ALTING PÅ SIN PLADS OG PLADS TIL ALTING. OM AT ORDNE OG UDNYTTE VIDEN OM VERDEN. Bodil Nistrup Madsen Handelshøjskolen i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALTING PÅ SIN PLADS OG PLADS TIL ALTING. OM AT ORDNE OG UDNYTTE VIDEN OM VERDEN. Bodil Nistrup Madsen Handelshøjskolen i København"

Transkript

1 71 ALTING PÅ SIN PLADS OG PLADS TIL ALTING. OM AT ORDNE OG UDNYTTE VIDEN OM VERDEN Bodil Nistrup Madsen Handelshøjskolen i København Abstract After a brief introduction to various types of knowledge structuring and the differences and similarities between them, the paper focuses on terminological concept systems, es and data models. In connection with es, the use of domain specific and general es will be discussed as well as the possibility of using one common ontology to solve the problems of communication between experts from different domains. 1. Indledning Det er et velkendt faktum, at mennesket til alle tider har ønsket at ordne viden om verden. Filosoffer har udarbejdet er, ofte også kaldet metafysikker (Aristoteles, Immanuel Kant, Charles Sanders Pierce m.fl.), se f.eks. Sowa (1997). Dokumentalister og fageksperter har udarbejdet emneklassifikationer (Melvil Dewey, Paul Otlet, Henry la Fontaine m.fl.), se f.eks. BS 1000M: Part 1 (1985) og tesaurusser, se f.eks. Soergel (1974), Spang- Hanssen (1985) og Vickery (1960). Filologer har udarbejdet begrebsordbøger (Peter Mark Roget og Harry Andersen), se f.eks. Vickery (1960) og Ruus (1988). Terminologer har udarbejdet begrebssystemer, se f.eks. Arntz & Picht (1989), Nuopponen (1994), og Madsen (1996 og 1999). Ordning af viden har gennem tiden haft forskellige formål. Generelle er har tidligere primært tjent til en systematisering af viden om verden på en filosofisk baggrund. Emneklassifikationer er blevet udarbejdet til brug for ordning af objekter, typisk ordning af publikationer i et bibliotek eller museumsgenstande i et museum. Snævert forbundet med emneklassifikationer er tesaurusser, som anvendes inden for informations- og dokumentationssøgning til indeksering og genfinding af publikationer mv. Tesaurusser har til formål at hjælpe brugeren til at komme fra et ord til et indhold, eller snarere til den deskriptor, som

2 72 er valgt til at beskrive et givent indhold, typisk indholdet i en publikation. Begrebsordbøger 1 derimod har til formål at hjælpe forfattere med at komme fra ide, dvs. indhold, til ord. Begrebsordbøger og tesaurusser har mange lighedspunkter, men adskiller sig mht. formål. Begrebsordbøger har endvidere mange lighedspunkter med de almene er, som i de seneste år er blevet udarbejdet, f.eks. Cyc, som omtales nedenfor, se f.eks. Sowa (1997), Vickery (1997). Både tesaurusser, begrebsordbøger og er er ligesom begrebssystemer baseret på en begrebsorienteret systematik, men begrebssystemer udarbejdes i forbindelse med terminologiarbejde for at registrere relationer mellem faglige begreber og at fastlægge definitioner af sådanne begreber inden for et afgrænset emneområde m.h.p. begrebsafklaring og fastlæggelse ækvivalens mellem begreber på forskellige sprog. I forbindelse med anvendelsen af datamatiske systemer er der ligeledes behov for en strukturering af den information, som skal benyttes i form af data i sådanne systemer. Dette omtales f.eks. i forbindelse med databaser som datamodellering eller semantisk modellering, se f.eks. Date (1990: 579f), og består typisk i udarbejdelse af entitets/relationsdiagrammer. I dag anvendes i stigende grad objektorienteret datamodellering, OMT, Object-oriented Modeling Technique (Coad & Jourdon 1991), og UML, Unified Modeling Language (Eriksson & Penker 1998). Med den øgede anvendelse af datamatiske systemer, f.eks. til opbygning af vidensbaser, udarbejdelse af natursprogsgrænseflader og avancerede søgemetoder, er strukturering af viden, udarbejdelse af præcise begrebsdefinitioner og datamodellering blevet endnu mere aktuel, og grænserne mellem datamodellering og begrebsstrukturering samtidig mere udflydende. I nærværende indlæg vil en række centrale problemstillinger vedrørende er, begrebssystemer og datamodeller blive behandlet. Pladsen tillader ikke at komme ind på en nærmere diskussion af tesaurusser og emneklassifikationer, hvorfor der henvises til Spang- Hanssen (1985) og Madsen (1999). 1 På engelsk bruges 'thesaurus' både om informationssøgningstesaurusser og begrebsordbøger.

3 73 2. Ontologier En er en systematisk specifikation af viden om klasser af entiteter i verden og relationerne mellem disse. Oprindeligt omfattede er kun generiske relationer, men i dag indgår ofte andre relationsarter, især del-helheds-relationer. Hver knude i en repræsenterer en klasse af entiteter. Der findes forskellige typer er, som har forskellige formål. Sowa (1997: 36) siger: "Philosophers usually build their es from the top down. They start with grand conceptions about everything in heaven and earth. Programmers, however, tend to work from the bottom up. For their database and AI systems, they start with limited es or microworlds, which have a small number of concepts that are tailored for a single application." Guarino (1998:4) skelner overordnet mellem er, som er udarbejdet af filosoffer og er baseret på en bestemt verdensanskuelse, og er, som anvendes i forbindelse med kunstig intelligens til at beskrive en del af virkeligheden. En 'filosofisk' er sproguafhængig, den gengiver en bestemt 'vision of the world' (Guarino 1998:4), som er den samme uanset hvilket sprog den beskrives i, hvorimod er, som bruges som grundlag for datamatiske systemer, er sprogafhængige. Herudover skelner Guarino (1998:9 10) mellem typerne 'top-level ontology' (generelle begreber uafhængige af emne eller opgave), 'domain ontology' (emnespecifik), 'task ontology' (opgavespecifik) og 'application ontology' (både emne- og opgavespecifik). Endelig skelnes mellem formelle og ikke formelle er, jf. f.eks. Smith (1998:19f). På basis af ovennævnte opstiller jeg følgende inddeling af er 2 (jf. også oversigten i Appendiks 1): 2 Der mangler gængse udtryk for nogle af begreberne, og ikke alle begreber omtales eksplicit i de her nævnte kilder (Sowa 1997, Vickery 1997, Guarino 1998). Valg af benævnelser og udarbejdelse af definitioner vanskeliggøres af upræcise definitioner af udtryk som generel, almen, specifik og speciel.

4 74 mht. anskuelsesmåde: filosofisk : pragmatisk : mht. niveau: top-niveau-: speciel : universel : dækningsgrad mht. emne: domænespecifik : almen : baseret på en bestemt verdensanskuelse ikke baseret på en bestemt verdensanskuelse omfatter kun generelle begreber på et overordnet niveau omfatter specielle begreber på lavere niveauer omfatter både generelle og specielle begreber omfatter et specifikt emneområde omfatter almindelige (dagligdags) begreber dækningsgrad mht. formål: opgavespecifik : udarbejdes til et specielt formål 3 opgaveuafhængig udarbejdes ikke til et specielt formål : dækningsgrad mht. sprog: sproguafhængig : sprogafhængig : mht. formalisering: formel : ikke formel : ikke relateret til et bestemt sprog relateret til et bestemt sprog omfatter formalisering af relationer (og evt. aksiomer) omfatter ikke formalisering Et eksempel på en filosofisk er Franz Brentanos træstruktur omfattende Aristoteles' ti kategorier plus 6 andre kategorier taget fra Aristoteles forskellige værker, jf. Brentano (1862). Denne er vist i figur 1. Denne er samtidig en sproguafhængig, opgaveuafhængig, ikke formel, top-niveau. Det er et spørgsmål, om man skal anse denne, og andre filosofiske er, for at være almen eller domænespecifik (fagområde: filosofi?). Begreberne repræsenteres ganske vist af almindelige udtryk, men de kan formodentlig ikke siges at referere til almene, dagligdags begreber, da de tillægges en særlig betydning i en, bl.a. i kraft af de relationer, de indgår i. 3 En, som er både domæne- og opgavespecifik kalder Guarino (1998:10), som ovenfor nævnt, 'application specific'.

5 75 Being Substance Accident Affection Relation Inherence Process Circumstance Quantity Quality Activity Position Passivity State Where When Figur 1. Brentanos træstruktur over Aristoteles' kategorier Et nutidigt eksempel på en pragmatisk er Cyc, hvis navn er afledt af 'encyclopedia', jf. f.eks. Lenat (1995), Sowa (1997). Cyc er udviklet af Cycorp, Austin Texas og findes på <http://www.cyc.com>. Cyc har gennemgået mange ændringer i tidens løb. I figur 2 gengives en tidligere version af Cyc's 'top-level categories', som omfatter ca begreber, jf. Sowa (1997). Under denne findes ca begreber. Cyc er samtidig et eksempel på en opgaveuafhængig, universel, da den omfatter både generelle og specielle begreber. Top-level-kategorierne er generelle og sproguafhængige, medens begreberne på de lavere niveauer må betragtes som specielle og sprogafhængige, men dette er der formodentlig delte meninger om. Ligesom ved Aristoteles' begreber kan det diskuteres, om der er tale om almene (dagligdags) begreber. F.eks. er begreberne under f.eks. 'Attribute Value' ikke særlig dagligdags. Cyc er formel, idet den omfatter en formel beskrivelse af begrebsrelationer.

6 76 Thing IndividualObject Intangible RepresentedThing Collection Stuff IntangibleObject Event Relationship Process IntangibleStuff InternalMachineThing Slot SomethingOccurring SomethingExisting AttributeValue Attribute AbsoluteAttribValue RelativeAttribValue DynamicProcess TangibleObject QualitativeAttribValue NonphysicalAttribValue Intelligence PhysicallyPerceivableAttribValue TangibleStuff CompositeTangible&IntangibleObject Figur 2. Cyc's øverste kategorier Et eksempel på en domænespecifik, som ligeledes omtales i Sowa (1997) er 'Chat- 80 en', som omfatter geografiske kategorier, jf. også Warren & Pereira (1982: ). Den er pragmatisk og speciel, men det kan diskuteres, om den er sproguafhængig. Chat-en er udviklet til 'Chat-80 question-answering system', og er derfor endvidere et eksempel på en opgavespecifik. Chat-80-kategorierne anvendes flere steder i Chat-80-systemet: "for reasoning, they support inheritance of properties from supertypes to subtypes; for queries, they map to the fields and domains in the database; and for language analysis, they determine the constraints on permissible combinations of nouns, verbs, and adjectives" (Sowa 1997: 36). Chat-en vises i figur 3.

7 77 Geographical-Feature Area Point Line Block Dam On-Land On-Water Terrain Town Country Bridge Road River Wetland Airstrip Border Mountain Heliport Railroad Obstruction Power-Line Figur 3. Chat-en Sowa (1997) fremhæver, at Chat-en er udviklet specielt til Chat-80-applikationen, hvilket bl.a. fremgår af at f.eks. 'River' og 'Road' er underbegreber til 'Line', og 'Town', 'Bridge' og 'Airstrip' behandles som en slags 'Point'. Dette stemmer meget godt overens med den opfattelse, som kommer til udtryk i følgende citat. Mahesh (i: Principles for 'cal engineering', citeret fra Vickery 1997: 283) siger: "there is no unique ontology of the world (or even of a narrow domain). Ontologies are not natural entities to be discovered, they are artifacts to be constructed (and their structure will depend on their intended use)". I en anden domænespecifik inden for samme emneområde ville 'Line' og 'Point' ikke nødvendigvis være overbegreber. 3. Begrebssystemer Et begrebssystem er en systematisk specifikation af begreber inden for et specifikt emneområde, som fastlægger relationerne mellem begreberne. Formålet med et begrebssystem er, som nævnt i indledningen, afklaring og definition af begreber, og i oversættelsessammenhæng endvidere fastlæggelse af ækivalensrelationer mellem begreber på forskellige sprog. Begrebssystemer omfatter mange forskellige begrebsrelationer, jf. f.eks.

8 78 Arntz & Picht (1989: 79ff.) og Nuopponen (1994, 1997: ). De indeholder ofte inddelingskriterier, og de kan være polyhierarkiske (dvs. at et underbegreb kan have flere overbegreber). Hver knude i et begrebssystem repræsenterer et begreb, bestående af en mængde af karakteristiske træk. Denne definition af begreb findes hos Madsen (1991, 1998). En tilsvarende definition gives af Dahlberg (1985: 141) og af Picht (1997: 112) som, anfører at karakteristiske træk er det enkelte begrebs byggesten. I figur 4 vises et udsnit af et begrebssystem inden for livsforsikring, jf. Thomsen (1998a, 1998b). I dette system findes to inddelingskriterier, markeret med versaler: UDBETALING og BEGIVENHED. Inddelingskriterierne svarer til de adskillende træk. Inddelingskriterierne er naturligvis egentlig også begreber, men de betragtes ikke som sådanne i dette begrebssystem, da de kun har til funktion at gøre begrebssystemet mere overskueligt. Endvidere er der tale om polyhierarki, idet livsbetinget kapitalforsikring er underbegreb til to overbegreber: livsbetinget forsikring og kapitalforsikring. livsforsikring UDBETALING BEGIVENHED kapitalforsikring renteforsikring dødsforsikring livsbetinget forsikring livsbetinget kapitalforsikring Figur 4. Udsnit af et begrebssystem inden for livsforsikring I overensstemmelse med definitionen af et begreb, kan man til hvert begreb i et begrebssystem anføre en trækstruktur, jf. Thomsen (1998 a, 1998 b), og Madsen (1998). En trækstruktur er en mængde af trækspecifikationer, bestående af træk-værdi par, jf. f.eks. Carpenter (1992). Dette eksemplificeres i figur 5.

9 79 livsforsikring [FORSIKRINGSOBJEKT: person] UDBETALING BEGIVENHED kapitalforsikring renteforsikring dødsfaldsforsikring livsbetinget forsikring FORS.OBJEKT:person UDBETALING:samlet FORS.OBJEKT:person UDBETALING:periodisk FORS.OBJEKT:person BEGIVENHED:død FORS.OBJEKT:person BEGIVENHED:liv livsbetinget kapitalforsikring FORS.OBJEKT:person BEGIVENHED:liv UDBETALING:samlet Figur 5. Udsnit af begrebssystem med trækstrukturer I figur 5 ses, at underbegreber arver overbegrebers træk, og at inddelingskriterierne (de adskillende træk) fremgår af trækspecifikationerne. Madsen, Thomsen & Vikner (1999) foreslår, at den i figur 5 anvendte metode til anførelse af inddelingskriterier anvendes, da den er mere korrekt end den, der traditionelt anvendes i terminologiske begrebssystemer. Når inddelingskriterierne er indsat som særlige hjælpeknuder, som i figur 4, kan læseren forledes til at opfatte dem som begreber på linie med de øvrige begreber i det pågældende system. 4. Forskelle og ligheder mellem begrebssystemer og domænespecifikke er Begrebssystemer og er har mange lighedspunkter. De anvendes begge til strukturering af viden om verden. De adskiller sig imidlertid mht. det mere specifikke formål og beskrivelsen af arten af de elementer, de omfatter. Ontologier kan, som nævnt i 2, være enten domænespecifikke eller almene. Domænespecifikke er og begrebssystemer har meget tilfælles, idet de anvendes til strukturering af viden inden for et specifikt

10 80 emneområde. I det følgende vil vi ved sammenligningen med begrebssystemer kun referere til domænespecifikke er. Den mest markante forskel er den måde, hvorpå knuderne beskrives: som hhv. klasser af entiteter (i er) og mængder af træk (i begrebssystemer), hvilket imidlertid må siges at være to sider af samme sag (Madsen 1994 a: 99). Der er dog også en anden forskel, nemlig den, at en evt. indeholder nogle knuder, som ikke umiddelbart ville forekomme i et begrebssystem. Dette gælder f.eks. Chat-en i figur 3, jf. f.eks. 'Line' og 'Point'. Man kunne dog evt. forestille sig, at disse ville danne grundlag for nogle inddelingskriterier i et begrebssystem. I Madsen (1994 b: 86) redegøres der for, hvorledes inddelingskriterier i et begrebssystem evt. vil blive indført som selvstændige knuder i et semantisk net 4, udarbejdet m.h.p. oprettelsen af en vidensbase. Det drejer sig om et net for aktietyper, udarbejdet af Jensen & Worsøe (1993), hvori der er indført nogle knuder, f.eks. aktie mht. overdragelse, aktie mht. udbytte, aktie mht. stemmeret og aktie mht. aktiekapitalforhøjelse, som er baseret på nogle inddelingskriterier i et tilsvarende begrebssystem for aktier: OVERDRAGELSE, UD- BYTTE, STEMMERET og AKTIEKAPITALFORHØJELSE (Madsen (1994b: 80). Knuderne i nettet (aktie mht. overdragelse osv.) svarer altså ikke til egentlige begreber i det pågældende begrebssystem, men hvis man baserer en vidensbase på dette net, er det muligt at stille forespørgsler, f.eks. om en fondsaktie udstedes ved aktiekapitalforhøjelse, eller om en A-aktie er en aktie, som giver særlige rettigheder til udbytte eller stemmeret. Arbejdet med flere er vil vise, om denne type knuder, som ikke repræsenterer egentlige begreber i et begrebssystem, hyppigt vil forekomme i domænespecifikke er. 4 Semantiske net og er har mange lighedspunkter. Semantiske net indeholder mange forskellige relationer mellem knuderne, hvor er tidligere typisk indeholdt generiske relationer, men denne forskel eksisterer ikke længere, idet er kan indeholde andre relationer. Semantiske net og er behandles derfor i denne sammenhæng under ét.

11 81 5. Forskellen på generiske og ske relationer Inden for den klassiske terminologilære inddeles begrebsrelationer i logiske og ske begrebsrelationer, jf. Nuopponen (1994: 67 71, 1997: ). Ifølge Wüster (1985: 9 13) er den logiske begrebsrelation baseret på lighed mellem begreber, medens den ske begrebsrelation er baseret på en relation mellem de entiteter, som begreberne refererer til. Ontologiske begrebsrelationer er f.eks. del-helheds-relationer, temporale relationer og kausale relationer. Logiske relationer er baseret på den logiske inklusionsrelation (Dahlberg 1985), og kaldes også generiske relationer. Sidstnævnte benævnelse foretrækkes her, da der strengt taget findes andre logiske relationer (identitet, eksklusion, intersektion og negation). Det der karakteriserer et underbegreb, som står i en generisk relation til et overbegreb, er, at underbegrebet arver alle overbegrebets karakteristiske træk, og derudover besidder mindst et yderligere træk, som adskiller det fra dets sideordnede begreb(er). Ud fra et intensionelt synspunkt udgør overbegrebets karakteristiske træk altså en delmængde af underbegrebets karakteristiske træk. Ud fra et ekstensionelt synspunkt udgør referenterne i underbegrebets ekstension en delmængde af referenterne i overbegrebets ekstension, jf. f.eks. også Andersen (1992: 38), Madsen (1994 a: 99). Hvis man i et begrebssystem for hvert begreb anfører en trækstruktur, som i figur 5, ses dette forhold mellem over- og underordnede begreber tydeligt. Generiske relationer svarer til hyponomi-relationer i leksikalsk semantik (Ruus 1988: 118). I leksikalsk semantik opereres også med taksonomier (Cruse 1986) og typehierarkier (Copestake, Sanfilippo, Briscoe & de Paiva 1993). Disse omfatter kun generiske relationer, og i taksonomier må et begreb kun forekomme ét sted i hierarkiet og må kun have ét overbegreb. Mellem begreber, som indgår i ske relationer, består ikke et nedarvningsforhold. Et delbgreb har ikke træk fælles med helhedsbegrebet og to begreber i et temporalt forhold har heller ikke nødvendigvis fælles træk.

12 82 To sideordnede delbegreber har det tilfælles, at de entiteter, som de refererer til, begge indgår i den entitet, som helhedsbegrebet referer til. I del-helheds-relationer er der tale om en samling af delbegrebernes karakteristiske træk i helhedsbegrebet. Del-helheds-relationen svarer til meronymi-relationer i leksikalsk semantik (Ruus 1988: 118). Ruus (1995: 131) siger, at der foregår en egenskabstransport fra meronymet (delbegrebet) til holonymet (helhedsbegrebet): en hoveddør har fra meronymet brevsprække den egenskab 'at man kan putte breve igennem den', og fra meronymet lås har den egenskaben 'at den kan låses'. Ofte bruges egenskab og karakteristisk træk som synonymer, men f.eks. Madsen (1991: 71) og Nuopponen (1994: 61) skelner mellem disse: en egenskab er på 'entitetsniveau', medens et karakteristisk træk er på 'begrebsniveau', og et karakteristisk træk er i sig selv et begreb. I temporale relationer har de enkelte begreber det til fælles, at de indgår som delbegreber i det samlede forløb, som i denne sammenhæng kan betragtes som en helhed (Madsen 1996: 5). Det kan umiddelbart forekomme forvirrende, at en typisk er bygget op omkring generiske relationer, og ikke ske relationer. Betegnelsen hænger dog sammen med, at en beskriver det værende, dvs. (dele af) verden, og den har ikke noget at gøre med de relationsarter, som anvendes i denne beskrivelse. 6. Kan man drage fordel af generelle er i forbindelse med opbygning af begrebssystemer og datamatiske systemer? Når man i forbindelse med et terminologiprojekt udarbejder definitioner, anvender man den klassiske definitionsmetode, analysemetoden, til at udforme en indholdsdefinition, ifølge hvilken der anføres nærmeste overbegreb og adskillende træk. Denne metode kan dog ikke uden videre anvendes, når der er tale om et begrebssystem, som er baseret på ske relationer, f.eks. del-helheds-relationer. I dette tilfælde kan man enten vælge at indlede definitionen med at fastslå, at delbegrebet repræsenterer en del af den entitet, som helhedsbegrebet refererer til, eller man kan vælge at anvende et mere generelt overordnet begreb (Madsen 1999). Et eksempel er begrebet bremse, som kan defineres på to måder:

13 83 'del af cykel, som har til formål at nedsætte hastigheden' 'apparat, som har til formål at nedsætte hastigheden'. Et andet tilfælde, hvor man ikke kan referere til et direkte overordnet begreb i en generisk relation, er ved det mest overordnede begreb i et begrebssystem, 'topbegrebet'. Det er jo netop karakteristisk for begrebssystemer, at de oftest starter med et begreb, som hører til i det specifikke emneområde, og derfor er der ikke umiddelbart et overbegreb, som kan indsættes i definitionen. Også i dette tilfælde kan man anvende et mere generelt begreb. Frandsen (1982: ) nævner, at man inden for tekniske områder af og til er henvist til at bruge et generelt begreb, som f.eks. anlæg, og at dette ikke behøver at blive defineret, da det er alment kendt. Frandsen (1982: 28) anfører at en variant af analysemetoden består i, at man bruger et formelt kategoribegreb svarende til en af Aristoteles' kategorier, jf. Dahlberg (1976: 102). Se også Dahlberg (1978: 144f, 1981: 19f). I sådanne tilfælde kunne man forestille sig, at man kunne drage nytte af en generel, hvor man kunne bruge nogle af de overordnede kategorier som nærmeste overbegreb i definitioner. I forbindelse med arbejdet inden for området 'medicinsk informatik' inden for den europæiske standardiseringsorganisation, CEN, har en arbejdsgruppe udarbejdet en standard, CEN prenv (1996), Medical informatics Categorial structure of systems of concepts Medical Devices, som foreskriver udarbejdelsen af en 'kategoristruktur' inden for et givent emneområde, som kan bruges ved udarbejdelse af definitioner inden for det pågældende område. Kategoristrukturen i Medical devices svarer til en slags, som omfatter en systematisering af både generelle, overordnede begreber ('base concepts'), f.eks. 'equipment', og domænespecifikke begreber ('target concepts'), f.eks. 'airway temperature monitor', samt trækværdier ('associated concepts'), f.eks. 'monitoring', 'controlling' og 'transporting'. Trækværdierne, som anvendes til at beskrive 'target concepts', indgår i kategoristrukturen som begreber. Madsen (1998) og Thomsen (1998 b) viser, hvorledes standardens begreber og trækværdier kan indkodes i et typehierarki i systemet Lexical Knowledge Base (LKB), jf. Copestake (1993). I LKB indkodes trækværdierne ligesom de generelle og de specifikke begreber som typer, dvs. som selvstændige begreber.

14 84 De overordnede begreber i CEN prenv (1996) omfatter kun begreber, som er relevante inden for medicinsk udstyr. Topbegrebet er 'device', dvs. at der er ikke tale om, at hierarkiet starter med 'being', 'entity' eller 'thing', som i top-nievau-erne. Om det, f.eks. i forbindelse med natursprogsanalyse vil være hensigtsmæssigt at anvende en almen, top-niveau- i kombination med en domænespecifik, vil være genstand for nærmere undersøgelser i et kommende forskningsprojekt. 7. Hvad er forskellen på hhv. datamodellering og begrebsstrukturering? I mange sammenhænge anføres det, at en kan sammenlignes med en datamodel, som bruges til udarbejdelse af datastrukturen i en database, jf. f.eks. Guarino (1998: 14). Igennem de seneste år er der da også blevet udarbejdet domæne- og opgavespecifikke er og semantiske net som grundlag for udvikling af vidensbaser og informationssystemer, som f.eks. vidensrepræsentationssystemet KL-ONE, se f.eks. Ahrenberg (1992) og Brachmann (1985). Som nævnt i indledningen er grænserne mellem datamodellering og begrebsstrukturering i dag ikke så klare. Principper, som bruges i datamodeller, kan også anvendes i begrebssystemer. F.eks. kan oplysninger om relationsgrad og fakultativitet, som findes i entitets/relationsdiagrammer, med fordel anvendes i begrebssystemer, da det kan være relevant at vide, om f.eks. en maskine har én eller flere komponenter af en bestemt slags, og om en eller flere komponenter evt. kan udelades, jf. Madsen (1994 a:105). Her skal argumenteres for den opfattelse, at selv om der ganske vist er mange lighedspunkter mellem begrebs- og datamodellering, er der dog også forskelle, som primært er relateret til formålet med anvendelsen af de forskellige modellerings- eller strukturbeskrivelsesværktøjer og den måde de beskrives på. I Madsen (1994 a: 84) er der redegjort for et entitets/relationsdiagram til en database med oplysninger om en virksomhed. I dette diagram indgår nogle entitetstyper som f.eks. AFDELING, MEDARBEJDER, VARE, KUNDE og ORDRE. Disse entitetstyper genfindes direkte som tabeller i databasen. Ved arbejdet med en natursprogsgrænseflade til databasen (Madsen, Stahél og Vikner 1997) viste det sig, at disse entitetstyper (tabeller) er tilstrækkelige til, at man vha. grænsefladen

15 85 kan formulere spørgsmål om f.eks. hvilken afdeling en medarbejder er ansat i, eller hvem der leder salgsafdelingen, da betydningen af substantiver og verber repræsenteres i grænsefladens leksikon af semantiske prædikater, som refererer til tabeller og kolonner, jf. Madsen og Vikner (1994). Imidlertid kunne man ikke vha. grænsefladen formulere følgende spørgsmål: 'Hvem er kollega til Jørgen Hansen' eller 'Hvilke varer forhandler firmaet?' I det første spørgsmål skal grænsefladen vide, hvad kollega betyder, og i det andet spørgsmål skal det være kendt, at firmaet udgøres af afdelinger. Da der ikke eksisterede entitetstyper (tabeller) svarende til kollega og firma, var der heller ikke defineret prædikater for disse begreber. Der blev derfor udarbejdet et udkast til en domænemodel i form af et semantisk net, som skulle danne baggrund for udarbejdelse af flere prædikater. I figur 6 vises et udsnit af dette net, som dog ikke er implementeret i grænsefladen. entitet objekt person abstrakt objekt konkret objekt juridisk person fysisk person vare ordre firma medarbejder kunde afdeling være kollega med typerelation del-helheds- rollerelation relation Figur 6. Udsnit af semantisk net Det semantiske net omfatter altså de nævnte begreber, som ikke findes i entitets/relationsdiagrammet, og derudover er der indført nogle få generelle begreber, som danner

16 86 top-niveauet i nettet. Der er dog kun indført sådanne begreber, som ville være nødvendige af hensyn til grænsefladen. I forbindelse med udarbejdelse af modeller til elektroniske patientjournaler er spørgsmålet om forskelle og ligheder mellem begrebssystemer og datamodeller blevet meget aktuelt. I et begrebssystem, udarbejdet som grundlag for udvikling af en datamodel i forbindelse med elektronisk registrering af oplysninger om patienter, vil der typisk findes et begreb, som f.eks. sygdom med en række underbegreber, svarende til forskellige typer af sygdomme. I en datamodel til en relationel database vil der også findes en entitetstype sygdom, men de enkelte sygdomstyper vil ikke findes i modellen. I en database vil disse tilsammen udgøre det domæne, som er knyttet til et attribut (et felt) SYGDOM. Dette svarer til den opsplitning i begrebssystem, model for journalsystem og patientdata i journalsystemet, som findes i en svensk rapport (Hedin et al 1998: 92). Hvis der imidlertid ikke er tale om en datamodel til en relationel database, men f.eks. en datamodel til en vidensbase, vil der være større sammenfald mellem begrebs- og datamodel, og dette sammenfald er måske netop det, der kommer til udtryk i at er (og semantiske net), anvendes ved både begrebsog datamodellering. Dette spørgsmål vil være genstand for nærmere udforskning i forbindelse med udarbejdelse af datamodeller i forbindelse med udvikling af elektroniske patientjournaliseringssystemer. 8. Er det muligt at udarbejde en fælles for beslægtede områder? I takt med det øgede behov for strukturering af viden og udarbejdelse af definitioner til brug for datamatiske systemer stiger behovet for afklaring og definering af en lang række grundlæggende begreber, da kommunikationen mellem forskellige grupper af fagfolk ellers i stigende grad hæmmes. I foreningen Lykeion arbejder bl.a. en række danske forskningsinstitutioner og store virksomheder, specielt rådgivende ingeniørvirksomheder, på metoder og værktøjer til forbedring af kommunikation mellem forskellige faggrupper. Ved gennemførelse af store projekter (f.eks. bygning af et hospital eller en bro) viser det sig ofte, at de forskellige parter, som er impliceret i et projekt, har svært ved at forstå hinanden. Dette skyldes, at et og samme udtryk ofte tillægges forskellige betydninger, og at der samtidig anvendes forskellige udtryk om samme begreber. Som eksempler kan blot nævnes nogle

17 87 gængse udtryk som model, system, attribut. Dvs. at der er brug for klare definitioner af en lang række begreber, som anvendes i forbindelse med analyse, design, konstruktion og anvendelse af projektstyringssystemer. I Lykeion diskuteres det, om det vil være muligt og hensigtsmæssigt at udarbejde et sæt af fælles grundbegreber med en generel definition for hvert begreb, dvs. en fælles. Det er dog et spørgsmål, om der ikke snarere er behov for en eller flere domænespecifikke er. Hvis det rent faktisk kan konstateres, at der er tale om flere forskellige domæner, vil det formodentlig være en mere farbar vej, at udarbejde specifikke definitioner for begreberne inden for de enkelte (del)domæner, med henvisninger til forskelle og ligheder inden for disse områder. 9. Sammenfatning I dette indlæg er langt fra alting sat på plads. Der er opstillet en foreløbig inddeling af er, som der skal arbejdes videre med, og der er redegjort for ligheder mellem begrebssystemer og er (og lignende strukturbeskrivelser, f.eks. semantiske net), men der er også gjort opmærksom på forskelle, som skal udforskes nærmere. Generiske og ske begrebsrelationer er diskuteret specielt i forhold til er, og ligeledes nytten af at anvende generelle er i forbindelse med begrebssystematisering og datamodellering. Det konkluderes, at der er forskel på begrebs- og datamodellering, men i denne sammenhæng udgør er (og semantiske net) måske en slags hybrid form, idet de har træk af både begrebs- og datamodellering. Endelig sættes der spørgsmålstegn ved, om det vil være muligt at udarbejde en fælles for en række grundbegreber, som anvendes i forbindelse med analyse, design, konstruktion og anvendelse af projektstyringssystemer.

18 88 Referencer Ahrenberg, Lars (1992). Kunskapsrepresentation ett datalingvistisk perspektiv. I: Terminologi, edb & vidensteknik, 2. nordiske symposium, Ed. Bertha Toft. Varde: Handelshøjskole Syd. Andersen, Harry (1945). Dansk Begrebsordbog. Paa Grundlag af Viggo Petersens efterladte Manuskript. København: Munksgaard. Andersen Øivin (1992). Begrepshierarkiers logiske og empiriske egenskaper. In: Terminologi, edb & vidensteknik, 2. nordiske symposium, Ed. Bertha Toft. Varde: Handelshøjskole Syd. Arntz, Reiner & Heribert Picht (1989). Einführung in die Terminologiearbeit. Studien zu Sprache und Technik, Band 2, Hildesheim: Georg Olms Verlag. Brachmann, Ronald J. & James G. Schmolze (1985). An overview of the KL-ONE Knowledge Representations System. Cognitive Science, 9 (2), Brentano, Franz (1862). Von der mannigfachen Bedeutung des Seienden nach Aristoteles, translated as On the Several Senses of Being in Aristotle, Berkeley: University of California Press, Citeret fra Sowa BS 1000M: Part 1 (1985). Universal Decimal Classification. International Medium Edition, English text, FID publication no Carpenter, Bob (1992). The Logic of Typed Feature Structures. Cambridge, Mass.: Cambridge University Press. CEN prenv (1996). Medical Informatics Categorial Structure of Systems of Concepts Medical Devices. European prestandard. Brussels: European Committee for Standardization, Oct Coad, P. & E. Yourdon (1991). Object-Oriented Anlysis. Prentice Hall. Copestake, Ann (1993). The Compleat LKB. Technical Report No. 316, University of Cambridge Computer Laboratory. Copestake, Ann, Antonio Sanfilippo, Ted Briscoe & Valeria de Paiva (1993). The ACQUILEX LKB: An Introduction. In: Inheritance, Defaults and the Lexicon, Eds T Briscoe, V de Paiva & A Copestake. Cambridge: Cambridge University Press. Cruse, D.A. (1986). Lexical Semantics. Cambridge Textbooks in Linguistics. Cambridge University Press. Dahlberg, Ingetraut (1976). Über Gegenstände, Begriffe, Definitionen und Benennungen. Zur möglichen Neufassung von DIN Muttersprache 2, Dahlberg, Ingetraut (1978). A referent-oriented, analytical concept theory for INTERCONCEPT. In: International Classification 5 No. 3, Dahlberg, Ingetraut (1981). Conceptual Definitions for INTERCONCEPT. In: International Classification 8: 1,

19 89 Dahlberg, Ingetraut (1985). Begriffsbeziehungen und Definitionstheorie. In: Terminologi und benachbarte Gebiete: , Wien: Infoterm. Date, C J (1990). An Introduction to Database Systems, Volume I, Fifth Edition. Reading: Addison-Wesley Publishing Company. Erikson, Hans-Erik & Magnus Penker (1998). UML Toolkit. New York: Wiley. Frandsen, Lene (1982). Definition. Objekter, metoder og regler. ARK 15, Sproginstitutternes Arbejdspapir. København: Handelshøjskolen i København. Guarino, Nicola (1998). Formal Ontology and Information Systems. In: Formal Ontology in Information Systems, Proceedings of the First International Conference (FOIS'98), Ed. Nicola Guarino. Amsterdam: IOS Press. Hedin, Anita, Lena Jernberg, H. C. Lennér, Torsten Lundmark & Sven-Bertil Wallin (1998). Hälso- och sjukvårdens begreppssystem. Stömfåra, kontrapunkt eller blå dunster? Skåne Term, Region Skåne. Jensen Pia Dorrit & Joan Worsøe (1993). Semantisk netværk og rammer i et vidensbaseret sysstem, Speciale i datalingvistik, Insitut for Datalingvistik, Handelshøjskolen i København. Lenat, Douglas B. (1995). CYC: A large-scale investment in knowledge infrastructure. Communications of the ACM 38:11, Citeret fra (Sowa 1997). Madsen, Bodil Nistrup (1991). In terms of concepts. Copenhagen Studies of Language 14, Madsen, Bodil Nistrup (1994 a). Begrebssystemer og vidensmodellering. I: Fagsproglig kommunikation. Jubilæumsskrift Bind 3, Ed. Annelise Grinsted. Kolding: Handelshøjskole Syd, Samfundslitteratur. Madsen, Bodil Nistrup (1994 b). Begrebssystemer og vidensmodellering. I: ARK 76, LEKSIKON OG VERDEN, Sproginstitutternes Arbejdspapir, Ed. Finn Sørensen. København: Handelshøjskolen i København. Madsen, Bodil Nistrup (1996). Ikke-generiske begrebsrelationer. LAMBDA Nr. 21, Handelshøjskolen i København. Madsen, Bodil Nistrup (1998). Typed feature structures for terminology work Part I. In: LSP Identity and Interface Research, Knowledge and Society. Proceedings of the 11 th European Symposium on Language for Special Purposes, Ed. L. Lundquist, H. Picht & J. Qvistgaard. Copenhagen Business School. Madsen, Bodil Nistrup (1999 b). Terminologi, Principper og metoder. Terminologi 2 Øvelser og eksempler. København: Gads Forlag. Madsen, Bodil Nistrup, Annie Stahél & Carl Vikner (1997). A Database Query Generator. Conversion of Natural Language Semantic Representations into Database Queries. Department of Computational Linguistics, Copenhagen Business School. Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen & Carl Vikner (1999). The project 'Computer-Aided Ontology Structuring' (CAOS). Udkommer i særnummer af Copenhagen Studies in Language, rapport om projekt OMNIS.

20 90 Madsen, Bodil Nistrup & Carl Vikner (1994). Leksikalsk flertydighed ved forespørgsler til en database. I: ARK 76, LEKSIKON OG VERDEN, Sproginstitutternes Arbejdspapir, Ed. F. Sørensen. København: Handelshøjskolen i København. Nuopponen, Anita (1994). Begreppssystem för terminologisk analys. Acta Wasaensia, No 38, Språkvetenskap 5. Vasa universitet. Nuopponen, Anita (1997). Begreppsrelationer och begreppssystem. I: Terminologi som vetenskapsgren, Eds Laurén, Christer, Johan Myking & Heribert Picht. Lund: Studentlitteratur. Picht, Heribert (1997). Genstand og begreb. I: Terminologi som vetenskapsgren, Eds Laurén, Christer, Johan Myking & Heribert Picht. Lund: Studentlitteratur. Ruus, Hanne (1988). General purpose semantics: Hyponomy and generic relationships. Nordic Journal of Linguistics 11, Ruus, Hanne (1995). Danske Kerneord. Centrale dele af den danske leksikalske norm. København: Museum Tusculanums Forlag. Smith, Barry (1998). Basic concept of formal ontology. In: Formal Ontology in Information Systems, Proceedings of the First International Conference (FOIS'98), Ed. Nicola Guarino. Amsterdam: IOS Press. Soergel, Dagobert (1974). Indexing Languages and Thesauri: Construction and Maintenance. Los Angeles: Melville Publishing Company. Sowa, John F. (1997). Knowledge Representation. Logical, Philosophical and Computational Foundations. Boston, Massachusetts: PWS Publishing Company. Draft of a book in preparation, udkommer maj Spang-Hanssen, Henning (1985). Terminologi og I&D. I: Nordisk terminologikursus II, del 2, Handelshøjskolen i København. Thomsen, Hanne Erdman (1998 a). Feature specifications applied to the field of life insurance. In: Terminology Science & Research Journal of the International Institute for Terminology Research, vol. 8 (1997), 1/2, Wien: TermNet. Thomsen, Hanne Erdman (1998 b): Typed feature structures for terminology work Part II. I: LSP Identity and Interface Research, Knowledge and Society. Proceedings of the 11th European Symposium on Language for Special Purposes, Copenhagen Business School. Vickery, B C (1960). Thesaurus A new word in documentation. Journal of Documentation 16: 4, Vickery, B C (1997). Ontologies. In: Journal of Information Science 23: 4, Warren, David H. D. & Fernando C. N. Pereira (1982). An efficient easily adaptable system for interpreting natural language queries. American Journal of Computational Linguistics 8: 3 4, Wüster, Eugen (1985). Einführung in die Allgemeine Terminologielehre und terminologische Lexikographie. The LSP Centre, The Copenhagen School of Economics.

21 91 APPENDIKS 1. Oversigt over typer af er onto- logi filosofisk pragmatisk top-niveau- universel domæne- specifik almen opgave- specifik opgave- uafhængig sprog- uafhængig sprog- afhængig formel ikke formel speciel applikations- specifik A N S K U E L S E S M Å D E N I V E A U E M N E F O R M Å L S P R O G F O R M A L I S E R I N G

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER 2005 Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 1: Principper Bodil Nistrup

Læs mere

ISSN: 1602-9259 LYKEION 11 LYKEION

ISSN: 1602-9259 LYKEION 11 LYKEION ISSN: 1602-9259 LYKEION nyt 11 LYKEION DANTERMcentret, Bernhard Bangs Allé 17 A, DK-2000 Frederiksberg T: 38153371, Fax: 38153820 Juli 2003, redaktion: Mogens Ehrich Dette nummer indeholder bl.a. materiale

Læs mere

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor-

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Vejledning for Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Del 1: Forretningsmæssig begrebsafklaring Del 2: Arbejdsproces Del 3: Fra begrebsmodel til konceptuel datamodel Bodil Nistrup

Læs mere

ER-modellen. Databaser, efterår 2002. Troels Andreasen. Efterår 2002

ER-modellen. Databaser, efterår 2002. Troels Andreasen. Efterår 2002 Databaser, efterår 2002 ER-modellen Troels Andreasen Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072 www.dat.ruc.dk

Læs mere

COWI taksonomier. Informationer i sammenhæng - Forretningstaksonomier i praksis Ensight seminar København 19 oktober 2004

COWI taksonomier. Informationer i sammenhæng - Forretningstaksonomier i praksis Ensight seminar København 19 oktober 2004 Informationer i sammenhæng - Forretningstaksonomier i praksis Ensight seminar København 19 oktober 2004 Præsentation: Niels-Jørgen Aagaard, Videnledelseschef COWI Agenda Præsentation, COWI Præsentation,

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

- Hvad er det, og hvilke fordele kan opnås ved fælles løsninger?

- Hvad er det, og hvilke fordele kan opnås ved fælles løsninger? Semantik, ontologi, tesaurus mv. - Hvad er det, og hvilke fordele kan opnås ved fælles løsninger? Seniorforsker, Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet Indhold Hvorfor er semantik relevant for

Læs mere

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København Forelæsning 3: E-R modellering 17. februar 2005 Forelæser: Rasmus Pagh Forelæsningen i dag Datamodellering hvad, hvornår, hvorfor og hvordan? Business

Læs mere

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB 2006 HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 2: Metoder og

Læs mere

FAGSPECIFIKKE KOMMENTARER TIL DET AT KLASSIFICERE

FAGSPECIFIKKE KOMMENTARER TIL DET AT KLASSIFICERE Præhøring af standarder: kommentarer til indlægget Klassifikation - specificering af en forretningsservice for klassifikation v/palle Aagaard fra ITog Telestyrelsen 9. juli 2009 Kære "klassifikations-team"

Læs mere

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område Udviklingsseminar Fælles begreber og terminologi på det sociale område Dagens program Præsentation Nogle konkrete eksempler på begrebsarbejde på socialområdet Hvad er begrebsarbejde teori og øvelser Nogle

Læs mere

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS) Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning Bodil Nistrup Madsen Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning Behovet for begrebsafklaring og -standardisering i den offentlige sektor Behovet for entydig faglig kommunikation

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Database for udviklere. Jan Lund Madsen PBS10107

Database for udviklere. Jan Lund Madsen PBS10107 Database for udviklere Jan Lund Madsen PBS10107 Indhold LINQ... 3 LINQ to SQL og Arkitektur... 3 O/R designere... 5 LINQ Den store introduktion med.net 3.5 er uden tvivl LINQ(udtales link): Language-INtegrated

Læs mere

Side 1. Databaser og SQL. Dagens gang. Databasebegreber. Introduktion til SQL Kap 1-5

Side 1. Databaser og SQL. Dagens gang. Databasebegreber. Introduktion til SQL Kap 1-5 Databaser og SQL Introduktion til SQL Kap 1-5 1 Dagens gang Databaser Database begreber Mapning af klasser til relationel model Normalisering Opgaver til næste gang 2 Databasebegreber A database is a:

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Anne Lise Laursen Spansk Institut

Anne Lise Laursen Spansk Institut 1. Begrebssystemer Anne Lise Laursen Spansk Institut Et begrebssystem er en oversigt over et fagområdes begreber. Oversigten viser de enkelte begrebers indbyrdes forhold, dvs. forholdet mellem over- og

Læs mere

Arkitektur principper og design mønstre til realisering af enterprise applikationer baseret på rige domænemodeller (og.net)

Arkitektur principper og design mønstre til realisering af enterprise applikationer baseret på rige domænemodeller (og.net) Arkitektur principper og design mønstre til realisering af enterprise applikationer baseret på rige domænemodeller (og.net) Kim Harding Christensen EOS A/S Margrethepladsen 3 8000 Århus TLF: 8732 8787

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Elektronisk arkivering Del 1: Specifikationer vedrørende udvikling og drift af et informationssystem til sikring af elektroniske dokumenter

Elektronisk arkivering Del 1: Specifikationer vedrørende udvikling og drift af et informationssystem til sikring af elektroniske dokumenter Dansk standard DS/ISO 14641-1 1. udgave 2012-02-29 Elektronisk arkivering Del 1: Specifikationer vedrørende udvikling og drift af et informationssystem til sikring af elektroniske dokumenter Electronic

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Vancouver-formatet

Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Vancouver-formatet Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Vancouver-formatet Kilder Litteraturhenvisninger og litteraturlister hænger uhjælpeligt sammen med kilder. Derfor er det vigtigt med en klar definition af en

Læs mere

sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Klart sprog i Nordisk konference om klarsprog Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret 16.

sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Klart sprog i Nordisk konference om klarsprog Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret 16. Nordisk konference om klarsprog 16. november 2006 Klart sprog i sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi Copenhagen

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Software Projekt NoSQL vs RMDB

Software Projekt NoSQL vs RMDB Software Projekt NoSQL vs RMDB Skrevet af Carsten Sørensen, Hans Jørgen Frandsen, Peter Haislund Department of Computer Science, University of Aarhus Aabogade 34, 8200 Arhus N, Denmark 201200089, 19960442,

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers Siemens tilgang til tvistløsning siemens.com/answers En af Danmarks største teknologivirksomheder Etableret i Danmark i 1893 Ansatte 2014: ca. 7.200 Heraf ~1.500 ingeniører & R&D Omsætning 2014: DKK 26,1

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Healthcare Information Suite. oktober 2010

Healthcare Information Suite. oktober 2010 Healthcare Information Suite oktober 2010 Agenda -Hvad er tanken bag en Suite? -Hvad indeholder den typisk i dag? -Hvor udvikler den sig? -Hvilke fordele kan fremhæves (med demo fra Cosmic Suiten)? -Hvorfor

Læs mere

TERMINOLOGI OG VIDENSTEKNIK: EN LYKKELIG ALLIANCE? Bertha Toft Syddansk Universitet Kolding

TERMINOLOGI OG VIDENSTEKNIK: EN LYKKELIG ALLIANCE? Bertha Toft Syddansk Universitet Kolding 229 TERMINOLOGI OG VIDENSTEKNIK: EN LYKKELIG ALLIANCE? Bertha Toft Syddansk Universitet Kolding In this article, I discuss the theoretical implications of the alliance which has been entered into between

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Handelsskkolen Silkeobrg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Engelsk niveau

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER. Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it

VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER. Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it Hvad er det vi gerne vil? Hvordan kan vi sikre bedre samarbejde? SNOMED

Læs mere

HVAD MED EN PERSONLIG HJEMMESIDE? KLASSISKE OG MODERNE ONTOLOGIER

HVAD MED EN PERSONLIG HJEMMESIDE? KLASSISKE OG MODERNE ONTOLOGIER ISSN: 1602-9259 LYKEION nyt 14 LYKEION DANTERMcentret, Bernhard Bangs Allé 17 A, DK-2000 Frederiksberg T: 38153371, Fax: 38153820 November 2004, redaktion: Mogens Ehrich INDHOLD: Side Arrangementer og

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Software Design (SWD) Spørgsmål 1

Software Design (SWD) Spørgsmål 1 Spørgsmål 1 Unified Process Du skal give en beskrivelse af Unified Process. Beskrivelsen skal indeholde forklaring på følgende begreber: Phase Iteration Discipline Activity Milestone Artifact Spørgsmål

Læs mere

Søren Løbner (lobner) ddb Databaser 2007 10 10

Søren Løbner (lobner) ddb Databaser 2007 10 10 ddb Excercise Week 4 Fra relationships til relations Nu når vi har fået vores skemaer på plads, kan SQL udtrykkene til konstruktion af relationerne laves Det foregår ved at vi tager en 1 til 1 oversættelse

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases Forsvarsakademiets Informationsservice Kom godt i gang - med at bruge EBSCO Host Research Databases FAKIS AUG 2006 Kom godt i gang med EBSCO FAKIS AUG 2006 Vejledning i anvendelse af EBSCO Host Research

Læs mere

Database kursus Forår 2013

Database kursus Forår 2013 Database kursus Forår 2013 Jacob Aae Mikkelsen Database design og programmering/databaser fra Organisationsorienteret softwareudvikling 1 Praktisk info Lærebog Database Systems: The Complete Book Skema

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Sporbarhed og Rapportering i Quality Center Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Indhold INTRODUKTION Hvem er jeg Hvad vil jeg fortælle om QC std. rapporteringsfaciliteter EXCEL RAPPORTER

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Miniprojekt2011. Formålet er at lære og indlære god objektorienteret programudvikling og programmering med Java, samt undervejs at opfylde studiekrav.

Miniprojekt2011. Formålet er at lære og indlære god objektorienteret programudvikling og programmering med Java, samt undervejs at opfylde studiekrav. Miniprojekt2011 Projektbeskrivelse Der skal fremstilles en lille java application på PC, hvor brugeren kan foretage interaktioner med en simpel database på disken via et grafisk brugerinterface. Formålet

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Object-Relational Mapping

Object-Relational Mapping Databaser for udviklere () Datamatiker TietgenSkolen Underviser: Allan Helboe 06-06-2010 Problemformulering Denne opgave er et forsøg på at beskrive problemerne der opstår ved anvendelsen af en relationel

Læs mere

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Dato: 2. juli 2008 J.Nr. 07.01 KJN/ToS/pso Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Specialebeskrivelsen hører til Studieordning

Læs mere

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015 LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015 Case historien Usserød Å, kort Projektverdenen ifølge LIFE Kontrakten med LIFE Hvorfor er planen så vigtig? Hvad

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Projekt Database, Gruppe 4A. Projekt 1, 3. Semester D A T A B A S E. Klasse MulA13 Gruppenummer: A4

Projekt Database, Gruppe 4A. Projekt 1, 3. Semester D A T A B A S E. Klasse MulA13 Gruppenummer: A4 Projekt Database, Gruppe 4A 0 Projekt 1, 3. Semester D A T A B A S E Klasse MulA13 Gruppenummer: A4 Projekt Database, Gruppe 4A 1 Fakta-ark Klasse MulA13, Gruppenummer: A4 Gruppemedlemmer: Amalie Ardahl

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM www.engagingexperience.dk/gymnasiedage.pdf VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM, MA. Ph.D. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Århus Universitet Danmark under pres uddannelse & IT er

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ2

Store IT-Innovationer TØ2 Store IT-Innovationer TØ2 TØ2 Kontor One minute papers fra sidst Fremlæggelser Øvelse: Strip Sequence Tips og tricks til OO1 Næste gang Kontor Kontor Turing 123 - Rasmus og Kirstine Kontortid? - Evt fredag

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

En begrebsmæssig og terminologisk opstilling over danske og engelske fyrtårne.

En begrebsmæssig og terminologisk opstilling over danske og engelske fyrtårne. En begrebsmæssig og terminologisk opstilling over danske og engelske fyrtårne. Der foretages en komparativ analyse af fyrtårnstyper i Danmark og England, som omfatter fyrtårnshistorie, navigation og fyrteknik.

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer

Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer DS-information DS/CLC/TS 60034-20-1 1. udgave 2004-10-08 Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer Rotating electrical machines Part 20-1: Control motors - Stepping motors

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Oplæg hos Alecto Opdateret 07-09-2015

Oplæg hos Alecto Opdateret 07-09-2015 Oplæg hos Alecto Opdateret 07-09-2015 Standard Jobsøgning Oplæg 1-4 (ud af 9) CV - Få basis i orden, og få styr på de vigtigste krav dit CV skal opfylde ift. Indhold og opsætning. Lær hvordan du konkret

Læs mere

Begrænsninger i SQL. Databaser, efterår 2002. Troels Andreasen

Begrænsninger i SQL. Databaser, efterår 2002. Troels Andreasen Databaser, efterår 2002 Begrænsninger i SQL Troels Andreasen Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072 www.dat.ruc.dk

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Håndbog Til CPR services. Bilag 8 GCTP-standard m.m. CPR-kontoret

Håndbog Til CPR services. Bilag 8 GCTP-standard m.m. CPR-kontoret Håndbog Til CPR services Bilag 8 GCTP-standard m.m. CPR-kontoret Datavej 20, Postboks 269, 3460 Birkerød E-post: cpr@cpr.dk. Telefax 45 82 51 10. Hjemmeside: www.cpr.dk Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projekt database. 3 Semester - Mul a Projekt 1. Yaser Osman cph-mo102@cphbusiness.dk. Dan Eskildsen cph-de32@cphbusiness.dk

Projekt database. 3 Semester - Mul a Projekt 1. Yaser Osman cph-mo102@cphbusiness.dk. Dan Eskildsen cph-de32@cphbusiness.dk Projekt database 3 Semester - Mul a Projekt 1 Yaser Osman cph-mo102@cphbusiness.dk Dan Eskildsen cph-de32@cphbusiness.dk Ammar Al-Basri cph-aa140@cphbusiness.dk Emre Kandemir cph-ek68@cphbusiness.dk Lotte

Læs mere