Enkestanden i Danmark 1801

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enkestanden i Danmark 1801"

Transkript

1 Enkestanden i Danmark 181 En analyse af en specifik social gruppes leveforhold baseret på den komplette 181 folketælling. 1 Af Nanna Floor Clausen, DDA Baggrund Danmark råder nu over den komplette indtastning af 181 folketællingen. I Metode & Data, nr. 84,21:1 er der blevet redegjort for arbejdet med at nå dette resultat. Afslutningen af indtastningen har ikke betydet, at arbejdet med at forbedre indtastningerne er ophørt. Arbejdet med korrekturlæsning er fortsat og i særdeleshed skal nævnes arbejdet med at forbedre indtastningen af København. Disse data var af en særlig karakter, da indtastningen af København blev foretaget, før der var udviklet et standard program til indtastninger af folketællinger. Væsentlig information var udeladt og felter var slået sammen. Indholdet fra de to felter Stilling i husstanden og Erhverv var blevet skrevet i det samme felt og ydermere var der af pladshensyn indført mange selvopfundne forkortelser. Desuden var det ikke muligt at identificere de enkelte husstande. Med udgangspunkt i den komplette folketælling er det være interessant at undersøge forholdene omkring en udvalgt gruppe. Alle de personer, der i feltet Civilstand er kategoriseret som Enke/Enkemand, er blevet udtrukket. Enkestanden er blevet valgt, fordi det forekom interessant at se, hvordan den klarede sig uden de sociale sikkerhedsnet, der findes i dag. Det var min opfattelse før undersøgelsen, at dette var en sårbar gruppe, der ofte havde meget begrænsede midler til rådighed. Et mål for undersøgelsen var at se, hvor mange fra denne gruppe, der boede alene og hvor mange, der boede i en familie eller husstand med mere end en person. Et andet mål var at undersøge, om der var forskelle mellem de to køns leveforhold, og om der var regionale forskelle. Efter færdiggørelsen af denne folketælling er der udført et stort arbejde med at standardisere erhvervsfeltet. Dette arbejde har blandt andet baseret sig på det standardiseringsarbejde, der er gjort i HISCO 2. Men da dette arbejde ikke er detaljeret nok til et landbrugssamfund som det danske på denne tid, blev der tillige udarbejdet en særskilt erhvervskodning. Mange af de erhverv der optræder hos denne gruppe findes ikke i HISCO, da HISCO bygger på aktive erhverv indenfor landbrug og især industri. De erhvervskoder, der er blevet udarbejdet af Hans Jørgen Marker, DDA, er blevet anvendt i denne undersøgelse. Undersøgelsens emner er: sfordeling Husstandsstørrelse Erhverv Hvor det har været muligt er der blevet foretaget mere detaljerede analyser, der inddrager køn og bopælsområde 1 Artiklen er en dansk bearbejdet version af et paper fremlagt ved Association of History and Computing's konference i Tromsø i august HISCO - historical international classification of occupations - er et internationalt samarbejde om kodning af historiske erhverv. 1

2 Metode I 21 blev Folketællingen 181 færdigindtastet, og det blev muligt at søge i den. Først da alle data var indført i en database, begyndte arbejdet med at se nærmere på selve datakvaliteten. Der var stadig mange felter, der ikke var udfyldt, for eksempel, Køn, og oplysningen om alder er skrevet på mange meget forskellige måder. Da disse to felter var blevet standardiseret og kodet blev det muligt at lave ny statistik for hele befolkningen. Efterfølgende er der som nævnt blevet foretaget yderligere korrekturlæsning og især er København med omkring 1 mio. poster blevet rettet og forbedret. En indtastning afleveres fra indtasterne for hvert enkelt sogn som en 'Paradox-fil'. Disse filer lægges derefter ind i MSSQL-database. Denne database opdateres regelmæssigt, når der kommer nye data ind, og når eksisterende data er blevet korrekturlæst. Der findes to udgaver af denne database: en til forskningsbrug mm. og en udgave, der anvendes til søgninger via Internettet. Folketællingen 181 er derudover blevet gjort til en selvstændig database, her benævnt 1. Version, der er blevet anvendt, når data skulle standardiseres og kodes. Da denne database ikke er blevet opdateret med de mindre sogne, men dog med København, blev der til brug for denne undersøgelse lavet endnu en database med Folketællingen 181, her benævnt 2. Version. Dette betød, at det arbejde, der var udført med standardiseringer og kodninger kunne anvendes på noget af materialet, men ikke på det, der siden dette arbejde var blevet korrekturlæst. Den nye 181-tabel har poster. Fra denne tabel blev alle med Civilstand enke/enkemand udtrukket i en ny tabel. Resultatet blev en tabel med poster. Feltet Køn : Det første, der skulle gøres, var at tilføje en kode for køn. I tilfælde var dette felt ikke udfyldt. For at kunne udfylde dette felt blev den information, der var i felterne Navn, Stilling i husstanden og undertiden også i feltet Erhverv, udnyttet. For ca. 1. af mændene kunne det tidligere arbejde udnyttes ved at linke til den anden tabel vha. felterne indtastningsnr og løbenr. Slutresultatet var, at kun for 1 poster var det ikke muligt at afgøre køn. Feltet blev derefter kodet til en numerisk værdi. Feltet : Det næste vigtige felt var feltet. Ved at benytte det arbejde der allerede var udført, lykkedes det at opdatere de fleste felter. I indtastningerne er aldersfeltet et tekstfelt, hvor alder kan være skrevet på mange måder jf. kilderne og desuden indeholde?, hvor teksten ikke kan læses. Heltalsværdien blev udtrukket fra feltet til et nyt felt, således at det er muligt at lave statistiske analyser. Sammenkædning af poster til en husstand Det vanskeligste arbejde var at tildele et husstandsnr til en husstand. Først blev der tildelt unikke husstandsnumre til hver person i tabellen med enker. Arbejdet med tildeling af husstandsnr var begyndt før denne undersøgelse, men er ikke afsluttet. Under arbejdet med indskrivning af folketællingerne er indtasterne blevet bedt om at udfylde feltet Husstands/familienr. Mange gør dette korrekt og det udnyttes på Internettet til funktionen Vis husstand. Men det bliver samtidig gjort forskelligt i de forskellige indtastninger. For at kunne lave generelle analyser er det nødvendigt at have en standard for familienummer, der er unik for hver husstand i hele folketællingen. Det arbejde, indtasterne har gjort med at tilføje et husstandsnummer, kan udnyttes men desværre ikke altid. Undertiden er der indenfor hver husstand tilføjet et løbenr til hver person i husstanden. Det medfører, at hver person mister identifikationen med den øvrige husstand. I disse tilfælde er det nødvendigt at se nærmere på data for at afgøre, hvornår en ny husstand begynder. 2

3 Dette afgøres oftest ved at se på indholdet i feltet Stilling i husstanden, da husstandsoverhovedet altid nævnes først. Desværre findes der ikke en betegnelse Husstandsoverhoved, der kan anvendes til dette. Der blev skrevet et program, der kunne søge efter nogle af de mange måder denne stilling kan angives på. Det har som sagt været meget tidskrævende og i mange situationer kan det være vanskeligt at afgøre om noget er en eller flere husstande. For eksempel: tilhører en husmoders søster den samme husstand som husmoderen eller har hun sin egen husstand, når hun er angivet som indsidder? Især tilfældene med indsiddere er vanskelige at afgøre og må undersøges individuelt. Men på grund af datamængden er dette kun sjældent overkommeligt. Det der programmæssigt knytter en husstand sammen er felterne: stednavn, husstands/familienummer og matrikel i tilknytning til feltet Stilling i husstanden. Ved at sammenkæde til 1. Version lykkedes det at få tildelt husstandsnr til 37. poster i enketabellen. Fra denne tabel lykkedes det i at tildele husstandsnr til 195. poster i 2.version-tabellen. De resterende 11. poster blev fundet, og ved hjælp af et program blev disse personer tildelt et unikt husstandsnummer, der ikke var brugt i nogen tabeller. Da dette var gjort fik de husstande, der kunne sammenkædes med enketabellen, tildelt et husstandsnummer. Det drejede sig om 212. poster. De resterende 3 poster blev fundet manuelt ved at sammenholde antallet af poster i hver indtastning. Det viste sig så, at nogle poster var duplikeret. Disse poster blev fjernet og processen gentaget endnu mere omhyggeligt. En ny tabel blev oprettet ved at udvælge alle de poster fra 2. Version, der havde fået tildelt et husstandsnummer. Ved at sammenholde antallet af husstandsnumre i denne tabel med enketabellen blev flere fejl, såsom for store husstande og for få numre opdaget. Disse fejl blev rettet manuelt. Desuden havde sammenkædningen mellem tabellerne medført nogle fejl, der skulle rettes primært manuelt/enkeltvist. Ved at sammenholde med 1. Version viste en nærmere undersøgelse, at i nogle byer var der foretaget en yderligere opslitning i husstande end det umiddelbart fremgik. Disse nye og mindre husstande blev derpå tildelt 2.versionen. I denne version blev alle enker/enkemænd tildelt en kode for at adskille dem fra de øvrige i husstanden og for at kunne opdage evt. andre fejl ved sammenkædningen. Antallet af husstandsnumre og af enker var ikke det samme, hvad det burde have været. Antallet af husstande, der havde mere end en enke blev derefter undersøgt. Der viste sig at være 3251 af denne type husstande. Resultat af ovenstående arbejde: husstande der indeholder poster. Enker: = 75% Enkemænd: = 25% Analyse af alder En nærmere analyse af aldersfordelingen afslørede, at der var 13 poster, der havde en alder mellem 1 og 13 år. Disse poster blev nærmere undersøgt og sammenlignet med de oprindelige afleverede indtastninger, der havde de samme oplysninger. Enkelte havde dog kommenteret den påfaldende lave alder. I nogle tilfælde viste undersøgelsen, at det var i feltet civilstand, at der var skrevet forkert. Disse poster blev fjernet. 3

4 Figur 1. sfordeling Antal Antal Figur 2. sfordeling Kvinder Anatl Figur 3. sfordeling Mænd Det fremgår tydeligt af Figur 1, 2 og 3, at der er en overrepræsentation af de runde aldre. Den basale statistik i Tabel 1 er fremkommet ved at beregne det gennemsnitlige antal personer i per år tiårsintervallerne omkring de runde år fra 4 til 8. Det vil sige det gennemsnitlige antal personer for hvert år i gruppen af årig, årige og årige osv. Gennemsnitstallet er derpå er sammenlignet med det faktiske antal personer, der har fået tildelt det runde år. Ses der på 'alle', er der for eksempel i alt 3446 personer i intervallet år, 583 af disse er angivet til 4 år. Det vil altså sige, at de 4 årige udgør 169 pct. af gennemsnittet på 345 personer. For hvert tiårsinterval 4

5 angives således det runde års procent af gennemsnittet. I de sidste kolonner er opgørelsen opdelt på mænd og kvinder. Tabel 1. Overrepræsentation af personer med runde år i forhold gennemsnittet i tiårsintervaller Begge køn Mænd Kvinder Pct. af Pct. af Pct. af gennemsnittet gennemsnittet gennemsnittet % 4 162% 4 172% % 5 147% 5 18% % 6 159% 6 192% 7 2 % 7 189% 7 25% 8 22% 8 186% 8 233% En sammenligning af denne aldersfordeling med de tal, der er fundet af Hans Christian Johansen 3 viser, at til trods for at han også har fundet en overrepræsentation af aldre omkring 5- og 1-år, er der en hel anderledes overrepræsentation for enkestandens vedkommende. Der er tale om meget lidt nøjagtighed og/eller interesse for denne gruppe. Hans Christian Johansen har vist, at overrepræsentationen omkring runde aldre stiger med højere alder, og det bekræftes af denne undersøgelse. Det kan desuden vises, at tendensen er endnu stærkere udtalt for kvinder end for mænd. Alle personer, der havde en alder over 1 år er blevet undersøgt nøjere. Mange viste sig at være fejlskrivninger og fejllæsninger, men der er dog folk med en høj alder, hvilket fremgår af nedenstående husstand (boksen er kopi fra Dansk Demografisk Database Samtlige personer i husstanden Holbæk, Ods, Faarevejle, Faareveile Bye,,, 2, FT-181 Der vises flg. felter: Navn,, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv, Fødested Niels Nielsen, 45, Gift, Mand, Huusmand med jord, Marie Pedersdatter, 56, Gift, Hans kone, Bodil Nielsdatter, 8, Ugift, Deres barn, Ewen Larsen, 15, Enkemand, Gl mand, Lever af almisse af sognet, En analyse af aldersfordelingen viser, at 65% af kvinderne er fra 6 år og 69% af mændene er fra 6 år og frem. Dette understreger selvfølgelig, at risikoen for at blive enke/enkemand stiger med alderen, men afspejler desuden det faktum, at når en ægtefælle til en yngre person døde, giftede denne person sig hurtigt igen. Især hvis de havde en gård eller lignende, der skulle passes. 3 I blandt andet Metode & Data, nr. 84, p. 17 5

6 Analyse af husstandsfordelingen Formålet med denne analyse var at undersøge hvilken type husstand, enkestanden levede i. Boede de alene eller sammen med andre? Da vi endnu ikke er færdige med arbejdet med Folketællingen 181 er det ikke muligt at sammenligne husstandsfordelingen for enkestanden med husstandsfordelingen for befolkningen under et. I denne artikel foretages alene undersøgelser af enkestandens husstandsfordeling i hele landet og fordelt på de tre regioner: København, købstæderne og landdistrikterne. Figur 4. Husstandsfordeling - hele landet Antal husstande Antal personer i husstand Når man ser på Figur 4 kan det ses, at den mest udbredte husstandsstørrelse bestod af 3 eller 4 personer: 5.92 husstande bestod af tre personer, 5.88 bestod af 4 personer. 51% af husstandene omfattede 2-5 personer. For hele landet gælder, at husstande er husstande, hvor en enke/enkemand levede alene. Det svarer til 11% af husstandene i denne undersøgelse. Et stort spørgsmål indenfor dette emne er fortolkningen af husstandsbegrebet i institutioner. Nogle husstande omfatter mere end 2 personer men en nærmere granskning af disse husstande viser, at de er hospitaler. Ud fra folketællingens oplysninger kan det ikke afgøres om en person i et hospital var del af en husstand et andet sted udenfor hospitalet eller om vedkommende boede fast på hospitalet og på den måde blev forsørget. Hvis det sidste er tilfældet: er de så alle del af den samme husholdning eller er hver person at betragte som sin egen husstand? I denne undersøgelse bliver alle fra det samme hospital betragtet som en hustand, da de alle bor og spiser det samme sted. Udover at se på husstandsfordelingen indenfor enkestanden generelt er der lavet analyser for de tre tidligere omtalte geografiske opdelinger. Dette har kunnet lade sig gøre, fordi alle koderne for hvert sogn er tilføjet en kode for en af de tre regioner. Ved at sammenkæde til denne tabel har det været muligt at lave disse analyser. 6

7 Figur 5. Husstandsfordeling - København Antal husstande Antal personer i en husstand Antallet af husstande i København med en enke/enkemand var Resultatet for København viser tydeligt (jævnfør Figur 5), at den mest udbredte husstandsstørrelse var på en person husstande svarende til 25% af husstandene var kun på en person. 99 husstande svarende til 15% bestod af to personer: en enke/enkemand og endnu en person. Men det er også i København, at man kan finde de største husstande. Som nævnt ovenfor er disse alle hospitaler (eller tugthuse) med 2-3 personer. Figur 6. Husstandsfordeling - købstæder Antal husstande Antal personer i en husstand Antallet af husstande i denne region var I købstæderne var den mest udbredte husstandsstørrelse 3 personer (17%), men næsten lige så mange var på to personer, nemlig 16%. I købstæderne var der også store husstande på omkring 1 personer, men også her drejer det sig om hospitaler. Antallet af enker, der boede alene, var i købstæderne 464 svarende til 9%. 7

8 Figur 7. Husstandsfordeling - landdistrikter Antal husstande Antal personer i en husstand Antallet af husstande i landdistrikterne er langt det største: 33.7 (jævnfør Figur 7), da langt den største del af befolkningen levede i landdistrikterne. Generelt er husstandene her større og der er en mere jævn fordeling af husstandene omfattede 4 personer svarende til 13% og husstande havde 5 personer også 13%. Der var tillige et stort antal husstande på 1 33 personer; det skyldes de mange godser og store landejendomme. I landdistrikterne boede enker/enkemænd alene. Det svarer til 9 % ligesom i købstæderne. Kort om Fattigdomslovgivningen For at forstå vilkårene for enkestanden vil der her blive givet en kort orientering om lovgivningen vedrørende fattige og fattighjælpen. I 178 kom der en lov om fattighjælp. Denne lov blev revideret i 173 og var i kraft indtil en ny revideret lov blev vedtaget i 182/3. I loven fra 173 blev der skelnet mellem værdigt og uværdigt trængende. De værdigt trængende var folk, der ikke var i stand til at arbejde på grund af alder eller invaliditet. Hvert sogn skulle tage sig af sine egne fattige, og tiggeri fra folk der ikke hørte til sognet, var forbudt. Der var indført en særlig skat, der skulle betale for hjælpen til de fattige. Understøttelsen kunne blive givet som mad, idet de fattige cirkulerede mellem gårdene i sognet ifølge en tilrettelagt plan. Den lokale præst skulle overvåge, at skatten til de fattige blev betalt og at der blev sørget for de fattige. Dette var en vanskelig opgave, da der ofte var stor modstand mod, at der skulle lovgives særligt for de fattige. Man foretrak at hjælpe på frivillig basis som velgørenhed. Tiggeri fra uværdigt trængende ophørte dog ikke med vedtagelsen af lovene. Gentagne gange blev tiggeri forbudt uden at det hjalp. Værdigt trængende kunne derimod få tilladelse til at tigge og i undersøgelsen af erhvervsfordelingen er der 16 personer, der er opført som værende tiggere. Nogle af de gamle og svagelige personer blev anbragt på hospitaler og de, der var i stand til at arbejde men ikke gjorde det (sandsynligvis på grund af arbejdsløshed) blev anbragt i tugt-,rasp- og forbedringshuse. Disse institutioner fandtes dog ikke i landdistrikterne og der var også i byerne for få af dem til at løse problemerne med arbejdsløshed. Gårdmænd havde ofte bedre muligheder for at sikre sig i alderdommen. De kunne lave aftægtsaftaler med de nye ejere af gården og få aftægt på deres egen tidligere gård. De nye ejere var ofte enten et af deres egne børn men det kunne også være helt nye ejere, der var villige til at indgå en aftægtsaftale med de tidligere ejere. Disse aftægtsaftaler specificerer til mindste detalje, hvor meget og hvad der skulle ydes i aftægt. 8

9 Beskæftigelse Angivelsen af en persons beskæftigelse kan udtrykkes på mange måder. I enkestanden var der alene tale om forskellige typer beskæftigelse eller rettere der var benyttet dette antal måder at angive en beskæftigelse på. De fleste er dog variationer af stavemåde eller udtryksmåde. Blot det at oplyse at en person fik almisse kunne udtrykkes på 1.55 måder. At være en form for pensionist kunne angives på 322 måder (og der er tale om en gruppe på blot 72 personer). Som omtalt i begyndelsen kan HISCO koderne ikke anvendes på enkestanden og der er i stedet for anvendt de koder, der er introduceret i 1.version af Folketællingen 181. Oplysningen om en persons erhverv kan findes både i feltet Erhverv men også i feltet Stilling i husstanden. Arbejdet med at standardisere disse felter har også været anvendt ved kodningen af feltet Køn. Da arbejdet med at bestemme og kode de to felter var afsluttet manglede personer at få tildelt en erhvervskode. Det skyldtes oftest, at der ikke var angivet noget overhovedet om deres erhverv eller indtægtsforhold. Kodningen og standardiseringen resulterede i en reduktion af erhvervstyper til blot 22 forskellige. Nedenfor kan resultatet ses i Tabel 2 for hele gruppen og i Figur 8, der opgjort for hvert køn (hvor dog kun for de 1 hyppigste erhverv er medtaget). Uden standardiseringen og kodningen ville det ikke have været muligt at lave disse tabeller selvom det medfører, at der mistes noget information. Især hvor det drejer sig om en population som enkestanden, hvor en meget stor andel er uden almindelig beskæftigelse, men overlever på anden vis. Men ved ikke at have brugt vore egne koder og kun anvendt HISCO ville de fleste fra denne gruppe være blevet anbragt i den samme kategori. Ved at se nærmere på tallene fremgår det, at de 1 mest almindelige erhverv dækkede 76% af gruppens erhvervstyper og 2% dækkede 89,5%. Tabel 2. De 2 mest almindelige erhverv for enker Antal Kode Erhverv Andel Almisselem 25,17% Aftægtsfolk 12,64% Opholdende 6,71% Gaardbeboer 6,27% Husmand med Jord 5,43% Spinder 5,31% Inderste 5,4% Pensionist 3,95% Daglejer 2,78% Husmand uden Jord 2,65% Tjenestefolk 2,36% Fattig 1,98% Logerende 1,84% Bonde 1,66% Væver 1,11% Syerske 1,2% Lever af Haandarbejde 1,2% Lever af sine Midler,89% Skrædder,66% Husholderske,52% Husmoder,5% 9

10 Figur 8. Andelen af 1 mest udbredte erhverv fordelt på mænd og kvinder 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Aftægtsfolk Almisselem Gaardbeboer Husmand med Jord Opholdende Bonde Tjenestefolk Inderste Daglejer Husmand uden Jord Pensionist Spinder Væver Kvinder Mænd Som det kan ses af oversigten er mange af erhvervene ikke egentlige erhverv, men mere at opfatte som en måde at bo på. At være f.eks. indsidder eller logerende kan ikke betegnes som værende et erhverv. Men det er den eneste oplysning der findes i folketællingen om mange personers erhverv for denne gruppes vedkommende. Denne 'beskæftigelse' er angivet for 12% af personerne. Den store proportion af kvinder i materialet afspejler sig tydeligt i erhvervsfordelingen.. Det er for eksempel forklaringen på, at 'erhvervet' almisselem er det mest udbredte erhverv. 29% af kvinderne var almisselemmer mod kun 14% af mændene. For kvindernes vedkommende var kun 12% på aftægt mod mændenes 15%. For kvinderne dækker de 1 hyppigste erhverv 8% af de anvendte erhvervstyper. Dette betyder, at kvinderne havde færre slags erhverv: 118 forskellige typer erhverv sammenlignet med mændenes 191 erhvervstyper. For mændene dækker de 1 hyppigste erhverv kun 15% af de anvendte erhvervstyper. Figur 9, 1, 11 og 12 angiver aldersfordelingen for de mest udbredte erhvervstyper. Figur 9. sfordeling - Aftægtsfolk Antal pr alder

11 Figur. 1 sfordeling - Gårdbeboer Antal pr alder Figur 11. sfordeling for almisselemmer 7 6 Antal pr alder

12 Figur 12. sfordeling tjenestefolk Antal pr alder For yderliggere at belyse forholdene for enkestanden er der udarbejdet analyser af beskæftigelsestyperne i de tre geografiske områder og desuden er resultatet sammenholdt med køn. Resultaterne af disse analyser fremgår af Tabel 3, 4 og 5. Tabel 3. Erhvervsfordeling København Alle Mænd Kvinder Antal Erhverv Andel Antal Erhverv Andel Antal Erhverv Andel 1299 Almisselem 43,23% 169 Almisselem 31,77% 113 Almisselem 45,69% 42 Pensionist 13,38% 87 Arbejdsmand 16,35% 327 Pensionist 13,22% 215 Spinder 7,15% 75 Pensionist 14,1% 27 Spinder 8,37% 158 Fattig 5,26% 69 Tømrer 12,97% 149 Fattig 6,3% 143 Syerske 4,76% 48 Skomager 9,2% 142 Syerske 5,74% 16 Tjenestefolk 3,53% 45 Skrædder 8,46% 16 Tjenestefolk 4,29% 11 Vaskekone 3,36% 9 Fattig 1,69% 11 Vaskekone 4,8% 96 Lever af sine 3,19% 9 Lever af sine 1,69% 87 Lever af sine 3,52% Midler Midler Midler 87 Arbejdsmand 2,9% 8 Spinder 1,5% 53 Opvartningsko 2,14% ne 69 Skomager 2,3% 7 Logerende 1,32% 52 Husholderske 2,1% 69 Tømrer 2,3% 5 Kromand,94% 49 Logerende 1,98% 56 Logerende 1,86% 1 Syerske,19% 4 Kromand 1,62% 54 Skrædder 1,8% 21 Skomager,85% 53 Opvartningsko 1,76% 9 Skrædder,36% ne 52 Husholderske 1,73% 45 Kromand 1,5% Tabel 4. Erhvervsfordeling Købstæder Alle Andel Mænd Kvinder Antal Erhverv Antal Erhverv Andel Antal Erhverv Andel 898 Almisselem 2,73% 9 Almisselem 9,72% 763 Almisselem 23,% 12

13 527 Spinder 12,17% 61 Pensionist 6,59% 525 Spinder 15,82% 386 Pensionist 8,91% 59 Købmand 6,37% 313 Pensionist 9,43% 291 Logerende 6,72% 58 Daglejer 6,26% 236 Logerende 7,11% 265 Fattig 6,12% 55 Logerende 5,94% 228 Fattig 6,87% 22 Lever af Haandarbejde 5,8% 35 Skomager 3,78% 219 Lever af Haandarbejde 6,6% 162 Daglejer 3,74% 33 Fattig 3,56% 117 Syerske 3,53% 144 Lever af sine Midler 3,32% 27 Lever af sine Midler 2,92% 115 Lever af sine Midler 3,47% 118 Syerske 2,72% 27 Skrædder 2,92% 12 Daglejer 3,7% 13 Aftægtsfolk 2,38% 23 Snedker 2,48% 93 Aftægtsfolk 2,8% 13 Opholdende 2,38% 21 Tjenestefolk 2,27% 81 Opholdende 2,44% 93 Tjenestefolk 2,15% 18 Jordbruger 1,94% 7 Tjenestefolk 2,11% 67 Købmand 1,55% 18 Opholdende 1,94% 4 Betler 1,21% 51 Jordbruger 1,18% 16 Tømrer 1,73% 33 Jordbruger,99% 46 Betler 1,6% 15 Murer 1,62% 33 Vaskekone,99% 46 Skomager 1,6% 12 Tjenestekarl 1,3% 32 Væver,96% 39 Skrædder,9% 11 Matros 1,19% 28 Kromand,84% 39 Væver,9% 1 Arbejdsmand 1,8% 24 Jordemoder,72% 37 Kromand,85% 1 Fisker 1,8% 22 Husholderske,66% 36 Vaskekone,83% 9 Aftægtsfolk,97% 21 Bager,63% 28 Uforståelig,65% 9 Brændevinsbrænder,97% 2 Uforståelig,6% Tabel 5. Erhversfordeling - Landsogne Alle Mænd Kvinder Antal Erhverv Andel Antal Erhverv Andel Antal Erhverv Andel 691 Almisselem 24% 1236 Aftægtsfolk 17% 5123 Almisselem 28% 459 Aftægtsfolk 16% 921 Almisselem 13% 282 Aftægtsfolk 15% 216 Opholdende 8% 785 Gaardbeboer 11% 1544 Opholdende 8% 263 Gaardbeboer 8% 622 Husmand med 9% 1316 Inderste 7% Jord 1789 Husmand med Jord 7% 548 Opholdende 8% 1272 Gaardbeboer 7% 1658 Inderste 6% 43 Bonde 6% 1163 Husmand med 6% Jord 18 Spinder 4% 377 Tjenestefolk 5% 13 Spinder 5% 874 Husmand uden 3% 321 Inderste 5% 656 Husmand uden 4% Jord Jord 754 Daglejer 3% 312 Daglejer 4% 435 Daglejer 2% 577 Tjenestefolk 2% 217 Husmand uden 3% 413 Pensionist 2% Jord 544 Bonde 2% 94 Pensionist 1% 29 Væver 2% For Københavns vedkommende viste det sig, at der i alt kun var 16 forskellige erhvervskategorier hvoraf mændene endda var fordelt på kun 12 kategorier. I købstæderne var der tale om 157 forskellige erhvervskategorier. Mændene var fordelt på 128 forskellige erhverv og kvinderne på 89 forskellige erhvervstyper. Figurerne viser, at erhvervsfordelingen for mænd er mere jævn end for kvinder: de 1 hyppigste erhverv dækker for 51% af mændene hvorimod de 1 hyppigste erhverv dækker 81% af kvinderne. I landdistrikterne dækker de 1 mest udbredte kategorier 82% af personerne, men her gælder det igen, at mændene har større variation i deres erhvervsmuligheder. 13

14 Da flertallet i denne undersøgelse udgøres af kvinder er deres erhvervsvalg/erhvervsmulighed bestemmende for det generelle mønster og det har derfor været vigtigt, at skelne mellem kønnene ved beskrivelsen af erhverv og øvrige forhold. Konklusion Ovenstående gennemgang viser, at det er muligt at finde mange detaljer og megen information om forskellige grupper i folketællingen. Der er stadig meget tilbage at analysere og det vil forhåbentligt også ske. I det foregående er vist nogle af de hidtil opnåede resultater og nogle af disse kan stadig undersøges endnu mere detaljeret. De væsentligste resultater, af hvad der nu er opnået, kan sammenfattes i nedenstående fem punkter. Andelen af enker og enkemænd udgjorde personer svarende til 5,25 pct. af hele befolkningen. Flertallet i denne gruppe udgjordes af enker: 75 pct. En mulig forklaring kan være, at det var sværere for enker at blive gift igen end det var for enkemænd. Resultatet fra analysen af aldersfordelingen viser, at majoriteten var fra 6 år og opefter. Dette er næsten det samme for begge køn. Men når det drejer sig om fordelingen mellem kønnene for alderen 4 år og derunder er der store kønsforskelle. I denne gruppe var der dobbelt så mange mænd som kvinder: 12 pct. mænd i forhold til 6 pct. kvinder. En sandsynlig årsag er de mange kvinder, der døde i barselsseng. Analysen af husstandsfordelingen viser, at 11 pct. af enker/enkemænd boede alene. Det viser også, at fletallet ikke boede alene men enten sammen med slægtningen eller i store husstande som det for eksempel gælder for tjenestefolks vedkommende. Det er måske ikke overraskende at det største antal personer i husstande på 1 fandtes i København: 25 pct. mod 11 pct. i resten af landet. Det har endnu ikke været muligt at lave en undersøgelse af erhvervstypen for husstandsoverhovedet i disse husstande, hvor der er enker/enkemænd og det har endnu ikke været muligt at undersøge, hvor ofte en enke/enkemand var husstandsoverhoved - når der var mere end 1 person i husstanden. Krydstabuleringerne mellem alder og erhverv og mellem køn og erhverv og geografisk område viser store forskelle geografisk og mellem kønnene. Som nævnt tidligere, har overvægten af kvinder stor indflydelse på undersøgelsesresultatet. I byerne levede størstedelen af både mænd og kvinder af almisser men i landdistrikterne, hvor fletallet boede, var der flere mænd på aftægt end der var mænd, der levede af almisse. Den generelle konklusion på undersøgelsen er, at der var store forskelle imellem kønnene: mænd giftede sig hurtigere igen, når en ægtefælle var død og de var generelt bedre stillede end kvinderne. Men ikke overraskende var en stor del i denne gruppe fattige og havde svært ved at klare sig. På den anden side beholdt mange i denne gruppe deres erhverv til en meget høj alder - og det var nødvendigt, da der ikke fandtes en generel pensionsordning eller andet til deres forsørgelse. 14

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere

Familiegrupperapport for Lars Hansen og Anne Jensdatter Side 1 Mand Lars Hansen 1

Familiegrupperapport for Lars Hansen og Anne Jensdatter Side 1 Mand Lars Hansen 1 Familiegrupperapport for Lars Hansen og Anne Jensdatter Side 1 Mand Lars Hansen 1 Født Omkr 1731 2 Død Før 16 Dec. 1797 Nørre Åby, Vends, Odense 2 Begravet 16 Dec. 1797 Nørre Åby, Vends, Odense 2 Ægteskab

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen 1776-1829 KB Hagested (Holbæk) 1776 op 149 Hans døbt 1/12 Dom. 1. Advent d 1. Dec. Blev Gaardmand i Gurede Peder Nielsens Hans Christnet. SognePræstens Kiæreste Madm: Bagger bar barnet. Fadderne vare Gaardmænd

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Brunsgaardhus, matr.nr. 33b, 33c og 33d, Knakkervej 4, folketællinger.

Brunsgaardhus, matr.nr. 33b, 33c og 33d, Knakkervej 4, folketællinger. , matr.nr. 33b, 33c og 33d, Knakkervej 4, folketællinger. Ft.1855 Kirkensgaardhus/ Wilhelm Conrad Nielsen, 26 år, født i Ferring, gift, husfader, væver. Ane Jensen, 32 år, født i Vandborg, gift, hans kone.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Lykke Mathilde Hansen

Lykke Mathilde Hansen Christen Christensen født før kirkebog og begravet uden angivelse af alder KB Stoense 1757-1775, 1762 (opslag 43) Christen Christensen begravet 11/12 D 11 Xber Christen Christensen af Stoense Side 1 af

Læs mere

Foeltoft, Feldhus, matr.nr. 71a, 71b, Knakkervej 10, folketællinger

Foeltoft, Feldhus, matr.nr. 71a, 71b, Knakkervej 10, folketællinger ,, matr.nr. 71a, 71b, Knakkervej 10, folketællinger Ft. 1834 Jens Andersen, 63 år, gift, almisselem. Ane Marie Mikkelsdatter, 67 år, gift, hans kone. almisselem Christen Christensen, 42 år, almisselem.

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Søren Vejrup husmand 49 år Husmand Sinnet Christensdatter hans kone Ane Jensdatter enke af 1.ægteskab

Søren Vejrup husmand 49 år Husmand Sinnet Christensdatter hans kone Ane Jensdatter enke af 1.ægteskab Folketællingsliste 1787 Aike Niels Mathiesen husbond 46 år Bonde og gårdbeboer Gyde Christiansdatter madmoder 54 -- Mathias Nielsen deres søn 19 år Karen Nielsdatter -- datter 15 år Ane Pedersdatter 66

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1 Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber Befolkning Familier 1994-2016 Nærværende udgivelse er en revideret version af tidligere udgivelse. Tallene i tabel 1 og figur 1 er rettet, da årlige ca. 200 samboende mænd fejlagtigt var placeret som enlige

Læs mere

JENS KRISTIAN MADSEN

JENS KRISTIAN MADSEN JENS KRISTIAN MADSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen - Jens Kristian Madsen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS KRISTIAN MADSEN "1 Jens Kristian Madsen *1853-1941 Jens Kristian

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen ca. 1722-1771 Jeppe Hansen født ca. 1722 Jep Hansen Loserup grd - Soren Larsen dod 20/1 1749 Jeppe Hansen Løsserup gaard 14/7 1761 1 185 KB Udby 1737-1814, 1771 opslag 103 Jep Hansen begravet 5/8 D: 5

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

Folketælling Øksendrup. Gudme Herred. Svendborg Amt NAVN ALDER CIVILSTAND STILLING SOGN AMT Tangaa 1. FAMILIE - en Gaard Hans Hansen 71 Gift

Folketælling Øksendrup. Gudme Herred. Svendborg Amt NAVN ALDER CIVILSTAND STILLING SOGN AMT Tangaa 1. FAMILIE - en Gaard Hans Hansen 71 Gift Folketælling 1860. Øksendrup. Gudme Herred. Svendborg Amt NAVN ALDER CIVILSTAND STILLING SOGN AMT Tangaa 1. FAMILIE - en Gaard Hans Hansen 71 Gift Gaardmand Langaa Svendborg Maren Justesen 61 Gift Hans

Læs mere

Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg Faxe Kommune Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg Faxe Kommune Center for Sundhed & Pleje 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for forebyggende hjemmebesøg er nedenstående

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Folketælling Lourup 1

Folketælling Lourup 1 Folketælling Lourup 1787 Familie: alder: husstand: ægtestand erhverv: 1. Niels Nielsen 50 husbond 2. ægteskab landbrug, gårdbeboer An Madsdatter 40 madmoder 1. -------- Niels Nielsen 20 børn af 1. ugift

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune 15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7

Læs mere

1 Carl Pedersen M 12.12 1751 52 G Bro Bro 4 husfader boelsmand gift 2 gange

1 Carl Pedersen M 12.12 1751 52 G Bro Bro 4 husfader boelsmand gift 2 gange Folketælling 13 februar 1803 Ketting sogn renskrevet og påført født årstal og fødelsesdato eller daabsdato af Ditlev Duus Guderup angivet alder er efter folketællingen husnr samtlige personers navn køn

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Familiegrupperapport for Hans Nielsen og Kirstine Andersdatter Mand Hans Nielsen 1

Familiegrupperapport for Hans Nielsen og Kirstine Andersdatter Mand Hans Nielsen 1 Mand Hans Nielsen 1 Født Før 22 Mar. 1772 Rørvig, Ods, Holbæk 2 Dåb 22 Mar. 1772 Rørvig, Ods, Holbæk 2 Død 9 Nov. 1848 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk 3 Begravet 15 Nov. 1848 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen 1834-1919 KB Hørby (Holbæk) 1834 op 26 nr 9 Anders Jeppesen født 17/7 Født: 17. Juli 1834, Anders Jeppesen, døbt i Kirken 29. Juli, Forældre: Gmd Jeppe Christensen og Hustr Mette Jensdr. af Uglerup KB

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat

Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat Til legatets brug Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat For at komme i betragtning til legatet skal De have bopæl i Rønne og have haft sådan bopæl i 5 år. Rønne er det område, der inden

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen TH-56 og 60 Peder Nielsen 1731-1811 KB Hagested (Holbæk) 1731 op 166 Peder Nielsen døbt 26/8 (og hans tvillingebroder) D: 26 Aug: blef Niels Olufsens tvillinger af Gurede Christnede. Præstens Kiæriste

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

Familiegrupperapport for Isaach Andersen og Anna Rasmusdatter Mand Isaach Andersen 1

Familiegrupperapport for Isaach Andersen og Anna Rasmusdatter Mand Isaach Andersen 1 Mand Isaach Andersen 1 Født Omkr 1691 2 Død Før 20 Mar. 1748 Bederslev, Skam, Odense 2 Begravet 20 Mar. 1748 Bederslev, Skam, Odense 2 Ægteskab 19 Okt. 1727 Bederslev, Skam, Odense 3 Anden ægtefælle Karen

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Kathe Ahlgren

Kathe Ahlgren Navn og anenummer: Niels Sørensen [52] side - 1 1816 09 18 Fødsel Stenderup Sogn Stenderup Kirke Forældre: Søren Jensen *13/7-1790 [104], Botillamarie Nielses *1797 [105a] 1816 09 20 Dåb Stenderup Kirke

Læs mere

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune EFTERÅR 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune Kommunerapport: Rebild 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne delrapport indgår som en del

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Markedsudvikling for forsikringsmæglervirksomhed i 2008

Markedsudvikling for forsikringsmæglervirksomhed i 2008 Markedsudvikling for forsikringsmæglervirksomhed i 2008 1. Konklusioner: Forsikringsmæglerne præsterede samlet en omsætning fra forsikringsformidling i 2008 på lidt over en milliard kr. svarende til en

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

K.M.C. Side 1 Bendt Olsen og slægt

K.M.C. Side 1 Bendt Olsen og slægt K.M.C. Side 1 Smed Bendt Olsen Født ca. 1781. (K: Kirkebogen s.53 død). Død mandag den 4. februar 1822 i Olsker. (K: Kirkebogen s.53). Blev ca. 41 år. Begravet lørdag den 9. februar 1822 fra Olsker kirke,

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Indberetningssystemet - vejledning for energikonsulenter

Indberetningssystemet - vejledning for energikonsulenter Indberetningssystemet - vejledning for energikonsulenter Indberetningssystemet skal bruges til at indberette datafiler med oplysninger om energimærkningerne. Indberetningssystemet fungerer på den måde,

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere