Farvede fuger giver personligt udtryk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Farvede fuger giver personligt udtryk"

Transkript

1 TEGL September 2013

2 Farvede fuger giver personligt udtryk Eksklusiv villa, Middelfart. Der er anvendt mørk Kolumba-sten og weber FM5 LM farvet funktionsmørtel i farven Med farvede fuger får dit hus et smukt, æstetisk og personligt udtryk, som understreger arkitekturen. Webers funktionsmørtel har optimal styrke og holdbarhed og findes i 10 fantastiske farver. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du skal i gang med et byggeri, og har brug for vejledning omkring dit valg af funktionsmørtel.

3 Murstensnyheder. Når natursten inspirerer til mursten. Se alle vores nyheder på Avignon Cassis Cassis Limoux Antibes Download BIM-objekter over Passivhus System +C under / Medierummet og gør det nemmere at projektere dit næste projekt! Se film om Passivhus System +C EGERNSUND TEGL PASSIVHUS SYSTEM +C RM S TADT AS M +C DA P Ønsker du at tilføre dit næste projekt mere lys, slankere ydermure og mindre energispild? Egernsund Tegl Passivhus System +C er udviklet til fremtidens høje energikrav og er certificeret. Systemet indeholder blandt andet et stilet og præfabrikeret falssystem, der tilfører byggeriet rene linier og et større lysindfald. Egernsund Tegl er klar til Læs mere på S IV H S US SY TE

4 TEGL/SEPTEMBER Sociedad Gastronomica 10 Interview: Om at bygge 16 Azulejos Czech 20 West Hampstead Station 26 Mahallat, Iran 32 Bird Brick 34 Længe leve kalkmørtlen 3 38 University of Limerick Redaktion: Vibeke Krogh Susanne Ulrik (ansv.) Signerede artikler er forfatterens ansvar Udgiver: Danske Tegl Knabrostræde København K T E Abonnement: Rosendahls - Schultz Distribution Kundeservice T Mandag til torsdag 8-16 Fredag Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Medlem af Danske Medier Oplag kontrolleret af FMK: eksp. i perioden Forside: Annoncer: Danske Tegl T Grafisk opsætning: Susanne Ulrik ISSN Tegl udkommer 4 gange årligt Årgang 116

5 ET GODT PRODUKT MED UDFORDINGER Redaktionen har bedt en række mennesker i branchen om at give deres mening til kende. Den første i rækken er direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen. Det er en spændende udfordring at få lov til at skrive en leder ikke mindst til det prestigefyldte magasin TEGL. Her har jeg gennem årene på smukkeste vis holdt mig ajour med avanceret anvendelse af det gode materiale tegl. I Danmark har vi taget tegl til os som et kvalitetsprodukt, der fortæller os og signalerer, at vi har at gøre med et gedigent materiale med lang levetid, stor robusthed og smuk stoflighed. Det er nok også det billede af produktet, som murerfaget og dets leverandører gerne vil fastholde på markedet. Men er det nu også virkeligheden? Hvis man spørger den menige dansker, så er der ingen tvivl om, at her er opfattelsen, at tegl og murværk står for kvalitet. På den baggrund kan man så spørge, hvorfor tegl taber markedsandele til andre typer byggematerialer? Hvorfor kan tegl ikke klare konkurrencen med beton, glas, træ og stål? En del af forklaringen er selvfølgelig markedstrend, nye præferencer hos kunderne, prisen på produktet og så videre. Men mon ikke også, at teglbranchen godt ved, at der så sandelig også findes forklaringer, hvis branchen kigger lidt indad. Det er ikke nemt at benægte, at der i de sidste år har sneget sig en vis skepsis ind. Trods flere hundrede års tradition og erfaring med anvendelse af tegl, har branchen ikke effektivt kunnet modgå kritik af tegl, og branchen bidrager derfor til, at anvendelsen af tegl af mange opleves som problematisk eller vanskeligt. Tegl er med andre ord ikke længere et byggemateriale, der opleves som problemfrit. Uden at gå i detaljer, så lad mig nævne problemer med afskalninger på imprægnerede sten, problemer med valg af mørteltyper herunder vedhæftning og styrker, problemer med misfarvning, udfordringer med arbejdsmiljø, fx ensidigt-gentaget-arbejde og manglende teknologisk udvikling, som fx kan sikre tegl priskonkurrence med andre byggematerialer. Listen kan desværre nok gøres længere. Selvfølgelig er det ikke sådan, at teglbranchen bare har lænet sig tilbage og håbet på, at tilbagegangen for det murede byggeri nok stopper på et tidspunkt. Jeg er ganske godt klar over, at murerfaget og teglværksbranchen er sig bevidste om de muligheder, som er til stede for at ændre udviklingen. Og at Danske Tegl, som samarbejdet mellem leverandører og udførende i dag hedder, skal spille en vigtig rolle. Det kræver dog, at branchen ser problemerne i øjnene og kommer med løsninger altså sænker paraderne og slår igen for at bevise, at et produkt som tegl kan anvendes uden problemer og ud fra en totaløkonomisk betragtning er et attraktivt byggemateriale. Og branchen kan ikke markedsføre sig ud af udfordringen. Hvis man effektivt vil slå igen skal det ske ved, at der leveres innovation og løsninger, der som det er sket i århundreder garanterer, at kunderne får det kvalitetsprodukt, de forventer uden bøvl og besvær. Først da kan Danske Tegl med oprejst pande igen markedsføre et af verdens nok bedste byggematerialer. Michael H. Nielsen

6 Tekst: Susanne Ulrik Fotos: César San Millán, Pereda Pérez Arquitectos SOCIEDAD GASTRONOMICA PEREDA PÉREZ ARQUITECTOS

7

8 Plads til at spise, more sig, samtale, nyde og ikke mindst at lave mad var en del af byggeprogrammet for Sociedad Gastronomica, der ligger på en lille kantet grund i udkanten af Medina de Pomar i det nordøstlige Spanien. Bygningen er en længe, der står på en langstrakt plade af blankpoleret beton, der også fungerer som udendørs terrasse. Opbevaring og toilet er tilføjet som mindre knaster på længen. Begge gavle, der vender mod øst og vest er dækket af store tilbagetrukne ubrudte glasvægge. De indvendige overflader er af beton med hvidpudsede vægge; det ydre er klædt i træ, og taget og de flader, der er parallelle med bygningskroppen er tækket med keramiske elementer. Tegl 8 September

9 Tegl 9 September

10 Tegl 10 September

11 Tegl 11 September

12 Interview: Niels Hesse Illustration: Anders Stangerup Fotos: Vagn Højgaard OM AT BYGGE Blandt arkitekter drøftes det, hvorvidt anstrengelserne skal lægges i skitserne, i projekteringen eller i byggeprocessen, når huse skabes. Kan vi spore stor arkitektur allerede, når en hurtig, smuk håndskitse rammer plet i løsningen på en bygnings komplekse formgivning? Eller skal vi først lade begejstringen indfinde sig, når vi med et veldokumenteret projekt kan sikre os, at arealbehov, brugerønsker, økonomi, myndighedskrav osv. er tilgodeset? Eller er det til sidst, når byggeriet står som færdig fysisk struktur, at det skal stå sin arkitektoniske prøve? Byggeprocessen er en lang sej vej, som enhver, der i det daglige arbejder med projektering og byggeri, kun kender alt for godt. Plejecenter Trekroner står som et nyopført bygningsanlæg, som har været underkastet en lang række fordringer, som ikke sædvanligvis indgår i byggeprogrammet. Huset er opført som PassivHus og er bygget, så der næsten ingen energi bruges på opvarmning. Snart skal alle huse bygges sådan. Termisk stabilitet, tæthed og varmegenvinding spiller en stor rolle. Og alligevel ses her en arkitektur, der signalerer traditionelt tankesæt. Hvordan har denne dialektik indvirket på arbejdsprocessen? Arkitekt MAA Vagn Højgaard (VH) fra Roskilde Kommune har som bygherre stået bag kravene til byggeriet. Som erfaren tekniker deltog han i udvælgelsen af de rådgivere, som man kvalificerede til opgavens løsning. Alligevel følte Vagn Højgaard ved flere lejligheder, at udfordringerne stod i kø. Arkitekt MAA Anders Stangerup (AS) har gennem sit 30 årige professionelle virke levet af at skabe arkitektur i en syntese mellem teoretisk vision og fysisk byggeteknik. Som sagsarkitekt hos Holsøe Arkitekter A/S er han af den opfattelse, at den beåndede skitse naturligvis er nødvendig, men behersker man ikke transponeringen fra smukke hensigter til et afklaret hus med sobre byggetekniske løsninger, så risikerer man at havne i utilsigtet makværk langt fra de første og velmente idéer. Plejecenter Trekroner ser ud som et byggeri af den traditionelle slags. Gedigent og solidt og med murede facader i røde sten. Rådgivningen var opdelt, så projektforslaget var udarbejdet af én rådgiver og udbudsprojektet af en anden. Skyldtes det, at bygherren ønskede et forslag at træffe beslutninger ud fra, inden man gik i gang med detaljeringen af et projekt, som på flere måder kunne opfattes som et pionerarbejde? VH Nej, det er ikke helt rigtigt. Vi udbød efter et udvidet byggeprogram, som var vedlagt tegninger på dispositionsforslagsniveau. På grund af ønsket om budgetsikkerhed og om at kende prisen tidligt i processen udbød vi entrepriseydelserne i totalentreprise, hvilket vi i kommunen har gode erfaringer med. Her ønskede vi ydermere at have et vist kendskab til udformningen af byggeriet. Derfor var der allerede i udbudsfasen taget stilling til den grove geometri. Dvs. at vi efter prækvalifikation valgte et rådgiverteam bestående af JJW Arkitekter og Damgaard Rådgivende Ingeniører til at lave rådgiverudbudet i tæt samarbejde med kommunen. AS Holsøe Arkitekter har tegnet en del plejehjem, og her indgik vi som underrådgiver for Enemærke & Petersen A/S, der har været totalentreprenør på byggeriet. Under samarbejdet fordybede vi os i den energitekniske materie bl.a. ved deltagelse i intensive kurser med fokus på termoteknologi. En betingelse var, at projektet blev udbudt offentligt som en prækvalifikation, hvor husets udformning i grove træk allerede var fastlagt. En anden tegnestue, JJW Arkitekter, havde forinden disponeret husets overordnede formgivning, så vi var bundet til at løse opgaven inden for rammerne af JJW s skitser. Da vi blev udpeget til i samarbejde med Moe & Brødsgaard at projektere bygningerne, var det derfor ud fra andres forarbejde, at bygherren forventede, at vi afsluttede byggesagen som rådgivere. Tegl 12 September

13 Plejecenter Trekroner og psykiatriboligerne Lindelunden er opført som etagebebyggelser med egen identitet i et samlet bygningsanlæg i bydelen Trekroner i Roskilde. Med knap m2 rummer husene 155 plejeboliger, fællesarealer osv. Byggeriet projekteret af Holsøe Arkitekter A/S kan ses som et traditionelt kvalitetsbyggeri med murede facader, men faktisk er det opført som et moderne PassivHus. Er det imidlertid ikke vanskeligt at projektere på nye præmisser, når arkitekturen ønskes opført efter sædvanligt mønster? Er opdelt rådgivning så en fremgangsmåde, som kan anbefales ud fra de erfaringer, som I gjorde jer under processen? VH Det er ikke lige umiddelbart til at svare på. Men Trekroner projektet kom dårligt fra start. På de første syv måneder blev byggeriet tre måneder forsinket, og der blev brugt mange ressourcer på at indhente forsinkelsen, som ellers kunne have være brugt på et bedre byggeforløb. Forsinkelsen havde dog intet med udbudsformen at gøre. AS Med al respekt for andre arkitekters arbejdsmetode er det efter min mening ikke en god måde at forvalte ressourcerne på. Der gik megen energi tabt ved opdelingen. Det tog tid for os at skabe et ejerforhold til projektet. Det første hold ved jo godt, at de byggetekniske forhold ikke vil blive løst under deres rådgivning, så her vil der altid være en tendens til at se en smule bort fra de tekniske konsekvenser af den ene eller anden beslutning. Og når tingene skal detaljeres, er det andet hold ikke umiddelbart motiveret for at kæmpe for løsninger, som er afledt af en overordnet formgivning, som man ikke selv har fremelsket. I de indledende faser er der jo aldrig i fuld udstrækning taget højde for de problemer, som efterfølgende kan opstå, når man kommer tættere på. Men lidt fornemmelse for konstruktiv forståelse i skitserne er jo altid en fordel. Hvordan kom disse vanskeligheder til udtryk i forløbet? VH Der ligger altid en lang række overvejelser i, hvilken entrepriseform man skal vælge, når et byggeri skal i gang. Hvilke krav er der til byggeriet? Hvordan er økonomien? Hvad er tidshorisonten? Der har løbende været diskussioner med totalentreprenøren om udbudsformen, som han har kaldt for en hotalentreprise, en blanding mellem total og hovedentreprise. Den entrepriseform findes ikke som juridisk begreb, men den har givet anledning til en del uoverensstemmelser undervejs. AS Vi havde i forvejen ikke megen projekteringstid, og et yderligere tidstab som følge af faseopdelt rådgivning førte til en forcering af arbejdet, som kunne være undgået. Under arbejde med hovedprojektet havde vi mange spekulationer om forståelsen af de hensigter, der var lagt ned i projektforslaget. Vi indså, at samarbejdet skulle lykkes uden for mange følerier. Der var kun ét skud i bøssen, hver gang vi stod over for en ny beslutning. Det skaber nervøsitet og risiko for fejl. Og ud over den vanskelige balancegang med et kompliceret hus, som vi ikke selv havde udtænkt, havde vi nok at gøre med at få skabt et PassivHus med en klimaskærm, der både var tæt, højisoleret og sikret mod kuldebroer. Da huset stod færdigt, var det faktisk det største PassivHus bygget i Danmark. Så man kunne godt komme til at ryste lidt på hånden. Som regel ledsager projekteringsfejl jo netop en sådan nervøsitet, så det blev nødvendigt at indtage en easy minded holdning til udfordringerne og så se at komme derudad. Ellers ville det hele dø i komplikationer. Er huset da mere kompliceret end andre huse? VH Opførelse af PassivHuse, 0 energihuse eller plusenergihuse stiller klart større krav til byggeriet. Kuldebroer, tæthed, ventilation, energiforbrug osv. er vigtige parametre, som kræver en gennemarbejdet projektering, større omhu med udførelsen på pladsen og skærpet tilsyn på byggepladsen. AS Ja, under projekteringen satte vi os for at få huset til at stå som to store murede klodser, enkle og bastante. De to volumener skulle fremtræde klart med udskårne huller og påsatte karnapper og altaner. Arkitektonisk kvalitet handler tit om enkelhed. Men faktisk er det vanskeligt at få komplicerede huse til at stå rene og enkle. Især når byggeriet rummer tekniske Tegl 13 September

14 udfordringer som f.eks. en afstand på 420 mm fra den bagved liggende betonkonstruktion til skalmuren, der jo giver huset dets karaktér. Klimaskærmen på et PassivHus kan ikke undgå at få en voldsom tykkelse. Og så er det, at balkoner og nicher bliver svære. Ved alle fremspring fra facadeplanet skal der forstærkninger til; hjørner, altanplader og lignende skal jo understøttes. Det har vi brugt meget tid på, så sammenhængen mellem alle bygningsdelene kan virke efter hensigten og også stå overbevisende med et enkelt udtryk. Ja, huset er jo tegnet som PassivHus. Har det grebet ind i arkitektens sædvanlige projekteringsmetodik, så tingene skulle gøres på nye måder? Skitserne, som blev overtaget, var vel forberedte for de specialløsninger, som det medfører? AS Egentlig ikke. Men spørgsmålet er også, om det ville være rigtigt at bygge et hus uden de ønskede altaner, nicher og knaster for nemt at kunne tilgodese PassivHusets særlige tekniske fordringer. Helt kontant kan man sige, at et PassivHus er en bygning, der er så isoleret, at energibehovet er bragt ned til max 15 kwh/m2 pr. år. Men skal sådan et hus have et bestemt udseende? Ikke nødvendigvis efter min mening. Det må være de funktionelle krav og ønsker fra bygherren og brugeren, der skal ligge til grund for husets form og karaktér. Bagved de mange karnapper og balkoner er der dog fremstillet specialbeslag, som vi har designet til bæring af mange af bygningsdelene. Vinduer og solafskærmninger, værn og altanplader kan jo ikke svæve 420 mm ude i luften i plan med skalmuren, som jo ikke måpåvirkes statisk af andet end vindkræfter. Alt er derfor fastgjort til de bærende betonbagmure med kuldebroreducerende fastgørelser. Og strittere eller bindere af den længde fandtes simpelt hen ikke på markedet, da vi skulle beskrive detaljerne. Så dem måtte vi hente specialproduceret i Tyskland. Sammen med kravet om den totale tæthed har det været kolossalt vanskeligt at få alle disse ting til at gå op i en højere helhed, så vi kunne leve op til idéen om kæmpeklodsen, der skulle stå stærkt og singulært. VH Det er altid en udfordring at få lavet et spændende byggeri med den byggeteknik, der er tilgængelig. For år tilbage var det vigtigt at signalere energibevidsthed ved at lade solceller være synlige. I dag skal de helst være skjulte, medmindre de kan integreres. Plejecenter Trekroner og Lindelunden har ydervægge på 630 mm. Det var derfor en udfordring at undgå, at huset kom til at ligne en fæstning. AS Egentlig tror jeg, at vi lige nu befinder os i en overgangsperiode, hvor vi tvinges til overdrevent fokus på varmeisolering, linjetab, SIM beregninger, tæthedsprøver og hvad ved jeg, og det risikerer at skygge for andre spørgsmål, der faktisk fortjener større focus. Sandheden er jo, at vi endnu ikke har fundet vejen frem blandt de mange energikilder, der for tiden bliver afprøvet. Mon ikke, vi om få år kan udvinde og akkumulere solenergi i så store mængder, at isolering kun behøves af hensyn til almindelig komfort? Det er jo ikke godt at leve i en stor plasticpose med mekanisk ventilation og kender vi overhovedet til holdbarheden af alle de tætningsmaterialer, som er i brug på en byggeplads? Der er tale om et traditionelt hus med betonbagmure, men huset rummer alligevel et nytænkt byggeteknisk koncept, fordi PassivHusets fordele skulle udnyttes. Måske en modsætningsfyldt opgave, men under alle omstændigheder en opgave, der har fordret innovativ tankegang? AS Man behøver ikke at forstå opgaveløsningen som modsætningsfyldt, hvis man ellers forstår at detaljere huset, når man kommer ned i substansen. Samlinger, fastgørelser og Tegl 14 September

