne person indgår i. På den anden side kan analysen søge at afdække, om der findes nogle statistiske mønstre for eksempel i form af tendenser til, at drenge har et større forbrug af rusmidler en piger, for dernæst at afdække de mulige årsager, der kan være til den forskel. Således er metodevalget afhængigt af problemstillingen. Projektets faser Et forskningsprojekt omfatter normalt forskellige faser. De skal ikke opfattes som tidsmæssigt adskilte, men snarere som forskellige opgaver, som indpasses ind i en samlet arbejdsplan. Det er hensigtsmæssigt at begynde projektet med at sætte en tidsramme op for de forskellige faser, så presset ikke hober sig op nær ved deadline. 24

25 Faserne: Problemformulering Forstudier Design Indsamling af oplysninger Kvalitative Kvantitative Bearbejdelse og fortolkning Kvalitativ Kvantitativ Skrivning og præsentation Den første fase samler sig om det problem, som projektet skal belyse. Arbejdet består i at afklare og afgrænse problemstillingen, i form af en problemformulering. De spørgsmål, der skal besvares i problemformuleringen, omfatter undersøgelsens emne og population: Problemformuleringen kan således målrette spørgsmålet til et præcist emne samt til den befolkning, som man ønsker at belyse emnet hos. Det skal begrundes, at problemet er relevant. Det gøres ved at henvise til tidligere forskning om emnet og påpege, at der er væsentlige modsigelser eller huller i den forskningsmæssige viden, som den påtænkte undersøgelse kan fylde ud. Projektets relevans begrundes ved at gøre rede for den eller de teorier, som vil danne ramme for projektet. Teorierne bidrager med de nøglebegreber, som benyttes i problemformuleringen, og som er ledetråd for projektet. Det skal begrundes, at problemet er videnskabeligt relevant, og dermed gøres der rede for de videnskabsteoretiske forudsætninger, som projektet bygger på. Den anden fase omfatter forstudier. Et nyt projekt må tage udgangspunkt i en litteratursøgning: Hvilke oplysninger findes allerede om emnet? Hvad findes af viden i forvejen: teoretisk baggrundslitteratur, forskning om emnet, forskning om tilsvarende emner, oversigtsoplysninger om statistisk eller geografi, ikke-videnskabelig litteratur. Dernæst må vi overveje, hvilke nye oplysninger/data er nødvendige for at belyse problemstillingen? Skal vi indsamle data eller skabe nye informationer? Skal vi genbruge andres data, udvælge relevante dele, eller omfortolke dem? Og hvilke eti- 25

26 ske overvejelser afføder undersøgelsesplanen: Hvilke hensyn må der tales til informanterne, til kolleger og medarbejdere? I forbindelse med indkredsningen af problemformuleringen må der tages hensyn til de ønskede oplysningers tilgængelighed: Nogle emner, som er meget interessante for problemstillingen, kan vi måske ikke påregne at få oplyst. Det kan for eksempel være vanskeligt at undersøge, om der står bestemte rockergrupper bag salget af illegale rusmidler. Der er også emner, som vi må afholde os fra at undersøge af etiske grunde, selvom det skulle være muligt. Det vil for eksempel være etisk problemfyldt at give nogle unge stærke rusmidler for at betragte, hvordan de reagerer og navnlig, hvis det sker uden deres og forældrenes samtykke. Den tredje fase omfatter undersøgelsens design. Dette omfatter den strategiske plan for projektet. Designet tænker baglæns i forhold til arbejdsprocessen. Det tager udgangspunkt i en fastlæggelse af, hvilke oplysninger man skal have for at besvare problemstillingens spørgsmål. Det skal fra brede rammespørgsmål zoome ind på problemformuleringen med præcise projektspørgsmål. Dette leder til planer for, hvordan man vil indsamle og behandle oplysningerne. Designet vurderer mulighederne for at få adgang til de ønskede oplysninger. Målsætningen: (hvilke oplysninger ønsker vi?) må afbalanceres i forhold til mulighederne: (hvilke muligheder har vi til rådighed?). I planlægningen indgår en række praktiske overvejelser som ressourcer og begrænsninger i form af tid, mandskab, penge, udstyr. De udtrykkes i en tidsplan (hvornår), en arbejdsplan (hvem) og et budget (pris). Man skal endelig overveje designets fleksibilitet, så man kan forholde sig til uventede situationer og problemer. Den fjerde fase omfatter indsamlingen af oplysningerne. De betegnes ofte som data: (det givne, erfaringsbaserede, grundlag). Det er imidlertid ikke informationer, som bare ligger i naturen og venter på en forsker, der samler dem ind. De samfundsvidenskabelige data bliver snarere frembragt af forskeren i undersøgelsesprocessen. Data kan være kvantitative, tællelige oplysninger (vægt, tid, afstand, penge) eller oplysninger om kvaliteter som betydninger, hensigter, begrundelser, meninger, vurderinger. Man kan desuden opdele oplysningerne efter om de er primære, idet de bygger på forskerens eller informanternes umiddelbare erfaringer, eller om de er sekundære oplysninger om andre menneskers beretninger. 26

27 Den femte fase gælder bearbejdelsen og fortolkningen af de indsamlede oplysninger. Arbejdet i denne fase opdeles ofte på en analyse, hvor materialet opdeles i nogle grundbestanddele og dels en syntese, hvor forskeren stykker oplysningerne sammen i nye mønstre, som kan belyse de anvendte teorier. Den fjerde fase afsluttes med en konklusion, der sammenfatter resultaterne i forhold til den problemformulering, der var udgangspunktet. Den sjette fase omfatter skrivning og præsentation af rapporten. Her tager man stilling til, hvordan projektet skal præsenteres for en målgruppe af læsere. Man må overveje læserens forudsætninger og læseevne. Rapporten kan genbruge nogle af de noter, der er skrevet ned undervejs. De skal bindes sammen, så læseren kan følge argumentationens linje fra problemstillingen frem til konklusionen. Eksemplet er som sagt de unges brug af rusmidler: Emnet er temmelig åbent, og det er nødvendigt at afgrænse og præcisere det i form af en problemformulering. Der er tre spørgsmål, som må afklares: Hvad vil vi omfatte med ordet rusmidler? Hvem skal undersøgelsen udtale sig om? Hvordan bestemmes de unge, og hvilket område og hvilken periode skal undersøgelsen dække? Hvad mener vi endelig med brug af og forhold til? Omfatter det de unges eget forhold til rusmidlerne, eller også deres syn på andres brug af dem? I forbindelse med den indledende præcisering af problemstillingen, kan man skitsere de første, brede undersøgelsesspørgsmål. De kan bygge på en vifte af personlige antagelser, almindelige fordomme og tidligere undersøgelsesresultater. Det kan for eksempel være: Er unge med stort rusmiddelforbrug særligt usikre? Arves et stort rusmiddelforbrug fra forældrene? Tager de unge især illegale rusmidler på diskoteker og lignende? Synes de unge, at det er sejt at være beruset og påvirket? Leder forbrug af hash videre til hårde stoffer? Bruger pigerne ofte piller, fordi de ser uskyldige ud? Stiger rusmiddelforbruget proportionalt med faldende priser? Bremser offentlige skræmmekampagner i masse-medierne for forbrug af stærke rusmidler blandt de unge? Hvis sådanne antagelser kan begrundes med henvisning til en samfundsvidenskabelig teori, kan man tale om en hypotese. Det er ikke noget bevis for antagelsen, at den kan begrundes teore- 27

28 tisk. Den må kunne eftervises i praksis. Det forudsætter, at man kan anføre en fremgangsmåde for indsamling og analyse af de relevante oplysninger. Man kan vælge at lægge vægt på at opnå tællelige (kvantitative) oplysninger, som: hvor mange genstande har man drukket? Hvor ofte drikker man? Hvor længe siden er det, man sidst var beruset? Hvor gammel var man første gang, man fik spiritus? Hvor mange penge bruger man om ugen på rusmidler? Man kan også lægge vægt på at opnå beskrivende og vurderende oplysninger af kvalitativ art, som: Hvordan opfatter man forskellige rusmidler? Hvad kalder man forskellige drinks? Hvordan ser man på det, hvis en kammerat er fuld eller skæv? Hvad mener vennerne om brug af hash? De oplysninger, der ligger til grund for undersøgelsen, opfattes som dens datagrundlag. Der er tale om informationer, som forskerne frembringer i forskningsprocessen. Men det ikke er noget, som forskeren har skabt ud af sin fantasi. Datamaterialet er udtryk for faktiske forhold i samfundet. Det er udtryk for faktiske observationer eller svar. Datagrundlaget kan dels være primært i betydningen, at informationerne hviler på egne observationer og erfaringer. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis forskerne observerer en gruppe unges brug af rusmidler ved et techno-rave. Indsamling af personlige beretninger fra unge om deres forbrug af rusmidler opfattes også som primære data. Der vil derimod være tale om sekundære data, hvis informationerne udtrykker middelbare erfaringer. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis man benytter dørmænds, bartenderes eller pædagogers indtryk af de unges rusmiddelforbrug. 28

29 Kapitel IV: Hvem skal vi inddrage i undersøgelsen? Population Problemformuleringen skal afgrænse den helhed, som undersøgelsen sigter på at dække. Helheden er afgrænset i rum (hvor), i tid (hvornår) og ved sociale kendetegn (hvem). Helheden kan være en mængde af mennesker en befolkning - men den kan også være en mængde af begivenheder som fester eller kollektive enheder som skoleklasser eller familier. Man taler derfor om en population. Som regel tilstræber man, at undersøgelsens resultater kan udvides, overføres, sidestilles eller sammenlignes med andre erfaringer. Hvis resultaterne skal kunne generaliseres, må de bygge på en udvælgelse, der er systematisk og teoretisk refleksivt begrundet. Generaliseringerne får karakter af fordomme eller stereotyper, med mindre de hviler på en udvælgelse, der er dækkende for populationen. Det er vigtigt at overveje udvælgelsens problemer, hvad enten man sigter på at indsamle kvantitative eller kvalitative informationer. Problemformuleringen kan imidlertid pege på to formål med udvælgelsen. Man kan på den ene side tilstræbe at opnå en dækkende fremstilling af fordelingen af visse kendetegn i populationen. Der er i så fald tale om statistisk repræsentativitet. Man kan på den anden side tilstræbe at opnå informationer fra et udvalg af talspersoner, som belyser de vigtigste sider af problemstillingen. Der er da tale om et teoretisk begrundet udvalg af repræsentanter. Vi vil først betragte statistiske udvalg og derefter teoretiske. Med mindre vi har adgang til en hel folketælling (census), må vi nøjes med at bygge undersøgelsen på et udsnit af populationen. Dette udsnit kan være tilrettelagt som en stikprøve. Udvalgets størrelse afbalancerer et valg mellem bredde og dybde. Vi kan med de begrænsede midler opnå dyb indsigt i meningerne i et lille udvalg eller få et mere overfladisk kendskab til et stort udvalg. Ved udvælgelsen søger man at opnå repræsentativitet, så stikprøvens fordeling afspejler populationens. Man har undertiden adgang til et register over populationens enheder, som man kan foretage en stikprøve ud fra (sampling frame). Ofte må man foretage et udvalg uden et register. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis vi ønsker at foretage et udvalg af skolefester i løbet af et år i Nordjyllands Amt med henblik på at foretage observationer. Man ved ikke på forhånd, hvilke fester der vil blive. Men man kan foretage et 29