1. Problem og metode.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Problem og metode."

Transkript

1 Frihed og orden Problem og metode. 1.1 Problemet Jean Bodin (1529/ ) bliver ofte betragtet som en af 1500-tallets betydeligste tænkere. Bodin havde et omfattende forfatterskab bag sig og ydede væsentlige bidrag indenfor både historiefilosofi, økonomi, politisk filosofi, retsvidenskab, religionsfilosofi og naturfilosofi. 1 Som oftest forbindes han dog med sin teori om suverænitet, hvor han regnes som den første til at fremlægge en systematisk og gennemarbejdet teori om suverænitet. 2 Specialet her er et forsøg på at forklare og analysere Bodins teori om suverænitet. Et forsøg på at forklare hvordan og hvorfor forestillingen om suverænitet opstod, og hvad det var Bodin forsøgte at opnå med sin teori. Bodins teori repræsenterer på mange måder et brud i forhold til middelalderens politiske og juridiske tænkning. Dels i forhold til middelalderens mange overlappende jurisdiktioner og dels i forhold til det juridiske fundament, der hidtil havde bestået af en blanding af romerret, sædvaneret, kanonisk ret og naturret. Som historisk problem er specialet et forsøg på forklare opkomsten af Bodins teori. Hvordan og hvorfor opstod teorien? Hvordan forklarer vi de forandringer, den repræsenterer i forhold til middelalderens politiske og juridiske tænkning? Og hvordan forklarer vi den i forhold til, hvad der i øvrigt blev sagt og skrevet i 1500-tallet. Fremstillingen er centreret omkring forholdet mellem suverænen og undersåtterne, og som filosofisk problem kan forholdet mellem undersåtterne og suverænen beskrives som et dilemma mellem frihed og orden. 3 På den ene side står hensynet til den politiske orden, der kræver, at suverænen skal være i besiddelse af de nødvendige beføjelser, og på den anden side står hensynet til undersåtternes frihed, der kræver, at der skal sættes grænser for suverænen. Forholdet mellem undersåtter og suveræn rejser således en lang række spørgsmål: Hvor vidt rækker suverænens beføjelser? Hvor langt må statsmagten gå i sine bestræbelser på at opretholde lov og orden? Hvilke rettigheder og pligter har suverænen overfor undersåtterne? Og hvilke rettigheder og pligter havde undersåtterne overfor suverænen? Skal borgerne garanteres ukrænkelige rettigheder? Og er dette foreneligt med den effektivitet, man forventer af staten? Er suverænitetsbegrebet i det hele taget foreneligt med andre hensyn? 1.2 Metode Suverænitetsbegrebet har som så mange andre begreber fra den politiske filosofi været tillagt et utal af betydninger, og man kan derfor med en vis ret diskutere, om det overhovedet er rimeligt at tale om ét suverænitetsbegreb. Begrebet rummer en række forskellige konnotationer, og det er vanskeligt at anvise et præcist indhold. Enkelte har endog argumenteret for helt at afskaffe begrebet. 4 Men fremstillingen her er ikke et forsøg på at sige noget om suverænitet generelt, men et forsøg på at analysere Bodins teori, og spørgsmålet er derfor, hvordan vi læser og forstår Bodin. 1 Franklin, 2006, s. xi. 2 Franklin, 2006, s. xii. 3 Nordin, 1990, s Benn, 1971.

2 Frihed og orden - 4 Jeg har i fremstillingen her taget udgangspunkt i Quentin Skinners efterhånden klassiske artikel Meaning and Understanding in the History of Ideas fra Skinner tilhører den såkaldte Cambridge-skole, hvor man er mindre interesseret i at tilpasse eller bruge historiske tekster med et aktuelt mål for øje. Snarere er der tale om en genopdagelse af forfatternes oprindelige intention. 5 Cambridge-skolen tæller udover Skinner navne som John Dunn, John Pocock og Anthony Pagden. I antologien Meaning and Context: Quentin Skinner and His Critics peger James Tully på 5 spørgsmål, der tilsammen opsummerer Skinners tilgang til den politiske idéhistorie: 1. Hvad gør forfatteren ved at skrive teksten i forhold til andre tekster og dermed den ideologiske kontekst? 2. Hvad gør forfatteren ved at skrive teksten i forhold til de eventuelt problematiske politiske handlemuligheder, der udgør den praktiske kontekst? 3. Hvordan identificeres ideologier, og hvordan undersøges og forklares deres udformning, kritik og forandring? 4. Hvilke forhold mellem politisk ideologi og praksis forklarer bedst muligt udbredelsen af visse ideologier frem for andre, og hvordan påvirker dette den politiske adfærd? 5. Hvilke former for politisk tænkning og handlen er der involveret i udbredelsen af ideologiske forandringer. 6 Skinners artikel vakte kolossal opmærksomhed, først og fremmest fordi den var et opgør med de to herskende doktriner indenfor den politisk filosofi og historie. Skinner selv beskriver sin metode som et opgør med to forestillinger, der hver især har haft afgørende indflydelse på metodologien indenfor den politiske idéhistorie. På den ene side forestillingen om tekstens autonomi, der hævder, at teksten bør stå i centrum for analysen, og at teksten i sig selv er i stand til at besvare vores spørgsmål. Og på den anden side forestillingen om at teksten er et produkt af sin kontekst - det være sig religiøse, politiske eller økonomiske forhold - og at det derfor er konteksten, der skal danne baggrund for analysen. Ifølge Skinner er begge tilgange dog utilstrækkelige og ude af stand til at give en tilfredsstillende forståelse af teksten. 7 Forestillingen om tekstens autonomi trives ikke mindst indenfor den politiske filosofi, hvor motivet til at studere de filosofiske klassikere ofte synes at være en forestilling om, at de rummer en kerne af visdom, der eksister uafhængigt af tid og sted. 8 Man antager, at teksterne behandler et sæt universelle begreber, og at begreberne rummer en kerne eller essens, der forbliver uforandret. 9 Filosofiske lærebøger former sig derfor ofte som en gennemgang af de filosofiske hovedværker ud fra en forventning om, at vi ved at studere klassikerne og deres universelle problemer får indsigt i deres evigtgyldige visdom. 10 Det er derfor teksten selv og intet andet, der er i fokus. At forståelsen af teksten skulle være historisk betinget, vil set fra det synspunkt være det samme som at afvise tekstens universelle gyldighed og dermed hele formålet med undersøgelsen. 11 Selv en overfladisk gennemgang viser dog hurtigt, at virkeligheden er en anden. Politiske begreber tillægges ofte vidt forskellige betydninger, og suverænitetsbegrebet er ingen undtagelse i den henseende. På den anden side er der næppe heller tvivl om, at der optræder en vis konstans i begrebsapparatet 5 Eriksen & Kjærgaard, 2001, s J. Tully, The Pen is a Mighty Sword, i J. Tully (red.). Meaning and Context. Quentin Skinner and His Critics,. 7-8, her fra Eriksen & Kjærgaard, 2001, s Skinner, 1988, s Skinner,1988, s Skinner, 1988, s Se Strauss & Cropsey, 1987, s. xiii som et eksempel på dette. 11 Skinner, 1988, s. 30.

3 Frihed og orden - 5 indenfor den politiske idehistorie. Uden en form for genkendelighed ville det være meningsløst at skrive historie, og det paradoksale er, siger Skinner, at det netop er genkendeligheden, der skaber forvirring omkring begreberne. 12 Problemerne opstår, fordi vi på forhånd har en forventning om indhold og betydning af begreberne, hvorfor det er nærmest umuligt at studere teksten uden en forventning om indholdet. Vi må, siger Skinner, klassificere for at forstå, og vi kan kun klassificere det ukendte ved hjælp af det kendte. Faren er derfor, at vore egne forestillinger om teksten fører til en opfattelse, som forfatteren selv hverken ville eller kunne acceptere. 13 Ser vi alene på hvad teksten siger, havner vi derfor let i historiske absurditeter. 14 Det sker, siger Skinner, bl.a. når vi fortolker teksten i lyset af senere tænkere. Eksempelvis når vi hævder, at teksten foregriber senere idéer og synspunkter. Herved overser vi forfatterens intention og den simple kendsgerning, at forfatteren næppe kan have ønsket at bidrage til noget, han ikke kunne kende til. 15 Der er naturligvis intet forgjort i at påstå, at en tekst har virket som inspiration for senere tænkere, ligesom det er legitimt at interessere sig for, hvad værket kan sige os i dag. Problemerne opstår, når vi forveksler den betydning, værket havde for forfatteren, med den betydning værket fik i eftertiden. Som eksempler nævner Skinner bl.a. Platon og Rousseau, der begge siges at have bidraget til totalitarismen og derfor ofte tillægges et ansvar i den forbindelse. Men teksten havde ikke nødvendigvis den samme betydning for forfatteren, og det er, siger Skinner, nødvendigt at skelne mellem den betydning værket havde for forfatteren, og den betydning værket fik i eftertiden. 16 Ifølge Skinner må vi opgive forestillingen om, at der eksisterer en essens af begrebet, som forfatteren bidrager til. 17 En idé har ikke en historie, hævder Skinner; der eksisterer kun den konkrete brug af konkrete aktører, og derfor giver det heller ikke mening at skrive en idés historie. 18 Vi må derfor opgive forestillingen om, at meningen og indholdet af et ord er konstant og uforandret og i stedet studere den konkrete brug af ord og begreber. Eller som det hedder et andet sted:..we should study not the meanings of the words, but their use. 19 Skinner er her under påvirkning af sprogfilosofien hos bl.a. Wittgenstein, Austin og Searle, og i lighed med disse betragter Skinner sproget og teksten som en handling. Sproget har dels en lokutionær eller propositionel betydning, hvor sproget bruges til at udpege og betegne noget. Men sproget har også en illokutionær betydning, hvor den, der bruger sproget, har en bestemt intention. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at forstå den lokutionære betydning af teksten. For at få forståelse af teksten må vi også forstå den illokutionære betydning. 20 Med andre er det ikke tilstrækkeligt, at forstå hvad Bodin skrev, man må også vide hvorfor. Forfatteren har en intention med teksten, og spørgsmålet er derfor, hvad forfatteren forsøger at gøre med teksten. Når Bodin fx skriver om naturretten, er 12 Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Skinner, 1988(a), s

4 Frihed og orden - 6 det altså ikke tilstrækkeligt bare at se på, hvad han skrev om naturretten. Man må også forstå hvorfor han skrev sådan. Nøglen til teksten ligger altså i forfatterens intention. 21 For at forstå intentionen er vi nødt til at se på, hvad det var for et samfund, teksten blev skrevet til. Vi må derfor udvide undersøgelsen til også at omfatte den ideologiske og praktiske kontekst. Dermed ikke sagt, at teksten skal reduceres til et produkt af sin kontekst, men det er nødvendigt at inddrage den sammenhæng, hvori teksten er undfanget. 22 Ved at undersøge tekster, der behandler samme eller lignende emner i perioden, får vi mulighed for at danne os et overblik over de idéer og konventioner, der var gældende, og det bliver muligt, at se hvordan teksten passer ind i den ideologiske kontekst om den er i overensstemmelse med de gældende konventioner, eller måske udfordrer disse. Den ideologiske kontekst tegner således et billede af teksten på baggrund af, hvad der i øvrigt blev skrevet og viser forfatterens ideologiske placering. Hvor ligger han på linje med andre tekster, og hvor han adskiller sig? Herved bliver det muligt at se, hvor teksten afviger fra den gængse opfattelse og bestemme tekstens originalitet. På samme måde må vi også inddrage den politiske kontekst. Den politiske praksis gør det naturligt at beskæftige sig med visse emner frem for andre, mener Skinner, og spørgsmålet er derfor, hvad forfatteren gjorde ved at skrive teksten i netop den sammenhæng. Den politiske teori fungerer som våben i politiske stridigheder, hvor den politiske teori kan bruges til at retfærdiggøre ændringer eller en opretholdelse af den bestående orden. Konventionel brug af det politiske ordforråd er med til at legitimere den politiske praksis, men ideologien kan også ændres og tilføres et nyt indhold. Det sidste kalder Skinner for manipulation af de ideologiske konventioner, og efter Skinners opfattelse er det sådan ideologier forandrer sig. For såvel den ideologiske som den praktisk/politiske kontekst er det imidlertid en vigtig pointe, at konteksten ikke fungerer som kausal forklaring. Der er ikke tale om, at konteksten automatisk afføder bestemte synspunkter, men at den udgør en ramme, der gør det muligt at forklare forfatterens intention. Et vigtigt forbehold i den forbindelse er også, at den intention forfatteren havde i forhold til den politiske kontekst, ikke nødvendigvis falder sammen med den betydning teksten fik i praksis. Det gælder ikke mindst i forbindelse med Bodin, der åbenlyst beklagede den udlægning, Six Livres de la Republique fik blandt en del af hans kritikere. 1.3 Implementering af metode I The Foundations of Modern Political Thought fra 1978 genlæser Skinner de centrale værker fra den senere middelalder og renæssancen og forsøger at forklare dem i forhold til den ideologiske og politiske kontekst. Skinner forsøger at analysere de ideologiske konventioner ved at undersøge de tekster, der behandler samme eller lignende emner i samme periode og herigennem se, hvordan teksten passer ind i den lingvistiske kontekst. Eriksen og Kjærsgaard har gjort gældende, at begrebet lingvistisk kontekst langt fra er uproblematisk. Det kan for eksempel være uhyre vanskeligt at definere præcis hvad en kontekst er, hvor langt den strækker, hvilke emner der hører til og hvilke der falder uden for. 23 Bortset fra de rent principielle vanskeligheder ved Skinners tilgang, er der dog ingen tvivl om, at en genlæsning af de centrale værker fra perioden ligger ud over rammerne for et almindeligt universitetsspeciale. Specialet er derfor ikke en kildebaseret 21 Skinner, 1988, s Skinner, 1988, s Eriksen & Kjærgaard, 2001, s. 12.

5 Frihed og orden - 7 fremstilling af den politiske og ideologiske kontekst. I det omfang jeg har været stand til at danne mig et overblik over konteksten, er det baseret på de forskellige fremstillinger, jeg har benyttet, og mine vurderinger er derfor også til en vis grad afhængige af disse. I litteratursøgningen har jeg forsøgt at kompensere for dette ved så vidt muligt at sikre et udvalg af fremstillinger, der tager højde for de forskellige tolkninger. Specialet skal derfor ikke ses som et detaljeret studie af hvad der i øvrigt blev sagt og skrevet i 1500-t.. Min brug af Skinners metode skal først og fremmest ses som en forklaringsmodel, hvor jeg forsøger at forklare Bodins teori og intention i forhold til de politiske og ideologiske strømninger, jf. Tullys opsummering ovenfor. 1.4 Kilder og oversættelser Kilderne til specialet er Bodins Methodus ad facilem historiarum cognitionem fra 1566 og Six Livres de la Republique fra Til Methodus har jeg benyttet Beatrice Reynolds oversættelse fra Reynolds udgave er en oversættelse af den latinske version fra 1583 og er den eneste komplette oversættelse på engelsk udgaven indeholder en del tilføjelser i forhold til den oprindelige 1566-udgave; disse blev første gang bragt i en lettere revideret udgave fra Reynolds oversættelse har desuden den fordel, at den er sammenlignet med udgivelser fra 1566, 1572 og Til Six Livres de la Republique har jeg benyttet et faksimileoptryk af Richard Knolles engelske oversættelse fra I modsætning til hvad man kunne forvente udkom den første udgave af Six livres i 1576 ikke på latin eller græsk, men på fransk. Bodin siger i forordet til Republique 1576, at han har valgt folkets sprog, for bedre at kunne udbrede sit budskab til alle interesserede og derved genrejse Frankrig i al dets fordums glans. Bodin betragtede altså stadig latin som det naturlige sprog for en videnskabelig afhandling, men anså det ikke for det bedst egnede sprog til sit publikum. Ganske vist var Six Livres de la Republique ikke det første politisk filosofiske skrift der udkom på fransk, men hidtil havde de fleste været oversættelser fra latin. Originaludgaver på fransk var sjældne. Knolles oversættelse er en sammenskrivning af henholdsvis den franske udgivelse fra 1576 og den latinske udgivelse fra 1586 og er samtidig den eneste komplette oversættelse på engelsk. På engelsk og tysk findes desuden Tooleys oversatte uddrag fra 1955 og Niedharts oversatte uddrag fra Ingen af disse ville dog være tilstrækkelige i denne sammenhæng. Knolles-udgaven har derudover den fordel, at den giver mulighed for at følge udviklingen i Bodins forfatterskab i perioden mellem 1576 og 1586, fordi den gør det muligt at sammenligne den franske og latinske version. Den latinske udgave De republica libri sex fra 1586 er ofte arrangeret anderledes end den franske, nye dele er kommet til, andre er forsvundet eller har fået en større opmærksomhed. Nok så væsentligt i denne sammenhæng er det dog, at diskussionen af suverænitet ikke gennemgår større forandringer. Et af problemerne ved den oprindelige Knolles-udgave kan være, at det er uklart, hvornår der oversættes fra henholdsvis fransk og latin, men genoptrykket er forsynet med et omfattende noteapparat, der gennemgår forskellene mellem de to versioner og gør det muligt at skelne mellem værkerne. Endelig er det et problem, at Knolles oversættelse mildt sagt ikke er særlig læsevenlig. Jeg har derfor indimellem måttet supplere med Bernd Wimmers tyske oversættelse fra 1986 og Julian Franklins nyoversættelse af kapitlerne om suverænitet fra Både Wimmers og Franklins oversættelse er baseret på Jacques du Puys franske udgave fra 1583, der er en af de oftest benyttede franske udgaver, bl.a. fordi den indeholder en række kommentarer og tilføjelser, som

6 Frihed og orden - 8 Bodin lod indføje efter 1576-udgaven. Du Puys udgave har endvidere den fordel, at den er tilgængelig i et faksimileoptryk fra 1961, hvad der gør det lettere at sammenligne original og oversættelse. Wimmers og Franklins oversættelser er dog først og fremmest brugt til kontrollere og sammenligne med Knolles-udgaven, hvor jeg har været i tvivl. Af hensyn til kontinuiteten har jeg derfor valgt udelukkende at citere fra Knolles. 1.5 Sekundærlitteraturen Til metodeafsnittet har jeg benyttet antologien Meaning and Context. Quentin Skinner and his Critics. Meaning and Context er redigeret af James Tully og præsenterer en række af Skinners vigtigste artikler. Derudover indeholder bogen en række essays af Skinners kritikere og ikke mindst Skinners svar på kritikken. Til den europæiske historie i 1500-t. har jeg bl.a. brugt V.H.H. Greens Renaissance and Reformation (London, 1970), Leonard W. Cowies Sixteenth Century Europe (Edinburgh, 1977) og Koenigsberger, Mosse og Bowlers Europe in the Sixteenth Century (New York, 1996). Til Frankrigs historie i 1500-t. har jeg bl.a. brugt Salmons Society in Crisis: France in the Sixteenth Century (London, 1975) og David Potters A History of France, : The Emergence of a Nationstate (New York, 1995). John Russell Majors Representative Institutions in Renaissance France (Madison, 1960) og From Renaissance Monarchy to Absolute Monarchy: French Kings, Nobles, & Estates (Baltimore, 1994) gennemgår forholdet mellem konge og stænder, mens H.A. Lloyds The State, France, and the Sixteenth Century (London, 1983) analyserer statsdannelsen i 1500-tallets Frankrig. Til kirkens udvikling i middelalderen har jeg anvendt Joseph Lynchs The Medieval Church: A Brief History (New York, 1992). Quentin Skinners The Foundations of Modern Political Thought (Cambridge, 2009) er en fremragende fremstilling af den politiske tænkning i senmiddelalderen og under reformationen. Knapt så omfattende er Antony Blacks Political Thought in Europe (Cambridge, 1992) og Joseph Cannings A History of Medieval Political Thought: (London, 1996), men begge er velegnede introduktioner. Det gælder også Walther Ullmanns klassiker A History of Political Thought: The Middle Ages (Harmondsworth, 1970). J.W Allens A History of Political Thought in the Sixteenth Century (London, 1964) er en glimrende introduktion til 1500-tallet, men lider under et mangelfuldt noteapparat. William F. Churchs Constitutional Thought in Sixteenth-Century France: A Study in the Evolution of Ideas (Cambridge, Mass. 1941) er efter min opfattelse den bedste gennemgang af den politiske tænkning i 1500-tallets Frankrig. F.H. Hinsleys Sovereignty (Cambridge, 1986) gennemgår suverænitetstænkningens udvikling fra antikken til nutiden og analyserer forudsætningerne for Bodins teori. Et godt overblik over den europæiske retshistorie får man i Robinson, Fergus og Gordons An Introduction to European Legal History (Trowbridge, 1985) samt Caenegems An Historical Introduction to Western Constitutional Law (Cambridge, 1996). Myron Piper Gilmores Argument from Roman Law in Political Thought (Cambridge, Mass. 1941) gennemgår romerrettens betydning for den politiske tænkning. Julian Franklins Jean Bodin and the 16th- Century Revolution in the Methodology of Law and History (New York, 1963) diskuterer opkomsten af den humanistiske retsvidenskab og dens betydning for Bodin, mens Jean Bodin and the Rise of Absolutist Theory (Cambridge, 1973) analyserer Bodins udvikling fra konstitutionalist til absolutist. Beatrice Reynolds Proponents of limited Monarchy in Sixteenth Century France (New York, 1968) sammenligner Hotman og Bodin og forsøger at forklare overgangen fra konstitutionalisme til absolutisme hos Bodin, mens R.E. Gieseys Medieval Jurisprudence in Bodin s Concept of Sovereignty (München, 1973) delvist karakteriserer Bodin som konstitutionalist på baggrund af hans

7 Frihed og orden - 9 fremstilling af naturretten. J.L. Browns The Methodus ad facilem historiarum cognitionem: A Critical Study (Washington, D.C. 1939) analyserer Methodus, og Gerd Treffers Jean Bodin: Zum Versuch einer juristisch-philosophischen Bewältigung des allgemeinen religiösen Bürgerkrieges in Frankreich (München, 1977) giver en god introduktion til Jean Bodins juridisk/politiske tænkning. 1.6 Tendenser i forskningen Bodin havde et omfattende forfatterskab bag sig, også indenfor områder, der ikke umiddelbart er af betydning her. Et godt overblik over de forskellige positioner får man i Jean Bodin: Verhandlungen der Internationalen Bodin Tagung in München (red. Horst Denzer, München, 1973) og Jean Bodin (red. Julian H. Franklin, Hampshire 2006). I denne sammenhæng er det dog først og fremmest retsfilosofien og hans politiske teori, der interesserer, og her har forskellen mellem Methodus og Six Livres de la Republique været en central diskussion. Den mest almindelige opfattelse har hidtil været, at Bodins fremstilling af suverænen i Methodus lå i forlængelse af en traditionel middelalderlig konstitutionalisme, men at han i Six Livres de la Republique fjernede enhver begrænsning af suverænen. Giesey har hævdet, at fremstillingen af absolutismen er overdrevet, bl.a. ud fra Bodins syn på naturretten. Jeg har i fremstillingen her forsøgt at analysere suverænens forhold til naturretten og argumenterer bl.a. for, hvorfor absolutismen ikke er uforenelig med moralske eller religiøse begrænsninger. Endvidere argumenterer jeg for hvorfor de institutionelle begrænsninger af suverænen bør tillægges større betydning. Og jeg argumenterer for, hvorfor Bodins fremstilling af suverænen i Six Livres de la Republique skal ses som et svar på huguenotternes modstandsdoktrin. Diskussionen af hvorvidt Bodins absolutisme repræsenterer et nybrud, afhænger naturligvis også af, hvordan man i øvrigt betragter perioden. Den dominerende opfattelse var længe, at Frankrig i begyndelsen af 1500-t. var godt på vej mod absolutismen, men den amerikanske historiker John Russell Major har hævdet, at magtstrukturen i Frankrig grundlæggende var decentral, og at kronen i høj grad var afhængig af samarbejdet med stænderne. 24 Lloyd har til gengæld hævdet, at spørgsmålet ikke kan besvares uden nærmere studier af den administrative praksis. Spørgsmålet har dog ikke haft den store interesse i nyere fransk historieskrivning, og en endelig afklaring lader derfor vente på sig Se fx Major, 1994, s. xviii. 25 Lloyd, 1983, s. 213.

8 Frihed og orden Ret og stat i senmiddelalderen 2.1 Biografi Jean Bodin (1529/ ) blev født i Angers i provinsen Anjou i det vestlige Frankrig. Hans familieforhold er stort set ukendte. Om moderen er det sagt, at hun var spansk eller portugisisk jødinde 26, og at dette skulle forklare Bodins kendskab til hebraisk sprog og litteratur, men andre har hævdet, at der ikke findes beviser for dette, og at historien om moderen snarere er opfundet som et forsøg på at forklare Bodins sympati for jødedommen. 27 I 1545 blev Bodin optaget i Karmelitterordenen, og i 1547 rejste han til karmelitterne i Paris, hvor han begyndte at studere ved Collège de quatre langues. 28 I løbet af 1548 eller 1549 blev Bodin løst af sit munkeløfte, angiveligt fordi han havde været for ung ved sin indtræden, og da Bodin var omkring tyve år gammel forlod han Paris for at studere ved det juridiske fakultet i Toulouse. Den præcise dato er ukendt, men vi ved fra hans senere værk Demonomanie des Sorciers, at han befandt sig i Nantes i 1549, og at han formentlig var i Toulouse året efter. 29 Årene i Toulouse er en forholdsvis ukendt periode i Bodins liv. Det er blevet hævdet, at Bodin blev ansat som underviser ved universitetet, men universitetets egne arkiver indeholder ingen oplysninger om perioden. 30 Fra dedikationen i Six Livres de la republique ved vi, at Bodin underviste i Toulouse, men det står ikke klart, hvorvidt der var tale om en stilling ved universitetet. 31 Omkring 1560/1561 rejste Bodin tilbage til Paris, hvor han begyndte at virke som advokat ved parlamentet. 32 I 1566 fik han Bodin udgivet sit første større værk, Methodus ad facilem historiarum cognitionem, og efterhånden begyndte man at lægge mærke til ham ved hoffet. Omkring 1570 blev han betroet en række opgaver af Karl 9., og i 1571 gik han i tjeneste hos Henrik 3.s bror, Frans af Alencon, der var udset til at efterfølge Henrik på tronen. 33 I 1576 indtraf højdepunktet i Bodins karriere, da han fik udgivet Six livres de la rèpublique. Bogen vakte stor opmærksomhed, men allerede samme år blev Bodin draget ind i en skæbnesvanger strid med Henrik 3. Ved stænderforsamlingen i Blois satte Bodin sig op mod Henrik i en strid om udskrivning af skatter, og hermed var der sat punktum for en ellers lovende karriere ved hoffet. 34 I 1580 udgav Bodin et skrift om hekseforfølgelser, De la dèmonomanie des sorciers, og i 1581 rejste han til England for at udrede trådene i en ægteskabsstrid mellem hertugen og Elizabeth 1. I 1584 døde Frans og Bodin rejste til Laon, hvor han igen begyndte at virke som advokat. Her skrev han 26 Allen 1964, s. 394; Brown, 1939, s Brown, 1939, s Franklin, 1992, s. ix. 29 Brown, 1939, s Brown, 1939, s Brown, 1939, s Franklin, 1992, s. ix-x; Allen 1964, s Franklin, 1992, s. x. 34 Franklin, 1992, s. x-xi.

9 Frihed og orden - 11 også to mindre moralfilosofiske værker samt den omfattende naturfilosofi, Universae Naturae Theatrum og det religionsfilosofiske værk Colloquium Heptaplomeres. Bodin døde i Den universelle kristenhed Bodin interesse for statsretten går formentlig tilbage til tiden i Toulouse, hvor spørgsmålet om suverænitet var genstand for en livlig diskussion tallets diskussion af statsretten skal ses på baggrund af middelalderen, hvor staten var fanget mellem på den ene side forholdet til pave- og kejsermagten, der begge gjorde krav på universel autoritet, og på den anden side den feudale retsorden, der udgjorde et uoverskueligt virvar af overlappende jurisdiktioner. 36 Da territorialstaten i løbet af 11- og 1200-t. voksede frem i England, Frankrig og Sicilien, var dens juridiske status derfor en kompliceret affære. Den politiske tænkning var gennemsyret af forestillingen om den universelle kristenhed, og monarkierne rundt omkring i Europa blev ikke betragtet som selvstændige størrelser, men som dele af den universelle kristenhed. 37 Kirken var det universelle fællesskab, der forenede alle kristne, og kirken var ikke blot et trosfællesskab, men også et juridisk fællesskab. Og selvom man var klar over, at ikke alle var kristne - jøder, muslimer og græsk-ortodokse stod i sagens natur udenfor så var der ingen tvivl om, at alle burde være det Genopdagelsen af romerretten og Aristoteles Indtil 1200-t. skelnede man ikke mellem religiøs og verdslig ret. Den moderne forestilling om en positiv ret, der regulerer samfundet, løsrevet fra moralske og religiøse idéer, var ukendt. Loven lå i forlængelse af den guddommelige ret, og som sådan var den hævet over al verdslig autoritet. 39 Forestillingen om en sekulær ret spirede langsomt frem, da man i slutningen af 1000-t. begyndte at studere romerretten ved universiteterne i Ravenna og Bologna. Interessen for romerretten bredte sig snart til det øvrige Europa, og efterhånden kom romerretten til at udgøre kejserrigets juridiske fundament. 40 Hos romerretten fandt man forestillingen om et politisk fællesskab, der var til for menneskets egen skyld, og hvor loven udsprang af folket. Romerretten fik derfor stor betydning, fordi den var med til at skabe, eller rettere genskabe, forestillingen om en positiv ret. Dels gennem princippet om at loven altid kunne ændres gennem vedtagelse af nye love, dels gennem princippet om at loven var det, der stod i lovbøgerne - og kun det. 41 Også genopdagelsen af Aristoteles spillede en vigtig rolle. Aristoteles værker havde været glemt i århundreder, men i begyndelsen af 1100-t. spredte de sig fra kalifatet i Cordoba til det øvrige Europa. Som oftest var de bevaret i arabiske oversættelser, men snart forelå de også på latin. De første oversættelser var af Aristoteles logiske værker, men efterhånden blev også de moralske og politiske værker oversat, og omkring 1250 havde dominikanermunken William af Moerbeke færdiggjort en oversættelse af Politeia. I romerretten og hos Aristoteles fandt man et alternativ til det augustinske samfundssyn, der havde domineret middelalderen. Augustin ( ) havde hævdet, at både kirken og den verdslige magt, sacerdotium og regnum, var indsat af Gud. Men 35 Franklin, 1992, s. xi-xxi. 36 Canning, 1997, s Ullmann, 1970, s Black, 1993, s Hinsley, 1986, s Skinner, 2009, bd. I, s Hinsley, 1986, s. 72, 74.

10 Frihed og orden - 12 Aristoteles bystat var skabt af og for mennesker. Mennesket var et politisk dyr, et zoon politicon, og bystaten var den højeste form for menneskeligt fællesskab. Et fællesskab, der var til for menneskets egen skyld. 42 Genopdagelsen af Aristoteles var herved med til at vriste den politiske filosofi fri af teologien og genetablere filosofien som en selvstændig disciplin. 43 Samtidig fik Aristoteles forestilling om staten som et naturligt og menneskeskabt fællesskab stor betydning for den politiske filosofis metode, fordi staten nu kunne studeres i lyset af mennesket selv. Det var ikke længere Gud, der var altings målestok, og staten kunne nu studeres systematisk, eftersom naturen, der blev betragtet som Guds værk, var et systematisk og sammenhængende hele Kirken og de territoriale monarkier I 1200-t. udgjorde pavekirken den mest veludviklede administration i Europa med egne love, domstole, et velfungerende bureaukrati og betydelige summer til sin rådighed. 45 Bag pavens magt lå forestillingen om paven som Peters efterfølger, hvem Kristus havde betroet magten over kirken, og det pavelige bureaukrati hjalp til med at omsætte pavens beføjelser i praksis. Inkvisitionen, korstogene og den pavelige bandlysning hørte til blandt pavens magtmidler og skulle beskytte kirken mod kætteri og politiske modstandere. 46 Men territorialstaten kom i stigende grad til at udgøre et problem i forhold til de universelle fordringer fra kirken, og i slutningen af 1200-t. led pavemagten sit første nederlag til monarkiet. 47 Filip 4. af Frankrig havde krævet skat af den franske kirke for at finansiere sin krig mod Englands Edward 1., men et dekret fra Det Fjerde Lateran Koncil (1215) forbød kirken at betale skat uden paveligt samtykke. I april 1296 udstedte pave Bonifacius 8. bullen, Clericis Laicos, hvori han fastslog, at kongens jurisdiktion ikke omfattede kirken, og at Filip ikke kunne beskatte kirken uden samtykke fra paven. Filip svarede igen med sanktioner, og Bonifacius måtte i juli 1297 udstede bullen Etsi de statu, der unddrog Filip fra Clericis Laicos. Men fire år senere havnede Filip og Bonifacius i en ny strid, efter at Filip havde ladet biskoppen i Pamiers, Bernard Saisset, arrestere og anklage for blasfemi, kætteri og forræderi. Kanonisk ret tillod imidlertid kun paven at dømme biskoppen, og Bonifacius satte derfor hårdt mod hårdt. Han forlangte biskoppen løsladt, tilbagekaldte Filips privileger fra Etsi de statu og kaldte Frankrigs biskopper til Rom for at drøfte situationen. I december 1301 udstedte Bonifacius bullen Ausculta Fili, der hævdede, at Filip var underlagt paven, og at kirken ikke havde nogen verdslig myndighed over sig. Endvidere skelnede bullen ikke mellem kirkelige og verdslige anliggender, hvad der kunne forstås sådan, at Filip var underlagt paven i enhver henseende. Filip svarede igen ved at lægge et massivt pres på biskopperne for at hindre dem i at rejse til Rom, hvorefter Bonifacius udstedte bullen Unam Sanctam, hvor han endnu en gang erklærede, at den verdslige magt udsprang af kirken, og at menneskets frelse afhang af, at det underkastede sig den romerske kirke. Bullen fik ingen betydning. Bonifacius døde kort efter, og i 1306 måtte hans efterfølger Clemens 5. under pres fra 42 Skinner, 2009, bd. I, s. 50; Hinsley, 1986, s Skinner, 2009, bd. II, s Black, 1993, s Lynch, 1998, s Lynch, 1998, s Canning, 1996, s. 124.

11 Frihed og orden - 13 den franske krone udstede bullen Meruit, hvor han lovede, at forholdet mellem pave og konge skulle være som før. 48 Samtidig var de mange interne stridigheder også med til at svække kirken. Eksilet i Avignon udgjorde et alvorligt anslag mod pavens autoritet, og ikke mindst England, var stærkt utilfreds med pavens favorisering af franskmændene. 49 Bl.a. fordi der i perioden 1316 til 1375 var 90 franske kardinaler, 14 italienske, 5 spanske og kun 1 engelsk. 50 Samtidig var det en kostbar affære at flytte paven til Avignon. Det ny palads var et omfattende byggeri, og de enorme udgifter gav ofte anledning til kritik. 51 Siden fulgte Det Store Skisma med først to og siden tre paver. Skismaet ophørte med valget af Martin 5. i 1417, men pavedømmet havde lidt uoprettelig skade undervejs, og Martin havde langtfra samme magt som sine forgængere. Paven havde bevaret en vis indflydelse i det politisk splittede Tyskland og Italien, men i Frankrig, England og Spanien var paven som oftest afhængig af kongen. 52 Formelt var det stadig paven, der udpegede biskopperne og opkrævede kirkeskat, men i kulissen krævede kongerne ofte deres del af byttet. Mere end 100 år med angreb og kritik havde uundgåeligt svækket paven overfor de nationale monarkier, og paverne koncentrerede sig nu i højere grad om pavestaten i det centrale Italien. 53 Paven var stadig leder af den universelle kristenhed, men reelt var magten overgået til de europæiske monarker Kejseren og de territoriale monarkier De territoriale monarkier havde vanskeligt ved at etablere et juridisk grundlag for deres uafhængighed. Siden 1100-t. havde den sekulære ret været domineret af romerretten, og ifølge romerretten var det kejseren, der var verdens herre. Kejseren blev sidestillet med den romerske princeps, han var dominus mundi og herskede overalt. Fra i slutningen af 1100-t. og begyndelsen af 1200-t. begyndte blandt andre juristerne Alanus Anglicus (d. 1215) og Azo (c ) fra universitetet i Bologna imidlertid at forsvare kongernes uafhængighed af kejseren. Kongen var kejser i sit rige, hævdede man - rex in regno suo est imperator regni sui - og regerede uafhængigt af kejseren; og man anvendte betegnelsen rex qui superiorem non recognoscit om de konger, der ikke anerkendte nogen højere autoritet - verdslig autoritet vel at mærke. Det skete bl.a. med henvisning til pave Innocens 3.s dekret Per venerabilem, hvor Innocens erklærede, at den franske konge ikke anerkendte nogen højere autoritet i verdslige anliggender. 55 På Sicilien blev kejseren afvist af bl.a. juristerne Marinus da Caramanico (d. 1288), Andreas de Isernia (d. 1316) og Oldradus da Ponte (d. 1335). Marinus hævdede således, at monarkierne var grundlagt længe før det romerske imperium, og at imperiet var erobret med magt. Romernes herredømme var derfor illegitimt og baseret på tvang, og kejserens magt var kun de facto. Kejserriget var ikke anderledes end enhver anden statsdannelse, mente Marinus, og at kejserriget efterhånden svandt ind, var blot udtryk for, at monarkierne genvandt deres oprindelige rettigheder. 48 Canning, 1996, s Lynch, 1998, s Lynch, 1998, s Lynch, 1998, s Lynch, 1998, s Canning, 1996, s ; Lynch, 1998, s. 322, Lynch, 1998, s Canning, 1996, s

12 Frihed og orden - 14 Andreas og Oldradus benyttede sig ligesom Marinus af en historisk argumentation. Andreas hævdede, at kejserriget ikke længere var intakt, og at verden var vendt tilbage til sin oprindelige tilstand før romerriget, hvor der eksisterede mange forskellige monarkier, og Oldradus hævdede, at romerne aldrig havde haft ret til at herske over andre folkeslag. Ifølge lex regia havde det romerske folk overdraget magten til kejseren, men romerne kunne ikke overdrage kejseren retten til at herske over andre folk, mente Oldradus. Oldradus betragtede jus gentium som en form for naturret, og han anså derfor kongernes krav for stærkere end kejserens, der kun havde hjemmel i den romerske civilret. 56 Og Oldradus fik snart lejlighed til at afprøve sine synspunkter i praksis. Da kejser Henrik 7. i 1312 lod Siciliens Robert Den Vise stævne for den kejserlige domstol i Pisa, fik Robert nemlig støtte fra juristerne ved kurien i Avignon, bl.a. fra Oldradus, der fungerede som rådgiver for kurien. Henrik havde mødt stor modstand under sit italienske felttog i 1312 og anklagede efterfølgende Robert for højforræderi og for at have ansporet lombarder og toscanere til oprør, men Robert ignorerede stævningen og blev i stedet dømt in absentia. Juridisk var det imidlertid tvivlsomt, om Robert kunne dømmes ved domstolen i Pisa. Sicilien var et paveligt len, og Robert lod derfor sagen overdrage til pave Clemens 5. der i 1313 udstedte dekretet Pastoralis cura, hvor han forsvarede Roberts uafhængighed og afviste kejserens beføjelser over Sicilien. Clemens hævdede, at Sicilien lå udenfor kejserriget, og at Robert ikke var omfattet af den kejserlige jurisdiktion. Kejserriget og den imperiale jurisdiktion var territorialt afgrænset, og den sicilianske konge var ikke underlagt nogen verdslig magt. At Robert stadig var underlagt paven og den romerske kirke var til gengæld en anden sag Glossatorer og kommentatorer Glossatorerne, de tidligste repræsentanter for Bolognaskolen, studerede romerretten ud fra en teknisk synsvinkel. Romerretten blev anset for et perfekt sammenhængende system, og den juridiske metode var logisk analyse, der havde til formål at systematisere og harmonisere retten. Modsigelser og uoverensstemmelser var blot tilsyneladende og blev løst ved et utal af spidsfindige begreber og distinktioner. Franciscus Accursius ( ), der underviste i romerret ved universitetet i Bologna, havde således hævdet, at ikke to udsagn i romerretten var ens eller i modstrid med hinanden - similia eller contraria. Romerrettens universelle gyldighed var uden for diskussion, i stedet var opgaven at uddybe og forklare systemet. Forestillingen om romerrettens universelle gyldighed skyldtes skal ses i lyset af en udtalt mangel på historisk perspektiv, hvor juristerne i Bologna sjældent var opmærksomme på forskellene mellem deres eget samfund og det, hvor romerretten havde sin oprindelse, endsige på de forskellige perioder i Romerriget. Trods de mere end 500 år, der var gået, siden Jusitinian havde samlet Corpus Juris, blev romerretten derfor anset for umiddelbart gyldig. 58 I midten af 1200-t. blev Glossatorerne efterfulgt af de såkaldte Kommentatorer, der bl.a. talte Bartolus af Sassoferrato (1313/14-57) og hans elev Baldus de Ubaldis ( ). Kommentatorerne anlagde en ny og friere tolkning af romerretten, den såkaldte mos docendi italicus, også kendt som bartolismen. Da Corpus Juris nu var samlet og kommenteret i sin helhed i Accursius Glossa Ordinaria, var Kommentatorerne ikke længere tvunget til at beskæftige sig med 56 Canning, 1997(a), s Ullmann, 1970, s Franklin, 1963, s

13 Frihed og orden - 15 systematiseringen af romerretten. I stedet blev juristerne i stigende grad engageret i den praktiske anvendelse af romerretten. 59 Bartolus og Baldus fik derfor stor betydning i striden mellem kejseren og de italienske bystater. Bystaterne var formelt en del af Det Tysk-Romerske Rige, men havde længe optrådt uafhængigt. Allerede i 1100-t. havde den tyske biskop og historiker, Otto af Freising (1114/15-58), beskrevet hvordan det meste af Norditalien var opdelt i selvstændige bystater, men bystaterne havde ligesom de territoriale monarkier vanskeligt ved at etablere et juridisk grundlag for deres selvstændighed. 60 Romerretten var kejserrigets juridiske fundament, og ifølge romerretten havde bystaterne status af municipia - juridiske korporationer, der formelt var underlagt den tysk-romerske kejser. 61 Romerretten gjorde det derfor vanskeligt for bystaterne at vriste sig fri af kejsermagten. Men Bartolus hævdede nu, at en bystat kunne opnå formel uafhængighed gennem reel uafhængighed; de jure suverænitet kunne opnås på et de facto grundlag. Borgerne tilhørte en uafhængig bystat - en civitas quae superiorem non recognoscit og havde samme rettigheder som kejseren indenfor sit territorium. Den konstituerede selv en princeps, den var civitas sibi princeps og var således juridisk sidestillet med kejseren. Indbyggerne i en sådan bystat var en fri og uafhængig befolkning, en populus liber. Betegnelsen populus liber var iøvrigt bemærkelsesværdigt dristig, fordi den almindeligvis betegnede et uafhængigt folk udenfor kejserriget. 62 Bartolus bidrag var først og fremmest metodolgisk og skal ses på baggrund af hans juridiske forgængere Glossatorerne. Glossatorerne var som nævnt præget af en åbenlys mangel på historisk perspektiv, og trods de mere end 500 år, der var gået siden Justinian havde samlet Corpus Juris, anså Glossatorerne uden videre romerretten for gyldig. 63 Men Bartolus vendte sig mod Glossatorernes udlægning. Var loven ude af trit med virkeligheden, var det loven, der måtte tilpasse sig virkeligheden og ikke omvendt. Og eftersom bystaterne ikke adlød kejseren i praksis, var det det, man måtte indrette sig på. 64 Bartolus teori var oprindeligt rettet mod de italienske bystater, men juridisk var der ikke langt fra bystat til monarki, og Bartolus elev Baldus kunne således videreføre forsvaret for de facto suveræniteten. Som Bartolus hævdede Baldus, at kejserens formelle suverænitet var ude af trit med de politiske realiteter. Kejseren var muligvis i besiddelse af den formelle overhøjhed, men kejserriget var ikke længere intakt. Adskillige monarker adlød ikke kejseren, og ifølge ius gentium kunne et frit folk vælge sin egen konge Humanismen udfordrer romerretten I slutningen af renæssancen blev romerretten udfordret af den humanistiske retsvidenskab. Den nye bølge i retsvidenskaben var først og fremmest et fransk fænomen og fik derfor betegnelsen mos docendi gallicus. 66 Fremtrædende figurer var blandt andre Guillaume Budé ( ), 59 Franklin, 1963, s Skinner, 2009, bd. I, s Skinner, 2009, bd. I, s. 4, Canning, 1996, s Franklin, 1963, s Skinner, 2009, bd. I, s Canning, 1996, s Franklin, 1963, s. 26.

14 Frihed og orden - 16 Jacques Cujas ( ), Francois Baudouin ( ), Francois Hotman ( ), Hugues Doneau ( ) og naturligvis Bodin. Men også tidligere italienske humanister, heriblandt Lorenzo Valla ( ), Angelo Poliziano ( ), Andrea Alciato ( ) og tyskeren Ulrich Zasius ( ) havde beskæftiget sig med retsvidenskaben. 67 I Frankrig brød den humanistiske retsvidenskab for alvor igennem i 1508, da Guillaume Bude udgav sine Annotationes in Pandectas. I Annotationes havde Bude udfærdiget en detaljeret fortegnelse over problemerne i Corpus Juris, og i modsætning til Glossatorerne anså Bude de mange uklarheder i romerretten som et som et reelt problem. Oprindelig var humanisternes reformer et forsøg på at styrke romerretten. Romerretten var stykket sammen af forskellige perioder af historien og kunne ifølge humanisterne ikke forstås uden et historisk perspektiv. Humanisternes reformer var derfor et opgør med den skolastiske metode, der hidtil havde præget studiet af romerretten. Modsat skolastikerne anså man ikke romerrettens mange modsigelser og uklarheder for problemer, der skulle overvindes. I stedet skulle man gennem en filologisk og historisk tilgang forsøge at genskabe Corpus Juris i sin oprindelige form. Corpus Juris var ofte mangelfuld og usammenhængende, store dele af romerretten havde kun betydning for romerne selv, og ikke mindst indenfor statsretten var der problemer. Humanisterne ønskede derfor at finde tilbage til romerrettens oprindelige mening og befri den for middelalderens fejl og fordrejninger. 68 Samtidig betonede humanisterne rettens æstetiske udtryk, klarhed og elegance - heraf også betegnelsen Den elegante jurisprudens om den humanistiske retsvidenskab, ligesom man anvendte betegnelsen I Culti, om de humanistiske jurister Sædvaneretten i Frankrig I Frankrig fik humanismen følge af en øget interesse for sædvaneretten. Romerretten havde aldrig for alvor vundet indpas i Frankrig, men som supplement til den lokale sædvaneret havde den spillet en væsentlig rolle. De mange lokale og overlappende jurisdiktioner kunne gøre retsstillingen til en kompliceret affære, og romerretten havde derfor ofte fungeret som inspirationskilde, særlig i det sydlige Frankrig hvor romerretten var et almindelig anerkendt supplement til sædvaneretten. I det nordlige Frankrig havde romerretten aldrig opnået samme betydning, hvorfor man her mere skelede til parlamentet i Paris. Men retten var stadig knyttet til det sted, man opholdt sig. 70 Indtil 1500-t. var der ingen officiel samling af sædvaneretten i det nordlige Frankrig. Der fandtes en række halvofficielle samlinger som Phillipe de Beaumanoirs ( ) Coutumes de Beauvaisis, Les Livres de Jostice et de Plet fra Orléans, Grand Coutumier fra Normandiet og Ancienne Coutume fra Bretagne, og disse var i nogen grad anerkendt og kunne føres som bevis for gældende ret, men de omfattede kun enkelte provinser. En samlet fremstilling eksisterede endnu ikke. 71 I Montilz-les- Tours-forordningen fra 1454 havde Karl 7. iværksat en samling og kodificering af de mange forskellige former for sædvaneret, og i begyndelsen af 1500-t. var opgaven fuldført. 72 En egentlig national ret lå dog stadig langt ude i fremtiden, og helt indtil revolutionen i 1789 eksisterede der 67 Franklin, 1963, s Franklin, 1963, s Franklin, 1963, 18-9; Robinson, 1985, s Franklin, 1963, s. 37; Robinson, 1985, s Robinson, 1985, s Church, 1941, s. 105.

15 Frihed og orden - 17 fortsat mere end 300 forskellige jurisdiktioner i Frankrig. 73 Kodificeringen af sædvaneretten gjorde den imidlertid langt mere tilgængelig for juristerne, og sædvaneretten blev nu genstand for en indgående granskning, sådan som romerretten havde været det, bl.a. af Charles Du Moulin ( ), der ville lade sædvaneretten danne grundlag for en fransk nationalret En universel retsvidenskab Midten af 1500-t. blev et vendepunkt i forhold til middelalderens retsvidenskab. Siden 1100-t. havde romerretten udgjort rygraden i den sekulære ret, men humanismen og interessen for sædvaneretten var med til at skabe en øget bevidsthed om fransk rets egenart, der ofte var i direkte modstrid med fransk ret. Med tiden voksede forbeholdene overfor romerretten, og det, der startede som et forsøg på at revitalisere romerretten, endte derfor som et alvorligt angreb på romerrettens autoritet. Efterhånden blev det almindeligt at henvise til og argumentere på baggrund af fransk ret, og hvor romerret og sædvaneret var i modstrid, var det ikke længere en selvfølge, at striden skulle afgøres i romerrettens favør. 75 Midten af 1500-t. blev overgangen til en komparativ retsvidenskab og en afsked med den romerretlige eksegese, der havde præget middelalderen. Opgøret med romerretten krævede en genovervejelse af retsvidenskaben, og i Frankrig var det Hotman, Baudouin og Bodin, der stod i spidsen for de nye strømninger. Alle var de overbevist om, at en systematisk retsvidenskab ikke alene kunne baseres på romerretten. Retsvidenskaben skulle reformeres, og vejen gik gennem universalhistorien. I 1561 udkom Baudouins De institutione historiae universae et ejus cum jurisprudentia conjunctione prolegomenon, i 1566 Bodins Methodus og i 1567 Hotmans Antitribonianus. Historien var kilden, og humanismen det teoretiske fundament. 76 Gennem historien ville man udlede statsrettens principper og drage en lære om den ideelle stat. Bodins ambition var at skabe en statsret, der var baseret på et universelt grundlag og kunne danne grundlag for den franske krone. Statsretten skulle ikke længere baseres på romerretten, men på en sammenligning og sammenfatning af lovene i de mest kendte stater. Staten skulle studeres i lyset af historien, love skulle sammenlignes og analyseres for at udvælge de bedste iblandt dem, og målet var at skabe en universel ret Robinson, 1985, s Franklin, 1963, s Franklin, 1963, s Franklin, 1963, s Franklin, 1963, s

16 Frihed og orden Stat og styreformer 3.1 Frankrig ved indgangen til 1500-tallet. Siden ophøret af Hundredårskrigen havde Frankrig oplevet en forholdsvis fredelig periode, hvor kronen gradvist havde udbygget sin magt. Pave- og kejsermagtens sammenbrud betød, at den politiske teori ikke længere udspillede sig indenfor rammerne af den universelle kristenhed. Teologien gled ud af den politiske teori, og efterhånden overtog staten pladsen som det centrale objekt i den politiske tænkning. 78 Men juridisk var Frankrig stadig et virvar af forskellige og overlappende jurisdiktioner, hvor loven afveg fra provins til provins og fra by til by. Store dele af Frankrig var først for nylig blevet knyttet til kronen, bl.a. Normandiet, Bordeaux, Guienne, Languedoc, Burgund og Provence, og adelen, kirken, byerne og de enkelte provinser var stadig i besiddelse af en lang række privilegier. 79 Kongens autoritet og undersåtternes rettigheder var de to centrale temaer i den juridiske og politiske debat, og juristerne fik en afgørende rolle i opbygningen af det nye monarki. 80 Frankrig havde ikke en formel forfatning, og traditionen var den væsentligste kilde til monarkens beføjelser Methodus Bodin interesse for statsretten går formentlig tilbage til tiden i Toulouse. Under hans studietid var spørgsmålet genstand for en livlig diskussion, hvor han også selv deltog, bl.a. med skriftet De imperio et jurisdictione, som han forfattede engang i løbet af 1550-erne. Desværre blev manuskriptet efter eget ønske brændt ved hans død, men titlen tyder på, at han allerede da havde fattet interesse for emnet. 82 I Toulouse havde han lejlighed til på nærmeste hånd at iagttage striden mellem den romersk-skolastiske retsvidenskab og den juridiske humanisme, og da Methodus ad facilem historiarum cognitionem udkom i 1566, var Bodin tilsyneladende overbevist om, at en systematisk retsvidenskab ikke kunne baseres på romerretten. Romerretten var ikke det perfekt sammenhængende system, man havde regnet den for i middelalderen. Utallige var de, der havde beskæftiget sig med romerretten, men til ingen nytte. Forestillingen om, at det var muligt at basere en universel retsvidenskab på romerretten, var absurd. I stedet burde man følge Platon, der anbefalede at man sammenlignede de forskellige staters love og herefter udvalgte de bedste: we have almost countless writers who by their commentaries have augmented the civil law of the Romans to such an extent that it seems to suffer form no one thing more, from no more serious malady, than its own huge size. Indeed, the more inept each one was in writing, the more did he pour forth a multitude of books; yet I see no one who has compressed into graceful form the scattered and disjointed material found.i disregard the absurdity of attempting to establish 78 Church, 1941, s Allen 1964, s Church, 1941, s. 3; Allen, 1964, s Reynolds, 1968, s Franklin, 1973, s

17 Frihed og orden - 19 principles of universal jurisprudence from the Roman decrees, which were subject to change within a brief period.the fact remains that they have described the laws of no people except the Romans, and these indeed, in the wrong order. They should have read Plato, who thought there was one way to establish law and govern a state: wise men should bring together and compare the legal framework of all states, or of the more famous states, and from them compile the best kind. 83 Methodus var, som det fremgår af titlen, et forsøg på at opstille en metode, der kunne give den interesserede et større udbytte af historien. Eller med hans egne ord: at plukke historiens blomster og samle de sødeste frugter. 84 Men Bodin var ikke kun interesseret i at skrive et historiefilosofisk værk, hans interesse for historien var først og fremmest som en metode i retsvidenskaben: Indeed, in history the best part of universal law lies hidden; and what is of great weight and importance for the best appraisal of legislation the custom of the peoples, and the beginnings, growth, conditions, changes, and decline of all states are obtained from it. 85 Gennem historien kunne man drage en lære om den ideelle stat. Statsretten skulle baseres på en sammenligning og sammenfatning af lovene i de mest kendte stater, og historien gav adgang til de mange love, der havde eksisteret hos de forskellige folkeslag. Kendskabet til historien var derfor ikke bare et pædagogisk eller dannelsesmæssigt ideal, men et praktisk krav udsprunget af hans syn på retsvidenskaben. 3.3 Statens oprindelse og formål Staten havde sin oprindelse i familien. Familien var menneskets naturlige fællesskab, den varetog menneskets grundlæggende behov og var opstået med mennesket selv. Familien var samfundets byggesten, og staten samlede familierne under en fælles suveræn. Familierne kunne indgå i mange forskellige fællesskaber - landsbyer, byer, gilder og lav - enten for at forsvare sig eller fordi det på anden måde var nyttigt, men alle var de underlagt suverænen, og det politiske bånd bandt borgerne sammen: 86 A Commonweale is a lawfull government of many families and of that which unto them in common belongeth, with a puissant soveraigntie. 87 The second part of the definition of a Commonweale by us set downe, concerneth a Familie, which is the true Seminarie and beginning of every Commonweale, as also a principall member thereof Method, s Method, s Method, s Allen, 1964, s Six Bookes, s. 1.

18 Frihed og orden - 20 Allen og Sabine har kritiseret Bodin for ikke at have haft en klar opfattelse af hvordan og hvorfor staten opstod. 89 Ofte var staten opstået gennem erobring, men at en stat opstår gennem erobring, siger ikke i sig selv noget om statens formål, hævder Allen. Udøvelsen af magt er en viljesakt, og at staten opstår gennem magt, er derfor en meningsløs påstand. Samtidig rejser det et spørgsmål om erobreren. Hvorfra stammer erobrerens magt? Og er erobreren leder af en eksisterende stat? I så fald ville der blot være tale om en udvidelse af denne, uden at vi af den grund er kommet tættere på statens formål. Ifølge Allen var Bodin også i strid med sin egen definition, når han hævdede, at staten opstod gennem anerkendelsen af en fælles suveræn, idet han samtidig definerede staten som a lawfull government, 90 hvor det var respekten for naturretten og Guds love, der gav staten sin legitimitet. På den ene side kunne suverænen altså være påtvunget gennem frygt, og staten kunne opstå gennem tvang, men på den anden side var det realiseringen af dyden de moralske og intellektuelle værdier - der retfærdiggjorde staten. Det, Bodin angav som statens formål, var derfor ikke noget, der fandtes i enhver stat, men kun i den velordnede stat. Og anerkendelsen af en fælles suveræn ville ikke i sig selv skabe en velordnet stat, men suverænen var en forudsætning for den velordnede stat. Den fælles suveræn var derfor nok en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for den velordnede stat Suverænens prærogativer Bodins forsøg på at bestemme suverænens beføjelser involverede nødvendigvis også en række andre forhold, bl.a. forholdet til magistraten. Forholdet mellem suveræn og magistrat var blevet diskuteret gennem århundreder, og et af spørgsmålene var, om magistraten kunne besidde merum imperium, der var romerrettens betegnelse for den øverste politiske magt. 92 Spørgsmålet blev ofte taget op i de mange kommentarer til romerretten, især Digest og Code, der omhandlede magistratens beføjelser. 93 Et velkendt eksempel er striden mellem juristerne Azo (c ) og Lothar, hvor kejser Henrik 6. ved en lejlighed skulle have spurgt Azo og Lothar, om han nu vitterlig var verdens herre, eller om han delte imperium med magistraterne. Azo hævdede, at magistraterne havde del i imperium, men Lothar gav kejseren det svar, han ville høre, og hævdede, at kun kejseren besad imperium, hvorfor han modtog en hest i belønning. Heraf Lothaire equum tulerat sed Azo aequum, Lothar fik hesten, men Azo havde ret. 94 Bodins analyse skal således ses på baggrund af middelalderen, hvor den almindelige opfattelse var, at magistraten besad og udøvede sine beføjelser som en ret. 95 Men ifølge Bodin var der beføjelser, der ikke kunne overdrages til magistraten. Magistraten kunne udføre mange forskellige funktioner, men i modsætning til suverænen var han underlagt loven. 96 Merum imperium kunne kun besiddes 88 Six Bookes, s Sabine, s. 403; Allen, s Six Bookes, s Allen, 1964, s Brown, 1939, s Franklin, 1973, s Se bl.a. Gilmore, 1941, s. 18; Six Bookes, s. 327; Robinson, 1985, s. 94-5; Skinner, 2009, bd. II, s. 127; Stein, 1999, s Franklin, 1996, s Reynolds, 1945, s. xv.

19 Frihed og orden - 21 af suverænen. Suverænen var den øverste offentlige myndighed, og suverænens prærogativer - de såkaldte majestætsrettigheder - var beføjelser, der under ingen omstændigheder kunne tilhøre andre end suverænen. Det var beføjelser, suverænen ikke kunne give afkald på uden at give afkald på sin suverænitet, og de kunne derfor heller ikke overdrages til magistraten: But that power which is called the highest ought to be of such a sort that it is attributed to no magistrate; otherwise, it is not the highest (unless the people, or the prince, divests itself entirely of control). Moreover, the man to whom sovereignty is given, unless it is given temporarily, will no longer be an official, but a prince. 97 I Methodus havde Bodin fundet frem til fem sådanne rettigheder. Den første og vigtigste var retten til at udpege magistrater og bestemme deres beføjelser, den anden var retten til bekendtgøre og ophæve loven, den tredje var retten til at erklære krig og slutte fred, den fjerde var retten til at modtage appeller fra magistraterne, og som det femte og sidste kunne suverænen tildele benådning til dødsdømte: 98 Then, having compared the arguments of Aristotle, Polybius, Dionysius, and the jurisconsults, and these with the general history of principalities, I see the sovereignty of the state involved in five functions. One, and it is the principal one, is creating the most important magistrates and defining the offices of each one; the second, proclaiming and annulling laws; the third declaring war and peace; the fourth, receiving final appeal from all magistrates; the last, the power of life and death when the law itself leaves no room for extenuation or grace. 99 Bodins majestætsrettigheder skal også ses i lyset af den juridiske metode. Bodins undersøgelse af suverænens beføjelser var baseret på en analyse af statsretten i de mest kendte stater, og Bodin havde derfor brug for en definition, der kunne finde anvendelse uanset hvilken styreform, der var tale om. Det, der startede som en undersøgelse af kejserens og den franske konges beføjelser, var derfor endt som en generel analyse af suverænitet Stat og styreformer Suverænen var statens øverste myndighed, og alt efter om der var tale om et monarki, et aristokrati eller et demokrati, kunne suverænen bestå af en eller flere personer. Monarkiet, aristokratiet og demokratiet var efter Bodins opfattelse de eneste mulige styreformer, dog med den tilføjelse at de hver især fandtes i en perverteret variant som henholdsvis tyranni, oligarki og anarki Method, s Reynolds, 1945, s. xv. 99 Method, s Franklin, 1997, Method, s. 267.

20 Frihed og orden - 22 We call it a Monarchie, when one man alone hath the soveraigntie in a Commonweale, in such sort as wee have aforesaid. And a Democratie, or popular estate, when all the people, or the greater part thereof hath in it the soveraigne power and commaund as in one bodie. The Aristocratie is, when the lesser part of the people hath the soveraigntie, as in one bodie, and giveth lawes unto the rest of the people, whether it be in generall, or in particular. 102 Monarkiet var at foretrække, ikke mindst i forhold til demokratiet. I Discorsi havde Machiavelli forsvaret republikken, men ifølge Bodin var det netop florentinernes republikanske styre, der havde bragt ulykkerne over Firenze, og for Bodin var det ubegribeligt, at Machiavelli kunne forsvare et styre, der havde ødelagt hans egen hjemby. 103 Platon havde forsvaret ligheden i demokratiet, men ligheden var unaturlig og stred mod menneskets natur. 104 Forestillingen om en ligelig fordeling af magten var en illusion. Den virkelige frihed fandt man ikke i demokratiets illusion om politisk magt, men i orden og stabilitet. Suverænen i demokratiet bestod af et flertal, der var tåbeligt og uvidende, og som skiftede ustandseligt. Hverken i aristokratiet eller demokratiet fandt man en samlet vilje, kun i monarkiet var den politiske vilje samlet hos en enkelt person. Den bedste beskyttelse af suveræniteten fandt man derfor under monarkiet. 105 In my opinion these reasons, with many others (which are not needful to be here particularly exprest) are sufficient to shew, that of the three kinds of lawfull governments, a perfect Monarchy is the most excellent 106 Monarkiet var derfor også den mest naturlige styreform, og i modsætning til demokratiet og aristokratiet krævede det kun en enkelt retfærdig mand. 107 Men kun den, der regerede retfærdigt og i overensstemmelse med naturretten og Guds love, var en sand konge. Modstykket hertil var tyrannen, der regerede efter forgodtbefindende og uden hensyn til retfærdigheden. Tyranniet var derfor primitivt og uretfærdigt Den udelelige suverænitet Uanset hvilken styreform der var tale om, bestod staten altid af to elementer: suverænen og undersåtterne, 109 og en deling af suverænens beføjelser ville føre til en opløsning af den politiske orden. Suverænen kunne derfor under ingen omstændigheder dele sine beføjelser med andre. Suverænen og undersåtterne var de to elementer, der tilsammen konstituerede staten, og forholdet mellem suveræn og undersåtter var et herredømme, hvor suverænen uanset om denne bestod af en eller flere personer - herskede over undersåtterne. En deling af magten var derfor ikke bare en 102 Six Bookes, s Six Bookes, s Method, s Allen, 1964, s Six Bookes, s Brown, 1939, s Allen, 1964, s Church, 1941, s. 220, 227.

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28. - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2012.732 Østre Landsret (Camilla Vest sagen) Landsskatterettens kendelse af 19/2

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Livet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet

Livet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet efter døden Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet i den usynlige verden En kendis vender tilbage fra de døde og fortæller sin historie. Den bedste modgift

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Strategisk forhandling i praksis Læseplan

Strategisk forhandling i praksis Læseplan Strategisk forhandling i praksis Læseplan Underviser: Lektor, ph.d. Morten Kallestrup Formål og sigte: For ledere i den offentlige sektor er evnen til at forhandle og skabe resultater gennem andre helt

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 A A Enhed Service 12 Traditioner 1950 12 Koncepter 1962 Helbredelse 12 Trin 1939 Ovenstående er vor arv. De er hver for sig og tilsammen vor historie. Tre Arvestykker,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere