Enkestanden i Danmark 1801

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enkestanden i Danmark 1801"

Transkript

1 Enkestanden i Danmark 181 En analyse af en specifik social gruppes leveforhold baseret på den komplette 181 folketælling. 1 Af Nanna Floor Clausen, DDA Baggrund Danmark råder nu over den komplette indtastning af 181 folketællingen. I Metode & Data, nr. 84,21:1 er der blevet redegjort for arbejdet med at nå dette resultat. Afslutningen af indtastningen har ikke betydet, at arbejdet med at forbedre indtastningerne er ophørt. Arbejdet med korrekturlæsning er fortsat og i særdeleshed skal nævnes arbejdet med at forbedre indtastningen af København. Disse data var af en særlig karakter, da indtastningen af København blev foretaget, før der var udviklet et standard program til indtastninger af folketællinger. Væsentlig information var udeladt og felter var slået sammen. Indholdet fra de to felter Stilling i husstanden og Erhverv var blevet skrevet i det samme felt og ydermere var der af pladshensyn indført mange selvopfundne forkortelser. Desuden var det ikke muligt at identificere de enkelte husstande. Med udgangspunkt i den komplette folketælling er det være interessant at undersøge forholdene omkring en udvalgt gruppe. Alle de personer, der i feltet Civilstand er kategoriseret som Enke/Enkemand, er blevet udtrukket. Enkestanden er blevet valgt, fordi det forekom interessant at se, hvordan den klarede sig uden de sociale sikkerhedsnet, der findes i dag. Det var min opfattelse før undersøgelsen, at dette var en sårbar gruppe, der ofte havde meget begrænsede midler til rådighed. Et mål for undersøgelsen var at se, hvor mange fra denne gruppe, der boede alene og hvor mange, der boede i en familie eller husstand med mere end en person. Et andet mål var at undersøge, om der var forskelle mellem de to køns leveforhold, og om der var regionale forskelle. Efter færdiggørelsen af denne folketælling er der udført et stort arbejde med at standardisere erhvervsfeltet. Dette arbejde har blandt andet baseret sig på det standardiseringsarbejde, der er gjort i HISCO 2. Men da dette arbejde ikke er detaljeret nok til et landbrugssamfund som det danske på denne tid, blev der tillige udarbejdet en særskilt erhvervskodning. Mange af de erhverv der optræder hos denne gruppe findes ikke i HISCO, da HISCO bygger på aktive erhverv indenfor landbrug og især industri. De erhvervskoder, der er blevet udarbejdet af Hans Jørgen Marker, DDA, er blevet anvendt i denne undersøgelse. Undersøgelsens emner er: sfordeling Husstandsstørrelse Erhverv Hvor det har været muligt er der blevet foretaget mere detaljerede analyser, der inddrager køn og bopælsområde 1 Artiklen er en dansk bearbejdet version af et paper fremlagt ved Association of History and Computing's konference i Tromsø i august HISCO - historical international classification of occupations - er et internationalt samarbejde om kodning af historiske erhverv. 1

2 Metode I 21 blev Folketællingen 181 færdigindtastet, og det blev muligt at søge i den. Først da alle data var indført i en database, begyndte arbejdet med at se nærmere på selve datakvaliteten. Der var stadig mange felter, der ikke var udfyldt, for eksempel, Køn, og oplysningen om alder er skrevet på mange meget forskellige måder. Da disse to felter var blevet standardiseret og kodet blev det muligt at lave ny statistik for hele befolkningen. Efterfølgende er der som nævnt blevet foretaget yderligere korrekturlæsning og især er København med omkring 1 mio. poster blevet rettet og forbedret. En indtastning afleveres fra indtasterne for hvert enkelt sogn som en 'Paradox-fil'. Disse filer lægges derefter ind i MSSQL-database. Denne database opdateres regelmæssigt, når der kommer nye data ind, og når eksisterende data er blevet korrekturlæst. Der findes to udgaver af denne database: en til forskningsbrug mm. og en udgave, der anvendes til søgninger via Internettet. Folketællingen 181 er derudover blevet gjort til en selvstændig database, her benævnt 1. Version, der er blevet anvendt, når data skulle standardiseres og kodes. Da denne database ikke er blevet opdateret med de mindre sogne, men dog med København, blev der til brug for denne undersøgelse lavet endnu en database med Folketællingen 181, her benævnt 2. Version. Dette betød, at det arbejde, der var udført med standardiseringer og kodninger kunne anvendes på noget af materialet, men ikke på det, der siden dette arbejde var blevet korrekturlæst. Den nye 181-tabel har poster. Fra denne tabel blev alle med Civilstand enke/enkemand udtrukket i en ny tabel. Resultatet blev en tabel med poster. Feltet Køn : Det første, der skulle gøres, var at tilføje en kode for køn. I tilfælde var dette felt ikke udfyldt. For at kunne udfylde dette felt blev den information, der var i felterne Navn, Stilling i husstanden og undertiden også i feltet Erhverv, udnyttet. For ca. 1. af mændene kunne det tidligere arbejde udnyttes ved at linke til den anden tabel vha. felterne indtastningsnr og løbenr. Slutresultatet var, at kun for 1 poster var det ikke muligt at afgøre køn. Feltet blev derefter kodet til en numerisk værdi. Feltet : Det næste vigtige felt var feltet. Ved at benytte det arbejde der allerede var udført, lykkedes det at opdatere de fleste felter. I indtastningerne er aldersfeltet et tekstfelt, hvor alder kan være skrevet på mange måder jf. kilderne og desuden indeholde?, hvor teksten ikke kan læses. Heltalsværdien blev udtrukket fra feltet til et nyt felt, således at det er muligt at lave statistiske analyser. Sammenkædning af poster til en husstand Det vanskeligste arbejde var at tildele et husstandsnr til en husstand. Først blev der tildelt unikke husstandsnumre til hver person i tabellen med enker. Arbejdet med tildeling af husstandsnr var begyndt før denne undersøgelse, men er ikke afsluttet. Under arbejdet med indskrivning af folketællingerne er indtasterne blevet bedt om at udfylde feltet Husstands/familienr. Mange gør dette korrekt og det udnyttes på Internettet til funktionen Vis husstand. Men det bliver samtidig gjort forskelligt i de forskellige indtastninger. For at kunne lave generelle analyser er det nødvendigt at have en standard for familienummer, der er unik for hver husstand i hele folketællingen. Det arbejde, indtasterne har gjort med at tilføje et husstandsnummer, kan udnyttes men desværre ikke altid. Undertiden er der indenfor hver husstand tilføjet et løbenr til hver person i husstanden. Det medfører, at hver person mister identifikationen med den øvrige husstand. I disse tilfælde er det nødvendigt at se nærmere på data for at afgøre, hvornår en ny husstand begynder. 2

3 Dette afgøres oftest ved at se på indholdet i feltet Stilling i husstanden, da husstandsoverhovedet altid nævnes først. Desværre findes der ikke en betegnelse Husstandsoverhoved, der kan anvendes til dette. Der blev skrevet et program, der kunne søge efter nogle af de mange måder denne stilling kan angives på. Det har som sagt været meget tidskrævende og i mange situationer kan det være vanskeligt at afgøre om noget er en eller flere husstande. For eksempel: tilhører en husmoders søster den samme husstand som husmoderen eller har hun sin egen husstand, når hun er angivet som indsidder? Især tilfældene med indsiddere er vanskelige at afgøre og må undersøges individuelt. Men på grund af datamængden er dette kun sjældent overkommeligt. Det der programmæssigt knytter en husstand sammen er felterne: stednavn, husstands/familienummer og matrikel i tilknytning til feltet Stilling i husstanden. Ved at sammenkæde til 1. Version lykkedes det at få tildelt husstandsnr til 37. poster i enketabellen. Fra denne tabel lykkedes det i at tildele husstandsnr til 195. poster i 2.version-tabellen. De resterende 11. poster blev fundet, og ved hjælp af et program blev disse personer tildelt et unikt husstandsnummer, der ikke var brugt i nogen tabeller. Da dette var gjort fik de husstande, der kunne sammenkædes med enketabellen, tildelt et husstandsnummer. Det drejede sig om 212. poster. De resterende 3 poster blev fundet manuelt ved at sammenholde antallet af poster i hver indtastning. Det viste sig så, at nogle poster var duplikeret. Disse poster blev fjernet og processen gentaget endnu mere omhyggeligt. En ny tabel blev oprettet ved at udvælge alle de poster fra 2. Version, der havde fået tildelt et husstandsnummer. Ved at sammenholde antallet af husstandsnumre i denne tabel med enketabellen blev flere fejl, såsom for store husstande og for få numre opdaget. Disse fejl blev rettet manuelt. Desuden havde sammenkædningen mellem tabellerne medført nogle fejl, der skulle rettes primært manuelt/enkeltvist. Ved at sammenholde med 1. Version viste en nærmere undersøgelse, at i nogle byer var der foretaget en yderligere opslitning i husstande end det umiddelbart fremgik. Disse nye og mindre husstande blev derpå tildelt 2.versionen. I denne version blev alle enker/enkemænd tildelt en kode for at adskille dem fra de øvrige i husstanden og for at kunne opdage evt. andre fejl ved sammenkædningen. Antallet af husstandsnumre og af enker var ikke det samme, hvad det burde have været. Antallet af husstande, der havde mere end en enke blev derefter undersøgt. Der viste sig at være 3251 af denne type husstande. Resultat af ovenstående arbejde: husstande der indeholder poster. Enker: = 75% Enkemænd: = 25% Analyse af alder En nærmere analyse af aldersfordelingen afslørede, at der var 13 poster, der havde en alder mellem 1 og 13 år. Disse poster blev nærmere undersøgt og sammenlignet med de oprindelige afleverede indtastninger, der havde de samme oplysninger. Enkelte havde dog kommenteret den påfaldende lave alder. I nogle tilfælde viste undersøgelsen, at det var i feltet civilstand, at der var skrevet forkert. Disse poster blev fjernet. 3

4 Figur 1. sfordeling Antal Antal Figur 2. sfordeling Kvinder Anatl Figur 3. sfordeling Mænd Det fremgår tydeligt af Figur 1, 2 og 3, at der er en overrepræsentation af de runde aldre. Den basale statistik i Tabel 1 er fremkommet ved at beregne det gennemsnitlige antal personer i per år tiårsintervallerne omkring de runde år fra 4 til 8. Det vil sige det gennemsnitlige antal personer for hvert år i gruppen af årig, årige og årige osv. Gennemsnitstallet er derpå er sammenlignet med det faktiske antal personer, der har fået tildelt det runde år. Ses der på 'alle', er der for eksempel i alt 3446 personer i intervallet år, 583 af disse er angivet til 4 år. Det vil altså sige, at de 4 årige udgør 169 pct. af gennemsnittet på 345 personer. For hvert tiårsinterval 4

5 angives således det runde års procent af gennemsnittet. I de sidste kolonner er opgørelsen opdelt på mænd og kvinder. Tabel 1. Overrepræsentation af personer med runde år i forhold gennemsnittet i tiårsintervaller Begge køn Mænd Kvinder Pct. af Pct. af Pct. af gennemsnittet gennemsnittet gennemsnittet % 4 162% 4 172% % 5 147% 5 18% % 6 159% 6 192% 7 2 % 7 189% 7 25% 8 22% 8 186% 8 233% En sammenligning af denne aldersfordeling med de tal, der er fundet af Hans Christian Johansen 3 viser, at til trods for at han også har fundet en overrepræsentation af aldre omkring 5- og 1-år, er der en hel anderledes overrepræsentation for enkestandens vedkommende. Der er tale om meget lidt nøjagtighed og/eller interesse for denne gruppe. Hans Christian Johansen har vist, at overrepræsentationen omkring runde aldre stiger med højere alder, og det bekræftes af denne undersøgelse. Det kan desuden vises, at tendensen er endnu stærkere udtalt for kvinder end for mænd. Alle personer, der havde en alder over 1 år er blevet undersøgt nøjere. Mange viste sig at være fejlskrivninger og fejllæsninger, men der er dog folk med en høj alder, hvilket fremgår af nedenstående husstand (boksen er kopi fra Dansk Demografisk Database Samtlige personer i husstanden Holbæk, Ods, Faarevejle, Faareveile Bye,,, 2, FT-181 Der vises flg. felter: Navn,, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv, Fødested Niels Nielsen, 45, Gift, Mand, Huusmand med jord, Marie Pedersdatter, 56, Gift, Hans kone, Bodil Nielsdatter, 8, Ugift, Deres barn, Ewen Larsen, 15, Enkemand, Gl mand, Lever af almisse af sognet, En analyse af aldersfordelingen viser, at 65% af kvinderne er fra 6 år og 69% af mændene er fra 6 år og frem. Dette understreger selvfølgelig, at risikoen for at blive enke/enkemand stiger med alderen, men afspejler desuden det faktum, at når en ægtefælle til en yngre person døde, giftede denne person sig hurtigt igen. Især hvis de havde en gård eller lignende, der skulle passes. 3 I blandt andet Metode & Data, nr. 84, p. 17 5

6 Analyse af husstandsfordelingen Formålet med denne analyse var at undersøge hvilken type husstand, enkestanden levede i. Boede de alene eller sammen med andre? Da vi endnu ikke er færdige med arbejdet med Folketællingen 181 er det ikke muligt at sammenligne husstandsfordelingen for enkestanden med husstandsfordelingen for befolkningen under et. I denne artikel foretages alene undersøgelser af enkestandens husstandsfordeling i hele landet og fordelt på de tre regioner: København, købstæderne og landdistrikterne. Figur 4. Husstandsfordeling - hele landet Antal husstande Antal personer i husstand Når man ser på Figur 4 kan det ses, at den mest udbredte husstandsstørrelse bestod af 3 eller 4 personer: 5.92 husstande bestod af tre personer, 5.88 bestod af 4 personer. 51% af husstandene omfattede 2-5 personer. For hele landet gælder, at husstande er husstande, hvor en enke/enkemand levede alene. Det svarer til 11% af husstandene i denne undersøgelse. Et stort spørgsmål indenfor dette emne er fortolkningen af husstandsbegrebet i institutioner. Nogle husstande omfatter mere end 2 personer men en nærmere granskning af disse husstande viser, at de er hospitaler. Ud fra folketællingens oplysninger kan det ikke afgøres om en person i et hospital var del af en husstand et andet sted udenfor hospitalet eller om vedkommende boede fast på hospitalet og på den måde blev forsørget. Hvis det sidste er tilfældet: er de så alle del af den samme husholdning eller er hver person at betragte som sin egen husstand? I denne undersøgelse bliver alle fra det samme hospital betragtet som en hustand, da de alle bor og spiser det samme sted. Udover at se på husstandsfordelingen indenfor enkestanden generelt er der lavet analyser for de tre tidligere omtalte geografiske opdelinger. Dette har kunnet lade sig gøre, fordi alle koderne for hvert sogn er tilføjet en kode for en af de tre regioner. Ved at sammenkæde til denne tabel har det været muligt at lave disse analyser. 6

7 Figur 5. Husstandsfordeling - København Antal husstande Antal personer i en husstand Antallet af husstande i København med en enke/enkemand var Resultatet for København viser tydeligt (jævnfør Figur 5), at den mest udbredte husstandsstørrelse var på en person husstande svarende til 25% af husstandene var kun på en person. 99 husstande svarende til 15% bestod af to personer: en enke/enkemand og endnu en person. Men det er også i København, at man kan finde de største husstande. Som nævnt ovenfor er disse alle hospitaler (eller tugthuse) med 2-3 personer. Figur 6. Husstandsfordeling - købstæder Antal husstande Antal personer i en husstand Antallet af husstande i denne region var I købstæderne var den mest udbredte husstandsstørrelse 3 personer (17%), men næsten lige så mange var på to personer, nemlig 16%. I købstæderne var der også store husstande på omkring 1 personer, men også her drejer det sig om hospitaler. Antallet af enker, der boede alene, var i købstæderne 464 svarende til 9%. 7

8 Figur 7. Husstandsfordeling - landdistrikter Antal husstande Antal personer i en husstand Antallet af husstande i landdistrikterne er langt det største: 33.7 (jævnfør Figur 7), da langt den største del af befolkningen levede i landdistrikterne. Generelt er husstandene her større og der er en mere jævn fordeling af husstandene omfattede 4 personer svarende til 13% og husstande havde 5 personer også 13%. Der var tillige et stort antal husstande på 1 33 personer; det skyldes de mange godser og store landejendomme. I landdistrikterne boede enker/enkemænd alene. Det svarer til 9 % ligesom i købstæderne. Kort om Fattigdomslovgivningen For at forstå vilkårene for enkestanden vil der her blive givet en kort orientering om lovgivningen vedrørende fattige og fattighjælpen. I 178 kom der en lov om fattighjælp. Denne lov blev revideret i 173 og var i kraft indtil en ny revideret lov blev vedtaget i 182/3. I loven fra 173 blev der skelnet mellem værdigt og uværdigt trængende. De værdigt trængende var folk, der ikke var i stand til at arbejde på grund af alder eller invaliditet. Hvert sogn skulle tage sig af sine egne fattige, og tiggeri fra folk der ikke hørte til sognet, var forbudt. Der var indført en særlig skat, der skulle betale for hjælpen til de fattige. Understøttelsen kunne blive givet som mad, idet de fattige cirkulerede mellem gårdene i sognet ifølge en tilrettelagt plan. Den lokale præst skulle overvåge, at skatten til de fattige blev betalt og at der blev sørget for de fattige. Dette var en vanskelig opgave, da der ofte var stor modstand mod, at der skulle lovgives særligt for de fattige. Man foretrak at hjælpe på frivillig basis som velgørenhed. Tiggeri fra uværdigt trængende ophørte dog ikke med vedtagelsen af lovene. Gentagne gange blev tiggeri forbudt uden at det hjalp. Værdigt trængende kunne derimod få tilladelse til at tigge og i undersøgelsen af erhvervsfordelingen er der 16 personer, der er opført som værende tiggere. Nogle af de gamle og svagelige personer blev anbragt på hospitaler og de, der var i stand til at arbejde men ikke gjorde det (sandsynligvis på grund af arbejdsløshed) blev anbragt i tugt-,rasp- og forbedringshuse. Disse institutioner fandtes dog ikke i landdistrikterne og der var også i byerne for få af dem til at løse problemerne med arbejdsløshed. Gårdmænd havde ofte bedre muligheder for at sikre sig i alderdommen. De kunne lave aftægtsaftaler med de nye ejere af gården og få aftægt på deres egen tidligere gård. De nye ejere var ofte enten et af deres egne børn men det kunne også være helt nye ejere, der var villige til at indgå en aftægtsaftale med de tidligere ejere. Disse aftægtsaftaler specificerer til mindste detalje, hvor meget og hvad der skulle ydes i aftægt. 8

9 Beskæftigelse Angivelsen af en persons beskæftigelse kan udtrykkes på mange måder. I enkestanden var der alene tale om forskellige typer beskæftigelse eller rettere der var benyttet dette antal måder at angive en beskæftigelse på. De fleste er dog variationer af stavemåde eller udtryksmåde. Blot det at oplyse at en person fik almisse kunne udtrykkes på 1.55 måder. At være en form for pensionist kunne angives på 322 måder (og der er tale om en gruppe på blot 72 personer). Som omtalt i begyndelsen kan HISCO koderne ikke anvendes på enkestanden og der er i stedet for anvendt de koder, der er introduceret i 1.version af Folketællingen 181. Oplysningen om en persons erhverv kan findes både i feltet Erhverv men også i feltet Stilling i husstanden. Arbejdet med at standardisere disse felter har også været anvendt ved kodningen af feltet Køn. Da arbejdet med at bestemme og kode de to felter var afsluttet manglede personer at få tildelt en erhvervskode. Det skyldtes oftest, at der ikke var angivet noget overhovedet om deres erhverv eller indtægtsforhold. Kodningen og standardiseringen resulterede i en reduktion af erhvervstyper til blot 22 forskellige. Nedenfor kan resultatet ses i Tabel 2 for hele gruppen og i Figur 8, der opgjort for hvert køn (hvor dog kun for de 1 hyppigste erhverv er medtaget). Uden standardiseringen og kodningen ville det ikke have været muligt at lave disse tabeller selvom det medfører, at der mistes noget information. Især hvor det drejer sig om en population som enkestanden, hvor en meget stor andel er uden almindelig beskæftigelse, men overlever på anden vis. Men ved ikke at have brugt vore egne koder og kun anvendt HISCO ville de fleste fra denne gruppe være blevet anbragt i den samme kategori. Ved at se nærmere på tallene fremgår det, at de 1 mest almindelige erhverv dækkede 76% af gruppens erhvervstyper og 2% dækkede 89,5%. Tabel 2. De 2 mest almindelige erhverv for enker Antal Kode Erhverv Andel Almisselem 25,17% Aftægtsfolk 12,64% Opholdende 6,71% Gaardbeboer 6,27% Husmand med Jord 5,43% Spinder 5,31% Inderste 5,4% Pensionist 3,95% Daglejer 2,78% Husmand uden Jord 2,65% Tjenestefolk 2,36% Fattig 1,98% Logerende 1,84% Bonde 1,66% Væver 1,11% Syerske 1,2% Lever af Haandarbejde 1,2% Lever af sine Midler,89% Skrædder,66% Husholderske,52% Husmoder,5% 9

10 Figur 8. Andelen af 1 mest udbredte erhverv fordelt på mænd og kvinder 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Aftægtsfolk Almisselem Gaardbeboer Husmand med Jord Opholdende Bonde Tjenestefolk Inderste Daglejer Husmand uden Jord Pensionist Spinder Væver Kvinder Mænd Som det kan ses af oversigten er mange af erhvervene ikke egentlige erhverv, men mere at opfatte som en måde at bo på. At være f.eks. indsidder eller logerende kan ikke betegnes som værende et erhverv. Men det er den eneste oplysning der findes i folketællingen om mange personers erhverv for denne gruppes vedkommende. Denne 'beskæftigelse' er angivet for 12% af personerne. Den store proportion af kvinder i materialet afspejler sig tydeligt i erhvervsfordelingen.. Det er for eksempel forklaringen på, at 'erhvervet' almisselem er det mest udbredte erhverv. 29% af kvinderne var almisselemmer mod kun 14% af mændene. For kvindernes vedkommende var kun 12% på aftægt mod mændenes 15%. For kvinderne dækker de 1 hyppigste erhverv 8% af de anvendte erhvervstyper. Dette betyder, at kvinderne havde færre slags erhverv: 118 forskellige typer erhverv sammenlignet med mændenes 191 erhvervstyper. For mændene dækker de 1 hyppigste erhverv kun 15% af de anvendte erhvervstyper. Figur 9, 1, 11 og 12 angiver aldersfordelingen for de mest udbredte erhvervstyper. Figur 9. sfordeling - Aftægtsfolk Antal pr alder

11 Figur. 1 sfordeling - Gårdbeboer Antal pr alder Figur 11. sfordeling for almisselemmer 7 6 Antal pr alder

12 Figur 12. sfordeling tjenestefolk Antal pr alder For yderliggere at belyse forholdene for enkestanden er der udarbejdet analyser af beskæftigelsestyperne i de tre geografiske områder og desuden er resultatet sammenholdt med køn. Resultaterne af disse analyser fremgår af Tabel 3, 4 og 5. Tabel 3. Erhvervsfordeling København Alle Mænd Kvinder Antal Erhverv Andel Antal Erhverv Andel Antal Erhverv Andel 1299 Almisselem 43,23% 169 Almisselem 31,77% 113 Almisselem 45,69% 42 Pensionist 13,38% 87 Arbejdsmand 16,35% 327 Pensionist 13,22% 215 Spinder 7,15% 75 Pensionist 14,1% 27 Spinder 8,37% 158 Fattig 5,26% 69 Tømrer 12,97% 149 Fattig 6,3% 143 Syerske 4,76% 48 Skomager 9,2% 142 Syerske 5,74% 16 Tjenestefolk 3,53% 45 Skrædder 8,46% 16 Tjenestefolk 4,29% 11 Vaskekone 3,36% 9 Fattig 1,69% 11 Vaskekone 4,8% 96 Lever af sine 3,19% 9 Lever af sine 1,69% 87 Lever af sine 3,52% Midler Midler Midler 87 Arbejdsmand 2,9% 8 Spinder 1,5% 53 Opvartningsko 2,14% ne 69 Skomager 2,3% 7 Logerende 1,32% 52 Husholderske 2,1% 69 Tømrer 2,3% 5 Kromand,94% 49 Logerende 1,98% 56 Logerende 1,86% 1 Syerske,19% 4 Kromand 1,62% 54 Skrædder 1,8% 21 Skomager,85% 53 Opvartningsko 1,76% 9 Skrædder,36% ne 52 Husholderske 1,73% 45 Kromand 1,5% Tabel 4. Erhvervsfordeling Købstæder Alle Andel Mænd Kvinder Antal Erhverv Antal Erhverv Andel Antal Erhverv Andel 898 Almisselem 2,73% 9 Almisselem 9,72% 763 Almisselem 23,% 12

13 527 Spinder 12,17% 61 Pensionist 6,59% 525 Spinder 15,82% 386 Pensionist 8,91% 59 Købmand 6,37% 313 Pensionist 9,43% 291 Logerende 6,72% 58 Daglejer 6,26% 236 Logerende 7,11% 265 Fattig 6,12% 55 Logerende 5,94% 228 Fattig 6,87% 22 Lever af Haandarbejde 5,8% 35 Skomager 3,78% 219 Lever af Haandarbejde 6,6% 162 Daglejer 3,74% 33 Fattig 3,56% 117 Syerske 3,53% 144 Lever af sine Midler 3,32% 27 Lever af sine Midler 2,92% 115 Lever af sine Midler 3,47% 118 Syerske 2,72% 27 Skrædder 2,92% 12 Daglejer 3,7% 13 Aftægtsfolk 2,38% 23 Snedker 2,48% 93 Aftægtsfolk 2,8% 13 Opholdende 2,38% 21 Tjenestefolk 2,27% 81 Opholdende 2,44% 93 Tjenestefolk 2,15% 18 Jordbruger 1,94% 7 Tjenestefolk 2,11% 67 Købmand 1,55% 18 Opholdende 1,94% 4 Betler 1,21% 51 Jordbruger 1,18% 16 Tømrer 1,73% 33 Jordbruger,99% 46 Betler 1,6% 15 Murer 1,62% 33 Vaskekone,99% 46 Skomager 1,6% 12 Tjenestekarl 1,3% 32 Væver,96% 39 Skrædder,9% 11 Matros 1,19% 28 Kromand,84% 39 Væver,9% 1 Arbejdsmand 1,8% 24 Jordemoder,72% 37 Kromand,85% 1 Fisker 1,8% 22 Husholderske,66% 36 Vaskekone,83% 9 Aftægtsfolk,97% 21 Bager,63% 28 Uforståelig,65% 9 Brændevinsbrænder,97% 2 Uforståelig,6% Tabel 5. Erhversfordeling - Landsogne Alle Mænd Kvinder Antal Erhverv Andel Antal Erhverv Andel Antal Erhverv Andel 691 Almisselem 24% 1236 Aftægtsfolk 17% 5123 Almisselem 28% 459 Aftægtsfolk 16% 921 Almisselem 13% 282 Aftægtsfolk 15% 216 Opholdende 8% 785 Gaardbeboer 11% 1544 Opholdende 8% 263 Gaardbeboer 8% 622 Husmand med 9% 1316 Inderste 7% Jord 1789 Husmand med Jord 7% 548 Opholdende 8% 1272 Gaardbeboer 7% 1658 Inderste 6% 43 Bonde 6% 1163 Husmand med 6% Jord 18 Spinder 4% 377 Tjenestefolk 5% 13 Spinder 5% 874 Husmand uden 3% 321 Inderste 5% 656 Husmand uden 4% Jord Jord 754 Daglejer 3% 312 Daglejer 4% 435 Daglejer 2% 577 Tjenestefolk 2% 217 Husmand uden 3% 413 Pensionist 2% Jord 544 Bonde 2% 94 Pensionist 1% 29 Væver 2% For Københavns vedkommende viste det sig, at der i alt kun var 16 forskellige erhvervskategorier hvoraf mændene endda var fordelt på kun 12 kategorier. I købstæderne var der tale om 157 forskellige erhvervskategorier. Mændene var fordelt på 128 forskellige erhverv og kvinderne på 89 forskellige erhvervstyper. Figurerne viser, at erhvervsfordelingen for mænd er mere jævn end for kvinder: de 1 hyppigste erhverv dækker for 51% af mændene hvorimod de 1 hyppigste erhverv dækker 81% af kvinderne. I landdistrikterne dækker de 1 mest udbredte kategorier 82% af personerne, men her gælder det igen, at mændene har større variation i deres erhvervsmuligheder. 13

14 Da flertallet i denne undersøgelse udgøres af kvinder er deres erhvervsvalg/erhvervsmulighed bestemmende for det generelle mønster og det har derfor været vigtigt, at skelne mellem kønnene ved beskrivelsen af erhverv og øvrige forhold. Konklusion Ovenstående gennemgang viser, at det er muligt at finde mange detaljer og megen information om forskellige grupper i folketællingen. Der er stadig meget tilbage at analysere og det vil forhåbentligt også ske. I det foregående er vist nogle af de hidtil opnåede resultater og nogle af disse kan stadig undersøges endnu mere detaljeret. De væsentligste resultater, af hvad der nu er opnået, kan sammenfattes i nedenstående fem punkter. Andelen af enker og enkemænd udgjorde personer svarende til 5,25 pct. af hele befolkningen. Flertallet i denne gruppe udgjordes af enker: 75 pct. En mulig forklaring kan være, at det var sværere for enker at blive gift igen end det var for enkemænd. Resultatet fra analysen af aldersfordelingen viser, at majoriteten var fra 6 år og opefter. Dette er næsten det samme for begge køn. Men når det drejer sig om fordelingen mellem kønnene for alderen 4 år og derunder er der store kønsforskelle. I denne gruppe var der dobbelt så mange mænd som kvinder: 12 pct. mænd i forhold til 6 pct. kvinder. En sandsynlig årsag er de mange kvinder, der døde i barselsseng. Analysen af husstandsfordelingen viser, at 11 pct. af enker/enkemænd boede alene. Det viser også, at fletallet ikke boede alene men enten sammen med slægtningen eller i store husstande som det for eksempel gælder for tjenestefolks vedkommende. Det er måske ikke overraskende at det største antal personer i husstande på 1 fandtes i København: 25 pct. mod 11 pct. i resten af landet. Det har endnu ikke været muligt at lave en undersøgelse af erhvervstypen for husstandsoverhovedet i disse husstande, hvor der er enker/enkemænd og det har endnu ikke været muligt at undersøge, hvor ofte en enke/enkemand var husstandsoverhoved - når der var mere end 1 person i husstanden. Krydstabuleringerne mellem alder og erhverv og mellem køn og erhverv og geografisk område viser store forskelle geografisk og mellem kønnene. Som nævnt tidligere, har overvægten af kvinder stor indflydelse på undersøgelsesresultatet. I byerne levede størstedelen af både mænd og kvinder af almisser men i landdistrikterne, hvor fletallet boede, var der flere mænd på aftægt end der var mænd, der levede af almisse. Den generelle konklusion på undersøgelsen er, at der var store forskelle imellem kønnene: mænd giftede sig hurtigere igen, når en ægtefælle var død og de var generelt bedre stillede end kvinderne. Men ikke overraskende var en stor del i denne gruppe fattige og havde svært ved at klare sig. På den anden side beholdt mange i denne gruppe deres erhverv til en meget høj alder - og det var nødvendigt, da der ikke fandtes en generel pensionsordning eller andet til deres forsørgelse. 14

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Folketælling Lourup 1

Folketælling Lourup 1 Folketælling Lourup 1787 Familie: alder: husstand: ægtestand erhverv: 1. Niels Nielsen 50 husbond 2. ægteskab landbrug, gårdbeboer An Madsdatter 40 madmoder 1. -------- Niels Nielsen 20 børn af 1. ugift

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat

Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat Til legatets brug Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat For at komme i betragtning til legatet skal De have bopæl i Rønne og have haft sådan bopæl i 5 år. Rønne er det område, der inden

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Slægten fra Gyldenholm

Slægten fra Gyldenholm Slægten fra Gyldenholm 1. generation Gyldenholms stuehus Gyldenholms gårdsplads 1. Jens Madsen; 1,2 I Asnæs by lå vest for den gamle kirkegård en gård, som beboedes af Niels Jensen og hans hustru Else

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

EU-Supply. Elektronisk udbudssystem Quick Guide. Leverandør

EU-Supply. Elektronisk udbudssystem Quick Guide. Leverandør EU-Supply Elektronisk udbudssystem Quick Guide Leverandør Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 1.1 Brugen af systemet:... 3 1.2 Proces ved deltagelse i udbud via en offentliggjort annonce... 4 2. Svar

Læs mere

FT 1845 og 1855 Helved/Notmark sogn Ægte- Fødsels- Bolig Nr Navn stand dag år Alder Fødested Stilling Erhverv

FT 1845 og 1855 Helved/Notmark sogn Ægte- Fødsels- Bolig Nr Navn stand dag år Alder Fødested Stilling Erhverv boelsted 1 Peter Matzen G 04.07 1815 30 Helved husfader boelsmand nr 1a 2 Catharina Marie Køx G 07.08 1815 30 Katry husmoder hans kone 3 Peter Matzen U 21.07 1839 6 Helved søn 4 Jørgen Matzen U 01.11 1841

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Kvik-guide: Sådan opretter du en bruger

Kvik-guide: Sådan opretter du en bruger Kvik-guide: Sådan opretter du en bruger Denne guide henvender sig til brugere, der er oprettet med en administrator- eller superbrugeradgang, og som har brug for at oprette andre brugere med tilknytning

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Huskeliste Telefon/Internetaflæsning

Huskeliste Telefon/Internetaflæsning Da aflæsning af vandmåleren med Telefon/Internet normalt kun foretages en gang om året, kan det være svært at huske alle detaljer i arbejdsgangen med systemet. Med tiden er Rambøll FAS og Telefon/Internet

Læs mere

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows.

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows. Indledning PC-AXIS for Windows er et talbehandlingsprogram, der kan håndtere store mængder statistisk materiale. PC-AXIS giver mulighed for at arbejde videre med det statistiske materiale i egne programmer

Læs mere

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g Folketælling 13 februar 1803 Ketting sogn renskrevet og påført født årstal og fødelsesdato eller daabsdato af Ditlev Duus Guderup angivet alder er efter folketællingen husnr samtlige personers navn køn

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM

VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM April 2015 Version 01 2015 VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM 1. Årets gang i friplads... 3 2. Adgang til Eunomia... 3 3. Forældreansøgninger... 4 3.1. Ansøgningsskemaer til forældrene... 4 3.2. Fordelingsnøgler...

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie.

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke Christiane Christensdatter. født 28-2 1823 i Odense. Skt. Knud Kirkebog 1822-27, opslag

Læs mere

Sådan bruges budget 2011 i økonomiportalen

Sådan bruges budget 2011 i økonomiportalen Sådan bruges budget 2011 i økonomiportalen Version 1.0 02-05-2010 Udarbejdet af Brandsoft. 1 Før man kan bruge økonomiportalen, skal man have et kasse nr. og en adgangskode. Det er provstiet, der udleverer

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 3456.78 123456 TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 30. juli 2015 Indhold Indledning Side 3 Sådan kommer du i gang Side 4 Oprette nye varer Side 5 Ændre eksisterende

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003 Økonomi- og Erhvervsministeriets Ligestillingsrapport November 2003 Revideret januar 2004 1 1. Indledning Det fremgår af Ligestillingslovens 5, at alle ministerier samt statslige institutioner og virksomheder

Læs mere

Til boligorganisationer og administrationsfællesskaber

Til boligorganisationer og administrationsfællesskaber LANDSBYGGEFONDEN Orientering om indhold og dataoverførsel til boligportalen Danmarkbolig.dk Til boligorganisationer og administrationsfællesskaber November 2007 Indledning... 2 Den boligsøgendes muligheder...

Læs mere

Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning

Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning Version 1.1 10/08/2008 Indhold Indledning...1 Åbningsside...2 Login...5 Leder Info...5 Oprettelse af indhold...5 Oprettelse af artikel...5 Gem artikel...11 Hvem

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Tlf. +45 7027 1699 Fax + 45 7027 1899

Tlf. +45 7027 1699 Fax + 45 7027 1899 Firmaordninger I firmaoversigten kan du holde styr på dit kundekartotek samt disses bookinger. Der kan desuden oprettes andre firmaer end dit eget. Herved kan der udbydes særlige ydelser på med egne arbejdstider.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

1. Web-løsningen for arbejdsgivere

1. Web-løsningen for arbejdsgivere 1. Web-løsningen for arbejdsgivere 1.1 Web-løsningen Den etablerede Web-løsning giver mulighed for, at man som arbejdsgiver via Internettet kan foretage indberetning af månedsredegørelser til Skattedirektoratet.

Læs mere

Vejledning til registrering af virksomheder og personer (effekter) Projektrapporteringsværktøj - PRV

Vejledning til registrering af virksomheder og personer (effekter) Projektrapporteringsværktøj - PRV Vejledning til registrering af virksomheder og personer (effekter) Projektrapporteringsværktøj - PRV Registrering af virksomheder og personer Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora ønsker at styrke

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

BRUGERMANUAL FOR KLUBKOORDINATORER. Version 2.0

BRUGERMANUAL FOR KLUBKOORDINATORER. Version 2.0 BRUGERMANUAL FOR KLUBKOORDINATORER Version 2.0 Login Du skal vælge den klub som du tilhøre og dernæst indtaste din kode i feltet: Password. Regionsgolf-Danmark Administration Når du er logget ind i system

Læs mere

Efteruddannelseskataloget

Efteruddannelseskataloget Efteruddannelseskataloget Vejledning til indtastning Version 8.6 UNI C oktober 2013 Efteruddannelseskataloget UNI C Version 8.6 Af Henrik Borck Larsen og Anne-Marie Pedersen Indhold 1 Indledning... 1 1.1

Læs mere

Pensioneringsprocessen/Statens Administration

Pensioneringsprocessen/Statens Administration PENSAB Pensioneringsprocessen/Statens Administration Indhold 1. Overblik over den samlede proces... 2 2. Tildel pensionssag... 3 2.1 Søg i listen [Pensionssager]... 5 2.2 Tildel sag... 5 2.3 Afgiv sag...

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database Kursusbeskrivelse Oprettelse af en Access-database Som eksempel på en Access-database oprettes en simpelt system til administration af kurser. Access-databasen skal indeholde: et instruktørkartotek et

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Patient Database - Manual

Patient Database - Manual Patient Database - Manual Side 1 af 36 Adgang til systemet... 4 Glemt brugernavn og kode... 4 Opret projekt (kun System Administrator)... 6 Klik på NYT PROJEKT -knappen øverst til venstre.... 6 Udfyld

Læs mere

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Køreplan for indberetning af regnskab og budget til provstiet.... 2 Hvordan indberettes regnskab 2008 og budget

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynets indberetningssystem Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynet - 2. udgave oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 2 FORUDSÆTNINGER... 3 3 TRIN FOR TRIN... 4 3.1 Hent

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY Udtalelse 12/05 fra den fælles kontrolinstans for Europol om Europols anmeldelse af behandling af personoplysninger: Arbejdstider/flekstid/overarbejde/rådighedstjeneste/skifteholdstjeneste

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

GUIDE Oprettelse og administration af Stævne annoncer og tilmeldinger på Staevner.dk

GUIDE Oprettelse og administration af Stævne annoncer og tilmeldinger på Staevner.dk GUIDE Oprettelse og administration af Stævne annoncer og tilmeldinger på Staevner.dk 02. april 2009 1 Staevner.dk Log ind Brug den nye log ind boks øverst på siden til at logge ind på siden. Bruger navn/email

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Arbejd videre med statistik

Arbejd videre med statistik Danmarks Statistik databanker@dst.dk Arbejd videre med statistik Vejledning i PC-AXIS og Statistikbanken Danmarks Statistik juni 2003 1 www.dst.dk www.statistikbanken.dk Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Hvilke maskiner kan komme med på nettet.

Hvilke maskiner kan komme med på nettet. Maskiner på DMiBrugt Det er muligt at få både nye og brugte maskiner med på DMiBrugt. Der dannes en xml fil der overføres til DMiBrugt, som så opdaterer deres internet side over maskiner til salg. Hvilke

Læs mere

TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND ADGANGSKODE

TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND ADGANGSKODE TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND Testportalen befinder sig på internetadressen http://www.testportal.hogrefe.dk/default.aspx. På denne adresse mødes man af ovenstående skærmbillede. Indtast her dit

Læs mere