Skole madens mange muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skole madens mange muligheder"

Transkript

1 Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler

2

3 Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også en unik mulighed for at fremme elevernes maddannelse, ernæringsforståelse og råvarekendskab, udvikle deres smagssans og give dem mulighed for at opnå sundere og mere varierede madvaner - nu og på sigt. Skolemadsteamet i Københavns Madhus har i samarbejde med dagligdagens eksperter fra madskoler i København udviklet denne mad- og måltidsguide til madskoler. Guiden opfordrer til refleksion og handling ved at stille spørgsmål til skolens arbejde med maden og måltiderne. Skolemad er i dag en naturlig og integreret del af skolens hverdag på mange skoler i København. Denne guide er udviklet, fordi flere madskoler er klar til at udvikle deres arbejde med skolemaden og arbejde videre med de mange muligheder, der ligger i at have skolemad på skolen. Skolens arbejde med mad og måltider kan knyttes til skolens skolemad, men arbejdet med mad og måltider kan række langt ud over skolemaden, hvis man tænker det ind i skolens fag og temauger og inddrager eleverne i arbejdet. Guidens opbygning Guiden er inddelt i emnerne Ansvar og arbejdsglæde, Kulinarisk kvalitet, Rå varekvalitet, Den rette mad, Respekt for måltidet og Mad på skemaet. Under hvert emne, er der formuleret en række spørgsmål, der er tænkt som inspiration til dialog om jeres praksis. Svarene skal I selv finde. Spørgsmålene henvender sig til køkkenet og/eller madudvalget. Alle spørgsmål kan med fordel også tages op i forbindelse med andre begivenheder; lærermøder, temamøder eller på et skolebestyrelsesmøde. God fornøjelse med skolemadens mange muligheder! Skolemadsteamet, Københavns Madhus 3

4 1. Ansvar og arbejdsglæde At være madskole og at ville udvikle en god måltidskultur på skolen, går på tværs af faggrupper og kræver involvering af og samarbejde mellem køkken, pædagogiske personale, ledelse og elever. Vi anbefaler, at I etablerer et madudvalg, hvor repræsentanter fra køkkenet, lærergruppen, ledelsen og eleverne deltager. Et tværfagligt madudvalg skal være med til at skabe fælles fodslag og understøtte respekten for jeres forskellige fagligheder og respekten for elevernes holdninger. Elever såvel som køkkenpersonale, lærere og ledelse motiveres i højere grad til arbejdet med mad og måltider, når de er repræsenteret i et sådan udvalg. Det kan være madudvalgets første opgave at vælge og prioritere, om I ønsker at arbejde med flere emner i dette materiale eller om I vil prioritere rækkefølgen. Det er en god idé at tage afsæt i det, I mener, der allerede fungerer hos jer, og finde frem til, hvilke områder I gerne vil udvikle. 4

5 Spørgsmål til madudvalget Fælles fodslag Hvilke mål har vi som madskole? Hvilke mål har vi for madudvalgets arbejde? Er skolens måltider undervisning eller pause? Er det skolens ansvar, at eleverne spiser frokost? Hvilke områder indenfor skolemaden fungerer godt, og hvilke områder vil vi gerne styrke? Samarbejde på tværs Hvordan opnår køkkenet og det pædagogiske personale en bedre forståelse for hinandens arbejde? Hvordan informerer og kommunikerer vi om madudvalgets arbejde og beslutninger på skolen og overfor forældre? Deltager køkkenet på skolens fælles personalemøder og hvor ofte? Hvordan er skolens mad og måltider en fast del af dagsordenen på team- og lærermøder? Hvordan giver vi feedback på maden til køkkenet? Hvordan kan ledelsen være med til at prioritere den tid, hvor der arbejdes med mad og måltider? Kan madudvalget indgå i skolens budgetramme som en tværfaglig indsats, særlig indsats eller et særligt tema? Kompetenceudvikling Hvilke kompetencer kunne vi tænke os at prioritere og få tilført for at udvikle vores måltidskultur og for at nå vores mål? Hvordan arbejder vi med kompetenceudvikling i køkkenet? Hvordan arbejder vi med kompetenceudvikling af det pædagogiske personale? Hvordan prioriterer vi køkkenets og madudvalgets deltagelse på kurser? Hvilke andre værktøjer kan vi drage nytte af for at kvalificere vores måltidspædagogiske tilgang fx kollegial sparring eller besøg på andre skoler? 5

6 2. Kulinarisk kvalitet Kulinarisk kvalitet er et udtryk for summen af de sanseoplevelser, som måltidet tilbyder. Ønsker I at fokusere på udvikling af børnenes forståelse for råvarer, mad og måltider, forudsætter det at I som personalegruppe finder frem til, hvordan I inddrager børnene på måder, der giver dem kendskab til en stor mangfoldighed af retter, smage, dufte, farver og konsistenser. Dette arbejde kan naturligt foregå i køkkenet, ved måltidet eller i undervisningen. Spørgsmål til køkkenet Hvordan bruger vi de fem grundsmage (salt, sødt, surt, bittert og umami) i tilberedningen af maden? Hvordan arbejder vi for at skabe variation i smag, farver og konsistens i maden? Hvorfor inddrager vi eleverne i tilberedning af maden? Hvordan kan eleverne inddrages, så de altid indgår i tilsmagning af maden? Hvor stor indflydelse skal elevernes smagsløg have på det endelige resultat? Hvordan har vi fokus på en indbydende anretning af maden? 6

7 Spørgsmål til madudvalget Hvilke mål for elevernes læring ønsker vi, at arbejdet med kulinarisk kvalitet skal bidrage med ift. børnenes maddannelse, lyst og mod til at smage nyt? Hvordan arbejder vi for, at eleverne lærer at smage, og sætte ord på det de smager? Hvordan kan vi være med til at sikre, at eleverne udvikler sig smagsmæssigt? Hvilke aktiviteter omkring smag kan vi lave med børnene, udover selve måltiderne? Hvordan kan vi som pædagogisk personale støtte op, når børnene introduceres for nye retter eller råvarer? Hvordan evaluerer vi på madens anretning, udseende, variation og smag? sødt balancerer syre syre balancerer sødt syre balancerer salt salt balancerer syre sødt balancerer b bittert balancere balancerer salt balancerer syre sødt balancerer bittert bittert balancerer sødt umami fremmer salt salt fremmer umami 7

8 3. Rå varekvalitet Rå varekvalitet er i to ord, da det dækker over råvarer såvel som forarbejdede varer. God råvarekvalitet er et godt udgangspunkt for dejlig mad på tallerkenen. Det er jer som køkkenansvarlige, der vælger råvarerne og tager stilling til friskhed, sæson, variation og økologi. Hvis skolen ønsker at fokusere på elevernes udvikling af maddannelse forudsætter det, at I som personalegruppe finder frem til, hvordan I inddrager eleverne på måder, der giver dem kendskab til en mangfoldighed af råvarer, og viden om madens vej fra jord til bord. Dette arbejde kan med fordel foregå i køkkenet, ved måltiderne eller i undervisningen. 8

9 Spørgsmål til køkkenet Hvordan afspejler vores menuplan sæsonen? Hvilke overvejelser ligger bag vores råvareindkøb i forhold til; friskhed, sæson, lokalt, økologisk? Hvordan skaber vi størst mulig variation i; sorter og typer af frugt og grønt (f. eks. æbler og kartofler), kødtyper, udskæringer, fiskearter? Hvordan sikrer vi, at vi er klædt på til at tale om råvarer med eleverne og hvordan foregår det? Hvordan arbejder vi med at lade eleverne se og smage på forskellige råvarer? Hvordan lærer vi bedst eleverne om råvarernes oprindelse? Hvilken viden og indsigt har vi om den økonomiske budgetramme for maden? Spørgsmål til madudvalget Hvilke mål for børnenes læring bidrager arbejdet med råvarekvalitet til? Eksempler: Hvornår er jordbær i sæson? Kan rødbeder have forskellige farver og mønstre? Hvordan kan det pædagogiske personale bidrage til børnenes råvarekendskab og viden om fra jord til bord? Hvordan kan eleverne møde forskellige råvarer i løbet af skoletiden? Hvordan kan eleverne møde historier om de råvarer der anvendes til skolens måltider? Er der en fælles indkøbspolitik for råvarer i hjemkundskab? Hvor mange kroner bevilges der til råvarer til hver elev i hjemkundskab? Hvad er skolens økologiprocent i indkøb i hjemkundskab? 9

10 10 mads 4. Den rette mad Sund og varieret mad er et væsentligt element i elevernes trivsel og udvikling. Derfor spiller den ernæringsmæssige kvalitet også en central rolle i arbejdet med mad og måltider i skolen. Der eksisterer et nationalt krav om, at skoler, der serverer et fælles frokostmåltid dagligt, skal leve op til de gældende anbefalinger fra Fødevarestyrelsen. Udgangspunktet for spørgsmålene i dette afsnit er et grundlæggende kendskab til Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund mad til børn i skoler, som bl.a. er beskrevet på Denne hjemmeside kan du også bruge til at afklare eventuelle uoverensstemmelser om, hvad sund mad er. Det gælder både i forhold til forældre og på tværs i personalegruppen. Da det er jer i køkkenet, der sikrer, at eleverne får ernæringsrigtig mad, er de første spørgsmål primært formuleret til jer. De øvrige spørgsmål er til madudvalget, der i fællesskab skal opnå en tværfaglig forståelse for, hvordan I sikrer den rette mad til eleverne.

11 Spørgsmål til køkkenet Hvordan menuplanlægger vi maden og måltiderne, så de lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger? Hvordan opdeler vi portionsstørrelser i forhold til elevernes alder og klassetrin? Hvordan kan vi få mellemmåltiderne til at spille sammen med menuplanlægningen? Hvordan planlægger vi maden til elever med mælke/ægge-allergi eller som spiser vegetarisk, så den ligner maden til de øvrige elever og at maden for eksempel også indeholder protein nok? Spørgsmål til madudvalget Hvordan kan vi som spiser sammen med eleverne være med til at sikre, at børnene spiser tilstrækkeligt og varieret? Hvordan sikrer vi, at børn med et anderledes indhold på tallerkenen stadig er en del af måltidsfællesskabet? Fx ved diætmad, kulturelle/religiøse behov eller madpakke? Hvordan kan vi som ledelse og pædagogisk personale bakke køkkenet op ved ernæringsmæssige spørgsmål fra forældrene? Skal andre end køkkenet kende til de generelle ernæringsanbefalinger? Hvordan og hvor meget? kole 11

12 5. Respekt for måltidet Maden, uanset om den er smurt hjemmefra eller bestilt via skolens madordning, er betinget af forældrenes beslutning og ansvar. Selve måltidet er skolens ansvar, men hvordan bliver det afviklet? Alle måltider bør have en eller flere ansvarlige værter. Det skaber respekt for måltidet, uanset om der spises i klasselokalet eller i skolens fælles spiseområde. Som pædagogisk personale vil det primært være jer, der er ansvarlige for måltiderne. Værtskab handler om alt det, I gør i forbindelse med måltidet, og måden I gør det på. Det gode værtskab er udgangspunktet for at skabe et dejligt måltid og for at være gode rollemodeller for hinanden. Elever kan sagtens være værter. Det er væsentligt, at I for eksempel får talt om, hvad en god vært er på jeres skole, og hvilke opgaver værten har. Det fælles fodslag kan også være at tage udgangspunkt i de kompetencer eller mål, I gerne vil have, at eleverne tilegner sig gennem måltiderne. Alle voksne og børn har private holdninger og værdier knyttet til det at indgå i et måltid. Derfor er det vigtigt, at I bliver bevidste om, hvad der er jeres personlige holdninger og regler, og hvad der skal være skolens. Det er ikke let at beslutte, men det er vigtigt, at I når frem til en praksis, som kan begrundes pædagogisk og som alle kan bakke op om professionelt. Det betyder, at I alle ikke skal være enige på tværs af teams og klasserum, men spiser I sammen i fællesskab, skal I finde en fælles form. 12

13 Værtskab Hvilken læring ønsker vi, at arbejdet med værtskab skal bidrage med i forhold til elevernes sociale kompetencer og dannelse? Hvem er værter for måltidet, lærere eller elever? Hvad indebærer værtsrollen, før, under og efter måltidet? Hvad er lærernes konkrete roller og opgaver ved måltiderne? Hvor ofte spiser køkkenet med i spiseområdet? Hvor ofte spiser ledelsen med i spiseområdet? Hvilke forskelle skal der være på måltidssituationen for de yngste, mellemste og de ældste? Hvornår og hvordan fordeler vi de forskellige ansvarsopgaver omkring dagens måltider? Hvordan sikrer vi, at måltidets værter er klædt på til at præsentere og håndtere dagens måltid? Hvordan giver vi feedback, hvis vi ikke synes vores kollegaer gør, som vi har aftalt? Regler og holdninger Hvorfor har de største elever udgangstilladelse? Hvordan sikrer vi at de ældste også får spist en fornuftig frokost? Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet med at udvikle mad- og måltidskulturen på skolen? Hvordan skaber vi tid og ro for de langsomme spisere og meningsfuldt rum for de hurtige? Er der fri taleafstand og taleretning under måltidet? Hvordan griber vi arbejdet omkring måltidet an fagligt og professionelt, så vi sikrer, at det ikke er vores egne regler og etik, der gennemsyrer vores arbejde med måltiderne? Skal alle smage på maden? Hvad gør vi hvis en elev ikke spiser sit måltid eller sin madpakke? Rammer og omgivelser Hvordan passer tiden til spisesituationen, og hvordan ændrer vi organiseringen, hvis det ønskes? Hvordan gøres der klar til spisesituationen? Hvordan gør vi spiseområde eller klasseværelser attraktive at spise i? Hvordan gør vi spiseområde eller klasseværelser til elevernes eget? Hvordan forholder vi os til faste/frie pladser ved bordene? Hvordan starter måltidet? Hvornår er måltidet færdigt, og hvordan afsluttes det? 13

14 14

15 5. Mad på skemaet Mad kan være mere end bare mad og kan bidrage til målopfyldelse i alle fag i folkeskolen. Mad kan være historiefortælling om traditioner, religioner og kulturer eller være udgangspunktet for debat om samfundets mangfoldighed og sociale vilkår. Man kan lære at regne, skrive, læse eller tale sprog med madopskrifter eller lære kemi med forskellige tilberedningsmetoder. Mad er noget bekendt og konkret for mange børn og giver dem en forståelsesramme, som de kan relatere til. At forstå kulturforskelle eller lave divisionsregnestykker kan være uoverskueligt og abstrakt. Men at tale om, hvorfor nogle spiser svinekød og andre ikke gør eller regne ud, hvor mange stykker tærterne skal skæres ud i, hvis man får 12 gæster og der er 3 tærter, kan måske være vejen til forståelse for mange. Det er derfor en oplagt mulighed at bruge maden som udgangspunkt i undervisningen, i tværfaglige forløb og i temauger på skolen. Spørgsmål til madudvalget I hvilke fag kan det give mening at inddrage mad og måltider som en del af undervisningen? Hvordan kan arbejdet med mad og måltider bidrage til målopfyldelse i skolens fag? Hvordan kan vi inddrage mad og måltider i undervisningen? Hvordan kan der skabes en faglig sammenhæng mellem skolens måltider og hjemkundskab? Hvordan kan vi arbejde med mad og måltider på temadage/uger? Kan vi forestille os andre pædagogiske aktiviteter, som kan bidrage til at udvikle elevernes madmod og madglæde? Hvordan kan vi gøre mad og måltider til en naturlig del af skolens dannelsesprojekt? 15

16 Københavns Madhus Bastbygningen Ingerslevsgade København V t : f :

MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner

MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner 1 Pjecen Madmod og Arbejdsglæde guide til handleplan i daginstitutioner er udarbejdet af Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Københavns Madskole Kurser efterår 2014

Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KØBENHAVNS MADSKOLE Skal dine elever være de skarpeste knive i skuffen? Fra 1. september 2014 tilbyder Københavns

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kursusnummer.: 12 Hvornår: 27.9., 2.10., 23.10. og 7.11.2013 Hvor: UCR; Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Deltagergebyr:

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Brugerdreven mad- og måltidsudvikling

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Brugerdreven mad- og måltidsudvikling Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 46 895 Brugerdreven mad- og måltidsudvikling Udviklet af: Karen Leth Kost & Ernæringsforbundet Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K Juli 2011 Nærværende

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Hvordan mad bliver til mere end mætte maver Idékatalog til daginstitutioner, der vil skabe rammer for maddannelse

Hvordan mad bliver til mere end mætte maver Idékatalog til daginstitutioner, der vil skabe rammer for maddannelse Hvordan mad bliver til mere end mætte maver Idékatalog til daginstitutioner, der vil skabe rammer for maddannelse Materialet er udviklet for Københavns Kommune 1 Indhold Indledning s. 4 1. Rammer og omgivelser

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole

Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole Odder Kommune Januar 2009 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING AF RESULTATER... 2 2. BAGGRUND FOR FORSØG MED SKOLEMAD... 3 3. BESKRIVELSE AF PROJEKTET...

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

KØBENHAVNS MADHUS. Redegørelse om skolemad i Københavns Kommune

KØBENHAVNS MADHUS. Redegørelse om skolemad i Københavns Kommune KØBENHAVNS MADHUS Redegørelse om skolemad i Københavns Kommune Juli 2007 Redegørelse om skolemad i Københavns Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé Hovedkonklusioner 1. Baggrunden for det nye skolemadskoncept

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen?

KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen? ØKOLOGI I KØKKENET KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen? ELLER OMLÆGNING? Rutiner og arbejdsgange skal ændres hvor det er muligt. Merpris hentes ved lav fra bunden ØKOLOGISK TOPSCORER REGIONSHOSPITALET

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet.

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet. NOTAT Fakta om køkkenombygninger og frokostordninger Siden Folketingets første beslutning i november 2008 om, at alle børn skulle have et sundt frokostmåltid, har udviklingen omkring børnemaden ikke stået

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

KØBENHAVNS MADHUS. Redegørelse om skolemad i Københavns Kommune

KØBENHAVNS MADHUS. Redegørelse om skolemad i Københavns Kommune KØBENHAVNS MADHUS Redegørelse om skolemad i Københavns Kommune Juli 2007 Redegørelse om skolemad i Københavns Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé Hovedkonklusioner, s.3 1. Baggrunden for det nye skolemadskoncept

Læs mere

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

Kurser & Inspirationsarrangementer Efterår 2009. Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk

Kurser & Inspirationsarrangementer Efterår 2009. Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk Kurser & Inspirationsarrangementer Efterår 2009 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk Kurser og inspirationsarrangementer efterår 2009 Velkommen til 22 kurser i Københavns Madhus. Efteråret

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Kurser & Inspirationsarrangementer Efterår 2014. Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk

Kurser & Inspirationsarrangementer Efterår 2014. Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk Kurser & Inspirationsarrangementer Efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk Kurser & inspirationsarrangementer efterår 2014 Så er det tid til en ny kursussæson i Københavns Madhus.

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Miljø Til læreren Didaktisk model Området miljø kan knyttes til alle fire dimensioner, idet råvarer og produkter kan fremstilles ud fra forskellige produktionsformer - konventionel eller økologisk.

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen.

Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen. MADBYEN I KØDBYEN Visionen Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen. Med Madbyen vil vi generobre, nyfortolke

Læs mere

Velkommen til 2k Kompetente Kantiner

Velkommen til 2k Kompetente Kantiner Kantiner 2012 Velkommen til 2k Kompetente Kantiner Velkommen 2k er en konsulent- og kursusvirksomhed, der hjælper virksomheder med at skabe profil, sundhed og velsmag i deres kantiner. 2k betragter kantinen

Læs mere

Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik

Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik Målet med Mad- og måltidspolitikken på Pleje- og Demenscenter Klarahus er at skabe den grundlæggende ramme om vores måltider. Både de ældre der har

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION Erfaringer fra en økologisk omstilling På baggrund af gennemførte økologiske omstillingsprojekt på Hotel- og Restaurantskolen, har vi i denne folder opstillet

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Få inspiration og nye idéer i dit køkken KANTINEN Dagens højdepunkt og virksomhedens midtpunkt

Få inspiration og nye idéer i dit køkken KANTINEN Dagens højdepunkt og virksomhedens midtpunkt Få inspiration og nye idéer i dit køkken KANTINEN Dagens højdepunkt og virksomhedens midtpunkt Få ny viden om smag, sundhed og sensorik Løft smag og sundhed med enkle virkemidler Praktisk demonstration

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed.

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. 1 Frokostkompagniet s koncept Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. Vi bruger årstidens råvarer. Vores mad skal præsentere sig

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL?

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? Jumpfood er et koncept for cafeer/cafeteria i idrætshaller, der udfordrer den generelle opfattelse af mad og identitet i idrætslivet og medtænker indretning og markedsføring.

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

eat - fabrikken produktion bæredygtighed uddannelse og kurser socialt ansvar logistik Københavns Madhus frisklavet mad fra bunden økologi klima

eat - fabrikken produktion bæredygtighed uddannelse og kurser socialt ansvar logistik Københavns Madhus frisklavet mad fra bunden økologi klima produktion frisklavet mad fra bunden økologi glæde bæredygtighed pakning eat - fabrikken klima samarbejde produktudvikling uddannelse og kurser socialt ansvar logistik professionelt friske råvarer rådgivning

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere