HULLER I STADENS TERROR BERED

Transkript

1 HULLER I STADENS TERROR BERED Rigsrevisionen gav i 2014 danske myndigheder besked på at styrke kriseberedskabet i tilfælde af terrorangreb, men trods terrorangrebet i København sidste år er Region Hovedstadens beredskab fortsat hullet, vurderer ekspert. 12 nr

2 Af HENNING DUE, journalist HOVED SKAB Det er formentlig ikke et spørgsmål om hvis, men om hvornår. Efter sommerens terrorangreb mod en række europæiske byer er terrortruslen mod Danmark fortsat alvorlig, lyder den seneste vurdering fra Flemming Drejer, Chefpolitiinspektør i Politiets Efterretningstjeneste (PET). At politiet fortsat er i forhøjet beredskab skyldes ifølge PET såkaldt væsentlige faktorer i trusselsbilledet mod Danmark, herunder konflikterne i Syrien, Irak og gruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS), lød en tidligere terrortrusselsvurdering fra den 28. april i år. I samme vurdering skriver PET, at sidste års terrorangreb i København 14. og 15. februar med al tydelighed viste, at der findes personer, som både har intention om og kapacitet til at begå terror i Danmark, og som ser ud til at være motiveret af militant islamisme. Danskere og i særdeleshed københavnere lever i dag med bevidstheden om, at en gruppe selvmordsbombere eller en såkaldt enlig ulv som Omar El-Hussein, der gennemførte de to skudattentater i København i 2015, kan dukke op ud af det blå og detonere hjemmelavede bomber eller trykke på geværaftrækkeren i metroen, på Københavns Hovedbanegård eller et andet knudepunkt i hovedstaden. Alligevel har den ansvarlige myndighed, Region Hovedstaden, flere huller i den del af kriseberedskabet, der skal sikre, at borgere, der rammes af psykiske problemer i dagene og ugerne efter et terrorangreb, får den nødvendige hjælp og behandling. Allerede i april 2014 krævede Rigsrevisionen i en beretning til Statsrevisorerne, at de danske myndigheder med afsæt i de norske myndigheders erfaringer fra Anders Behring Breiviks terrorhandlinger i Norge i juli 2011 skal styrke den psykosociale indsats i både den akutte og opfølgende fase efter et terrorangreb eller andre katastrofer og ulykker. Men et internt notat om sundhedsberedskabet efter skudattentaterne i København fra Region Hovedstaden, som Magasinet P har fået aktindsigt i, viser, at regionen ikke satte en aktiv indsats i gang i dagene og ugerne efter angrebene. Ifølge det interne notat bestod Region Hovedstadens beredskab kun af krisestøtte og en psykosocial indsats såkaldt selvhjælp til direkte påvirkede borgere i det første døgns tid efter angrebene. Notatet viser også, at regionens kriseterapeutiske beredskab blev aktiveret to gange i den akutte fase efter angrebet på Krudttønden på Østerbro og dernæst efter angrebet ved synagogen i Krystalgade i København. Men bortset fra et enkelt tweet fra Københavns Politi måtte andre berørte borgere i dagene efter 2016 nr

3 skudattentaterne forgæves lede efter information om, hvor de kunne henvende sig for at få psykologisk krisehjælp, hjælp til at håndtere frygten for et nyt angreb eller egentlig behandling for psykiske problemer udløst af angrebene. Ifølge sundhedsloven er det regionsrådets og den enkelte kommunes ansvar at udarbejde en såkaldt kriseberedskabsplan, der skal træde i kraft, hvis et terrorangreb rammer et sted i Danmark. I Sundhedsstyrelsens Vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning kan man læse, at det kriseterapeutiske beredskab skal bestå af tre faser: den akutte fase med akut krisestøtte til de direkte berørte, overgangsfasen, der kan vare op til flere uger og bør fokusere på de psykologiske og sociale konsekvenser hos de berørte, og hvor det også kan være nødvendigt med en såkaldt aktiv opsøgende indsats som fx krisesamtaler og telefonrådgivning til pårørende. Og endelig den opfølgende indsats, der skal forebygge og behandle posttraumatisk belastningsreaktion og andre følgetilstande hos borgere, der viser tegn på psykiske lidelser udløst af terrorangrebet. I et skriftligt svar til Magasinet P oplyser Region Hovedstaden, at regionens beredskabsplan for overgangsfasen og den opfølgende indsats er nedfældet på såkaldte Actioncards en slags handlingshuskelister. Et af punkterne på huskelisterne er, at regionens direktion og kriseledelse skal tage stilling til behovet for opfølgende behandling i forhold til kapacitet og tage stilling til behov for egentlig posttraumatisk kriseterapi. Et andet punkt på huskelisterne er at orientere kriseramte om muligheden for opfølgende behandling, herunder udlevering af infofolder. Men ifølge Magasinet P s oplysninger er der ingen konkrete handlingsplaner for beredskabsindsatsen på den længere bane målrettet borgere, som ikke direkte berøres af fx et terrorangreb. Flere mangler Magasinet P har fremlagt oplysningerne for Keld Molin, psykolog med speciale i psykotraumatologi og forfatter til bogen Terrorangrebets psykologi, og han ser flere mangler i beredskabsplanen. Der mangler en egentlig plan i form af retningslinjer, som beskriver formålet og ansvaret, rammerne og ressourcerne, og som kan indeholde et fagligt idekatalog til, hvordan overgangsfasen og den opfølgende fase skal håndteres, siger han. Keld Molin henviser til udenlandske erfaringer, der ifølge ham viser, at en opfølgende indsats kan være særdeles ressourcekrævende i forhold til mandetimer, økonomi og tid. Derfor er det vigtigt på forhånd at få beskrevet opgaveløsningen og dens rammer for at undgå usikkerhed og organisatoriske konflikter, siger han. Keld Molin efterlyser også en større detaljegrad i beredskabsplanen. Jo sjældnere planen anvendes, jo mere bør der gøres ud af detaljerne, så der undgås usikkerhed og vilkårlighed, og så alle involverede forstår deres opgave. Han vurderer desuden, at notatet afspejler en usikkerhed i forhold til regionens fordeling af ansvaret for de forskellige opgaver. Det bør være velbeskrevet på forhånd, så man ikke skal til at diskutere den slags midt i kaosfasen, siger han. Keld Molin påpeger, at det kræver en egentlig opsøgende indsats, hvis myndighederne skal lokalisere og hjælpe borgere, der rammes af posttraumatisk stresstilstand (PTSD) eller andre psykiske lidelser efter et terrorangreb. Det kan være i form af guidede selvhjælpsgrupper, aktiviteter på arbejdspladser, skoler og lokalsamfund, siger Keld Molin. Et kriseberedskab skal altså ikke kun sikre hjælp til de direkte berørte på skadesstedet efter et terrorangreb, men i lige så høj grad sikre hjælp til borgere i hele landet på den længere bane uanset om frygten for et nyt terrorangreb er velbegrundet. De her tiltag er vigtige, fordi vi ved, at kun få af dem, som får PTSD-symptomer, selv henvender sig for at få hjælp, siger han og henviser til et forskningsprojekt, som han selv var med til at gennemføre, og som undersøgte, hvordan borgerne og indsatspersonellet reagerede psykologisk efter den største ulykke i nyere tid i Danmark, fyrværkeriulykken i Seest i Tog notam af kritik Region Hovedstadens kriseberedskabsplan er tidligere blevet kritiseret af blandt andet Keld Molin i dagene efter terrorangrebene i København sidste år. Dengang efterlyste han også en mere tætmasket beredskabsindsats. Myndighederne har ikke haft fokus på psykoedukation af borgerne. Altså oplysning til borgerne om, hvordan berørte kan håndtere begivenheden selv, hvilke symptomer, de skal være opmærksomme på, og hvor de kan henvende sig for at få hjælp, sagde han til det tidligere fagblad Psykolog Nyt. Også Ask Elklit, professor i klinisk psykologi ved Syddansk Universitet og specialist i PTSD, efterlyste dengang en mere omfattende indsats. Det største problem er, hvordan man opsporer alle de berørte mennesker, og derfor burde myndig- 14 nr

4 De her er tiltag vigtige, fordi vi ved, at kun få af dem, som får PTSDsymp tomer, selv henvender sig for at få hjælp Keld Molin, psykolog med speciale i psykotraumatologi 2016 nr

5 til dagligdagens ulykker og hændelser, ikke til katastrofer og terrorangreb, siger han. Keld Molin finder det også problematisk, at planlægningsindsatsen i Danmark primært er overladt til psykiatrien i dag. I dagligdagen arbejder psykiatriske afdelinger hverken med psykosocial bistand i forbindelse med terrorangreb, krisekommunikation eller proaktiv støtte til lokalsamfund og terrorberørte. Det hører ikke til psykiatriens kernekompetencer, siger han. hederne have sat en grundig kommunikationskampagne i gang og oplyst borgerne, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever stress-symptomer eller lignende, sagde han til Psykolog Nyt. Region Hovedstaden skrev efterfølgende til Psykolog Nyt, at det er vurderingen, at politiets information har været tilstrækkelig sammenholdt med, at borgerne kender til de normale indgange til sundhedsvæsenet. Men i et såkaldt erfaringsnotat udarbejdet af Sundhedsstyrelsen dateret den 10. august 2015, som Magasinet P har fået aktindsigt i, fremgår det, at Region Hovedstaden efterfølgende tog notam af kritikken. Der er i visse dele af pressen blevet rejst kritik af Region Hovedstadens kommunikationsindsats i relation til krisehjælpen. Kommunikationsindsatsen blev oplevet som for sparsom, hvad angik information om muligheder for krisehjælp og information om almindelige krisereaktioner. Dette er efterfølgende håndteret i psykiatrisk kriseledelse. Krisefolder er blevet opdateret og er nu tilgængelig for alle på psykiatriens hjemmeside, ligesom at der er generel information om akuthjælp på siden, står der i notatet. Folderen, der kan findes på undersiden Akut hjælp på Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside, forklarer, hvor man kan søge hjælp ved belastende eller langvarige reaktioner og giver gode råd til, hvad man selv kan gøre fx tale om sin oplevelse med familie, venner eller arbejdskammerater eller andre mennesker, som har været med i den samme begivenhed. Magasinet P har også bedt Keld Molin vurdere den opdaterede krisefolder. Indholdet er fint, men folderen kan kun anvendes Mulige millionbesparelser Keld Molin efterlyser desuden en national folkesundhedsstrategi, som myndighederne kan benytte sig af i fx terrorsituationer, og som hjælper myndighederne med at forstå, hvordan befolkningen reagerer, og hvilke behov befolkningen har og på den måde kan bruges til at guide befolkningen. Han peger på USA som det gode eksempel: I 2003 udarbejdede Institute of Medicine of the National Academies en rapport med overskriften Preparing for the psychological consequences of terrorism, som var instituttets bud på en folkesundhedsstrategi til de amerikanske myndigheder i tilfældet af et terrorangreb. Ifølge instituttet kan rapporten dels bruges til at adressere alle risici og borgere før, under og efter et terrorangreb for derved at begrænse terrorens psykologiske konsekvenser og dels til at overvåge folkesundheden i faserne med det formål at udvikle metoder til passende interventioner for særligt udvalgte grupper. I august måned annoncerede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i kølvandet på sommerens bølge af terrorangreb på europæisk grund, at regeringen vil afsætte et endnu ukendt milliardbeløb til en ny national sikkerhedsplan i regeringens bebudede 2025-plan. Ifølge regeringen skal pengene gå til dansk politi, Forsvaret og efterretningsvæsenet, men de foreløbige udmeldinger tyder ikke på, at sikkerhedsplanen også vil omfatte en folkesundhedsstrategi i tilfælde af terrorangreb. 16 nr