15 Tegl 15 September

16 bæringer kan løses, så husets karaktér i alle måder opnår det tilsigtede. En vigtig målsætning var at bygge et muret hus med nærvær og styrke. Murværk skal efter min mening altid udføres, så det bliver karakterfuldt og med vågen bevidsthed om, hvilket præg, der skal dominere facaden. Betonkonstruktionen bag skalmuren skal naturligvis virke sammen med murværket, og vi placerede derfor dilatationsfuger med omtanke, så de mønstrede, murede facadeskiver ikke opdeles uskønt. Når lodrette dilatationsfuger uden videre skærer sig gennem bygningens hud, kan huset næsten gå i stykker for øjnene af én. Derfor har vi konsekvent valgt at placere dilatationsfuger, hvor de følger de linjer og forløb, som iøvrigt tegnes i facaden af fremspring, nicher, hjørner osv. VH PassivHus konceptet blev introduceret i 2009 på et tidspunkt, hvor der i Danmark ikke var erfaring med den slags byggeri i stor skala. I udbudsfasen påregnedes det at udføre bagvæggen som en let konstruktion, der blev skalmuret, men ved kontraktforhandlingerne blev det ændret til en bærende bagmur i 150 mm beton. 350 mm isolering stiller store krav til bagmur og bindere. PassivHus-princippet har derfor medført en del nytænkning her. Bl.a. har isolering og tætning omkring vinduer og øvrige gennembrydninger i facaden stillet store krav til bade projektering og udførelse med henblik på at undgå kuldebroer og på at bevare tætheden. Murværkets ubrudte, mønstrede flade har også efter min mening afgørende indflydelse på en facades kvalitet. Hvilke tanker gjorde I jer om de teglsten, som har været så vigtige for byggeriet? Et sådant valg må jo ikke kikse? AS Vi udelukkede ikke, at lokalplanen kunne give mulighed for smukt, rødt murværk. Vi anbefalede derfor, at man med prøvemure kunne nå frem til, hvilken mursten der var bedst egnet. Sten fremstilles jo i dag i så mange smukke nuancer. Vi havde en animeret drøftelse med bygherren om, hvor råt murværket kunne stå. Som projektets arkitekter fandt vi, at de kraftfulde bygningsblokke fortjente en rå, rustik overflade med en mangfoldighed af rødlige farvenuancer. De mockups, der blev udført, gav god lejlighed til at vurdere mulighederne. Medspillerne i processen blev på denne måde inddraget i arbejdet, og vi fik en beslutningsorganisation op at stå, som sikrede det rigtige valg. Prøveopstillingerne overbeviste bygherren og myndighederne om, at det var rigtigt at anvende røde sten i et lokalområde, der ellers er domineret af gult murværk, og i dag er alle vist glade for den sten, vi valgte. VH Ja, oprindelig var det tanken, at der skulle vælges gule sten. Bydelen Trekroner er præget af lyse og især gule facader. I lokalplanen for området står, at bebyggelsen skal fremstå med et lyst og let facadeudtryk. På murerfagskolen blev der på foranledning af MURO lavet prøver med fire forskellige stentyper. Tre gule og en rød. Der blev lavet i alt otte prøvemure, en med bakkemørtel og en med strandmørtel for hver stentype. På nederste halvdel blev der eksperimenteret med tilbagetrukne fuger. Inspireret af Utterslev skole kom den røde håndstrøgne mursten fra Matzen i Egernsund i spil og blev valgt. Efterfølgende blev der lavet en mockup af en hel lejlighed i Enemærke & Petersens produktionshaller i Glostrup med facader, vinduer og inventar. Hvilket forbandt er der brugt til de murede facader og hvilke mørtelfuger? AS Vi ønskede, at huset skulle stå råt med en grov skrabefuge i bakkemateriale. Den karakterfulde røde sten og fugernes varme tone ville give et levende og nuanceret præg. Vi valgte et løberforbandt med en halv og en kvart stens spring, fordi vi Tegl 16 September

17 kunne fastholde en halv stens skalmur, uden at murværkets mønster dermed blev kønsløst og uartikuleret. Alle disse valg har været helt afgørende for bygningernes bastante udtryk. Hvis ikke vi havde gjort os umage med detaljerne, var husene blot blevet en karrig stenmasse med vinduer anbragt, så man kunne kigge ud. Gode udkig er jo en udmærket ting, men husene har også fået en stofligt nuanceret karaktér, der er tilsigtet og villet. Og vi kan med tilfredshed se, at bygningerne er blevet indtaget af brugere, der sætter pris på arkitekturen. Det siges blandt mange af vore yngre fagfæller, at detaljering kan undværes, hvis pengene mangler. Men det er jo noget vrøvl. Der er ingen penge at spare ved ikke at tænke løsningen af detaljer ind i husets arkitektur. De er ikke ligegyldige. Entreprenøren vil gerne vide, hvad vi har tænkt os, når han står og skal bygge. Han tager jo ikke rådgiverens ansvar på sig. Så intet hus kan bygges uden detaljering. Intet byggeri kan opføres, uden at der tages stilling. Uden at der tegnes. Vi står altså med nogle robuste, murede kæmpeblokke, som på afstand skal give indtrykket af rå enkelhed med udskårne huller, vinduer, altaner og døre. Når man nærmer sig, opdager man dog en raffineret detaljerigdom, hvor materialernes stoflighed er opnået ved gennemtænkt forædling? AS Ja, det er derhen, vi har tolket programoplægget, og ud fra det, har vi bestræbt os på at give arkitekturen netop den karaktér. Men det centrale er, at de røde sten både på afstand og tæt på skal give os fortællingen om kvalitet og om traditionelt og gedigent byggeri. Husenes kompakte ydre er til for at skabe indtrykket af en tryg ramme. Åbningerne i stenmassivet er bevidst udformede, så husene åbner sig indad, og så dagslyset falder ind og giver en venlig og lys atmosfære. VH Byggeriet fremstår som en samlet bebyggelse og som et markant arkitektonisk greb i det kuperede landskab. Begge huse er opført i røde tegl med et varmt skær, og vinduesåbningerne formidler en mindre skala, som modsvarer det store massiv og giver anlægget menneskelig skala. Solafskærmende elementer understøtter visuelt PassivHusets energikoncept og tilfører huset et spinkelt element i kontrast til de tunge teglvolumener. Husets hjerte, fællesrummene, er let aflæselige via de markante dobbelthøje spisestuer, og det tilfører yderligere det samlede kompleks en slags mellemskala mellem hovedgreb og detalje. Lokalplanens vision er altså intakt, fordi byggeriet fremstår som en samlet struktur i landskabet men med individuelt lokalt særpræg og med en menneskelig skala. AS Vi har jo en lang tradition for murværk og for en byggeskik og en byggeteknisk rig detaljering af netop murede konstruktioner her i landet, og derfor tror og håber jeg på, at også fremtiden vil rumme mange nye byggetekniske og arkitektonisk vellykkede konstruktioner i ler og mørtel og tegl. Der er jo en mængde opgaver som f.eks. varmeakkumulering, et sundt indeklima, lang levetid og minimalt vedligehold som ler og mørtel kan løse, og som vi i dag ser med nye øjne på og indser nødvendigheden af og endda alene på grund af naturmaterialets karaktér og på grund af måden det så behandles i produktionen hvordan råmaterialet anskaffes lokalt osv som gør det til et af de pt rigtigste valg, hvis man vil bygge ansvarsfuldt med henblik på CO2-regnskab og godt miljø både globalt men også lokalt. Tegl 17 September

18 Tekst: oversat og redigeret af Susanne Ulrik Fotos: Correira/Ragazzi AZULEJOS CZECH CORREIRA/RAGAZZI Tegl 18 September

19 Czech Tiles er et resultat af Remade in Portugal , som den italienske tegnestue Correira/Ragazzi var inviteret til at deltage i. Konceptet optræder nu i flere andre europæiske og latinamerikanske lande med det formål at udvikle øko-design, der kan masseproduceres, og mindst 50% af det anvendte materiale er genbrugt. En studietur til Pragh og deraf følgende fascination af kubistisk kunst og tjekkisk modernisme inspirerede Correir/Ragazzi til dette resultat med rod i italiensk og portugisisk tradition for azulejos. To komplementære glaserede fliseelementer et konvekst og et konkavt giver et utal af muligheder for at skabe facader med spil og variation. Tegl 19 September

20 Tegl 20 September

21 Tegl 21 September

22 Tekst: Landolt and Brown oversat og redigeret af Vibeke Krogh Fotos: Dennis WEST HAMPSTEAD STATION GENFØDT LANDOLT+BROWN 2012

23

24 I december 2012 blev et ny ankomst til den før så trafikerede West Hampstead Station i det nordlige London etableret i forbindelse med Network Rails seks billioner store program for en modernisering af Thameslink. Det hundrede meter lange ankomstområde er udført på et skrånende baneterræn, som blev jævnet for at skabe mulighed for mere rummelige adgangsforhold, så problemer med pladsmangel og flaskehalse i myldretiden kunne afhjælpes. Den rejsende ledes visuelt og nærmest intuitivt på rette vej af et murforløb beklædt med grønne, glaserede teglsten af varierende farveintensitet stigende hen mod selve indgangen til stationsbygningen og ledes her videre også hele vejen ind i og igennem selve bygningen med et visuelt udtryk inspireret af bladhanget på en eksisterende række af bevaringsværdige lindetræer på stedet. Det robuste materiale, den glaserede teglsten, er valgt, fordi man hermed forventer at kunne forebygge grafitti og plakatophængning og teglstenen forventes i sagens natur også at være holdbar og tildels vedligeholdesfri og i øvrigt visuelt distinkt. En række lokale organisationer har arbejdet tæt sammen med Landolt+Brown for at sikre, at byggeriet indgår optimalt i kvarterets anatomi og bidrager med både øget bymæssig kvalitet og forbedret funktion. Det nye, langstrakte offentlige rum er da også allerede blevet en værdsat lokal behagelighed, fordi rummet danner grundlag for ro og åbenhed i et ellers hektisk trafikalt domineret gadebillede. Stedet bruges i udstrakt grad af lokale yoga og fitness grupper, og der afholdes månedlige Farmers Markets foran bagtæppet af grønne, blanke sten. Thameslink er en rute på 225 km med 50 stationer på strækningen gennem London fra Bedford til Brighton og indgår i det overordnede British Railway System. Tegl 24 September

25 Tegl 25 September

26

27

28 Tekst: AbCT, oversat og redigeret af Susanne Ulrik Fotos: Omid Khodapanahi, AbCT APARTMENT NO. 1 MAHALLAT IRAN Den iranske by Mahallat ligger mellem Teheran og Isfahan i et område med rige forekomster af travertin en kalksten dannet af mineralholdige kilders aflejringer. Brydning af travertin er byens væsentligste indtægtskilde. Brydning og forarbejdning at stenen er meget energikrævende og mængden af spildmateriale stort over 50 %. I 2007 besluttede en af byens indbyggere, arkitekt Ramin Mehdizadeh for sig for, i samarbejde med tegnestuen Architecture by Collective Design (AbCT) at undersøge, hvordan disse enorme mængder af rester kunne anvendes optimalt både økonomisk og med hensyn til belastning af miljøet. Resultatet er foreløbig en 5 etages boligbebyggelse fra 2010 med to treværelsers lejligheder på hver etage og forretninger i underetagen. De ubrugte rester fra brydning og tildannelse af fliser og andre bygningselementer har samme tykkelse og er derfor lette at stable. Brudfladerne har uens overflader og farver og danner i facaden en både grov og blød overflade, der bryder ganske let med bygningens skarpe kanter og indsnit og hyller den i et douche skær. Vinduesåbningerne er store, og af hensyn til privatliv og solindfald er de forsynet med vandret foldbare træskodder, der kan dække alle glaspartierne. De vinklede vindueslysninger tjener også til at skærme for solen. Opførelsen af Apartment No. 1 begyndte i 2008 og afsluttedes i Samme år modtog bygningen førsteprisen i den iranske Memar Awards og i 2013 Aga Kahn Award for Architecture. Projektet har tillige dannet skole; genbrug af de tiloversblevne sten er ved at vinde indpas i området. Ramin Mehdizadeh har været med til at grundlægge tegnestuen AbCT, er etableret i 2009 i Soeul og er nu leder af tegnestuens afdeling i Washington DC. Tegl 28 September

29

30 Tegl 30 September

31 Tegl 31 September

32 Tegl 32 September

33 Tegl 33 September

34 Tekst: Aaron Dunkerton oversat og redigeret af Susanne Ulrik Fotos: Aaron Dunkerton BIRD BRICK I sit sidste studieår på Kingston University s Product & Furniture Design Course i London valgte Aaron Dunkerton at løse en selvvalgt opgave han er selv aktiv fuglekigger, og valgte at beskæftige sig med havefugle. Da antallet af gråspurve i England som i Danmark er i stærk tilbagegang, satte han sig for at undersøge årsagen og at finde en løsning, der kunne bidrage til at bevare bestanden. Tilbagegangen skyldes blandt andet, at der i moderne eller energirenoverede bygninger ikke findes hulrum og recesser og derfor ingen steder at bygge rede. Løsningen blev en redekasse, Bird Brick, der består af 5 dele, der kan indbygges i nye husfacader og høje havemure. De er fremstillet på teglværket MBH Freshfield Lane i West Sussex, der stillede ekspertise til rådighed. Det er tanken, at hver Bird Brick indmures i grupper på 3-4 stykker, da gråspurve ofte ruger i små grupper. Også blåmejse og musvit vil kunne bygge rede i denne model. Da varme transporteres langsomt i murværket, vil temperaturen i reden være nogenlunde stabil, for så vidt de indbygges i facader, der vender mellem kompasretning nordvest og sydøst for at undgå eftermiddags- og morgensol. Selv om fugle selv renser ud i redematerialet, så kan hulrummet renses udefra; elementet med det runde redehul er ikke fastmuret og kan tages ud. Det er Aaron Dunkertons plan at sætte sin opfindelse, som han har copyright på, i produktion og at udvide sortimentet til også at omfatte boliger til mursejlere og flagermus. Han håber på, at dette kan bane vej for, at der lovgives, så nye murede bygninger vil blive udstyret med fuglefaciliteter, så biodiversiteten i byområder kan bevares eller øges. Tegl 34 September

35 Tegl 35 September

36 Tekst og illustrationer: Tekst og illustrationer: Lars Zenke Hansen, Civilingeniør Ph.d., ALECTIA A/S 3 LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN I årets to første udgaver af Tegl beskrives luftkalkmørtlers mange gode udførelses- og anvendelsesmæssige egenskaber I nærværende artikel behandles den beregningsmæssige dokumentation for, at et hus muret med luftkalkmørtel kan holde. Artiklen tager afsæt i de to foregående artikler [1] [2] og i et netop afsluttet eksamensprojekt på BYG.DTU [3]. Med DTU projektet er det lykkedes at vise, at en bestemt luftkalkmørtel har egenskaber så den kan klassificeres som en funktionsmørtel (M0,5). Herved kan den anvendes i overensstemmelse med DS/EN Dét er af betydning, fordi der derved åbnes mulighed for at man kan anvende svage mørtler i bærende murværkskonstruktioner. Dette kan være afgørende både for valget af konstruktion og dermed også for den arkitektoniske udformning af et byggeri og for holdbarheden og levetiden af en konstruktion eller bygningsdel. Det skyldes, at murværk opført med luftkalkmørtel, alt andet lige, vil være mere plastisk mere sejt end murværk opført med meget stærk og dermed stiv mørtel. Anvendes luftkalkmørtel, vil eventuelle brud for det meste opstå i fugerne og ikke i stenene, hvilket ellers ofte er tilfældet, når der anvendes stærke mørtler. Man vil derfor med anvendelsen af luftkalkmørtel være i stand til at forebygge en række mulige skader, og opstår de alligevel, kan de som oftest uden videre udbedres på stilfærdig vis, uden brug af trykluftsværktøj eller borehammer. Beregningerne, som her gennemgås, viser, hvorledes bæreevnen af de forskellige konstruktionselementer i et parcelhus med formur og bagmur opmuret med kalkmørtel kan dokumenteres. De viste formler gælder alment. Som eksempel er vist, hvad resultatet bliver med den på DTU undersøgte M0,5. Det er forudsat, at tagkonstruktionen er tung og udført af for eksempel teglsten. MATERIALER OG FORUDSÆTNINGER Det forudsættes i beregningerne, at huset opføres med en kalkmørtel M0,5 og med en mursten med en trykstyrke på 27 MPa. Murstenen har en minutsugning på 1,25 kg/m2/min, hvorfor kohæsionen bliver 0,082 MPa, friktionskoefficienten bliver 1,0, og bøjningstrækstyrken om liggefugen vil være 0,04 MPa. I beregningerne forudsættes konstruktionen at høre til normal konsekvensklasse med tilhørende partialkoefficienter på materialernes styrker. Forudsætningerne er fundet i DTU projektet[3] murværk opmuret med type A sten og i DS/INF 167, 2. udgave. Det forudsættes, at murværk har en stivhed, som er 375 gange murværkets trykstyrke. Dette resultat er dokumenteret i [5], hvortil der henvises. Alle vægge er forudsat udført som ½ stensvægge. I beregningerne er vindpåvirkning forudsat svarende til påvirkningen i et parcelhuskvarter, dvs. hørende til i terrænkategori III. Det betyder et samlet regningsmæssigt vindtryk på 0,743 kn/m 2 svarende til et hastighedstryk på 0,45 kn/m2. Påvirkninger af konstruktionselementer benævnes i det efterfølgende med præfiks Ed og er i graferne angivet med sort signatur. VÆGGE Murede vægge skal modstå belastninger fra flere forskellige kilder og skal bære lasten ved forskellige statiske principper. Murede vægge skal modstå lodret last fra egenlast af bygningen, nyttelast fra personer og naturlaster som fx snelast, og det sker ved søjlevirkning i væggen. Murede vægge skal også modstå vandret påvirkning som ved belastning af for eksempel vind. De vandrette påvirkninger optages som bøjning og for visse stabiliserende vægge også som skivevirkning. Tværbelastede vægge beregnes lettest ved hjælp af brudlinjeteorien. I [4] er en metode udviklet, som sammenlignet med Tegl 36 September

37 forsøg giver god overensstemmelse. Beregningsmetoden baserer sig på forskydning i diagonale brud i hjørnerne af de murede vægfelter og tillader ikke medregning af vandrette brudlinjer. Beregningerne foretages ud fra brudfiguren som vist nedenfor. Det antages, at vægten fra tagkonstruktionen giver en spænding i væggen på 0,03 MPa, hvilket svarer til 3,24 kn/m2. Det bør sikres, at der fra fundamentet og op til remmen er opspændt trækbånd, så denne kraft kan etableres. Væggen regnes som en kombinationsvæg, hvor bagmur og formur forbundet med bindere hjælpes i at overføre vindlasten til henholdsvis loftskiven og terrændækket. h l 1 l 2 l 3 l t = l 1 = l 2 = h = h 1 = h 2 = Figur 1. Murfelt som undersøges for lodret og vandret bæreevne. 108 mm 700 mm 1000 mm 2500 mm 500 mm 1200 mm Bæreevnen af det samlede murfelt, hvor mpx og mpy er bestemt iht. [4] bliver: 4(2 h h ) , = h 2 ( + 2 ) + 4 (h h 3 2) 1 + ( 2 1 )(h h 2 ) h 1 h 2 Bæreevnen af murpillen i midten bestemmes som:, = (h + ) Lasten, der afleveres fra væggene i facaden, føres af tagskiven til de stabiliserende vægge i huset som regel vægge omkring køkken og toiletkerner og til vægge uden huller i facaden. Disse vægge fører ved hjælp af skivevirkning lasten videre ned i terrændækket. Skivevirkning beregnes ud fra anvendelse af Coulombs friktionshypotese: h,1 = ,1 =,2 = ( + ) Centralt i bygningen og i facaden vil lodrette laster skulle føres til husets fundamenter. Det sker som lodret tryk på husets vægge. Styrken af en væg bestemmes under hensyntagen til stabilitetsfænomener, dvs. effekter, hvor konstruktionselementer uden vandret påvirkning uvarslet bøjer ud vandret. Tegl 37 September

38 Søjlebæreevne beregnes ud fra Ritter s søjleformel:, = 0,9 ( 2 ) 1 + De forskellige bæreevneudtryk er samlet i grafer nedenfor. OVERLIGGERE Overliggere kan ikke iht. DS/EN 1996 udføres med ståltegl, da det som minimum kræver en mørtel med en trykstyrke på 2 MPa. Derfor må overliggere udføres som stik, hvor buevirkningen udnyttes til at bære lasten for tagkonstruktionen. Styrken af et stik kan eftervises efter følgende formler: 1,1 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 p [kn/m 2 ] p Rd,2 p Ed p Rd,1 0,1 l/h 0 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4, V [kn] l/h 0 0 0,5 1 1,5 2 Bøjningspåvirkede vægge Vægges skivebæreevne Søjlebærevne Figur 2. Bæreevnekurver. Til venstre ses bæreevnekurven for den tværbelastede væg. Beregningerne er udført ved at variere l 3, defineret i Figur1. I midten ses beregningerne af den vandret påvirkede væg, som sikrer huset mod at vælte. Til højre ses den lodret bærende væg, hvor der er regnet med en µo = 0,3. Ønskes lasten øget fx i det bærende hovedskillerum er det naturligt at vælge anden stenkvalitet. Det ses af graferne ovenfor, at et facadeparti kan med 8 m mellem tværafstivende vægge modstå trykket fra vinden. At murværket kan modstå 10 kn/m som belastning fra tagkonstruktionen og at der kan optages vandrette laster i 2 m vægstykker på 15 kn. Dette er feltstørrelser og belastninger som for almindelige parcelhuse er tilstrækkelige til at sikre styrke og stivhed. V Rd,2 V Rd,1 V Ed 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 M 0 [knm/m] 0,1 0,0 N [kn/m] M 0,Ed = 8 h M 0,Rd 10 + Stikket sikres mod at skride ud ved hjælp af Coulombs friktionshypotese: = + ( + ) Hvor a = 500 mm (min. afstand mellem åbninger), R Ed er reaktionen fra stikket, og q Ed er den lodrette last, som belaster stikket. Ovenstående bevirker, at man uden problemer og som vist nedenfor kan projektere med åbninger på 2 m i lysvidde (l a ). Der kræves i givet fald murpiller mellem åbningerne på min 500 mm for at sikre mod udskridning af det murede stik, og der kræves ligeledes en højde over vinduet på min 388 mm. Tegl 38 September

39 q [kn/m] q Rd H [kn] H Ed H Rd Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Anders Nielsen, der har bidraget med nyttige kommentarer og tilføjelser. Anders Nielsen har desuden skrevet de to første artikler i serien. HENVISNINGER [1] Længe leve kalkmørtlen, Anders Nielsen, Tegl nr [2] Længe leve kalkmørtlen 2, Anders Nielsen, Tegl nr q Ed l a /h 0 2,5 5 7, l a /h 0 2,5 5 7, ,5 [3] Luftkalkmørtel som funktionsmørtel, Line Bundgaard Mathiassen og Lidija Dmitruk, MsC Speciale, BYG.DTU 2013 [4] Unreinforced Mansonry Walls Transversely and Axially Loaded, Lars Z. Hansen, Ph.D. Thesis BYG.DTU, 2004 Figur 3. Bæreevnekurver for et stik, hvor den lodrette last fra tagkonstruktionen er q, og de vandrette splitkræfter fra stikket er H. [5] Stability of masonry columns, Lars Zenke Hansen, R-055 BYG.DTU, 2003 KONKLUSION De ovenstående beregninger viser, at man kan dokumentere styrkeforholdene for sten og luftkalkmørtel. Det betyder altså, at man vil kunne opføre et muret parcelhus med luftkalkmørtel og leve op til gældende krav og standarder i det øjeblik disse beregningsmetoder implemteres i den gældende lovgivning. Det skal understreges, at beregningerne også viser, at det er en forudsætning, at bygningen opføres med murede skillevægge pr. ca. 8 m facade med henblik på vindafstivning, og at taget skal være tungt, således at bagmuren herigennem stabiliseres. Endelig viser beregningerne også, at vinduesåbninger skal mures med stik i stedet for overliggere, og det tyder måske alt i alt på en også arkitektonisk tilbagevenden til gode og gamle dyder til en tradition og en byggeskik, som for en tid har været glemt, men som nu kan komme til ny ære og værdighed. Tegl 39 September

40 Tegl 40 September

41 Tekst: Grafton Architects oversat og redigeret af Vibeke Krogh Fotos: Dennis Gilbert UNIVERSITY OF LIMERICK SUNDHEDSVIDENSKABELIGT FAKULTET, BOLIGER FOR STUDERENDE OG BUSSTOP DECEMBER 2012 GRAFTON ARCHITECTS, DUBLIN, IRLAND NOMINERET TIL STIRLING PRIZE I 2013 University of Limerick i det sydvestlige Irland har til huse på begge sider af landets længste flod, River Shannon. En del af den nyeste udvidelse af universitetets faciliteter ligger nord for floden tilgængelig via en fodgængerbro fra det eksisterende campus og består af et nyt medicinsk fakultet, studenterboliger og en overdækket passage, som gør det ud for både busstop og cykelparkering. Bygningerne er alle placeret med tanke på deres rolle som en del af et samlende fokus omkring et større offentligt tilgængeligt område. Fakultetet har udtryk af uddannelsesinstitution, hvorimod boligerne fremstår som tre store huse eller hjem. Stofligheder og overflader i uderummet spænder fra hårde belægninger til bløde græsplæner møbleret med tanke på fritid og ophold. De omkringliggende bygninger skærmer rummet og skiller sig opført med forskellige materialer ud fra hinanden. Kalksten er anvendt i den centrale, formelle undervisningsbygning; kalkstenen er foldet, profileret og lagdelt under hensyntagen til orientering, dagslys, vind og regn og under hensyntagen til brugen af stedet. Mursten anvendes i de nye boliger med reference til de eksisterende. Materialet får dybde gennem facader med åbninger nærmest skåret ud i massivet, hvorved der opstår en slags tærskel mellem boligernes indre og det offentlige rum. Gruppen af studenterboliger udtrykker en visuel kraft og varme, der danner kontrast til den kantede form og skarpt skårne vindueslysninger. Tegl 41 September

42 Tegl 42 September

43 Tegl 43 September

44 Tegl 44 September

45 Tegl 45 Juni

46 MURER håndbogen 2013 Murerhåndbog 135 kr. inkl. moms *

47 P-HUS, VEJLE CENTRUM Arkitekt: Årstiderne Arkitekter Teglelementer: Carlsberg Bjælker Sten: RT 481 Røde nuancerede blødstrøgne mursten Entreprenør: 5E BYG A/S INNOVATIV BYFORNYELSE MED RANDERS TEGL Det nye P-hus i Vejle centrum er skabt i tæt samarbejde med Carlsberg Bjælker, der er en del af Randers Tegl-koncernen. Carlsberg Bjælker har produceret ca. 400 etagehøje teglelementer og ca. 400 etagehøje tegllameller til at fuldende projektet. Præfabrikerede teglelementer imødekommer et voksende ønske om innovative teglfacader og arkitektonisk frihed. Denne byggeform er velegnet til både nybyg og renoveringsprojekter, hvor man ønsker de kosmetiske og funktionelle fordele ved at bygge i tegl. Kontakt Randers Tegl for at høre mere om mulighederne med tegl. randerstegl.dk Tegl 47 September

48 Façade Solutions Golfklubhus i Naarderbos i Holland Kun fantasien sætter grænser Bliv inspireret af denne fantastiske facade, som er opbygget af murstenene Lichtbrons og Kirchkimmen Gelbbunt. På smukkeste vis er der leget med 3 forskellige formater, som giver bygningen et helt særligt udtryk. Kontakt os for at få idéer og byggefaglig rådgivning fra vores erfarne konsulenter på tlf Wienerberger A/S Tegl 48 September

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Energirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus.

Energirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus. Side 1 af 10 Energirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus. Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Tel. +45 72 20 20 00 Fax +45 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Energirenovering af murede facader. Konceptbeskrivelse. Parcelhus

Energirenovering af murede facader. Konceptbeskrivelse. Parcelhus Energirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus April måned 2015 Titel: Energirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus Konceptet er udviklet i projektet Nyt koncept for

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE

FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE Overrækkelsen af Brick 14 foregik den 8. maj i Architekturzentrum Wien. Wienerberger Brick Award 14 Formålet med

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Læs mere

VMZINC regnvandssystemer

VMZINC regnvandssystemer REGNVANDSSYSTEMER VMZINC regnvandssystemer - zink til vand Sådan køber du regnvandssystemerne fra VMZINC: Er du nu blevet inspireret til at montere regnvandssystemerne fra VMZINC på dit hus, så kontakt

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Danish Smart House Eco

Danish Smart House Eco Danish Smart House Eco Valbæk Brørup Arkitekter Ryesgade 19A, 3. Sal DK- 2200 København N +45 30 11 99 00 post@vb-arkitekter.dk www.vb-arkitekter.dk Velkommen til DANISH SMART HOUSE ECO Det er med stolthed

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

UDSIGT INDSIGT OVERSIGT

UDSIGT INDSIGT OVERSIGT UDSIGT INDSIGT OVERSIGT VI LAVER IKKE VINDUER FOR AT FÅ ROS, VI FÅR ROS FOR AT LAVE VINDUER! Plast er nemmere og holder bedre Panoramas vinduer og døre åbner nye muligheder Det er en dejlig fornemmelse

Læs mere

Nytænkte løsninger til byggeindustrien

Nytænkte løsninger til byggeindustrien Nytænkte løsninger til byggeindustrien by Levering til aftalt tid og pris UPFRONT SOLUTIONS er unikke og nytænkte boligog konstruktionsløsninger til nybyggeri og renovering af eksisterende byggeri. Produktserien

Læs mere

Gjerulff åbner op til en verden af lys...

Gjerulff åbner op til en verden af lys... Gje Gjerulff åbner op til en verden af lys... Gjerulff 2 Luk lyset ind Store glasflader lukker lyset ind i din bolig. Med de unikke Schüco folde- og skydedøre, har du mulighed for at åbne op til altanen,

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede betonelementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Kort om HIBE - elementer HIBE - elementer er højisolerede betonelementer, udført som slanke, bærende og ikke bærende elementer, der monteres

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Store termoruder og andre problemer med vinduer

Store termoruder og andre problemer med vinduer Store termoruder og andre problemer med vinduer Revnede termoruder: Termiske revner Kantskader fra produktion eller montage Svigt i opklodsning af ruden Svigt i montage af karme Konstruktive forhold i

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER 2 HVAD ER ET FULDMURET HUS? I et fuldmuret hus er både facade og indervægge muret op i mursten. Det kaldes også en tung væg i modsætning til lettere alternativer som eksempelvis

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Powerwall - facadeisolering

Powerwall - facadeisolering Powerwall - facadeisolering 1. Generelt 2. Savning og skæring af Powerwall plader 3. Montering af Powerwall 3,1 Generelt 3,2 Montering af Powerwall 4. Tapening 5. Fastholdelse af Powerwall isolering 1.

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

BYG NYT. 2 BO BEDRE SPECIALMAGASIN nr. 1 2006. Se adressenøglen bagest i bladet

BYG NYT. 2 BO BEDRE SPECIALMAGASIN nr. 1 2006. Se adressenøglen bagest i bladet Beskyttet udeliv. Den overdækkede terrasse på husets førstesal er 22 m 2 og fungerer som et ekstra udendørsrum hele sommeren. Når duggen falder, eller det småregner, kan man stadig sidde i læ og nyde udsigten

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

kvalitet til tiden siden1927

kvalitet til tiden siden1927 rulff Gje kvalitet til tiden siden1927 Gjerulff Velkommen til Gjerulff A/S Gjerulff A/S er et gammelt, velrenommeret og solidt Silkeborgfirma, der har leveret... Kvalitet til tiden lige siden starten i

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen.

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen. NR.9 02 PROJEKTER Lautrup vandværk - med fint detaljeret murværk med Petersen Tegl D48. Arkitektur: Arkitekt MAA Frank Jakobsen, Ballerup Kommune. Vandkunst En perle blandt tekniske bygninger ligger i

Læs mere

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS Nyt kreaturslagteri i Holsted Koncept Det arkitektoniske hovedgreb i bygningsanlægget er en adskillelse mellem produktion og infrastruktur. På 1. sal, over produktionen,

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

VINDUER med STIL. Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer

VINDUER med STIL. Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer VINDUER med STIL Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer 2 mejan - fremtidens VINDUER Fremtidens bolig skabes i dag. Hver eneste dag arbejder dygtige ingeniører, arkitekter, designere,

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K Dette er en illustrativ brochure, der tages forbehold for afvigelser mellem brochurer og det faktiske byggeri. 66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K 10 10 20 20 30 30 40 30 30

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere