UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER"

Transkript

1 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS

2 Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring Hvorfor får planter frostskader Hvordan bliver planter hårdføre Risiko for frostskader Kapacitet til at udvikle frosthårdførhed Ikke-hærdet frosthårdførhed Timing og hastighed af udvikling af hårdførhed Timing og hastighed af ophævelse af hårdførhed Kapacitet til gen-udvikling af hårdførhed Frostskader i et varmere klima 2

3 Hvad kræver succesfuld overvintring Overvintring Undgå frost Overleve frost Sekundære effekter af frost Isolering af følsomme organer Geofytter (løgplanter, rhizomplanter), knopper i jorden Undgå frysning i væv Modificeret fra Larcher (1995) Physiological Plant Ecology Tolerer frysning i væv Sænkning af frysepunktstemperaturen Beskyttelse mod vintertørke og fotoinhibering (solskin og lave temperaturer) Tolerance overfor begrænset ilttilgængelighed under sne Tolerance overfor mekanisk stress 3 forårsaget af is og sne

4 Frostskader skyldes isdannelse inde i planteceller Intakt plantecelle Samme celle med en lille iskrystal Celle død Cellen sprænges af voksende iskrystal + - Hårdførhed gør planter i stand til: Undgå isdannelse i væv (sænkning af frysepunktstemperaturen) Tolerer isdannelsen mellem celler kræver tolerance overfor dehydrering 4 C -5 C Planteceller -10 C Iskrystal Vand diffunderer ud af cellerne, som skrumper -15 C 4

5 Hvordan bliver planter hårdføre Genudtrykning Akkumulering af organiske stoffer Kulhydrater Aminosyrer Etc. Reduceret vandindhold Øget indhold af antioxidanter Hårdførhed Ændringer af cellevægge Reduceret vækst Hormonbalance Membranændringer Mætning af fedtsyrer Lipid sammensætning Modificeret efter Xin & Browse (2000) Plant Cell & Environment 23:

6 H. macrophylla H. paniculata Risiko for frostskader Kapacitet til at udvikle hårdførhed Ikke-hærdet hårdførhed Timing og hastighed af udvikling af hårdførhed Timing og hastighed af ophævelse af hårdførhed Kapacitet til at gen-udvikle hårdførhed Pagter et al. (2008) Physiologia Plantarum 134:

7 Kapacitet til at udvikle hårdførhed Hydrangea Macrophylla (stængel) Paniculata (stængel) Ikke-hærdet (sommer) ~ -5 C ~ -5 C Hærdet (vinter) ~ -17 C ~ -40 C Prunus laurocerasus (stængel) -4 (-5 )C ~ -20 C Rhododendron Blad Knop -3 (-5 )C -3 (-5 )C ~ -60 C ~ -30 C Prunus cerasus Stevnsbær Birgitte (knopper) < -5 C ~ -15 C Genetisk bestemt kan kun forbedres ved forædling (eller genmodificering) 7

8 Ikke-hærdet hårdførhed Ikke-hærdet planter tåler typisk få graders frost (max -10 C) Tørkestress kan i nogle arter øge ikke-hærdet hårdførhed Rinne et al. (1998) Plant Cell & Environment 21:

9 Timing og hastighed af udvikling af hårdførhed Reduceret daglængde: vækststandsning, dannelse af endeknopper, udvikling af hvile, begyndende udvikling af hårdførhed i træer og buske Faldende temperatur ( 4 C): øget frosthårdførhed Temperaturer under frysepunktet? Relativt langsom proces (dage-uger) 9

10 Igangsætte af udvikling af hårdførhed Frosthårdførhed (LT 50, C) af blade af frøplanter af Vorte-Birk efter én uges behandling med tørkestress (TS), kort dag (KD) og/eller lav temperatur (LT). Behandling Unge blade Gamle blade Kontrol -2.8 ± ±0.2 Tørkestress (TS) -3.6 ± ± 0.2 Kort dag (KD, 12 timer) -7.3 ± ± 0.2 Lav temperatur (LT, 4 C) ± ± 0.5 TS+KD+LT ± ± Modificeret efter Li et al. (2002) Physiologia Plantarum 116:

11 Igangsætte af udvikling af hårdførhed Douglasgran fotograferet i maj. Planterne til venstre blev kortdag behandlet fra 31. august (året forinden), mens planterne til højre blev dyrket ved naturlig daglængde. Fra Lillie Andersen. 11

12 Timing og hastighed af ophævelse af hårdførhed Stigende temperatur ( 5 C i mange arter): reduceret hårdførhed Ophævelse af hårdførhed er ikke en lineær respons Kan være en hurtig proces (dage) 12 Pagter et al. (2011) Environmental and Experimental Botany 72:

13 Timing og hastighed for ophævelse af hårdførhed Igangsættes af stigende temperatur, men.. Varierer mellem arter og sorter Afhænger af status for hvile Ændres over vintersæsonen Kan variere mellem organer (f.eks. knopper og stængler) Kan variere afhængigt af tilpasninger til et lokalt klima 13

14 Kan man forhindre (tidlig) ophævelse af hårdførhed? Opbevare planter ved stabilt lave temperaturer ( 4 C) Vælge sorter hvor ophævelse af hårdførhed sker sent og/eller langsomt (sen forårsvækst) Vælge sorter som kommer sent ud af hvile (øget risiko for manglende ophævelse af hvile) 14

15 Kapacitet til at genudvikle hårdførhed Effektivt i nogle arter (på nogle tidspunkter) Varierer mellem arter og sorter Ændres over vintersæsonen Kan variere mellem organer Når planter begynder at vokse om foråret, mister de kapaciteten til at genudvikle hårdførhed Pagter et al. (2011) HortScience 46:

16 Frostskader i et varmere klima Er frostskader gårsdagens problem? 16

17 Næppe En lille temperaturstigning: Kan forsinke eller forhindre udvikling af hårdførhed i efteråret Kan påvirke planters kapacitet til at opretholde maksimal hårdførhed midvinter Medfører en øget respirationsrate og dermed forbrug af kulhydrater. Færre kulhydrater kan mindske hårdførhed og reducere genvækst om foråret Medfører ændret fænologiske mønstre. Eksempelvis tidligere løvspring og blomstring, som øger planters følsomhed overfor sen forårsfrost Mere ustabile vintertemperaturer med kolde perioder afbrudt af korte varmere perioder: Kan medføre (delvis) ophævelse af frosthårdførhed med risiko for efterfølgende frostskader : 6056 videnskabelige artikler om klimaændringer og planter. Heraf 196 videnskabelige artikler om vinterklimaændringer og planter. Kreyling (2010) Ecology 91:

18 Tak for jeres opmærksomhed! Spørgsmål? 18

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Frost og beton. Lidt historik. DBF-arrangement: Vinterforanstaltninger. Marianne Tange Hasholt

Frost og beton. Lidt historik. DBF-arrangement: Vinterforanstaltninger. Marianne Tange Hasholt DBF-arrangement: Vinterforanstaltninger Frost og beton Marianne Tange Hasholt Lidt historik SBI anvisning nr. 2 Foreløbig vejledning i betonstøbning om vinteren 1948 Interesse i at overvinde hindringer

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

ph regulering hvor kan det gå galt?

ph regulering hvor kan det gå galt? ph regulering hvor kan det gå galt? Jordbærtemadagen den 18. januar 2013 Anne Krogh Larsen akl@vfl.dk 21631261 ph - i praksis Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect.

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Af Jens Madsen 1108. Jeg havde ikke overskud til at se min druehøst forsvinde i kun arbejde med frostskader, der var resultatet af vækstsæsonerne

Læs mere

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia?

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Klimaforandring og svampe som meldug

Klimaforandring og svampe som meldug Klimaforandring og svampe som meldug Hvordan vil forøget CO 2, ozon og temperatur påvirke plantesygdomme? Lektor Michael F. Lyngkjær Email: mlyn@life.ku.dk Hvorfor? o Vores klima ændrer sig o Klima faktorer

Læs mere

Starterkulturer & Probiotika

Starterkulturer & Probiotika Starterkulturer & Probiotika på godt og ondt CED / Innovation Michelle M. Madsen Chr. Hansen A/S Senior Drying Scientist Bøge Allé 10-12 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel +45 4574 7474 Dir +45 4574 8491 Fax

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Temperatur og hærdning

Temperatur og hærdning Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten

Læs mere

Majken Pagter og Martin Jensen, Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet

Majken Pagter og Martin Jensen, Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet Majken Pagter og Martin Jensen, Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet GAU rapport over projektet 'Udvikling af testmodeller for klimatilpasning hos planteskoleplanter' Projektet har overordnet

Læs mere

Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler

Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Fordelene ved at opbevare ferskvarer på køl har været kendt længe. I Kina har man kunnet spore metoden med at bruge

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser

Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser Sandra Beyer Gregersen Institut for fødevarer, Aarhus universitet SandraB.Gregersen@food.au.dk Vigtigste sundhedsmæssige indholdsstoffer Umættet fedt Proteiner/peptider

Læs mere

Nominerede nyheder til Floradania Innovation Award 2014

Nominerede nyheder til Floradania Innovation Award 2014 INDOOR PLANTS 2014 Clematis hybrida x Tekla Garland Evipo069(N) Poulsen Roser A/S Poulsen Roser A/S har som de første forædlet en klematis med den nye egenskab, at den kan anvendes som indendørs potteplante

Læs mere

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater 9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Vinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen.

Vinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen. Som sommerhusejer på Samsø har vi bemærket, at klimaet her mildest talt er noget anderledes end i resten af landet. Især er efteråret og vinteren bemærkelsesværdigt lunere end de fleste andre steder. I

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man

Læs mere

ESSENTIAL. med Mangostan, Acai & Aloe Vera 900ml

ESSENTIAL. med Mangostan, Acai & Aloe Vera 900ml ESSENTIAL med Mangostan, Acai & Aloe Vera 900ml 2/16 3/16 01 NOGLE MENNESKER HOLDER SIG FRISKERE, LEVER LÆNGRE OG ÆLDES LANGSOMMERE VED AT UNDGÅ HULLER I SIN DIÆT. EQ Essential er et kosttilskud som kombinerer

Læs mere

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2 Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bioraffinering af hvedehalm Hvad er vigtigt? Højt udbytte på marken Ensartet produkt Stabile

Læs mere

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG

GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG 2 HOLD LIV I DIT GAMLE TAG BLIV EKSPERT PÅ DIT EGET TAG Det behøver hverken være svært eller tidskrævende at holde liv i dit gamle tag. Til gengæld har et velholdt tag betydning

Læs mere

Udvalg af Hydrangea macrophylla Magical

Udvalg af Hydrangea macrophylla Magical Udvalg af Hydrangea macrophylla Magical Magical Four Seasons Specielt udvalgt Ændrer farve med årstiden Pragtfuld gave De fire årstider med Magical Hydrangea macrophylla Magical er en fryd for øjet. Smuk

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

7 trin til den perfekte græsplæne

7 trin til den perfekte græsplæne 7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge

Læs mere

hodo bedet Rhododendron impeditum Azurika Rhododendron repens Scarlet Wonder

hodo bedet Rhododendron impeditum Azurika Rhododendron repens Scarlet Wonder R hodo bedet Få glæde af de fantastiske planter, der vokser i surbundsbede. Det tager kun en weekend at få gravet ud, fyldt jord i og få plantet et mellemstort rododendron bed til. Når først bedet er anlagt

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

FORSKERGRUPPE FOR FRUGT, PLANTESKOLEPLANTER OG FORÆDLING. ForskningscenterÅrslev

FORSKERGRUPPE FOR FRUGT, PLANTESKOLEPLANTER OG FORÆDLING. ForskningscenterÅrslev FORSKERGRUPPE FOR FRUGT, PLANTESKOLEPLANTER OG FORÆDLING ForskningscenterÅrslev Fra asters til kirsebærtræer Forskergruppe for Frugt, Planteskoleplanter og Forædling forsker i en bred vifte af emner. Kvalitet,

Læs mere

Besvarelser fra diætister 2014

Besvarelser fra diætister 2014 Besvarelser fra diætister 2014 1. Køn: Mand 5 2,6% Kvinde 187 97,4% 2. Alder: Under 30 år 35 18,2% 30-39 år 46 24,0% 40-49 år 46 24,0% 50-59 år 56 29,2% Over 60 år 9 4,7% 3. Region: Hovedstaden 53 27,6%

Læs mere

Fang Prikkerne. Introduktion. Scratch

Fang Prikkerne. Introduktion. Scratch Scratch 2 Fang Prikkerne All Code Clubs must be registered. Registered clubs appear on the map at codeclubworld.org - if your club is not on the map then visit jumpto.cc/ccwreg to register your club. Introduktion

Læs mere

En kraftig KENT batteripistol med 10.8V Li-Ion batteri, til både poser og patroner. Varenummer Produkt Lagerkode

En kraftig KENT batteripistol med 10.8V Li-Ion batteri, til både poser og patroner. Varenummer Produkt Lagerkode Battery Caulking Gun En kraftig KENT batteripistol med 10.8V Li-Ion batteri, til både poser og patroner. Egenskaber & Fordele Kraftigt 1.5 Ah 10.8 V Li-Ion batteri Hastighedskontrol med en maksimal hastighed

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Projekt planter på lager

Projekt planter på lager Projekt planter på lager Afprøvning i konsulenthuset 2004/2005. Baggrund Mange af vores udplantningsplanter reagerer positivt på en kuldebehandling eller dyrkning ved lav temperatur. Væksten bliver mere

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan

Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Professor Jørgen E. Olesen Global middel temperatur stiger EEA (2017) Temperaturen i over land i Europa stiger hurtigere EEA (2017)

Læs mere

Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg

Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg Kartoffelstød hen af gulvet. 25 % med 150-175 Gram stød Læggekartofler!!! 31% 50-75

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. 1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også

Læs mere

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til

Læs mere

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Faculty of Agricultural Sciences Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Aarslev Martin.Jensen@agrsci.dk

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges

Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges Jan K. Schjørring, Inge S. Møller, Thomas Kichey & Thomas Jahn Sektion for Plante- og Jordvidenskab Institut for Jordbrug og Økologi

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011.

Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011. Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011. Banedanmark Ejer og vedligeholder hele jernbaneinfrastrukturen Ca. 2.200 km. Jernbane

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET. Insekticid Resistens. Michael Kristensen, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg

SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET. Insekticid Resistens. Michael Kristensen, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg Insekter 2 Insekter som skadedyr Humane sygdomsvektorer; stikmyg der overfører fx malaria, dengue-feber, Veterinære sygdomsvektorer;

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle

Læs mere

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

MAJS 2015. Kim Bonde, Nordic Seed

MAJS 2015. Kim Bonde, Nordic Seed MAJS 2015 Kim Bonde, Nordic Seed EMNERNE I DAG Vækstsæson 2014 Sortsvalg 2015 Helsæd Kerne Hvordan ser Jeres majsanalyser ud? Fra Teosinte til superliga, hvordan? MAJSSÆSON 2014 Tidlig og tørt forår Varm

Læs mere

Planteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser kravene heri:

Planteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser kravene heri: HCA_TP_BILAG 1 DET NY H. C. ANDERSENS HUS 12-02-2018 Kvalitetsbeskrivelser Leverancen, Alment Planteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere