En analyse og undersøgelse af folkebibliotekets aktuelle profil; baseret på felt- og casestudier ved tre københavnske folkebiblioteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En analyse og undersøgelse af folkebibliotekets aktuelle profil; baseret på felt- og casestudier ved tre københavnske folkebiblioteker"

Transkript

1 Jon Aslak Plitt Hansen Det Nye Folkebibliotek En analyse og undersøgelse af folkebibliotekets aktuelle profil; baseret på felt- og casestudier ved tre københavnske folkebiblioteker The public library is where place and possibility meet. 1 Stuart Dybek There is a shift in the role of public libraries from passive, recreational reading and research institutions to active development agents 2 1 Stuart Dybek, forfatter og indbygger i Chicago Kilde: 2 Making Cities Stronger: Public Contributions on Local Economic Conditions (2007), s.2 1

2 , Bibliotekar DB & stud.scient.bibl. Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Antal ord: 26,806 Antal normalsider: 71,47 Til Far & Mor Pernille & Rune Clara & Julia 2

3 Abstract My Master s Thesis in Library and Information Science from The Royal School of Library and Information Science (RSLIS), Copenhagen, examines the topic: the profile of the New Public Library, primarily in Denmark. However, in the text I have made a few comparisons to foreign projects which single themselves out in this context. The Danish main title Det Nye Folkebibliotek, translates into English as The New Public Library. My research hypothesis being: the Danish public library has undergone a series of changes, and the changes and developments are ongoing; from being a mere collections of knowledge and materials such as books, to being active, outgoing, far reaching and versatile institutions focusing on the common good of society in a number of ways. Thus my main research question is this: how and by which means do the public libraries act differently now as opposed to earlier? Another relevant question is: which tactics do the public libraries employ in order to keep, and reinforce, their place as necessary cultural institutions in postmodern, postindustrial society today? A time period sometimes called the Internet Age? My empirical research and observations provide evidence that the public library no longer just is an institution for the loaning out of books etc. It has become a public domain focusing on lifting up society, educating the population / the users of the library, while at the same time bringing the users together in social contexts as well as cultural ones. In short, the libraries have taken on new functions and tasks, including some of the social functions earlier managed exclusively at local city halls. In order to study these new tendencies, I have applied two main methods of research: firstly, the case study, for which I have handpicked three public libraries in the metropolitan area of Copenhagen. Libraries which are similar in some ways, yet still have their different traits, although they 3

4 are located within a limited geographical area. These three focus libraries have served as case studies and examples for my empirical research, active observation, and for my other primary research method: the semistructured research interview. My three focus libraries are: Biblioteket, Rentemestervej, Copenhagen Northwest Ørestad Bibliotek, in the Eastern and newest part of the city Blågårdens Bibliotek, in a central part of the city troubled by various social issues At each library I have conducted interviews with senior staff members, and gathered further information by active observation and photography, trying to catch everyday life with my eyes and camera. Part of my theory behind this research, has been the writings of Henrik Jochumsen, Casper Hvenegaard Rasmussen and Dorte Skot-Hansen, amongst others. From the latest book by the three aforementioned Danish scientists, authors and professors at RSLIS, I have found great inspiration and motivation, and what is more, scientific terms which capture some of the most vital tendencies of The New Library. These are: Public Domain, Placemaker and Icon. In this thesis I have done my best to apply these terms, and others, in order to answer my research questions, and thereby make my contribution to unveil why we need the public libraries now, more than ever, and which components, so speak, constitute the profile of the Danish public library of today. Including its new functions, profiles, vision and mission. 4

5 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Problemformulering... 6 Indledning... 7 Teori Metode Et historisk tilbageblik på folkebibliotekets oprindelse Folkebiblioteket og biblioteksrummet under forandring Biblioteket som drivkraft i byudviklingen Biblioteket på Rentemestervej Den gyldne bogstabel (case 1) Ørestad bibliotek the placemaker (case 2) Blågårdens Bibliotek Oasen for de unge på Nørrebro (case 2) Konklusion BILAG Bilag Bilag

6 Problemformulering I de seneste årtier, og særligt indenfor det seneste årti, er der sket en betydelig udvikling, som har moderniseret og udviklet de danske folkebiblioteker. I dette speciale er det min hensigt at undersøge og analysere denne modernisering, forandring og udvikling, og fokusere på spørgsmålet: hvad kendetegner folkebibliotekets aktuelle profil? Herunder: Hvilke nye funktioner og opgaver påtager folkebiblioteket sig nu, i forhold til tidligere? Hvordan berettiger folkebibliotekets sin fortsatte eksistens? De primære metoder jeg har anvendt til indsamling af empiri omkring ovenstående, er casestudiet og det kvalitative semistrukturerede forskningsinterview. Jeg vil fokusere på casestudier af tre københavnske fokusbiblioteker, og disses respektive profiler. Disse tre fokusbiblioteker er: Ørestad Bibliotek i Københavns nyeste bydel på Amager Biblioteket på Rentemestervej i København Nordvest Blågårdens Bibliotek i det centrale København / Nørrebro Dvs. tre biblioteker i hver sin del af hovedstaden, hvert med sin særlige profil. Tre profiler som eksemplificerer og anskueliggør den forandring og udvikling der har fundet sted, og fortsat finder sted ved de danske folkebiblioteker i disse år. Dels med udgangspunkt i nævnte empiriske undersøgelser ved mine fokusbiblioteker (cases), dels med udgangspunkt i teori, vil folkebiblioteket aktuelle profil blive beskrevet, diskuteret og analyseret. 6

7 Indledning Nærværende tekst er mit kandidatspeciale ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) i København. Kandidatspecialet er altid et klimaks for en videregående uddannelse. I dette tilfælde en kulmination af den uddannelse i informationsvidenskab, biblioteksvidenskab og kulturformidling som jeg har fulgt siden september Efter min dimission som bibliotekar DB i januar 2010, havde jeg et særdeles lærerigt år, før jeg startede på kandidatoverbygningen i februar Bl.a. arbejdede jeg i seks måneder i et vikariat som folkebibliotekar, og erhvervede indsigt og viden om de faktiske vilkår og betingelser ved de danske folkebiblioteker, samt informationsspecialistens/bibliotekarens virkelighed i dag. Det erhvervsrelaterede projektmodul som afsluttede min uddannelse til bachelor og bibliotekar DB, omhandlede implementeringen af ledelsesformen LEAN ved et folkebibliotek, og var desuden en lærerig opgave, som skærpede både min erfaring og interesse for netop folkebiblioteket. Med kandidatspecialet er der lagt yderligere to års arbejde i mine akademiske studiers pulje. Ikke mindst mht. forskningsmetode, og det akademiske studie af folkebiblioteket. Ved indledningsvis at nævne disse erfaringer, er det for at redegøre min interesse i netop folkebiblioteket, som i fokus i dette speciale. Et speciale bør afspejle den studerendes interesser, såvel som kompetencer indenfor vedkommendes fagområde. Hertil kommer anvendelsen af videnskabelige forskningsmetoder. Jeg har her valgt det kvalitative forskningsinterview og casestudiet som mine primære forskningsmetoder i denne kontekst. 7

8 Folkebiblioteket er, som allerede nævnt, i fokus i dette speciale. Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen skriver bl.a. følgende om folkebiblioteket i teksten Oplysning i senmoderniteten : Folkebiblioteket er barn af det moderne samfund, der følger i kølvandet på industrialiseringen, urbaniseringen og de folkelige bevægelser. Samtidigt har folkebiblioteket selv bidraget til at understøtte moderne forestillinger om fremskridt, demokrati, myndiggørelse og social mobilitet. 3 Disse ord opsummerer meget præcist en vigtig del af min interesse for netop folkebiblioteket. Folkebiblioteket er, historisk set, en ret ny institution. Men en institution som har været en vigtig drivkraft i den moderne udvikling. Herunder udviklingen af de egentlige demokratier i det 20.århundredes vestlige verden. Nu, i det andet årti af det 21.århundrede, undergår folkebiblioteket en signifikant udvikling og forandring. Nationalt som internationalt. Det er bl.a. denne proces som jeg finder særdeles interessant, og derfor er omdrejningspunktet for denne opgave. 3 Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen: Oplysning i Senmoderniteten (2006) 8

9 1 Kulturværftet, Helsingør. Kilde: Eget foto fra 20/ I det nedenstående kapitel om Metode, vil jeg i flere detaljer gennemgå de forskningsmetoder jeg har valgt at anvende. Indledningsvis, vil jeg blot nævne at casestudiet, helt overordnet, er en forskningsstrategi som anvendes i redegørelse af en specifik hændelse eller fænomen; fx en institution som folkebiblioteket. Jeg har valgt netop casestudiet som metode, da denne netop er meget velegnet til at kaste lys over enkeltstående cases, som så kan tjene som eksempler på overordnede trends indenfor området. I.e. folkebiblioteket og denne kulturinstitutions rolle samt funktion i dagens Danmark. Med andre ord, folkebiblioteket i det senmoderne, postindustrielle vidensamfund og oplevelseskultur. Folkebiblioteket Kulturværftet i Helsingør åbnede sine døre i oktober 2010, er et godt eksempel på de seneste års bestræbelser på at følge den internationale trend: arkitektonisk imponerende og ikoniske biblioteksbyggerier. Den asymmetriske glasskal som dækker dele af det gamle skibsværft. I udlandet er Seattle Public Library, i delstaten Washington, USA, et andet eksempel på dette. En anmelder skrev om sidstnævnte: Diamond-shaped steel and glass skin sketched over muscle, had he spotted it from the sky, Darth Vader could easily have mistaken it for his personal refueling station! Kilde: Hvenegaard Rasmussen et.al. (2011) 9

10 2 Seattle Public Library Kilde: I dette speciales casestudier, er det min hensigt at analysere hvad vi kan lære om det danske folkebiblioteks profil, herunder institutionens plads i vidensamfundet anno Hvilken empiri, samt kvalitative såvel som kvantitative data, kan vi uddrage af vores cases? Casestudiet er ofte et flerdimensioneret nærstudie af én case, i.e. en udvalgt hændelse der som nævnt kan være af forskellig natur. 4 De tre cases som jeg beskæftiger mig med i dette speciale, er tre folkebiblioteker i Københavnsområdet. Jeg har bevidst valgt tre biblioteker indenfor samme geografiske urbane område, men som bestemt både har forskelle og ligheder. Disse tre fokusbiblioteker er: 4 George & Bennett (2005) 10

11 Biblioteket på Rentemestervej, Blågårdens bibliotek samt Københavns nyeste bibliotek i den nyeste bydel: Ørestad Bibliotek. Jeg vil vende tilbage til hvert af disse i de tre separate kapitler i det nedenstående. Mht. interviews, er der her tale om interviews med medarbejdere og ledere ved disse tre fokusbiblioteker / casestudier. Ved brug af denne forskningsmetode opnås en langt dybere indsigt end ved fx spørgeskemaundersøgelser. Mere om dette i kapitlet Metode. Biblioteket har gennemgået en forandring og udvikling i de seneste par årtier: Biblioteket har fået nye funktioner, blevet stillet overfor nye udfordringer, og har, så at sige, fået en ny rolle i samfundet. Folkebibliotekets profil har ændret sig væsentligt siden årtusindskiftet. Her stiller jeg bl.a. spørgsmålet: hvilke strategier og metoder har biblioteket taget i brug for at imødekomme denne opgave. Siden jeg lærte at læse som 6-7 årig, har jeg været en ivrig bruger af folkebiblioteket. Det har uden tvivl påvirket mit valg af studie, mit forløb på IVA. Inklusiv mit valg af fokus for speciale. Når jeg nævner dette, er det ikke af ren nostalgi, men fordi denne tidlige kontakt med biblioteket, ikke bare har skabt en interesse for dette fag, men også har været en vigtig faktor i min tidlige (ud)dannelse. Den moderne uddannelse til bibliotekar DB og cand.scient.bibl samler en række videnskaber på en næsten unik og genial måde ved at videnskaber som sociologi, biblioteksvidenskab, informationsvidenskab, medievidenskab, psykologi, IT, historie, samfundsvidenskab m.fl. sammensmeltes til et helstøbt og alsidigt studie. Undersøgelser foretaget af Danmarks Biblioteksforening og offentliggjort i juli 2011 dokumenterer, at børn og unge som bruger biblioteket fra en tidlig alder, statistisk set oftere får en uddannelse senere i livet. Desuden er de unge brugere jo morgendagens voksne brugere. Børn og biblioteket blev ikke det primære fokus for speciale, men jeg vil understrege 11

12 bibliotekets betydning og positive indflydelse på børn og unge. Dette i sig selv er en meget tungtvejende begrundelse for bibliotekets fortsatte eksistens som fysisk platform for viden. Især i nedenstående kapitel om Blågårdens Bibliotek (som casestudie) vil jeg vende tilbage til forholdet mellem børn, unge og folkebibliotek. En anden faktor som er med til at retfærdiggøre bibliotekets fortsatte eksistens, er det faktum at i dagens Danmark er uddannelse, viden, videndeling, forskning og innovation nogle af de primære ressourcer som vi i Danmark kan tilbyde på det internationale samfunds marked. Åndens, fremfor håndens arbejde, er Danmarks vigtigste ressource. Men det betyder ingenlunde at vi bare kan læne os tilbage og være kloge. Også her får vi kamp til stregen fra udviklingslandene på mange områder. 5 Med hensyn til industri og produktion, kan vi ikke konkurrere med visse andre nationer, idet disse kan tilbyde tilsvarende arbejdskraft med langt lavere omkostninger; her refererer jeg især til at medarbejdere kan og vil arbejde til en langt lavere timeløn end i Danmark. I KIE-modellen innovativ undervisning i videregående uddannelse beskriver Kromann- Andersen og Funch Jensen dette meget præcist: En arbejdstime for en metalarbejder i Marstal koster ca. 240 kroner. I Ungarn Er prisen ca. 24 kroner I lande som Indien, Kina og Vietnam er arbejdskraften endda endnu billigere. 6 Når jeg allerede indledningsvis bringer disse fakta i fokus, er det ikke fordi denne tekst skal fokusere på behovet for nytænkning, men fordi det danske folkebibliotek spiller en vigtig rolle i forbindelse med de nævnte behov for nytænkning, innovation og entreprenørskab - fremover skal disse være en vigtig dansk vare. Om innovation er en vare eller en 5 Kromann-Andersen og Funch Jensen: KIE-modellen - innovativ undervisning i videregående uddannelse (2009), s.8 6 Kromann-Andersen og Funch Jensen: KIE-modellen - innovativ undervisning i videregående uddannelse (2009), s.8 12

13 proces, kan diskuteres, men i denne kontekst vil jeg blot understrege folkebibliotekets centrale rolle som indenfor den videndeling, uddannelse og kreativitet, som er en forudsætning for bl.a. innovation og entreprenørskab. Disse varer er i høj kurs på det globale marked. Således er folkebiblioteket med til at konsolidere den danske økonomi. Alt dette er imidlertid blot ét eksempel på hvordan biblioteker inklusive forskningsbiblioteker - spiller som rollen som katalysator i en samfundsgavnlig kontekst, og er med til at fremme udvikling. Optimalt bør udvikling ske på mange planer og i mange sammenhænge. Denne teksts formål er bl.a. at reflektere over hvordan folkebibliotekerne gør en positiv forskel i forbindelse med flere former for udvikling og nyskabelse. Bibliotekets forandringsproces fra udlånscentral til socialt kulturhus med nye funktioner og opgaver - bibliotekets nye profil, samt behovet for denne udvikling vil blive diskuteret i det nedenstående. Disse vil blive nærmere præsenteret i hvert sit kapitel, og case studiet der som nævnt er én af mine metoder til indsamling af empiri, vil blive beskrevet nærmere i kapitlet Metode. De øvrige forskningsmetoder som jeg har anvendt, vil naturligvis også blive omtalt i kapitlet om metode. I kapitlet Teori vil jeg beskrive den primære del af mit litterære grundlag, samt andre kilder som dokumentarfilm og avis- og tidsskriftartikler. Derudover vil dette kapitel indeholde en forklaring af begreberne Placemaker, Public Domain og Ikon i forbindelse med biblioteker. Disse begreber, som oprindeligt stammer fra Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen og deres nyeste værk; Biblioteket i Byudviklingen fra Sidstnævnte litterære kilde har i øvrigt været en vigtig kilde til viden og inspiration i denne forbindelse. Ikke mindst i forbindelse med diskussionen om folkebiblioteket som drivkraft og social løftestang i udviklingen af byområder, socialt, kulturelt og økonomisk. Biblioteket som 13

14 drivkraft i byudviklingen, er en anden af bibliotekets nyere funktioner som jeg finder særligt interessant i såvel biblioteksvidenskabeligt som kultursociologisk perspektiv. Sidstnævnte har fundet sted i flere år, og folkebibliotekets forandringsproces er naturligvis ikke sket fra den ene dag til den anden. Et andet vigtigt stykke baggrundslitteratur er Folkebiblioteket under forandring af Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen, udgivet 2006, som bl.a. beskriver og analyserer folkebibliotekets forandringsproces som den så ud omkring Der er imidlertid sket en del yderligere forandring i årene frem til Blandt andet er Internettet for alvor slået igennem, og blevet en dybt integreret del af ethvert folkebibliotek. Mange brugere kommer hver dag udelukkende for at anvende Internettet. Jeg har valgt at anvende betegnelsen Den Nye Bølge for de sidste 6-7 års udvikling og forandring ved folkebiblioteket. Man kan kalde det paradoksalt, men da Internettet gjorde sit indtog i slutningen af 1990erne og gradvist øgede sin indflydelse på almindelige menneskers liv, frygtede nogle (ikke mindst folkebibliotekarer) at denne nye kilde til viden og information, ville eliminere folkebibliotekets eksistensgrundlag. Skot-Hansen et.al. beskriver denne midlertidige, forståelige, men i sidste ende ubegrundede frygt: I årene omkring udbredelsen af Internettet, det vil sige fra midten af 1990erne og frem mod årtusindskiftet, herskede der stor usikkerhed om det fysiske biblioteks fremtid. Betød de nye muligheder for at indhente viden og information, at folk ville ophøre med at komme på biblioteket? Sådan er det, alle dommedagsprofetierne til trods, ikke gået. Tværtimod har vi indenfor det seneste årti været vidne til en overraskende stor interesse for det fysiske bibliotek, sådan at man næsten kan tale om en renæssance for det fysiske bibliotek i det 21.århundrede. 7 7 Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen (2011), s.12 14

15 Forfatterne beskriver endvidere at nye spændende og epokegørende biblioteksbyggerier er dukket op i både ind- og udland; Seattle, Amsterdam, Malmö, Hjørring og København. Min interesse for historie vil også komme til udtryk i nedenstående tekst. Jeg har givet diskussionen og analysen omkring folkebiblioteket anno 2012 en bibliotekshistorisk indfaldsvinkel. En korrekt og præcis forståelse af status quo skærpes af et kendskab til, hvordan vi er nået frem til hvor vi er i dag. Derfor indeholder denne tekst også en relativt kort, men præcis redegørelse og analyse af bibliotekets historiske baggrund. Nogle læsere vil måske forbavses over hvor relativt kort folkebibliotekets historie egentlig er; set i et historisk perspektiv er det kort tid siden Boston Public Library (det første egentlige folkebibliotek) åbnede sine døre første gang i Kort sagt, har jeg tilstræbt at skabe en historisk ramme for den primære del af teksten som omhandler biblioteket i dag og Den Nye Bølge. Det er imidlertid min intention at give læseren en dybere og mere nuanceret forståelse af folkebiblioteket i dag, ved at tilføje den samlede tekst et historisk aspekt. Som nævnt falder diskussionen af bibliotekets fortsatte eksistensgrundlag også indenfor denne opgaves problemformulering. Lektor Nan Dahlkild stiller i sin tekst om biblioteksrummet, fra 2006, et spørgsmål som er meget interessant i denne kontekst: [et] grundlæggende og provokerende spørgsmål er, om der i det hele taget i fremtiden vil være behov for et fysisk biblioteksrum eller vil bibliotekernes væsentligste funktioner overgå til digitale og virtuelle rum? Ændringer i biblioteksbrugen er allerede undervejs. 8 8 Dahlkild, Nan (2006), s

16 Disse ændringer som Dahlkild nævner, allerede i 2006, er kommet i form af nye designs af både biblioteksarkitektur og biblioteksrum. Disse vil jeg komme nærmere ind på i hver af tre cases, da disse er en væsentlig del af den forandringsproces som bibliotekerne har gennemgået, og stadig gennemgår. En proces som bl.a. har til formål at sikre og konsolidere folkebibliotekets fortsatte plads som en central, fleksibel og ikke mindst berigende kulturinstitution, for både individet og vidensamfundet som helhed. Et eksempel på hvordan biblioteket fortsat kan være en berigende faktor i samfundet, er når biblioteket bruges som redskab i den sociale og økonomiske udvikling af byområder. Derfor vil jeg i det nedenstående også se på biblioteket som social løftestang. Biblioteket som drivkraft i byudviklingen. At bruge biblioteket på denne måde, er i sig selv ikke nogen ny ide, men tendensen er mere udpræget nu end nogensinde før. En helt uddybende og udtømmende undersøgelse og analyse af de forandringer og udviklinger, som udgør Den Nye Bølge (de seneste 6-7 års udvikling og forandring ved folkebiblioteket) ligger imidlertid udenfor min tidsramme for dette speciale. Derfor har jeg måttet træffe valg undervejs, og har bl.a. valgt at fokusere mere på biblioteksrum, arkitektur og feltarbejde interviews, fotografi, aktiv observation, fremfor et større fokus på betydningen af Internettets ekstremt hurtige udvikling, som også er en del af denne nye bølge af forandring og udvikling, og som på meget kort tid er blevet et helt centralt arbejdsredskab for folkebibliotekaren, og på flere måder blevet en vigtig del af folkebibliotekets services. Desuden har jeg måttet fravælge en uddybende undersøgelse og redegørelse for den historiske proces som ligger bag folkebibliotekets tilblivelse i 1800-tallet, samt folkebibliotekets historie siden hen. Historie er interessant i mange sammenhænge, da status quo indenfor et givent område, som fx folkebiblioteket nationalt og internationalt, har sit 16

17 udgangspunkt i løbende historisk udvikling indenfor dette område. Selvom denne tekst, som nævnt, omfatter et kort historisk kapitel om nogle af faktorer som har ledt frem til folkebibliotekets opståen og udvikling, kunne jeg have valgt at fokusere mere på det historiske aspekt. Ved at vælge de nævnte metoder, har jeg naturligvis fravalgt andre fremgangsmåder. Fx har jeg valgt casestudiet fremfor et større fokus på sammenligning af teoretiske kilder, Desuden har jeg valgt det semistrukturerede interview fremfor mere strukturerede interviews eller fokusgruppeinterviews. Med dette speciale, og de empiriske undersøgelser der ligger til grund for det, anskuer jeg folkebiblioteket fra en ny indfaldsvinkel, og kaster lys over denne kulturinstitutions udviklings- og forandringsproces. Særligt indenfor den tidsperiode jeg har valgt at kalde Den Nye Bølge. Eksemplificeret ved tre casestudier ved tre folkebiblioteker i hovedstadsområdet; tre konkrete eksempler på folkebibliotekets status quo, omkring årsskiftet

18 Teori I dette kapitel vil jeg beskrive den teoretiske baggrund for min undersøgelse. Kilder og teori, samt begreberne: Placemaker Public Domain Ikon 9 Disse strategier er en del af folkebibliotekets indsats for at genskabe sig selv som attraktive og alsidige kulturinstitutioner i såvel bydele, og i byer som helhed. Ovenstående begreber / strategier beskrives af Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen (2011), Biblioteket i Byudviklingen, og jeg har valgt at anvende dem her, da jeg finder dem særdeles passende i redegørelsen for, samt analyse af, hvad der sker nu, og er sket ved biblioteket indenfor de seneste år; en periode jeg har valgt at kalde Den Nye Bølge, som omfatter mange nye og anderledes aspekter og strategier til udvikling og modernisering af folkebiblioteket. Bl.a. med det formål at bringe biblioteket i tættere samspil med det lokale bysamfund. Fx bibliotekets status (blandt øvrige kulturinstitutioner), som placemakers. Etableringen af kunst- og kulturinstitutioner har altid været en del af en attraktiv, levende og udfordrende by. Men Kulturinstitutionerne skal nu medvirke til at styrke bycentre og bydeles konkurrencedygtighed, fungere som kick-startere i udvikling af tidligere industriområder [og] tiltrække beboere til nye områder. 10 Biblioteket i den nye bydel Ørestad er et særligt godt eksempel på sidstnævnte, og både dette bibliotek og Biblioteket på Rentemestervej er 9 Placemaker, Public Domain og Ikon er beskrevet af Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen: Biblioteket i byudviklingen (2011), s.60, 66, 81 og Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen (2011), s.66 18

19 oplagte placemakers. Men dette vil jeg vende tilbage til i flere detaljer i de nedenstående kapitler om de respektive fokusbiblioteker. Placemakers er: kulturelle ankre i mixed-use kvarterer, der skal være levende og attraktive steder at bo, arbejde og besøge (Klosterman, 2009), og de bliver samtidig identitets-markører for bydele og for byer som sådan (Rykwert, 2002). 11 Endvidere skal placemakers tiltrække bestemte segmenter af befolkningen, fx den kreative klasse. Florida s teori om the power of place har været med til at omdanne byer til magneter for kreative og innovative mennesker. 12 Mennesker / indbyggere / brugere, hvis tilstedeværelse, arbejde, innovative idéer, og entreprenørskab, vil virke som en art katalysatorer for bydelen/byen, og starte en positiv cirkel af kreativitet, vækst og velstand; økonomisk, socialt og kulturelt. Et sted, en institution (som fx et moderne folkebibliotek) der kan sætte gang i en sådan proces, er en placemaker. Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen (2011) definerer en placemaker som et sted, fx et bibliotek, som fungerer som, og indgår i strategier til at fremme kulturbaseret byudvikling med hensyn til: Revitalisering Bymæssig variation i mixed-use kvarterer Public Domain og nye performative byrum 13 Der er således en tydelig sammenhæng mellem biblioteket som placemaker, biblioteket som revitaliserende faktor i byudviklingen og 11 Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen (2011), s Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen (2011), s Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen (2011), s.67 19

20 biblioteket som public domain. Som det kreative, performative rum. Som er langt mere end en udlånscentral. Den israelsk-amerikanske arkitekt Moshe Safdi, som har tegnet de nye biblioteker i hhv. Salt Lake City, USA og Vancouver, Canada, beskriver meget præcist hvad det moderne bibliotek bør indeholde: Libraries are cultural storehouses where people interact with the material and with each other. The architecture must celebrate that, and in doing so not only make a wonderful library, but go beyond that and to create a placemaker. 14 Bibliotekerne i Salt Lake City og Vancouver, designet og planlagt af Safdi, har givet de to respektive bydele i de to storbyer et stort opsving, og har således fungeret som placemakers. 15 Det er naturligvis intentionen at det samme skal ske ved nye danske biblioteker som Biblioteket på Rentemestervej nr.76, samt Ørestad Bibliotek. I mit interview med souschef Kirsten Egeboe ved Ørestad Bibliotek, opdagede jeg at det helt nye bibliotek i Ørestad (som åbnede 5.juni 2012 for godt et halvt år siden i skrivende stund), allerede har været med til at skabe en nybyggerånd blandt den nye bydels ca.7000 indbyggere. Som nævnt er der en sammenhæng mellem begreberne placemaker og public domain. Man kan sige at ethvert folkebibliotek er et public domain i den forstand at det er et offentligt sted, men der er imidlertid himmelvid forskel på hvor meget der bliver gjort ud at skabe et behageligt og attraktivt public domain ved folkebiblioteket. Biblioteksrummet kaldes af og til det 3.sted, i.e. ikke hjemme, ikke job, men offentligt tilgængeligt rum, ifølge den amerikanske Ray Oldenburgs definition af det 3.sted. Et 14 Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen (2011), s Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen (2011), s.66 20

21 begreb fra bogen The Great Good Place. Oldenburgs filosofi om the third place : Oldenburg suggests that beer gardens, main streets, pubs, cafes, coffeehouses, post offices, and other "third places" are the heart of a community's social vitality and the foundation of a functioning democracy [Third places] promote social equality by leveling the status of guests in modern suburban societies time is primarily spent in isolated first (home) and second (work) places. In contrast, third places offer a neutral public space for a community to connect and establish bonds. 16 Third places "host the regular, voluntary, informal, and happily anticipated gatherings of individuals beyond the realms of home and work. 17] Oldenburgs begreb er ikke specielt dybt, men det er blevet et meget måske for populært begreb Bogen og begrebet handler ikke umiddelbart om biblioteker, men om steder mellem hjem og arbejde som caféer, kaffehuse, boghandeler, barer, frisørsaloner and other hangouts at the heart of the community. 18 Således kunne man sætte lighedstegn mellem det 3.sted og public domain, men selvom biblioteksrummet er ét eksempel på et tredje sted, har begrebet public domain en særlig betydning i bibliotekets terminologi. Biblioteket fungerer som det konfliktfri rum, det demokratiske frirum, i.e. en neutral zone hvor alle er på lige vilkår, og har lige rettigheder. hvor man kan opholde sig, studere, læse etc. Som enkeltperson, men også som sted for såvel det formelle som uformelle møde. Vi vil komme Dahlkild, Nan: Biblioteket som byrum, i: Danmarks Biblioteker (2007) 21

22 nærmere ind på dette i det nedenstående kapitel om bibliotekets og biblioteksrummets forandring i vidensamfundet. I Danmark er byrummet, herunder vores boligkvarterer ikke opdelt helt på samme måde som i nogen lande, navnlig USA, hvor der ligefrem findes indhegnede byområder til beskyttelse af de rige i områder med stor social ulighed. Men danske byer har dog en social geografi, i.e. mennesker der rent socialt ligner hinanden, har det med at samle sig i bestemte kvarterer. Det socialt og kulturelt mangfoldige og alsidige byrum, som mange sociologer anser for ønskværdigt, er ved at skrumpe ind. Dette beskrives bl.a. af den amerikanske sociolog Robert Putnam, der har skrevet bestselleren Bowling Alone. Titlen er inspirereret af det faktum at flere og flere amerikanere bowler alene. 19 Bowling er ellers en rekreativ aktivitet som bør spilles i fællesskab. I Putnams følgende bog, Better Together, beskriver Putnam imidlertid hvordan sociale relationer kan blive stærkere igen. Bl.a. ved hjælp af folkebiblioteket. 20 Således kommer biblioteket ind i billedet. Biblioteket som det mangfoldige rum for alle: The public domain, som skaber social kapital. Biblioteket lægger rum til den sociale kapital som bygger bro mellem mennesker med forskellig social baggrund, uddannelsesniveau og øvrige tilhørsforhold. Således ligger der en vigtig faktor af ligestilling og demokrati i begrebet public domain. I bibliotekets public domain er alle lige, alle er i biblioteksrummet på de samme betingelser, og alle har de samme muligheder. Således er bibliotekets public domain med til at bringe mennesker sammen, og lærer dem at være better together. 19 Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen (2011), s Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen (2011), s

23 3 The Near North Branch; Chicago Public Libraries (CPL). Kilde: The public library is where place and possibility meet. Stuart Dybek, forfatter og indbygger i Chicago Kilde: The Near North Branch er en filial ved Chicagos folkebiblioteker Chicago Public Libraries (CPL), og ifølge Skot-Hansen, Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen er The Near North Branch bygget i skellet mellem det hvide, velhaverkvarter The Gold Coast, og det overvejende afroamerikanske Cabrini Green. Det er helt bevidst, at dette bibliotek søger at skabe et forbindelsesled mellem de to kvarterer i Chicago. Dele af byen som såvel statistisk, som helt konkret, adskiller sig markant fra hinanden mht. hudfarve, uddannelsesniveau og velstand. Cabrini Green er som nævnt primært beboet af afroamerikanere, og er berygtet for sine sociale problemer og fattigdom, mens navnet The Gold Coast næppe fordrer yderligere forklaring vedrørende velstand i det kvarter, beboet af hvide politisk korrekt kaldet caucasians i USA. Men 23

24 folkebiblioteket The Near North Branch bringer disse to kvarterer sammen ved at fungere som lokalbibliotek for begge. Igen, brobyggende social kapital som resultat af bibliotekets public domain. The Near North Branch er et godt eksempel på det, som de to hollændere, politologen Maarten Hajer og byplanlæggeren Arnold Reijndorp betegner som public domain (2001). Det er de steder i byen hvor mennesker med forskellige baggrunde både opholder sig og mødes Men nutidens public domains skal ikke kun findes på torvet og gaden, der er de klassiske steder Ifølge Hajer og Reijndorp er indkøbscentre og kædebutikker i realiteten nogle af de steder i byen, der fungerer mest public domain, ligesom dele af internettet har en lignende virtuel funktion. 21 Med hensyn til folkebiblioteket som public domain, peger Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen (2011) desuden på det nye, futuristisk udseende folkebibliotek i Seattle; Seattle Public Library (SPL). Seattle Public Library rummer afdelingen The Living Room som et godt eksempel på purpose-built public domain. Mere om biblioteksrummet nedenfor i kapitlet Bibliotekets og biblioteksrummets forandring i vidensamfundet, fra s.42. Jeg vil afrunde dette kapitel med at fremhæve de vigtigste af mine kilder til denne opgave. Heriblandt en del litteratur. For et komplet overblik over disse kilder, henvises til kildefortegnelsen. Folkebiblioteket under forandring og Bibliotekets brugere fra klienter til forandringsagenter (begge 2006) af Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen, samt Biblioteket i Byudviklingen (2011) af Henrik Jochumsen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Dorte Skot- Hansen, har været vigtige kilder om folkebiblioteket, samt om begreberne 21 Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen (2011), s

25 placemaker, public domain og ikon, og den forandringsproces som jeg her kalder Den Nye Bølge. Hertil kommer desuden Hajer og Reijndorps artikel In Search of New Public Domain, samt Folkebiblioteket i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Hertil kommer Jan Gehls Livet mellem husene, Peterson & Kerns artikel om Omnivore taste og antologien af tekster om folkebiblioteket Folkebiblioteket som forvandlingsrum med tekster af bl.a. Jochumsen, Hvenegaard Rasmussen, Claus Secher og Beth Juncker. Desuden vil jeg fremhæve Nan Dahlkilds tekster om biblioteksrummet: Biblioteketsrummet under forandring (2006) fra ovenstående samling af tekster, samt Biblioteket som byrum fra Danmarks Biblioteker, årgang Til det historiske kapitel i denne opgave, har jeg især fundet inspiration og viden i Books A Living History (2011) af Martyn Lyons, og The Story of Libraries af Fred Lerner (2005). Som information og viden om mine metodologiske redskaber, har jeg primært anvendt: Casestudiet i praksis af Knud Ramian (2012), Casestudies and Theory Development in the Social Sciences (2005) af Alexander L. George & Andrew Bennett, samt Svend Brinkmanns & Lene Tanggaards Kvalitative metoder en grundbog fra Kilde:https://www.google.dk/search?q=books+images&hl=da&tbo=u&tbm=isch&source=univ&sa =X&ei=sHXjUPODOIbptQbPt4HICw&sqi=2&ved=0CD4QsAQ&biw=1366&bih=589 25

26 Metode Det er bibliotekarers og informationsspecialisters pligt, løbende at opdatere og revidere viden om kulturinstitutioner (ikke mindst folkebiblioteket), og de formidlingsstrategier som anvendes ved disse. Folkebibliotekerne er unikke offentlige kulturinstitutioner, som i højere og højere grad som det vil blive diskuteret her servicerer en række kulturelle, såvel som sociale behov hos borgerne i samfundet. Folkebibliotekets profil har ændret sig væsentligt i de seneste år. Dette kapitel er en præsentation af de metoder jeg har anvendt i min undersøgelse af folkebibliotekets profil anno Kort sagt, en præsentation af undersøgelsens metodologi, og hvorfor har jeg valgt at anvende metoder som jeg har. Med andre ord en redegørelse og diskussion af de valgte forskningsmetoder. I denne sammenhæng vil der ikke blive gået i detaljer med hensyn til de resultater, da disse beskrives og analyseres i de respektive øvrige kapitler; primært de tre kapitler omhandlende mine casestudier. I.e. de tre fokusbiblioteker som her tjener det formål at eksemplificere tendenser i Den Nye Bølge; den udvikling og forandringsproces, som har fundet sted, og fortsat finder sted ved de danske folkebiblioteker - lige nu. Jeg har benyttet fire primære forskningsmetoder til indhentelse af empiri omkring mine tre cases / fokusbiblioteker: Casestudiet. Dette er det overordnede framework for mine øvrige metoder. Det semi-strukturerede interview. Aktiv observation. En forskningsmetode som også kaldes deltagerundersøgelse. Fotografi. 26

27 Mht. sidstnævnte metode, fotografi, har jeg har brugt et udvalg af egne fotos, taget ved de respektive fokusbiblioteker. Som illustrationer til opgaven, tjener disse dels det formål at gøre mine cases mere levende og vedkommende. Desuden er fotografier dokumentation. Dokumentation for de faktiske forhold ved bibliotekerne, som giver læseren mulighed for selv at danne sig et indtryk af disse. Herunder forskelle og ligheder mht. biblioteksrummenes stemning og look. Muligheden for at dokumentere virkeligheden på denne måde, er en teknologisk landvinding som er væsentlig indenfor mange videnskaber, ikke mindst historiske dokumenter. Men også indenfor de øvrige humanistiske og samfundsvidenskabelige videnskaber. Herunder casestudiet, idet fotografiet fanger det givne fænomen på en måde, der gør det lettere for læseren at danne sig et personligt indtryk af den pågældende case. I forbindelse med casestudiet som metode, er det passende at definere casestudiet. Trods diskussionen af en passende definition, har min research vist at der er konsensus om denne definition: Colin Robson & Robert Yin (2002) definerer casestudiet således: Casestudiet er en strategi til empirisk undersøgelse af ét udvalgt emne, fænomen, hændelse, person etc. i sin naturlige sammenhæng, hvorved der anvendes forskellige datakilder som bevisførelse. 22 Denne definition er både nævnt i Knud Ramians Casestudiet i praksis (2012). Denne bog samt Case Studies and Theory Development in the Social Sciences af George og Bennett (2005), har været mine primære teoretiske kilder vedrørende casestudier. Ramian indleder sin bog med ordene:

28 For nysgerrige mennesker er livet en kæde af casestudier Denne bog handler om, hvad der skal til, for at casestudiet bliver forskning og kan gennemføres på et videnskabeligt grundlag. 23 Ramian har en pointe omkring livet som en kæde af casestudier - for nysgerrige mennesker. Nysgerrighed er sundt, og forskning er en art nysgerrighed, idet man i et forskningsprojekt søger ny viden og/eller indsigt. Casestudiet er en oplagt forskningsstrategi når det drejer sig om praksisorienteret forskning, som har med mennesker at gøre 24. Som i det er tilfældet i denne kontekst. Folkebiblioteker handler først og fremmest om mennesker, hvilket i denne kontekst ikke mindst er vedkommende, idet bibliotekernes fortsatte eksistensgrundlag, først og fremmest er brugernes fortsatte velvilje, brug og positive indstilling til biblioteket som en værdifuld kulturinstitution. Mere om bibliotekernes eksistensgrundlag i det nedenstående. 4 Kilde: https://www.google.dk/search?q=case+studies+and+interviews+images&hl=da&tbo=u&tbm=isch &source=univ&sa=x&ei=9qpbujnkhsvgtqakpyhwaw&ved=0cdeqsaq&biw=1366&bih= Ramian, Knud (2012), s Ramian, Knud (2012), s.11 28

29 Casestudiet har som metode en række karakteristiske træk. Nedenfor har jeg anført disse karakteristika (i kursiv), og derefter tilføjet hvordan disse passer ind i denne opgave og undersøgelses kontekst: En empirisk undersøgelse: Jeg har indsamlet empiri vedrørende tre casestudier. Et udvalgt, nutidigt fænomen i sin naturlige sammenhæng: Folkebiblioteket anno Undersøgt i sin naturlige sammenhæng; i.e. jeg har besøgt de pågældende fokusbiblioteker, og har således vha. ovenstående metoder undersøgt disse i deres naturlige sammenhæng. Forskellige datakilder: Jeg har ikke begrænset mig til ét bibliotek, men tre som rent geografisk befinder sig indenfor hovedstadsområdet. Desuden har jeg kombineret mit feltarbejde med teori, samt en samlet analyse af undersøgelsens overordnede fokusområde. En særlig forskningsstrategi: Som beskrevet i indledningen, i dette og i kapitlet om teori. Forskningsmetoder til indsamling af empiri og dokumentation: Casestudie Semi-struktureret interview Aktiv observation Fotografi 29

30 Casestudiet er således det primære framework for min undersøgelse. Indenfor dette framework har jeg, som nævnt ovenfor, arbejdet med andre metoder. Casestudier anvendes indenfor en lang række områder; fra fysioterapi og pædagogik til statskundskab og byplanlægning 25. Sidstnævnte er især værd at hæfte sig ved i denne kontekst, da dette speciale bl.a. handler om folkebiblioteket som en faktor i byudvikling og økonomi; eller med andre ord, som social løftestang for disse typer udvikling. Afgrænsningen af, hvad der er casen, og hvad der er dens konsekvenser, er et valg, forskeren træffer. Casestudiet er derfor påvirket af forskerens valg. Disse valg bestemmer, hvad man kommer til at se, og hvad man kommer til at overse. 26 Ordet case stammer fra det latinske ord cassus, som betyder tilfælde. Således er casestudiet et studie ét bestemt fænomen, hændelse etc., jævnfør Robsons og Yins ovenstående definition. Valget af casestudiet som indebærer mange muligheder, men også begrænsninger og fravalg. Men som beskrevet, er studiet af tre folkebiblioteket oplagte casestudier. Jeg har valgt at inkorporere det semi-strukturerede forskningsinterview indenfor casestudiets framework. Interviewet er ofte en del af et casestudie, da et interview oftest kan afdække fakta som fx en spørgeskemaundersøgelse ikke kan. Interviewet er altid en langt mere personlig metode, end fx en spørgeskemaundersøgelse. 25 Ramian, Knud (2012), s Ramian, Knud (2012), s.17 30

31 I forbindelse med det semi-strukturerede interview, er det tilladt at afvige fra den forberedte interviewguide, i den grad som det nu passer ind i den pågældende situation. Således er det semi-strukturerede interview ikke bare en mere personlig, men også mere fleksibel og dybdeborende empirisk metode. I gennemførelsen af mine interviews er der dog visse punkter, som jeg har lagt særlig vægt på spørgsmålene omhandlende: Hvordan vil du beskrive dette bibliotekets profil? I det spørgsmål var profil defineret som bestående af: bibliotekets indhold (i.e. tilbud, aktiviteter, materialer) og sammensætning, vision og mål. Biblioteksrummet og formidlingsstrategier? Samarbejde med andre aktører? Opfatter du/i biblioteket som henholdsvis Placemaker, Public Domain og/eller Ikon? Lokalområdets demografi og brugergrupper? Mine tre informanter er medarbejder ved de tre fokusbiblioteker: Kulturchef Jan Lindboe ved Biblioteket på Rentemestervej Souschef Kirsten Egeboe ved Ørestad Bibliotek Bibliotekar Tue Gaston ved Blågårdens Bibliotek Interviewet med Jan Lindboe blev gennemført i forbindelse med min eksamensopgave om Biblioteket, som jeg skrev kandidatmodulet Biblioteket i Byen, Byen i Biblioteket. Dette interview fandt sted 14/ I.e. godt et år før de to øvrige interviews; hhv. 14/ i Ørestad og 11/ ved Blågården. Mit interview med kulturchef Jan 31

32 Lindboe, var imidlertid så informativ, og fulgte en næsten identisk interviewguide. Derfor fandt jeg den genanvendelig her. Interviewet som metode, var et oplagt valg i forbindelse med mit arbejde i felten. Fotografi og aktiv observation (som jeg vender tilbage til nedenfor i dette kapitel), er udmærkede metoder. Men når det gælder konkret information om en case, finder jeg det nødvendigt, og spændende, at interviewe stedets medarbejdere, og gerne ledere. Når jeg ikke interviewede Blågårdens chef eller souschef, er det fordi Tue Gaston som bibliotekar har været involveret i Blågårdens Biblioteks ungerelaterede profil som udgør en væsentlig del af bibliotekets samlede profil. Disse interviews vidste sig en uvurderlig kilde til empiri om mine cases. Brinkmanns og Tanggaards beskriver af det semi-strukturerede interview: I et semi-struktureret interviewprojekt er det en fordel at begynde med hvad-spørgsmål, før man bestemmer sig for, hvordan man konkret vil gå frem i projektet Man kan tematisere hvad-spørgsmålet på flere, ofte sammenhængende måder [man kan] gå på biblioteket og lede efter andre studier om samme eller lignende emne. Man kan også orientere sig i medier og andre steder om, hvad man almindeligvis skriver og tænker om fænomenet. Man bør altså perspektivere emnet bredt. 27 Min interviewguide er vedhæftet som bilag. Ved første øjekast vil denne måske virke en smule overfladisk, men i den anledning er det meget vigtigt at understrege at jeg bevidst har valgt at udarbejde en interviewguide uden for mange dybdegående spørgsmål på papiret. Jeg har gemt disse i min bevidsthed, og med udgangspunkt i de nedskrevne spørgsmål, søgt at styre min informant i retning af de svar jeg ønsker. 27 Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (red., 2010), s.37 32

33 Det semi-strukturerede interview kan, bør og vil, udvikle sig forskelligt alt efter kontekst, omgivelser og informanten. Man kan altid diskutere om man bliver begrænset i sit udsyn ved at have for megen forhåndsviden, da dette risikerer at mindske forskerens neutralitet og objektivitet. Dette er efter vores mening en helt forfejlet antagelse, idet ingen forskningsinterviews er neutrale, men i modsætning til dagligdags samtaler altid bestemt af den ene parts dagsorden (forskerens), der er teoretisk begrundet. Det er sandt, at et åbent sind og en bevidst naivitet (Brinkmann & Tanggaard, 2009) fra interviewforskerens side kan være en frugtbar indstilling, der tillader informanten at udtrykke sig med egne ord 28 Brinkmann og Tanggaards grundbog i kvalitative metoder er et særdeles godt værktøj for forskeren, og ovenstående uddrag beskriver ret præcist hvordan en god baggrundsviden om det overordnede emne er en fordel, og ikke en hindring, hvis blot forskeren er forberedt på at bevare en åbenhed, fleksibilitet og måske først og fremmest den bevidste naivitet, som Brinkmann og Tanggaard nævner ovenfor. Man kan tematisere hvad-spørgsmålet på flere, ofte sammenhængende måder Som hermeneutikken har godtgjort (Gadamer, 2004), kan vi kun forstå verden på baggrund af en forforståelse de bedste interviews laves af interviewere, der har stor viden om [det pågældende emne, eller emner] Skriver Brinkmann et.al. Som nævnt har jeg en baggrund som uddannet bibliotekar, har arbejdet på flere folkebiblioteker osv., og har dermed en 28 Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (red., 2010), s.37 33

34 omfattende forforståelse og en rimelig stor viden om emner, som her er folkebiblioteket og dettes forandrings- og udviklingsproces. Dette er et andet godt argument for interviewet som forskningsmetode i netop dette tilfælde. Da især kandidatoverbygningen til indenfor informationsvidenskab og kulturvidenskab, er forskningsorienteret, har jeg erfaring med både casestudier og interviews. I denne forbindelse har jeg bl.a. erfaret at spørgsmål kan stilles på flere forskellige måder, og har draget den konklusion at det udforskende spørgsmål, som gerne starter med hvad, hvordan, hvorfor osv., ofte giver de mest uddybende svar. Ramian beskriver denne type spørgsmål; det hypotesedannende forskningsspørgsmål: Casestudiet er egnet til hvad, hvordan og hvorfor -spørgsmål, men der er mange måder at spørge hvordan og hvorfor Et casestudies formål kan være at undersøge, hvordan noget hænger sammen, og finde mulige forklaringer. Der er så tale om at formulere udforskende forskningsspørgsmål. De kaldes også for hypotesedannende forskningsspørgsmål. 29 Her finder jeg det vigtigt at hæfte sig ved at der er forskellige måder at spørge hvordan etc. Dette er præcis hvad jeg har tilstræbt i min gennemførelse af alle tre interviews semi-strukturerede interviews. I.e. jeg har ikke nødvendigvis stillet det enkelte spørgsmål med ordet hvordan, men har alligevel søgt information om mine cases på en udforskende måde. En anden type spørgsmål, som jeg også har søgt at inkorporere er de beskrivende spørgsmål; af typen Hvad er? Det kan forekomme at være de letteste spørgsmål, men det er rent faktisk denne type 29 Ramian, Knud (2012), s

35 spørgsmål det beskrivende forskningsspørgsmål som kan bringe den mest dybdegående information og viden frem fra informantens side. Beskrivelser kan ikke undgå at pege på sammenhænge og forklaringer Nye indgående beskrivelser af menneskers faktiske situation kan være forudsætningen for politisk opmærksomhed og dermed for, at en indsats sættes i værk. 30 Der har været både ligheder og forskelle i forbindelse mine tre interviews. Jeg har opnået god indsigt i de individuelle bibliotekers forhold. Deres ligheder, forskelle og unikke features. Afslutningsvis vil jeg nævne min fjerde metode: den aktive observation. En metode der også kaldes deltagerobservation. Ved simpelthen at opholde sig i længere tid ved de tre fokusbiblioteker, har jeg opnået en bedre forståelse og indsigt i brugernes vilkår og meninger om deres lokalbibliotek. Gennem uformel samtale (i modsætning interviewet), har jeg lært en del om hvad både bibliotekets brugere og personale, mener om deres bibliotek. I modsætning til casestudier og interviews, er den aktive observation en mere fri og spontan måde at iagttage sin case. Men metodens værdi bør bestemt ikke underkendes, selvom den kan kræve lidt tålmodighed; ikke alle brugere er lige indstillede på at diskutere biblioteket og dets tilbud. Men mange er, og ved hjælp af denne metode har jeg fået en forståelse for biblioteket som ikke kan indhentes ved et interview med de ansatte. Aktiv observation drejer sig primært om: Hvem er bibliotekets brugere? Hvorfor kommer de på biblioteket? 30 Ramian, Knud (2012), s

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse

Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse Center for Kulturpolitiske Studier 1. juli 2009 Danmarks Biblioteksskole Forskningsprojekt Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse Formål Det er dette forskningsprojekts overordnede

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status Konkrete tiltag og erfaringer fra 2 kommuner + lidt mere Kapitler i fortællingen 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns 2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Shohei og Ryo fra min tennisklub og jeg Gennem en udvekslingsaftale mellem min egen uddannelsesinstitution, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Graduate

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Perspektiver på bibliotekernes rolle som lokalsamfundsaktør frirum, mødested og generator af social kapital

Perspektiver på bibliotekernes rolle som lokalsamfundsaktør frirum, mødested og generator af social kapital Perspektiver på bibliotekernes rolle som lokalsamfundsaktør frirum, mødested og generator af social kapital Kristian Nagel Delica, Adjunkt, ENSPAC, RUC kdelica@ruc.dk BIBLIOTEKERNE I KRYDSFELTET MELLEM

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kvalitetssikring og agile udvikling

Kvalitetssikring og agile udvikling Kvalitetssikring og agile udvikling Gæsteforelæsning for dsoftark-e10 på Århus Universitet Dagsorden Hvem er jeg og hvad er min baggrund i test og agile? Hvad kan I forvente? Agile og scrum Kvalitetssikring

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

MANCHESTER OG LIVERPOOL

MANCHESTER OG LIVERPOOL STUDIETUR FOR ØKONOMI UDVALGET TIL MANCHESTER OG LIVERPOOL 1.-5. OKTOBER 2014 FORMÅL, TEMA, PARALELLER OG FORELØBIGT PROGRAM http://manchestergazette.co.uk/wp-content/uploads/2013/02/city_dusk_landscape.jpg

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Kulturstyrelsens og BL s temadage: Boligsocialt og kulturelt samarbejde Nye muligheder, inspiration og netværk Medborgerhuset Korskær

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Biblioteket i tid og rum 24.10. 2012

Biblioteket i tid og rum 24.10. 2012 Biblioteket i tid og rum 24.10. 2012 Identitet Funktion Fleksibilitet Bæredygtighed Variation Offentligt rum Serendipitet Samling Samling+Udlån Samling+Udlån+Aktiviteter Samling+Udlån+Aktiviteter+ Digitalisering

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere www.fairproces.dk Bo Vestergaard: Foredrag og konsultation med fokus på effektiv ledelse af forandringer PRISVINDENDE PRAKTISK TEORI TIL LEDELSE AF FORANDRINGERteori til involvering af medarbejderne i

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Byg bro mellem siloerne

Byg bro mellem siloerne Oplæg ved LEDERTRÆF 23.9..2014 Københavns kommune Byg bro mellem siloerne Øg kvaliteten Servicer flere Spar penge Bo Vestergaard Konsulenthuset Fair Proces & Professional Partner, Relational Coordination

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner! 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner! 5* i JP Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Netværksmøde for bibliotekschefer 10.4.2015 Halsnæs/Frederiksværk Bibliotek Kristian Nagel Delica, Adjunkt ENSPAC, RUC, kdelica@ruc.dk

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED BIBLIOTEKET SOM MØDESTED. Projektleder og udvikler Lisbeth Overgaard Nielsen Fremtidens mødested Schmidt, hammer & Lassen 28.000 kvadratmeter ambitiøs lokalplan vision: det nye havnerum skal være en attraktiv

Læs mere

Midlertidighed anno 2011

Midlertidighed anno 2011 Midlertidighed anno 2011 Nicolai Carlberg www.hausenberg.dk nc@hausenberg.dk Tlf. 23 29 02 96 Cultural Planning Fleeting architecture Popup city Ildsjæle Urbane indianere Midlertidige aktiviteter Kreative

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere