Skole madens mange muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skole madens mange muligheder"

Transkript

1 Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler

2

3 Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også en unik mulighed for at fremme elevernes maddannelse, ernæringsforståelse og råvarekendskab, udvikle deres smagssans og give dem mulighed for at opnå sundere og mere varierede madvaner - nu og på sigt. Skolemadsteamet i Københavns Madhus har i samarbejde med dagligdagens eksperter fra madskoler i København udviklet denne mad- og måltidsguide til madskoler. Guiden opfordrer til refleksion og handling ved at stille spørgsmål til skolens arbejde med maden og måltiderne. Skolemad er i dag en naturlig og integreret del af skolens hverdag på mange skoler i København. Denne guide er udviklet, fordi flere madskoler er klar til at udvikle deres arbejde med skolemaden og arbejde videre med de mange muligheder, der ligger i at have skolemad på skolen. Skolens arbejde med mad og måltider kan knyttes til skolens skolemad, men arbejdet med mad og måltider kan række langt ud over skolemaden, hvis man tænker det ind i skolens fag og temauger og inddrager eleverne i arbejdet. Guidens opbygning Guiden er inddelt i emnerne Ansvar og arbejdsglæde, Kulinarisk kvalitet, Rå varekvalitet, Den rette mad, Respekt for måltidet og Mad på skemaet. Under hvert emne, er der formuleret en række spørgsmål, der er tænkt som inspiration til dialog om jeres praksis. Svarene skal I selv finde. Spørgsmålene henvender sig til køkkenet og/eller madudvalget. Alle spørgsmål kan med fordel også tages op i forbindelse med andre begivenheder; lærermøder, temamøder eller på et skolebestyrelsesmøde. God fornøjelse med skolemadens mange muligheder! Skolemadsteamet, Københavns Madhus 3

4 1. Ansvar og arbejdsglæde At være madskole og at ville udvikle en god måltidskultur på skolen, går på tværs af faggrupper og kræver involvering af og samarbejde mellem køkken, pædagogiske personale, ledelse og elever. Vi anbefaler, at I etablerer et madudvalg, hvor repræsentanter fra køkkenet, lærergruppen, ledelsen og eleverne deltager. Et tværfagligt madudvalg skal være med til at skabe fælles fodslag og understøtte respekten for jeres forskellige fagligheder og respekten for elevernes holdninger. Elever såvel som køkkenpersonale, lærere og ledelse motiveres i højere grad til arbejdet med mad og måltider, når de er repræsenteret i et sådan udvalg. Det kan være madudvalgets første opgave at vælge og prioritere, om I ønsker at arbejde med flere emner i dette materiale eller om I vil prioritere rækkefølgen. Det er en god idé at tage afsæt i det, I mener, der allerede fungerer hos jer, og finde frem til, hvilke områder I gerne vil udvikle. 4

5 Spørgsmål til madudvalget Fælles fodslag Hvilke mål har vi som madskole? Hvilke mål har vi for madudvalgets arbejde? Er skolens måltider undervisning eller pause? Er det skolens ansvar, at eleverne spiser frokost? Hvilke områder indenfor skolemaden fungerer godt, og hvilke områder vil vi gerne styrke? Samarbejde på tværs Hvordan opnår køkkenet og det pædagogiske personale en bedre forståelse for hinandens arbejde? Hvordan informerer og kommunikerer vi om madudvalgets arbejde og beslutninger på skolen og overfor forældre? Deltager køkkenet på skolens fælles personalemøder og hvor ofte? Hvordan er skolens mad og måltider en fast del af dagsordenen på team- og lærermøder? Hvordan giver vi feedback på maden til køkkenet? Hvordan kan ledelsen være med til at prioritere den tid, hvor der arbejdes med mad og måltider? Kan madudvalget indgå i skolens budgetramme som en tværfaglig indsats, særlig indsats eller et særligt tema? Kompetenceudvikling Hvilke kompetencer kunne vi tænke os at prioritere og få tilført for at udvikle vores måltidskultur og for at nå vores mål? Hvordan arbejder vi med kompetenceudvikling i køkkenet? Hvordan arbejder vi med kompetenceudvikling af det pædagogiske personale? Hvordan prioriterer vi køkkenets og madudvalgets deltagelse på kurser? Hvilke andre værktøjer kan vi drage nytte af for at kvalificere vores måltidspædagogiske tilgang fx kollegial sparring eller besøg på andre skoler? 5

6 2. Kulinarisk kvalitet Kulinarisk kvalitet er et udtryk for summen af de sanseoplevelser, som måltidet tilbyder. Ønsker I at fokusere på udvikling af børnenes forståelse for råvarer, mad og måltider, forudsætter det at I som personalegruppe finder frem til, hvordan I inddrager børnene på måder, der giver dem kendskab til en stor mangfoldighed af retter, smage, dufte, farver og konsistenser. Dette arbejde kan naturligt foregå i køkkenet, ved måltidet eller i undervisningen. Spørgsmål til køkkenet Hvordan bruger vi de fem grundsmage (salt, sødt, surt, bittert og umami) i tilberedningen af maden? Hvordan arbejder vi for at skabe variation i smag, farver og konsistens i maden? Hvorfor inddrager vi eleverne i tilberedning af maden? Hvordan kan eleverne inddrages, så de altid indgår i tilsmagning af maden? Hvor stor indflydelse skal elevernes smagsløg have på det endelige resultat? Hvordan har vi fokus på en indbydende anretning af maden? 6

7 Spørgsmål til madudvalget Hvilke mål for elevernes læring ønsker vi, at arbejdet med kulinarisk kvalitet skal bidrage med ift. børnenes maddannelse, lyst og mod til at smage nyt? Hvordan arbejder vi for, at eleverne lærer at smage, og sætte ord på det de smager? Hvordan kan vi være med til at sikre, at eleverne udvikler sig smagsmæssigt? Hvilke aktiviteter omkring smag kan vi lave med børnene, udover selve måltiderne? Hvordan kan vi som pædagogisk personale støtte op, når børnene introduceres for nye retter eller råvarer? Hvordan evaluerer vi på madens anretning, udseende, variation og smag? sødt balancerer syre syre balancerer sødt syre balancerer salt salt balancerer syre sødt balancerer b bittert balancere balancerer salt balancerer syre sødt balancerer bittert bittert balancerer sødt umami fremmer salt salt fremmer umami 7

8 3. Rå varekvalitet Rå varekvalitet er i to ord, da det dækker over råvarer såvel som forarbejdede varer. God råvarekvalitet er et godt udgangspunkt for dejlig mad på tallerkenen. Det er jer som køkkenansvarlige, der vælger råvarerne og tager stilling til friskhed, sæson, variation og økologi. Hvis skolen ønsker at fokusere på elevernes udvikling af maddannelse forudsætter det, at I som personalegruppe finder frem til, hvordan I inddrager eleverne på måder, der giver dem kendskab til en mangfoldighed af råvarer, og viden om madens vej fra jord til bord. Dette arbejde kan med fordel foregå i køkkenet, ved måltiderne eller i undervisningen. 8

9 Spørgsmål til køkkenet Hvordan afspejler vores menuplan sæsonen? Hvilke overvejelser ligger bag vores råvareindkøb i forhold til; friskhed, sæson, lokalt, økologisk? Hvordan skaber vi størst mulig variation i; sorter og typer af frugt og grønt (f. eks. æbler og kartofler), kødtyper, udskæringer, fiskearter? Hvordan sikrer vi, at vi er klædt på til at tale om råvarer med eleverne og hvordan foregår det? Hvordan arbejder vi med at lade eleverne se og smage på forskellige råvarer? Hvordan lærer vi bedst eleverne om råvarernes oprindelse? Hvilken viden og indsigt har vi om den økonomiske budgetramme for maden? Spørgsmål til madudvalget Hvilke mål for børnenes læring bidrager arbejdet med råvarekvalitet til? Eksempler: Hvornår er jordbær i sæson? Kan rødbeder have forskellige farver og mønstre? Hvordan kan det pædagogiske personale bidrage til børnenes råvarekendskab og viden om fra jord til bord? Hvordan kan eleverne møde forskellige råvarer i løbet af skoletiden? Hvordan kan eleverne møde historier om de råvarer der anvendes til skolens måltider? Er der en fælles indkøbspolitik for råvarer i hjemkundskab? Hvor mange kroner bevilges der til råvarer til hver elev i hjemkundskab? Hvad er skolens økologiprocent i indkøb i hjemkundskab? 9

10 10 mads 4. Den rette mad Sund og varieret mad er et væsentligt element i elevernes trivsel og udvikling. Derfor spiller den ernæringsmæssige kvalitet også en central rolle i arbejdet med mad og måltider i skolen. Der eksisterer et nationalt krav om, at skoler, der serverer et fælles frokostmåltid dagligt, skal leve op til de gældende anbefalinger fra Fødevarestyrelsen. Udgangspunktet for spørgsmålene i dette afsnit er et grundlæggende kendskab til Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund mad til børn i skoler, som bl.a. er beskrevet på Denne hjemmeside kan du også bruge til at afklare eventuelle uoverensstemmelser om, hvad sund mad er. Det gælder både i forhold til forældre og på tværs i personalegruppen. Da det er jer i køkkenet, der sikrer, at eleverne får ernæringsrigtig mad, er de første spørgsmål primært formuleret til jer. De øvrige spørgsmål er til madudvalget, der i fællesskab skal opnå en tværfaglig forståelse for, hvordan I sikrer den rette mad til eleverne.

11 Spørgsmål til køkkenet Hvordan menuplanlægger vi maden og måltiderne, så de lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger? Hvordan opdeler vi portionsstørrelser i forhold til elevernes alder og klassetrin? Hvordan kan vi få mellemmåltiderne til at spille sammen med menuplanlægningen? Hvordan planlægger vi maden til elever med mælke/ægge-allergi eller som spiser vegetarisk, så den ligner maden til de øvrige elever og at maden for eksempel også indeholder protein nok? Spørgsmål til madudvalget Hvordan kan vi som spiser sammen med eleverne være med til at sikre, at børnene spiser tilstrækkeligt og varieret? Hvordan sikrer vi, at børn med et anderledes indhold på tallerkenen stadig er en del af måltidsfællesskabet? Fx ved diætmad, kulturelle/religiøse behov eller madpakke? Hvordan kan vi som ledelse og pædagogisk personale bakke køkkenet op ved ernæringsmæssige spørgsmål fra forældrene? Skal andre end køkkenet kende til de generelle ernæringsanbefalinger? Hvordan og hvor meget? kole 11

12 5. Respekt for måltidet Maden, uanset om den er smurt hjemmefra eller bestilt via skolens madordning, er betinget af forældrenes beslutning og ansvar. Selve måltidet er skolens ansvar, men hvordan bliver det afviklet? Alle måltider bør have en eller flere ansvarlige værter. Det skaber respekt for måltidet, uanset om der spises i klasselokalet eller i skolens fælles spiseområde. Som pædagogisk personale vil det primært være jer, der er ansvarlige for måltiderne. Værtskab handler om alt det, I gør i forbindelse med måltidet, og måden I gør det på. Det gode værtskab er udgangspunktet for at skabe et dejligt måltid og for at være gode rollemodeller for hinanden. Elever kan sagtens være værter. Det er væsentligt, at I for eksempel får talt om, hvad en god vært er på jeres skole, og hvilke opgaver værten har. Det fælles fodslag kan også være at tage udgangspunkt i de kompetencer eller mål, I gerne vil have, at eleverne tilegner sig gennem måltiderne. Alle voksne og børn har private holdninger og værdier knyttet til det at indgå i et måltid. Derfor er det vigtigt, at I bliver bevidste om, hvad der er jeres personlige holdninger og regler, og hvad der skal være skolens. Det er ikke let at beslutte, men det er vigtigt, at I når frem til en praksis, som kan begrundes pædagogisk og som alle kan bakke op om professionelt. Det betyder, at I alle ikke skal være enige på tværs af teams og klasserum, men spiser I sammen i fællesskab, skal I finde en fælles form. 12

13 Værtskab Hvilken læring ønsker vi, at arbejdet med værtskab skal bidrage med i forhold til elevernes sociale kompetencer og dannelse? Hvem er værter for måltidet, lærere eller elever? Hvad indebærer værtsrollen, før, under og efter måltidet? Hvad er lærernes konkrete roller og opgaver ved måltiderne? Hvor ofte spiser køkkenet med i spiseområdet? Hvor ofte spiser ledelsen med i spiseområdet? Hvilke forskelle skal der være på måltidssituationen for de yngste, mellemste og de ældste? Hvornår og hvordan fordeler vi de forskellige ansvarsopgaver omkring dagens måltider? Hvordan sikrer vi, at måltidets værter er klædt på til at præsentere og håndtere dagens måltid? Hvordan giver vi feedback, hvis vi ikke synes vores kollegaer gør, som vi har aftalt? Regler og holdninger Hvorfor har de største elever udgangstilladelse? Hvordan sikrer vi at de ældste også får spist en fornuftig frokost? Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet med at udvikle mad- og måltidskulturen på skolen? Hvordan skaber vi tid og ro for de langsomme spisere og meningsfuldt rum for de hurtige? Er der fri taleafstand og taleretning under måltidet? Hvordan griber vi arbejdet omkring måltidet an fagligt og professionelt, så vi sikrer, at det ikke er vores egne regler og etik, der gennemsyrer vores arbejde med måltiderne? Skal alle smage på maden? Hvad gør vi hvis en elev ikke spiser sit måltid eller sin madpakke? Rammer og omgivelser Hvordan passer tiden til spisesituationen, og hvordan ændrer vi organiseringen, hvis det ønskes? Hvordan gøres der klar til spisesituationen? Hvordan gør vi spiseområde eller klasseværelser attraktive at spise i? Hvordan gør vi spiseområde eller klasseværelser til elevernes eget? Hvordan forholder vi os til faste/frie pladser ved bordene? Hvordan starter måltidet? Hvornår er måltidet færdigt, og hvordan afsluttes det? 13

14 14

15 5. Mad på skemaet Mad kan være mere end bare mad og kan bidrage til målopfyldelse i alle fag i folkeskolen. Mad kan være historiefortælling om traditioner, religioner og kulturer eller være udgangspunktet for debat om samfundets mangfoldighed og sociale vilkår. Man kan lære at regne, skrive, læse eller tale sprog med madopskrifter eller lære kemi med forskellige tilberedningsmetoder. Mad er noget bekendt og konkret for mange børn og giver dem en forståelsesramme, som de kan relatere til. At forstå kulturforskelle eller lave divisionsregnestykker kan være uoverskueligt og abstrakt. Men at tale om, hvorfor nogle spiser svinekød og andre ikke gør eller regne ud, hvor mange stykker tærterne skal skæres ud i, hvis man får 12 gæster og der er 3 tærter, kan måske være vejen til forståelse for mange. Det er derfor en oplagt mulighed at bruge maden som udgangspunkt i undervisningen, i tværfaglige forløb og i temauger på skolen. Spørgsmål til madudvalget I hvilke fag kan det give mening at inddrage mad og måltider som en del af undervisningen? Hvordan kan arbejdet med mad og måltider bidrage til målopfyldelse i skolens fag? Hvordan kan vi inddrage mad og måltider i undervisningen? Hvordan kan der skabes en faglig sammenhæng mellem skolens måltider og hjemkundskab? Hvordan kan vi arbejde med mad og måltider på temadage/uger? Kan vi forestille os andre pædagogiske aktiviteter, som kan bidrage til at udvikle elevernes madmod og madglæde? Hvordan kan vi gøre mad og måltider til en naturlig del af skolens dannelsesprojekt? 15

16 Københavns Madhus Bastbygningen Ingerslevsgade København V t : f :

MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner

MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner 1 Pjecen Madmod og Arbejdsglæde guide til handleplan i daginstitutioner er udarbejdet af Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

Skole adens. mange muligheder. Mad- og måltidsguide til EAT-skoler

Skole adens. mange muligheder. Mad- og måltidsguide til EAT-skoler Skole adens mange muligheder Mad- og måltidsguide til EAT-skoler www.eat.kk.dk Mad- og måltidsguide til EAT-skoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus Københavns Madhus Køkkenløftet t i Danmark Ayo Rossing Københavns Madhus Oslo, januar 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Ca. 50 medarbejdere, årligt budget på 38 millioner kroner Formålet med Københavns

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Fælles måltider mere end mætte maver

Fælles måltider mere end mætte maver Fælles måltider mere end mætte maver Hvad mener vi når vi siger Maddannelse Her og nu Engagement: - udvikle nysgerrighed, madmod og madglæde Handleerfaringer: - ved at få skeen i egen hånd Viden og indsigt:

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Redaktion: Erik Kristansen, FOA og Karina K. Andersen, Kost & Ernæringsforbundet Politisk ansvarlig: Gina Liisborg, FOA og Ghita Parry, Kost &

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Botilbuddet Hermann Koch Gården, Center City Indhold

Mad- og måltidspolitik Botilbuddet Hermann Koch Gården, Center City Indhold Mad- og måltidspolitik Botilbuddet Hermann Koch Gården, Center City Indhold Status og baggrund... 1 Mål... 1 Lige til at spise om den kulinariske kvalitet... 2 Rå varekvalitet om de varer, der bliver brugt...

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Mad og måltider i Børnehuset Basthøj

Mad og måltider i Børnehuset Basthøj Mad og måltider i Børnehuset Basthøj Overordnede mål: Basthøj kost- og bevægelsespolitik tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad, måltid og bevægelse.

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Mad der smager af meget mere

Mad der smager af meget mere Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er et pusterum i skolen, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Appetit på et sundt frokostmåltid

Appetit på et sundt frokostmåltid Appetit på et sundt frokostmåltid Kære Forælder Vi vil gerne vække din appetit på et sundt frokostmåltid i dit barns dagtilbud. Vi ved, at du hver dag lægger gode tanker og kærlighed med i madkassen, når

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Indledning Ernæring har stor indflydelse på menneskers fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig for børns læring og udvikling, og derfor er kosten i daginstitutionerne af

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens.

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens. Mad og måltider i Børnehuset Hvidehøj. Overordnede mål: Hvidehøjs mad og måltider tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad og måltider. Vi vil

Læs mere

SanseSlottets Madpolitik

SanseSlottets Madpolitik SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Mad & Måltids politik

Mad & Måltids politik Mad & Måltids politik Om Kost og gode måltidsvaner, Udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen, juni 2012. Det pædagogiske måltid Et måltid er en helt særlig stund på dagen, hvor man samles

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Nr. 42 898 Udviklet af: Ulla Kirkegaard Hvid Arensbach EUC Nord M P Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Juni 2015

Læs mere

Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud

Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune

Læs mere

Folder: Bakkelandet har en mening om mad

Folder: Bakkelandet har en mening om mad Folder: Bakkelandet har en mening om mad Mad er noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er så meget mere end det. Mad er et udtryk,

Læs mere

Københavns Madskole Kurser efterår 2014

Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KØBENHAVNS MADSKOLE Skal dine elever være de skarpeste knive i skuffen? Fra 1. september 2014 tilbyder Københavns

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. Den varme mad skal leveres i kantiner/fade som passer til opvarmning i institutionernes ovne. Til rugbrødsmåltidet

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 1 of 5 Samlet status måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke

Læs mere

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut. Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke

Læs mere

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at

Læs mere

Børnehuset Hanens kostpolitik

Børnehuset Hanens kostpolitik Børnehuset Hanens kostpolitik Kostpolitik i Børnehuset Hanen I Børnehuset Hanen bliver der lavet mad til alle børn hver dag. Maden består af økologiske produkter, friske varer, årstidens grønsager og hjemmebagt

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

MÅLTIDSAKADEMIETS MÅL

MÅLTIDSAKADEMIETS MÅL BAGGRUND Ældre- og Handicapforvaltningen laver hver dag mad for ca. 2000 borgere i plejeboliger, levebo-enheder og private hjem. Maden skal være indbydende, velsmagende, sund og af og til også lidt udfordrende.

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

MADORDNINGER DER VIRKER OG ERFARINGER DER TÆLLER

MADORDNINGER DER VIRKER OG ERFARINGER DER TÆLLER MADORDNINGER DER VIRKER OG ERFARINGER DER TÆLLER DET VIRKER! Vi synes, at børnemad er det vigtigste i hele verden, og derfor har vi brugt år på at specialisere og udvikle en frokostordning, der sikrer

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 De kommende sider giver et overblik over økologiprojektets sidste fase, januar 2015 til juli 2015. Her beskrives hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik 1 Mad- og måltidspolitik 2 Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem forældrebestyrelsen og personalet i foråret 2011. Ansvarlig leder: Søren Fynbo Daginstitution Højvang Tyrstedvej 2 8700 Horsens

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Frokostordning i dagtilbud.

Frokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Afrapportering af statusmøder afholdt med køkkenpersonale og daglige ledere fra dagtilbud med frokostordning. Der er gennemført 2 dialogmøder med henholdsvis køkkenpersonalet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS Sidst revideret: 06.7.2016 Kostpolitik for Nim Børnehus Kostpolitikken skal synliggøre Børnehusets holdninger vedrørende kost overfor forældre, og samtidig tjene som retningslinje

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Tovværkets Børnegårds

Tovværkets Børnegårds Tovværkets Børnegårds Kostpolitik Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold

Læs mere

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013 Velkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013 Repræsentantskabsmøde, Københavns Madhus, April 2013 2012 blev et år, hvor København for alvor viste, at anstændige måltider og kvalitetsfuld mad både er et politisk

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Kurser & Inspirationsarrangementer Efterår 2012. Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk

Kurser & Inspirationsarrangementer Efterår 2012. Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk Kurser & Inspirationsarrangementer Efterår 2012 Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KURSER & INSPIRATIONS- ARRANGEMENTER EFTERÅR 2012 Velkommen til en ny kursussæson i. Vores 33 kurser og inspirationsarrangementer

Læs mere

Mad & Måltidspolitik i Greve Kommunes dagtilbud

Mad & Måltidspolitik i Greve Kommunes dagtilbud Greve Kommune Mad & Måltidspolitik i Greve Kommunes dagtilbud Greve Kommune Indhold Mad & Måltidspolitik for 0-6 års området er udgivet af: Greve Kommune Center for Dagtilbud & Skoler Telefon: 43 97 97

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Evaluering af 2014 Fokuspunkter for 2015 Årsplan for 2015

Evaluering af 2014 Fokuspunkter for 2015 Årsplan for 2015 Evaluering af 2014 Fokuspunkter for 2015 Årsplan for 2015 Gemmet Børnehuset Gemmet ved Brønshøj Menighed Gemmet 10 2400 København NV Tlf. 38 60 51 21 E-post gemmet@mail.tele.dk www.gemmet10.dk EAN-nr.

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Appetit på et sundt frokostmåltid

Appetit på et sundt frokostmåltid Appetit på et sundt frokostmåltid Kære Forælder Vi vil gerne vække din appetit på et sundt frokostmåltid i dit barns dagtilbud. Vi ved, at du hver dag lægger gode tanker og kærlighed med i madkassen, når

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

EAT - den rette mad til de rigtige mennesker Ernæringsgrundlag og menuplanlægningsprincipper

EAT - den rette mad til de rigtige mennesker Ernæringsgrundlag og menuplanlægningsprincipper EAT - den rette mad til de rigtige mennesker Ernæringsgrundlag og menuplanlægningsprincipper I skolemaden EAT følges ernæring, kulinarisk kvalitet og økologi ad, og variation i retter og råvarer er med

Læs mere