DEN KULTURELLE PODNING AF DANSKE BYER PERFORMATIV ARKITEK TUR OG MANGFOLDIG BYKULTUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN KULTURELLE PODNING AF DANSKE BYER PERFORMATIV ARKITEK TUR OG MANGFOLDIG BYKULTUR"

Transkript

1 G I T T E M A R L I N G DEN KULTURELLE PODNING AF DANSKE BYER PERFORMATIV ARKITEK TUR OG MANGFOLDIG BYKULTUR Velfærdsbyen under forandring Europas byer er ved at omdanne sig til scener for et byliv med kultur, underholdning og oplevelser som centrale omdrejningspunkter. Mange byer indretter sig således i disse år med nye pladser, strøggader og cafémiljøer som supplement til bykernernes shopping. I denne udvikling er oplevelse blevet nøglen til det moderne samfund og især til den moderne by. Oplevelse er blevet motoren i det, der da også kaldes oplevelsesøkonomien (Marling og Juul). Vi er dermed vidne til et historisk skifte i den vestlige kulturs byer. De gamle industribyer er under afvikling; fabrikker lukker eller flytter bort, de gamle byhavne og deres havneliv er på samme måde på retur. Virksomheder, der tidligere lå som enklaver uden for byen, er nu ved at blive inddraget i det øvrige byrum, hvor de omdannes til kulturhavne, kontordomiciler eller kvarterer for velhavere. I takt hermed ændres hele bybilledet. Den cyklende værftsarbejder i sit arbejdstøj med madkassen på bagagebæreren det er bl.a. bybilleder, der er forsvundet. Væk er snart også de rygende skorstene og arbejderkulturens mødesteder: værtshuset, billardsalonen og de mange lokale fagforeningskontorer. Fabrikkernes store volumener erstattes af nye store kulturpladser, af havnebade, byrum med klatrevægge, skøjtebaner og udendørs biografer. Fabriksfløjtens hvæsen afløses af lysshows og vandkunst med musik. De mørke og lukkede værtshuse mister deres kundeunderlag og lukker, mens nye designede cafeer og restauranter åbner dørene. Her kan gæsterne til offentligt skue i de transparente og oplyste omgivelser nyde den kunstnerisk arrangerede mad i en samlet sanseoplevelse. Samtidig danner de centrale bydele kulisser for stadig flere events. Det moderne byliv er mere end blot en simpel reproduktion af arbejdskraften. Der er krav om mere og andet end lys, luft, rekreation og tilgængelighed til velfærdsgoder. Sanser og følelser skal også pirres. Vi bruger et stigende antal timer og flere penge, og vi kører et stigende antal kilometer på vores FUN, konstaterer Tracy Metz og fortsætter: Holland har aldrig før haft så mange events og festivaler, så mange shopping Sundays, parties,

2 72 K&K Kultur&Klasse F i g u r 1 : N e w Yo r k : f r a b y g n i n g s a r b e j d e r e t i l b y g n i n g s u d s m y k n i n g. ( F o t o : G i t t e M a r l i n g ) skøjtebaner, stadiums, MEGA-biografer, børne-paradiser eller sommerhuse, ferielejligheder mv. (8) (Egen oversættelse). Hun påviser, hvorledes virkningen af alle disse aktiviteter bliver mere og mere synlige i vores omgivelser i byen og på landet. Metz argumenterer desuden for, at vores sociale identitet i dag ikke kun bestemmes ud fra vores job og uddannelse eller besiddelser; men i høj grad også ud fra den måde hvorpå vi bruger vores fritid. Vi skal som personer selv performe. Det bliver i den forbindelse vigtigt for den enkelte at blive set på de rigtige steder og ved de hotte begivenheder. Ud over de fysiske og arkitektoniske forandringer af byen påpeger Metz endelig, hvordan der skrues op for det kulturelle aktivitetsniveau. Leisure er langt mere end blot den tid, du kan bruge, som du selv synes bedst. Leisure har udviklet sig til at blive en overgribende culture of fun med en enorm økonomiske betydning (8) (Egen oversættelse). Ser vi på udviklingen i en dansk sammenhæng, så bekræfter en spørgeskema-

3 Gitte Marling Den kulturelle podning af danske byer 73 F i g u r 2 : D e t k u l t u r e l l e o m r å d e i O d e n s e : C a f é m i l j ø v e d B r a n d t s K l æ d e f a b r i k. ( F o t o : G i t t e M a r l i n g ) undersøgelse af danske kommuners kulturelle satsning en parallel udvikling. 62 % af alle danske kommuner indgik i undersøgelsen, og blandt disse har 64 % etableret forskellige former for nye større kulturprojekter i løbet af de seneste ti år. Der er først og fremmest tale om nye teatre, spillesteder, biblioteker og biografer, udstillinger mv., der sammensættes i nye hybride kombinationer. Det giver et blandet kulturelt tilbud, og det betyder, at forskellige befolkningsgrupper føres sammen (Marling, Kiib og Jensen, Experience City. DK). 99 % af kommunerne afholder hvert år en eller flere større kulturelle events i form af festivaler, karnevaler, parader, koncerter, arrangementer med midlertidig kunst og digte i det offentlige rum eller tilsvarende. Ifølge kommunernes egne kommentarer arbejdes der bevidst eller ubevidst med to strategier: en indadvendt og en udadvendt. Hvor det indadtil handler om at bruge de kulturelle events til at skabe sammenhængskraft, selvidentitet og lokal forankring, så handler det udadtil om at komme på landkortet, som det hedder, dvs. at gøre opmærksom på sig

4 74 K&K Kultur&Klasse selv som en by med særlige kulturelle kvaliteter. Den indadvendte strategi bygger på lokale traditioner og fester. Den appellerer til en bred målgruppe. Den udadvendte strategi kræver en bestandig fokusering på originalitet og kvalitet. De byer, der forfølger denne strategi, søger gennem højt profilerede events at brande sig og positionere sig selv i forhold til landets andre byer (Marling, Kiib og Jensen, Experience City. DK). I de største byer, hvor der er mange arrangementer og begivenheder året rundt, opstår der af og til konflikter, fordi hverdagslivet i de centrale bydele generes af bl.a. støj og affald, der flyder på pladser og i gader. Arrangementerne skaber trængsel og får kollektive trafiksystemer til at bryde sammen. Kritikken af udviklingen er også, at der sker en såkaldt tivolisering eller disneyfisering af bymiljøet (Marling og Zerlang). Ud fra lidt forskellige tilgange har en række byteoretikere i de seneste år beskæftiget sig med at sætte benævnelse på den udvikling, der kan observeres. Michael Sorkin omtaler den moderne by som en by, der har udviklet sig til en stor temapark, hvor de almindelige offentlige byrum er forsvundet, og hvor demokratiet er sat ud af kraft. Der er ingen demonstrationer i Disneyland, påpeger han, og henviser til, at alt byliv i amerikanske byer foregår i privatejede rum, hvortil der er offentlig adgang, hvis ellers f.eks. tøjvalg og opførsel er i overensstemmelse med den fastsatte kodeks (Sorkin). Tracy Metz har som omtalt fokus på oplevelsesøkonomiens pres på hverdagslivet og bymiljøet. Hun italesætter den moderne by som Fun City (Metz); mens Nigel Coats taler om Ecstacity (Coats). Benævnelserne er forskellige, men fokus ligger stort set på de vilde eller de negative konsekvenser af oplevelsesøkonomiens pres på bykulturen. For at vores byer ikke skal udvikle sig til rene underholdningsmaskiner, er der således god grund til at diskutere, hvilke kvalitetskrav oplevelsesøkonomiens fremmarch bør mødes med. Udviklingen af bykulturen er selvsagt ikke kun et spørgsmål om at etablere stribevis af kulturprojekter. Der må stilles krav om, at omstillingen fra industriby til oplevelsesby sker på et grundlag, hvor udfordringer, eksperimenter, refleksion og elementer af læring bliver en del af grundlaget alle byer, og ikke mindst de danske velfærdsbyer må arbejde for at fastholde deres images af at være åbne, demokratiske og socialt mangfoldige byer, med tilbud og plads til alle, unge, gamle, forskellige livsstile og kulturer (Marling). Experience City i stedet for oplevelsesby På dansk anvendes begrebet oplevelsesbyen. Begrebet har klare referencer til begreberne oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign. Forskellige produkter eller serviceydelser tilsættes et par dråber oplevelse, hvorefter de kan sælges til en merpris. Det er en gammelkendt sandhed, at forbrugerne er villige til at betale en høj pris for en kop kaffe, der serveres i en designet kop og i et usædvanligt og oplevel-

5 Gitte Marling Den kulturelle podning af danske byer 75 sesrigt miljø (Pine og Gilmore). Benævnelsen oplevelse er imidlertid ikke så bred og nuanceret som det tilsvarende engelske begreb experience. Experience dækker over at undersøge, udforske, teste, opdage, erfare og opleve og efter the experience er man blevet klogere, har fået erfaring, ny viden og måske nye kompetencer The experience city er derfor også byen, hvor man kan blive rigere på erfaring, oplevelser og læring. The experience city er mere end blot en forlystelsespark. Derfor stiller The experience city også krav til arkitekturen, til design af rum og til det kulturelle indhold i events og arrangementer (Marling, Jensen og Kiib, The Experience City ). I det følgende gennemgås et par eksempler på kulturprojekter, der på forskellig vis kommer disse krav om kvalitet i møde. Århus Festuge kunsten og kulturen som dialog manifest Først et eksempel på, hvorledes noget så midlertidigt som en årlig kulturfestival kan udfordre bylivet og tilbyde et nyt blik på de muligheder og potentialer for social og kulturel læring, som byen rummer. Fortællingen handler om Århus Festuge, der finder sted hvert år i den første uge i september måned. Omsætningen på ca. 17 mio. kr., vidner om, at der er tale om et stort anlagt program. Formålet med Århus Festuge har siden starten i 1965 været, at kunsten og kulturen skulle bringes i fokus og bredes ud til borgerne. Derfor er Århus Festuge mange ting, mange kunstarter og udtryksformer. Programmet udtrykker bl.a. direktørens valg af tema og måde at belyse det på. Det udtrykker dog i lige så høj grad, hvad der bobler og spirer i byens forskellige kunstnermiljøer. Århus Festuge er med sine godt 500 forskellige arrangementer et markant brand for Århus. Det er ugen, hvor mange århusianere deltager i det store udbud af aktiviteter og underholdning, der bydes på. Den nuværende direktør for Festugen, Jens Folmer Jepsen, lægger vægt på at tilbyde en mangfoldighed af oplevelser, gerne enestående, på forkant og uventede. I forbindelse med Festugen udvikles nye produkter og koncepter i et samarbejde mellem erhvervslivet og kunstnere og mellem forskellige institutioner, kunstnere og andre deltagere. Med temaet åben by satte han i 2008 fokus på byens kulturværdier og ukendte potentialer. Formålet var at åbne borgernes øjne for byens rumlige potentialer og for dens mangfoldighed af hverdagskulturer. I 2008 fandt en del af festugearrangementerne således sted i byens offentlige rum. Et af de projekter i byens rum, der skabte en del omtale i medierne, var en installation med navnet Opera der var en Christiania-agtig træbebyggelse med boder, scener, hyggekroge mv. En konstruktion med platforme i op til otte meters højde. Konstruktionen var effektbelyst om aftenen, hvilket gav et stemningsfyldt miljø. Operaen trak mange og måske mest unge til sig og etablerede i løbet af ugen et sydende og levende musiksted. Samtidig med at projektet etablerede et midlertidigt byrum og

6 76 K&K Kultur&Klasse domæne for de unge, skabte Operaen også opmærksomhed om et hidtil overset hjørne af Museumsparken ned til Århus Å. Efter festugen blev lyset og lyden slukket og installationen taget ned og pakket sammen. Det var en enestående performance, som påpegede behov og potentialer i byen. Den røde rute og den blå rute er to andre projekter, der bør nævnes i forbindelse med festivalens fokus på byen og byens offentlige mødesteder. Den røde rute blev lanceret i 2007 og forbedret i Den var arrangeret i samarbejde med en lang række kulturinstitutioner, gallerier, kunstnere, arkitektfirmaer, designfirmaer osv. Ideen var at etablere en rute gennem byen som et tilbud til byens borgere om at opleve byen fra andre og måske ukendte vinkler. Ruten gik som en rød tråd gennem byen og festugeprogrammet. Den udstillede byens mangfoldighed, kvaliteter og potentialer, både menneskeligt og arkitektonisk. Ved at følge ruten blev man ledt frem til forskellige steder inklusive baggårde, hvor kunstnere arbejdede. Rådhuset var lyst op med rødt, og Klostertorv var klædt i rødt. Højdepunktet var verdens længste sofa på Lille Torv. På dette torv, hvor folk normalt haster forbi i mangel af siddepladser, hvilede i festugen alle slags trætte fødder og deres ejermænd og -kvinder side om side. Den lange røde sofa var populær. Her kunne man observere noget så ualmindeligt som øldrikkende mænd side om side med børnefamilier, pensionister og unge teenagere. Folk i alle farver og størrelser indtog Lille Torv. De så tilmed tydeligvis ud til at nyde både situationen og hinandens selskab. Festugesekretariatet kalder selv projektet for et vellykket dialog manifest (Marling, Kiib, og Jensen, Experience City. DK). Den blå rute relaterede sig direkte til temaet åben by og åbent landskab. Den blå rute inviterede til en cykeltur med familien. Igen var ideen at åbne de lukkede dele af byen op. Hver dag blev der åbnet et nyt sted. Fængslet, den store private containerterminal, fængselsgården, borgmesterkontoret, Bogtårnet på Statsbiblio-

7 Gitte Marling Den kulturelle podning af danske byer 77 F i g u r 3-6 : Å r h u s F e s t u g e : v e r d e n s l æ n g s t e s o f a. ( F o t o : G i t t e M a r l i n g ) teket og en opgang i Gellerupparken, hvor der bor en del nydanske familier. Formålet var også her at lære noget nyt om byen og dens mange hverdagskulturer. På Lille Torv gav den lange røde sofa anledning til, at mange stoppede op. Satte sig eller betragtede dem, der satte sig. Dette byrum, hvor folk normalt blot hastede forbi, forandrede sig i løbet af ugen fra at være, hvad byteoretikeren Michael Waltzer kalder for single minded byrum. Det vil sige et rum med en enkel og afgrænset funktion i dette tilfælde et gennemgangsrum til at være et open minded byrum, hvor der var mulighed for at opholde sig på flere forskellige måder på en og samme tid (Waltzer 321). De mange forskellige rum og steder på den blå og røde rute skabte et socialt og kulturelt møde mellem grupper af borgere med forskellig kultur og social væren. Muligheden var dermed til stede for etableringen af, hvad Martin Haajer og Arnold Reijndorp kalder public domains, dvs. offentlige eller private rum med offentlig tilgængelighed, hvor livsstilsgrupper med forskellig baggrund oplever, at der sker en social og kulturel læring eller udveksling (Haajer og Reijndorp). Enkelte eksempler fra det mangfoldige program er nævnt her for at illustrere, at Århus Festuge er andet og mere end blot fest og underholdning. Festugen markerer sig med et væld af kulturdialoger, politiske debatter og inviterer til kulturel interaktion og til åbning af nye perspektiver. Med deres midlertidighed udgør de mange små og store kulturprojekter ikke nogen større trussel mod hverdagslivet i byen, og måske netop derfor synes tolerancen at være større over for eksperimenter og nye udtryk. Det giver et relativt stort spillerum, både til at vise nye veje i brugen af byens rum og til rumlig og arkitektonisk udvikling. Det betyder imidlertid ikke, at festugen er uden for journalisters og nyhedsmagasinernes søgelys.

8 78 K&K Kultur&Klasse Tværtimod er pressen overordentlig opmærksom på alle nye initiativer, potentielle konflikter mv., hvilket er med til at holde hele arrangementet levende år efter år. Bazar Fyn et public domain med kulturel udveksling via markedshandel At handel gennem tiderne har skabt social og kulturel udveksling er ikke noget nyt. Gennem årtusinder har handelsmænd rejst gennem landskaber af forskellige kulturer. De medbragte fremmede dufte, produkter, kunst mv. og profiterede økonomisk på forskelligheden. Købmand, developer og direktør Olav de Linde mener, at netop handel er en god måde at skabe kulturel integration mellem nydanskere og gammeldanskere. Hans udgangspunkt er integration, der ikke ensidigt er baseret på, at de nye borgere skal underkaste sig dansk kultur, men derimod er baseret på gensidig social og kulturel udveksling. Med Bazar Fyn i Odense har han iværksat et kulturprojekt med dette formål for øje. Bazar Fyn åbnede i Bazaren har indrettet sig med mere end 65 forskellige forretninger og restaurationer på m 2 i Thrige-Titans gamle fabriksområde. Erfaringsmæssigt er Bazar Fyn baseret på Bazar Vest, der er et af Olav de Lindes tidligere projekter i Gellerup ved Århus. Olav de Linde forklarer, at han i Bazar Vest var så meget sammen med stadeholderne, at han ved selvsyn kunne konstatere, hvor meget de lærte, og hvor meget de arbejdede, fordi forretningen eller cafeen var hele deres liv. De Linde er overbevist om, at handel er den bedste måde at integrere dem på. De lærer, hvad sukker koster, hvordan man køber ind eller passer et arbejde. Husk på at mange af dem ikke har arbejdet i mange år. De har boet i flygtningelejre, og deres forældre har også boet i flygtningelejre. Man må huske på, hvad de er oppe imod, når de skal starte på sådant et projekt, forklarer Olav de Linde (Marling, Kiib og Jensen, Experience City. DK 296). Olav de Linde har i planlægningsfasen arbejdet tæt sammen med By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune. Visionen var at placere basaren inde i byen, således at den kunne fungere som en dynamo for beskæftigelse og integration af indvandrermiljøer, men samtidig være med til at tydeliggøre Odense som en kulturelt mangfoldig by. Det sidste lægger Jan Boye, der på det tidspunkt var borgmester i Odense, stor vægt på. Han bakker op om projektet og siger, at Odense Kommune ser Bazar Fyn som et spændende og markant initiativ i Odense. Han pointerer, at basarens potentiale som indfaldsvinkel til arbejdsmarkedet for mange borgere med anden etnisk baggrund blot er ét vigtigt aspekt. Et andet er basarens multikulturelle og moderne profil, som kan være med til at brande byen som et fremsynet og farverigt sted i Danmark ( H.K.H. Prins Joachim indvier Bazar Fyn ). Initiativtagerne har en klar idé om, at det handler om at forstå den kultur, som disse mennesker bringer med sig og bruge den i en forretningsmæssig sammenhæng. Påstanden er, at for mange nydanskere er markedspladsen en slags of-

9 Gitte Marling Den kulturelle podning af danske byer 79 F i g u r 7 : D e n o f f e n t l i g e d a g l i g s t u e p å B a z a r F y n. ( F o t o : G i t t e M a r l i n g ) fentlig dagligstue. Her kan man mødes, komme i dialog og måske vende sine tanker om offentlige spørgsmål. Kulturforståelse og markedstænkning kobles i dette felt. Basaren rummer madboder, restauranter og et lille sceneområde, der fungerer som basarens offentlige mødested. Da byens rum bruges til at drøfte hverdagens glæder og problemer i de kulturer, som indvandrerne kommer fra, har Olav de Linde sikret sig, at basaren har en sådan funktion. Den virker som uformelt mødested, hvor man kan drøfte problemer og få viden. Og så kan man købe ind samtidig med. Den er en vigtig brik i, hvad man kunne kalde hjælp til selvhjælp. Ved at lægge basaren inde i Odense, så kan de beboere fra Vollsmose, som ønsker det, komme her ind og få en butik, og andre fra Vollsmose kan komme og købe sammen med andre Odense borgere. Så er man fri for den aversion, der er imod at tage til Vollsmose for at handle. Desuden så vi mulighederne i bygningerne her, siger Olav de Linde (Marling, Kiib og Jensen, Experience City. DK 296).

10 80 K&K Kultur&Klasse Arkitekt og planlægger Jette Nyrup fra Odense Kommune tilføjer: Set fra vores side bliver Bazar Fyn betragtet som en mulighed for en kulturel kobling mellem Vollsmose og byens øvrige borgere Jeg synes, det er fedt, at det ligger her inde i byen, for det giver folkene fra Vollsmose et ærinde her inde i byen men det giver også odenseborgerne et ærinde i et andet indkøbsmiljø. Det giver dem mulighed for at købe nogle ting, dufte nogle andre dufte, og det tror jeg, Odense har godt af (297). Bazar Fyn bryder med det traditionelle mønster, der typisk adskiller det offentliges og det private erhvervslivs rolle i integrationssammenhæng. Basaren sætter dermed spørgsmålstegn ved det utilstrækkelige i den hidtidige integrationspolitik, fordi social understøttelse og uddannelse ikke alene kan løse dette komplicerede spørgsmål. Disse citerede udsagn understreger, at markedspladsen ikke blot opfattes som rammen om en økonomisk rationalitet for handel og samhandel. Den er også ramme for interaktion mellem enkeltpersoner og grupper, og den er scene for kulturelt møde og social udveksling mellem etniske danske og nydanske. Kulturbegrebet bruges her om hverdagskultur og som betegnelse for et samfundsmæssigt kit. De seneste år har der været talt meget om kultur i oplevelsesøkonomien underforstået at kultur handler om kunst, og samarbejdet mellem kultur og erhverv indbefatter kunstnernes anvendelse i en erhvervsmæssig sammenhæng og om erhvervslivets sponsorater til finkultur og sport. Bazar Fyn sætter spørgsmål ved denne snævre forståelse af dette samarbejde og bringer verdenskulturen til diskussion i en markedstænkning i forholdet 1:1. Bazar Fyn er blevet et open-minded public domain. De 250 personer, der har deres daglige arbejdsplads i eller i tilknytning til basaren, og de ugentligt besøgende vidner om stor kulturel mangfoldighed. Området er ydermere befolket af mange forskellige virksomheder, der bruger basarens butikker og take away. Som helhed er der skabt et felt af nye energier både erhvervsmæssigt og kulturelt. Per formativ arkitektur på Frederik sberg nye bymidte Mens de to foregående eksempler har fokus på social interaktion via en bevidst strategi, der har det kulturelle indhold som omdrejningspunkt, så handler det tredje og sidste eksempel om arkitekturens rolle i the Experience city, dvs. arkitekturen som formidler af læring og nye sanselige oplevelser. Eksemplet handler om Frederiksberg Nye Bymidte, der består af fem større og mindre koblende byrum med hver deres funktion og visuelle udtryk. Der er tale om en række forskellige transitrum, der byder på forunderlige sanseindtryk og uventede iscenesættelser af naturen i byen. Med en kombination af rumlige kvaliteter og sanselige virkninger af anvendte materialer og planter samt specielle effekter med lyd, lys, vand og damp annonceres en ny type af naturperformance midt i millionbyen. Til grund for projektet ligger en del research, bl.a. er mobiliteten i området

11 Gitte Marling Den kulturelle podning af danske byer 81 afdækket, de arkitektoniske og rumlige forhold analyseret og lokale programmer og ønsker inddraget. Godt forgængere og cyklister opholder sig eller krydser dagligt pladserne nogle på gennemrejse fra Nørrebro til Valby andre på vej til eller fra metrostationen eller Frederiksberg Centret. En stor gruppe unge under uddannelse bruger pladserne som en del af deres studiemiljø. Stig L. Andersson, der er arkitekten bag bymidteprojektet, har opfattet det som sin opgave at skabe byliv og at holde på nogle af de mange mennesker, der kommer forbi dagligt at få dem ned i fart og skærpe deres opmærksomhed på stedet og på hinanden (Marling, Kiib og Jensen, Experience City. DK). Ved hjælpe af blomster og træer skifter pladserne karakter og farver med årstiderne. Beplantningen er valgt og placeret med omhu, således at det er muligt at opleve vinden, når den kommer susende fra vest men også sol og læ. Det danske regnvejr bliver iscenesat på elegant vis. Stig L. Andersson fortæller, at han er meget optaget af det danske klima og nuancerne gråt i gråt, som han finder, der designmæssigt er mange muligheder i. Jeg synes at det er fantastisk, når det lige har regnet, og solen pludselig kommer frem. Der opstår et næsten silende lys, som kommer ned gennem den vandtætte himmel og spejler sig i alle de våde områder. Jeg har gerne villet lavet et byrum, der kan fange dette, fortæller han (197). De designmæssige virkemidler på den største af de fem pladser, Solbjerg Plads, er små cirkler, der er fræset ned i flisebelægningen. De opsamler regndråberne og reflekterer solens stråler. To skyer af vanddampe ligger over pladsen. Når vinden kommer, bevæger de sig rundt. Et vandgardin er et tredje element. Der arbejdes med lyd og lys på pladserne. Om natten effektbelyses træer, vandgardin, vanddampe mv. Pladserne performer på eventyrlig vis med en scenografi, der henter inspiration fra teaterverdenen. Også om aftenen kommer byens borgere og sætter sig for at nyde sceneriet eller lytte til pladsens forunderlige lyde, fortæller Frederiksbergs stadsgartner. Lydene kommer fra 32 lydbrønde, der udsender dæmpet musik eller dyre-lyde. Hele projektet, det handler om at sanse det sted, man er. At sanse sig selv. Om at opleve det her sted med sine egne sanser og at få sanserne stimuleret. Høre, lytte høre løvfrøen, der hopper rundt fra den ene højtaler til den anden. Så er der jo ingen ende på, hvordan man kan associere til sin barndom, og alle mulige andre oplevelser, man har haft med frøer. De knytter sig alle i et eller andet omfang til naturen, og så bliver dette her til en naturoplevelse. Måske undrer man sig, fordi lyden og byens lugte ikke hænger sammen, siger Stig L. Andersson. Han mener, at det er fantastisk, hvis man i det hele taget kan få nogen til at undre sig og reflektere. For det betyder, at de er på vej til at erhverve sig en ny erkendelse (197). Byrummene i Frederiksberg nye bymidte performer. Ikke med reklametilbud, film eller tilsvarende underholdningstilbud produceret af andre for at fornøje. Rummene iscenesætter en bymæssig naturoplevelse, som er meget forskellig fra en

12 82 K&K Kultur&Klasse naturoplevelse på landet, ved kysten. Arkitekten har ikke villet skabe en kopi eller et guldaldermaleri af en naturidyl. I stedet har det været målet at skabe drømme og sanseindtryk. Naturen bringes, som det fremgår ovenfor, ind i byen på en associativ vis. Eksemplet vedrørende Frederiksberg Bymidte handler om sanselig arkitektur og åben stedslighed. Den introducerer en diskussion af arkitekturens rolle i oplevelsessamfundet, hvor brugerne selv indlejrer deres oplevelser, og hvor værket bliver til i en interaktion mellem rummet, de performative elementer og brugernes egne erindringer, erfaringer og følelser. Kulturel podning af byens arkitektur, rum og liv Undersøgelser viser, at bylivet, arkitekturen og byens rum i disse år påvirkes af oplevelsesøkonomiens fremmarch. I Danmark sker det overalt fra den mindste bykommune til hovedstaden. København har oplevet, hvad man kunne kalde en kulturel eksplosion i de seneste år. Udviklingen er et tveægget sværd. Den økonomiske tvang og de mange arrangementer sætter byen og bymiljøet under pres. De almindelige hverdagsrutiner besværliggøres, og visuelt opleves der ofte en forarmelse af bymiljøet. Byens arkitektur henvises desuden ofte til en rolle som kulisse for løjerne. Samtidig er vi imidlertid vidne til en række nye hybride kulturprojekter, designs og events, der vil andet og mere end at underholde. De åbner byen socialt og kulturelt og skaber sanselige oplevelser gennem kulturel podning af byen. Med kulturen som motor skabes et mangfoldigt byliv og en demokratisk åben by. Vi kalder denne by for experience city, fordi den stiller krav om et hybridt sammensat kulturprogram af høj kvalitet; krav til læring og til fordybelse. Den giver anledning til undren og oplevelse, og den udvikler nye former for kulturelle mødesteder, rum og arkitektur. 1 1 Artiklen har trukket enkelte eksempler på hybride kulturprojekter frem. Empirien er hentet fra bogen Experience City. DK, der rummer mange og forskelligartede eksempler på sådanne projekter. Bogen er udarbejdet sammen med mine kolleger, professor Hans Kiib og professor Ole B. Jensen. Den formidler resultater fra et igangværende forskningsprojekt ved Institut for Arkitektur & Design, Aalborg Universitet.

13 Gitte Marling Den kulturelle podning af danske byer 83 L I T T E R A T U R H E N V I S N I N G E R Coates, Nigel. Ecstacity. London: Laurence King Publisher Ltd, Haajer, Martin og Arnold Reijndorp. In Search of New Public Domains. Rotterdam: Nai Publisher, H.K.H. Prins Joachim indvier Bazar Fyn. Odense Kommunes hjemmeside. Pressemeddelelser 2007, 26. september Marling, Gitte. Designing the Experience City. Journal for Architectural Research 1 (2008). Marling, Gitte og Martin Zerlang, red. Fun City, København: Arkitektens Forlag, Marling, Gitte og Helle Juul. Byrum i Jylland. Arkitekten, 1, København: Arkitektens Forlag (2008). Marling, Gitte, Hans Kiib og Ole B. Jensen. Experience City. DK. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, Marling, Gitte, Ole. B. Jensen og Hans Kiib. The Experience City: Planning of Hybrid Cultural Projects. European Planning Studies, 17, 6, juni (2009): Metz, Tracy. Fun, Leisure and Landscape. Rotterdam: Nai Publisher, Pine, B.J. og J.H. Gilmore. The Experience Economy. Work is Theater and Every Business is a Stage. Boston: Harvard Business School Press, Sorkin, Michael, red. Varation on a Theme Park the New American City and the End of Public Places, New Yorh: Hill & Wang, Waltzer, M. Pleasure and Cost of urbanity. Introduction to Metropolis Center and Symbol of our Times, red. P. Kasinitz. New York: New York University Press,

14

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Find gerne selv på flere!

Find gerne selv på flere! D. 31. marts 2012 kl. 20:30 går Earth Hour kloden rundt. Fra Sidney til Seoul og Brazil til Bangkok sætter kommuner, byer og virksomheder sammen fokus på klimakampen med én times mørke. Vi har samlet en

Læs mere

Fuglsøcentret. Kursus og konferencecenter

Fuglsøcentret. Kursus og konferencecenter Fuglsøcentret Kursus og konferencecenter VELKOMMEN >> Et besøg på Fuglsøcentret er noget ganske særligt! Det er et ophold, hvor service, engagement og rummelighed går hånd i hånd med ro, smuk natur og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED BIBLIOTEKET SOM MØDESTED. Projektleder og udvikler Lisbeth Overgaard Nielsen Fremtidens mødested Schmidt, hammer & Lassen 28.000 kvadratmeter ambitiøs lokalplan vision: det nye havnerum skal være en attraktiv

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

ALLER MEDIA EVENTKALENDER ALLER MEDIESALG / DIGITAL : PRINT : EVENT

ALLER MEDIA EVENTKALENDER ALLER MEDIESALG / DIGITAL : PRINT : EVENT ALLER MEDIA EVENTKALENDER E 1 INTRO EVENT I 360 0 SALG Tilgang Aller mediesalg arbejder med 360 0 løsninger. Event spiller typisk den opgave at skabe rammerne for det kreative omdrejningspunkt, som eksponeres

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Midlertidig anvendelse af sted

Midlertidig anvendelse af sted [Veje til den socialt bæredygtige by] [Helsingør] [58. byplanmøde 2008] [Metodeudvikling - fremtidens byfornyelse under Velfærdsministeriet i samarbejde med Aalborg Kommune] [Anne Mette Boye] [metopos

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Netværkstur til Odense

Netværkstur til Odense Netværkstur til Odense Byens Netværk 24.04.14 Tekst og foto: Katja Pryds Beck Fra dansk stor by til dansk storby sådan præsenterer Odense sin ambitiøse og omfattende byudviklingsvision frem mod 2020. Byens

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Med speciale i nyudvikling af 3D hologram scenografi sætter Lars Egegaard Sørensen et helt særligt præg på enhver forestilling, han er tilknyttet

Læs mere

HERLEV BIBLIOTEK. Koncept for en forandringsproces

HERLEV BIBLIOTEK. Koncept for en forandringsproces HERLEV BIBLIOTEK Koncept for en forandringsproces 2020 INDHOLD Indledning Bygningsrammen I gadebilledet Det indre rum Rumlige muligheder Bindeled til byen Synlighed og eksponering Visuel kontakt Flow og

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

AaCRM på hjul af Contador & Co.

AaCRM på hjul af Contador & Co. AaCRM på hjul af Contador & Co. Figur 1 AaCRM foran hotellet er klar til første tur Costa Blanca, Alicante og den spanske østkyst det må være grisefester, betonhoteller og badedyr! Sådan var min klare

Læs mere

Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] 26 27 Sponsorering En sponsor en person eller en virksomhed, der yder økonomisk, eller anden støtte til f.eks. en

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

KULTURKORTL KORTLÆGNING CULTURAL MAPPING. Henrik Haubro Horisont-amba

KULTURKORTL KORTLÆGNING CULTURAL MAPPING. Henrik Haubro Horisont-amba KULTURKORTL KORTLÆGNING CULTURAL MAPPING Henrik Haubro Horisont-amba KULTURKORTL KORTLÆGNING Kulturkortlægning er en oversigt over et steds ressourcer. Denne skal gennemføres før der kan fastlægges en

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Table of Contents. Om Popupmore. Hvad er en pop up Butik. Hvorfor er Popup godt for din forretning? Hvordan kan POP UP butikkerhjælpe min forretning?

Table of Contents. Om Popupmore. Hvad er en pop up Butik. Hvorfor er Popup godt for din forretning? Hvordan kan POP UP butikkerhjælpe min forretning? Table of Contents Om Popupmore Hvad er en pop up Butik Hvorfor er Popup godt for din forretning? Hvordan kan POP UP butikkerhjælpe min forretning? Effektiv marketing Kontakt os 3 4 5 7 8 10 2 Om Popupmore

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School Formål med kortlægning Strategi for: S1: Kommunal og regional livskvalitet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL

BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL KULTURELLE FORMÅL uddybende og konkretiseret projektbeskrivelse 1. BAGGRUND Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Foto: Martin Gustavo, Medieskolerne. 17. maj - 5. juni 2013 www.fotodage.dk

Foto: Martin Gustavo, Medieskolerne. 17. maj - 5. juni 2013 www.fotodage.dk Foto: Martin Gustavo, Medieskolerne 17. maj - 5. juni 2013 www.fotodage.dk Foto: Klaus Dreyer, Medieskolerne INVITATION Du inviteres til tre uger, hvor FOTODAGE VIBORG byder på Årets Pressefoto på Viborg

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom?

Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Oplæg på

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Hovedaktiviteter 2014. Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet. Danmark

Hovedaktiviteter 2014. Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet. Danmark Hovedaktiviteter 2014 Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet Danmark Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet København: Vodroffsvej 9B, 1900 Frederiksberg C, tlf. 33310421 Århus: v/ V. Simonsen,

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers November 2010 Udgivelsesdato 05.11.2010 Kommunikation om letbanen

Læs mere

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Guggenheim, Bilbao Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Programforslag og tilbud fra byrejsen.dk strategisk byudvikling Baggrund: Roskilde Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere