Navn (eksaminand): -1-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Navn (eksaminand): -1-"

Transkript

1 Navn (eksaminand): [Uddrag af upubliceret afhandling. Fortrolig, kun til brug for deltagerne i den afsluttende prøve på kurset Ret&Rigtigt, RUC, F09. Må ikke videregives eller publiceres!] 1. Indledning En grundantagelse for denne afhandling er, at vidensorganisation består i at etablere relationer mellem dokumenter og den kontekst, hvori de kan bruges (Soergel 1985). Det er derfor vigtigt, at få viden om hvordan potentielle brugeres deltagelse i et domæne bestemmer deres IR-adfærd og mere specifikt den sproglige/semantiske tilgang til informationssøgning (Hjørland 2002; Mai 2004). Iagtagelser fra vores daglige praksis viser, at brugeren og informationsspecialisten ikke pr. automatik besidder samme forståelse af et domæne og dets spejling/formidling i en vidensorganisation. Her står vi ved barrieren for "det ideelle match" mellem informationsbehovet og den relevante infomation: brugeren kan ikke oversætte sine informationsbehov til relevante forespørgsler til systemet/bibliotekaren, - og omvendt: bibliotakaren kan have vanskeligt ved at skabe den dokument repræsentation der matcher den potentielle efterspørgsel i domænet. Dokumentrepræsentation bliver således den kerneydelse, som vi må satse på skal løse problemet med det "ideelle match". Dokument repræsentation kan hægtes op på en række faktuelle attributter (katalogisering), men det er især i emnerepræsentationen, at vi kan skabe de intellektuelle relationer, der giver merværdi til informationssøgnings-processen. Emnerepræsentation er således det egentlige fokus for denne afhandling, fordi det er i denne disciplin, vi kan lave en kvalitativ bedre informationsformidling end automatiske indekseringsmetoder er i stand til. Alle, der i lighed med afhandlingens forfatter, har erfaring med at skabe dokumentrepræsentation (via emneordsindeksering, klassifikation, kategorisering m.v.), kender vanskeligheden ved at tolke et dokuments potentiale for sin brugergruppe og udtrykke det i givent indekseringssprog. Her er allerede antydet, at dokumentrepræsentationen skal demonstre sin værdi i en ganske kompleks interaktion af brugeradfærd, informationsbehov, relevansbedømmelse og indekseringssprog. Hertil kommer, at en dokumentrepræsentations performance-kvalitet kun vanskeligt lader sig måle på en eksakt skala, da opnået match mellem behov og information kan blive fejl tolket af brugeren. Brugeren har ejerskab på sin relevans-bedømmelse, og vores opgave er at hjælpe brugeren til at træffe de rigtige relevans-bedømmelser. -1-

2 En absolut defintion på "dokumentrepræsentationens best practise" anes ikke i horisonten, men emnets vigtighed byder, at vi til stadighed forsøger at finde svar og afprøve metoder. Det eksisterer tillige gode økonomiske grunde til at undersøge spørgsmålet, idet der investeres rigtig mange ressourcer i at lave dokumentrepræsentation. Samme økonomiske forhold indvirker givetvis på den biblioteksfaglige debat, hvor man aktuelt kan møde tiltag og holdninger, der fravælger emnerepræsentation i det hele taget. Det er et imperativ for dokumentrepræsentation, at den skal kunne tjene mere end en enkelt bruger. Den sigter på at fungere for en gruppe af potentielle brugere i en given bibliotekskontekst; såvel folke-, forsknings- og specialbiblioteker. Forskellige tilgange til domæneanalyse er blevet anbefalet for biblioteks- og informationsvidenskaben, og i denne afhandling vil der blive anvendt en analyse, der indhenter viden om brugerne fra deres egne udsagn (Afs. 4). Afhandlingens bruger undersøgelse er foretaget blandt videnskabeligt personale ved Institut for XY. Undersøgelsen består af 12 fagspecialister, der alle er erfarne forskere. En særlig interesse vil samle sig om at fastslå tilstedeværelse af faglige diskurser indenfor dette videnskabelige domæne. Diskurser er vigtige at identificere, fordi dokument repræsentation netop skal ramme de kollektive infomationsbehov, som de måtte komme til udtryk i brugergruppens forsknings- og uundervisningsaktiviteter. Diskursanalyse referer til den opgave at analysere betydningsbærende praksisser i sociale sammenhænge og behandler et bredt spektrum af sprogligt og ikke-sprogligt materiale som tekster, der giver mening og identitet. Undersøgelsen vil inddrage eksisterende analyser af det videnskabelige fagområde og lade centrale begreber herfra danne baggrund for undersøgelsens konkrete udformning. Foruden de centrale begreber, vil undersøgelsen gerne give svar på spørgsmål vedr. domænets erkendte diversitet, hvorfor der ønskes testning af forskellige forskningsgrupper. En tidligere undersøgelse har demonstreret, hvordan fagets studerende tildeler meget divergeende emneord til deres afsluttende specialer. Kan et eventuelt fravær af fælles indekseringssprog spores videre til domænets forskere/- undervisere,vil det i nogen grad forklare, hvorfor de studerende udviser denne inkonsistens. Det er blevet anbefalet, at vidensorganisation skal fungere som et "semantic road map" (Soergel 1999) til et fagområde/domæne, hvilket tillige fremhæver vidensorganisation som et konceptuelt hjælpe-værktøj. Videnskabelige paradigmer og faglige diskurser er imidlertid under stadig forandring, hvilket gør det påkrævet, at bibliotekarer og informationsspecialister tilsvarende udvikler analyse-værktøjer, der kan indfange eventuelle ændringer. Afhandlingens problemformulering er centreret om besvarelse af spørgsmplet om tilstedeværelse af faglige diskurser og deres konsekvens for vidensorganisation. Undersøgelses-spørgsmålet er er centreret omkring dette: -2-

3 Hvordan identificeres de betydningsbærende diskurser i et fagligt domæne? Hvordan omsættes de identificerede diskurser i vidensorganisation? Her skal efterprøves om en diskursanalyse af konkrete udsagn har potentialet til at udfylde denne rolle som "korttegner" af domænets betydningsbærende strukturer. 2. Case og metode Denne afhandling har sat sig for at identificere faglige diskurser indenfor et videnskabeligt domæne; universitetsfaget X. Det er formålet, at en diskursanalyse ønskes omsat til indekseringspraksis. To undersøgelses-metoder bliver taget i brug: En dokumentarisk analyse af biblioteks- og informationsvidenskabelig forskning og en domæneanalyse af fagets egen forskningspraksis og videnskabsteori samt en empirisk undersøgelse med forskernes egen indeksering. Det er Albrechtsen & Hjørland (1995), der med konsekvens har lanceret det domæneanalytiske paradigme, som udover brugernes informationsbehov ønsker at inddrage analyse af den overordnede kontekst (domain of knowledge), hvori vidensorganisationen skal fungere. "The domain-analytic paradigm in information science (IS) states that the best way to understand information in IS is to study the knowledge-domains of thought og discourse communities, which are parts of society's division of labour." (Albrechtsen & Hjørland 1995, s. 400) Afhandlingen konsulterer den domæneanalytiske tilgang til informationsvidenskab, fordi der sigtes på at opnå viden om en brugergruppes diskursive fællestræk. Den domæneanalytiske tilgang indtager en socio-kognitiv position, hvor individ-fokus er erstattet af interessen for diskurser og grupper i et domæne For domæneanalysen er individer studieobjekter i den udstrækning de er påvirket og inspireret af forskellige paradigmer, epistimologier og teorier. Særligt Hjørland (2002) er eksponent for analyser af videnskabelige domæner (domæne=vidensdomæne), mens andre forskere har udvidet domæne-definitionen til at omfatte alle grupperinger og fællesskaber, hvor deltagere deler samme målsætninger, - Blandt andet udtrykt som: "A gruop of people who share common goals" (Mai 2004, s. 605). Andre har praktiseret domæneanalyser som redskab til systemkonstruktion, - f.eks. til thesaurus-konstruktion (Lykke Nielsen 2001). Det operationelle/professionelle overblik over et videnskabeligt domæne kan opnås ved at undersøge og analysere de "kollektive informations- og vidensstrukturer" (Hjørland, 1993, s. 141) i domænet. I følge Hjørland (1994) drejer det sig om metodologisk kollektivisme, der er optaget af et vidensdomænes organisering af viden, informationsstruktur, bibliometriske forhold, specifikke dokumenttyper og hele erkendelsesmæssige grundlag (paradigmer, epistemologi). -3-

4 Hjørland (2002) uddybes og systematiseres tilgangen via elleve analytiske metoder til at opnå den vigtige viden om domænet. Hjørland foreslår, at man gør en eller flere af disse studier til en del af det vidensorganiserende arbejde: Fig. 1 indrammer det teoretiske framework for den domæne- analytiske tilgang som bragt i forslag af Hjørland (2002) og reformuleret af Hjørland & Lykke Nielsen (2005). 1. Fagspecifikke litteraturvejledninger at producere og evaluere informationsguides (eller "subject gateways"). 2. Faglige/specialiserede klassifikationssystemer og tesauri at producere og evaluere faglige klassifikationssystemer og tesaurusser. 3. Særlige indekseringspraksis i forskellige domæner at kunne indkredse og genfinde information indenfor specielle områder. 4. Imperiske brugerundersøgelser at kunne vurdere information fra imperiske undersøgelser. 5 Bibliometriske undersøgelser at kunne udføre og evaluere bibliometriske domænestudier. 6. Historiske studier at kunne sætte et domænes informationsstrukturer og informationstjenester ind i en historisk sammenhæng. 7. Dokumenttyper og genrer at kunne analysere genrer og dokumenttyper i et kundskabsområde 8. Vidensteoretisk grundlag (paradigmer) at kunne analysere et domæne epistemologisk og kritisk. 9. Sprogstudier (terminologisk, fagsprog og diskurser) at kunne analysere et domænes fagsprog, symbolsystemer og diskurser. 10. Videnskabelig kommunikation (strukturer og institutioner) at kende de centrale aktører, strukturer og institutioner i faglig og videnskabelig kommunikation i et domæne. 11. Domæneanalyser fra andre videnskabsfelter (feks. IT-videnskab og kunstig intelligens) at kende til de metoder og resultater indenfor studier af videnskabelig kognition og vidensrepræsentation indenfor datalogien Fig. 1 - Domæneanalytiske tilgange oversat fra Hjørland (2002), med uddybende formuleringer fra Hjørland & Lykke Nielsen (2005) De elleve tilgange i Fig. 1 danner en ramme for, hvordan domæne indsigten kan indhentes og udgår et inspirationskatalog for relevante domæneanalyser. Hjørland (2002) fremhæver den epistemologiske og kritiske analyse af domænet som uomgængelig for alle domæneanalyser. "All other approaches to domain analysis become superficial if epistemology is neglected." (Hjørland 2002, s. 440) Den praktiske tilrettelæggelse af tilgange og metoder må tilpasses de opgaver, som analysen skal løse og er således afhængig af pågældende domænes specifikke forhold. Det er en teoretisk ramme, der indeholder en udstrakt -4-

5 grad af metodefrihed og som desuden ikke udelukker metoder, der historisk set er blevet anvendt i BDI-sektoren, men som netop er velegnede til identifikation af afgrænsede vidensdomæner. 2.2 Diskursanalyse Den anbefalede analytiske tilgang til et vidensdomæne (Hjørland 2002) har et vidtgående teoretisk og metodisk slægtskab med diskursanalytiske tilgange, således som disse er præsenteret i flere filosofiske og samfundsvidenskabelige sammenhænge. Howarth (2005, s. 21.) har denne definition på diskursanalyse: "Diskursanalyse refererer til den proces at analyserer betydningsbærende praksisser som diskursive former. Det betyder, at diskursanalytikere behandler et bredt spektrum af sprogligt og ikke-sprogligt materiale taler, rapporter, manifester, historiske begivenheder, interviews, politikker, forestillinger, endda organisationer og institutioner som "tekster" eller "skrift" der gør subjekter i stand til at opleve en verden af objekter, ord og praksisser". Howarth's definition af den diskursanalystiske tilgang er rummelig og baserer sig på traditionen fra videnskabsfilosoffen m.m. Michel Foucault, der taler om diskurser som betydningsdannende sociale praksisser. Foucault (1972) er det centrale forskningsbidrag indenfor diskursteori, som er siden blevet modificeret og udvidet af andre teoretikere. En kanoniseret diskursteori findes ikke og en diskursanalytisk tilgange er på samme måde som ved domæneanalysen en forståelsesramme for forskning i primært samfundsvidenskab og humaniora. Diskurs-begrebet udspringer af filosofi vedr. sprogs (f.eks. Wittgenstein's sprogspils-teori) og tegns (semiotik) betydning som meningsskabende systemer. Også i alle senere fortolkninger af diskurs- begrebet er det betydningsdannelsen og den "diskursive kommunikation", der bliver gjort til genstand for diskursanalyser. Schreiber (2004, s. 48) definerer diskurs således: "Diskursanalyse er en analyse af kommunikation med det formål at bestemme den betydningsdannelse, som foregår gennem kommunikationen. I en diskursanalyse er det enkelte individ ikke analyseobjektet, Det er derimod betydningsdannelsen forstået som et kollektivt fænomen." Af citatet (Schreiber 2004) fremgår det, at diskursanalyse i lighed med domæneanalysen repræsenterer en metodologisk kollektivisme. Schreiber (2004, s. 60): "I diskursanalysen afdækker forskeren antagelser, værdier og holdninger på tværs af individernes udsagn." Set i biblioteks-og informationsvidenskablig sammenhæng det relevant at koble diskursanalysen på den domæneanalytiske tilgang, fordi diskuraanalysen tilbyder et vigtigt element af fortolkningsmæssig kvalitet. Diskursanalysen er en kvalitativ metode, der kan fungere som et hjælperedskab for domæneanalyse. Flere BDI-forskere har benyttet sig af diskursanalyse til identifikation af domænespecitik tolkning, - f.eks.talja (2001), Schreiber (2004) og D'Ambrosio (2007). I disse studier bruges diskurstilgangen til at afdække fortolkningsmæssige repertoirer (Talja, Schreiber) eller fortolkningsmæssige -5-

6 strukturer ("repertory grids", D'Ambrosio). Der peges på vigtigheden af at identificere modsætninger i domænet (diskurssammenstød) for at kunne løse informationsopgaver i domænet. Talja ( 2001) præsenterer et diskursanalytisk koncept, der består af tre undersøgelseslinjer (her formuleret ved Schreiber 2004, s. 49): 1. Hvilke vinkler kendetegner brugernes tilgang til et bestemt emne? 2. Hvilke dimensioner organiserer brugernes informationsbehov? 3. Hvilke ord og fraser anvender brugerne? Der er herved fokus på en fortolkende tilgang til domæneanalyse, hvor konteksten ikke er uafhængig, men tværtimod indeholder betydningsdannende processer. Schreiber (2004, s. 51): "En kontekst er f.eks, en diskurs, der dannes, reproduceres eller forandres i kommunikationen. En diskurs er ikke baggrunden eller årsagen til noget andet. En diskurs er et meningssystem, hvor en bestemt forståelse eller bestemt optik på et emne reproduceres eller forandres." En diskursanalyse kan rumme nøglen til forståelse af et domæne. Derved kan diskurs- og domæneanalyse samlet set tilbyde et kvalificeret metodisk grundlag for biblioteks- og informationsvidenskabeligs studier. For at kunne lave proaktiv vidensorganisation og informationsformidling er det nødvendigt med domæneviden, men det er ligeså vigtigt at kunne fortolke domænet for diskursivt indhold og dermed kunne forudsige fremtidige informationsbehov. Domænets diskurser vil afsætte sig direkte i informationssystemet og det er kun en fordel, at det er domænets aktørere, der selv bestemme og beskriver, hvad der er betydningsbærende elementer og relationer i domænet. [Resten af de indledende afsnit er udeladt.] -6-

7 6. Litteratur Anderson, J. D. & Pérez-Carballo, J. (2001a): The nature of indexing how humans and machines analyse messages and texts for retrieval. -. Part I: Research, and the nature of human indexing. Information Processing & Management, 37(2), Anderson, J. D. & Pérez-Carballo, J. (2001b): The nature of indexing how humans and machines analyse messages and texts for retrieval. -. Part II: Machine indexing, and the allocation of human versus machine effort. Information Processing & Management, 37(2), Cabre, M. T. (1999): Terminology theory, methods and applications. Amsterdam: John Benjamins Publishing Company. Allen, B. (1991): Cognitive research in information science. In: Williams, M.E. (ed.): ARIST, 26, - Medford, NJ: Learned Information, s Belew, R. (2000): Finding out about a coginitive perspective on search engine technology and the WWW. Cambridge: Cambridge University Press. Belkin, N.J., Oddy, R.N. & Brooks, H.M. (1982): ASK for information retrieval Part 1, background and theory. Journal of Documentation, 38(2), Borland, P. (2000): Evaluation of intersctive informaion retrieval systems- Åbo: Åbo Akademi University Press. Doctoral dissertation. Buckland, M. (1991): Information and information systems. New York: Praeger, D'Ambrosio, D. M (2007): Conceptualizing metedata via repertory grids exploring a method for the development of domain-specific systems for knowledge organization. Knowledge Organization, 34(1), Dervin, B. (1992): From the mind's eye of the user the sense-making qualitative-quantitative methodology. in: Glazer, J.D. & Powell, R.R. (eds.): Qualitative research in information management - Englewood, CO: Librarie Unlimited, s Ellis, D. (1989): A behavioural approach toinformation retrieval systems design. Journal of Ducumentaqtion, 45(3), Foucault, M. (1972): The archaeology of knowledge. London: Tavistok. Hjørland, B. (1993): Emnerepræsentation og informationssøgning bidrag til en teori på kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg Universitet, Doktordisputats. (Skrifter fran VALFRID; nr. 4). -7-

8 Hjørland, B. (1995): Informationsvidenskabelige grundbegreber. Bd København: Danmarks Biblioteksskole, Hjørland, B. (1996): Infomationsbehov et vanskeligt begreb. Bogens Verden, nr. 4, s. Hjørland, B. (2002): Domain analysis in information science. Eleven approaches traditional as well as innovative. Journal of Documentation, 58(4), Hjørland, B. & Albrechtsen, H. (1995): Toward a new horizon in information science domain-analysis. Journal of the American Society for Information Science, 46(6), Hjørland, B. & Lykke Nielsen, M. (2005): Forord. Dansk Biblioteksforskning, 1(3), s. 3-5 Howarth, D. (2005): Diskurs - en introduktion. Kbh.: Hans Reitzel. 232 s. Informationsordbogen ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. Tilgængelig via: Ingwersen, P. (1992): Information retrieval interaction. London : Taylor Graham, Ingwersen, P. (2001): Users in context. In: Agosti, M., Crestami, F. & Pasi, G.(eds): Lectures on information retrieval. Third European Summer-Scool, ESSIR, Varenna, Italy, Heidelberg: Springer-Verlag. s Ingwersen, P. & Järvelin, K. (2005): The turn integration of information seeking and retrieval in context. Berlin: Springer-Verlag, 448 s. Kuhn, T. S. (1962): The structure of scientific revolutions, - Chicago: Chicago University Press Kuhlthau, C.C. (1991): Inside the search process information seeking from the user's perspective. Journal of the American Society for Information Science, (42), Lancaster, F. W. (2003) Indexing and abstracting in theory and practice rrd (3 ed.).. Champaign, Ill.: Graduate School of Library and Information Science, University of Illinois. xix, 451 s. Lykke Nielsen, M. (2001): A framework for work task based thesaurus design. Journal of Documentation, 57(6), Lykke Nielsen, M..(2005): Special libraries and specialized vocabularies in the digital age. In: Encyclopedia of library and information science. (ELIS). New York: Marcel Dekker. 7 s. -8-

9 Mai, J.E. (2004) Analysis in indexing document and domain centered approaches. Processing & Management, 41, Mathes, A. (2004): Folksonomies cooperative classification and communication through shared metadata. [Paper] Computer Mediated Communication LIS590CMC, Graduate School of Library and Information Science, University of Illinois Urbana Champaign. 13 s. Salton, G. (1968): Automatic information organization and retrieval. New York: McGraw-Hill, Sandberg Madsen, J. & Gardner, J. (2004): Det brugervenlige digitale forsknings-bibliotek. Uni-C Schreiber, T. (2004): Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov. Biblioteksarbejde, nr. 70, Soergel, D. (1994): Indexing and retrieval performance the logical evidence. Journal of the American Society for Information Science, 45(8), Talja, S. (2001): Music, culture and the library- an analysis of discourses. Lanham, MD: Scarecow. Taylor, R.S. (1968): Question-negotiation and information seekuing in libraries. Collage and Research Libraries, 29(3), Vakkari, P. (2000): Relevance and contributing information types of searched documents in performance. pp. 2-9 in: Proceedings of the 23 ACM rd Sigir Conference on Research and Development in Information Retrival, Athens, Greece, 2000/Belkin, N.J., Ingwersen, P. & Leong, M.-K. (eds.) New York: ACM Press. Vakkari, P. (2006):Trends in the use of digital libraries by scientists in a case study of FinELib. - In Grove, Andrew, Eds. Proceedings 69th Annual Meeting of the American Society for Information Science and Technology (ASIST) 43, Austin (US). Available: Wang, P. & Soergel, D. (1998): A cognitive model of document use during a research project. Study I, Document selection. - Journal of the American Society for Information Science, 49(2): Wilson, T.D. (1999): Models in information behaviour research. Journal of Documentation, 55(3), Ørom, A. (2003): Knowledge organization in the domain of art studies history, transition and conceptual changes. Knowledge Organization, 30(3/4),

Informationssøgeadfærdens betydning og workshop-metodens anvendelighed ved design af metadatasystemer

Informationssøgeadfærdens betydning og workshop-metodens anvendelighed ved design af metadatasystemer Informationssøgeadfærdens betydning og workshop-metodens anvendelighed ved design af metadatasystemer Af Heidi Friis Thomsen Introduktion Håndteringen af elektroniske dokumenter spiller en stadig større

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Vidensorganisation: Historisk og systematisk overblik

Vidensorganisation: Historisk og systematisk overblik Vidensorganisation: Historisk og systematisk overblik Temadag 10. April 2008 Birger Hjørland Introduktion Borup Larsen (2005) fandt at vidensorganisation er den fjerde hyppigste fagbetegnelse på europæiske

Læs mere

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider Informationssystemer og -søgning (Information systems and search) 10 ECTS Semesterplan forår 2017 Underviser: Bo Skøtt, Adjunkt, Institut for Design og Kommunikation Undervisning: 8 kursusdage 10.15 15.00

Læs mere

6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg

6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg 6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg Modulets titel Projektarbejde Niveau Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Valgfag Sted Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

Sproglige problemstillinger i informationssøgning. Marianne Lykke Nielsen Mln@db.dk Danmarks Biblioteksskole Institut for Informationsstudier

Sproglige problemstillinger i informationssøgning. Marianne Lykke Nielsen Mln@db.dk Danmarks Biblioteksskole Institut for Informationsstudier Sproglige problemstillinger i informationssøgning Mln@db.dk Danmarks Biblioteksskole Institut for Informationsstudier Viden og Dokumenthåndtering med sprogteknologi 2. Agenda Informationssøgningsprocessen

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction.

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Sage Publications. Diskursanalyse for begyndere - Anmeldt af: Kristina Mariager Anderson, ph.d. stud.

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Jan Stage Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg Universitet, Institut for Datalogi jans@cs.aau.dk Oversigt Betydningen af usability-arbejde

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Hverdagsliv i arbejdsliv

Hverdagsliv i arbejdsliv Hverdagsliv i arbejdsliv Informationssøgning som deltagelse og meningsforhandling i praksis Af Camilla Moring Abstrakt Artiklen skitserer en tilgang til informationssøgning i arbejdslivet. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Louise Kamuk Storm, adjunkt, PhD Institut for Idræt og Biomekanik Forskningsenheden for idrætspædagogik og sportspsykologi HVAD BETYDER

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Persuasive designs potentiale i relation til informationsinteraktion og -formidling

Persuasive designs potentiale i relation til informationsinteraktion og -formidling Persuasive designs potentiale i relation til informationsinteraktion og -formidling, ph.d., forskningsleder Informationsinteraktion og informationsarkitektur Danmarks Biblioteksskole Temamøde om Persuasive

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Bibliometri: En biblioteks- og informationsvidenskabelig kompetence

Bibliometri: En biblioteks- og informationsvidenskabelig kompetence Bibliometri: kompetence Af Jesper W. Schneider, Solveig Bach Sandal, og Ditte Schjødt Jensen Interessen for bibliometri er stigende i disse år. Forskningsinstitutionerne bliver i stigende grad opfordret

Læs mere

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 1 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Projektet...2 Del og helhed...2 Pragmatisk afgrænsning...3 Hypotese...3 Metoden interview...4 Relationen mellem iagttager,

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Zoning. Et alternativ til fuldtekstindeksering? Af Anne Luther og Maria Bøtker Schmidt. Abstract

Zoning. Et alternativ til fuldtekstindeksering? Af Anne Luther og Maria Bøtker Schmidt. Abstract Zoning Et alternativ til fuldtekstindeksering? Af Anne Luther og Maria Bøtker Schmidt Abstract Artiklen belyser, hvordan den automatiske indekseringsproces kan forbedres. Den automatiske indekseringsproces

Læs mere

Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov

Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov Af Trine Schreiber Abstract Artiklens formål er at diskutere hvordan diskursanalysen kan anvendes som metode til identificering

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting

Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting Temadag d. 10. april 2008, Danmarks Biblioteksskole, København Ole Bisbjerg Statsbiblioteket Programmet Vidensorganiserende

Læs mere

Opgaver i Social Sciences Citation Index (file 7) - løsningsforslag

Opgaver i Social Sciences Citation Index (file 7) - løsningsforslag 2. semester, årgang 2005 Side 1 af 9 Opgaver i Social Sciences Citation Index (file 7) - løsningsforslag 1. Hvor mange gange er Stephen P. Harters bog Online Information Retrieval fra 1986 blevet citeret?

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Tak for invitationen. Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet. Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet

Tak for invitationen. Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet. Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet Tak for invitationen Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet Video som refleksionsmetode i kvalificeringen af mødet med patienten Agenda Hvorfor video? Hvordan

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Risikostyring i Asset Allocation 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Agenda Faglig profil: Jan Bo Jakobsen Introduktion Paradigmer Asset Allocation & Risikostyring Afslutning 2 Jan Bo Jakobsen, cand.oecon.,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Kultur- og kommunikationsteori

Kultur- og kommunikationsteori 1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Underviser Jens- Erik Mai

Underviser Jens- Erik Mai Efterår 2012 Hold 3 Underviser Navn: Kontor: Email: Tlf.: Jens- Erik Mai IVA A6.07 jem@iva.dk 32341302 Undervisningen Kursus: ECTS: 10 Hold: #3 Mødes: Mandage, 9:30-12:15 Lokale: A4.18 Forelæsning: Fredag

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Mig Rikke Brinkø Civilingeniør, PhD studerende PhD projekt: Sharing space in the

Læs mere

Kommunikation og organisation af viden

Kommunikation og organisation af viden Kommunikation og organisation af viden - et medieteoretisk perspektiv Af Jack Andersen Indledning Denne artikel har, som titlen antyder, til hensigt at belyse kommunikation og vidensorganisation udfra

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Pædagogisk evaluering

Pædagogisk evaluering Pædagogisk evaluering Et psykologisk approach 08.03.08 disposition Hvad er evaluering? Hvordan kan vi arbejde teoretisk med formativ evaluering Empiriske fund Plads til et selvpædagogisk afsæt 1 Hvad er

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL Vibeke Hetmar NNMF5, Vasa 03.12.15 DEN ÅBNE SKOLE Børneteater ZEBU arrangerer workshops hvor en dukkefører demonstrerer hvordan man skaber liv i en hånddukke. http://www.zebu.nu/skole/scenekunst-i-den-aabne-skole/

Læs mere

Hvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag

Hvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag Hvem er vi? Kursus Introduktion Anne Haxthausen ah@imm.dtu.dk Informatics and Mathematical Modelling Technical University of Denmark 100 studerende med forskellig baggrund: software teknologi It og Kom

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Pensum for idræt bacheloråret/ overbygningen. Sommereksamen 2006 1. del (de fag der afsluttes med eksamen i uge12/13)

Pensum for idræt bacheloråret/ overbygningen. Sommereksamen 2006 1. del (de fag der afsluttes med eksamen i uge12/13) Pensum for idræt bacheloråret/ overbygningen Sommereksamen 2006 1. del (de fag der afsluttes med eksamen i uge12/13) Indholdsfortegnelse Idrætspsykologi 2... Humanistisk-samfundsvidenskabelig metode 2...

Læs mere

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser 24. September 2015 Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser!! Thomas Hildebrandt Process and System Models Group IT University of Copenhagen, Denmark!! Grunddata og forretningsprocesser i finansielle

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: juni 15 EUC Vest,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere