1. Et teknisk problem - der også kan have juridiske konsekvenser

Transkript

1 1 1. Et teknisk problem - der også kan have juridiske konsekvenser Udgangspunktet for måling af et emnes overfladeegenskaber er den specifikation - det krav - der er angivet på tegningen, hvis der da findes en tegning! Tegningens angivelse af overfladeegenskaberne styrer helt og fuldt, hvad der skal måles, og hvordan der skal måles (målemetoden), for at de måleværdier, der fremkommer som resultat af målingen, kan blive rigtige og kan repræsentere emnet i forhold til kravet på tegningen. Afvigelser i målemetoden vil ændre den målte værdi. Den, der måler, har altså ikke lov til selv at opfinde målemetoden. Tegningens specifikation er også udgangspunktet for estimeringen af den måleusikkerhed, U MÅ, som med sikkerhed vil opstå. Opgaven for den, der måler, er at styre denne måleusikkerhed, U MÅ, så dens størrelse er acceptabel for de beslutninger, som skal træffes på basis af måleresultatet. Er specifikationen uklar eller tåget, så bidrager det til specifikationsusikkerheden, U SP, som ikke har noget at gøre med måleusikkerheden - se senere. Vær opmærksom på, at det i dag er et generelt krav i GPS-sammenhæng, at måleusikkerheden tages med i betragtning efter reglerne, der er givet i ISO Principielt skal den, der måler, parere ordre, gøre som der står på tegningen og glemme alt om relevansen af overfladekravet. Om kravet giver mening i forhold til funktionen af emnet/produktet - om korrelationsusikkerheden er tilstrækkelig lille - det er der andre, der har ansvar for, enten kunden, hvis man er underleverandør, eller konstruktionsafdelingen, hvis der arbejdes efter egne tegninger. I praksis vil den, der har et godt kendskab til overflademåling, også kunne vejlede den person eller den organisation, der udarbejder specifikationerne, om hvad der er godt og skidt som overfladespecifikation, men formelt er det den tegning der foreligger - evt. med supplerende dokumenter - der er kontrakten, og som skal efterleves, når den/de er der. 1.1 Det tekniske problem Der er to forudsætninger for at måleopgaven kan defineres og løses: 1. At den, der skal måle, er i stand til at læse, tolke og/eller forstå tegningens krav. 2. At den, der skal måle, har et udstyr til rådighed, der kan klare opgaven tilstrækkeligt godt. Ad 1 Forudsætningen for at kunne læse, tolke og forstå et tegningskrav korrekt er: a at den, der skal måle, har den nødvendige viden om de relevante tegningangivelser - symbolsproget. b at den specifikation, der er angivet på tegningen, kan tolkes efter de almindelige regler, der er indeholdt i symbolsproget. c at det klart fremgår, hvilket sæt regler (standarder) tegningsspecifikationen er udarbejdet efter.

2 Ansvaret for fejltolkninger efter a hviler på den person eller den organisation, der måler. Fejltolkninger efter a bidrager til måleusikkerheden. Den, der måler, skal kende detaljerne i alle de relevante standarder for overhovedet at have bare en chance for at udføre sin opgave korrekt. Standarder er normalt det eneste sted, hvor disse oplysninger findes komplet. Enkelte virksomheder har udarbejdet egne regler/ interne standarder, der så træder i stedet for de offentlige. Ansvaret for b og c hviler på den person eller den organisation, der har anbragt specifikationen på tegningen. Hvis der ikke er anvendt almindelig gængs standardiseret symbolsprog for overfladeangivelsen må det formodes, at der klart og tydeligt er gjort opmærksom på dette atypiske forhold. Fejl i en specifikation efter b og c bidrager til det, der betegnes specifikationsusikkerhed, U SP. Den, der måler, bør råbe gevaldt, hvis specifikationen er noget vrøvl, som ikke giver mening, eller hvis specifikationen er meget uklar. Det kan jo være så groft, at det er helt umuligt at se, hvad der skal måles og hvordan. Muligheden består selvfølgelig også, at uklarheden er så lille eller har en natur, så den, der skal fremstille eller måle, ikke opdager, at der er noget galt. Men det må (stadig) stå klart: Hovedansvaret for specifikationen er ikke i målefunktionen. Ad 2 Udstyr til måling af overfladers egenskaber findes i mange varianter og prisklasser. Udstyrene har forskellig alder, vedligeholdstilstand og forskellig indbygget teknologi. Udstyrene er fremstillet på forskellige tidspunkter efter de krav, der var gældende på fremstillingstidspunktet. Det er altså ikke sikkert, at den, der skal måle, råder over et udstyr, der lever op til alle kravene i specifikationen på tegningen. Det behøver ikke at være et problem, men den, der skal måle, har ansvaret for at vurdere, om de mangler, som udstyret måtte have i forhold til det ideale, medfører så store extra måleusikkerhedsbidrag, at udstyret ikke kan anvendes til opgaven. 1.2 Det juridiske problem Der er således helt klart også et juridisk aspekt eller problem. Det opstår som følge af de tekniske problemer. Hvem har ansvaret hvis et produkt ikke fungerer efter hensigten. Den, der har fremstillet og/eller målt emnerne efter en uklar/ulden specifikation, eller den, der har lavet den uldne specifikation, som kan mistolkes. Svaret kan i dag ikke altid gives entydigt - der er en gråzone. Problemet er ellers stort og relevant nok - især for overfladeangivelser. Tolkningsvarianter af en givet overfladespecifikation kan meget nemt komme op på forskelle mellem 50 og 100%. Der arbejdes internationalt på at udarbejde regler for, hvordan specifikationsusikkerhed skal håndteres i forbindelse med aftaler baseret på tegninger mellem to virksomheder,og regler for hvordan specifikationsusikkerheden kan estimeres. Arbejdet foregår i ISO/TC 213. De standarder, som kommer ud af det,vil få ISO nummeret Tolkning af tegningens overfladespecifikation - symbolsproget Det er et faktum, at symbolsproget til at specificere krav til overfladebeskaffenhed har ændret sig et antal gange over de sidste 50 år. Det er små, men afgørende forskelle, der gør, at man i mange tilfælde kan se/afgøre hvilke standarder eller hvilken generation af standarder, der refereres til på den pågældende tegning. Den store betydning af dette, at man kan se af symbolet hvilken generation, der henvises til, opstår ved, at de bagved liggende definitioner af overfladespecifikationen og dermed

3 de detaljerede regler for, hvordan der skal måles, har ændret sig meget drastisk over den samme tidsperiode. Regelændringerne er så store, at der kan blive meget markante forskelle i måleresultatet - op til både to- og trecifrede procenttal, om man følger det ene eller det andet sæt regler. Billedet sløres af, at det ikke altid er klart, alene ud fra symbolet på tegningen, om det er et ISO-baseret overfladekrav, eller om det er et overfladekrav baseret på en national standardisering, der ofte er helt anderledes end ISO s. Selv i dag er der betydende eksempler på nationale forskelle. Der findes i dag ingen regler for, hvordan man på tegningen angiver hvilke standarder eller andre dokumenter, der definerer, hvad de anvendte symboler på tegningen betyder i detaljer. Den radikale måde at løse den opgave på er at give en liste til hver tegning eller at styre dette i kvalitetsstyringssystemet mere generelt. Dette med sporbarheden for tegningsspecifikationerne er generelt et alvorligt problem og en mangel - et sort hul - i stort set alle virksomheders kvalitetsstyringssystemer. De problemer - usikkerheder - der opstår herfra, er langt større, end de SMÅ måleusikkerheder alle virksomheder ofrer store ressourcer på at holde nede og styre - bl.a. ved dyrt og avanceret måleudstyr og kostbare kalibreringer. I det følgende præsenteres et par eksempler på hvordan en person, der skal måle kan og skal tolke et ruhedskrav på en tegning. Det kan på grund af pladsmangel - og den store stofmængde - kun blive ganske overfladisk, og slet ikke dækkende for problemet. 2.1 Specifikation m. år 2000 symbolsproget anvendt på tegningen Symbolet vist på figur 1 er angivet på en tegning af et stålemne og gældende for en plan flade på ca 40 x 40 mm. Jeg er målemand og skal udføre kontrolmålingen! Jeg har en tre år gammel ruhedsmåler, der kan måle Rz. Tasten er forsynet med slæbesko. Jeg går i gang med opgaven: S Jeg konstaterer visuelt, at overfladen er planslebet. Det er i overensstemmelse med det anvendte grafiske symbol, den lukkede trekant (se figur 1). Der er ikke stillet krav om en bestemt orientering af sliberidserne i overfladen (mønstrets orientering). 3 Figur 1 S Jeg konstaterer, ved at se på specifikationen, at det er den nye ISO 1302:2001 (svarer til DS 58, 4. udgave), der er brugt (z på linien - ikke indices). Det er altså år 2000 overfladebeskaffenhedsstandarderne jeg skal anvende. S Jeg konstaterer, at det er en default-situation, så det er standarderne, der bestemmer alle detaljerne i målemetoden! Det er en øvre grænse, der er angivet (fastlagt af ISO 1302/DS 58, 4. udgave). S Parameteren Rz er matematisk/geometrisk defineret i ISO 4287, ISO 4288 fastsætter at Rz-værdien er middelværdien af det ved evalueringslængden foreskrevne antal (her 5 - se senere) forskellige enkeltbestemmelser af Rz hver udregnet indenfor en referencelængde. S Konstaterer at 16%-reglen er i kraft (ISO 4288), da der ikke står max efter Rz!

4 S Referencelængden bestemmes af ISO 4288 tabel 2 og den aktuelle overflades Rzværdi, da overfladen er ikke periodisk. Referencelængden fastlægges ved en prøvemåling på overfladen efter retningslinierne i ISO Resultatet bliver en referencelængde, 8c, på 0,8 mm (svarer til filteret 8c under måling). S Evalueringslængden er ifølge ISO x 8c altså 4 mm. S Referencelængde og evalueringslængde indstilles på ruhedsmåleren. S Der skal anvendes Gauss filtre, der opfylder ISO 11562, og der skal ud over 8c-filtret på 0,8 mm anvendes et 8s-filter, som findes i ISO s-filterets cut-off bølgelængde skal (ISO 3274 tabel 1) være 0,0025 mm. S Kravet til ruhedsmåleren (ISO 3274) er at den viser korrekt, anvender absolut reference (dvs. IKKE slæbesko). Da referencelængden 8c = 0,8 mm er kravet, at tastspidsrundingsradien er mindre end 2 :m, og at sampleafstanden mellem punkterne på profilen er mindre end 0,5 :m. S Næsten færdig til at måle!! Konstaterer at min ruhedsmåler ikke helt svarer til kravene: Den har slæbesko på tasten, men jeg vurderer at det går an, da krumningsradien på slæbeskoen er stor (35 mm) i forhold til 8c (0,8 mm). Min ruhedsmåler har ikke indbygget 8s-filter, tastspidsrundingsradien er 3 :m og sampleafstanden er 1 :m. Alle fire afvigelser fra specifikationen skal vurderes for deres indflydelse på måleusikkerheden. Jeg bedømmer - i dette tilfælde, og på denne specifikke overflade - den samlede indflydelse på måleresultatet fra disse afvigelser til at være max 5% af den målte værdi. S Husk, at der skal måles udenom skader i overfladen - det er pr. Definition ikke ruhed, men overfladeufuldkommenhed. Citat fra ISO afsnit 6.1: Overfladebeskaffenhedsparametre er ikke egnede til at beskrive overfladeufuldkommenheder. Derfor skal overfladeufuldkommenheder, f.eks. Ridser og porer, ikke tages i betragtning ved inspektion af overfladebeskaffenhed. Så kan der endelig måles. Vejledningen i ISO 4288 følges. Egentlig skal jeg tilvejebringe et statistisk resultatmateriale, så jeg kan afgøre med sikkerhed, at mindre end 16% af måleresultaterne ligger over de 0,9 :m, som står i specifikationen. Der skal altså måles mange gange. Det er for tidsrøvende/kostbart. Jeg vurderer, at det ikke er en meget betydende egenskab for emnet, så jeg vælger den simple (ikke helt korrekte!) fremgangsmåde, der er vist i ISO 4288, og som kan begrænse antallet af målinger - ved at gå gradvist og søgende frem: S Visuelt findes det sted på overfladen, der ser ud til at have den største ruhed - her skal der måles. S Første målings resultat: 0,81 :m - den er for høj ifølge ISO 4288 reglen (> 70% af kravet), så jeg skal lave flere målinger S Efter tre målinger ser det sådan ud:0, ,85 :m. Én værdi er større end kravet (0,90 :m), så jeg prøver tre målinger mere S Efter 6 målinger er sitautionen: 0, ,85-0,79-0,83-0,77 :m. Jeg er nu færdig. Kun én af 6 måleresultater ligger over 0,9. Én af 6 er ca. 16%. Jeg har sandsynliggjort, at kravet er opfyldt. 4

5 Værdierne er tæt - måske for tæt - på grænseværdien (0,9 :m), når en normal måleusikkerhed ved ruhedsmåling tages med i betragtning. Jeg har jo allerede ca. 5% fra de egenskaber i ruhedsmåleren som ikke levede op til kravene. Hertil kommer så andre bidrag fx. kalibreringen som måske giver noget i samme størrelse, osv. - nu begynder det at brænde på! - Men det er ikke dette foredrags emne!!!!! Figur 2 viser et krav, som ikke anvender defaults overhovedet!! Fremgangsmåden er den samme som beskrevet ovenfor. Med de angivne ikke default-definitioner er det nødvendigt at vælge et mere avanceret udstyr, der kan indstilles til de noget aparte detailkrav. men ellers er alt som før, det meste står nu på tegningen, resten skal stadig findes i standarderne. 5 Figur 2 Måleinstruktionen, der kan afledes af figur 2 er: S Visuelt konstater, at overfladen er drejet og at orienteringen af drejesporene er korrekt S max reglen er i kraft det er en øvre grænse S Indstiller 2RC-filter 8B og 8s (hvis det sidste er muligt) S Indstiller sådan, at der kun måles over én referencelængde (betyder referencelængde = evalueringslængde) og Rz parameteren S Visuelt finder jeg det sted på overfladen med den tilsyneladende største ruhed og begynder målingerne. Også her skal der tages flere målinger. Oplevelsen vil her blive at variationen i talværdier er væsentlig større end når der bruges gennemsnit af 5 (se figur 1). Ingen af måleresultaterne må denne gang overskride grænsen på 0,9. Husk at reducere de 0,9 med måleusikkerheden! I de nye år 2000 overfladebeskaffenhedsstandarder er der default definitioner for alle parametre der er knyttet til R-profilen - dvs alle ruhedsparametre (Disse kan findes i tre standarder: ISO 4287, ISO og ISO serien). I nogle tilfælde er der også defineret parametre til P-profilen - også her er default-definitionerne i orden. For bølgethedsparametrene mangler stort set alt. Dvs bølgethedskrav skal altid skrives helt ud med alle detaljer for ikke at specifikationsusikkerheden bliver så stor, at det bliver urimeligt, dyrt og farligt. 2.2 Ældre ISO symbolsprog anvendt på tegningen I ISO regi er der 4 generationer af standarder for angivelse af overfladekrav. Den første udgivelse, ISO 468, fandt sted i Kun de sidste tre alle med nummeret 1302 (= DS 58) er så dybtgående, at de overhovedet giver mening i dag i relation til måling og godkendelse. På tegningssymbolet kan man se den udvikling. Figur 3 viser eksempler på symboler fra de tre sidste generationer af ISO Søjle 1 svarer til ISO 1302 (udgivet i 1974 og 1978, der var enslydende). Søjle 2 svarer til ISO 1302 udgivet i 1992 og søjle 3 svarer til den ISO 1302 der udkommer i 2001 (svarer til DS 58, 4. udgave fra Det er korrekt, at den nye ISO 1302 bliver en engelsksproget version af den danske DS 58).

6 Det ses hvordan symbolet ændrer sig med tiden (søjle ). Den måde, hvorpå den supplerende information og parameterbetegnelsen skal angives på, kan anvendes til at identificere hvilken generation af standarder, der refereres til på tegningen. 6 Figur 3 De bagved liggende tekniske standarder udvikles væsentlig mere end symbolreglerne og med langt større konsekvens. Eksempler: S Så sent som i 1984/85 udgives ISO 4288 og andre væsentlige tekniske overfladestandarder for første gang. Dvs. først efter 1985 og måske først fra 1992, hvor den næste generation af 1302 udkommer (som kan udnytte detailreglerne i ISO 4288), er det sikkert, at der ligger en default definition bag det simple default symbol, som angivet på tegningen. Se f.eks. række a og e i figur 3. Før 1984/85 var der overhovedet ingen detaljerede regler for hvordan symbolet på tegningen skulle tolkes. Resultat: Stor/enorm specifikationsusikkerhed - og der er ingen måleprocedure fastlagt!!!! S En del af default definitionerne ændres fra 1985/1992 til år 2000 generationen. Bl.a. skal referencelængder/filtre for ikke periodiske overflader nu findes på en anden måde. Det betyder i mange tilfælde et andet filter og en mulig ændring på op til 30-50% af ruheden på den samme emneoverflade. I 1970'er generationen af overfaldestandarder findes der stort set ikke andet end, hvordan symbolet ser ud på tegningen - ingen detaljer. S I 1985/1992 generationen er kun tre ruhedsparametre defineret med defaultbetingelser (R a, R y og R z læg mærke til at parameterbetegnelsens andet bogstav a, y og z er angivet som indices). Alle andre parametre har ingen default definitioner. I år 2000 generationen udvides antallet af mulige overfladeparametre drastisk. Der opfindes to nye profiler foruden ruhedsprofilen. Alle ruhedsparametre og alle P-

7 parametre har nu fuldstændige defaultdefinitioner. Alle de klassiske parameterbetegnelser (dem fra ISO Ra, Rz, mv) ændres fra 85/92 til år 2000 generationen. Nogle ændres så meget, så de ikke kan genkendes. Den gamle R y skifter betegnelse til Rz. Den gamle R z (ti-punkt-dybden) parameter udgår. Læg mærke til at parameterbetegnelsens andet bogstav nu står på linien. S Med år 2000 generationen indføres en anden og helt ny filtertype, Gauss filteret, 8c og 8s (se figur 4), som har andre egenskaber og en anden transmissionskarakteristik end det hidtil anvendte 2RC filter, 8 B (se figur 4). Filtertypeændringen kan også ændre ruheden på den samme overflade. I mange tilfælde betyder denne ændring ikke ret meget, men når det går helt galt, så kan reduktionen af den målte værdi blive 70%. Problemet er, at der skal en del viden og erfaring til for at se, hvornår det indtræffer. Eller en ruhedsmåler med begge filtermuligheder indbygget, så man kan sammeligne. 7 Figur 4 Det er ikke muligt her at berøre alle de aspekter, som ændringerne i overfladebeskaffenhedsstandarderne - fra 74/78, 85/92 og til år medfører for de krav, der anvendes på tegninger og de målinger, der udføres. Da konsekvenserne for de målte værdier er store (50 til over100% mulig ændring), så har det også i mange tilfælde en indflydelse enten på emnefunktionen eller på fremstillingsøkonomien. Hver enkelt virksomhed må gøre op med sig selv for at løse det her problem. Det bedste og mest radikale, der kan gøres, er at skifte til den nye år 2000 nomenklatur i symbolerne. Problemet er også, at erfarings-talværdier for ruhed nu ikke længere er valide!! - hvis de er baseret på de gamle definitioner og måleregler. Så i mange tilfælde skal de angivne grænseværdier i overfladesymbolet på tegningen også ændres for at få det samme produkt ud af det. 2.3 Nationale symbolsprog anvendt på tegningen Ligesom på ISO området har der været en udvikling i de nationale traditioner og standarder. Det varede meget længe før der var bare en nogenlunde tilslutning til at lave internationale regler for angivelse og definition af overfladebeskaffenhed. faktisk lykkedes det først i 1985 at skabe blot en nogenlunde acceptabel serie af ISO standarder. Først år 2000 generationen i ISO er (næsten) komplet og (næsten) helt brugbar.

8 Det betyder, at man må gå ud fra, at ruhedssymboler anvendt på tegninger, som blot er nogle få år gamle - og alle tegninger, der er mere end år gamle, de har overfladebeskaffenhedsangivelserne baseret alene på nationale standarder. De nationale regler anvender stort set alle det samme symbol og de samme parameterbetegnelser, men de bagved liggende regler kan være vidt forskellige. Selv betydningen af hajtænderne er vidt forskellig fra land til land!!! Sådan har det også været i et lille land som Danmark. I Danmark fik vi den første (moderne) ruhedsstandard DS 940 i DS 940 blev revideret og opdateret i forhold til den internationale diskussion i Først i 1986 blev DS 940 afløst af oversættelserne af ISO standarder. DS 940 er farlig på mange måder og den tager slet ikke hensyn til alle de forhold og detaljer, som i dag indgår i default-definitionerne, som er nødvendige for at opnå entydighed - lille specifikationsusikkerhed. Mange tegninger, der fremstilles i år 2000 har stadig en ruhedsangivelse, som svarer til DS 58, 2. udgaven fra 1978 (= ISO 1302:1978). Man kan have sin tvivl om den person, der har sat disse overfladekrav på tegningen, kender og forstår konsekvensen. Vores nærmeste nabolande og største samhandelspartnere (Tyskland, Sverige og UK) har haft standarder, der har afveget meget fra de danske og som også var meget forskellige indbyrdes. Tyskland er de mest heldige, da deres standarder stort set er grundlaget for ISO s 1985/1992 generation af overfladestandarder. Der er dog den lille detalje, at parameterbetegnelserne blev ændret fra DIN til ISO. Det gik så galt, at én og samme parameterbetegnelse fik forskellig definition i DIN og ISO. Det gjorde forvirringen total. Det kan bl.a. ses på nogle fabrikater af ruhedsmålere, der beviseligt har misforstået nogle af definitionerne og sat det forkerte software under den rigtige knap. Intet Europæisk land har i dag egne og afvigende nationale standarder på overfladeområdet. Den nationale standardisering i Europa - på overfladeområdet - stoppede i midten af firserne. Nu har alle pr. frivillig tvang (CEN s regler) indført ISOs år 2000 generation af overfladestandarder som national standard. Men dette kan ikke ændre fortiden og de gamle tegninger (og konstruktører), som ikke er blevet opdateret. Pas på!!! - gamle tegningers ruhed skal måles efter de gamle regler!! Ellers ændrer det produktets funktionsegenskaber - i nogle tilfælde for meget, i andre tilfælde næsten ikke. Problemet: Du ved aldrig, hvornår det er det ene og det andet tilfælde. Anvender man tegninger, der er fremstillet i andre lande, gør man klogt i at undersøge det pågældende lands standarder på overfladeområdet, for at se om der kan være problemer med en anderledes tolkning af symbolerne på tegningen, end den vi er vant til fra ISO. Danmark har kun anvendt ISO standarder siden midten af 80'erne. Udenfor Europa må man regne med, at der stadig eksisterer nationale standarder, som afviger i deres bestemmelser og definitioner fra ISO. USA er det mest markante eksempel. Her har man ikke været i stand til at opnå enighed om at ændre den nationale standard til at være enslydende med ISO. Det skyldes ikke tekniske, men juridiske problemer og frygt for at visse fabrikanter af udstyr skulle sagsøge udgiveren af USA standarden, hvisnår deres udstyr ikke længere fuldt opfylder standardens krav Måleudstyret - målemetoden Ved ruhedsmåling er det almindeligt, at det er ruhedsmåleren der sætter grænserne for hvor meget måleproceduren kan varieres, og om man overhovedet er i stand til at måle, som der står, man skal, på tegningen. 3.1 Måleudstyret

9 Det er specielt udstyrenes alder, der er årsagen, på grund af de mange og store ændringer, der er sket i definitionerne. Parameterbetegnelserne på udstyrene kan være givet i forhold til ældre nationale standarder og traditioner (DIN, BS eller ældre ISO). F.eks.: R t (DIN) = Rt(ISO 2000) R max (DIN) = Rzmax1 (ISO) R z (DIN) = Rz(ISO 2000) = R y (ISO tidligere) = R tm (UK) På mange tyske udstyr findes W og P indstillinger langt tilbage i tiden. Hvad definitionerne bag disse er, og om de svarer til moderne ISO definitioner vides ikke. Filtrene er et andet område, hvor der er sket noget radikalt: Ældre udstyr har som regel kun 2RC-filtre, 8 B. Hvis udstyret er analogt, så kan det kun være 2RC. Der vil normalt ikke være et filter indbygget svarende til 8s-filteret. I udstyr af nyere dato er der indbygget Gauss-filter, 8c, og i nogle af disse udstyr også et 8s filter. Betydningen af 8s filteret må ikke overdrives. Det er indført for at få større overensstemmelse mellem ruhedsmålere, og det kan så vidt vides kun påvirke resultatet med en ændring på max 4%. Når 8s filteret findes, vil det altid gøre den målte værdi mindre, end hvis det ikke var der. Det er ikke ualmindeligt på nyere udstyr, der er softwarebaseret, at finde både 2RC og Gauss filtrene. Det kan være en stor hjælp, når gamle specifikationer skal oversættes til nye 2000 specifikationer. ISO definerer et tredie filter (dobbelt Gauss), som er nødvendigt for overhovedet at kunne anvende de nye parametre defineret i ISO og -3. Det er ikke slut med nye filtre. Generelt er det et faktum, at vi ikke kan nøjes med én filtertype, hvis målet om, at vi skal kunne simulere en overflades funktion med den specifikation, der vises på tegningen, skal nås. En hel serie nye filtre, defineret i en ny standard-serie i alt 8 ISO-standarder, er udarbejdet og er næsten klar til trykning. De sigter selvfølgelig først og fremmest på en avanceret anvendelse af ruhed, mv., men det er sikkert, at de også får betydning for mere almindelig anvendelse. 9 Hvad gør jeg, hvis jeg har en specifikation på en tegning, der anvender en parameter, som ikke findes på min ruhedsmåler. Kan jeg regne om fra den ene parameter til den anden parameter og løse problemet på den måde? Det generelle svar er NEJ! Det kan ikke lade sig gøre generelt. Den simpleste form for udstyr er sammenligningsoverflader (tidligere standardiseret m. tre standarder i 2632-serien). Er det en brugbar løsning? Ja det er det helt klart, hvis man kan acceptere en måleusikkerhed på mellem 50 og mere end 100%. 3.2 Normaler og kalibrering

10 Normaler bør principielt externt kalibreres med de filter-typer, som man i virksomheden anvender ved ruhedsmåling. 10