Hverdag og arbejde under demokratiseringen. foto. Vidste du, at.. Landet. Kvindearbejde på landet. Mandearbejde på landet. Byen. Kvindearbejde i byen

Transkript

1 Historiefaget.dk: Hverdag og arbejde under demokratiseringen Hverdag og arbejde under demokratiseringen Det daglige arbejde var forskelligt alt efter køn, og om man boede på landet eller i byen. Landbefolkningens liv fulgte rytmen i dyrkningen af jorden, mens arbejdet i byen ikke var årstidsbestemt. Hverdagen var altså bestemt af, hvordan man arbejdede. foto En gruppe arbejdere holder en pause. C. Petersen. Vidste du, at.. du kan købe DVD'erne om Danmark nyere historie "Danskernes egen historie" her? Landet Kvindearbejde på landet På gårdene var kvinden den centrale huslige skikkelse. Som "madmor" var det hende, der styrede forplejningen og håndhævelsen af de traditionelle fremstillingsmetoder af øl, brød, pølse, tøj osv. Hun havde ledelsen over tjenestepigerne, og sammen med dem havde hun ansvaret for husdyrene og mælkebehandlingen. Mandearbejde på landet Gårdmanden var overhovedet i alle spørgsmål på gården, og han var den, der styrede arbejdsprocessen. Han deltog efter behov i arbejdet på markerne, som var karlenes arbejdsområde. Mændenes arbejde var bestemt af deres stærkere fysik. Ved spisebordet blev der også gjort forskel, idet kvinderne ofte stod op, mens mænd sad ned og spiste. Byen Kvindearbejde i byen Kvindens rolle i borgerskabet var som familiens centrum. Hun skulle opdrage børnene og lede tyendet sådan, at husholdningen var i orden. Hun var på mange måder underlagt sin mand men fik Side 1 af 5

2 langsomt mere selvstændighed. Kvinder i arbejderklassen skulle ofte både stå for husholdningen og bidrage til indtægten. Mange kvinder var beskæftiget i industrien, især tekstilindustrien eller som tjenestefolk. Dette ansvar gav en lang og trættende arbejdsdag for mange kvinder. Mandearbejde i byen Borgerskabets mænd var familiens overhoved og afgørende stemme i alle sager. Hans arbejde kunne være som leder af fx en virksomhed eller et købmandshus. Han kunne desuden beskæftige sig med politiske eller kulturelle spørgsmål. Også han havde en lang arbejdsdag. Manden var arbejderklassefamiliens vigtigste forsørger. Han arbejdede udenfor hjemmet ofte med fysisk arbejde i industrien. Lange arbejdstider 6 dage om ugen kendetegnede hans hverdag. Arbejdet afhang af, om han var faglært eller ufaglært. Aktiviteter Læs mere Litteraturliste Museer m.m. Quiz Jens Vejmand Lav en analyse af sangen "Jens Vejmand" (1905) med tekst af Jeppe Aakjær og melodi af Carl Nielsen. (6.-9. klasse). Kønsroller og arbejdstid under demokratiseringen Interview både jeres forældre og jeres bedsteforældre og sammenlign hverdag og arbejde i dag med de forhold, som folk havde i demokratiseringsperioden. (5.-9. klasse). Emner Andelsbevægelsen Udvandringen til USA Forfatningskampen Industrialiseringen Arbejderbevægelsen Slaget på Fælleden 1. maj Hverdag og arbejde i andre perioder Hverdag og arbejde i jægerstenalderen Hverdag og arbejde i bondestenalderen Hverdag og arbejde i bronzealderen Hverdag og arbejde i jernalderen Hverdag og arbejde i vikingetiden Hverdag og arbejde i middelalderen Hverdag og arbejde i renæssancen Hverdag og arbejde i tidlig enevælde Hverdag og arbejde i sen enevælde Hverdag og arbejde i mellemkrigstiden Hverdag og arbejde under besættelsestiden Hverdag og arbejde i velfærdsstaten Hverdag og arbejde i vidensalderen Netlitteratur Bønderpiger på skolebænken Af Irene Hellvik i SIDEN SAXO 2003, nr. 1. Hvorfor hedder en havartiost en havartiost, og hvorfor er Danmark så berømt for sine mælkeprodukter? Ja, det er faktisk kvindernes fortjeneste. I artiklen vises, hvordan de danske mejersker i 1800-tallet lagde grunden til Arlas succes. Dampens kraft Et undervisningsmateriale i pdf-format om tilblivelsen af dampen som drivkraft med arbejdsspørgsmål fra Skoletjenesten ved Danmarks Tekniske Museum. Til klasse. Folkets århundrede - Demokrati og velfærd Et undervisningsmateriale med arbejdsspørgsmål i pdf-format fra Arbejdermuseet. Materialet tager udgangspunkt i virkeligheden omkring 1900 og undersøger hvordan arbejderbevægelsens visioner ændrede sig undervejs i det 20 århundrede. Til klasse. Side 2 af 5

3 Gavmildheden og repartitionen - nordgrønlandsk kommunestyre på danske præmisser under Første Verdens Af Anette Østergaard Schultz i SIDEN SAXO 2005, nr. 4. Historien om»landsbytossen«paulus Wille og kateketen Hendrik Storch blev fortalt i SIDEN SAXO 2005, nr. 3. Kangerluk, den nordgrønlandske kommune i Godhavn eller Qerqertarsuaq kolonidistrikt, er stadig omdrejningspunktet, men emnet er denne gang lidt mere bredt: Rammerne for det lokale selvstyre og den kulturelle konflikt mellem dansk og grønlandsk. Familiens liv og hverdag år 1900 Arbejdermuseet står bag denne udgivelse, hvor også historien om familien Sørensens liv i år 1900 fortælles. Kateketen og landsbytossen - fra et nordvestgrønlandsk udsted under Første Verdenskrig Af Anette Østergård Schultz i SIDEN SAXO 2005, nr. 3. Dagligliv i Nordgrønland i årene under Første Verdenskrig var ikke overraskende meget forskelligt fra dagliglivet i Danmark. Men menneskelige konflikter og familiefejder synes universelle, og selv i de mindste udsteder kunne bølgerne gå højt. Det gjorde de fx i Kangerluk, hvor fangeren Paulus Willes - der i øvrigt led af kajaksvimmelhed - skabte betydeligt røre. Faglitteratur Madsen, Agnete Birger m.fl.: Kvindeliv - hverdagsliv. Arbejderkvinders levevilkår i Danmark i Danmark København, Skønlitteratur Bang, Herman: Stuk. København, Roman om 1880'ernes København. Det er en skildring af det moderne, overfladiske storbyliv. Bang, Herman: Tine. København, Krigen i 1864 danner baggrund for historien om en ung piges kærlighedstragedie. Christensen, Christian: En rabarberdreng vokser op. København, Erindringsbog, som handler om Christians opvækst i en fattig arbejderfamilie på Nørrebro i København omkring år Nexø, Martin Andersen: Pelle Erobreren Stor fortælling om Pelle, som vokser op som fattig landarbejder på Bornholm, og siden hen oplever livet i Københavns arbejderklasse. Rindel, Gerd: Øretævens vej. København, Selv om Bernhard kun er 11 år, går han ikke i skole hver dag. I København i 1876 måtte børnene i fattige familier arbejde for at tjene penge til hjemmet. Fra 10 år. Film Spillefilm Pelle Eroberen Dansk film fra 1987 af Bille August. Den midaldrende enkemand Lasse (Max von Sydow) kommer med sin lille søn Pelle (Pelle Hvenegaard) fra Sverige til Bornholm og arbejder på en større gård. Det er udgangspunktet for skildringen af landarbejdernes fattige og barske kår omkring Kulturkalender Historiske foredrag og museumsarrangementer rundt omkring i landet. Arbejdermuseet Hverdagen er centrum i museets fire faste udstillinger. På museet møder du tiden fra i dag og 150 år tilbage. Så længe har arbejderne eksisteret i industrien her i landet, og så længe har familiens liv været optaget af arbejde, løn og fritid. Men hverdagen og arbejderhistorien er også kunst - især i museets skiftende særudstillinger, der både viser temaer eller enkelte kunstneres arbejder. Brede Værk Det enestående industrianlæg Brede Værk giver et indtryk af et sammenhørende fabrikssamfund med arbejderboliger og mesterboliger, fabriksherrens landsted, spisehus, asyl til børnene, gartneri og park. Side 3 af 5

4 Brokvartererne i København Tag på byvandring på Østrebro, Vesterbro og Nørrebro i København. Egeskov Slot Museet har fokus på mange ting såsom landbrug, veteranbiler, købmandsbutikker osv. Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum Den Gamle By er et levende billede af livet, som det var i de gamle danske byer. Her kan man opleve en købstad på H.C. Andersens tid, hvor eventyret venter lige om hjørnet. Greve Museum Greve Museum har til huse i en stor firelænget gård med stråtækt stuehus fra De øvrige længer er fra Omkring gården ligger en smuk have med elementer fra den gamle bondehave. Museet fortæller om den lokale kulturhistoriske udvikling fra slutningen af 1700-tallet frem til i dag. Et af museets temaområder er hedebokulturen med de smukke hvidsyninger, et andet er forstadsudviklingen fra Museet har mange særudstillinger med kunst og kunsthåndværk, og forskelligartede arrangementer for børn og voksne. Industrimuseet Industrimuseet er et statsanerkendt kulturhistorisk specialmuseum i Vejle Amt. Museets arbejdsområde omfatter formelt set arbejder-, håndværker- og industrikulturen efter Københavns Bymuseum Udstillingen Frihed, lighed og borgerskab fortæller om da det nye industriborgerskab efter grundlovens indførelse i 1849 fik stor indflydelse på byens udvikling med nye industri- og arbejderkvarterer og nye villakvarterer. Borgerskabets forretningsliv og forlystelsesliv blev en del af gadebilledet. København i 1900-tallet, hvor navnlig det demokratisk valgte folketing og bystyre stod for udviklingen af et velfærdssamfund, der fulgte den enkelte borger fra vugge til grav. Nationalmuseet Udstillingen Danmarkshistorier er en permanent udstilling, som handler om det danske samfund fra 1660 til De mange kulturhistoriske genstande i udstillingen belyser livet og hverdagen i Danmark fra enevældens indførelse i 1660 og frem til i dag. fakta Fakta Opdeling af en arbejders døgn: 1900: Søvn: Fritid: Transport: Arbejde: 2000: Søvn: Fritid: Transport: Arbejde: 7 timer. 3 ½ time. 2 timer. 11 ½ time. 8 timer. 7 time. 1 ½ timer. 7 ½ time. vidste Side 4 af 5

5 Vidste du, at.. omkring år 1900 arbejdede 37 % af kvinderne udenfor hjemmet mens 54 % arbejdede som husmødre? Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5