MASTERPLAN FOR SKOLEVÆSNET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MASTERPLAN FOR SKOLEVÆSNET"

Transkript

1 Vesthimmerlands Kommune Januar 2012 MASTERPLAN FOR SKOLEVÆSNET Tværgående temaer

2 PROJEKT Masterplan for skolevæsnet. Tværgående temaer Vesthimmerlands Kommune NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E:

3 INDHOLD 1 Indledning Metode Vurderingsgrundlag Tværgående pædagogiske problemstillinger Fleksibilitet Fællesrum og plads AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) og specialundervisning IKT (Informations- og KommunikationsTeknologi) og mediatek Faglokaler Lærerforberedelse og mødelokaler Tværgående bygningsmæssige problemstillinger Indeklima Økonomisk oversigt Oversigt over renoveringsforslag inden for de næste 5 år Oversigt over pædagogiske/fysiske ønsker Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet

4 1 INDLEDNING Denne rapport samler op på de 15 skolebesøg som konsortiet 1 gennemførte i oktober og november 2011 ud fra hvilke en række interessante fællestræk og variationer i skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommune blev identificeret. Både i forhold til skolernes bygningsmæssige rammer, men også i forhold til de pædagogiske tilgange som skolerne anvender. Rapporten præsenterer disse fællestræk og variationer tematisk ud fra, hvad der karakteriserer den moderne og inkluderende skole. Ambitionen med rapporten er dermed at give input til, på hvilke områder skolerne i Vesthimmerlands Kommune er godt med, og hvor der bør prioriteres fremover. Ved at sammenholde de pædagogiske ambitioner og visioner med de bygningsmæssige rammer giver rapporten et overordnet billede af, hvilke ressourcer og investeringer det kræver at sikre, at skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommune kan komme til at leve op til principperne bag den moderne skole. Sammenholdt med de skolespecifikke rapporter udgør denne rapport dermed en masterplan for skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommune. 1.1 Metode Det centrale element i dataindsamlingen er casebesøg på de 15 besøgte skoler i Vesthimmerlands Kommune. Ved alle besøg deltog fra konsortiet en bygningsfagkyndig, en pædagogisk konsulent samt en referent. Casebesøgene fulgte den samme skabelon: Indledende samtale med skoleledelsen og udvalgte lærere samt evt. repræsentanter for SFO/LBO, forældrebestyrelse og servicemedarbejdere Rundtur på skolen med fokus på bygningernes overordnede fysiske tilstand og pædagogiske udnyttelsesmuligheder Opsamlende samtale om skolens væsentligste udfordringer og ønsker med udgangspunkt i de fysiske rammer og de pædagogiske visioner Inden besøgene havde skolerne haft en visionsproces, med inddragelse af lærere, forældre og elever. Skoleledernes afsæt for dette arbejde var en fælles inspirationseftermiddag med input om selve processen, krav til den moderne skole samt visionsarbejde. På skolebesøgene var der en række temaer der gik igen, men fælles for besøgene har været, at det er skolerne selv der i høj grad har bragt emner på banen. Det giver udfordringer i forhold til at sammenligne stringent på tværs mellem 1 Konsortiet består af NIRAS A/S og Konsulent Henning Ladefoged Jeppesen samt N. Krogh Madsen A/S som underleverandører til NIRAS A/S Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 1

5 skolerne. Dette betyder, at de tværgående afsnit der følger umiddelbart herefter giver et billede på en række tendenser og tegner et overordnet billede af både den pædagogiske og bygningsmæssige tilstand, mens nuancerne er flere i rapporterne fra de enkelte skoler. Samlet set er de tendenser der beskrives i de følgende afsnit og skolerapporterne baseret på samtaler med skolelederne, lærerne, servicemedarbejderne, SFO/LBO-personalet og forældrebestyrelsesmedlemmer samt i enkelte tilfælde også skolernes elever. Derudover er de beskrevne tendenser baseret på konsulenternes og de bygningssagkyndiges observationer under besøgene og på skolernes visioner som blev tilsendt NIRAS forud for hvert besøg. Med lidt andre ord kan man sige at der er tre principper der mødes i afrapporteringen: Visioner og ønsker fra praksis De bygningssagkyndiges og konsulenternes observationer Teoretiske principper jf. næste afsnit 1.2 Vurderingsgrundlag Som standard i forhold til at vurdere, om udvidelsesønsker er rimelige og nødvendige eller ikke, har vi brugt et nøgletal fra nyere skole- og SFO-byggeri på 12 m 2 pr elev. Da gamle skoler ikke kan udnytte pladsen så optimalt, som det kan ske ved nybyggeri, har vi sat nøgletallet til 15 m 2 for normalundervisning i vores vurderinger. De skoler, der varetager specialundervisningsopgaver, har behov for et større antal m 2 /elev, ligesom der lokalt kan være bygningsforhold, der gør, at et stort antal m 2 slet ikke kan udnyttes, da der er tale om bruttotal, dvs. inklusiv kælder, gangarealer mv.. Tallene nedenfor skal derfor tages med disse forbehold, ligesom tallene nogle steder dækker børnehavedelen også, mens disse tal andre steder ikke indgår. Variationerne fremgår af noterne. I konsulenternes og de bygningssagkyndiges vurdering har tallene således alene været brugt til at af- eller bekræfte den vurdering, skolebesøg og samtaler gav. Tabel 1. Skolernes antal bruttokvadratmeter i alt inkl. og ekskl. børnehave samt m²/elev (ekskl. børnehave) Brutto m 2 i alt inkl. børnehave Brutto m 2 i alt ekskl. børnehave Elevtal m 2 /elev Blære Skole ,1 Farsø Skole 1) ,1 Gedsted Skole 2) ,7 Hornum Skole ,2 Løgstør Skole 3) ,8 Overlade Skole 4) ,2 Ranum Skole 5) ,8 Strandby Skole ,8 Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 2

6 Brutto m 2 i alt inkl. børnehave Brutto m 2 i alt ekskl. børnehave Elevtal m 2 /elev Toppedals Skole ,1 Ullits Skole ,5 V. Hornum Skole ,0 Vestrup Skole ,3 Østermarkskolen. 6) ,4 Aalestrup Skole ,9 Aars Skole. 7) ,1 1) SFO er her opdelt på tre adresser, og arealer er ikke opmålt 2) Der er kælder under skolen, men arealer er ikke opmålt. SFO er beliggende på anden adresse, og arealer er ikke opmålt 3) Der er kælder under dele af skolen, og arealer er ikke opmålt. Løgstør Skole har en bygning adskilt fra skolen, og arealer her er ikke opmålt 4) Overlade Skole har elever på 1. sal i en ejendom placeret i forbindelse med hovedgaden. Disse arealer er ikke opmålt 5) Ranum Skole har elever i en anden bygning i anden by, og arealer her er ikke opmålt 6) Der er kælder under Østermarkskolen, men arealer er ikke opmålt 7) Arealer af SFO ved Aars Skole er ikke opmålt Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 3

7 2 TVÆRGÅENDE PÆDAGOGISKE PROBLEMSTILLINGER For at kunne vurdere på hvilke områder skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommune kan siges at leve op til kravene til den moderne skole, og på hvilke områder der er mangler i forhold til dette, er det nødvendigt at opstille principper som skolerne bliver vurderet i forhold til. De tværgående problemstillinger konsortiet har identificeret i Vesthimmerlands Kommune centrerer sig derfor om følgende seks principper for den moderne skole: a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet, da det fremmer læring c. Innovation og tværfaglighed. Omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d. Mulighed for aktivitet og kropslighed ligeledes for at fremme læring e. Mulighed for både fælles og individuelt arbejde f. Integration af Informations- og Kommunikations-Teknologi (IKT) De seks principper er udviklet af en tænketank som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børne- og skolemiljøer med fokus på leg og læring. Principperne danner rammen for gennemgangen af de tværgående problemstillinger som blev identificeret via casebesøgene på alle skoler i Vesthimmerlands Kommune. I alt har vi under arbejdet identificeret 7 tværgående temaer, som i større eller mindre grad har været udfordringer eller udviklingsområder for skolerne: 1. Fleksibilitet 2. Fællesrum og plads 3. AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) og specialundervisning 4. IKT og mediatek 5. Faglokaler og idræt 6. Lærerforberedelse og mødelokaler 7. Indeklima Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 4

8 De 7 ovenstående temaer vil i det følgende blive gennemgået. Temaerne gennemgås ikke i en prioriteret rækkefølge, da temaerne vægter forskelligt på skolerne, hvorfor det er vanskeligt, at lave en prioritering der er dækkende for alle skoler. I gennemgangen af temaerne vil hvert afsnit være opbygget efter samme struktur: Beskrivelse af det pædagogiske tema (fx: hvorfor er fleksibilitet vigtigt?) Beskrivelse af rammerne (fx: hvordan ser rammerne ud mht. fleksibilitet og hvordan varierer skolerne på dette område?) Beskrivelse af skolernes ønsker (fx: hvilke ønsker har skolerne er der fællesnævnere eller er de vidt forskellige?) 2.1 Fleksibilitet Fleksibilitet skal sikre at skolerne er inkluderende ved bl.a. at understøtte undervisningsdifferentiering. Fleksibilitet dækker derfor både over at kunne foretage aldersinddeling, dvs. opdeling af skolen i indskoling, mellemtrin og udskoling og over at kunne arbejde i forskellige gruppestørrelser i klasserne og arbejde med holddannelse på tværs af klasser i f.eks. indskolingen. De færreste skoler i Vesthimmerlands Kommune kan tilbyde fleksible lokaler der fordrer forskellige former for gruppearbejde og dermed undervisningsdifferentiering på samme tid. Omvendt er der dog stort potentiale for at kunne skabe mere fleksibilitet, da de fleste skoler har mange og i nogle tilfælde uudnyttede - kvadratmeter. For de fleste skoler viser prognoserne endvidere faldende elevtal, hvilket på sigt også vil frigive plads til at indrette skolerne mere fleksibelt. Hornum Skole er en af de skoler, der er nået langt i forhold til at skabe fleksibilitet i rammerne for dermed at kunne understøtte arbejdet med undervisningsdifferentiering og have fokus på læringsstile. Skolen har således formået at udnytte de relativt mange kvadratmeter, som skolen råder over. Flere skoler har dog vanskeligt ved at skabe fleksible rammer, enten som følge af decideret pladsmangel eller pga. dårlig udnyttelse af de eksisterende rammer. Til førstnævnte kategori hører eksempelvis Ullits, hvor alle lokaler er i brug, og det vil derfor kræve en udbygning af indskolingsområdet at skabe mere plads til fleksible grupperum. Til sidstnævnte kategori hører eksempelvis Aalestrup og Toppedalskolen. Begge skoler er karakteriseret ved god plads, hvorfor der umiddelbart kan findes løsninger ved at sammenlægge klasselokaler og indsætte foldedøre mv. for at skabe fleksibilitet for rummenes anvendelighed. Et andet aspekt i forbindelse med fleksibilitet og inklusion er, at skolerne bør være aldersopdelte understøttet af rammerne. De fleste skoler i Vesthimmerlands Kommune arbejder således også ud fra principper om aldersopdeling i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Men ikke alle skoler har mulighed for stringent at følge denne ambition til dørs pga. indretningsmæssige udfordringer. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 5

9 Og færre endnu har et fællesrum for hvert af de tre alderstrin, som eleverne kan samles i, lave gruppearbejde og generelt have socialt samvær i, eksempelvis i pauserne. Aars Skole kommer tæt på ved at have gode fællesrum for indskoling og mellemtrinnet, mens udskolingseleverne mangler sådanne faciliteter. Det kan nævnes, at de store skoler bygget i 1960 erne ikke har tilstrækkeligt med fællesrum for de tre aldersopdelinger Østermarkskolen har det i nogen grad, men udskolingen har ikke optimale faciliteter, mens Løgstør slet ikke har fællesrum for alderstrinene. En interessant tendens i forlængelse af arbejdet med aldersopdeling er, at flere skoler tænker indskoling og skolefritidsordning (SFO) mere sammen for derigennem at skabe mere helhed for de yngste elever. Eksempelvis Farsø og Aalestrup, hvor der er tæt samarbejde mellem SFO-pædagoger og lærere. På Aalestrup har de gode rammer herfor, mens rammerne på Farsø skole i nogen grad modarbejder deres vision om tæt integrering mellem SFO og indskoling. Endvidere er der enkelte skoler som er i gang med at undersøge mulighederne for at etablere en Landsbyordning (LBO). Tabel 2. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til fleksibilitet og aldersopdeling Fleksibilitet og aldersopdeling Skole Rammer Ønsker Blære Små og ufleksible rum, inkl. LBO en. Manglende plads til gruppearbejde Mere fleksible rum og bedre forhold for gruppearbejde Farsø Særligt indskolingen mangler plads til Samling af indskoling og SFO gruppearbejde så læringsstile kan imødekommes. Manglende muligheder for integration mellem SFO og indskoling Gedsted God plads med store, men ufleksible klasselokaler (især mellemtrin). I barakkerne er lokalerne ikke tidssvarende. Indskolingen er spredt mellem hovedbygningen og barakkerne. Sammenlægning af lokaler til større enheder med mulighed for fleksibilitet. Samling af indskolingen i hovedbygningen. Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Mange klasseværelser med fleksible rum. Mindre udfordring ift. stringent aldersopdeling Ikke stringent aldersopdeling hvor især integrationen mellem SFO og indskoling er udfordret. Manglende fællesrum og fleksibilitet i de forskellige aldersopdelte fløje God plads til eleverne i alle klasser. Antallet af gruppearbejdspladser er dog begrænset, og mulighederne for at samle flere klassetrin sammen er begrænsede, da der mangler store eller fleksible fælleslokaler Få grupperum og ufleksible fællesrum i klyngerne vanskeliggør undervisningsdifferentiering. Store klasselokaler muliggør gruppearbejde Udnyttelse/ændring af lokalerne der sikrer stringent aldersopdeling Sammenlægning af klasselokaler til mere fleksible rum, der samtidigt kan indeholde alderstrin. Bedre udnyttelse af gangarealerne; etablering af flere arbejdsstationer til gruppearbejde og fleksible lokaler, der både kan samle flere klasser ad gangen og kan rumme undervisning af elever i mindre hold. Fleksibelt mediatek. Fleksible fællesrum i klyngerne et behov der forstærkes af de mange specialundervisningsklasser Ønske om at kunne inkludere udearealet bedre i undervisningen Toppedalskolen God plads med mange klasselokaler. Lo- Sammenlægning af lokaler til større enhe- Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 6

10 Fleksibilitet og aldersopdeling Skole Rammer Ønsker kalerne er dog små og ikke fleksible og er i de ældste bygninger i dårlig stand. Dog der med mulighed for fleksibilitet samt gennemgribende renovering gode forhold for udskolingseleverne i en nyere bygning. Ullits V. Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars Ingen rum til gruppearbejde og manglende fleksibilitet Generel pladsmangel begrænser mulighederne for gruppearbejde, fleksibilitet mv. Ikke stringent aldersopdeling pga. manglende plads i fløjene. Få lokaler til gruppearbejde og manglende fleksible fællesrum. Højt støjniveau i fællesrum i fløjene. Mellemtrinnet mangler grupperum og fleksible lokaler. God integration mellem indskoling og SFO Udbygning af indskolingsområdet med lokaler med mulighed fleksibilitet og større fællesrum Mere plads der kan skabe et fleksibelt læringsmiljø. Mere fleksible fællesrum i de aldersinddelte fløje. Lyddæmpende tiltag. Bedre anvendelse af ikke udnyttede kvadratmeter. Grupperum mellem klasselokalerne gøres mere anvendelige. i kælderen (med lift) kan frigøre nuværende depotplads til arbejdspladser. Sammenlægning af ikke anvendte klasselokaler i mellemtrinsfløjen Manglende muligheder for gruppearbejde i Bedre og fleksible rum til gruppearbejde. alle afdelinger. Generelt små klasselokalerling og faglokalernes placering. Bedre sammenhæng mellem aldersopde- Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. 2.2 Fællesrum og plads I forlængelse af ovenstående er det også relevant at have et område hvor alle skolens elever på én gang kan være samlet. Dette har eksempelvis stor betydning i forhold til at skabe en fællesskabsfølelse på skolen og er dermed et redskab til at skabe inklusion. Men ikke alle skoler i Vesthimmerlands Kommune har fællesrum hvor hele skolen kan samles. Endvidere kræver flere af disse fællesrum en betydelig renovering eller mindre ombygning for fuldt ud kunne anvendes som fællesrum for alle skolens elever på samme tid. Aalestrup er en af de skoler, der har mulighed for at samle alle skolens elever. Oven i købet indeholder fællesrummet en stor teaterscene, hvorfor skolen har særdeles gode faciliteter i denne henseende. Generelt gælder det, at de mindre skoler har bedre muligheder for at samle alle elever end de større skoler. Således er der hverken på Løgstør, Aars eller Østermarkskolen Skole mulighed for at samle alle elever i et fællesrum, mens fællessalen på Farsø Skole trænger til en gennemgribende renovering. Et ønske der gik igen hos de fleste af de større skoler er derfor et sådant fællesrum, herunder et lokale der kan danne ramme for kantine / fælles spisested. På trods af, at flere skoler således mangler fællesrum, er det konsortiets vurdering, at skolerne generelt oplever god plads både indendørs og udendørs. Dette er en af styrkerne ved rammerne for skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommu- Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 7

11 ne og en styrke der især i forhold til de udendørs arealer kan styrkes yderligere. Dette uddybes i afsnit 2.5. Tabel 3. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til fællesrum Fællesrum Skole Rammer Ønsker Blære Der er fællesrum for hele skolen. Der er -- ikke stringent aldersopdeling; fokus på en samlet skole Farsø Fællessalen er utæt og bjælkerne er rådne Renovering af fællessal i forbindelse med renovering af tag Gedsted God plads på skolen, herunder fællessal -- der fungerer Hornum Trappe i fællesrum vanskeliggør afholdelse Fjernelse af trappen af fælles morgensamling mv. Løgstør Manglende fællesrum hvor alle elever kan Se under fleksibilitet samles Overlade Mulighederne for at samle flere klassetrin Se under fleksibilitet sammen er begrænsede, da der mangler store eller fleksible fælleslokaler Ranum Fællesrum, men vanskeligt at samle alle elever på samme tid Udbygning af det nuværende fællesrum/mediatek Strandby Aula med plads til alle elever -- Toppedalskolen Fællessal med mulighed for at samle skolens Renovering af fællessal på Brøndumvej elever (på begge matrikler) Ullits Mindre fællesrum der vanskeligt kan rumme alle elever Ifm. udbygning af indskolingsområdet kan fællesrummet gøres større V. Hornum Fællesrum med teatersal mv. Rummet trænger til en renovering Vestrup Skolen mangler et fælles lokale til samling af alle eleverne og til fester mv. Etablering af minihal jf. Projekt Vestrupcentret Østermarkskolen Manglende fællesrum hvor alle elever kan samles Samlet fællesrum der kan rumme alle skolens elever. Alternativt udbygning af udskolingsfløjen med større fællesrum for udskolingseleverne. Aalestrup Godt fællesrum med mulighed for at samle -- alle skolens elever Aars Manglende fællesrum i alle afdelinger, -- hvor alle elever kan samles Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg 2.3 AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) og specialundervisning Der er mange specialundervisningstilbud i Vesthimmerlands Kommune 2, hvilket giver skolerne selvstændige udfordringer i forhold til indretning og anvendelse af de bygningsmæssige rammer, da elever i specialtilbud ofte kræver mere plads end almindelige skoleelever. Begrebet specialklasser bliver anvendt som en 2 I den forrige regerings udspil til en bedre folkeskole fremføres det, at antallet af elever i specialklasser inden 2020 skal nedbringes til 3% af alle elever i kommunen. Det betyder, at antallet i Vesthimmerlands Kommune ville skulle reduceres med cirka 53% i forhold til august 2010 (http://www.lokaltindblik.dk/lokalnyheder/faerre-specialklasser-kan-koste-fornogle-skoler.aspx). Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 8

12 fælles betegnelse for både Adfærds- Kontakt- og Trivselsproblemer (AKT), K- klasser (autisme), Skrive- og læsevanskeligheder (SL klasser) og specialklasser, selvom der er forskelle imellem de forskellige typer af tilbud, hvad angår bl.a. kravene til pladsen. I henhold til principperne om fokus på øget inklusion i skolen er tendensen, at der i højere grad skal tænkes i undervisningsdifferentiering, så elever med eksempelvis læse- og skrivevanskeligheder skal forblive i klasserne for derved i højere grad at opleve sig inkluderede. Der er dog væsentlige forskelle i udfordringer med at inkludere de forskellige typer af specialklasseelever i undervisningen. AKT klasser er det specialtilbud der oftest afstedkommer udfordringer i forhold til rammerne og det er samtidigt den elevgruppe, det oftere vil være vanskeligt at inkludere i den almindelige undervisning. Nogle skoler arbejder således målrettet mod at få inkluderet så mange i almindelige klasse som muligt, mens andre hellere holder dem adskilt. Dette hænger som nævnt sammen med hvilken type specialundervisning der er tale om eksempelvis vil det være nemmere at inkludere SL-elever (fx i Løgstør) i den almindelige undervisning end K-klasserne med autisme spektret diagnoser som i Ranum. I forhold til en vurdering af i hvilken grad masterplanen skal imødekomme disse udfordringer, vil det dog være relevant at holde beslutningen om omstruktureringen af specialklasserne, hvor forslaget lige nu er til høring, in mente. Trods omstruktureringsforslaget kan der dog alligevel beskrives nogle gennemgående tendenser. Fællesnævneren for skoler med specialundervisningstilbud er, at de enten ønsker i højere grad at samle deres tilbud i et bestemt område på skolen, og/eller at skabe nye og bedre rammer for specialklasserne. Dette gælder især Farsø og Ranum, mens Løgstør og Aars synes at kunne rumme deres specialklasser inden for de nuværende rammer. Samlet set peger det i retning af, at Vesthimmerlands Kommune skal fastlægge en klar strategi for specialundervisning, der tager højde for de bygningsmæssige og pædagogiske udfordringer som skolerne har med denne gruppe af elever. Tabel 4. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til AKT- og specialklasser AKT og specialklasser Skole Rammer Ønsker Blære Se under fleksibilitet. Farsø ADHD-afdelingen er bygget til 3 klasser, Bedre rammer for ADHD-adelingen men Farsø har elever svarende til 6 klasser og er derfor i pladsmangel Gedsted Gode rammer for Familieklasse -- Hornum Løgstør AKT-klasse i selvstændig bygning Forbedring lyd- og lysforhold i AKTbygningen Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 9

13 AKT og specialklasser Skole Rammer Ønsker Overlade AKT-afdelingen er i en selvstændig bygning med fem små lokaler, hvor bygningen generelt er uhensigtsmæssigt indrettet. Afdelingen har 1. sal mens stuen huser pensionister, Indflytning i eksisterende lokaler i den almene skole såfremt det pladsmæssigt kan lade sig gøre. Alternativt ønskes en tilbygning der kan huse AKT-afdelingen. og der er fælles indgang hvilket giver anledning til frustration. Ranum K-klasser (autisme spektret) kræver meget plads, herunder mange små rum, hvilket er en mangel Udflytning af K-klasser til anden bygning. Alternativt tilbygning der kan rumme K- klasserne Strandby Gode muligheder inklusion af de to specialklasser -- Toppedal Ullits V. Hornum Vestrup Østermarkskolen Udmærkede rammer, men der mangler - Flere samtalerum til AKT-arbejdet. samtalerum til skolens AKT-arbejde Aalestrup Specialeleverne er samlet i kælderlokalerne. Bedre forhold, eksempelvis ved at flytte nogle vægge, hvilket kan skabe bedre undervisningsmuligheder Aars AKT-klasse i selvstændig bygning. Mangler aflastningsrum til enkelt elever. Har et generelt ønske om mere plads til AKT-elever. Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. 2.4 IKT (Informations- og KommunikationsTeknologi) og mediatek Integration af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) handler dels om selve rammerne for at kunne tilbyde IKT-baseret undervisning, dels om skolens tilgang til anvendelse af IKT. Det er med andre ord ikke nok at have interaktive tavler i alle klasser; skolens lærere skal også kunne anvende de mange muligheder, som tavlerne kan tilbyde og på den måde integrere IKT i undervisningen. Overordnet set vurderes det, at skolerne er godt fremme i forhold til rammerne. Vesthimmerlands Kommune arbejder på en plan om, at alle skolerne skal kunne tilbyde bærbare pc er til eleverne fra 0. til 1. klasse, og mange skoler er allerede begyndt at tilbyde klasser bærbare pc er enten personlige pc er eller i form af let adgang til bærbare. Dog kan der også identificeres væsentlige forskelle mellem skolernes tilgange til IKT. Nogle skoler fastholder store fælles EDB-lokaler, mens andre skoler på sigt vil udfase disse, og endelig har nogle skoler allerede udfaset EDB-lokalerne og i Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 10

14 stedet fokuseret på at sikre, at eleverne har bærbare computere (eller let adgang til dem i f.eks. mediateket). Ligeledes er der forskelle på, hvordan IKT integreres og anvendes i undervisningen. De fleste skoler har anskaffet sig Active eller Smart Boards, men ikke alle formår at udnytte mulighederne, og flere savner decideret undervisning i, hvordan de bedst kan udnyttes. Skolernes mediatek/bibliotek er også centralt i forhold til at integrere IKT i undervisningen. På samme måde som med EDB-lokalerne har flere af skolerne planer om at forandre det klassiske bibliotek til mere et åbent og IT-venligt område til gruppearbejde mm. Farsø Skole er et eksempel på en skole, der med stor succes har fået etableret et centralt beliggende mediatek med mange frit tilgængelige computere, bøger, hyggekroge samt et videorum. Den store pædagogiske fordel ved f.eks. Farsø Skoles mediatek er, at computere/videorum er tilgængeligt for eleverne både i og uden for timerne. Toppedalskolen er et andet eksempel på en skole, der prioriterer fri tilgængelighed til computere. Skolen råder over en række rulleborde med bærbare computere, som eleverne selv kan hente til brug i undervisningen. Både forskellene mellem rammerne for IKT og selve integreringen af IKT i undervisningen kalder på en mere fælles IKT-strategi. Vesthimmerlands Kommune er i gang med en fælles IT-strategi og i forbindelse hermed er det dermed vigtigt at indtænke skolernes forskellige tilgange til anvendelsen af IKT i undervisningen. Eksempelvis således at der ikke kun tænkes i at sikre rammerne for anvendelse (jf. kommunens forslag om at sikre bærbare computere til alle elever i klasse), men at der også indtænkes kursus og efteruddannelse til lærerne i anvendelse og integrering af IKT i undervisningen. Tabel 5. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til IKT IKT Rammer Ønsker Blære Projektarbejde hvor IKT integreres -- Farsø Arbejdspladser i gangene, interaktive tavler i alle klasser, -- mediatek med fri afbenyttelse af computere. Ambiti- on om at nedlægge EDB-lokalet og øget integrering af IKT i hverdagen. Gedsted IKT-baserede lærermidler i indskolingen, forsøg med -- ipads og generel IKT-integrering og dermed (på sigt) mindre anvendelse af de to EDB-lokaler Hornum Vægt på integrering af IKT (fx emneuger, læringsstile -- mv.), Smart Boards i næsten alle lokaler, computere (bærbare og stationære). Løgstør Ambition om at skolen bliver bog- og papirløs, forsøg -- Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 11

15 IKT Rammer Ønsker med bærbare pc er til 2. og 7. klasse på sigt til alle elever. IKT-baserede undervisningsprogrammer, halvdelen har Smart Boards. To EDB-lokaler. Overlade EDB-lokale, bærbare pc ere til elever i AKT-adelingen, -- trådløst netværk. Ingen planer om at udfase EDBlokalet. Ranum Problemer med internetopkoblingen i nogle lokaler. Et EDB-lokale. Smart Boards i halvdelen af lokalerne med Sikre en mere stabil internetopkobling. ambition om at udbrede det til alle lokaler. Strandby Toppedalskolen Fri afbenyttelse af bærbare pc er (mellemtrin og udskoling) EDB-lokale (indskoling). Ambition om udfasning af EDB-lokalerne. Etablering af et udendørs interaktivt gulv. Etablering af skærme på gangene og dermed synliggørelse af IKT. Ullits EDB-lokale som påtænkes udfaset på sigt, IKTbaserede undervisningsprogrammer (Kolorit og Fandango). Undervisning af lærere i Smart Boards V. Hornum Stort EDB-lokale og bærbare pc er. Ingen planer om at -- udfase EDB-lokalet. Vestrup Østermarkskolen Smart Boards i 9 (ud af 29) klasselokaler og 6 faglokaler, -- et stort samt to mindre EDB-lokaler, to rulleborde med bærbare pc ere. Aalestrup To EDB-lokaler, Smart Boards i klasselokaler. Planer Etablering af interaktivt gulv om på sigt at udfase EDB-lokalerne. Aars Arbejdspladser i gangene, computere i mediatek og Smart Boards i alle lokaler. Målsætning om at 45% af undervisningsmaterialet i 2013 er IT-baseret. Interaktive tavler til alle specialklasser IT-rygsække til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. 2.5 Faglokaler Udviklingen i pædagogikken har de sidste år fokuseret på de indlæringsmæssige fordele, man kan opnå ved at benytte en bred vifte af læringsstile i undervisningen. Denne udvikling er også meget central for faglokalers indretning. De naturfaglige fag bevæger sig i højere grad væk fra den teoretiske tavleundervisning og i retning af mere anvendelsesorienteret og praktisk undervisning. Kravet til de fysiske rammer i faglokalerne bliver mere fleksibilitet og plads til forskellig former for undervisning. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 12

16 Skolebesøgene på Vesthimmerlands Kommunes skoler har været med til at pege på en række gennemgående temaer for faglokalerne. a. Faglokalernes stand b. Sammenlægning af faglokaler c. Nytænkning af faglokalerne herunder inddragelse af udeområder d. Idrætsfaciliteter a) Faglokalernes stand: Standen i faglokalerne er samlet set ganske god. De relativt store faglokaler giver lærerne muligheder og fleksibilitet i undervisningen. Mange af faglokalerne er desuden løbende blevet renoveret. Skolekøkkenerne er dog et af de områder, hvor en række skoler (Gedsted, Vester Hornum, Strandby) døjer med gamle og nedslidte lokaler. Flere af skolekøkkenerne er også relativt store og ufleksible. I forbindelse med at flere af skolekøkkenerne skal renoveres, vil det være relevant at kigge på mulighederne for at indskrænke dem lidt, især hvis skolen i forvejen har pladsmangel. b) Strukturen af faglokalerne: På skoleområdet i Danmark er der, i trit med at tværfaglighed er blevet en central del af undervisningen, rettet fokus på skolernes mange faglokaler. Flere skoler på landsplan er derfor i gang med at revurdere om det er hensigtsmæssigt at have opdelt sløjd, billedkunst og håndarbejde, når belægningstiden er meget lille på disse lokaler. Denne principielle diskussion eksisterer også på en del af Vesthimmerlands Kommunes skoler. Flere skoler (Blære, Toppedal, Ullits, Vester Hornum) har pga. økonomi, pladsmangel eller tværfaglige ambitioner tanker om at etablere lokaler til kreativt værksted eller materiel design, hvor flere af fagene kan benytte samme lokale. Flere af de mindre skoler har også overskydende fysiklokaler efter omlægningen i skolestrukturen. Her er skolerne i gang med at kigge på alternativ brug/indretning af lokalerne. c) Nytænkning af faglokaler herunder inddragelse af udeområder: En lang række af Vesthimmerlands Kommunes skoler går med planer om at nytænke den traditionelle måde, man tænker faglokaler på. Hensigten med disse planer er at gøre fagtimerne mere værkstedsbaserede og praktiske f.eks. ved at inddrage udeområderne i undervisningen. Der ligger også en række inklusionsmæssige perspektiver i disse tanker pga. differentieringen i undervisningsmetoderne. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 13

17 Der er allerede nu skoler, som har etableret undervisning i det fri. F.eks. har Vestrup Skole etableret to huggehuse til udendørs sløjdundervisning, mens Strandby Skole benytter sig af fagdage i det fri til skolens specialklasser. Hornum Skole er i gang med at søge fondsmidler til et Science Lab, der skal være et naturvidenskabeligt testcenter i skolens kælder. Flere af skolerne (Blære, Strandby) har ønsker om at etablere deciderede udeskoler til f.eks. natur og teknik, mens andre skoler (Gedsted, Ranum, Overlade) går med tanker om at integrere udeområder mere i undervisningen. Langt hovedparten af skolerne har helt unikke udeområder med skov, græsarealer, boldbaner og legepladser. Skolerne går selv med tanker om at inddrage dem bedre i undervisningen, men som kommune kunne man understøtte denne proces eksempelvis ved at formulere en række principper og konkrete metoder til at implementere udendørs undervisning som inspiration for skolerne. Det vil både styrke fleksibiliteten i skolernes lokaler og understøtte inklusionsperspektivet. d) Idrætsfaciliteter: Mange af kommunens skoler er privilegerede ved, at de kan benytte sig af eksterne idrætshaller i idrætsundervisningen. Langt de fleste af de eksterne haller er moderne og funktionelle. Anderledes ser det dog ud for flere skoler (Blære, Vestrup, Løgstør og Strandby), der benytter egne gymnastiksale. Disse gymnastiksale er der ikke sket meget med i forhold til at få moderniseret idrætsredskaberne, og gulvene er i flere tilfælde fra 1970 erne. På enkelte skoler (Vestrup og Blære) er der desuden kun ét omklædningsrum, som gør, at skolerne må kønsopdele undervisningen. Vurderingen er, at kommunen i løbet af en overskuelig fremtid bør se på modernisering af disse gymnastiksales gulve, inventar og idrætsredskaber. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 14

18 Tabel 6. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til faglokaler Faglokaler Rammer Ønsker Blære Skolen har en lidt rodet sammensætning af faglokaler, hvor f.eks. billedkunst og N/T ikke har et specialiseret rum. Skolen har en lille gymnastiksal med kun et omklædningsrum. - Hvis Blære Multicenter opføres ønsker skolen at lave gymnastiksalen om til musiklokale. - Skolen ønsker derudover etablering af kreativt værksted og et udeværksted. Farsø Skolen har generelt rigtig fine faglokaler og der -- opføres bl.a. nye fysiklokaler som en del af renoveringen. Skolen benytter den lokale hal til idræt. Gedsted Skolens faglokaler er samlet i en afdeling af skolen, og de er generelt ganske fine/funktionelle. - Renovering af skolekøkkenet. - Musiklegeplads Skolen har deres egen gymnastiksal men benytter også den lokale hal i undervisningen Hornum Skolens faglokaler er for nyligt blevet renoveret og fungerer rigtig godt. Skolen benytter sig af den lokale hal til idræt - Skolen har søgt fondsmidler til Science Lab, man ønsker at opføre i kælderen som et naturvidenskabeligt testcenter. Løgstør Faglokalerne er placeret i forbindelse med skolens 3 fløje og er generelt ganske gode. Skolen har to mindre gymnastiksale til idrætsundervisningen. - Skolen har et ønske om forbedrede idrætsfaciliteter. Ønsket hænger sammen med Lanterneprojektet. Hvis ikke Lanterneprojektet bliver til noget, er ønsket, at der etableres en ny hal. - Etablering af legepladser Overlade Skolen har fine faglokaler og idrætsfaciliteter. -- Ranum Skolens faglokaler er af meget varierende størrelse nogle for små andre for store. Idrætsundervisningen foregår i den lokale multihal. - Ombygning af fysik/kemi-lokalet. - Mere fleksibilitet i sløjd og skolekøkken. Strandby Skolen har stor variation i standen af faglokalerne. Skolen benytter en lokal idrætshal og egen - Renovering af skolekøkken. - Omdanne fysiklokalet til N/T. - Etablering af udeskole gymnastiksal til idrætsundervisningen. Toppedalskolen Skolen har fine faglokaler. Idrætsundervisningen foregår i lokale idrætshaller. På sigt ønske skolen at slå håndarbejde og billedkunst sammen til materiel design Ullits Skolen har en udfordring ift. sløjd og N/T. Re- - Etablere et kreativt værksted Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 15

19 Faglokaler Rammer Ønsker sten af faglokalerne fungerer fint. Skolen benytter den lokale hal til idrætsundervisningen V. Hornum Skolens faglokaler ligger lidt spredt og er af svingende kvalitet. Hallen er placeret ved siden af skolen og anvendes - Lokale til materiel design - Skolekøkkenet skal renoveres - Forbedringer i musiklokalet af skolen til idræt. Vestrup Skolen har funktionelle faglokaler Skolen har en lille gymnastiksal med ét omklædningsrum - Realisering af projekt Vestrupcentret Østermarkskolen Rammerne er generelt ok, men følgende lokaler har udfordringer. Musiklokalet har dårlig lyd, sløjdlokalet rummer ikke nok bænke til eleverne - Ombygning af fysiklokalet - Forbedring af rammerne i øvrige lokaler og endelig er fysik/kemi nedslidt. Endvidere har skolen intet faglokale i Nat/teknik Man benytter den lokale idrætshal til idrætsundervisningen. Aalestrup Skolen har funktionelle faglokaler. Skolen benytter egen gymnastiksal og den lokale idrætshal - omdanne fysiklokale til N/T-lokale - samle billedkunst og håndarbejde i et samlet krea lokale Aars Skolen har fine faglokaler. Skolen benytter sine to gymnastiksale og lejlighedsvis Ønske om at anvende Østermarkhallen til idrætsundervisning. Østermarkshallen Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. 2.6 Lærerforberedelse og mødelokaler Den pædagogiske udvikling har de sidste mange år bevæget sig væk fra standardiserede lærebogsforløb primært med tavleundervisning og over imod flere tværfaglige projekter og mere gruppearbejde i undervisningen. Ideer fødes i fællesskab både blandt elever og lærere. Denne tendens har også konsekvenser for måden lærerne forbereder sig på til undervisningen. Der er et uopfyldt behov for at få etableret mødelokaler og pædagogisk værksted til lærernes forberedelse. Gode personaleforhold og fysiske rammer er centralt i forhold til at skabe et godt produkt - dette gælder også for undervisningen. Ønsket om bedre fysiske rammer til lærerforberedelse har været et gennemgående tema på flere af skolerne. Vurderingen er, at skolerne overordnet set både mangler individuelle lærerarbejdspladser, mødelokaler og et tidssvarende pædagogisk værksted, hvor flere lærere kan planlægge undervisningen sammen. Ønsket om bedre fysiske rammer til pædagogisk værksted hænger også godt sammen med udviklingen af forskellige læringsstile. Bøger og kopierede tekster Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 16

20 er ikke længere de eneste undervisningsmaterialer, og her er et pædagogisk værksted centralt til videreudvikling og nytænkning af undervisningsmaterialer. Der er dog forskelle mellem skolernes rammer til lærerforberedelse og arbejdspladser, hvorfor der følgelig er forskel på behovene. Generelt set har skoler med pladsmangel (f.eks. Ranum, Vestrup og Blære) valgt at prioritere børnenes behov for plads over lærernes, hvilket giver mangler ift. lærerforberedelse. Ud over selve rammerne hænger skolernes behov for lærerforberedelse også sammen med skolens pædagogiske og ledelsesmæssige visioner. De mere afdelingsopdelte skoler (Farsø, Ranum, Løgstør og Aars) har i højere grad decentraliseret forberedelsen til de enkelte afdelinger frem for et centralt beliggende lærerværelse. De mindre skoler prioriterer modsat et samlet lærerværelse og pædagogisk værksted højt, da det er med til at styrke skolernes ønske om et stærkt sammenhold på hele skolen. Skoler, der arbejder systematisk med læringsstile har samtidig et stort behov for et pædagogisk værksted til udvikling af alternative undervisningsmidler. Alle skoler har altså ikke brug for ét stort lærerværelse og ét stort tilstødende pædagogisk værksted/mødelokale. Nogle skoler har brug for flere små rum til forberedelse, mens andre skoler prioriterer ét fælles lærerværelse. Et af de bedste eksempler på et velfungerende forberedelsesmiljø til lærerne er på Farsø Skole. Her har man i forbindelse med renoveringen af skolen fået etableret et åbent kontorlandskab til skoleledelsen med tilhørende mødelokaler til brug for alle lærere. Derudover har man et centralt placeret lærerværelse hovedsageligt til socialt samvær og et lærerforberedelseslokale ved siden af, hvis lærerne ønsker mere ro. Disse fysiske rammer indbyder til mange forskellige typer forberedelse. Skolen med de mest presserende problemer mht. lærerforberedelse er Vestrup Skole. Et meget lille lærerværelse og én arbejdsplads på gangen er ikke tidssvarende forhold. En sådan løsning er også hæmmende for det faglige miljø, da lærerne er tvunget til næsten udelukkende at forberede sig hjemmefra. Tabel 7. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til lærerforberedelse og mødelokaler Lærerforberedelse og mødelokaler Rammer Ønsker Blære Skolen har et lærerværelse med 2 lærerarbejdspladser. Til specielle behov kan skolen bruge et lokale i Boblen - Ønske om at etablere et pædagogisk værksted i eksisterende rammer. Farsø Har efter ombygningen fået etableret rigtigt flotte -- lærerarbejdspladser og et stort lærerværelse Gedsted Skolen har etableret mødelokale, pædagogisk -- Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 17

21 Lærerforberedelse og mødelokaler Rammer Ønsker værksted og lærerværelse i tilstødende lokaler Hornum Har lærerværelse og et mødelokale i den gamle -- lærerbygning Løgstør Skolen har lærerværelse i forbindelse med en af fløjene Skolen har planer om at forbedre forberedelsesmuligheder ved at inddrage tilstødende lokaler. Overlade Skolen har et fint lærerværelse og et pædagogisk værksted Ranum Skolen har et lærerværelse med enkelte lærerarbejdspladser. De har også et pædagogisk værksted, der ikke benyttes så meget. Skolen har et ønske om at inddrage gangen mellem lærerværelse og det pædagogiske værksted, og lave det til et spændende lokale med plads til gruppearbejde og isolerede pladser. Strandby Skolen har et mødelokale og lærerværelse -- Toppedalskolen Skolen har et lærerværelse på begge skolens -- matrikler. På Brøndumvej benytter man desuden ungeområdet til møder. Ullits Skolen er i gang med at opdanne lokalet, hvor -- skolen tidligere havde 7. klasser, til lærerforberedelse. Skolens har desuden er lærerværelse V. Hornum Skolen har et lærerværelse, men mangler i nogen -- grad et pædagogisk værksted eller et lokale til lærerforberedelse Vestrup Skolen har et meget lille lærerværelse og en enkelt lærerarbejdsplads på gangen Hvis minihallen opføres har skolen et ønske om at inddrage det nuværende bibliotek til lærerforberedelse. Ellers er ønsket en tilbygning til lærerværelset. Østermarkskolen Skolen har et lærerværelse med tilstødende pædagogisk - Flere lærerarbejdspladser værksted inkl. 5 arbejdspladser til lærer- forberedelse. Aalestrup Skolen har et lærerværelse, et tilstødende mødelokale -- samt lærerforberedelse med arbejdspladser til alle medarbejdere. Aars Skolen har et stort personalerum. I andre lokaler -- har man etableret mødelokale og pædagogisk værksted Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 18

22 3 TVÆRGÅENDE BYGNINGSMÆSSIGE PROBLEMSTILLINGER 3.1 Indeklima Sammenhængen mellem indeklima og indlæringsevne er de sidste år blevet dokumenteret i talrige undersøgelser. F.eks. slår en DTU-undersøgelse fra 2006 fast, at indlæringsevnen i en skoleklasse blev forbedret med 15 % ved undervisning i et lokale med øget luftudskiftning og sænket temperatur 3. Med indeklima mener vi her ordentlig luftcirkulation, behagelig temperatur og acceptabelt støjniveau. Den overordnede vurdering er, at skolerne har store mangler mht. indeklima. Næsten alle skoler har på en eller anden måde fremhævet problemer med ventilation, vinduer, sollys etc. Skolernes indeklima hænger generelt set sammen med, hvornår bygningerne er blevet opført, men løbende vedligeholdelse og installation af ventilationssystemer kan afhjælpe problemerne. Der er også generel enighed om, at indeklimaproblematikken er for omfattende rent økonomisk til, at skolerne selv kan løse problemet inden for egen budgetramme. Det vil i højere grad blive lappeløsninger end egentlige langsigtede forbedringer. Anbefalingen bør i forhold til indeklima være, at kommunen skal udarbejde en samlet strategi for, hvordan man får løftet indeklimaniveauet på skolerne. Her vil man med fordel kunne tænke klimaforbedring og energibesparelse ind i strategien. For at opfylde arbejdstilsynets krav vedr. ventilation skal der udføres mekanisk ventilation på de skoler, som endnu ikke har etableres et sådant anlæg Der anbefales en samlet gennemgang af de øvrige bygninger med hensyn til klimaskærm samt etablering af energirigtige belysningsarmaturer og ventilationsanlæg med varmegenvinding. Dette anbefales udført under ESCO-ordning, hvor investeringen kan afholdes af ekstern investor med en tilbagebetalingstid på år. Der er generelt som minimum medregnet vedligeholdelse til maling af skolerne indenfor de næste 5 år, da det kan konstateres, at de fleste af skolerne har været underbudgetteret med midler til løbende drift og vedligeholdelse. 3 Undersøgelsen er foretaget i en skoleklasse på Rungsted Skole (http://www.dr.dk/nyheder/indland/2006/11/22/ htm) Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 19

23 4 ØKONOMISK OVERSIGT 4.1 Oversigt over renoveringsforslag inden for de næste 5 år Alle skolernes tilstand er bedømt ud fra karaktergivningen, som er anført i nedenstående skema. Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendige Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. Karakteren 1 (angives med farven hvid på bilagstegningerne) gives generelt for maling af vægge samt øvrigt mindre vedligeholdelsesarbejder - som følge af et efterslæb af den almindelige vedligeholdelse. Karakteren 2 (angives med farven rød på bilagstegningerne) gives hvor der vurderes behov for renovering af bygningsdelen indenfor de næste 5 år, for at undgå yderligere markant nedslidning af bygningen, med dertil hørende større renoveringsomkostninger til følge. Dette kunne f.eks. være ny gulvbelægning. Karakteren 3 (angives med farven grøn på bilagstegningerne) gives hvor der vurderes behov for udskiftning af bygningsdelen indenfor de næste 5 år. Dette kunne være råd i tag eller lignende. Under denne karakter hører endvidere arbejdstilsynets krav vedr. ventilation. Nedenstående tabel viser en oversigt over hvilke beløb der samlet set bør afsættes indenfor de næste 5 år, for at bringe eksisterende bygningsmasse op på nutidigt standard. Beløbene er angivet samlet for hver skole samt for hver af de tre kategorier, der i nærværende rapport er arbejdet med. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 20

24 Tabel 8. Økonomisk oversigt over skolernes tilstandsvurdering Skole / karakter I alt Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen* Aalestrup Aars I alt Note: *Østermarkskolen er ikke blevet vurderet grundet omfattende problemer med skimmelsvamp hvilket håndteres i et andet projekt. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 21

25 4.2 Oversigt over pædagogiske/fysiske ønsker Skolernes ledelse, lærere, pædagoger, skolebestyrelse m.v. har med afsæt i de tidligere beskrevne seks principper og deres egen virkelighed opstillet ønsker for hver deres skole med henblik på at skabe en moderne og inkluderende skole. Disse ønsker er i dialogen med de pædagogiske konsulenter blevet prioriteret. I nedenstående skema er anført det samlede beløb, der vurderes behov for med henblik på at opfylde ønskerne for kommunens 15 skoler. Indfris nogle af behovene i forbindelse med renovering af skolerne i øvrigt, er det vores vurdering at der vil kunne opnås en økonomisk gevinst. Tabel 9. Økonomisk oversigt over skolens ønsker efter skolernes prioriterede rækkefølge Skole / prioritet I alt Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum * Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars Total Note: *Ranums 7., 8. og 9. prioriteret er for overskuelighedens skyld samlet. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 22

Børne- og Skoleforvaltningen. Opfølgning Masterplan for skolevæsenet

Børne- og Skoleforvaltningen. Opfølgning Masterplan for skolevæsenet Børne- og Skoleforvaltningen Opfølgning Masterplan for skolevæsenet 14 Blære skole 1. Diverse almindelig vedligeholdelse 1.000.000 kr. 2. Ventilation med varmegenvinding i de 120.000 kr. lokaler, som ikke

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 BESKRIVELSE VESTER HASSING SKOLE FAKTA Adresse Telefon 99824700 E-mail Web Skoleleder Antal elever 466 Antal klasser

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Borgermøde 9. juni 2015

Borgermøde 9. juni 2015 1 Borgermøde 9. juni 2015 Udvikling af Børne- og skoleområdet Side 1 2 Børnetal - 2020/2021 Almenklasser 2011-2012 2015-2016 2016-2017 2017-2018 2018-2019 2019-2020 2020-2021 Toppedalskolen 223 185 186

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...

Læs mere

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag?

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Punkt 5 Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Masterplan hvad er de konkrete planer, og hvordan kan de realiseres? Økonomi, finansiering Drøftelse,

Læs mere

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer...2 2. Kompetencer...6 3. Specielle tilbud på skolen...8 4. Elever og økonomi...9

Læs mere

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004. Bind III 22. AALYKKESKOLEN Ålykkegade 2, 6000 Kolding Aalykkeskolen bygget i 1904 som byens drengeskole er den ældst fungerende folkeskole i Kolding. I 1952 indrettede man faglokalerne tegning, biologi,

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Opgaven er rammesat i Byrådets beslutning om ny skolestruktur i Svendborg Kommune.

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole.

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 B. FIRKLØVERskolen, mørke afd. Mørke afd. LÅSBY AFD. Kirkevej 13 A, 8544 Mørke Firkløverskolens

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015 BESKRIVELSE KÆRBYSKOLEN FAKTA Adresse Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg Telefon +45 99 82 13 00 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev

Læs mere

MED-og arbejdsmiljøorganisationen i Børn- og Skoleforvaltningen

MED-og arbejdsmiljøorganisationen i Børn- og Skoleforvaltningen Selvejende MED Aalestrup Realskole 1 arbejdsmiljøgruppe Børn og Skole Dagplejen Administrationen Blære Skole og LBO Farsø Skole og SFO Gedsted Skole og Børnehus Arbejdsmiljøgruppre Dagplejen Adm. i Aalestrup,

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SOFIENDALSKOLEN // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SOFIENDALSKOLEN // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SOFIENDALSKOLEN // 2015 BESKRIVELSE SOFIENDALSKOLEN FAKTA Adresse Sofiendalskolen Lange Müllersvej 18 9200 Aalborg SV Telefon 99824646 E-mail

Læs mere

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007. Over Fussingvej 7, 8900 Randers

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007. Over Fussingvej 7, 8900 Randers Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007 BJERREGRAV SKOLE 3. BJERREGRAV SKOLE Over Fussingvej 7, 8900 Randers Bjerregrav Skole er beliggende i Øster Bjerregrav ca. 8 km vest for Randers

Læs mere

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer 22. september 2010 Notat om eventuelle behov for bygningsændringer Generelt Skoler Bygge- og anlægsomkostningerne for nybyggeri af skoler er for 2010 i størrelsesordenen kr. 13.000 pr m2 og hertil kommer

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer doknr. 51771-14 Indledning bemærkninger Arbejdsgruppen omkring Fysiske rammer og læringsmiljøer er sammensat af repræsentanter fra følgende faggrupper: en

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SVENSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SVENSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SVENSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE SVENSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Svenstrup Skole Egemarksvej 1 9230 Svenstrup Telefon 9931 6340 E-mail svenstrupskole@aalborg.dk

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Model 1 Alle på uglegårdsskolen

Model 1 Alle på uglegårdsskolen Model 1 Alle på uglegårdsskolen Budget perioden 2012 2015 Udove Forslag skoleudbygningsplan 2012 2013 2014 2015 2016 Uglegårdsskolen Hjemkundskab Uglegårdskolen: Udbygning af Hjemkundskab i sprogklassens

Læs mere

/ Reference / Bæredygtighed / Sæbygårdskolen Etape 2 / Tilbygning Lavenergiklasse 1

/ Reference / Bæredygtighed / Sæbygårdskolen Etape 2 / Tilbygning Lavenergiklasse 1 / Reference / Bæredygtighed / Sæbygårdskolen Etape 2 / Tilbygning Lavenergiklasse 1 Bygherre: Frederikshavn Kommune Ydelse: Helhedsplan, Arkitektrådgivning, Projektering, Udførelse Type: Ombygning af klasserfløj

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi 7. april. 2015 Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi MED udvalget har på sit møde den 7. april behandlet oplæg til ejendomsstrategi i høring og har følgende kommentarer. Vi finder, at det på mange måder

Læs mere

Udviklingen af de fysiske rammer på CG 2007-14 Troels Vang Andersen November 2013 BYGNINGERNE PÅ CG

Udviklingen af de fysiske rammer på CG 2007-14 Troels Vang Andersen November 2013 BYGNINGERNE PÅ CG Udviklingen af de fysiske rammer på CG 2007-14 Troels Vang Andersen November 2013 BYGNINGERNE PÅ CG VIGTIGE NYERE MILEPÆLE BYGNINGSMÆSSIGT 2007 bliver CG en statslig selvejende institution Taxameterstyring

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Projektskema for anlæg

Projektskema for anlæg Projektnavn: Etablering af handicaptoilet, Carl Nielsen-skolen Etablering af handicaptoilet. sudgifter 160 i alt 160 i alt Det anførte beløb er baseret på byggeafdelingens overslag. Ifølge byggesagkyndige

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - Århus C Tlf. 3 - Epost mag@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den. august via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: Henrik Traberg

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Nyt skoleudbygningsprogram

Nyt skoleudbygningsprogram Til Byrådet Fra MBU Dato 14. august 2015 Nyt skoleudbygningsprogram Notatet omhandler Børn og Unges forslag til nyt Skoleudbygningsprogram til erstatning af det tidligere Lokaleprogram. 1. Resume Det nuværende

Læs mere

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007 HORNBÆK SKOLE 12. HORNBÆK SKOLE H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Nærværende forslag til udviklingsplan for Hornbæk Skole er identisk med

Læs mere

Randers Kommune. Bredstrupsgades Børnehave. Udviklingsplan for daginstitutionerne. November 2009

Randers Kommune. Bredstrupsgades Børnehave. Udviklingsplan for daginstitutionerne. November 2009 Randers Kommune Udviklingsplan for daginstitutionerne Bredstrupsgades Børnehave November 2009 Udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers Kommune Denne udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset Bøgevej 7 9670 Løgstør Normeret børnetal

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Side 1 af 6. APV Vorrevangskolen 2006/07. Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale

Side 1 af 6. APV Vorrevangskolen 2006/07. Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale APV Vorrevangskolen 2006/07 Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale Er temperaturforholdende tilfredsstillende? ja 1 1 9 3 14 ja/nej 2 2 nej 7 7 14 Der er koldt på gangene, der

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hvide Sande Skole - læring med udsyn. Til. Tanker om fremtidens Hvide Sande Skole

Hvide Sande Skole - læring med udsyn. Til. Tanker om fremtidens Hvide Sande Skole Hvide Sande Skole - læring med udsyn Til Skolevej 2 6960 Hvide Sande Telefon: 99 74 26 60 Tanker om fremtidens Hvide Sande Skole www.hvidesandeskole.dk hvidesandeskole@rksk.dk Dato: 09. april 2015 To matrikler

Læs mere

Man er hvad man vil. Vores vision for en fælles f overbygningsskole i Roslev

Man er hvad man vil. Vores vision for en fælles f overbygningsskole i Roslev Man er hvad man vil Vores vision for en fælles f overbygningsskole i Roslev De fantastiske 4 1. Skolens placering 2. Mål l med faglighed 3. Stærkt samarbejde med idræts ts- og fritidsliv 4. Et billigt

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

! " "## $ % &' % (! " # $% '' (! $ * & & ) ) ' )! ) + * ' ' "# % 2

!  ## $ % &' % (!  # $% '' (! $ * & & ) ) ' )! ) + * ' ' # % 2 !$% &'%(!$% & ' * ''( &! '!$ * + '% 2 +*',, *,., /, 0 1, 2 2 2 2 2, 2 +*',' * 3, +44 % / $ % 0 4 0 ' 5 3 ,'* 6 8./ Børnehaven Elmevej, Elmevej 4, Hornum, 9600 Aars Materielgården Hornum, Evaholmvej 6,

Læs mere

1 Status for skolebygninger På Kommunalbestyrelsens møde den 30. august 2011, blev der truffet beslutning om, at:

1 Status for skolebygninger På Kommunalbestyrelsens møde den 30. august 2011, blev der truffet beslutning om, at: NOTAT Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning TEK Personale og Udvikling Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen Sagsnr.: 11/41888 Journalnr.: 253502/11 14-09-2011 Side 1 af 9 1 Status for skolebygninger På Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Åbent møde for Børne- og skoleudvalgets møde den 07. marts 2012 kl. 08:30 i Aalestrup

Åbent møde for Børne- og skoleudvalgets møde den 07. marts 2012 kl. 08:30 i Aalestrup Åbent møde for Børne- og skoleudvalgets møde den 07. marts 2012 kl. 08:30 i Aalestrup Indholdsfortegnelse 025. Overførsel af driftsmidler fra 2011 til 2012 3 026. Overførsel af anlægsmidler fra 2011 til

Læs mere

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Høringssvar modtaget 23-09-13 Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler Institution 4000 Kontaktperson Flemming Jørgensen 4000 Afgivet høringssvar som Bruger (bestyrelsesmedlem eller medlem af interesseorganisation)

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Forligsparterne er enige om, at der til modernisering af folkeskoler afsættes 11,875 mio. kr. i 2010 og årligt 10 mio. kr. fra 2011.

Forligsparterne er enige om, at der til modernisering af folkeskoler afsættes 11,875 mio. kr. i 2010 og årligt 10 mio. kr. fra 2011. Skole- og Kulturafdelingen Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Birkhovedskolen, genopretning og modernisering 1. Indledning Politisk Aftale for Nyborg Kommunes budget 2010-2013 fastslår: Forligsparterne er enige

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Udviklingsplan for børne- og skoletilbud på Hindsholm

Udviklingsplan for børne- og skoletilbud på Hindsholm Forslag fra gruppe 1. Hindsholm, marts 2007 Udviklingsplan for børne- og skoletilbud på Hindsholm Arbejdsgruppen består af: Niels Lorentsen, medlem af bestyrelsen i Tangloppen. Peter Andersen, medlem af

Læs mere

Sangstrupvej 32 - Voldby e-mail: voldby.skole@nr-djurs.dk 8500 Grenaa. Tlf. 86 33 25 66 Fax. 86 33 25 63 SFO tlf. 86 33 26 60

Sangstrupvej 32 - Voldby e-mail: voldby.skole@nr-djurs.dk 8500 Grenaa. Tlf. 86 33 25 66 Fax. 86 33 25 63 SFO tlf. 86 33 26 60 Voldby Skole Sangstrupvej 32 - Voldby e-mail: voldby.skole@nr-djurs.dk 8500 Grenaa. Tlf. 86 33 25 66 Fax. 86 33 25 63 SFO tlf. 86 33 26 60 7. november 2006 Undervisningsmiljø for eleverne på Voldby Skole

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler.

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler. FORLØB - BRUGERMØDER 29. jan. KICK-OFF-MØDE Rammesætning og introduktion til arbejdet i Brugergrupperne BRUGERGRUPPE- MØDE 01 DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM 12. feb. 26. feb. 19. mar. Ved godkendelse

Læs mere

Pædagogisk organisering

Pædagogisk organisering Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28. FIRKLØVERSKOLEN Paderup afd. Apollovej 62, 8900 Randers, Hovedadm. Firkløverskolen består af treafdelinger, hvoraf

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Notat. 1. Etablering af den sammenlagte hjemmepleje på én adresse

Notat. 1. Etablering af den sammenlagte hjemmepleje på én adresse Til: Kopi til: ØKU og KMB MADB og INKR BALLERUP KOMMUNE Dato: 10. juni 2015 E-mail: kcs@balk.dk Kontakt: Karsten Schrøder Sagsid: 82.25.00-P20-2-15 Notat Sammenlægning af Hjemmeplejen på Telegrafvej 4

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SØNDERHOLM SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SØNDERHOLM SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SØNDERHOLM SKOLE // 2015 BESKRIVELSE SØNDERHOLM SKOLE FAKTA Adresse Sønderholm skole Stadionvej 2 9240 Nibe Telefon 98341680 E-mail Web Skoleled

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

NOTAT. Byrådet har vedtaget en samlet skoleudbygningsplan for kommunens 3 skoler. Planen justeres årligt i forhold til ændrede behov.

NOTAT. Byrådet har vedtaget en samlet skoleudbygningsplan for kommunens 3 skoler. Planen justeres årligt i forhold til ændrede behov. NOTAT Emne: Skoleudbygningsplan - budgetforslag 2016-2019 (2021) Til: Byrådet Dato: 22. august 2015 Sagsbeh.: JKI/rp Sagsnr.: 15/2060 Skoleudbygningsplan Byrådet har vedtaget en samlet skoleudbygningsplan

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015 Marbækskolen - en skole i udvikling Frederikssund Kommune Budgetafdelingen Torvet 2 3600 Frederikssund Attn.: Økonomiområdets funktionspostkasse: oekonomi@frederikssund.dk Skolechef Ulla Olin uolin@frederikssund.dk

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

PÆDAGOGISK FUNKTIONS- PROGRAM. Lykkesgårdskolen BILAG 1

PÆDAGOGISK FUNKTIONS- PROGRAM. Lykkesgårdskolen BILAG 1 PÆDAGOGISK FUNKTIONS- PROGRAM BILAG 1 Introduktion... 3 Visioner og værdier... 8 Skolens dimensionering... 9 Nærhedskrav og funktionskrav...10 INDHOLDS- FORTEGNELSE Introduktion Baggrund og rammesætning

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Børnehaven Præstegårdsvej Præstegårdsvej 13 9600

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Almegårds Kaserne. Bygninger

Almegårds Kaserne. Bygninger Almegårds Kaserne Bygninger Samlet bygningsmasse for depot. Generel renovering af depots bygninger er tiltrængt (nødvendig) (utætte Bygninger). (utætte vægge, døre, vinduer og tage) (undgå svamp/skimmel)

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

x Ja.28 juli 2014 besøg. D. 5.9 kl. 13.00 15.00 Nej

x Ja.28 juli 2014 besøg. D. 5.9 kl. 13.00 15.00 Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Valhalla Baldersvej 6 9640 Farsø DBA Normeret

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College Undervisningsmiljøvurdering 2014 Undersøgelsen er gennemført via spørgeskemaundersøgelse Efterår 2014 Overordnede resultater 10 9 8 7 6 72,7 68,9 77,0 62,9 72,1 63,2 55,5 70,3 82,8 80,4 85,5 88,5 82,9

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere