[Lindhart i Albertsen 1993]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[Lindhart i Albertsen 1993]"

Transkript

1 Mellem byen som bebygget omgivelse og det sociale gives der næppe generelle, lovmæssige sammenhænge, næppe heller ren tilfældighed, men noget kontekstbundet midt imellem, som man kan sige noget sandsynligt, rimeligt og fornuftigt om. [Lindhart i Albertsen 1993]

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD [7] RESUMÉ [9] SUMMARY [13] 1. INDLEDNING [17] 2. FORMÅL OG FORSKNINGSSPØRGSMÅL [21] Videnformål Sammenfatning af artiklerne 3. BØRN OG BARNDOM SOM UNDERSØGELSESOBJEKT [23] Forskning i børn og deres omgang med omgivelserne Mit syn på bøn og deres omgang med omgivelserne 4. BYEN OG BYKVARTERET SOM UNDERSØGELSESOBJEKT [31] Byen og kvarteret fra et perspektiv oppefra Byen og kvarteret fra et perspektiv nedefra Mine perspektiver på kvarteret 5. FORSKNINGSDESIGN OG METODE [41] 5.1 Forskningsdesign 5.2 Præsentation af cases 5.3 Indledende metodiske overvejelser 5.4 Metoder til dataindsamling 5.5 Databearbejdning og analyse 5.6 Forskningsprocessen og om at arbejde tværfagligt *** 3

4 DE FEM ARTIKLER ARTIKEL I: OM METODEN [66] Børn i bykvarteret hvad børn kan fortælle om deres boligkvarter. I: Nordisk Arkitekturforskning, No , pp (Gertrud Jørgensen, medforfatter) ARTIKEL II: OM KVARTERET OG BØRNS LIV I KVARTERET [80] The neighborhood as setting for children s everyday life. Indsendt manuskript. ARTIKEL III: OM BØRNS MOBILITET [104] Børns transportvaner trafikstrukturer og børns selvstændige mobilitet. I: Anker Lohmann-Hansen & Johan Nielsen (eds.) Trafikdage på Aalborg Universitet, konferencerapport bind 1. Transportrådet ARTIKEL IV: OM BØRNS STEDER [117] Rum til børn legepladser som børns steder. I: Nordisk Arkitekturforskning, No , pp ARTIKEL V: OM BØRNS OPLEVELSER I BYRUM [133] Byrum og ruter på tur med børn i fire danske kvarterer. I: K. Rasmussen (ed.) Steder til børn børns steder. Billesø & Baltzer (forthcoming 2006). *** 6. KONKLUSION DE EMPIRISKE RESULTATER [151] 7. PERSPEKTIVER FOR PRAKSIS [155] LITTERATURFORTEGNELSE [159] 4

5 BILAG 1 Informationsbreve til børn og forældre BILAG 2 Informationsbreve til forældre BILAG 3 Interviewguide BILAG 4 Opgørelse over interviewpersoner BILAG 5 Medforfattererklæring - Artikel I BILAG 6 Byen i børnehøjde skolevejen (Videnblad 3.3-7) 5

6 6

7 FORORD Denne ph.d.-afhandling indgår i forskningsprojektet Kvarteret som ramme om børns hverdagsliv, der var finansieret af forskningsrådenes særlige midler til grundforskning i byudvikling, integration og økologi, samt i børns vilkår og velfærd. Forskergruppen bag dette projekt er en tværfaglig flok, som i fællesskab indgik i en projektsammenhæng, der også havde til formål at bygge bro over faglige grænser inden for arkitektur, byplanlægning, geografi pædagogik, psykologi og sociologi. Forskergruppen har i fællesskab indsamlet det empiriske materiale, men hver for sig haft en af i alt tre hovedindfaldsvinkler: - Byplan-byarkitektur: Kvarterstruktur og byrum - Sociologi og pædagogik: Livsarena: sammenhæng eller autonomi. - Landskab: De grønne rum. Mit fokus er på delen om byplan-byarkitektur, og behandler især kvarterets fysiske rammers betydninger i børns hverdagsliv. Men projektet har frembragt en viden, der afspejler den faglige bredde i forskningsgruppen. Derfor er det ikke nemt at placere nærværende arbejde entydigt i den første kasse, og arbejdstitlen Kvarterstruktur og byrum blev forladt meget tidligt i forløbet, da det ikke afspejlede bredden i arbejdet. Dette skyldes hovedsageligt min egen tværfaglige baggrund, der spænder over samfundsfag, historie og geografi, og at min forskningsinteresse er, hvordan det byggede miljø virker på og opleves af mennesker. Forskergruppen har fulgt et fælles spor med enkelte justeringer på bemandingssiden undervejs. Dette fælles spor har bl.a. resulteret i to seminarer et midtvejs i forløbet, og et i afslutningsfasen. På disse seminarer er praktikere og andre forskere blevet præsenteret for, og inviteret til dialog om, projektets resultater. Forskningsprojektet er også knopskudt med et formidlingsprojekt om inddragelse af børn i byplanlægningen, der førte til publikationen Giv børn en stemme i byplanlægningen. 1 Forskningsprojektet indgik endvidere i et større tværfagligt projektprogram under Jens Qvortrups overordnede ledelse. I dette projektnetværk er der undervejs holdt seminarer med udveksling af informationer og viden til gensidig inspiration og støtte. Vejen frem til dette skrift har været lang og snoet og med enkelte stop undervejs. En læsevejledning her til er nødvendig for at sikre læserens forståelse af afhandlingens form. Den var som udgangspunkt tænkt og opbygget som en monografi. Det endelige produkt er blevet et andet. Det produkt læseren sidder med i hånden har form som en kappe, der omkranser en artikelsamling. Kappen består af punkterne 1-6, og artiklerne er puttet ind i mellem. En skriftlig fremstillingsform er altid lineær, men afhandlingen kan både læses cirkulært og lineært. Læseren kan dog med fordel følge den trykte rækkefølge Den valgte fremstillingsform rummer en del begrænsninger. En væsentligt ulempe ved fremstillingsformen er, at det i hver artikel er nødvendigt at sætte scenen på ny. Det er nødvendigt at repetere kontekst, metode, teoretisk ramme m.v. ved hver ny artikel, hvorfor læseren kommer til at stifte bekendtskab med en del gentagelser. Dette skal beklages, men det var desværre uundgåeligt. 1 Trine Agervig Carstensen, Anna Esbjørn Hess, Gertrud Jørgensen og Kim Rasmussen (2004): Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan? Center for Skov, Landskab & Planlægning, KVL, Frederiksberg. 32 pp. 7

8 Hvad angår afhandlingens illustrationsside, har der i alle tilfælde været begrænsninger for, hvor mange illustrationer de publicerede tekster kunne få følgeskab af. En anden begrænsning den valgte form ansporer, er, at det kan være svært at indpasse og præsentere alle relevante analyser i relativt kortfattede artikler. Min fornemmelse er, at materialet stadig rummer mange interessante fragmenter, beretninger, og temaer, der fortjener at blive videregivet. Jeg håber at jeg får fortalt mange af dem senere i anden anledning. Som et sidste punkt skal nævnes den ujævnhed, der uundgåeligt fremkommer, når artikler er produceret over en længere periode, som i dette tilfælde. Artiklerne afspejler et forskningsprojekts udvikling og en refleksionsproces, og begrebsbrugen vil derfor variere en smule fra artikel til artikel. Men når det er sagt, må det også nævnes at fordelen ved denne fremstillingsform sådan som det i hvert fald fremstår fra forfatterens ståsted er den påtvungne nødvendighed for at stille skarpt på de udvalgte temaer, når de skal beskrives på et begrænset antal sider. Der er mange at takke for at arbejdet er nået her til. Der skal lyde en stor tak til mine to vejledere, arkitekt Lars Nicolai Bock og arkitekt Gertrud Jørgensen, sidstnævnte har også fungeret som projektleder på det store forskningsprojekt. De har ydet en hel essentiel støtte, rådgivning og paratvillighed. Jeg vil gerne rette en stor tak til den forskningsgruppe, der har været involveret i projektet, for deres uundværlige indsats som diskussionspartnere og kritikere. Det gælder kultursociolog Kim Rasmussen, landskabsarkitekt Susanne Guldager, psykolog Søren Smidt, antropolog Anna Esbjørn Hess, antropologistuderende Jill Sindholt og geograf Ole Damsgård. Også en stor tak til de deltagende børneinformanter, der har indvilliget i at øse ud af deres viden samt til de pædagoger og fritidshjem, der hjalp til med at få kontakt til børnene, og som lagde hus til empiri-indsamlingen. Tak til mine engelske gæstevejledere dr. Bülent Diken og prof. Andrew Sayer fra Lancaster University for mange spændende diskussioner om dansk barndom set med fremmede øje, dengang arbejdet var i sin vorden. Tak til Peter Hornshøj Sørensen for hjælp til de sidste finpudsninger. Endelig tak til Peter, Iben og Sara for evig tålmodighed i en proces, der har varet længe - og for altid at bringe glæde og inspiration i mit hverdagsliv. Frederiksberg, august 2005 Trine Agervig Carstensen 8

9 Resumé Ph.d.-afhandlingen Kvarteret i børnehøjde om steder og strækninger i moderne børns hverdagsliv ser på, hvilke interesser børn har i byens indretning, og hvordan bykvalitet ser ud i børnehøjde. Børn er flittige brugere af byens rum men også en gruppe, hvis interesser er nemme at overse i byplanlægningen. Som oftest er det ud fra et voksenperspektiv, det bliver formuleret, hvad der er til børns bedste. Trods gode intentioner, kan det være vanskeligt for voksne at begribe børns levevilkår her og nu. Ved at være lydhør over for børns egne vurderinger, kan voksnes forestillinger om, hvad der giver kvalitet i børns liv, kvalificeres. Vilkårene for barndommen ændres til stadighed, og ligeledes gør de fysiske rammer for børns opvækst. Kan man tale om, at der er sket en tilbagetrækning af børn fra gaden og det offentlige rum? Eller bruger nutidens børn blot byrummet på andre måder end tidligere? Hvilken rolle spiller kvarteret i børns hverdagsliv? Det er nogle af de spørgsmål, dette studie tager afsæt i. Afhandlingen beskæftiger sig med børns hverdagsliv i bykvarterer. Formålet er at belyse forskellige bykvarterers betydninger for børns hverdagsliv. Dette sker ved at undersøge, hvordan og i hvilke sammenhæng børn bruger og færdes i bykvarteret, hvilke kvaliteter bykvarteret rummer set i børnehøjde, og hvilke interesser børn har i kvarterets udformning og indretning. En vigtig drivkraft bag projektet har været at afprøve metoder til, hvordan man kan bruge børn som informanter om de fysiske omgivelser. Det studeres hvordan bykvarteret udgør en ramme om børns hverdagsliv. Der er fokus på bykvarterets fysiske og funktionelle egenskaber samt på den del af børns hverdagslivet, som foregår i de udendørs byrum og indenfor kvarterets rammer. Projektet beskæftiger sig med hvordan bykvarteret opleves og erfares af børn og tager udgangspunkt i børns narrativer. Således er børn de centrale informanter om deres daglige aktiviteter og oplevelser. Afhandlingen sigter mod at formidle indsigt i børns selvoplevede hverdagsliv i bykvarteret. Viden der hidrører børnenes perspektiv på byen kan være svært tilgængeligt og let at overse for voksne. Derfor sker dette i håbet om at kunne bidrage til refleksioner hos voksne, samt at undersøgelsens resultater vil kunne inspirere byplanlæggere i forbindelse med byudvikling og -omdannelse samt andre praktikere, der er med til at forme barndommens fysiske rammer. Forskningsdesignet er et sammenlignende casestudie, der tager udgangspunkt i fire meget forskellige bykvarterer i Københavnsområdet. Disse repræsenterer et bredt spektrum af fysiske og funktionelle karakteristika. De består af: 1) et karrékvarter på indre Østerbro med funktionsintegration, trafikal samfærdsel og et moderat udbud af udfoldelsesarealer; 2) et parcelhus-kvarter i Ballerup et rent boligområde, med trafikal samfærdsel og fokus på private udearealer; 3) et etagebolig-kvarter ligeledes i Ballerup med delvis funktionsintegration, mange udfoldelsesarealer og intern trafikseparation; og 4) et tæt-lav kvarter i Albertslund et rent boligområde med gennemført trafikseparation og mange udfoldelsesarealer. I undersøgelsen har 61 børn i alderen 5-12 år (flest i aldersgruppe 7-9 år) fra de fire kvarterer deltaget. Datamaterialet bygger på børnenes beretninger om, tegninger af og rundvisninger i deres kvarter. Det empiriske materiale er indsamlet i efteråret Afhandlingen er bygget op om fem artikler, der er omkranset af en kappe, som indeholder en præsentation af problemfeltet, forskningspositioner, metode, konklusion og perspektivering. I afsnit 3 og 4 behandles projektets forskningspositioner og den forskningsmæssige kontekst projektet 9

10 indskriver sig i. Dette angår perspektiver på og forskning i by- og kvarterliv på den ene side, og barndom og børns levevilkår på den anden. I det 5. afsnit præsenteres læseren for projektets metodologi, bl.a. overvejelserne bag valg af forskningsdesign og etablering af børneperspektiv, kroppens centrale placering for valg af metoder til dataindsamlingen, samt refleksioner over fremstilling og analyse samt evaluering af de valgte metoder. Efter de indledende afsnit i kappen følger fem artikler. I den første artikel opridses grunden for afhandlingens empiriske og metodologiske udgangspunkter. Her berøres temaer som børn som aktører, undersøgelsesdesignet, indsamling af empiri og brug af børn som centrale informanter. Desuden gives en karakteristik af den vidensform metodebrugen frembringer og eksempler på dette gives indenfor udvalgte temaer på tværs af kvarterne som mobilitet, autonomi og tid, stoflighed og skala, kvarterets fysiske og sociale nærhed. Afslutningsvis diskuteres undersøgelsens generaliseringsmuligheder. I den anden artikel behandles afhandlingens centrale tema: børns hverdagsliv inden for bykvarterets rammer. Denne artikel giver en kortfattet analyse af hver enkelt bykvarters byggede miljø og arealanvendelse. På denne baggrund analyseres hvordan kvarterrammen spiller ind overfor børns udeliv i, brug af og adgangsforhold i kvarteret, og hvordan den gør sig gældende, hvad angår børns sociale interaktioner, autonomi og mobilitet. I den tredje artikel ses der på børns transportformer og vaner. Artiklen beskriver hvordan børns transportvaner varierer fra kvarter til kvarter, og at mange af disse variationer kan forklares via de trafikale strukturer. Den ser på børns daglige transportlængder, og på børns forhold til voksnes restriktioner. Desuden berøres den tidslige strukturering af hverdagslivet, fritiden, den selvstændige mobilitet, trafik og risici. I den fjerde artikel stilles skarpt på et af afhandlingens vigtige temaer, nemlig børns steder i bykvarteret. Her efterforskes fænomenet legepladser og deres forskellige betydninger for børns aktiviteter og samvær i de fire kvarterer. Artiklen belyser legepladsers rolle, deres kvaliteter og mangler med udgangspunkt i børns brug og oplevelser og undersøger, hvad der er en rigtig legeplads set i børnehøjde. Endvidere granskes samspillet mellem rum til børn og børns egne steder i relation til legepladser. Den femte artikel omhandler børns omgang med og oplevelser i byrummet. Den eftersporer, hvilke betydninger børnene tillægger byrummet, og hvordan bykvalitet gestalter sig i børnehøjde. Her behandles blandt andet de daglige ruters vigtige rolle, hvad angår oplevelsesmuligheder i byrummet. Desuden ses der på, hvordan forskellige typer byrum tilbyder forskellige slags sansninger der bl.a. kan tematiseres som vartegn, orienteringspunkter, æstetik og detaljer. Afsnit 6 rummer afhandlingens sammenfattende konklusion. Her konkluderes bl.a., hvor afgørende sikre trafikale forhold er, for om børn færdes i og bruger deres kvarter på egen hånd. De trafikale forhold er også helt afgørende for børns handlefrihed i kvarteret og deres muligheder for at optræde som selvstændige aktører. Børnenes hverdagsliv er præget af en høj grad af institutionalisering, og en stor del af dagen befinder de sig på institutioner til børn institutions- øer. Blandt børnene i denne undersøgelse lader hverdagens ruter til at være et betydningsfuldt byrum. Ruter er steder for bevægelse og strækninger, der er mere eller mindre stramt struktureret i såvel tid som rum, men der er også af og til plads til at gøre ophold og skyde genvej eller tage omvej. Børns oplevelser af dagligdagens ruter og byrum er i høj grad kollektive. Det hænger sammen med, at børns 10

11 hverdagsliv indeholder de samme øer i form af institutioner. Børn erfarer de samme konkrete byrum på hverdagens børnestrøg. Legepladser de såkaldte om rum til børn udgør vigtige steder i børns hverdagsliv i alle de undersøgte kvarterer. Et centralt træk ved børns omgang med kvarterrummet kan således siges at angå børns omgang med præfabrikerede legeredskaber. Legepladser spiller forskellige roller alt efter om udbuddet af legepladser er stort, om legepladserne har nærhed til barnets bolig, om legepladserne indgår som en integreret del af boligmiljøet og om børnene kan og må færdes frit. Legepladser tilbyder børn mange væsentlige aktivitets- og udfoldelsesmuligheder. Børnene er samtidig kritiske overfor designet og gode til at beskrive, hvorfor én legeplads er god og en anden ikke. En god legeplads kan være én, hvor man kan genskabe anvendelsesmulighederne, én der appellerer til fantasien eller på anden måde giver rum og inspiration til nye lege. Byrummene er komponeret af forskellige elementer, der tilvejebringer forskellige oplevelsesmuligheder og vækker børns sanser på forskellig vis. Hvor varieret arkitekturen er, hvad angår bygningstyper, bygningshøjder, deres udsmykning og farver, er andre forhold, der skaber forskellige byrumssansninger. Børns opmærksomhed vækkes overalt af detaljer i omgivelserne. Alt efter byrummets beskaffenhed fremhæves forskellige slags detaljer. Jo mere varieret en arkitektur, der er i byrummet, jo flere bygningsdetaljer beretter børnene om. Samtidig er det også betydningsfuldt for sansemulighederne hvor blødt, formeligt og ubefæstet byrummet er, eftersom mange af de æstetiske sansninger er knyttet til naturen. Undersøgelsen har givet et billede af, hvordan børnelivet leves i forskellige kvarterer, og i det afrundende afsnit 7 perspektiveres resultaterne. Hvad angår de enkelte kvarterer, har de hver især deres fordele og ulemper, og man kan ikke fremhæve et kvarter som bedre end de øvrige. De rummer hver især såvel unikke som fælles træk. En væsentlig del af den viden projektet bidrager med er i form af metodiske erfaringer. Børn er kompetente meddelere om omgivelserne på lige fod med voksne. Men den viden børn er formidlere af er ofte i en svær tilgængelig form. Den er ofte er detaljeret, meget konkret og kun delvis verbal. Byrum på de daglige ruter gennem kvarteret kan mange steder gøres bedre. Hvis bykvalitet også skal være for børn, kan hverdagens ruter være et oplagt sted at tage udgangspunkt i. Dels sætter børnene pris på at være på vej til og fra hverdagens øer på ruterne, og dels er børnene her i umiddelbar berøring med de samme byrumsstrækninger. Byrummet på de daglige ruter gennem kvarteret kan forbedres bl.a. ved at give muligheder for at skyde genvej, stoppe op, hoppe ned, køre stærkt, samle smukke ting op etc. De kan derfor ses som et supplement til fx legepladser og parker i byens planlægning. Moderne børns hverdagsliv er stramt struktureret i såvel rum som tid, og det påvirker den rolle bykvarteret spiller. For det første er hverdagslivet insulariseret, dvs. det foregår på relativt afgrænsede øer. For det andet foregår hverdagslivet i omfattende grad også steder udenfor kvarteret, hvorfor en del af børns hverdagsliv synes udlejret fra kvarteret. For det tredje er børnene samtidig også bundet til kvarteret qua deres begrænsede mobilitet og autonomi. Således kan man, på baggrund af denne undersøgelse, karakterisere børns hverdagsliv i kvarteret som både insulariseret, udlejret og stedbundent. Kvarteret er fortsat et relevant og vigtigt planlægningsredskab, der kan sikre, at kvarterer tildeles kvaliteter, der også gør det til rare steder for børn at være. Det er fortsat relevant, at kvarterer udbyder offentlige goder som grønne områder, service- og handelsfaciliteter, bl.a. til gavn for befolkningsgrupper med begrænset mobilitet, og hvis hverdagsliv har mange lokale rødder heriblandt børn. 11

12 12

13 Summary This doctoral thesis entitled The Neighbourhood from Children s Altitude. On Places and Paths in Modern Children s Everyday Life. It addresses urban design and urban quality from a child s perspective. Children frequently use urban spaces but their interests are easily neglected in town planning. Mostly it is defined from the perspective of adults what is to the common good of children. Even though adults have the intentions to understand children s living conditions here and now, it can be difficult. By showing sensitivity towards children s own opinions adults conceptions of what gives quality to children s lives can become more qualified. The conditions of childhood change constantly and so do the physical settings for adolescence. Has a withdrawal of children from streets and urban outdoor space taken place? Are children nowadays using urban space differently than previous? What is the significance of the neighbourhood in children s everyday lives? These are some if the issues this study addresses. The thesis concerns children s everyday life in urban neighbourhoods. It aims to illuminate the significance of different urban neighbourhoods for children s everyday life. It investigates how and in which contexts children use and move in their neighbourhood. Also, it investigates which qualities the neighbourhood contains from a child s point of view and which interests children have in the design and arrangement of the neighbourhood. A leading force is to try-out methods of using children as informants about the spatial environment. It is studied how the neighbourhood constitutes a framework of children s daily lives. Focus is put on the physical and functional features of the neighbourhood and also on the part of everyday life which takes place in outdoor urban space within the neighbourhood. The study deals with how the neighbourhood is experienced by children. It takes a point of departure in children s narratives and children are the central informants about their daily activities and experiences. The thesis strives to obtain insight into children s self-experienced everyday life in the neighbourhood. Knowledge concerning children s perspectives on the urban space can be difficult to access and easily overseen by adults. Hence, the hope is to contribute to the thoughtfulness of adults and that the results can inspire town planners and other practitioners who contribute to the creation the physical framework of childhood. The research is conducted as a multiple case study and takes its starting point in four distinct neighbourhoods in the metropolitan area of Copenhagen. They represent a wide variety of physical and functional characteristics. The four neighbourhoods consist of: (1) a setting of compact apartment buildings in blocks at inner Østerbro with functional integration, united traffic forms, and a modest supply of sites for play; (2) a setting of single-family houses in Ballerup a purely residential area with united traffic forms and focus on private outdoor space; (3) a setting of open apartment buildings in blocks also located in Ballerup, with partly functional integration, a high supply of outdoor play sites and internal traffic separation; and finally (4) a low-dense setting in Albertslund - purely residential and with complete traffic separation and a high supply of sites for play. Children living in the four neighbourhoods have participated. They were between 5 and 12 years of age and the average range from 7 to 9. In total 61 children participated. The data consist of children s narratives, drawings and guided tours through their neighbourhood. It was collected in autumn The thesis is based on five articles surrounded by a coat. The coat consists of a presentation of the issues of research, research position, methodology, conclusions and perspectives. The research context 13

14 and research position this study goes into are the subject of section 3 and 4. It concerns perspectives and research on urban life and neighbourhood life on the one hand and of childhood and children s living conditions on the other. In section 5 the reader is introduced to the methodology of the study, e.g. considerations on the chosen research design, the establishing of a child s perspective, the central position of the human body in the data collection and of representation, analysis and evaluation of the applied methodology. After these introducing sections, the five articles follow. The first article sketches out the empirical and methodological starting points of the thesis. It concerns themes like children as actors, research design, collecting data and using children as central informants. It brings a characteristic of the sort of knowledge the applied methodology produces. It gives examples of this through themes like mobility, autonomy, time, materiality, spatial scale, and the physical and social proximity of the neighbourhood. Finally, it is discussed how generalisations arising form the study can be conducted. In the second article the central theme of the thesis is treated, namely children s everyday life inside the neighbourhood. The article brings a condensed analysis of the built environment and land use of each neighbourhood. On this basis it is analysed how the frame of the neighbourhood affects children s outdoor life, use and access to sites in the neighbourhood, as well as how the frame affects children s social relations, personal autonomy and mobility. The third article addresses children s ways and habits of transportation. It describes how the habits of transportation varies from neighbourhood to neighbourhood, and how many of these varieties can be explained by the traffic structures. It refers to children s daily longitude of transportation and to the restrictions of adults. Moreover it concerns the temporal structure of everyday life, recreational time, autonomous mobility, traffic and hazards. In the fourth article another central theme of the thesis is brought into focus, namely that of children s places in the neighbourhood. Here the phenomenon of playgrounds is investigated as well as their significance for children s activities and social interaction in the four neighbourhoods. The article illuminates the role of playgrounds, their qualities and deficiencies originating from the use and experience of children. It also investigates what a good playground is according children. Furthermore it scrutinizes the interplay between spaces for children and children s own places related playgrounds. The fifth article addresses children s interplay with urban space. It investigates which significance children ascribe to urban outdoor space and how urban quality reveals from children s point of view. The important role of the daily routes in terms of possibilities of experiencing urban space is analysed. Additionally, it is examined how perceived experiences is accessible in different urban spaces, and varies in terms of landmarks, points of orientation, aesthetics, and details. Section 6 contains the summarizing conclusion of the thesis. It is concluded how crucial secure traffic conditions are to children s autonomous moving around and usage of the neighbourhood. The traffic conditions are also of decisive importance to children s freedom of action and their possibilities for performing as autonomous actors. There is a high degree of institutionalization in children s everyday life and a great part of their daytime is spent inside institutions serving children institutional islands. Amongst the children of this study the daily routes appear to be of great importance. Routes are 14

15 places for movement and paths which are more or less strictly structured in time and space but also contains possibilities for stays and short cuts. Children s experience of the daily routes and urban outdoor space are to a high degree commonly shared. Children s everyday lives consist of the same islands as children s institutions. It is the same actual urban spaces children experience in their daily life. Playgrounds the so called spaces for children form important places in children s everyday life, and this applies to all four neighbourhoods. A common feature of children s interaction with neighbourhood space concerns children s interplay with prefabricated tools for play. Playgrounds play different parts whether they are big in numbers, whether they are closely located to children s homes, whether they are an integrated part of the residential environment and whether children are able to move about independently. Playgrounds offer children considerable activity and developmental possibilities. At the same time children are critical of playground design: they can competently describe why one playground is good and another is not. A good playground is one, where the application can be reproduced, and which appeals to imagination and inspires new games. Urban space comprises various elements, creating different possibilities for experience and alerting children s senses in different ways. It is dependent upon variations in architecture concerning housing types, building heights, decorations and colourfulness. Children s senses are roused by details in the environment. According to the quality of urban space different details are stressed. The more varied the architecture is, the more details of buildings children tell of. Also, it is important to the possibilities for perceiving urban space how soft and easily moulded and unpaved it is, whereas many aesthetic perceptions are closely related to nature. This study has pictured how children s lives are lived in different neighbourhoods. In the last section these results are contextualized. Regarding each single neighbourhood every one of them has advantages and disadvantages. No neighbourhood can be emphasized as better than the others. Every one of them consists of both unique and common features. An important part of the knowledge produced by this study concerns the methodological experiences. Children are competent informants about the urban environment just as adults are. But the knowledge children communicate is often not easy to get access to. It is detailed and very concrete and sometimes scarcely verbalised. Much urban space of the daily routes through the neighbourhood can be improved. If urban quality is meant for children the daily routes can be suitable points of departure. Partly because children enjoy being on their way to and from the islands of everyday life on the routes. Partly because children are in direct touch with and do share experiences of urban space on the daily routes. Urban space can be improved e.g. by giving possibilities for making short cuts, for making short stays, for jumping, for cycling fast, for collecting beautiful things and so forth. Hence, urban space of children s daily routes can be grasped as supplementary to e.g. playgrounds and parks in town planning. Everyday life of modern children is strictly structured in time and space. This affects the role the neighbourhood plays. Firstly, everyday life is insularized, i.e. it takes place on partly demarcated islands. Secondly, everyday life is very much taking place else where and beyond the neighbourhood, and a great part of everyday life seems to be disembedded of the neighbourhood. Thirdly, at the same time children are bound to the neighbourhood because of their limited mobility and autonomy. In this way and on the basis of this study one can characterise children s everyday life in the neighbourhood as both insularized, disembedded, and embedded. Neighbourhoods are continuously both relevant and an important tool of spatial planning, which can ensure qualities of neighbourhoods so that they are nice places for children to stay. Neighbourhoods offering public goods such as public services, cultural and commercial facilities, recreational and green areas e.g. are to the benefit of the inhabitant groups whose mobility is limited and whose everyday lives consist of many locale roots here amongst children. 15

16 16

17 1. Indledning Børn er indbyggere i vores byer, og de er flittige brugere af byens rum. Tre ud af fire danske børn i dag vokser op i urbane omgivelser. Men børn er en overset gruppe, hvis behov ikke er særlig godt afspejlet i byplanlægningen. Børn har ikke stemmeret og betragtes ikke som en relevant politisk gruppe, og de gives sjældent mulighed for at deltage i planlægningsprocesser. Som oftest er det ud fra et voksenperspektiv det bliver formuleret, hvad der er til børns bedste. Men hvilke interesser i byens indretning har børn, og hvordan ser bykvalitet ud i børnehøjde? Dette er de styrende tanker i dette projekt. Voksne skaber rum til børn, men skabes de på baggrund af viden om børns ønsker og behov, eller ud fra andre kriterier og forestillinger, kunne man lidt polemisk spørge. Formgivning og tilrettelæggelse af boligområder- og friarealer, afspejler ofte planlæggere og arkitekters forestillinger om børnevenlige miljøer, der på den ene side kan have rod i egne barndomsoplevelser, og på den anden side kan være et produkt af samtidens herskende planidealer, samt af arkitektfagets vanlige praksis. En klassisk idealforestilling om den gode by for børn, er Venedig en by uden biler og uden behov for legepladser. 2 Alle voksne har været børn, og de fleste vil mene, at de godt ved, hvad børn efterspørger og værdsætter. Givetvis er mange af børns fordringer, ønsker og behov konstante, men samtidig er der også mange tegn på, at barndommen, og det at være barn, er en foranderlig størrelse. Ser man på barndommen i et historisk perspektiv, som den franske mentalitetshistoriker Philippe Ariès har gjort, bliver det klart, at den barndom, vi kender i dag, er et relativt nyt fænomen. Dannelsen af de moderne velfærdsstater har haft mange økonomiske, kulturelle, sociale og rumlige konsekvenser for børn og for barndommen. Fx er ændringer i arbejdsmarkedsmønstre, særligt med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, den øgede brug af institutioner for børn og dermed ændringer i hverdagslivets tidsstruktur, tilsammen med øget urbanisering, stigende trafik 3 m.m., forandringer af samfundet, som har implikationer for børn. Ændringer af barndomsvilkår kan også relateres til børneopdragelse m.v. Hvad angår eksempelvis småbørnspleje, er alt, hvad små børn har godt af og behov for, kanoniseret i Bogen om barnet. Denne kerneviden er dog langt fra statisk. Hvad der er god latin nogle år, kan få år senere være ændret radikalt. Som et eksempel kan nævnes, at det for 30 år siden var konventionen, at det var godt for (især små) børn at bo med jordkontakt og i alle fald ikke i alt for høje huse. Da Børnekommissionen i 1980 udgav rapporten Småbørn i bolig og miljø, der analyserede børns opvækstvilkår i en række forskellige boligområder, fik den tætte by dårlige anmeldelser som opvækstmiljø for børn. Den blev forbundet med heftig trafik, ringe mulighed for børns færden på egen hånd, støjgener, begrænsede udendørsarealer, forurening etc. Meget er forandret siden Bl.a. har byfornyelse forbedret de tætte bydeles kvalitet. Boligmassen er blevet renoveret og moderniseret, og gårdsaneringer forbedret børns bolignære legemuligheder i tætte byområder. De 2 se Arkitekten nr. 16, 1972:328f. 3 Både international og dansk forskning viser (O Brien et al 2000; Jensen & Hummer 2002), at et stigende antal børn transporteres til skole og fritidsaktiviteter i bil, bl.a. som følge af stigende bilisme, der gør skoleveje utrygge. Desuden er det blevet påvist, at engelske børn i løbet af de seneste 30 år har fået indskrænket det geografiske område de må færdes uledsaget indenfor (Hillman et al 1990). 17

18 tætte bykvarterer oplever i disse år en renæssance 4 som opvækstmiljø for børn. Således kan man også på baggrund af bosætningen se, at paradigmer for den gode barndom ændrer sig over tid. Børn og voksne har forskellige perspektiver på tilværelsen. Verden i voksenhøjde opleves i stigende udstrækning som kompleks, usikker og risikofyldt, og med udfordringer i form af øget valgfrihed og selvforvaltning. Disse omstændigheder er med til at fremme en menneskelig adfærd, hvor ønsket om at beskytte sine nærmeste er udbredt, og der er en tendens til at nutidens børn bliver mødt med begrænsninger for deres færden. Engelske forskere 5 har vist, at der eksisterer et spændingsforhold mellem børns og voksnes måder anskue udfordringerne på. Når voksne og børn spørges til råds om, hvordan byrum kan forbedres, prioriterer børn bedre lege-steder højest, mens voksne synes mere sikkerhed er vigtigst. Hvad angår tilrettelæggelse af børns hverdagsliv, og herunder også indretningen af deres opvækstmiljøer, ses voksnes risikoreducerende strategier tydeligt. På legepladser bliver de mest interessante redskaber fjernet, og ser man på Legepladsreglementet er der standarder for sikkerhed i enhver henseende. Engang besøgte jeg et nybygget boligkvarter ved Århus. Landskabet skrånede, og som led i en byøkologisk ambition om at opsamle regnvand lokalt var der blevet udgravet et vandhul ved en boliggruppe. Som en moderne udgave af landsbyens gadekær fandtes her et fint, lille andehus. Man kan levende forestille sig hvilket yndet legested for kvarterets børn, det må have været. Men stedet var blevet indhegnet med høje trådhegn og gjort utilgængeligt i anden end visuel forstand. Den udløsende grund til hegnsopsætningen kendes ikke; måske har nogle forældre fundet legestedet uforsvarligt; måske er et barn vitterligt kommet slemt til skade her. Et andet sted i boligområdets åbne landskab hinsides bebyggelse findes endnu et vandhul. Også dette er indhegnet. Det forekommer at rationalet bag disse voksenhandlinger er: Er det muligt at tæmme og eliminere naturen og dens farer, bør det gøres jo før jo bedre! Denne lille historie er et eksempel på flere ting. Dels at voksne begrænser og sætter barrierer op for børns udfoldelsesmuligheder. Og dels at børn ikke anses for at være kompetente nok til at håndtere hverdagens risici og udfordringer. Hvordan oplever børnene selv barrierer og muligheder i deres hverdagsliv? Ved at give plads for børns egne opfattelser af deres opvækstmiljøer, er det håbet at kunne bringe nye perspektiver på, hvad der - lige nu og her i Danmark - gør sig gældende i børns samspil med bymiljøer, og hvilke kvaliteter der er ved forskellige bykvarterer? Der er formentlig mange ting, der er med til at bringe kvalitet og velfærd ind i børns liv. Ved at være lydhør over for børns egne vurderinger kan voksnes forestillinger om gode børneliv kvalificeres. Kan man tale om, at der er sket en tilbagetrækning af børn fra gaden og det offentlige rum? Kan man 4 Efter at være faldet op gennem 1980 erne begyndte antallet af børnefødsler atter at stige i 1990 erne. I de tætteste bykvarterer i Københavnsområdet har stigningen af børn på 0-4 år været dobbelt så stort som i det øvrige land. Antallet af børn i alderen 5-14 år er op gennem 1990 erne ligeledes steget mest i de tætte bydele. (Kilder: Københavns Statistiske Årbog 1990 og 1995; Danmarks Statistik: Statistisk Årbog 1995, Statistisk tiårsoversigt 1996 og Befolkningen i kommunerne 1.januar 2000). 5 Se O Brien et al

19 gå så vidt som til at beskrive danske børns hverdagsliv som udlejret 6 fra kvarteret? Eller bruger nutidens børn blot byrummet på andre måder end tidligere? Det er nogle af de temaer, det foreliggende projekt kredser om. 6 Den engelske sociolog Anthony Giddens begreb disembedding på dansk den konstruerede term: udlejring - beskriver den proces, hvor sociale relationer løftes ud af lokale og bundne sammenhænge og i stedet rekonstrueres på tværs af tid og rum Giddens (1990:26). 19

20 20

21 2. Formål og forskningsspørgsmål Projektet beskæftiger sig med børns hverdagsliv i bykvarterer. Formålet er at belyse bykvarterets betydning for børns hverdagsliv, og hvordan bykvarteret opleves i børnehøjde. Overordnet set vægtes: - hvilke forskelle og ligheder, der præger børns hverdagsliv i forskellige bykvarterer. - hvordan børns hverdagsliv er organiseret og struktureret i tid og rum. - hvilke sammenhænge der er mellem bykvarterers organisering og indretninger, samt børns daglige handlefrihed og udfoldelsesmuligheder. På det konkrete plan undersøges, hvilke karakteristika i bykvarteret, der har særlig betydning for børns hverdagsliv heri. Dette sker ved at undersøges: (1) hvordan og i hvilke sammenhæng børn bruger og færdes i bykvarteret, og (2)hvilke kvaliteter bykvarteret rummer set i børnehøjde, og hvilke interesser børn har i kvarterets udformning og indretning. Problemfeltet er afgrænset og fokuseret på følgende vis: Der ses på bykvarteret og på dets betydning som ramme om børns hverdagsliv. I projektet er der fokus på bykvarterets materialitet og dets fysiske og funktionelle egenskaber. Der er fokus på de udendørs byrum - det man også kan kalde for byrummet mellem husene. Desuden er der fokus på børns hverdagsliv, og der fokuseres særligt på den del af hverdagslivet, som foregår indenfor kvarterets rammer, mellem husene og udendørs altså det situerede hverdagsliv i kvarteret. Begrebet hverdagsliv bruges her ateoretisk, velvidende at det er et begreb med en bred teorihistorisk baggrund. 7 Hverdagslivet i kvarteret har mange facetter. Her er der fokus på aspekter, der angår børns handlefrihed og udfoldelsesmuligheder, dvs. børns selvstændige brug af, adgang til, og bevægelser i, kvarteret. Endelig beskæftiger projektet sig med børns selvoplevede liv i bykvarteret, og bruger, med udgangspunkt i børns fortællinger og narrativer, eksklusivt børn som informanter om deres daglige gøren og laden. Ved at fokusere på den del af børns hverdagsliv der foregår i kvarteret og omhandler brugen og betydningen af de fysiske omgivelser, er der stillet skarpt på samspillet mellem indretningen af det udendørs byrum og børns hverdagsliv i det altså på den del af børns hverdagsliv, der foregår udenfor og mellem husene. 7 Væsentlige bidrag er fx givet af Henri Lefevre, Agnes Heller og Birte Beck-Jørgensen. 21

22 VIDENFORMÅL Projektet sigter mod at formidle viden om og indsigt i børns hverdagsliv i forskellige bykvarterer, sådan som de opleves og erfares af børn. Det er bestræbelsen, at undersøgelsens analyser såvel som resultater, kan bidrage til refleksioner hos voksne, i det de præsenteres i et perspektiv, som ellers kan være svært tilgængeligt og i alle fald let at overse nemlig børnenes perspektiv på byen. Derudover er det mit håb, at undersøgelsens resultater vil kunne inspirere byplanlæggere i forbindelse med byudvikling og omdannelse, samt andre praktikere, der er med til at forme barndommens fysiske rammer. Ambitionen er ikke at skabe overblik og fx opstille design guidelines, men at formidle indsigt og præsentere mine data på en måde, der kan være med til at oplyse og berige læseren. DE FEM ARTIKLER I den første artikel opridses grunden for afhandlingens empiriske og metodologiske udgangspunkter. Her berøres temaer som børn som aktører, undersøgelsesdesign, indsamling af empiri, og brug af børn som centrale informanter. Desuden gives en karakteristik af den vidensform metodebrugen frembringer og eksempler på dette gives indenfor udvalgte temaer på tværs af kvarterne, så som mobilitet, autonomi og tid, stoflighed og skala, kvarterets fysiske og sociale nærhed. Afslutningsvis diskuteres undersøgelsens generaliseringsmuligheder. I den anden artikel behandler jeg afhandlingens centrale tema: børns hverdagsliv inden for bykvarterets rammer. Denne artikel giver en kortfattet analyse af fire bykvarterers byggede miljø og arealanvendelse. På denne baggrund analyseres, hvordan kvartererne udgør en ramme om børns aktiviteter i de udendørs byrum. Der ses på hvilke steder børn bruger og tager ophold, samt hvordan adgangsforhold her til er. Desuden undersøges, hvilke forskellige forhold der gør sig gældende, hvad angår børns sociale interaktioner, autonomi og mobilitet i fire forskellige kvarterer. I den tredje artikel ses der på børns transportformer og vaner. Artiklen beskriver hvordan børns transportvaner varierer fra kvartertype til kvartertype, og at mange af disse variationer kan forklares via de trafikale strukturer. Den ser på børns daglige transportlængder, og på børns forhold til forældre/voksnes restriktioner. Desuden berøres hvordan fritiden tilbringes, den tidslige strukturering af hverdagslivet, om mobilitetsbegrebet, om cyklen, om tiden og den selvstændige mobilitet, om trafik og risici. I den fjerde artikel stiller jeg skarpt på et af afhandlingens vigtige temaer, nemlig børns steder i bykvarteret. Her dykker jeg ned i fænomenet legepladser, og efterforsker legepladsens forskellige betydninger for børns aktiviteter og samvær i fire kvarterer. Artiklen belyser legepladsers rolle, deres kvaliteter og mangler, med udgangspunkt i børns brug og oplevelser, og undersøger hvad der er en rigtig legeplads set i børnehøjde. Det er fænomenet legeplads, der står centralt i beskrivelsen, og det er beskrivelsen af især fælles vilkår i børnelivet. Endvidere granskes samspillet mellem rum til børn og børns egne steder i relation til legepladser. Den femte artikel omhandler børns omgang med, og oplevelser i, byrummet. Den eftersporer hvilke betydninger børnene tillægger byrummet, og hvordan bykvalitet gestalter sig i børnehøjde. Her berøres blandt andet de daglige ruters vigtige rolle, hvad angår oplevelsesmuligheder i byrummet. Her ses på hvordan forskellige typer byrum tilbyder forskellige slags sansninger, der bl.a. kan tematiseres som vartegn, orienteringspunkter, æstetik og detaljer. 22

23 3. Børn og barndom som undersøgelsesobjekt Dette afsnit præsenterer forskningspositioner indenfor børne- og barndomsforskningen. Fænomenerne børn og barndom kan forstås og begribes inden for et mangfoldigt og tværvidenskabeligt felt (Gulløv 1999; Halldén 2003). Som studieobjekt har børn især været studeret indenfor psykologien. Særligt udviklingsspykologien har spillet en vigtig rolle i tolkningen af hvad et barn er. Indenfor sociologien har børn ikke haft en særskilt plads, men er blevet set på enten som del af familien, eller som del af gruppen af særligt sårbare børn (Qvortrup 1990). I løbet af de seneste årtier har barndomsforskningen gennemgået et paradigmeskift, hvor der gøres op med de traditionelle og dominerende anskuelsesmåder, der ser på børn i et udviklings- eller socialiseringsperspektiv 8 (se fx Qvortrup 1994; James & Prout 1997). Her har særligt fag som pædagogik, sociologi, antropologi og etnografi spillet centrale roller, og fag som geografi, arkitektur, historie og filosofi har ydet andre væsentlige bidrag. Antropologers bidrag til forskningsfeltet har bl.a. være at minde om, at børn universelt set kun er ens ud fra et fysiologisk perspektiv. Når Ariès (1982), Heywood (2004), de Coninck-Smidt (2000) 9 m.fl. analyserer barndommens historiske forandring og lighedstræk i synet på barnet, handler det kun om barndom inden for den vestlige verdens kulturkreds. Der er ikke blot store variationer i opvækstbetingelser i forskellige samfund verden over, men også i synet på hvad børn kan, og hvilke normer der er for, hvordan børn bør omgås. Geografers o.a. bidrag har især været at undersøge, hvordan materialiteten og materielle forandringer er med til at konstruere kategorien "børn" i vestlige, urbane samfund (se Matthews & Limb 1999; Holloway & Valentine 2000). I bogen Theorizing Childhood fra 1998, redegør de tre toneangivende engelske børneforskere; James, Jenks, og Prout for forskellige sociologiske tilgange eller forskningspositioner til studiet af børn og barndom, der tilsammen konstituerer det, der er blevet kaldt for Det ny barndomsparadigme, eller den ny børne- og barndomsforskning. Men også andre har forsøgt at danne sig et overblik over forskningsområdet (se fx Christensen & O Brien 2003; Corsaro 2002; Kampmann 2003; Matthews & Limb 1999; Qvortrup 2002; 2004). Den nye børne- og barndomsforskning er fremvokset i løbet af de seneste årtier, hvor der har været en stigende interesse for forskning i børns livsforhold. Denne forskningsinteresses opblomstringen blev markeret i slutningen af 1980 erne af det internationale barndomssociologiske forskningsprojekt Childhood as a Social Phenomenon under Jens Qvortrups ledelse. Dette blev fulgt op af det engelske forskningsrådsprogram Children 5-16 ledet af Alan Prout. Det efterfølgende danske 8 Socialisationstankegangen tager sit udspring i udviklingspsykologiske stadieteorier, der giver universelle beskrivelser af den menneskelige udvikling, der betragtes som en proces, alle normale mennesker gennemgår. Barnet bevæger sig gennem nogle på forhånd givne rammer på vej mod stadig større mental modning. Denne modningsproces forløber parallelt med fysisk vækst, og her udvikles gradvist barnets logiske og rationelle evner. Børns aktiviteter, fx sprog, lege og interaktioner, bliver således pejlemærker for deres udviklingsmæssige fremskridt, og barndommen som sådan ses som en tilegnelsesperiode (se Gulløv 1999:60ff). 9 de-conick Smidt fortæller via skolehistorien (og til dels byens) historien om barndommens udvikling - og bringer den fortolkning, at der er sket en demokratisering af den borgerlige barndom i takt med behovet for børns arbejdskraft i husholdningen/hjemmet mindskes. 23

24 forskningsrådsprogram Børns vilkår og velfærd skriver sig på lige vis ind i denne forskningsmæssige udvikling. 10 Den ny børne- og barndomsforskning er især inspireret af Ariès (1982) pointering af, at den barndom vi kender i dag, er et moderne fænomen. Dette har bl.a. ført til følgende karakteristiske betragtningsmåder, som ofte går hånd i hånd i de enkelte forskningsarbejder (se James et al 1998; Qvortrup 2004:46): - at betragte barndommen som en social konstruktion, - at barndom har begrebslig autonomi og børn betragtes som en gruppe - at se børn som vigtige aktører - at børn også har rettigheder i samfundet som medborgere - at børn har deres egne kulturelle praksisser. Barndom som social konstruktion lægger vægt på, at opfattelsen og tilrettelæggelsen af barndommen ikke er et naturgivent fænomen, men er underlagt specifikke sociale og kulturelle betingelser (se bl.a. Qvortrup 1990; James & Prout 1997). At forstå barndom som et socialt konstrueret fænomen betyder, at man ser barndommen som et dynamisk fænomen, der konstant gendannes og forandres. Fx står det sproglige, dvs. måden vi snakker om børn på, centralt i konstruktionen af kategorierne børn og barndom (se fx Gulløv 1999). 11 At barndommen har begrebslig autonomi, og at børn betragtes som en gruppe, dækker over flere pointer. Barndommen forstås som parallel til en social klasse, og bliver derved til en social position. Barndommen er et vedvarende karaktertræk ved ethvert samfund, og ikke blot en periode i et individs livsforløb. Barndom er en struktur der består, selvom de børn der passerer igennem forgår. Barndom er også en periode et barn deler med mange andre børn, der lever og er barn på samme tid. Således ses børn som en gruppe i samfundet, der deler fælles vilkår. Der er således fokus på at fremhæve fællestræk børn imellem, frem for at se forskelle, og forskningen handler bl.a. om, hvordan børns hverdagsliv er underlagt strukturerende omstændigheder (se fx Qvortrup 1990). Børn er vigtige aktører i deres egen og samfundets udvikling og ikke alene objekter for socialisering og indlæring. Som sagt er den ny børne- og barndomsforskning blevet til i opposition til klassisk socialisationsforståelse, 12 hvis interesse primært har samlet sig om, hvordan børn bliver voksne, og hvordan social reproduktion finder sted. At betragte børn som aktører i egen ret, der må studeres 10 Herunder indgår Barndom og velfærdssamfund med Jens Qvortrup som projektleder, hvorunder Kvarteret som ramme om børns hverdagsliv, som nærværende forskningsarbejde er en del af, figurerer. 11 I Gulløvs (1999) studier af børnehavebørns betydningsdannelser viser hun, at børn i udbredt grad forholder sig aktivt til kategorien barn, dvs. til de bestemte betydninger og værdier, der er forbundet med at være barn. Fx er referencer til alder et tilbagevendende tema i børns indbyrdes interaktioner. 12 Gulløv beskriver, hvordan og hvorfor det socialisationsteoretiske bud på en forståelse af børns udvikling har haft så stor gennemslagskraft, bl.a. som redskab til vurdering af det enkelte barns udviklingsmæssige progression indenfor pædagogikken. Ideen om udvikling som et kendt og universelt forløb, gør det muligt at etablere en pædagogisk praksis for forskellige aldersgrupper. Alderen bliver således en objektiv kategori, der kan bruges i vurderingen af det enkelte barn (Gulløv 1999:60ff). 24

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Børns transportvaner trafikstrukturer og børns selvstændige mobilitet

Børns transportvaner trafikstrukturer og børns selvstændige mobilitet Børns transportvaner trafikstrukturer og børns selvstændige mobilitet Trine Agervig Carstensen, ph.d.-stud., cand.scient.soc Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm Afdelingen for By- og Landsplanlægning

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark F A C U L T Y O F H E A L T H A N D M E D I C A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N PhD thesis Lasse Skovgaard Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger

Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger Baggrund og valg af metode: TEK har valgt at gennemføre den internationale evaluering som en løbende,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

MANCHESTER OG LIVERPOOL

MANCHESTER OG LIVERPOOL STUDIETUR FOR ØKONOMI UDVALGET TIL MANCHESTER OG LIVERPOOL 1.-5. OKTOBER 2014 FORMÅL, TEMA, PARALELLER OG FORELØBIGT PROGRAM http://manchestergazette.co.uk/wp-content/uploads/2013/02/city_dusk_landscape.jpg

Læs mere

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Jens Bonke og Jane Greve Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Rockwool

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

beskrivelser Snitker & Co. Lene Nielsen Snitker & Co. November 2008 www.snitker.com

beskrivelser Snitker & Co. Lene Nielsen Snitker & Co. November 2008 www.snitker.com Hvordan opfatter vi personas beskrivelser Lene Nielsen Snitker & Co. I have always found it difficult to visualize or understand the characters illustrated in the books of P. G. Woodhouse because all are

Læs mere

Fra Design til Funktionel prototype

Fra Design til Funktionel prototype Fra Design til Funktionel prototype Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@daimi.au.dk Friday, February 11, 2011

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og

Læs mere

Eco-Metropolis and Green Mobility in Copenhagen

Eco-Metropolis and Green Mobility in Copenhagen Eco-Metropolis and Green Mobility in Copenhagen Annette Kayser Project Manager, M. Sc. City of Copenhagen THE ØRESUND REGION IN EUROPE The Øresund Region 2.4 mio. Inhabitants in the Region. ¾ of these

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Orientering om studieretningsprojektet, -opgaven og den større skriftlige opgave (uddrag)

Orientering om studieretningsprojektet, -opgaven og den større skriftlige opgave (uddrag) Orientering om studieretningsprojektet, -opgaven og den større skriftlige opgave (uddrag) BILAG 2 Studieretningsprojektet i stx Større skriftlig opgave på hf Vejledning til elever/kursister Udarbejdet

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Hvordan genererer vi viden i projektet?

Hvordan genererer vi viden i projektet? #TEORIER Dagens program Hvad skal vi med teori? Hvad er teori ift. design? Hvordan genererer vi viden i projektet? Latour (online) Fallman 2003 Kimbell 2009 Zimmerman et al. 2007 Spørgsmål Hvad er en bruger?

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Toke Haunstrup Christensen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Green Cities / Smarte byer teknologi og mennesker, 23. oktober 2014 Hvorfor

Læs mere

London s Comings and Goings, Additional Work

London s Comings and Goings, Additional Work 27 (104) London s Comings and Goings, Additional Work Explain the following phrases and expressions from the text to wind down to have a poor command of English to be politically sensitive to be all over

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere