Klar til kommunalvalg 2017 valgdeltagelsen. Yosef Bhatti, seniorforsker, ph.d.

Transkript

1 Klar til kommunalvalg 2017 valgdeltagelsen Yosef Bhatti, seniorforsker, ph.d.

2 Emner 1) Hvorfor er valgdeltagelsen så central? 2) Valgdeltagelsen generelt et overblik 3) Hvem stemmer og hvem bliver hjemme? 4) Hvad kan man gøre? 5) Konklusion og yderligere information

3 1) Hvorfor er valgdeltagelsen så vigtig? 3

4 4 Hvorfor være interesseret i valgdeltagelsen? Borgernes perspektiv - Deltagelse sikrer indflydelse på, hvem der bliver valgt, og at de lytter efterfølgende. - Ulighed i deltagelse ulighed i repræsentation og lydhørhed. Demokratiets perspektiv - Det politiske systems legitimitet hviler på, at man udtrykker folkets vilje. - Gruppers valgdeltagelse er vigtig for, at gruppen føler ejerskab over politiske beslutninger. => Valgdeltagelse er en af demokratiets vigtigste sundhedsindikatorer. Lige deltagelse er også vigtig.

5 2) Valgdeltagelsen generelt et overblik 5

6 Udviklingen i valgdeltagelsen over tid 6

7 Nogle særligt interessante træk ved kommunalvalg Vælgerbefolkningen stor. Ca udenlandske statsborgere. Lave barrierer for at stille op. Mange valg => sværere at dække for (de nationale) medier. Kommunernes eget valg! 7

8 3) Hvem stemmer og hvem bliver hjemme? 8

9 Valgdeltagelsen følger sociodemografi 9

10 Kvinder og midaldrende stemmer mest 10

11 Indvandrere og efterkommere stemmer mindre 11

12 12 Nogle andre vigtige faktorer Stemmer forældrene (særligt mor)? Social integration og sociale netværk bl.a. husholdningen. Uddannelse og ressourcer generelt. Individuel og kollektiv mobilisering. Politisk selvtillid.

13 Opsummering på tværs af grupper 13

14 4) Hvad kan man gøre? 14

15 Stort fokus på at øge valgdeltagelsen ved sidste valg bare et lille udpluk 15

16 16 Stigningen var særlig stor blandt de unge Alder ved valg

17 17 Eksempler på initiativer Generelle kampagner fra KL, DR, DUF, Folketinget m.fl. Udsendelse af breve, postkort, grundlov. SMS kampagner. s Dør-til-dør kampagner. Debatmøder, plakater, tegnekonkurrence, elevbesøg. Masser af kommunespecifikke initiativer.

18 18 Hvordan vi finder ud af, hvad virker? Vigtigt at skabe evidens for hvad der virker og ikke => mulighed for større effekt og større omkostningseffektivitet Tre essentielle forudsætninger: 1. er nogle der ikke får kampagnen. Meget vigtigt at de ikke bliver forsøgt kontaktet 2. Hvem der får kampagnen er tilfældigt 3. Tiltagets effekt kan måles på individer Randomisering og Kontrol = Evidens

19 19 Hvad virkede? (udvalg af forsøg med randomisering) Eksperiment/gruppe Effektstørrelse (procentpoint) Brev/postkort, Silkeborg (samlet effekt) 2,8* SMS, DUF (samlet effekt) 1,8* Brev, Folketinget (samlet effekt) 1,1* Dør-til-dør, Socialdemokratiet (samlet effekt) 0,7 Brev, ØIM (Samlet effekt) 0,4* SMS, Folketinget (samlet effekt) 0,4 SMS, Alles valg (samlet effekt) 0,3 Plakater og flyers, Bolbro (samlet effekt) -0,3 , Ældre Sagen (samlet effekt) -0,4 Dør-til-dør, Vi Stemmer Sammen (samlet effekt) -0,8 Dør-til-dør, Randers (samlet effekt) -3,8

20 Inden for de enkelte eksperimenter Tendens til lavere effekter af SMSer, når der inkluderes et link. Nogle gange tendens til at de lidt friske materialer giver mere. Man bør dog ikke overbetone disse forskelle. 20

21 Nogle vigtige erfaringer Kampagner virker også til danske kommunalvalg. Nogle ting virker bedre end andre. Tendens til at kampagnerne virker bedst for dem, der har mest brug for dem. Overvej hvem der rammes af et tiltag. Omkostningseffektivitet: Overvej hvor mange rammes, effekt og omkostninger. 21

22 22 Nogle vigtige erfaringer Kampagner afføder mediefokus og nye kampagner. Individuelle effekter spredes som ringe i vandet. Samarbejde => mere gennemtænkt og billigere for alle. God ide at måle effekten systematisk => klogere til næste gang.

23 5) Konklusion og yderligere information 23

24 Konklusion Store uligheder i valgdeltagelsen til KV. Unge, nydanskere, grundskoleuddannede, ressourcesvage stemmer mindre. Stor stigning i 2013 særligt blandt unge men stadig uligheder. Gode erfaringer med mobilisering har i sig selv en effekt og afføder en lang række bieffekter. Stor iderigdom masser af gode eksempler. Det nytter! Det er vigtigt: Nye førstegangsvælgere, nye mennesker i kommunen. 24

25 25 Yderligere information /valgdeltagelse/