Årsrapport om institutionssamarbejdets virke og resultater kvartal 2016

Transkript

1 Årsrapport om institutionssamarbejdets virke og resultater kvartal 2016 Indholdsfortegnelse Institutionssamarbejdet: 1. Institutionssamarbejdets formål Institutionssamarbejdets opgaver Institutionssamarbejdets organisering Institutionssamarbejdets fremadrettede arbejde Koordinationsgruppen... 4 Resultater/status: 6. Elever Koordinationsgruppen Virksomhedsevaluering Evaluering uddannelsesinstitutioner Gennemførelse/eksamen Økonomi Konklusion & Afrunding

2 1. Institutionssamarbejdets formål. Institutionssamarbejdet er etableret med det formål at udvikle og udbyde Kombineret Ungdomsuddannelse i Ringkøbing-Skjern Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune og Silkeborg Kommune i henhold til lov nr. 631 af 16. juni 2014 om kombineret ungdomsuddannelse. Institutionssamarbejdet KUURS omhandler udbud af et uddannelsestilbud målrettet unge under 25 år, som har afsluttet 9. eller 10 klasse og ikke gennemført kompetencegivende ungdomsuddannelse og ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, men som samtidigt er motiveret for uddannelse. Samarbejdet bygger på følgende værdier og principper: Eleven i centrum Fleksibilitet og nytænkning Tillid, engagement og handlekraft 2. Institutionssamarbejdets opgaver. Institutionssamarbejdet har i den første periode primært været optaget af følgende opgaver: 1. Sikring af et bredt, lokalt samarbejde om udvikling og udbud af uddannelsen, herunder med de fire kommuners ungdomsuddannelsesvejledninger, de lokale virksomheder, foreninger og øvrige relevante private og offentlige institutioner. 2. Udvikling og drift af KUURS baseret på At skabe en organisationsmodel med udgangspunkt i nærhedsprincip for de unge og et koordineret samarbejde på tværs af udbudsområdet, som sikrer at eleverne kan gøre brug af hele institutionssamarbejdets uddannelsestilbud. En fælles økonomisk model baseret på princip om enkelthed Implementering af fælles kvalitetssikringssystem med afsæt i et princip om kædeansvar, hvori hver partner forventes at påtage sig lige ansvar for at samarbejdet med andre partnere eller leverandører af ydelser grundlæggende lever op til de grundprincipper og den kvalitet, som institutionssamarbejdet har defineret. 3. Udbud af uddannelsestilbud i alle fire kommuner, som er attraktive for målgruppen og er opbygget så de har sammenhæng med det aktuelle behov på det lokale arbejdsmarked. 4. Gennemføre undervisning af eleverne i overensstemmelse med de forløbsplaner, der lægges for eleverne på uddannelsen. 5. Etablering, implementering og sikring af en gennemførelsesstrategi med afsæt i et fælles ansvar i hele institutionssamarbejdet. Målet er at enhver elev i kombineret ungdomsuddannelse, der ønsker at gennemføre uddannelsen sikres mulighed herfor ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde, hvor elevens behov sættes i centrum i et fleksibelt, nytænkende og handlingsorienteret samarbejde mellem institutionerne. Som en del af gennemførelsesstrategien udpeger tovholderskolen efter indstilling fra hjemstedsskolen en kontaktperson for hver elev, som blandt andet har til opgave at koordinere samarbejdet mellem institutionerne om elevens gennemførelse 6. Etablering af fælles ordensregler, fraværsprocedure m.v. 2

3 3. Institutionssamarbejdets organisering. Samarbejdet er organiseret i en organisationsmodel, hvor uddannelsestilbuddet udbydes af en hjemstedsskole og lokale uddannelsesinstitutioner i tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og det lokale erhvervsliv. Organisationens institutioner og udvalg: Tovholderinstitution: Institutionssamarbejdet har valgt Silkeborg Produktionshøjskole som tovholderinstitution. Fire hjemstedsskoler: Produktionsskolen i Herning Kommune ProMidt (Ikast-Brande) Ringkøbing Skjern Produktionsskole Silkeborg Produktionshøjskole Produktionsskolerne i samarbejdet betragtes som hjemstedsskoler, hvortil eleverne tilknyttes fra starten, hvor eleven vil høre hjemme, hvor elevens kontaktperson er ansat, og hvor hovedparten af værkstedsundervisningen i KUU-fagene arbejdslære, erhvervslære og samarbejdslære vil finde sted. Anden undervisning fra andre partnere gennemføres både på hjemstedsskolen og hos den anden uddannelsesinstitution. Øvrige uddannelsesinstitutioner i institutionssamarbejdet: Handelsskolen i Silkeborg, Herning HF & VUC, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, Social & Sundhedsskolen i Herning, Teknisk Skole Silkeborg, Th.Langs HF & VUC, UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Institutionssamarbejdets øvrige partnere fra EUD og VUC byder ind med kompetencegivende undervisning i relevante fag under det enkelte erhvervstema. Afhængigt af, hvad der er hensigtsmæssigt, foregår undervisningen på hjemstedsskolen eller på den anden institution. Institutionssamarbejdets mødeform: Bestående af repræsentanter fra de deltagende institutioner med KUURS uddannelsesleder som sekretær. En repræsentant for UU i de fire kommuner deltager i møder i institutionssamarbejdet uden stemmeret. Institutionssamarbejdet holder 2 årlige møder i henholdsvis april og oktober. 3

4 4. Institutionssamarbejdets fremadrettede arbejde: Der vil være skærpet opmærksomhed omkring optagelsesprocedure, herunder den enkelte elevs kompetencer i forhold til mulighed for at kunne gennemfører den kombinerede ungdomsuddannelse. Fastholdelse og motivation i forhold til den enkelte elev, samt ikke mindst at sikre progression i elevernes uddannelsesforløb. Ovenstående skal sikres via kvalitative og kvantitative evalueringen af uddannelsestilbuddet. Eleverne skal i videst muligt omfang sikres gennemførelse af uddannelse med et positivt resultat, det gennem fokus på det pædagogiske og didaktiske område. Eleverne skal efter endt uddannelse stå med kompetencer der giver dem muligheder på det lokale- og regionale arbejdsmarked eller for yderligere uddannelse. 5. Koordinationsgruppen: Koordinerende kontaktperson fra hjemstedsskolerne og KUURS uddannelsesleder som formand Koordinationsgruppen sikrer sammenhæng, videndeling og inspiration til udvikling på tværs af kommuner med baggrund i arbejdet i de lokale netværk Koordinationsgruppen koordinerer arbejdet med kvalitetssikring og gennemførelsesstrategi og sikrer udførelse af institutionssamarbejdets beslutninger og krav fra Undervisningsministeriet og tovholderskole Koordinationsgruppen suppleres ad hoc med repræsentanter for det lokale og regionale erhvervsliv og repræsentanter for UU og kommunerne. Der afholdes 5-6 møder i koordinationsgruppen årligt, der deltager repræsentanter fra UU i maj mødet, med henblik på koordinering af elevoptag. 4

5 Status Formål: Kombineret ungdomsuddannelse skal bidrage til, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked, og som tillige kan give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Desuden skal uddannelsen bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Formålet med status er at give en evaluering på om KUURS bidrager til, at de unge får de kompetencer der kræves for at kunne gennemfører en kombineret ungdomsuddannelse. De tilvejebragte informationer som er angivet i statusoversigten, skal danne grundlag for arbejdet med strategi- og handleplaner, som finder sted i maj/juni. Indhold: Status skal beskrive de væsentligste aktiviteter og resultater i KUURS i det forudgående halve år i forhold til kvalitetssikringen. Status og udviklingstendenser i KUURS 6. Elever KUURS-termometer Rød Gul Grøn Elevoptag Elevers startforudsætninger Afsluttede elever Fravær (2015) (2016) Elevtrivselsundersøgelse 5

6 Elevoptag: 2015 (1 optag): 51 pladser til fordeling, alle 51 pladser blev besat. (Pladserne blev fordelt blandt hjemstedsskoler efter aftalte normering) 2016 (2 optag): 101 plads til fordeling, i januar blev der optaget 33 elever 15 elever er optaget i Ikast Brande (Ikast-Brande har fyldt sin kvote på 15 elever for 2016) 8 elever er optaget i Herning (Herning har restkvote på 24 elever til optag i august) 6 elever er optaget i Silkeborg (Silkeborg har restkvote på 27 elever til optag i august) 5 elever er optaget i Ringkøbing-Skjern (Ringkøbing-Skjern har restkvote på 16 elever til optag i august) For at kunne bedre optagelsesmulighederne på KUURS har Herning i 2016 udvidet med erhvervstemaet turisme, Kultur og Fritid. Silkeborg har valgt at der august 2016 vil være optag på begge erhvervstemaer, Byg og Bolig samt Turisme, Kultur og Fritid. I henhold til samarbejdsaftale med UU skal indstilling til den kombinerede ungdomsuddannelse ske inden den 1. maj 2016, med henblik på optag i august. Primo maj måned mødes koordinationsudvalget for KUURS med repræsentanter for UU i de fire kommuner for at fordele eventuelt overskydende pladser til elever. Elevers startforudsætninger: 2015 optaget: 39% af eleverne har min. 02 i både dansk og matematik fra enten 9. eller 10. klasse 18% af eleverne har min. 02 i dansk fra enten 9. eller 10. klasse, men ikke i matematik 2% af eleverne har min. 02 i matematik fra enten 9. eller 10. klasse, men ikke i dansk 35% af eleverne har hverken 02 i dansk og matematik fra enten 9. eller 10. klasse 6% af eleverne er der ikke data på i forhold til skolekundskaber! 49% af eleverne har modtaget specialundervisning Karakteristika vedrørende elevgruppen: Dårlige almene skolekundskaber, herunder ordblindhed. Familiemæssige og sociale udfordringer. Psykiske problemstillinger, angst, ADHD, social fobi m.fl. Manglende selvværd/selvtillid. Den optagne gruppe af elever har båret præg af, at der kun var et optag i Manglende kendskab til uddannelsen, ingen mulighed for fremvisning af eksisterende elevhold og uddannelsessted m.v. 6

7 2016 optaget: 36% af eleverne har min. 02 i både dansk og matematik fra enten 9. eller 10. klasse 27% af eleverne har min. 02 i dansk fra enten 9. eller 10. klasse, men ikke i matematik 21% af eleverne har min. 02 i matematik fra enten 9. eller 10. klasse, men ikke i dansk 15% af eleverne har hverken 02 i dansk og matematik fra enten 9. eller 10. klasse 36% af eleverne har modtaget specialundervisning Elevgruppen vurderes at være bedre i forhold til første optag, hvilket formentligt skyldes flere faktorer. - Der er optag til uddannelsen igen i august 2016, hvorfor man ikke har været presset til at tage elever ind, hvor man har vurderet at risikoen for frafald fra uddannelsen har været forholdsvis stor. - Endvidere har man ud fra 1 holdstart kunne evaluere og tilpasse målgruppen til KUU en. - UU, Jobcentrer og hjemstedsskoler er blevet mere klar på målgruppen. Karakteristika vedrørende elevgruppen er fortsat de samme som ved optag i 2015: Dårlige almene skolekundskaber, herunder ordblindhed samt manglende selvværd/selvtillid er identiske med 2015 optaget. Problemstillinger der forekommer på baggrund af familiemæssige, sociale og psykiske udfordringer, vurderes at være af et mindre omfang blandt de berørte elever, end ved første elevoptag. Afsluttede elever: Ikast-Brande 1 af 13 1 af 15 Herning 6 af 13 1 af 8 Ringkøbing-Skjern 8 af 12 0 af 5 Silkeborg 0 af 14 0 af 5 7

8 Afslutningsoversigt: Hjemstedsskole Afslutningsdato Afslutningsårsag Ringkøbing-Skjern Fortrudt uddannelsesvalg Ringkøbing-Skjern Orlov Ringkøbing-Skjern Fortrudt uddannelsesvalg Ringkøbing-Skjern / Orlov / Afbrudt uddannelse Ringkøbing-Skjern Flyttet til anden kommune Herning Fået arbejde Ikast-Brande Fravær Ringkøbing-Skjern Starter på Sosu-uddannelse Herning start Sygeorlov - startet igen Herning Udmeldt Ringkøbing-Skjern Starter anden uddannelse Herning Fravær Herning Fravær Herning Orlov militær Ringkøbing-Skjern Starter på VUC Ringkøbing-Skjern Startet på OBU Ikast-Brande Fortrudt uddannelsesvalg Herning Orlov 8

9 Fravær: Antal elever Fraværsprocent 21 elever = (30,0% ) 0-5% 12 elever = (17,1%) 6-10% 11 elever = (15,7%) 11-15% 11 elever = (15,7%) 16-20% 6 elever = (8,5%) 21-25% 3 elever = (4,3%) 26-30% 0 elever = (0%) 31-35% 2 elever = (2,9%) 36-40% 2 elever = (2,9%) 41-45% 2 elever = (2,9%) 46-50% 0 elever = (0%) % Elevtrivselsundersøgelse (december 2015): Godt/meget godt Både/og Dårligt/meget dårligt Ved ikke Hvordan vurderer du KUU som helhed? Hvad er dit udbytte af KUU som helhed? 64% 33% 0% 3% 58% 34% 3% 5% Hvad synes du om undervisningen i dansk? Hvad synes du om den praktiske undervisning på værkstederne, i køkkenet eller lign.? Hvad syntes du om den øvrige undervisning i KUU-fagene 54% 28% 5% 3% 59% 23% 15% 3% 56% 21% 10% 13% (arbejdspladslære, erhvervslære og samarbejdslære)? 9

10 Hvad synes du om at lave portfolio? 49% 33% 18% Hvordan er samarbejdet med din kontaktlærer? 89% 11% 0% Hvordan var det at være i erhvervstræning? 72% 18% 5% 5% (87% af eleverne har været i erhvervstræning) Lærerne gør undervisningen spændende? Lærerne forklarer tingene så jeg kan forstå dem? Lærerne giver tilbagemelding på min indsats? 49% 41% 10% 0% 77% 18% 5% 0% 59% 31% 10% 0% Hvordan er kammeratskabet? 82% 15% 3% 0% Hvordan er sammenholdet i klassen? 82% 15% 3% 0% Hvordan er stemningen på skolen? 77% 23% 0% 0% Hvordan er din egen indsats i undervisningen? 71% 24% 5% Hvordan er din lyst til at lære nyt? 82% 18% 0% Har du inden for de sidste 30 dage overvejet at stoppe på KUU? - 28% af eleverne har overvejet dette. Vil du anbefale andre unge at tage en KUU? - 64% af eleverne vil anbefale KUU en til andre unge. 10

11 7. Koordinationsgruppen KUURS-termometer Rød Gul Grøn Undervisningsevaluering KUU fag Uddannelsesevaluering Vidensdeling/ Kollegial sparring Portfolio Kontaktlærerrollen Undervisningsevaluering, KUU fag Alle hjemstedsskoler arbejder med KUU-fagene, men er pt. forskellige steder i processen omkring dette. Nogle hjemstedsskoler har tidligt i uddannelse valgt at arbejde med KUU-fagene, ud fra en teoretisk tilgang. 1 hjemstedsskole har i 1 semester vægtet holddannelsen og har ladet værkstedsforløbene være indgangsvinkel til KUU-fagene, i 2 semester sættes der så fokus på arbejdet med KUU-fagene ud fra en praktisk/teoretisk tilgang. Det er således for tidligt i uddannelsesforløbet at lave en entydig status på, hvordan arbejdet med KUUfagene er for det samlede KUURS, da tilgangen til KUU-fagene har været planlagt forskelligt. Uddannelsesevaluering Alle i Koordinationsgruppen oplever stort udbytte af, at evaluere på uddannelsen i et fælles fora. Samtidigt er der i koordinationsgruppen mulighed for, at videreudvikle uddannelsen, med baggrund i best pratice og fælles kompetencemål. Vidensdeling/kollegial sparring Vidensdeling og kollegial sparring er nøgleordene i koordinationsgruppen, der er opbygget et internt netværk som der trækkes på. Alle i koordinationsgruppen er på kommunikationsplatformen kuu.groupcare.dk, hvor der placeres fælles dokumenter og retningslinjer. Alle i koordinationsgruppen drager fordel af at kunne ringe til en kollega, der har kendskab til de udfordringer der er forbundet med at være i en proces med at udvikle en ny uddannelse. Portfolio Der arbejdes med 2 forskellige systemer, 3 skoler har valgt at arbejde med googledrev og 1 skole har valgt at arbejde med Linoit. Elevernes arbejde med portfolio er udfordrende men alle er i gang og der afsættes tid af til dette på alle hjemstedsskoler. I Koordinationsgruppen arbejdes der pt. med udforingerne omkring back-up af data, samt spørgsmål omkring eksamination i portfolio. 11

12 Kontaktlærerrollen Arbejdet med at afgrænse rollen som kontaktlærer/kontaktperson, er en udfordring i forhold til snitflader med samarbejdspartere. Det kommer sig til udtryk ved manglende rutiner på området, mange nye samarbejdspartere, kort sagt nye opgaver og sagsgange i alle henseender. Eks: Hvor langt skal en kontaktlærer bevæge sig i mentorrollen, før der skal tages over fra kommunen i forhold til bostøtte eller egentlig mentor via lov om aktiv beskæftigelsespolitik? 8. Virksomhedsevalueringer KUURS-termometer Rød Gul Grøn Etablering erhvervstræningspladser Gennemført erhvervstræning Elevens udbytte Fravær Virksomheders oplevelse Etablering erhvervstræningspladser Der er oplevet stor velvillighed og imødekommenhed blandt adspurgte virksomheder om etablering af erhvervstræning. Der har således ikke været problemstillinger omkring etablering af erhvervstræningspladser, hvilket kan ses af at 87% af eleverne har været i erhvervstræning. Gennemført erhvervstræning Eleverne har gennemført deres praktikker og de få det ikke lykkedes at finde praktikker, primært p.g.a. af elevens skrøbelighed har været i andet tilbud. Andre tilbud har været, interne praktikker, projektarbejde eller lign. Elevens udbytte af erhvervstræningen Eleverne har via deres erhvervstræning fået det første arbejdsmæssige indtryk, inden for det område de har valgt erhvervstema. For eleverne har det været både alment og fagligt dannende at komme i erhvervstræningen. For mange af eleverne har det været en stor udfordring at komme i erhvervstræning, men samtidigt en stor sejr efter gennemført erhvervstræningen. Eleverne vurderes på baggrund af den første erhvervstræning at være bedre rustet til næst erhvervstræning. 12

13 Fravær under erhvervstræning Generelt har der har været mindre fravær i forbindelse med erhvervstræningen, end ved skoleundervisningen. Virksomheders oplevelse Der har været overvejende positivt feed-back fra virksomhederne, virksomhederne oplyser at det har været en god oplevelser og fremhæver forventningsafstemningen før opstart på erhvervstræningsforløbet. Virksomhederne har i stor grad givet udtryk for, at de er klar til at stå til rådighed med en erhvervstræningsplads igen. 9. Evaluering uddannelsesinstitutioner KUURS-termometer Rød Gul Grøn Samarbejde (Institutionssamarbejdet) Samarbejde (Andre udbydere) Undervisningen Almene fag Opnåede niveauer Samarbejde, (Institutionssamarbejdet) I forbindelse med opstart på samarbejdet har der været visse problemstillinger, eks. formalia omkring afregning, målgruppen, vikardækning, fysiske forhold, SPS-hjælpemidler m.v. Mange af disse problemstillinger vurderes allerede på nuværende tidspunkt at være forbedret væsentligt ved optaget af elever i januar Samarbejde, (Andre udbydere) Der har været et begrænset samarbejde med andre udbydere, da samarbejdet primært er foregået inden for institutionssamarbejdet. Når er har været forsøgt samarbejde med andre udbydere, har det budt på udfordringer som manglende lærerressourcer, økonomi, strukturelle udfordringer, for få kuu-elever m.v. Undervisningsevaluering, almen fag Der har været forskellige tilgange til selve undervisningen og undervisningen har været vanskelig at tilrettelægge grundet det store faglige spænd og elevers startforudsætninger. Eleverne giver udtryk for at de trives bedst med en undervisningsform der består af en blanding af teori/praksis. Traditionelle undervisningsformer trives eleverne mindre godt, flere af ekeleverne har dårlige erfaringer med deres folkeskoletid. 13

14 Opnåede niveauer Nogle elevers startforudsætninger har været så dårlige, at det ikke skønnes muligt at få dem ført frem til D- Niveau ved uddannelsens afslutning. Mange af disse elever profitere dog af, at der er tale om meget små klasser, hvor der støttes meget op om dem i undervisningen. Der sker således gode fremskridt i denne elevgruppe, i forhold til forudsætninger de havde ved opstart på uddannelsen. 10. Gennemførsel / Eksamensresultater KUURS-termometer Rød Gul Grøn Gennemførsel Eksamen Ovenstående punkt er ikke aktuelt, da første hold først er i gang med 2 semester. 11. Økonomi KUURS-termometer Rød Gul Grøn Hjemstedsskoler Tovholderinstitution Økonomien har været udfordret, ikke mindst p.g.a. det lille elevoptag der har været samt etableringsomkostninger i forbindelse med uddannelsesopstart. Der har været et stort frafald af elever, hvilket til dels skyldes at holdet Skulle fyldes op til august 2015, samt det beskedne målgruppekendskab. 14

15 12. Konklusion & Afrunding Det skønnes, at uddannelsestilbuddet er tilrettelagt på en sådan måde, at der ikke skulle være noget til hinder for, at de unge får de fornødne kompetencer der skal til for at kunne gennemfører en kombineret ungdomsuddannelse. Det vurderes dog at nogle elever er blevet optaget med så dårlige startforudsætninger, at det ikke vurderes for realistisk at kunne bringe dem på D-Niveau. Elevens startforudsætninger er påvirket af forskellige faktorer, bl.a. Dårlige almene skolekundskaber, herunder ordblindhed. Familiemæssige og sociale udfordringer. Psykiske problemstillinger, angst, ADHD, social fobi m.fl. Manglende selvværd/selvtillid. Der arbejdes med at få eleverne op på det højest mulige faglige niveau, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte elevs individuelle udfordringer og at der udstedes et kompetencebevis for de opnåede kvalifikationer. Elevoptaget for henholdsvis hold har været udfordret i forhold til at der har været tale om en helt ny uddannelse. Dette har givet sig udslag i at det har været svært at sælge uddannelsen til de unge, givet usikkerhed omkring målgruppe, manglende kendskab til uddannelsen i hele uddannelsessystemet m.v. Ved optaget januar 2016 har der været skærpet fokus på korrekt målgruppevisitering og fremadrettet vil der være fokus på dette. På uddannelsen har der være en ligelig fordeling mellem positiv og negativ udslusning af afsluttede elever. Der arbejdes fortsat efter den gældende fraværsprocedure, der har været mærkbar effekt af mundlige og skriftlige advarsler i forbindelse med fravær. I december 2015 blev der gennemført en elevtrivselsundersøgelse, der primært var positiv. 1 semester er kendetegnet ved at der er lagt meget vægt på at få klassefællesskab og undersøgelsen viser at ca. 80% mener at dette er lykkedes og 64% er så tilfredse med uddannelsen, at de ville anbefale den til andre unge. Koordinationsgruppen er det forum hvor der foregår kollegial sparring og hvor der fortsat videreudvikles på KUURS i forhold til evidens og fælles kompetencemål. Arbejdet omkring portfolioarbejdet og afgrænsning af kontaktlærens arbejdsområde er i fokus den kommende periode. Erhvervstræningsdelen har været en succes og der arbejdes videre på at forbedre denne del af uddannelsesforløbet, der er udarbejdet foldere til virksomhederne og kontaktlærer bistår erhvervstræningsstederne med at lave udtalelser til de enkelte elever. Der har været startvanskeligheder i forbindelse med samarbejdet med de øvrige uddannelsesinstitutioner, der kan dog spores en fremgang fra 1 til 2 hold. Når elevtallet begynder at stige og målgrupperne er tilpasset, vil mange af de tilbageværende udfordringerne blive løst i den kommende periode. Økonomien har været udfordret, ikke mindst p.g.a. opstartsomkostninger, frafald og det få antal elever. Med udgangspunkt i at der er tale om en nystartet uddannelse og hvad dette indebærer af udfordringer kan vi se tilbage på de første 8 måneder hvor vi i KUURS er kommet rigtig godt fra start. 15