1. Problem og metode.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Problem og metode."

Transkript

1 Frihed og orden Problem og metode. 1.1 Problemet Jean Bodin (1529/ ) bliver ofte betragtet som en af 1500-tallets betydeligste tænkere. Bodin havde et omfattende forfatterskab bag sig og ydede væsentlige bidrag indenfor både historiefilosofi, økonomi, politisk filosofi, retsvidenskab, religionsfilosofi og naturfilosofi. 1 Som oftest forbindes han dog med sin teori om suverænitet, hvor han regnes som den første til at fremlægge en systematisk og gennemarbejdet teori om suverænitet. 2 Specialet her er et forsøg på at forklare og analysere Bodins teori om suverænitet. Et forsøg på at forklare hvordan og hvorfor forestillingen om suverænitet opstod, og hvad det var Bodin forsøgte at opnå med sin teori. Bodins teori repræsenterer på mange måder et brud i forhold til middelalderens politiske og juridiske tænkning. Dels i forhold til middelalderens mange overlappende jurisdiktioner og dels i forhold til det juridiske fundament, der hidtil havde bestået af en blanding af romerret, sædvaneret, kanonisk ret og naturret. Som historisk problem er specialet et forsøg på forklare opkomsten af Bodins teori. Hvordan og hvorfor opstod teorien? Hvordan forklarer vi de forandringer, den repræsenterer i forhold til middelalderens politiske og juridiske tænkning? Og hvordan forklarer vi den i forhold til, hvad der i øvrigt blev sagt og skrevet i 1500-tallet. Fremstillingen er centreret omkring forholdet mellem suverænen og undersåtterne, og som filosofisk problem kan forholdet mellem undersåtterne og suverænen beskrives som et dilemma mellem frihed og orden. 3 På den ene side står hensynet til den politiske orden, der kræver, at suverænen skal være i besiddelse af de nødvendige beføjelser, og på den anden side står hensynet til undersåtternes frihed, der kræver, at der skal sættes grænser for suverænen. Forholdet mellem undersåtter og suveræn rejser således en lang række spørgsmål: Hvor vidt rækker suverænens beføjelser? Hvor langt må statsmagten gå i sine bestræbelser på at opretholde lov og orden? Hvilke rettigheder og pligter har suverænen overfor undersåtterne? Og hvilke rettigheder og pligter havde undersåtterne overfor suverænen? Skal borgerne garanteres ukrænkelige rettigheder? Og er dette foreneligt med den effektivitet, man forventer af staten? Er suverænitetsbegrebet i det hele taget foreneligt med andre hensyn? 1.2 Metode Suverænitetsbegrebet har som så mange andre begreber fra den politiske filosofi været tillagt et utal af betydninger, og man kan derfor med en vis ret diskutere, om det overhovedet er rimeligt at tale om ét suverænitetsbegreb. Begrebet rummer en række forskellige konnotationer, og det er vanskeligt at anvise et præcist indhold. Enkelte har endog argumenteret for helt at afskaffe begrebet. 4 Men fremstillingen her er ikke et forsøg på at sige noget om suverænitet generelt, men et forsøg på at analysere Bodins teori, og spørgsmålet er derfor, hvordan vi læser og forstår Bodin. 1 Franklin, 2006, s. xi. 2 Franklin, 2006, s. xii. 3 Nordin, 1990, s Benn, 1971.

2 Frihed og orden - 4 Jeg har i fremstillingen her taget udgangspunkt i Quentin Skinners efterhånden klassiske artikel Meaning and Understanding in the History of Ideas fra Skinner tilhører den såkaldte Cambridge-skole, hvor man er mindre interesseret i at tilpasse eller bruge historiske tekster med et aktuelt mål for øje. Snarere er der tale om en genopdagelse af forfatternes oprindelige intention. 5 Cambridge-skolen tæller udover Skinner navne som John Dunn, John Pocock og Anthony Pagden. I antologien Meaning and Context: Quentin Skinner and His Critics peger James Tully på 5 spørgsmål, der tilsammen opsummerer Skinners tilgang til den politiske idéhistorie: 1. Hvad gør forfatteren ved at skrive teksten i forhold til andre tekster og dermed den ideologiske kontekst? 2. Hvad gør forfatteren ved at skrive teksten i forhold til de eventuelt problematiske politiske handlemuligheder, der udgør den praktiske kontekst? 3. Hvordan identificeres ideologier, og hvordan undersøges og forklares deres udformning, kritik og forandring? 4. Hvilke forhold mellem politisk ideologi og praksis forklarer bedst muligt udbredelsen af visse ideologier frem for andre, og hvordan påvirker dette den politiske adfærd? 5. Hvilke former for politisk tænkning og handlen er der involveret i udbredelsen af ideologiske forandringer. 6 Skinners artikel vakte kolossal opmærksomhed, først og fremmest fordi den var et opgør med de to herskende doktriner indenfor den politisk filosofi og historie. Skinner selv beskriver sin metode som et opgør med to forestillinger, der hver især har haft afgørende indflydelse på metodologien indenfor den politiske idéhistorie. På den ene side forestillingen om tekstens autonomi, der hævder, at teksten bør stå i centrum for analysen, og at teksten i sig selv er i stand til at besvare vores spørgsmål. Og på den anden side forestillingen om at teksten er et produkt af sin kontekst - det være sig religiøse, politiske eller økonomiske forhold - og at det derfor er konteksten, der skal danne baggrund for analysen. Ifølge Skinner er begge tilgange dog utilstrækkelige og ude af stand til at give en tilfredsstillende forståelse af teksten. 7 Forestillingen om tekstens autonomi trives ikke mindst indenfor den politiske filosofi, hvor motivet til at studere de filosofiske klassikere ofte synes at være en forestilling om, at de rummer en kerne af visdom, der eksister uafhængigt af tid og sted. 8 Man antager, at teksterne behandler et sæt universelle begreber, og at begreberne rummer en kerne eller essens, der forbliver uforandret. 9 Filosofiske lærebøger former sig derfor ofte som en gennemgang af de filosofiske hovedværker ud fra en forventning om, at vi ved at studere klassikerne og deres universelle problemer får indsigt i deres evigtgyldige visdom. 10 Det er derfor teksten selv og intet andet, der er i fokus. At forståelsen af teksten skulle være historisk betinget, vil set fra det synspunkt være det samme som at afvise tekstens universelle gyldighed og dermed hele formålet med undersøgelsen. 11 Selv en overfladisk gennemgang viser dog hurtigt, at virkeligheden er en anden. Politiske begreber tillægges ofte vidt forskellige betydninger, og suverænitetsbegrebet er ingen undtagelse i den henseende. På den anden side er der næppe heller tvivl om, at der optræder en vis konstans i begrebsapparatet 5 Eriksen & Kjærgaard, 2001, s J. Tully, The Pen is a Mighty Sword, i J. Tully (red.). Meaning and Context. Quentin Skinner and His Critics,. 7-8, her fra Eriksen & Kjærgaard, 2001, s Skinner, 1988, s Skinner,1988, s Skinner, 1988, s Se Strauss & Cropsey, 1987, s. xiii som et eksempel på dette. 11 Skinner, 1988, s. 30.

3 Frihed og orden - 5 indenfor den politiske idehistorie. Uden en form for genkendelighed ville det være meningsløst at skrive historie, og det paradoksale er, siger Skinner, at det netop er genkendeligheden, der skaber forvirring omkring begreberne. 12 Problemerne opstår, fordi vi på forhånd har en forventning om indhold og betydning af begreberne, hvorfor det er nærmest umuligt at studere teksten uden en forventning om indholdet. Vi må, siger Skinner, klassificere for at forstå, og vi kan kun klassificere det ukendte ved hjælp af det kendte. Faren er derfor, at vore egne forestillinger om teksten fører til en opfattelse, som forfatteren selv hverken ville eller kunne acceptere. 13 Ser vi alene på hvad teksten siger, havner vi derfor let i historiske absurditeter. 14 Det sker, siger Skinner, bl.a. når vi fortolker teksten i lyset af senere tænkere. Eksempelvis når vi hævder, at teksten foregriber senere idéer og synspunkter. Herved overser vi forfatterens intention og den simple kendsgerning, at forfatteren næppe kan have ønsket at bidrage til noget, han ikke kunne kende til. 15 Der er naturligvis intet forgjort i at påstå, at en tekst har virket som inspiration for senere tænkere, ligesom det er legitimt at interessere sig for, hvad værket kan sige os i dag. Problemerne opstår, når vi forveksler den betydning, værket havde for forfatteren, med den betydning værket fik i eftertiden. Som eksempler nævner Skinner bl.a. Platon og Rousseau, der begge siges at have bidraget til totalitarismen og derfor ofte tillægges et ansvar i den forbindelse. Men teksten havde ikke nødvendigvis den samme betydning for forfatteren, og det er, siger Skinner, nødvendigt at skelne mellem den betydning værket havde for forfatteren, og den betydning værket fik i eftertiden. 16 Ifølge Skinner må vi opgive forestillingen om, at der eksisterer en essens af begrebet, som forfatteren bidrager til. 17 En idé har ikke en historie, hævder Skinner; der eksisterer kun den konkrete brug af konkrete aktører, og derfor giver det heller ikke mening at skrive en idés historie. 18 Vi må derfor opgive forestillingen om, at meningen og indholdet af et ord er konstant og uforandret og i stedet studere den konkrete brug af ord og begreber. Eller som det hedder et andet sted:..we should study not the meanings of the words, but their use. 19 Skinner er her under påvirkning af sprogfilosofien hos bl.a. Wittgenstein, Austin og Searle, og i lighed med disse betragter Skinner sproget og teksten som en handling. Sproget har dels en lokutionær eller propositionel betydning, hvor sproget bruges til at udpege og betegne noget. Men sproget har også en illokutionær betydning, hvor den, der bruger sproget, har en bestemt intention. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at forstå den lokutionære betydning af teksten. For at få forståelse af teksten må vi også forstå den illokutionære betydning. 20 Med andre er det ikke tilstrækkeligt, at forstå hvad Bodin skrev, man må også vide hvorfor. Forfatteren har en intention med teksten, og spørgsmålet er derfor, hvad forfatteren forsøger at gøre med teksten. Når Bodin fx skriver om naturretten, er 12 Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Skinner, 1988(a), s

4 Frihed og orden - 6 det altså ikke tilstrækkeligt bare at se på, hvad han skrev om naturretten. Man må også forstå hvorfor han skrev sådan. Nøglen til teksten ligger altså i forfatterens intention. 21 For at forstå intentionen er vi nødt til at se på, hvad det var for et samfund, teksten blev skrevet til. Vi må derfor udvide undersøgelsen til også at omfatte den ideologiske og praktiske kontekst. Dermed ikke sagt, at teksten skal reduceres til et produkt af sin kontekst, men det er nødvendigt at inddrage den sammenhæng, hvori teksten er undfanget. 22 Ved at undersøge tekster, der behandler samme eller lignende emner i perioden, får vi mulighed for at danne os et overblik over de idéer og konventioner, der var gældende, og det bliver muligt, at se hvordan teksten passer ind i den ideologiske kontekst om den er i overensstemmelse med de gældende konventioner, eller måske udfordrer disse. Den ideologiske kontekst tegner således et billede af teksten på baggrund af, hvad der i øvrigt blev skrevet og viser forfatterens ideologiske placering. Hvor ligger han på linje med andre tekster, og hvor han adskiller sig? Herved bliver det muligt at se, hvor teksten afviger fra den gængse opfattelse og bestemme tekstens originalitet. På samme måde må vi også inddrage den politiske kontekst. Den politiske praksis gør det naturligt at beskæftige sig med visse emner frem for andre, mener Skinner, og spørgsmålet er derfor, hvad forfatteren gjorde ved at skrive teksten i netop den sammenhæng. Den politiske teori fungerer som våben i politiske stridigheder, hvor den politiske teori kan bruges til at retfærdiggøre ændringer eller en opretholdelse af den bestående orden. Konventionel brug af det politiske ordforråd er med til at legitimere den politiske praksis, men ideologien kan også ændres og tilføres et nyt indhold. Det sidste kalder Skinner for manipulation af de ideologiske konventioner, og efter Skinners opfattelse er det sådan ideologier forandrer sig. For såvel den ideologiske som den praktisk/politiske kontekst er det imidlertid en vigtig pointe, at konteksten ikke fungerer som kausal forklaring. Der er ikke tale om, at konteksten automatisk afføder bestemte synspunkter, men at den udgør en ramme, der gør det muligt at forklare forfatterens intention. Et vigtigt forbehold i den forbindelse er også, at den intention forfatteren havde i forhold til den politiske kontekst, ikke nødvendigvis falder sammen med den betydning teksten fik i praksis. Det gælder ikke mindst i forbindelse med Bodin, der åbenlyst beklagede den udlægning, Six Livres de la Republique fik blandt en del af hans kritikere. 1.3 Implementering af metode I The Foundations of Modern Political Thought fra 1978 genlæser Skinner de centrale værker fra den senere middelalder og renæssancen og forsøger at forklare dem i forhold til den ideologiske og politiske kontekst. Skinner forsøger at analysere de ideologiske konventioner ved at undersøge de tekster, der behandler samme eller lignende emner i samme periode og herigennem se, hvordan teksten passer ind i den lingvistiske kontekst. Eriksen og Kjærsgaard har gjort gældende, at begrebet lingvistisk kontekst langt fra er uproblematisk. Det kan for eksempel være uhyre vanskeligt at definere præcis hvad en kontekst er, hvor langt den strækker, hvilke emner der hører til og hvilke der falder uden for. 23 Bortset fra de rent principielle vanskeligheder ved Skinners tilgang, er der dog ingen tvivl om, at en genlæsning af de centrale værker fra perioden ligger ud over rammerne for et almindeligt universitetsspeciale. Specialet er derfor ikke en kildebaseret 21 Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Eriksen & Kjærgaard, 2001, s. 12.

5 Frihed og orden - 7 fremstilling af den politiske og ideologiske kontekst. I det omfang jeg har været stand til at danne mig et overblik over konteksten, er det baseret på de forskellige fremstillinger, jeg har benyttet, og mine vurderinger er derfor også til en vis grad afhængige af disse. I litteratursøgningen har jeg forsøgt at kompensere for dette ved så vidt muligt at sikre et udvalg af fremstillinger, der tager højde for de forskellige tolkninger. Specialet skal derfor ikke ses som et detaljeret studie af hvad der i øvrigt blev sagt og skrevet i 1500-t.. Min brug af Skinners metode skal først og fremmest ses som en forklaringsmodel, hvor jeg forsøger at forklare Bodins teori og intention i forhold til de politiske og ideologiske strømninger, jf. Tullys opsummering ovenfor. 1.4 Kilder og oversættelser Kilderne til specialet er Bodins Methodus ad facilem historiarum cognitionem fra 1566 og Six Livres de la Republique fra Til Methodus har jeg benyttet Beatrice Reynolds oversættelse fra Reynolds udgave er en oversættelse af den latinske version fra 1583 og er den eneste komplette oversættelse på engelsk udgaven indeholder en del tilføjelser i forhold til den oprindelige 1566-udgave; disse blev første gang bragt i en lettere revideret udgave fra Reynolds oversættelse har desuden den fordel, at den er sammenlignet med udgivelser fra 1566, 1572 og Til Six Livres de la Republique har jeg benyttet et faksimileoptryk af Richard Knolles engelske oversættelse fra I modsætning til hvad man kunne forvente udkom den første udgave af Six livres i 1576 ikke på latin eller græsk, men på fransk. Bodin siger i forordet til Republique 1576, at han har valgt folkets sprog, for bedre at kunne udbrede sit budskab til alle interesserede og derved genrejse Frankrig i al dets fordums glans. Bodin betragtede altså stadig latin som det naturlige sprog for en videnskabelig afhandling, men anså det ikke for det bedst egnede sprog til sit publikum. Ganske vist var Six Livres de la Republique ikke det første politisk filosofiske skrift der udkom på fransk, men hidtil havde de fleste været oversættelser fra latin. Originaludgaver på fransk var sjældne. Knolles oversættelse er en sammenskrivning af henholdsvis den franske udgivelse fra 1576 og den latinske udgivelse fra 1586 og er samtidig den eneste komplette oversættelse på engelsk. På engelsk og tysk findes desuden Tooleys oversatte uddrag fra 1955 og Niedharts oversatte uddrag fra Ingen af disse ville dog være tilstrækkelige i denne sammenhæng. Knolles-udgaven har derudover den fordel, at den giver mulighed for at følge udviklingen i Bodins forfatterskab i perioden mellem 1576 og 1586, fordi den gør det muligt at sammenligne den franske og latinske version. Den latinske udgave De republica libri sex fra 1586 er ofte arrangeret anderledes end den franske, nye dele er kommet til, andre er forsvundet eller har fået en større opmærksomhed. Nok så væsentligt i denne sammenhæng er det dog, at diskussionen af suverænitet ikke gennemgår større forandringer. Et af problemerne ved den oprindelige Knolles-udgave kan være, at det er uklart, hvornår der oversættes fra henholdsvis fransk og latin, men genoptrykket er forsynet med et omfattende noteapparat, der gennemgår forskellene mellem de to versioner og gør det muligt at skelne mellem værkerne. Endelig er det et problem, at Knolles oversættelse mildt sagt ikke er særlig læsevenlig. Jeg har derfor indimellem måttet supplere med Bernd Wimmers tyske oversættelse fra 1986 og Julian Franklins nyoversættelse af kapitlerne om suverænitet fra Både Wimmers og Franklins oversættelse er baseret på Jacques du Puys franske udgave fra 1583, der er en af de oftest benyttede franske udgaver, bl.a. fordi den indeholder en række kommentarer og tilføjelser, som

6 Frihed og orden - 8 Bodin lod indføje efter 1576-udgaven. Du Puys udgave har endvidere den fordel, at den er tilgængelig i et faksimileoptryk fra 1961, hvad der gør det lettere at sammenligne original og oversættelse. Wimmers og Franklins oversættelser er dog først og fremmest brugt til kontrollere og sammenligne med Knolles-udgaven, hvor jeg har været i tvivl. Af hensyn til kontinuiteten har jeg derfor valgt udelukkende at citere fra Knolles. 1.5 Sekundærlitteraturen Til metodeafsnittet har jeg benyttet antologien Meaning and Context. Quentin Skinner and his Critics. Meaning and Context er redigeret af James Tully og præsenterer en række af Skinners vigtigste artikler. Derudover indeholder bogen en række essays af Skinners kritikere og ikke mindst Skinners svar på kritikken. Til den europæiske historie i 1500-t. har jeg bl.a. brugt V.H.H. Greens Renaissance and Reformation (London, 1970), Leonard W. Cowies Sixteenth Century Europe (Edinburgh, 1977) og Koenigsberger, Mosse og Bowlers Europe in the Sixteenth Century (New York, 1996). Til Frankrigs historie i 1500-t. har jeg bl.a. brugt Salmons Society in Crisis: France in the Sixteenth Century (London, 1975) og David Potters A History of France, : The Emergence of a Nationstate (New York, 1995). John Russell Majors Representative Institutions in Renaissance France (Madison, 1960) og From Renaissance Monarchy to Absolute Monarchy: French Kings, Nobles, & Estates (Baltimore, 1994) gennemgår forholdet mellem konge og stænder, mens H.A. Lloyds The State, France, and the Sixteenth Century (London, 1983) analyserer statsdannelsen i 1500-tallets Frankrig. Til kirkens udvikling i middelalderen har jeg anvendt Joseph Lynchs The Medieval Church: A Brief History (New York, 1992). Quentin Skinners The Foundations of Modern Political Thought (Cambridge, 2009) er en fremragende fremstilling af den politiske tænkning i senmiddelalderen og under reformationen. Knapt så omfattende er Antony Blacks Political Thought in Europe (Cambridge, 1992) og Joseph Cannings A History of Medieval Political Thought: (London, 1996), men begge er velegnede introduktioner. Det gælder også Walther Ullmanns klassiker A History of Political Thought: The Middle Ages (Harmondsworth, 1970). J.W Allens A History of Political Thought in the Sixteenth Century (London, 1964) er en glimrende introduktion til 1500-tallet, men lider under et mangelfuldt noteapparat. William F. Churchs Constitutional Thought in Sixteenth-Century France: A Study in the Evolution of Ideas (Cambridge, Mass. 1941) er efter min opfattelse den bedste gennemgang af den politiske tænkning i 1500-tallets Frankrig. F.H. Hinsleys Sovereignty (Cambridge, 1986) gennemgår suverænitetstænkningens udvikling fra antikken til nutiden og analyserer forudsætningerne for Bodins teori. Et godt overblik over den europæiske retshistorie får man i Robinson, Fergus og Gordons An Introduction to European Legal History (Trowbridge, 1985) samt Caenegems An Historical Introduction to Western Constitutional Law (Cambridge, 1996). Myron Piper Gilmores Argument from Roman Law in Political Thought (Cambridge, Mass. 1941) gennemgår romerrettens betydning for den politiske tænkning. Julian Franklins Jean Bodin and the 16th- Century Revolution in the Methodology of Law and History (New York, 1963) diskuterer opkomsten af den humanistiske retsvidenskab og dens betydning for Bodin, mens Jean Bodin and the Rise of Absolutist Theory (Cambridge, 1973) analyserer Bodins udvikling fra konstitutionalist til absolutist. Beatrice Reynolds Proponents of limited Monarchy in Sixteenth Century France (New York, 1968) sammenligner Hotman og Bodin og forsøger at forklare overgangen fra konstitutionalisme til absolutisme hos Bodin, mens R.E. Gieseys Medieval Jurisprudence in Bodin s Concept of Sovereignty (München, 1973) delvist karakteriserer Bodin som konstitutionalist på baggrund af hans

7 Frihed og orden - 9 fremstilling af naturretten. J.L. Browns The Methodus ad facilem historiarum cognitionem: A Critical Study (Washington, D.C. 1939) analyserer Methodus, og Gerd Treffers Jean Bodin: Zum Versuch einer juristisch-philosophischen Bewältigung des allgemeinen religiösen Bürgerkrieges in Frankreich (München, 1977) giver en god introduktion til Jean Bodins juridisk/politiske tænkning. 1.6 Tendenser i forskningen Bodin havde et omfattende forfatterskab bag sig, også indenfor områder, der ikke umiddelbart er af betydning her. Et godt overblik over de forskellige positioner får man i Jean Bodin: Verhandlungen der Internationalen Bodin Tagung in München (red. Horst Denzer, München, 1973) og Jean Bodin (red. Julian H. Franklin, Hampshire 2006). I denne sammenhæng er det dog først og fremmest retsfilosofien og hans politiske teori, der interesserer, og her har forskellen mellem Methodus og Six Livres de la Republique været en central diskussion. Den mest almindelige opfattelse har hidtil været, at Bodins fremstilling af suverænen i Methodus lå i forlængelse af en traditionel middelalderlig konstitutionalisme, men at han i Six Livres de la Republique fjernede enhver begrænsning af suverænen. Giesey har hævdet, at fremstillingen af absolutismen er overdrevet, bl.a. ud fra Bodins syn på naturretten. Jeg har i fremstillingen her forsøgt at analysere suverænens forhold til naturretten og argumenterer bl.a. for, hvorfor absolutismen ikke er uforenelig med moralske eller religiøse begrænsninger. Endvidere argumenterer jeg for hvorfor de institutionelle begrænsninger af suverænen bør tillægges større betydning. Og jeg argumenterer for, hvorfor Bodins fremstilling af suverænen i Six Livres de la Republique skal ses som et svar på huguenotternes modstandsdoktrin. Diskussionen af hvorvidt Bodins absolutisme repræsenterer et nybrud, afhænger naturligvis også af, hvordan man i øvrigt betragter perioden. Den dominerende opfattelse var længe, at Frankrig i begyndelsen af 1500-t. var godt på vej mod absolutismen, men den amerikanske historiker John Russell Major har hævdet, at magtstrukturen i Frankrig grundlæggende var decentral, og at kronen i høj grad var afhængig af samarbejdet med stænderne. 24 Lloyd har til gengæld hævdet, at spørgsmålet ikke kan besvares uden nærmere studier af den administrative praksis. Spørgsmålet har dog ikke haft den store interesse i nyere fransk historieskrivning, og en endelig afklaring lader derfor vente på sig Se fx Major, 1994, s. xviii. 25 Lloyd, 1983, s. 213.

8 Frihed og orden Ret og stat i senmiddelalderen 2.1 Biografi Jean Bodin (1529/ ) blev født i Angers i provinsen Anjou i det vestlige Frankrig. Hans familieforhold er stort set ukendte. Om moderen er det sagt, at hun var spansk eller portugisisk jødinde 26, og at dette skulle forklare Bodins kendskab til hebraisk sprog og litteratur, men andre har hævdet, at der ikke findes beviser for dette, og at historien om moderen snarere er opfundet som et forsøg på at forklare Bodins sympati for jødedommen. 27 I 1545 blev Bodin optaget i Karmelitterordenen, og i 1547 rejste han til karmelitterne i Paris, hvor han begyndte at studere ved Collège de quatre langues. 28 I løbet af 1548 eller 1549 blev Bodin løst af sit munkeløfte, angiveligt fordi han havde været for ung ved sin indtræden, og da Bodin var omkring tyve år gammel forlod han Paris for at studere ved det juridiske fakultet i Toulouse. Den præcise dato er ukendt, men vi ved fra hans senere værk Demonomanie des Sorciers, at han befandt sig i Nantes i 1549, og at han formentlig var i Toulouse året efter. 29 Årene i Toulouse er en forholdsvis ukendt periode i Bodins liv. Det er blevet hævdet, at Bodin blev ansat som underviser ved universitetet, men universitetets egne arkiver indeholder ingen oplysninger om perioden. 30 Fra dedikationen i Six Livres de la republique ved vi, at Bodin underviste i Toulouse, men det står ikke klart, hvorvidt der var tale om en stilling ved universitetet. 31 Omkring 1560/1561 rejste Bodin tilbage til Paris, hvor han begyndte at virke som advokat ved parlamentet. 32 I 1566 fik han Bodin udgivet sit første større værk, Methodus ad facilem historiarum cognitionem, og efterhånden begyndte man at lægge mærke til ham ved hoffet. Omkring 1570 blev han betroet en række opgaver af Karl 9., og i 1571 gik han i tjeneste hos Henrik 3.s bror, Frans af Alencon, der var udset til at efterfølge Henrik på tronen. 33 I 1576 indtraf højdepunktet i Bodins karriere, da han fik udgivet Six livres de la rèpublique. Bogen vakte stor opmærksomhed, men allerede samme år blev Bodin draget ind i en skæbnesvanger strid med Henrik 3. Ved stænderforsamlingen i Blois satte Bodin sig op mod Henrik i en strid om udskrivning af skatter, og hermed var der sat punktum for en ellers lovende karriere ved hoffet. 34 I 1580 udgav Bodin et skrift om hekseforfølgelser, De la dèmonomanie des sorciers, og i 1581 rejste han til England for at udrede trådene i en ægteskabsstrid mellem hertugen og Elizabeth 1. I 1584 døde Frans og Bodin rejste til Laon, hvor han igen begyndte at virke som advokat. Her skrev han 26 Allen 1964, s. 394; Brown, 1939, s Brown, 1939, s Franklin, 1992, s. ix. 29 Brown, 1939, s Brown, 1939, s Brown, 1939, s Franklin, 1992, s. ix-x; Allen 1964, s Franklin, 1992, s. x. 34 Franklin, 1992, s. x-xi.

9 Frihed og orden - 11 også to mindre moralfilosofiske værker samt den omfattende naturfilosofi, Universae Naturae Theatrum og det religionsfilosofiske værk Colloquium Heptaplomeres. Bodin døde i Den universelle kristenhed Bodin interesse for statsretten går formentlig tilbage til tiden i Toulouse, hvor spørgsmålet om suverænitet var genstand for en livlig diskussion tallets diskussion af statsretten skal ses på baggrund af middelalderen, hvor staten var fanget mellem på den ene side forholdet til pave- og kejsermagten, der begge gjorde krav på universel autoritet, og på den anden side den feudale retsorden, der udgjorde et uoverskueligt virvar af overlappende jurisdiktioner. 36 Da territorialstaten i løbet af 11- og 1200-t. voksede frem i England, Frankrig og Sicilien, var dens juridiske status derfor en kompliceret affære. Den politiske tænkning var gennemsyret af forestillingen om den universelle kristenhed, og monarkierne rundt omkring i Europa blev ikke betragtet som selvstændige størrelser, men som dele af den universelle kristenhed. 37 Kirken var det universelle fællesskab, der forenede alle kristne, og kirken var ikke blot et trosfællesskab, men også et juridisk fællesskab. Og selvom man var klar over, at ikke alle var kristne - jøder, muslimer og græsk-ortodokse stod i sagens natur udenfor så var der ingen tvivl om, at alle burde være det Genopdagelsen af romerretten og Aristoteles Indtil 1200-t. skelnede man ikke mellem religiøs og verdslig ret. Den moderne forestilling om en positiv ret, der regulerer samfundet, løsrevet fra moralske og religiøse idéer, var ukendt. Loven lå i forlængelse af den guddommelige ret, og som sådan var den hævet over al verdslig autoritet. 39 Forestillingen om en sekulær ret spirede langsomt frem, da man i slutningen af 1000-t. begyndte at studere romerretten ved universiteterne i Ravenna og Bologna. Interessen for romerretten bredte sig snart til det øvrige Europa, og efterhånden kom romerretten til at udgøre kejserrigets juridiske fundament. 40 Hos romerretten fandt man forestillingen om et politisk fællesskab, der var til for menneskets egen skyld, og hvor loven udsprang af folket. Romerretten fik derfor stor betydning, fordi den var med til at skabe, eller rettere genskabe, forestillingen om en positiv ret. Dels gennem princippet om at loven altid kunne ændres gennem vedtagelse af nye love, dels gennem princippet om at loven var det, der stod i lovbøgerne - og kun det. 41 Også genopdagelsen af Aristoteles spillede en vigtig rolle. Aristoteles værker havde været glemt i århundreder, men i begyndelsen af 1100-t. spredte de sig fra kalifatet i Cordoba til det øvrige Europa. Som oftest var de bevaret i arabiske oversættelser, men snart forelå de også på latin. De første oversættelser var af Aristoteles logiske værker, men efterhånden blev også de moralske og politiske værker oversat, og omkring 1250 havde dominikanermunken William af Moerbeke færdiggjort en oversættelse af Politeia. I romerretten og hos Aristoteles fandt man et alternativ til det augustinske samfundssyn, der havde domineret middelalderen. Augustin ( ) havde hævdet, at både kirken og den verdslige magt, sacerdotium og regnum, var indsat af Gud. Men 35 Franklin, 1992, s. xi-xxi. 36 Canning, 1997, s Ullmann, 1970, s Black, 1993, s Hinsley, 1986, s Skinner, 2009, bd. I, s Hinsley, 1986, s. 72, 74.

10 Frihed og orden - 12 Aristoteles bystat var skabt af og for mennesker. Mennesket var et politisk dyr, et zoon politicon, og bystaten var den højeste form for menneskeligt fællesskab. Et fællesskab, der var til for menneskets egen skyld. 42 Genopdagelsen af Aristoteles var herved med til at vriste den politiske filosofi fri af teologien og genetablere filosofien som en selvstændig disciplin. 43 Samtidig fik Aristoteles forestilling om staten som et naturligt og menneskeskabt fællesskab stor betydning for den politiske filosofis metode, fordi staten nu kunne studeres i lyset af mennesket selv. Det var ikke længere Gud, der var altings målestok, og staten kunne nu studeres systematisk, eftersom naturen, der blev betragtet som Guds værk, var et systematisk og sammenhængende hele Kirken og de territoriale monarkier I 1200-t. udgjorde pavekirken den mest veludviklede administration i Europa med egne love, domstole, et velfungerende bureaukrati og betydelige summer til sin rådighed. 45 Bag pavens magt lå forestillingen om paven som Peters efterfølger, hvem Kristus havde betroet magten over kirken, og det pavelige bureaukrati hjalp til med at omsætte pavens beføjelser i praksis. Inkvisitionen, korstogene og den pavelige bandlysning hørte til blandt pavens magtmidler og skulle beskytte kirken mod kætteri og politiske modstandere. 46 Men territorialstaten kom i stigende grad til at udgøre et problem i forhold til de universelle fordringer fra kirken, og i slutningen af 1200-t. led pavemagten sit første nederlag til monarkiet. 47 Filip 4. af Frankrig havde krævet skat af den franske kirke for at finansiere sin krig mod Englands Edward 1., men et dekret fra Det Fjerde Lateran Koncil (1215) forbød kirken at betale skat uden paveligt samtykke. I april 1296 udstedte pave Bonifacius 8. bullen, Clericis Laicos, hvori han fastslog, at kongens jurisdiktion ikke omfattede kirken, og at Filip ikke kunne beskatte kirken uden samtykke fra paven. Filip svarede igen med sanktioner, og Bonifacius måtte i juli 1297 udstede bullen Etsi de statu, der unddrog Filip fra Clericis Laicos. Men fire år senere havnede Filip og Bonifacius i en ny strid, efter at Filip havde ladet biskoppen i Pamiers, Bernard Saisset, arrestere og anklage for blasfemi, kætteri og forræderi. Kanonisk ret tillod imidlertid kun paven at dømme biskoppen, og Bonifacius satte derfor hårdt mod hårdt. Han forlangte biskoppen løsladt, tilbagekaldte Filips privileger fra Etsi de statu og kaldte Frankrigs biskopper til Rom for at drøfte situationen. I december 1301 udstedte Bonifacius bullen Ausculta Fili, der hævdede, at Filip var underlagt paven, og at kirken ikke havde nogen verdslig myndighed over sig. Endvidere skelnede bullen ikke mellem kirkelige og verdslige anliggender, hvad der kunne forstås sådan, at Filip var underlagt paven i enhver henseende. Filip svarede igen ved at lægge et massivt pres på biskopperne for at hindre dem i at rejse til Rom, hvorefter Bonifacius udstedte bullen Unam Sanctam, hvor han endnu en gang erklærede, at den verdslige magt udsprang af kirken, og at menneskets frelse afhang af, at det underkastede sig den romerske kirke. Bullen fik ingen betydning. Bonifacius døde kort efter, og i 1306 måtte hans efterfølger Clemens 5. under pres fra 42 Skinner, 2009, bd. I, s. 50; Hinsley, 1986, s Skinner, 2009, bd. II, s Black, 1993, s Lynch, 1998, s Lynch, 1998, s Canning, 1996, s. 124.

11 Frihed og orden - 13 den franske krone udstede bullen Meruit, hvor han lovede, at forholdet mellem pave og konge skulle være som før. 48 Samtidig var de mange interne stridigheder også med til at svække kirken. Eksilet i Avignon udgjorde et alvorligt anslag mod pavens autoritet, og ikke mindst England, var stærkt utilfreds med pavens favorisering af franskmændene. 49 Bl.a. fordi der i perioden 1316 til 1375 var 90 franske kardinaler, 14 italienske, 5 spanske og kun 1 engelsk. 50 Samtidig var det en kostbar affære at flytte paven til Avignon. Det ny palads var et omfattende byggeri, og de enorme udgifter gav ofte anledning til kritik. 51 Siden fulgte Det Store Skisma med først to og siden tre paver. Skismaet ophørte med valget af Martin 5. i 1417, men pavedømmet havde lidt uoprettelig skade undervejs, og Martin havde langtfra samme magt som sine forgængere. Paven havde bevaret en vis indflydelse i det politisk splittede Tyskland og Italien, men i Frankrig, England og Spanien var paven som oftest afhængig af kongen. 52 Formelt var det stadig paven, der udpegede biskopperne og opkrævede kirkeskat, men i kulissen krævede kongerne ofte deres del af byttet. Mere end 100 år med angreb og kritik havde uundgåeligt svækket paven overfor de nationale monarkier, og paverne koncentrerede sig nu i højere grad om pavestaten i det centrale Italien. 53 Paven var stadig leder af den universelle kristenhed, men reelt var magten overgået til de europæiske monarker Kejseren og de territoriale monarkier De territoriale monarkier havde vanskeligt ved at etablere et juridisk grundlag for deres uafhængighed. Siden 1100-t. havde den sekulære ret været domineret af romerretten, og ifølge romerretten var det kejseren, der var verdens herre. Kejseren blev sidestillet med den romerske princeps, han var dominus mundi og herskede overalt. Fra i slutningen af 1100-t. og begyndelsen af 1200-t. begyndte blandt andre juristerne Alanus Anglicus (d. 1215) og Azo (c ) fra universitetet i Bologna imidlertid at forsvare kongernes uafhængighed af kejseren. Kongen var kejser i sit rige, hævdede man - rex in regno suo est imperator regni sui - og regerede uafhængigt af kejseren; og man anvendte betegnelsen rex qui superiorem non recognoscit om de konger, der ikke anerkendte nogen højere autoritet - verdslig autoritet vel at mærke. Det skete bl.a. med henvisning til pave Innocens 3.s dekret Per venerabilem, hvor Innocens erklærede, at den franske konge ikke anerkendte nogen højere autoritet i verdslige anliggender. 55 På Sicilien blev kejseren afvist af bl.a. juristerne Marinus da Caramanico (d. 1288), Andreas de Isernia (d. 1316) og Oldradus da Ponte (d. 1335). Marinus hævdede således, at monarkierne var grundlagt længe før det romerske imperium, og at imperiet var erobret med magt. Romernes herredømme var derfor illegitimt og baseret på tvang, og kejserens magt var kun de facto. Kejserriget var ikke anderledes end enhver anden statsdannelse, mente Marinus, og at kejserriget efterhånden svandt ind, var blot udtryk for, at monarkierne genvandt deres oprindelige rettigheder. 48 Canning, 1996, s Lynch, 1998, s Lynch, 1998, s Lynch, 1998, s Lynch, 1998, s Canning, 1996, s ; Lynch, 1998, s. 322, Lynch, 1998, s Canning, 1996, s

12 Frihed og orden - 14 Andreas og Oldradus benyttede sig ligesom Marinus af en historisk argumentation. Andreas hævdede, at kejserriget ikke længere var intakt, og at verden var vendt tilbage til sin oprindelige tilstand før romerriget, hvor der eksisterede mange forskellige monarkier, og Oldradus hævdede, at romerne aldrig havde haft ret til at herske over andre folkeslag. Ifølge lex regia havde det romerske folk overdraget magten til kejseren, men romerne kunne ikke overdrage kejseren retten til at herske over andre folk, mente Oldradus. Oldradus betragtede jus gentium som en form for naturret, og han anså derfor kongernes krav for stærkere end kejserens, der kun havde hjemmel i den romerske civilret. 56 Og Oldradus fik snart lejlighed til at afprøve sine synspunkter i praksis. Da kejser Henrik 7. i 1312 lod Siciliens Robert Den Vise stævne for den kejserlige domstol i Pisa, fik Robert nemlig støtte fra juristerne ved kurien i Avignon, bl.a. fra Oldradus, der fungerede som rådgiver for kurien. Henrik havde mødt stor modstand under sit italienske felttog i 1312 og anklagede efterfølgende Robert for højforræderi og for at have ansporet lombarder og toscanere til oprør, men Robert ignorerede stævningen og blev i stedet dømt in absentia. Juridisk var det imidlertid tvivlsomt, om Robert kunne dømmes ved domstolen i Pisa. Sicilien var et paveligt len, og Robert lod derfor sagen overdrage til pave Clemens 5. der i 1313 udstedte dekretet Pastoralis cura, hvor han forsvarede Roberts uafhængighed og afviste kejserens beføjelser over Sicilien. Clemens hævdede, at Sicilien lå udenfor kejserriget, og at Robert ikke var omfattet af den kejserlige jurisdiktion. Kejserriget og den imperiale jurisdiktion var territorialt afgrænset, og den sicilianske konge var ikke underlagt nogen verdslig magt. At Robert stadig var underlagt paven og den romerske kirke var til gengæld en anden sag Glossatorer og kommentatorer Glossatorerne, de tidligste repræsentanter for Bolognaskolen, studerede romerretten ud fra en teknisk synsvinkel. Romerretten blev anset for et perfekt sammenhængende system, og den juridiske metode var logisk analyse, der havde til formål at systematisere og harmonisere retten. Modsigelser og uoverensstemmelser var blot tilsyneladende og blev løst ved et utal af spidsfindige begreber og distinktioner. Franciscus Accursius ( ), der underviste i romerret ved universitetet i Bologna, havde således hævdet, at ikke to udsagn i romerretten var ens eller i modstrid med hinanden - similia eller contraria. Romerrettens universelle gyldighed var uden for diskussion, i stedet var opgaven at uddybe og forklare systemet. Forestillingen om romerrettens universelle gyldighed skyldtes skal ses i lyset af en udtalt mangel på historisk perspektiv, hvor juristerne i Bologna sjældent var opmærksomme på forskellene mellem deres eget samfund og det, hvor romerretten havde sin oprindelse, endsige på de forskellige perioder i Romerriget. Trods de mere end 500 år, der var gået, siden Jusitinian havde samlet Corpus Juris, blev romerretten derfor anset for umiddelbart gyldig. 58 I midten af 1200-t. blev Glossatorerne efterfulgt af de såkaldte Kommentatorer, der bl.a. talte Bartolus af Sassoferrato (1313/14-57) og hans elev Baldus de Ubaldis ( ). Kommentatorerne anlagde en ny og friere tolkning af romerretten, den såkaldte mos docendi italicus, også kendt som bartolismen. Da Corpus Juris nu var samlet og kommenteret i sin helhed i Accursius Glossa Ordinaria, var Kommentatorerne ikke længere tvunget til at beskæftige sig med 56 Canning, 1997(a), s Ullmann, 1970, s Franklin, 1963, s

13 Frihed og orden - 15 systematiseringen af romerretten. I stedet blev juristerne i stigende grad engageret i den praktiske anvendelse af romerretten. 59 Bartolus og Baldus fik derfor stor betydning i striden mellem kejseren og de italienske bystater. Bystaterne var formelt en del af Det Tysk-Romerske Rige, men havde længe optrådt uafhængigt. Allerede i 1100-t. havde den tyske biskop og historiker, Otto af Freising (1114/15-58), beskrevet hvordan det meste af Norditalien var opdelt i selvstændige bystater, men bystaterne havde ligesom de territoriale monarkier vanskeligt ved at etablere et juridisk grundlag for deres selvstændighed. 60 Romerretten var kejserrigets juridiske fundament, og ifølge romerretten havde bystaterne status af municipia - juridiske korporationer, der formelt var underlagt den tysk-romerske kejser. 61 Romerretten gjorde det derfor vanskeligt for bystaterne at vriste sig fri af kejsermagten. Men Bartolus hævdede nu, at en bystat kunne opnå formel uafhængighed gennem reel uafhængighed; de jure suverænitet kunne opnås på et de facto grundlag. Borgerne tilhørte en uafhængig bystat - en civitas quae superiorem non recognoscit og havde samme rettigheder som kejseren indenfor sit territorium. Den konstituerede selv en princeps, den var civitas sibi princeps og var således juridisk sidestillet med kejseren. Indbyggerne i en sådan bystat var en fri og uafhængig befolkning, en populus liber. Betegnelsen populus liber var iøvrigt bemærkelsesværdigt dristig, fordi den almindeligvis betegnede et uafhængigt folk udenfor kejserriget. 62 Bartolus bidrag var først og fremmest metodolgisk og skal ses på baggrund af hans juridiske forgængere Glossatorerne. Glossatorerne var som nævnt præget af en åbenlys mangel på historisk perspektiv, og trods de mere end 500 år, der var gået siden Justinian havde samlet Corpus Juris, anså Glossatorerne uden videre romerretten for gyldig. 63 Men Bartolus vendte sig mod Glossatorernes udlægning. Var loven ude af trit med virkeligheden, var det loven, der måtte tilpasse sig virkeligheden og ikke omvendt. Og eftersom bystaterne ikke adlød kejseren i praksis, var det det, man måtte indrette sig på. 64 Bartolus teori var oprindeligt rettet mod de italienske bystater, men juridisk var der ikke langt fra bystat til monarki, og Bartolus elev Baldus kunne således videreføre forsvaret for de facto suveræniteten. Som Bartolus hævdede Baldus, at kejserens formelle suverænitet var ude af trit med de politiske realiteter. Kejseren var muligvis i besiddelse af den formelle overhøjhed, men kejserriget var ikke længere intakt. Adskillige monarker adlød ikke kejseren, og ifølge ius gentium kunne et frit folk vælge sin egen konge Humanismen udfordrer romerretten I slutningen af renæssancen blev romerretten udfordret af den humanistiske retsvidenskab. Den nye bølge i retsvidenskaben var først og fremmest et fransk fænomen og fik derfor betegnelsen mos docendi gallicus. 66 Fremtrædende figurer var blandt andre Guillaume Budé ( ), 59 Franklin, 1963, s Skinner, 2009, bd. I, s Skinner, 2009, bd. I, s. 4, Canning, 1996, s Franklin, 1963, s Skinner, 2009, bd. I, s Canning, 1996, s Franklin, 1963, s. 26.

14 Frihed og orden - 16 Jacques Cujas ( ), Francois Baudouin ( ), Francois Hotman ( ), Hugues Doneau ( ) og naturligvis Bodin. Men også tidligere italienske humanister, heriblandt Lorenzo Valla ( ), Angelo Poliziano ( ), Andrea Alciato ( ) og tyskeren Ulrich Zasius ( ) havde beskæftiget sig med retsvidenskaben. 67 I Frankrig brød den humanistiske retsvidenskab for alvor igennem i 1508, da Guillaume Bude udgav sine Annotationes in Pandectas. I Annotationes havde Bude udfærdiget en detaljeret fortegnelse over problemerne i Corpus Juris, og i modsætning til Glossatorerne anså Bude de mange uklarheder i romerretten som et som et reelt problem. Oprindelig var humanisternes reformer et forsøg på at styrke romerretten. Romerretten var stykket sammen af forskellige perioder af historien og kunne ifølge humanisterne ikke forstås uden et historisk perspektiv. Humanisternes reformer var derfor et opgør med den skolastiske metode, der hidtil havde præget studiet af romerretten. Modsat skolastikerne anså man ikke romerrettens mange modsigelser og uklarheder for problemer, der skulle overvindes. I stedet skulle man gennem en filologisk og historisk tilgang forsøge at genskabe Corpus Juris i sin oprindelige form. Corpus Juris var ofte mangelfuld og usammenhængende, store dele af romerretten havde kun betydning for romerne selv, og ikke mindst indenfor statsretten var der problemer. Humanisterne ønskede derfor at finde tilbage til romerrettens oprindelige mening og befri den for middelalderens fejl og fordrejninger. 68 Samtidig betonede humanisterne rettens æstetiske udtryk, klarhed og elegance - heraf også betegnelsen Den elegante jurisprudens om den humanistiske retsvidenskab, ligesom man anvendte betegnelsen I Culti, om de humanistiske jurister Sædvaneretten i Frankrig I Frankrig fik humanismen følge af en øget interesse for sædvaneretten. Romerretten havde aldrig for alvor vundet indpas i Frankrig, men som supplement til den lokale sædvaneret havde den spillet en væsentlig rolle. De mange lokale og overlappende jurisdiktioner kunne gøre retsstillingen til en kompliceret affære, og romerretten havde derfor ofte fungeret som inspirationskilde, særlig i det sydlige Frankrig hvor romerretten var et almindelig anerkendt supplement til sædvaneretten. I det nordlige Frankrig havde romerretten aldrig opnået samme betydning, hvorfor man her mere skelede til parlamentet i Paris. Men retten var stadig knyttet til det sted, man opholdt sig. 70 Indtil 1500-t. var der ingen officiel samling af sædvaneretten i det nordlige Frankrig. Der fandtes en række halvofficielle samlinger som Phillipe de Beaumanoirs ( ) Coutumes de Beauvaisis, Les Livres de Jostice et de Plet fra Orléans, Grand Coutumier fra Normandiet og Ancienne Coutume fra Bretagne, og disse var i nogen grad anerkendt og kunne føres som bevis for gældende ret, men de omfattede kun enkelte provinser. En samlet fremstilling eksisterede endnu ikke. 71 I Montilz-les- Tours-forordningen fra 1454 havde Karl 7. iværksat en samling og kodificering af de mange forskellige former for sædvaneret, og i begyndelsen af 1500-t. var opgaven fuldført. 72 En egentlig national ret lå dog stadig langt ude i fremtiden, og helt indtil revolutionen i 1789 eksisterede der 67 Franklin, 1963, s Franklin, 1963, s Franklin, 1963, 18-9; Robinson, 1985, s Franklin, 1963, s. 37; Robinson, 1985, s Robinson, 1985, s Church, 1941, s. 105.

15 Frihed og orden - 17 fortsat mere end 300 forskellige jurisdiktioner i Frankrig. 73 Kodificeringen af sædvaneretten gjorde den imidlertid langt mere tilgængelig for juristerne, og sædvaneretten blev nu genstand for en indgående granskning, sådan som romerretten havde været det, bl.a. af Charles Du Moulin ( ), der ville lade sædvaneretten danne grundlag for en fransk nationalret En universel retsvidenskab Midten af 1500-t. blev et vendepunkt i forhold til middelalderens retsvidenskab. Siden 1100-t. havde romerretten udgjort rygraden i den sekulære ret, men humanismen og interessen for sædvaneretten var med til at skabe en øget bevidsthed om fransk rets egenart, der ofte var i direkte modstrid med fransk ret. Med tiden voksede forbeholdene overfor romerretten, og det, der startede som et forsøg på at revitalisere romerretten, endte derfor som et alvorligt angreb på romerrettens autoritet. Efterhånden blev det almindeligt at henvise til og argumentere på baggrund af fransk ret, og hvor romerret og sædvaneret var i modstrid, var det ikke længere en selvfølge, at striden skulle afgøres i romerrettens favør. 75 Midten af 1500-t. blev overgangen til en komparativ retsvidenskab og en afsked med den romerretlige eksegese, der havde præget middelalderen. Opgøret med romerretten krævede en genovervejelse af retsvidenskaben, og i Frankrig var det Hotman, Baudouin og Bodin, der stod i spidsen for de nye strømninger. Alle var de overbevist om, at en systematisk retsvidenskab ikke alene kunne baseres på romerretten. Retsvidenskaben skulle reformeres, og vejen gik gennem universalhistorien. I 1561 udkom Baudouins De institutione historiae universae et ejus cum jurisprudentia conjunctione prolegomenon, i 1566 Bodins Methodus og i 1567 Hotmans Antitribonianus. Historien var kilden, og humanismen det teoretiske fundament. 76 Gennem historien ville man udlede statsrettens principper og drage en lære om den ideelle stat. Bodins ambition var at skabe en statsret, der var baseret på et universelt grundlag og kunne danne grundlag for den franske krone. Statsretten skulle ikke længere baseres på romerretten, men på en sammenligning og sammenfatning af lovene i de mest kendte stater. Staten skulle studeres i lyset af historien, love skulle sammenlignes og analyseres for at udvælge de bedste iblandt dem, og målet var at skabe en universel ret Robinson, 1985, s Franklin, 1963, s Franklin, 1963, s Franklin, 1963, s Franklin, 1963, s

16 Frihed og orden Stat og styreformer 3.1 Frankrig ved indgangen til 1500-tallet. Siden ophøret af Hundredårskrigen havde Frankrig oplevet en forholdsvis fredelig periode, hvor kronen gradvist havde udbygget sin magt. Pave- og kejsermagtens sammenbrud betød, at den politiske teori ikke længere udspillede sig indenfor rammerne af den universelle kristenhed. Teologien gled ud af den politiske teori, og efterhånden overtog staten pladsen som det centrale objekt i den politiske tænkning. 78 Men juridisk var Frankrig stadig et virvar af forskellige og overlappende jurisdiktioner, hvor loven afveg fra provins til provins og fra by til by. Store dele af Frankrig var først for nylig blevet knyttet til kronen, bl.a. Normandiet, Bordeaux, Guienne, Languedoc, Burgund og Provence, og adelen, kirken, byerne og de enkelte provinser var stadig i besiddelse af en lang række privilegier. 79 Kongens autoritet og undersåtternes rettigheder var de to centrale temaer i den juridiske og politiske debat, og juristerne fik en afgørende rolle i opbygningen af det nye monarki. 80 Frankrig havde ikke en formel forfatning, og traditionen var den væsentligste kilde til monarkens beføjelser Methodus Bodin interesse for statsretten går formentlig tilbage til tiden i Toulouse. Under hans studietid var spørgsmålet genstand for en livlig diskussion, hvor han også selv deltog, bl.a. med skriftet De imperio et jurisdictione, som han forfattede engang i løbet af 1550-erne. Desværre blev manuskriptet efter eget ønske brændt ved hans død, men titlen tyder på, at han allerede da havde fattet interesse for emnet. 82 I Toulouse havde han lejlighed til på nærmeste hånd at iagttage striden mellem den romersk-skolastiske retsvidenskab og den juridiske humanisme, og da Methodus ad facilem historiarum cognitionem udkom i 1566, var Bodin tilsyneladende overbevist om, at en systematisk retsvidenskab ikke kunne baseres på romerretten. Romerretten var ikke det perfekt sammenhængende system, man havde regnet den for i middelalderen. Utallige var de, der havde beskæftiget sig med romerretten, men til ingen nytte. Forestillingen om, at det var muligt at basere en universel retsvidenskab på romerretten, var absurd. I stedet burde man følge Platon, der anbefalede at man sammenlignede de forskellige staters love og herefter udvalgte de bedste: we have almost countless writers who by their commentaries have augmented the civil law of the Romans to such an extent that it seems to suffer form no one thing more, from no more serious malady, than its own huge size. Indeed, the more inept each one was in writing, the more did he pour forth a multitude of books; yet I see no one who has compressed into graceful form the scattered and disjointed material found.i disregard the absurdity of attempting to establish 78 Church, 1941, s Allen 1964, s Church, 1941, s. 3; Allen, 1964, s Reynolds, 1968, s Franklin, 1973, s

17 Frihed og orden - 19 principles of universal jurisprudence from the Roman decrees, which were subject to change within a brief period.the fact remains that they have described the laws of no people except the Romans, and these indeed, in the wrong order. They should have read Plato, who thought there was one way to establish law and govern a state: wise men should bring together and compare the legal framework of all states, or of the more famous states, and from them compile the best kind. 83 Methodus var, som det fremgår af titlen, et forsøg på at opstille en metode, der kunne give den interesserede et større udbytte af historien. Eller med hans egne ord: at plukke historiens blomster og samle de sødeste frugter. 84 Men Bodin var ikke kun interesseret i at skrive et historiefilosofisk værk, hans interesse for historien var først og fremmest som en metode i retsvidenskaben: Indeed, in history the best part of universal law lies hidden; and what is of great weight and importance for the best appraisal of legislation the custom of the peoples, and the beginnings, growth, conditions, changes, and decline of all states are obtained from it. 85 Gennem historien kunne man drage en lære om den ideelle stat. Statsretten skulle baseres på en sammenligning og sammenfatning af lovene i de mest kendte stater, og historien gav adgang til de mange love, der havde eksisteret hos de forskellige folkeslag. Kendskabet til historien var derfor ikke bare et pædagogisk eller dannelsesmæssigt ideal, men et praktisk krav udsprunget af hans syn på retsvidenskaben. 3.3 Statens oprindelse og formål Staten havde sin oprindelse i familien. Familien var menneskets naturlige fællesskab, den varetog menneskets grundlæggende behov og var opstået med mennesket selv. Familien var samfundets byggesten, og staten samlede familierne under en fælles suveræn. Familierne kunne indgå i mange forskellige fællesskaber - landsbyer, byer, gilder og lav - enten for at forsvare sig eller fordi det på anden måde var nyttigt, men alle var de underlagt suverænen, og det politiske bånd bandt borgerne sammen: 86 A Commonweale is a lawfull government of many families and of that which unto them in common belongeth, with a puissant soveraigntie. 87 The second part of the definition of a Commonweale by us set downe, concerneth a Familie, which is the true Seminarie and beginning of every Commonweale, as also a principall member thereof Method, s Method, s Method, s Allen, 1964, s Six Bookes, s. 1.

18 Frihed og orden - 20 Allen og Sabine har kritiseret Bodin for ikke at have haft en klar opfattelse af hvordan og hvorfor staten opstod. 89 Ofte var staten opstået gennem erobring, men at en stat opstår gennem erobring, siger ikke i sig selv noget om statens formål, hævder Allen. Udøvelsen af magt er en viljesakt, og at staten opstår gennem magt, er derfor en meningsløs påstand. Samtidig rejser det et spørgsmål om erobreren. Hvorfra stammer erobrerens magt? Og er erobreren leder af en eksisterende stat? I så fald ville der blot være tale om en udvidelse af denne, uden at vi af den grund er kommet tættere på statens formål. Ifølge Allen var Bodin også i strid med sin egen definition, når han hævdede, at staten opstod gennem anerkendelsen af en fælles suveræn, idet han samtidig definerede staten som a lawfull government, 90 hvor det var respekten for naturretten og Guds love, der gav staten sin legitimitet. På den ene side kunne suverænen altså være påtvunget gennem frygt, og staten kunne opstå gennem tvang, men på den anden side var det realiseringen af dyden de moralske og intellektuelle værdier - der retfærdiggjorde staten. Det, Bodin angav som statens formål, var derfor ikke noget, der fandtes i enhver stat, men kun i den velordnede stat. Og anerkendelsen af en fælles suveræn ville ikke i sig selv skabe en velordnet stat, men suverænen var en forudsætning for den velordnede stat. Den fælles suveræn var derfor nok en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for den velordnede stat Suverænens prærogativer Bodins forsøg på at bestemme suverænens beføjelser involverede nødvendigvis også en række andre forhold, bl.a. forholdet til magistraten. Forholdet mellem suveræn og magistrat var blevet diskuteret gennem århundreder, og et af spørgsmålene var, om magistraten kunne besidde merum imperium, der var romerrettens betegnelse for den øverste politiske magt. 92 Spørgsmålet blev ofte taget op i de mange kommentarer til romerretten, især Digest og Code, der omhandlede magistratens beføjelser. 93 Et velkendt eksempel er striden mellem juristerne Azo (c ) og Lothar, hvor kejser Henrik 6. ved en lejlighed skulle have spurgt Azo og Lothar, om han nu vitterlig var verdens herre, eller om han delte imperium med magistraterne. Azo hævdede, at magistraterne havde del i imperium, men Lothar gav kejseren det svar, han ville høre, og hævdede, at kun kejseren besad imperium, hvorfor han modtog en hest i belønning. Heraf Lothaire equum tulerat sed Azo aequum, Lothar fik hesten, men Azo havde ret. 94 Bodins analyse skal således ses på baggrund af middelalderen, hvor den almindelige opfattelse var, at magistraten besad og udøvede sine beføjelser som en ret. 95 Men ifølge Bodin var der beføjelser, der ikke kunne overdrages til magistraten. Magistraten kunne udføre mange forskellige funktioner, men i modsætning til suverænen var han underlagt loven. 96 Merum imperium kunne kun besiddes 88 Six Bookes, s Sabine, s. 403; Allen, s Six Bookes, s Allen, 1964, s Brown, 1939, s Franklin, 1973, s Se bl.a. Gilmore, 1941, s. 18; Six Bookes, s. 327; Robinson, 1985, s. 94-5; Skinner, 2009, bd. II, s. 127; Stein, 1999, s Franklin, 1996, s Reynolds, 1945, s. xv.

19 Frihed og orden - 21 af suverænen. Suverænen var den øverste offentlige myndighed, og suverænens prærogativer - de såkaldte majestætsrettigheder - var beføjelser, der under ingen omstændigheder kunne tilhøre andre end suverænen. Det var beføjelser, suverænen ikke kunne give afkald på uden at give afkald på sin suverænitet, og de kunne derfor heller ikke overdrages til magistraten: But that power which is called the highest ought to be of such a sort that it is attributed to no magistrate; otherwise, it is not the highest (unless the people, or the prince, divests itself entirely of control). Moreover, the man to whom sovereignty is given, unless it is given temporarily, will no longer be an official, but a prince. 97 I Methodus havde Bodin fundet frem til fem sådanne rettigheder. Den første og vigtigste var retten til at udpege magistrater og bestemme deres beføjelser, den anden var retten til bekendtgøre og ophæve loven, den tredje var retten til at erklære krig og slutte fred, den fjerde var retten til at modtage appeller fra magistraterne, og som det femte og sidste kunne suverænen tildele benådning til dødsdømte: 98 Then, having compared the arguments of Aristotle, Polybius, Dionysius, and the jurisconsults, and these with the general history of principalities, I see the sovereignty of the state involved in five functions. One, and it is the principal one, is creating the most important magistrates and defining the offices of each one; the second, proclaiming and annulling laws; the third declaring war and peace; the fourth, receiving final appeal from all magistrates; the last, the power of life and death when the law itself leaves no room for extenuation or grace. 99 Bodins majestætsrettigheder skal også ses i lyset af den juridiske metode. Bodins undersøgelse af suverænens beføjelser var baseret på en analyse af statsretten i de mest kendte stater, og Bodin havde derfor brug for en definition, der kunne finde anvendelse uanset hvilken styreform, der var tale om. Det, der startede som en undersøgelse af kejserens og den franske konges beføjelser, var derfor endt som en generel analyse af suverænitet Stat og styreformer Suverænen var statens øverste myndighed, og alt efter om der var tale om et monarki, et aristokrati eller et demokrati, kunne suverænen bestå af en eller flere personer. Monarkiet, aristokratiet og demokratiet var efter Bodins opfattelse de eneste mulige styreformer, dog med den tilføjelse at de hver især fandtes i en perverteret variant som henholdsvis tyranni, oligarki og anarki Method, s Reynolds, 1945, s. xv. 99 Method, s Franklin, 1997, Method, s. 267.

20 Frihed og orden - 22 We call it a Monarchie, when one man alone hath the soveraigntie in a Commonweale, in such sort as wee have aforesaid. And a Democratie, or popular estate, when all the people, or the greater part thereof hath in it the soveraigne power and commaund as in one bodie. The Aristocratie is, when the lesser part of the people hath the soveraigntie, as in one bodie, and giveth lawes unto the rest of the people, whether it be in generall, or in particular. 102 Monarkiet var at foretrække, ikke mindst i forhold til demokratiet. I Discorsi havde Machiavelli forsvaret republikken, men ifølge Bodin var det netop florentinernes republikanske styre, der havde bragt ulykkerne over Firenze, og for Bodin var det ubegribeligt, at Machiavelli kunne forsvare et styre, der havde ødelagt hans egen hjemby. 103 Platon havde forsvaret ligheden i demokratiet, men ligheden var unaturlig og stred mod menneskets natur. 104 Forestillingen om en ligelig fordeling af magten var en illusion. Den virkelige frihed fandt man ikke i demokratiets illusion om politisk magt, men i orden og stabilitet. Suverænen i demokratiet bestod af et flertal, der var tåbeligt og uvidende, og som skiftede ustandseligt. Hverken i aristokratiet eller demokratiet fandt man en samlet vilje, kun i monarkiet var den politiske vilje samlet hos en enkelt person. Den bedste beskyttelse af suveræniteten fandt man derfor under monarkiet. 105 In my opinion these reasons, with many others (which are not needful to be here particularly exprest) are sufficient to shew, that of the three kinds of lawfull governments, a perfect Monarchy is the most excellent 106 Monarkiet var derfor også den mest naturlige styreform, og i modsætning til demokratiet og aristokratiet krævede det kun en enkelt retfærdig mand. 107 Men kun den, der regerede retfærdigt og i overensstemmelse med naturretten og Guds love, var en sand konge. Modstykket hertil var tyrannen, der regerede efter forgodtbefindende og uden hensyn til retfærdigheden. Tyranniet var derfor primitivt og uretfærdigt Den udelelige suverænitet Uanset hvilken styreform der var tale om, bestod staten altid af to elementer: suverænen og undersåtterne, 109 og en deling af suverænens beføjelser ville føre til en opløsning af den politiske orden. Suverænen kunne derfor under ingen omstændigheder dele sine beføjelser med andre. Suverænen og undersåtterne var de to elementer, der tilsammen konstituerede staten, og forholdet mellem suveræn og undersåtter var et herredømme, hvor suverænen uanset om denne bestod af en eller flere personer - herskede over undersåtterne. En deling af magten var derfor ikke bare en 102 Six Bookes, s Six Bookes, s Method, s Allen, 1964, s Six Bookes, s Brown, 1939, s Allen, 1964, s Church, 1941, s. 220, 227.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Luthers øvrighedsskrift i historisk perspektiv

Luthers øvrighedsskrift i historisk perspektiv Luthers øvrighedsskrift i historisk perspektiv af Thorkild C. Lyby Baggrunden I 1520 var Luther i en række temperamentsfulde kampskrifter fremtrådt som en så uforsonlig modstander af den romersk-katolske

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA

Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA Den eksistentialistiske kop kaffe Eksistentialisme i globaliseringens tid. Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA Da jeg forleden morgen, som enhver anden, stod

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION?

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? Socialpædagogik & tidens trend Tidens politisk pædagogik = Tidens pædagogiske politik = Tidens politiske blokpædagogik = Perfektionens pædagogik eller "out-put"

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Magtkampen mellem kong Filip IV og pave Klemens V

Magtkampen mellem kong Filip IV og pave Klemens V Magtkampen mellem kong Filip IV og pave Klemens V Skrevet af: Camilla Ahrensbøll, Loke Barrett, Karen Kristensen, Tobias Lehmann og Morten Steffens Vejleder: Brian P. McGuire Roskilde Universitet, Historie,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Talenterne i mit liv øjeblikke

Talenterne i mit liv øjeblikke tager en dyb indånding hver mandag morgen, når de skal af sted på arbejde igen. Derfor kan jeg godt finde på at sige: Har du overvejet at lave noget andet? Jeg beviser med min historie, at man godt kan

Læs mere

Global retskultur. en indføring i komparativ ret på historisk grundlag. Samfundslitteratur

Global retskultur. en indføring i komparativ ret på historisk grundlag. Samfundslitteratur Thomas Bestle 3 ditlev tamm Global retskultur en indføring i komparativ ret på historisk grundlag Samfundslitteratur 4 Thomas Bestle Ditlev Tamm Global retskultur en indføring i komparativ ret på historisk

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Kendsgerningerne taler for sig selv

Kendsgerningerne taler for sig selv Kendsgerningerne taler for sig selv Af cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Creationisten og evolutionisten kan betragte den samme abe, men mens creationisten ser det som et argument for skabelse,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Niels Tengberg. Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig

Niels Tengberg. Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig Niels Tengberg Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig Roskilde Universitetscenter - Institut for historie og samfundsforhold - 1997 Niels Tengberg Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig Institut for historie

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere