Mødereferat. SICT aftagerpanelmøde. Dato:

Transkript

1 Mødereferat Emne: Dato: Referent: Deltagere: SICT aftagerpanelmøde Diana P. Frank Henrik Weide, Lead Developer, Progressive Media Gitte Klitgaard Hansen, Agile Coach, IBM Troels Emil Kolding, Afdelingschef, Nokia Siemens Networks Claus Thybo, Senior Specialist, Vestas Wind Systems A/S Claus Siggaard Andersen, Application Manager, KMD A/S Uffe Kjærulff, Studieleder, SICT Lone Leth Thomsen, Studienævnsformand, Datalogi (del af mødet) Ove Andersen, Studienævnsformand, Elektronik og IT Rolf Nordahl, Studienævnsformand, Medieteknologi Børge Lindberg, Institutleder, Institut for Elektroniske Systemer Kristian G. Olesen, Institutleder, Institut for Datalogi Michael Mullins, Institutleder, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Hans Jørgen Andersen, Sektionsleder, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Fraværende: Bettina Spleth Bazuin, Karrierecentret, Aalborg Universitet Rasmus Dahl, Ingeniørforeningen (IDA) Brian Jørgensen, Senior Software Developer, Telenor A/S Søren Bech, Senior Specialist, Bang & Olufsen A/S Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af dagsorden 2. Nye uddannelser 3. Akademiske vs. erhvervsrelevante kompetencer 4. Dimittendernes møde med arbejdsmarkedet 5. Fremtidens ingeniørkompetencer 6. Akkreditering af ingeniøruddannelser vs. uddannelsernes tilrettelæggelse 7. Afrunding af mødet. Mødereferat Ad.1 Velkomst og præsentation af dagsorden Uffe bød velkommen og præsenterede dagsorden. Bettina Spleth Bazuin fra AAU Karriecentret og Rasmus Dahl fra IDA deltager og præsenterer dimittend og aftagerundersøgelser. Rapporter og slides fra mødet er vedlagt referat. Ad. 2 Nye uddannelser Uffe introducerede forslag til nye uddannelser: Interaktionsdesign Embedded Software Engineering

2 Velfærdsteknologi Derudover er der efterfølgende kommet to nye med: Mobile Apps Produkt- og Design Psykologi i København Generelt Uddannelserne er meget forskellige i natur. Det er ikke tydeligt i beskrivelserne af Interaktionsdesign og Embedded SW Engineering, hvem der skal aftage kandidaterne. Det er vigtigt for de studerende, at de kan se hvor de kan finde job bagefter. Konklusion: Aftagere skal være synlige i alle tre beskrivelser. Velfærdsteknologi Ingen kommentarer. Embedded SW Engineering Kompetencer er ikke kun relevante i indlejret SW. De kan godt bredes ud til andre uddannelser. Computer Science Engineering: der er muligvis et overlap her. Konklusion: Kompetencer skal differentieres. Interaktionsdesign Det er vigtigt at understrege, at uddannelsens kompetenceprofil skal indbefatte den menneskelige del. Uddannelsen indeholder elementer fra eksisterende uddannelser, men ingen af disse indeholder interaktionsdesign som en samlet disciplin. Meningen er, at denne uddannelse skal gå i dybden med faget. Human computer interaction er velforstået, men her gås dybere. Nye måder at bruge apparater på er bl.a. en del af det. Konklusion: Medialogi- og HUM-samarbejde skal tænkes ind i profilen. Ad. 3 Akademiske vs. erhvervsrelevante kompetencer Bettina Spleth Bazuin præsenterede resultat fra spørgeskemaundersøgelse for dimittender og aftagere bestilt af SICT. Rapporter er vedlagt referat og kort version kan ses i slides fra mødet. Kandidatundersøgelse primære manglende kompetencer Samarbejde på tværs af faggrænser og teams Forretningsforståelse Det blev diskuteret om deltagerne i undersøgelsen ved, hvad intrapreneurship betyder. Begreberne entrepreneurship og intrapreneurship er tilsyneladende relativt ukendte for dimittenderne. Nyuddannede har ikke viden og kompetence til at drive nye produkter eller komme med input til den strategiske del af en business case. Manglende kompetencer må ikke føjes til uddannelsens profil på bekostning af faglig dybde. Arbejde på tværs af faggrænser er vigtig at få ind i studiet. AAU har alle muligheder for at gøre det. Forretningsforståelse er også vigtig at få ind i uddannelser. Fx er det et trade off i dagligdagen at få lavet det ideelle kontra at nå ting til deadline. Nyuddannede skal være mere helhedsorienterede og forstå, hvad der skal til for at få et produkt ud

3 til kunden til kundens tilfredshed. I bund og grund skal der laves en business case for et produkt. Det er ofte ikke synligt for de nyuddannede. Det kunne være en del af projektarbejdet at lave en business case. Nyuddannedes forståelse af et produktudviklingsforløb i den virkelige verden mangler. Virksomhedsundersøgelse manglende kompetencer Kompetencegab kandidater/virksomheder Sammenligning mellem de kompetencer, der ifølge kandidater/virksomheder i nogen eller i høj grad efterspørges. Her er et mismatch mellem kandidaternes og virksomhedens opfattelse på følgende områder: Forretningsforståelse (60% vs. 87%) Sprogfærdigheder (90% vs. 76%) Samarbejde på tværs af sprog (75% vs. 64%) Kompetencegab kandidater/virksomheder Sammenligning mellem de tilegnede AAU kompetencer/efterspurgte fra virksomheden (i nogen eller i høj grad): Forretningsforståelse (20% vs. 87%) Samarbejde på tværs af faggrænser (38% vs. 87%) Samarbejde på tværs af teams (49% vs. 84%) Anbefalinger til integration af kompetencer i kompetenceprofil Her springer følgende i øjnene (i nogen eller i høj grad: kandidater/virksomheder): Forretningsforståelse (53% / 86%) Projektstyring (80% / 82%) Arbejde selvstændigt (61% / 77%) Kommunikation (56% / 75%) Kreativitet og innovation (59% / 72%) Viden om intrapreneurship (22% / 70%) Samarbejde med fagfæller (80% / 69%) Samarbejde på tværs af faggrænser (62% / 68%) Viden om entrepreneurship (25% / 66%) Samarbejde på tværs af teams (56% / 66%) Det kan være svært at undervise i forretningsforståelse, idet den er meget forskellig fra virksomhed til virksomhed. Man kan med begrænset indsats give de studerende en fornemmelse af tid og ressourcer i projektarbejdet, så de er en lille smule forberedt, inden de kommer ud i den virkelige verden. Universitetet kan ikke simulere den virkelige verden, men de studerende kan godt stifte bekendtskab med elementer (virksomhedspraktik). Men det skal ikke være universitets rolle at være læringsansvarlig i det virkelige liv. Der er rig mulighed for at videreudvikle PBL-modellen, så de studerende i højere grad lærer at samarbejde på tværs af faggrænser og teams. På forrige møde foreslog panelet at styrke dette via projektsamarbejde på tværs af campusser. Flerfaglige projekter (superprojekter) kunne være en ide, hvor projekter anskues fra flere fagområder (evt. med et konkurrenceelement), men med fastholdelse af stærk faglig basis. Vi skal synliggøre differentierede kompetencer i studieordningerne.

4 Ad. 4 Dimittendernes møde med arbejdsmarkedet Rasmus Dahl fra Ingeniørforeningen (IDA) præsenterede undersøgelse om dimittendernes møde med arbejdsmarkedet. Undersøgelsen blev sidst foretaget i 2008 og er netop lavet for 2011, men endnu ikke offentliggjort. Præsentation vedlagt referat. Kompetencer der lægges vægt på: Dimittender og virksomheder efterspørger projektledelse (51,9%), forretningsforståelse (47,9%) og kommunikationskompetencer (39,5%). Ingeniørerne kommer ud at arbejde i internationale miljøer, hvor store dele af dagligdagen foregår på et fremmedsprog, men de mener, at sprog har en passende plads i uddannelserne (65 %). Forretningsforståelse Forretningsforståelse er et meget bredt begreb. Der kan ligge mange elementer i dette. Det ses forskelligt fra dimittend til virksomhed. Projektledelse Projektledelse er meget forskellig fra universitet til virksomhed. På universitetet er styring og ledelsesdelen manglende. Det at få sat en ramme op for projektet mangler. SCRUM blev nævnt som metode, som også kan benyttes i studenterprojekter. DADIU -forløb på spiluddannelse blev nævnt, hvor de studerende skal levere et produkt til deadlines. Kunne man overføre metodik fra dette forløb til universitets projektgruppearbejde? Mange fra ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser har ikke respekt for andre faggrupper. Det er et problem, når man arbejder sammen på tværs af faggrupper i projekter. Det vil være givtigt, at de studerende kunne være mere helhedsorienterede i et produktudviklingsforløb. Den egenskab mangler i projektarbejdet på universitetet. De nyuddannede er vant til kun at fokusere på deres egen del af produktet. Sprog Sprogkompetencer er meget vigtige. Dimittenderne oplever det, når de kommer ud i virksomhederne; måske mere end, hvis man spørger virksomhederne. Outsourcing: mange opgaver outsources. Her er blandt andet kommunikation vigtig. Ved design af et produkt skal dimittenderne kunne kommunikere med hele projektteamet, så man sikrer, at det produkt, der kommer tilbage, er det man har bedt om. Kommunikation AAU er godt med på kommunikationsdelen. De studerende føler dog, de mangler lidt. De mangler kompetencer i præsentation, så de kan præsentere et oplæg for kunder eller andre på en kort og overskuelig måde. Det blev foreslået, at de kunne holde oplæg for hinanden om deres uddannelser på fredagsmøder eller lignende på tværs af faggrupper. Præsentation af de studerendes projekter for virksomheder har SICT haft oppe at vende på studierådsmøder, hvor de studerende også deltager. Vi mangler dog at komme videre med ideen. AD 5. Fremtidens ingeniørkompetencer Ramus Dahl præsenterede undersøgelse fra Ingeniørobservatoriet baseret på data fra Danmarks Statistik. Den viser tendenser for ingeniør- og scient.-arbejdsmarkedet. Tendenser Ingeniører (og scient. er) breder sig ud over mange brancher. Herunder IT-og informationstjenester, konsulent og bankvirksomhed, men også brancher som byggeri og anlæg, m.m. Elektronik og IT-branchen er yderst vigtig for ingeniørerne. Det er en branche i vækst både overordnet og som ingeniørarbejdsmarked.

5 Udfordringen Hvad er ingeniørarbejde? 53,2 % af de seneste fire års dimittender fik deres første ingeniørjob udenfor uddannelsens traditionelle fagområde. I en kvalitativ undersøgelse svarede 9 ud af 10, at de lavede atypisk ingeniørarbejde. Ingeniørbrandet stemmer heller ikke overens med det, ingeniører laver. Der tegner sig et ret atypisk billede af, hvad ingeniører beskæftiger sig med. Vision for arbejdsmarkedet den moderne ingeniøridentitet Der forventes stor ingeniørmangel i Fremtidens ingeniør skal kunne arbejde i et spændingsfelt mellem teknologi, design og business. Der kommer mange nye uddannelser, som er svære at få indarbejdet i arbejdsmarkedet, da virksomheder ofte er konservative i rekrutteringen. Det tager en årrække inden de kommer op på niveau med de øvrige veletablerede uddannelser. Det er derfor vigtigt med dialog mellem universitet og aftagere om nye uddannelser. BAIT-uddannelsen er et eksempel, som dækker over de tre områder: teknologi, design, business. Spørgsmålet er bare om dimittenderne bliver for meget generalister og ikke har den faglige dybde? Nogle mener dog, at man sagtens kan have dybden på det faglige og samtidig have forretningsforståelse. Hvordan skal vi ændre vores uddannelser hvad skal vi fokusere på? Dybde kontra bredde Det anbefales, at dybden bibeholdes, men bredden kan opnås via flerfaglige projekter (superprojekter). Det kan være svært at opnå i en uddannelsessituation. Det skal under alle omstændigheder understøttes af læringsmæssige krav (læringsmål i studieordninger). Det blev foreslået, at specifikation og kvalitetsvurdering kunne være en del af projektarbejdet. Man skal dog passe på, at det ikke går ud over den faglige fordybelse, som er helt afgørende for evnen til faglig innovation. Sammensætning af projektgrupper Den fri projektgruppedannelse på universitetet blev diskuteret. Gruppedannelse sker ikke på basis af hvilke kompetencer, der er nødvendige for et projekt, som i en virksomhed, men snarere på baggrund af sociale relationer og faglige evner. Det bør overvejes i højere grad at styre gruppedannelsesprocessen ved at stille krav til sammensætningen af projektgrupperne. Det at være selvstændig er en kompetence, som efterspørges af nyuddannede og virksomhederne. Gruppearbejdsformen ruster måske ikke i tilstrækkelig grad de studerende til selvstændighed. Gruppearbejdet er desuden nogle gange med til at holde liv i de fagligt svage. Kunne man have et semester, hvor de selv skulle stå på egne ben? Det vil dog højst sandsynligt påvirke effektiviteten på uddannelserne. Projektvejlederne bør være involveret i problematikker omkring fagligt svage studerende i grupperne. De studerende vælger AAU netop på grund af projektarbejdsformen. Så de er realistiske omkring, hvorfor der arbejdes i grupper. Så evt. mere virksomhedsrealisme i projekter vil ikke afskrække dem. Konklusion: Vi skal fremover arbejde med, hvordan vi får alt dette integreret i studieordningerne. Ad. 6 Akkreditering af ingeniøruddannelser vs. uddannelsernes tilrettelæggelse Hvordan sikrer vi, at nye uddannelser er tilpasset fremtidens arbejdsmarked. Aftagerpaneler skal være med til at sikre dette. Akkrediteringsorganisationen er mest fokuseret på det akademiske niveau. Fremover vil det sikkert ske på institutionsniveau og ikke på uddannelsesniveau, hvorfor aftagerpaneler vil få en mere

6 markant rolle. IDA vil gerne i dialog med aftagere om kvalitetssikring af uddannelserne. Ad. 7 Afrunding af mødet Opfølgning på mødet Studieråd og studienævn vil arbejde videre med input til supplering af eksisterende kompetenceprofiler. Vi vil have fokus på at videreudvikle PBL. Medlemsperioder 4-årig: Søren Bech, Gitte Klitgaard Hansen, Claus Thybo Erstatning for Claus skal afklares, da han trækker sig grundet nyt job i udlandet. 2-årig: Henrik Weide, Brian Jørgensen, Troels Emil Kolding, Claus Siggaard Andersen Supplerende medlemmer Asta Wellejus, Die Asta Experience er nyt medlem fra maj Der findes et yderligere medlem for Medieteknologi. Næste møde Emner til næste møde: samarbejde, opfølgning på kompetenceudviklingsarbejdet, evt. iværksætteri. Derudover kan kommentarer til forslag til nye uddannelser sendes til sict@sict.aau.dk. Evaluering af mødet Panelmedlemmerne gav udtryk for, at de får meget ud af at være med til møderne, og det er godt at kunne bidrage til udvikling af nye uddannelser samt have indflydelse på indholdet.