MASTERPLAN FOR SKOLEVÆSNET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MASTERPLAN FOR SKOLEVÆSNET"

Transkript

1 Vesthimmerlands Kommune Januar 2012 MASTERPLAN FOR SKOLEVÆSNET Tværgående temaer

2 PROJEKT Masterplan for skolevæsnet. Tværgående temaer Vesthimmerlands Kommune NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning Metode Vurderingsgrundlag Tværgående pædagogiske problemstillinger Fleksibilitet Fællesrum og plads AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) og specialundervisning IKT (Informations- og KommunikationsTeknologi) og mediatek Faglokaler Lærerforberedelse og mødelokaler Tværgående bygningsmæssige problemstillinger Indeklima Økonomisk oversigt Oversigt over renoveringsforslag inden for de næste 5 år Oversigt over pædagogiske/fysiske ønsker Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet

4 1 INDLEDNING Denne rapport samler op på de 15 skolebesøg som konsortiet 1 gennemførte i oktober og november 2011 ud fra hvilke en række interessante fællestræk og variationer i skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommune blev identificeret. Både i forhold til skolernes bygningsmæssige rammer, men også i forhold til de pædagogiske tilgange som skolerne anvender. Rapporten præsenterer disse fællestræk og variationer tematisk ud fra, hvad der karakteriserer den moderne og inkluderende skole. Ambitionen med rapporten er dermed at give input til, på hvilke områder skolerne i Vesthimmerlands Kommune er godt med, og hvor der bør prioriteres fremover. Ved at sammenholde de pædagogiske ambitioner og visioner med de bygningsmæssige rammer giver rapporten et overordnet billede af, hvilke ressourcer og investeringer det kræver at sikre, at skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommune kan komme til at leve op til principperne bag den moderne skole. Sammenholdt med de skolespecifikke rapporter udgør denne rapport dermed en masterplan for skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommune. 1.1 Metode Det centrale element i dataindsamlingen er casebesøg på de 15 besøgte skoler i Vesthimmerlands Kommune. Ved alle besøg deltog fra konsortiet en bygningsfagkyndig, en pædagogisk konsulent samt en referent. Casebesøgene fulgte den samme skabelon: Indledende samtale med skoleledelsen og udvalgte lærere samt evt. repræsentanter for SFO/LBO, forældrebestyrelse og servicemedarbejdere Rundtur på skolen med fokus på bygningernes overordnede fysiske tilstand og pædagogiske udnyttelsesmuligheder Opsamlende samtale om skolens væsentligste udfordringer og ønsker med udgangspunkt i de fysiske rammer og de pædagogiske visioner Inden besøgene havde skolerne haft en visionsproces, med inddragelse af lærere, forældre og elever. Skoleledernes afsæt for dette arbejde var en fælles inspirationseftermiddag med input om selve processen, krav til den moderne skole samt visionsarbejde. På skolebesøgene var der en række temaer der gik igen, men fælles for besøgene har været, at det er skolerne selv der i høj grad har bragt emner på banen. Det giver udfordringer i forhold til at sammenligne stringent på tværs mellem 1 Konsortiet består af NIRAS A/S og Konsulent Henning Ladefoged Jeppesen samt N. Krogh Madsen A/S som underleverandører til NIRAS A/S Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 1

5 skolerne. Dette betyder, at de tværgående afsnit der følger umiddelbart herefter giver et billede på en række tendenser og tegner et overordnet billede af både den pædagogiske og bygningsmæssige tilstand, mens nuancerne er flere i rapporterne fra de enkelte skoler. Samlet set er de tendenser der beskrives i de følgende afsnit og skolerapporterne baseret på samtaler med skolelederne, lærerne, servicemedarbejderne, SFO/LBO-personalet og forældrebestyrelsesmedlemmer samt i enkelte tilfælde også skolernes elever. Derudover er de beskrevne tendenser baseret på konsulenternes og de bygningssagkyndiges observationer under besøgene og på skolernes visioner som blev tilsendt NIRAS forud for hvert besøg. Med lidt andre ord kan man sige at der er tre principper der mødes i afrapporteringen: Visioner og ønsker fra praksis De bygningssagkyndiges og konsulenternes observationer Teoretiske principper jf. næste afsnit 1.2 Vurderingsgrundlag Som standard i forhold til at vurdere, om udvidelsesønsker er rimelige og nødvendige eller ikke, har vi brugt et nøgletal fra nyere skole- og SFO-byggeri på 12 m 2 pr elev. Da gamle skoler ikke kan udnytte pladsen så optimalt, som det kan ske ved nybyggeri, har vi sat nøgletallet til 15 m 2 for normalundervisning i vores vurderinger. De skoler, der varetager specialundervisningsopgaver, har behov for et større antal m 2 /elev, ligesom der lokalt kan være bygningsforhold, der gør, at et stort antal m 2 slet ikke kan udnyttes, da der er tale om bruttotal, dvs. inklusiv kælder, gangarealer mv.. Tallene nedenfor skal derfor tages med disse forbehold, ligesom tallene nogle steder dækker børnehavedelen også, mens disse tal andre steder ikke indgår. Variationerne fremgår af noterne. I konsulenternes og de bygningssagkyndiges vurdering har tallene således alene været brugt til at af- eller bekræfte den vurdering, skolebesøg og samtaler gav. Tabel 1. Skolernes antal bruttokvadratmeter i alt inkl. og ekskl. børnehave samt m²/elev (ekskl. børnehave) Brutto m 2 i alt inkl. børnehave Brutto m 2 i alt ekskl. børnehave Elevtal m 2 /elev Blære Skole ,1 Farsø Skole 1) ,1 Gedsted Skole 2) ,7 Hornum Skole ,2 Løgstør Skole 3) ,8 Overlade Skole 4) ,2 Ranum Skole 5) ,8 Strandby Skole ,8 Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 2

6 Brutto m 2 i alt inkl. børnehave Brutto m 2 i alt ekskl. børnehave Elevtal m 2 /elev Toppedals Skole ,1 Ullits Skole ,5 V. Hornum Skole ,0 Vestrup Skole ,3 Østermarkskolen. 6) ,4 Aalestrup Skole ,9 Aars Skole. 7) ,1 1) SFO er her opdelt på tre adresser, og arealer er ikke opmålt 2) Der er kælder under skolen, men arealer er ikke opmålt. SFO er beliggende på anden adresse, og arealer er ikke opmålt 3) Der er kælder under dele af skolen, og arealer er ikke opmålt. Løgstør Skole har en bygning adskilt fra skolen, og arealer her er ikke opmålt 4) Overlade Skole har elever på 1. sal i en ejendom placeret i forbindelse med hovedgaden. Disse arealer er ikke opmålt 5) Ranum Skole har elever i en anden bygning i anden by, og arealer her er ikke opmålt 6) Der er kælder under Østermarkskolen, men arealer er ikke opmålt 7) Arealer af SFO ved Aars Skole er ikke opmålt Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 3

7 2 TVÆRGÅENDE PÆDAGOGISKE PROBLEMSTILLINGER For at kunne vurdere på hvilke områder skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommune kan siges at leve op til kravene til den moderne skole, og på hvilke områder der er mangler i forhold til dette, er det nødvendigt at opstille principper som skolerne bliver vurderet i forhold til. De tværgående problemstillinger konsortiet har identificeret i Vesthimmerlands Kommune centrerer sig derfor om følgende seks principper for den moderne skole: a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet, da det fremmer læring c. Innovation og tværfaglighed. Omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d. Mulighed for aktivitet og kropslighed ligeledes for at fremme læring e. Mulighed for både fælles og individuelt arbejde f. Integration af Informations- og Kommunikations-Teknologi (IKT) De seks principper er udviklet af en tænketank som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børne- og skolemiljøer med fokus på leg og læring. Principperne danner rammen for gennemgangen af de tværgående problemstillinger som blev identificeret via casebesøgene på alle skoler i Vesthimmerlands Kommune. I alt har vi under arbejdet identificeret 7 tværgående temaer, som i større eller mindre grad har været udfordringer eller udviklingsområder for skolerne: 1. Fleksibilitet 2. Fællesrum og plads 3. AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) og specialundervisning 4. IKT og mediatek 5. Faglokaler og idræt 6. Lærerforberedelse og mødelokaler 7. Indeklima Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 4

8 De 7 ovenstående temaer vil i det følgende blive gennemgået. Temaerne gennemgås ikke i en prioriteret rækkefølge, da temaerne vægter forskelligt på skolerne, hvorfor det er vanskeligt, at lave en prioritering der er dækkende for alle skoler. I gennemgangen af temaerne vil hvert afsnit være opbygget efter samme struktur: Beskrivelse af det pædagogiske tema (fx: hvorfor er fleksibilitet vigtigt?) Beskrivelse af rammerne (fx: hvordan ser rammerne ud mht. fleksibilitet og hvordan varierer skolerne på dette område?) Beskrivelse af skolernes ønsker (fx: hvilke ønsker har skolerne er der fællesnævnere eller er de vidt forskellige?) 2.1 Fleksibilitet Fleksibilitet skal sikre at skolerne er inkluderende ved bl.a. at understøtte undervisningsdifferentiering. Fleksibilitet dækker derfor både over at kunne foretage aldersinddeling, dvs. opdeling af skolen i indskoling, mellemtrin og udskoling og over at kunne arbejde i forskellige gruppestørrelser i klasserne og arbejde med holddannelse på tværs af klasser i f.eks. indskolingen. De færreste skoler i Vesthimmerlands Kommune kan tilbyde fleksible lokaler der fordrer forskellige former for gruppearbejde og dermed undervisningsdifferentiering på samme tid. Omvendt er der dog stort potentiale for at kunne skabe mere fleksibilitet, da de fleste skoler har mange og i nogle tilfælde uudnyttede - kvadratmeter. For de fleste skoler viser prognoserne endvidere faldende elevtal, hvilket på sigt også vil frigive plads til at indrette skolerne mere fleksibelt. Hornum Skole er en af de skoler, der er nået langt i forhold til at skabe fleksibilitet i rammerne for dermed at kunne understøtte arbejdet med undervisningsdifferentiering og have fokus på læringsstile. Skolen har således formået at udnytte de relativt mange kvadratmeter, som skolen råder over. Flere skoler har dog vanskeligt ved at skabe fleksible rammer, enten som følge af decideret pladsmangel eller pga. dårlig udnyttelse af de eksisterende rammer. Til førstnævnte kategori hører eksempelvis Ullits, hvor alle lokaler er i brug, og det vil derfor kræve en udbygning af indskolingsområdet at skabe mere plads til fleksible grupperum. Til sidstnævnte kategori hører eksempelvis Aalestrup og Toppedalskolen. Begge skoler er karakteriseret ved god plads, hvorfor der umiddelbart kan findes løsninger ved at sammenlægge klasselokaler og indsætte foldedøre mv. for at skabe fleksibilitet for rummenes anvendelighed. Et andet aspekt i forbindelse med fleksibilitet og inklusion er, at skolerne bør være aldersopdelte understøttet af rammerne. De fleste skoler i Vesthimmerlands Kommune arbejder således også ud fra principper om aldersopdeling i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Men ikke alle skoler har mulighed for stringent at følge denne ambition til dørs pga. indretningsmæssige udfordringer. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 5

9 Og færre endnu har et fællesrum for hvert af de tre alderstrin, som eleverne kan samles i, lave gruppearbejde og generelt have socialt samvær i, eksempelvis i pauserne. Aars Skole kommer tæt på ved at have gode fællesrum for indskoling og mellemtrinnet, mens udskolingseleverne mangler sådanne faciliteter. Det kan nævnes, at de store skoler bygget i 1960 erne ikke har tilstrækkeligt med fællesrum for de tre aldersopdelinger Østermarkskolen har det i nogen grad, men udskolingen har ikke optimale faciliteter, mens Løgstør slet ikke har fællesrum for alderstrinene. En interessant tendens i forlængelse af arbejdet med aldersopdeling er, at flere skoler tænker indskoling og skolefritidsordning (SFO) mere sammen for derigennem at skabe mere helhed for de yngste elever. Eksempelvis Farsø og Aalestrup, hvor der er tæt samarbejde mellem SFO-pædagoger og lærere. På Aalestrup har de gode rammer herfor, mens rammerne på Farsø skole i nogen grad modarbejder deres vision om tæt integrering mellem SFO og indskoling. Endvidere er der enkelte skoler som er i gang med at undersøge mulighederne for at etablere en Landsbyordning (LBO). Tabel 2. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til fleksibilitet og aldersopdeling Fleksibilitet og aldersopdeling Skole Rammer Ønsker Blære Små og ufleksible rum, inkl. LBO en. Manglende plads til gruppearbejde Mere fleksible rum og bedre forhold for gruppearbejde Farsø Særligt indskolingen mangler plads til Samling af indskoling og SFO gruppearbejde så læringsstile kan imødekommes. Manglende muligheder for integration mellem SFO og indskoling Gedsted God plads med store, men ufleksible klasselokaler (især mellemtrin). I barakkerne er lokalerne ikke tidssvarende. Indskolingen er spredt mellem hovedbygningen og barakkerne. Sammenlægning af lokaler til større enheder med mulighed for fleksibilitet. Samling af indskolingen i hovedbygningen. Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Mange klasseværelser med fleksible rum. Mindre udfordring ift. stringent aldersopdeling Ikke stringent aldersopdeling hvor især integrationen mellem SFO og indskoling er udfordret. Manglende fællesrum og fleksibilitet i de forskellige aldersopdelte fløje God plads til eleverne i alle klasser. Antallet af gruppearbejdspladser er dog begrænset, og mulighederne for at samle flere klassetrin sammen er begrænsede, da der mangler store eller fleksible fælleslokaler Få grupperum og ufleksible fællesrum i klyngerne vanskeliggør undervisningsdifferentiering. Store klasselokaler muliggør gruppearbejde Udnyttelse/ændring af lokalerne der sikrer stringent aldersopdeling Sammenlægning af klasselokaler til mere fleksible rum, der samtidigt kan indeholde alderstrin. Bedre udnyttelse af gangarealerne; etablering af flere arbejdsstationer til gruppearbejde og fleksible lokaler, der både kan samle flere klasser ad gangen og kan rumme undervisning af elever i mindre hold. Fleksibelt mediatek. Fleksible fællesrum i klyngerne et behov der forstærkes af de mange specialundervisningsklasser Ønske om at kunne inkludere udearealet bedre i undervisningen Toppedalskolen God plads med mange klasselokaler. Lo- Sammenlægning af lokaler til større enhe- Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 6

10 Fleksibilitet og aldersopdeling Skole Rammer Ønsker kalerne er dog små og ikke fleksible og er i de ældste bygninger i dårlig stand. Dog der med mulighed for fleksibilitet samt gennemgribende renovering gode forhold for udskolingseleverne i en nyere bygning. Ullits V. Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars Ingen rum til gruppearbejde og manglende fleksibilitet Generel pladsmangel begrænser mulighederne for gruppearbejde, fleksibilitet mv. Ikke stringent aldersopdeling pga. manglende plads i fløjene. Få lokaler til gruppearbejde og manglende fleksible fællesrum. Højt støjniveau i fællesrum i fløjene. Mellemtrinnet mangler grupperum og fleksible lokaler. God integration mellem indskoling og SFO Udbygning af indskolingsområdet med lokaler med mulighed fleksibilitet og større fællesrum Mere plads der kan skabe et fleksibelt læringsmiljø. Mere fleksible fællesrum i de aldersinddelte fløje. Lyddæmpende tiltag. Bedre anvendelse af ikke udnyttede kvadratmeter. Grupperum mellem klasselokalerne gøres mere anvendelige. i kælderen (med lift) kan frigøre nuværende depotplads til arbejdspladser. Sammenlægning af ikke anvendte klasselokaler i mellemtrinsfløjen Manglende muligheder for gruppearbejde i Bedre og fleksible rum til gruppearbejde. alle afdelinger. Generelt små klasselokalerling og faglokalernes placering. Bedre sammenhæng mellem aldersopde- Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. 2.2 Fællesrum og plads I forlængelse af ovenstående er det også relevant at have et område hvor alle skolens elever på én gang kan være samlet. Dette har eksempelvis stor betydning i forhold til at skabe en fællesskabsfølelse på skolen og er dermed et redskab til at skabe inklusion. Men ikke alle skoler i Vesthimmerlands Kommune har fællesrum hvor hele skolen kan samles. Endvidere kræver flere af disse fællesrum en betydelig renovering eller mindre ombygning for fuldt ud kunne anvendes som fællesrum for alle skolens elever på samme tid. Aalestrup er en af de skoler, der har mulighed for at samle alle skolens elever. Oven i købet indeholder fællesrummet en stor teaterscene, hvorfor skolen har særdeles gode faciliteter i denne henseende. Generelt gælder det, at de mindre skoler har bedre muligheder for at samle alle elever end de større skoler. Således er der hverken på Løgstør, Aars eller Østermarkskolen Skole mulighed for at samle alle elever i et fællesrum, mens fællessalen på Farsø Skole trænger til en gennemgribende renovering. Et ønske der gik igen hos de fleste af de større skoler er derfor et sådant fællesrum, herunder et lokale der kan danne ramme for kantine / fælles spisested. På trods af, at flere skoler således mangler fællesrum, er det konsortiets vurdering, at skolerne generelt oplever god plads både indendørs og udendørs. Dette er en af styrkerne ved rammerne for skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommu- Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 7

11 ne og en styrke der især i forhold til de udendørs arealer kan styrkes yderligere. Dette uddybes i afsnit 2.5. Tabel 3. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til fællesrum Fællesrum Skole Rammer Ønsker Blære Der er fællesrum for hele skolen. Der er -- ikke stringent aldersopdeling; fokus på en samlet skole Farsø Fællessalen er utæt og bjælkerne er rådne Renovering af fællessal i forbindelse med renovering af tag Gedsted God plads på skolen, herunder fællessal -- der fungerer Hornum Trappe i fællesrum vanskeliggør afholdelse Fjernelse af trappen af fælles morgensamling mv. Løgstør Manglende fællesrum hvor alle elever kan Se under fleksibilitet samles Overlade Mulighederne for at samle flere klassetrin Se under fleksibilitet sammen er begrænsede, da der mangler store eller fleksible fælleslokaler Ranum Fællesrum, men vanskeligt at samle alle elever på samme tid Udbygning af det nuværende fællesrum/mediatek Strandby Aula med plads til alle elever -- Toppedalskolen Fællessal med mulighed for at samle skolens Renovering af fællessal på Brøndumvej elever (på begge matrikler) Ullits Mindre fællesrum der vanskeligt kan rumme alle elever Ifm. udbygning af indskolingsområdet kan fællesrummet gøres større V. Hornum Fællesrum med teatersal mv. Rummet trænger til en renovering Vestrup Skolen mangler et fælles lokale til samling af alle eleverne og til fester mv. Etablering af minihal jf. Projekt Vestrupcentret Østermarkskolen Manglende fællesrum hvor alle elever kan samles Samlet fællesrum der kan rumme alle skolens elever. Alternativt udbygning af udskolingsfløjen med større fællesrum for udskolingseleverne. Aalestrup Godt fællesrum med mulighed for at samle -- alle skolens elever Aars Manglende fællesrum i alle afdelinger, -- hvor alle elever kan samles Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg 2.3 AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) og specialundervisning Der er mange specialundervisningstilbud i Vesthimmerlands Kommune 2, hvilket giver skolerne selvstændige udfordringer i forhold til indretning og anvendelse af de bygningsmæssige rammer, da elever i specialtilbud ofte kræver mere plads end almindelige skoleelever. Begrebet specialklasser bliver anvendt som en 2 I den forrige regerings udspil til en bedre folkeskole fremføres det, at antallet af elever i specialklasser inden 2020 skal nedbringes til 3% af alle elever i kommunen. Det betyder, at antallet i Vesthimmerlands Kommune ville skulle reduceres med cirka 53% i forhold til august 2010 ( Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 8

12 fælles betegnelse for både Adfærds- Kontakt- og Trivselsproblemer (AKT), K- klasser (autisme), Skrive- og læsevanskeligheder (SL klasser) og specialklasser, selvom der er forskelle imellem de forskellige typer af tilbud, hvad angår bl.a. kravene til pladsen. I henhold til principperne om fokus på øget inklusion i skolen er tendensen, at der i højere grad skal tænkes i undervisningsdifferentiering, så elever med eksempelvis læse- og skrivevanskeligheder skal forblive i klasserne for derved i højere grad at opleve sig inkluderede. Der er dog væsentlige forskelle i udfordringer med at inkludere de forskellige typer af specialklasseelever i undervisningen. AKT klasser er det specialtilbud der oftest afstedkommer udfordringer i forhold til rammerne og det er samtidigt den elevgruppe, det oftere vil være vanskeligt at inkludere i den almindelige undervisning. Nogle skoler arbejder således målrettet mod at få inkluderet så mange i almindelige klasse som muligt, mens andre hellere holder dem adskilt. Dette hænger som nævnt sammen med hvilken type specialundervisning der er tale om eksempelvis vil det være nemmere at inkludere SL-elever (fx i Løgstør) i den almindelige undervisning end K-klasserne med autisme spektret diagnoser som i Ranum. I forhold til en vurdering af i hvilken grad masterplanen skal imødekomme disse udfordringer, vil det dog være relevant at holde beslutningen om omstruktureringen af specialklasserne, hvor forslaget lige nu er til høring, in mente. Trods omstruktureringsforslaget kan der dog alligevel beskrives nogle gennemgående tendenser. Fællesnævneren for skoler med specialundervisningstilbud er, at de enten ønsker i højere grad at samle deres tilbud i et bestemt område på skolen, og/eller at skabe nye og bedre rammer for specialklasserne. Dette gælder især Farsø og Ranum, mens Løgstør og Aars synes at kunne rumme deres specialklasser inden for de nuværende rammer. Samlet set peger det i retning af, at Vesthimmerlands Kommune skal fastlægge en klar strategi for specialundervisning, der tager højde for de bygningsmæssige og pædagogiske udfordringer som skolerne har med denne gruppe af elever. Tabel 4. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til AKT- og specialklasser AKT og specialklasser Skole Rammer Ønsker Blære Se under fleksibilitet. Farsø ADHD-afdelingen er bygget til 3 klasser, Bedre rammer for ADHD-adelingen men Farsø har elever svarende til 6 klasser og er derfor i pladsmangel Gedsted Gode rammer for Familieklasse -- Hornum Løgstør AKT-klasse i selvstændig bygning Forbedring lyd- og lysforhold i AKTbygningen Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 9

13 AKT og specialklasser Skole Rammer Ønsker Overlade AKT-afdelingen er i en selvstændig bygning med fem små lokaler, hvor bygningen generelt er uhensigtsmæssigt indrettet. Afdelingen har 1. sal mens stuen huser pensionister, Indflytning i eksisterende lokaler i den almene skole såfremt det pladsmæssigt kan lade sig gøre. Alternativt ønskes en tilbygning der kan huse AKT-afdelingen. og der er fælles indgang hvilket giver anledning til frustration. Ranum K-klasser (autisme spektret) kræver meget plads, herunder mange små rum, hvilket er en mangel Udflytning af K-klasser til anden bygning. Alternativt tilbygning der kan rumme K- klasserne Strandby Gode muligheder inklusion af de to specialklasser -- Toppedal Ullits V. Hornum Vestrup Østermarkskolen Udmærkede rammer, men der mangler - Flere samtalerum til AKT-arbejdet. samtalerum til skolens AKT-arbejde Aalestrup Specialeleverne er samlet i kælderlokalerne. Bedre forhold, eksempelvis ved at flytte nogle vægge, hvilket kan skabe bedre undervisningsmuligheder Aars AKT-klasse i selvstændig bygning. Mangler aflastningsrum til enkelt elever. Har et generelt ønske om mere plads til AKT-elever. Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. 2.4 IKT (Informations- og KommunikationsTeknologi) og mediatek Integration af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) handler dels om selve rammerne for at kunne tilbyde IKT-baseret undervisning, dels om skolens tilgang til anvendelse af IKT. Det er med andre ord ikke nok at have interaktive tavler i alle klasser; skolens lærere skal også kunne anvende de mange muligheder, som tavlerne kan tilbyde og på den måde integrere IKT i undervisningen. Overordnet set vurderes det, at skolerne er godt fremme i forhold til rammerne. Vesthimmerlands Kommune arbejder på en plan om, at alle skolerne skal kunne tilbyde bærbare pc er til eleverne fra 0. til 1. klasse, og mange skoler er allerede begyndt at tilbyde klasser bærbare pc er enten personlige pc er eller i form af let adgang til bærbare. Dog kan der også identificeres væsentlige forskelle mellem skolernes tilgange til IKT. Nogle skoler fastholder store fælles EDB-lokaler, mens andre skoler på sigt vil udfase disse, og endelig har nogle skoler allerede udfaset EDB-lokalerne og i Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 10

14 stedet fokuseret på at sikre, at eleverne har bærbare computere (eller let adgang til dem i f.eks. mediateket). Ligeledes er der forskelle på, hvordan IKT integreres og anvendes i undervisningen. De fleste skoler har anskaffet sig Active eller Smart Boards, men ikke alle formår at udnytte mulighederne, og flere savner decideret undervisning i, hvordan de bedst kan udnyttes. Skolernes mediatek/bibliotek er også centralt i forhold til at integrere IKT i undervisningen. På samme måde som med EDB-lokalerne har flere af skolerne planer om at forandre det klassiske bibliotek til mere et åbent og IT-venligt område til gruppearbejde mm. Farsø Skole er et eksempel på en skole, der med stor succes har fået etableret et centralt beliggende mediatek med mange frit tilgængelige computere, bøger, hyggekroge samt et videorum. Den store pædagogiske fordel ved f.eks. Farsø Skoles mediatek er, at computere/videorum er tilgængeligt for eleverne både i og uden for timerne. Toppedalskolen er et andet eksempel på en skole, der prioriterer fri tilgængelighed til computere. Skolen råder over en række rulleborde med bærbare computere, som eleverne selv kan hente til brug i undervisningen. Både forskellene mellem rammerne for IKT og selve integreringen af IKT i undervisningen kalder på en mere fælles IKT-strategi. Vesthimmerlands Kommune er i gang med en fælles IT-strategi og i forbindelse hermed er det dermed vigtigt at indtænke skolernes forskellige tilgange til anvendelsen af IKT i undervisningen. Eksempelvis således at der ikke kun tænkes i at sikre rammerne for anvendelse (jf. kommunens forslag om at sikre bærbare computere til alle elever i klasse), men at der også indtænkes kursus og efteruddannelse til lærerne i anvendelse og integrering af IKT i undervisningen. Tabel 5. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til IKT IKT Rammer Ønsker Blære Projektarbejde hvor IKT integreres -- Farsø Arbejdspladser i gangene, interaktive tavler i alle klasser, -- mediatek med fri afbenyttelse af computere. Ambiti- on om at nedlægge EDB-lokalet og øget integrering af IKT i hverdagen. Gedsted IKT-baserede lærermidler i indskolingen, forsøg med -- ipads og generel IKT-integrering og dermed (på sigt) mindre anvendelse af de to EDB-lokaler Hornum Vægt på integrering af IKT (fx emneuger, læringsstile -- mv.), Smart Boards i næsten alle lokaler, computere (bærbare og stationære). Løgstør Ambition om at skolen bliver bog- og papirløs, forsøg -- Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 11

15 IKT Rammer Ønsker med bærbare pc er til 2. og 7. klasse på sigt til alle elever. IKT-baserede undervisningsprogrammer, halvdelen har Smart Boards. To EDB-lokaler. Overlade EDB-lokale, bærbare pc ere til elever i AKT-adelingen, -- trådløst netværk. Ingen planer om at udfase EDBlokalet. Ranum Problemer med internetopkoblingen i nogle lokaler. Et EDB-lokale. Smart Boards i halvdelen af lokalerne med Sikre en mere stabil internetopkobling. ambition om at udbrede det til alle lokaler. Strandby Toppedalskolen Fri afbenyttelse af bærbare pc er (mellemtrin og udskoling) EDB-lokale (indskoling). Ambition om udfasning af EDB-lokalerne. Etablering af et udendørs interaktivt gulv. Etablering af skærme på gangene og dermed synliggørelse af IKT. Ullits EDB-lokale som påtænkes udfaset på sigt, IKTbaserede undervisningsprogrammer (Kolorit og Fandango). Undervisning af lærere i Smart Boards V. Hornum Stort EDB-lokale og bærbare pc er. Ingen planer om at -- udfase EDB-lokalet. Vestrup Østermarkskolen Smart Boards i 9 (ud af 29) klasselokaler og 6 faglokaler, -- et stort samt to mindre EDB-lokaler, to rulleborde med bærbare pc ere. Aalestrup To EDB-lokaler, Smart Boards i klasselokaler. Planer Etablering af interaktivt gulv om på sigt at udfase EDB-lokalerne. Aars Arbejdspladser i gangene, computere i mediatek og Smart Boards i alle lokaler. Målsætning om at 45% af undervisningsmaterialet i 2013 er IT-baseret. Interaktive tavler til alle specialklasser IT-rygsække til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. 2.5 Faglokaler Udviklingen i pædagogikken har de sidste år fokuseret på de indlæringsmæssige fordele, man kan opnå ved at benytte en bred vifte af læringsstile i undervisningen. Denne udvikling er også meget central for faglokalers indretning. De naturfaglige fag bevæger sig i højere grad væk fra den teoretiske tavleundervisning og i retning af mere anvendelsesorienteret og praktisk undervisning. Kravet til de fysiske rammer i faglokalerne bliver mere fleksibilitet og plads til forskellig former for undervisning. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 12

16 Skolebesøgene på Vesthimmerlands Kommunes skoler har været med til at pege på en række gennemgående temaer for faglokalerne. a. Faglokalernes stand b. Sammenlægning af faglokaler c. Nytænkning af faglokalerne herunder inddragelse af udeområder d. Idrætsfaciliteter a) Faglokalernes stand: Standen i faglokalerne er samlet set ganske god. De relativt store faglokaler giver lærerne muligheder og fleksibilitet i undervisningen. Mange af faglokalerne er desuden løbende blevet renoveret. Skolekøkkenerne er dog et af de områder, hvor en række skoler (Gedsted, Vester Hornum, Strandby) døjer med gamle og nedslidte lokaler. Flere af skolekøkkenerne er også relativt store og ufleksible. I forbindelse med at flere af skolekøkkenerne skal renoveres, vil det være relevant at kigge på mulighederne for at indskrænke dem lidt, især hvis skolen i forvejen har pladsmangel. b) Strukturen af faglokalerne: På skoleområdet i Danmark er der, i trit med at tværfaglighed er blevet en central del af undervisningen, rettet fokus på skolernes mange faglokaler. Flere skoler på landsplan er derfor i gang med at revurdere om det er hensigtsmæssigt at have opdelt sløjd, billedkunst og håndarbejde, når belægningstiden er meget lille på disse lokaler. Denne principielle diskussion eksisterer også på en del af Vesthimmerlands Kommunes skoler. Flere skoler (Blære, Toppedal, Ullits, Vester Hornum) har pga. økonomi, pladsmangel eller tværfaglige ambitioner tanker om at etablere lokaler til kreativt værksted eller materiel design, hvor flere af fagene kan benytte samme lokale. Flere af de mindre skoler har også overskydende fysiklokaler efter omlægningen i skolestrukturen. Her er skolerne i gang med at kigge på alternativ brug/indretning af lokalerne. c) Nytænkning af faglokaler herunder inddragelse af udeområder: En lang række af Vesthimmerlands Kommunes skoler går med planer om at nytænke den traditionelle måde, man tænker faglokaler på. Hensigten med disse planer er at gøre fagtimerne mere værkstedsbaserede og praktiske f.eks. ved at inddrage udeområderne i undervisningen. Der ligger også en række inklusionsmæssige perspektiver i disse tanker pga. differentieringen i undervisningsmetoderne. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 13

17 Der er allerede nu skoler, som har etableret undervisning i det fri. F.eks. har Vestrup Skole etableret to huggehuse til udendørs sløjdundervisning, mens Strandby Skole benytter sig af fagdage i det fri til skolens specialklasser. Hornum Skole er i gang med at søge fondsmidler til et Science Lab, der skal være et naturvidenskabeligt testcenter i skolens kælder. Flere af skolerne (Blære, Strandby) har ønsker om at etablere deciderede udeskoler til f.eks. natur og teknik, mens andre skoler (Gedsted, Ranum, Overlade) går med tanker om at integrere udeområder mere i undervisningen. Langt hovedparten af skolerne har helt unikke udeområder med skov, græsarealer, boldbaner og legepladser. Skolerne går selv med tanker om at inddrage dem bedre i undervisningen, men som kommune kunne man understøtte denne proces eksempelvis ved at formulere en række principper og konkrete metoder til at implementere udendørs undervisning som inspiration for skolerne. Det vil både styrke fleksibiliteten i skolernes lokaler og understøtte inklusionsperspektivet. d) Idrætsfaciliteter: Mange af kommunens skoler er privilegerede ved, at de kan benytte sig af eksterne idrætshaller i idrætsundervisningen. Langt de fleste af de eksterne haller er moderne og funktionelle. Anderledes ser det dog ud for flere skoler (Blære, Vestrup, Løgstør og Strandby), der benytter egne gymnastiksale. Disse gymnastiksale er der ikke sket meget med i forhold til at få moderniseret idrætsredskaberne, og gulvene er i flere tilfælde fra 1970 erne. På enkelte skoler (Vestrup og Blære) er der desuden kun ét omklædningsrum, som gør, at skolerne må kønsopdele undervisningen. Vurderingen er, at kommunen i løbet af en overskuelig fremtid bør se på modernisering af disse gymnastiksales gulve, inventar og idrætsredskaber. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 14

18 Tabel 6. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til faglokaler Faglokaler Rammer Ønsker Blære Skolen har en lidt rodet sammensætning af faglokaler, hvor f.eks. billedkunst og N/T ikke har et specialiseret rum. Skolen har en lille gymnastiksal med kun et omklædningsrum. - Hvis Blære Multicenter opføres ønsker skolen at lave gymnastiksalen om til musiklokale. - Skolen ønsker derudover etablering af kreativt værksted og et udeværksted. Farsø Skolen har generelt rigtig fine faglokaler og der -- opføres bl.a. nye fysiklokaler som en del af renoveringen. Skolen benytter den lokale hal til idræt. Gedsted Skolens faglokaler er samlet i en afdeling af skolen, og de er generelt ganske fine/funktionelle. - Renovering af skolekøkkenet. - Musiklegeplads Skolen har deres egen gymnastiksal men benytter også den lokale hal i undervisningen Hornum Skolens faglokaler er for nyligt blevet renoveret og fungerer rigtig godt. Skolen benytter sig af den lokale hal til idræt - Skolen har søgt fondsmidler til Science Lab, man ønsker at opføre i kælderen som et naturvidenskabeligt testcenter. Løgstør Faglokalerne er placeret i forbindelse med skolens 3 fløje og er generelt ganske gode. Skolen har to mindre gymnastiksale til idrætsundervisningen. - Skolen har et ønske om forbedrede idrætsfaciliteter. Ønsket hænger sammen med Lanterneprojektet. Hvis ikke Lanterneprojektet bliver til noget, er ønsket, at der etableres en ny hal. - Etablering af legepladser Overlade Skolen har fine faglokaler og idrætsfaciliteter. -- Ranum Skolens faglokaler er af meget varierende størrelse nogle for små andre for store. Idrætsundervisningen foregår i den lokale multihal. - Ombygning af fysik/kemi-lokalet. - Mere fleksibilitet i sløjd og skolekøkken. Strandby Skolen har stor variation i standen af faglokalerne. Skolen benytter en lokal idrætshal og egen - Renovering af skolekøkken. - Omdanne fysiklokalet til N/T. - Etablering af udeskole gymnastiksal til idrætsundervisningen. Toppedalskolen Skolen har fine faglokaler. Idrætsundervisningen foregår i lokale idrætshaller. På sigt ønske skolen at slå håndarbejde og billedkunst sammen til materiel design Ullits Skolen har en udfordring ift. sløjd og N/T. Re- - Etablere et kreativt værksted Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 15

19 Faglokaler Rammer Ønsker sten af faglokalerne fungerer fint. Skolen benytter den lokale hal til idrætsundervisningen V. Hornum Skolens faglokaler ligger lidt spredt og er af svingende kvalitet. Hallen er placeret ved siden af skolen og anvendes - Lokale til materiel design - Skolekøkkenet skal renoveres - Forbedringer i musiklokalet af skolen til idræt. Vestrup Skolen har funktionelle faglokaler Skolen har en lille gymnastiksal med ét omklædningsrum - Realisering af projekt Vestrupcentret Østermarkskolen Rammerne er generelt ok, men følgende lokaler har udfordringer. Musiklokalet har dårlig lyd, sløjdlokalet rummer ikke nok bænke til eleverne - Ombygning af fysiklokalet - Forbedring af rammerne i øvrige lokaler og endelig er fysik/kemi nedslidt. Endvidere har skolen intet faglokale i Nat/teknik Man benytter den lokale idrætshal til idrætsundervisningen. Aalestrup Skolen har funktionelle faglokaler. Skolen benytter egen gymnastiksal og den lokale idrætshal - omdanne fysiklokale til N/T-lokale - samle billedkunst og håndarbejde i et samlet krea lokale Aars Skolen har fine faglokaler. Skolen benytter sine to gymnastiksale og lejlighedsvis Ønske om at anvende Østermarkhallen til idrætsundervisning. Østermarkshallen Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. 2.6 Lærerforberedelse og mødelokaler Den pædagogiske udvikling har de sidste mange år bevæget sig væk fra standardiserede lærebogsforløb primært med tavleundervisning og over imod flere tværfaglige projekter og mere gruppearbejde i undervisningen. Ideer fødes i fællesskab både blandt elever og lærere. Denne tendens har også konsekvenser for måden lærerne forbereder sig på til undervisningen. Der er et uopfyldt behov for at få etableret mødelokaler og pædagogisk værksted til lærernes forberedelse. Gode personaleforhold og fysiske rammer er centralt i forhold til at skabe et godt produkt - dette gælder også for undervisningen. Ønsket om bedre fysiske rammer til lærerforberedelse har været et gennemgående tema på flere af skolerne. Vurderingen er, at skolerne overordnet set både mangler individuelle lærerarbejdspladser, mødelokaler og et tidssvarende pædagogisk værksted, hvor flere lærere kan planlægge undervisningen sammen. Ønsket om bedre fysiske rammer til pædagogisk værksted hænger også godt sammen med udviklingen af forskellige læringsstile. Bøger og kopierede tekster Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 16

20 er ikke længere de eneste undervisningsmaterialer, og her er et pædagogisk værksted centralt til videreudvikling og nytænkning af undervisningsmaterialer. Der er dog forskelle mellem skolernes rammer til lærerforberedelse og arbejdspladser, hvorfor der følgelig er forskel på behovene. Generelt set har skoler med pladsmangel (f.eks. Ranum, Vestrup og Blære) valgt at prioritere børnenes behov for plads over lærernes, hvilket giver mangler ift. lærerforberedelse. Ud over selve rammerne hænger skolernes behov for lærerforberedelse også sammen med skolens pædagogiske og ledelsesmæssige visioner. De mere afdelingsopdelte skoler (Farsø, Ranum, Løgstør og Aars) har i højere grad decentraliseret forberedelsen til de enkelte afdelinger frem for et centralt beliggende lærerværelse. De mindre skoler prioriterer modsat et samlet lærerværelse og pædagogisk værksted højt, da det er med til at styrke skolernes ønske om et stærkt sammenhold på hele skolen. Skoler, der arbejder systematisk med læringsstile har samtidig et stort behov for et pædagogisk værksted til udvikling af alternative undervisningsmidler. Alle skoler har altså ikke brug for ét stort lærerværelse og ét stort tilstødende pædagogisk værksted/mødelokale. Nogle skoler har brug for flere små rum til forberedelse, mens andre skoler prioriterer ét fælles lærerværelse. Et af de bedste eksempler på et velfungerende forberedelsesmiljø til lærerne er på Farsø Skole. Her har man i forbindelse med renoveringen af skolen fået etableret et åbent kontorlandskab til skoleledelsen med tilhørende mødelokaler til brug for alle lærere. Derudover har man et centralt placeret lærerværelse hovedsageligt til socialt samvær og et lærerforberedelseslokale ved siden af, hvis lærerne ønsker mere ro. Disse fysiske rammer indbyder til mange forskellige typer forberedelse. Skolen med de mest presserende problemer mht. lærerforberedelse er Vestrup Skole. Et meget lille lærerværelse og én arbejdsplads på gangen er ikke tidssvarende forhold. En sådan løsning er også hæmmende for det faglige miljø, da lærerne er tvunget til næsten udelukkende at forberede sig hjemmefra. Tabel 7. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til lærerforberedelse og mødelokaler Lærerforberedelse og mødelokaler Rammer Ønsker Blære Skolen har et lærerværelse med 2 lærerarbejdspladser. Til specielle behov kan skolen bruge et lokale i Boblen - Ønske om at etablere et pædagogisk værksted i eksisterende rammer. Farsø Har efter ombygningen fået etableret rigtigt flotte -- lærerarbejdspladser og et stort lærerværelse Gedsted Skolen har etableret mødelokale, pædagogisk -- Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 17

21 Lærerforberedelse og mødelokaler Rammer Ønsker værksted og lærerværelse i tilstødende lokaler Hornum Har lærerværelse og et mødelokale i den gamle -- lærerbygning Løgstør Skolen har lærerværelse i forbindelse med en af fløjene Skolen har planer om at forbedre forberedelsesmuligheder ved at inddrage tilstødende lokaler. Overlade Skolen har et fint lærerværelse og et pædagogisk værksted Ranum Skolen har et lærerværelse med enkelte lærerarbejdspladser. De har også et pædagogisk værksted, der ikke benyttes så meget. Skolen har et ønske om at inddrage gangen mellem lærerværelse og det pædagogiske værksted, og lave det til et spændende lokale med plads til gruppearbejde og isolerede pladser. Strandby Skolen har et mødelokale og lærerværelse -- Toppedalskolen Skolen har et lærerværelse på begge skolens -- matrikler. På Brøndumvej benytter man desuden ungeområdet til møder. Ullits Skolen er i gang med at opdanne lokalet, hvor -- skolen tidligere havde 7. klasser, til lærerforberedelse. Skolens har desuden er lærerværelse V. Hornum Skolen har et lærerværelse, men mangler i nogen -- grad et pædagogisk værksted eller et lokale til lærerforberedelse Vestrup Skolen har et meget lille lærerværelse og en enkelt lærerarbejdsplads på gangen Hvis minihallen opføres har skolen et ønske om at inddrage det nuværende bibliotek til lærerforberedelse. Ellers er ønsket en tilbygning til lærerværelset. Østermarkskolen Skolen har et lærerværelse med tilstødende pædagogisk - Flere lærerarbejdspladser værksted inkl. 5 arbejdspladser til lærer- forberedelse. Aalestrup Skolen har et lærerværelse, et tilstødende mødelokale -- samt lærerforberedelse med arbejdspladser til alle medarbejdere. Aars Skolen har et stort personalerum. I andre lokaler -- har man etableret mødelokale og pædagogisk værksted Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 18

22 3 TVÆRGÅENDE BYGNINGSMÆSSIGE PROBLEMSTILLINGER 3.1 Indeklima Sammenhængen mellem indeklima og indlæringsevne er de sidste år blevet dokumenteret i talrige undersøgelser. F.eks. slår en DTU-undersøgelse fra 2006 fast, at indlæringsevnen i en skoleklasse blev forbedret med 15 % ved undervisning i et lokale med øget luftudskiftning og sænket temperatur 3. Med indeklima mener vi her ordentlig luftcirkulation, behagelig temperatur og acceptabelt støjniveau. Den overordnede vurdering er, at skolerne har store mangler mht. indeklima. Næsten alle skoler har på en eller anden måde fremhævet problemer med ventilation, vinduer, sollys etc. Skolernes indeklima hænger generelt set sammen med, hvornår bygningerne er blevet opført, men løbende vedligeholdelse og installation af ventilationssystemer kan afhjælpe problemerne. Der er også generel enighed om, at indeklimaproblematikken er for omfattende rent økonomisk til, at skolerne selv kan løse problemet inden for egen budgetramme. Det vil i højere grad blive lappeløsninger end egentlige langsigtede forbedringer. Anbefalingen bør i forhold til indeklima være, at kommunen skal udarbejde en samlet strategi for, hvordan man får løftet indeklimaniveauet på skolerne. Her vil man med fordel kunne tænke klimaforbedring og energibesparelse ind i strategien. For at opfylde arbejdstilsynets krav vedr. ventilation skal der udføres mekanisk ventilation på de skoler, som endnu ikke har etableres et sådant anlæg Der anbefales en samlet gennemgang af de øvrige bygninger med hensyn til klimaskærm samt etablering af energirigtige belysningsarmaturer og ventilationsanlæg med varmegenvinding. Dette anbefales udført under ESCO-ordning, hvor investeringen kan afholdes af ekstern investor med en tilbagebetalingstid på år. Der er generelt som minimum medregnet vedligeholdelse til maling af skolerne indenfor de næste 5 år, da det kan konstateres, at de fleste af skolerne har været underbudgetteret med midler til løbende drift og vedligeholdelse. 3 Undersøgelsen er foretaget i en skoleklasse på Rungsted Skole ( Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 19

23 4 ØKONOMISK OVERSIGT 4.1 Oversigt over renoveringsforslag inden for de næste 5 år Alle skolernes tilstand er bedømt ud fra karaktergivningen, som er anført i nedenstående skema. Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendige Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. Karakteren 1 (angives med farven hvid på bilagstegningerne) gives generelt for maling af vægge samt øvrigt mindre vedligeholdelsesarbejder - som følge af et efterslæb af den almindelige vedligeholdelse. Karakteren 2 (angives med farven rød på bilagstegningerne) gives hvor der vurderes behov for renovering af bygningsdelen indenfor de næste 5 år, for at undgå yderligere markant nedslidning af bygningen, med dertil hørende større renoveringsomkostninger til følge. Dette kunne f.eks. være ny gulvbelægning. Karakteren 3 (angives med farven grøn på bilagstegningerne) gives hvor der vurderes behov for udskiftning af bygningsdelen indenfor de næste 5 år. Dette kunne være råd i tag eller lignende. Under denne karakter hører endvidere arbejdstilsynets krav vedr. ventilation. Nedenstående tabel viser en oversigt over hvilke beløb der samlet set bør afsættes indenfor de næste 5 år, for at bringe eksisterende bygningsmasse op på nutidigt standard. Beløbene er angivet samlet for hver skole samt for hver af de tre kategorier, der i nærværende rapport er arbejdet med. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 20

24 Tabel 8. Økonomisk oversigt over skolernes tilstandsvurdering Skole / karakter I alt Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen* Aalestrup Aars I alt Note: *Østermarkskolen er ikke blevet vurderet grundet omfattende problemer med skimmelsvamp hvilket håndteres i et andet projekt. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 21

25 4.2 Oversigt over pædagogiske/fysiske ønsker Skolernes ledelse, lærere, pædagoger, skolebestyrelse m.v. har med afsæt i de tidligere beskrevne seks principper og deres egen virkelighed opstillet ønsker for hver deres skole med henblik på at skabe en moderne og inkluderende skole. Disse ønsker er i dialogen med de pædagogiske konsulenter blevet prioriteret. I nedenstående skema er anført det samlede beløb, der vurderes behov for med henblik på at opfylde ønskerne for kommunens 15 skoler. Indfris nogle af behovene i forbindelse med renovering af skolerne i øvrigt, er det vores vurdering at der vil kunne opnås en økonomisk gevinst. Tabel 9. Økonomisk oversigt over skolens ønsker efter skolernes prioriterede rækkefølge Skole / prioritet I alt Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum * Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars Total Note: *Ranums 7., 8. og 9. prioriteret er for overskuelighedens skyld samlet. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 22

Børne- og Skoleforvaltningen. Opfølgning Masterplan for skolevæsenet

Børne- og Skoleforvaltningen. Opfølgning Masterplan for skolevæsenet Børne- og Skoleforvaltningen Opfølgning Masterplan for skolevæsenet 14 Blære skole 1. Diverse almindelig vedligeholdelse 1.000.000 kr. 2. Ventilation med varmegenvinding i de 120.000 kr. lokaler, som ikke

Læs mere

Ellemarkskolen Høringssvar til masterplan for opdatering af skolernes bygningsmasse

Ellemarkskolen Høringssvar til masterplan for opdatering af skolernes bygningsmasse Ellemarkskolen Høringssvar til masterplan for opdatering af skolernes bygningsmasse 2. marts 2018 Skolebestyrelsens høringssvar til masterplan Ellemarkskolen Skolebestyrelsen på Ellemarkskolen har gennemgået

Læs mere

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 FÅRUP SKOLE 5. FÅRUP SKOLE Skolebakken 5, 8990 Fårup Fårup Skole er beliggende i Fårup nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 270 elever

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015 BESKRIVELSE SULSTED SKOLE FAKTA Adresse Sulsted skole Elkærvej 2 9381 Sulsted Telefon 96389200 E-mail Web Skoleleder Antal

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE FARSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Farstrup Skole Vårvej 9, Farstrup 9240 Nibe Telefon 99824340 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Over Fussingvej 7, 8900 Randers

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Over Fussingvej 7, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 BJERREGRAV SKOLE 3. BJERREGRAV SKOLE Over Fussingvej 7, 8900 Randers Bjerregrav Skole er beliggende i Øster Bjerregrav ca. 8 km vest for Randers by. Skolen

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 BESKRIVELSE VESTER HASSING SKOLE FAKTA Adresse Telefon 99824700 E-mail Web Skoleleder Antal elever 466 Antal klasser

Læs mere

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 NYVANGSSKOLEN 17. NYVANGSSKOLEN Rindsvej 2, 8900 Randers Nyvangsskolen er beliggende i den nordlige del af Randers midtby. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Notat om lokaler og kapacitet Holbæk by Skole

Notat om lokaler og kapacitet Holbæk by Skole Notat om lokaler og kapacitet Holbæk by Skole Nedenstående notat er udarbejdet som svar på de spørgsmål der er stillet dels i Økonomiudvalget, og dels af byrådsmedlemmerne Michael Suhr og Lars Roost Dinesen.

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer.

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 VORUP SKOLE 24. VORUP SKOLE Vorup Boulevard 33, 8900 Randers Vorup Skole er beliggende i den sydvestlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE

7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 Bind III 7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE Eltangvej 71, 6000 Kolding Skolen er bygget i 1964 og der er gennemført udbygning og opdatering af

Læs mere

13. KORSHØJSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skolevænget 1, Harridslev 8900 Randers

13. KORSHØJSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skolevænget 1, Harridslev 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 13. KORSHØJSKOLEN KORSHØJSKOLEN Skolevænget 1, Harridslev 8900 Randers Korshøjskolen er beliggende i Harridslev ca. 5 km nordøst for Randers by. Skolen

Læs mere

Sønderhaldskolen, i dag kaldet BC-skolen, består af tre parallelle klassefløje i en etage, der bindes sammen af lave tværbygninger indeholdende

Sønderhaldskolen, i dag kaldet BC-skolen, består af tre parallelle klassefløje i en etage, der bindes sammen af lave tværbygninger indeholdende Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 ASSENTOFT SKOLE 2. ASSENTOFTSKOLEN Skolevej 14, Assentoft, 8900 Randers Assentoftskolen er beliggende i udkanten af Assentoft øst for Randers by. Skolen

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SEBBER SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SEBBER SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SEBBER SKOLE // 2015 BESKRIVELSE SEBBER LANDSBYORDNING FAKTA Adresse Telefon 98355462 E-mail Web Skoleleder Antal elever 65 Antal klasser 6 Antal

Læs mere

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...

Læs mere

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 12. HORNBÆK SKOLE HORNBÆK SKOLE H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Hornbæk Skole er beliggende i den vestlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Grønhøjskolen er beliggende i Øster Tørslev nordøst for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/ elever fordelt på 15 normalklasser og

Grønhøjskolen er beliggende i Øster Tørslev nordøst for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/ elever fordelt på 15 normalklasser og Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 GRØNHØJSKOLEN 7. GRØNHØJSKOLEN Nørreled 3, Øster Tørslev, 8983 Gjerlev J Grønhøjskolen er beliggende i Øster Tørslev nordøst for Randers. Skolen har i

Læs mere

Profil for Borbjerg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Borbjerg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Borbjerg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 9 4. Elever og økonomi...

Læs mere

21. VESTER NEBEL SKOLE

21. VESTER NEBEL SKOLE Bind III 21. VESTER NEBEL SKOLE Koldingvej 2, 6040 Egtved Vester Nebel Skole udgøres af en række sammenbyggede ældre skolebygninger samt en nyere indskolingsafdeling. Endvidere har skolen en række nyindrettede

Læs mere

4. BLICHERSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer Haldvej 6, 8981 Spentrup

4. BLICHERSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer Haldvej 6, 8981 Spentrup Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer 2012 BLICHERSKOLEN 4. BLICHERSKOLEN Haldvej 6, 8981 Spentrup Blicherskolen er beliggende i Spentrup nord for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 497 elever

Læs mere

Profil for Mejrup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Mejrup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Mejrup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 9 4. Elever og økonomi... 10

Læs mere

Profil for Skave Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Skave Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Skave Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 10 4. Elever og økonomi... 11

Læs mere

Borgermøde 9. juni 2015

Borgermøde 9. juni 2015 1 Borgermøde 9. juni 2015 Udvikling af Børne- og skoleområdet Side 1 2 Børnetal - 2020/2021 Almenklasser 2011-2012 2015-2016 2016-2017 2017-2018 2018-2019 2019-2020 2020-2021 Toppedalskolen 223 185 186

Læs mere

Tilstandsvurdering. Ullits Skole og Børnehuset VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Tilstandsvurdering. Ullits Skole og Børnehuset VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Tilstandsvurdering Ullits Skole og Børnehuset VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 12. SEPTEMBER 2017 Indhold 1 Generel information 3 2 Kapacitet i forhold til elevtal/børnetal aktuelt og i forhold til befolkningsprognosen

Læs mere

11. HOBROVEJENS SKOLE

11. HOBROVEJENS SKOLE Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 11. HOBROVEJENS SKOLE HOBROVEJENS SKOLE Gethersvej 36, 8900 Randers Hobrovejens Skole er beliggende i Randers Midtby. Skolen har i skoleåret 2012/13 431

Læs mere

Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 10 4. Elever og økonomi... 11

Læs mere

Tilstandsvurdering. Gedsted Skole og LBO-Børnehuset VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Tilstandsvurdering. Gedsted Skole og LBO-Børnehuset VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Tilstandsvurdering Gedsted Skole og LBO-Børnehuset VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 31. AUGUST 2017 Indhold 1 Generel information 3 2 Kapacitet i forhold til elevtal/børnetal aktuelt og i forhold til befolkningsprognosen

Læs mere

Åbent møde for Børne- og skoleudvalgets møde den 31. januar 2012 kl. 14:00 i Hornum Børnehave, Elmevej 4, Hornum

Åbent møde for Børne- og skoleudvalgets møde den 31. januar 2012 kl. 14:00 i Hornum Børnehave, Elmevej 4, Hornum Åbent møde for Børne- og skoleudvalgets møde den 31. januar 2012 kl. 14:00 i Hornum Børnehave, Elmevej 4, Hornum Indholdsfortegnelse 014. Klasserumsledelse 3 015. Status vedr. regnskab for 2011 4 016.

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER TYLSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER TYLSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER TYLSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE TYLSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Tylstrup skole Pogevej 3-5 9382 Tylstrup Telefon 99 82 40 50 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

18. NØRREVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Glentevej 15, 8900 Randers

18. NØRREVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Glentevej 15, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 18. NØRREVANGSSKOLEN NØRREVANGSSKOLEN Glentevej 15, 8900 Randers Nørrevangsskolen er beliggende i den nordlige del af Randers midtby. Skolen har i skoleåret

Læs mere

Modernisering, Skægkærskolen

Modernisering, Skægkærskolen Indskoling/SFO (a-klasser) Modernisering, Skægkærskolen Lys (dagslys) Ren luft, genindvindingsanlæg Store faglokaler, hvor der er plads til værkstedsaktiviteter, der ikke skal pakkes ned Store lokaler

Læs mere

Profil for Ulfborg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Ulfborg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Ulfborg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 9 4. Elever og økonomi... 10

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ELLIDSHØJ SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ELLIDSHØJ SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ELLIDSHØJ SKOLE // 2015 BESKRIVELSE ELLIDSHØJ SKOLE FAKTA Adresse Ellidshøj skole Ny skolevej 2 9230 Svenstrup Telefon 99824430 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Behovet og det deraf følgende økonomiske estimat basere sig på de følgende overordnede forudsætninger:

Behovet og det deraf følgende økonomiske estimat basere sig på de følgende overordnede forudsætninger: Notat Vedr.: Emne: Aabenraa Kommune - Hærvejsskolen Analyse af behov for anlægsmidler ved en samling af Skovbrynet Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C T: [+45] 8731 4400 Til: Aabenraa Kommune,

Læs mere

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag?

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Punkt 5 Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Masterplan hvad er de konkrete planer, og hvordan kan de realiseres? Økonomi, finansiering Drøftelse,

Læs mere

NOTAT. Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01. Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281

NOTAT. Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01. Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION NOTAT Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01 Til: Sagen om skolestruktur Dato: 29. marts 2011 Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281

Læs mere

FRA SKOLETID TIL FRITID

FRA SKOLETID TIL FRITID Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 FRA SKOLETID TIL FRITID - FOLKESKOLEN KAN BRUGES BEDRE FOLKESKOLER / ET STED MELLEM... RUM +

Læs mere

Tilpasset forslag januar spor i overbygningen

Tilpasset forslag januar spor i overbygningen Forslag til skoleudviklingsplan og ny skolestruktur 215 Afsnit II Tilpasset forslag januar 215 2-3 spor i overbygningen HORNBÆK SKOLE H. C. Andersensvej 1, 89 Randers På baggrund af arbejdet med en ny

Læs mere

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer...2 2. Kompetencer...6 3. Specielle tilbud på skolen...8 4. Elever og økonomi...9

Læs mere

nord for disse fløje fløj ligger tre klassefløje, alle med klasselokalerne orienteret omkring et større fællesrum.

nord for disse fløje fløj ligger tre klassefløje, alle med klasselokalerne orienteret omkring et større fællesrum. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 MUNKHOLMSKOLEN 16. MUNKHOLMSKOLEN Bymarksvej 16, Stevnstrup, 8870 Langå Munkholmskolen er beliggende i Stevnstrup sydvest for Randers by. Skolen har i

Læs mere

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN VADUM SKOLE - DET FLEKSIBLE LÆRINGSMILJØ SØNDERMARKEN 29 9430 VADUM SKITSEFORSLAG 06. SEPTEMBER 2010 AaK Bygninger Rendsburggade 6, 1.sal 9000 Aalborg Moe &

Læs mere

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Opgaven er rammesat i Byrådets beslutning om ny skolestruktur i Svendborg Kommune.

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VAARST-FJELLERAD SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VAARST-FJELLERAD SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VAARST-FJELLERAD SKOLE // 2015 BESKRIVELSE VAARST FJELLERAD SKOLE FAKTA Adresse Vaarst Fjellerad Skole Hålsvej 4, 9260 Telefon +45 22 69 20 22

Læs mere

Tilstandsvurdering. Hornum Skole VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Tilstandsvurdering. Hornum Skole VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Tilstandsvurdering Hornum Skole VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 4. SEPTEMBER 2017 Indhold 1 Generel information 3 2 Kapacitet i forhold til elevtal/børnetal aktuelt og i forhold til befolkningsprognosen 3 3 Læring

Læs mere

RØDOVRE KOMMUNE. Rødovre Skole Revideret helhedsplan August Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning

RØDOVRE KOMMUNE. Rødovre Skole Revideret helhedsplan August Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning RØDOVRE KOMMUNE Rødovre Skole Revideret helhedsplan August 2014 Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning Bygninger A B C D E F G H I J T Østfløjen (Portbygningen)

Læs mere

6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE

6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 GJERLEV-ENSLEV SKOLE 6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE Tønagervej 11, 8983 Gjerlev J Gjerlev-Enslev Skole er beliggende i udkanten af Gjerlev nord for Randers.

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 d. FIRKLØVERskolen, Jebjerg afd. Jebjerg afd. Jebjergvej 43, 8870 Langå LÅSBY AFD. Firkløverskolens

Læs mere

Vision for skolernes fysiske rammer

Vision for skolernes fysiske rammer Vision for skolernes fysiske rammer Baggrund for visionen Vision for skolernes fysiske rammer indeholder en række principper for, hvad der skal til for at skabe en moderne skole med optimalt lærings- og

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne DALBY SKOLE. Dalbyvej 97, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne DALBY SKOLE. Dalbyvej 97, 6000 Kolding Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 214-221 Bind III 6. DALBY SKOLE Dalbyvej 97, 6 Kolding Dalby Skole er en 2-sporet skole for årgangene. 6. klasse. Skole består i dag af en række

Læs mere

Profil for Ryde Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Ryde Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Ryde Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 9 4. Elever og økonomi... 10 1.

Læs mere

Profil for Vemb Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Vemb Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Vemb Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi... 9 1.

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

Kortlægning af Lind Skoles fysiske rammer med forslag til løsningsmodel.

Kortlægning af Lind Skoles fysiske rammer med forslag til løsningsmodel. Lind Skole d. 4. september 2012 Til Børne- og Familieudvalget ved Herning Kommune Skolebestyrelsen ved Lind Skole, medarbejdere, elevrådet og skolens ledelse ønsker med denne skrivelse at gøre det politiske

Læs mere

Mod vest afgrænses skolen af idrætshal, svømmehal og gymnastiksal. To af skolens specialklasser er placeret i to ældre fritliggende pavilloner.

Mod vest afgrænses skolen af idrætshal, svømmehal og gymnastiksal. To af skolens specialklasser er placeret i to ældre fritliggende pavilloner. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 TIRSDALENS SKOLE 22. TIRSDALENS SKOLE R. Hougårds Vej 50, 8900 Randers Tirsdalens Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret

Læs mere

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev

Læs mere

15. LANGÅ SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Gydevej 3, 8870 Langå

15. LANGÅ SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Gydevej 3, 8870 Langå Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 15. LANGÅ SKOLE LANGÅ SKOLE Gydevej 3, 8870 Langå Langå Skole er beliggende i Langå sydvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13627 elever fordelt

Læs mere

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 ASFERG SKOLE 1. ASFERG SKOLE Østergade 2, 8990 Fårup Asferg Skole er beliggende i landsbyen Asferg nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Tilstandsvurdering. Vester Hornum Skole og LBO Hulen VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Tilstandsvurdering. Vester Hornum Skole og LBO Hulen VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Tilstandsvurdering Vester Hornum Skole og LBO Hulen VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 6. SEPTEMBER 2017 Indhold 1 Generel information 3 2 Kapacitet i forhold til elevtal/børnetal aktuelt og i forhold til befolkningsprognosen

Læs mere

Tilstandsvurdering. Ranum Skole VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Tilstandsvurdering. Ranum Skole VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Tilstandsvurdering Ranum Skole VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 4. SEPTEMBER 2017 Indhold 1 Generel information 3 2 Kapacitet i forhold til elevtal/børnetal aktuelt og i forhold til befolkningsprognosen 3 3 Læring

Læs mere

Profil for Sevel Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Sevel Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Sevel Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi... 9 1.

Læs mere

NOTAT. Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 02. Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281

NOTAT. Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 02. Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ NOTAT Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 02 Til: Dato: Sagen om skolestruktur 29. marts 11 Revideret d. 3. maj 11 Sagsbeh.: Lene Stevnhoved

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2016-17 Klassen Hvor tilfreds er du med dit klasselokale? tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds Antal besvarelser 1 20 9 5 35 I procent 2,9 57 25,7 14,3 Gns 3,5

Læs mere

HORNBÆK SKOLE. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

HORNBÆK SKOLE. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Afsnit II HORNBÆK SKOLE H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers På baggrund af arbejdet med en ny skolestruktur i Randers Kommune, har Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a udarbejdet nærværende forslag til tilpasning

Læs mere

Profil for Idom-Råsted Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Idom-Råsted Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Idom-Råsted Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...

Læs mere

Tilstandsvurdering. Aalestrup Skole VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Tilstandsvurdering. Aalestrup Skole VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Tilstandsvurdering Aalestrup Skole VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 21. AUGUST 2017 Indhold 1 Generel information 3 2 Kapacitet i forhold til elevtal/børnetal aktuelt og i forhold til befolkningsprognosen 3 3 Læring

Læs mere

23. PARKSKOLEN. Skolen i dag. I forbindelse med tidligere fysisk udviklingsplan fra 2006 er der gennemført

23. PARKSKOLEN. Skolen i dag. I forbindelse med tidligere fysisk udviklingsplan fra 2006 er der gennemført Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 Bind III 23. PARKSKOLEN Fynsvej 51, 6000 Kolding Parkskolen er opført i 1966 og har fået en omfattende renovering af hovedbygningens klimaskærm

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004. Bind III 22. AALYKKESKOLEN Ålykkegade 2, 6000 Kolding Aalykkeskolen bygget i 1904 som byens drengeskole er den ældst fungerende folkeskole i Kolding. I 1952 indrettede man faglokalerne tegning, biologi,

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER EGEBAKKEN SPECIALSKOLE, AGERNHUSET // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER EGEBAKKEN SPECIALSKOLE, AGERNHUSET // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER EGEBAKKEN SPECIALSKOLE, AGERNHUSET // 2015 BESKRIVELSE EGEBAKKEN FAKTA Adresse Egebakken Gennem Bakkerne 5 9310 Vodskov Telefon 99824200 E-mail

Læs mere

11. KONGEÅSKOLEN. Som et led i revisionen af skoleudbygningsplanen har Uddannelsesudvalget besluttet (citat):

11. KONGEÅSKOLEN. Som et led i revisionen af skoleudbygningsplanen har Uddannelsesudvalget besluttet (citat): Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 21-221 Bind III 11. KONGEÅSKOLEN Østergade 8, 658 Vamdrup Kongeåskolen ligger i den østlige del af Vamdrup by og betjener det samlede byområde sammen med Vester

Læs mere

HADSUNDVEJENS SKOLE. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Gl. Hadsundvej 3, 8900 Randers

HADSUNDVEJENS SKOLE. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Gl. Hadsundvej 3, 8900 Randers Randers Kommune Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur Afsnit II HADSUNDVEJENS SKOLE Gl. Hadsundvej 3, 89 Randers På baggrund af arbejdet med en ny skolestruktur i Randers Kommune, har Arkitektfirmaet

Læs mere

Hesselager slidt og utidssvarende.

Hesselager slidt og utidssvarende. Billedkunst Stokkebækskolen/ Gudme og Hesselager Ørkildskolen afd. Byen Billedkunstlokaler er placeret i kælderen, det er et problem i forhold til lyskilder. Skårup Skole Fungerer nogenlunde. Er placeret

Læs mere

NØRREVANGSSKOLEN. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Glentevej 15, 8900 Randers

NØRREVANGSSKOLEN. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Glentevej 15, 8900 Randers Afsnit II NØRREVANGSSKOLEN Glentevej 15, 8900 Randers På baggrund af arbejdet med en ny skolestruktur i Randers Kommune, har Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. udarbejdet nærværende forslag til tilpasning

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

16. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

16. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Bind III 16. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

Profil for Staby Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Staby Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Staby Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi... 9 1.

Læs mere

17. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE

17. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE 1. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE Hjarupvej 16, 6580 Vamdrup Skanderup-Hjarup Forbundsskole var tidligere en fælleskommunal folkeskole for Vamdrup og Lunderskov kommuner. Skolen har elever i 1 spor fra

Læs mere

Profil for Ellebækskolen i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Ellebækskolen i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Ellebækskolen i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 9 4. Elever og økonomi... 10

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER BYPLANVEJENS SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER BYPLANVEJENS SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER BYPLANVEJENS SKOLE // 2015 BESKRIVELSE BYPLANVEJENS SKOLE FAKTA Adresse Byplanvejens Skole Byplanvej 2 9210 aalborg sø Telefon 99824770 E-mail

Læs mere

21. SØNDERMARKSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skanderborggade 65, 8900 Randers

21. SØNDERMARKSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skanderborggade 65, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 SØNDERMARKSSKOLEN 21. SØNDERMARKSKOLEN Skanderborggade 65, 8900 Randers Søndermarkskolen er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret

Læs mere

ForårsSFO Beskrivelser af de fysiske rammer

ForårsSFO Beskrivelser af de fysiske rammer ForårsSFO Beskrivelser af de fysiske rammer Formelle krav til lokaler Der stilles samme krav til SFO-lokaler, som til forårssfo-lokaler. Krav til undervisningslokalerne adskiller sig fra de to ovenstående

Læs mere

Tilstandsvurdering. Toppedalsskolen samt SFO og børnehave VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Tilstandsvurdering. Toppedalsskolen samt SFO og børnehave VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Tilstandsvurdering Toppedalsskolen samt SFO og børnehave VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 28. SEPTEMBER 2017 Indhold 1 Generel information 3 1.1 Toppedalsskolen, Vindblæs 0 3 årgang + SFO og børnehave 3 1.2 Toppedalsskolen,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Profil for Sct. Jørgen Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Sct. Jørgen Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Sct. Jørgen Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 10 4. Elever og økonomi...

Læs mere

FÅRUP SKOLE. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Skolebakken 5, 8990 Fårup

FÅRUP SKOLE. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Skolebakken 5, 8990 Fårup Afsnit II FÅRUP SKOLE Skolebakken 5, 899 Fårup På baggrund af arbejdet med en ny skolestruktur i Randers Kommune, har Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. foretaget en gennemgang af de fysiske rammer på

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Borup Ris Skolen. Afd. Grønbro. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej Åbyhøj

NÆSTVED KOMMUNE. Borup Ris Skolen. Afd. Grønbro. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej Åbyhøj NÆSTVED KOMMUNE S K O L E U D B Y G N I N G S P L A N 2 0 1 1 Borup Ris Skolen Afd. Grønbro Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej 14 8230 Åbyhøj SKOLEUDBYGNINGSPLAN NÆSTVED KOMMUNE 2011

Læs mere

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR MODEL 2A/2C - MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3 SPOR 2A/2C - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2A/2C St. Magleby Skole indskoling 0.-9.

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015 BESKRIVELSE KÆRBYSKOLEN FAKTA Adresse Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg Telefon +45 99 82 13 00 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

19. VESTER NEBEL SKOLE

19. VESTER NEBEL SKOLE Bind III 19. VESTER NEBEL SKOLE Koldingvej 2, 6040 Egtved Vester Nebel Skole udgøres af en række sammenbyggede ældre skolebygninger samt en nyere indskolingsafdeling. Senest er skolen som led i den forudgående

Læs mere

Iflg. aftale med indrette lokaler til overbygningseleverne. beredskabschefen Tiltaget er tiltrængt i forhold til det

Iflg. aftale med indrette lokaler til overbygningseleverne. beredskabschefen Tiltaget er tiltrængt i forhold til det NOTAT ANSØGNINGER TIL MEDFINANSIERINGSPULJEN, 1. RUNDE. 1. runde Ansøgningsfrist: Fredag den 29. februar 2008 Behandling i Familieudvalget: Onsdag den 26. marts 2008 Svar til ansøgerne: Uge 14 Ans. modtaget

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Hyllinge Skole. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej Åbyhøj

NÆSTVED KOMMUNE. Hyllinge Skole. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej Åbyhøj NÆSTVED KOMMUNE S K O L E U D B Y G N I N G S P L A N 2 0 1 1 Hyllinge Skole Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej 14 8230 Åbyhøj SKOLEUDBYGNINGSPLAN NÆSTVED KOMMUNE 2011 Hyllinge Skole

Læs mere

13. SDR. BJERT CENTRALSKOLE

13. SDR. BJERT CENTRALSKOLE Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 Bind III 13. SDR. BJERT CENTRALSKOLE Engløkke 5 B, 6091 Bjert Sdr. Bjert Centralskole er opført i 1959 og er efterfølgende udbygget flere

Læs mere

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer 22. september 2010 Notat om eventuelle behov for bygningsændringer Generelt Skoler Bygge- og anlægsomkostningerne for nybyggeri af skoler er for 2010 i størrelsesordenen kr. 13.000 pr m2 og hertil kommer

Læs mere