NATURVIDENSKAB FOR ALLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURVIDENSKAB FOR ALLE"

Transkript

1 NATURVIDENSKAB FOR ALLE 1. ÅRGANG NR. 3 / 006 MENNESKEKROPPEN SOM MOTOR 1

2 Legemshøjde Spændvidde = 1 Strækhøjde Navlehøjde = Legemshøjde Navlehøjde = Karosseriets dimensioner Livvidde Halsomkreds = Halsomkreds Håndledsomkreds = Både hos biler og mennesker er det første man kan iagttage karosseriet. I modsætning til biler kan mennesker ikke masseproduceres, vi er alle unikke. Men til trods for vores meget forskellige ydre udseende viser det sig, at vi næsten alle sammen har ideale proportioner. Måler man legemets højde, spændvidde, strækhøjde, navlehøjde, hals- og håndledsomkreds samt livvidde viser det sig, at de viste forhold stort set gælder for alle. Vi har næsten allesammen ideale proportioner.

3 Menneskekroppen som maskine/motor Ordet motor stammer fra latin og betyder kraftmaskine. En maskine, der kan omsætte mekanisk, elektrisk eller bunden kemisk energi til mekanisk energi (beliggenheds- og bevægelsesenergi), sådan som vi kender det fra eksempelvis bilers el- og forbrændingsmotorer. Menneskekroppen er et meget kompliceret biofysisk system, og en sammenligning med en bilmotor kan måske synes mærkelig, men der er en række fællestræk ved de to typer motorer. Bilen behøver hele tiden tilførsel af brændstof i form af benzin/diesel og menneskekroppen føde samt ilt O til forbrændingen. Såvel bilen som menneskekroppen har en hjælpemotor. Bilens startmotor sætter den egentlige benzinmotor i gang ved hjælp af energi fra bilens batteri. I kroppen har vi ligeledes en hjælpemotor et lille energilager i form af forskellige proteinmolekyler. Lageret rækker kun til få sekunders arbejde og må genopbygges, ligesom bilens batteri må genoplades. Ved forbrændingsprocesserne i bilens og i den menneskelige motor er det kun en brøkdel af den kemiske energi, der omsættes til mekanisk energi i form af bevægelse. En væsentlig del bliver til varmeenergi, som skal fjernes. Bilmotoren køles af cirkulerende luft eller vand. Kroppen køles ved fordampning af sved, strålingsvarme og af blodet. Blodcirkulationen i årerne virker som en slags køleslange, der leder varmen ud til huden og omgivelserne. At dele sig det er sagen Menneskefostret starter som en befrugtet celle. Ved gentagne celledelinger opstår myriader af celler som tidligt differentieres i fire hovedtyper nerveceller, overfladeceller, bindevævsceller og muskelceller. De enkelte celletyper har forskellige karakteristiske egenskaber. Nerveceller kan danne og videresende elektriske impulser. Overfladeceller i fx lunger og blodkar kan udskille og absorbere stoffer. Bindevævsceller kan binde forskellige strukturer i kroppen sammen. Muskelceller kan trække sig sammen og derved skabe en kraftpåvirkning eller bevægelse. Kroppens forskellige organer indeholder næsten altid alle fire typer væv, der er arrangeret således, at de kan udføre en bestemt funktion. Eksempelvis består maven som organ af såvel overflade, binde, muskel og nervevæv. Uden mad og drikke... energi og effekt Energien til menneskekroppen fås gennem fødeindtagelsen i form af kulhydrater, protein, fedt og alkohol. Næringsstofferne i føden omdannes under varmeudvikling i et antal mellemtrin til mindre proteinmolekyler kaldet ATP (AdenosinTriPhosfat). Som navnet antyder indeholder molekylet tre phosfatgrupper. ATP fungerer som 3

4 ATP ENERGI ENERGI Affaldsstoffer + ADP + P kroppens energitransportører og er cellernes egentlige energileverandør. ATP molekylet kan ved hjælp af enzymer nedbrydes til molekylet ADP (AdenosinDiPhosfat) + phosfat (P) + energi. Det er energien fra denne proces, som cellen kan bruge. Energien fra spaltning af ATP er nødvendig for alle processer i kroppen. Spaltning af 1 mol ATP frigiver 30,5 kj. Når ATP skal genopbygges vha. ADP og P samt energi fra nedbrydningen af føden, kræver det ligeledes 30,5 kj pr. mol. ATP kan betragtes som et genopladeligt energilager. Energistofskiftet Ved energistofskiftet forstås den energimængde, som frigøres i kroppen til dækning af alle vore cellers energibehov. De enkelte cellers energibehov varierer meget afhængigt af deres funktion og aktivitetsniveau. Kroppens celler kan kun udnytte den energi, der kommer fra nedbrydningen af ATP. Kroppen har kun et begrænset lager af ATP, hvorfor dette hele tiden skal genopbygges. Genopbygningen af ATP sker ved hjælp af energi fra forbrænding af næringsstofferne under dannelse af kuldioxid, vand og mælkesyre. Basalenergistofskifte Hvileenergistofskifte Selv i hvile har kroppen behov for at få tilført energi. Energien bruges til opretholdelse af kroppens funktioner, fx energi til vejrtrækning, kredsløb, lever, nyrer og hjerne. Energistofskiftet i hvile svarer til kroppens indre arbejde og kan sammenlignes med bilens energiforbrug i tomgang. Basalenergistofskiftet udgør typisk % af det samlede energiforbrug i løbet af et døgn. Ved overgang til arbejde vil kroppens energiomsætning øges kraftigt. Energifrigørelsen i cellerne sker overvejende vha. processer med ilt kaldet aerobe processer. Ved kortvarigt (få sekunder) intensivt arbejde skaffer muskelcellerne dog energi ved anaerobe processer, hvorunder der kan dannes mælkesyre. Aerob energifrigørelse Næringsstof + O CO + H O + energi, i form af ATP Når næringsstoffets kemiske sammensætning er kendt, kan reaktionsligningen afstemmes. Kroppens energistofskifte afspejles altså i iltforbruget, som kan måles på forskellig måde, se senere. For at kunne beregne energiomsætningen ud fra iltforbruget skal man kende den En hvilende person. Man har vedtaget, at hvis hvileenergistofskiftet skal bestemmes, så skal det ske om morgenen af en person, der har fastet i 1 timer. Disse idealbetingelser kan dog sjældent efterleves. 4

5 energimængde, der frigives ved forbrænding af næringsstofferne under forbrug af 1 liter O. Energimængden, der frigives ved forbrug af 1 liter O, afhænger af, om det er kulhydrat, protein eller fedt der forbrændes. Ved en almindelig blandet kost kan man regne med, at der frigives ca. 0 kj pr. forbrugt liter O. Energistofskiftet motorens effekt Hvor hurtigt en motor omsætter energi eller udfører arbejde angives ved den fysiske størrelse effekt P (Power). Omsætter energi Udfører arbejde effekt effekt = = energi tid arbejde tid Med symbolerne E (omsat energi), A (udført arbejde) samt t for tid, kan effekten skrives på symbolform Δ P= E Δ P= A Δ t Δ t Enheden for effekt er joule pr. sekund. Denne enhed benævnes watt (W). J 1 = 1 W s Man kan finde ud af, hvor hurtigt en bil omsætter energi ved at måle, hvor meget brændstof den brænder af pr. sekund. Et billede på bilmotorens ydede effekt ses på motorens omdrejningstæller. Man kan ikke som ved bilmotoren veje sig frem til hvor meget brændstof (næringsstoffer) kroppen omsætter pr. tid, men må benytte en indirekte målemetode. Når kroppen forbrænder sine brændstoffer sker dette som nævnt ovenfor ved optagelse af ilt O og dannelse af CO og vand samt energirige molekyler (ATP). Omregningen fra optaget volumen ilt (V O ) til frigivet energimængde (ΔE) er: 1 L O svarer til 0 kj De to personer udfører det samme arbejde, da de starter og slutter samme sted. Den person, der kommer først op, har gjort det hurtigst. Jo hurtigere energiomsætningen har fundet sted, jo større er effekten. Næringsstof + O CO + H O + energi Ved at måle hvor meget ilt kroppen optager pr. tid V O Δ t, kan man bestemme stofskiftet, dvs. den effekt P hvormed kroppen omsætter energi. EKSEMPEL I hvile er iltoptagelseshastigheden ca. 0,5 L ilt pr. minut, dvs. V Δ t L = 0, 5 = min 0, 5 L 60 sekund O O O Da 1 L O svarer til 0 kj, svarer denne iltoptagelseshastighed til Δ E Δ t 0, 5 LO kj J = 0 = s L s O Vi ser altså at en iltoptagelseshastighed på 0,5 L ilt pr. minut svarer til en effekt på 83 W. Iltoptagelseshastigheden VO i L O Δ t pr. min er et mål for energiomsætningshastigheden Δ E målt i W, Δ t dvs. et mål for effekten. Ofte kaldes iltoptagelseshastigheden blot for iltoptagelsen. Dette er meget uheldigt, da førstnævnte svarer til den fysiske størrelse effekt, hvorimod iltoptagelse svarer til den fysiske størrelse energi. 5

6 Vores energiforbrug 1 Av, mine bukser strammer! Af og til synes man, at ens tøj er krøbet lidt. Selv bukserne er begyndt at stramme. Det kan selvfølgelig skyldes, at de er blevet vasket ved en lidt for høj temperatur, men ofte skyldes det, at man er blevet lidt tungere. Grunden til, at man tager på, er altid, at man har spist og drukket mere end kroppen har haft brug for rent energimæssigt. I dette afsnit skal energiomsætningen i kroppen behandles. Når kroppen ikke er i hvile, men når man på en eller anden måde bruger den aktivt ved fx at gå, løbe eller cykle, forbrændes der energi. En direkte bestemmelse af energiforbruget ville kræve en bestemmelse af den samlede iltoptagelse under aktiviteten, hvilket er besværligt. Man kan ved hjælp af tabellen nedenfor vurdere, hvor meget energi forskellige aktiviteter kræver. Tallene i tabellen er fundet empirisk, dvs. på baggrund af eksperimentelle data. Aktivitet Energiomsætning kj min kg Sidde, ligge 0,1 Gå langsomt 0, Danse 0,3 Svømme (30 m pr. minut) 0,5 Løbe med 7 km/time 0,6 Løbe med 9 km/time 0,7 Cykle med 0 km/time 0,7 Svømme (55 m pr. minut), skiløb 0,9 Løbe med 1 km/time 1,0 En 10 km løbetur Løber en person på 80 kg en tur på 10 km kan man beregne det samlede energiforbrug. Hvis der løbes med farten 1 km/time varer turen tid strækning 10 km 10 km = = = = fart 1 km / time 1 km / 60 min 50 min Bukserne er begyndt at stramme. Det samlede energiforbrug er energiforbrug = = kj 10, tid masse min kg kj 1, 0 50 min 80 kg = 4, 0 MJ min kg 6

7 Energiindhold Energiindholdet i fødevarer udtrykkes ved hjælp af den såkaldte brændværdi, B m. Hvis man spiser eller drikker massen m af et eller andet, kan man bruge brændværdien til at regne ud, hvor meget energi man får tilført. Brændværdien angiver nemlig, hvor meget energi, E, der frigøres, når man indtager 1 gram af fødevaren. E = B m m Den frigjorte energi E måles i enheden joule (J). Energiindholdet i forskellige fødevarer Fødevare Energiindhold pr. gram (brændværdi) kj/g agurk 0,3 appelsin 1,5 bacon, rå 6,0 sodavand 1,8 hvidvin,6 yoghurt 3,6 kakaomælk 3,1 kalkun 5,3 letmælk,0 Dejligt med en løbetur. De fire hovedgrupper I det man spiser, er det proteinerne, kulhydraterne, fedtet og alkoholen, der frigiver energi. Vand, vitaminer og mineraler indeholder ikke energi, men er selvfølgelig i andre sammenhænge vigtige for kroppen. Der er ikke lige meget energi pr. gram i disse fire hovedgrupper: Protein Fedt Kulhydrat Alkohol Energiindhold 17 kj/g 38 kj/g 17 kj/g 30 kj/g Hvileenergistofskifte og vægt Selv om en person slet ikke laver noget fysisk, skal kroppen bruge energi til at få organerne til at fungere og til at holde kropstemperaturen omkring cirka 37 C. Når en person er i hvile, kaldes kroppens energiomsætning den energi, der bruges pr. sekund for hvileenergistofskiftet. Vil man bestemme hvileenergistofskiftet direkte (mest nøjagtigt), må man bestemme iltoptagelseshastigheden. Det er dog ret besværligt. Energiindholdet er meget forskelligt i forskellige fødevarer. 7

8 Man kan brænde noget energi af på mange måder. Der findes imidlertid flere empiriske modeller, der kan benyttes, når man skal regne en persons hvileenergistofskifte ud. En godt og hurtigt bud på hvileenergistofskiftets størrelse fås ved at multiplicere personens masse med 1,16 W/kg. W Hvilestofskifte = masse 116, kg Aleksanders hvileenergistofskifte Aleksander, der vejer 70 kg, vil ved denne beregningsmetode få et hvileenergistofskifte på 70 kg 1,16 W/kg = 81, W. Dette giver et samlet energiforbrug pr. døgn på ca. 7 MJ (et døgn er sekunder, og der forbruges 81, J pr. sekund). Man kan også benytte Harris Benedict formlen, som tager hensyn til køn, vægt, højde og alder. Harris Benedict formlen Energiomsætning pr. døgn, mænd: (66,5 +(13,75 masse i kg) + (5,003 højde i cm) 6,775 alder)) J Energiomsætning pr. døgn, kvinder: (655,1 + (9,563 masse i kg) + (1,850 højde i cm) (4,676 alder)) J En ung mands energiomsætning Er man fx en ung mand på 0 år, 184 cm høj og har massen 75 kg, finder man følgende energiomsætning pr. døgn: (66,5 +(13,75 75) + (5, ) 6,775 0)) J = 7,88 MJ Havde man benyttet førstnævnte metode til bestemmelse af energiomsætningen, havde man fået 75 1, J = 7,5 MJ 8

9 Vores energiforbrug Desværre kan man ikke finde én formel eller én tabel, hvor man nøjagtigt kan se, hvor meget energi man forbruger ved forskellige aktiviteter. Det er nemlig meget individuelt, så sådanne eviggyldige formler og tabeller findes ikke. I afsnittet Vores energiforbrug 1 ovenfor, er vist et par metoder, der passer nogenlunde, til bestemmelse af energiforbruget. En alternativ måde til bestemmelse af energiforbruget ved forskellige aktiviteter er at multiplicere hvilestofskiftet med en faktor: Aerobic 5-7 Børnepasning 3 Dans 5-6 Dans, hurtig (fx disco, folk, square) 5,5 Fjerne ukrudt 4,5 Golf 4,5 Gymnastik 4,5 Håndbold 8 Madlavning,5 Rengøring 3,5 Ridning 4 Samleje 3-4 Tennis 7 Tallene som hvilestofskiftet skal multipliceres med er fundet empirisk vha. måling af puls og en vurdering af nyttevirkning, se nyttevirkning side 13. En times tennis Fx øges energiomsætningen i kroppen med en faktor syv, når man spiller tennis. Spiller man derfor tennis i en time findes energiforbruget således for en person, der vejer 70 kg: Hvilestofskifte W = 70 kg 1, 16 = 81, kg W Energiforbrug (1 time) = hvilestofskifte tid faktor = 81, W s 7 =,0 MJ Tennis er en ret energikrævende sport. 9

10 34 Temperaturstigning i svedekasse Eksperimentel bestemmelse af hvileenergistofskiftet indirekte metode Man kan bestemme en persons hvileenergistofskifte, ved at placere denne i en isoleret kasse. Når personen er placeret i kassen, vil den energiomsætning, der finder sted i kroppen, resultere i, at temperaturen i kassen stiger. Når temperaturen nærmer sig en konstant værdi er personens energiafgivelse pr. tid lig med energiafgivelsen fra kassen (dynamisk ligevægt). Temperaturstigningen er et udtryk for den energiomsætning, der har fundet sted. Sammenhængen mellem temperaturstigning og energiomsætning kan bestemmes ved at undersøge, hvordan temperaturen stiger i kassen, hvis der alene befinder sig en tændt pære (fx 100 W) inden i denne. Temperatur, T [ C] Tid, t [min] En 100 W pære er tændt og varmer kassen op. Man kan se på grafen, at 100 W pæren giver en temperaturstigning på 10 C. Det betyder altså, at en temperaturstigning på 1 C svarer til 10 W. Når der er en person i kassen, vil luftfugtigheden også øges. Den øgede vanddampmængde skal derfor også medregnes i den samlede energiomsætning. 10 Jeg sveder heldigvis! Når kroppen skal forberedes til kraftigt arbejde som i idrætsaktiviteter, foretages opvarmningsaktiviteter af kortere eller længere varighed. Formålene med opvarmningsaktiviteterne er mange. Dels mindskes risikoen for skader, dels opnås en forbedret energiomsætning, idet enzymaktiviteten, der medvirker ved de kemiske energiomsætninger, er temperaturafhængige. Ved forskellige idrætsaktiviteter er nyttevirkningen ca. 5%. Det betyder, at ca. 75% af effekten, hvormed man omsætter energi, bliver til varme. Varmeenergien afsættes i første omgang i selve muskelvævet, men efterhånden ledes varmen ud til resten af kroppen. Den afsatte varmeenergi viser sig ved en temperaturstigning. Figuren herunder viser temperaturen målt i låret (muskeltemperatur) og endetarm (kropstemperatur) efter opvarmningsarbejde af forskellig varighed.

11 C 39 Muskeltemperatur Kropstemperatur Opvarmningstid min Temperaturen i henholdsvis arbejdende lårmuskel og kroppen som helhed som funktion af opvarmningstiden. Kilde: Asmussen og Hohwü Christensen. Som det er vist på figuren ovenfor, bliver kropstemperaturen konstant efter et stykke tid. Dette betyder at varmeproduktionen og varmetabet fra kroppen er lige store. I kroppens muskler er ligevægtstemperaturen under arbejde ca. 39 C, hvorimod ligevægtstemperaturen i en bilmotor nemt kommer op på C. Temperaturregulering Kroppen har 4 forskellige mekanismer, der kan regulere temperaturen. Varmeledning Når en kropsdel berører noget i omgivelserne, der har en anden temperatur, ledes der varme til eller fra kroppen. Ved varmeledning sker der ikke stoftranport. Energien E, der ved ledning transporteres fra et varmt område til et koldt område med temperaturerne T v og T k, afhænger af temperaturforskellen (T v T k ), arealet A og tykkelsen L af materialet som varmen passerer igennem, samt varmeledningsevnen λ (en materialeparameter) og tidsintervallet t, hvori varmetransporten foregår. A ΔE = λ ( T T ) Δt v k L Varmeledningsevnen for nogle materialer er gengivet i tabellen. Varmeledningsevne STOF λ W m C Vand 0,56 Luft 0,06 Let tøj 0,04 Fedt 0, Fordampning Solstråling Stråling Konvektion (vind) Ledning Kroppen kan skille sig af med varmen på fire måder: svedfordampning, strålingsvarme, konvektion (opvarmning af forbipasserende luft) og varmeledning (ved kontaktberøring med omgivelserne). 11

12 Varmeledning i menneskets største organ Huden er menneskets største organ og opdeles sædvanligvis i over, læder og underhud. Hudens samlede tykkelse er ca. 3 mm og har en varmeledningsevne på 0, W/(m C). Når man sidder stille, omsætter kroppen energi med ca. 100 W. Varmen transporteres med blodet til de yderligt liggende mindste blodårer, kapilærerne. Herfra sker der en varmeledning ud til overfladen. Hudens overfladeareal for en typisk person er m. Hvor stor skal temperaturforskellen være mellem kapilærer og overfladen af huden være for at denne effekt kan transporteres væk via varmeledningen? Effekten, hvormed energien, der skal transporteres ud gennem huden, er Δ P= E Δ t, hvor ΔE A = λ ( T T ) L Δ t v k Løses ligningen med hensyn til temperaturdifferencen fås: P L 100 W 0, 003 m ( T T ) = = = 1 C v k λ A W 0, 1, 5 m m C Det kræver således en temperaturdifferens på 1 C mellem blodet i kapilærerne og huden for at borttransportere varme med effekten 100 W. I varme omgivelser kan det være svært eller helt umuligt at komme af med varmen ved ledning. Konvektion Hvis kroppen er varmere end omgivelserne vil luften omkring kroppen varmes op. Den opvarmede luft vil stige til vejrs og ny kølig luft strømme ind mod huden. Fordampning Når sved fordamper, tages varmen til fordampningen fra huden, som derved afkøles. På heftets hjemmeside er det beskrevet, hvordan fordampningsvarmen kan beregnes. Stråling Kroppen udsender varmestråling (infrarødt lys) på samme måde som de varmestrålere, der benyttes på udendørs caféer. Effekten der udsendes fra et (sort) legeme med arealet A og absolut temperatur T er: kaldes Stefan-Boltz- 4 P = σ A T W hvor konstanten σ = 5, mann konstanten. m K Kelvintemperaturen fås ved at lægge 73 til Celciustemperaturen, T kelvin = T celsius Det er godt at svede når man dyrker sport. Allan Zachariassen ved EM i Athen

13 Selvfølgelig har du udstråling En løber i stramtsiddende sort løbetøj er ude at motionere en dag, hvor temperaturen er 0 C. Temperaturen på såvel hud som løbetøjet er 35 C. Hudens overfladeareal er som før m. Effekten hvormed han afgiver energi ved stråling er forskellen mellem den strålingseffekt han selv udsender, og den han modtager fra omgivelserne: 4 4 P = σ A ( T T ) person omgivelser 8 W 4 =5, m ( ) K 4 = 185 W m K Det skal bemærkes, at kroppen og omgivelser ikke udgør en rigtig sortlegemestråler, hvorfor modellens resultat skal tages med et gran salt. Nyttevirkning hvorfor er det vigtigt? Når man skal koge noget vand, er det ikke lige meget, hvordan man gør. I hvert fald ikke hvis man tænker energimæssigt. Der er meget stor forskel på, om man opvarmer vandet i en gryde eller i en el-kedel. I el-kedlen går der meget mindre energi til spilde end hvis man bruger gryden. Den energi man udnytter (E nytte ) i forhold til den energi man har brugt (E omsat ) kaldes nyttevirkningen η = E nytte Eomsat Spild af varme Skal man varme 1,0 L koldt vand (10 C) op til kogepunktet i en el-kedel, aflæser man på en energimåler, at man bruger 554 kj (= E omsat ). Man kan regne ud, at man skal bruge 377 kj (= E nytte ) til opvarmning (fra 10 C til 100 C) af 1 L vand. Det skal man altid, lige meget hvilken opvarmningsmåde man benytter sig af. Nyttevirkningen for el-kedlen er Enytte 377 kj η = = = E 554 kj omsat 0, 68 Der forsvinder altså 3 % af den tilførte energi til omgivelserne. Nyttevirkning af kroppens arbejde Når man arbejder, motionerer eller spiller bold, forbrændes de næringsstoffer, som kroppen har optaget med føden. En del af den frigjorte kemiske energi omdannes til nyttig energi i form af fx kinetisk energi. Resten går til opvarmning af kroppen og fordampning af vand. Hvis man vil bestemme nyttevirkningen ved forskellige former for arbejde kan man lade forsøgspersonen arbejde i svedekassen (indirekte bestemmelse, se side 10) eller bestemme ilt optagelsen under det pågældende arbejde, eksempelvis med et vippespirometer, se side

14 Når man bestiger et bjerg, er nyttevirkningen kun omkring 0 %. På arbejde i svedekassen For at bestemme kroppens nyttevirkning eksperimentelt, skal man have bestemt P arbejde P krop P varme = Effekten af det udførte arbejde = Effekten af kroppens opvarmning = Effekten af kroppens varmeafgivelse til omgivelser (såvel arbejds- som hvilestof - skiftebidraget) P fordampning = Effekten af fordampningen altså via vanddampindholdet i luften P hvile = Hvilestofskiftet Man kan nu beregne nyttevirkningen således (se hjemmesiden for nærmere forklaring). η = P arbejde P + P + P + P P arbejde krop var me fordampning hvile 100% Bjergbestigning Når man bestiger et bjerg, er den nyttiggjorte energi lig med tilvæksten i potentiel energi. Man kan beregne tilvæksten i potentiel energi ved formlen E = E = m g h nytte potentiel hvor m er bjergbestigerens masse, g = 9,8 N/m (tyngdeaccelerationen) og h er højdeforskellen. Hvis bjergbestigeren, der vejer 8 kg er kravlet.000 m op, er tilvæksten i potentiel energi N 6 E = E = 8 kg 9, m = 1, J = 1, 6 MJ nytte potentiel kg Når man går op ad en bakke, er nyttevirkningen ca. 0%. Dette betyder, at 0 % af den tilførte energi anvendes til at øge den potentielle energi, mens resten bliver til varme i musklerne og går til fordampning. Den samlede energi E omsat, som kroppen omsætter under opstigningen, er, hvis vi antager, at nyttevirkningen er 0 % (= 0,0) η E E nytte nytte 16, MJ = E = E = = omsat omsat E η 0, 0 omsat 8, 0 MJ 14

15 Hjertet en kredsløbspumpe Hjertet som organ er naturligvis af central betydning, idet hjertet pumper blodet med oxygen, næringsstoffer, m.m. til kroppens celler og transporterer kuldioxid, affaldsstoffer m.m. fra cellerne. Hjertet består af to halvdele, som hver indeholder et forkammer (atrium) og et hjertekammer (ventrikel). Forkamrene er forbundet med hjertekamrene via hjerteklapper. Hjertets venstre halvdel modtager iltrigt blod fra lungerne og sender blodet videre ud til kroppen, hvor iltet afgives til cellerne. Højre halvdel modtager det iltfattige blod fra kroppen og pumper dette videre til lungerne, hvor blodet igen iltes. Blodet pumpes rundt i et lukket kredsløb. Blodårer, som fører iltrigt blod, kaldes arterier, og årer, der fører iltfattigt blod, kaldes vener. Et simpelt diagram af hjertet, opfattet som en firekamret pumpe, er vist i figuren. Pilene viser hvordan blodet strømmer mellem hjertekamrene. Hjertets regelmæssige afslapnings og sammentrækningsperioder resulterer i henholdsvis fyldning og tømning af hjertekamrene for blod. I afslapningsfasen kommer iltet blod fra lungerne ind i venstre forkammer (VF) og iltfattigt blod fra kroppen ind i højre forkammer (HF). Ved fyldningen af kamrene stiger trykket, hvorved blodet flyder ned i henholdsvis venstre og højre hjertekammer (VH og HH). Til lunger Fra kroppen HF Til kroppen Fra lunger VF Ved hjertemusklens sammentrækning forøges trykket og blodet i hjertekamrene presses henholdsvis ud i kroppen og ud til lungerne. HH VH Slagvolumen Pulsfrekvens Det volumen blod, hver hjertehalvdel pumper pr. slag, kaldes slagvolumenet, V slag Antallet af slag, hjertet slår pr. minut, kaldes pulsfrekvensen, f puls Minutvolumen Blodvolumenet, som hjertet kan pumpe ud pr. minut, betegnes minut volumenet, V minut Hjertet som 4-kammermodel set forfra. Blodet kommer fra lungerne og pumpes ud i kroppen via hjertets venstre halvdel. Hjertets højre halvdel modtager blodet retur fra kroppen og videresender dette til lungerne. Sammenhængen mellem de tre størrelser er: V minut = f puls V slag 15

16 Minutvolumen for utrænet og en trænet person For en utrænet person er hvilepulsen ca. 70 slag pr. minut og slagvolumenet ca. 70 ml. En beregning af hjertets minutvolumen giver da 1 ml L V = 70 min 70 ml = = 4, 9 minut min min Hjertet pumper altså ca. 5 L blod ud i kroppen pr. minut, når man er i hvile. En trænet persons hjerte kan i hvile pumpe de ca. 5 L blod ved en lavere puls, idet hjertet hos en veltrænet person har et større slagvolumen, ofte omkring ml. Med et slagvolumen på 10 ml vil pulsen i dette tilfælde kunne nøjes med at være ca. 40 (slag pr. minut). Omdrejningstælleren og pulsuret viser, hvor hårdt der arbejdes. Rugbrødsmotoren på arbejde Svarende til bilens omdrejningstæller angiver pulsfrekvensen kropsmotorens omdrejningstal. Når omstændighederne kræver, at bilen og kroppen skal yde større effekt, skal motorerne op i omdrejninger. For kroppen betyder dette, at pulsfrekvensen f puls stiger. Ligeledes øges slagvolumenet og begge dele bidrager til forøgelsen af hjertets minutvolumen. Pumpemotoren har dermed gjort sin del for at efterkomme det forøgede effektkrav fra kroppen ved overgang til hårdere arbejde. Iltoptagelseshastigheden, V O afhænger ud over minutvolumenet også af, hvor god man er til at udnytte ilten i Δ t blodet, der pumpes rundt. Jo bedre man er til at udnytte ilten i blodet, jo større vil differencen (forskellen) være mellem blodets iltindhold i arterierne og venerne. Man taler om den arterio-venøse iltdifferens pr. liter blod V V V arterie vene O O blod Kroppens iltoptagelseshastighed kan nu beregnes som produktet af den arterio-venøse iltdifferens pr. liter blod og minutvolumenet. Princippet kaldes Fick s princip. Iltoptagelseshastighed: arterie V V V O O Δ t = V vene O blod V minut 16

17 Iltoptagelseshastighed utrænet / trænet person For den utrænede person i forrige eksempel fandt vi hjertets minutvolumen til at være 4,9 L/min. Den arterio-venøse iltdifferens pr. liter blod for en utrænet person er ca. 0,05 L ilt pr. liter blod. Vi kan da beregne iltoptagelseshastigheden til arterie vene V V V O O O 0, 05 V 4, 9 Δ t = L(O ) = minut V 1 L(blod) blod L (blod) L(O ) 0, 5 min min I hvile er iltoptagelseshastigheden altså ca. 0,5 L ilt pr. minut. Den trænede person kan opnå hvileiltoptagelseshastigheden på 0,5 L ilt pr. minut billigere, idet en veltrænet person har en større arterio-venøs iltdifferens på ca. 0,07 L ilt pr. liter blod. Den trænede person udnytter altså mere af ilten i blodet og hjertet behøver derfor ikke at pumpe 4,9 L blod ud pr. minut for at opnå en iltoptagelseshastighed på 0,5 liter ilt pr minut. En beregning giver i dette tilfælde 3,6 L blod pr. minut, hvilket igen betyder, at den trænedes hjertepuls ikke behøver at være så høj som den utrænedes. Slag/min Pulsfrekvens Iltoptagelse L O /min Målinger af pulsfrekvens og iltoptagelseshastighed som funktion af arbejdstid for en testperson på ergometercykel. Graferne er diskuteret i teksten. Kilde: Jens Bangsbo Pulsfrekvens Iltoptagelse Arbejdstid / min Kroppens maximale iltoptagelseshastighed Grafen viser forløbet af målinger af pulsfrekvens og iltoptagelseshastighed for en testperson på ergometercykel. Personen cyklede først med en belastningseffekt på 00 W de første 4 minutter. Herefter blev effekten øget med 35 W hvert minut indtil udmattelse. Som det fremgår af grafen følges puls og iltoptagelseshastighed pænt ad. På grafen ses endvidere, at pulsen og iltoptagelseshastigheden hurtigt indenfor de første 4 minutter indstiller sig på et konstant niveau. Herefter stiger puls og iltoptagelseshastigheden stort set lineært indtil det 1. minut, hvor personens maximale iltoptagelseshastighed på ca. 5 L O pr. minut er nået. Ca. 1 minut efter finder udmattelse sted. 17

18 Kapilærer Alveoler Bronchiole Åndedrætssystem og lunger Figuren viser luftens vej i lungerne. Luften kommer via et finere og finere forgrenet rørsystem ned i lungerne. Luftrøret deler sig i to bronchier, som derefter deler sig mange gange i bronchioler, der til sidst indeholder små sækformede udposninger alveoler. Det er mellem alveolerne og de mindste blodårer kapilærerne at udvekslingen af ilt og kuldioxid foregår. Luftrør Bronchier Den fysiske proces, hvormed ilt og kuldioxid transporteres mellem lungerne og blodet kaldes diffusion. Diffusion af stof gennem en cellemembran forekommer, når der er en koncentrationsforskel (svarende til en trykforskel) af stoffet på de to sider af membranen (og membranen er gennemtrængelig for stoffet). Jo større koncentrationsforskel og tyndere lag, jo hurtigere bliver diffusionen. Nettodiffusionen af den konkrete molekyltype er fra området med høj koncentration (stort deltryk af den pågældende gas) mod området med lav koncentration. På figuren her er vist en bronchiole med sine alveoler (violette), som er omgivet af kapilærer. I alveolerne er koncentrationen af ilt (de grønne kugler) stor og koncentrationen af kuldioxid (orange kugler) lille. I kapilærerne er forholdene omvendt. Der vil derfor foregå en diffusion af ilt fra lungerne over i blodet i kapilærerne og en diffusion af kuldioxid fra blodet over i alviolerne i lungerne. Lunger Luftens vej fra atmosfæren ned i lungerne Kapilærer Alveole Åndedrættet nogle begreber Åndedrætsdybden Det volumen luft, man trækker ned i lungerne ved normal vejrtrækning kaldes åndedrætsdybden, V å Åndedrætsfrekvens Antallet af vejrtrækninger pr. minut betegnes åndrætsfrekvensen, f å Kapilær Lungeventilationen Det samlede luftvolumen, man trækker ned i lungerne pr. mi nut, kaldes lungeventilationen, V lunge Den matematiske model for sammenhængen mellem de tre størrelser er den samme, som den vi fandt gældende for hjertets vedkommende. Diffusion af O (grønne kugler) fra alveolerne over i kapilærerne, og diffusion af CO (orange kugler) fra kapilærerne over i alvelolerne. For lungeventilationen gælder V lunge = f å V å 18

19 Skriver og tromle Vægtstang Figur 0 Vippespirometeret udgør et lukket system, hvorigennem forsøgspersonen trækker vejret Luft Motor Vand Natronkalkbeholder Den utrænede person igen I hvile er åndedrætsdybden ca. 0,5 L og åndedrætsfrekvensen ca 1 min -1. Lungeventilationen i hvile er da V lunge = f å V å = 0,5 L 1 min -1 = 6 L/min Vi så tidligere, at iltoptagelseshastigheden i hvile var 0,5 L ilt pr. minut. Atmosfærisk luft indeholder ca 0% ilt, hvilket betyder, at det volumen ilt, der i hvile trækkes ned i lungerne er 0% af 6 L/min = 1, L/min. Vi udnytter i hvile kun ca. en femtedel af ilten der trækkes ned i lungerne resten udåndes igen (et held for dem, vi skal give kunstigt åndedræt!). Sådan kan du bestemme iltoptagelseshastigheden Med et såkaldt vippespirometer kan vi bestemme iltoptagelseshastigheden hos forsøgspersoner. Princippet i et vippespirometer er skitseret i figuren. Det består af et kar, hvorpå der kan monteres et vipbart, hult låg. Karret fyldes med vand, låget påsættes og afbalanceres med kontravægten. Det hule låg trykkes i bund, hvorefter spirometeret fyldes med medicinsk ilt. Vippespirometeret udgør med sit vipbare låg et lukket system, hvorigennem forsøgspersonen trækker vejret. Den CO, som forsøgspersonen udånder, absorberes i en beholder med natronkalk, så kun den ilt der er tilbage i udåndingsluften, returnerer til systemet. Spirometerlåget vil, efterhånden som forsøgspersonen bruger ilten, bevæge sig ned mod vandoverfladen. Lågets bevægelser som følge af personens vejrtrækning registeres her med en pen, men kan også registreres med en elektronisk afstandsmåler og dataopsamling på computer. 19

20 I hvile siddende på cyklen Let cykling Iltvolumen, V [L] Iltvolumen, V [L] Tid, t [s] Tid, t [s] Iltoptagelseshastigheden i siddende stilling Ovenenstående graf viser data for en forsøgsperson i siddende stilling, V O som funktion af tiden t. Spirometerlågets bevægelser er registreret med en bevægelsescensor. Lågets position som funktion af iltvolumenet i vippespirometeret er foretaget ved kalibrering. Det giver os mulighed for at afbilde iltvolumenet i spirometeret som funktion af tiden (der er målt 10 gange i sekundet). Data fra eksperiment med vippespirometer. Til venstre ses hvordan iltvolumen i vippespirometeret aftager når forsøgspersonen sidder stille på cyklen. Til højre er vist de tilsvarende data ved let cykling. I den første situation, hvor personen sidder i hvile på ergometercykel, er der indlagt en linie tilpasset toppene. Man kan få bestemt hældningskoefficienten til 0,016 L/s. Forsøgspersonen optager altså 0,016 L ilt pr. sekund svarende til en iltoptagelseshastighed i den sædvanlige enhed på 0,76 L/min. Af grafen kan man også aflæse åndrætsdybden og åndedrætsfrekvensen. På grafen kan aflæses ca. 14 åndedrag på 60 sekunder, dvs. åndedrætsfrekvensen er f å =14 min 1. Det ses ligeledes, at der bruges ca. 1,3 L O på t = 105 s. Iltoptagelseshastigheden i siddende stilling er altså Δ VO 13, L = = Δ t 105 min 60 0, 74 L min 0 Nyttevirkning bestemt med vippespirometer Nyttevirkningen ved cykling kan findes ved at måle den effekt man cykler med, P cykel, og effekten, hvormed kroppen omsætter energi, P krop, udtrykt ved iltoptagelseshastigheden V O. I forsøget ovenfor (let cykling) arbejder Δ t personen på cyklen med effekten 15 W. Iltoptagelseshastigheden kan vha. grafen bestemmes til Δ V L O O = 168, Δ t min hvilket svarer til effekten P person = 560 W, se side 5. Nyttevirkningen ved cykling bestemt ved direkte metode er således %. Pcykel 15 W η = = = 0, 3 % P 560 W person

21 Fit for movement? Bilers evne til at køre hurtigt og ubesværet i bakket terræn afhænger bl.a. af motorens effekt, men også bilens vægt har betydning. Noget tilsvarende gør sig gældende for vægten af menneskekarosseriet og effekten af menneskemotoren. En stor person har større blodmængde, større lunger, muskelmasse etc. sammenlignet med en lille person. Derfor har en stor person (alt andet lige) sædvanligvis en større maksimal iltoptagelseshastighed, dvs. en større maksimal (aerob) effektomsætning end en lille person. En stor person har imidlertid også en større kropsmasse at skulle bevæge. Et godt mål for forskellige personers evne til at bevæge sig i forhold til sine omgivelser er netop den maximale iltoptagelseshastighed pr. kg legemsvægt, som også kaldes konditallet. Konditallet er i princippet et mål for den specifikke aerobe effekt effekten pr. masse med enheden W/kg. Til direkte bestemmelse af konditallet kræves specialudstyr. Konditallet - den maximale iltoptagelseshastighed pr. kg legemsvægt K = V O, max Δ t m Et ikke prangende kondital En person, der vejer 50 kg, og som har en maksimal iltoptagelseshastighed på.000 ml pr. minut, har et kondital på Store biler og store kroppe. K ml. 000 = min = 50 kg ml 40 kg min 1

22 Bestemmelse af kondital Bestemmelse af kondital Man kan bestemme konditallet på mange forskellige måder. Af definitionen fremgår det, at man skal måle den maksimale iltoptagelses hastighed. Det gøres normalt med et ret kompliceret måle- og analyseudstyr. Heldigvis findes der simplere metoder til måling af konditallet. Vi vil her benytte os af disse: Ryhmings step test Harvards steptest To punktstest på ergometercykel Coopers løbetest I Coopers løbetest skal man løbe så langt man kan på 1 minutter. Det er altså den tilbagelagte afstand, der er afgørende for konditallet. I de tre førstnævnte tests er det pulsen man benytter ved bestemmelse af konditallet. Pulsen i hvile er omkring hjerteslag/min. Veltrænede personer kan dog have en noget lavere hvilepuls (ca. 40 hjerteslag/min). Hvis vi begynder at arbejde eller motionere, stiger pulsen, fordi musklerne kræver ekstra ilt. Er man i god form stiger pulsen ikke så meget, som hvis man er i dårlig form. Dette skyldes flere forhold bl.a. større blodmængde og slagvolumen samt bedre udnyttelse af ilten i blodet (større arterio-venøs iltdifferens). Den veltrænede kan binde mere ilt til blodet og behøver derfor ikke at sende lige så meget iltet blod ud til musklerne, som den utrænede er nødt til. Derfor kan antal hjerteslag pr. minut være lavere for den trænede. Pulsen kan betemmes med en elektronisk pulsmåler eller manuelt på fx halsen. Hvor meget pulsen stiger, afhænger også af den effekt, hvormed kroppen omsætter energi. Eller sagt på en anden måde, hvor hårdt vi arbejder. I idræt anvendes derfor ofte ordet arbejdsbelastning i stedet for ordet effekt. Ryhmings steptest I denne test skal forsøgspersonen træde op på en skammel. Skamlens højde er for mænd 40 cm og for kvinder 33 cm. Efter ca. 6 minutter er pulsen nogenlunde konstant. Pulsen bestemmes umiddelbart efter. Arbejdet udføres i takt til en metronom, der indstilles til 90 slag pr. minut. Forsøgspersonen skal foretage op og nedstigningen i løbet af 4 slag. Udførelsen af arbejdet kræver en vis energiomsætning og dermed en bestemt mængde ilt. Den person, der har den laveste puls, transporterer derfor mest oxygen rundt i kroppen pr. hjerteslag og siges derfor at være i den bedste form. Til bestemmelse af konditallet benyttes et nomogram. Nomogrammet indeholder tre variable. Pulsen Personens masse Den maksimale iltoptagelseshastighed I testen kendes pulsen og personens masse. Disse to værdier markeres i diagrammet og forbindes med en ret linje. Herefter aflæses den maksimale oxygenoptagelseshastighed. Konditallet findes herefter ud fra definitionen. Christoffers kondital Ved Ryhmings steptest har man målt Christoffers puls til 16 efter de 6 minutters arbejde. Christoffer har lige vejet sig og har en vægt på 70 kg. På nomogrammet på næste side den maksimale iltoptagelseshatighed aflæses til,8 L/min. Dette giver Christoffers kondital ml. 800 ml K = min = kg kg min

23 Puls Mænd Kvinder Maximal oxygenoptagelseshastighed [ L/min ] 1,8,,4,6,8 3,0 3, 3,4 3,6 3,8 4,0 4, 4,4 4,6 4,8 5,0 5, 5,4 5,6 5,8 6,0,0 1,6 Masse [ kg ] Kvinder Mænd Harvard steptest I denne test skal en person træde op og ned af en skammel 30 gange i minuttet. Man skal helst have to skamler. En skammel til de mindste (under 160 cm) på 35 cm og til de høje (over 180 cm) på 50 cm. Til at holde takten bør man benytte en metronom. Har man ikke en metronom, kan man få en person til fx at sige op hvert andet sekund. Forsøgspersonen skal træde op og ned af skamlen i fire minutter. Herefter sætter personen sig ned og slapper af i ét minut. Pulsen måles i 30 sekunder, og der holdes pause i 30 sekunder. Dette gentages tre gange. Når man har målt pulsen de tre gange, kan man beregne det såkaldte Fitness Index (FI) FI = Arbejdstid i sekunder 100 Puls + Puls + Puls 1 3 Hvis forsøgspersonen må give op efter fx 3 min = 180 s, er dette arbejdstiden i formlen. Læg også mærke til, at det ikke er den øjeblikkelige puls, man måler, men det er det samlede antal pulsslag i et halvt minut, der tælles. Isabellas Fitness Index Isabella har fået målt pulstællingerne til 65, 54 og 43. FI = = 74 ( ) Dette FI-index, som er middelgodt, finder man ved mange gymnasiepiger. Ligger tallet omkring 50 er man i dårlig form, mens man er i god form, hvis man har et Fitness Index over 80. Nomogrammet indeholder tre variable puls, maksimal iltoptagelseshastighed og masse. Man ser, at en 70 kg tung kvinde med en puls på 140 har en maksimal iltoptagelseshastighed på 3,3 L/minut. Forsøgsgangen i Harvard steptest kan beskrives således: Op og ned af skamlen i 4 min 4,5 min 5 min 5,5 min 6 min 6,5 min FI Puls 1 måles Hvile Puls måles Hvile God form Dårlig form Puls 3 måles 3

24 To-punktstest på ergometercykel Man kan på forskellig vis bestemme konditallet ved brug af en ergometercykel. I alle testene gælder det om at udføre et bestemt arbejde inden for et bestemt tidsrum og at måle pulsen ved denne arbejdsbelastning. Her benyttes den såkaldte to punktstest, hvor konditallet bestemmes ved to forskellige arbejdsbelastninger. Ved begge arbejdsbelastninger cykles i ca. 6 minutter før pulsen bestemmes. Ved første belastning skal pulsen ligge på slag/min. Ved den anden belastning skal pulsen ligge slag/min højere. Konditallet for slank, 18-årig Lad os nu bestemme konditallet for en person på 18 år, som vejer 60 kg. Han cykler ved arbejdsbelatningerne 100 W og 00 W. Pulsen ved de to forskellige arbejdsbelastninger er målt til P 100 W 00 W Pulsslag 100 slag/min 148 slag/min Ved denne metode gøres nogle antagelser, som har vist sig at være rimelige. Der er en lineær sammenhæng mellem pulsen og den effekt, personen cykler ved (arbejdseffekten). De to punkter afbildes derfor i et koordinatsystem med effekten P ud ad 1.aksen og pulsen ud ad.aksen. Man kan sagtens lade personen arbejde ved i alt 4 5 belastninger. Det vil give flere punkter til bestemmelse af den bedste rette linje. To-punktstest på ergometercykel. 4 Forsøgspersonens maximale arbejdspuls sættes til 0 minus alderen. Den maksimale arbejdspuls er altså 0 18 = 0. På grafen indtegnes nu denne pulsværdi. Den maksimale effekt P max = 308 W bestemmes ud fra det punkt på grafen, der svarer til den maksimale arbejdspuls. Nyttevirkningen ved cykling er 3 %. Den samlede effekt, som forsøgspersonen yder, er derfor P person P 308 W max = = = η 0, 3 Der er altså et spild på 1.03 W W Hvilestofskiftet sættes til 1, W pr. kg legemsvægt. Ud over de W, som cyklingen kræver, skal kroppens øvrige funktioner selvfølgelig også fungere, så hvilestofskiftet skal adderes til P person. W P = 60 kg 1, = 7 W hvile kg

25 50 Puls som funktion af den ydede effekt 00 Pulsslag pr. minut Effekt [ W ] Den totale effekt, P total, er derfor Der er en lineær sammenhæng mellem pulsen og arbejdseffekten. P = P + P = W + 7 W = W total person hvile For at omsætte 0 J, skal kroppen optage 1,0 ml ilt. Da kroppen således omsætter 1.41 J/s, kan man bestemme den samlede mængde ilt, kroppen skal bruge pr. sekund VO Δ t J Ptotal = = s = J J 0 0 ml ml ml 71 s Når man skal beregne konditallet skal man kende iltoptagelse pr. minut pr. kg legemsvægt. Den samlede iltoptagelse pr. minut er derfor VO ml s ml =. t 71 s 60 = Δ min 4 60 min Konditallet findes nu ud fra forsøgspersonens masse, m, som er 60 kg. VO ml Kondital min ml = Δ t = = 71 m 60 kg kg min 5

26 Coopers løbetest I denne test gælder det blot om at løbe så langt man kan på 1 minutter. Jo længere man løber, jo bedre er ens kondital. Hvis man løber en strækning s (i km) på 1 minutter kan konditallet beregnes efter formlen Kondital = (( s 0, 6) + 3, 48) 016, Maria og Thomas løber en Cooper-test I løbet af de 1 minutter løber den rimelig utrænede Maria.150 m, mens Thomas, som dyrker triathlon kommer helt op på at løbe km. Det giver Maria Kondital = Thomas Kondital = ((, 150 0, 6) + 3, 48) 016, (( 3, 450 0, 6) + 3, 48) 016, = = 37 7 En Coopertest løbes bedst på et atletikstadion, da det her er nemt at bestemme distancen. Et godt kondital en stor fordel! Man kan spørge sig selv, hvorfor det er vigtigt, at have et godt kondital. Konditallet benyttes som et mål for den form, som en person med en given alder er i. Tabellen på næste side viser vurderingen af kondital for mænd og kvinder i forskellige aldre. Relativt hårdt belastet? Prøv at tage din puls efter at have taget trapperne eller løbet i let tempo et kort stykke tid. Sandsynligvis ligger din puls i intervallet slag pr. minut. Nu tænker du måske og hvad så? Det er faktisk ikke uden betydning, i hvilken ende af intervallet man ligger, som nedenstående beregninger viser. Alt er relativt også træningsindsatsen Som vist tidligere følges puls og iltoptagelseshastighed pænt ad når de afbildes som funktion af den effekt, man arbejder med, se figurer på side 17 og 5. Den maximale aerobe effekt en person kan arbejde med, svarer til personens maximale puls. Den maximale puls falder med alderen og kan beregnes som 0 minus alderen. Et mål for den relative effekt (relative belastning) man arbejder med udtrykt i %, kan vurderes som forholdet mellem den puls man har under arbejdet og den maximale puls. For en 0 årig person er den maximale puls (0 0) pr. min = 00 pr. min. For føromtalte lette løb betyder en arbejdspuls på 10 pr. min, at vedkommende arbejder med en relativ belastning på (10/00) 100 % = 60 %. Hvis pulsen er 160, fås tilsvarende, at den relative belastning er 80 %. En mere realistisk realistisk vurdering får man, hvis man trækker hvilepulsen fra i både tæller og nævner. Med denne beregningsmetode fås: % = 43 % Hvis pulsen er 160 fås 71%. Jo større procentdel af ens maximale effekt man arbejde med, jo hårdere føles arbejdet. Med en dårlig kondition vil selv forholdsvis let arbejde føles anstrengende og resultere i en relativ høj puls. Læs lige næste afsnit inden du måske igen tænker: og hvad så? 6

27 Normalbefolkning, mænd Alder Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt 5 14 < > < > < > < > < > 48 Normalbefolkning, kvinder Alder Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt 5 14 < > < > < > < > 46 Alle hjerter slår omkring 1 milliard gange!,5 Antal hjerteslag i milliarder,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,01 0, kg Så mange slag slår hjertet et helt liv igennem Sammenligner man hjertepumpemotoren og massen af forskellige pattedyr, får man et overraskende resultat. I nedenstående tabel er oplistet data fra udvalgte pattedyr, hvis masser varierer fra 60 g til kg. Ved at være i god kondition dvs. have et godt kondital vil ens hvile og arbejdspuls være lavere i det meste af døgnets 4 timer, sammenlignet med hvis man ikke er i form. Denne besparelse i pulsslag overstiger langt den merudgift i pulsslag, man har i forbindelse med konditionstræning! Dyr Masse Puls Middellevetid kg min 1 år Hamster 0, Kanin Kat Hund Menneske Gris Ko Hest Elefant

28 Naturvidenskab for alle er udgivet af Fysikforlaget med støtte fra Hovedstadens Udviklingsråd og Undervisningsministeriets tips/lottomidler. Redaktion, illustrationer og layout: Niels Elbrønd Hansen Produktionsgruppe: Bjarne Jeppesen, Erik Bruun Olesen Tryk: Budolfi Tryk, Aalborg Oplag: Forsidefoto: Trine Flensborg, Sparta, DM i Atletik 000 Bagsidefoto: Mie Elmegaard, Langelands Cykelmotion, H.C.Andersen Maraton 006 Billedleverandører: Erik Bruun Olesen alle pånær Lars Tobias Børsting side 14 Niels Elbrønd Hansen side 7c Benny Larsson side 1 SPORTS FOTO Aps side 1/13 Menneskekroppen som motor er et ud af en række hefter med undervisningsmateriale udarbejdet til Naturvidenskabeligt grundforløb. Hæftet er udformet, så det også kan anvendes i Almen studieforberedelse og i individuelle fag. Heftets afsnit lægger i høj grad op til et samarbejde med andre fag. Hæftet introducerer nogle grundlæggende naturvidenskabelige begreber og giver mulighed for samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag, men der kan også laves forskellige undervisningsforløb, som vægter fagene forskelligt. Til hæftet er knyttet en hjemmeside hvor det er muligt at finde yderligere datamateriale, forslag til undervisningsforløb, eksperimentelle undersøgelser, opgaver og uddybninger. Forlaget har søgt at finde frem til alle rettighedshavere i forbindelse med brug af billeder. Skulle enkelte mangle, vil der ved henvendelse til forlaget blive betalt, som om aftale var indgået. Salg: Lmfk-Sekretariatet Slotsgade, 3. sal 00 København N Tlf ISSN X 8

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Mobil Lab 1. Lærervejledning

Mobil Lab 1. Lærervejledning Mobil Lab 1 Lærervejledning I traileren finder du i alt fire forskellige øvelser: 1. Isoleret kasse temperatur, luftfugtighed og effekt: Eleverne skal beregne deres basale energiomsætning i en isoleret

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Traileren vil stå på skolen i enten 1 eller flere uger, afhængig af hvad skolen har booket. I traileren befinder der sig i alt 4 forskellige øvelser. 1. Isoleret

Læs mere

Lærervejledninger til undervisningskasser

Lærervejledninger til undervisningskasser Lærervejledninger til undervisningskasser Det er en forudsætning for et vellykket besøg af det mobile laboratorium, at eleverne har arbejdet med temaet Krop og energi og datalogning, inden laboratoriet

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling

Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011 Workshop Steptest, dataopsamling Program Matematikken Kort om steptest Forskellige former for steptest Testen!!!! Bearbejdning af data Opsamling Matematikken

Læs mere

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007 1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM?

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM? MISSION I har nu gennemført jeres basisuddannelse som astronauter, og I har tilegnet jer viden om nogle af de fag, man skal vide noget om for at kunne bestride jobbet som astronaut. Og i NVH Space Center

Læs mere

Konditest: Idrætsrapport/journal

Konditest: Idrætsrapport/journal Idrætsrapport/journal Konditest: Formål: At bestemme konditallet ved 2 forskellige testmetoder: 1. 20m Pendulløbetest 2. 2-punktstest på ergometercykel Forsøgsbeskrivelse: Forsøg 1: Alle på idræts holdet

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

IntromaterIale til mobil lab

IntromaterIale til mobil lab Intromateriale til mobil lab Isoleret kasse IndHold - TEMPERATUR, LUFTFUGTIGHED OG EFFEKT Coach Assistent Rytter Operatør CykelraCe - PULS, EFFEKT OG HASTIGHED Indledning Baggrund for projektet Beskrivelse

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3

INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3 INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3 Indhold Indledning 2 Baggrund for projektet 3 Beskrivelse af projektets opbygning 3 Tre uger inden trailerbesøg kan skolerne 4 låne en kasse med datalogningsudstyr

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

03-06-2013. www.motion-online.dk

03-06-2013. www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform let: En let måde at holde øje med sin løbeform af Jan Skov Pedersen, Aarhus Fremad Atletik, og Steen Laugesen Hansen, Søllerød Nærum Idræts Klub Vi har lige fået udgivet en artikel i Marathon Magasinet,

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Krop og muskler. NV forløb i 1s. Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8

Krop og muskler. NV forløb i 1s. Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8 Krop og muskler NV forløb i 1s Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8 Krop og muskler fysik og biologi fokus på formidling Dato Lektion Fag Lærer

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Af Fitnews.dk - tirsdag 10. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/brug-pulsen-til-at-forbedre-din-konditionstraening/ Pulsen kan være et utroligt nyttigt

Læs mere

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen . Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

EMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION

EMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION EMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION På trods af daglig konditionstræning, vil astronauterne når de kommer tilbage til jorden efter længere tids ophold i rummet, mærke at deres knogler

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener

Læs mere

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,

Læs mere

Når den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der

Når den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der Vejledning i brug af den mobile termokasse og datafangst af temperatur og fugtighed i forbindelse med måling af kroppens hvilestofskifte (BMR=basic metabolic rate). Ved hjælp af termokassen er det muligt

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND Jens Bangsbo Træningsfysiologi FRYDENLUND Træningsfysiologi Forfatteren og Frydenlund, 2008 1. udgave, 2. oplag, 2011 ISBN 978-87-7118-198-2 Grafisk tilrettelæggelse: Lotte Bruun Rasmussen og Jan Birkefeldt

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Lærervejledninger til øvelser i trailer #1

Lærervejledninger til øvelser i trailer #1 Lærervejledninger til øvelser i trailer #1 Traileren vil stå på skolen i enten 1 eller 2 uger, afhængig af hvad skolen har booket. I traileren befinder der sig i alt 4 forskellige øvelser. De bygger videre

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009 og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

Dig og din puls. 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17

Dig og din puls. 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17 Dig og din puls Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

BAM træningsmetoder Kort og Godt

BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt... 1 Kilder:... 1 BAM træning kort og godt... 2 Indledning... 2 Dit mål med træningen... 2 Tre trin... 2 Motivationstrekanten... 2 Valg

Læs mere

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels Erichsen Winnie Dahl

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere