AARHUS UNIVERSITET KOMMER TIL HERRUP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET KOMMER TIL HERRUP"

Transkript

1 Offentlige foredrag i naturvidenskab AARHUS UNIVERSITET KOMMER TIL HERRUP - selvfølgelig i Skolestuen i Herrup Kulturhus

2 BLIV KLOGERE PÅ VERDENEN OMKRING DIG Det er ganske vist. Fra 7. februar til 1. maj 2017 byder HBF Kultur/Natur og Herrup Museum velkommen til 8 foredrag fra Aarhus universitet. Hør om de nyeste opdagelser inden for naturvidenskab. Emnerne spænder fra ekspeditioner til Grønland og langt ud i rummet, over IT og matematik til Videnskaben bag godt øl og meget mere. DET ER GRATIS Der er gratis adgang til alle foredrag. Men, da der uddeles smagsprøver til foredraget; Videnskaben bag godt øl, vil der dog være en smagsprøve-afgift på kr. 30,-/person denne aften. Bemærk, der er tilmeldingsfrist til Videnskaben bag godt øl - tidspunkt annonceres senere. Til alle øvrige foredrag møder man bare op. - OG DET SKER LIGE HER I HERRUP Foredragene vil fortrinsvis blive vist på tv-skærmen i Skolestuen i Herrup Kulturhus. Men, skulle pladsen blive for trang, udvider vi om muligt til foyeren. Med forventning om nogle spændende aftener Herrup Museum og Kultur/Natur I foredragsserien 'Offentlige foredrag i Naturvidenskab' beretter forskere om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab i bred forstand. Niveauet er højt, og du bliver udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Læs mere om de enkelte foredrag på de følgende sider, eller på 2

3 Offentlige foredrag i naturvidenskab AARHUS UNIVERSITET KOMMER TIL HERRUP - i Skolestuen i Herrup Kulturhus Fra de første ekspeditioner til nyeste forskning i Grønland Tirsdag den 7. februar 2017, kl. 19:00 21:00 s. 4 Kvantecomputeren Tirsdag den 21. februar 2017, kl. 19:00 21:00 s. 6 Når dyr bliver trælse Tirsdag den 28. februar 2017, kl. 19:00 21:00 s. 7 Tillid og matematikken bag vores viden om tillid Onsdag den 8. marts 2017, kl. 19:00 21:00 s. 8 Det elektroniske menneske Tirsdag den 14. marts 2017, kl. 19:00 21:00 s. 9 Videnskaben bag godt øl Bemærk: smagsprøveafgift 30,-/person Tirsdag den 21. marts 2017, kl. 19:00 21:15 s. 10 Med Solen som nabo Tirsdag den 28. marts 2017, kl. 19:00 21:00 s. 11 The making, keeping and losing of memory Bemærk: Foredraget afholdes på letforståeligt engelsk. Mandag den 1. maj 2017, kl. 19:00 21:00 s. 12 HUSK, DET ER LIVE - SÅ MØD OP I GOD TID! Vi ses Herrup Museum og Kultur/Natur 3

4 Tirsdag den 7. februar 2017, kl. 19:00 21:00 Fra de første ekspeditioner til nyeste forskning i Grønland Modige mænd og militære interesser hører til den tidlige udforskning af Grønland som var et brændpunkt mellem stormagterne. I dag befolker forskere stadig landet og studerer bl.a. indlandsisen for at forstå de klimavariationer der påvirker hele jorden. Foredrag ved lektor i videnskabshistorie Kristian Hvidtfelt Nielsen, Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet og lektor i kvartærgeologi Nicolaj Krog Larsen, Institut for Geoscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet. Modige mænd, militærstrategi og miljøbevidsthed: Grønlandsforskning i historisk perspektiv Siden vikingerne i løbet af 900-tallet bosatte sig i det sydlige Grønland, har vi i Norden haft et særligt forhold til verdens største ø. Videnskabelige ekspeditioner, bosættelser, handel og politiske forbindelser blev tidligt etableret i forsøg på at udvikle Grønland og udvinde landets naturressourcer. Polarhelte som Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen drog på Grønlandsekspeditioner der var ekstremt farefulde og krævede stort vovemod. I løbet af 1900-tallet gjorde moderne teknologi udforskningen af Grønland mindre strabadserende, og vores forståelse af landets natur, historie og kultur blev mere nuanceret. Under Den kolde Krig blev Grønland et geopolitisk brændpunkt som følge af landets placering midt mellem de to supermagter henover Arktis. USA indledte en intensiv geofysisk udforskning af landet for at etablere en strategisk magtposition i Arktis med eller uden den danske regerings billigelse. Da miljøforskningen begyndte at vokse frem i slutningen af 1960 erne, var det ironisk nok den militære forskningsindsats man byggede videre på. I foredraget giver lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Center for Videnskabsstudier indblik i grønlandsforskningens historie og beretter om modige mænd, militære installationer og miljøforkæmpere der knytter sig til udforskningen af landet i det høje Nord. Den Grønlandske Indlandsis før, nu og i fremtiden Grønlands indlandsis opfattes som et spejl på de klimavariationer der påvirker hele jorden. Iskappen har derfor enorm politisk, medie- og forskningsmæssig fokus ikke mindst som følge af den globale opvarmning. Og det er heller ikke uden grund at man er bekymret. Indlandsisen blev alene i 2013 ca. 400 milliarder ton mindre hvilket hævede havets overflade med 1,1 mm. Smelter Indlandsisen helt bort vil havniveauet globalt stige med mere end syv meter og derved føre til uoverskuelige konsekvenser for millioner af mennesker. Men vi ved faktisk ikke rigtigt hvor hurtigt Indlandsisen bidrager til de globale havspejlstigninger. I øjeblikket måler vi på hele Indlandsisen bl.a. med satellitter. Men disse målinger rækker kun tilbage til 1970 erne hvor man opsendte de første satellitter og det er desværre ikke tilstrækkeligt til at lave pålidelige klimamodeller der kræver meget længere tidsserier. 4

5 Danske forskere har været med til at udvikle nye metoder til at undersøge hvordan Indlandsisen reagerede på naturlige klimavariationer tilbage i fortiden. I foredraget giver lektor Nicolaj Krog Larsen fra Institut for Geoscience og Arktisk Forskningscenter et indblik i udforskningen af den Grønlandske Indlandsis og dens tidlige historie som går mere end to millioner år tilbage. Nicolaj Krog Larsen belyser hvornår den nuværende Indlandsis opstod og belyser om der har været perioder hvor isen har været helt eller delvist bortsmeltet. Og videre fortæller han hvordan forskerne bruger disse oplysninger til at fremskrive Indlandsisens skæbne under den nuværende opvarmning. Vi slutter af med at se på gamle flybilleder der er indsamlet fra 1930 erne og fremefter og ser, hvordan de kan bruges til at kortlægge isens fluktuationer gennem de seneste 80 år. Amerikanerne anlagde flere installationer og bygninger under Grønlands indlandsis. Her er billede af iskerneboret der allerede i 1960 erne borede hele vejen gennem indlandsisen ved den amerikanske militærlejr Camp Century Billedet er fra Life Magazine 1952 og fortæller om Grønlands centrale position som fremskudt arktisk militærzone mod Sovjetunionen. Indsamling af stenprøver til kosmogene eksponeringsdateringer i Sydøstgrønland en ny metode der kan bruges til at datere isens afsmeltning siden sidste istid. Jorden bombaderes konstant af kosmisk stråling det danner kosmogene isotoper (10Be) i bjergarter som man kan måle på 5

6 Tirsdag den 21. februar 2017, kl. 19:00 21:00 Kvantecomputeren Hvis du tror at kvantecomputere kun er fremtidsdrømme og tankespin, så duk op til dette foredrag. Efter en intro til kvantefysikkens verden, vil du høre om en ny kvanterevolution som udvikler teknologier der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Foredrag ved professor i kvantefysik Klaus Mølmer, Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er styret af kvantefysikken som er meget forskellig fra beskrivelsen af fysikfænomener i vores dagligdag: atomare partikler er tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater. Kvantefysikken revolutionerede fysikken og rystede mange fysikere i deres verdensbillede i starten af det 20. århundrede, men dens forudsigelser er afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden. I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og herefter vil du høre om en ny kvanterevolution som åbner perspektiver for teknologier som virker netop i kraft af atomers og molekylers kvantefysiske opførsel. EU har netop tildelt 1 mia. euro til udvikling af kvanteteknologier og i Danmark er ingeniører og fysikere i et nystartet industrielt initiativ til 80 mio. kr. allerede i fuld gang med at udvikle og markedsføre teknologier der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Der foregår især en intens forskning i kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. I foredraget vil du høre hvordan de virker og hvad de kan bruges til. Fx sælger det canadiske firma D-Wave allerede kvantecomputere der kan løse specielle opgaver og Google, IBM og det kinesiske it-firma Alibaba er i skarp konkurrence om udviklingen af endnu kraftigere kvantecomputere. Du kan for øvrigt selv prøve at styre atomers kvantefysiske bevægelse hvis du downloader det gratis spil 'Quantum Moves' til smartphones og tablets på App Store eller Google Play. I foredraget vil vi se hvordan de mange mio. spillere af 'Quantum Move' hjælper forskerne ved Aarhus Universitet med udviklingen af deres kvantecomputer. Læs mere i artiklen 'Computerspil tæmmer atomernes verden' fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab'. I et superledende elektrisk kredsløb løber der svage kvantestrømme som kan bruges til kvante-beregninger. Eksperimentatorer i USA, England og Frankrig har fulgt et teoretisk forslag fra aftenens foredragsholder og har placeret en få mm stor diamant (den lilla kasse) direkte ovenpå kredsløbet og vist at den kan lagre de svage elektriske signaler og bruges som kvante-harddisk. 6

7 Tirsdag den 28. februar 2017, kl. 19:00 21:00 Når dyr bliver trælse Skarver, bramgæs, krondyr, gråsæler, ulve og råger er naturligt hjemhørende i den danske fauna. Men dyrene er både elsket og hadet. Hvad sker der egentligt når en dyreart pludselig bliver uønsket? Hvor stort er problemet og hvordan løser vi det? Foredrag ved professor i vildtøkologi Jesper Madsen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Vilde dyr forårsager skade på landmandens afgrøder, ødelægger fiskeriet, giver støjgener, truer sårbar natur eller sågar flysikkerheden. Vi får hyppigt beretninger med sådanne historier sammen med krav om at skarven skal udryddes, gråsælen bortskydes, krondyrbestanden reguleres eller at rågerne sammen med mågerne skal jages bort fra byerne. Andre forsvarer dyrene med at de er naturligt forekommende i Danmark og argumenterer for at det er menneskets egen fejl at der nu opstår problemer med visse dyrearter. Og bølgerne går ofte meget højt i diskussionerne mellem de forskellige interessegrupper. Det er politikere og relevante myndigheder som har ansvaret for at forvalte disse dyrearter; dvs. de har muligheder for at lave tiltag som dæmper konflikterne. Men det er ofte meget svært at finde en løsning som tilfredsstiller de vidt forskellige interesser. Arter som ulv, bramgås, skarv og gråsæl er naturligt hjemmehørende i Danmark. Vi har derfor en forpligtelse til at de skal være her. Hvorfor er det så svært at håndtere bl.a. disse arter? Hør i foredraget om hvorfor nogle arter bliver problematiske i det danske samfund og skaber konflikter mellem mennesker med forskellig baggrund. Kun ved at forstå hvad der ligger bag en given konflikt og forsøge at bløde denne op, er det muligt at finde en langsigtet løsning. Foredraget går bag om de forskellige menneskelige natursyn og standpunkter som fører til en fastlåst konflikt og peger på veje at gå hvor vi baserer os på den bedst tilgængelige viden og sund fornuft, taler sammen og sætter handling bag ord. Bestanden af krondyr er i kraftig vækst i Danmark til glæde for jægere og naturiagttagere, men til bekymring for landbruget. Dyrene spiser nemlig landmandens afgrøder. Man skulle tro man så bare kunne skyde nogle flere dyr. Men det er desværre ikke helt så enkelt. 7

8 Onsdag den 08. marts 2017, kl. 19:00 21:00 Tillid og matematikken bag vores viden om tillid En meget høj grad af tillid gør de nordiske lande anderledes end resten af verden. Få et indblik i den moderne forskning i tillid, og hør hvordan hård matematik bruges til at forstå hvordan et blødt fænomen som tillid påvirker samfundet og vores liv. Foredrag ved professor i nationaløkonomi Christian Bjørnskov, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet De skandinaviske lande har altid været kendt som en, på mange måder, anderledes størrelse i Europa. I amerikanske politiske diskussioner taler man endda om "Getting to Denmark" som et mål i sig selv, og også Sverige holdes ofte op som et særligt eksempel. Skandinavien og resten af Norden repræsenterer ganske enkelt en slags samfund der på nogle områder er et ideal. De sidste 20 års forskning peger på at det særlige træk i de nordiske lande, der gør dem anderledes end resten af verden, er en meget høj grad af tillid. En høj grad af tillid til andre mennesker ændrer den måde vi agerer sammen på, og ændrer også hvordan retsvæsener, offentlige embedsværk og demokratisk politik virker. Den kan også påvirke den måde, almindelige virksomheder fører forretning, ligesom tillid gør de fleste menneskers liv lettere. For at få logisk styr på hvordan forhold som tillid kunne tænkes at virke, bruger forskere i nationaløkonomi og statskundskab ofte matematiske redskaber. Spilteori er et af de særlige redskaber som bruges for at vise hvordan tillid påvirker strategiske situationer, men også hvordan nogle slags tillid måske udvikler sig. I andre situationer bruges andre matematiske redskaber som alle peger frem mod at kunne fortælle forskerne hvad de skal kigge efter når de prøver at forstå den virkelige verden. Meget af vores nuværende viden om tillid og dens vigtighed bygger derfor på et samspil mellem brugen af ofte simpel matematik og empiriske undersøgelser. Uden begge dele var forskningen næppe kommet så langt som den faktisk er på 20 år. I foredraget får du et indblik i den moderne forskning i tillid med særlig fokus på eksempler på hvordan samfundsvidenskaberne bruger hård matematik til at forstå hvordan et blødt fænomen som tillid påvirker samfundet. I Nordeuropa har befolkningen generelt høj tillid til politiet og andre myndigheder. Globalt set er det dog et særtilfælde: i fx Rusland, Angola og Iran er myndighedernes funktion, og folks tillid til dem, meget anderledes. 8

9 Tirsdag den 14. marts 2017, kl. 19:00 21:00 Det elektroniske menneske Små elektroder med en svag elektrisk strøm kan indopereres i patienter for at hjælpe mod alvorlige sygdomme som Parkinson, epilepsi, kroniske smerter og vandladningsforstyrrelser. Hør om neurokirurgernes seneste våben i kampen mod svære nervesygdomme. Foredrag ved professor, overlæge Jens Christian Hedemann Sørensen, Neurokirurgisk Afdeling, Hoved Hjerte Centeret, Århus Universitetshospital. Sygdomme som Parkinson, depression og kronisk smerte kan i dag behandles med en hjerneoperation hvor elektroder indsættes i centralnervesystemet. En svag elektrisk strøm korrigerer her de abnorme sygdomsfremkaldende aktiviteter i nervebanerne, og til forskel fra det hvide snit ødelægger denne form for neuromodulation ikke nervesystemets væv. Neurokirurgisk forskning i neuromodulation med dyb hjernestimulation til behandling af Parkinson, epilepsi, kroniske smerter, vandladningsforstyrrelser, anoreksi og ekstrem fedme viser lovende resultater og er afprøvet på dyr og i visse tilfælde også på patienter. Forskerne anvender minigrise som neurokirurgiske forsøgsdyr da disse grises relativt store hjerne muliggør indoperation af hjernestimulationselektroder beregnet til brug på mennesker. Neurokirurgerne har også indført og videreudviklet et kirurgisk behandlingstilbud til patienter med kroniske smerter: her stimuleres nervesystemet via rygmarven. Ved et mindre kirurgisk indgreb lægges en elektrode ind i rygmarvskanalen og forbindes til en slags pacemaker som placeres under huden og som sender svage strømimpulser til elektroden. Som noget helt nyt er neurokirurgerne begyndt at indoperere elektroder i nakkeregionen mod svær Hortons hovedpine hvor patienterne selv styrer behandlingen via en app i en Ipod. Fotoet viser en MR-scanning af en minigris (set fra siden) med beregning af operationsvej til placering af kateter til et hulrum under lillehjernen (cisterna magna) for at kunne docere medicin mod migræne direkte i centralnervesystemet. 9

10 Tirsdag den 21. marts 2017, kl. 19:00 21:15 Videnskaben bag godt øl Mennesket har brygget og drukket øl gennem mere end år. Foredraget fortæller hvordan naturvidenskaben gav bryggerne bedre indsigt i processerne bag ølbrygning. Undervejs får du serveret smagsprøver af malt, humle og seks forskellige ølsorter. Foredrag ved seniorforsker i biologi og kemi Henrik Fossing, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Mennesket har brygget og drukket øl gennem mere end år. Ja, lige siden vi etablerede os i de første by- og bondesamfund og begyndte at dyrke korn. Det var meget længe det rene hokuspokus at brygge øl hvor overtro og overleveret erfaring var nogle af ingredienserne. Først gennem oplysningens- og industrialiseringens tidsalder, de seneste 300 år, er der kommet mere styr på processen. Vand, malt (dvs. spiret og tørret korn), humle og gær er de fire hovedingredienser i øl. Men ingen kendte til gær før den franske biolog Louis Pasteur i 1850 erne opdagede og beskrev hvordan gærceller omdanner sukker til alkohol. I 1875 oprettede brygger J. C. Jacobsen, Carlsbergs grundlægger, et laboratorium hvor det lykkedes at rendyrke denne ølgær. Med naturvidenskabens og teknologiens indtog fik bryggerne langt bedre indsigt i de forskellige processer og kunne med større nøjagtighed styre og optimere brygningen af øl. Vejen var dermed banet til at fremstille mange forskellige øltyper. Under brygprocessen kender bryggeren sit vand og maltens indhold af enzymer. Når vand og malt opvarmes, kan bryggeren derfor ved at regulere temperaturen bestemme hvordan stivelsen i malten nedbrydes til forskellige former for sukker der kan forgæres. Kemien bag ølbrygningen kan til en vis grad lægges i formler. Foredraget giver en naturvidenskabelig baggrund for at brygge øl. Vi hører om vandets betydning for øllet, hvordan korn spirer og hvordan man fremstiller malt. Vi får en forklaring på hvordan enzymer nedbryder stivelse til sukker og hvordan gærceller omsætter dette sukker til alkohol. Under foredraget vil du få serveret smagsprøver på et udvalg af malt og humle og små smagsprøver af seks forskellige ølsorter. Øllene smager du én efter én efterhånden som de gennemgås i foredraget. Ved bl.a. at bruge forskellig malt (spiret og tørret korn) laver bryggerne i dag en mængde forskellige øl der varierer i både farve og smag. 10

11 Tirsdag den 28. marts 2017, kl. 19:00 21:00 Med Solen som nabo Uden Solen var der ikke liv på Jorden. Men den energi vi får fra Solen ændrer sig gennem tiden og påvirker i høj grad klimaet på Jorden. Hør om hvordan Solen har styret istiderne og hvordan eksplosioner på Solen kan få fatale konsekvenser. Foredrag ved lektor i geoscience Mads Faurschou Knudsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet og lektor i astronomi og geoscience Christoffer Karoff, Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Uden Solen var der ikke liv på Jorden. Uden Solen ville Jorden være et goldt og øde sted. Og uden Solen ville gennemsnitstemperaturen på Jorden være tæt på det absolutte temperaturnulpunkt, 273 C. For at forstå hvordan livet er opstået og udviklet på Jorden, er det derfor vigtigt at forstå hvordan den energi vi modtager fra Solen har ændret sig på grund af ændringer i Solens lysstyrke og Jordens bane omkring Solen. Også fremover vil energien fra Solen ændre sig og påvirke betingelserne for livet på Jorden. Vi vil blandt andet se på hvordan Solen, via de såkaldte Milankovic-cyklusser, er en af drivkræfterne bag istidernes kommen og gåen og hermed udbredelsen af det moderne menneske; hvordan ændringer i Solen styrer hyppigheden af den regnfulde Monsun i det østlige Asien; og hvordan Solen måske også var årsagen til den lille istid i 1600-tallet. Nye studier, der kombinerer observationer af Sol-lignende stjerner med geologiske data fra træringe og iskerner, peger på at der i forhistorisk tid har været enorme udbrud eller eksplosioner på Solen, kaldet superflares. Hvis sådanne eksplosioner forekommer igen, vil de være flere tusinde gange større end de udbrud astronomerne indtil nu har observeret på Solen og de kan have katastrofale følger for Jordens økosystem og den moderne civilisation. Vores urolige Sol kan således påvirke betingelserne for liv på Jorden på flere forskellige måder og over mange tidsskalaer fra minutter til årtusinder. En bedre forståelse af Solens dynamik giver i sidste ende de nødvendige rammer for at forstå dynamikkerne på Jorden og koblingen til hele solsystemet. Det giver os bedre muligheder for at imødegå potentielt farlige påvirkninger fra Solen som dem vi kan forvente fx fra superflares. Boringer af iskerner, her fra Grønland, kan afdække hvordan store istider forekommer ca. hver år. Det skyldes periodiske ændringer i Jordens bane rundt om Solen den såkaldte Milankovic-cyklus og CO 2- feedback i Jordens klimasystem 11

12 Mandag den 01. maj 2017, kl. 19:00 21:00 The making, keeping and losing of memory Dybt inde i midten af hjernen sidder hippocampus, to små områder formet som søheste. Hippocampus er hjernens indlæringsportal det er den der gør at mennesket kan lagre informationer. The lecture is taught in English/ Foredraget afholdes på letforståeligt engelsk. Richard Morris er belønnet med The Brain Prize 2016 da han har bidraget til afgørende viden om hvordan menneskehjernen bærer sig ad med at huske, lære og navigere. Richard Morris har givet os ny viden om hvordan nervecellerne i hippocampus samarbejder, og har dermed givet grundlaget for at forstå hvordan mennesket bærer sig ad med at huske. Sløret er således løftet for hvordan hjernen kan ændre sig gennem erfaring, og gøre det muligt for os at lære nyt og at tilpasse os vores omgivelser. Forskningen har givet os bedre redskaber til at forstå alvorlige sygdomme som depression, epilepsi og stofafhængighed. Vi ved nu mere om hvordan forbindelserne mellem hjernecellerne i hippocampus de såkaldte synapser kan styrkes ved gentagen stimulation. Fænomenet kaldes langtidspotentiering da det kan fortsætte uendeligt. Forskerne har beskrevet mekanismerne bag fænomenet og har vist at det er langtidspotentieringen der er selve grundlaget for at kunne lære, huske og navigere i omgivelserne. Forskernes resultater viser at hjernen ikke er statisk, men plastisk det vil sige at hjernen kan håndtere og tilpasse sig nye indtryk og hændelser. Plasticitet giver hjernen mulighed for at reorganisere sig efter en beskadigelse som for eksempel efter en blodprop eller ved pludselig blindhed. Hør mere i DR s radioprogram Hjernekassen fra juni Nyere forskning viser at ændringer i langtidspotentiering også kan være involveret i en række sygdomme: Alzheimer-patienters nedsatte korttidshukommelse skyldes muligvis at langtidspotentieringen er svækket i de første faser af sygdommen. Hos narkomaner medfører langtidspotentieringen af visse synapser at kroppen husker et stof den er blevet udsat for nogle få gange og dermed stimuleres til at opsøge stoffet igen og igen. Desuden forskes der intenst i om stimulering af langtidspotentieringen og andre plastiske fænomener ved hjælp af lægemidler eller magnetisk stimulation kan bruges i behandlingen af depression. 12

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Banebrydende forskning i hukommelsen hædres med verdens største hjerneforskningspris

Banebrydende forskning i hukommelsen hædres med verdens største hjerneforskningspris NB: KLAUSULERET til 01.03. 2016 kl. 15.00 CET Banebrydende forskning i hukommelsen hædres med verdens største hjerneforskningspris Tre britiske topforskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris

Læs mere

Travheste som forsøgsheste

Travheste som forsøgsheste Travheste som forsøgsheste Forskning i hjerteflimmer hos heste resultater der gavner både hest og menneske Professor Rikke Buhl og Hospitalschef Susanne Nautrup Olsen De fleste travfolk har oplevet, at

Læs mere

Institut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen

Institut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen Formålet med IFA s besøgsservice At skabe interesse for fysik og astronomi generelt At yde inspiration til undervisningen i gymnasiet At udbrede kendskabet til forskning og studier ved IFA At få flere

Læs mere

Læs mere om de enkelte seminarer på vores hjemmeside. Seminarerne gennemføres som udgangspunkt på dansk.

Læs mere om de enkelte seminarer på vores hjemmeside. Seminarerne gennemføres som udgangspunkt på dansk. SEMINARER I efteråret 2015 har vi planlagt en række seminarer om nogle super spændende emner, som præsenteres af inspirerende foredragsholdere. Emnerne er: 1. Nye ingredienser - 19. oktober 2015, 15:00

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Institut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen

Institut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen Formålet med IFA s besøgsservice At skabe interesse for fysik og astronomi generelt At yde inspiration til undervisningen i gymnasiet At udbrede kendskabet til forskning og studier ved IFA At få flere

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer?

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer? Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? På mange måder er den informations-teknologiske "Jens Vejmand" ("hvem sidder der bag skærmen...") en saga blot. Teknologien flytter væk fra skrivebordet

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT-satellitten skal fra december 2006 både se ind i stjernerne og samtidigt finde planeter

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

TALENTTILBUD. I samarbejde med ungdomsuddannelserne i Fredericia Kommune

TALENTTILBUD. I samarbejde med ungdomsuddannelserne i Fredericia Kommune TALENTTILBUD I samarbejde med ungdomsuddannelserne i Fredericia Kommune ALLE ELEVER SKAL UDFORDRES, MEN PÅ FORSKELLIG VIS. LÆRING SKAL GIVE MENING - FOR ALLE ALLE ELEVER SKAL UDFORDRES - MEN PÅ FORSKELLIG

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt

Læs mere

Gymnasielærerdage. Det rullende Universitet

Gymnasielærerdage. Det rullende Universitet Gymnasielærerdage Naturgeografi Fysik Matematik Biologi Kemi Idræt Astronomidag Gymnasielærerdag med fokus på teknologi, Ingeniørhøjskolen Gymnasielærerdag med fokus på Nanoscience, inano (?) Tværfaglige

Læs mere

Forskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne

Forskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne Forskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne Verdens største hjerneforskningspris The Brain Prize - går i år til

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Kristian Sjøgren : Miljø-DNA kan revolutionere bevarelsen af truede dyr Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Kokain ændrer din hjerne

Kokain ændrer din hjerne Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd

Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Til patienter og pårørende Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Deltagerinformation Vælg farve Smertecenter Syd, OUH Forsøgets titel: Biomarkører ved kroniske smertetilstande. En undersøgelse

Læs mere

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3.

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3. Talepapir Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3. december 2018 **DET TALTE ORD GÆLDER** Kære gæster, Velkommen til Finans

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen

Læs mere

Yngre Talenters efterårsprogram Akademiet for Talentfulde Unge Øst

Yngre Talenters efterårsprogram Akademiet for Talentfulde Unge Øst Yngre Talenters efterårsprogram 2018 Akademiet for Talentfulde Unge Øst Indholdsfortegnelse Programoversigt s. 3 Når mennesker må flygte s. 4 Kend din hjerne s. 5 Matematisk introduktion s. 6 Hvad er EU?

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Yngre Talenters forårsprogram Akademiet for Talentfulde Unge Øst

Yngre Talenters forårsprogram Akademiet for Talentfulde Unge Øst Yngre Talenters forårsprogram 2019 Akademiet for Talentfulde Unge Øst Indholdsfortegnelse Programoversigt s. 3 Hvad er det gode samfund? s. 4 Frit fald! s. 5 Hvad gør vi med klimaet? s. 6 2 Velkommen til

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Blast of Giant Atom Created Our Universe

Blast of Giant Atom Created Our Universe Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Ung til Ung formidling Til eleverne

Ung til Ung formidling Til eleverne Ung til Ung formidling Til eleverne Nærum Gymnasium Birkerød Gymnasium Folkeskoler RUDERSDAL KOMMUNE 2013-2014 Et samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier i Rudersdal geografi, biologi, fysik/kemi og

Læs mere

Folketingets Videnskabsudvalg - besøg på Nørre Campus

Folketingets Videnskabsudvalg - besøg på Nørre Campus Folketingets Videnskabsudvalg - besøg på Nørre Campus Den 29. september 2008 Dias 1 Dagens program 12:40 Velkommen til Nørre Campus og universitetet, ved Bodil Nyboe Andersen Hvorfor nybyggeri på Nørre

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

science sci ence SCIENCE.AU.DK ELEMENTER 2009 INTRODUKTION

science sci ence SCIENCE.AU.DK ELEMENTER 2009 INTRODUKTION INTRODUKTION Designlinien til Det Naturvidenskabelige Fakultet tager udgangspunkt i seks forskellige designelementer, som består af følgende: logo, webadresse, 5. element, farven, ikoner og collager. Elementerne

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Kvantecomputing. Maj, Klaus Mølmer

Kvantecomputing. Maj, Klaus Mølmer Kvantecomputing Maj, 2009 Klaus Mølmer Virkelighed Drøm: Intel Pentium Dual Core T4200-processor, 2,0 GHz, 3072 MB SDRAM. (250 GB harddisk) 5.060 kr Kvantecomputer Ukendt processor 1 khz er fint, 100 Hz

Læs mere

Fysik/kemi Fælles Mål

Fysik/kemi Fælles Mål Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi

Læs mere

Årets fest. - tilmeld dig allerede i dag

Årets fest. - tilmeld dig allerede i dag Årets fest - tilmeld dig allerede i dag Høstgudstjeneste i Låstrup kirke Søndag den 23. september kl. 14.00 V/sognepræst Hannah Kortnum Mogensen Ved høstgudstjenesten den 23. september er der en kollekt

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

SÅDAN BRYGGES ØL PÅ LØKKEN BRYGHUS

SÅDAN BRYGGES ØL PÅ LØKKEN BRYGHUS SÅDAN BRYGGES ØL PÅ LØKKEN BRYGHUS Alt vores øl er brygget ud fra egne opskrifter af udvalgte kvalitets råvarer, blandt andet malt fra Sophus Fuglsang i Haderslev, special malte fra Castle Malting i Belgien

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Naturlige talenter. Aalborg Katedralskole

Naturlige talenter. Aalborg Katedralskole Naturlige talenter Aalborg Katedralskole Talent-tilbud 2018 Talent-forløb for skoleelever på Aalborg Katedralskole I skoleåret 2018 tilbyder Aalborg Katedralskole igen talentforløb for interesserede elever

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D MANDAG BIOLOGI 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D2 9.05 9.40 Introduktion

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

ET ÅR FRI TIL FORSKNING?

ET ÅR FRI TIL FORSKNING? HEALTH PUBLIKATIONSNAVN 1 ET ÅR FRI TIL FORSKNING? En mulighed for studerende på medicinstudiet Forskningsåret Når du læser på medicinstudiet, kan du vælge at tage et år fri til forskning. De fleste studerende

Læs mere

Hypnose: Hokuspokus eller dokumenteret behandling?

Hypnose: Hokuspokus eller dokumenteret behandling? INDLAND Hypnose: Hokuspokus eller dokumenteret behandling? Hvad er hypnose egentlig, og hvordan virker det? Få svar på de mest stillede spørgsmål her. - Generelt har man fundet, at hypnose er effektiv

Læs mere

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som Den kvantemekaniske computer Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som er helt anderledes end nutidens computere: Kvantecomputeren. Måske kan den nye computer bruges til

Læs mere

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 FÆLLES OM FORDYBELSE Har du lyst til at lære noget nyt om et emne, så gå

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2. Halvår 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Af: Sybille Hildebrandt 14. august 2008 kl. 10:41 Nydelse er drivkraften i alle vores handlinger - vi gør alt for at opnå nydelse, men paradoksalt har vi meget

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Annika B. Lindberg, ph.d. i biologi Kommunikationsafdelingen, Faculty of Science and Technology 1 INDHOLD Det nye Aarhus Universitet Tilbud til dig Samarbejde

Læs mere