Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde"

Transkript

1 December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der været et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Men nu er den negative udvikling standset. Beskæftigelsen steg en anelse fra 2011 til 2012 for aldersgruppen år. Der er også en lille stigning blandt de årige med ikke-vestlig oprindelse i uddannelse eller arbejde. Mange årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en videregående uddannelse, og generelt er de unge efterkommere i samme grad under uddannelse som personer med dansk oprindelse. Unge efterkommere er generelt under uddannelse i samme grad som personer med dansk oprindelse. Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Beboere på forsorgshjem og herberger står midt i en nedadgående social spiral. En forløbsanalyse viser, at beboere på forsorgshjem og herberger i årene før deres ophold i stigende grad marginaliseres på arbejdsmarkedet, og flere og flere kommer på førtidspension. Den negative udvikling fortsætter efter opholdet, og mange af beboerne genindskrives. Overdødeligheden er markant. Det gælder især sandsynligheden for at dø af alkohol- og stofmisbrug, men også generelt risikoen for at dø af infektionssygdomme, ulykker mv. Beboere på forsorgshjem står midt i en nedadgående spiral.

2 Mange familier med udsatte børn har forældre på overførselsindkomst Familier med børn og unge, der får en forebyggende foranstaltning, har typisk en enlig forsørger, og mange forældre er på overførselsindkomst En analyse har set på familier, hvor børn og unge modtog en forebyggende foranstaltning i Hovedparten (72 pct.) af familierne har en enlig forsørger, og ofte er en eller begge forældre på overførselsindkomst. Der er mange enlige forsørgere i de familier, hvor et barn får en forebyggende foranstaltning. Familierne flytter oftere end andre familier. Rapporter og statistik Et udvalg af rapporter og statistik om sociale forhold, børn og integration: Ofre for seksuelle overgreb står ofte uden for arbejdsmarkedet Færre voldsramte kvinder flytter hjem igen Hjemmehjælpskommissionen opfordrer til paradigmeskifte Hjemløsestrategien hjælper ni ud af ti Frivillige i socialt arbejde er ekstra flittige Nye tal i regeringens integrationsbarometer: Fremgang på uddannelsesområdet Nøgletal Aktuelle tal om sociale forhold, børn og integration. Udgives af Data og Analyse, Social-, Børne- og Integrationsministeriet

3 Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er den negative udvikling standset. Tendensen ses også blandt unge i uddannelse eller arbejde. Siden 2008 har der været et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Men udviklingen er nu standset: Beskæftigelsen steg en anelse fra 2011 til 2012 for aldersgruppen år. Der er også en lille stigning blandt de årige med ikke-vestlig oprindelse i uddannelse eller arbejde. Andre tal viser, at unge efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i højere grad end unge med dansk oprindelse går hurtigt i gang med en videregående uddannelse. Til gengæld er unge efterkommere mindre interesseret i en erhvervsfaglig uddannelse end unge med dansk oprindelse. Flere i uddannelse og arbejde Figur 1 viser, at andelen af beskæftigede blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen år steg med 0,6 procentpoint fra 2011 til Samtidig viser figur 2, at andelen af årige med ikke-vestlig oprindelse i uddannelse eller arbejde er steget med et lille procentpoint. På begge områder er udviklingen en anelse mere positiv end for personer med dansk oprindelse.

4 Figur 1. Andel af årige i beskæftigelse, Pct. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Note 1: Personer med kroatisk oprindelse indgår i denne analyse som personer med ikke-vestlig oprindelse. Note 2: I analysen indgår der i personer med dansk oprindelse og personer med ikke-vestlig oprindelse. Figur 2. Andel af årige i uddannelse/beskæftigelse, Pct. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD58A. Note 1: De årige omfatter kun indvandrere, der har opholdt sig mere end to år i Danmark. Note 2: Personer med kroatisk oprindelse indgår i denne analyse som personer med ikke-vestlig oprindelse. Note 3: I analysen indgår der i personer med dansk oprindelse og personer med ikke-vestlig oprindelse.

5 Beskæftigelsesgab reduceret en smule I perioden blev beskæftigelsesgabet øget med 3 procentpoint mellem personer med ikke vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse i alderen år. Fra 2011 til 2012 er den negative udvikling standset, og beskæftigelsesgabet er reduceret en smule (0,3 procentpoint). Også opgjort i antal personer er der kommet flere indvandrere og efterkommere i uddannelse eller arbejde fra 2011 til 2012, jf. figur 3. Sammenlagt var ca indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i aldersgruppen år i uddannelse eller arbejde i Figur 3. Udvikling fra 2011 til 2012 i antal årige i uddannelse/beskæftigelse og årige i beskæftigelse, ikke-vestlig oprindelse. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06 og IMUDD58A. Note 1: De årige omfatter kun indvandrere, der har opholdt sig mere end to år i Danmark. Note 2: Personer med kroatisk oprindelse indgår i denne analyse som personer med ikke-vestlig oprindelse. Unge efterkommere vælger videregående uddannelser Mange unge efterkommere med ikke-vestlig oprindelse går hurtigt i gang med en videregående uddannelse, og generelt er de unge efterkommere i lige så høj grad under uddannelse som personer med dansk oprindelse. Som det fremgår af figur 4, er 20,4 pct. af de årige efterkommere med ikkevestlig oprindelse i 2013 i gang med en videregående uddannelse. Tallet er lavere for personer med dansk oprindelse (figur 5), hvor andelen er 14,7 pct. De videregående uddannelser spænder fra korte uddannelser som tandplejer og datamatiker til lange uddannelser som civilingeniør eller jurist. Til gengæld er andelen på erhvervsfaglige uddannelser faldet særligt meget blandt de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, og i 2013 var kun 16,1 pct. af gruppen i gang med en erhvervsfaglig uddannelse.

6 Figur 4. Andel af årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i uddannelse, Pct. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD51. Note 1: I analysen indgår der i efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Note 2: Efterkommere med kroatisk oprindelse indgår i denne analyse som efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.

7 Figur 5. Andel af årige personer med dansk oprindelse i uddannelse, Pct. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD51. Note: I analysen indgår der i personer med dansk oprindelse. Andelen af unge i uddannelse er generelt steget over tid - både blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og blandt unge med dansk oprindelse. For begge grupper er over 60 pct. i gang med en uddannelse i Det bemærkes, at en del unge, der er i gang med en uddannelse, ikke fuldfører den. Samtidig går en del først senere i gang med en uddannelse.

8 Fakta Uddannelse øger beskæftigelseschancen Flere analyser viser, at uddannelse er godt for beskæftigelsen. En statistisk analyse fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) slår således fast, at en kompetencegivende uddannelse øger sandsynligheden for at komme i arbejde (målt ved at tjene over kr. i 1. halvår af 2011). En erhvervsfaglig uddannelse gør det mere sandsynligt at komme i arbejde end kun en afsluttet grundskole, og en mellemlang eller lang videregående uddannelse øger sandsynligheden endnu mere. Beskæftigelseseffekten af uddannelse er forholdsvis ens for personer med dansk oprindelse og efterkommere, mens effekten er mindre for indvandrere med ikkevestlig oprindelse. Kilde: Henrik Lindegaard Andersen (2012): Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning, KORA. Kontakt Analysechef Henrik Torp Andersen, Data og Analyse: tlf Fagredaktør Jakob Janum Gadmar, Data og Analyse: tlf

9 Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Beboere på forsorgshjem og herberger står midt i en nedadgående social spiral. En forløbsanalyse viser, at de i årene før deres ophold i stigende grad marginaliseres på arbejdsmarkedet, og flere og flere kommer på førtidspension. Den negative udvikling fortsætter efter opholdet, og mange af beboerne genindskrives. Overdødeligheden er markant. Det gælder især risikoen for at dø af alkohol- og stofmisbrug, men også generelt risikoen for at dø af infektionssygdomme, ulykker mv. I perioden 2009 til 2013 har i alt 17 kommuner deltaget i arbejdet med den nationale Hjemløsestrategi. Arbejdet påvirker formodentlig ikke resultaterne i denne analyse, der omhandler personer indskrevet på forsorgshjem og herberger (se faktaboks) i Det bærende princip i arbejdet med Hjemløsestrategien har været Housing First-tilgangen. Tilgangen indebærer, at der så tidligt som muligt i et indsatsforløb med en borger etableres en permanent boligløsning med bostøtte til borgeren. Evalueringen af Hjemløsestrategien viser, at 9 ud af 10 tidligere hjemløse bliver i deres nye bolig med den rette støtte. (Hjemløsestrategien. Afsluttende rapport). Markant overdødelighed Dødeligheden for beboere på forsorgshjem og herberger er 6,7 gange højere end for gennemsnitsdanskeren med samme alder og køn. På visse områder er overdødeligheden særlig markant: Som det fremgår af figur 1, er fx risikoen for at dø af stofmisbrug (relateret til sygdom) 40 gange højere. Beboerne har også 11 gange større risiko for at dø af infektionssygdomme og 15 gange større risiko for at dø af såkaldt ikke-naturlige årsager, som omfatter ulykker, selvmord og vold.

10 Figur 1. Overdødelighed blandt beboere indskrevet på forsorgshjem eller herberg i perioden , udvalgte årsager. Kilde: Michael Davidsen m.fl. (2013): Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark , Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (udført for Ankestyrelsen i august 2013). Note 1: Tallene viser, hvor mange gange større risiko beboerne har for at dø af de udvalgte årsager i forhold til den køns- og aldersmæssigt tilsvarende gruppe i den generelle befolkning. Note 2: Analysen omfatter personer i alderen år indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Marginalisering på arbejdsmarkedet I figur 2 ses udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen blandt personer, der i 2007 var indskrevet på et forsorgshjem eller herberg. I alt personer var indskrevet i 2007, men beboere (17 pct.) var døde i 2012, og de indgår ikke i forløbsanalysen.

11 Figur 2. Forsørgelsessituation blandt brugere af forsorgshjem eller herberger i set over perioden Pct. Kilde: Ankestyrelsens 110 statistik og DREAM. Note 1: Forløbsanalysen omfatter personer, der i 2007 var indskrevet på et forsorgshjem eller herberg. I alt beboere fra 2007 var døde i 2012, og de er ikke medtaget i forløbsanalysen. Note 2: Kontanthjælp omfatter desuden ledighedsydelse, revalidering og fleksjob. Førtidspension omfatter desuden skånejob. I perioden før opholdet faldt beskæftigelsen blandt beboerne fra 30 pct. i 2002 til 18 pct. i I årene efter opholdet faldt beskæftigelsen yderligere til 13 pct. i Beskæftigelsen faldt således med 17 procentpoint i hele perioden. Samtidig med at færre var beskæftiget, steg andelen, der permanent var uden for arbejdsmarkedet. Gradvist kommer flere og flere på førtidspension. I 2002 modtog 15 pct. førtidspension, og i 2012 var det 40 pct. I perioden steg andelen på kontanthjælp. Efter 2007 faldt andelen, og det tyder på, at mange er kommet på førtidspension. Gruppen 'andet' har fx modtaget dagpenge eller været under uddannelse, men sammenlagt udgjorde disse grupper en lille del af beboerne fra Mange gengangere de følgende år Figur 3 viser, hvor mange af brugerne fra 2007 der blev indskrevet igen de følgende fem år. I 2008 blev næsten halvdelen af brugerne genindskrevet, og i 2010 blev

12 mere end hver femte indskrevet igen. I 2012, dvs. fem år efter første indskrivning, blev lidt mindre end hver sjette af den oprindelige gruppe genindskrevet. Figur 3. Brugere af forsorgshjem eller herberger i 2007, der kom igen de efterfølgende år. Antal og pct. Kilde: Ankestyrelsens 110 statistik. Note: Alle personer, der var indskrevet på et forsorgshjem eller herberg i 2007, indgår i figuren, også personer, der døde i perioden. Et ophold på et forsorgshjem eller herberg varede i gennemsnit 55 døgn i 2012, men mange brugere har flere ophold i løbet af året. I løbet af et år bor brugerne i gennemsnit ca. 100 dage på et eller flere af de 68 botilbud, der indgår i undersøgelsen. Fakta Forsorgshjem og herberger Denne analyse omfatter 110-boformerne: Forsorgshjem, herberger og beskyttede pensionater. Ifølge 110 i serviceloven er kommunalbestyrelsen forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer. Det gælder personer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Denne opgave udføres af de såkaldte 110- boformer. Optagelse kan ske ved direkte personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene. Kilde:

13 Kontakt Analysechef Henrik Torp Andersen, Data og Analyse: tlf Fagredaktør Jakob Janum Gadmar, Data og Analyse: tlf

14 Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Mange familier med udsatte børn har forældre på overførselsindkomst Familier med børn og unge, der får en forebyggende foranstaltning, har typisk en enlig forsørger, og mange forældre er på overførselsindkomst. En analyse har set på familier, hvor børn og unge modtog en forebyggende foranstaltning i Størstedelen har enlige forsørgere, og ofte er en eller begge forældre på overførselsindkomst. Familierne flytter oftere imellem kommuner end andre familier. Figur 1 og 2 viser, at familier med udsatte børn og unge (se faktaboks) langt oftere end øvrige børnefamilier har en enlig forsørger eller forældre på overførselsindkomst. Sammenlagt er der enlige forsørgere i 72 pct. af familierne, og i 35 pct. af familierne er en eller begge forældre på overførselsindkomst. Kun 14 pct. af de udsatte børns familier har to forsørgere, der ikke er på overførselsindkomst. Dette gælder ellers for 47 pct. af de øvrige børnefamilier.

15 Figur 1. Forsørgelsesgrundlag i familier, hvor børn og unge har modtaget forebyggende foranstaltninger, Pct. Kilde: Ankestyrelsens beregninger og Danmarks Statistik. Note: Analysen omfatter i alt familier med børn og unge i perioden I familier modtog børn og unge en forebyggende foranstaltning i , og i familier modtog børn og unge ikke en forebyggende foranstaltning i En forsørger har modtaget overførselsindkomst, hvis den pågældende i mindst tre ud af fem år fra 2007 til 2011 har modtaget udvalgte overførselsindkomster (fx kontanthjælp, dagpenge eller førtidspension).

16 Figur 2. Forsørgelsesgrundlag i familier, hvor børn og unge ikke har modtaget forebyggende foranstaltninger, Pct. Kilde: Ankestyrelsens beregninger og Danmarks Statistik. Note: Analysen omfatter i alt familier med børn og unge i perioden I familier modtog børn og unge en forebyggende foranstaltning i , og i familier modtog børn og unge ikke en forebyggende foranstaltning i En forsørger har modtaget overførselsindkomst, hvis den pågældende i mindst tre ud af fem år fra 2007 til 2011 har modtaget udvalgte overførselsindkomster (fx kontanthjælp, dagpenge eller førtidspension). Udsatte børn flytter oftere Ca af analysens familier med børn og unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning, flyttede mellem kommuner mindst tre gange inden for fem år ( ). Det svarer til 9 pct. af alle analysens familier med udsatte børn og unge. Gennemsnitligt flyttede 3 pct. af de danske børnefamilier i perioden lige så ofte mellem kommuner. Hyppige flytninger - især mellem kommuner - kan gøre det svært at udføre en sammenhængende social indsats.

17 Fakta Udsatte børn og unge Udsatte børn og unge omfatter i denne sammenhæng børn og unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning efter serviceloven. Foranstaltningen kan fx bestå af et aflastningsophold for barnet, en personlig rådgiver eller en fast kontaktperson for barnet. Tallene omfatter ikke anbragte børn og unge. Kontakt Analysechef Henrik Torp Andersen, Data og Analyse: tlf Fagredaktør Jakob Janum Gadmar, Data og Analyse: tlf

18 Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Nøgletal om sociale forhold, børn og integration Ældre Befolkningsandelen af personer over 67 år 13,9 % 14,2 % 14,7 % Andelen af personer over 80 år, der modtager hjemmehjælp 41 % 39 % 37 % Udsatte børn og unge Antal anbragte (0-17-årige) Andel anbragte uden samtykke (0-17-årige) 14 % 14 % 15 % Udsatte voksne Antal brugere af forsorgshjem mv Andelen af stofmisbrugere i social behandling, der afsluttes med enten ophørt eller reduceret forbrug 33,5 % 31,2 % - Handicap Antal beboere i længerevarende eller midlertidige botilbud samt plejeboliger målrettet handicappede Antal borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i beskyttet beskæftigelse Integration Befolkningsandelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Andel årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i beskæftigelse ,6 % 6,7 % 6,8 % 51,4 % 49,9 % 50,5 % Ydelser Antal tilkendelser af førtidspension Gennemsnitsalder ved tilkendelse af førtidspension 45,7 år 45,8 år 45,8 år Familier Antal adoptioner Kilde: Social-, Børne- og Integrationsministeriets beregninger og Danmarks Statistik.

19 Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Rapporter og statistik om sociale forhold, børn og integration Her kan du se et udpluk af offentliggjorte tal og undersøgelser, som Social-, Børneog Integrationsministeriet har sat i værk. Ofre for seksuelle overgreb står ofte uden for arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedstilknytningen for de borgere, der modtager behandling på centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, er væsentlig lavere (44 pct.) end for den samlede befolkning (65 pct.). De meste udbredte psykiske problemer drejer sig om at sætte grænser (75 pct.), om seksualitet (62 pct.) og relationen til opvækstfamilien (61 pct.). Hovedparten (82 pct.) har ikke anmeldt overgrebet til politiet. Det fremgår af Socialstyrelsens nyeste årsstatistik (udgivet juni 2013) for centrene. Årsstatistik Statistik om centre der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb Færre voldsramte kvinder flytter hjem igen Andelen af voldsramte kvinder, der flytter tilbage til voldsudøveren efter at have været på et krisecenter, har været faldende over en årrække. I 2012 flyttede kun 12 pct. tilbage, i 2006 drejede det sig om 24 pct. Samtidig er der flere, der etablerer sig i egen bolig, nemlig 44 pct. i 2012 mod 28 pct. i Det viser Socialstyrelsens seneste årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre (udgivet aug. 2013). Årsstatistik Kvinder og børn på krisecentre Hjemmehjælpskommissionen opfordrer til paradigmeskifte Der bliver flere ældre i fremtiden. Ifølge Hjemmehjælpskommissionens rapport (juli 2013) er der derfor brug for et paradigmeskifte i hjemmehjælpen. Svage ældre skal have den rette hjælp og støtte, mens der skal tages højde for potentialet i flere

20 ressourcestærke ældre. Og der skal øget fokus på at forebygge og rehabilitere. Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen Hjemløsestrategien hjælper ni ud af ti Ni ud af ti hjemløse kommer ud af hjemløshed via arbejdet i Hjemløsestrategien. Det viser den afsluttende evaluering (maj 2013). Det fremgår også, at selvom der generelt er sket en stigning i antallet af hjemløse i perioden, så har kommuner, der har deltaget i strategien, oplevet en markant mindre stigning på kun 8 pct. sammenlignet med landets andre kommuner, der har oplevet en gennemsnitlig stigning på 43 pct. Hjemløsestrategien. Afsluttende rapport Frivillige i socialt arbejde er ekstra flittige Omkring 1,8 millioner danskere (40 pct.) har det seneste år været engageret i frivilligt arbejde - flertallet inden for idræt, kultur og fritid. Ca danskere (15 pct.) er engageret i det frivillige sociale arbejde, og de bruger flere timer som frivillige end gennemsnittet. Det viser den seneste årsrapport (maj 2013) fra Center for frivilligt socialt arbejde. Det frivillige sociale arbejde. Frivilligrapporten 2012 Nye tal i regeringens integrationsbarometer: Fremgang på uddannelsesområdet Integrationsbarometeret viser nye udviklingstendenser vedr. beskæftigelse, uddannelse, udsatte boligområder og kriminalitet. Regeringens integrationsbarometer Kontakt Analysechef Henrik Torp Andersen, Data og Analyse: tlf Fagredaktør Jakob Janum Gadmar, Data og Analyse: tlf

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse får ægteskabet til at holde

Uddannelse og beskæftigelse får ægteskabet til at holde 5. december 2014 Uddannelse og beskæftigelse får ægteskabet til at holde Arbejdsløshed øger risikoen for skilsmisse markant, mens en lang uddannelse og en høj stilling trækker i den modsatte retning. Der

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Kompetenceplan for Social- og Sundhedsudvalget overordnet overblik over Pensions, handicap og SSB området

Kompetenceplan for Social- og Sundhedsudvalget overordnet overblik over Pensions, handicap og SSB området højeste, mellemste, forhøjet, almindelig og førtidspension 14 stk. 1,2 Tilkendelse af mellemste og højeste førtidspension 14 stk. 3,2 Tilkendelse af forhøjet almindelig førtidspension 16 Bistands- og plejetillæg

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Oplysningerne behandles fortroligt og anvendes i anonymiseret form i evalueringen af projektet.

Oplysningerne behandles fortroligt og anvendes i anonymiseret form i evalueringen af projektet. Skema for baggrundsoplysninger Dette skema omhandler en række oplysninger om personer, der gennemfører mentor- eller forældrecoaching-forløb som led i projektet Helhedsorienteret forebyggelse af ekstremisme.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Temaanalyse: Kvinderne og børnenes sundhed og trivsel Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen Høringsnotat over udkast til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.) 1.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Nøgletal. Udsatte børn og unge Nøgletal Udsatte børn og unge Målsætninger UDSATTE BØRN OG UNGE 2020Mål 2011 (baseline) 2012 2013 1. Flere udsatte børn og unge skal gennemføre en uddannelse 2020mål: Mindst 50 procent af udsatte børn

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Almene boligområder i Odense 2013. - en analyse af 17 udvalgte boligområde

Almene boligområder i Odense 2013. - en analyse af 17 udvalgte boligområde Almene boligområder i Odense 2013 - en analyse af 17 udvalgte boligområde Almene boligområder i Odense 2013 Rapporten er udarbejdet af Bystrategisk Stab, i samarbejde med Boligorganisatorisk Fællessekretariat

Læs mere

Investeringer i en målrettet indsats for socialt udsatte. 285 mio. kr. i 2016. 1,75 mia. kr. frem mod 2020.

Investeringer i en målrettet indsats for socialt udsatte. 285 mio. kr. i 2016. 1,75 mia. kr. frem mod 2020. Investeringer i en målrettet indsats for socialt udsatte. 285 mio. kr. i 2016. 1,75 mia. kr. frem mod 2020. De sociale 2020-mål skal understøttes Social mobilitet: Vi skal bryde med den negative sociale

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskabets pris Langsigtede investeringer i børn og unge I samarbejde med: Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskab Udenforskab er betegnelsen for en gruppe af mennesker, som socialt,

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere