Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 24. juli 2011 kl søndag efter trinitatis Luk. 5, 1-11 Salmer:

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 24. juli 2011 kl søndag efter trinitatis Luk. 5, 1-11 Salmer:"

Benjamin Dalgaard
7 år siden
Visninger:

1 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 24. juli 2011 kl søndag efter trinitatis Luk. 5, 1-11 Salmer: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon:»Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!«men Simon svarede:»mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.«det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde:»gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.«for han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon:»Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.«og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham. Luk 5,1-11 Herre, vor Gud, lad ikke vore hjerter være tunge af rædsel, men lad os uden frygt følge dig. Amen I dag skulle det norske Arbeiderpartis ungdomslejr på øen Utøya være sluttet. Glade børn og unge skulle i dag drage tilbage til deres hjembyer overalt i Norge, mange gode oplevelser rigere, med tro på fællesskabets betydning og med håb for en verden og en fremtid, som også var deres, og hvor de kunne gøre en forskel. Men fredag ved tiden endte sommerlejren i frygt og død, en ond og hadefuld ugerning rystede hele Norge, og en kollektiv sorg lagde sig over landet. I resten af verden kunne vi minut for minut følge begivenhederne fra bombesprængingen af regeringskvarteret i Oslo et par timer før, til nedslagtningen på Utøya, hvis fulde omfang vi dog først blev bekendt med lørdag morgen. 1

2 Også mange danskere har reageret med medfølelse og sorg på den tragedie, som har ramt Norge, som blandt alle verdens nationer hører til vores allernærmeste familie. Der ER onde og hadske kræfter på spil, når målet er at ramme en nations børn og unge. Der ER fanatiske og fascistiske kræfter på spil, når målet er at ramme folkestyret selv, at ramme folket selv med terror. Terror betyder skræk og rædsel, terror har, selv når den er systematisk en vilkårlighed eller tilfældighed i sig den følger kun én logik, frygtens logik. Derfor var ordene fra statsminister Stoltenberg, kong Harald, formanden for Arbeiderpartiets ungdomsorganisation præget af tre ting: sorg over de døde, taknemmelighed over for de mange mennesker, som forsøgte at bringe orden i kaos, og endelig ord, som kan sammenfattes i to: frygt ikke. De sagde: Vi vil og vi skal ikke lade os kue af frygt! Vi vil og vi skal ikke give køb på demokrati, åbenhed, tillid, og dialog. Frygt ikke. Frygt ikke er også omkvædet i alle beretningerne om Jesus: Fra englens ord til hyrderne i natten ved Bethlehem: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket til Jesu ord påskemorgen: Frygt ikke! Men gå hen og sig til mine brødre, at de skal gå til Galilæa. Dér skal de se mig. Frygt ikke er ikke blot et af demokratiets hovedbudskaber, men også kristendommens. Skræk, angst, frygt, at være bange, og det gamle danske ord, rædsel, er blot nogle af de mange ord for næsten samme følelse eller reaktion og en reaktion, som vi sikkert ikke havde overlevet som art uden. Det er ikke den livsopholdende frygt, som Gud ønsker os foruden, men den livsødelæggende angst. Den fundamentale rædsel for livet er ikke det samme som at være bange en gang i mellem eller på fornuftigvis at passe på sig selv og andre. Men vi kan tale om en fundamental rædsel for livet, når denne rædsel styrer vores liv, når den definerer alt for meget af vores adfærd. 2

3 Rædslen for livet og rædslen for døden hænger ofte, men ikke altid, sammen. Rædslen for døden kan hæmme livet, gøre modet lille og passivisere mennesker. Når man oplever verden som farlig, begrænses livsudfoldelsen. Men rædslen for livet kan også være en næsten udelukkende indre tilstand, egentlig uafhængig af verden, bitterhed, hadefuldhed, egoisme, selvtilstrækkelighed er også eksempler på en rædsel for livet. Og rædsel for livet, for at leve livet, står i klokkeklar modsætning til Guds budskab til os, til Guds vilje for os: at vi skal leve i tro og tillid, i håb og kærlighed. Tro, håb og kærlighed åbner os for livet og andre mennesker, hvor rædsel lukker os inde. Og det er derfor, at ordene frygt ikke er et omkvæd i alle fortællingerne om Guds ord til mennesker. Frygt ikke, siger Jesus også til fiskeren Simon, som senere får navnet Peter. Men hvad er det, Simon Peter bliver rædselsslagen over? Er det angsten for succes, mængden af fisk, denne helt ufattelige guddommelige overflod, enhver fiskers drøm som nu er blevet virkelighed men bare er for meget og slet ikke til at forholde sig til? Eller er det angsten for dybet og døden, angsten for at båden skal synke og fiskeren ironisk kvæles i succes? Eller er det angsten for uværdighed, angsten for at Herren, som Simon Peter nu kalder Jesus, har taget fejl for det kan vel ikke være rigtigt, at en ganske almindelig fisker som han selv skal opleve dette mirakel? Dét hænger slet ikke sammen i Peters hoved. For ikke så længe siden stod han træt og morgensur på stranden med sine tomme net og skævede vredt til stimen af mennesker omkring Jesus. Har de ikke noget bedre at tage sig til? tænkte han da. Her må en anden én arbejde hårdt og så endda forgæves for føden. Og så blev han modvilligt blandet ind i balladen, ja nærmest tvunget, syntes han, til at låne sin båd ud og sidde og lytte med det havde han i hvert fald ikke bedt om, for hvorfor kunne enhver ikke bare passe sit? Og alt det der snak om Gud og Guds rige det kunne alle de hellige vel tage sig af, det var i hvert fald ikke noget for ham. Men nu, her bagefter er han væltet af pinden, blæst omkuld, og han er ikke selv helt klar over, hvad der egentlig skete, kun at det er stort og godt! 3

4 Og han ved nu med sig selv, at han, Simon, har fået en ny livs-opgave: at slå følge med Jesus og gå ud i verden for at møde mennesker af alle slags, dér hvor de er. Der er særligt én pointe i fortællingen om Peters store fiskefangst, som jeg gerne vil trække frem i dag, og den handler om menneskers værdighed. Peter udtrykker sin uværdighed med ordene: gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand. Men i Jesu ord frygt ikke ligger der en klar afvisning af denne opfattelse. Ikke en afvisning af, at Peter er et syndigt menneske, det er han selvfølgelig, ligesom alle vi andre er det, synd er mest af alt et vilkår, vi hele tiden kæmper med. Nej, ordene frygt ikke er en afvisning af, at Gud ikke vil have med det syndige menneske at gøre! For det vil Han! Og i det gemmer der sig et menneskesyn, som rehabiliterer mennesker som værdige, værdige i Guds øjne. Og heraf følger, at et menneskeliv er helligt, og at mennesker ikke kan eller bør nedværdiges til genstande eller til nogen, man kan skalte og valte med ligegyldigt hvilket nok så godt eller smukt mål, man mener at have med det. Og det er dette menneskesyn, vi som forældre og faddere siger ja til at opdrage vores børn med, når vi bærer dem til dåben, for at de ligesom fiskeren Simon kan slå følge med Jesus og bringe budskabet om Guds kærlighed UD i verden. Og det er samme menneskesyn, vi hver søndag velsignes til at forlade kirken med, for at gå UD i verden og tale hadefuldhed, bitterhed, ondskab og egoisme imod, når vi møder den hos hinanden og hos andre. Hver og en af os velsignes med mod til aktivt at tage afstand fra menneskesyn, som ikke respekterer livets ukrænkelighed, hver og en af os velsignes med mod til at handle i både tillid og kærlighed til vores medmennesker. Vi er alle AF Gud I Guds verden, og Gud siger frygt ikke for jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. 4

5 Kirkebøn Herre, du som er far, søn og ånd, vi takker for livet, du gav os, og som du fortsat giver. Vi takker for dit fællesskab med os i Jesu Kristi navn, vær du os altid så nær, som du er i dåb og nadver. Herre, vi ber for de mange, som p.gr.a. menneskers ondskab, svigt og svaghed har mistet livet i disse dage. Det gælder alle, som brutalt er faldet for kugler og bomber, og det gælder de mange, mange, som er døde af sult i et tørkehelvede. Vi ber dig hjælpe os i vores ansvar for dem, som stadig trues af død og ødelæggelse, og for dem, som sørger. Vi ber for, at håbet må bæres frem blandt alle mennesker i troen på dig og i indbyrdes kærlighed, så vi som dine hænder mindsker verdens lidelser. Lad syndernes forladelse blive til virkelighed for os, lad os være troværdige kristne, som i syndernes forladelse ser, hører og modtager nyt liv, nye muligheder til gavn for alle omkring os. Lad os tro dine løfter, så vi ikke frygter hverken livet eller døden, men hviler trygt i din evighed. Amen. 5

Relaterede dokumenter

Prædiken 5. søndag efter Trinitatis

Prædiken 5. søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 422: Hellig, hellig, hellig Salme før prædikenen: DDS 147: Der