1. Et teknisk problem - der også kan have juridiske konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Et teknisk problem - der også kan have juridiske konsekvenser"

Transkript

1 1 1. Et teknisk problem - der også kan have juridiske konsekvenser Udgangspunktet for måling af et emnes overfladeegenskaber er den specifikation - det krav - der er angivet på tegningen, hvis der da findes en tegning! Tegningens angivelse af overfladeegenskaberne styrer helt og fuldt, hvad der skal måles, og hvordan der skal måles (målemetoden), for at de måleværdier, der fremkommer som resultat af målingen, kan blive rigtige og kan repræsentere emnet i forhold til kravet på tegningen. Afvigelser i målemetoden vil ændre den målte værdi. Den, der måler, har altså ikke lov til selv at opfinde målemetoden. Tegningens specifikation er også udgangspunktet for estimeringen af den måleusikkerhed, U MÅ, som med sikkerhed vil opstå. Opgaven for den, der måler, er at styre denne måleusikkerhed, U MÅ, så dens størrelse er acceptabel for de beslutninger, som skal træffes på basis af måleresultatet. Er specifikationen uklar eller tåget, så bidrager det til specifikationsusikkerheden, U SP, som ikke har noget at gøre med måleusikkerheden - se senere. Vær opmærksom på, at det i dag er et generelt krav i GPS-sammenhæng, at måleusikkerheden tages med i betragtning efter reglerne, der er givet i ISO Principielt skal den, der måler, parere ordre, gøre som der står på tegningen og glemme alt om relevansen af overfladekravet. Om kravet giver mening i forhold til funktionen af emnet/produktet - om korrelationsusikkerheden er tilstrækkelig lille - det er der andre, der har ansvar for, enten kunden, hvis man er underleverandør, eller konstruktionsafdelingen, hvis der arbejdes efter egne tegninger. I praksis vil den, der har et godt kendskab til overflademåling, også kunne vejlede den person eller den organisation, der udarbejder specifikationerne, om hvad der er godt og skidt som overfladespecifikation, men formelt er det den tegning der foreligger - evt. med supplerende dokumenter - der er kontrakten, og som skal efterleves, når den/de er der. 1.1 Det tekniske problem Der er to forudsætninger for at måleopgaven kan defineres og løses: 1. At den, der skal måle, er i stand til at læse, tolke og/eller forstå tegningens krav. 2. At den, der skal måle, har et udstyr til rådighed, der kan klare opgaven tilstrækkeligt godt. Ad 1 Forudsætningen for at kunne læse, tolke og forstå et tegningskrav korrekt er: a at den, der skal måle, har den nødvendige viden om de relevante tegningangivelser - symbolsproget. b at den specifikation, der er angivet på tegningen, kan tolkes efter de almindelige regler, der er indeholdt i symbolsproget. c at det klart fremgår, hvilket sæt regler (standarder) tegningsspecifikationen er udarbejdet efter.

2 Ansvaret for fejltolkninger efter a hviler på den person eller den organisation, der måler. Fejltolkninger efter a bidrager til måleusikkerheden. Den, der måler, skal kende detaljerne i alle de relevante standarder for overhovedet at have bare en chance for at udføre sin opgave korrekt. Standarder er normalt det eneste sted, hvor disse oplysninger findes komplet. Enkelte virksomheder har udarbejdet egne regler/ interne standarder, der så træder i stedet for de offentlige. Ansvaret for b og c hviler på den person eller den organisation, der har anbragt specifikationen på tegningen. Hvis der ikke er anvendt almindelig gængs standardiseret symbolsprog for overfladeangivelsen må det formodes, at der klart og tydeligt er gjort opmærksom på dette atypiske forhold. Fejl i en specifikation efter b og c bidrager til det, der betegnes specifikationsusikkerhed, U SP. Den, der måler, bør råbe gevaldt, hvis specifikationen er noget vrøvl, som ikke giver mening, eller hvis specifikationen er meget uklar. Det kan jo være så groft, at det er helt umuligt at se, hvad der skal måles og hvordan. Muligheden består selvfølgelig også, at uklarheden er så lille eller har en natur, så den, der skal fremstille eller måle, ikke opdager, at der er noget galt. Men det må (stadig) stå klart: Hovedansvaret for specifikationen er ikke i målefunktionen. Ad 2 Udstyr til måling af overfladers egenskaber findes i mange varianter og prisklasser. Udstyrene har forskellig alder, vedligeholdstilstand og forskellig indbygget teknologi. Udstyrene er fremstillet på forskellige tidspunkter efter de krav, der var gældende på fremstillingstidspunktet. Det er altså ikke sikkert, at den, der skal måle, råder over et udstyr, der lever op til alle kravene i specifikationen på tegningen. Det behøver ikke at være et problem, men den, der skal måle, har ansvaret for at vurdere, om de mangler, som udstyret måtte have i forhold til det ideale, medfører så store extra måleusikkerhedsbidrag, at udstyret ikke kan anvendes til opgaven. 1.2 Det juridiske problem Der er således helt klart også et juridisk aspekt eller problem. Det opstår som følge af de tekniske problemer. Hvem har ansvaret hvis et produkt ikke fungerer efter hensigten. Den, der har fremstillet og/eller målt emnerne efter en uklar/ulden specifikation, eller den, der har lavet den uldne specifikation, som kan mistolkes. Svaret kan i dag ikke altid gives entydigt - der er en gråzone. Problemet er ellers stort og relevant nok - især for overfladeangivelser. Tolkningsvarianter af en givet overfladespecifikation kan meget nemt komme op på forskelle mellem 50 og 100%. Der arbejdes internationalt på at udarbejde regler for, hvordan specifikationsusikkerhed skal håndteres i forbindelse med aftaler baseret på tegninger mellem to virksomheder,og regler for hvordan specifikationsusikkerheden kan estimeres. Arbejdet foregår i ISO/TC 213. De standarder, som kommer ud af det,vil få ISO nummeret Tolkning af tegningens overfladespecifikation - symbolsproget Det er et faktum, at symbolsproget til at specificere krav til overfladebeskaffenhed har ændret sig et antal gange over de sidste 50 år. Det er små, men afgørende forskelle, der gør, at man i mange tilfælde kan se/afgøre hvilke standarder eller hvilken generation af standarder, der refereres til på den pågældende tegning. Den store betydning af dette, at man kan se af symbolet hvilken generation, der henvises til, opstår ved, at de bagved liggende definitioner af overfladespecifikationen og dermed

3 de detaljerede regler for, hvordan der skal måles, har ændret sig meget drastisk over den samme tidsperiode. Regelændringerne er så store, at der kan blive meget markante forskelle i måleresultatet - op til både to- og trecifrede procenttal, om man følger det ene eller det andet sæt regler. Billedet sløres af, at det ikke altid er klart, alene ud fra symbolet på tegningen, om det er et ISO-baseret overfladekrav, eller om det er et overfladekrav baseret på en national standardisering, der ofte er helt anderledes end ISO s. Selv i dag er der betydende eksempler på nationale forskelle. Der findes i dag ingen regler for, hvordan man på tegningen angiver hvilke standarder eller andre dokumenter, der definerer, hvad de anvendte symboler på tegningen betyder i detaljer. Den radikale måde at løse den opgave på er at give en liste til hver tegning eller at styre dette i kvalitetsstyringssystemet mere generelt. Dette med sporbarheden for tegningsspecifikationerne er generelt et alvorligt problem og en mangel - et sort hul - i stort set alle virksomheders kvalitetsstyringssystemer. De problemer - usikkerheder - der opstår herfra, er langt større, end de SMÅ måleusikkerheder alle virksomheder ofrer store ressourcer på at holde nede og styre - bl.a. ved dyrt og avanceret måleudstyr og kostbare kalibreringer. I det følgende præsenteres et par eksempler på hvordan en person, der skal måle kan og skal tolke et ruhedskrav på en tegning. Det kan på grund af pladsmangel - og den store stofmængde - kun blive ganske overfladisk, og slet ikke dækkende for problemet. 2.1 Specifikation m. år 2000 symbolsproget anvendt på tegningen Symbolet vist på figur 1 er angivet på en tegning af et stålemne og gældende for en plan flade på ca 40 x 40 mm. Jeg er målemand og skal udføre kontrolmålingen! Jeg har en tre år gammel ruhedsmåler, der kan måle Rz. Tasten er forsynet med slæbesko. Jeg går i gang med opgaven: S Jeg konstaterer visuelt, at overfladen er planslebet. Det er i overensstemmelse med det anvendte grafiske symbol, den lukkede trekant (se figur 1). Der er ikke stillet krav om en bestemt orientering af sliberidserne i overfladen (mønstrets orientering). 3 Figur 1 S Jeg konstaterer, ved at se på specifikationen, at det er den nye ISO 1302:2001 (svarer til DS 58, 4. udgave), der er brugt (z på linien - ikke indices). Det er altså år 2000 overfladebeskaffenhedsstandarderne jeg skal anvende. S Jeg konstaterer, at det er en default-situation, så det er standarderne, der bestemmer alle detaljerne i målemetoden! Det er en øvre grænse, der er angivet (fastlagt af ISO 1302/DS 58, 4. udgave). S Parameteren Rz er matematisk/geometrisk defineret i ISO 4287, ISO 4288 fastsætter at Rz-værdien er middelværdien af det ved evalueringslængden foreskrevne antal (her 5 - se senere) forskellige enkeltbestemmelser af Rz hver udregnet indenfor en referencelængde. S Konstaterer at 16%-reglen er i kraft (ISO 4288), da der ikke står max efter Rz!

4 S Referencelængden bestemmes af ISO 4288 tabel 2 og den aktuelle overflades Rzværdi, da overfladen er ikke periodisk. Referencelængden fastlægges ved en prøvemåling på overfladen efter retningslinierne i ISO Resultatet bliver en referencelængde, 8c, på 0,8 mm (svarer til filteret 8c under måling). S Evalueringslængden er ifølge ISO x 8c altså 4 mm. S Referencelængde og evalueringslængde indstilles på ruhedsmåleren. S Der skal anvendes Gauss filtre, der opfylder ISO 11562, og der skal ud over 8c-filtret på 0,8 mm anvendes et 8s-filter, som findes i ISO s-filterets cut-off bølgelængde skal (ISO 3274 tabel 1) være 0,0025 mm. S Kravet til ruhedsmåleren (ISO 3274) er at den viser korrekt, anvender absolut reference (dvs. IKKE slæbesko). Da referencelængden 8c = 0,8 mm er kravet, at tastspidsrundingsradien er mindre end 2 :m, og at sampleafstanden mellem punkterne på profilen er mindre end 0,5 :m. S Næsten færdig til at måle!! Konstaterer at min ruhedsmåler ikke helt svarer til kravene: Den har slæbesko på tasten, men jeg vurderer at det går an, da krumningsradien på slæbeskoen er stor (35 mm) i forhold til 8c (0,8 mm). Min ruhedsmåler har ikke indbygget 8s-filter, tastspidsrundingsradien er 3 :m og sampleafstanden er 1 :m. Alle fire afvigelser fra specifikationen skal vurderes for deres indflydelse på måleusikkerheden. Jeg bedømmer - i dette tilfælde, og på denne specifikke overflade - den samlede indflydelse på måleresultatet fra disse afvigelser til at være max 5% af den målte værdi. S Husk, at der skal måles udenom skader i overfladen - det er pr. Definition ikke ruhed, men overfladeufuldkommenhed. Citat fra ISO afsnit 6.1: Overfladebeskaffenhedsparametre er ikke egnede til at beskrive overfladeufuldkommenheder. Derfor skal overfladeufuldkommenheder, f.eks. Ridser og porer, ikke tages i betragtning ved inspektion af overfladebeskaffenhed. Så kan der endelig måles. Vejledningen i ISO 4288 følges. Egentlig skal jeg tilvejebringe et statistisk resultatmateriale, så jeg kan afgøre med sikkerhed, at mindre end 16% af måleresultaterne ligger over de 0,9 :m, som står i specifikationen. Der skal altså måles mange gange. Det er for tidsrøvende/kostbart. Jeg vurderer, at det ikke er en meget betydende egenskab for emnet, så jeg vælger den simple (ikke helt korrekte!) fremgangsmåde, der er vist i ISO 4288, og som kan begrænse antallet af målinger - ved at gå gradvist og søgende frem: S Visuelt findes det sted på overfladen, der ser ud til at have den største ruhed - her skal der måles. S Første målings resultat: 0,81 :m - den er for høj ifølge ISO 4288 reglen (> 70% af kravet), så jeg skal lave flere målinger S Efter tre målinger ser det sådan ud:0, ,85 :m. Én værdi er større end kravet (0,90 :m), så jeg prøver tre målinger mere S Efter 6 målinger er sitautionen: 0, ,85-0,79-0,83-0,77 :m. Jeg er nu færdig. Kun én af 6 måleresultater ligger over 0,9. Én af 6 er ca. 16%. Jeg har sandsynliggjort, at kravet er opfyldt. 4

5 Værdierne er tæt - måske for tæt - på grænseværdien (0,9 :m), når en normal måleusikkerhed ved ruhedsmåling tages med i betragtning. Jeg har jo allerede ca. 5% fra de egenskaber i ruhedsmåleren som ikke levede op til kravene. Hertil kommer så andre bidrag fx. kalibreringen som måske giver noget i samme størrelse, osv. - nu begynder det at brænde på! - Men det er ikke dette foredrags emne!!!!! Figur 2 viser et krav, som ikke anvender defaults overhovedet!! Fremgangsmåden er den samme som beskrevet ovenfor. Med de angivne ikke default-definitioner er det nødvendigt at vælge et mere avanceret udstyr, der kan indstilles til de noget aparte detailkrav. men ellers er alt som før, det meste står nu på tegningen, resten skal stadig findes i standarderne. 5 Figur 2 Måleinstruktionen, der kan afledes af figur 2 er: S Visuelt konstater, at overfladen er drejet og at orienteringen af drejesporene er korrekt S max reglen er i kraft det er en øvre grænse S Indstiller 2RC-filter 8B og 8s (hvis det sidste er muligt) S Indstiller sådan, at der kun måles over én referencelængde (betyder referencelængde = evalueringslængde) og Rz parameteren S Visuelt finder jeg det sted på overfladen med den tilsyneladende største ruhed og begynder målingerne. Også her skal der tages flere målinger. Oplevelsen vil her blive at variationen i talværdier er væsentlig større end når der bruges gennemsnit af 5 (se figur 1). Ingen af måleresultaterne må denne gang overskride grænsen på 0,9. Husk at reducere de 0,9 med måleusikkerheden! I de nye år 2000 overfladebeskaffenhedsstandarder er der default definitioner for alle parametre der er knyttet til R-profilen - dvs alle ruhedsparametre (Disse kan findes i tre standarder: ISO 4287, ISO og ISO serien). I nogle tilfælde er der også defineret parametre til P-profilen - også her er default-definitionerne i orden. For bølgethedsparametrene mangler stort set alt. Dvs bølgethedskrav skal altid skrives helt ud med alle detaljer for ikke at specifikationsusikkerheden bliver så stor, at det bliver urimeligt, dyrt og farligt. 2.2 Ældre ISO symbolsprog anvendt på tegningen I ISO regi er der 4 generationer af standarder for angivelse af overfladekrav. Den første udgivelse, ISO 468, fandt sted i Kun de sidste tre alle med nummeret 1302 (= DS 58) er så dybtgående, at de overhovedet giver mening i dag i relation til måling og godkendelse. På tegningssymbolet kan man se den udvikling. Figur 3 viser eksempler på symboler fra de tre sidste generationer af ISO Søjle 1 svarer til ISO 1302 (udgivet i 1974 og 1978, der var enslydende). Søjle 2 svarer til ISO 1302 udgivet i 1992 og søjle 3 svarer til den ISO 1302 der udkommer i 2001 (svarer til DS 58, 4. udgave fra Det er korrekt, at den nye ISO 1302 bliver en engelsksproget version af den danske DS 58).

6 Det ses hvordan symbolet ændrer sig med tiden (søjle ). Den måde, hvorpå den supplerende information og parameterbetegnelsen skal angives på, kan anvendes til at identificere hvilken generation af standarder, der refereres til på tegningen. 6 Figur 3 De bagved liggende tekniske standarder udvikles væsentlig mere end symbolreglerne og med langt større konsekvens. Eksempler: S Så sent som i 1984/85 udgives ISO 4288 og andre væsentlige tekniske overfladestandarder for første gang. Dvs. først efter 1985 og måske først fra 1992, hvor den næste generation af 1302 udkommer (som kan udnytte detailreglerne i ISO 4288), er det sikkert, at der ligger en default definition bag det simple default symbol, som angivet på tegningen. Se f.eks. række a og e i figur 3. Før 1984/85 var der overhovedet ingen detaljerede regler for hvordan symbolet på tegningen skulle tolkes. Resultat: Stor/enorm specifikationsusikkerhed - og der er ingen måleprocedure fastlagt!!!! S En del af default definitionerne ændres fra 1985/1992 til år 2000 generationen. Bl.a. skal referencelængder/filtre for ikke periodiske overflader nu findes på en anden måde. Det betyder i mange tilfælde et andet filter og en mulig ændring på op til 30-50% af ruheden på den samme emneoverflade. I 1970'er generationen af overfaldestandarder findes der stort set ikke andet end, hvordan symbolet ser ud på tegningen - ingen detaljer. S I 1985/1992 generationen er kun tre ruhedsparametre defineret med defaultbetingelser (R a, R y og R z læg mærke til at parameterbetegnelsens andet bogstav a, y og z er angivet som indices). Alle andre parametre har ingen default definitioner. I år 2000 generationen udvides antallet af mulige overfladeparametre drastisk. Der opfindes to nye profiler foruden ruhedsprofilen. Alle ruhedsparametre og alle P-

7 parametre har nu fuldstændige defaultdefinitioner. Alle de klassiske parameterbetegnelser (dem fra ISO Ra, Rz, mv) ændres fra 85/92 til år 2000 generationen. Nogle ændres så meget, så de ikke kan genkendes. Den gamle R y skifter betegnelse til Rz. Den gamle R z (ti-punkt-dybden) parameter udgår. Læg mærke til at parameterbetegnelsens andet bogstav nu står på linien. S Med år 2000 generationen indføres en anden og helt ny filtertype, Gauss filteret, 8c og 8s (se figur 4), som har andre egenskaber og en anden transmissionskarakteristik end det hidtil anvendte 2RC filter, 8 B (se figur 4). Filtertypeændringen kan også ændre ruheden på den samme overflade. I mange tilfælde betyder denne ændring ikke ret meget, men når det går helt galt, så kan reduktionen af den målte værdi blive 70%. Problemet er, at der skal en del viden og erfaring til for at se, hvornår det indtræffer. Eller en ruhedsmåler med begge filtermuligheder indbygget, så man kan sammeligne. 7 Figur 4 Det er ikke muligt her at berøre alle de aspekter, som ændringerne i overfladebeskaffenhedsstandarderne - fra 74/78, 85/92 og til år medfører for de krav, der anvendes på tegninger og de målinger, der udføres. Da konsekvenserne for de målte værdier er store (50 til over100% mulig ændring), så har det også i mange tilfælde en indflydelse enten på emnefunktionen eller på fremstillingsøkonomien. Hver enkelt virksomhed må gøre op med sig selv for at løse det her problem. Det bedste og mest radikale, der kan gøres, er at skifte til den nye år 2000 nomenklatur i symbolerne. Problemet er også, at erfarings-talværdier for ruhed nu ikke længere er valide!! - hvis de er baseret på de gamle definitioner og måleregler. Så i mange tilfælde skal de angivne grænseværdier i overfladesymbolet på tegningen også ændres for at få det samme produkt ud af det. 2.3 Nationale symbolsprog anvendt på tegningen Ligesom på ISO området har der været en udvikling i de nationale traditioner og standarder. Det varede meget længe før der var bare en nogenlunde tilslutning til at lave internationale regler for angivelse og definition af overfladebeskaffenhed. faktisk lykkedes det først i 1985 at skabe blot en nogenlunde acceptabel serie af ISO standarder. Først år 2000 generationen i ISO er (næsten) komplet og (næsten) helt brugbar.

8 Det betyder, at man må gå ud fra, at ruhedssymboler anvendt på tegninger, som blot er nogle få år gamle - og alle tegninger, der er mere end år gamle, de har overfladebeskaffenhedsangivelserne baseret alene på nationale standarder. De nationale regler anvender stort set alle det samme symbol og de samme parameterbetegnelser, men de bagved liggende regler kan være vidt forskellige. Selv betydningen af hajtænderne er vidt forskellig fra land til land!!! Sådan har det også været i et lille land som Danmark. I Danmark fik vi den første (moderne) ruhedsstandard DS 940 i DS 940 blev revideret og opdateret i forhold til den internationale diskussion i Først i 1986 blev DS 940 afløst af oversættelserne af ISO standarder. DS 940 er farlig på mange måder og den tager slet ikke hensyn til alle de forhold og detaljer, som i dag indgår i default-definitionerne, som er nødvendige for at opnå entydighed - lille specifikationsusikkerhed. Mange tegninger, der fremstilles i år 2000 har stadig en ruhedsangivelse, som svarer til DS 58, 2. udgaven fra 1978 (= ISO 1302:1978). Man kan have sin tvivl om den person, der har sat disse overfladekrav på tegningen, kender og forstår konsekvensen. Vores nærmeste nabolande og største samhandelspartnere (Tyskland, Sverige og UK) har haft standarder, der har afveget meget fra de danske og som også var meget forskellige indbyrdes. Tyskland er de mest heldige, da deres standarder stort set er grundlaget for ISO s 1985/1992 generation af overfladestandarder. Der er dog den lille detalje, at parameterbetegnelserne blev ændret fra DIN til ISO. Det gik så galt, at én og samme parameterbetegnelse fik forskellig definition i DIN og ISO. Det gjorde forvirringen total. Det kan bl.a. ses på nogle fabrikater af ruhedsmålere, der beviseligt har misforstået nogle af definitionerne og sat det forkerte software under den rigtige knap. Intet Europæisk land har i dag egne og afvigende nationale standarder på overfladeområdet. Den nationale standardisering i Europa - på overfladeområdet - stoppede i midten af firserne. Nu har alle pr. frivillig tvang (CEN s regler) indført ISOs år 2000 generation af overfladestandarder som national standard. Men dette kan ikke ændre fortiden og de gamle tegninger (og konstruktører), som ikke er blevet opdateret. Pas på!!! - gamle tegningers ruhed skal måles efter de gamle regler!! Ellers ændrer det produktets funktionsegenskaber - i nogle tilfælde for meget, i andre tilfælde næsten ikke. Problemet: Du ved aldrig, hvornår det er det ene og det andet tilfælde. Anvender man tegninger, der er fremstillet i andre lande, gør man klogt i at undersøge det pågældende lands standarder på overfladeområdet, for at se om der kan være problemer med en anderledes tolkning af symbolerne på tegningen, end den vi er vant til fra ISO. Danmark har kun anvendt ISO standarder siden midten af 80'erne. Udenfor Europa må man regne med, at der stadig eksisterer nationale standarder, som afviger i deres bestemmelser og definitioner fra ISO. USA er det mest markante eksempel. Her har man ikke været i stand til at opnå enighed om at ændre den nationale standard til at være enslydende med ISO. Det skyldes ikke tekniske, men juridiske problemer og frygt for at visse fabrikanter af udstyr skulle sagsøge udgiveren af USA standarden, hvisnår deres udstyr ikke længere fuldt opfylder standardens krav Måleudstyret - målemetoden Ved ruhedsmåling er det almindeligt, at det er ruhedsmåleren der sætter grænserne for hvor meget måleproceduren kan varieres, og om man overhovedet er i stand til at måle, som der står, man skal, på tegningen. 3.1 Måleudstyret

9 Det er specielt udstyrenes alder, der er årsagen, på grund af de mange og store ændringer, der er sket i definitionerne. Parameterbetegnelserne på udstyrene kan være givet i forhold til ældre nationale standarder og traditioner (DIN, BS eller ældre ISO). F.eks.: R t (DIN) = Rt(ISO 2000) R max (DIN) = Rzmax1 (ISO) R z (DIN) = Rz(ISO 2000) = R y (ISO tidligere) = R tm (UK) På mange tyske udstyr findes W og P indstillinger langt tilbage i tiden. Hvad definitionerne bag disse er, og om de svarer til moderne ISO definitioner vides ikke. Filtrene er et andet område, hvor der er sket noget radikalt: Ældre udstyr har som regel kun 2RC-filtre, 8 B. Hvis udstyret er analogt, så kan det kun være 2RC. Der vil normalt ikke være et filter indbygget svarende til 8s-filteret. I udstyr af nyere dato er der indbygget Gauss-filter, 8c, og i nogle af disse udstyr også et 8s filter. Betydningen af 8s filteret må ikke overdrives. Det er indført for at få større overensstemmelse mellem ruhedsmålere, og det kan så vidt vides kun påvirke resultatet med en ændring på max 4%. Når 8s filteret findes, vil det altid gøre den målte værdi mindre, end hvis det ikke var der. Det er ikke ualmindeligt på nyere udstyr, der er softwarebaseret, at finde både 2RC og Gauss filtrene. Det kan være en stor hjælp, når gamle specifikationer skal oversættes til nye 2000 specifikationer. ISO definerer et tredie filter (dobbelt Gauss), som er nødvendigt for overhovedet at kunne anvende de nye parametre defineret i ISO og -3. Det er ikke slut med nye filtre. Generelt er det et faktum, at vi ikke kan nøjes med én filtertype, hvis målet om, at vi skal kunne simulere en overflades funktion med den specifikation, der vises på tegningen, skal nås. En hel serie nye filtre, defineret i en ny standard-serie i alt 8 ISO-standarder, er udarbejdet og er næsten klar til trykning. De sigter selvfølgelig først og fremmest på en avanceret anvendelse af ruhed, mv., men det er sikkert, at de også får betydning for mere almindelig anvendelse. 9 Hvad gør jeg, hvis jeg har en specifikation på en tegning, der anvender en parameter, som ikke findes på min ruhedsmåler. Kan jeg regne om fra den ene parameter til den anden parameter og løse problemet på den måde? Det generelle svar er NEJ! Det kan ikke lade sig gøre generelt. Den simpleste form for udstyr er sammenligningsoverflader (tidligere standardiseret m. tre standarder i 2632-serien). Er det en brugbar løsning? Ja det er det helt klart, hvis man kan acceptere en måleusikkerhed på mellem 50 og mere end 100%. 3.2 Normaler og kalibrering

10 Normaler bør principielt externt kalibreres med de filter-typer, som man i virksomheden anvender ved ruhedsmåling. 10

1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog

1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog 1 1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog En teknisk tegning er en (teknisk/juridisk) kontrakt. Tegningens geometriske krav til bl.a. overfladerne på emnet skal opfyldes af producenten. Kravet

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Stiller GPS nye krav til måleprocessen

Stiller GPS nye krav til måleprocessen Stiller GPS nye krav til måleprocessen 1 JA!!! - GPS (GPS-matrix systemet) stiller helt nye krav til måleteknikken, som ikke har eksisteret før og GPS gentager og forstærker andre gamle krav til måleteknikken

Læs mere

Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed

Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed 1 af Per Bennich PB Metrology Consulting 1 Indledning Usikkerhed er i dag et velkendt begreb i forbindelse med måling og måleresultater. GUM (DS/ENV 13005

Læs mere

1. Formålet med en (teknisk) tegning

1. Formålet med en (teknisk) tegning 1 1. Formålet med en (teknisk) tegning Hvorfor laver man en tegning af et emne og et helt sæt tegninger af et produkt? En tegning består som regel af et nominelt billede af geometrien, et antal nominelle

Læs mere

Liste over aktuelle og kommende standarder

Liste over aktuelle og kommende standarder Danske og internationale standarder Statiske metoder 1/11 Liste over aktuelle og kommende standarder Dette dokument indeholder en opdateret liste over alle de danske og internationale standarder på det

Læs mere

GPS Update! Geometriske Produkt Specifikationer. GPS - Kommunikations-sproget mellem kunde og leverandør

GPS Update! Geometriske Produkt Specifikationer. GPS - Kommunikations-sproget mellem kunde og leverandør FVM TEMADAG Onsdag den 25. januar 2012! Geometriske Produkt Specifikationer GPS - Kommunikations-sproget mellem kunde og leverandør GPS - Kommunikations-sproget mellem konstruktøren og produktion eller

Læs mere

1. Verifikation og kalibrering - Indledning

1. Verifikation og kalibrering - Indledning 1 1. Verifikation og kalibrering - Indledning Der anvendes to forskellige måder til at karakterisere egenskaberne i et måleudstyr: S Leverandørspecifikationen for udstyrets egenskaber (Supplier performance

Læs mere

GPS - Geometriske Produkt Specifikationer - GPS-matrix systemet

GPS - Geometriske Produkt Specifikationer - GPS-matrix systemet GPS - Geometriske Produkt Specifikationer - GPS-matrix systemet Hvorfor dette GPS-hefte? GPS er for mange noget nyt og ukendt. I dette GPS-hefte kan du læse om, hvad GPS er, hvilke fordele GPS medfører

Læs mere

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan.

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan. 1 Krav og standarder 1.1 ISO- og IEC-standarder Synopsis: Europæiske og internationale standarder er oftest identiske. ISO og IEC udarbejder internationale standarder. CEN og CENELEC udfører de europæiske

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

GPS Diplomkurser - Planlæg GPS-uddannelsen

GPS Diplomkurser - Planlæg GPS-uddannelsen GPS Diplomkurser - Planlæg GPS-uddannelsen Oversigt over kurser og andre faglige tilbud indenfor området Geometriske Produkt Specifikationer (GPS), der udbydes i samarbejde mellem Dansk Standard (DS) og

Læs mere

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Den fulde tekst Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Minimumskrav/Vejledning I henhold til Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING [Skriv tekst] [Skriv tekst] Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING Brugsanvisning Introduktion Styringen og overvågningen af processer med henblik på kvalitetssikring er

Læs mere

Modtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017

Modtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017 Modtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017 1 Modtagekontrol 1. Modtagelse af indkøbt udstyr af det akkrediterede laboratorium (vare).

Læs mere

www.bennich.dk Alle har hørt om usikkerhedsbudgetter: En formelt opstillet dokumentation for en estimeret usikkerhed!

www.bennich.dk Alle har hørt om usikkerhedsbudgetter: En formelt opstillet dokumentation for en estimeret usikkerhed! 1. Indledning Alle ved i dag hvad usikkerhed er: En kvalitetsangivelse for en talværdi! Usikkerheder kan ikke regnes ud, de kan kun estimeres! Usikkerheden betegnes med U. Alle har hørt om usikkerhedsbudgetter:

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

DAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9

DAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9 s HA-guidelines I henhold til DS 3027 Side 1 af 9 s HA guidelines for Operatører. Afsnit 1 1.1. Hvad er HA? Side 3 1.2. HA-processen Side 4 1.3. Flowdiagram for HA-systemet Side 5 1.4. Kontrol og rapportering

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008

CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008 VTO - Vils Tegloverliggere A/S Næssundvej 171 7980 Vils Att.: Thomas Jensen 2012.06.13 [emnenr]/[ordrenr] ehk/[init] CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008 Murværkskonsoller,

Læs mere

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet 1. Formål Formålet med notat er at beskrive hvilke kvalitetsparametre, laboratorierne skal anvende til dokumentation af analysekvalitet,

Læs mere

Særlige bestemmelser for DS-certificering af tæthedsmåling gennemført DS/SBC efter DS/EN

Særlige bestemmelser for DS-certificering af tæthedsmåling gennemført DS/SBC efter DS/EN Certificering af virksomheder 0 Indledning Denne SBC er udarbejdet med henblik på DS-certificering af tæthedsmåling af bygninger gennemført efter DS/EN 13829 anneks A.3 1 Forudsætninger for certificering

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

1. Værktøjerne - Indledning

1. Værktøjerne - Indledning 1 1. Værktøjerne - Indledning Alle ved i dag hvad usikkerhed er: En kvalitetsangivelse for en talværdi! Usikkerheder kan ikke regnes ud, de kan kun estimeres! Usikkerheden betegnes med U. Alle har hørt

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Denne indholdsfortegnelse henviser til de fortløbende sidenumre, som er angivet forneden på hver side.

Denne indholdsfortegnelse henviser til de fortløbende sidenumre, som er angivet forneden på hver side. Indhold - 1 Indholdsfortegnelse Denne indholdsfortegnelse henviser til de fortløbende sidenumre, som er angivet forneden på hver side. I hvert afsnit findes en mere detaljeret lokal indholdsfortegnelse,

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Kombinationsprodukter

Kombinationsprodukter Kombinationsprodukter Læs nedenstående definitioner på medicinsk udstyr og på lægemidler Beskriv ligheder og forskelle på definitionerne: Lægemiddel: Enhver vare, der a) præsenteres som et egnet middel

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Skolecertificering EN ISO 9606-1 versus DS/EN 287-1

Skolecertificering EN ISO 9606-1 versus DS/EN 287-1 Skolecertificering EN ISO 9606-1 versus DS/EN 287-1 DS/EN ISO 9606-1, status DS/EN ISO 9606-1, væsentlige forskelle i forhold til DS/EN 287-1 Forventet forløb for ny SBC 244 og DS 322 Igangsættelse af

Læs mere

Bedømmelsesplan, svendeprøve - industritekniker

Bedømmelsesplan, svendeprøve - industritekniker Bedømmelsesplan til Industriteknikuddannelsen Bedømmelsesplan, svendeprøve - industritekniker Ved den afsluttende prøve, tages der udgangspunkt i den opgave det faglige udvalg stiller. Prøven indeholder

Læs mere

Afvikling af planlagte opgaver kræver en såkaldt NAS (Navision Application Server), som er en Windows Service.

Afvikling af planlagte opgaver kræver en såkaldt NAS (Navision Application Server), som er en Windows Service. Opgaveplanlægger Ved hjælp af opgaveplanlæggeren har du mulighed for at få afviklet periodiske aktiviteter automatisk på et valgt klokkeslæt og med ønsket gentagelseshyppighed. Dvs. der er mulighed for

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

Definition: unikt beskrivende navn på engelsk, der entydigt refererer til egen- skaben

Definition: unikt beskrivende navn på engelsk, der entydigt refererer til egen- skaben Bilag 1 - Felter i CCS- egenskabstabel - 3. udgave.docx BESKRIVELSE AF FELTNAVNE I CCS EGENSKABSTABEL cuneco en del af bips 21. januar 2014 Projektnr. 12 061 Sign. SSP 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Indledning...

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.9 dato den 18/4-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til bilag

Læs mere

5.1.2 Kan IO identificeres i organisati- onen?

5.1.2 Kan IO identificeres i organisati- onen? Rød: Udgår af 17020 Gul: Ændringer og tilføjelser i 17020:2012 ISO 17020:2005, ISO 17020:2012 3 Administrative krav 5 Krav til opbygning 5.1 Administrative krav 3.1 Juridisk identificerbar afd. 5.1.1 Juridisk

Læs mere

Generelle VA-Godkendelsesbetingelser VA G-02

Generelle VA-Godkendelsesbetingelser VA G-02 Generelle VA-Godkendelsesbetingelser VA G-02 Generelle bestemmelser for VA-godkendelse af produkter til anvendelse I forbindelse med vand og afløb i bygninger. Side 1 af 11 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...

Læs mere

Nye krav til måling af RF-emission > 1 GHz

Nye krav til måling af RF-emission > 1 GHz Nye krav til måling af RF-emission > 1 GHz Der findes i dag stadig flere produkter, der kommunikerer i frekvensområdet over 1 GHz. Samtidig øges den interne klokfrekvens i moderne elektronik, mens kravene

Læs mere

LH-CD6(P) tykkelsessmåling

LH-CD6(P) tykkelsessmåling SUNX LH-50 serien Quickguide LH-CD6(P) tykkelsessmåling Tak fordi du har valgt SUNX. Denne quickguide er designet som hjælp til førstegangsbrugeren. Denne vejledning koncentrerer sig om brugere, der skal

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Supplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag

Supplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag Side 1 af 6 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF PRODUKTIONSSTYRING FOR GRUSMATERIALER TIL BRUG I PERMEABLE BÆRELAG Præambel Denne certificeringsordning er frivillig og giver producenter mulighed

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar

Læs mere

Erfaringer med CPR-replikering

Erfaringer med CPR-replikering Erfaringer med CPR-replikering Dette dokument beskriver en række overvejelser vi har gjort os i forbindelse med at vi har udviklet en Proof of Concept (PoC) af en CPR-replikeringstjeneste for KOMBIT. CPRs

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Ændringshistorik TB for DRV i henhold til EN 1279, 1. udgave, juni 2014 rev. 1, januar 2016 Dansk

Ændringshistorik TB for DRV i henhold til EN 1279, 1. udgave, juni 2014 rev. 1, januar 2016 Dansk Opdateret 010714 Opdateret januar 2016 Tekniske bestemmelser for Rude Verifikation, DRV, i henhold til EN 1279. 1. udgave, juni 2012 Tekniske bestemmelser for Rude Verifikation, DRV, i henhold til EN 1279.

Læs mere

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen Tilsyn i praksis Pia Westphalen 11-12-2012 Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Sekretariat nedsat af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende administration og koordinering

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Varmvalsede flade produkter af højstyrkestål til koldformning Del 3: Leveringsbetingelser for (ovn)normaliserede eller normaliserede valsede stål

Varmvalsede flade produkter af højstyrkestål til koldformning Del 3: Leveringsbetingelser for (ovn)normaliserede eller normaliserede valsede stål Dansk standard DS/EN 10149-3 2. udgave 2009-03-05 Varmvalsede flade produkter af højstyrkestål til koldformning Del 3: Leveringsbetingelser for (ovn)normaliserede eller normaliserede valsede stål Hot-rolled

Læs mere

FAT test kan kun undtagelsesvis overføres, et eksempel kunne være verifikation af tag nummerering og el-diagrammer, som kræver en adskilt maskine.

FAT test kan kun undtagelsesvis overføres, et eksempel kunne være verifikation af tag nummerering og el-diagrammer, som kræver en adskilt maskine. Kontraktbilag 8 Prøver 1 FAT og SAT FAT og SAT skal sikre at systemet er klar til kvalificering, dvs. alle test fra IQ, OQ og PQ bør kunne genfindes. Testmateriale udarbejdet af leverandør i forbindelse

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Rettelsesblad Revision nr. 1 / 2007 til Beton in situ, elementer og montage Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Murerfaget Tømrer / Træelementer

Læs mere

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011 Måleusikkerhed..alle usikkerhedskomponenter af betydning for den foreliggende situation tages i betragtning ved, at der foretages en passende analyse (ISO 17025, pkt 5.4.6.3) Laboratoriedag 9. juni 2011

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling Afrapportering af: Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling November 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse: Ledelsesresumé 3 Facts om målingen og begrebsdefinitioner 6 Brug af smileys 6

Læs mere

Opgørelse over målt virkningsgrad, Data og informationer. 1. februar 2016

Opgørelse over målt virkningsgrad, Data og informationer. 1. februar 2016 Teknologiparken Kongsvang Allé 29 00 Aarhus C Tlf. +45 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk 1. februar 2016 Opgørelse over målt virkningsgrad, 19-2015 Data og informationer Opgørelsen er

Læs mere

Tolerancer. Tolerancer. Tolerancebetegnelser. Ikke tolerancebestemte mål. Tolerance. Tolerancer

Tolerancer. Tolerancer. Tolerancebetegnelser. Ikke tolerancebestemte mål. Tolerance. Tolerancer Tolerancer Tolerancer Eksakte mål Et emne kan ikke fremstilles på eksakte mål, f.eks. 100 mm. Der vil altid være nogen afvigelse, større eller mindre, alt efter emnets kvalitetskrav. I praksis fastsættes

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Adobe volumenlicenser. Adobe Value Incentive Plan (VIP) Programguide

Adobe volumenlicenser. Adobe Value Incentive Plan (VIP) Programguide Adobe volumenlicenser Adobe Value Incentive Plan (VIP) Programguide Version 3.0 30. juli 2013 Indhold Value Incentive Plan (VIP) Oversigt... 3 Programmet indeholder... 3 Øjeblikkelig adgang til Adobe-produkter...

Læs mere

Velkommen 2. 1. Generel information 2. 1.1. Hvad er Nordic Poly Mark? 2. 1.3. Hvorfor forlange Nordic Poly Mark? 3

Velkommen 2. 1. Generel information 2. 1.1. Hvad er Nordic Poly Mark? 2. 1.3. Hvorfor forlange Nordic Poly Mark? 3 www.nordicpolymark.com Velkommen 2 1. Generel information 2 1.1. Hvad er Nordic Poly Mark? 2 1.2 Hvad er frivillig produktcertificering? 2 1.3. Hvorfor forlange Nordic Poly Mark? 3 1.4. Hvad indebærer

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Certificering Service og vedligehold

Certificering Service og vedligehold Certificering Service og vedligehold Normal og udvidet certificering af vindmølleservice og vedligeholdelsesvirksomheder Erik M. Christiansen 28 Januar 2009 Normal certificering Omfatter verifikation af:

Læs mere

Figur 3, Eksempel på længdeprofil af en kommunevej og af en motorvej Profilhøjde (mm) Stationering (m)

Figur 3, Eksempel på længdeprofil af en kommunevej og af en motorvej Profilhøjde (mm) Stationering (m) Måling af kommunevejes jævnhed Teknisk Assistent Finn Sennek, Vejteknisk Institut e-mail: FS@VD.DK Akademiingeniør Bjarne Schmidt, Vejteknisk Institut e-mail: BJS@VD.DK Måling af kommunevejenes jævnhed

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

PK Proceskvalificering

PK Proceskvalificering DI-version 2014-06-23 PK Proceskvalificering for Produkt på Udstyr Alle rettigheder tilhører DI 2-5-3 - TPM - PK - Proceskvalificering - 2014-06-23 (Ant)-23 side 1 af 10 Rettigheder DI ejer alle rettigheder

Læs mere

User s guide til cosinus og sinusrelationen

User s guide til cosinus og sinusrelationen User s guide til cosinus og sinusrelationen Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for

Læs mere

Til. Københavns Kommune - CAU. Dokumenttype. Rapport. Dato. august 2010 RISIKOANALYSE AF AN- LÆGSOVERSLAG NORDHAVNSVEJ

Til. Københavns Kommune - CAU. Dokumenttype. Rapport. Dato. august 2010 RISIKOANALYSE AF AN- LÆGSOVERSLAG NORDHAVNSVEJ Til Københavns Kommune - CAU Dokumenttype Rapport Dato august 2010 RISIKOANALYSE AF AN- LÆGSOVERSLAG NORDHAVNSVEJ Revision 0 Doc. ID NHV 882-011-0 Risikoanalyse af anlægsoverslag August 2010.docx Dato

Læs mere

Andreas Lauge V. Hansen klasse 3.3t Roskilde HTX

Andreas Lauge V. Hansen klasse 3.3t Roskilde HTX IT -Eksamen Andreas Lauge V. Hansen klasse 3.3t Roskilde HTX [Vælg en dato] Indhold Indledning... 2 Teori... 3 Hvorfor dette design... 4 Produktet... 4 Test og afprøvning... 9 Konklusion... 10 Indledning

Læs mere

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK 2.udgave Januar 2011 Akkreditering af laboratorier DANAK påbegyndte akkreditering af laboratorier tilbage i 1973 som det daværende Statens Tekniske

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Opgaveplanlægger. Opgaveplanlægger

Opgaveplanlægger. Opgaveplanlægger Opgaveplanlægger Ved hjælp af opgaveplanlæggeren har du mulighed for at få afviklet periodiske aktiviteter automatisk på et valgt klokkeslæt og med ønsket gentagelseshyppighed. Dvs. der er mulighed for

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø Juli 2011 Udarbejdet af: Jesper Jørgensen kemiingeniør, MEM Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Danmarks Statistik. Retningslinjerne for brug af Forskermaskiner Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Danmarks Statistik. Retningslinjerne for brug af Forskermaskiner Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Danmarks Statistik Retningslinjerne for brug af Forskermaskiner Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Datamanagement, nsb Version 1.0 2014 1 1 Indholdsfortegnelse 2 Introduktion...

Læs mere

BRUGSANVISNING MC-3 KONTROLBOKS

BRUGSANVISNING MC-3 KONTROLBOKS BRUGSANVISNING MC-3 KONTROLBOKS MC-3 kontrolboksen er beregnet til kontrol og kalibrering af elektriske træfugtighedsmålere forsynet med nåleelektroder. Ved hjælp af MC-3 er det nemt, hurtigt og sikkert

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere