Navn (eksaminand): -1-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Navn (eksaminand): -1-"

Transkript

1 Navn (eksaminand): [Uddrag af upubliceret afhandling. Fortrolig, kun til brug for deltagerne i den afsluttende prøve på kurset Ret&Rigtigt, RUC, F09. Må ikke videregives eller publiceres!] 1. Indledning En grundantagelse for denne afhandling er, at vidensorganisation består i at etablere relationer mellem dokumenter og den kontekst, hvori de kan bruges (Soergel 1985). Det er derfor vigtigt, at få viden om hvordan potentielle brugeres deltagelse i et domæne bestemmer deres IR-adfærd og mere specifikt den sproglige/semantiske tilgang til informationssøgning (Hjørland 2002; Mai 2004). Iagtagelser fra vores daglige praksis viser, at brugeren og informationsspecialisten ikke pr. automatik besidder samme forståelse af et domæne og dets spejling/formidling i en vidensorganisation. Her står vi ved barrieren for "det ideelle match" mellem informationsbehovet og den relevante infomation: brugeren kan ikke oversætte sine informationsbehov til relevante forespørgsler til systemet/bibliotekaren, - og omvendt: bibliotakaren kan have vanskeligt ved at skabe den dokument repræsentation der matcher den potentielle efterspørgsel i domænet. Dokumentrepræsentation bliver således den kerneydelse, som vi må satse på skal løse problemet med det "ideelle match". Dokument repræsentation kan hægtes op på en række faktuelle attributter (katalogisering), men det er især i emnerepræsentationen, at vi kan skabe de intellektuelle relationer, der giver merværdi til informationssøgnings-processen. Emnerepræsentation er således det egentlige fokus for denne afhandling, fordi det er i denne disciplin, vi kan lave en kvalitativ bedre informationsformidling end automatiske indekseringsmetoder er i stand til. Alle, der i lighed med afhandlingens forfatter, har erfaring med at skabe dokumentrepræsentation (via emneordsindeksering, klassifikation, kategorisering m.v.), kender vanskeligheden ved at tolke et dokuments potentiale for sin brugergruppe og udtrykke det i givent indekseringssprog. Her er allerede antydet, at dokumentrepræsentationen skal demonstre sin værdi i en ganske kompleks interaktion af brugeradfærd, informationsbehov, relevansbedømmelse og indekseringssprog. Hertil kommer, at en dokumentrepræsentations performance-kvalitet kun vanskeligt lader sig måle på en eksakt skala, da opnået match mellem behov og information kan blive fejl tolket af brugeren. Brugeren har ejerskab på sin relevans-bedømmelse, og vores opgave er at hjælpe brugeren til at træffe de rigtige relevans-bedømmelser. -1-

2 En absolut defintion på "dokumentrepræsentationens best practise" anes ikke i horisonten, men emnets vigtighed byder, at vi til stadighed forsøger at finde svar og afprøve metoder. Det eksisterer tillige gode økonomiske grunde til at undersøge spørgsmålet, idet der investeres rigtig mange ressourcer i at lave dokumentrepræsentation. Samme økonomiske forhold indvirker givetvis på den biblioteksfaglige debat, hvor man aktuelt kan møde tiltag og holdninger, der fravælger emnerepræsentation i det hele taget. Det er et imperativ for dokumentrepræsentation, at den skal kunne tjene mere end en enkelt bruger. Den sigter på at fungere for en gruppe af potentielle brugere i en given bibliotekskontekst; såvel folke-, forsknings- og specialbiblioteker. Forskellige tilgange til domæneanalyse er blevet anbefalet for biblioteks- og informationsvidenskaben, og i denne afhandling vil der blive anvendt en analyse, der indhenter viden om brugerne fra deres egne udsagn (Afs. 4). Afhandlingens bruger undersøgelse er foretaget blandt videnskabeligt personale ved Institut for XY. Undersøgelsen består af 12 fagspecialister, der alle er erfarne forskere. En særlig interesse vil samle sig om at fastslå tilstedeværelse af faglige diskurser indenfor dette videnskabelige domæne. Diskurser er vigtige at identificere, fordi dokument repræsentation netop skal ramme de kollektive infomationsbehov, som de måtte komme til udtryk i brugergruppens forsknings- og uundervisningsaktiviteter. Diskursanalyse referer til den opgave at analysere betydningsbærende praksisser i sociale sammenhænge og behandler et bredt spektrum af sprogligt og ikke-sprogligt materiale som tekster, der giver mening og identitet. Undersøgelsen vil inddrage eksisterende analyser af det videnskabelige fagområde og lade centrale begreber herfra danne baggrund for undersøgelsens konkrete udformning. Foruden de centrale begreber, vil undersøgelsen gerne give svar på spørgsmål vedr. domænets erkendte diversitet, hvorfor der ønskes testning af forskellige forskningsgrupper. En tidligere undersøgelse har demonstreret, hvordan fagets studerende tildeler meget divergeende emneord til deres afsluttende specialer. Kan et eventuelt fravær af fælles indekseringssprog spores videre til domænets forskere/- undervisere,vil det i nogen grad forklare, hvorfor de studerende udviser denne inkonsistens. Det er blevet anbefalet, at vidensorganisation skal fungere som et "semantic road map" (Soergel 1999) til et fagområde/domæne, hvilket tillige fremhæver vidensorganisation som et konceptuelt hjælpe-værktøj. Videnskabelige paradigmer og faglige diskurser er imidlertid under stadig forandring, hvilket gør det påkrævet, at bibliotekarer og informationsspecialister tilsvarende udvikler analyse-værktøjer, der kan indfange eventuelle ændringer. Afhandlingens problemformulering er centreret om besvarelse af spørgsmplet om tilstedeværelse af faglige diskurser og deres konsekvens for vidensorganisation. Undersøgelses-spørgsmålet er er centreret omkring dette: -2-

3 Hvordan identificeres de betydningsbærende diskurser i et fagligt domæne? Hvordan omsættes de identificerede diskurser i vidensorganisation? Her skal efterprøves om en diskursanalyse af konkrete udsagn har potentialet til at udfylde denne rolle som "korttegner" af domænets betydningsbærende strukturer. 2. Case og metode Denne afhandling har sat sig for at identificere faglige diskurser indenfor et videnskabeligt domæne; universitetsfaget X. Det er formålet, at en diskursanalyse ønskes omsat til indekseringspraksis. To undersøgelses-metoder bliver taget i brug: En dokumentarisk analyse af biblioteks- og informationsvidenskabelig forskning og en domæneanalyse af fagets egen forskningspraksis og videnskabsteori samt en empirisk undersøgelse med forskernes egen indeksering. Det er Albrechtsen & Hjørland (1995), der med konsekvens har lanceret det domæneanalytiske paradigme, som udover brugernes informationsbehov ønsker at inddrage analyse af den overordnede kontekst (domain of knowledge), hvori vidensorganisationen skal fungere. "The domain-analytic paradigm in information science (IS) states that the best way to understand information in IS is to study the knowledge-domains of thought og discourse communities, which are parts of society's division of labour." (Albrechtsen & Hjørland 1995, s. 400) Afhandlingen konsulterer den domæneanalytiske tilgang til informationsvidenskab, fordi der sigtes på at opnå viden om en brugergruppes diskursive fællestræk. Den domæneanalytiske tilgang indtager en socio-kognitiv position, hvor individ-fokus er erstattet af interessen for diskurser og grupper i et domæne For domæneanalysen er individer studieobjekter i den udstrækning de er påvirket og inspireret af forskellige paradigmer, epistimologier og teorier. Særligt Hjørland (2002) er eksponent for analyser af videnskabelige domæner (domæne=vidensdomæne), mens andre forskere har udvidet domæne-definitionen til at omfatte alle grupperinger og fællesskaber, hvor deltagere deler samme målsætninger, - Blandt andet udtrykt som: "A gruop of people who share common goals" (Mai 2004, s. 605). Andre har praktiseret domæneanalyser som redskab til systemkonstruktion, - f.eks. til thesaurus-konstruktion (Lykke Nielsen 2001). Det operationelle/professionelle overblik over et videnskabeligt domæne kan opnås ved at undersøge og analysere de "kollektive informations- og vidensstrukturer" (Hjørland, 1993, s. 141) i domænet. I følge Hjørland (1994) drejer det sig om metodologisk kollektivisme, der er optaget af et vidensdomænes organisering af viden, informationsstruktur, bibliometriske forhold, specifikke dokumenttyper og hele erkendelsesmæssige grundlag (paradigmer, epistemologi). -3-

4 Hjørland (2002) uddybes og systematiseres tilgangen via elleve analytiske metoder til at opnå den vigtige viden om domænet. Hjørland foreslår, at man gør en eller flere af disse studier til en del af det vidensorganiserende arbejde: Fig. 1 indrammer det teoretiske framework for den domæne- analytiske tilgang som bragt i forslag af Hjørland (2002) og reformuleret af Hjørland & Lykke Nielsen (2005). 1. Fagspecifikke litteraturvejledninger at producere og evaluere informationsguides (eller "subject gateways"). 2. Faglige/specialiserede klassifikationssystemer og tesauri at producere og evaluere faglige klassifikationssystemer og tesaurusser. 3. Særlige indekseringspraksis i forskellige domæner at kunne indkredse og genfinde information indenfor specielle områder. 4. Imperiske brugerundersøgelser at kunne vurdere information fra imperiske undersøgelser. 5 Bibliometriske undersøgelser at kunne udføre og evaluere bibliometriske domænestudier. 6. Historiske studier at kunne sætte et domænes informationsstrukturer og informationstjenester ind i en historisk sammenhæng. 7. Dokumenttyper og genrer at kunne analysere genrer og dokumenttyper i et kundskabsområde 8. Vidensteoretisk grundlag (paradigmer) at kunne analysere et domæne epistemologisk og kritisk. 9. Sprogstudier (terminologisk, fagsprog og diskurser) at kunne analysere et domænes fagsprog, symbolsystemer og diskurser. 10. Videnskabelig kommunikation (strukturer og institutioner) at kende de centrale aktører, strukturer og institutioner i faglig og videnskabelig kommunikation i et domæne. 11. Domæneanalyser fra andre videnskabsfelter (feks. IT-videnskab og kunstig intelligens) at kende til de metoder og resultater indenfor studier af videnskabelig kognition og vidensrepræsentation indenfor datalogien Fig. 1 - Domæneanalytiske tilgange oversat fra Hjørland (2002), med uddybende formuleringer fra Hjørland & Lykke Nielsen (2005) De elleve tilgange i Fig. 1 danner en ramme for, hvordan domæne indsigten kan indhentes og udgår et inspirationskatalog for relevante domæneanalyser. Hjørland (2002) fremhæver den epistemologiske og kritiske analyse af domænet som uomgængelig for alle domæneanalyser. "All other approaches to domain analysis become superficial if epistemology is neglected." (Hjørland 2002, s. 440) Den praktiske tilrettelæggelse af tilgange og metoder må tilpasses de opgaver, som analysen skal løse og er således afhængig af pågældende domænes specifikke forhold. Det er en teoretisk ramme, der indeholder en udstrakt -4-

5 grad af metodefrihed og som desuden ikke udelukker metoder, der historisk set er blevet anvendt i BDI-sektoren, men som netop er velegnede til identifikation af afgrænsede vidensdomæner. 2.2 Diskursanalyse Den anbefalede analytiske tilgang til et vidensdomæne (Hjørland 2002) har et vidtgående teoretisk og metodisk slægtskab med diskursanalytiske tilgange, således som disse er præsenteret i flere filosofiske og samfundsvidenskabelige sammenhænge. Howarth (2005, s. 21.) har denne definition på diskursanalyse: "Diskursanalyse refererer til den proces at analyserer betydningsbærende praksisser som diskursive former. Det betyder, at diskursanalytikere behandler et bredt spektrum af sprogligt og ikke-sprogligt materiale taler, rapporter, manifester, historiske begivenheder, interviews, politikker, forestillinger, endda organisationer og institutioner som "tekster" eller "skrift" der gør subjekter i stand til at opleve en verden af objekter, ord og praksisser". Howarth's definition af den diskursanalystiske tilgang er rummelig og baserer sig på traditionen fra videnskabsfilosoffen m.m. Michel Foucault, der taler om diskurser som betydningsdannende sociale praksisser. Foucault (1972) er det centrale forskningsbidrag indenfor diskursteori, som er siden blevet modificeret og udvidet af andre teoretikere. En kanoniseret diskursteori findes ikke og en diskursanalytisk tilgange er på samme måde som ved domæneanalysen en forståelsesramme for forskning i primært samfundsvidenskab og humaniora. Diskurs-begrebet udspringer af filosofi vedr. sprogs (f.eks. Wittgenstein's sprogspils-teori) og tegns (semiotik) betydning som meningsskabende systemer. Også i alle senere fortolkninger af diskurs- begrebet er det betydningsdannelsen og den "diskursive kommunikation", der bliver gjort til genstand for diskursanalyser. Schreiber (2004, s. 48) definerer diskurs således: "Diskursanalyse er en analyse af kommunikation med det formål at bestemme den betydningsdannelse, som foregår gennem kommunikationen. I en diskursanalyse er det enkelte individ ikke analyseobjektet, Det er derimod betydningsdannelsen forstået som et kollektivt fænomen." Af citatet (Schreiber 2004) fremgår det, at diskursanalyse i lighed med domæneanalysen repræsenterer en metodologisk kollektivisme. Schreiber (2004, s. 60): "I diskursanalysen afdækker forskeren antagelser, værdier og holdninger på tværs af individernes udsagn." Set i biblioteks-og informationsvidenskablig sammenhæng det relevant at koble diskursanalysen på den domæneanalytiske tilgang, fordi diskuraanalysen tilbyder et vigtigt element af fortolkningsmæssig kvalitet. Diskursanalysen er en kvalitativ metode, der kan fungere som et hjælperedskab for domæneanalyse. Flere BDI-forskere har benyttet sig af diskursanalyse til identifikation af domænespecitik tolkning, - f.eks.talja (2001), Schreiber (2004) og D'Ambrosio (2007). I disse studier bruges diskurstilgangen til at afdække fortolkningsmæssige repertoirer (Talja, Schreiber) eller fortolkningsmæssige -5-

6 strukturer ("repertory grids", D'Ambrosio). Der peges på vigtigheden af at identificere modsætninger i domænet (diskurssammenstød) for at kunne løse informationsopgaver i domænet. Talja ( 2001) præsenterer et diskursanalytisk koncept, der består af tre undersøgelseslinjer (her formuleret ved Schreiber 2004, s. 49): 1. Hvilke vinkler kendetegner brugernes tilgang til et bestemt emne? 2. Hvilke dimensioner organiserer brugernes informationsbehov? 3. Hvilke ord og fraser anvender brugerne? Der er herved fokus på en fortolkende tilgang til domæneanalyse, hvor konteksten ikke er uafhængig, men tværtimod indeholder betydningsdannende processer. Schreiber (2004, s. 51): "En kontekst er f.eks, en diskurs, der dannes, reproduceres eller forandres i kommunikationen. En diskurs er ikke baggrunden eller årsagen til noget andet. En diskurs er et meningssystem, hvor en bestemt forståelse eller bestemt optik på et emne reproduceres eller forandres." En diskursanalyse kan rumme nøglen til forståelse af et domæne. Derved kan diskurs- og domæneanalyse samlet set tilbyde et kvalificeret metodisk grundlag for biblioteks- og informationsvidenskabeligs studier. For at kunne lave proaktiv vidensorganisation og informationsformidling er det nødvendigt med domæneviden, men det er ligeså vigtigt at kunne fortolke domænet for diskursivt indhold og dermed kunne forudsige fremtidige informationsbehov. Domænets diskurser vil afsætte sig direkte i informationssystemet og det er kun en fordel, at det er domænets aktørere, der selv bestemme og beskriver, hvad der er betydningsbærende elementer og relationer i domænet. [Resten af de indledende afsnit er udeladt.] -6-

7 6. Litteratur Anderson, J. D. & Pérez-Carballo, J. (2001a): The nature of indexing how humans and machines analyse messages and texts for retrieval. -. Part I: Research, and the nature of human indexing. Information Processing & Management, 37(2), Anderson, J. D. & Pérez-Carballo, J. (2001b): The nature of indexing how humans and machines analyse messages and texts for retrieval. -. Part II: Machine indexing, and the allocation of human versus machine effort. Information Processing & Management, 37(2), Cabre, M. T. (1999): Terminology theory, methods and applications. Amsterdam: John Benjamins Publishing Company. Allen, B. (1991): Cognitive research in information science. In: Williams, M.E. (ed.): ARIST, 26, - Medford, NJ: Learned Information, s Belew, R. (2000): Finding out about a coginitive perspective on search engine technology and the WWW. Cambridge: Cambridge University Press. Belkin, N.J., Oddy, R.N. & Brooks, H.M. (1982): ASK for information retrieval Part 1, background and theory. Journal of Documentation, 38(2), Borland, P. (2000): Evaluation of intersctive informaion retrieval systems- Åbo: Åbo Akademi University Press. Doctoral dissertation. Buckland, M. (1991): Information and information systems. New York: Praeger, D'Ambrosio, D. M (2007): Conceptualizing metedata via repertory grids exploring a method for the development of domain-specific systems for knowledge organization. Knowledge Organization, 34(1), Dervin, B. (1992): From the mind's eye of the user the sense-making qualitative-quantitative methodology. in: Glazer, J.D. & Powell, R.R. (eds.): Qualitative research in information management - Englewood, CO: Librarie Unlimited, s Ellis, D. (1989): A behavioural approach toinformation retrieval systems design. Journal of Ducumentaqtion, 45(3), Foucault, M. (1972): The archaeology of knowledge. London: Tavistok. Hjørland, B. (1993): Emnerepræsentation og informationssøgning bidrag til en teori på kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg Universitet, Doktordisputats. (Skrifter fran VALFRID; nr. 4). -7-

8 Hjørland, B. (1995): Informationsvidenskabelige grundbegreber. Bd København: Danmarks Biblioteksskole, Hjørland, B. (1996): Infomationsbehov et vanskeligt begreb. Bogens Verden, nr. 4, s. Hjørland, B. (2002): Domain analysis in information science. Eleven approaches traditional as well as innovative. Journal of Documentation, 58(4), Hjørland, B. & Albrechtsen, H. (1995): Toward a new horizon in information science domain-analysis. Journal of the American Society for Information Science, 46(6), Hjørland, B. & Lykke Nielsen, M. (2005): Forord. Dansk Biblioteksforskning, 1(3), s. 3-5 Howarth, D. (2005): Diskurs - en introduktion. Kbh.: Hans Reitzel. 232 s. Informationsordbogen ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. Tilgængelig via: Ingwersen, P. (1992): Information retrieval interaction. London : Taylor Graham, Ingwersen, P. (2001): Users in context. In: Agosti, M., Crestami, F. & Pasi, G.(eds): Lectures on information retrieval. Third European Summer-Scool, ESSIR, Varenna, Italy, Heidelberg: Springer-Verlag. s Ingwersen, P. & Järvelin, K. (2005): The turn integration of information seeking and retrieval in context. Berlin: Springer-Verlag, 448 s. Kuhn, T. S. (1962): The structure of scientific revolutions, - Chicago: Chicago University Press Kuhlthau, C.C. (1991): Inside the search process information seeking from the user's perspective. Journal of the American Society for Information Science, (42), Lancaster, F. W. (2003) Indexing and abstracting in theory and practice rrd (3 ed.).. Champaign, Ill.: Graduate School of Library and Information Science, University of Illinois. xix, 451 s. Lykke Nielsen, M. (2001): A framework for work task based thesaurus design. Journal of Documentation, 57(6), Lykke Nielsen, M..(2005): Special libraries and specialized vocabularies in the digital age. In: Encyclopedia of library and information science. (ELIS). New York: Marcel Dekker. 7 s. -8-

9 Mai, J.E. (2004) Analysis in indexing document and domain centered approaches. Processing & Management, 41, Mathes, A. (2004): Folksonomies cooperative classification and communication through shared metadata. [Paper] Computer Mediated Communication LIS590CMC, Graduate School of Library and Information Science, University of Illinois Urbana Champaign. 13 s. Salton, G. (1968): Automatic information organization and retrieval. New York: McGraw-Hill, Sandberg Madsen, J. & Gardner, J. (2004): Det brugervenlige digitale forsknings-bibliotek. Uni-C Schreiber, T. (2004): Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov. Biblioteksarbejde, nr. 70, Soergel, D. (1994): Indexing and retrieval performance the logical evidence. Journal of the American Society for Information Science, 45(8), Talja, S. (2001): Music, culture and the library- an analysis of discourses. Lanham, MD: Scarecow. Taylor, R.S. (1968): Question-negotiation and information seekuing in libraries. Collage and Research Libraries, 29(3), Vakkari, P. (2000): Relevance and contributing information types of searched documents in performance. pp. 2-9 in: Proceedings of the 23 ACM rd Sigir Conference on Research and Development in Information Retrival, Athens, Greece, 2000/Belkin, N.J., Ingwersen, P. & Leong, M.-K. (eds.) New York: ACM Press. Vakkari, P. (2006):Trends in the use of digital libraries by scientists in a case study of FinELib. - In Grove, Andrew, Eds. Proceedings 69th Annual Meeting of the American Society for Information Science and Technology (ASIST) 43, Austin (US). Available: Wang, P. & Soergel, D. (1998): A cognitive model of document use during a research project. Study I, Document selection. - Journal of the American Society for Information Science, 49(2): Wilson, T.D. (1999): Models in information behaviour research. Journal of Documentation, 55(3), Ørom, A. (2003): Knowledge organization in the domain of art studies history, transition and conceptual changes. Knowledge Organization, 30(3/4),

Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov

Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov Af Trine Schreiber Abstract Artiklens formål er at diskutere hvordan diskursanalysen kan anvendes som metode til identificering

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Undervisning Kursus: Vidensmedier ECTS: 10 Hold: #5 Mødes: T0rsdage, 13:00-16:45 Lokale: C5.24. Indhold

Undervisning Kursus: Vidensmedier ECTS: 10 Hold: #5 Mødes: T0rsdage, 13:00-16:45 Lokale: C5.24. Indhold Københavns Universitet Det Informationsvidenskabelige Akademi Efterår 2014 Hold 5 Underviser Navn: Jens- Erik Mai Kontor: A6.17 Email: bsh146@iva.ku.dk Tlf.: 32586066 Den bedste måde at kontakte mig er

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser 24. September 2015 Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser!! Thomas Hildebrandt Process and System Models Group IT University of Copenhagen, Denmark!! Grunddata og forretningsprocesser i finansielle

Læs mere

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM www.engagingexperience.dk/gymnasiedage.pdf VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM, MA. Ph.D. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Århus Universitet Danmark under pres uddannelse & IT er

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Mig Rikke Brinkø Civilingeniør, PhD studerende PhD projekt: Sharing space in the

Læs mere

FAGSPECIFIKKE KOMMENTARER TIL DET AT KLASSIFICERE

FAGSPECIFIKKE KOMMENTARER TIL DET AT KLASSIFICERE Præhøring af standarder: kommentarer til indlægget Klassifikation - specificering af en forretningsservice for klassifikation v/palle Aagaard fra ITog Telestyrelsen 9. juli 2009 Kære "klassifikations-team"

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

STUDERENDES INFORMATIONSADFÆRD PÅ KVINFOS BIBLIOTEK

STUDERENDES INFORMATIONSADFÆRD PÅ KVINFOS BIBLIOTEK STUDERENDES INFORMATIONSADFÆRD PÅ KVINFOS BIBLIOTEK VIBEKE RAFN DAHM AFGANGSPROJEKT MASTER I BIBLIOTEKS- OG INFORMATIONSVIDENSKAB MARTS 2010 VEJLEDER: PETER INGWERSEN ABSTRACT Dette afgangsprojekt undersøger

Læs mere

INTERESSE. En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd. Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab

INTERESSE. En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd. Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab INTERESSE En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab Skrevet af Camilla Kjeldgaard Andresen, a07cakj Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Indhold Forord 11 Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Michael Cotta-Schønberg Indledning: Er forskningsbibliotekerne i krise?

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Perspektiver på bibliotekernes rolle som lokalsamfundsaktør frirum, mødested og generator af social kapital

Perspektiver på bibliotekernes rolle som lokalsamfundsaktør frirum, mødested og generator af social kapital Perspektiver på bibliotekernes rolle som lokalsamfundsaktør frirum, mødested og generator af social kapital Kristian Nagel Delica, Adjunkt, ENSPAC, RUC kdelica@ruc.dk BIBLIOTEKERNE I KRYDSFELTET MELLEM

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark?

Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark? Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark? Eva Riis Ekstern lektor SDU Hvad sker på universiteterne? Aalborg Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Videnskabsteori F2012. - Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012

Videnskabsteori F2012. - Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012 Videnskabsteori F2012 - Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012 Agenda 1. time: introduktion til kurset 2. time: introduktion til faget: Hvad er videnskabsteori? Agenda for 1. time

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Folksonomier. Brugerstyret indeksering som en del af organisationers informationsarkitektur. Af Charles Seger

Folksonomier. Brugerstyret indeksering som en del af organisationers informationsarkitektur. Af Charles Seger Folksonomier Brugerstyret indeksering som en del af organisationers informationsarkitektur Af Charles Seger Abstract Denne artikel undersøger et nyt fænomen på Internettet, der kaldes folksonomier. Ordet

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Informationsspecialisters informationssøgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger

Informationsspecialisters informationssøgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger Informationsspecialisters informationssøgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger - med udgangspunkt i EBLIP Af Iben Brøndum og Hanne Munch Kristiansen Abstract Hovedformålet med denne artikel

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Brugernes relevansvurderinger: Hvad påvirker dem? - En analyse af relevansbegrebet ud fra Ingwersens og Hjørlands teorier.

Brugernes relevansvurderinger: Hvad påvirker dem? - En analyse af relevansbegrebet ud fra Ingwersens og Hjørlands teorier. Brugernes relevansvurderinger: Hvad påvirker dem? - En analyse af relevansbegrebet ud fra Ingwersens og Hjørlands teorier. Bacheloropgave Studerende: Karina Øgendahl Hold: Hold 2, årgang 07 Vejleder: Mette

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Brugerskabte data i OPACs

Brugerskabte data i OPACs Brugerskabte data i OPACs Kandidatspeciale Danmarks Biblioteksskole Nina Holst og Tove Elisabeth Berg Årgang 2008 Vejleder Haakon Lund Afleveringsdato: 1. februar 2010 37.456 ord, 100 normalsider Abstract

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Virksomhedstaksonomien: et værktøj for praksisfællesskabet

Virksomhedstaksonomien: et værktøj for praksisfællesskabet Virksomhedstaksonomien: et værktøj for praksisfællesskabet Af Line Hoffgaard & Christina Nygaard Svendsen Introduktion Vi lever i dag i et vidensamfund, hvor virksomhederne anser viden for at være den

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015 DIGITAL HUMANIORA CAFE 20. April 2015 CLARIN ERIC Conference 2012 DIGHUMLAB Clarin.dk Stand vedr: Semantisk opmærkning af dansk Bolette S. Pedersen og Sussi Olsen KU-HUM Styregruppen for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I.

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I. Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008 Jens Erik Warfvinge EPJ-konsulent, M.I. Department of Health Informatics De første EDB journaler Diakonissestiftelsens

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

COWI taksonomier. Informationer i sammenhæng - Forretningstaksonomier i praksis Ensight seminar København 19 oktober 2004

COWI taksonomier. Informationer i sammenhæng - Forretningstaksonomier i praksis Ensight seminar København 19 oktober 2004 Informationer i sammenhæng - Forretningstaksonomier i praksis Ensight seminar København 19 oktober 2004 Præsentation: Niels-Jørgen Aagaard, Videnledelseschef COWI Agenda Præsentation, COWI Præsentation,

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Kulturstyrelsens og BL s temadage: Boligsocialt og kulturelt samarbejde Nye muligheder, inspiration og netværk Medborgerhuset Korskær

Læs mere

Informationssøgning set i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv 1

Informationssøgning set i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv 1 Informationssøgning set i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv 1 Af Peter Ingwersen og Kalervo Järvelin Abstract Artiklen demonstrerer Laboratorie-perspektivet på informationssøgning og hvordan

Læs mere

Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC

Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC Laboratoriearbejdets formål Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC Roskilde Universitetscenter Forskningsspørgsmål 1.Hvilke potentielle læringsudbytter findes der for de laboratoriearbejder, der typisk

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006)

Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006) Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006) 0. Indledning 1. Organisering af egne dokumenter a. Skal vi have samlinger på åbne hylder b. Hvis fortsat samlinger

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Analyse af kvalitative data - Workshop 1

Analyse af kvalitative data - Workshop 1 1 Analyse af kvalitative data - Workshop 1 www.eva.dk Kristine Als Velling & Mia Lange, Metodeenheden, Danmarks Evalueringsinstitut. Program for workshop: Intro Den analytiske proces Data management Deskriptiv

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere