Kompendium Brugere og pårørendes bidrag til en fælles landsdækkende indsats mod stigmatisering af psykisk sygdom

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium Brugere og pårørendes bidrag til en fælles landsdækkende indsats mod stigmatisering af psykisk sygdom"

Transkript

1 Kompendium Brugere og pårørendes bidrag til en fælles landsdækkende indsats mod stigmatisering af psykisk sygdom

2 Forord Fordomme, tabuer og uvidenhed over for psykisk sygdom er et problem for de mennesker, der lider af en psykisk lidelse, deres pårørende og psykiatrien. Stigmatiseringen medvirker til social eksklusion og har konsekvenser for tilknytningen til arbejdsmarkedet og for tidlig opsporing og behandling. Med afsæt i regionernes psykiatriudspil En psykiatri i verdensklasse, har Danske Regioner i samarbejde med regionerne, Det Sociale Netværk, Psykiatrifonden, Sundhedsstyrelsen, KL og Socialministeriet m.fl. igangsat et projekt, der har til formål bekæmpe stigmatisering af psykiske lidelser i befolkningen. Arbejdet med at lægge grundstenene for indsatsen er allerede godt i gang, og dette kompendium leverer et væsentligt input til planlægningen af det videre arbejde. Danske Regioner vil gerne takke de bruger- og pårørendeorganisationer i Det Sociale Netværk af 2009, der har bidraget til dette kompendiums tilblivelse. Brugere og pårørende ligger inde med oplevelser af og værdifuld viden om stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom. Fortællinger om stigmatisering og bud på indsatsområder fra dem, der er tættest på stigmatisering i hverdagen, er væsentlige at inddrage i planlægningen af en fælles indsats mod stigmatisering af psykiske lidelser. Kun ved en fælles og koordineret indsats med et bredt partnerskab på tværs af regioner, kommuner, faglige selskaber, bruger- og pårørendeorganisationer, centrale myndigheder m.fl. kan arbejdet med at bekæmpe stigmatisering i samfundet blive en succes. I dette kompendium kan du læse om bruger- og pårørendeorganisationernes syn på stigmatisering, områder, der kræver særlig opmærksomhed, organisationernes arbejde for at bekæmpe stigma og bud på, hvad man i fællesskab kan gøre for at afhjælpe stigmatisering. Der er tale om bruger- og pårørendeorganisationer, der er medlem af Det Sociale Netværk af 2009, og Foreningen Det Sociale Netværk har selv givet et bidrag. På vegne af styregruppen for en fælles landsdækkende indsats mod stigmatisering af psykisk sygdom, Agnete Philipsen, Formand for styregruppen, Psykiatri- og socialdirektør i Region Syddanmark 2

3 Indholdsfortegnelse 1. ADHD-foreningen Bedre Psykiatri Landsforeningen for Pårørende DepressionsForeningen Det Sociale Netværk Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) Linien når sindet gør ondt Livslinien Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) Pårørende til Spiseforstyrrede (PS)

4 1. ADHD-foreningen Hvordan ser ADHD foreningen problemer med stigma Det helt overordnede stigmatiseringsproblem vedrørende Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD red.) handler om den manglende anerkendelse i befolkningen, kommunerne, virksomheder og det politiske system af, at ADHD er et reelt handicap, som kan afhjælpes med en veltilrettelagt indsats. Alt for mange betragter børn med ADHD som børn med dårlig opførsel, der ikke er opdraget ordentligt af deres forældre. Tilsvarende fejler voksne med ADHD ikke noget, de skal bare tage sig sammen. Som en mor til 2 sønner og en ægtefælle med ADHD beskriver det: At få andre til at forstå, at der altså er noget her, kan godt være svært. En mor kender jo sine børn, men selv om hun siger, at der er noget galt, kan det være svært at komme igennem med det. Specielt hvis man har børn med ADHD, som ikke er voldsomt ramt af det vi har ikke en masse side-diagnoser og sådan noget. Så det kan det godt være svært at overbevise nogen om, at der er noget. Man skal være tålmodig overfor kommunen, sagsbehandlerne - i det hele taget hele systemet. Børnepsykiatrisk til at starte med, og bedsteforældrene. Jeg synes, det er meget svært at komme igennem med, at ADHD er et handicap, for der er da ikke noget galt. Forståelsen for, at det er et handicap, det døjer jeg utrolig meget med. Områder, der kræver særlig opmærksomhed Familier med ADHD oplever stigmatisering også fra fagfolk, hvor de forventer lydhørhed og anerkendelse af deres problemer. Når det drejer sig om ADHD er mange professionelle tilbageholdende med at udpege små børn med vanskeligheder - på trods af at børn med vanskeligheder kan profitere af tidlig indsats for at forebygge større vanskeligheder. Både lærere og PPR er ofte uforstående overfor ADHD og negligerer enten vanskelighederne eller smider ungerne ud af klasserne. Som samme mor beskriver det Vi har længe spurgt skolen om hvordan med ham? For os virker han meget kvik, og det er også det resultat der er kommet ud af hans tests. Han er normaltbegavet til velbegavet, og på mange måder er han foran de andre. Alligevel synes vi ikke, det går godt. Der er mange ting, han ikke kan. Og hver eneste gang, vi spørger, føler vi ikke, at de forstår os. Klasselæreren har langt hen ad vejen forstået. Men matematiklæreren, hun stod helt af. Hun fattede ikke en disse. Og det der med at hjælpe ham, huske at han skulle have sin medicin - det ville hun ikke have noget med at gøre. Vores fordomme over for systemet blev bekræftet, da en tilstedeværende psykolog fra PPR tilkendegav, at ADHD var noget, man voksede fra. Når dagspressen skriver om det øgede pres på specialundervisningen nævnes ADHD ofte som et område, hvor forældre stiller (urimeligt) høje krav om dyre tilbud, som kommunerne skal sørge for. 4

5 Hvordan arbejder ADHD foreningen for at bekæmpe stigma ADHD foreningen har valgt at en central og positiv måde at bekæmpe stigma på, er at skabe øget viden om ADHD i samfundet. Derfor har vi etableret Videnscenter om ADHD, som udgiver bøger, afholder konferencer og symposier, afholder kurser for professionelle og mennesker, der er berørt af ADHD. Foreningens ledelse forsøger at skabe politisk lydhørhed for ADHD og opfordrer sine medlemmer til at stå frem i pressen for at beskrive de forhold, de lever under og de problemer, de møder. ADHD foreningen iværksætter i 2011 en kampagne for at øge kendskabet til ADHD og den betydning lidelsen har for mennesker og deres omgivelser i form af et rejsehold- en bus, der besøger seks danske byer. ADHD foreningen udfører en række forskellige eksternt finansierede projekter for at udvikle nye metoder i arbejdet med mennesker med ADHD og for at skabe lydhørhed for sagen. Psykiske lidelser er ikke anerkendte i befolkningen, men jo heller ikke altid af de berørte selv. Det er ikke let at erkende, at man har et familiemedlem med en psykisk lidelse, og den uforudsigelighed, der følger med mange psykiske lidelser, kan gøre omgivelserne urolige og bange. Men barrierer og begrænsninger præger også organisationsformerne indenfor den offentlige indsats og imellem de mange organisationer, der repræsenterer mennesker med psykiske lidelser. Vi bør opfinde nye måder at organisere indsatsen overfor mennesker med psykiske lidelser. De mange medborgere med lettere psykiske lidelser bør behandles udenfor de psykiatriske sygehuse i kommunale klinikker, der samarbejder med den øvrige kommunale indsats. Derved kan der skabes faglige fællesskaber mellem professionelle, som kan bidrage til at øge viden i befolkningen og dermed afstigmatisere disse almindelige lidelser. Men organisationerne, der repræsenterer mennesker med psykiske lidelser, kan også bidrage til afstigmatisering ved at arbejde sammen på strategisk niveau i stedet for at forsøge at promovere sig individuelt eller kritisere hinanden. Både offentlig indsats og medlemsorganisationerne er sat i verden for at styrke og støtte mennesker med psykiske vanskeligheder. Det bør være den fremmeste opgave, som vi sammen kan slutte op omkring. 5

6 2. Bedre Psykiatri Landsforeningen for Pårørende BEDRE PSYKIATRI er af den overbevisning, at den kommende indsats mod stigmatisering m.v. i forhold til psykisk sygdom, med fordel kan tage fat på følgende særligt prioriterede indsatsområder: Danskerne viden og syn på psykiatrien Pårørendes belastning og tilfredshed samt pårørende som en ressource BEDRE PSYKIATRIs forslag til særligt prioriterede indsatsområder er valgt ud fra vores vurdering af, hvordan den landsdækkende indsats samlet set vil have størst mulig effekt. Danskernes viden om og syn på psykiatrien: Capacent har for BEDRE PSYKIATRI afdækket i 2009, hvorvidt danskerne har et positivt eller negativt indtryk af den behandling man kan få som psykisk syg i Danmark: Meget positivt 1 % Positivt 16 % Hverken/eller 31 % Negativt 33 % Meget Negativt 8 % Ved ikke 10 % Capacent (2009) for BEDRE PSYKIATRI. Undersøgelsen viser med andre ord: At samlet set er det mindre end 20 % af danskerne, der har et positivt billede (1 % og 16 %). Sammenlignet med andre undersøgelser af danskernes indtryk af/tilfredshed med et bestemt område, så er tallene Sbemærkelsesværdigt lave. I sig selv er det mere end bemærkelsesværdigt, at kun 1 % af danskerne har et meget positivt billede. Samtidig viser undersøgelsen, at der er flere danskere, der har et negativt syn end den andel af danskerne, der udtrykker et positivt syn. Samlet set har 41 % (33 % og 8 %) et decideret negativt indtryk af den behandling, som psykisk syge får. 6

7 I 2010 har Epinion for BEDRE PSYKIATRI spurgt til sammenhængen mellem anvendelsen af tvang i psykiatrien og danskernes opfattelse af psykiatrien: Påvirker i høj grad (negativt) Påvirker i nogen grad (negativt) Påvirker i mindre grad (negativt) 18 % 37 % 18 % Påvirker slet ikke (negativt) 12 % Ved ikke 15 % Undersøgelsen viser med andre ord, at mere end halvdelen af danskerne (55 %) mener, at anvendelsen af tvang påvirker deres syn på psykiatrien i negativ retning. Dertil kommer, at 18 % oplyser i mindre grad. Pårørendes belastning og tilfredshed samt pårørende som en ressource: I følge to undersøgelser (Capacent 2008 og 2009 for BEDRE PSYKIATRI) er det sådan, at 37 % af befolkningen i bred forstand er pårørende. Det svarer til godt 1,4 mio. danskere. Pårørendes belastning: I 2008 undersøgte BEDRE PSYKIATRI via Capacent, hvorvidt og hvordan pårørende føler sig stigmatiserede. Resultaterne viser bl.a.: - Samlet set oplevede 70 %, at myten om familiens skyld som meget belastende/belastende - 52 % oplevede, at myten havde haft betydning for deres relationer til medarbejderne i psykiatrien - 85 % mente, at den manglende viden samt tabuerne er lig en ekstra byrde for dem som pårørende - 67 % mente, at tabuer og manglende viden har en negativ betydning ift. deres livskvalitet I en undersøgelse året efter (2009) fra Capacent viser, at 71 % af de adspurgte pårørende mente, at tabuer og manglende viden havde en betydning for, hvorvidt de er tilbageholdende med at fortælle, at de er pårørende. I april 2010 har BP Research (en enhed under landsforeningen) gennemført en undersøgelse, hvor følgende spørgsmål indgik: "Mener du, at tabuerne og stigmatiseringen af psykisk sygdom, øger belastningen af de pårørende?" Helt uenig - Uenig 4 % Hverken/eller 18 % Enig 35 % Helt enig 43 % 7

8 Samlet set viser ovenstående undersøgelser, at pårørende pga. den manglende viden og tabuerne føler sig stigmatiserede og belastede (ud over belastningen fra det at være pårørende til en psykisk syg). Pårørendes tilfredshed: De første landsdækkende tilfredshedsundersøgelser (2005 og 2006) afdækkede, at pårørendes tilfredshed lod en del tilbage at ønske: Andel tilfredse (5 + 4 stjerner) Distriktspsykiatrien Sygehuspsykiatrien Pårørende 34 % 38 % Graden af tilfredshed (personer, der har svaret enestående eller godt til spørgsmålet om, hvad deres samlede indtryk er af hhv. distrikts- og sygehuspsykiatrien). Hvis man hvad angår pårørende - sammenligner tilfredshedsundersøgelserne inden for psykiatrien med tilfredsheden inden for hele sygehusområdet er den lave tilfredshed endnu mere bemærkelsesværdig: I Landsdækkende undersøgelse af patienternes oplevelser er der også spurgt til inddragelsen af de pårørende 75,3 % af patienterne var tilfredse med den måde deres pårørende var blevet inddraget på. 1 Det er med andre ikke sådan, at pårørende til syge generelt er stærkt utilfredse med sundhedsvæsenet på det somatiske område indikerer den førnævnte undersøgelse et meget højt tilfredshedsniveau. I relation til psykiatriens imageproblemer hos befolkningen er der selvfølgelig en sammenhæng mellem pårørendes oplevelser og kritiske syn og de danskernes syn på psykiatrien samt behandlingen af de psykisk syge. Hvis én pårørende er utilfreds, så er det et sådant erfaringsbillede, som vedkommende formidler videre til alle de mennesker, som vedkommende snakker med på arbejdspladsen, i nabolaget, i omgangskredsen, i sportsklubben osv. En opfølgende tilfredshedsundersøgelse fra 2010 for så vidt angår sygehuspsykiatrien viser, at pårørendes tilfredshed er blevet forbedret fra 38 % i 2005 til 46 % til BEDRE PSYKIATRIs vurdering er, at det er en pæn, men ikke prangende forbedring af tilfredsheden. Det er fortsat sådan, at mere end halvdelen af de pårørende ift. sygehuspsykiatrien ikke er tilfredse. I den kontekst mener BEDRE PSYKIATRI, det er interessant at kigge nærmere på Projekt "Pårørende i psykiatrien". Samlet set steg pårørendes tilfredshed hos de deltagende afdelinger fra 35 % til 64 %. 1 Undersøgelsen er gennemført af Enheden for brugerundersøgelser (2006) på vegne af regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Undersøgelserne kan ikke sammenlignes direkte, idet, det i undersøgelserne inden for psykiatrien er de pårørende selv, der har svaret, hvorimod det i den generelle sygehusundersøgelse er patienterne, der har svaret. Men undersøgelserne synes samlet set, at illustrerer at psykiatrien har en seriøs udfordring i forhold til de pårørende. 2 "Patienter og pårørende har ordet" (2010), Danske Regioner. 8

9 Alt i alt peger ovenstående i retning af, at pårørende med relativt begrænsede ressourcer kan gøres markant mere tilfredse, og dermed til en mere konstruktiv samarbejdspartner i forhold til den psykisk syges behandlingsforløb. BEDRE PSYKIATRIs vurdering er på den baggrund, at ét af de mest effektive steder at sætte ind i forhold til psykiatriens image, tabuer og stigmatisering, er, at sikre at pårørende er tilfredse med deres møde, oplevelser og samarbejde med psykiatrien. 9

10 3. DepressionsForeningen I Depressionsforeningen oplever vi, at stigmaet fører til social isolation, skam og i visse tilfælde til diskrimination, hvilket er yderligere medvirkende til at forværre individets helbredsmæssige tilstand. Mennesker med affektive lidelser er grundet sygdommenes natur ofte ofre for en selvstigmatisering i form af bl.a. selvhad og skyldfølelse. Konsekvenserne kan være så dramatiske, at det ender med selvmord. Depression er således involveret i 60 % af tilfældene af de registrere selvmord. Tabu Tabuet omkring mennesker med depression og andre psykiske lidelser er tæt forbundet med om det samme. Det kan indimellem være svært, at blive klog på om, det er stigmatiseringen der føder tabuiseringen eller omvendt. Selv om de seneste undersøgelser viser, at viden om depression stiger hos den almindelige dansker, er der fortsat lang vej endnu. At det er tabuiseret eks. på arbejdspladsen at tale åbent om at lide af depression, skyldes ofte angsten for en stigmatisering. Angsten for at blive stemplet som depressionsramt eller psykisk syg og således blive stemplet som ressourcesvag og sær. Som en ustabil og uligevægtig kollega og medarbejder. Diskrimination Og desværre oplever mange mennesker med en affektiv lidelse netop denne stigmatisering. De bliver stemplet og isoleret. Nye undersøgelser viser, at mange danskere fortsat er bange for at arbejde sammen med en depressionsramt kollega. Og vi kan se, at arbejdsgivernes frygt for nye sygdomsepisoder og usikkerhed om medarbejderens mentale formåen gør, at mennesker der har været ramt af en affektiv lidelse ofte er blandt de første, der ryger ud Endvidere er der fra visse arbejdspladser krav om, at man i forbindelse med ansættelsen oplyser, at man har haft en depression, som var det i alle tilfælde en kronisk lidelse. Og der findes en række andre områder, hvor stigmatiseringen medfører diskrimination. Diskriminationen opleves også i de sundhedsøkonomiske prioriteringer. Psykiatri kontra somatik. Helbredsmæssigt Stigmatiseringen og diskriminationen er med til at forværre den helbredsmæssige situation. Forskelsbehandlingen, tabuet og diskriminationen er med til at forstærke selv-stigmatiseringen og isolationen hos individet. Det medvirker til den negative spiral og selv-stigmatiseringen bliver del af en selvopfyldende profeti. Stigma/tabuet spiller også en stor rolle i forhold til at søge hjælp. Således er det kun ca. halvdelen af danskerne med depression, der kommer til læge, hvorfor mange af dem går og lider med sygdommen ubehandlet. Herudover betyder stigmatiseringen og kampen for at slippe fri, at patienterne ikke følger lægernes anbefalinger i forhold til både terapeutisk og medicinsk behandling. Som konsekvens af denne manglende compliance ser vi mange tilbagefald og utilstrækkelig forebyggende indsats. Her spiller omgivelsernes påvirkning en enorm rolle. 10

11 Særlige målgrupper? DepressionsForeningen anset opgaven med at afstigmatisere som en stor opgaver, der i og for sig burde rettes mod alle grupper i det danske samfund. Hvad gør vi? Oplysning og redskaber til pårørende og andre omgivelser DepressionsForeningen har gennem hele foreningens liv arbejdet for og på at styrke oplysningen om affektive lidelser på forskellig vis. Vi tror på, at viden er midlet til at nedbryde tabu og stigma. Vi oplyser om årsager, symptomer, behandling og redskaber til at komme i gennem sygdommene eller til at leve med dem. Dette sker på mange forskellige områder og med mange forskellige målgrupper og kommunikationsformer. Fra folder, foredrag, telefonvejledning til humoristiske og interaktive kampagner. Kamp for bedre behandling Herudover kæmper vi en indædt kamp for bedre behandling. Af flere årsager er adgangen til relevant behandling ujævn og mangelfuld. Vi mener, at dette udgør et stort problem. Den mangelfulde behandling forstærker stigmatisering, da patienterne har det dårligere og i længere tid end nødvendigt er. Og dermed skabes en anden billede af denne gruppe mennesker. Sproglig opmærksomhed DepressionsForeningen forsøger endvidere at have stort fokus på det semantiske niveau. I årevis har vi kæmpet en ulige kamp mod begrebet lykkepiller, og det at være på antidepressiv medicin, som var det en anden form for narkotikum. Ikke som en nødvendig del af behandlingen i bestræbelserne på at blive rask. Og så er vi slet ikke gået ind i diskussion om en samlende betegnelse for mennesker med en psykisk sygdom/lidelse/sårbarhed eller mentale helbredsproblemer om man vil. Hvad kan vi gøre i fællesskab? Fokus på forskellighed En helt afgørende udfordring eller opgave for en fælles indsats er at holde fast i nuancerne og forskellighederne - mellem og indenfor lidelserne. Både i symptomer, årsager og i tilgang og behov. At være psykisk syg eller psykisk sårbar er ikke én ting. Forskellige sygdomsgrupper kæmper med forskellige stigmata. Det er derfor væsentligt at udbrede kendskabet til de forskellige lidelser og deres forskelligheder. Ikke bare til viden om sygdommene, hvem der rammes og hvad sygdommene gør ved dem men også vejledning i, hvordan man tackler det, når eksempelvis en kollega blive syg. 11

12 Positive vinkler Historier om "psykisk sygdom skal således ud i det offentlige rum med andre vinkler end om undslupne voldelige fanger fra psykiatriske hospitaler og tvang i psykiatrien - det vil mindske stigmatiseringen. Psykisk sygdom er almindeligt og mange almindelige mennesker har psykiske sygdomme. Men det er ikke almindeligt hverken at tale om eller at høre om i medierne. Indflydelse på eget liv Det skal sikres at mennesker med psykiske lidelser har større indflydelse på eget liv. Og at der er stor hjælp at hente blandt de pårørende/omgivelserne. Og at der ofte er brug for den hjælp. 12

13 4. Det Sociale Netværk Fokus på psykisk sårbarhed Hver anden familie i Danmark kommer på et tidspunkt i kontakt med psykiatrien, og op mod hver femte borger oplever at være psykisk sårbar. Rigtig mange mennesker er berørt. Alligevel angiver 76 procent af danskerne, at det er mere socialt acceptabelt at lide af en fysisk end af en psykisk sygdom, og 65 procent af danskerne mener ikke, at de ved nok om psykiske sygdomme 3. På arbejdsmarkedet har 12 procent betænkeligheder ved en kollega i kørestol, mens 65 procent er betænkelige ved at få en kollega med psykisk sygdom 4. Der mangler kort sagt viden om og accept af psykisk sårbarhed. Det Sociale Netværk ønsker at være med til at fjerne tabuer og fordomme på social- og psykiatriområdet og dermed skabe grundlaget for dybere forståelse for psykisk sårbare og pårørendes situation i Danmark og derved medvirke til, at det enkelte menneske føler sig set og forstået. Vi mener samtidig, at der er brug for en ny, bedre og mere sammenhængende indsats for den enkelte borger. At nedbryde tabuer og skabe øget dialog om psykisk sårbarhed er hovedomdrejningspunktet for Det Sociale Netværk, der, udover foreningens webside, står bag hjemmesiden Psykisksårbar.dk, hvor den enkelte kan skrive sin egen livshistorie, læse andres og udveksle idéer og tanker samt debattere og læse om relevante temaer, der berører psykisk sårbare og pårørende. Hjemmesiden er med til at skabe øget viden og dialog og et par tusinde læsere abonnerer også på vores nyhedsbreve, der udsendes løbende. I efteråret 2010 vil Psykisksårbar.dk blive versioneret til engelsk, tyrkisk og arabisk, hvorved etniske minoriteter, der indtil nu kun har haft få muligheder for dialog og oplysning i forhold til psykisk sårbarhed, også får adgang til dialog og information. Hjemmesiden Psykisksårbar.dk har eksisteret siden oktober 2009, hvor den blev lanceret på Psykiatritopmøde Topmødet er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor den røde løber rulles ud for psykisk sårbare og pårørende til en hel dag, der sætter fokus på psykisk sårbares situation. Psykiatritopmøde 2010 finder sted lørdag den 2. oktober under temaet Psykisk sårbare inklusion, arbejdsmarked og uddannelse. Der forventes omkring 900 deltagere. Bag topmøderne og forårskonferencen den 1. juni om Psykisk sårbarhed i et økonomisk perspektiv hvordan skaffer vi ressourcerne står Det Sociale Netværk af 2009, der fungerer som et netværk i Det Sociale Netværk, hvor alle frivillige, landsdækkende organisationer på psykiatriområdet deltager. Det er første gang, at organisationerne indgår i et samlet fællesskab, hvor målet er at skabe et uformelt mødeforum, hvor frivillige, landsdækkende organisationer på psykiatriområdet kan mødes og udveksle idéer, synspunkter og forslag, der kan skabe større åbenhed og forståelse for psykisk sårbarhed og sætte spot på den enkeltes muligheder for at handle. Det Sociale Netværk af 2009 arbejder også på at opnå fælles enighed om at stå sammen om en større, overordnet indsats, sætte nyt fokus og medvirke til at løfte hele området for psykisk sårbare og pårørende op på den politiske dagsorden. 3 Capacent (2009) for Danske Regioner 4 SFI (2009) undersøgelse baseret på mere end respondenter 13

14 Det Sociale Netværk har også taget initiativ til at samle en lang række professionelle på psykiatriområdet til en uformel dialog. Derudover arbejder vi også på andre fronter med afstigmatisering og oplysning. Således står vi sammen med professionelle løbetrænere fra Running26 hver søndag bag løb for psykisk sårbare og pårørende i Fælledparken. Der er etableret tre hold, hvor det også er muligt blot at gå en tur sammen med andre. Initiativet har fungeret siden oktober 2009 med stor succes, idet det her kun handler om at løbe eller gå uden skelen til, om du er psykisk sårbar eller pårørende. Ungekompasset er et nyt initiativ, som Videnscenter for Socialpsykiatri og Det Sociale Netværk står bag. Kompasset vil, når det er klart primo 2011, rumme cirka tilbud over hele landet, som er rettet mod børn og unge. Kompasset fungerer som en opslagsguide og vil kunne hjælpe barnet eller den unge, pårørende og professionelle med at finde netop det, der passer den enkelte bedst. Forventningerne til den kommende afstigmatiseringskampagne er store set fra Det Sociale Netværks side. Vi forventer, at der nu én gang for alle bliver sat handling bag ordene, når organisationerne, Danske Regioner, KL og Sundhedsstyrelsen m.fl. står sammen om en landsdækkende kampagne. Vi forventer en nytænkende og banebrydende kampagne, der kan være med til at skabe større åbenhed, så de mange, der er berørt af psykisk sårbarhed, bliver inkluderet i alle sammenhænge. Det vil være en milepæl, der for alvor vil kunne rykke. 14

15 5. Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) Hvordan vi ser på stigma? I LAP anser vi stigmatisering af det at være ramt af en psykisk lidelse som noget, der hænger tæt sammen med, at vi på mange måder bliver diskrimineret bl.a. ved at der for os gælder særlige regler og normer. Men også en overdreven fokusering på sygdom og diagnoser er med til at stigmatisere: den enkelte person risikerer at blive mødt med forventninger om at være sin diagnose frem for at blive genkendt som et medmenneske på lige for med andre. Formålet med indsatsen Formålet med en indsats mod stigmatisering må være, at det almene samfund i højere grad skal tage imod mennesker, der har været ramt af psykisk lidelse, og at samfundet i højere grad skal tilpasse sig den enkelte, også selv om man i perioder er forstyrret. Det er derfor vigtigt at mindske en DEM og OS - tænkning, altså dem, der bliver psykisk syge og os, for hvem det aldrig kunne ske. Frem for at udpensle enkelte diagnoser og symptombilleder og dermed risikere at øge fordommene og stigmatiseringen, bør indsatsen vise det almenmenneskelige og genkendelige i folks reaktionsmønstre. Det er også, hvad den engelske antistigmatiseringskampagne har gjort. Indholdselementer LAP mener, indsatsen primært skal vise en række gode eksempler: 1) RECOVERY: At det er muligt og forventeligt, at folk kan komme sig. 2) SYGDOM ELLER MESTRINGSSTRATEGI? At psykiske lidelser både i sin opståen og sin heling i højere grad skal ses kontekstafhængigt. Nærmere specifikt, at mange psykiske lidelser kan ses som en art mestringsstrategi, hvor sjælen skaber et rum omkring sig, hvor den kan holde ud at være. At forstå psykisk lidelse som et forsøg på mestring frem for defekt kan øge den almene befolknings forståelse. 3) INKLUSION - I ARBEJDE, UDDANNELSE OG SAMFUNDSLIVET, HVORDAN? At se eksempler på hvordan arbejdspladser/uddannelsessteder er gjort åbne og tilgængelige, også til mennesker ramt af psykisk lidelse. Spredning af en handicapfaglig tilgang. 4) En indsats mod stigmatisering må nødvendigvis også udfordre gældende lovgivning og forestillinger om at psykisk syge kan og bør fratages RETTEN TIL SELVBESTEMMELSE om egen behandling, omsorg og velfærd. Vedr. punkt 1: at det er muligt og forventligt at komme sig Formidling af historier om mennesker, der er kommet sig, samt forskning om dette. Vedr. punkt 2: psykisk lidelse som mestringsstrategi At skære i sig selv, drikke meget heftigt, spise forkert (for meget/blive anorektisk) kan ses som udtryk for at man er i en situation, hvor man ikke har andre værktøjer, og man ikke kan andet. Man kan derfor ikke fjerne den selvskadende adfærd, medmindre man sætter andre mestringsstrategier i stedet. 15

16 Endvidere mener LAP, det er vigtigt at sætte fokus på de miljø- og kontekstafhængige elementer, der er i dels at blive ramt af psykisk lidelse men også at fjerne sig fra den igen. De senere år har en stadig større gruppe inden for den lægefaglige verden anerkendt miljøets betydning for udviklingen og graden af forstyrrethed. Det har længe været anerkendt, at der er en sammenhæng mellem belastende livsomstændigheder og psykisk lidelse. Således offentliggjorde det nordiske tidsskrift Acta Psychiatrica Scandinavica allerede for et par år siden dokumentation for, at godt 60 % af mennesker indlagt på psykiatriske afdelinger havde været udsat for seksuelt misbrug, misrøgt eller andre former for omsorgssvigt i barndommen. Vedr. punkt 3: fra ghetto til inklusion en øget handicapfaglig forståelse For længe har man troet, at psykiske lidelser var uhelbredelige og har accepteret etableringen af et parallelsamfund, et reservat for mennesker, som samfundet skønnede var for sære/mærkværdige til at passe ind. Det er muligt og forventeligt at komme sig, og samfundet bør være åbent og tilgængeligt, så man har steder at tage hen. Undersøgelser viser, at af alle handicapgrupper er mennesker med psykiske lidelser den gruppe, der er omgærdet af mest stigmatisering og fordomme og den gruppe af mennesker, som arbejdspladserne er mindst tilbøjelige til at inkludere og skabe plads til. For alle mennesker er det vigtigt at være noget for nogen. Her er arbejdsidentiteten en vigtig del for mennesker ramt af psykisk lidelse, ligesom det er for alle andre. Som i alle andre arbejdsforhold vil graden af kompetence og kvalifikation være det altafgørende i etableringen og fastholdelsen af et arbejdsforhold, men også samfundets grad af handicaptilpasning til den enkelte kan stille sig hindrende i vejen, ligesom den enkelte arbejdsgivers berøringsangst og uvidenhed om, hvad det vil sige at tilpasse en arbejdsplads kan gør, at han/hun ikke tør tage en medarbejder med en psykisk lidelse ind. Alle ved, at hvis en kørestolsbruger skal ind på en arbejdsplads, skal der være en rampe eller elevator, så medarbejderen kan komme ind. Men hvad vil det sige, hvis mennesker med psykiske lidelser skal integreres i det ordinære uddannelsessystem og i arbejdslivet? Vedr punkt 4: retten til selvbestemmelse En indsats mod stigmatisering bør fremhæve den psykisk syge som ekspert i eget liv, tage afsæt i tilgangen intet om os (mig) uden os (mig) og gøre op med formynderi over for psykiatriens patienter. Der er vigtigt at vende det almene billede i medier og offentlighed om psykisk syge som farlige potentielle mordere, der skal holdes indespærret. Her må indsatsen også nødvendigvis rettes mod de myndigheder og de fagpersoner, der har ansvar for, at der i disse år foregår en stigende kriminalisering af det at være psykisk syg. Der bør som en del af kampagnen fokuseres på det urimelige i, at mange psykisk syge kriminaliseres på en helt urimelig måde ved at ubetydelige hændelser på psykiatriske afdelinger og bosteder politianmeldes og får retslige følger i form af ydmygende retssager og foranstaltningsdomme, der er helt ude af proportion med lovovertrædelsernes karakter og alvor. Der bør slås til lyd for et opgør med nultolerancepolitikken, træning af personale i konfliktløsning og opgør med den menneskeretsstridige mangel på proportionalitet, når mindre alvorlige lovovertrædelser sanktioneres. Der kan her tages 16

17 afsæt i FN konventionen om rettigheder for personer med handicap, idet konventionen tydeliggør det menneskeretsstridige i særlovgivning på området. Målgrupper Strategien for indsatsen bør udmønte sig i en række tiltag på forskellige niveauer, på lignende vis som man har gjort i den engelske kampagne: 1) Målrettet lægefaglige og andre faglige uddannelsessteder, såvel som faggrupper i og omkring psykiatrien 2) Den brede befolkning, OBS-spots 3) Ungdomsuddannelser, folkeskoler og gymnasier Som den engelske kampagne bør den have forskellige dybder: geografisk spredning, landsdækkende og lokal forankring, gerne baseret på dialogmøder med mennesker, der har været ramt af psykisk lidelse som vigtige aktører. 17

18 6. Linien når sindet gør ondt På Linien når sindet gør ondt modtager vi årligt mellem og opkald fra psykisk sårbare mennesker eller deres pårørende. Til at besvare disse opkald har Linien flere end 100 ressourcestærke frivillige samtalepartnere i alderen år, der efter et grundigt introduktionsforløb, tager telefoner dagligt fra kl Stigmatiseringens konsekvens: Ensomhed Et af de mest gennemgående temaer i samtalerne på Linien, er ensomhed. Liniens brugere beskriver dagligt, hvordan de føler sig ensomme og oversete, og at de oplever, at det er yderst vanskeligt at få kontakt med andre mennesker. Mange psykisk sårbare kommer typisk på væresteder, hvor de andre tilstedeværende ofte også savner overskud til at kompensere for den mangel på kontakt, som de fleste føler. Samtidig lider mange af Liniens brugere af angst i forskelligt omfang, hvilket gør det svært for dem at tage kontakt til fremmede, og i det hele taget at bevæge sig ud i det offentlige rum. En frivillig samtalepartner fortæller: Brugeren var forpint og angst, men havde et dybt ønske om fysisk og psykisk kontakt med andre mennesker. Har på nuværende tidspunkt ingen menneskelige relationer, og behovet bliver større og større, samtidig med, at angsten bliver større og større. Menneskelig kontakt og sparring På Linien bliver alle samtaler beskrevet i et evalueringsskema, som ved udgangen af hvert år danner grundlaget for en omfattende statistik. Og statistikken taler sit tydelige sprog i 2009 var ensomhed et væsentligt tema i over halvdelen af samtalerne. Alle har brug for menneskelig kontakt og sparring for at kunne fungere, så det gælder selvfølgelig ikke mindst, hvis man er psykisk sårbar. På Linien oplever vi ofte, at helt nye frivillige udtrykker stor usikkerhed i forhold til, hvordan de skal tale med psykisk sårbare mennesker. Derfor bliver det understreget på vores kurser i og i vores supervision, at det altid er vigtigt at se og tale med selve det menneske, der ringer. Den frivillige er ikke i kontakt med en, der har skizofreni eller depression, men med et medmenneske, som har brug for én at tale med. En frivillig samtalepartner fortæller: Brugeren sagde, at hun havde været syg i 6½ år, men ikke ønskede at tale om sygdom men om dagligdags hændelser, som om hun var helt normal. Det var der ingen andre, som gjorde. Det er derfor vores indtryk på Linien, at stigmatisering og isolation af psykisk sårbare kan være konsekvensen af uvidenhed, som også kommer til udtryk i spørgsmålet: Hvordan taler jeg med et menneske, der har en sindslidelse? 18

19 En mulighed ud: Recovery Gennem kurser og foredrag bliver de frivillige på Linien i stand til at se psykisk sårbare mennesker i et andet lys. Blandt andet har et foredrag om Recovery været med til at starte tanker og debat om muligheden for som bruger at komme sig. Ligesom inddragelsen af den narrative tilgang i vores samtaler, giver brugeren mulighed for at se på sig selv gennem andre briller. Og ikke mindst for at føle sig som ekspert og ressourceperson i sit eget liv, frem for at blive fastholdt i en rolle som kronisk syg og uden fremtidsmuligheder. En frivillig samtalepartner fortæller: Brugeren føler, at hun bliver holdt udenfor i familien. Manglende accept. Vil gerne se sit barnebarn mere. Ville meget gerne passe barnet. Ville ønske, at datteren bad hende om at passe den lille. Savnede den kontakt, hun havde med datteren, før datteren selv blev mor. Afstigmatisering gennem psykoedukation Gennem uddannelse og træning, bliver de frivillige samtalepartnere i stand til at betragte de psykisk sårbare uden at bruge diagnoser og sygdomsbeskrivelser til at putte dem i kasser. Denne måde at tænke på oplever flere også kommer til udtryk i deres private liv, hvor de er bedre klædt på, hvis de kommer i kontakt med psykisk sårbare og deres pårørende. Ved at fjerne fokus fra det klinisk diagnosticerede, bliver de frivillige i stand til at møde det andet menneske uden fordomme og den angst/frygt/uforståenhed, som en del føler, når de kommer i kontakt med en psykiatribruger. Vi hører dette både som respons på samtalerne fra brugerne, fra de frivillige selv og fra de mennesker, som de omgås privat. På denne måde bliver det muligt for nogle, der ellers ikke ville indrømme dét, som er svært, at tale om det. En frivillig samtale partner fortæller: Brugeren var begyndt at føle, at hun ikke kunne overskue sin dagligdag. Hun var bange for, at der var noget galt med hendes hjerne. Hun ville gerne undersøges på Hamlet, men ville også gerne tale med en psykolog. Hun ville dog ikke bede om en henvisning fra egen læge, og derfor gav jeg hende nummeret på psykologisk rådgivning. Mange af Liniens brugere oplever således, at de bliver misforstået og behandlet uværdigt på grund af manglende viden om psykisk sårbarhed og usikkerhed i mødet med psykisk sårbare. Et alment budskab kunne være: Mød mennesket - ikke diagnosen 19

20 7. Livslinien Problemet med stigma i forhold til selvmordstruede I Danmark betragter sundhedsvæsenet og psykiatrien selvmordstanker- og adfærd som værende forårsaget af eller symptom på en psykiatrisk lidelse. Det medfører, at den selvmordstruede i mødet med systemet vil opleve, at skulle diagnosticeres og passe ind i en anden psykiatrisk kategori, for at blive behandlet. Har man ikke en psykiatrisk diagnose, eller kan man ikke kategoriseres i en, vil man blive afvist. Selvmordstanker anerkendes ikke som et selvstændigt og alvorligt problem, der kræver behandling. Det medfører, at mange ikke får behandling, men afvises med en stor risiko for at selvmordstankerne bliver til handling, selvmordsforsøg eller i værste fald selvmord. Selvmordstanker sætter sig mellem flere stole og hører, som det er nu, hverken til i somatikken, psykiatrien eller i særlig stor udstrækning i de ambulante tilbud. Det er forbundet med store økonomiske og menneskelige omkostninger, at problemet ikke anerkendes eller imødekommes i psykiatrien/sundhedsvæsenet. Og inden for det somatiske system bliver problemet med stigmatiseringen kun forværret af, at langt de fleste selvmordsforsøg med svage smertestillende på de somatiske afdelinger kategoriseres som medicinforgiftninger. Det betyder at den indlagte dermed heller ikke får tilbud om opfølgende psykologisk/psykiatrisk behandling, men blot bliver behandlet for de fysiske skader og derefter sendt hjem, men den store risiko det medfører for gentagne selvmordsforsøg eller selvmord. Særlige områder, der kræver en indsats Hvis vi skal skabe en psykiatri i verdensklasse, hvor selvmordstruede ikke stigmatiseres, er det helt afgørende, at behandlingstilbud og tænkning/tilgang til selvmordstanker/adfærd blandt fagpersonalet i psykiatrien og sundhedsvæsenet bliver en anden. Selvmordstanker bør anerkendes som et selvstændigt problem, hvor man fokuserer på selvmordstankerne og den selvmordstruedes egen oplevelse af risikovurdering, årsag og løsning i samarbejde og dialog med en professionel. Det bør tage afsæt i at anskue den selvmordstruede, som den vigtigste ressource i løsningen af problemet, i stedet for at det bliver psykologen/psykiateren, der skal stille en diagnose og kategorisere eller indkredse registerfaktorer hvor mange gange har du forsøgt selvmord = risikoen for tilbagefald. Der er en larmende mangel på viden om selvmordsadfærd og tanker blandt professionelle indenfor psykiatri og sundhedsvæsen, og Livslinien anbefaler derfor at en opkvalificering og bevidstgørelse/holdnings- og adfærdsændring bør være et klart formål med en afstigmatiseringskampagne. På sigt bør målet være mange flere ambulante tilbud til selvmordstruede. Der er i dag centre i nogle regioner, men det er langt fra nok set i lyset af problemets omfang. Livslinien har bud på konkrete og afprøvede behandlingsformer, som man har gode erfaringer og resultater med fra udlandet (CAMS). Hvordan Livslinien arbejder for at bekæmpe stigma Livslinien ser selvmordstanker og adfærd som et selvstændigt problem. Vi går ikke op i psykiatriske diagnoser, men tager udgangspunkt i opkalder/indskrivers selvoplevede situation/krise og muligheder/løsninger. Vi har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder. 20

21 Hvad kan vi i fællesskab gøre? Vi kan ændre vores måde at tale om og se på selvmordstanker og adfærd. Tage det alvorligt som et selvstændigt problem og droppe jagten på en bagvedliggende diagnose. Vi kan lære vores børn og unge, hvad de skal gøre, hvis de får selvmordstanker eller bliver bekymrede for en anden. Vi kan give børn og unge de nødvendige livsmestringsværktøjer, som gør at de bedre kan håndtere svære perioder, oplevelser eller kriser, for eksempel ved at indføre livsmestring som et fag i skolen. Det vil både forebygge og virke afstigmatiserende i forhold til selvskade, selvmordsadfærd/tanker, spiseforstyrrelser, psykiske problemer/sårbarhed, og vil skabe bedre og stærkere borgere på sigt. 21

22 8. Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) Vi definerer begrebet stigmatisering som: En situation omkring en person, der på grund af afvigelse ikke accepteres af samfundet, hvilket kan medvirke til at fastholde personen i en afvigende adfærd. Hvordan ser LMS problemet med stigma? Overordnet set slår vores slogan: Spiseforstyrrelser handler om følelser og ikke kun om mad, problematikken ret præcist fast. Ofte er der nemlig stor fokus på maden, som blot er et symptom og ikke på følelserne, som er det der egentlig skal bearbejdes. Vi vil her særligt trække to stigmaer frem 1) LMS oplever især, at omverdenen stigmatiserer mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade ved at se på deres lidelse som selvforskyldt. At signalere, at de kan da bare tage sig sammen. spis eller lad være, siger omverdenen enten direkte eller indirekte. Eller, lad nu være med at skære i dig selv. Konsekvensen er, at mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade ikke bliver taget alvorligt som psykisk syge på trods af, at anoreksi er den mest alvorlige psykiske sygdom med høj dødelighed, der findes. Punktet er i lighed med mange andre stigmatiseringer et spørgsmål om uvidenhed og tabuer. Selv hos fagpersoner, som man tænker, burde vide bedre. Derfor er det et punkt, der kræver generel oplysning og aftabuisering. Punktet er særligt aktuelt og vigtigt for kommende generationer, da de primære målgrupper er børn og unge, og de personer der er omkring de unge, på de steder hvor unge færdes. Forældre er en anden vigtig målgruppe. Her oplever vi både ukendskab, tabuer og manglende lyst til at acceptere at deres børn måske er psykisk syge. I forhold til dette punkt, mener vi, at der primært bør sættes ind overfor sundhedsplejersker og læger som er de første, der har faglig kontakt til unge med risikoadfærd. Vi arbejder selv med at bekæmpe dette stigma via egne rådgivnings- og informationsaktiviteter. Herunder foredrag på skoler. 2) Derudover sker der en stigmatisering af mennesker med tvangsoverspisning, idet deres lidelse ikke bliver anerkendt som en egentlig diagnose, der kræver psykiatrisk behandling, og idet de oftest bliver behandlet som overvægtige. I forhold til overspiserne er det vigtigt, at der bliver sat ind politisk, således at BED bliver anerkendt som diagnose. Vi arbejder selv proaktivt med at påvirke politiske beslutningstagere og sætte mediedagsordener. Det er ligesom i punkt 1 et spørgsmål om manglende viden generelt i befolkningen, der forveksler tvangsmæssig overspisning med fedme og overvægt. Hvad kan vi i fællesskab gøre for at bekæmpe stigma? Informere befolkningen via koordineret landsdækkende informationskampagner/events med relevante og forståelige eksempler, som igangsættes samtidig og så massivt, at det giver genklang såvel blandt politikere som den almene befolkning. Ud fra de stigma, der vælges at bearbejde, kan der laves visuelle eksempler på tabuer/stigma i lighed med den tabukampagne som fire foreninger fik tildelt af reklamebranchen i 1999 (Reklame for Alvor). Vi mener, det er vigtigt, at få fat i de yngre generationer i en sådan kampagne samt fagpersoner omkring de unge. 22

23 9. Pårørende til Spiseforstyrrede (PS) Psykiatri Topmødet 2009 var starten på en bevægelse der var enorme kræfter i spil. Kræfter som vi hele tiden fornemmer rundt i de mange frivillige foreninger. Her ligger uanede kræfter, hvis blot vi kan få dem sat i spil i en koordineret indsats og med fælles overordnede mål. I den atmosfære med alt den begejstring og det store engagement, der var i hele rummet ved Topmødet - i ethvert hjørne og hos alle deltagerne - fik vi nogle gode snakke med de fremmødte politiske ordfører. Vi var enige om, at det var kræfter som disse, der skulle sættes i spil, hvis vi skulle ændre på opfattelsen af psykisk sårbarhed. Disse kræfter kunne flytte langt mere end store dyre reklamekampagner med fine budskaber. Derfor indsendte vi straks en opfordring til alle de politiske ordfører omkring de forestående satspuljeforhandlinger. Den beskriver meget godt, hvad vi overordnet vil. Vores henvendelse blev fulgt op af en række intense dialoger og drøftelser med de forskellige ordførere. Opfordringen på papiret lød sådan: OPFORDRING til ordførerne for Satspuljeforhandlingerne Afsæt penge til en ny omfattende landsdækkende tabu- og videnskampagne kombineret med forskellige happenings om psykiske sårbare og deres pårørende over de næste 3 år. Vi skal arbejde målrettet på at ændre holdningerne i samfundet. Stoppe udstødning og isolation alle skal med! Psykiske lidelser er omgæret af alt for meget tabu, skyld og skam det kom tydeligt frem på Psykiatritopmødet 3. oktober En lang række undersøgelser peger på, at danskerne er meget uvidende om området en uvidenhed, som betyder, at mennesker med psykiske lidelser bliver holdt ude af et socialt fællesskab og ikke mindst holdt ude af arbejdsmarkedet. Psykiske syge og sårbare får dermed ikke mulighed for at deltage tilstrækkeligt i det gode liv, og de har ikke en reel chance for at bryde den onde cirkel. I dag taler vi åbent om alverdens sygdomme. Men når det kommer til psykisk sygdom, er der stor tavshed, selvom psykisk sårbarhed omfatter ligeså mange danskere, som de store somatiske sygdomme, kræft, hjertesygdomme og diabetes. Der er brug for mere åbenhed om det at være psykisk sårbar og pårørende, så hele Danmark finder ud af, at det er naturligt at være psykisk sårbar. Nøjagtig som når én med en opereret diskusprolaps kan komme på arbejdsmarkedet, hvis der udvises nogle hensyn kan en psykisk sårbar også udfylde en arbejdsfunktion, hvis blot der tages hensyn til det pågældende handicap. Ved større åbenhed vil de psykisk sårbare i højere grad selv finde det ok, at søge hjælp langt tidligere og dermed inden deres sårbarhed udvikler sig til alvorligere og langvarigere tilfælde. Forskning viser med alt tydelighed, at de pårørende til personer med psykiske lidelser ofte mistrives og får større fravær på arbejdspladsen og bliver mere socialt isoleret. Mange kan hjælpes, hvis de har nogen at snakke med. Omsorg og medmenneskelig interesse kan forebygge meget og give lys og håb og sætte følelsen af skyld og skam i baggrunden. De pårørende til den, som lider, vil blive bedre til at se signalerne og tidligere guide den, som lider til at opsøge hjælp. En tabu- og videnskampagne vil påvirke på mange fronter: De psykisk sårbare, de pårørende, familie og venner, arbejdsgivere og kolleger. 23

24 Mere viden og mindre tabu vil betyde, at langt flere på arbejdsmarkedet vil finde det ok at arbejde sammen med én, der har en psykisk lidelse. Dermed vil det også blive lettere for arbejdsgiver at ansætte én, som er psykisk sårbar. Ligesom større åbenhed på skoler og i undervisningsmiljøer vil gøre det naturligt, at psykisk sårbare er del af fællesskabet. PS Landsforening stod som del af Det Sociale Netværk bag Psykiatritopmøde 2009 sammen med en række af Danmarks andre organisationer og foreninger på psykiatriområdet. Hvis ansøgningen her imødekommes vil PS Landsforening tilstræbe at søge om penge til at gennemføre kampagnen i samarbejde med Det Sociale Netværk og de øvrige organisationer i Netværket. Analyseinstituttet Interresearch, dec. 2008: Vil du fortælle din kollega, hvis du havde fået en psykiatrisk diagnose? Ville du foretrække, at dine nærmeste undlod at fortælle omgivelserne om din psykiske lidelse? Ja Nej Ja Nej Ved ikke 48 procent 52 procent 50,6 procent 35,3 procent 14 procent Forstår du godt, hvis psykisk syge skjuler sin sygdom? Ja Nej Ved ikke 85,4 procent 9,8 procent 4,8 procent For os handler det primære ikke om store fine reklamekampagner det skal naturligvis indgå som en del af den samlede pakke, men det er ikke kampagner i medierne, der for alvor vil gøre en forskel. Den store forskel opstår, når det er mennesker, som står frem og ansigt til ansigt bringer budskaberne videre. Det vigtigste for at en sådan kampagne kan få gennemslagskraft er, at den bygger på direkte kontakt til både psykiatribrugere, pårørende, mennesker på arbejdspladser og i lokalsamfundet. Der skal virkelig investeres hjerteblod, så vi får startet en folkebevægelse, hvor nærhed, naturlighed og respekt for den enkelte uanset forskellighed og handicap er de grundlæggende elementer kort sagt en folkebevægelse, der bygger på en forståelse og accept af, at alle har noget at byde på, og at vi alle har brug for at være en del af et fællesskab og kunne bidrage til vores samfund. HVIS det skal lykkes, kræver det en koordineret indsats, som samler de frivillige landsforeninger for brugere og pårørende inden for psykiatrien, for det er her en folkebevægelse kan gro og vokse sig stor og mægtig. Det er her, vi har erfaringen, det er her vi kan gå ud i tusind fold og møde den enkelte på deres arbejdsplads, i deres byliv, på deres skole, og hvor det ellers lige sker. 24

25 Det er via de frivillige sociale foreninger, vi har adgang til nærsamfundet og den enkelte samlet har vi en organisation, som når ud til den yderste flække, og det er her vi med en koordineret og veltilrettelagt indsats kan sætte gang i en ny folkebevægelse, hvor vi gør op med fordomme og diskrimination af psykisk sårbare. 25

26

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Det er helt naturligt at være psykisk sårbar

Det er helt naturligt at være psykisk sårbar Det er helt naturligt at være psykisk sårbar Denne brochure er udgivet af: Foreningen Det Sociale Netværk Sankt Annæ Plads 16 1250 København K Tlf. 50 846 846 Info@detsocialenetvaerk.dk Detsocialenetvaerk.dk

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo i Region Sjælland

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo i Region Sjælland Livskriser og psykisk mistrivsel kan ramme alle også dine medarbejdere Den 26. april 2017 Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS Livskriser og psykisk mistrivsel kan ramme alle også dine medarbejdere Den 25. april 2017 hos Psykiatrifonden Åbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS EN

Læs mere

PROJEKT EN AF OS Handleplan de fem indsatsområder red. 20-12-2011

PROJEKT EN AF OS Handleplan de fem indsatsområder red. 20-12-2011 Version godkendt af styregruppen og følgegruppen 2011 PROJEKT EN AF OS Handleplan de fem indsatsområder red. 20-12-2011 Handleplan med styre- og følgegruppens kommentarer og rettelser. Ændringer er markeret

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Landsindsatsen EN AF OS fremtiden Projektleder Johanne Bratbo, projektkoordinator Anja Kare Vedelsby og projektmedarbejder Lars Toft

Landsindsatsen EN AF OS fremtiden Projektleder Johanne Bratbo, projektkoordinator Anja Kare Vedelsby og projektmedarbejder Lars Toft Foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg 3. november 2015 Landsindsatsen EN AF OS fremtiden Projektleder Johanne Bratbo, projektkoordinator Anja Kare Vedelsby og projektmedarbejder Lars Toft

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom

Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom Mere end ni ud af ti personer, der har eller har haft en psykisk sygdom, mener, at mediernes måde at omtale psykisk sygdom på er medvirkende

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

Nordisk Psykiatritopmøde

Nordisk Psykiatritopmøde Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 5: De professionelles rolle Oplæg: Hjælp via indsatser, der samarbejder NAPHA (Natjonalt Kompetensecenter for Psykisk Helsearbeid), oplægsholder er Trond

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Stigma og Psykisk lidelse

Stigma og Psykisk lidelse Oplæg gå-hjem-møde 2/11 2010 Stigma og Psykisk lidelse - Den kvalitative undersøgelse Charlotte Jacobsen og Helle Max Martin (DSI) Dias 1 Formål At belyse hvornår og hvordan stigmatisering opleves og udspiller

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Politikker. Psykiatri GOD KOMMUNIKATION. I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik

Politikker. Psykiatri GOD KOMMUNIKATION. I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik Politikker Psykiatri GOD KOMMUNIKATION I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik FORORD I Region Hovedstadens Psykiatri er kommunikation et særligt indsatsområde. God kommunikation understøtter

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Tværkulturel Sygepleje Akutte og kroniske møde

Tværkulturel Sygepleje Akutte og kroniske møde Tværkulturel Sygepleje Akutte og kroniske møde 6. Moduler Modul 1. Mødet med patienten med anden etnisk baggrund Fokus på barrierer og egne fordomme Empati og anerkendelse Kommunikation Relevante cases

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Nordisk Psykiatritopmøde

Nordisk Psykiatritopmøde Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 4: Kampagner - metoder for interventioner, erfaring og effekt Oplæg: Om effekten av att våga prata om psykisk ohälsa Hjärnkoll, oplægsholder er Madelene

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Undersøgelse om stigmatisering af pårørende til psykisk syge 1. Er du? Response Response Percent Count Kvinde 78,8% 252 answered question 320

Undersøgelse om stigmatisering af pårørende til psykisk syge 1. Er du? Response Response Percent Count Kvinde 78,8% 252 answered question 320 Undersøgelse om stigmatisering af pårørende til psykisk syge 1. Er du? Mand 21,3% 68 Kvinde 78,8% 252 answered question 320 skipped question 0 2. Hvilket år er du født? 318 answered question 318 skipped

Læs mere

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang.

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. 09-06-2016 Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. BEDRE PSYKIATRI har på baggrund af den seneste tids tragiske hændelser på bosteder og den tilspidsede

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Statusrapport TUBA Stevns pr. februar 2016

Statusrapport TUBA Stevns pr. februar 2016 Statusrapport TUBA Stevns pr. februar 2016 I henhold til partnerskabsaftalen som er etableret mellem TUBA Stevns og Stevns Kommune, sender TUBA Stevns hermed statusrapport pr. februar 2016. TUBA Stevns

Læs mere

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje Indvandrermedicinsk klinik, afd. Q Odense Universitetshospital Patienter i Indvandrermedicinsk Klinik Svært

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Udfordringer i samarbejdet og fælles svar med fokus på psykiatriområdet Anne Lindhardt Formand for Psykiatrifonden

Udfordringer i samarbejdet og fælles svar med fokus på psykiatriområdet Anne Lindhardt Formand for Psykiatrifonden Sundhedstopmøde i Region Sjælland På vej mod Sundhedsaftalen 2015-2018 Udfordringer i samarbejdet og fælles svar med fokus på psykiatriområdet Anne Lindhardt Formand for Psykiatrifonden 1 Tænk hvis det

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Regeringen 25. oktober 2012 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Aftalen er ikke endelig, inden der er bekræftet en

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

SAMMEN OM MENTAL SUNDHED

SAMMEN OM MENTAL SUNDHED SAMMEN OM MENTAL SUNDHED V. PROJEKTKOORDINATOR MARTHA MONRAD HANSEN 13. oktober 2016 Dagsorden 1. Hvorfor denne indsats? Baggrund Partnerskabets sammensætning Målgruppe 2. Hvad viser vores undersøgelser?

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere