FORSKERGRUPPE FOR FRUGT, PLANTESKOLEPLANTER OG FORÆDLING. ForskningscenterÅrslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKERGRUPPE FOR FRUGT, PLANTESKOLEPLANTER OG FORÆDLING. ForskningscenterÅrslev"

Transkript

1 FORSKERGRUPPE FOR FRUGT, PLANTESKOLEPLANTER OG FORÆDLING ForskningscenterÅrslev

2 Fra asters til kirsebærtræer Forskergruppe for Frugt, Planteskoleplanter og Forædling forsker i en bred vifte af emner. Kvalitet, sundhed og bæredygtighed er nøgleord i gruppens arbejde, som omfatter såvel danske som internationale projekter. I denne folder har vi valgt at præsentere nogle udvalgte forskningsområder for at give et indtryk af, hvilke områder vores forskergruppe arbejder med. Navnet er sigende Gruppens navn er ikke just mundret, men fortæller meget godt, hvad vi arbejder med. Vi har bl.a. projekter med stauder, buske, bær, frugt og store træer, og i en række af disse projekter er forædling, såvel den traditionelle som de nye genteknologiske metoder, et vigtigt arbejdsredskab. Kvalitet, sundhed og bæredygtighed Vi kan dele gruppens forskning op i tre temaer: Vi forbedrer kvaliteten af frø, bær, frugt og planter Vi frembringer nye, sunde sorter Vi udvikler nye bæredygtige dyrkningssystemer Under disse overskrifter arbejder vi med en lang række forskningsprojekter, som du kan læse mere om i denne folder. Foto: Crataegus Ravnholdt 2

3 Mange kompetencer og gode rammer Der ligger et stort og omfattende arbejde bag ethvert forskningsresultat, som publiceres i de internationale forskningstidsskrifter. Ikke mindst er der brug for mange forskellige kompetencer, såvel praktiske som teoretiske, for at komme i mål. I forskergruppen er vi godt 30 ansatte, som ud over forskere omfatter laboranter, teknikere og gartnere med stor erfaring. På Forskningscenter Årslev har vi gode rammer for forskningen. Vi råder over laboratorier med det nyeste udstyr og har adgang til moderne væksthuse og containerpladsarealer. Gruppen udfører mange forsøg på forsøgsarealerne på Forskningscenter Årslev, men vi medvirker også i forsøg rundt i Danmark. Du er altid velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktoplysninger til de enkelte forskere i denne folder. Publikationer kan søges på hjemmesiden under publikationer Foto: Forskningscenter Årslev Danmarks JordbrugsForskning Tlf.: Forskningscenter Årslev Fax: Afdeling for Havebrugsproduktion Kirstinebjergvej Årslev 3

4 Flere nye æblesorter til forbrugerne Der findes en lang række nye sorter af høj kvalitet, som er meget vanskelige at få markedsført på det danske marked, fordi detailhandlen og forbrugerne holder sig til kendte sorter, som f.eks. Discovery, Aroma og Elstar. Nye krav til god smag Forbrugernes smag har ændret sig. Vi har gennem mange år vænnet os til de søde æbler syd fra som f.eks. Golden Delicious, og det har tydeligvis påvirket vores opfattelse af, hvordan et æble skal smage. Dansk frugt har tidligere været kendetegnet ved en syrlig smag, men nu ønsker nogle forbrugerne altså det syrlige erstattet med noget sødere. I et projekt arbejdes med at finde nye æblesorter, som opfylder forbrugernes krav til et godt æble. Arbejdet skal munde ud i en smagskarakteristik til butiksbrug af de forskellige nye sorter. Tanken er, at de nye sorter opdeles i grupper med henvisning til bl.a. de kendte sorter, de minder om. Mange sorter sorteret fra Projektet startede i 2004 og omfattede det første år 86 nye sorter, som dyrkes ved forskningscenter Årslev. Æblesorterne bedømmes for såvel udseende som spisekvalitet. Efter det første års smagstest klarede 61 af de 86 sorter sig tilfredsstillende. De 13 af sorterne var imidlertid ikke flotte nok, så nu arbejder medarbejderne ved Forskningscenter Årslev videre med 48 sorter. Godt for dansk frugt Projektet vil give flere fordele: Forbrugeren: Tilbydes et varieret, men overskueligt udbud af dansk dyrkede æblesorter. Salgsleddet: Anvises metode til håndtering af et stort antal æblesorter. Frugtavlerne: Sikres at små partier af god kvalitet æblesorter kan afsættes. Birka Falk Kühn, tlf , Arbejdsområder: Sortsvurderinger i æbler, i relation til dyrkningsegnethed og kvalitet, metoder til kvalitetsopfattelse. 4

5 Metoder i forædlingen Forædling kan effektiviseres ved at bruge nye metoder til at få afklaret afkommets egenskaber. Hvilke metoder, som kan bruges, afhænger af plantearten og de egenskaber, man ønsker at forbedre. Hos træer og buske er frøspiringen ofte langsom og afhængig af kulde- og/ eller varmebehandlinger, og planterne skal ofte være flere år, før de er i stand til at blomstre. Dette gør forædlingen af f.eks. frugttræer til en langvarig affære. Hvis surkirsebær sås i marken, spirer de tidligst året efter bærrene var modne, og frøplanter skal være 8-15 år, før de er i stand til at blomstre og sætte frugt. Ved at knække stenene og så under laboratorieforhold kan frøene spire allerede 2 måneder efter høst, og ved yderligere manipuleringer kan frøspiring opnås få dage efter såning. Planternes tilvækst kan forøges meget ved at dyrke dem i væksthus, og frøplanter kan blive mere end 2 m på syv måneder. Blomsterknopper er observeret i planter, som var yngre end 1 år. Resultaterne tyder på, at forceret frøspiring og tilvækst kan give blomstrende frøplanter ca. et år efter, krydsningerne blev udført mod 10 år under standardforhold. Sorter, som er resistente mod sygdomme, vil blive meget vigtige i fremtiden, når brugen af pesticider bliver reduceret. Hos Aster novi-belgii er meldug et alvorligt problem. Efter screening af en række sorter for meldugresistens blev der fundet enkelte, som ikke blev angrebet. Disse er nu blevet krydset med det sortiment, der dyrkes som potteplanter i Danmark. Nye screeninger af afkommet vil danne baggrund for et sortiment af meldugresistente asterssorter. Kell Kristiansen, tlf , Arbejdsområder: Forædling, vegetativ formering. 5

6 Varmt vand erstatter pesticider Inden det blev almindeligt af bruge syntetiske pesticider, var brugen af varmt vand udbredt til at sikre sundt plantemateriale. Varmtvandsbehandling blev f.eks. brugt både til afsvampning af korn og mod nematoder i jordbærplanter. Denne metode og viden til at sikre sundt plantemateriale er blevet glemt. Der er ofte store skadedyrsproblemer i solbær. Den største skadevolder er solbær knopgalmiden (Cecidophyopsis ribis). Angrebne knopper svulmer op og bliver kuglerunde i løbet af vinteren. Disse knopper springer ikke ud om foråret. Det største problem er, at miderne spreder virussygdommen Ribbesvind. Vi har gennemført varmtvandsbehandling i stiklinger af solbær sorten Ben Alder. Forsøget viste, at ved 45 C blev alle knopgalmider dræbt, og stiklingerne tog ikke skade ved op til 20 minutters behandling. Derudover viste forsøget, at stiklingerne havde en bedre anslagsprocent antallet af stiklinger som blev til planter steg fra ca. 80 til ca. 90 procent, og der blev opnået en bedre tilvækst efter varmtvandsbehandling. Anslagsprocenten og plantekvaliteten skades ikke, ved at stiklingerne udsættes for 47½ C op til 10 minutter. Hvis man er nødt til at opbevare efterårs-varmtvandsbehandlede stiklinger på køl i henholdsvis 1, 2, eller 7 dage eller indtil næste forår, skades stiklingerne ikke. Derimod forringes plantekvaliteten en smule, målt som antal grene og vægt af grene, ved at stikningen udsættes til om foråret. Hanne Lindhard, tlf , Arbejdsområder: Virkningen af reduceret pesticidindsats, sorter, grundstammer, plantetætheder, jordbehanding og næringsstoftilgængeligheden på ydre og indre kvalitet, specielt planternes modstandsdygtighed overfor sygdomme og skadedyr, samt udbyttekomponenter i æbler og solbær. 6

7 Skal fremtidens skove starte som dækrodsplanter? Markedet for skov og hækplanter er ved at ændre sig. Brugerne, ikke mindst anlægsgartnerne og skovejere, ønsker planterne leveret hurtigt efter en bestilling og på stort set alle årstider. Dækrodsplanter, som produceres i containere, giver brugeren mulighed for at plante tidligere, kan automatisere plantningen og giver færre genplantninger. Problemet ved dækrodsplanterne har imidlertid været rodudvikingen. I Sverige resulterede plantning af dækrodsplanter i, at træerne svajede, og det påførte skovejerne stort tab. I projektet undersøger vi mulighederne for at producere dækrodsplanter af eg og bøg, som efterfølgende testes i skove med forskellige jordtyper. Vi studerer omhyggeligt rødderne på dækrodsplanterne, som de udvikler sig i containerne og i skoven. De foreløbige resultater tyder på, at dækrodsplanterne klarer sig mindst lige som godt som barrodsplanterne. Det er afgørende, at rødderne ikke laver rodsnøre i containeren, og det kan bl.a. undgås ved, at containerne står på net og at planterne plantes hurtigt ud. Projektperiode: Foto: Dækrodsplanter Lillie Andersen, Forskningsleder, tlf , Lillie. Arbejdsområde: Kvalitet af småplanter til skov- og allétræer, rodudvikling, dyrkningssystemer med mindre brug af gødning, vand og pesticider. 7

8 Vejen til sprøde, grønne pærer Svært at forudsige høsttidspunktet Der arbejdes med tre populære danske sorter - pæresorten Clara Frijs og æblesorterne Aroma og Elstar. Clara Frijs plukkes normalt i slutningen af august, og de to æblesorter plukkes fra midten af september. I modningsfasen omdannes frugternes indhold af stivelse til sukker, så sukkerindholdet stiger. Samtidig nedbrydes syrer, og der udvikles farve, aroma- og smagsstoffer. Modsat går det med frugtens fasthed, som bliver mindre med tiden. Det optimale plukketidspunkt er, når frugterne har siddet længe nok til at få et godt sukker- og aromaindhold, men stadig er faste nok til at kunne tåle håndtering, lagring og videresalg til forbrugeren. Ændringer i sukkerindhold og fasthed følger parallelle kurver, som afhænger af vejret. Ved at kombinere frugternes indhold af sukker og deres fasthed med vejrdata, er det muligt, at vi kan blive bedre til at forudsige det bedste høsttidspunkt. Forsøgene viste, at selv om frugten blev plukket meget tidligt op til 14 dage før normal høst, blev deres hyldeliv højst forlænget med en halv til en dag. Efter bare tre dage var frugterne blevet helt bløde uanset plukketidspunkt og lagringstid. Konklusionen er derfor, at avlerne ikke kan gøre noget, som fremmer holdbarheden hos forbrugerne væsentligt. Det kan detailhandlen og forbrugerne til gengæld. Pærerne skal nemlig opbevares koldt, hvis fasthed og smag skal bevares i mere end 2-3 dage. Og det bedste sted ude hos forbrugeren er i køleskabets grønsagsskuffe. Foto: Clara Frijs Marianne Bertelsen, tlf , Arbejdsområder: Vækstregulering i pæretræer, herunder kulturmetoder til at hæmme vækstbæring i frugttræer. 8

9 Kan vi hærde de sarte planter til at klare vinteren? Ikke alle haveplanter klarer vinteren på planteskolen lige godt. Specielt planter, som stammer fra sydligere himmelstrøg, mangler evnen til at modne af og gå i vinterhvile og fortsætter væksten, skønt dagen er kort, og temperaturen er lav. Desuden er produktionen af containerplanter intensiv, og planterne tilbydes således vand og gødning til langt hen på efteråret. Resultatet er ofte, at planteskoleejeren står med planter, der har tilbagefrysninger, og som vokser dårligt til det følgende forår. Planteskolerne og staudegartnerierne har derfor behov for nye metoder til at styre og kontrollere planternes kvalitet så de kan leve op til forbrugernes krav om en høj indre og ydre kvalitet uanset årstid. Planter, som er afmodnede og hærdede, kan bedre modstå vinteren og er bedre egnede til at blive håndteret og lagret. Med Lavendel, Weigela, Fuchsia, Douglasgran og lærk som modelplanter undersøger vi, om det er muligt at få planterne til at gå i vinterhvile eller gøre dem mere hårdføre ved at behandle dem på forskellig vis. Vi undersøger bl.a. virkningen af mild tørke, reduceret kvælstof eller fosfor, daglængde og sprøjtning med en række forskellige bladgødskninger. Tørke og kulde har visse mekanismer tilfælles, og vi forventer derfor, at tørke kan medføre en delvis afmodning. Lav fosfor- eller kvælstoftilgængelighed har i potteplanter vist sig at medføre en bedre stresstolerance og holdbarhed. Projektet er et samarbejdsprojekt med andre forskere, DPF, PfP og Brenntag Nordic. Projektperiode Karen K. Petersen, tlf , Arbejdsområder: Vævskultur og bioteknologi til forædling og formering af havebrugsplanter. Bl.a. udvikling af regenereringssystemer, kromosomfordobling og gensplejsning. Udvikling af metoder til hærdning og ikke kemisk vækstregulering af prydplanter gennem kontrolleret stress. 9

10 Frugttræer grundstammer og fordragelighed De allerfleste frugttræer, der bruges i erhvervet og i privathaver, er opformeret ved podning eller okulation af en frugtart æble, pære, kirsebær eller blomme - på en grundstamme. Der bruges særlig udvalgte grundstammer til hver sin frugtart. Hvis kombinationen af podekvist og grundstamme mislykkes, kan det f.eks. skyldes ufordragelighed. Som ordet antyder, betyder det, at de to parter, som man forsøger at kombinere, ikke kan fordrage hinanden. Man skelner mellem to typer af ægte ufordragelighed, den akutte og den forsinkede. Hvis podekvisten eller øjet visner kort efter podningen eller okulationen, taler man om en akut ufordragelighed. Ved en forsinket ufordragelighed kan sorten enten nedvisne eller knække lige i podestedet flere år, efter podningen eller okulationen er foretaget. Det betyder, at frugttræet allerede er plantet enten i plantagen eller i den private have, og at denne nedvisning eller dette brud i podestedet er ekstra ærgerligt og fordyrende med hensyn til både omplantning og manglende indtjening. Forsinket ufordragelighed har tidligere kun kunnet konstateres via bitre erfaringer. Men et nyudviklet system, kan afsløre en forsinket ufordragelighed ved at måle den gensidige effekt de to partnere har på hinandens vækst. Metoden kaldes populært MiniMagenta og er en bioteknologisk in-vitro metode, hvor små mængder kallus af de to partnere dyrkes isoleret, men med adgang til et fælles dyrkningsmedium. Ved at måle tilvæksten af kallus, kan den gensidige påvirkning bestemmes. Modellen er testet på sorter af sødkirsebær og forskellige kirsebærgrundstammer og anvendes nu til identifikation af eventuelle fordragelighedsproblemer mellem fersken og mandel og grundstammen Prunus cerasifera (mirabel) Bjarne Hjelmsted Pedersen, tlf , dk Arbejdsområder: Stenfrugt: DNA-profiler, fordragelighedstest, plantesystemer, hårdførhed, sorter, grundstammer, kvalitetsanalyser. 10

11 Hvordan får vi en høj spireprocent i træfrø? Præcisionsdyrkning i planteskolerne kræver, at frøkvalitet og spireevne forbedres. I mange arter spirer under halvdelen af de frø af træer og buske, som sås i marken. Og endnu er vi ikke i stand til at sortere frøene, så vi kan garantere en høj spireprocent i marken. De seneste år er det dog lykkedes forskningen at finde metoder til at sortere frøene, så spireprocenten for frø af bøg under laboratorieforhold kommer op på % og i enkelte tilfælde derover. Det har vi bl.a. gjort ved at kuldebehandle frøet ved kontrolleret vandindhold, hvor de netop ikke kan spire. Derefter har vi sorteret frøene efter vægtfylde ved flydesortering i rent vand eller i en vandig saltopløsning. På trods af de lovende spireprocenter i laboratoriet viser en vigour spiretest, at det kun er ca. halvdelen af det frø, som spirer i laboratoriet, der kan forventes at spire i marken. Vi har lavet tilsvarende undersøgelser for Nordmannsgran, hvor der er benyttet forskellige organiske opløsningsmidler som flydevæsker. Selvom metoderne giver mulighed for forbedring af frøkvaliteten, er det i nordmannsgran endnu ikke lykkedes at opnå partier med meget høje spireprocenter efter sortering. Vi leder derfor efter nye sorteringsparametre, som mere sikkert kan fortælle os om frø kan spire og har stor spirekraft. Sandsynligvis skal flere forskellige teknikker kombineres for at kunne sortere et parti frø, så der opnås en meget høj spireprocent. I den videre proces undersøges nye og avancerede teknikker, bl.a. NIR og NIT og fluorescens med henblik på at afklare potentialet i disse metoder til at måle forskel på gode og dårlige frø. Martin Jensen, tlf , Arbejdsområde: Frøbehandling, spiring og kvalitet af frø fra skov, have og landbrug, selektion af kloner og frøkilder af træer og buske, plantemedicin. 11

12 Frostfølsom Fuchsia udendørs hele året Om efteråret afmodnes og hærdes træagtige prydplanter. Ved afmodning og hærdning øges planternes frosttolerance, så de bliver i stand til at overleve vinteren. I nogle arter af træagtige planter sker denne udvikling sent, i begrænset omfang eller hårdførheden ophæves tidligt om foråret med efterfølgende øget risiko for frostskader og forringet kvalitet. Produktion af prydplanter er omkostningskrævende, og tab af kvalitet som følge af frostskader udgør derfor en væsentlig økonomisk risiko for producenter. I projektet undersøges mulighederne for at forbedre træagtige prydplanters tolerance overfor frost ved at dyrke planterne under forskellige typer af tørke eller under mangel på næringsstoffet fosfat. Tørke og næringsmangel kan udløse nogle af de samme responser, som man ser i planter, der afmodnes og hærdes. Tørke eller fosfatmangel kan således eventuelt bruges til at give planter et signal om, at de skal tilpasse sig til en ny mindre gunstig situation. I forsøget har vi har dyrket den frostfølsomme Fuchsia magellanica Riccartonii under forskellige typer af kontrolleret tørkestress eller fosfatmangel. Foreløbige resultater indikerer, at på trods af, at især tørke har effekt på planternes vækst og fysiologi, påvirker det ikke skuddets frosttolerance væsentligt. Der er derfor ikke umiddelbart udsigt til, at producenter og ejere af Fuchsia kan igangsætte en hærdningsproces ved at stress planter om efteråret, eller at hele planter af Fuchsia fremover kan opbevares ved mindre end et par graders frost om vinteren. Forsøget fortsættes med undersøgelser af andre arter samt undersøgelse af, om det er muligt at påvirke røddernes frosttolerance i Fuchsia magellanica Riccartonii. Foto: Fuchsia Majken Pagter, tlf , Arbejdsområder: Pysiologiske og kemiske metoder til at fremme hårdførhed i planter. 12

13 Udsigt til dansk jordbærsæson fra maj til september Planterne holdes tørre På Forskningscenter Årslev er forskerne i gang med at afprøve en ny lovende metode, som allerede bruges en del i udlandet. Jordbærrene dyrkes i en plasttunnel, men da såvel gavle som sider er taget af, er der i praksis kun tale om et tag. Under taget vokser jordbærplanterne i plantesække på borde, for at personalet kan have en god arbejdshøjde. Systemet gør, at gartnerne præcist kan styre, hvor meget vand og gødning, planterne får. Kvaliteten god Vi har før dyrket jordbær i lukkede tunneler, så vi ved herfra, at jordbærrene er spiseklare to uger tidligere, end hvis planterne har været dyrket på friland, dækket med plast eller fiberdug. Men sæsonen kan især forlænges i den anden ende. For jordbær gælder det nemlig, at der i hele sommerperioden går ca. 60 dage, fra planterne plantes, til de bærer røde bær: Ved for eksempel at plante i maj får vi bær, som modner i juli, efter jordbærsæsonen på friland. Omvendt duer det ikke at plante så sent, at der bliver risiko for nattefrost. På mange måder bliver kvaliteten bedre. Bærrene er flottere og mere holdbare, fordi de ikke har været i kontakt med jorden. Smagen er også fin, dog kan den tidlige produktion om foråret mangle smag, hvis temperaturen har været for lav. Færre sygdomme En anden grund til at producere jordbær i nye systemer er, at de danske jordbæravlere de seneste år har fået store problemer med sygdomme. Det skyldes, at der ikke længere produceres danske jordbærplanter, så alt plantemateriale importeres, og med de udenlandske planter følger nogle sygdomme. Ved at dyrke bærrene under tag og evt. i et kunstigt vækstmedie frem for jord, kan vi nemmere holde disse sygdomme nede. I forsøgene ved Forskningscenter Årslev undersøger forskerne bl.a. jordbærplanternes behov for vand og gødning samt tester forskellige sorters egenskaber både i tunnel og på friland. Holger Daugaard, tlf , Arbejdsområder: Jordbær 13

14 Vil du have beskyttet din nye sort? Forædling af nye sorter kan være et stort arbejde, og inden for havebruget er dygtige planteskoleejere og gartnere sjældent blevet belønnet for deres anstrengelser. Andre gartnere har kvit og frit kunnet stiklingeformere en ny flot sort, og den store motivation til at gennemføre et forædlingsprogram har derfor ikke været der. Siden 1995 har det imidlertid været muligt af nyhedsbeskytte nye sorter, og det har sat gang i en rivende udvikling i EU. Får man en plante nyhedsbeskyttet, betyder det, at planteskoler mv. i hele EU skal betale licens til sortsejeren, hver gang de producerer stiklinger. Nye sorter, som ønskes beskyttet, skal gennem en SES-afprøvning, hvor det testes, at plantematerialet ikke ligner andre eksisterende sorter i verden. Desuden skal planterne have et ensartet udseende og beholde sine egenskaber under en opformering. Kun planter, som overholder alle krav, kan nyhedsbeskyttes. På Forskningscenter Årslev udfører vi nyhedsbeskyttelse af prydplanter som julestjerne, novemberkakttus, Thuja, enebær, bambus og enkelte stauder for hele EU. Samlet koster det ca kr. at få nyhedsafprøvet en sort. For nogle arter f.eks. Thuja tager afprøvningen to år, og her skal man regne med at prisen er ca kr. Yderligere oplysninger om nyhedsbeskyttelsen: Lars H. Jacobsen, tlf , Arbejdsområder: Nyhedsafprøvning af prydplanter. 14

15 Nye Dafo -planter og Dafo -foreningen Dafo -betegnelsen dokumenterer sorter, kloner og frøkilders oprindelse og testning af deres klimahårdførhed og sundhedtilstand. Dafo -plater er således defineret ved deres genetiske og patogene tilstand. Dafo -mærket er et registreret varemærke, som anvendes som tillægsbetegnelse til sorts- eller frøkildenavnet. Dafo -varemærket må kun bruges til kerneplanter og afkom af disse, som har gennemgået testkravene for Dafo -planter. Testkravene er opstillet af Danmarks JordbrugsForskning i samarbejde med Dafo -foreningen, som står for den administrative håndtering af nye planter. Planteskoler, der ønsker at producere eller viderekultivere Dafo planter, skal være medlemmer af Dafo -foreningen. Planteskolerne skal indkøbe alt deres modermateriale som AAE-materiale, og Dafo -moderplanterne skal udskiftes efter de terminer, der er fastsat af Plantedirektoratet i Bekendtgørelse om planter nr. 334 af 27. maj Dafo -foreningen har oprettet en hjemmeside, hvor man kan søge på de planter, der har Dafo -status, så man har mulighed for at vælge den rigtige plante til et givent formål. Hjemmesiden: Foto: Rosa roxburghii 15

16 Ansatte i Forskergruppe for Frugt, Planteskole-planter & Forædling Forskere i gruppen: Birka Falk Kühn Bjarne Hjelmsted Pedersen Hanne Lindhard Pedersen Holger Daugaard Karen Koefoed Petersen Kell Kristiansen Lars Henrik Jacobsen Lillie Andersen Majken Pagter Marianne Bertelsen Martin Jensen Nauja Lisa Jensen Tekniskadministrativt personale i gruppen: Annette Larsen Camilla Fjord Christina Olling Connie Damgaard Elisabeth Kjemstrup Karin Henriksen Ketty Andersen Kim Nielsen Lisbeth Brandt Mona Hansen Tina Møllegaard Gartnere tilknyttet gruppen: Alis Rasmussen Anette Sørensen Elin Rosenstrøm Erling Hyldig Ib Larsen Jens Elkjær Jonna Eriksen Karen Hedegaard Keld Hansen Stig Sørensen Dato: 5. december 2005

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D

Læs mere

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale til kvalifikation af Specialister i Traditionelle Frugthaver KURSUS: DRIFT OG PLEJE Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation forpligter

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Bestil og modtag den rette plantekvalitet

Bestil og modtag den rette plantekvalitet Antal sidegrene og sidegrenenes længde er væsentlige parametre i plantekvalitet, men leverandørerne har forskellige betegnelser og standarder for dette. Det er meget vigtigt at være opmærksom på ved bestilling

Læs mere

Sortsforsøg Udvalgte sorter

Sortsforsøg Udvalgte sorter Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet

Læs mere

Kombiner den rigtige sort og grundstamme

Kombiner den rigtige sort og grundstamme Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller

Læs mere

Intensiv økologisk æbleproduktion kan lade sig gøre

Intensiv økologisk æbleproduktion kan lade sig gøre NYHEDSBREVET Nr. 5 September 2003 Intensiv økologisk æbleproduktion kan lade sig gøre En økologisk produktion kan sagtens være intensiv og samtidig overholde økologireglerne. Men jo længere tid med økologisk

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab

Læs mere

Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2000-2003.

Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2000-2003. Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2-23. Støttet af: Produktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrønt & Skov- og Naturstyrelsen Rapport oktober 23 for

Læs mere

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de

Læs mere

Projekt planter på lager

Projekt planter på lager Projekt planter på lager Afprøvning i konsulenthuset 2004/2005. Baggrund Mange af vores udplantningsplanter reagerer positivt på en kuldebehandling eller dyrkning ved lav temperatur. Væksten bliver mere

Læs mere

Bilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 31-12-2014 Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær

Bilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 31-12-2014 Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær Bilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 3-2-204 Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær Formål.. At undersøge sammenhænge mellem gødningsstrategi og bærkvalitet, fasthed og revnetilbøjelighed.

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

NIR/NIT scanning af træfrø

NIR/NIT scanning af træfrø NIR/NIT scanning af træfrø Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Årslev A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nondestruktiv analyse af frøkvalitet

Læs mere

Frugttræer og haveplanter. Foråret 2015

Frugttræer og haveplanter. Foråret 2015 Frugttræer og haveplanter Foråret 2015 1 Skovdyrkerne tilbyder igen i år, et bredt udvalg af frugttræer og haveplanter til meget attraktive priser. Alle planter er i den bedste kvalitet og indkøbes hos

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 24. Brug en regnvandstønde for enden af dit nedløbsrør, så er vandet gratis. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 24. Brug en regnvandstønde for enden af dit nedløbsrør, så er vandet gratis. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 24 Af: Marianne Bachmann Andersen Sommervarme midt i foråret? Billeder: Sommerkrukker.jpg Det er ikke nemt at planlægge noget ud fra vejret, så tag nogle dages vejrudsigt in

Læs mere

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger Institut for Fødevarer Faculty of Science and Technology MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger De overordnede formål 1. Begrænse det nuværende spild i prydplanters værdikæde

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt DECEMBER 2009 NY HJEMMESIDE. Efter en lidt stille start er der nu fuld gang i både forsknings og virksomhedsprojekter. Det er muligt at følge

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Beskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark. Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet Kim.nielsen@agrsci.dk

Beskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark. Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet Kim.nielsen@agrsci.dk Beskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet Kim.nielsen@agrsci.dk Ahrista Ahrista kommer fra et forskningsinstitut i Ahrensburg i Tyskland, og er en

Læs mere

SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER.

SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. l henhold til ansøgningen om støtte til projektet, og tilsagn om dette, tog projektet sin begyndelse i starten af 1999. I projektansøgningen

Læs mere

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.

Læs mere

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer

Læs mere

Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget

Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget 1. Baggrunden Der er i erhvervet et ønske om at optimere og reducere anvendelsen af gødning,

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Undervisningsplan for kvalifikation af Specialister i traditionelle frugthaver

Undervisningsplan for kvalifikation af Specialister i traditionelle frugthaver Undervisningsplan for kvalifikation af Specialister i traditionelle frugthaver Projektnummer: 517667-LLP-1-2011-1-DE-LEONARDO-LMP Projekttitel : ESTO European Specialist in Traditional Orchards Sprog:

Læs mere

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Faculty of Agricultural Sciences Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Aarslev Martin.Jensen@agrsci.dk

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

JordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016

JordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016 JordbærNYT Nr. 4 // 12. maj 2016 Aktuelt De beregnede akkumulerede vækstgradstimer (GDH) i nedenstående figur er lavet på baggrund af tal fra DMI s ugeoversigt, der indeholder klimadata på ugebasis for

Læs mere

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING

Læs mere

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Delrapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...

Læs mere

Produktionsgartner. Hvordan starter du? Du kan starte på uddannelsen på 3 forskellige måder, enten skolevejen, praktikvejen eller ny mesterlære.

Produktionsgartner. Hvordan starter du? Du kan starte på uddannelsen på 3 forskellige måder, enten skolevejen, praktikvejen eller ny mesterlære. Produktionsgartner [ Planteskolegartnerassistent ] [ Produktionsgartner med speciale planteskolegartner, produktion ] [ Produktionsgartner med speciale planteskolegartner, handel ] Produktionsgartner På

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Økologisk jordbærproduktion

Økologisk jordbærproduktion Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der

Læs mere

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard Grøn Viden Tabletop produktion af jordbær A A R H U S U N I V E R S I T E T Holger Daugaard D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H av e b r u g n r. 175 N o v e m b e r 2 0 07 2

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Slutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S

Slutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S Slutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid 2014-2016 Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S Indhold Delprojekt 1: Optimering af gødningsstrategi

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Projekt MinimalSpild. Nyhedsbrev nr. 4 December 2015

Projekt MinimalSpild. Nyhedsbrev nr. 4 December 2015 Projekt MinimalSpild Nyhedsbrev nr. 4 December 2015............................................................................................. Indhold...............................................................................................................................................................................................................

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ Grøn Viden, Havebrug Plant et frugttræ Redigeret af Hanne Lindhard Pedersen, Forskningscenter Årslev. Denne Grøn Viden beskriver vigtige forhold omkring valg, plantning og etablering af frugttræer i haven.

Læs mere

Fakta om dansk gartneri

Fakta om dansk gartneri Fakta om dansk gartneri SIDE 2 DANSK GARTNERI Den danske gartnerisektor Dansk Gartneri er gartnerierhvervets brancheorganisation. Organisationen har til formål at sikre det danske gartnerierhverv optimale

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Beskrivelse og evaluering af timian (Tupaarnaq) opformerings- og dyrkningsprojekt på Upernaviarsuk Forsøgsstation, Sydgrønland

Beskrivelse og evaluering af timian (Tupaarnaq) opformerings- og dyrkningsprojekt på Upernaviarsuk Forsøgsstation, Sydgrønland Beskrivelse og evaluering af timian (Tupaarnaq) opformerings- og dyrkningsprojekt på Upernaviarsuk Forsøgsstation, Sydgrønland Projektleder og initiativtager Kvann Kompagniet Kvann Kompagniet har igennem

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 2014 Growth conditions 2014 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Grøn Viden. Frugtkvalitet af æblesorter. DJF Havebrug nr. 178 maj 2010

Grøn Viden. Frugtkvalitet af æblesorter. DJF Havebrug nr. 178 maj 2010 Grøn Viden Frugtkvalitet af æblesorter DJF Havebrug nr. 178 maj 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige Vi skal spise mere frugt og grønt af hensyn til vores generelle folkesundhed. Det har været budskabet

Læs mere

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske

Læs mere

Figensorter til danske forhold

Figensorter til danske forhold Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Traditionelle frugtbuske i utraditionelle anlæg

Traditionelle frugtbuske i utraditionelle anlæg Frugtbuske De fl este husejere har jo alligevel brugt tid og energi på anlæggelse af have, og hvad enten man er til prydhave eller nyttehave eller begge dele, kan frugt- og bærbuske sagtens integreres

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Nominerede nyheder til Floradania Innovation Award 2014

Nominerede nyheder til Floradania Innovation Award 2014 INDOOR PLANTS 2014 Clematis hybrida x Tekla Garland Evipo069(N) Poulsen Roser A/S Poulsen Roser A/S har som de første forædlet en klematis med den nye egenskab, at den kan anvendes som indendørs potteplante

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Klassisk Teak Siden 1996

Klassisk Teak Siden 1996 Klassisk Teak Siden 1996 2014 Teaktræets naturlige olier gør det meget anvendeligt på udsatte steder, samt resistent overfor mug og skadedyr. Teak er holdbart, selv når det ikke behandles med olie eller

Læs mere

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.

Læs mere

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes

Læs mere