Billy Wilders filmfortællinger set i lyset af filmindustriens udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billy Wilders filmfortællinger set i lyset af filmindustriens udvikling"

Transkript

1 Billy Wilders filmfortællinger set i lyset af filmindustriens udvikling Ugeopgave i film- og mediehistorie af Søren Rosenlund Frimodt-Møller, , Anvendt Visuel Kommunikation, juni Indhold: 1. Indledning... s Et historisk overblik over Billy Wilders karriere...s En kort biografi... s Studiesystemets udvikling og dennes indflydelse på Wilders arbejdsvilkår...s Struktur og stil i Billy Wilders film set i lyset af hans samtid... s Billy Wilder og publikum... s Indflydelse fra andre filmskabere...s Den selektive Wilder...s. 14 a) Typer af historier...s. 15 b) Persontyper... s. 16 c) Valg af skuespillere samt fortællestil... s Wilders indflydelse på andre filmskabere...s Konklusion...s Litteratur... s Bilag...s. 20 1

2 1. Indledning Billy Wilder er en interessant figur i filmhistorien, eftersom hans karriere strækker sig over mindst syv årtier fra 1920erne til 1980erne. Selv i 1990erne op til sin død har Wilder blandet sig diskret i filmverdenen, dog mest som iagttager af den. Fra han tog til Hollywood i midten af 1930erne og frem til midten af 1960erne oplevede han stort set kun kommerciel succes (filmkritikernes meninger var somme tider delte) først som manuskriptforfatter, siden som instruktør og producer. Denne opgave vil undersøge nogle af de forhold omkring (og kvaliteter ved) hans film, der gjorde dem så populære og sikrede Wilder brød på bordet selv gennem Hollywood-studiernes generelle op- og nedture. I sin mest succesfulde periode var Wilder ofte i tæt sammenspil med sit publikum og opnåede en god forståelse for, hvordan tilskuerne tænkte. Fra slutningen af 1960erne og frem havde han sværere og sværere ved at opretholde sin kommercielle tække, både fordi publikum generelt ændrede sig, og fordi Wilder udviklede sin egen stil eller måske rettere, smag, som i højere grad dikterede, hvilken type film han lavede, end hvad der lige solgte her og nu. Jeg vil først tegne et kort historisk rids af Wilders karriere kombineret med et overblik over den generelle udvikling i Hollywood især mht. arbejdsvilkår. Derefter vil jeg kigge på den narrative struktur og filmiske stil i Wilders produktion og sætte denne i perspektiv. Her vil jeg se på Wilders førnævnte samspil med publikum, andre filmskabere og tendensers indflydelse på Wilders film og endelig de ting, der er særlige kendetegn ved Wilder: hans valg af historier, skuespillere mv. Til sidst vil jeg se på, hvordan senere manuskriptforfattere og instruktører har været påvirkede af Billy Wilders håndværk. Med hensyn til valg af kilder, har jeg, hvad angår Billy Wilders egne udsagn, primært holdt mig til interviewbogen Conversations with Wilder af Cameron Crowe. Derudover har jeg suppleret med en del alternative synspunkter på Billy Wilders arbejde fra Ethics and Social Criticism in the Hollywood Films of Erich von Stroheim, Ernst Lubitsch, and Billy Wilder af Nora Henry. I min historiske gennemgang har jeg holdt mig til Film History: An Introduction af Kristin Thompson og David Bordwell og suppleret med bl.a. Billy Wilder af Bernard F. Dick. For bibliografiske oplysninger om disse værker, samt øvrig litteratur, se afsnit 6. 2

3 2. Et historisk overblik over Billy Wilders karriere Jeg har valgt at dele dette afsnit op i to dele, hvor den ene koncentrerer sig om Billy Wilder personlige bevægelser og den anden om Hollywoods generelle udvikling samtidig med Wilders karriere. 2.1 En kort biografi Billy Wilder blev født med navnet Samuel Wilder af jødiske forældre d i Sucha, Østrig- Ungarn (i dag er området en del af Polen). (Crowe, s.xii) Da 1.verdenskrig brød ud i 1914, flyttede familien til Wien. (Dick, s.17) Hans far prøvede at få ham overtalt til at læse jura, men han ville hellere være journalist, 1 og som sådan fulgtes han i 1926 til Berlin med den amerikanske jazzmusiker Paul Whiteman, om hvem han skrev en artikel til den østrigske avis Die Stunde (Crowe, s.xii og 226-7). Wilder valgte at blive i Berlin og skiftede arbejdsplads til Berliner Nachtausgabe, hvorfra han siden blev fyret. (Crowe, s.227) Han blev hyret af en anden avis, hvor han bl.a. skrev en serie artikler om sin sideindtægt i en restaurant som dansepartner for de kvindelige gæster det, der med et ord, som i dag har en noget anden betydning, kaldtes en gigolo (Crowe, s.29). Snart gik han helt væk fra journalistik og begyndte at skrive manuskripter til stumfilm, for det meste uden at blive krediteret. Hans første manuskript var til filmen Der Teufelsreporter (Ernst Laemmle, 1929) (Crowe, s.198), der de næste fire år efterfulgtes af efter sigende flere hundreder af manuskripter til stumfilm, hvoraf kun omkring 12 krediterer Wilder på dette tidspunkt officielt kaldet Billie, et kælenavn hans mor udstyrede ham med (Crowe, s.xii og Dick, s.17). Disse film tæller bl.a. Menschen am Sonntag (Curt og Robert Siodmak, 1929) en skildring af berlinernes fritidssysler uden særlig meget plot (Crowe, s.195-6), Emil und die Detektive (Gerhard Lamprecht, 1931), Scampolo: Ein Kind der Strasse (Hans Steinhoff, 1932) begge børnefilm - og Das Blaue vom Himmel (Victor Janson, 1932). (Crowe, s.197-8) Det lyder måske produktivt, men der var som sagt tale om stumfilm, og manuskripterne var sjældent længere end 25 sider (Crowe, s.227). For en kort bemærkning gik han tilbage til sit journalistjob, inden han i 1933 flygtede med sin daværende kæreste til Paris. Det var kort efter den påsatte brand i Rigsdagen, som Hitler benyttede som påskud for at forbyde alle andre partier end nazisterne. (Crowe, s.181) I Paris instruerede Wilder en enkelt (lyd)film, Mauvaise Graine (1934). Manuskriptet var skrevet af nogle andre eksiltyskere efter en historie af Wilder. Filmen handlede om biltyve i Paris og var 1 Crowe, s Både Nora Henry (s.119) og Bernard Dick (s.17) påstår, at Wilder faktisk startede på at læse jura, hvilket ifølge Wilder selv er forkert (Crowe, s.226). 3

4 skudt og klippet i en rå, hurtig stil, der ifølge nogle kritikere forudgreb den franske nybølge (Crowe, s.244 og 334). Filmens stil skyldes dog næppe kunstnerisk nytænkning, men snarere et meget lavt budget Wilder filmede eksempelvis selv alle bilscenerne fra en ladvogn i fart. (Crowe, s.95) Samme år, 1934, tog han til Hollywood, hvor et af hans manuskripter, Pam-Pam, havde vakt Columbia Pictures opmærksomhed. Den film blev dog ikke til noget, og der gik nogle år, hvor han stod uden fast arbejde, men bl.a. var medforfatter på et par manuskripter hos Twentieth Century-Fox (Music in the Air (Joe May, 1934), Lottery Lover (Wilhelm Thiele, 1935)), der året inden havde genindspillet to af Billy Wilders tyske manuskripter (som Adorable (William Dieterle) og One Exciting Adventure (Ernst L. Frank)). (Dick, s.17-18) I 1937 startede han som manuskriptforfatter hos Paramount med Champagne Waltz (Edward Sutherland), for hvilken han kun blev krediteret for historien. Her blev han i 1938 sat sammen med Charles Brackett til at skrive Ernst Lubitschs Bluebeard s Eighth Wife. De følgende år skrev han og Brackett manuskripter til What a Life (Jay Theodore Reed, 1939), Midnight (Mitchell Leisen, 1939), Ninotchka (Lubitsch, 1939), Arise My Love (Leisen, 1940), Ball of Fire (Howard Hawks, 1941) og Hold Back the Dawn (Leisen, 1941). (Dick, s.18) Wilders manuskripter var sjældent færdige, når optagelserne gik i gang. Forfatterne arbejdede sideløbende med den faktiske produktion, selv om man må formode, at de har haft en synopsis på forhånd. (Crowe, s.8-9) Hold Back the Dawn fik af Wilder den tvivlsomme ære at være den, der gav ham lyst til at instruere sine egne manuskripter, fordi skuespilleren Charles Boyer fik overtalt instruktøren til at slette en sides replikker, han fandt fjollede. Wilder og Brackett hævnede sig i øvrigt på Boyer ved at skrive hans figur ud af filmens tredje akt (Crowe, s.336). Billy Wilders første amerikanske film som instruktør var The Major and the Minor (1942), en komedie om en ung kvinde spillet af Ginger Rogers, der lader, som om hun er 12 år for at kunne få en billigere togbillet. Den og den efterfølgende action-eventyr-film Five Graves to Cairo (1943) blev vel modtaget af publikum, men det var med den klassiske film noir Double Indemnity (1944), at Wilders store gennembrud kom. (Schickel, s.25-26) Filmen blev bl.a. markedsført med sloganet Double Indemnity The Two Most Important Words in the Motion Picture Industry Since Broken Blossoms. Efter at have set filmen kommenterede Alfred Hitchcock: Since Double Indemnity the two most important words are Billy Wilder (Schickel, s.66-67) Filmen havde manuskript af Wilder og Raymond Chandler i modsætning til de to førnævnte og fire efterfølgende film, der alle var skrevet sammen med Brackett, som typisk producerede filmene: The Lost Weekend (1945), et seriøst drama om alkoholisme, der vandt oscars for bedste film og bedste skuespiller (Ray Willand), 4

5 The Emperor Waltz (1948), en kommercielt såvel som kunstneriske usuccesfuld musical, A Foreign Affair (1948), et romantisk drama med komedietræk, og endelig Sunset Boulevard (1950), der bl.a. vandt en oscar for bedste manuskript, og som jeg vil vende hyppigt tilbage til i det følgende. (Crowe, s , samt Maltin, s.1299) Efter disse film brød Wilder sit samarbejde med Brackett og lavede fem film med forskellige medforfattere (Som indvandrer i USA følte Wilder, at han var nødt til at arbejde sammen med en, der havde engelsk som sit modersmål (Dick, s.14)): Ace In the Hole (også kaldet The Big Carnival, 1951) om en dybt kynisk journalist spillet af Kirk Douglas en film som floppede i biograferne og blev udskældt af kritikere, der ikke fandt journalistens handlinger realistiske (Crowe, s.82), Stalag 17 (1953), et krigsfangelejrdrama med træk af både komedie og spændingsfilm, der til gengæld blev en pæn succes, komedien Sabrina (1954) med Audrey Hepburn, The Seven Year Itch (1955) med Marilyn Monroe og The Spirit of St. Louis (1957), lavet for Warner Bros. med James Stewart som piloten Charles Lindbergh. (Crowe, s.342-5) Alle disse og Wilders følgende film var med få undtagelser produceret af ham selv. (Maltin, s.1614) Love In the Afternoon (1957), en komedie med Audrey Hepburn og Gary Cooper, var Wilders første film med I.A.L. Diamond som medforfatter. Med undtagelse af Witness for the Prosecution (1957), skrevet sammen med Harry Curnitz og baseret på en retssagskrimi af Agatha Christie, var resten af Billy Wilders film skrevet sammen med Diamond: Some Like It Hot (1959) med Marilyn Monroe, Tony Curtis og Jack Lemmon, komediedramaet The Apartment (1960), der vandt oscars for bedste film, instruktør og manuskript, farcen One, Two, Three (1961), publikumssuccesen Irma la Douce (1963) med stjernerne fra The Apartment, Jack Lemmon og Shirley MacLaine, fiaskoen Kiss Me Stupid (1964) med bl.a. Dean Martin, The Fortune Cookie (1966) med Lemmon og Walter Matthau, The Private Life of Sherlock Holmes (1970), et ambitiøst projekt, der blev klippet ned uden Wilders assistance efter en dårlig modtagelse ved en screening, Avanti! (1972) om en voksen mand, spillet af Lemmon, der finder ud af, at hans nu døde far gennem flere år har haft et forhold til en kvinde i Italien, The Front Page (1973) med Lemmon og Matthau, indspillet for Universal, Feodora (1978), en historie, der minder om Sunset Boulevard, blev lavet med tysk finansiering og udgivet under United Artists, og endelig Buddy Buddy (1981) igen med Lemmon og Matthau som henholdsvis selvmordskandidat og lejemorder. (Crowe, s ) Herefter trak Billy Wilder sig tilbage som filmskaber, selv om han i løbet af 1980erne i en periode var manuskriptkonsulent for United Artists (Crowe, s.208) og i øvrigt også havde planer om at filmatisere Schindler s List, en historie der lå ham meget på sinde eftersom hans mor døde i Auschwitz. Spielberg kom ham imidlertid i forkøbet mht. køb af rettighederne til bogen. (Crowe, 5

6 s.21) Wilder var for øvrigt selv i Europa kort efter krigen (1945), hvor han klippede dokumentarfilmen Death Mills for militæret om de tyske koncentrationslejre (Crowe, s.70-1). Billy Wilder døde d Studiesystemets udvikling og dennes indflydelse på Wilders arbejdsvilkår Da Billy Wilder kom til Hollywood i 1934, var de store filmstudier vertikalt integrerede, dvs., de ejede foruden produktionsfaciliteter også distributionsafdelinger og vigtigst: biografer. De såkaldte Big Five, Paramount, MGM, 20th Century-Fox, Warner Bros. og RKO havde alle biografkæder i USA og således garanti for at få vist deres film offentligt. De små studier (der ikke ejede biografer), Universal, Columbia og United Artists (som udelukkende distribuerede uafhængigt producerede film) levede på de stores nåde. Heldigvis var der især under Anden Verdenskrig en enorm publikumstilstrømning til biograferne, hvorfor der var mangel på film til at fylde biografernes programmer ud. Her kom de små studier såvel som de uafhængige filmproducenter ind i billedet. (Thompson & Bordwell, s ) Billy Wilder var som nævnt ovenfor tilknyttet Paramount det meste af sin karriere og havde således i starten gode kår mht. markedsføringen af sine film. I de tidlige 1930ere mente mange, at 1920ernes vilde livsstil med jazz, sprut og natklubber havde en del af skylden for Den Store Depression efter Wall Street-krakket i Der var derfor i befolkningen en stigende konservatisme og tilløb til censur af film, hvilket bl.a. signaleredes af The Payne Funds undersøgelser af films påvirkning af publikum i For at komme national såvel som lokal censur i forkøbet dannede de otte ovennævnte filmstudier Motion Pictures Producers and Distributors of America (MPPDA), der under ledelse af Will Hays dels udførte lobbyarbejde for filmindustrien, dels udstedte retningslinjer for studiernes film, i populær tale The Hays Code. Ideen med Hays Code var, at filmproducenterne skulle censurere sig selv og undgå eksempelvis at skildre nøgenhed, sex (dette gik så vidt, at ægtepar skulle skildres som sovende i hver deres seng), stofmisbrug, vold og kriminalitet (for så vidt filmene forherligede disse eller viste handlingerne for udførligt). Når filmene var blevet godkendt af MPPDA fik de et certifikat, der tillod dem at blive vist i de store studiers biografer. Intet certifikat, ingen forevisning. Det gjorde, at film, der omgik Hays Code var henvist til mindre biografer, hvorved de ikke var nær så indbringende for de (overvejende uafhængige) producenter at lave. Hays Code var således også et middel til de store studiers kontrol af markedet. (Thompson & Bordwell, s ) Billy Wilder lærte en del af sit idol Ernst Lubitsch, hvad angik at tage tilskuerens fantasi i brug, når man skulle skildre noget, der i 6

7 for bogstavelig form ville komme på tværs af Hays Code. Et eksempel fra Ninotchka, som Lubitsch ligesom alle sine andre film uofficielt var med til at skrive (denne oplysning om Lubitsch har jeg fra Crowe, s.33. Eksemplet fra filmen har jeg selv fundet): Tre sovjetiske kammerater (både i den ene og den anden forstand) er blevet sendt til Paris for at sælge nogle smykker for deres land. De indlogerer sig på et luksuriøst hotel, hvor de får smag for det noget sødere kapitalistiske liv med rige mængder alkohol, tobak og piger. Det sidstnævnte bliver meget diskret vist i forbindelse med en frokost, som franskmanden Leon har arrangeret for dem. Kameraet bliver uden for døren, hvor tjenere med jævne mellemrum kommer med nye forsyninger. Hver gang hører vi stemningen blive mere højlydt og løssluppen inde fra rummet. På et tidspunkt kommer der en yndig cigaretpige for at servicere russerne. Vi ser hende gå ind, hører dem juble begejstret, hvorefter hun hurtigt kommer ud igen og kort efter vender tilbage sammen med to andre cigaretpiger efterfulgt af endnu højere jubel inde fra rummet. På en delikat måde får vi altså en idé om den frivole stemning ved frokostselskabet, uden at det bliver vist. Denne måde at bruge tilskuerens fantasi på omtales ofte som The Lubitsch Touch. Jeg vil gemme mine eksempler på Lubitsch-agtige fortælletricks i Billy Wilders film til afsnit 3.2, men disse vidner i hvert fald om Wilders evne til at omgå censuren (noget Wilder selv er inde på, Crowe, s.156). I 1938 anlagde det amerikanske justitsministerium sag an mod både de fem store og de tre små filmstudier for at monopolisere filmindustrien. Retssagen trak ud, blev appelleret og først i 1948 endte sagen ved den amerikanske højesteretsdomstol, der fastslog, at studierne ikke længere måtte eje biografer og heller ikke lave såkaldt block booking en praksis, hvor studiernes distributionsafdelinger solgte deres film i pakker til biograferne, hvorved de uafhængige producenter fik sværere ved at finde plads til deres film. Nu gik de imidlertid en opgangstid i møde, selv om de stadig var afhængige af de store studiers distributionsafdelinger. (Thompson & Bordwell, 327-8) Hays Code mistede gradvist sin effekt nu var ingen biografer forpligtet til kun at vise film med certifikat fra MPPDA, og da Hollywood i slutningen af 1950erne og starten af 1960erne gik et enormt fald i publikumstilgang i møde, var nogle af de mindre producenters løsning at lave mere frivole film for at trække publikum til. (Thompson & Bordwell, s.336-9) For Billy Wilders vedkommende afspejles denne tendens i en film som Some Like it Hot, der er betydelig mere vovet, end hvad han tidligere havde lavet. Marilyn Monroe optræder i en næsten gennemsigtig kjole under et sangnummer og i scenen, hvor Tony Curtis har lokket hende med ud på rigmandens båd, bilder han hende ind, at han er impotent, hvorefter hun forsøger at give ham rejsning (hvilket at dømme efter hans bens bevægelser lykkes)! 7

8 Hollywoods økonomiske trængsler i startet af 1960erne med næsten konstant underskud gjorde bl.a., at studierne i visse tilfælde lod sig opkøbe af større koncerner, der kunne kanalisere penge ind i produktionerne fra deres andre virksomheder. Det betød også, at man satsede på færre film med større gennemslagskraft. (Thompson & Bordwell, s.512-3) I første omgang var det især med til at styrke stjernesystemet, hvor særligt populære skuespillere kunne være med til at sælge en film. Stjernerne fik i denne periode i højere grad agenter, der skaffede dem skyhøje honorarer, men ofte var en stjerne ikke pengene værd i forhold til filmens indtjening. (Thompson & Bordwell, s.336-7) MPPDA ophævede i 1966 ordningen med certifikater til film, der opfyldte Hays Code. I stedet lavede de et klassifikationssystem, de såkaldte ratings, der indikerede hvilken aldersgruppe en film henvendte sig til: G betød general, dvs. anbefalet for alle aldre, M betød mature, rettet mod et publikum over 16 år, R var for restricted, her skulle tilskuere under 16 år følges med en voksen, og endelig betød X, at ingen under 16 år var tilladt i biografen. Rating-systemet blev siden lavet om, så aldersgrænserne for R- og X-film blev hævet til 18 år og M ændret til PG, parental guidance suggested. I stedet for at lave selvcensur gav studierne altså nu deres film en betegnelse, der forberedte tilskueren på, hvad man kunne vente af sex, vold, hårdt sprog osv. Varedeklarationen var formentlig også et skridt på vejen hen imod at skabe film til bestemte målgrupper: man behøvede ikke længere nødvendigvis at tænke i film, der talte til alle, men kunne også lave film, der eksempelvis var rettet specifikt til teenagere, specifikt til et modent voksent publikum osv. En stor del af filmindustriens nye store succeser var film, der var rettet mod teenagere, så som Easy Rider (Dennis Hopper, 1969) og Night of the Living Dead (George Romeo, 1968). (Thompson & Bordwell, s.515-6) Måske var dette en af grundene til Billy Wilders manglende gennemslagskraft i slutningen af 1960erne og frem. En af de ting, jeg vil søge at påvise nedenfor er Billy Wilders tendens til at ville sigte bredt, at ramme et stort publikum. 2 Måske var det hans problem: publikum var ikke længere en masse, men opdelt i mange fraktioner. Da Hollywood fik fornyet fremgang med blockbustere af Steven Spielberg, Francis Ford Coppola, George Lucas mfl. var det film præget af en vis mængde action, der solgte billetter. (Thompson & Bordwell, s.523-5) Coppolas The Godfather (1972) har godt nok en masse velskrevne dialoger, men det er også en film, der sørger for at holde de mindre lydhøre tilskueres øjne fast til lærredet med vold, mord mm. Wilder respekterede netop denne films succes (Crowe, s.223), men den lå ikke desto mindre langt fra den type film, han selv var vant til at lave. I hans senere film så som Avanti! og 2 En af de ting, der sker, når man laver en skriftlig opgave og er under tidspres, er, at man kommer i tanke om et citat, som man efterfølgende ikke kan finde. Jeg mener, Wilder (hos Crowe) har udtalt: Some pictures work well in a room with four people. I don t go for that. I go for the mass effect. 8

9 Buddy Buddy forekommer der mere eksplicit sex og vold end i de gamle film fra 1960erne og før. Måske har han prøvet at tilpasse sig de nye tider, men det lykkedes ikke for ham. Han havde bedre fat i sin tilskuer, da Hays Code krævede, at han måtte antyde og derved udnytte tilskuerens fantasi. 3. Struktur og stil i Billy Wilders film set i lyset af hans samtid Når man umiddelbart ser på Billy Wilders mange film, ser det ud til, at han har bevæget sig i mange forskellige genrer, og at der ikke er en arketypisk Billy Wilder-film, der kendetegner ham som instruktør, på samme måde som man kan sige, at eksempelvis Alfred Hitchcocks Frenzy (1972) indeholder stort set alle de elementer, man forstår som særligt Hitchcock-agtige (spænding, uhygge, sort humor, en seksuelt forkvaklet morder, en uskyldig mand, der bliver hængt ud som forbryder, stilfulde kamerabevægelser osv.) Det er der måske heller ikke, men alligevel er Billy Wilder ikke bare en dygtig håndværker: han har faktisk nogle filmiske signaturer. Dette afsnit er delt op i tre dele: Den første del kigger på Wilders samspil med publikum, den anden del omhandler nogle af de filmskabere, der har inspireret Wilder, og den tredje del opsummerer nogle træk af Wilders personlige stil. 3.1 Billy Wilder og publikum Et godt eksempel på, hvordan Billy Wilder i en periode af sin karriere lyttede til publikum, er Sunset Boulevard. Oprindelig åbnede filmen på følgende måde: Tilskuerne ser et stort lighus med mange lig ved siden af hinanden, dækket til med lagener, hvor et mylder af stemmer, som i filmens diegese kommer fra ligene, fortæller, hvordan de døde. Efter et par brudstykker af historier fra andre lig, når kameraet kroppen med navneskiltet, hvor der står Joe Gillis, hængende på storetåen. Nu begynder liget at fortælle, og filmen går i gang med sit knap to timer lange flashback, der starter ved Joe Gillis lig i Norma Desmonds swimmingpool. Ved en testforevisning et såkaldt preview, begyndte folk at grine umotiveret, da de så liget med navneskiltet på tåen, og flere gik deres vej under forestillingen. Billy Wilder tænkte over det, og endte så i stedet med at klippe disse første fem minutter ud, hvorefter filmen var en succes. (Crowe, s.254-5) Resultatet er en lidt anderledes plotstruktur. I den færdige version af filmen siger Joe Gillis (spillet af William Holden) i starten af filmen, there in that pool lies the body of a young writer, who always wanted a swimming pool. Vi får ikke, som nogen mener, med det samme direkte at vide, at det er ham, fortælleren, der ligger der (se eks. Schmidt, s.139). Ganske vist er det William Holden selv, der ligger i svømmepølen 3, 3 I øvrigt er scenen, hvor Holden tilsyneladende fotograferes nede fra bunden af swimmingpoolen, optaget oven vande: Hele bunden i svømmepølen er et stort spejl, og det, der blev filmet, var William Holden og journalisternes spejlbillede 9

10 men vi kan ikke se hans ansigtstræk særlig tydeligt, og det er først i løbet af filmen, at vi gradvist bliver sikre på, at det må være hans, den døde mands historie, vi hører fortalt i første person. Men når vi når til denne erkendelse, har vi allerede slugt ideen, vi har for længst accepteret fortællerens status som død, vi er gået ind på filmens præmisser. I den oprindelige film ville vi have fået Joe Gillis status som død klippet for meget ud i pap, vi ville tænke for meget over det implausible i, at en død mand fortæller sin egen historie. Sunset Boulevard er også et godt eksempel på en Billy Wilder-film, der er svær at genrebestemme. Nogle filmkritikere omtaler den som en sort komedie (eks. Maltin, s.1298), andre som et melodrama (Stegelmann, s.198), mens Nora Henry påpeger filmens lighedstræk med tysk ekspressionisme og skrækfilm (Henry, s.131). Den sidstnævnte association fik jeg også selv, da jeg så filmen. Ideen med en mand, der er indespærret i et sært, mørkt hus, som han får tiltagende svært ved at forlade, er et plot, der går igen i mange gysere (eks. Misery (Rob Reiner, 1990)). Wilder siger selv om sit forhold til genrer: We didn t think in terms of That s a comedy, that s a light picture. It was just a picture, and you made lots of them. (Crowe, s.115) I am all over the place [ ] I could not make, like Hitchcock did, one Hitchcock picture after another. (Crowe, s.19) I make movies, for amusement. [ ] I just do not like to think in kind of inspired language that we re not making pictures, we are making (with grand accent) CINEMA! (Crowe, s.307) Film er primært til for at underholde publikum. Wilders bedste film lever i høj grad på deres kombination af mange elementer, der appellerer til forskellige personer i publikum. Sunset Boulevard er som sagt et eksempel, af andre kan nævnes Stalag 17, der handler om en barak i en krigsfangelejr, hvor den ironiske og lettere slyngelagtige Sefton, spillet af William Holden, anklages af sine medindsatte for at være stikker for tyskerne. Filmen er en spændingsfilm, for så vidt den først holder os uvidende om, hvorvidt Sefton er stikkeren eller ej, og derefter opretholder et højt spændingsniveau, da vi indser, at Sefton er uskyldig, og ængstes mht., om det lykkes ham at finde ud af, hvem den rigtige skurk er. På den anden side har den helt klart elementer, der peger i retning af komedien, ikke mindst takket være de to klovnefigurer Animal, der render fuld rundt i sit undertøj og drømmer om filmstjernen Betty Grable, og Harry Sugar Lips Shapiro, der blandt mange skøre påfund klæder sig ud som dame og danser med de andre fanger. Dette og filmens på bunden af pølen. Da filmen blev optaget, var der ikke nogen teknik, der tillod undervandsfotografi. (Crowe, s.240) 10

11 episodisk-anekdotiske karakter peger hen imod senere værker som M*A*S*H (Robert Altmann, 1970). 4 En film som Witness for the Prosecution kombinerer også spænding (selve krimi-plottet), humor (i kraft af Charles Laughtons og Elsa Lanchesters samspil som henholdsvis den ældre, spydige advlidt utånchesters samspil som henholdsvis den ællelige sygeplejerske) og melodrama (mht. Marlene Dietrichs rolle som kvinden, der ofrer sig for sin elskede). Gennem sit samspil med publikum opnåede Wilder en god fornemmelse for, hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde. Til tider stolede han næsten udelukkende på sin fornemmelse (Crowe, s.142), hvilket somme tider gjorde, at han blev overrasket, eksempelvis med Ace In the Hole, som floppede, da den først kom ud. Bortset fra netop denne film, som Wilder selv var godt tilfreds med, var han ikke typen, der ærgrede sig i lang tid over en fiasko. En fiasko skyldtes som regel, at han havde fejlbedømt publikum eller lavet noget, som ganske enkelt ikke fungerede, når det blev vist. (Crowe, s.82 og 144). Selv om han på den ene side forsøgte at være publikums mand, var han på den anden side også en filmstudiets mand, forstået på den måde, at han ikke ville overskride det budget, et filmstudie havde udstukket for ham eller i det hele taget spilde penge og derfor altid færdiggjorde et projekt, selv når han kunne se, at det ikke ville blive helt godt, hvilket var tilfældet med Fedora (Crowe, s.105), hvor filmstudiet, Universal, for øvrigt trak sig, så Wilder efter mislykkede forsøg på at få et andet Hollywood-studie til at overtage var nødt til at søge finansiering i Europa. (Dick, s ) Filmen blev udgivet af United Artists. 3.2 Indflydelse fra andre filmskabere Jeg har før kort været inde Ernst Lubitsch som en inspirationskilde for Billy Wilder og lovede i den forbindelse at komme med eksempler på Lubitsch-touches i Billy Wilders film. Her kommer et par stykker. I Sunset Boulevard gør Joe et forsøg på at forlade Norma en nytårsaften, hvor hun har arrangeret en nytårsfest, hvor de to er de eneste gæster (bortset fra orkestret og butleren Max). Her gør hun helt klart, at hendes intention er at få ham som elsker: Admit it! You don t want me to love you! Joe flygter ud i byen til en nytårsfest blandt sine jævnaldrende hos vennen Artie, som indvilliger i, at han kan bo der et par dage, hvis han har lyst. Joe ringer hjem for at bede Max om at pakke alle hans ting, så de kan blive hentet, hvortil Max svarer, at Madame har forsøgt at begå selvmord med en af Joes barberknive. Joe skynder sig hjem til Norma, der ligger på sengen med bandager om håndleddene. Han er vred, men hans bekymring for hende skinner igennem og hun spiller på den. Da klokken slår tolv, og orkestret starter på Auld Lang Syne ( Skal gammel 4 En film, om hvilken Wilder sagde: I would have loved to have made M*A*S*H. [ ] That was our kind of picture. (Crowe, s.222) 11

12 venskab rent forgå ), bliver han grebet af stemningen og nærmer sig hende med et happy new year, Norma. Hun hiver ham ned til sig, idet hun siger happy new year, darling, hvorefter der klippes. I de efterfølgende scener får vi at vide, at Joe nu har boet længe hos Norma, at hans arbejde med manuskriptet for længst er færdigt, og vi ser ham sågar blive tørret kærligt omkring overkroppen af Norma, efter han har været en tur i svømmepølen. Selv om han stadig på ingen måde udstråler at være tiltrukket af hende (hvilket han heller ikke er), forstår vi, at de har været i seng sammen. På intet tidspunkt i filmen fortælles det direkte, vi ser dem ikke engang i seng, men vi lægger to og to sammen og regner ud, at han er blevet hendes gigolo. Et andet eksempel på denne form for antydningskunst finder man i The Lost Weekend, hvor det dog ikke har til formål at omgå eventuel censur. Hovedpersonen, spillet af Ray Willand, sidder på en bar og drikker det ene glas efter det andet, og vores opmærksomhed henledes på de små cirkler af kondensvand, som glassene efterlader på bardisken, og som han ikke vil have, at bartenderen tørrer væk han nyder deres perfekte form. På et tidspunkt klippes der, og der er nu væsentligt flere cirkler på disken, end der var før. Vi forstår her igennem, at der er gået et stykke tid, og at drankeren ikke er kommet videre i programmet. Der er også en fortællemæssig elegance i den måde, hvorpå Tyrone Powers hemmelige elskerinde i Witness for the Prosecution, der står frem som sådan i filmens slutscene, allerede bliver introduceret for os i starten af retssagen, hvor hun sidder lige bag Sir Wilfrids sygeplejerske, Miss Plimsoll på publikumsrækkerne i salen og endda konverserer hende flittigt. Hun fremstår på ingen måde som en væsentlig person i historien før til sidst, men fordi Wilder allerede har vist os hende, føler vi os ikke snydt, da hun pludselig bliver hevet ind i historiens afslutning. Ud over at have lært antydningens kunst hos Lubitsch, har Wilder også taget dennes flair for romantiske komedier med sig (The Major and the Minor, Love In the Afternoon, Sabrina), om end Wilders komedier ofte har et mere dystert, melankolsk præg (eks. The Apartment og Avanti!) Fritz Lang har efter Wilders eget udsagn været en inspirationskilde for Double Indemnity, nærmere bestemt gennem M (Fritz Lang, 1931): M was on my mind. I tried for a very realistic picture a few little tricks, but not very tricky. M was the look of the picture. It was a picture that looked like a newsreel. (Crowe, s.53) Dette forklarer måske også, at dette sammen med The Lost Weekend er en af de mest alvorlige af Wilders film. Stadig er det tankevækkende, at folk overvejende har associeret stilen i Double Indemnity med tysk ekspressionisme og har set den som et skoleeksempel på en film noir, men måske har Wilder uden at vide det været med til at skabe netop denne genres konventioner gennem denne film, der både har den mørke, dramatiske 12

13 lyssætning og femme fatale-historie, som kendetegner flere af genrens film. 5 Apropos film noir nævner Thompson & Bordwell (s.234), at Citizen Kane (Orson Welles, 1941) har været en inspirationskilde for instruktører i denne genre, både gennem dens fortællestruktur, der gør brug af flashbacks, og dens visuelle stil, der låner fra tysk ekspressionisme, både hvad angår lyssætning og billede- og kulissekompositioner, der ofte reflekterer personernes sindstilstand (eks. Kane og hans første kone, der kommer længere og længere væk fra hinanden i psykisk forstand, hvilket illustreres af, at bordet mellem dem bliver længere og længere for hver scene). Double Indemnity har ganske vist en flashback-struktur, men bortset fra det synes en sammenligning med Citizen Kanes stil at være mere på sin plads, når man ser på Sunset Boulevard. Her har vi både flashback-strukturen, et dystert, næsten gotisk hus, som leder ens tanker hen på Charles Foster Kanes mørke palads, og billeder, der i høj grad understreger pointer omkring personernes psyke (jvf. Henry, s.141: I slutningen, hvor Norma, skingrende sindssyg, efter at have myrdet Joe går pressen i møde i den tro, at de er Cecil B. DeMille og hans filmhold, kommer hun tættere og tættere på kameraet, indtil hendes ansigt bliver uskarpt og flyder ud the final frame visually confirms the disintegration of Norma s identity as a person ). Efter Wilders eget udsagn var Hitchcock en indflydelse på Witness for the Prosecution (Crowe, s.20). Han ville gerne lave en klassisk Hitchcock-spændingsfilm, men slutresultatet er meget anderledes end en Hitchcock-film. Der er ganske vist en legen-kispus med tilskueren, men den harmoniske slutning, hvor sandheden med stort S er blevet lagt frem, Sir Wilfrid (Laughton) beslutter at forsvare Marlene Dietrich, når hun skal i retten for mordet på sin mand, og Sir Wilfrid og hans sygeplejerske endda opnår en slags sympatisk gensidig forståelse, er meget lidt Hitchcockagtig. I think Hitchcock would have had a few more tricks up his sleeve, which he did very, very well. But there was an element of truth that I don t think was the strength of Hitchcock. (Crowe, s.184) Hitchcock havde for vane at slutte sine film lidt urovækkende, sjældent fuldstændig dramatisk afspændt (tænk eksempelvis på Vertigo (1958) eller Psycho (1960)). Når jeg ser Stalag 17, falder det mig umiddelbart ind, at Jean Renoirs La Grande Illusion (1937) må være en inspirationskilde herfor. Ikke blot temaet, soldater i krigsfangelejr (her under Første Verdenskrig frem for Anden Verdenskrig), men også den let anekdotiske stil, den løsslupne stemning i fangelejren (der for øvrigt også involverer mandlige fanger i kvindeudklædning under en 5 Crowe s.53 og 338, Thompson & Bordwell, s Et andet sted påstås det, at Wilder har sagt, at på samme måde som Love In the Afternoon var hans hyldest til Ernst Lubitschs romantiske komedier og Witness for the Prosecution hans hyldest til Hitchcock (mere om dette nedenfor), var Double Indemnity Wilders hyldest til The Postman Always Rings Twice (Schickel, s.21). Hvis han hermed mente filmen af samme navn, må hans hukommelse have svigtet ham eller også er citatet opdigtet, eftersom filmen, instrueret af Tay Garnett, først kom i Han kan dog have ment bogen af James M. Cain, der også skrev romanen bag Double Indemnity. Men hvorfor så instruere en anden af Cains bøger? 13

14 revy), fangerne, der forsøger at flygte, og en tysk officer spillet af en berømt filminstruktør (Erich von Stroheim i Stalag 17 har Otto Preminger (instruerede bl.a. Laura (1944)) en lignende rolle). Billy Wilder nævner ikke selv Renoir som en særlig stor inspirationskilde. Han siger hos Crowe, at han ikke har set så meget, men har set Sur un air de Charleston (1927) og La Règle du jeu (1939) og kunne lide disse. Det er dog lidt usikkert, om han egentlig mener La Règle du jeu, eftersom han spørger, World War I, wasn t that The Rules of the Game? (Crowe, s.125) Det kunne tyde på, at han måske tænker på La Grande Illusion. Når alt det er sagt, er der et betydeligt mere stringent plot i Stalag 17. En anden instruktør, Billy Wilder angiveligt har været inspireret af, er Erich von Stroheim, jvf. Wilder citeret hos Henry, s.121: I always think of my style as a curious cross between Lubitsch and Stroheim. Men jeg er ikke stødt på nogen henvisninger til Stroheim som inspirationskilde for Wilder andre steder end hos Henry, og da jeg ikke har set nogen af Stroheims film, vil jeg afholde mig fra at sige noget herom. Wilder brugte ham dog to gange som skuespiller i Five Graves to Cairo og Sunset Boulevard. I sidstnævnte film spiller han netop en gammel filminstruktør, der nu er butler for Norma, som han i filmens diegese har været instruktør for i gamle dage. Dette modsvares af virkeligheden, hvor Gloria Swanson, der spiller Norma, faktisk er blevet instrueret af Erich von Stroheim, nærmere bestemt i Queen Kelly (1928) (Henry, s.127). Flere kendte Hollywoodnavne medvirker i øvrigt som sig selv i Sunset Boulevard, bl.a. Cecil B. DeMille og Buster Keaton. 3.3 Den selektive Wilder I det foregående har jeg fremstillet Billy Wilder som en instruktør, der lever og ånder for sit publikum og tænker i, hvad der virker for den enkelte historie. Han siger selv: I just always think, Do I like it? And if I like it, maybe other people will come and like it too [ ] I never go with the wave, you know. (Crowe, s.143) Sammenholdt med Billy Wilders arbejde med testforevisninger, må dette tages med et gran salt. Men rigtigt er det, at Wilder ikke går med til hvad som helst. I det følgende vil jeg kort opremse nogle træk ved Wilders produktion, der peger på en personlig smag, som han vægter højere, end hvad der lige sælger. a) Typer af historier De historier, Wilder har valgt at filmatisere, er på overfladen meget forskellige, men han synes at have smag for nogle bestemte typer af fortællinger. En ofte fremført pointe er, at Wilder kan lide at arbejde med rolleomvendinger ( role reversals ). (Se eks. Crowe, s.94, billednoten, s.274 og Dick, 14

15 s.88-90) Hermed tænkes der mest på eks. Some Like It Hot, hvor to musikere på flugt fra gangstere klæder sig ud som kvinder for at kunne gemme sig i et pigeband. Efterhånden kommer i hvert fald den ene af dem, spillet af Jack Lemmon, til at leve sig så meget ind i rollen, at han nærmest udtrykker begejstring over, at den ældre mand, spillet af Joe E. Brown, frier til ham. I filmens berømte slutning er Lemmon dog vendt tilbage til virkeligheden og sin egen seksualitet, da han river parykken af og erklærer at Brown ikke kan gifte sig med ham, because I am a man! Hvortil Brown svarer, well, nobody s perfect. Legen med at påtage sig kvinderollen for en kort tid finder vi også i Stalag 17, hvor Shapiro som kort nævnt ovenfor klæder sig ud som pige, for at soldaterne har nogen at danse med, og også i One, Two, Three, som jeg desværre ikke har set, forekommer der efter sigende transvestisme. (Crowe, s ) Ideen med en voksen, der påtager sig rollen som barn, i The Major and the Minor kan også siges at høre ind under de seksuelt betonede rolleomvendinger i Wilders film. Crowe er inde på, at filmen tangerer en pædofilihistorie, eftersom Ray Willand forelsker sig i Ginger Rogers, inden han ved, hvor gammel hun faktisk er. (Crowe, s.337) En anden type rolle-skift, der ofte forekommer hos Wilder, er, når han leger med tilskuerens sympatier. I både Stalag 17 og Witness for the Prosecution introducerer han mulige skurke (William Holden i førstnævnte, Marlene Dietrich i sidstnævnte), som viser sig i virkeligheden at være dem, vi bør holde med. Generelt kan man sige, at han kan lide at vise os, at der er mere under overfladen, end vi lige tror hans figurer er næsten aldrig stereotype. Nora Henry mener, at Wilders film har nogle gennemgående etiske pointer. Hans hovedpersoner stilles ofte i situationer, hvor de skal vælge imellem materielle værdier og mere menneskelige, etiske værdier. Vælger de det sidste, belønnes de, vælger de det første, straffes de. (Henry, s.124) Det er især evident i en film som Ace In the Hole, hvor den sensationssøgende journalist dør som følge af sine gerninger (Henry, s.158), og efter Henrys mening i Sunset Boulevard. Men dette er egentligt et sært eksempel, for ifølge Henry foretager Joe faktisk det moralsk rigtige valg i slutningen: Han sender Betty, Arties kæreste, som han er forelsket i - og hun i ham, bort og bilder hende ind, at han bliver hos Norma. Det gør han ikke, han pakker sine ting og er på vej til at rejse, hvorved han ifølge Henry genopretter sin personlige integritet. (Henry, s.140) Men derefter bliver han straffet, ved at Norma skyder ham! Jeg tror, Henry tager fejl mht. dikotomien materielle værdier over for moralske. Joes fejl i Sunset Boulevard, der gør, at han går døden i møde, er, at han netop ikke vælger at tage med Betty, der siger, hun er villig til at bryde forlovelsen med Artie og slå en streg over alt, hvad Joe eventuelt har lavet med Norma, han skal bare pakke sine ting og tage med hende nu. I stedet bliver han og konfronterer Norma med sandheden om fanbrevene, der er falske 15

16 (skrevet af Max), og Paramount, som er ude efter hendes veteranbil, ikke hendes skuespillerkunst. Dette udløser den desperation hos hende, der får hende til at skyde ham, da han går ud af huset. Hvis der er en dikotomi her, er den imellem de materielle, eller rettere egoistiske værdier, og følelserne, som Joe ikke tilgodeser. Stalag 17, som Henry ikke kommer ind på, vil også udgøre et fortolkningsproblem for teorien. Sefton vælger at påtage snbar, der elkningsproblem for teorien. Sefton vælers risikerer at blive henrettet, ud af lejren, på den ene side fordi Sefton er den eneste, der er smart nok til at klare det og derfor i en vis forstand handler af hensyn til både Dunbar og sine medindsatte, på den anden side fordi han ved, at Dunbars forældre er rige, og at der vanker en god materiel belønning i den anden ende I like the odds. Foretager Sefton et moralsk valg eller et egoistisk valg? Svaret får lov at stå hen i det uvisse. b) Persontyper Netop Sefton er et eksempel på en typisk Billy Wilder-figur, nærmere bestemt en slyngelagtig helt. Vi føler os på den ene side let rystet over, når han introduceres i filmen, ved at han vædder ti pakker cigaretter på, at de to medindsatte, der forsøger at flygte, ikke når igennem skoven. Han indkasserer en gevinst på, at de bliver dræbt! Hvilket også sætter de andre sergenters mistanke om, at han er stikker for tyskerne, i gang. På den anden side bliver vi charmeret af hans ironiske kommentarer og hans udspekulerethed både mht. at rage til sig og den antydning af menneskelig varme, der trods alt er i ham, når han til sidst forlader dem med ønsket om, at hvis han ser dem igen, bør de lade som om, de ikke kender hinanden. (Denne replik skal ses i lyset af, at de har gennemtævet ham i den tro, at han var skurken han tilgiver dem med andre ord.) Sir Wilfrid i Witness for the Prosecution er gjort af lidt af det samme stof, selv om vi fatter fuld sympati for ham tidligere i filmen end for Seftons vedkommende. Vi møder ham første gang i bilen på vej hjem fra hospitalet, hvor han surmulende sidder og langer fornærmelser ud i hovedet på sin sygeplejerske, hvad han i øvrigt fortsætter med det meste af filmen på et næsten Groucho Marx-agtigt niveau (Billy Wilder ville for øvrigt gerne have lavet en Marx Brothers-film (Crowe, s.206)). Da han ankommer i sin gamle advokatpraksis, står personalet parat med en lille velkommen-hjem-reception, som han surt fejer af vejen, get back to work. En af sekretærerne begynder at græde ikke fordi hun er såret, men fordi hun er glad for at se, at Sir Wilfrid er ved sit gamle jeg igen! I løbet af filmen afslører han flere bløde sider, eksempelvis sin barnlige leg med den elektriske trappelift, sine ihærdige forsøg på at gemme cigarer fra miss Plimsoll osv. Hans kamp med sit helbred og retssagen, der tager et par drejninger, han ikke helt har regnet med, er med til at yde ham den modstand i fortællingen, der gør 16

17 ham troværdig. Han og Sefton er personer, der ikke som sådan har en indre personlig konflikt, men er meget velafbalancerede, hvilket gør dem særlig habile i de ydre konflikter, de havner i. I modsætning til denne ironiserende heltetype står de lidt usikre, skrøbelige mænd i eks. The Apartment, Avanti! og Billy Wilders Matthau & Lemmon-komedier, samt protagonisterne i Double Indemnity, The Lost Weekend, Sunset Boulevard og Ace In the Hole, der alle på visse punkter kan betragtes som handlekraftige, men blot foretager de forkerte handlinger. Hvad de kvindelige hovedpersoner i Billy Wilders film angår, er der dels les femmes fatale, som lokker manden i fordærv (et tema som i øvrigt også peger hen imod film noir), i Double Indemnity og Sunset Boulevard, dels de lidt legesyge positive varianter eks. Audrey Hepburns rolle i Love In the Afternoon og Juliet Mills i Avanti!, dels de på én gang sorgløse og sorgfulde kvinder i Sabrina og The Apartment, der begge forsøger at tage livet af sig selv. c) Valg af skuespillere samt fortællestil Tilbagevendende persontyper betyder, som man kan forestille sig, også tilbagevendende skuespillere. William Holden blev hyppigt brugt af Wilder (Sunset Boulevard, Stalag 17, Sabrina, Fedora). Fælles for hans mere eller mindre helteagtige roller var en kølig, ironisk distance, der passede godt til Wilders replikstil. Wilder ville også gerne have brug Charles Laughton (Sir Wilfrid) flere gange, men han døde desværre, kort inden han skulle have medvirket i Irma La Douce (Crowe, s.30-1). Jack Lemmon (Some Like It Hot, The Apartment, Irma La Douce, Avanti!) var omvendt Wilders yndlingsvalg til de lidt skrøbelige personer med indre konflikter, selv om det veksler, hvor seriøst hans spil er. Han blev ofte sat sammen med Walter Matthau (i The Fortune Cookie, The Front Page og Buddy Buddy), som Billy Wilder tager æren for at have opdaget (Crowe, s.85). Wilder satte det højere at arbejde med skuespillere, han syntes om, end at arbejde med tidens stjerner (Crowe, s.250), men alligevel sprang han øjeblikkeligt til, når han fik chancen for at få Marilyn Monroe med i en film (Some Like It Hot efter The Seven Year Itch), selv om hans samarbejde med hende var anstrengende. (Crowe, s.37) Andre stjerner som Marlene Dietrich (A Foreign Affair og Witness for the Prosecution) og Audrey Hepburn (Love In the Afternoon og Sabrina) havde han et mere behageligt samarbejde med (Crowe s.51-2 og 63). En af de få kvindelige skuespillere, han er vendt tilbage til, som ikke havde egentlig stjernestatus på det tidspunkt, er Shirley MacLaine (The Apartment, Irma La Douce). Gennemgående er det et træk ved Billy Wilders film, at han tager sit publikum alvorligt, men at han ikke af den grund vil proppe alle tidens hotteste emner ned i sine film. Når han bruger store 17

18 stjerner, bruger han dem, fordi han har en idé om, at de virker. I det hele taget søger han at gøre det, der virker for historien (eks. Crowe, s.184). Selv efter opfindelserne af både farvefilm og widescreen har Billy Wilder ikke set nogen særlig grund til at anvende disse elementer, med mindre han fandt det nødvendigt, som i The Spirit of St. Louis (Crowe, s.62, 90 og 204). Man kan forsøge at fremhæve flashbacks og voice-over som særlige narrative elementer i Wilders film, men en film som Some like It Hot gør ikke brug af nogen af delene. Når Wilder, indrømmet, ofte bruger voiceover (Double Indemnity, Sunset Boulevard, Stalag 17, Love In the Afternoon, Sabrina og muligvis flere), gør han det, siger han, fordi han derved kan opsummere en hel masse historie, som han ellers skulle bruge unødig megen tid på at vise. En voice-over skal ikke fortælle os noget, vi allerede kan se. (Crowe, s.108-9) Personligt oplevede jeg dog, da jeg så Sunset Boulevard et par steder, hvor voice-over-fortælleren fortæller noget, der strengt taget allerede bliver vist: F.eks. når vi ser de hundredvis af fotografier af Norma, der pryder hendes hjem, og Joe fortæller os, it was filled with Norma Desmonds and more Norma Desmonds, eller da Norma holder øje med ham, mens han sidder og læser hendes manuskript, hvor vi får at vide i voice-over, at Norma betragtede ham afventende i forventning om en positiv reaktion. Disse ting er allerede tydelige uden voice-over! Bortset fra det overholder Wilder sine principper desangående i de film, jeg har set. 4. Wilders indflydelse på andre filmskabere Billy Wilder oplevede, som jeg før har nævnt, dalende succes i takt med, at publikum ændrede sig og ønskede mere actionfyldte film med mindre dialog. (En undtagelse er M*A*S*H, der som nævnt ovenfor minder om Stalag 17 i sin respektløse stil og var et stort hit, da den kom ud. (ifølge Thompson & Bordwell, s.520)) Omvendt kan man i lyset af afsnit 3 hævde, at Billy Wilder måske selv har bevæget sig hen imod en så personlig smag, at det var forskelligt, om publikum delte denne eller ej, hvor han i starten af sin karriere tænkte mere i, at han levede på publikums nåde og derfor var nødt til at lave noget, der også havde kommercielt potentiale (Crowe, s.95). Efter han gik på pension, er der sket det interessante, at mange af de træk, der karakteriserede Wilders mest succesfulde film, er vendt tilbage. Variationer over temaet fra Some Like It Hot med mænd, der klæder sig ud som kvinder for at slippe ud af deres problemer, er blevet gentaget flere gange i eks. Tootsie (Sydney Pollack, 1982), Mrs. Doubtfire (Chris Columbus, 1993), Happy, Texas (Mark Illsley,1999) og talrige andre. Alkoholikerens undergangshistorie fra The Lost Weekend vendte tilbage med lignende succes i Leaving Las Vegas (Mike Figgis, 1995). Det vil nok være forkert at tage Wilder til indtægt for at have inspireret til 1990ernes bølge af nye romantiske 18

19 komedier, da disse i lige så høj grad står i gæld til Ernst Lubitsch. En enkelt af Lubitschs klassiske komedier, The Shop Around the Corner (1940), blev bearbejdet og genindspillet som You ve Got Mail (Nora Ephron, 1999), og film som While You Were Sleeping (Jon Turteltaub, 1995) og When Harry Met Sally (Rob Reiner, 1989) står afgjort i gæld til Lubitschs screwball-komedier, mens Four Weddings and a Funeral (Mike Newell, 1994) og As Good As It Gets (James L. Brooks, 1997) måske kan siges at være Wilder-inspireret med deres blanding af det romantiske, det morsomme og det lidt dystre. Den elegante måde, hvorpå Wilder afvikler plottet i Witness for the Prosecution for at tage fusen på os til sidst har fået en renæssance i en bølge af spændingsfilm, der startede med The Usual Suspects (Bryan Singer, 1995) og bl.a. tæller David Finchers Se7en (1995) og Primal Fear (Gregory Hoblit, 1996) sidstnævnte var ikke nogen betydelig film, men jeg nævner den her, fordi også dens historie minder om den nævnte Wilder-film. Men en af de mest slående nytænkninger af en Billy Wilder-plotstruktur, jeg har set, er American Beauty (Sam Mendes, 1999). Her er det hele: En død mand fortæller historien om sin egen død, ganske som i Sunset Boulevard, slutningen overrumpler os, og der er rolleomvendinger til den helt store guldmedalje de eneste to personer i filmen, som er, hvad de giver sig ud for at være, er Kevin Spaceys datter, spillet af Thora Birch, og hendes kæreste, spillet af Wes Bentley. Alle andre viser sig at gemme på noget under overfladen, f.eks. Wes Bentleys homofobiske far, der viser sig at være skabsbøsse, eller Thora Birchs veninde, der foregiver at være ekstremt seksuelt erfaren, men viser sig at være jomfru. Filmen kombinerer både humor, romantik, tragedie og lidt spænding på en måde, som på sin vis er meget Wilderinspireret. At den efter min mening ikke er lige så helstøbt og elegant som Wilders film hindrede den ikke i at vinde oscars for bl.a. bedste film, instruktion og manuskript. At Billy Wilders måde at lave film på fortsat har gennemslagskraft kan også ses på Internet Movie Database s top 250 (http://uk.imdb.com/top_250_films - se bilag) over de mest populære film blandt websitets brugere: Pr er hele seks af hans film repræsenteret på listen: Witness for the Prosecution (#169), Stalag 17 (#133), The Apartment (#82), Double Indemnity (#42), Some Like It Hot (#35) og Sunset Boulevard (#31). Til sammenligning har en af alle tiders mest indflydelsesrige instruktører, Alfred Hitchcock, syv film på samme liste. 5. Konklusion Billy Wilders succes som filmskaber beroede i første omgang på en evne til at lytte til publikum og til at foretage de valg, der fik en film til at fungere, det være sig både i beskæring af plottet, valg af skuespillere og visuel stil. Efterhånden oparbejdede han en fornemmelse for, hvad der virkede, som 19

20 måske gjorde ham overmodig. Hans største succeser sigtede bredt, og da publikum i 1970erne blev mere opsplittet, og flere unge gik i biografen end før betød det også, at han mistede fornemmelsen for, hvad publikum ville have. Samtidig udviklede han også en personlig smag og dermed også stil, der ikke nødvendigvis svarede til, hvad der var kommercielt lige nu. I vor tid har Billy Wilders film fået en oprejsning. Flere af hans værker er stadig populære, og hans evne til at få forskelligartede elementer som humor, spænding, romantik og tragedie til at gå op i en højere enhed samt hans velbyggede plotstrukturer inspirerer fortsat nye generationer af filmfolk. 6. Litteratur Crowe, Cameron, Conversations with Wilder. London: Faber and Faber Limited 1999 Dick, Bernard F., Billy Wilder. New York: Da Capo Press 1996 Henry, Nora, Ethics and social criticism in the Hollywood films of Erich von Stroheim, Ernst Lubitsch, and Billy Wilder. Westport: Praeger Publishers 2001 Maltin, Leonard (red.), Leonard Maltin s Movie & Video Guide 1997 Edition. New York: Signet (Penguin Books) 1997 Schickel, Richard, Double Indemnity. London: British Film Institute (BFI Publishing) 1992/1993 Schmidt, Kaare, Film: Historie, kunst, industri. København: Gyldendal 1995 Stegelmann, Jørgen, Mine 100 film. København: Aschehoug 1997 Thompson, Kristin og Bordwell, David, Film History: An Introduction. Second Edition. New York: McGraw-Hill Bilag Vedlagt kopi af pr

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen Unge Piger Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008 Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen SC. 1 INT. PIGEVÆRELSE DAG Pigeværelse med seng. Tøj er smidt ud over det hele. Scene skifter mellem

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del)

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del) ROLLER I det følgende er de fem roller. Inden de uddeles, skal du som spilleder folde valgmulighederne til de to sidste akter (højre kolonne) ind. Du klipper ved den stiplede linje (ca. halvvejs er nok)

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Grindsted Kirke 8. januar 2017 kl

Grindsted Kirke 8. januar 2017 kl 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. januar 2017 kl. 14.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Joh 9. Grindsted Kirke 8. januar 2017 kl. 14.00 Emne: Hvad tror du selv? Præludium: Aldrig går

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Alberte Josephsen. Gruppe 1

Alberte Josephsen. Gruppe 1 Alberte Josephsen Gruppe 1 Indholdsfortegnelse Krimi 2-3 Moodboard Karaktertræk 4 Moodboard Farver 5 Moodboard Typografi 6 Persona 7 Krimigenre 1 KRIMI Kriminallitteraturen er en genre, som kan føres længere

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere