NATURVIDENSKAB FOR ALLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURVIDENSKAB FOR ALLE"

Transkript

1 NATURVIDENSKAB FOR ALLE 1. ÅRGANG NR. 3 / 006 MENNESKEKROPPEN SOM MOTOR 1

2 Legemshøjde Spændvidde = 1 Strækhøjde Navlehøjde = Legemshøjde Navlehøjde = Karosseriets dimensioner Livvidde Halsomkreds = Halsomkreds Håndledsomkreds = Både hos biler og mennesker er det første man kan iagttage karosseriet. I modsætning til biler kan mennesker ikke masseproduceres, vi er alle unikke. Men til trods for vores meget forskellige ydre udseende viser det sig, at vi næsten alle sammen har ideale proportioner. Måler man legemets højde, spændvidde, strækhøjde, navlehøjde, hals- og håndledsomkreds samt livvidde viser det sig, at de viste forhold stort set gælder for alle. Vi har næsten allesammen ideale proportioner.

3 Menneskekroppen som maskine/motor Ordet motor stammer fra latin og betyder kraftmaskine. En maskine, der kan omsætte mekanisk, elektrisk eller bunden kemisk energi til mekanisk energi (beliggenheds- og bevægelsesenergi), sådan som vi kender det fra eksempelvis bilers el- og forbrændingsmotorer. Menneskekroppen er et meget kompliceret biofysisk system, og en sammenligning med en bilmotor kan måske synes mærkelig, men der er en række fællestræk ved de to typer motorer. Bilen behøver hele tiden tilførsel af brændstof i form af benzin/diesel og menneskekroppen føde samt ilt O til forbrændingen. Såvel bilen som menneskekroppen har en hjælpemotor. Bilens startmotor sætter den egentlige benzinmotor i gang ved hjælp af energi fra bilens batteri. I kroppen har vi ligeledes en hjælpemotor et lille energilager i form af forskellige proteinmolekyler. Lageret rækker kun til få sekunders arbejde og må genopbygges, ligesom bilens batteri må genoplades. Ved forbrændingsprocesserne i bilens og i den menneskelige motor er det kun en brøkdel af den kemiske energi, der omsættes til mekanisk energi i form af bevægelse. En væsentlig del bliver til varmeenergi, som skal fjernes. Bilmotoren køles af cirkulerende luft eller vand. Kroppen køles ved fordampning af sved, strålingsvarme og af blodet. Blodcirkulationen i årerne virker som en slags køleslange, der leder varmen ud til huden og omgivelserne. At dele sig det er sagen Menneskefostret starter som en befrugtet celle. Ved gentagne celledelinger opstår myriader af celler som tidligt differentieres i fire hovedtyper nerveceller, overfladeceller, bindevævsceller og muskelceller. De enkelte celletyper har forskellige karakteristiske egenskaber. Nerveceller kan danne og videresende elektriske impulser. Overfladeceller i fx lunger og blodkar kan udskille og absorbere stoffer. Bindevævsceller kan binde forskellige strukturer i kroppen sammen. Muskelceller kan trække sig sammen og derved skabe en kraftpåvirkning eller bevægelse. Kroppens forskellige organer indeholder næsten altid alle fire typer væv, der er arrangeret således, at de kan udføre en bestemt funktion. Eksempelvis består maven som organ af såvel overflade, binde, muskel og nervevæv. Uden mad og drikke... energi og effekt Energien til menneskekroppen fås gennem fødeindtagelsen i form af kulhydrater, protein, fedt og alkohol. Næringsstofferne i føden omdannes under varmeudvikling i et antal mellemtrin til mindre proteinmolekyler kaldet ATP (AdenosinTriPhosfat). Som navnet antyder indeholder molekylet tre phosfatgrupper. ATP fungerer som 3

4 ATP ENERGI ENERGI Affaldsstoffer + ADP + P kroppens energitransportører og er cellernes egentlige energileverandør. ATP molekylet kan ved hjælp af enzymer nedbrydes til molekylet ADP (AdenosinDiPhosfat) + phosfat (P) + energi. Det er energien fra denne proces, som cellen kan bruge. Energien fra spaltning af ATP er nødvendig for alle processer i kroppen. Spaltning af 1 mol ATP frigiver 30,5 kj. Når ATP skal genopbygges vha. ADP og P samt energi fra nedbrydningen af føden, kræver det ligeledes 30,5 kj pr. mol. ATP kan betragtes som et genopladeligt energilager. Energistofskiftet Ved energistofskiftet forstås den energimængde, som frigøres i kroppen til dækning af alle vore cellers energibehov. De enkelte cellers energibehov varierer meget afhængigt af deres funktion og aktivitetsniveau. Kroppens celler kan kun udnytte den energi, der kommer fra nedbrydningen af ATP. Kroppen har kun et begrænset lager af ATP, hvorfor dette hele tiden skal genopbygges. Genopbygningen af ATP sker ved hjælp af energi fra forbrænding af næringsstofferne under dannelse af kuldioxid, vand og mælkesyre. Basalenergistofskifte Hvileenergistofskifte Selv i hvile har kroppen behov for at få tilført energi. Energien bruges til opretholdelse af kroppens funktioner, fx energi til vejrtrækning, kredsløb, lever, nyrer og hjerne. Energistofskiftet i hvile svarer til kroppens indre arbejde og kan sammenlignes med bilens energiforbrug i tomgang. Basalenergistofskiftet udgør typisk % af det samlede energiforbrug i løbet af et døgn. Ved overgang til arbejde vil kroppens energiomsætning øges kraftigt. Energifrigørelsen i cellerne sker overvejende vha. processer med ilt kaldet aerobe processer. Ved kortvarigt (få sekunder) intensivt arbejde skaffer muskelcellerne dog energi ved anaerobe processer, hvorunder der kan dannes mælkesyre. Aerob energifrigørelse Næringsstof + O CO + H O + energi, i form af ATP Når næringsstoffets kemiske sammensætning er kendt, kan reaktionsligningen afstemmes. Kroppens energistofskifte afspejles altså i iltforbruget, som kan måles på forskellig måde, se senere. For at kunne beregne energiomsætningen ud fra iltforbruget skal man kende den En hvilende person. Man har vedtaget, at hvis hvileenergistofskiftet skal bestemmes, så skal det ske om morgenen af en person, der har fastet i 1 timer. Disse idealbetingelser kan dog sjældent efterleves. 4

5 energimængde, der frigives ved forbrænding af næringsstofferne under forbrug af 1 liter O. Energimængden, der frigives ved forbrug af 1 liter O, afhænger af, om det er kulhydrat, protein eller fedt der forbrændes. Ved en almindelig blandet kost kan man regne med, at der frigives ca. 0 kj pr. forbrugt liter O. Energistofskiftet motorens effekt Hvor hurtigt en motor omsætter energi eller udfører arbejde angives ved den fysiske størrelse effekt P (Power). Omsætter energi Udfører arbejde effekt effekt = = energi tid arbejde tid Med symbolerne E (omsat energi), A (udført arbejde) samt t for tid, kan effekten skrives på symbolform Δ P= E Δ P= A Δ t Δ t Enheden for effekt er joule pr. sekund. Denne enhed benævnes watt (W). J 1 = 1 W s Man kan finde ud af, hvor hurtigt en bil omsætter energi ved at måle, hvor meget brændstof den brænder af pr. sekund. Et billede på bilmotorens ydede effekt ses på motorens omdrejningstæller. Man kan ikke som ved bilmotoren veje sig frem til hvor meget brændstof (næringsstoffer) kroppen omsætter pr. tid, men må benytte en indirekte målemetode. Når kroppen forbrænder sine brændstoffer sker dette som nævnt ovenfor ved optagelse af ilt O og dannelse af CO og vand samt energirige molekyler (ATP). Omregningen fra optaget volumen ilt (V O ) til frigivet energimængde (ΔE) er: 1 L O svarer til 0 kj De to personer udfører det samme arbejde, da de starter og slutter samme sted. Den person, der kommer først op, har gjort det hurtigst. Jo hurtigere energiomsætningen har fundet sted, jo større er effekten. Næringsstof + O CO + H O + energi Ved at måle hvor meget ilt kroppen optager pr. tid V O Δ t, kan man bestemme stofskiftet, dvs. den effekt P hvormed kroppen omsætter energi. EKSEMPEL I hvile er iltoptagelseshastigheden ca. 0,5 L ilt pr. minut, dvs. V Δ t L = 0, 5 = min 0, 5 L 60 sekund O O O Da 1 L O svarer til 0 kj, svarer denne iltoptagelseshastighed til Δ E Δ t 0, 5 LO kj J = 0 = s L s O Vi ser altså at en iltoptagelseshastighed på 0,5 L ilt pr. minut svarer til en effekt på 83 W. Iltoptagelseshastigheden VO i L O Δ t pr. min er et mål for energiomsætningshastigheden Δ E målt i W, Δ t dvs. et mål for effekten. Ofte kaldes iltoptagelseshastigheden blot for iltoptagelsen. Dette er meget uheldigt, da førstnævnte svarer til den fysiske størrelse effekt, hvorimod iltoptagelse svarer til den fysiske størrelse energi. 5

6 Vores energiforbrug 1 Av, mine bukser strammer! Af og til synes man, at ens tøj er krøbet lidt. Selv bukserne er begyndt at stramme. Det kan selvfølgelig skyldes, at de er blevet vasket ved en lidt for høj temperatur, men ofte skyldes det, at man er blevet lidt tungere. Grunden til, at man tager på, er altid, at man har spist og drukket mere end kroppen har haft brug for rent energimæssigt. I dette afsnit skal energiomsætningen i kroppen behandles. Når kroppen ikke er i hvile, men når man på en eller anden måde bruger den aktivt ved fx at gå, løbe eller cykle, forbrændes der energi. En direkte bestemmelse af energiforbruget ville kræve en bestemmelse af den samlede iltoptagelse under aktiviteten, hvilket er besværligt. Man kan ved hjælp af tabellen nedenfor vurdere, hvor meget energi forskellige aktiviteter kræver. Tallene i tabellen er fundet empirisk, dvs. på baggrund af eksperimentelle data. Aktivitet Energiomsætning kj min kg Sidde, ligge 0,1 Gå langsomt 0, Danse 0,3 Svømme (30 m pr. minut) 0,5 Løbe med 7 km/time 0,6 Løbe med 9 km/time 0,7 Cykle med 0 km/time 0,7 Svømme (55 m pr. minut), skiløb 0,9 Løbe med 1 km/time 1,0 En 10 km løbetur Løber en person på 80 kg en tur på 10 km kan man beregne det samlede energiforbrug. Hvis der løbes med farten 1 km/time varer turen tid strækning 10 km 10 km = = = = fart 1 km / time 1 km / 60 min 50 min Bukserne er begyndt at stramme. Det samlede energiforbrug er energiforbrug = = kj 10, tid masse min kg kj 1, 0 50 min 80 kg = 4, 0 MJ min kg 6

7 Energiindhold Energiindholdet i fødevarer udtrykkes ved hjælp af den såkaldte brændværdi, B m. Hvis man spiser eller drikker massen m af et eller andet, kan man bruge brændværdien til at regne ud, hvor meget energi man får tilført. Brændværdien angiver nemlig, hvor meget energi, E, der frigøres, når man indtager 1 gram af fødevaren. E = B m m Den frigjorte energi E måles i enheden joule (J). Energiindholdet i forskellige fødevarer Fødevare Energiindhold pr. gram (brændværdi) kj/g agurk 0,3 appelsin 1,5 bacon, rå 6,0 sodavand 1,8 hvidvin,6 yoghurt 3,6 kakaomælk 3,1 kalkun 5,3 letmælk,0 Dejligt med en løbetur. De fire hovedgrupper I det man spiser, er det proteinerne, kulhydraterne, fedtet og alkoholen, der frigiver energi. Vand, vitaminer og mineraler indeholder ikke energi, men er selvfølgelig i andre sammenhænge vigtige for kroppen. Der er ikke lige meget energi pr. gram i disse fire hovedgrupper: Protein Fedt Kulhydrat Alkohol Energiindhold 17 kj/g 38 kj/g 17 kj/g 30 kj/g Hvileenergistofskifte og vægt Selv om en person slet ikke laver noget fysisk, skal kroppen bruge energi til at få organerne til at fungere og til at holde kropstemperaturen omkring cirka 37 C. Når en person er i hvile, kaldes kroppens energiomsætning den energi, der bruges pr. sekund for hvileenergistofskiftet. Vil man bestemme hvileenergistofskiftet direkte (mest nøjagtigt), må man bestemme iltoptagelseshastigheden. Det er dog ret besværligt. Energiindholdet er meget forskelligt i forskellige fødevarer. 7

8 Man kan brænde noget energi af på mange måder. Der findes imidlertid flere empiriske modeller, der kan benyttes, når man skal regne en persons hvileenergistofskifte ud. En godt og hurtigt bud på hvileenergistofskiftets størrelse fås ved at multiplicere personens masse med 1,16 W/kg. W Hvilestofskifte = masse 116, kg Aleksanders hvileenergistofskifte Aleksander, der vejer 70 kg, vil ved denne beregningsmetode få et hvileenergistofskifte på 70 kg 1,16 W/kg = 81, W. Dette giver et samlet energiforbrug pr. døgn på ca. 7 MJ (et døgn er sekunder, og der forbruges 81, J pr. sekund). Man kan også benytte Harris Benedict formlen, som tager hensyn til køn, vægt, højde og alder. Harris Benedict formlen Energiomsætning pr. døgn, mænd: (66,5 +(13,75 masse i kg) + (5,003 højde i cm) 6,775 alder)) J Energiomsætning pr. døgn, kvinder: (655,1 + (9,563 masse i kg) + (1,850 højde i cm) (4,676 alder)) J En ung mands energiomsætning Er man fx en ung mand på 0 år, 184 cm høj og har massen 75 kg, finder man følgende energiomsætning pr. døgn: (66,5 +(13,75 75) + (5, ) 6,775 0)) J = 7,88 MJ Havde man benyttet førstnævnte metode til bestemmelse af energiomsætningen, havde man fået 75 1, J = 7,5 MJ 8

9 Vores energiforbrug Desværre kan man ikke finde én formel eller én tabel, hvor man nøjagtigt kan se, hvor meget energi man forbruger ved forskellige aktiviteter. Det er nemlig meget individuelt, så sådanne eviggyldige formler og tabeller findes ikke. I afsnittet Vores energiforbrug 1 ovenfor, er vist et par metoder, der passer nogenlunde, til bestemmelse af energiforbruget. En alternativ måde til bestemmelse af energiforbruget ved forskellige aktiviteter er at multiplicere hvilestofskiftet med en faktor: Aerobic 5-7 Børnepasning 3 Dans 5-6 Dans, hurtig (fx disco, folk, square) 5,5 Fjerne ukrudt 4,5 Golf 4,5 Gymnastik 4,5 Håndbold 8 Madlavning,5 Rengøring 3,5 Ridning 4 Samleje 3-4 Tennis 7 Tallene som hvilestofskiftet skal multipliceres med er fundet empirisk vha. måling af puls og en vurdering af nyttevirkning, se nyttevirkning side 13. En times tennis Fx øges energiomsætningen i kroppen med en faktor syv, når man spiller tennis. Spiller man derfor tennis i en time findes energiforbruget således for en person, der vejer 70 kg: Hvilestofskifte W = 70 kg 1, 16 = 81, kg W Energiforbrug (1 time) = hvilestofskifte tid faktor = 81, W s 7 =,0 MJ Tennis er en ret energikrævende sport. 9

10 34 Temperaturstigning i svedekasse Eksperimentel bestemmelse af hvileenergistofskiftet indirekte metode Man kan bestemme en persons hvileenergistofskifte, ved at placere denne i en isoleret kasse. Når personen er placeret i kassen, vil den energiomsætning, der finder sted i kroppen, resultere i, at temperaturen i kassen stiger. Når temperaturen nærmer sig en konstant værdi er personens energiafgivelse pr. tid lig med energiafgivelsen fra kassen (dynamisk ligevægt). Temperaturstigningen er et udtryk for den energiomsætning, der har fundet sted. Sammenhængen mellem temperaturstigning og energiomsætning kan bestemmes ved at undersøge, hvordan temperaturen stiger i kassen, hvis der alene befinder sig en tændt pære (fx 100 W) inden i denne. Temperatur, T [ C] Tid, t [min] En 100 W pære er tændt og varmer kassen op. Man kan se på grafen, at 100 W pæren giver en temperaturstigning på 10 C. Det betyder altså, at en temperaturstigning på 1 C svarer til 10 W. Når der er en person i kassen, vil luftfugtigheden også øges. Den øgede vanddampmængde skal derfor også medregnes i den samlede energiomsætning. 10 Jeg sveder heldigvis! Når kroppen skal forberedes til kraftigt arbejde som i idrætsaktiviteter, foretages opvarmningsaktiviteter af kortere eller længere varighed. Formålene med opvarmningsaktiviteterne er mange. Dels mindskes risikoen for skader, dels opnås en forbedret energiomsætning, idet enzymaktiviteten, der medvirker ved de kemiske energiomsætninger, er temperaturafhængige. Ved forskellige idrætsaktiviteter er nyttevirkningen ca. 5%. Det betyder, at ca. 75% af effekten, hvormed man omsætter energi, bliver til varme. Varmeenergien afsættes i første omgang i selve muskelvævet, men efterhånden ledes varmen ud til resten af kroppen. Den afsatte varmeenergi viser sig ved en temperaturstigning. Figuren herunder viser temperaturen målt i låret (muskeltemperatur) og endetarm (kropstemperatur) efter opvarmningsarbejde af forskellig varighed.

11 C 39 Muskeltemperatur Kropstemperatur Opvarmningstid min Temperaturen i henholdsvis arbejdende lårmuskel og kroppen som helhed som funktion af opvarmningstiden. Kilde: Asmussen og Hohwü Christensen. Som det er vist på figuren ovenfor, bliver kropstemperaturen konstant efter et stykke tid. Dette betyder at varmeproduktionen og varmetabet fra kroppen er lige store. I kroppens muskler er ligevægtstemperaturen under arbejde ca. 39 C, hvorimod ligevægtstemperaturen i en bilmotor nemt kommer op på C. Temperaturregulering Kroppen har 4 forskellige mekanismer, der kan regulere temperaturen. Varmeledning Når en kropsdel berører noget i omgivelserne, der har en anden temperatur, ledes der varme til eller fra kroppen. Ved varmeledning sker der ikke stoftranport. Energien E, der ved ledning transporteres fra et varmt område til et koldt område med temperaturerne T v og T k, afhænger af temperaturforskellen (T v T k ), arealet A og tykkelsen L af materialet som varmen passerer igennem, samt varmeledningsevnen λ (en materialeparameter) og tidsintervallet t, hvori varmetransporten foregår. A ΔE = λ ( T T ) Δt v k L Varmeledningsevnen for nogle materialer er gengivet i tabellen. Varmeledningsevne STOF λ W m C Vand 0,56 Luft 0,06 Let tøj 0,04 Fedt 0, Fordampning Solstråling Stråling Konvektion (vind) Ledning Kroppen kan skille sig af med varmen på fire måder: svedfordampning, strålingsvarme, konvektion (opvarmning af forbipasserende luft) og varmeledning (ved kontaktberøring med omgivelserne). 11

12 Varmeledning i menneskets største organ Huden er menneskets største organ og opdeles sædvanligvis i over, læder og underhud. Hudens samlede tykkelse er ca. 3 mm og har en varmeledningsevne på 0, W/(m C). Når man sidder stille, omsætter kroppen energi med ca. 100 W. Varmen transporteres med blodet til de yderligt liggende mindste blodårer, kapilærerne. Herfra sker der en varmeledning ud til overfladen. Hudens overfladeareal for en typisk person er m. Hvor stor skal temperaturforskellen være mellem kapilærer og overfladen af huden være for at denne effekt kan transporteres væk via varmeledningen? Effekten, hvormed energien, der skal transporteres ud gennem huden, er Δ P= E Δ t, hvor ΔE A = λ ( T T ) L Δ t v k Løses ligningen med hensyn til temperaturdifferencen fås: P L 100 W 0, 003 m ( T T ) = = = 1 C v k λ A W 0, 1, 5 m m C Det kræver således en temperaturdifferens på 1 C mellem blodet i kapilærerne og huden for at borttransportere varme med effekten 100 W. I varme omgivelser kan det være svært eller helt umuligt at komme af med varmen ved ledning. Konvektion Hvis kroppen er varmere end omgivelserne vil luften omkring kroppen varmes op. Den opvarmede luft vil stige til vejrs og ny kølig luft strømme ind mod huden. Fordampning Når sved fordamper, tages varmen til fordampningen fra huden, som derved afkøles. På heftets hjemmeside er det beskrevet, hvordan fordampningsvarmen kan beregnes. Stråling Kroppen udsender varmestråling (infrarødt lys) på samme måde som de varmestrålere, der benyttes på udendørs caféer. Effekten der udsendes fra et (sort) legeme med arealet A og absolut temperatur T er: kaldes Stefan-Boltz- 4 P = σ A T W hvor konstanten σ = 5, mann konstanten. m K Kelvintemperaturen fås ved at lægge 73 til Celciustemperaturen, T kelvin = T celsius Det er godt at svede når man dyrker sport. Allan Zachariassen ved EM i Athen

13 Selvfølgelig har du udstråling En løber i stramtsiddende sort løbetøj er ude at motionere en dag, hvor temperaturen er 0 C. Temperaturen på såvel hud som løbetøjet er 35 C. Hudens overfladeareal er som før m. Effekten hvormed han afgiver energi ved stråling er forskellen mellem den strålingseffekt han selv udsender, og den han modtager fra omgivelserne: 4 4 P = σ A ( T T ) person omgivelser 8 W 4 =5, m ( ) K 4 = 185 W m K Det skal bemærkes, at kroppen og omgivelser ikke udgør en rigtig sortlegemestråler, hvorfor modellens resultat skal tages med et gran salt. Nyttevirkning hvorfor er det vigtigt? Når man skal koge noget vand, er det ikke lige meget, hvordan man gør. I hvert fald ikke hvis man tænker energimæssigt. Der er meget stor forskel på, om man opvarmer vandet i en gryde eller i en el-kedel. I el-kedlen går der meget mindre energi til spilde end hvis man bruger gryden. Den energi man udnytter (E nytte ) i forhold til den energi man har brugt (E omsat ) kaldes nyttevirkningen η = E nytte Eomsat Spild af varme Skal man varme 1,0 L koldt vand (10 C) op til kogepunktet i en el-kedel, aflæser man på en energimåler, at man bruger 554 kj (= E omsat ). Man kan regne ud, at man skal bruge 377 kj (= E nytte ) til opvarmning (fra 10 C til 100 C) af 1 L vand. Det skal man altid, lige meget hvilken opvarmningsmåde man benytter sig af. Nyttevirkningen for el-kedlen er Enytte 377 kj η = = = E 554 kj omsat 0, 68 Der forsvinder altså 3 % af den tilførte energi til omgivelserne. Nyttevirkning af kroppens arbejde Når man arbejder, motionerer eller spiller bold, forbrændes de næringsstoffer, som kroppen har optaget med føden. En del af den frigjorte kemiske energi omdannes til nyttig energi i form af fx kinetisk energi. Resten går til opvarmning af kroppen og fordampning af vand. Hvis man vil bestemme nyttevirkningen ved forskellige former for arbejde kan man lade forsøgspersonen arbejde i svedekassen (indirekte bestemmelse, se side 10) eller bestemme ilt optagelsen under det pågældende arbejde, eksempelvis med et vippespirometer, se side

14 Når man bestiger et bjerg, er nyttevirkningen kun omkring 0 %. På arbejde i svedekassen For at bestemme kroppens nyttevirkning eksperimentelt, skal man have bestemt P arbejde P krop P varme = Effekten af det udførte arbejde = Effekten af kroppens opvarmning = Effekten af kroppens varmeafgivelse til omgivelser (såvel arbejds- som hvilestof - skiftebidraget) P fordampning = Effekten af fordampningen altså via vanddampindholdet i luften P hvile = Hvilestofskiftet Man kan nu beregne nyttevirkningen således (se hjemmesiden for nærmere forklaring). η = P arbejde P + P + P + P P arbejde krop var me fordampning hvile 100% Bjergbestigning Når man bestiger et bjerg, er den nyttiggjorte energi lig med tilvæksten i potentiel energi. Man kan beregne tilvæksten i potentiel energi ved formlen E = E = m g h nytte potentiel hvor m er bjergbestigerens masse, g = 9,8 N/m (tyngdeaccelerationen) og h er højdeforskellen. Hvis bjergbestigeren, der vejer 8 kg er kravlet.000 m op, er tilvæksten i potentiel energi N 6 E = E = 8 kg 9, m = 1, J = 1, 6 MJ nytte potentiel kg Når man går op ad en bakke, er nyttevirkningen ca. 0%. Dette betyder, at 0 % af den tilførte energi anvendes til at øge den potentielle energi, mens resten bliver til varme i musklerne og går til fordampning. Den samlede energi E omsat, som kroppen omsætter under opstigningen, er, hvis vi antager, at nyttevirkningen er 0 % (= 0,0) η E E nytte nytte 16, MJ = E = E = = omsat omsat E η 0, 0 omsat 8, 0 MJ 14

15 Hjertet en kredsløbspumpe Hjertet som organ er naturligvis af central betydning, idet hjertet pumper blodet med oxygen, næringsstoffer, m.m. til kroppens celler og transporterer kuldioxid, affaldsstoffer m.m. fra cellerne. Hjertet består af to halvdele, som hver indeholder et forkammer (atrium) og et hjertekammer (ventrikel). Forkamrene er forbundet med hjertekamrene via hjerteklapper. Hjertets venstre halvdel modtager iltrigt blod fra lungerne og sender blodet videre ud til kroppen, hvor iltet afgives til cellerne. Højre halvdel modtager det iltfattige blod fra kroppen og pumper dette videre til lungerne, hvor blodet igen iltes. Blodet pumpes rundt i et lukket kredsløb. Blodårer, som fører iltrigt blod, kaldes arterier, og årer, der fører iltfattigt blod, kaldes vener. Et simpelt diagram af hjertet, opfattet som en firekamret pumpe, er vist i figuren. Pilene viser hvordan blodet strømmer mellem hjertekamrene. Hjertets regelmæssige afslapnings og sammentrækningsperioder resulterer i henholdsvis fyldning og tømning af hjertekamrene for blod. I afslapningsfasen kommer iltet blod fra lungerne ind i venstre forkammer (VF) og iltfattigt blod fra kroppen ind i højre forkammer (HF). Ved fyldningen af kamrene stiger trykket, hvorved blodet flyder ned i henholdsvis venstre og højre hjertekammer (VH og HH). Til lunger Fra kroppen HF Til kroppen Fra lunger VF Ved hjertemusklens sammentrækning forøges trykket og blodet i hjertekamrene presses henholdsvis ud i kroppen og ud til lungerne. HH VH Slagvolumen Pulsfrekvens Det volumen blod, hver hjertehalvdel pumper pr. slag, kaldes slagvolumenet, V slag Antallet af slag, hjertet slår pr. minut, kaldes pulsfrekvensen, f puls Minutvolumen Blodvolumenet, som hjertet kan pumpe ud pr. minut, betegnes minut volumenet, V minut Hjertet som 4-kammermodel set forfra. Blodet kommer fra lungerne og pumpes ud i kroppen via hjertets venstre halvdel. Hjertets højre halvdel modtager blodet retur fra kroppen og videresender dette til lungerne. Sammenhængen mellem de tre størrelser er: V minut = f puls V slag 15

16 Minutvolumen for utrænet og en trænet person For en utrænet person er hvilepulsen ca. 70 slag pr. minut og slagvolumenet ca. 70 ml. En beregning af hjertets minutvolumen giver da 1 ml L V = 70 min 70 ml = = 4, 9 minut min min Hjertet pumper altså ca. 5 L blod ud i kroppen pr. minut, når man er i hvile. En trænet persons hjerte kan i hvile pumpe de ca. 5 L blod ved en lavere puls, idet hjertet hos en veltrænet person har et større slagvolumen, ofte omkring ml. Med et slagvolumen på 10 ml vil pulsen i dette tilfælde kunne nøjes med at være ca. 40 (slag pr. minut). Omdrejningstælleren og pulsuret viser, hvor hårdt der arbejdes. Rugbrødsmotoren på arbejde Svarende til bilens omdrejningstæller angiver pulsfrekvensen kropsmotorens omdrejningstal. Når omstændighederne kræver, at bilen og kroppen skal yde større effekt, skal motorerne op i omdrejninger. For kroppen betyder dette, at pulsfrekvensen f puls stiger. Ligeledes øges slagvolumenet og begge dele bidrager til forøgelsen af hjertets minutvolumen. Pumpemotoren har dermed gjort sin del for at efterkomme det forøgede effektkrav fra kroppen ved overgang til hårdere arbejde. Iltoptagelseshastigheden, V O afhænger ud over minutvolumenet også af, hvor god man er til at udnytte ilten i Δ t blodet, der pumpes rundt. Jo bedre man er til at udnytte ilten i blodet, jo større vil differencen (forskellen) være mellem blodets iltindhold i arterierne og venerne. Man taler om den arterio-venøse iltdifferens pr. liter blod V V V arterie vene O O blod Kroppens iltoptagelseshastighed kan nu beregnes som produktet af den arterio-venøse iltdifferens pr. liter blod og minutvolumenet. Princippet kaldes Fick s princip. Iltoptagelseshastighed: arterie V V V O O Δ t = V vene O blod V minut 16

17 Iltoptagelseshastighed utrænet / trænet person For den utrænede person i forrige eksempel fandt vi hjertets minutvolumen til at være 4,9 L/min. Den arterio-venøse iltdifferens pr. liter blod for en utrænet person er ca. 0,05 L ilt pr. liter blod. Vi kan da beregne iltoptagelseshastigheden til arterie vene V V V O O O 0, 05 V 4, 9 Δ t = L(O ) = minut V 1 L(blod) blod L (blod) L(O ) 0, 5 min min I hvile er iltoptagelseshastigheden altså ca. 0,5 L ilt pr. minut. Den trænede person kan opnå hvileiltoptagelseshastigheden på 0,5 L ilt pr. minut billigere, idet en veltrænet person har en større arterio-venøs iltdifferens på ca. 0,07 L ilt pr. liter blod. Den trænede person udnytter altså mere af ilten i blodet og hjertet behøver derfor ikke at pumpe 4,9 L blod ud pr. minut for at opnå en iltoptagelseshastighed på 0,5 liter ilt pr minut. En beregning giver i dette tilfælde 3,6 L blod pr. minut, hvilket igen betyder, at den trænedes hjertepuls ikke behøver at være så høj som den utrænedes. Slag/min Pulsfrekvens Iltoptagelse L O /min Målinger af pulsfrekvens og iltoptagelseshastighed som funktion af arbejdstid for en testperson på ergometercykel. Graferne er diskuteret i teksten. Kilde: Jens Bangsbo Pulsfrekvens Iltoptagelse Arbejdstid / min Kroppens maximale iltoptagelseshastighed Grafen viser forløbet af målinger af pulsfrekvens og iltoptagelseshastighed for en testperson på ergometercykel. Personen cyklede først med en belastningseffekt på 00 W de første 4 minutter. Herefter blev effekten øget med 35 W hvert minut indtil udmattelse. Som det fremgår af grafen følges puls og iltoptagelseshastighed pænt ad. På grafen ses endvidere, at pulsen og iltoptagelseshastigheden hurtigt indenfor de første 4 minutter indstiller sig på et konstant niveau. Herefter stiger puls og iltoptagelseshastigheden stort set lineært indtil det 1. minut, hvor personens maximale iltoptagelseshastighed på ca. 5 L O pr. minut er nået. Ca. 1 minut efter finder udmattelse sted. 17

18 Kapilærer Alveoler Bronchiole Åndedrætssystem og lunger Figuren viser luftens vej i lungerne. Luften kommer via et finere og finere forgrenet rørsystem ned i lungerne. Luftrøret deler sig i to bronchier, som derefter deler sig mange gange i bronchioler, der til sidst indeholder små sækformede udposninger alveoler. Det er mellem alveolerne og de mindste blodårer kapilærerne at udvekslingen af ilt og kuldioxid foregår. Luftrør Bronchier Den fysiske proces, hvormed ilt og kuldioxid transporteres mellem lungerne og blodet kaldes diffusion. Diffusion af stof gennem en cellemembran forekommer, når der er en koncentrationsforskel (svarende til en trykforskel) af stoffet på de to sider af membranen (og membranen er gennemtrængelig for stoffet). Jo større koncentrationsforskel og tyndere lag, jo hurtigere bliver diffusionen. Nettodiffusionen af den konkrete molekyltype er fra området med høj koncentration (stort deltryk af den pågældende gas) mod området med lav koncentration. På figuren her er vist en bronchiole med sine alveoler (violette), som er omgivet af kapilærer. I alveolerne er koncentrationen af ilt (de grønne kugler) stor og koncentrationen af kuldioxid (orange kugler) lille. I kapilærerne er forholdene omvendt. Der vil derfor foregå en diffusion af ilt fra lungerne over i blodet i kapilærerne og en diffusion af kuldioxid fra blodet over i alviolerne i lungerne. Lunger Luftens vej fra atmosfæren ned i lungerne Kapilærer Alveole Åndedrættet nogle begreber Åndedrætsdybden Det volumen luft, man trækker ned i lungerne ved normal vejrtrækning kaldes åndedrætsdybden, V å Åndedrætsfrekvens Antallet af vejrtrækninger pr. minut betegnes åndrætsfrekvensen, f å Kapilær Lungeventilationen Det samlede luftvolumen, man trækker ned i lungerne pr. mi nut, kaldes lungeventilationen, V lunge Den matematiske model for sammenhængen mellem de tre størrelser er den samme, som den vi fandt gældende for hjertets vedkommende. Diffusion af O (grønne kugler) fra alveolerne over i kapilærerne, og diffusion af CO (orange kugler) fra kapilærerne over i alvelolerne. For lungeventilationen gælder V lunge = f å V å 18

19 Skriver og tromle Vægtstang Figur 0 Vippespirometeret udgør et lukket system, hvorigennem forsøgspersonen trækker vejret Luft Motor Vand Natronkalkbeholder Den utrænede person igen I hvile er åndedrætsdybden ca. 0,5 L og åndedrætsfrekvensen ca 1 min -1. Lungeventilationen i hvile er da V lunge = f å V å = 0,5 L 1 min -1 = 6 L/min Vi så tidligere, at iltoptagelseshastigheden i hvile var 0,5 L ilt pr. minut. Atmosfærisk luft indeholder ca 0% ilt, hvilket betyder, at det volumen ilt, der i hvile trækkes ned i lungerne er 0% af 6 L/min = 1, L/min. Vi udnytter i hvile kun ca. en femtedel af ilten der trækkes ned i lungerne resten udåndes igen (et held for dem, vi skal give kunstigt åndedræt!). Sådan kan du bestemme iltoptagelseshastigheden Med et såkaldt vippespirometer kan vi bestemme iltoptagelseshastigheden hos forsøgspersoner. Princippet i et vippespirometer er skitseret i figuren. Det består af et kar, hvorpå der kan monteres et vipbart, hult låg. Karret fyldes med vand, låget påsættes og afbalanceres med kontravægten. Det hule låg trykkes i bund, hvorefter spirometeret fyldes med medicinsk ilt. Vippespirometeret udgør med sit vipbare låg et lukket system, hvorigennem forsøgspersonen trækker vejret. Den CO, som forsøgspersonen udånder, absorberes i en beholder med natronkalk, så kun den ilt der er tilbage i udåndingsluften, returnerer til systemet. Spirometerlåget vil, efterhånden som forsøgspersonen bruger ilten, bevæge sig ned mod vandoverfladen. Lågets bevægelser som følge af personens vejrtrækning registeres her med en pen, men kan også registreres med en elektronisk afstandsmåler og dataopsamling på computer. 19

20 I hvile siddende på cyklen Let cykling Iltvolumen, V [L] Iltvolumen, V [L] Tid, t [s] Tid, t [s] Iltoptagelseshastigheden i siddende stilling Ovenenstående graf viser data for en forsøgsperson i siddende stilling, V O som funktion af tiden t. Spirometerlågets bevægelser er registreret med en bevægelsescensor. Lågets position som funktion af iltvolumenet i vippespirometeret er foretaget ved kalibrering. Det giver os mulighed for at afbilde iltvolumenet i spirometeret som funktion af tiden (der er målt 10 gange i sekundet). Data fra eksperiment med vippespirometer. Til venstre ses hvordan iltvolumen i vippespirometeret aftager når forsøgspersonen sidder stille på cyklen. Til højre er vist de tilsvarende data ved let cykling. I den første situation, hvor personen sidder i hvile på ergometercykel, er der indlagt en linie tilpasset toppene. Man kan få bestemt hældningskoefficienten til 0,016 L/s. Forsøgspersonen optager altså 0,016 L ilt pr. sekund svarende til en iltoptagelseshastighed i den sædvanlige enhed på 0,76 L/min. Af grafen kan man også aflæse åndrætsdybden og åndedrætsfrekvensen. På grafen kan aflæses ca. 14 åndedrag på 60 sekunder, dvs. åndedrætsfrekvensen er f å =14 min 1. Det ses ligeledes, at der bruges ca. 1,3 L O på t = 105 s. Iltoptagelseshastigheden i siddende stilling er altså Δ VO 13, L = = Δ t 105 min 60 0, 74 L min 0 Nyttevirkning bestemt med vippespirometer Nyttevirkningen ved cykling kan findes ved at måle den effekt man cykler med, P cykel, og effekten, hvormed kroppen omsætter energi, P krop, udtrykt ved iltoptagelseshastigheden V O. I forsøget ovenfor (let cykling) arbejder Δ t personen på cyklen med effekten 15 W. Iltoptagelseshastigheden kan vha. grafen bestemmes til Δ V L O O = 168, Δ t min hvilket svarer til effekten P person = 560 W, se side 5. Nyttevirkningen ved cykling bestemt ved direkte metode er således %. Pcykel 15 W η = = = 0, 3 % P 560 W person

21 Fit for movement? Bilers evne til at køre hurtigt og ubesværet i bakket terræn afhænger bl.a. af motorens effekt, men også bilens vægt har betydning. Noget tilsvarende gør sig gældende for vægten af menneskekarosseriet og effekten af menneskemotoren. En stor person har større blodmængde, større lunger, muskelmasse etc. sammenlignet med en lille person. Derfor har en stor person (alt andet lige) sædvanligvis en større maksimal iltoptagelseshastighed, dvs. en større maksimal (aerob) effektomsætning end en lille person. En stor person har imidlertid også en større kropsmasse at skulle bevæge. Et godt mål for forskellige personers evne til at bevæge sig i forhold til sine omgivelser er netop den maximale iltoptagelseshastighed pr. kg legemsvægt, som også kaldes konditallet. Konditallet er i princippet et mål for den specifikke aerobe effekt effekten pr. masse med enheden W/kg. Til direkte bestemmelse af konditallet kræves specialudstyr. Konditallet - den maximale iltoptagelseshastighed pr. kg legemsvægt K = V O, max Δ t m Et ikke prangende kondital En person, der vejer 50 kg, og som har en maksimal iltoptagelseshastighed på.000 ml pr. minut, har et kondital på Store biler og store kroppe. K ml. 000 = min = 50 kg ml 40 kg min 1

22 Bestemmelse af kondital Bestemmelse af kondital Man kan bestemme konditallet på mange forskellige måder. Af definitionen fremgår det, at man skal måle den maksimale iltoptagelses hastighed. Det gøres normalt med et ret kompliceret måle- og analyseudstyr. Heldigvis findes der simplere metoder til måling af konditallet. Vi vil her benytte os af disse: Ryhmings step test Harvards steptest To punktstest på ergometercykel Coopers løbetest I Coopers løbetest skal man løbe så langt man kan på 1 minutter. Det er altså den tilbagelagte afstand, der er afgørende for konditallet. I de tre førstnævnte tests er det pulsen man benytter ved bestemmelse af konditallet. Pulsen i hvile er omkring hjerteslag/min. Veltrænede personer kan dog have en noget lavere hvilepuls (ca. 40 hjerteslag/min). Hvis vi begynder at arbejde eller motionere, stiger pulsen, fordi musklerne kræver ekstra ilt. Er man i god form stiger pulsen ikke så meget, som hvis man er i dårlig form. Dette skyldes flere forhold bl.a. større blodmængde og slagvolumen samt bedre udnyttelse af ilten i blodet (større arterio-venøs iltdifferens). Den veltrænede kan binde mere ilt til blodet og behøver derfor ikke at sende lige så meget iltet blod ud til musklerne, som den utrænede er nødt til. Derfor kan antal hjerteslag pr. minut være lavere for den trænede. Pulsen kan betemmes med en elektronisk pulsmåler eller manuelt på fx halsen. Hvor meget pulsen stiger, afhænger også af den effekt, hvormed kroppen omsætter energi. Eller sagt på en anden måde, hvor hårdt vi arbejder. I idræt anvendes derfor ofte ordet arbejdsbelastning i stedet for ordet effekt. Ryhmings steptest I denne test skal forsøgspersonen træde op på en skammel. Skamlens højde er for mænd 40 cm og for kvinder 33 cm. Efter ca. 6 minutter er pulsen nogenlunde konstant. Pulsen bestemmes umiddelbart efter. Arbejdet udføres i takt til en metronom, der indstilles til 90 slag pr. minut. Forsøgspersonen skal foretage op og nedstigningen i løbet af 4 slag. Udførelsen af arbejdet kræver en vis energiomsætning og dermed en bestemt mængde ilt. Den person, der har den laveste puls, transporterer derfor mest oxygen rundt i kroppen pr. hjerteslag og siges derfor at være i den bedste form. Til bestemmelse af konditallet benyttes et nomogram. Nomogrammet indeholder tre variable. Pulsen Personens masse Den maksimale iltoptagelseshastighed I testen kendes pulsen og personens masse. Disse to værdier markeres i diagrammet og forbindes med en ret linje. Herefter aflæses den maksimale oxygenoptagelseshastighed. Konditallet findes herefter ud fra definitionen. Christoffers kondital Ved Ryhmings steptest har man målt Christoffers puls til 16 efter de 6 minutters arbejde. Christoffer har lige vejet sig og har en vægt på 70 kg. På nomogrammet på næste side den maksimale iltoptagelseshatighed aflæses til,8 L/min. Dette giver Christoffers kondital ml. 800 ml K = min = kg kg min

23 Puls Mænd Kvinder Maximal oxygenoptagelseshastighed [ L/min ] 1,8,,4,6,8 3,0 3, 3,4 3,6 3,8 4,0 4, 4,4 4,6 4,8 5,0 5, 5,4 5,6 5,8 6,0,0 1,6 Masse [ kg ] Kvinder Mænd Harvard steptest I denne test skal en person træde op og ned af en skammel 30 gange i minuttet. Man skal helst have to skamler. En skammel til de mindste (under 160 cm) på 35 cm og til de høje (over 180 cm) på 50 cm. Til at holde takten bør man benytte en metronom. Har man ikke en metronom, kan man få en person til fx at sige op hvert andet sekund. Forsøgspersonen skal træde op og ned af skamlen i fire minutter. Herefter sætter personen sig ned og slapper af i ét minut. Pulsen måles i 30 sekunder, og der holdes pause i 30 sekunder. Dette gentages tre gange. Når man har målt pulsen de tre gange, kan man beregne det såkaldte Fitness Index (FI) FI = Arbejdstid i sekunder 100 Puls + Puls + Puls 1 3 Hvis forsøgspersonen må give op efter fx 3 min = 180 s, er dette arbejdstiden i formlen. Læg også mærke til, at det ikke er den øjeblikkelige puls, man måler, men det er det samlede antal pulsslag i et halvt minut, der tælles. Isabellas Fitness Index Isabella har fået målt pulstællingerne til 65, 54 og 43. FI = = 74 ( ) Dette FI-index, som er middelgodt, finder man ved mange gymnasiepiger. Ligger tallet omkring 50 er man i dårlig form, mens man er i god form, hvis man har et Fitness Index over 80. Nomogrammet indeholder tre variable puls, maksimal iltoptagelseshastighed og masse. Man ser, at en 70 kg tung kvinde med en puls på 140 har en maksimal iltoptagelseshastighed på 3,3 L/minut. Forsøgsgangen i Harvard steptest kan beskrives således: Op og ned af skamlen i 4 min 4,5 min 5 min 5,5 min 6 min 6,5 min FI Puls 1 måles Hvile Puls måles Hvile God form Dårlig form Puls 3 måles 3

24 To-punktstest på ergometercykel Man kan på forskellig vis bestemme konditallet ved brug af en ergometercykel. I alle testene gælder det om at udføre et bestemt arbejde inden for et bestemt tidsrum og at måle pulsen ved denne arbejdsbelastning. Her benyttes den såkaldte to punktstest, hvor konditallet bestemmes ved to forskellige arbejdsbelastninger. Ved begge arbejdsbelastninger cykles i ca. 6 minutter før pulsen bestemmes. Ved første belastning skal pulsen ligge på slag/min. Ved den anden belastning skal pulsen ligge slag/min højere. Konditallet for slank, 18-årig Lad os nu bestemme konditallet for en person på 18 år, som vejer 60 kg. Han cykler ved arbejdsbelatningerne 100 W og 00 W. Pulsen ved de to forskellige arbejdsbelastninger er målt til P 100 W 00 W Pulsslag 100 slag/min 148 slag/min Ved denne metode gøres nogle antagelser, som har vist sig at være rimelige. Der er en lineær sammenhæng mellem pulsen og den effekt, personen cykler ved (arbejdseffekten). De to punkter afbildes derfor i et koordinatsystem med effekten P ud ad 1.aksen og pulsen ud ad.aksen. Man kan sagtens lade personen arbejde ved i alt 4 5 belastninger. Det vil give flere punkter til bestemmelse af den bedste rette linje. To-punktstest på ergometercykel. 4 Forsøgspersonens maximale arbejdspuls sættes til 0 minus alderen. Den maksimale arbejdspuls er altså 0 18 = 0. På grafen indtegnes nu denne pulsværdi. Den maksimale effekt P max = 308 W bestemmes ud fra det punkt på grafen, der svarer til den maksimale arbejdspuls. Nyttevirkningen ved cykling er 3 %. Den samlede effekt, som forsøgspersonen yder, er derfor P person P 308 W max = = = η 0, 3 Der er altså et spild på 1.03 W W Hvilestofskiftet sættes til 1, W pr. kg legemsvægt. Ud over de W, som cyklingen kræver, skal kroppens øvrige funktioner selvfølgelig også fungere, så hvilestofskiftet skal adderes til P person. W P = 60 kg 1, = 7 W hvile kg

25 50 Puls som funktion af den ydede effekt 00 Pulsslag pr. minut Effekt [ W ] Den totale effekt, P total, er derfor Der er en lineær sammenhæng mellem pulsen og arbejdseffekten. P = P + P = W + 7 W = W total person hvile For at omsætte 0 J, skal kroppen optage 1,0 ml ilt. Da kroppen således omsætter 1.41 J/s, kan man bestemme den samlede mængde ilt, kroppen skal bruge pr. sekund VO Δ t J Ptotal = = s = J J 0 0 ml ml ml 71 s Når man skal beregne konditallet skal man kende iltoptagelse pr. minut pr. kg legemsvægt. Den samlede iltoptagelse pr. minut er derfor VO ml s ml =. t 71 s 60 = Δ min 4 60 min Konditallet findes nu ud fra forsøgspersonens masse, m, som er 60 kg. VO ml Kondital min ml = Δ t = = 71 m 60 kg kg min 5

26 Coopers løbetest I denne test gælder det blot om at løbe så langt man kan på 1 minutter. Jo længere man løber, jo bedre er ens kondital. Hvis man løber en strækning s (i km) på 1 minutter kan konditallet beregnes efter formlen Kondital = (( s 0, 6) + 3, 48) 016, Maria og Thomas løber en Cooper-test I løbet af de 1 minutter løber den rimelig utrænede Maria.150 m, mens Thomas, som dyrker triathlon kommer helt op på at løbe km. Det giver Maria Kondital = Thomas Kondital = ((, 150 0, 6) + 3, 48) 016, (( 3, 450 0, 6) + 3, 48) 016, = = 37 7 En Coopertest løbes bedst på et atletikstadion, da det her er nemt at bestemme distancen. Et godt kondital en stor fordel! Man kan spørge sig selv, hvorfor det er vigtigt, at have et godt kondital. Konditallet benyttes som et mål for den form, som en person med en given alder er i. Tabellen på næste side viser vurderingen af kondital for mænd og kvinder i forskellige aldre. Relativt hårdt belastet? Prøv at tage din puls efter at have taget trapperne eller løbet i let tempo et kort stykke tid. Sandsynligvis ligger din puls i intervallet slag pr. minut. Nu tænker du måske og hvad så? Det er faktisk ikke uden betydning, i hvilken ende af intervallet man ligger, som nedenstående beregninger viser. Alt er relativt også træningsindsatsen Som vist tidligere følges puls og iltoptagelseshastighed pænt ad når de afbildes som funktion af den effekt, man arbejder med, se figurer på side 17 og 5. Den maximale aerobe effekt en person kan arbejde med, svarer til personens maximale puls. Den maximale puls falder med alderen og kan beregnes som 0 minus alderen. Et mål for den relative effekt (relative belastning) man arbejder med udtrykt i %, kan vurderes som forholdet mellem den puls man har under arbejdet og den maximale puls. For en 0 årig person er den maximale puls (0 0) pr. min = 00 pr. min. For føromtalte lette løb betyder en arbejdspuls på 10 pr. min, at vedkommende arbejder med en relativ belastning på (10/00) 100 % = 60 %. Hvis pulsen er 160, fås tilsvarende, at den relative belastning er 80 %. En mere realistisk realistisk vurdering får man, hvis man trækker hvilepulsen fra i både tæller og nævner. Med denne beregningsmetode fås: % = 43 % Hvis pulsen er 160 fås 71%. Jo større procentdel af ens maximale effekt man arbejde med, jo hårdere føles arbejdet. Med en dårlig kondition vil selv forholdsvis let arbejde føles anstrengende og resultere i en relativ høj puls. Læs lige næste afsnit inden du måske igen tænker: og hvad så? 6

27 Normalbefolkning, mænd Alder Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt 5 14 < > < > < > < > < > 48 Normalbefolkning, kvinder Alder Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt 5 14 < > < > < > < > 46 Alle hjerter slår omkring 1 milliard gange!,5 Antal hjerteslag i milliarder,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,01 0, kg Så mange slag slår hjertet et helt liv igennem Sammenligner man hjertepumpemotoren og massen af forskellige pattedyr, får man et overraskende resultat. I nedenstående tabel er oplistet data fra udvalgte pattedyr, hvis masser varierer fra 60 g til kg. Ved at være i god kondition dvs. have et godt kondital vil ens hvile og arbejdspuls være lavere i det meste af døgnets 4 timer, sammenlignet med hvis man ikke er i form. Denne besparelse i pulsslag overstiger langt den merudgift i pulsslag, man har i forbindelse med konditionstræning! Dyr Masse Puls Middellevetid kg min 1 år Hamster 0, Kanin Kat Hund Menneske Gris Ko Hest Elefant

28 Naturvidenskab for alle er udgivet af Fysikforlaget med støtte fra Hovedstadens Udviklingsråd og Undervisningsministeriets tips/lottomidler. Redaktion, illustrationer og layout: Niels Elbrønd Hansen Produktionsgruppe: Bjarne Jeppesen, Erik Bruun Olesen Tryk: Budolfi Tryk, Aalborg Oplag: Forsidefoto: Trine Flensborg, Sparta, DM i Atletik 000 Bagsidefoto: Mie Elmegaard, Langelands Cykelmotion, H.C.Andersen Maraton 006 Billedleverandører: Erik Bruun Olesen alle pånær Lars Tobias Børsting side 14 Niels Elbrønd Hansen side 7c Benny Larsson side 1 SPORTS FOTO Aps side 1/13 Menneskekroppen som motor er et ud af en række hefter med undervisningsmateriale udarbejdet til Naturvidenskabeligt grundforløb. Hæftet er udformet, så det også kan anvendes i Almen studieforberedelse og i individuelle fag. Heftets afsnit lægger i høj grad op til et samarbejde med andre fag. Hæftet introducerer nogle grundlæggende naturvidenskabelige begreber og giver mulighed for samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag, men der kan også laves forskellige undervisningsforløb, som vægter fagene forskelligt. Til hæftet er knyttet en hjemmeside hvor det er muligt at finde yderligere datamateriale, forslag til undervisningsforløb, eksperimentelle undersøgelser, opgaver og uddybninger. Forlaget har søgt at finde frem til alle rettighedshavere i forbindelse med brug af billeder. Skulle enkelte mangle, vil der ved henvendelse til forlaget blive betalt, som om aftale var indgået. Salg: Lmfk-Sekretariatet Slotsgade, 3. sal 00 København N Tlf ISSN X 8

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

Mobil Lab 1. Lærervejledning

Mobil Lab 1. Lærervejledning Mobil Lab 1 Lærervejledning I traileren finder du i alt fire forskellige øvelser: 1. Isoleret kasse temperatur, luftfugtighed og effekt: Eleverne skal beregne deres basale energiomsætning i en isoleret

Læs mere

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Traileren vil stå på skolen i enten 1 eller flere uger, afhængig af hvad skolen har booket. I traileren befinder der sig i alt 4 forskellige øvelser. 1. Isoleret

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

Når den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der

Når den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der Vejledning i brug af den mobile termokasse og datafangst af temperatur og fugtighed i forbindelse med måling af kroppens hvilestofskifte (BMR=basic metabolic rate). Ved hjælp af termokassen er det muligt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 (2014) af Henning Vinther Rasmussen En pølse mellem fingrene (øvelse s. 14) En hypotese kunne fx lyde sådan: Man ser en pølse, fordi man ser dobbelt undtagen dér, hvor

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Netværk for Matematiklærere i Silkeborgområdet Brobygningsopgaver 2014

Netværk for Matematiklærere i Silkeborgområdet Brobygningsopgaver 2014 Brobygningsopgaver Den foreliggende opgavesamling består af opgaver fra folkeskolens afgangsprøver samt opgaver på gymnasieniveau baseret på de samme afgangsprøveopgaver. Det er hensigten med opgavesamlingen,

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Opgaver til side 20-21

Opgaver til side 20-21 Energibalance # 1 På side 16-17 og 18-19 i avisen kan I læse om, hvor energien kommer fra. Her handler det om, hvad du skal bruge energi til. Du kan for eksempel finde ud af, hvor længe du skal være fysisk

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Som den eneste forretning / testcenter i Danmark er det nu muligt at kombinere løbeøkonomi - og løbedynamikmålinger ved køb af løbesko. Vi har designet en ultimativ

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Watt Træning med BODY BIKE Connect

Watt Træning med BODY BIKE Connect Watt Træning med BODY BIKE Connect Hvor langt kører man på en lektion? Hvor hurtigt kører man? Hvad svarer det til hvis man cyklede på landevejen? Hvor hårdt træder man? Hvor meget energi producerer man

Læs mere

Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning

Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning Forvandl støvsugning og trappevask til fedtforbrænding og styrketræning. Af Line Felholt, november 2012 03 Tab dig uden træning 05 Guide: Så meget 'sport'

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Træn dig op til at løbe 5 kilometer

Træn dig op til at løbe 5 kilometer Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente

Læs mere

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient N 0,35N 0, 76t 2010 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte giver dig mulighed for at arbejde sådan med nogle begreber at der er god mulighed for at der

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

www.madogfro.dk Tips & Tricks

www.madogfro.dk Tips & Tricks www.madogfro.dk Tips & Tricks Velkommen. Vi vil gerne byde velkommen til Bornholms Regionskommunes nye webside om mad og motion for elever på kommunens skoler. Websiden kan benyttes til at bestille og

Læs mere

Erik Vestergaard www.matematiksider.dk. Erik Vestergaard, 2009

Erik Vestergaard www.matematiksider.dk. Erik Vestergaard, 2009 2 Erik Vestergaard www.matematiksider.dk Erik Vestergaard, 2009 Erik Vestergaard www.matematiksider.dk 3 1. Introduktion Efter I foråret 2004 at have gået regelmæssigt i fitness center og fulgt en speciel

Læs mere

Vers. 02-12.07. Hvorfor træne med. pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan

Vers. 02-12.07. Hvorfor træne med. pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan Vers. 02-12.07 Hvorfor træne med pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan Thomas Nolan CV 2007 15 års erfaring som professionel løbetræner, heraf 4 år som

Læs mere

1 Indledning 1. 2 Forskellige former for vækst 2 2.1 Proportional vækst...2 2.2 Lineær vækst...6 2.3 Eksponentiel vækst...10 2.4 Potens vækst...

1 Indledning 1. 2 Forskellige former for vækst 2 2.1 Proportional vækst...2 2.2 Lineær vækst...6 2.3 Eksponentiel vækst...10 2.4 Potens vækst... Indhold 1 Indledning 1 2 Forskellige former for vækst 2 2.1 Proportional vækst...2 2.2 Lineær vækst...6 2.3 Eksponentiel vækst...10 2.4 Potens vækst...15 3 Temaer 21 3.1 Tema: Idræt...21 3.2 Tema: Kropsvægt

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Erik Vestergaard www.matematiksider.dk. Erik Vestergaard

Erik Vestergaard www.matematiksider.dk. Erik Vestergaard 1B 2 Erik Vestergaard www.matematiksider.dk Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematiksider.dk 3 2B1. Introduktion Efter I foråret 2004 at have gået regelmæssigt i fitness center og fulgt en speciel

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007

LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007 LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007 Løbedagbog føres på følgende måde: Løbedagbog 1. Alle de daglige løbeture på dag/uge-skema. 2. Såfremt du har én eller flere test-strækninger som du ofte løber, føres en særlig

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere