FORSKERGRUPPE FOR FRUGT, PLANTESKOLEPLANTER OG FORÆDLING. ForskningscenterÅrslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKERGRUPPE FOR FRUGT, PLANTESKOLEPLANTER OG FORÆDLING. ForskningscenterÅrslev"

Transkript

1 FORSKERGRUPPE FOR FRUGT, PLANTESKOLEPLANTER OG FORÆDLING ForskningscenterÅrslev

2 Fra asters til kirsebærtræer Forskergruppe for Frugt, Planteskoleplanter og Forædling forsker i en bred vifte af emner. Kvalitet, sundhed og bæredygtighed er nøgleord i gruppens arbejde, som omfatter såvel danske som internationale projekter. I denne folder har vi valgt at præsentere nogle udvalgte forskningsområder for at give et indtryk af, hvilke områder vores forskergruppe arbejder med. Navnet er sigende Gruppens navn er ikke just mundret, men fortæller meget godt, hvad vi arbejder med. Vi har bl.a. projekter med stauder, buske, bær, frugt og store træer, og i en række af disse projekter er forædling, såvel den traditionelle som de nye genteknologiske metoder, et vigtigt arbejdsredskab. Kvalitet, sundhed og bæredygtighed Vi kan dele gruppens forskning op i tre temaer: Vi forbedrer kvaliteten af frø, bær, frugt og planter Vi frembringer nye, sunde sorter Vi udvikler nye bæredygtige dyrkningssystemer Under disse overskrifter arbejder vi med en lang række forskningsprojekter, som du kan læse mere om i denne folder. Foto: Crataegus Ravnholdt 2

3 Mange kompetencer og gode rammer Der ligger et stort og omfattende arbejde bag ethvert forskningsresultat, som publiceres i de internationale forskningstidsskrifter. Ikke mindst er der brug for mange forskellige kompetencer, såvel praktiske som teoretiske, for at komme i mål. I forskergruppen er vi godt 30 ansatte, som ud over forskere omfatter laboranter, teknikere og gartnere med stor erfaring. På Forskningscenter Årslev har vi gode rammer for forskningen. Vi råder over laboratorier med det nyeste udstyr og har adgang til moderne væksthuse og containerpladsarealer. Gruppen udfører mange forsøg på forsøgsarealerne på Forskningscenter Årslev, men vi medvirker også i forsøg rundt i Danmark. Du er altid velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktoplysninger til de enkelte forskere i denne folder. Publikationer kan søges på hjemmesiden under publikationer Foto: Forskningscenter Årslev Danmarks JordbrugsForskning Tlf.: Forskningscenter Årslev Fax: Afdeling for Havebrugsproduktion Kirstinebjergvej Årslev 3

4 Flere nye æblesorter til forbrugerne Der findes en lang række nye sorter af høj kvalitet, som er meget vanskelige at få markedsført på det danske marked, fordi detailhandlen og forbrugerne holder sig til kendte sorter, som f.eks. Discovery, Aroma og Elstar. Nye krav til god smag Forbrugernes smag har ændret sig. Vi har gennem mange år vænnet os til de søde æbler syd fra som f.eks. Golden Delicious, og det har tydeligvis påvirket vores opfattelse af, hvordan et æble skal smage. Dansk frugt har tidligere været kendetegnet ved en syrlig smag, men nu ønsker nogle forbrugerne altså det syrlige erstattet med noget sødere. I et projekt arbejdes med at finde nye æblesorter, som opfylder forbrugernes krav til et godt æble. Arbejdet skal munde ud i en smagskarakteristik til butiksbrug af de forskellige nye sorter. Tanken er, at de nye sorter opdeles i grupper med henvisning til bl.a. de kendte sorter, de minder om. Mange sorter sorteret fra Projektet startede i 2004 og omfattede det første år 86 nye sorter, som dyrkes ved forskningscenter Årslev. Æblesorterne bedømmes for såvel udseende som spisekvalitet. Efter det første års smagstest klarede 61 af de 86 sorter sig tilfredsstillende. De 13 af sorterne var imidlertid ikke flotte nok, så nu arbejder medarbejderne ved Forskningscenter Årslev videre med 48 sorter. Godt for dansk frugt Projektet vil give flere fordele: Forbrugeren: Tilbydes et varieret, men overskueligt udbud af dansk dyrkede æblesorter. Salgsleddet: Anvises metode til håndtering af et stort antal æblesorter. Frugtavlerne: Sikres at små partier af god kvalitet æblesorter kan afsættes. Birka Falk Kühn, tlf , Arbejdsområder: Sortsvurderinger i æbler, i relation til dyrkningsegnethed og kvalitet, metoder til kvalitetsopfattelse. 4

5 Metoder i forædlingen Forædling kan effektiviseres ved at bruge nye metoder til at få afklaret afkommets egenskaber. Hvilke metoder, som kan bruges, afhænger af plantearten og de egenskaber, man ønsker at forbedre. Hos træer og buske er frøspiringen ofte langsom og afhængig af kulde- og/ eller varmebehandlinger, og planterne skal ofte være flere år, før de er i stand til at blomstre. Dette gør forædlingen af f.eks. frugttræer til en langvarig affære. Hvis surkirsebær sås i marken, spirer de tidligst året efter bærrene var modne, og frøplanter skal være 8-15 år, før de er i stand til at blomstre og sætte frugt. Ved at knække stenene og så under laboratorieforhold kan frøene spire allerede 2 måneder efter høst, og ved yderligere manipuleringer kan frøspiring opnås få dage efter såning. Planternes tilvækst kan forøges meget ved at dyrke dem i væksthus, og frøplanter kan blive mere end 2 m på syv måneder. Blomsterknopper er observeret i planter, som var yngre end 1 år. Resultaterne tyder på, at forceret frøspiring og tilvækst kan give blomstrende frøplanter ca. et år efter, krydsningerne blev udført mod 10 år under standardforhold. Sorter, som er resistente mod sygdomme, vil blive meget vigtige i fremtiden, når brugen af pesticider bliver reduceret. Hos Aster novi-belgii er meldug et alvorligt problem. Efter screening af en række sorter for meldugresistens blev der fundet enkelte, som ikke blev angrebet. Disse er nu blevet krydset med det sortiment, der dyrkes som potteplanter i Danmark. Nye screeninger af afkommet vil danne baggrund for et sortiment af meldugresistente asterssorter. Kell Kristiansen, tlf , Arbejdsområder: Forædling, vegetativ formering. 5

6 Varmt vand erstatter pesticider Inden det blev almindeligt af bruge syntetiske pesticider, var brugen af varmt vand udbredt til at sikre sundt plantemateriale. Varmtvandsbehandling blev f.eks. brugt både til afsvampning af korn og mod nematoder i jordbærplanter. Denne metode og viden til at sikre sundt plantemateriale er blevet glemt. Der er ofte store skadedyrsproblemer i solbær. Den største skadevolder er solbær knopgalmiden (Cecidophyopsis ribis). Angrebne knopper svulmer op og bliver kuglerunde i løbet af vinteren. Disse knopper springer ikke ud om foråret. Det største problem er, at miderne spreder virussygdommen Ribbesvind. Vi har gennemført varmtvandsbehandling i stiklinger af solbær sorten Ben Alder. Forsøget viste, at ved 45 C blev alle knopgalmider dræbt, og stiklingerne tog ikke skade ved op til 20 minutters behandling. Derudover viste forsøget, at stiklingerne havde en bedre anslagsprocent antallet af stiklinger som blev til planter steg fra ca. 80 til ca. 90 procent, og der blev opnået en bedre tilvækst efter varmtvandsbehandling. Anslagsprocenten og plantekvaliteten skades ikke, ved at stiklingerne udsættes for 47½ C op til 10 minutter. Hvis man er nødt til at opbevare efterårs-varmtvandsbehandlede stiklinger på køl i henholdsvis 1, 2, eller 7 dage eller indtil næste forår, skades stiklingerne ikke. Derimod forringes plantekvaliteten en smule, målt som antal grene og vægt af grene, ved at stikningen udsættes til om foråret. Hanne Lindhard, tlf , Arbejdsområder: Virkningen af reduceret pesticidindsats, sorter, grundstammer, plantetætheder, jordbehanding og næringsstoftilgængeligheden på ydre og indre kvalitet, specielt planternes modstandsdygtighed overfor sygdomme og skadedyr, samt udbyttekomponenter i æbler og solbær. 6

7 Skal fremtidens skove starte som dækrodsplanter? Markedet for skov og hækplanter er ved at ændre sig. Brugerne, ikke mindst anlægsgartnerne og skovejere, ønsker planterne leveret hurtigt efter en bestilling og på stort set alle årstider. Dækrodsplanter, som produceres i containere, giver brugeren mulighed for at plante tidligere, kan automatisere plantningen og giver færre genplantninger. Problemet ved dækrodsplanterne har imidlertid været rodudvikingen. I Sverige resulterede plantning af dækrodsplanter i, at træerne svajede, og det påførte skovejerne stort tab. I projektet undersøger vi mulighederne for at producere dækrodsplanter af eg og bøg, som efterfølgende testes i skove med forskellige jordtyper. Vi studerer omhyggeligt rødderne på dækrodsplanterne, som de udvikler sig i containerne og i skoven. De foreløbige resultater tyder på, at dækrodsplanterne klarer sig mindst lige som godt som barrodsplanterne. Det er afgørende, at rødderne ikke laver rodsnøre i containeren, og det kan bl.a. undgås ved, at containerne står på net og at planterne plantes hurtigt ud. Projektperiode: Foto: Dækrodsplanter Lillie Andersen, Forskningsleder, tlf , Lillie. Arbejdsområde: Kvalitet af småplanter til skov- og allétræer, rodudvikling, dyrkningssystemer med mindre brug af gødning, vand og pesticider. 7

8 Vejen til sprøde, grønne pærer Svært at forudsige høsttidspunktet Der arbejdes med tre populære danske sorter - pæresorten Clara Frijs og æblesorterne Aroma og Elstar. Clara Frijs plukkes normalt i slutningen af august, og de to æblesorter plukkes fra midten af september. I modningsfasen omdannes frugternes indhold af stivelse til sukker, så sukkerindholdet stiger. Samtidig nedbrydes syrer, og der udvikles farve, aroma- og smagsstoffer. Modsat går det med frugtens fasthed, som bliver mindre med tiden. Det optimale plukketidspunkt er, når frugterne har siddet længe nok til at få et godt sukker- og aromaindhold, men stadig er faste nok til at kunne tåle håndtering, lagring og videresalg til forbrugeren. Ændringer i sukkerindhold og fasthed følger parallelle kurver, som afhænger af vejret. Ved at kombinere frugternes indhold af sukker og deres fasthed med vejrdata, er det muligt, at vi kan blive bedre til at forudsige det bedste høsttidspunkt. Forsøgene viste, at selv om frugten blev plukket meget tidligt op til 14 dage før normal høst, blev deres hyldeliv højst forlænget med en halv til en dag. Efter bare tre dage var frugterne blevet helt bløde uanset plukketidspunkt og lagringstid. Konklusionen er derfor, at avlerne ikke kan gøre noget, som fremmer holdbarheden hos forbrugerne væsentligt. Det kan detailhandlen og forbrugerne til gengæld. Pærerne skal nemlig opbevares koldt, hvis fasthed og smag skal bevares i mere end 2-3 dage. Og det bedste sted ude hos forbrugeren er i køleskabets grønsagsskuffe. Foto: Clara Frijs Marianne Bertelsen, tlf , Arbejdsområder: Vækstregulering i pæretræer, herunder kulturmetoder til at hæmme vækstbæring i frugttræer. 8

9 Kan vi hærde de sarte planter til at klare vinteren? Ikke alle haveplanter klarer vinteren på planteskolen lige godt. Specielt planter, som stammer fra sydligere himmelstrøg, mangler evnen til at modne af og gå i vinterhvile og fortsætter væksten, skønt dagen er kort, og temperaturen er lav. Desuden er produktionen af containerplanter intensiv, og planterne tilbydes således vand og gødning til langt hen på efteråret. Resultatet er ofte, at planteskoleejeren står med planter, der har tilbagefrysninger, og som vokser dårligt til det følgende forår. Planteskolerne og staudegartnerierne har derfor behov for nye metoder til at styre og kontrollere planternes kvalitet så de kan leve op til forbrugernes krav om en høj indre og ydre kvalitet uanset årstid. Planter, som er afmodnede og hærdede, kan bedre modstå vinteren og er bedre egnede til at blive håndteret og lagret. Med Lavendel, Weigela, Fuchsia, Douglasgran og lærk som modelplanter undersøger vi, om det er muligt at få planterne til at gå i vinterhvile eller gøre dem mere hårdføre ved at behandle dem på forskellig vis. Vi undersøger bl.a. virkningen af mild tørke, reduceret kvælstof eller fosfor, daglængde og sprøjtning med en række forskellige bladgødskninger. Tørke og kulde har visse mekanismer tilfælles, og vi forventer derfor, at tørke kan medføre en delvis afmodning. Lav fosfor- eller kvælstoftilgængelighed har i potteplanter vist sig at medføre en bedre stresstolerance og holdbarhed. Projektet er et samarbejdsprojekt med andre forskere, DPF, PfP og Brenntag Nordic. Projektperiode Karen K. Petersen, tlf , Arbejdsområder: Vævskultur og bioteknologi til forædling og formering af havebrugsplanter. Bl.a. udvikling af regenereringssystemer, kromosomfordobling og gensplejsning. Udvikling af metoder til hærdning og ikke kemisk vækstregulering af prydplanter gennem kontrolleret stress. 9

10 Frugttræer grundstammer og fordragelighed De allerfleste frugttræer, der bruges i erhvervet og i privathaver, er opformeret ved podning eller okulation af en frugtart æble, pære, kirsebær eller blomme - på en grundstamme. Der bruges særlig udvalgte grundstammer til hver sin frugtart. Hvis kombinationen af podekvist og grundstamme mislykkes, kan det f.eks. skyldes ufordragelighed. Som ordet antyder, betyder det, at de to parter, som man forsøger at kombinere, ikke kan fordrage hinanden. Man skelner mellem to typer af ægte ufordragelighed, den akutte og den forsinkede. Hvis podekvisten eller øjet visner kort efter podningen eller okulationen, taler man om en akut ufordragelighed. Ved en forsinket ufordragelighed kan sorten enten nedvisne eller knække lige i podestedet flere år, efter podningen eller okulationen er foretaget. Det betyder, at frugttræet allerede er plantet enten i plantagen eller i den private have, og at denne nedvisning eller dette brud i podestedet er ekstra ærgerligt og fordyrende med hensyn til både omplantning og manglende indtjening. Forsinket ufordragelighed har tidligere kun kunnet konstateres via bitre erfaringer. Men et nyudviklet system, kan afsløre en forsinket ufordragelighed ved at måle den gensidige effekt de to partnere har på hinandens vækst. Metoden kaldes populært MiniMagenta og er en bioteknologisk in-vitro metode, hvor små mængder kallus af de to partnere dyrkes isoleret, men med adgang til et fælles dyrkningsmedium. Ved at måle tilvæksten af kallus, kan den gensidige påvirkning bestemmes. Modellen er testet på sorter af sødkirsebær og forskellige kirsebærgrundstammer og anvendes nu til identifikation af eventuelle fordragelighedsproblemer mellem fersken og mandel og grundstammen Prunus cerasifera (mirabel) Bjarne Hjelmsted Pedersen, tlf , dk Arbejdsområder: Stenfrugt: DNA-profiler, fordragelighedstest, plantesystemer, hårdførhed, sorter, grundstammer, kvalitetsanalyser. 10

11 Hvordan får vi en høj spireprocent i træfrø? Præcisionsdyrkning i planteskolerne kræver, at frøkvalitet og spireevne forbedres. I mange arter spirer under halvdelen af de frø af træer og buske, som sås i marken. Og endnu er vi ikke i stand til at sortere frøene, så vi kan garantere en høj spireprocent i marken. De seneste år er det dog lykkedes forskningen at finde metoder til at sortere frøene, så spireprocenten for frø af bøg under laboratorieforhold kommer op på % og i enkelte tilfælde derover. Det har vi bl.a. gjort ved at kuldebehandle frøet ved kontrolleret vandindhold, hvor de netop ikke kan spire. Derefter har vi sorteret frøene efter vægtfylde ved flydesortering i rent vand eller i en vandig saltopløsning. På trods af de lovende spireprocenter i laboratoriet viser en vigour spiretest, at det kun er ca. halvdelen af det frø, som spirer i laboratoriet, der kan forventes at spire i marken. Vi har lavet tilsvarende undersøgelser for Nordmannsgran, hvor der er benyttet forskellige organiske opløsningsmidler som flydevæsker. Selvom metoderne giver mulighed for forbedring af frøkvaliteten, er det i nordmannsgran endnu ikke lykkedes at opnå partier med meget høje spireprocenter efter sortering. Vi leder derfor efter nye sorteringsparametre, som mere sikkert kan fortælle os om frø kan spire og har stor spirekraft. Sandsynligvis skal flere forskellige teknikker kombineres for at kunne sortere et parti frø, så der opnås en meget høj spireprocent. I den videre proces undersøges nye og avancerede teknikker, bl.a. NIR og NIT og fluorescens med henblik på at afklare potentialet i disse metoder til at måle forskel på gode og dårlige frø. Martin Jensen, tlf , Arbejdsområde: Frøbehandling, spiring og kvalitet af frø fra skov, have og landbrug, selektion af kloner og frøkilder af træer og buske, plantemedicin. 11

12 Frostfølsom Fuchsia udendørs hele året Om efteråret afmodnes og hærdes træagtige prydplanter. Ved afmodning og hærdning øges planternes frosttolerance, så de bliver i stand til at overleve vinteren. I nogle arter af træagtige planter sker denne udvikling sent, i begrænset omfang eller hårdførheden ophæves tidligt om foråret med efterfølgende øget risiko for frostskader og forringet kvalitet. Produktion af prydplanter er omkostningskrævende, og tab af kvalitet som følge af frostskader udgør derfor en væsentlig økonomisk risiko for producenter. I projektet undersøges mulighederne for at forbedre træagtige prydplanters tolerance overfor frost ved at dyrke planterne under forskellige typer af tørke eller under mangel på næringsstoffet fosfat. Tørke og næringsmangel kan udløse nogle af de samme responser, som man ser i planter, der afmodnes og hærdes. Tørke eller fosfatmangel kan således eventuelt bruges til at give planter et signal om, at de skal tilpasse sig til en ny mindre gunstig situation. I forsøget har vi har dyrket den frostfølsomme Fuchsia magellanica Riccartonii under forskellige typer af kontrolleret tørkestress eller fosfatmangel. Foreløbige resultater indikerer, at på trods af, at især tørke har effekt på planternes vækst og fysiologi, påvirker det ikke skuddets frosttolerance væsentligt. Der er derfor ikke umiddelbart udsigt til, at producenter og ejere af Fuchsia kan igangsætte en hærdningsproces ved at stress planter om efteråret, eller at hele planter af Fuchsia fremover kan opbevares ved mindre end et par graders frost om vinteren. Forsøget fortsættes med undersøgelser af andre arter samt undersøgelse af, om det er muligt at påvirke røddernes frosttolerance i Fuchsia magellanica Riccartonii. Foto: Fuchsia Majken Pagter, tlf , Arbejdsområder: Pysiologiske og kemiske metoder til at fremme hårdførhed i planter. 12

13 Udsigt til dansk jordbærsæson fra maj til september Planterne holdes tørre På Forskningscenter Årslev er forskerne i gang med at afprøve en ny lovende metode, som allerede bruges en del i udlandet. Jordbærrene dyrkes i en plasttunnel, men da såvel gavle som sider er taget af, er der i praksis kun tale om et tag. Under taget vokser jordbærplanterne i plantesække på borde, for at personalet kan have en god arbejdshøjde. Systemet gør, at gartnerne præcist kan styre, hvor meget vand og gødning, planterne får. Kvaliteten god Vi har før dyrket jordbær i lukkede tunneler, så vi ved herfra, at jordbærrene er spiseklare to uger tidligere, end hvis planterne har været dyrket på friland, dækket med plast eller fiberdug. Men sæsonen kan især forlænges i den anden ende. For jordbær gælder det nemlig, at der i hele sommerperioden går ca. 60 dage, fra planterne plantes, til de bærer røde bær: Ved for eksempel at plante i maj får vi bær, som modner i juli, efter jordbærsæsonen på friland. Omvendt duer det ikke at plante så sent, at der bliver risiko for nattefrost. På mange måder bliver kvaliteten bedre. Bærrene er flottere og mere holdbare, fordi de ikke har været i kontakt med jorden. Smagen er også fin, dog kan den tidlige produktion om foråret mangle smag, hvis temperaturen har været for lav. Færre sygdomme En anden grund til at producere jordbær i nye systemer er, at de danske jordbæravlere de seneste år har fået store problemer med sygdomme. Det skyldes, at der ikke længere produceres danske jordbærplanter, så alt plantemateriale importeres, og med de udenlandske planter følger nogle sygdomme. Ved at dyrke bærrene under tag og evt. i et kunstigt vækstmedie frem for jord, kan vi nemmere holde disse sygdomme nede. I forsøgene ved Forskningscenter Årslev undersøger forskerne bl.a. jordbærplanternes behov for vand og gødning samt tester forskellige sorters egenskaber både i tunnel og på friland. Holger Daugaard, tlf , Arbejdsområder: Jordbær 13

14 Vil du have beskyttet din nye sort? Forædling af nye sorter kan være et stort arbejde, og inden for havebruget er dygtige planteskoleejere og gartnere sjældent blevet belønnet for deres anstrengelser. Andre gartnere har kvit og frit kunnet stiklingeformere en ny flot sort, og den store motivation til at gennemføre et forædlingsprogram har derfor ikke været der. Siden 1995 har det imidlertid været muligt af nyhedsbeskytte nye sorter, og det har sat gang i en rivende udvikling i EU. Får man en plante nyhedsbeskyttet, betyder det, at planteskoler mv. i hele EU skal betale licens til sortsejeren, hver gang de producerer stiklinger. Nye sorter, som ønskes beskyttet, skal gennem en SES-afprøvning, hvor det testes, at plantematerialet ikke ligner andre eksisterende sorter i verden. Desuden skal planterne have et ensartet udseende og beholde sine egenskaber under en opformering. Kun planter, som overholder alle krav, kan nyhedsbeskyttes. På Forskningscenter Årslev udfører vi nyhedsbeskyttelse af prydplanter som julestjerne, novemberkakttus, Thuja, enebær, bambus og enkelte stauder for hele EU. Samlet koster det ca kr. at få nyhedsafprøvet en sort. For nogle arter f.eks. Thuja tager afprøvningen to år, og her skal man regne med at prisen er ca kr. Yderligere oplysninger om nyhedsbeskyttelsen: Lars H. Jacobsen, tlf , Arbejdsområder: Nyhedsafprøvning af prydplanter. 14

15 Nye Dafo -planter og Dafo -foreningen Dafo -betegnelsen dokumenterer sorter, kloner og frøkilders oprindelse og testning af deres klimahårdførhed og sundhedtilstand. Dafo -plater er således defineret ved deres genetiske og patogene tilstand. Dafo -mærket er et registreret varemærke, som anvendes som tillægsbetegnelse til sorts- eller frøkildenavnet. Dafo -varemærket må kun bruges til kerneplanter og afkom af disse, som har gennemgået testkravene for Dafo -planter. Testkravene er opstillet af Danmarks JordbrugsForskning i samarbejde med Dafo -foreningen, som står for den administrative håndtering af nye planter. Planteskoler, der ønsker at producere eller viderekultivere Dafo planter, skal være medlemmer af Dafo -foreningen. Planteskolerne skal indkøbe alt deres modermateriale som AAE-materiale, og Dafo -moderplanterne skal udskiftes efter de terminer, der er fastsat af Plantedirektoratet i Bekendtgørelse om planter nr. 334 af 27. maj Dafo -foreningen har oprettet en hjemmeside, hvor man kan søge på de planter, der har Dafo -status, så man har mulighed for at vælge den rigtige plante til et givent formål. Hjemmesiden: Foto: Rosa roxburghii 15

16 Ansatte i Forskergruppe for Frugt, Planteskole-planter & Forædling Forskere i gruppen: Birka Falk Kühn Bjarne Hjelmsted Pedersen Hanne Lindhard Pedersen Holger Daugaard Karen Koefoed Petersen Kell Kristiansen Lars Henrik Jacobsen Lillie Andersen Majken Pagter Marianne Bertelsen Martin Jensen Nauja Lisa Jensen Tekniskadministrativt personale i gruppen: Annette Larsen Camilla Fjord Christina Olling Connie Damgaard Elisabeth Kjemstrup Karin Henriksen Ketty Andersen Kim Nielsen Lisbeth Brandt Mona Hansen Tina Møllegaard Gartnere tilknyttet gruppen: Alis Rasmussen Anette Sørensen Elin Rosenstrøm Erling Hyldig Ib Larsen Jens Elkjær Jonna Eriksen Karen Hedegaard Keld Hansen Stig Sørensen Dato: 5. december 2005

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2000-2003.

Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2000-2003. Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2-23. Støttet af: Produktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrønt & Skov- og Naturstyrelsen Rapport oktober 23 for

Læs mere

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D

Læs mere

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Faculty of Agricultural Sciences Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Aarslev Martin.Jensen@agrsci.dk

Læs mere

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger Institut for Fødevarer Faculty of Science and Technology MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger De overordnede formål 1. Begrænse det nuværende spild i prydplanters værdikæde

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ Grøn Viden, Havebrug Plant et frugttræ Redigeret af Hanne Lindhard Pedersen, Forskningscenter Årslev. Denne Grøn Viden beskriver vigtige forhold omkring valg, plantning og etablering af frugttræer i haven.

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Produktionsoptimering i frugt og bær

Produktionsoptimering i frugt og bær Produktionsoptimering i frugt og bær Projektet består af 7 delprojekter: 2. Optimering og udvikling af beslutningsstøttesystemet RIMpro 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler 5. Udvikling af mekanisk

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Tilbudskatalog planter April 2013

Tilbudskatalog planter April 2013 Tilbudskatalog planter April 2013 Vi har i år valgt at følge op på successen med salg af specialplanter, men har valgt at lave vores eget plantekatalog. Det betyder endnu bedre medlemspriser! Planterne

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Syrener Syringa. Alle kender både synet og duften af de blomstrende syrener.

Syrener Syringa. Alle kender både synet og duften af de blomstrende syrener. Syrener Syringa Når vi mærker syrenduften og ser buskenes lilla og hvide blomster hænge tungt ned i alle haver og parker, så er det snart sommer i Danmark. Så er det ved den tid, hvor også studenterne

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 6. november 2009 Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 TEMA OM FRUGT Æbler Delemne

Læs mere

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning Plantekvalitet Når man sætter en plante i jorden, er der to ting, som er vigtige: plantens proveniens og plantens fysiske kvalitet. Det sidste er især vigtigt på kort sigt og afgørende i selve udplantningsfasen.

Læs mere

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect.

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Af Jens Madsen 1108. Jeg havde ikke overskud til at se min druehøst forsvinde i kun arbejde med frostskader, der var resultatet af vækstsæsonerne

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest Nyhedsbrev maj 2015 Vi går ind i milde maj måned med lysegrønne træer, blomstrende buske og varme i luften. Nedenfor kan I se et skema over maj måned, som giver et overblik over de mest overordnede ting,

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

Neonectria værn. Projektets formål

Neonectria værn. Projektets formål Neonectria værn Angreb af Neonectria er blevet et stadig stigende problem indenfor branchen. Alle landsdele blev i 2013 ramt af svampeangrebene, om end i forskelligt omfang. Situationen er alvorlig, fordi

Læs mere

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter otanisk Have som Noahs ark for planter Jens I. Find, lektor, ph.d. Vævskulturlaboratoriet*, jensf@snm.ku.dk Peter Krogstrup, kurator, ph.d., otanisk Have og Museum*, peterk@snm.ku.dk *Statens Naturhistoriske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 3663-D-11-00490 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

ØKOLOGISK HAVTORN ØKOLOGISK HAVTORN VIN. Se hele sortimentet på www.biogan.dk ØKOLOGISK HAVTORN MARMELADE M/AGAVESIRUP

ØKOLOGISK HAVTORN ØKOLOGISK HAVTORN VIN. Se hele sortimentet på www.biogan.dk ØKOLOGISK HAVTORN MARMELADE M/AGAVESIRUP NYHEDER OG TILBUD MAJ/JUNI 2014 ØKOLOGISK HAVTORN Køb 2 varianter og få 5% rabat Køb 4 varianter og få 10% rabat Nyd et glas vin lavet af havtorn og ikke andet. Havtorn vin har en frisk smag Nyd den kold,

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

TÖRLEY. Skønne mousserende vine fra. Charmant Doux. Populære mousserende vine fra Ungarn.

TÖRLEY. Skønne mousserende vine fra. Charmant Doux. Populære mousserende vine fra Ungarn. Skønne mousserende vine fra TÖRLEY Charmant Doux Populære mousserende vine fra Ungarn. Elegant udseende, typisk champagne farve, intensiv mousserende. Dens bouquet og smag minder om sukkersøde frugter

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Island 28/8 11/9 2012

Island 28/8 11/9 2012 Island 28/8 11/9 2012 Indholdsfortegnelse: Info om turen - Hvorfor Island? - Formålet med turen? - Hvem omhandler aftalen? - Eleverne Helle og Lisa - Forventninger til turen Vejret Borg Planteskole i Hveragerdi

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed&

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& &Fuld%forkælelse%på%weekendtur%2l%Skåne Lørdagogsøndagden15./16.6.13 Kærligheden7lkunst,naturogskønmaderomdrejningspunktetfor denneforkælelsestur,derførerdigpårundturidetøstligeskåne.

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 19.08.2011 Referat af FU-møde 3/2011 Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 Dagsorden: Pkt.1: Bemærkninger til ref. fra FU-møde 2/11 Pkt.2: Godkendelse af ref. fra FU-møde

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Budget 2014 (senest indsendte budget) Budget 2015 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note B C D

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes university of copenhagen Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes Publication date: 2001 Document Version

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Biologisk vækstregulering af potteplanter

Biologisk vækstregulering af potteplanter Biologisk vækstregulering af potteplanter Potteplanter kan ikke sælges, hvis de er høje og ranglede. Derfor behandles de med vækstregulerende sprøjtemidler i gartnerierne. Disse sprøjtemidler udfases,

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

FAIR TREES PRODUCENTERKLÆRING

FAIR TREES PRODUCENTERKLÆRING FAIR TREES PRODUCENTERKLÆRING NAVN OG ADRESSE: (i det følgende kaldet: Fair Trees producent )...... CVR-NR.:...... er ved underskrivelse af denne erklæring producent af Fair Trees juletræer og udsteder

Læs mere

DEN LEVENDE KULTURARV

DEN LEVENDE KULTURARV DEN LEVENDE KULTURARV Fødevareministeriets handlingsplan 2008-10 for jordbrugets plantegenetiske ressourcer Februar 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon DEN LEVENDE KULTURARV Fødevareministeriets

Læs mere

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 6 Frosset frugt og grønt

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 6 Frosset frugt og grønt 27. august 2008 Deltagere Kirsten Larsen, KRAM Madservice Hanne Munck, Kalundborg Madservice Birgitte Viereck, Sønderjysk Kål Lisbeth Vittrup, INCO Danmark Bjørn Zastrow, Findus Mie Berggren Høj, Landbrugsrådet

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 14. April 2009. Kære æbleven.

Nyhedsbrev nr. 14. April 2009. Kære æbleven. Nyhedsbrev nr. 14. April 2009 Kære æbleven. Der er gået godt og vel tre måneder siden sidste nyhedsbrev så nu er det på tide at få fulgt op på noget af det, der har været siden sidste nyhedsbrev. Indhold:

Læs mere

Før du åbner havelågen

Før du åbner havelågen Åbn din havelåge Før du åbner havelågen Afstem dine forventninger Inden du åbner din havelåge for første gang er det vigtigt, at du tænker over hvad du gerne vil med din åbne havelåge. Er det for at møde

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015 Assens Kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget att.: Thomas Barfoed Assens, den 27. april 2015 Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S 1. Råvandsanalyse Første skridt er at få sendt en vandprøve af sit vandingsvand af sted

Læs mere

Gartner- og viceværtmedhjælper

Gartner- og viceværtmedhjælper Gartner- og viceværtmedhjælper KILDEN er et enestående uddannelses- og beskæftigelsestilbud for unge og voksne med særlige behov. Kilden er kendt som et sted der i tæt samarbejde med oplevelsesattraktionen

Læs mere