Navn (eksaminand): -1-

Transkript

1 Navn (eksaminand): [Uddrag af upubliceret afhandling. Fortrolig, kun til brug for deltagerne i den afsluttende prøve på kurset Ret&Rigtigt, RUC, F09. Må ikke videregives eller publiceres!] 1. Indledning En grundantagelse for denne afhandling er, at vidensorganisation består i at etablere relationer mellem dokumenter og den kontekst, hvori de kan bruges (Soergel 1985). Det er derfor vigtigt, at få viden om hvordan potentielle brugeres deltagelse i et domæne bestemmer deres IR-adfærd og mere specifikt den sproglige/semantiske tilgang til informationssøgning (Hjørland 2002; Mai 2004). Iagtagelser fra vores daglige praksis viser, at brugeren og informationsspecialisten ikke pr. automatik besidder samme forståelse af et domæne og dets spejling/formidling i en vidensorganisation. Her står vi ved barrieren for "det ideelle match" mellem informationsbehovet og den relevante infomation: brugeren kan ikke oversætte sine informationsbehov til relevante forespørgsler til systemet/bibliotekaren, - og omvendt: bibliotakaren kan have vanskeligt ved at skabe den dokument repræsentation der matcher den potentielle efterspørgsel i domænet. Dokumentrepræsentation bliver således den kerneydelse, som vi må satse på skal løse problemet med det "ideelle match". Dokument repræsentation kan hægtes op på en række faktuelle attributter (katalogisering), men det er især i emnerepræsentationen, at vi kan skabe de intellektuelle relationer, der giver merværdi til informationssøgnings-processen. Emnerepræsentation er således det egentlige fokus for denne afhandling, fordi det er i denne disciplin, vi kan lave en kvalitativ bedre informationsformidling end automatiske indekseringsmetoder er i stand til. Alle, der i lighed med afhandlingens forfatter, har erfaring med at skabe dokumentrepræsentation (via emneordsindeksering, klassifikation, kategorisering m.v.), kender vanskeligheden ved at tolke et dokuments potentiale for sin brugergruppe og udtrykke det i givent indekseringssprog. Her er allerede antydet, at dokumentrepræsentationen skal demonstre sin værdi i en ganske kompleks interaktion af brugeradfærd, informationsbehov, relevansbedømmelse og indekseringssprog. Hertil kommer, at en dokumentrepræsentations performance-kvalitet kun vanskeligt lader sig måle på en eksakt skala, da opnået match mellem behov og information kan blive fejl tolket af brugeren. Brugeren har ejerskab på sin relevans-bedømmelse, og vores opgave er at hjælpe brugeren til at træffe de rigtige relevans-bedømmelser. -1-

2 En absolut defintion på "dokumentrepræsentationens best practise" anes ikke i horisonten, men emnets vigtighed byder, at vi til stadighed forsøger at finde svar og afprøve metoder. Det eksisterer tillige gode økonomiske grunde til at undersøge spørgsmålet, idet der investeres rigtig mange ressourcer i at lave dokumentrepræsentation. Samme økonomiske forhold indvirker givetvis på den biblioteksfaglige debat, hvor man aktuelt kan møde tiltag og holdninger, der fravælger emnerepræsentation i det hele taget. Det er et imperativ for dokumentrepræsentation, at den skal kunne tjene mere end en enkelt bruger. Den sigter på at fungere for en gruppe af potentielle brugere i en given bibliotekskontekst; såvel folke-, forsknings- og specialbiblioteker. Forskellige tilgange til domæneanalyse er blevet anbefalet for biblioteks- og informationsvidenskaben, og i denne afhandling vil der blive anvendt en analyse, der indhenter viden om brugerne fra deres egne udsagn (Afs. 4). Afhandlingens bruger undersøgelse er foretaget blandt videnskabeligt personale ved Institut for XY. Undersøgelsen består af 12 fagspecialister, der alle er erfarne forskere. En særlig interesse vil samle sig om at fastslå tilstedeværelse af faglige diskurser indenfor dette videnskabelige domæne. Diskurser er vigtige at identificere, fordi dokument repræsentation netop skal ramme de kollektive infomationsbehov, som de måtte komme til udtryk i brugergruppens forsknings- og uundervisningsaktiviteter. Diskursanalyse referer til den opgave at analysere betydningsbærende praksisser i sociale sammenhænge og behandler et bredt spektrum af sprogligt og ikke-sprogligt materiale som tekster, der giver mening og identitet. Undersøgelsen vil inddrage eksisterende analyser af det videnskabelige fagområde og lade centrale begreber herfra danne baggrund for undersøgelsens konkrete udformning. Foruden de centrale begreber, vil undersøgelsen gerne give svar på spørgsmål vedr. domænets erkendte diversitet, hvorfor der ønskes testning af forskellige forskningsgrupper. En tidligere undersøgelse har demonstreret, hvordan fagets studerende tildeler meget divergeende emneord til deres afsluttende specialer. Kan et eventuelt fravær af fælles indekseringssprog spores videre til domænets forskere/- undervisere,vil det i nogen grad forklare, hvorfor de studerende udviser denne inkonsistens. Det er blevet anbefalet, at vidensorganisation skal fungere som et "semantic road map" (Soergel 1999) til et fagområde/domæne, hvilket tillige fremhæver vidensorganisation som et konceptuelt hjælpe-værktøj. Videnskabelige paradigmer og faglige diskurser er imidlertid under stadig forandring, hvilket gør det påkrævet, at bibliotekarer og informationsspecialister tilsvarende udvikler analyse-værktøjer, der kan indfange eventuelle ændringer. Afhandlingens problemformulering er centreret om besvarelse af spørgsmplet om tilstedeværelse af faglige diskurser og deres konsekvens for vidensorganisation. Undersøgelses-spørgsmålet er er centreret omkring dette: -2-

3 Hvordan identificeres de betydningsbærende diskurser i et fagligt domæne? Hvordan omsættes de identificerede diskurser i vidensorganisation? Her skal efterprøves om en diskursanalyse af konkrete udsagn har potentialet til at udfylde denne rolle som "korttegner" af domænets betydningsbærende strukturer. 2. Case og metode Denne afhandling har sat sig for at identificere faglige diskurser indenfor et videnskabeligt domæne; universitetsfaget X. Det er formålet, at en diskursanalyse ønskes omsat til indekseringspraksis. To undersøgelses-metoder bliver taget i brug: En dokumentarisk analyse af biblioteks- og informationsvidenskabelig forskning og en domæneanalyse af fagets egen forskningspraksis og videnskabsteori samt en empirisk undersøgelse med forskernes egen indeksering. Det er Albrechtsen & Hjørland (1995), der med konsekvens har lanceret det domæneanalytiske paradigme, som udover brugernes informationsbehov ønsker at inddrage analyse af den overordnede kontekst (domain of knowledge), hvori vidensorganisationen skal fungere. "The domain-analytic paradigm in information science (IS) states that the best way to understand information in IS is to study the knowledge-domains of thought og discourse communities, which are parts of society's division of labour." (Albrechtsen & Hjørland 1995, s. 400) Afhandlingen konsulterer den domæneanalytiske tilgang til informationsvidenskab, fordi der sigtes på at opnå viden om en brugergruppes diskursive fællestræk. Den domæneanalytiske tilgang indtager en socio-kognitiv position, hvor individ-fokus er erstattet af interessen for diskurser og grupper i et domæne For domæneanalysen er individer studieobjekter i den udstrækning de er påvirket og inspireret af forskellige paradigmer, epistimologier og teorier. Særligt Hjørland (2002) er eksponent for analyser af videnskabelige domæner (domæne=vidensdomæne), mens andre forskere har udvidet domæne-definitionen til at omfatte alle grupperinger og fællesskaber, hvor deltagere deler samme målsætninger, - Blandt andet udtrykt som: "A gruop of people who share common goals" (Mai 2004, s. 605). Andre har praktiseret domæneanalyser som redskab til systemkonstruktion, - f.eks. til thesaurus-konstruktion (Lykke Nielsen 2001). Det operationelle/professionelle overblik over et videnskabeligt domæne kan opnås ved at undersøge og analysere de "kollektive informations- og vidensstrukturer" (Hjørland, 1993, s. 141) i domænet. I følge Hjørland (1994) drejer det sig om metodologisk kollektivisme, der er optaget af et vidensdomænes organisering af viden, informationsstruktur, bibliometriske forhold, specifikke dokumenttyper og hele erkendelsesmæssige grundlag (paradigmer, epistemologi). -3-

4 Hjørland (2002) uddybes og systematiseres tilgangen via elleve analytiske metoder til at opnå den vigtige viden om domænet. Hjørland foreslår, at man gør en eller flere af disse studier til en del af det vidensorganiserende arbejde: Fig. 1 indrammer det teoretiske framework for den domæne- analytiske tilgang som bragt i forslag af Hjørland (2002) og reformuleret af Hjørland & Lykke Nielsen (2005). 1. Fagspecifikke litteraturvejledninger at producere og evaluere informationsguides (eller "subject gateways"). 2. Faglige/specialiserede klassifikationssystemer og tesauri at producere og evaluere faglige klassifikationssystemer og tesaurusser. 3. Særlige indekseringspraksis i forskellige domæner at kunne indkredse og genfinde information indenfor specielle områder. 4. Imperiske brugerundersøgelser at kunne vurdere information fra imperiske undersøgelser. 5 Bibliometriske undersøgelser at kunne udføre og evaluere bibliometriske domænestudier. 6. Historiske studier at kunne sætte et domænes informationsstrukturer og informationstjenester ind i en historisk sammenhæng. 7. Dokumenttyper og genrer at kunne analysere genrer og dokumenttyper i et kundskabsområde 8. Vidensteoretisk grundlag (paradigmer) at kunne analysere et domæne epistemologisk og kritisk. 9. Sprogstudier (terminologisk, fagsprog og diskurser) at kunne analysere et domænes fagsprog, symbolsystemer og diskurser. 10. Videnskabelig kommunikation (strukturer og institutioner) at kende de centrale aktører, strukturer og institutioner i faglig og videnskabelig kommunikation i et domæne. 11. Domæneanalyser fra andre videnskabsfelter (feks. IT-videnskab og kunstig intelligens) at kende til de metoder og resultater indenfor studier af videnskabelig kognition og vidensrepræsentation indenfor datalogien Fig. 1 - Domæneanalytiske tilgange oversat fra Hjørland (2002), med uddybende formuleringer fra Hjørland & Lykke Nielsen (2005) De elleve tilgange i Fig. 1 danner en ramme for, hvordan domæne indsigten kan indhentes og udgår et inspirationskatalog for relevante domæneanalyser. Hjørland (2002) fremhæver den epistemologiske og kritiske analyse af domænet som uomgængelig for alle domæneanalyser. "All other approaches to domain analysis become superficial if epistemology is neglected." (Hjørland 2002, s. 440) Den praktiske tilrettelæggelse af tilgange og metoder må tilpasses de opgaver, som analysen skal løse og er således afhængig af pågældende domænes specifikke forhold. Det er en teoretisk ramme, der indeholder en udstrakt -4-

5 grad af metodefrihed og som desuden ikke udelukker metoder, der historisk set er blevet anvendt i BDI-sektoren, men som netop er velegnede til identifikation af afgrænsede vidensdomæner. 2.2 Diskursanalyse Den anbefalede analytiske tilgang til et vidensdomæne (Hjørland 2002) har et vidtgående teoretisk og metodisk slægtskab med diskursanalytiske tilgange, således som disse er præsenteret i flere filosofiske og samfundsvidenskabelige sammenhænge. Howarth (2005, s. 21.) har denne definition på diskursanalyse: "Diskursanalyse refererer til den proces at analyserer betydningsbærende praksisser som diskursive former. Det betyder, at diskursanalytikere behandler et bredt spektrum af sprogligt og ikke-sprogligt materiale taler, rapporter, manifester, historiske begivenheder, interviews, politikker, forestillinger, endda organisationer og institutioner som "tekster" eller "skrift" der gør subjekter i stand til at opleve en verden af objekter, ord og praksisser". Howarth's definition af den diskursanalystiske tilgang er rummelig og baserer sig på traditionen fra videnskabsfilosoffen m.m. Michel Foucault, der taler om diskurser som betydningsdannende sociale praksisser. Foucault (1972) er det centrale forskningsbidrag indenfor diskursteori, som er siden blevet modificeret og udvidet af andre teoretikere. En kanoniseret diskursteori findes ikke og en diskursanalytisk tilgange er på samme måde som ved domæneanalysen en forståelsesramme for forskning i primært samfundsvidenskab og humaniora. Diskurs-begrebet udspringer af filosofi vedr. sprogs (f.eks. Wittgenstein's sprogspils-teori) og tegns (semiotik) betydning som meningsskabende systemer. Også i alle senere fortolkninger af diskurs- begrebet er det betydningsdannelsen og den "diskursive kommunikation", der bliver gjort til genstand for diskursanalyser. Schreiber (2004, s. 48) definerer diskurs således: "Diskursanalyse er en analyse af kommunikation med det formål at bestemme den betydningsdannelse, som foregår gennem kommunikationen. I en diskursanalyse er det enkelte individ ikke analyseobjektet, Det er derimod betydningsdannelsen forstået som et kollektivt fænomen." Af citatet (Schreiber 2004) fremgår det, at diskursanalyse i lighed med domæneanalysen repræsenterer en metodologisk kollektivisme. Schreiber (2004, s. 60): "I diskursanalysen afdækker forskeren antagelser, værdier og holdninger på tværs af individernes udsagn." Set i biblioteks-og informationsvidenskablig sammenhæng det relevant at koble diskursanalysen på den domæneanalytiske tilgang, fordi diskuraanalysen tilbyder et vigtigt element af fortolkningsmæssig kvalitet. Diskursanalysen er en kvalitativ metode, der kan fungere som et hjælperedskab for domæneanalyse. Flere BDI-forskere har benyttet sig af diskursanalyse til identifikation af domænespecitik tolkning, - f.eks.talja (2001), Schreiber (2004) og D'Ambrosio (2007). I disse studier bruges diskurstilgangen til at afdække fortolkningsmæssige repertoirer (Talja, Schreiber) eller fortolkningsmæssige -5-

6 strukturer ("repertory grids", D'Ambrosio). Der peges på vigtigheden af at identificere modsætninger i domænet (diskurssammenstød) for at kunne løse informationsopgaver i domænet. Talja ( 2001) præsenterer et diskursanalytisk koncept, der består af tre undersøgelseslinjer (her formuleret ved Schreiber 2004, s. 49): 1. Hvilke vinkler kendetegner brugernes tilgang til et bestemt emne? 2. Hvilke dimensioner organiserer brugernes informationsbehov? 3. Hvilke ord og fraser anvender brugerne? Der er herved fokus på en fortolkende tilgang til domæneanalyse, hvor konteksten ikke er uafhængig, men tværtimod indeholder betydningsdannende processer. Schreiber (2004, s. 51): "En kontekst er f.eks, en diskurs, der dannes, reproduceres eller forandres i kommunikationen. En diskurs er ikke baggrunden eller årsagen til noget andet. En diskurs er et meningssystem, hvor en bestemt forståelse eller bestemt optik på et emne reproduceres eller forandres." En diskursanalyse kan rumme nøglen til forståelse af et domæne. Derved kan diskurs- og domæneanalyse samlet set tilbyde et kvalificeret metodisk grundlag for biblioteks- og informationsvidenskabeligs studier. For at kunne lave proaktiv vidensorganisation og informationsformidling er det nødvendigt med domæneviden, men det er ligeså vigtigt at kunne fortolke domænet for diskursivt indhold og dermed kunne forudsige fremtidige informationsbehov. Domænets diskurser vil afsætte sig direkte i informationssystemet og det er kun en fordel, at det er domænets aktørere, der selv bestemme og beskriver, hvad der er betydningsbærende elementer og relationer i domænet. [Resten af de indledende afsnit er udeladt.] -6-

7 6. Litteratur Anderson, J. D. & Pérez-Carballo, J. (2001a): The nature of indexing how humans and machines analyse messages and texts for retrieval. -. Part I: Research, and the nature of human indexing. Information Processing & Management, 37(2), Anderson, J. D. & Pérez-Carballo, J. (2001b): The nature of indexing how humans and machines analyse messages and texts for retrieval. -. Part II: Machine indexing, and the allocation of human versus machine effort. Information Processing & Management, 37(2), Cabre, M. T. (1999): Terminology theory, methods and applications. Amsterdam: John Benjamins Publishing Company. Allen, B. (1991): Cognitive research in information science. In: Williams, M.E. (ed.): ARIST, 26, - Medford, NJ: Learned Information, s Belew, R. (2000): Finding out about a coginitive perspective on search engine technology and the WWW. Cambridge: Cambridge University Press. Belkin, N.J., Oddy, R.N. & Brooks, H.M. (1982): ASK for information retrieval Part 1, background and theory. Journal of Documentation, 38(2), Borland, P. (2000): Evaluation of intersctive informaion retrieval systems- Åbo: Åbo Akademi University Press. Doctoral dissertation. Buckland, M. (1991): Information and information systems. New York: Praeger, D'Ambrosio, D. M (2007): Conceptualizing metedata via repertory grids exploring a method for the development of domain-specific systems for knowledge organization. Knowledge Organization, 34(1), Dervin, B. (1992): From the mind's eye of the user the sense-making qualitative-quantitative methodology. in: Glazer, J.D. & Powell, R.R. (eds.): Qualitative research in information management - Englewood, CO: Librarie Unlimited, s Ellis, D. (1989): A behavioural approach toinformation retrieval systems design. Journal of Ducumentaqtion, 45(3), Foucault, M. (1972): The archaeology of knowledge. London: Tavistok. Hjørland, B. (1993): Emnerepræsentation og informationssøgning bidrag til en teori på kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg Universitet, Doktordisputats. (Skrifter fran VALFRID; nr. 4). -7-

8 Hjørland, B. (1995): Informationsvidenskabelige grundbegreber. Bd København: Danmarks Biblioteksskole, Hjørland, B. (1996): Infomationsbehov et vanskeligt begreb. Bogens Verden, nr. 4, s. Hjørland, B. (2002): Domain analysis in information science. Eleven approaches traditional as well as innovative. Journal of Documentation, 58(4), Hjørland, B. & Albrechtsen, H. (1995): Toward a new horizon in information science domain-analysis. Journal of the American Society for Information Science, 46(6), Hjørland, B. & Lykke Nielsen, M. (2005): Forord. Dansk Biblioteksforskning, 1(3), s. 3-5 Howarth, D. (2005): Diskurs - en introduktion. Kbh.: Hans Reitzel. 232 s. Informationsordbogen ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. Tilgængelig via: Ingwersen, P. (1992): Information retrieval interaction. London : Taylor Graham, Ingwersen, P. (2001): Users in context. In: Agosti, M., Crestami, F. & Pasi, G.(eds): Lectures on information retrieval. Third European Summer-Scool, ESSIR, Varenna, Italy, Heidelberg: Springer-Verlag. s Ingwersen, P. & Järvelin, K. (2005): The turn integration of information seeking and retrieval in context. Berlin: Springer-Verlag, 448 s. Kuhn, T. S. (1962): The structure of scientific revolutions, - Chicago: Chicago University Press Kuhlthau, C.C. (1991): Inside the search process information seeking from the user's perspective. Journal of the American Society for Information Science, (42), Lancaster, F. W. (2003) Indexing and abstracting in theory and practice rrd (3 ed.).. Champaign, Ill.: Graduate School of Library and Information Science, University of Illinois. xix, 451 s. Lykke Nielsen, M. (2001): A framework for work task based thesaurus design. Journal of Documentation, 57(6), Lykke Nielsen, M..(2005): Special libraries and specialized vocabularies in the digital age. In: Encyclopedia of library and information science. (ELIS). New York: Marcel Dekker. 7 s. -8-

9 Mai, J.E. (2004) Analysis in indexing document and domain centered approaches. Processing & Management, 41, Mathes, A. (2004): Folksonomies cooperative classification and communication through shared metadata. [Paper] Computer Mediated Communication LIS590CMC, Graduate School of Library and Information Science, University of Illinois Urbana Champaign. 13 s. Salton, G. (1968): Automatic information organization and retrieval. New York: McGraw-Hill, Sandberg Madsen, J. & Gardner, J. (2004): Det brugervenlige digitale forsknings-bibliotek. Uni-C Schreiber, T. (2004): Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov. Biblioteksarbejde, nr. 70, Soergel, D. (1994): Indexing and retrieval performance the logical evidence. Journal of the American Society for Information Science, 45(8), Talja, S. (2001): Music, culture and the library- an analysis of discourses. Lanham, MD: Scarecow. Taylor, R.S. (1968): Question-negotiation and information seekuing in libraries. Collage and Research Libraries, 29(3), Vakkari, P. (2000): Relevance and contributing information types of searched documents in performance. pp. 2-9 in: Proceedings of the 23 ACM rd Sigir Conference on Research and Development in Information Retrival, Athens, Greece, 2000/Belkin, N.J., Ingwersen, P. & Leong, M.-K. (eds.) New York: ACM Press. Vakkari, P. (2006):Trends in the use of digital libraries by scientists in a case study of FinELib. - In Grove, Andrew, Eds. Proceedings 69th Annual Meeting of the American Society for Information Science and Technology (ASIST) 43, Austin (US). Available: Wang, P. & Soergel, D. (1998): A cognitive model of document use during a research project. Study I, Document selection. - Journal of the American Society for Information Science, 49(2): Wilson, T.D. (1999): Models in information behaviour research. Journal of Documentation, 55(3), Ørom, A. (2003): Knowledge organization in the domain of art studies history, transition and conceptual changes. Knowledge Organization, 30(3/4),