LYKEION nyt 10 ISSN: Jan Karlshøj Udvalgte referencer vedrørende modellering i byggeriet 4. Frode Gilbert Proceshåndtering 5-6

Transkript

1 ISSN: LYKEION nyt 10 Dette nummer af Lykeion nyt indeholder især materiale fremsendt med tanke på Lykeions generalforsamling og workshop d. 12 februar 2003 INDHOLD side Formandens beretning for Jan Karlshøj Udvalgte referencer vedrørende modellering i byggeriet 4 Frode Gilbert Proceshåndtering 5-6 Søren Skogstad Nielsen Tilgivelse, - en øvelse i formel etik 7-13 Tom Østerby Object Oriented Domain Modeling Redaktion: Mogens Ehrich, 6. februar

2 LYKEION lb/ Ordinær generalforsamling onsdag d. 12. februar 2003 kl Institut for Datalingvistik, Bernhard Bangs Alle 17 B, Frederiksberg Lokale sal Formandens beretning for året Bestyrelsen: I perioden siden sidste generalforsamling d. 28. februar 2002 har foreningens bestyrelse afholdt 7 bestyrelsesmøder, alle på Handelshøjskolen i København, Institut for Datalingvistik. Bestyrelsen har i året bestået af: Peter Hauch Mogens Ehrich Lise Borup - kasserer Paul Lindgreen Bodil Nistrup Madsen Jørgen Rubek Hansen Tom Østerby René Dybkær - suppleant Frank Vernon Jørgensen - suppleant Bestyrelsesmedlemmerne Paul Lindgreen og Jørgen Rubek Hansen trådte ud af bestyrelsen i efteråret Bjørn Bindslev har som ordinært medlem fungeret som redaktør af Lykeion Nyt men frasagde sig opgaven i efteråret 2002 pga helbredsproblemer Formandskabet er året igennem gået på skift mellem bestyrelsesmedlemmerne. På sidste bestyrelsesmøde d. 20. januar 2003 blev Lise Borup konstitueret som formand til og med generalforsamlingen d. 12. februar. Bestyrelsen har i det forløbne år fokuseret på workshops om klassifikation og modellering, hvor der forud for de afholdte workshops er udsendt elektroniske numre af Lykeion Nyt med indlæg, kommentarer mv til alle Lykeion interessenterne, som så selv har måttet udprinte numrene (hvilket må have været noget af en belastning, da et af numrene er på 58 sider). Modellering og klassifikation foreslås fortsat at være i fokus i det næste år, og der vil blive gjort bestræbelser for at få flere Lykeion interessenter til at udnytte den tværfaglige Lykeion platform til formidling af egne arbejder og referencer - ifølge 'Skitse til aktivitetsplan' som forelægges til vedtagelse på generalforsamlingen. Workshops 1. Workshop om klassifikation d. 18. april Efter oplæg fra Paul Lindgreen var emnet 'Giv en livserfaringssyntese af et bestemt fagligt forhold ved klassifikation' til åben diskussion på baggrund af indlæggene - udsendt til alle Lykeion interessenter i Lykeion Nyt Nr. 7 inden workshoppens afholdelse. Som et mere 'synspunktneutralt' input på workshoppen kom Anders Ekholm fra Lunds Universitet og gennemgik materiale i forbindelse med klassifikation og modellering i byggeriet ifølge international standardisering. 2. Workshop om klassifikation d. 30. september 2002 Udgangspunktet var Lise Borups gennemgang af indlægget/papiret 'Klassifikation af egenskaber' samt andres indlæg og kommentarer til dette - udsendt til alle Lykeion interessenter i Lykeion Nyt Nr. 8 2

3 inden workshoppens afholdelse. Papiret er også publiceret på 3. Workshop om modellering d. 28. oktober 2002 Udgangspunktet var Søren Skogstad Nielsens gennemgang af 'OoASE metoden og dens idé baggrund' samt andres indlæg og kommentarer til dette - udsendt til alle Lykeion interessenter i Lykeion Nyt Nr. 9 inden workshoppens afholdelse. 4. Workshop om modellering d. 12. februar 2003 Udgangspunktet er Tom Østerbys gennemgang af 'Object-Oriented Domain Modeling' samt andres indlæg og kommentarer til dette - udsendt til alle Lykeion interessenter i Lykeion Nyt Nr. 10 inden workshoppens afholdelse. Lykeion Nyt Lykeion Nyt Nr. 7 - April 2002 (20 sider) - udsendt i forbindelse med workshop om klassifikation d. 18. april. Bladets indholdsfortegnelse omfatter 1 indlæg af Paul Lindgreen, 1 indlæg af Tom Østerby, 1 indlæg af Lise Borup og 6 indlæg inkl. notater af Bjørn Bindslev. Lykeion Nyt Nr. 8 - Sept 2002 (58 sider) - udsendt i forbindelse med workshop om klassifikation d. 30. september. Bladets indholdsfortegnelse omfatter 1 indlæg af Lise Borup, 2 indlæg af Anders Ekholm og 3 indlæg af Bjørn Bindslev. Lykeion Nyt Nr. 9 - Oktober 2002 (30 sider) - udsendt i forbindelse med workshop om modellering d. 28. oktober. Bladets indholdsfortegnelse omfatter 2 indlæg af Søren Skogstad Nielsen, 1 indlæg af Tom Østerby og 2 indlæg af Lise Borup. Lykeion Nyt Nr Februar 2003 (15 sider) - udsendt i forbindelse med workshop om modellering d. 12. februar. Bladets indholdsfortegnelse omfatter 1 indlæg af Tom Østerby, 1 indlæg af Søren Skogstad Nielsen, 1 indlæg af Frode Gilberg samt en litteraturliste om modellering i byggeriet af Jan Karlshøj. Fra efteråret 2002 har Lykeion Nyt fået ISSN nummer og afleveres løbende på Det Kongelige Bibliotek. Ordlisteprojektet - Lykeion Thesaurus Efter at en ansøgning i foråret 2002 blev indsendt af DANTERMcentret som den institutionelle ramme om projektet - fik projektet midt i september 2002 bevilget kr. fra Lillian og Dan Finks Fond c/o Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Revideret plan for projektets fase 1 blev fremlagt af Bodil Nistrup Madsen (leder af DANTERMcentret) på bestyrelsesmødet d. 20. januar Projektet realiseres i et samarbejde med Lise Borup. Lykeions hjemmeside - Hjemmesiden har været ude af drift eller ajourføring i hele det forløbne år. Denne tilstand vil blive forsøgt ændret i det kommende år. Andet Bodil Nistrup Madsen modtog i November 2002 Hedorf Fondens pris på kr. for sin indsats i erhvervssproglig forskning. Bodil Nistrup Madsen blev sidst i efteråret involveret i CEN/ISSS vedr. ecataloguing (ecat) - multilingual catalogue strategies for ecommerce and ebusiness, hvor Bodil skal være ansvarlig for det centrale delprojekt: Plans and concepts for standardization strategy. Nærmere kan ses på Lise Borup 3

4 Udvalgte referencer vedrørende modellering i byggeriet Jan Karlshøj, 26 jan Web links Modellering af bygninger International Alliance for Interoperability, Industry Foundation Classes, Architectures methodologies and Tools for computer integrated LArge Scale engineering (EP 7280), COmputer Models for the Building INdustry in Europe II, Modellering af stålkonstruktioner CIMSteel Integration Standard, Interessante links http//:cic.vtt.fi Publikationer ISO TC184 SC4, ISO 10303, Part 106: Integrated application resources: Building Construction Core Model. ISO/IEC, Geneva, Switzerland, 1997 (withdrawn) Augenbroe G.: COMBINE 2 Final Report, EU / CEC Joule Programme, Project JOU2- CT , TU Delft, Dubois, A.-M., Escudié, J.-C. and Laret, L.: COMBINE Integrated Data Model, Volume I - NIAM diagrams, Volume II - Dictionary, V.3.3, , CSTB, Sophia Antipolis, France, 1992 Gielingh W.: General AEC Reference Model, ISO TC 184/SC4/WG1 DOC N , Tolman, F., Bakkeren, W. and Bohms, M.: Atlas LSE Project type Model, ESPRIT Project 7280 ATLAS/WP1/Task 1500 Document D106-Ic, April Turner J.: Building Systems Model, ISO TC 184/SC4/WG1 Working paper, Jan Karlshøj, Principper og metoder for opstilling af datamodeller til byggetekniske anvendelser, Danmarks Tekniske Universitet, Afdelingen for Bærende Konstruktioner, Serie R, No. 315,

5 Proceshåndtering Objektorienteret byggeprojektering Tekst: Frode Gilberg, udviklingschef Ludoc A/S, Inden man bygger et hus, skal det beskrives. Beskrivelserne, inklusive tegningerne, definerer resultatet. Informationerne kommer på plads, og alle involverede parter har herefter noget at forholde sig til. Det vil naturligvis være muligt at bygge et hus uden beskrivelser - men vil sikkert ende i et kaos. Som softwareudvikler er det væsentligt for mig at have en god beskrivelse af det system, jeg skal udvikle en slags model som beskriver informationer og processer. Objektbegrebet Den objektorienterede metode, eller objektorienteret analyse og design (OOAD) og specielt UML metoden (unified modelling language), er blevet en industri-standard til kortlægning af systemer. UML består af fem forskellige metoder for at analysere og beskrive et system på en objektorienteret måde. Objekter er noget, som holder på informationer. De er informationsenheder med en selvstændig identitet, som kan have relationer til andre objekter. Sat lidt på spidsen er jeg som person et objekt. Jeg indeholder en række informationer. Jeg har et CPR nummer, et navn, en højde, en hårfarve. Jeg har relationer til andre objekter som slægtninge, venner og kolleger. Jeg har også relationer til andre objekttyper (klasser) - jeg ejer den PC, jeg sidder og arbejder på lige nu. Artiklen vil blive for lang med mange detaljer omkring UML og OOAD, men det vil være vigtigt at fortælle lidt om arbejdet omkring det at beskrive et system, at lave definitioner og strukturer, så man får en forståelse af, hvad det handler om at arbejde objektorienteret. Analyse Før man går igang med at analysere en branche eller et system, skal man definere den afgrænsning på de processer, der skal medtages som en del af systemets omfang. Er denne afgrænsning bestemt, kan man gå i gang med at beskrive processerne. Hvem udfører aktiviteterne og hvorledes? Dette skal kortlægges i samarbejde med dem, der har godt kendskab til det. Use-case metoden en del af UML er en analysemetode og er let tilgængeligt for dem, der ikke umiddelbart har kendskab til objektorienteret design. Er use-case modellen udført, kan man starte arbejdet med at komme frem til et design en model med definitioner, klassifikationer og objektmodeller. Charles von Linné, den svenske botaniker som levede på 1700-tallet, beskrives som den første som brugte en (moderne) metode til klassifikation. Han betragtede planterne som objekter, analyserede deres egenskaber, og lavede en struktur af klasser og gav disse klare definitioner. Klassifikationer Ganske som Linné betragtede planterne kan man betragte en use-case model og identificere objekterne og tilhørende informationer. Et klassifikationssystem genkendes ved, at man kan finde en generel klasse (definition) øverst i en struktur med underopdelinger i mere specifikke klasser. Niveauerne i en Eksempel på klassifikation med relationer sådan klassifikationsstruktur kaldes abstraktionsniveauer. Jo højere niveau, jo mere abstrakte (generelle) definitioner, jo lavere niveau jo mere konkret (specifikke). SfB bygningsdeltavlen er et tydeligt eksempel på et klassifikationssystem med flere abstraktionsniveauer. 5

6 (6.) El- og mekaniske anlæg (66) Transport anlæg (66)1 Elevatorer Sammenkoblingen mellem et niveau og et underniveau kaldes en nedarving. Man kan også sige, at den specifikke klasse har en relation til klasserne i niveauerne længere oppe i strukturen, forstået sådan at et objekt klassificeres som en elevator svarende til et transportanlæg. Alle har prøvet at lave et dokument med kapitler og underkapitler, eller en folderstruktur, hvori man ønsker at gemme dokumenter på en harddisk. Begge dele er resultatet af et klassifikationsarbejde. Definitioner For at kunne skabe en god klassifikation (et godt design), er det vigtigt at klassernes definitioner er klare og entydige. En arkitekt og en poet vil nok definere et hus på to vidt forskellige måder. Derfor skal definitionerne skabes på basis af en bestemt afgrænsning. Et el- og mekanisk anlæg har således en klar definition, der kan beskrive hvilke kriterier, der bør være tilstede, for at et objekt kan høre ind under denne klasse. Transport anlæg klassen nedarver og udvider denne definition, så kriterierne bliver yderligere specifikke, og kravene endnu højere. Sættes byggebranchen som afgrænsning, hvordan defineres så en bygningsdel? Der findes mange definitioner, men næppe nogen som dækker dette omfang. Mennesker har en evne til at tænke abstrakt. Derfor har det ikke været så væsentligt, hvorvidt man har haft en entydig definition, men det er krævet for at kunne udvikle IT-systemer, og specielt systemer som kan snakke sammen. Her er det vigtigt med definitioner, så alle i byggebranchen får en fælles forståelse for, hvad f.eks. en bygningsdel står for. Det gælder også for de andre klasser man kommer frem til. BPS og andre initiativer Den objektorienterede tanke er allerede kommet vidt i byggebranchen. I dag er den bredeste afgrænsning den, som defineres af BPS beskrivelsesværktøj. Her er et system, der arbejder med byggesagen som afgrænsning og her inkluderer alle informationer, som er vigtige for de processer, der hører ind under en byggesag. BPS struktur og vejledninger har stor lighed med en use-case model, der beskriver objekter og informationer, hvilket giver et godt udgangspunkt for et objektorienteret design. Der er også initiativer i gang for at kortlægge processer som f.eks. drift & vedligehold samt andre klassifikationer som benyttes i byggebranchen. Det digitale byggeri Her er tale om et initiativ, som beskriver behovet for at udvide analyse- og design- arbejdet, så man kommer frem til en model over alle processer, som hører ind under byggebranchen. Først og fremmest handler det om at skabe en fælles forståelse af logikken, men også at gøre det nemmere at udvikle software, specielt med tanke på udveksling af data. En eventuel model kunne udvikle sig til at blive branchens kravspecifikation til softwarehusene. Følger alle den samme model er der på en nem måde mulighed for at flytte data fra et system til et andet. Objektorienteret byggeprojektering handler om et tankesæt bygget op omkring entydige definitioner og en fælles forståelse alle ved, hvad en spade hedder. En anden fordel ved den objektorienteret arbejdsproces er, at informationerne får en naturlig afgrænsning i de objekter, de tilhører. Herved kan informationerne genbruges i andre sammenhænge. Objekterne fungerer som byggeklodser, der kan skiftes ud. Der kan laves relationer mellem dem via kobling på forskellige måder, hvorved der kan skabes en kompliceret og navigerbar informationsstruktur. Endelig handler OOAD om at anvende objekterne som byggeklodser, når der skal defineres og designes til dels komplekse arkitekturer. Metoden hører naturligt hjemme i byggebranchen? I løbet af året vil der komme flere artikler om objektorienteret byggeprojektering, hvilket også vil uddybe mere omkring teknikkerne i de nævnte OOAD og UML. Referencer til emner i denne artikel UML Unified modeling language BPS Det digitale byggeri 6

7 Et eksempel på behandling af begrebet tilgivelse. Søren Skogstad Nielsen Revisions Dato Revision Første version Flere forklaringer Denne artikel illustrerer at man kan anvende OoASE fremgangsmåden, - og værktøjet til andet end tekniske problemstillinger og få noget brugbart ud af det. Jeg vil i det følgende se på begrebet tilgivelse. OoASE trin 1 - Hvilke centrale Begreber har vi? Det første jeg gør er at indkredse området ved at definere nogle begreber i tekst. De er her: DenTilgivne.und Tilgivelse.und Tilgivelsesårsag.und Tilgiveren.und Der må også være en der bliver tilgivet Dette er den tilgivende handling Der må være en årsag til at der er grund til at tilgive Der må jo være en person der tilgiver Grunden til at jeg ved denne nedskrivning bruger postfixet und (undefined) til disse begreber er, at jeg ikke er helt klar over, hvad de er for nogle størrelser. Det beslutter jeg mig til nu: Det synes mig klart at den tilgivne og tilgiveren er personer det er altså objekter. Videre har vi en handling nemlig tilgivelsen, den må altså være en aktion. Hvad tilgivelsesårsagen egentlig er står mig ikke klart endnu. OoASE trin 2 Hvilke objekter gør hvad? Tilgivelsen oplever jeg naturligst vises ved, at tilgiveren beslutter at tilgive, det er altså en handling. Denne initieres inde i tilgiveren, så den hører til hos tilgiveren. Med denne klargørelse ser begrebssættet således ud: DenTilgivne.a Tilgivelse.act Tilgivelsesårsag.und Tilgiveren.a Der må også være en der bliver tilgivet Dette er den tilgivende handling Der må være en årsag til at der er grund til at tilgive Der må jo være en person der tilgiver Nu er det jo således, at tilgivelse ikke altid har virkning hos den tilgivne, og enkel psykologi fortæller, at det slet ikke er tilfældet, hvis han ikke kan acceptere at blive tilgivet. Der sker altså noget i den tilgivne som følge af tilgivelsen. Der er derfor brug for at have et sted at beskrive denne tilgivelses 7

8 virkning. Derfor opretter vi en aktion hos den tilgivne der hedder: modtag tilgivelse. Den er exporteret for ellers kan vi ikke påvirke ham. OoASE trin3 Hvad ved objekterne? For at Tilgiveren.a kan rette sin tilgivelse mod Den Tilgivne, så må han kende til vedkommende, have en reference til ham. Jeg erindrer mig nu tilgivelsessituationer jeg har oplevet og får den tanke, at tilgiveren nok tilgiver den tilgivne, fordi han har gjort noget overfor tilgiveren enten direkte eller indirekte. Som følge heraf vil der være sket noget inde i tilgiveren, som bevirker at han evt. senere vil tilgive. Der kan også være oparbejdet en spændingstilstand i den tilgivne som følge af dennes uoverlagte handling, som nu bevirker at han fortryder. Ved tilgivelsen opløses denne spændingstilstand. Tilgivelsesårsag har jeg hermed fået lidt mere styr på, det ser ud som tilgivelsesårsagen (den onde handling) har resulteret i denne spænding inde i tilgiveren, det vender vi tilbage til i Trin 4. Jeg kalder tilgiverens attribut spænding, Og den tilgivnes attribut kalder for ubehag. Lad os herefter kigge på disse to objekter, det kan vi afbilde grafisk, se figur1 DenTilgivne.a Ubehag{aToken} Tilgiveren.a Spænding{aToken} MinTilgivene{#DenTilgivne} base.s Class: base.s [ ReferenceDiagram ] ModelName:Tilgivelse. Author: ssn. Date: ( :33:47)ToolVersion: V Options: Font{Arial Narrow. 16}. Scope :Scope:(Global[OMT]+Att+Inh+LocAtt) 8

9 Figur1 Tilgivelsesreferencer Vi ser her de to attributter Spænding og Ubehag, linien mellem klasserne fortæller, at Tilgiveren har en reference til den Tilgivne, som han internt kalder for MinTilgivne, når han tænker på ham. <> fortæller at han kun kender til én MinTilgivne. OoASE trin 4 Hvad foregår under tilgivelsen? ModtagTilgivelse.act aktiveres på grund af tilgiverens handling, altså fra Tilgivelse.act! Det kan vi også tegne se figur 2. DenTilgivne.a ModtagTilgivelse Tilgiveren.a Tilgivelse.TransSt $FarClasses$ Class: base.s [ ActionDiagram ] ModelName:Tilgivelse. Author: ssn. Date: ( :46:49)ToolVersion: V Options: Font{Arial Narrow. 16}. Scope :(Global+ActionNames+InternalActions) Figur 2 Tilgivelseshandlinger base.s Tilgivelsesårsags begrebet har vi stadig ikke fået ordentligt kortlagt. Årsagen til tilgivelsen ligger tidsmæssigt længere tilbage. Jeg forestiller mig at Tilgiveren har fået en oplevelse pga. en handling den tilgivne tidligere har udført. Vi kalder denne handling for en Uretmæssig handling, denne vækker noget i Tilgiveren som giver ham en spænding. Se figur 3. 9

10 DenTilgivne.a ModtagTilgivelse UretsmæssigHandling.TransSt. Tilgiveren.a Oplevelse Tilgivelse.TransSt $FarClasses$ Class: base.s [ ActionDiagram ] ModelName:Tilgivelse. Author: ssn. Date: ( :06:52)ToolVersion: V Options: Font{Arial Narrow. 16}. Scope :(Global+ActionNames+InternalActions) Figur 3 Tilgivelsens årsag. base.s Dagligdagens situationer er komplekse, lad os udvide med følgende problematik. Tilgiveren observerer en situation, hvor en handling af den tilgivne rettes mod en tredje person Offeret. Dette får Tilgiveren til at udføre nogle etiske overvejelser, som bevirker at han trøster offeret og tilgiver den tilgivne. Hvorledes modelleres disse årsagskæder og hvilke nye begreber skal til for at beskrive deres reaktioner? Modelleringen sker ved hjælp af aktionssekvenser, som binder handlingerne sammen i årsags virkningskæder. Dette illustrerer vi ved aktionssekvensen for aktionen: Tilgivelse: <Observation; EtiskOvervejelse; ModtagTilgivelse?; Trøst> Som læses: først observeres, dernæst gennemføres en etiskovervejelse, denne kan føre til at Tilgiveren beslutter sig for at bede den tilgivne om at modtagetilgivelse, derfor spørgsmålstegnet Endeligt vil offeret altid modtage trøst. Resultatet af hele modelleringen vises grafisk i figur 4. Her ser vi Tilgiverens observationer af offer og den tilgivne, vi kan ikke direkte se hans etiske overvejelser, som danner grundlag for, om han vælger at tilgive eller ikke. Nedenfor har jeg tilføjet resultatet af en simulering ved 10

11 hjælp af OoASE værktøjet. Denne simulering er en udmærket afprøvning af om de begreber, der er opstillet til at beskrive tilgivelses handlingen spiller sammen. OoASE model :KomplexTilgivelse < 1 > {OoASE22}( :00:41) OOAD of:komplextilgivelse By:ssn ( :53:13) Simulation track Report: Starter:Tilgivelse/.Tra Dette er den tilgivende handling 1 Tilgiveren.Tilgivelse >> Tilgiveren.Observation Beskriver tilgiverens observationer af den tilgivne og offeret 1.1 Tilgiveren.Observation >> DenTilgivne.AflæsDenTilgivne Aflæser den tilgivnes grunde og drivkræfter 1.2 Tilgiveren.Observation >> Offeret.AflæsOfferet Denne handling aflæser offerets grad af spænding som følge af en uretsmæssig handling 2 Tilgiveren.Tilgivelse >> Tilgiveren.EtiskOvervejelse Beskriver Tilgiverens etiske overvejelser som leder ham til at foretage en tilgivelse eller ikke. 3 Tilgiveren.Tilgivelse >> DenTilgivne.ModtagTilgivelse Beskriver hvad der sker når tilgivelsen modtages i den tilgivne. Hans grad af ubehag sænkes. 4 Tilgiveren.Tilgivelse >> Offeret.Trøst Bskriver offerets mulighed for at modtage trøst som nedsætter offerets spænding Og i fig 4 ses et Objekt interaktions diagram der viser de ydre handlinger og deres genstande. Dette diagram afledes direkte af ovenstående simulering. Tilgiveren.a AflæsDenTilgivne ModtagTilgivelse DenTilgivne.a AflæsOfferet Trøst Offeret.s Tilgiveren DenTilgivne Offeret Model: KomplexTilgivelse [ Object Interaction Diagram ]. Author: ssn. Date: ( :07:04) ToolVersion: V ActionSpacing:max ActionFont{Arial Narrow. 16} Action names shown. ClassSpacing:max ClassFont{Arial Narrow. 16} (Names truncated) 11

12 Fig 4 Et eksempel på en tilgivelses handling modellen giver mulighed for. I Figur 5 vises grafisk hvilket samspil mellem objekternes handlinger der er mulige, samt hvilken indre handlinger i form af overvejelses aktioner, der findes i objekterne. Endeligt bør vi også indse at tilgiveren i denne model er den aktive, idet det er ham der iagttager. Dette kræver at han kender til offeret, ellers kan det ikke være genstand for en iagttagelse. DenTilgivne.a ModtagTilgivelse UretsmæssigHandling.TransSt. AflæsDenTilgivne Tilgiveren.a EtiskOvervejelse.Private Observation.Private Tilgivelse.TransSt Offeret.s Oplevelse Trøst AflæsOfferet $FarClasses$ Class: base.s [ ActionDiagram ] ModelName:KomplexTilgivelse. Author: ssn. Date: ( :52:56)ToolVersion: V Options: Font{Arial Narrow. 16}. Scope :(Global+ActionNames+InternalActions) Figur 5 Aktionsdiagrammet viser hvorledes objekterne kan påvirke hinanden. base.s 12

13 Offeret.s Spænding{aToken} DenTilgivne.a Ubehag{aToken} offeret{#offeret} Tilgiveren.a Spænding{aToken} MinTilgivene{#DenTilgivne} base.s Class: base.s [ ReferenceDiagram ] ModelName:KomplexTilgivelse. Author: ssn. Date: ( :20:37)ToolVersion: V Options: Font{Arial Narrow. 16}. Scope :Scope:(Global[OMT]+Att+Inh+LocAtt) Figur 6 Referencediagrammet viser objekternes tilstandsinformation og deres viden om hinanden. Resume: Hermed slutter denne lille øvelse i Formel etik. Vi har vist at man ved OoASE fremgangsmåden kan kortlægge hvorledes rent humanistiske begreber spiller sammen. Vi er langtfra færdige bl.a. mangler en beskrivelse af de informationer der overføres mellem deltagerne. I øvrigt rejser analysen flere etiske spørgsmål, som også er behandlet i litteraturen. Bl. a. om en sådan tilgivelse pr. stedfortræder er rimelig i vor kulturkreds den praktiseres bl. a. ved skriftemål. En direkte tilgivelse fra offeret til den tilgivende nok er mere korrekt set fra den skandinaviske opfattelse. SSN 13

14 Ž Ž Ž b "!#$! % 23 54, :+:<;>=@?BADCFEHGJILKNMNADOQPRG3STKGJUWVYX0Z\[<P6S^] & ')(+*, -. (0/"'"'1/ ( XFU_G3`7P6S,a OcXTdeX0f [<` 2)g h) ij lkfm -Hn7o7pq 1l H! %$ " F " " (27 ) Jr s-t0 % " u #kfvs! h)3 ) 7 " w68h7 x y) -. %{zc" 6< ". ) 7 " s78h7 (<}Th r~n_ " r8"! _-. {7h-Hn7+ c! ƒ H %m 7o!8 D m ) v "! %"8"( ˆ" 18DŠ )" z)! " m-. N )m " % %i " T 7! %"8 Œ " e 1 z 7 z18 7 "!J78H7 ( " gj c _zc 7 " J,kT "! L(<, H! %e sz 7 7F" N % " $" )ˆ8H! )% " )! ( Ž -7 "o z " " ($2g) z) wo z 77B ˆ " kf) vlr l-t h "!T! " % h"% ) " "!š Š~xˆ 7!+! " % h"%! %" ƒ _ sƒ H % % z "! 68H s-t "! (>2)e v i h 7w F,œ pr*{ žœ<(, " " g! %sr -.{ 7 ˆ" N ƒkf! % w z) 7 1v " z 7 7( " $ H!# -.F)j " 7 Ÿ H kfz. N kfvˆ ƒ8g! h 8 " ƒ6v _z.@ y{ " (, " " g! %s F $ z. 6v" 1z"{ " 18i"o ž! "_7 " š kt" w p %" %~)" $F F 1 "!#! 1 N ƒkf! )% opq-c"ˆ68 6 ( 2)@ h 7 kf!!) Hh)+ " 7 "! H! ~ kf) F! 10 ".)@ )!" -.i z N zh) l -N8 t 7 1 N ) 7 ( 2) )! r8-. z) 7 1 i% "zr"!> Q,o Hh"! hv c " c" 78zt z!_r" $h 6v" ˆ " i )!< 7 1 "!Jzc" 6F " yš Š(, " " H!! )% " -. ˆ-N8 " -Nn76p 7 N "z)z 1v (,ˆœ ) "!! 8Bh -Hn7o7pq 1Y" "!8H(ªq c"i! 1i 6 7h6p % -Hn77pq 1ˆ7 " š kž "~Q-h 7 { " x! 1F! "{! "7~. 7! ) z H" z"v "% r" -."z)z! D 6 h) % " " D )! ( 2)! " % h"% _*{ žœ zc" 7ž " y,ˆœ«r" -.,h7 ž z N z!o Hp j T"-. h)f)w) ( " " g! š $ N " 1! %"8i ˆ N ƒkf! % w-c"7"( 2)_ 1! %"8 T_-c"v N-. _ " J,_) H! ( 2_ 1 "! %"8 7zt p <F " z)hc! u ".F " _70 " L z)< jf z. >s) ( < 7 z. 7, r8$-.s ) o g )z ({2 z 7 zt 7 {zc" 6F " y{ " y )z ( 2)< Q z)< " " N! "%"8jx6 h)h) -18s L N H t 7! p 7 z)(3270 7! " z " e-.> { N % )! u J z. "! ur " Q o~

15 Ž z" 76pqkF!s! )z," )«s 7! " z(e z. "! u " «-t h) p{ " s sh! pq ) " c"! ~#i! 7 j z N L 1 H ok±z. Ns " F) "-Hn7o -._z. "! u ( q ct) j!hxz18hr"! z ) c)~ zc"ž sh6 -.ž w0 H! ( " 18«H w " ž7zc" ƒ8 "zz.r" ( Ž!8ˆhm7zc" {% % z "! 7zc""~cc"-) %z. 1ž i_7h 7 ²_ " 3r 7$" )$ r8h-t,) %"N(0 zc!t! op 1 r8g-.{zt 1~)! )~)h 6 ²"@ $ "! h) ( Ž Nh s-. F " y! 7 z xzc 77p kf!{" i, 8Hz.{r" $-t{ 1 h)$ z "!! 1( " kfg)8h ) cjkf!!q 7h!T ie H!QkF z. "!t! p 1(<2_! 1T ƒ8 7z 7 1 Fzt 1ž g 1 7 "!( 2 z. Ne r8«-t "h) "- "! h) ²"! j" )! v _ j 7! " " («! ", 7zc""~+ˆ Nh s-. s F! 7 zer" l-.g 7 hob-.op k0 D k0 zt "!ž! 1" B-. k0 z. "!ž -Hn7" " " H! %s! N( " 18 1 "! % "!! ŒkF@z ci " " ", 7" _ " + " z)( 2) F "{ 1! %"8r"7 h) 77" ( *, 1 "! % > r8-t 1 w) % pq! o!c " N! "% <" " ) 1 "! p %" ( Ž % p! "! 1! %8sc"<% "!Q )z < ~ zc@" z) " % "!! g " _z) " cm )k0! ( Ž " 1! %8 op 6 7 7v! h-hn7 " )( ³x )" z! _ " + 1! _ z 1 % 1 "! p %" žkf!!t-t_ 7r"! " %skf )! 0 1! %"8 % %( Ž zz! r " " 7r", 1! %! "e 7! %"8 ~. ch!! " )% hc"% ez HRp %~7 " š kt" { )% 7 % " $ N ƒkf! % {-c"7ˆ68h7 ( 2)w h 7{kF!!t! h)_! oh 7~.7!! TŠ )," ) c c! z Œn7(