Nyankomne asylansøgeres helbredsstatus og traumatiseringsgrad sekundærpublikation
|
|
- Kristen Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 120 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/2 11. januar 2010 videnskabelig evaluering af den samlede indsats. Det gælder både i udvælgelsen af de, der skal hjælpes, indsatsens omfang og varighed samt hvilken nødhjælpsmad, der giver de bedste resultater inden for en given økonomisk ramme. KORRESPONDANCE: Kim Fleischer Michaelsen, Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, DK-1958 Frederiksberg C. kfm@life.ku.dk ANTAGET: 15. november 2009 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen LITTERATUR 1. The Sphere Project. Humanitarian charter and minimum standards in disaster response. Geneva: Switzerland, Banatvala N, Zwi Anthony. Public health and humanitarian interventions: developing the evidence base. BMJ 2000;321: WFP. Food and nutrition handbook. Rome: Italy, WHO. Child growth standards and the identification of severe acute malnutrition in infants and children. A joint statement by the World Health Organization and the United Nations Children s Fund, Schweiz: WHO & UNCHR, UNHCR and WFP. Guidelines for selective feeding The management of malnutrition in emergencies. Pages/default.aspx/ (26. oktober 2009). 6. WHO, WFP, UNICEF. Preventing and controlling micronutrient deficiencies in populations affected by an emergency. Joint_Statement_Micronutrients_March_2006.pdf (20 november2009). 7. WHO. Management of severe malnutrition: a manual for health professionals and other senior health workers. Geneva: Switzerland, Collins S, Dent N, Binns P et al. Management of severe acute malnutrition in children. Lancet 2006;368: Manary MJ, Sandige HL. Management of acute moderate and severe childhood malnutrition. BMJ ;337:a Michaelsen KF, Hoppe C, Roos N et al. Choice of foods and ingredients for moderately malnourished children 6 months to 5 years old. Food Nutr Bull 2009;30: Michaelsen KF, Clausen T. Inadequate supplies of potassium and magnesium in relief food -implications and countermeasures. Lancet 1987;I: de Pee S, Bloem MW. Current and potential role of specially formulated foods and food supplements for preventing malnutrition among 6-23 months old and treating moderate malnutrition among 6-59 months old children. Food Nutr Bull 2009 (i trykken). 13. WHO. Preventing and controlling micronutrient deficiencies in people affected by the Asian tsunami. emergencies/tsunami%20may%2005.pdf (20. november 2009). 14. Black RE, Allen LH, Bhutta ZA et al. Maternal and child undernutrition: global and regional exposures and health consequences. Lancet 2008; 371: WHO. Guiding principles for feeding infants and young children during emergencies. Geneva: Switzerland, FAO. Emergency relief and rehabilitation. emergency_relief_and_rehabilitation/post_disaster_needs_assessment_tools/ en/ (1. august 2009). 17. Duffield A, Reid G, Walker D et al. Review of the published literature for the impact and cost-effectiveness of six nutrition related emergency interventions. Report from the Emergency Nutrition Network (ENN) Navarro-Colorado C. A retrospective study of emergency supplementary feeding programs. London: Emergency Nutrition Network and Save the Children-U.K, Nyankomne asylansøgeres helbredsstatus og traumatiseringsgrad sekundærpublikation Læge Tania Nicole Masmas, stud.med. Eva Møller, læge Cæcilie Buhmann, læge Vibeke Bunch, læge Jean Hald Jensen, læge Trine Nørregård Hansen, læge Louise Møller Jørgensen, læge Claes Kjær, læge Maiken Mannstaedt, læge Annemette Oxholm, stud.scient.san.publ. Jutta Skau, læge Lotte Arlø Theilade, læge Lise Worm & overlæge Morten Ekstrøm SEKUNDÆR- PUBLIKATION Amnesty Internationals Danske Lægegruppe, Amnesty International, København RESUME Et ukendt antal af asylansøgere i Danmark har været udsat for tortur i deres hjemland. Amnesty Internationals Danske Lægegruppe undersøgte 142 nyankomne asylansøgere, hvoraf 45% havde været udsat for tortur. Fysiske og psykiske symptomer var 2-3 gange så hyppige blandt torturoverlevere som blandt ikketorturerede asylansøgere. Blandt torturoverleverne opfyldte 63% kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion, hos 58% var der objektive psykiske fund, og 42% havde torturrelaterede ar. Identifikation af torturoverlevere er vigtig for at kunne initiere lægelig behandling og støtte. Antallet af asylansøgere, som ankommer til Danmark, er dalet støt gennem en årrække. Aktuelt ankommer ca asylansøgere årligt til Danmark [1]. En del af disse asylansøgere kan have været udsat for tortur eller anden svær traumatisering i deres hjemland, men det nøjagtige antal kendes ikke. Der er flere undersøgelser, der viser, at traumatiserede asylansøgeres helbredstilstand ved ankomsten er dårlig såvel fysisk som psykisk, og at en lang ventetid i asylcentrene kan have en yderligere negativ effekt [2-8]. På baggrund af denne viden har Amnesty Internationals Danske Lægegruppe gennemført et projekt, hvor nyankomne asylansøgere i Dansk Røde Kors Center Sandholm blev tilbudt en helbredsundersøgelse inden for de første dage efter ankomst til Danmark. Projektets målsætning var at undersøge, hvor mange af de nyankomne asylansøgere, der har været udsat for tortur eller anden traumatisering, at vurdere asylansøgernes generelle helbredstilstand på ankomsttidspunktet ved en lægeundersøgelse, samt at undersøge de helbredsmæssige følger af eventuel tortur. Amnesty Internationals Danske Lægegruppe har 35 års erfaring i at dokumentere tortur. Lægerne har særlig træning i at undersøge torturofre.
2 Ugeskr Læger 172/2 11. januar 2010 VIDENSKAB 121 MATERIALE OG METODER Fra til tilbød Amnesty Internationals Danske Lægegruppe en lægeundersøgelse til nyankomne asylansøgere i Center Sandholm. Center Sandholm er registreringsstedet for nyankomne asylansøgere undtaget uledsagede børn under 18 år. To projektkoordinatorer var ansvarlige for at etablere den første kontakt med asylansøgerne samt for at give den første generelle information om projektet. En informationsskrivelse, der omhandlede projektet, blev så vidt muligt udleveret på asylansøgernes førstesprog. Ved selve lægeundersøgelsen blev informationen uddybet, og der blev indhentet skriftligt samtykke. Alle nyankomne asylansøgere til Center Sandholm blev uanset alder forsøgt inkluderet i projektet. Alle børn under 18 år blev informeret og undersøgt i samvær med forældre. Lægeundersøgelserne fandt sted i Center Sandholms lægelige undersøgelseslokaler med anvendelse af telefontolk fra Dansk Røde Kors Tolkeservice. Lægeundersøgelsen bestod af et struktureret interview, som afdækkede: baggrund, fængsling, tortur og anden traumatisering, helbred før traumatisering, aktuelle fysiske og psykiske symptomer, selvvurderet psykisk helbred, medicin og misbrug samt objektive fysiske og psykiske fund. Den anvendte definition på tortur og retningslinjer for lægeundersøgelsen var baseret på principperne, der er beskrevet i FN s»istanbul Protokol«[9]. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) blev vurderet i henhold til WHO s internationale sygdomsklassifikation ICD-10 [10]. Til vurdering af det selvvurderede psykiske helbred anvendtes WHO s General Health Questionnaire [11, 12]. En score over 15 tyder på psykisk belastning, mens en score over 20 tyder på svær psykisk belastning. Den Videnskabsetiske Komité for Region Hovedstaden havde ingen indvendinger mod gennemførelsen af projektet. Projektet er desuden anmeldt til Datatilsynet. TABEL 1 Oversigt over anvendte torturmetoder blandt torturoverleverne. De angivne værdier er antal (%). Torturmetoder a Kvindelige torturoverlevere (n = 9) Mandlige torturoverlevere (n = 55) Usystematiske slag/spark 7 (78) 51 (93) 58 (91)»Falanga«b 4 (50) 21 (38) 25 (40) Ophængning 2 (25) 17 (31) 19 (30) Eltortur 1 (13) 15 (27) 16 (25) Overbelastning af kroppen 2 (29) 23 (42) 25 (40) Isolation 5 (56) 36 (67) 41 (65) Trusler imod ofret selv eller familie 8 (89) 48 (87) 56 (88) Vidne til tortur imod andre 7 (88) 33 (60) 40 (63) Skinhenrettelse 2 (25) 16 (29) 18 (29) Nedværdigende/ydmygende behandling 8 (89) 48 (87) 56 (88) Seksuel tortur 4 (44) 2 (4) 6 (10) a) Ud over ovennævnte torturmetoder beskrev torturoverleverne at have været udsat for følgende: søvndeprivation, trusler til at underskrive dokumenter, af hvilke det fremgik, at vedkommende havde udført kriminelle handlinger, overværelse af hængning af andre personer, trusler med kniv, om at udskære organer (lever, hjerte), tvungen indtagelse af urin, manglende mad og drikke, udførelse af tvangsarbejde i al slags vejr, placering i hul i jorden, stikken på kroppen med knive og nåle, blinding ved bind for øjnene og skubben ned ad trappe eller ind i mur, brænding på fødder og hænder med flammer, tvang til at se direkte mod solen, anbringelse i iskoldt vand, skæren omkring øjet med trussel om at skære øjet ud, afsnøring af penis, fiksering til bænk med pind mellem benene. b) Torturmetoden»falanga«består i slag på håndfladerne og under fødderne. RESULTATER I henhold til Udlændingeservices opgørelser ankom 720 asylansøgere (bruttoansøgertallet) til Danmark i projektperioden [1]. Amnesty Internationals Danske Lægegruppe fik kontakt til 164 nyankomne asylansøgere i Center Sandholm i projektperioden, heraf ønskede fire asylansøgere ikke at deltage, 18 personer indvilligede i deltagelse men udeblev. Således deltog 142 asylansøgere i projektet. De deltagende asylansøgere kom fra 33 forskellige lande, primært fra Afghanistan, Irak, Iran, Syrien og Tjetjenien. Deres gennemsnitsalder på undersøgelsestidspunktet var 32 år (16-73 år), 29% (n = 41) var kvinder, og 71% (n = 101) var mænd. Af alle undersøgte asylansøgere havde 17% (n= 24) fem års skolegang, 41% (n = 58) havde 5-10 års skolegang, og 42% (n = 60) havde mere end ti års skolegang. 44% (n = 63) var gift, 48% (n = 68) var ugifte, og 7% (n = 10) var fraskilte eller enke/enkemand på undersøgelsestidspunktet. Hos en undersøgt asylansøger var civilstatus uoplyst. Blandt de undersøgte asylansøgere angav 45% (n = 64) at have været udsat for tortur (omtales herefter Sundhedsklinikken i Center Sandholm. (Foto: Claes Kjær).
3 122 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/2 11. januar 2010 TABEL 2 Oversigt over fysiske og psykiske symptomer inden for to uger før lægeundersøgelsen hos de unders øgte asylansøgere. De angivne værdier er antal (%). Ikketorturerede asylansøgere (n = 78) Symptomer Alle (n = 142) Fysiske symptomer Hovedpine 48 (75) 28 (37) 76 (54) Smerter og/eller føleforstyrrelser under fødderne 21 (33) 5 (7) 26 (19) Smerter i ryg og nakke 44 (69) 22 (30) 66 (48) Smerter i bækken og/eller underekstremiteter 31 (48) 19 (25) 50 (36) Smerter i overekstremiteter 26 (41) 15 (20) 41 (30) Tinnitus, høreproblemer eller svimmelhed 26 (41) 16 (21) 42 (30) Mave-tarm-problemer 24 (38) 16 (21) 40 (29) Urinvejsproblemer 11 (17) 7 (9) 18 (13) Seksuelle problemer a 10 (17) 6 (9) 16 (13) Psykiske symptomer b 55 (86) 19 (33) 74 (61) Tilbagevendende genoplevelser af traumerne, påtrængende erindringer, flashbacks, mareridt Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder 53 (84) 15 (27) 68 (57) om traumerne Undgåelse af ting, der minder om traumerne 44 (71) 10 (18) 54 (45) Manglende hukommelse vedrørende dele 22 (35) 1 (2) 23 (19) af traumerne Søvnproblemer 51 (80) 26 (45) 77 (63) Irritabilitet eller vredesudbrud 42 (67) 18 (32) 60 (50) Koncentrationsbesvær 45 (70) 20 (34) 65 (53) Øget vagtsomhed/årvågenhed 48 (76) 13 (23) 61 (51) Tilbøjelighed til sammenfaren 40 (63) 13 (24) 53 (45) a) 13% af asylansøgerne blev ikke adspurgt vedrørende seksuelle problemer, da dette på tidspunktet fandtes at være upassende og påtrængende. b) Svarprocenten vedrørende ovenstående psykiske symptomer var omkring 85. Procenterne er beregnet på baggrund af antal svar på de enkelte spørgsmål. som torturoverlevere), heraf var 14% (n = 9) kvinder og 86% (n = 55) var mænd. Blandt tortur overleverne havde 31% (n = 20) været udsat for tortur det år, de ankom til Danmark, 36% (n = 23) i perioden , 22% (n = 14) før år 2002, mens årstallet for tortur ikke var oplyst hos 11% (n = 7). Hos 81% (n = 49) af torturoverleverne blev det af den undersøgende læge vurderet, at der var overensstemmelse mellem torturhistorien, symptomer og objektive fund. Hos 13% (n = 8) af torturoverleverne blev det vurderet, at der var delvis overensstemmelse og hos 5% (n = 3) af torturoverleverne blev det vurderet, at der ikke var overensstemmelse mellem torturhistorien, symptomer og objektive fund. Af alle undersøgte asylansøgere havde 44% (n = 62) været fængslet/tilbageholdt inden indrejse til Danmark, 59% (n = 83) havde bevidnet krig/borgerkrig, og 68% (n = 97) havde oplevet forfølgelse. Udsættelse for disse traumatiseringer var hyppigere blandt torturoverleverne end blandt de ikketorturerede asylansøgere. Torturmetoder Torturoverleverne havde været udsat for de torturmetoder, der er beskrevet i Tabel 1. Torturoverleverne kom hyppigst fra Afghanistan, Iran, Syrien og Tjetjenien. Kun 1% (n = 1) af asylansøgerne fra Irak havde været udsat for tortur, mens 57% (n = 8) af asylansøgerne fra Afghanistan, 44% (n = 7) af asylansøgerne fra Iran, 78% (n = 14) af asylansøgerne fra Syrien, og 45% (n = 5) af asylansøgerne fra Tjetjenien havde været udsat for tortur. Blandt de syriske torturoverlevere var 12 ud af 14 af kurdisk afstamning. Torturoverlevernes uddannelsesniveauer og civilstatus fordelte sig på samme måde som for resten af den undersøgte gruppe af asylansøgere. Helbred Af alle undersøgte asylansøgere havde 32% (n = 45) før ankomst til Danmark og uden relation til eventuel tortur haft helbredsmæssige problemer, primært i form af sygdomme i ekstremiteter/ryg, hjerte-karsygdomme og mave-tarm-sygdomme. Blandt torturoverleverne havde 38% (n = 24) haft helbredsproblemer, mens tallet var 27% (n = 21) for de asylansøgere, der ikke havde været udsat for tortur. Fordelingen af fysiske og psykiske symptomer ved ankomst til Danmark (dvs. inden for de sidste 14 dage før lægeundersøgelsen) er illustreret i Tabel 2. De fysiske symptomer var cirka dobbelt så hyppigt forekommende blandt torturoverleverne som blandt ikketorturerede asylansøgere, mens de psykiske symp - tomer var cirka 2-3 gange så hyppigt forekommende. Af alle undersøgte asylansøgere opfyldte 34% (n = 48) kriterierne for PTSD, 51% (n = 72) opfyldte ikke kriterierne, mens 15% (n = 22) ikke havde svaret på alle spørgsmål vedrørende psykiske symptomer, og disse kunne således ikke vurderes med hensyn til diagnosen PTSD. Blandt torturoverleverne opfyldte 63% (n = 40) kriterierne for PTSD, mens dette kun var tilfældet for 10% (n = 8) af de ikketorturerede asylansøgere. Selvvurderet psykisk helbredstilstand vurderet ved General Health Questionnaire blev besvaret af 128 af de 142 undersøgte asylansøgere. Gennemsnitsscoren for alle undersøgte asylansøgere var på 17 (spændvidde 3-36). Torturoverleverne havde en gennemsnitsscore på 20 (spændvidde 5-36), mens gruppen af asylansøgere, der ikke havde været udsat for tortur, havde en gennemsnitsscore på 14 (spændvidde 3-28).
4 Ugeskr Læger 172/2 11. januar 2010 VIDENSKAB 123 Af alle de undersøgte asylansøgere var 6% (n = 9) i behandling med psykofarmaka. Blandt tortur overleverne fik 11% (n = 7) psykofarmaka, mod 3% (n = 2) i gruppen af asylansøgere, der ikke havde været udsat for tortur. Af alle undersøgte var 20% (n = 29) i behandling med smertestillende medicin. Blandt torturoverleverne fik 28% (n = 18) smertestillende medicin mod 14% (n = 11) i gruppen af asylansøgere, der ikke havde været udsat for tortur. En person, der havde været udsat for tortur, havde et misbrug af alkohol. Ingen andre af de undersøgte asylansøgere angav at have et misbrug. Ved lægeundersøgelserne af torturoverleverne var der objektive fysiske fund primært i form af hudforandringer (ar), samt bevægeindskrænkninger af ekstremiteter eller ryg, der var forenelige med torturfølger (Tabel 3). Der var et eller flere objektive psykiske fund hos 58% (n = 37) af torturoverleverne sammenlignet med 22% (n = 15) blandt de asylansøgere, der ikke havde været udsat for tortur. Fordelingen af objektive psykiske fund ses i Tabel 4. DISKUSSION I en firemåneders periode i 2007 blev 142 ud af 720 nyankomne asylansøgere til Danmark lægeligt undersøgt af Amnesty International i samarbejde med Dansk Røde Kors. Det var ikke været muligt for Amnesty International at få kontakt med alle de nyankomne asylansøgere, som Udlændingeservice angiver i deres bruttoansøgertal, da de ikke alle kommer igennem Center Sandholm. Enlige kvinder flyttes umiddelbart til Center Fasan, uledsagede børn kommer direkte videre til Center Gribskov, nogle indlogerer sig privat hos familie og venner og henvender sig ikke til Center Sandholm, andre søger hurtigt videre mod andre lande for at søge asyl der, og andre igen har en meget kort opholdstid i Center Sandholm, før de bliver videresendt til andre centre eller beboelser. Desuden indgår familiesammenføringer og erhvervssager i Udlændingeservices statistikker. Kun ganske få nyankomne asylansøgere afslog at deltage eller udeblev fra lægeundersøgelsen. De deltagende asylansøgere kom primært fra lande, hvorfra Danmark hovedsageligt i disse år modtager asylansøgere [1]. De nyankomne asylansøgere i projektet var yngre voksne, primært mænd, havde mellemlang til lang uddannelse, og var ligeligt fordelt mellem gifte og ugifte, hvad angår civilstatus. Fordelingen af ovenstående parametre er i overensstemmelse med fordelingen af disse parametre for nyankomne asylansøgere i Udlændingeservices statistikker, hvilket sandsynliggør, at de 142 inkluderede asylansøgere i dette projekt var repræsentative for TABEL 3 Oversigt over objektive fysiske fund ved lægeundersøgelse af torturoverleverne. De angivne værdier er antal (%) Objektiv fysisk lægeundersøgelse Hud - forandringer forenelige med torturfølger 26 (42) Hoved/ansigt forandringer forenelige med torturfølger 7 (11) Øjne/ører/næse/svælg forandringer forenelige med torturfølger 4 (6) Mund/tandstatus forandringer forenelige med torturfølger 4 (7) Hjerte/lunger patologiske forhold 3 (5) Mave patologiske forhold 7 (11) Ekstremiteter/ryg bevægeindskrænkninger forenelige med torturfølger 15 (24) Ekstremiteter/ryg frakturfølger forenelige med torturfølger 7 (11) Nervesystem forandringer forenelige med torturfølger 5 (8) TABEL 4 Oversigt over objektive psykiske fund ved lægeundersøgelse af alle asylansøgere. De angivne værdier er antal (0%). Objektiv psykisk vurdering Ikketorturerede asylansøgere (n = 78) Alle (n = 142) Angst 17 (27) 3 (4) 20 (14) Depressiv 27 (42) 8 (11) 35 (25) Grådlabil 16 (25) 8 (11) 24 (17) Usamlet/forvirret 5 (8) 0 (0) 5 (4) Forpint 25 (39) 3 (4) 28 (20) Psykotisk 4 (6) 1 (1) 5 (4) nyankomne asylansøgere til Danmark i perioden [1]. På den anden side kan en vis selektion ikke udelukkes, idet for eksempel nyankomne asylansøgere, der indkvarteres privat, kan have flere resurser, både økonomisk og menneskeligt, samt muligvis være mindre traumatiserede end øvrige asylansøgere. Nærværende projekt viser, at cirka halvdelen (45%) af de undersøgte nyankomne asylansøgere havde været udsat for tortur i forskellig grad, og at dette i en tredjedel af tilfældene havde fundet sted inden for det seneste år. Endvidere sås, at det primært var mænd, der tortureredes, og at torturoverleverne hyppigst kom fra Mellemøsten og Tjetjenien. De anvendte torturmetoder er kendte, velbeskrevne metoder fra flere dele af verden. I dette projekt var metoderne domineret af usystematiske slag/spark, isolation, trusler, vidne til tortur af andre og ydmygende behandling [9]. I Norge udgav man i 2007 en rapport, i forbin-
5 124 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/2 11. januar 2010 delse med hvilken 85 relativt nyligt ankomne asylansøgere udfyldte et spørgeskema vedrørende blandt andet traumatisering og psykisk helbred. Heri angav 57,5% at have været udsat for tortur [13]. Tidligere rapporter fra Danmark har også vist relativt høje forekomster af torturoverlevere blandt asylansøgere, men i mere selekterede materialer [14, 15]. I et materiale af asylansøgere fra Mellemøsten fra 1990 erne havde cirka halvdelen af de mandlige asylansøgere været udsat for tortur [15] og 28% blandt forældre med børn [14]. En undersøgelse, der blev publiceret i 1996 på et uselekteret materiale af nyankomne mandlige asylansøgere fra alle lande, viste en lidt lavere hyppighed af torturoverlevere på cirka 20% [16]. Hyppigheden af torturoverlevere blandt de nyankomne asylansøgere i det foreliggende projekt ligger på et højt niveau taget i betragtning af, at dette er en undersøgelse af alle asylansøgere uanset køn eller fødeland. Tilgangen af asylansøgere til Danmark har som nævnt de seneste år været dalende, men andelen af torturoverlevere er altså fortsat høj blandt de undersøgte asylansøgere i dette projekt. Dette må man være opmærksom på i både det politiske, juridiske, sociale og sundhedsfaglige system, der til dagligt arbejder med asylansøgere til Danmark. Helbredstilstanden blandt nyankomne asylansøgere var generelt påvirket, idet der fandtes høj forekomst af både fysiske og især psykiske symptomer blandt alle undersøgte. Torturoverleverne havde en meget højere forekomst af især de psykiske symptomer, inklusive opfyldelse af kriterierne for PTSD og højere score i General Health Questionnaire, men hvad der er lige så bemærkelsesværdigt, er, at også de ikketorturerede asylansøgere ofte havde symptomer. De mange symptomer blandt asylansøgere i Danmark kan således også skyldes andre traumatiserende omstændigheder end tortur, som eksempelvis flugt, krig og adskillelse fra familie, selv om tortur ser ud til at være en af de mest afgørende parametre for dårligt helbred blandt nyankomne asylansøgere. PTSD blev som omtalt diagnosticeret i 34% af alle undersøgte asylansøgere, hvilket tydeliggør, at nyankomne asylansøgere er en specielt sårbar gruppe. Den markante forskel i forekomsten af PTSD mellem torturoverleverne og de ikketorturerede asylansøgere viser, at denne gruppe er en ekstremt udsat gruppe. Undersøgelse og udspørgen til torturhistorien er derfor yderst vigtig, så man bedre kan identificere de asylansøgere, der har et stort behov for professionel psykiatrisk behandling og sociale hjælpeforanstaltninger. Psykiske fund dominerede de objektive fund blandt torturoverleverne. I dette projekt findes overensstemmelse mellem torturhistorierne, symptomer og objektive fysiske og psykiske fund i størstedelen af undersøgelserne. Hos nogle torturerede finder man ingen objektive fund. Dette kan hænge sammen med, at nogle torturformer ikke efterlader synlige følger. Manglende objektive fund udelukker således ikke, at undersøgte kan have været udsat for tortur. Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem lang ventetid på asyl og påvirket heldbredstilstand [5, 7, 17]. Amnesty Internationals Danske Lægegruppe planlægger aktuelt en opfølgende undersøgelse med henblik på at vurdere udviklingen af asylansøgernes helbredstilstand i forbindelse med ophold i Danmark. KORRESPONDANCE: Tania Nicole Masmas, Amnesty Internationals Danske Lægegruppe, Amnesty International, Gammeltorv 8, 5., DK-1457 København K. masmas@dadlnet.dk ANTAGET: 11. oktober 2009 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen TAKSIGELSER: Forfatterne vil gerne takke lægegruppekoordinator Ingrid Westh, Amnesty International, for assistance og inspirerende samarbejde. Projektet blev udført i samarbejde med Dansk Røde Kors. Vi takker Bettina Kaae Bratshaug, Lene Mølholm, Kirsten Schaumburg og Ebbe Munk-Andersen, Dansk Røde Kors, for et glimrende samarbejde. This article is based on a study first reported in Torture 2008;18(2):77-86 and the report Asylansøgere i Danmark en undersøgelse af nyankomne asyl ansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad (Amnesty International, LITTERATUR 1. The Ministry of Refugee, Immigration and Integration Affairs, Denmark Montgomery E, Foldspang A. Seeking asylum in Denmark: refugee children s mental health and exposure to violence. Eur J Public Health 2005;15: Staehr MA, Munk-Andersen E. Suicide and suicidal behavior among asylum seekers in Denmark during the period A retrospective study. Ugeskr Læger 2006;168: Norregaard C. Reactions to torture and persecution. Traumatized refugees in the Danish health service. Ugeskr Læger 2001;163: Hallas P, Hansen AR, Staehr MA et al. Length of stay in asylum centres and mental health in asylum seekers: a retrospective study from Denmark. BMC Public Health 2007;7: Nielsen SS, Norredam M, Christensen KL et al. The mental health of asylumseeking children in Denmark. Ugeskr Læger 2007;169: Laban CJ, Gernaat HB, Komproe IH et al. Impact of a long asylum procedure on the prevalence of psychiatric disorders in Iraqi asylum seekers in The Netherlands. J Nerv Ment Dis 2004;192: Lie B. Knowledge concerning the sequelae of torture. Tidsskr Nor Lægeforen 2001;121: Istanbul Protocol.Manual on the Effective Investigation and Documentation of Torture and Other Cruel Inhuman or Degrading Treatment or Punishment. United Nations The ICD-10 Classification of Mental and Behavioral Disorders. Clinical Descriptions and Diagnostic Guidelines. World Health Organization Goldberg D. The Detection of Psychiatric Illness by Questionnaire: A Teqnique for the Identification and Assessment of Non-Psychiatric Illness. Maudsley Monograph No 21. London: Oxford University Press, Goldberg DP. General Health Questionnaire: Manual of the General Health Questionnaire. Windsor, England: NFER Publishing, Jakobsen M, Sveaass N, Eide Johansen L et al. Psykisk helse i mottak: Utprøving av instrumenter til kartlegging av psykisk helse hos nyankomne asylsøkere. Oslo, Norge: NKVTS og Unipub, Montgomery E. Refugee children from the Middle East. Scand J Soc Med Suppl 1998;54: Montgomery E, Foldspang A. Criterion-related Validity of Screening for Exposure to Torture. Dan Med Bull 1994;41: Kjersem HJ. Migrationsmedicin i Danmark. Copenhagen: Asylafdelingen, Danish Red Cross, Silove D, Sinnerbrink I, Field A et al. Anxiety, depression and PTSD in asylumseekers: assocations with pre-migration trauma and post-migration stressors. Br J Psychiatry 1997;170:351-7.
Asylansøgere i Danmark
Asylansøgere i Danmark En undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad Amnesty Internationals Danske Lægegruppe 2008 I samarbejde med Dansk Røde Kors Asylansøgere i Danmark
Læs mereAsylansøgere i Danmark
Asylansøgere i Danmark En undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad Amnesty Internationals Danske Lægegruppe 2008 I samarbejde med Dansk Røde Kors Asylansøgere i Danmark
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,
Læs mereFlygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereFRIHEDSBERØVEDE ASYLANSØGERE I ELLEBÆK
AMNESTY INTERNATIONALS DANSKE LÆGEGRUPPE Amnesty Internationals Danske Lægegruppe har knap 40 års erfaring med dokumen tation af torturovergreb. I to tidligere undersøgelser af asylansøgere har Lægegruppen
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder
Læs mereBørn I flygtningefamilier
Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem
Læs mereUC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0
UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereForskning som argument
LIDELSE AF PETER BERLINER Psykisk torturs SKADELIGHED Tortur er tortur, uanset form, og har voldsomme konsekvenser for ofrene. Ny psykologisk forskning rammer en pæl igennem den opfattelse, at psykisk
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereBørn I flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Lemvig Rådhus, 8. maj 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereSP1. Flygtningebørn og unge
Side 1 Flygtningebørn og unge SP1 Oplæg Børn og ungeforvaltningen, Tirsdag den 29.november 2016 v/ Maiken Lundgreen Rasmussen,, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Eftermiddagens program Kort om flygtninges baggrund
Læs mereAt leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl
Læs mere> Andre retslige problemer end etnisk danske borgere
Side 1 Fyraftensmøde Faxe Kommune tirsdag d. 6. maj 2014 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Flygtningefamilier og traumer Side 2 Flygtninge i Danmark > Eksilproblematikker
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereVisuelt dialogredskab Helbredsvurdering af nyankomne flygtninge
Visuelt dialogredskab Helbredsvurdering af nyankomne flygtninge BARN Humør Hvordan har du det? Hvordan har du det i Danmark? Er der noget, du er bekymret over? Noget du er ked af? Noget du mangler/savner?
Læs merePTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel
PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge
Læs mereFlygtninge og traumer
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,
Læs mere- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -
Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereFyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier. 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1
Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1 DFH Integration hvem er vi 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte
Læs mereDe traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange
De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange Vidensbazar Traumer og job torsdag d. 31.januar 2008 Mette Blauenfeldt ~ Center for Udsatte Flygtninge Workshop 10.30 11.30 10.30-10.45: Hvem er de
Læs mereOplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereNotat, opfølgning på rapporten "Undtagelsens Karakter" af Michala Clante Bendixen.
Humanitært ophold Notat, opfølgning på rapporten "Undtagelsens Karakter" af Michala Clante Bendixen. Tilladelser givet fra 3. kvartal 2011 til og med 4. kvartal 2013 (2. og 3. kvartal 2013 mangler) Tal
Læs mereFlygtningebørn får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet
Flygtningebørn får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet Amina Barghadouch Ph.d. studerende Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Gode Børneliv for Flygtninge i Danmark Konference, Center for Børneliv
Læs mereMads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge. Nykøbing Falster, 17. november 2016 Modtagelse af udsatte flygtninge
Nykøbing Falster, 17. november 2016 Modtagelse af udsatte flygtninge DFH Integration Den næste time > Krig, vold, flugt flygtningesituationen i verden og i Danmark > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede
Læs mereMonitorering af behandlingseffekt ved RCT-Jylland
Monitorering af behandlingseffekt ved RCT-Jylland Mikkel Auning-Hansen, Psykolog & Sabrina F. Jørgensen, Psykolog Baggrund Hvorfor er mængden af forskning baseret på traumatiserede flygtninge så sparsom,
Læs mereDANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner
DANISH VETERAN CENTRE Viden om veteraner 2 Indholdsfortegnelse Viden om veteraner...5 RESULTATER...6 PTSD-symptomer...6 Positive forandringer - Posttraumatisk vækst...9 Alkohol og hash...10 Indsats nu
Læs mereFlygtningene kommer fra fra hele verden
Nyankomne flygtninge forudsætninger og baggrund Konference: Traumer og overgreb i sårbare familier og hos flygtninge Tirsdag d. 5 september 17 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Læs mereModtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte
Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København - 10. november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Oplæggets pointer Flygtningene
Læs mereSilkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme
Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet
Læs mereOm meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 20. februar 2012 Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 09/05239 Filnavn: NOTAT Sagsbeh.: CKO Om meddelelse
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereForebyggelse i udsatte flygtningefamilier
Forebyggelse i udsatte flygtningefamilier Hvad kigger vi efter? Og ser vi det i travlheden? Integrationstræf 15 7. september 2015 Mads Bentzen Afdelingsleder, Psykosocial afdeling Midtjylland Vores vision
Læs mereNyankomne flygtningefamilier
Nyankomne flygtningefamilier Temaeftermiddag Haderslev og Åbenrå kommuner 18. februar 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Eftermiddagens oplæg > Flygtningesituation
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereNye flygtningefamilier fra Syrien Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.
SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Dagens program Flygtningesituationen i verden
Læs mereMental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup
Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter
Læs merePTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande
Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereFlygtninge med traumer og den frivillige støtte
Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens
Læs mereBørn tager skade af forældres traumer og ventetid på asyl
Børn tager skade af forældres traumer og ventetid på asyl Nye danske studier viser, at flygtningebørn med traumatiserede forældre fungerer psykisk dårligere end andre børn, og at langvarige asylophold
Læs mereSmerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?
Læs mereMads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge
Side 1 Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge Side 2 DFH Integration Side 3 Program 1. Flygtningesituationen i verden og i Danmark 2. Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD 3. Mødet
Læs mereBorgere i plejeboliger. Aarhus Kommune
15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7
Læs mereNår sjælen er gået i stykker
Når sjælen er gået i stykker Psykologi Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe AF Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder for Rehabilitering- og Forskningscentret for torturofre (RCT), udgivet i RCT s årsberetmning
Læs mereForensic Psychiatry in Denmark
Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereAsylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte
Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Rebild Bakker 11. november 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,
Læs mereHealth literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Læs mereArbejdet med udsatte flygtningefamilier
Arbejdet med udsatte flygtningefamilier Landsforeningen for Socialpædagoger den 10.maj 2016 Oplæg v/ Anja Weber Stendal og Marie-Louise Steen, Dansk Flygtningehjælp Eftermiddagens program 17.30 Velkommen
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Bilag 145 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 145 Offentligt NOTAT Dato: 11. maj 2011 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 09/05239 Sagsbeh.: CVK Fil-navn:
Læs mere02-03-2016. Rammesætning. De fire efteruddannelsesdage. 10.00-10.15 Pause. 10.15-10.30 Kort gennemgang af relevant lovgivning. 10.30-11.
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION MODUL OM NYANKOMNE 9.15-10.00 De nyankomne flygtninge 10.00-10.15 Pause 10.15-10.30 Kort gennemgang af relevant lovgivning 10.30-11.00 Case 11.00-12.00 Fra asylfase til kommunal
Læs mereMental Sundhed i Danmark
Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 36 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 36 Offentligt NOTAT Dato: 24. januar 2008 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CVK
Læs mereWHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21
WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereBoligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs mereBørns opvækstvilkår i en familie med traumatiserede forældre
Børns opvækstvilkår i en familie med traumatiserede forældre Om stressbelastninger og lidt om snubletråde i forældresamarbejdet Specialpædagogisk Landskonference Den 28. september 2017 Dagens temaer Flygtning
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereVeje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -
Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden
Læs mereFlygtninge med traumer og den frivillige støtte
Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilligafdelingen Ringsted, 3. maj 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,
Læs mereLang vej fra flygtningebarn til menneske
Lang vej fra flygtningebarn til menneske Langt de fleste flygtningebørn, der kommer til Danmark, har store psykiske problemer efter at have oplevet vold, krig og flugt. Og problemerne risikerer at blive
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereMIND MY MIND TIDLIG PSYKOLOGISK HJÆLP TIL BØRN I SKOLEALDEREN MED ANGST, DEPRESSIVE SYMPTOMER OG ADFÆRDSPROBLEMER
MIND MY MIND TIDLIG PSYKOLOGISK HJÆLP TIL BØRN I SKOLEALDEREN MED ANGST, DEPRESSIVE SYMPTOMER OG ADFÆRDSPROBLEMER PIA JEPPESEN & BIRTHE WIELANDT HOUE RASMUS WOLF TRAP LOUISE BERG PUGGAARD AMANDA SCHULZ
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs mereTidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Tidlig opsporing og intervention Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Faser i udviklingen af psykose Funktionsniveau Tertiær forebyggelse
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereklik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP
PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereSUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Læs mereMåling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation
Læs mereULEDSAGEDE (AFGHANSKE)
ULEDSAGEDE (AFGHANSKE) FLYGTNINGEBØRN Psykologisk forskning og viden om en sårbar gruppe v/ Cand. Psych. Karen-Inge Karstoft, Videnscenter for Psykotraumatologi Uledsagede flygtningebørn Definition: Et
Læs mereBorgere i plejeboliger. Aarhus Kommune
16 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7
Læs mereDanske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer
Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:
Læs mereProgram. Flygtningebørns får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet - fokus på helbredsundersøgelse, vacciner og psykiatrisk behandling
Program 10.00-10.30 10.30-10.50 10.55-11.15 11.20-11.40 11.40-11.50 11.50-12.10 12.10-12.30 12.35-12.55 12.55-13.05 13.05-13.50 13.50-14.10 14.15-14.35 14.40-15.00 15.00-15.20 15.20-15.50 15.50-16.00 Velkomst
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereSP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Læs mere