Hvordan kan folkebiblioteket, gennem partnerskaber, positionere sig i det senmoderne samfund?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan kan folkebiblioteket, gennem partnerskaber, positionere sig i det senmoderne samfund?"

Transkript

1 Hvordan kan folkebiblioteket, gennem partnerskaber, positionere sig i det senmoderne samfund? Speciale på Det Informationsvidenskabelige Akademi afleveret 1. juli 2011 af: Marie Louise Honoré Aamann (k06maaa) vejleder: Henrik Jochumsen antal normalsider: 64

2 Abstract Dette speciale har til formål at analysere hvordan folkebilblioteket kan positionere sig i det senmoderne samfund, ved brug af partnerskaber som metode. Fokus bliver holdt på folkebibliotekerne i lokalsamfundet, og de mulige partnerskaber der kan findes her. Gennem litteraturstudier, kvalitative interviews og teori, bliver problemstillingen analyseret og diskuteret. Det konkluderes at bibliotekerne kan anvende partnerskaber som metode til at positionere sig i det senmoderne samfund, og at behovet for engagerede medarbejdere samt stort netværk i lokalsamfundet er nødvendigt. Abstract This thesis aims to analyze if the public library can position itself in the late-modern society, by using partnership as a method. The thesis focus is on the public librarys in the local community and the partnerships found here. Through litteraturestudies, qualitative interviews and theory, the problem is being analyzed and discussed. The conclusion is, that the public libraries can use partnerships as a method, to position itself in the late-modern society, and that the need for committed personal and a great network within the local community is a necessity. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 5 2. Problemformulering side 6 3. Metode 3.1. Emneafgrænsning 3.2. Valg af metode 3.3. Interviews 3.4. Litteratursøgning Centrale hjemmesider og emneindgange Fuldtekstdatabaser 3.5. Begrebsafklaring side 6 side 6 side 7 side 8 side 9 side 9 side 10 side Specialets opstilling side Teoretisk analyseramme 5.1. Pierre Bourdieu 5.2. Bourdieus formel 5.3. Habitus 5.4. Symbolsk- og kulturel kapital Symbolsk kapital Kulturel kapital Sammenfatning over begreber 5.5. Sociale rum og sociale felter Sociale rum Sociale felter Kampen i de sociale felter 5.6. Overvejelser omkring Bourdieu 6. Hvad er et partnerskab? 6.1. Partnerskabets modbegreber 6.2. Partnerskaber som kontrakter af anden orden 6.3. Offentligt-private partnerskaber 6.4. Opsummering side 13 side 13 side 14 side 15 side 16 side 17 side 19 side 21 side 22 side 22 side 24 side 25 side 26 side 27 side 27 side 29 side 31 side Kør og Hør-projektet side Samfundsanalyse 8.1. Vidensamfundet 8.2. Det senmoderne samfund 8.3. Kulturel frisættelse og konstante forandringer 8.4. Lokalsamfundet og folkebiblioteket Folkebibliotekets overordnede magtfelter De objektive relationer Aktørerne habitus 8.5. Kør og Hør - overordnede magtfelter 8.6. Kør og Hør - partnernes habitus 8.7. Opsummering side 34 side 35 side 37 side 37 side 39 side 40 side 41 side 41 side 42 side 43 side Hvorfor partnerskaber? side 48 3

4 10. Hvad er succeskriterierne for en god partnerskabsrelation? Læseheste og hundehoveder Kør og Hør - engagerede medarbejdere Kør og Hør - netværk Reklame som en del af et partnerskab Hvad kan biblioteket gøre bedre? Opsummering 11. Hvad kan biblioteket bidrage med i et partnerskab? Bibliotekets potentiale i det senmoderne samfund De sociale rum Et eksempel på rum Gør biblioteket en forskel? Læseheste og hundehoveder Folkebiblioteket i vidensamfundet Fra kulturfabrik til oplevelsesrum Biblioteker i USA Hamilton Public Library Opsummering side 50 side 50 side 54 side 55 side 56 side 57 side 58 side 59 side 59 side 62 side 64 side 65 side 66 side 67 side 68 side 68 side 69 side Konklusion side Metoderefleksion Refleksion over specialeproces Perspektivering side 76 side 76 side 77 Litteraturliste side 78 Bilag 4

5 1. Indledning De danske biblioteker er under forvandling. 1 Opgaverne og servicevilkårene på bibliotekerne har ændret sig, og der er brug for en national biblioteksstrategi som kan dække de behov samfundsudviklingen og globaliseringen har ført med sig. 2 Både Danmarks Biblioteksforening og Styrelsen for Bibliotek og Medier anbefaler bibliotekerne at indgå partnerskaber som led i en større strategi, der skal understøtte borgerne behov for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. 3 Partnerskaber har flere potentialer, og kan af folkebiblioteket anvendes som metode til at nå forskellige mål. Blandt andet kan partnerskaber bruges til at tilføre nye ressourcer og kompetencer til biblioteket. Disse ressourcer og kompetencer kan hjælpe medarbejderne på biblioteket til at blive mere motiverede til at løse bibliotekets opgaver. 4 I rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet står der at brugernes ønsker og behov i forhold til folkebibliotekets tilbud kun vil kunne opfyldes, hvis bibliotekerne indgår i forskellige former for partnerskaber, der kan udfordre bibliotekets selvforståelse og danne baggrund for innovation og kompetenceudvikling. 5 Folkebibliotekets rolle i det senmoderne samfund handler om at skabe rum for oplevelser, læring, social-, kulturel- og personlig udvikling. 6 Specialet handler om hvordan folkebibliotekerne kan udnytte partnerskaber som metode til at positionere sig i det senmoderne samfund. Omfanget af denne problemstilling har været større end først antaget, og specialet handler derfor udelukkende om dele af partnerskabsprocessen. Den legitimitet folkebiblioteket skal søge at skabe gennem indgåelse af partnerskaber, er afhængig af de relationer biblioteket har til brugerne og til lokalsamfundet. 1 Mandag Morgen (2006) s. 3 2 Larsen (2011), Udvalget for folkebibliotekerne i vidensamfundet (2010) s. 6 3 Udvalget for folkebibliotekerne i vidensamfundet (2010) s Udvalget for folkebiblioteket i vidensamfundet (2010) s Udvalget for folkebibliotekerne i vidensamfundet (2010) s Udvalget for folkebibliotekerne i vidensamfundet (2010) s. 70, Jochumsen, Hvenegaard og Skot-Hansen (2009), Børne- og Kulturchefforeningen (2009) 5

6 2. Problemformulering Det overordnede spørgsmål bliver, Hvordan kan folkebiblioteket gennem partnerskaber, positionere sig i det senmoderne samfund? Med spørgsmålet kommer en række afledte problemstillinger: A: Hvad er et partnerskab? B: Hvad er det senmoderne samfund, og hvad kræver det af folkebiblioteket? C: Hvorfor kan partnerskaber være en metode for biblioteket, til at positionere sig i det senmoderne samfund? D: Hvad er succeskriterierne for en god partnerskabsrelation? E: Hvad kan folkebiblioteket bidrage med i et partnerskab? 3. Metode Den videnskabelige metode 7 som vil blive brugt til at besvare og undersøge specialets problemformulering er teoretisk. Der vil blive brugt teoretisk materiale i et vist omfang, og derudover vil der blive inddraget litteratur der er mere praktisk-orienteret. Derudover vil der blive inddraget empirisk materiale i form af kvalitative interviews. Grunden til at der kun vil blive brugt teoretisk materiale i et vist omfang er, at omfanget af teori på området er meget begrænset. Der findes ikke meget litteratur om partnerskaber i biblioteksregi, og derfor vil specialet bære præg af, at argumentationen bliver understøttet til dels af teori, og til dels af den mere praktisk-orienterede litteratur samt kvalitative interviews Emneafgrænsning Emnet for specialet er fundet ud fra en konkrete case. Kør og Hør-projektet er valgt, fordi det afviger i forhold til andre formidlingsprojektet i Danmark, ved at henvende sig til en målgruppe der ellers ikke bliver formidlet meget til, nemlig lastbilschaufførerne. 7 Kragh (2003), Jensen (2005) 6

7 Efter at casen var fundet, var der flere indgange og problemfelter at indkredse. Valget med partnerskaber blev valgt i samråd med Henrik Jochumsen, da dette var et emne som interesserede os begge, og som Henrik har meget viden om, og erfaring med. Specialets teoretiske grundlag er udelukkende baseret på Bourdieus teori om sociale felter og sociale rum Valg af metode De underordnede problemstillinger i problemformuleringen kan ikke besvares ved brug af samme metode, så i dette afsnit vil de forskellige problemstilingers metode blive gennemgået. Først vil jeg dog præsentere mit valg af teori, nemlig Pierre Bourdieus teori om sociale felter og sociale rum, og dertilhørende begreber. Pierre Bourdieus teori om sociale felter og sociale rum, bliver uddybet af Bourdieu i Af praktiske grunde, Bourdieu og Loïc Wacquant i Refleksiv sociologi, derudover i sekundær litteratur i Dorte Skot-Hansens Bourdieu for bibliotekarer og andre kulturformidlere, Prieur og Sestoftd Pierre Bourdieu. En introduktion, Lisanne Wilkens Pierre Bourdieu samt Jochumsen og Hvenegaards Folkebiblioteket under forandring samt deres bidrag Med Bourdieu på biblioteket til At forstå biblioteket. Problemstilling A vil blive besvaret ved brug af Niels Åkerstrøm Andersens bog Partnerskabelse, og den definition af partnerskaber som andenordenskontrakt han anvender. Derudover vil rapporten Folkebiblioteket i vidensamfundet og teksten fra Ud af boksen! blive anvendt. Problemstilling B vil blive besvaret ved brug af et notat fra Dansk Erhvervsråd samt Steen Wackerhausens Vidensamfundets fordringer. Til at definere det senmoderne samfund vil rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet, Jochumsen og Hvenegaards bog Folkebiblioteket under forandring samt Nyhedernes Tænketank Mandag Morgens rapport Det innovative bibliotek - en strategisk partner i svaret på globaliseringens udfordringer blive anvendt. Til at analyse det senmoderne samfund og folkebibliotekets position i dette, vil teori af Pierre Bourdieu blive anvendt, forklaret af Bourdieu og Wacquant i Refleksiv sociologi. 7

8 Problemstilling C vil blive besvaret ved brug af Crowther og Trotts Partnering with purpose, samt Rasmus Grøns Læseheste og hundehoveder. Disse tekster vil blive brugt, for at give eksempler på hvilke grunde et folkebibliotek kan have, til at bruge partnerskaber som metode. Problemstilling D vil blive besvaret ved brug af Rasmus Grøns evaluering af Læseheste og hundehoveder i Aarhus, samt kvalitative interviews foretaget i forbindelse med projektet Kør og Hør på Bov biblioteket i Padborg. Problemstilling E vil blive besvaret ved brug af model udarbejdet af Jochumsen, Hvenegaard og Skot-Hansen samt Jochumsen og Hvenegaards Gør biblioteket en forskel?. Desuden vil der blive brugt elementer fra Marylaine Blocks The thriving library, Crowther og Trotts Partnering with purpose, Beth Hovius notat Public Library Partnership wich add value to the Community. The Hamilton Public Library Experience, Rasmus Grøns Læseheste og hundehoveder, rapporten Folkebiblioteket i vidensamfundet samt notat fra Lyngby Bibliotek. Ovenstående tekster vil blive brugt til at skabe en nuanceret forståelse af, hvad folkebiblioteket kan bidrage med i et partnerskab Interviews Der blev valgt kvalitative interviews 8 til indsamling af empirisk datamateriale, da dette blev vurderet som den bedste dataindsamlingsmetode til at svare på problemformulerings spørgsmål. 9 Det var vigtigt at de interviewede personer kunne få fri taletid, og at spørgsmålene ikke var for faste i deres struktur, derfor blev interviewguiden ikke altid fulgt, som Kvale skriver selve produktionen af data i det kvalitative interview rækker ud over en mekanisk overholdelse af regler og er afhængig af interviewerens færdigheder og situerede personlige skøn med hensyn til den måde spørgsmålene stilles på. 10 De stillede spørgsmål dækker sandsynligvis ikke respondenternes samlede subjektive oplevelse af partnerskabet og spørgsmålene skulle derfor mere lægge op til bred erfaringsdeling med intervieweren. Alt hvad respondenten havde at sige kunne være relevant for besvarelsen af problemformuleringen. 8 Hansen og Andersen (2000) s Hansen og Andersen (2000) 10 Kvale (2009) s

9 Interviewpersonerne blev udvalgt, ud fra hvem der viste interesse i specialet, og gerne ville stille op til interview. Det var en selvfølgelighed at igangsætteren og initiativtageren fra biblioteket, Maike Albertsen Zwoch, skulle interviewes, og desuden lederen fra IDS- Truckcenter, som står for det fysiske udlån af lydbøgerne til chaufførerne. Dette er de to primære partnere i projektet, og derfor grundlaget for projektets overlevelse. Derudover blev alle andre partnere kontaktet via mail, hvor de blev præsenteret for specialets problemstilling og det givne projekt, som de eftersigende skulle have været/eller var en del af. Reaktionerne var meget forskellige, og nogle mente slet ikke at de havde været en del af et samarbejde med biblioteket, omkring projektet. Søren Vittrup fra Forlaget Audioteket blev valgt ud, da han med stor interesse og hjælpsomhed meldte tilbage på . Derudover blev bibliotekslederen Almuth Jopp fra den tyske partner, Bücherei Harrislee interviewet, dog måtte det senere erkendes at dette interview ikke kunne anvendes, i forhold til specialets problemstilling, og er derfor udeladt Litteratursøgning I dette afsnit vil jeg kort beskrive den søgestrategi jeg har brugt til at finde viden og inspiration til opgavens indhold og litteratur. Da Kør og Hør-projektet var valgt som case fra starten, blev der til at begynde med foretaget en række søgninger med henblik på at finde ud af mere om projektet. Dette blev gjort i google, og på Aabenraa Biblioteks hjemmeside, da projektet er lavet af Bov Bibliotek, som hører under Aabenraa Bibliotek. De dokumenter der blev fundet i de forskellige søgninger var nogenlunde ens, og søgningen efter oplysninger om projektet sluttede her Centrale hjemmesider og emneindgange De hjemmesider og emneindgange jeg har brugt mest i min søgning efter litteratur har været: Kulturministeriet Det Informationsvidenskabelige Akademi Styrelsen for Bibliotek og Medier 9

10 Her er der søgt på publikationer eller forskningsmateriale, med søgetermerne biblioteksudvikling, innovation og partnerskaber I denne omgang dukkede rapporten Folkebiblioteket i vidensamfundet op, samt Nye stemmer nye scener af Rasmus Grøn Fuldtekstdatabaser Der blev søgt i fuldtekstdatabaserne; Informedia Artikeldatabase med danske artikler fra en lang række aviser og tidsskrifter Deff-net Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Infomedia: I Infomedia blev der søgt i kildegruppen: Danske Medier m. webkilder, i perioden, seneste 2 år. Her blev der søgt på flere forskellige termer, bibliotek + partnerskab = 222 artikler bibliotek + partnerskab + initiativ = 10 artikler bibliotek + partnerskab + innovation = 4 artikler bibliotek + partnerskab + formidling = 11 artikler bibliotek + partnerskab + videndeling = 4 artikler bibliotek + partnerskab + senmoderne = 0 artikler bibliotek + partnerskab + vidensamfund = 0 artikler partnerskab + bibliotekar = 15 artikler Resultat: 3 relevante artikler blev fundet. Deffnet: søgningerne i deffnet var få, da søgetermen partner ikke var repræsenteret i mange dokumenter. Der blev søgt i titelfeltet på, partner AND library AND community - 1 dokument fundet library AND partnership - 5 dokumenter fundet Resultat: 1 relevant dokument blev fundet 10

11 3.5. Begrebsafklaring Der er nogle begreber der bliver brugt i specialet, som her vil blive defineret: Folkebiblioteket og bibliotek Specialet omhandler folkebiblioteket og ikke forskningsbiblioteket. Betegnelsen folkebibliotek og bibliotek bliver begge brugt i specialet, men dækker over det samme, nemlig folkebiblioteket. Folkebiblioteket er et bibliotek der står til rådighed for alle i befolkningen Legitimitet og identitet Identitet omhandler selvopfattelse. Man kan sige at identitet knytter sig til den måde man anskuer sig selv på og værdsætter sig selv på, mens legitimitet knytter sig til den måde som andre anskuer en på og værdsætter en på. 11 Legitimitet er en social anerkendelse af en position og magt. Magten retfærdiggøres gennem et socialt system - samfundet Pors (2005) s

12 4. Specialets opstilling Specialet er delt op i to dele, med to forskellige tilgange. En teoretisk-analytisk tilgang, og en mere praktisk-orienteret tilgang. Den teoretisk-analytiske tilgang er med afsæt i Bourdieus teorier om sociale felter og sociale rum, og bruges til at analysere det samfund vi lever i idag, samt bibliotekets rolle og position. Anden del af specialet er som sagt mere praktisk-orienteret, da den består af analyse af kvalitative interviews, samt erfaringer fra andre biblioteker, i forhold til partnerskaber. Dette er biblioteker fra Danmark, USA og Canada. 12

13 5. Teoretisk analyseramme For at kunne analyse folkebiblioteket i det senmoderne samfund, er der brug for en analyseramme. Den teori der skal danne rammen om analysen, har jeg valgt skal være Pierre Bourdieus teori om sociale felter. Grundlaget for dette er, at teorien blandt andet arbejder med begreber som kulturel kapital og symbolsk kapital, begreber som jeg finder relevante for analysen af folkebiblioteket i det senmoderne samfund, i forhold til bibliotekets rolle som kulturinstitution. Teorien omhandler kampen indenfor de sociale felter, og kan bruges til at skabe en forståelse for de overordnede magtfelter, samt de dominerende kapitaler, der findes i et felt. Teorien kan desuden benyttes som analyseredskab til at forstå forholdet mellem folkebiblioteket og dets brugere, ved at bruge analyseredskaberne: de sociale felter og de sociale rum. Der findes dog metodiske problemer i forhold til Pierre Bourdieus teorier, da han blander mange metoder og empiriske undersøgelser sammen og det derfor kan være svært at skelne empiri fra teori. Jeg vil præsentere Pierre Bourdieu og hans forskning, for derefter at introducere de, i denne sammenhæng, centrale begreber Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu blev født i 1930, som søn af postmesteren, i den lille landsby Denguin i det sydvestlige Frankrig. Han blev født ind i et bondesamfund, og der var langt til de parisiske eliteskoler, som han senere fik adgang til. Bourdieu har selv været en del af flere forskellige sociale lag, og dette præger da også hans forskning, der dybest set omhandler sammenhængen mellem social struktur, kultur og smag. 13 Som Jochumsen og Hvenegaard skriver: Ligesom for Marx har den sociologiske erkendelsesinteresse for Bourdieu været centreret om at analysere og blotlægge samfundets magtrelationer og forskellige undertrykkelsesmekanismer. 14 Hvor Marx koncentrerer sig om produktionsforholdene som grundlag for politisk undertrykkelse og økonomisk udbytning, søger Bourdieu mere mod den mere subtile undertrykkelse der foregår på det symbolske plan, men som også danner grundlag for opretholdelsen af et klassedelt samfund Skot-Hansen (1992) s Jochumsen og Hvenegaard (2006) s Jochumsen og Hvenegaard (2006) s

14 Bourdieus empiriske undersøgelser er mange, og af meget forskellig art, men en af de vigtigste er undersøgelsen af kabylerne i Algeriet, hvor han foretog en antropologisk undersøgelse af deres vaner og især deres forhold til ære. Ved analysen af det kabylliske folk, blev begrebet habitus konstrueret, et begreb der er vigtigt i forståelsen af Bourdieus sociale felter. Ud over Bourdieus feltarbejde i Algeriet, foretog han nogle vigtige feltanalyser af skolesystemet i Frankrig, som blandt andet omhandlede de unges kulturelle og økonomiske kapital, og deres forudsætninger for at klare sig godt i det franske uddannelsessystem. Især disse to feltanalyser, menes at ligge til grund for hans teorier om sociale rum Bourdieus formel Bourdieus teorier er opbygget omkring relationer. Et element giver mening og får en funktion, gennem de relationer der forener det med andre elementer i et system. Bourdieu vil skabe en relation mellem de samfundsmæssige strukturer og det menneskelige subjekt, og igennem dette analysere den menneskelige praksis. 17 Han har opstillet følgende formel for at anskueliggøre denne tanke; (Habitus x Kapital) + Felt = Praksis 18 Som Jochumsen og Hvenegaard skriver om formlen, Når Bourdieu opstiller denne formel er det for at signalere, at vores praksis, i hans forståelse, skal betragtes som summen af de enkelte variabler i formlen. 19 Derfor må de enkelte variabler forståes hver for sig, for at kunne forstå helheden i Bourdieus teori. Jeg vil gennemgå begreberne i den rækkefølge de optræder i formlen, for at anskueliggøre formlen og dens formål. Først vil jeg dog forklare klasse-begrebet, som vil blive brugt i de næste afsnit. En klasse har kun en reel eksistens, når en gruppe opfatter sig som del af en klasse. 20 Alligevel bruger Bourdieu, og jeg selv, begrebet klasse til at dække over en samlet gruppe 16 Wilken (2006) 17 Jochumsen og Hvenegaard (2006) s Jochumsen og Hvenegaard (2006) s Jochumsen og Hvenegaard (2006) s Prieur og Sestoft (2006) s

15 af mennesker i samfundet. Klassebegrebet bliver brugt med et analytisk formål, og derfor findes der heller ikke en rigtig eller forkert inddeling af disse klasser. 21 Klassebegrebet bliver brugt om sociale grupper, men også i beskrivelsen af de sociale kampe der finder sted i de sociale felter, og som derigennem kan karakterisere institutioners kampe for positionering i det senmoderne samfund. Dette vil blive behandlet senere i teoriafsnittet, dog vil jeg først redegøre for begreberne i formlen Habitus Begrebet oversætter Jochumsen og Hvenegaard med værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer, der er afgørende for de valg og strategier, som ligger til grund for vores adfærd. 22 Skot-Hansen henviser til Callewaerts definition, som er: Det i mennesket nedlejrede nedslag af objektive livsbetingelser, som bliver til princip for handling. 23 Habitus er altså nedlejrede objektive strukturer, der gør at et menneske handler som det gør. Et menneskes handlinger bærer altså præg af de objektive livsbetingelser dette menneske har haft og har, og derfor vil mennesker i samme klasse af samfundet, ifølge Bourdieu, have lignende habitus, fordi de kommer fra den sammen klasse i samfundet. 24 Prieur og Sestoft skriver i deres bog Pierre Bourdieu, Når man siger habitus, siger man samtidig, at det individuelle, det personlige og det subjektive er socialt og kollektivt. 25 For Bourdieu er et individs historie ikke andet end en specifik variant af en klasses historie, og dermed bliver den individuelle habitus en udgave eller variant af en hel klasses habitus. Dog kan der forekomme tilfælde der afviger fra denne overbevisning. Bourdieu anerkender da også at habitus er et yderst komplekst begreb, og at individuelle habitus kan afvige så meget fra klassens habitus, at begrebet bliver mindre generaliserende. 26 Habitus er en nedlejret kode, eller system der gør at vi handler som vi gør, det er ikke en norm der fastsætter hvad vi bør gøre, men et normsystem der beskriver hvad vi rent faktisk gør. Vores habitus bliver kropsliggjort gennem vores handlinger, da habitus kommer til udtryk gennem disse handlinger. Habitus er svært at ændre på, da den vil søge at være 21 Prieur og Sestoft (2006) s Jochumsen og Hvenegaard (2006) s Skot-Hansen (1992) s Bourdieu (2003) s Prieur og Sestoft (2006) s Prieur og Sestoft (2006) s

16 konstant. 27 Skot-Hansen skriver habitus hænger ikke ubetinget sammen med vores levevilkår selv om den materielle basis forandres, kan kulturelle former bestå. 28 Hvis vi som menneske er vokset op i en lavere klasse i samfundet, og senere i livet kommer til at tilhøre en anden klasse i samfundet, betyder det ikke at vores normsystem ændres. Dog er habitus ligesom individet i udvikling gennem hele livet, men de nye normer og holdninger mødes hele tiden med de gamle som udgangspunkt, og dermed kan det være yderst svært at ændre sin habitus. Bourdieu mener at disse nedlejrede strukturer består fordi mennesket selv genskaber dem, og dermed holder dem i hævd. Det er dog, som skrevet tidligere, svært at overvinde disse strukturer, og dermed ændre sin habitus, men ifølge Bourdieu kan det lade sig gøre. Skot-Hansen skriver habitus hænger desuden sammen med de strategier, der skal hjælpe os med at akkumulere f.eks. kulturel kapital. Ud fra gruppespecifikke handlingsstrategier orienterer vi os ubevidst mod det, der har størst strategisk interesse for os. 29 Hermed er et andet begreb, kulturel kapital, inddraget som en del af den menneskelige praksis. Dette begreb vil jeg beskrive i næste afsnit. Habitusbegrebet kan være dækkende for en hel klasse i samfundet, men man skal passe på med at generalisere habitusbegrebet for meget. Habitusbegrebet kan bruges til at afdække normer, holdninger og værdier indenfor et socialt felt, et område med egne regler og værdier, en del af samfundet. 30 Disse sociale felter vil jeg vende tilbage til senere Symbolsk- og kulturel kapital Jochumsen og Hvenegaard sætter den kulturelle kapital som underkategori til den symbolske kapital, mens Skot-Hansen gør det omvendte, og Prieur og Sestoft kalder det symbolske kapitalbegreb for Bourdieus mest grundlæggende begreb. 31 Bourdieu selv skriver Symbolsk kapital, som er den form, hver af de tre basale kapitaltyper [økonomisk-, kulturel- og social kapital] kan fremtræde i, når den filtreres gennem en perceptionsmatrice, der er indrettet i overensstemmelse med dens specifikke 27 Jochumsen og Hvenegaard (2006) s Skot-Hansen (1992) s Skot-Hansen (1992) s Prieur og Sestoft (2006) s Prieur og Sestoft (2006) s

17 logik eller om man vil sådan at det arbitrære i besiddelsen og akkumulationen af en bestemt kapital forbliver uerkendt. 32 Den symbolske kapital er altså den form hvor den andre kapitalformer kan fremtræde i, og opfattes som symbolske, i det felt de er symbolske i. Hvilke kapitaler der er symbolske kapitaler, bliver bestemt i feltets logik Symbolsk kapital Jochumsen og Hvenegaard skriver om begrebet at, gennem studiet af kabylernes gaveudveksling udvikler Bourdieu begrebet symbolsk kapital, der dækker over den adfærd, som har til formål at fremvise størst mulig troværdighed. Mennesker vil gennem deres adfærd således altid søge at fremvise størst mulig symbolsk kapital for dermed at sikre sig gode alliancer og kontrakter. 33 Videre skriver de at, når Bourdieu senere overfører denne tankegang til sine andre studier, kommer begrebet om den symbolske kapital til at beskrive de mennesker, institutioner, uddannelser, videnskabelige arbejder med videre, der i en given sammenhæng tillægges højst prestige, får tilknyttet særlige værdier eller fremstår som tillidsfulde og sandfærdige. 34 En institution der tillægges høj prestige kan komme til at fremstå som tillidsfuld og sandfærdig. Gennem den symbolske kapital kan der udøves det Bourdieu kalder symbolsk vold. 35 Begrebet dækker over den sociale nedvurdering der finder sted, i og med at nogle er dominerende mens andre, dårlige sociale stillede, er de dominerede. Prieur og Sestoft beskriver dette forhold således, de dominerede opfatter de dominerende gennem kategorier som er frembragt af dominansforholdet og følgelig svarer til de dominerendes interesser. 36 Som eksempel bruger de blandt andet det, at det engang var fint at være hvid i huden, da det betød at man havde økonomisk kapital nok til ikke at skulle arbejde udendørs. Dermed blev det hos de dominerede klasser set som et statussymbol at være bleg. Senere blev det moderne at være brun, da det betød at man havde økonomisk kapital til at tage på ferie. 32 Bourdieu og Wacquant (2002) s Jochumsen og Hvenegaard (2006) s Jochumsen og Hvenegaard (2006) s Prieur og Sestoft (2006) s Prieur og Sestoft (2006) s

18 Et eksempel på social nedvurdering finder Bourdieu i Frankring, hvor det er svært for landmænd at finde koner, fordi landmandserhvervet og livet på landet er blevet socialt nedvurderet. 37 Den symbolske vold udøves altså gennem den symbolske kapital, som er en del af vores liv og samfund. I et samfund, og et socialt felt, kan den symbolske kapital hentes fra alle øvrige kapitalformer. For eksempel kan kulturel kapital blandt højuddannede give symbolsk kapital, mens det hos økonomer er økonomisk kapital der giver symbolsk kapital. Sportsfolk kan gennem en kropslig kapital opnå symbolsk kapital. Den symbolske kapital kan altså opnås indenfor mange forskellige kapitalfelter, og opnås gennem handlen i det specifikke felt. 38 Selvom den symbolske kapital opnås indenfor de enkelte sociale felter og deres logik, har staten en betydning i uddeling af symbolsk kapital i det senmoderne samfund. I moderne samfund har staten en meget central rolle i fordelingen af symbolsk kapital. Staten betegnes som en centralbank for symbolsk kapital med sin myndighed til at tildele identiteter og værdighed. 39 Dette er relevant i forhold til folkebibliotekerne og hele italesættelsen af partnerskabsbegrebet, da staten laver love og retningslinier for folkebiblioteket, og når der fra statens side bliver fokuseret på partnerskaber som metode for folkebibliotekerne, så bliver det et begreb folkebibliotekerne må forholde sig til. Begrebet i talesættes som værende vejen frem, og den metode der er bedst for folkebibliotekerne i det senmoderne samfund, og derfor sidder jeg som studerende ved Det Informationsvidenskabelige Akademi og skriver speciale om det. Dermed kan staten fremstå som værende et overordnet magtfelt indenfor et felt. Et begreb jeg vil komme tilbage til senere. Denne diskussion omkring i talesættelsen af partnerskaber er ikke det som specialet skal handle om, men det vil blive taget op til sidst, i mine overvejelser omkring specialets problemformulering. 37 Prieur og Sestoft (2006) s Prieur og Sestoft (2006) s. 66, Bourdieu (2003) 39 Prieur og Sestoft (2006) s

19 Kulturel kapital For at kunne beskrive den kulturelle kapital, må kulturbegrebet defineres. Skot-Hansen skriver at kulturbegrebet for Bourdieu altid dækker over Det bedste, der er tænkt og sagt. 40 Kultur er derfor, for Bourdieu, det vi i dag vil kalde finkultur. Skot-Hansen skriver videre at, den kulturelle kapital handler især om forholdet til det man kan kalde fin kulturen, men også almendannelse [ ] og evne til at holde sig almen orienteret (informationsniveauet) hører ind under begrebet. 41 Der findes tre forskellige tilstande af kulturel kapital som ovenstående citat kort berører (hvor et blev nævnt i afsnittet om symbolsk kapital) men som Prieur og Sestoft uddyber. De tre tilstande for kulturel kapital er, den kropsliggjorte, den institutionaliserede og den objektiverede. 42 Skot-Hansen kalder den kropsliggjorte kulturelle kapital for den individuelle, og skriver om den at det handler om at kunne bruge den objektiverede kulturelle kapital, og omsætte den til handling. Skot-Hansen giver et eksempel fra Broady og Palme 43 hvor de beskriver den individuelle kulturelle kapital ved at et menneske med en gedigen kulturel kapital træder ind i en kulturinstitution (biblioteket), og her selv kan finde frem til de bøger og teorier som personen har tillid til, samt begå sig i disse. Det er den objektiverede kulturelle kapital der er viden om bøger, metoder og teorier, ikke bare de populære men de vigtige indenfor det givne interessefelt. 44 Således kommer den objektiverede kulturelle kapital til at indgå i den individuelle kulturelle kapital hos et menneske. Den kropsliggjorte eller individuelle kulturelle kapital kan opfattes som den individuelle habitus. Det er den kulturelle kapital der vidner om arv og miljø, og i den kropsliggjorte tilstand findes kulturel kapital som mentale og legemlige dispositioner, som måder at tale, klæde og bevæge sig på, som viden, smag og tilbøjeligheder, som evner til at skelne mellem og værdsætte (fin)kulturelle udtryk kort sagt som det system af opfattelseskategorier og handlingsorienteringer, der beskrives med begrebet habitus. 45 For at kunne begå sig i den objektiverede kulturelle kapital må man besidde en vis del af den kropsliggjorte kulturelle kapital. 40 Skot-Hansen (1992) s Skot-Hansen (1992) s Prieur og Sestoft (2006) s Donald Broady og Mikael Palme (1984) Pierre Bourdieus kultur- och utbildningssociologi. En introduktion 44 Skot-Hansen (1992) 45 Prieur og Sestoft (2006) s

20 Den objektiverede kulturelle kapital har jeg kort berørt med eksemplet fra Skot-Hansen, Broady og Palme, men vil kort uddybe tilstanden her. Objektiveret kulturel kapital er objekter der kan realisere den kropsliggjorte kulturelle kapital. Objekterne kan være bøger, malerier, monumenter og lignende og akkumuleres i for eksempel biblioteker, museer og private hjem. For at kunne bruge sine kropsliggjorte færdigheder, som for eksempel at kunne læse, må man have adgang til bøger og andre medier for at kunne bruge denne færdighed. Dermed kan den objektiverede kulturelle kapital være en forudsætning for realisering af kropsliggjort kulturel kapital. 46 Dermed bliver den kropsliggjorte- og den objektiverede kulturelle kapital forudsætninger for hinanden. For at kunne bruge den objektiverede kulturelle kapital må man besidde kropsliggjort kulturel kapital, men for at udvikle sin kropsliggjorte kulturelle kapital, må man have adgang til den objektiverede kulturelle kapital, og her tilegne sig viden gennem handling. Den sidste tilstand af kulturel kapital er den institutionalisede tilstand. Denne tilstand dækker over titler, grader og diplomer som virker som beviser på kulturel kompetence. Diplomet konkretiserer kompetencen og indstifter og markerer et fast, entydigt og varigt skel mellem dem, der besidder den, og dem, der ikke gør. 47 Den institutionaliserede tilstand af kulturel kapital bliver et evigt symbol på kulturel kapital og kompetence. Lige meget hvor gammeldags og u-opdateret en professor med en doktorgrad er, har han stadig sin titel og dermed også et bevis på kulturel kapital. Institutionaliseringen af den kulturelle kapital gennem tildeling af titler og grader sikrer altså kapitalens eksklusive karakter, [og] beskytter den mod tidens gang. 48 Der findes altså flere forskellige tilstande af den kulturelle kapital. Det er den kropsliggjorte/individuelle, den objektiverede og den institutionalisede tilstand. Disse tre tilstande udgør tilsammen den kulturelle kapital og hos Jochumsen og Hvenegaard beskrives den kulturelle kapital som det begreb der dækker over vores opdragelse samt, hvad vi akkumulerer gennem livet af (ud)dannelse i bred forstand. Den kulturelle kapital bliver hermed grundlaget for de dispositioner, handlings- og orienteringsmuligheder, som vi benytter i vores daglige praksis Prieur og Sestoft (2006) s Prieur og Sestoft (2006) s Prieur og Sestoft (2006) s Jochumsen og Hvenegaard (2006) s

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

There might come a day when emotions can be quantified, but as of now, there s no proof necessary. (Bad Religion)

There might come a day when emotions can be quantified, but as of now, there s no proof necessary. (Bad Religion) Test i folkeskolen af: Kristine Koch Jensen, Julie Abelone Hjejle, Thomas Vraaby Pedersen, Hans Christian Askou og Martin Brødbæk Vejleder: Henrik Hersom Jensen There might come a day when emotions can

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Bag om nyhedskriterierne

Bag om nyhedskriterierne Bag om nyhedskriterierne En etnografisk feltanalyse af nyhedsværdier i journalistisk praksis Ida Schultz Ph.d.-afhandling Afdeling for Journalistik Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi

Læs mere

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Leif Olsen i samarbejde med Kåre Jansbøl og Tine Fuglsang Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Region Sjællands konference Når systemet spænder ben 7. marts 2014 Roskilde Kongrescenter

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

1. INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING... 3 2. PROBLEMFELT...

1. INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING... 3 2. PROBLEMFELT... 1. INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING... 3 2. PROBLEMFELT... 3 2.2 BIBLIOTEKETS ROLLE... 5 2.3 BIBLIOTEK OG INTEGRATION... 6 2.3.2 Sprogporten... 7 2.3.3 Medborgercenter... 8 2.3.4 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere