OMSORGSSVIGT. Professionsbachelor. Pædagoguddannelsen Frøbel. Kasper Nielsen (Froe CD) Januar Vejleder: Bent Riisgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMSORGSSVIGT. Professionsbachelor. Pædagoguddannelsen Frøbel. Kasper Nielsen (Froe10-022 - CD) Januar 2014. Vejleder: Bent Riisgaard"

Transkript

1 OMSORGSSVIGT Professionsbachelor Pædagoguddannelsen Frøbel Kasper Nielsen (Froe CD) Januar 2014 Vejleder: Bent Riisgaard

2 Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metode... 3 Afgrænsning Hvad er omsorgssvigt Børn der opfattes anderledes end de er... 6 Børn af forældre hvis samlivsforhold er præget af vold... 7 Børn af forældre med rusmiddel problemer... 7 Børn af forældre med psykiske lidelser Børn af forældre i ubearbejdede seperations- og skilsmisseprocesser... 9 Børn i isolerede trossamfund... 9 Alene børn... 9 Børn der udsættes for seksuelle overgreb Hvilke konsekvenser har omsorgssvigt? Adfærdsstien Den sociale sti Den kognitive sti Den emotionelle sti Undersøgelse af omsorgssvigt Aktivt fysisk omsorgssvigt Passivt fysisk omsorgssorgsvig Aktivt følelsesmæssigt omssorgssvigt Hvad gør man? Børns udvikling Identitetsdannelsen Eksempel på omsorgssvigt Analyse Konklusion Litteraturliste:... 30

3 Indledning Omsorgssvigt. Selve ordets betydning er ikke til at misforstå. Omsorg til barnet svigter. Omsorgssvigtet børn er noget der er alles ansvar, men det primært pædagoger og sundhedsplejere der skal kunne se tegnene på det, da det er disse personer der som oftest tilbringer mest tid sammen med barnet. Det er som oftest børn, af forældre der har det svært, der lider under at blive svigtet af de mennesker der står dem nærmest. Derfor er der også vigtigt man som fagperson kan skride til handling hvis der er behov for det, for det er fagpersonerne der oftest støder på omsorgssvigtede børn. Da børnene i visse tilfælde ikke selv er i stand til at råbe om hjælp, så er det enormt vigtigt man som pædagog kan se tegnene på at barnet bliver svigtet i så stor en grad, at barnets velfærd og udvikling er i fare. Mange tror at, hvis barnet bliver slået, eller nægtet mad, eller bliver glemt af forældre, så smider man bare en underretning af sted, og så ordner det hele sig. Men barnet står tilbage med et sind der måske, måske ikke, er ødelagt af mange års svigt fra de voksnes side. Her er det vigtigt at fagpersoner handler hurtigt og grundigt, så man kan sørge for at barnet kommer på ret kurs og bliver udviklet som det skal. Det som jeg vil komme nærmere ind på i min opgave, det er hvilke former for omsorgssvigt der findes. Jeg har ikke selv haft omsorgssvigt tæt på mig selv, og grunden til jeg har valgt dette emne til min bachelor er, at jeg vil blive klogere på hvad omsorgssvigt er for en størrelse, og hvordan man som pædagog skal forholde sig i en situation hvor man har med et omsorgs svigtet barn at gøre. Det mener jeg er med til at gøre mig til en kompetent pædagog, så jeg dermed kan blive klar til min profession, og være klar til at handle korrekt, hvis dette skulle opstå i forbindelse med mit arbejde. Jeg er nysgerrig på at finde ud af hvad man har gjort tidligere og hvad man er blevet klogere på igennem årene, samt finde steder i litteraturen, som beskriver de korrekte handlemåder i forbindelse med dette emne. Det er ikke altid let, at se om et barn bliver udsat for overgreb, derfor er det vigtigt man ved hvilke signaler man skal kigge efter og hvordan man komme videre derfra. Man skal jo huske på at man skal være der for barnet, og støtte dets udvikling, og jeg mener man som pædagog skal passe på ikke at reagere for hurtigt, eller blande sine egne personlige følelser og holdninger ind i situationen selvom det måske kan være svært.

4 Problemformulering Hvilke konsekvenser har det for et barns, i alderen 0 3 år, udvikling at det udsættes for omsorgssvigt, og hvad kan man som pædagog gøre for at barnets udvikling kan fortsætte så normalt som mulig efter dette svigt er forekommet, og hvor stort er omfanget af omsorgssvigt i Danmark? Metode I min opgave har jeg valgt at tage afsæt i teorien der findes omkring omsorgssvigt, og mit udgangspunk opgaven igennem vil være Kari Killéns bøger omkring omsorgssvigt, da der er en del. Derudover vil jeg søge handleplaner fra Københavns kommune for at finde ud af, hvad der skal gøre hvis man støder på omsorgssvigt i en institution. Jeg vil tage fat i en undersøgelse fra 1992 som Else Christensen har foretaget, for at finde ud af hvad man gjorde før i tiden, og opretholde disse resultater, mod hvad man gør i dag, for at finde ud af om vores viden omkring emnet har ændret sig, eller om det er samme metode vi bruger stadigvæk. Dernæst vil jeg komme med eksempler på en case hvori omsorgssvigt har fundet sted, og koble teori og praksis, for at kunne komme med en konklusion på min problemformulering. Til sidst vil jeg analysere på det hele og komme med mit eget bud på hvordan man evt. kan forebygge omsorgssvigt. Afgrænsning. Der findes mange former for omsorgssvigt, og i opgavens teoriafsnit vil jeg beskrive dem alle, så man får en fornemmelse for hvor mange former der findes, men jeg vil have særlig henblik på børn der udsættes for psykisk mishandling, og børn der bliver mishandlet fysisk. Disse former har jeg valgt fordi, det er de emner jeg syntes kunne være mest interessant at belyse, samt komme med relevante forslag hvordan disse problemer kan løses bedst muligt, og diskutere hvordan man evt. kan forebygge dem.. Grunden til jeg har valgt at nævne alle former i opgaven og ikke bare dem jeg går i dybden med, er fordi, at som oftest kan mange af disse svigt kobles sammen, og derfor er det vigtigt man som læser kender til dem alle sammen.

5 Hvad er omsorgssvigt. Når man bruger betegnelsen omsorgssvigt, vil man som oftest kunne læse sig frem til at der skelnes mellem fire former for omsorgssvigt, nemlig vanrøgt, fysisk overgreb, psykiske overgreb, og seksuelle overgreb, 1 men, som nævnt før, udelukker den ene form ikke den anden, og som oftest er børn udsat for mere end én form for omsorgssvigt, men det er mere et spørgsmål om hvilken form for omsorgssvigt der er mest iøjefaldende på et givent tidspunkt. Når et barn bliver født, er barnet som regel et sund og raskt barn, men efter bare 6-7 uger hvor barnet bliver vanrøgt, så er der stor fare for at barnet ikke udvikler sig som det skal 2. Når man bruger ordet vanrøgt, så er det ofte at man tænker at barnet mangler fysisk omsorg, men man skal også huske på at hvis et barn bliver vanrøgt, så bliver barnets kognitive, emotionelle og sociale behov heller ikke opfyldt, og dette kan på sigt påvirke barnets udvikling i en negativ retning. 3 De typiske former for vanrøgt af et barn, er som regel ikke enkelthandlinger, men derimod en systematisk forsømmelse af barnet, og disse kan være at barnet ikke får mad, når det græder, og ikke bliver taget op når det græder. Barnet bliver tit mødt med ligegyldighed og/eller irritation fra forældrenes side, og bliver ikke mødt med varme og nære følelser. 4 I begyndelsen af barnets liv bliver det måske ikke mødt med vanrøgt, men derimod kan det måske først forekomme langt senere efter fødslen. Man kan bedst sammenligne det med glæden ved at få noget nyt legetøj, hvor interessen er ekstrem stor i starten, men efter noget tid bliver det kedeligt og uinteressant, og derefter bliver barnet mødt med, det man kalder for følelsesmæssigt vanrøgt. 5 Den næste form for omsorgssvigt, man har med at gøre, er det man kalder fysiske overgreb, og ordet siger næsten sig selv. Her handler det om børn der lider skader, enten ved aktive handlinger fra forældrenes side, eller ved manglende tilsyns. Disse børn har som oftest blå mærker, brud på arme, eller brandsår på huden. Denne form for omsorgssvigt kan være svær at se, udover de mere åbenlyse skader, da de fleste blå mærker børn får, minder meget om dem som de selv påfører sig ved vild leg sammen med andre børn. Andre grunde til at denne form for omsorgssvigt kan være svær at se, er også at børn, som oftest, ikke fortæller hvis de bliver udsat for vold. Dette til dels for 1 Killen, 2004, S Killén, 2004, S Killén, 2004, S Killén, 2004, S.35 5 Killén, 2004, S.35

6 at de helst vil udgå forældrenes vrede, samt at tilliden til voksne omsorgs personer er meget svækket på dette stadie. 6 Derfor kan der også gå lang tid for det fysiske overgreb bliver opdaget, og opdagelsen kan mange gange finde sted, ved et tilfældigt sammentræf ved besøg hos læge eller lignende. Hvis man bemærker de blå mærker eller skaderne forsvinder hos barnet, er det meget let at tænke, der ikke er noget, men barnet lever derimod videre med angst for at blive påført flere skader, og barnets mistillid til omverden vokser sig større og stærkere. Barnet begynder så småt at opleve sig selv som et dårligt menneske, som fortjener de skader de får, og barnet bliver selv mere indelukket og afvisende, da det som regel kun er afvisning barnet mødes med i hjemmet. Den tredje form for omsorgssvigt er børn der udsættes for psykiske overgreb, og ifølge Killén er det denne form for omsorgssvigt, der kan være den sværeste at definere, men kort kan den defineres som, en kronisk holdning eller adfærd hos forældre eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af, et positivt selvbillede hos barnet. 7 Når man taler om psykisk omsorgssvigt, så er det vigtigt man ikke råber vagt i gevær, hvis man hører en forælder har været afvisende overfor sit barn en enkelt gang, for dette kan sandsynligvis forekomme i enhver en familie, hvis der er travlhed eller hvis mor og far er en smule stresset. Det ska forældrene nok rette op på ved næste foranledning. Psykisk overgreb er derimod noget der befinder sig i en helt anden boldgade. Det er de systematiske kroniske adfærdsmønstre overfor barnet, og disse mønstre bliver meget hurtigt en del af barnets hverdag. De psykiske skader er ikke synlige, ligesom de fysiske skader, og derfor kan de også være svære at spotte. Men selvom de psykiske skader ikke kan ses, så kan de være meget mere skadende end nogen af de andre former for overgreb. 8 Når man taler om de psykiske overgreb, så kan de tit foretage en inddeling af forskellige situationer som børn står i, og disse er: Børn, der opfattes anderledes, end de er. Børn af forældre, hvis samlivsforhold er præget af vold Børn af forældre med alkohol- ag andre rusmiddelproblemer 6 Killén, 2004, S.37 7 Killén, 2004, S.40 8 Killén, 2004, S.40

7 Børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser Børn af forældre i ubearbejdede seperations- og skilsmisseprocesser Børn i isolerede trossamfund Alene-børn Børn der udsættes for seksuelle overgreb. 9 I virkeligheden, vil mange af disse punkter glide ind over hinanden, 10 og jeg vil i det kommende afsnit forklare alle punkterne nærmere. Børn der opfattes anderledes end de er Børn der opfattes anderledes end de er, er børn der fra forældrenes side bliver pålagt egenskaber som de ikke besidder, og der er tale om to slags egenskaber, nemlig negative egenskaber, som danner grundlag for åbenlys afvisning 11, og egenskaber der medfører et stærkt og invaderende engagement, såkaldt overinvolvering. 12 Børn der bliver tillagt de negative egenskaber, er børn der bliver udsat for afvisning og de kan opleve at blive talt ned til dagligt. Disse børn kommer hurtigt til at lære at der er noget galt med dem, og de kommer til at føle sig dumme. Disse børn bliver tit ignoreret, latterliggjort og bliver hånet af forældrene, og de bliver tit og ofte omtalt af forældrene på en negativ måde. 13 Disse børn kan også blive truet med at blive forladt af forældrene, eller blive sendt væk fra hjemmet, og disse trusler er som oftest forbundet med en virkelig hård disciplinær opdragelse. Når barnet bliver udsat for denne form for psykisk overgreb, udsætter man samtidig også barnet for den mest alvorlige måde for overgreb på, da disse trusler om adskillelse kan være enormt skadelige for barnet. Denne form for overgreb, kan til tider gå hånd i hånd, med de fysiske overgreb. Hvis der er flere børn i samme familie, altså søskende, så kan det der kaldes for askepot 14, syndromet også forekomme, hvor barnet ikke kun udsættes for psykiske overgreb fra forældrene, men også fra søskende. I sådan en situation begynder de søskende at gøre det samme som forældrene, i et forsøg 9 Killén, 2004, S Killén, 2004, S Killén, 2004, S Killén, 2004, S Killén, 2004, S Askepot eventyret hvor de onde sted søstre, plager og taler nedladene til Askepot på foranledning fra den onde stedmor.

8 på selv at undgå forældrenes psykiske overgreb. De allierer sig, så at sige med den stærkeste part, som i dette tilfælde er forældrene. 15 Barnet kan derimod også blive tillagt egenskaber hvor forældrene er for overinvolverende og overbeskyttende, og det mest kendte begreb i den form for overgreb, er det bliver kaldt for Münchausen By Proxy, som man kan kategorisere både som psykisk og fysisk overgreb. Psykisk fordi man fortæller barnet at det er sygt, og det hele tiden fejler noget, og disse forældre sætter sig sygeligt meget ind i forskellige symptomer, og lyver for læger for at få lægen til at foretage undersøgelser. Fysisk fordi der skal foretages undersøgelser af barnet, på og i forskellige steder på kroppen. 16 Børn af forældre hvis samlivsforhold er præget af vold Hos andre børn, er det desværre sådan at dagligdagen tit er præget af fjendtlighed og vold, og det kan være hos familier hvor faderen, er voldelig overfor moderen. Eller omvendt, selvom dette fænomen ikke er lige så udbredt. Disse børn bruger meget tid på at forsvare sig selv eller forsvare moderen, når faderen er voldsom overfor hende. Disse børn bliver, sagt med andre ord, tvunget til at påtage sig en opgave, de ikke modne nok til at klare. Når deres dag starter har de ikke energi til at lære og lege med andre børn, og disse børn er i stor fare for selv at blive udsat for vold i hjemmet. 17 Børn af forældre med rusmiddel problemer De børn der falder ind under denne kategori, har nogle forældre der er misbrugere, enten af alkohol eller hårde stoffer. Disse børn kommer ofte i situationer som er ustabile for dem, fordi far og mor er påvirket, og det er medvirkende til at forældrenes måde at være på ændrer sig når de er på påvirket, da forældrene i disse situationer ikke er i stand til at drage omsorg for barnet, og derfor er børn i denne kategori som oftest offer for psykiske overgreb, da de er meget angste for hvad der sker under forældrenes rus Killén, 2004, S Killén, 2004, S Killén, 2004, S.44-45

9 Disse forældre, er som oftest, i økonomiske problemer, og mange forældre vil gøre alt for at få råd til det næste fix, og det kan være alt fra tyveri til prostitution, og dette er ikke en holdbar situation for barnet. Mange børn kan også være så uheldige at lide af føtalt alkoholsyndrom. Føtalt alkoholsyndrom, er det børn lider af, hvis moderen har været påvirket af alkohol under graviditeten. Når moderen drikker alkohol, så passere denne alkohol, meget let fra moderens blod over til barnets blod, og barnets promille vil i de fleste tilfælde blive ligeså høj som moderens. Alkoholer kan forhindre at barnet organer udvikler sig rigtigt, og når barnet bliver født vil det lide af føtalt alkoholsyndrom, og det vil betyde at barnet i de fleste tilfælde vil lide indlæringsvanskeligheder, hyperaktivitet og motoriske problemer. 19 Der findes heller ingen behandling som kan helbrede disse børn, og denne form for mental retardering, er på lige fod med f.eks Down 20 s syndrom. Kvinder som drikker over g alkohol om dagen, har 30-40% større chance for at få disse børn. 21 Hvis moderen derimod er afhængig af stoffer under graviditeten, så kan denne afhængighed bliveroverført til barnet, når det bliver født, og barnet skal derfor i afvænning allerede fra fødslen. Flere undersøgelser viser også at forældre der drikker, er mere tilbøjelige til at vanrøgte deres barn, samt udsætte dem for seksuelle overgreb. 22 Børn af forældre med psykiske lidelser. Børn af forældre med psykiske lidelser er ofte udsat for at de får et forvrænget billede af virkeligheden, da disse forældre ofte lider af paranoia og vrangs forestillinger og disse børn kan være udsat for at deres forældre opfører sig bizart eller skal akut indlægges. Disse elementer gør at barnet bliver udsat for psykisk overgreb, da disse ting er meget uforudsigelige og angsten for at blive revet væk fra sin mor eller far, hele tiden lurer i baghovedet https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/sundhedsoplysning/alkohol/alkoholisme/medfoedt-foetaltalkoholsyndrom/ 20 https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/sundhedsoplysning/alkohol/alkoholisme/medfoedt-foetaltalkoholsyndrom/ 21 Killén, 2004, S Killén, 2004, s Killén, 2004, S.46-47

10 Børn af forældre i ubearbejdede seperations- og skilsmisseprocesser Forældre der har ikke bearbejder deres skilsmisse på en hensigtsmæssig måde, udsætter deres børn for psykisk overgreb. Disse forældre er ikke i stand til at bearbejde deres egen sorg, over pludselig at blive skilt, og derfor kan de heller ikke hjælpe deres barn. Et barn der befinder sig midt i en skilsmisse, befinder sig også i en loyalitetskonflikt, hvor den ene forælder ofte svinder den anden til imens barnet hører det, og barnet bliver ofte presset til at vælge side. Barnet vil nu begynde at opleve at have blandede og forvirret følelser, da det ikke har lov til at holde af både far og mor, men kun den part barnet nu befinder sig hos. Denne form for psykisk overgreb, kan have den konsekvens at barnet får svært ved at danne nære relationer senere hen i livet. 24 Børn i isolerede trossamfund Børn i isolerede trossamfund kan også blive udsat for psykiske og fysiske overgreb. Der er ikke så meget viden om, hvor mange børn der lever under disse forhold, men ifølge Red Barnet og religion.dk, så findes der forskellige historier om børn, hvor hverdagen bestod at af hård disciplin, psykiske overgreb, og overgreb af den seksuelle karakter. 25 Alene børn Alene børn, er de børn, der kommer fra lande hvor der er udbrudt krig eller borgerkrig. Disse børn, har som oftest mistet deres forældre eller andre omsorgspersoner. Derfor kommer de tit til at bo i asylcentre verden over. Disse børn lever med sorgen over alt det de har mistet, og med en bekymring over hvad der skal ske med dem i det nye land de nu bor, hvor der er en anden kultur, end den de har været vant til. Disse børn har svært ved at involvere sig følelsesmæssigt til nye omsorgspersoner, da de har lært at man kan miste dem så let som ingenting Killén, 2004, S Killén, 2004, S.50-51

11 Børn der udsættes for seksuelle overgreb Børn der bliver udsat for seksuelle overgreb omhandler de børn, som bliver involveret i seksuelle aktiviteter som er igangsat af voksne omsorgspersoner. Børnene er slet ikke udviklingsmæssigt modne til at indgå i disse aktiviteter, samt at de heller ikke er klar over hvilken konsekvens disse kan have, Derudover er de heller ikke modne nok til at vide hvad de giver samtykke til, når den voksen henvender sig. Når en voksne henvender sig til et barn, med et tilbud af seksuel karakter, er dette et fundamentalt svigt fra den voksne omsorgsperson, og denne voksne bruger barnet til at tilfredsstille sine egne seksuelle behov. De fleste dokumenterede overgreb er begået af mænd, men dette er ikke ensbetydende med at det ikke også er kvinder der er den der forgriber sig på barnet. 27 Et seksuelt overgreb på et barn begynder ofte med at barnet bliver lokket ind i en leg, der hurtigt tager form til at blive mere seksuel. Det kan ske, via pres og løfter om belønninger, og legen bliver ofte forelagt som at være en eksklusiv leg, som ingen andre ved noget om, eller skal vide noget om, om man er den heldige udvalgte til at være en del af denne leg. I visse tilfælde bliver barnet også truet til at tie stille om hvad der er sket, med at den voksne fortæller barnet at et nært familie medlem dør, hvis deres hemmelighed kommer ud, og dette får i de fleste tilfælde mange børn til at tie stille. De seksuelle overgreb i familien eller det nære netværk, er sjældent voldelige, men ømme og sensuelle, men overgrebene er psykisk voldelige, fordi barnet som sagt ikke er modent til at vide hvad det går ind til, og bliver truet og får belønninger. Disse overgreb kan fortsætte i lang tid, enten indtil barnet opnår uafhængighed og lærer at sige fra, eller indtil det opdages. Signalerne man kan kigge efter som pædagog, er når barnet har en meget sensuel tilgang til andre voksne i en institution, eller gennem leg med de andre børn. Disse børn opstiller lege, som minder lidt om far, mor og børn, men hvor legen har en mere seksuel karakter end en uskyldig karakter. Et barn som er blevet forgrebet af sin far, kan begynde at tage afstand fra ham, og begynde og sige ting som; Jeg gider ikke være hos far, far leger dumme lege osv. I nogle sager kan man se at barnet ofte bløder fra endetarmen, og nogle børn kan sågar have svært ved at gå eller sidde. 28 Det er vigtigt at påpege at i disse situationer, som er nævnt ovenfor, at det ikke kun er forældre der udsætter deres børn for disse grader af omsorgssvigt. Det kan også være personer i det nære miljø, altså familien, eller andre tillidspersoner, f.eks. fodboldtræneren, skolelæren eller selve pædagogen. 27 Killén, 2004, S Killén, 2004, S.52-53

12 Hvilke konsekvenser har omsorgssvigt? Når et barn bliver omsorgssvigtet kan man næsten sige sig selv at det vil have konsekvenser, men hvilke konsekvenser har det? Undersøgelser viser at overgreb i barndommen, først og fremmest, fysiske og seksuelle overgreb, ar med til at børn senere i livet får det man kalder PTSD PTSD udvikler man hvis man har været udsat for en voldsom hændelse, og i dette tilfælde, et overgreb. Symptomerne man kan have på dette er, gentagne mareridt, koncentrations besvær, og fortrænges af episoden, altså at man ikke rigtig kan huske hvad der skete, men som oftest oplever man hændelsen igen via flashbacks. 31 Seksuelle samt fysiske overgreb, har en direkte tilknytning til lidelser man får senere i livet, og disse kan være lavt selvværd, spiseforstyrrelser, problemer med sexlivet, rusmiddelproblemer, og derudover kan man også blive selvmordstruet. Selvfølgelig kan man også få disse lidelser selvom man ikke er blevet vanrøgtet, men der er dobbelt så høj risiko for at få dem, hvis man har været udsat for overgreb. 32 Forskning tyder også på at jo tidligere overgrebene starter, desto større bliver problemerne for barnet senere i livet. 33 Ifølge Kari Killén, så bliver brug af rusmidler i barnets teenage år en slags flugt fra barndommens rædsler, og for nogle kan prostitution blive en del af deres hverdag, specielt med de børn, der er blevet seksuelt misbrugt. 34 Kathleen Kendell-Tacket, heldbreds og traume psykolog 35, har udarbejdet en model, som viser 4 forskellige stier inden for børns børn udvikling, hvor overgreb foretaget hos børn, kan påvirker børns helbred, adfærdsstien, den sociale sti, den kognitive sti og den emotionelle sti Killén, 2004, S Post Traumatic Stress Disorder (http://www.netpsykiater.dk/htmsgd/ptsd.htm) Killén, 2004, S Killén, 2004, S Killén, 2004, S Killén, 2004, S.58

13 Adfærdsstien Denne sti indebærer alt der som er skadeligt for helbredet, nemlig stofmisbrug, alkoholisme, spiseforstyrrelser, ubeskyttet og risikobetonet seksuel adfærd, samt rygning, og søvnproblemer. 37 Den sociale sti Dette punkt drejer sig om at barnet ikke udvikler evnen til at indgå i positive sociale relationer,og barnet er ikke i stand til at danne dem selv. Børn der er ofre for overgreb, har nemlig kun prøvet at være i undertrykket relationer, og danner derfor kun det man kalder undertrykkede relationer. Relationer hvor de oftest bliver udsat for overgreb. Her er det at mange vælger at isolere sig fra andre mennesker, end den partner de er sammen med, og det kan gøre at både deres psykiske og fysiske helbred er i fare. Disse børn kan udvikle sig i to retninger; de kan blive undvigende eller for overinvolverede. Den undvigende retning, er kendetegnet ved meget lidt afhængighed, meget lidt varme og meget lidt selveksponering og ikke særlig mange venner, og de har ikke særligt mange bånd der knytter dem til andre mennesker. I den anden ende har vi den overinvolverede stil, og her er det stik modsat. Disse mennesker har et stort og nærmest sygeligt behov for nærhed, og har som oftest rigtig mange venner. De er meget krævende og kontrollerende. 38 Den kognitive sti Her er opfattelser og holdninger der præger personens hverdag, og som har stor indflydelse på personens hverdag. Disse mennesker kan opfatte sig selv som hjælpeløse, magtesløse og kan altid have følelsen af, at de er i fare. Dette kan bidrage til at personen får stress, od de har større chance for at udvikle en depression Killén, 2004, S Killén, 2004, S Killén, 2004, S.59

14 Den emotionelle sti Denne sti omfatter depressioner og PTSD som begge direkte påvirker immunforsvaret. Depressioner nedsætter immunforsvaret. 40 Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem kronisk depression og immunsystemet, hvilket tyder på, at immunsystemets funktion kan falde når de står med stress og sorg. Deprimerede personer synes at producere inflammatoriske reaktioner i kroppen, som kan nedsætte sunde metaboliske processer og immunsystemets funktion. Lidelsen, kategoriseret af symptomerne af tristhed og træthed, har vist sig at øge modtageligheden for forebygges sygdomme som en forkølelse eller influenza. Det er kendt, at immunforsvaret er påvirket i en stor del af de trykkede befolkning, fremme mange sundhedsmæssige eksperter til at rådgive patienterne til at søge naturlige stress-reduktion teknikker til at hjælpe lindre depressive symptomer, hvilket igen kan medvirke til at styrke immunforsvaret. Forskning har vist, at personer, der lider af moderat til svær tilfælde af depression tendens reagerer negativt på en invaderende virus eller bakterier kommer ind i kroppen. 41 Undersøgelse af omsorgssvigt Det er svært at svare på hvordan børn i alderen 0-3 år, lever med deres forældre i dag, og om de lever et trygt og godt liv. Else Christensen foretog i 1992 en spørgeskema undersøgelse, som blev sendt ud sundhedsplejere landet over. I den undersøgelse bliver der skelnet mellem fire forskellige former for omsorgssvigt, nemlig aktivt fysisk, passivt fysisk, aktivt følelsesmæssigt, og passivt følelsesmæssigt omsorgssvig. Ved aktivt fysisk omsorgssvigt forstås det således at barnet bliver udsat for skader som er aktivt udført af den voksnes side, og det kan være slag eller andre voldelige handlinger. Passivt fysisk omsorgssvigt er når barnet bliver udsat for alvorlige forsømmelser fra den voksnes side, så der direkte kan være tale om at barnets sundhedstilstand er i fare. Ved aktivt fysisk omsorgssvigt, forstås det at barnet bliver udsat verbale krænkning, indespærring, afvisninger er konstante trusler fra den voksnes side. Ved passivt psykisk eller følelsesmæssigt omsorgssvigt er 40 Killén, 2004, S

15 der tale om alvorlige forsømmelser af psykisk eller følelsesmæssigt art pga. forældrenes manglende evne til at give tryghed, omsorg og kærlighede, og det kan være på grund af stress, sociale vanskeligheder eller rusmiddelproblemer. 42 Formålet med undersøgelsen var at kaste lys over hvor udbredt omsorgssvigt var hos børn, hvilken art af omsorgssvigt var der tale om, og hvilke muligheder var der for at igangsætte en forebyggende indsats mod omsorgssvigt. Aldersgruppen var børn i alderen i 0 3 år, og det skulle ske med hjælp fra sundhedsplejere. Grunden til man valgte sundhedsplejere til denne undersøgelse var, at ansatte inden for denne profession har et nært kendskab til barnet og deres familie. 43 Aktivt fysisk omsorgssvigt I undersøgelsen er aktivt fysisk omsorgssvigt karakteriseret som handlinger fra forælderen, som ikke er hændelige uheld, og for undersøgelsens skyld er de karakteriseret som otte forskellige observerbare tegn: - Brud på arme, ben, ribben eller andet - Blå mærker på krop, lemmer og ansigt - Brændemærker (varmekilder, cigaretter, skoldning) - Mærker efter fysisk afstraffelse (numse, kinder, lemmer) - Mærker efter menneskebid - Rifter eller hudafskrabninger ved mund, læber, gummer eller øjne - Rifter eller hudafskrabninger på kønsdele, samt kraftig rødmen og irritation omkring mund eller på kønsdelene. 44 Passivt fysisk omsorgssorgsvig I undersøgelsen er passivt fysisk omsorgssvigt karakteriseret ved at at barnet bliver udsat for en skadende handling som ikke er af fysisk karakter, og disse er obeserverbare tegn er: - Barnet bliver i perioder på 1-2 timer eller mere overladt til sig selv uden opsyn. 42 Christensen, 1992, S Christensen, 1992, S Christensen, 1992, S.37

16 - Er gentagne gange ikke blevet afhentet fra daginstitution eller dagpleje. - Har været forladt af forældre i en periode på over flere dage. - Er forkert ernæret i form af underernæring, for lidt eller for uregelmæssig mad. - Er forkert ernæret i form af for meget mad. - Bliver forsømt mht. nødvendige lægebesøg ved sygdom eller forebyggende undersøgelser. - Barnet er usædvanlig slapt eller træt. - Barnet virker upasset, usoigneret, uplejet, elle snavset - Barnet er ikke klædt på passende til årstid og vejmæssigt 45 Aktivt følelsesmæssigt omssorgssvigt I undersøgelsen bliver aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt karakteriseret ved at forældrene udsætte barnet for en skadende handling af ikke fysisk karakter, og de observerbare tegn der måles på her, er: - Barnet bliver i perioder holdt indespærret - Barnet bliver truet med vold og tæv - Barnet bliver truet med tab af kærlighed eller af vigtige relationer - Barnet bliver tiltalt eller omtalt på en krænkende måde (ond/dum/grim/umulig/ et barn ingen kan lide) - Forældrene forholder sig i perioder direkte fjendtligt til barnets behov, (ser barnet som en modstander, en der modarbejder forældrene) - Barnet bliver i perioder aktivt ignoreret af forældrene. De vil ikke høre barnet eller tale til det. - Barnet bliver aktivt forhindret i samvær med andre børn og/eller voksne. - Barnet bliver passet af et stort antal skiftende eller tilfældige voksne. - Barnet bliver mest passet af ikke-voksne, større søskende o.lign Christensen, 1992, S Christensen, 1992, S.38

17 Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt er når barnet bliver udsat for alvorlige forsømmelser af psykisk karakter pga. forældrenes manglende evner til at yde omsorg og kærlighed og tryghed. Mangler som er med til at medføre risiko for psykiske skader hos barnet, og det tegn der er observerbare er: - Barnet har overværet fysisk mishandling af mor eller anden vold i hjemmet. - Barnet har ofte været passet af voksne der har været påvirkede af alkohol, narkotika og piller. - Barnet dagligdag i hjemmet er præget af uforudsigelighed. - Barnets forældre er kun i begrænset omfang i stand til at reagere på barnets følelser, de reagere primært på, hvordan de selv har det. - Barnets forældre er kun i begrænset omfang i stand til at aflæse barnets kropslige signaler om lys/ulyst og grænser. - Barnet bliver hyppigt afvist følelsesmæssigt af forældrene. 47 De primære data blev som sagt indhentet ved hjælp af spørgeskemaer, og der blev udsendt i alt, 1391 skemaer, hvoraf ca 90% af dem blev besvaret, da en del af modtagerne af disse skemaer ikke længere arbejdet inden for faget, og det resulterede i af disse fagpersoner ikke længere var relevante for undersøgelsen. Spørgeskemaet var opbygget i 4 dele, og i starten blev man bedt om at udfylde nogle generelle ting, såsom hvilken aldersgruppe man arbejdet med, og undersøgelsen var afgrænset til de 0-3 årige, og hvilken kommune man arbejde i. Derefter skulle sundhedsplejeren svare på hvor mange 0-årige, 1-årige, 2-årige, og 3-årige børn hun i alt besøgte der i landet hun var fra. Den sidste del omhandlede hvor man kunne forvente der var størst sandsynlighed at omsorgssvigt kunne forefindes, da det ville være umuligt for sundhedsplejeren at svare på spørgeskemaet for alle børnene, for dermed at kunne afgrænse sig. Derudover skulle sygeplejersken svar på om hun havde aflagt besøg i hjemmene, hvordan familiens sociale forhold var, og om familierne havde fået tilbudt sociale hjælpeforanstaltninger Christensen. 1992, S Christensen, 1992, S.17

18 Formålet med denne undersøgelse var, at finde ud af hvor meget omsorgssvigt der fandtes i Danmark, og hvor tit det skete, og i de udfyldte spørgeskemaer, var der oplysninger om i alt børn, og fordelingen var at der var , 0-årige, , 1-årige, 6.798, 2-årige, og 3.634, 3- årige, og da der var flest 0-årige i undersøgelsen, er det denne børnegruppe der blev valgt til at være repræsentativ for Danmark. 49 I undersøgelsen kom det frem, at der blandt de 0-årige, var 10 % hvor sundhedsplejerne mente at der var grund til bekymring omkring barnets tarv og velfærd. 50 Men her bliver det også påpeget at bekymringen ikke nødvendigvis er ensbetydende med at barnet bliver udsat for aktivt eller passivt omsorgssvigt, men at der også kan være tale om boligforhold der ikke er sunde for barnet, eller andre rammer der gør at barnet ikke lever et tilstrækkeligt liv, og derved kan være truende for barnets udvikling. Det kan også være børn der tit er hospitals indlagte pga. infektioner, og der kan være tale om børn hvor forældrene i perioder ikke har tid eller ressourcer til at tage vare på barnet på en hensigtsmæssig måde der er med til at støtte deres udvikling, uden er der nødvendigvis er tale om et permanent svigt. Det er alt sammen forhold der kunne og stadig kan give anledning til bekymring fra sundhedsplejerens side. Derfor er det vigtig at påpege, hvis undersøgelsen skal give mening, at sygeplejeren skal have set mindst et fra hvert af de fire former for omsorgssvigt (passive, aktive etc). Det der var mest bemærkelses værdigt i undersøgelsen var, at de fysiske mishandlinger var langt sjældnere end de psykiske, men som der bliver nævnt i undersøgelsen, så kan dette også være at forældre aflyser besøg fra sundhedsplejen, så de blå mærker barnet har fået påført sig af 49 Christensen, 1992, S Christensen, 1992, S.45

19 forældrene kan nå at forsvinde. 51 Undersøgelsen viste også at det var i København og på Frederiksberg der var flest tilfælde i forhold til hvad der var i landkommunerne, og forklaringen på dette var at børn der lever i hovedstads området har levekår, der kunne give anledning til bekymring for tarv og velfærd. Når det er sagt er det også vigtigt at påpege at selvom familien er socialt belastet er det ikke endegyldigt at det ender ud i svigt. 52 Hvad gør man? Når man som pædagog bliver bekymret eller man kan fornemme et barn eller familien til barnet har brug for hjælp, skal man underrette kommunen, også selvom man er i tvivl. Inden man underretter, kan man med fordel dele sine bekymringer med sine kollegaer. Det kan være en god ide at inddrage familien inden, hvis det giver mening. I disse situationer skal man være opmærksom på at mange forældre tror at en underretning er lig med en tvangsfjernelse, men det sker kun i virkelig grove tilfælde, men langt de fleste underretninger resulterer i hjælpeforanstaltninger i hjemmet, så barnet kan blive ved med at være sammen med sin mor og far 53. Disse hjælpeforanstaltninger kan være: - Rådgivende forældre samtaler - Lektiehjælp eller anden praktisk støtte, der kan være med til at skabe mere overskud i hjemmet - Aflastningsfamilie, familieterapi, støtteperson eller anden hjælp - I sjældne tilfælde skal hjælpen findes i en løsning uden for hjemmet 54 En underretning er en besked til kommunen enten i form af en eller ved et personligt fremmøde, og denne besked har til formål at informere kommunen om at et barn, som man har med at gøre, altså et barn i den institution hvor man arbejder, måske har behov for hjælp, og denne underretning kan som sagt resultere i de foranstaltninger der er nævnt ovenfor. Det er vigtigt at vide, at man som pædagog, ikke behøver have kendskab til noget konkret, og man behøver derfor ikke have konkrete beviser for at der er noget om snakken. Det er nok, at det er din intuition der fortæller dig, at der er grund til bekymring. Som pædagog bliver man nu af kommunen automatisk 51 Christensen, 1992, S Christensen, 1992, S

20 informeret om hvis ens underretning fører til en indsats, og man vil blive informeret om, hvorvidt der skulle blive iværksat en undersøgelse eller andre foranstaltninger. 55 Som pædagog har man pligt til at underrette, hvis man oplever et barn der ændrer sin måde at være på, og det kan være en ændring i sit kropssprog, afvigende adfærd, eller tiltagende fysiske blå mærker eller markante humørsvingninger. Her er det som sagt vigtigt man deler sin bekymringer med sine kollegaer. Nogle tegn på mistrivsel er synlige og andre er ikke. De mest synlige tegne kan være at barnet ikke får mad med længere, eller ikke er renlig længere, og forældrene er begyndt at virke fraværende. De tegn der er sværest at få øje på er når et barn bliver fraværende eller begynder at spise mindre, for det er normalt ikke disse ting man som pædagog holder mest øje med. 56 Der findes derfor ingen liste man kan krydse af, og det er derfor man straks skal reagere hvis man har en mistanke om at noget er galt. 57 Når man så underretter kommunen, har kommunen 24 timer til at vurdere om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger overfor barnet 58, og man vil som pædagog modtage en kvittering for sin underretning inden der er gået seks dage, og barnet får derefter hjælp, hvis kommunen skønner at der er behov for dette. En underretning der kommer kommunen i hænde i tide, kan derfor være med til at hjælpe at familien får den hjælp og støtte som de har behov for inden det ender galt, og det er som sagt langt de færreste underretninger der ender med en tvangsfjernelse, da formålet med underretninger er at kunne etablere en målrettet hjælp i hjemmet, så man sørger for at barnet kan få et godt liv sammen med sin far og mor, og at man som fagperson fortsat kan være en vigtig person i barnets liv. 59 Børns udvikling Børn er allerede fra fødslen klar til at indgå i samspil med sine omsorgspersoner, og i stand til et etablere nære relationer, da mennesket har et biologisk redskab der gør dette muligt. Barnet er i

21 stand til at tage sit instinktive redskabsrepertoire 60 i brug allerede efter fødslen, og teorien kalder dette repertoire, skræddersyet til relationer med mennesker. Allerede fra fødslen begynder barnet at tilknytte sig til de nærmeste omsorgsperson, og det er som oftest moderen. Barnet iagtager og opfatter sin mor, og tilpasser sig aktivt efter moderen, og allerede i løbet af de første par uger begynder barnet at tage initiativ og reagere på det som moderen gør. 61 Kvaliteten af dette tidlige samspil er afgørende for, hvordan barnet vil knytte sig til sine forældre. 62 Ifølge Bowlby 63 så knytter alle børn sig til sine omsorgspersoner, uanset hvordan de bliver behandlet, for det er børn nødt til for at kunne overleve. Men de knytter sig til dem på mange forskellige måder, alt efter hvordan det følelsesmæssige samspil mellem dem og omsorgsgiverne er, og her spiller omsorgsgiverens sensitivitet en vigtig rolle. Når forældrene er sensitive og tilgængelige vil barnet udvikle en tryg tilknytning, og med det menes der at barnet føler sig tryg ved forældrene, og skulle der opstå en fare situation, så er barnet ikke i tvivl om at forældrene vil beskytte det. Børn der ikke oplever sensitive forældre, vil derimod udvikle en utryg tilknytning, og børn i denne type af relationer, kan ikke være sikre på at forældrene vil være der for at beskytte eller trøste dem. 64 På grundlag af disse tidlige samspils erfaringer, så udvikler barnet en opfattelse af sig selv, og sine forældre, og hvad det kan forvente af andre voksne mennesker, og det er disse tidlige erfaringer der er med til at bidrage til barnets udvikling af tilknytnings strategier. Børn der har nærværende, og sensitive forældre forventer at denne opførsel vil fortsætte, og andre børn der har forældre der er mere hårdhændet i deres metoder, begynder at forvente det modsatte, altså at forældre og andre voksne mennesker er på denne måde. De vil alle udvikle forskellige tilknytnings mønstre til voksne. 65 Det er i de nære relationer, at vi som mennesker lærer gensidig kærlighede, og vi lærer om os selv og andre. John Bowlby har også en anden teori, da barnets adfærdssystem ikke bare omfatter barnets ydre udtryksform, nemlig tilknytningsadfærd, men også barnets indre udtryksform, som der menes at være forankret i nogle neurologiske processer. På baggrund af barnets ydre udtryksform, vil barnet også begynde udvikle sine egne indre arbejdsmodeller, nemlig den indre udtryksform. 60 Killen, Killen, 2004, S Killen, 2004, S Killen, 2004, S Killen, 2004, S Killén, 2004, S.92

22 Det vil sige at barnet danner indre billeder af både sig selv og deres tilknytnings personer og af hvad de kan forvente sig fra disse og andre vigtige relationer. 66 Tilknytningsprocessen er i sig selv afgørende for, hvordan vi oplever os selv, og hvordan vi udvikler os som børn og voksne. Selvom disse indre modeller bliver revideret livet igennem, så er det de indre modeller der udvikles i de første leveår, der anses for at have den største indflydelse på barnets udvikling. 67 Identitetsdannelsen Der er mange tilgange til begrebet identitetsdannelse, og flere teoretikere har gennem tiderne givet deres besyv med på hvordan begrebet skulle forstås. I følgende afsnit er der redegjort for to af de teoretikere jeg bedst kunne relatere til i forhold til mit virke som pædagog. Ifølge Daniel N. Stern er de fortællinger barnet får med sig, en slags kulmination på en lang selvudviklings proces, og den rækkefølge han ser i barnet udvikling deler han op i det følgende: - Det gryende selv (0-2 måneder) - Kerne selvet (2 6 måneder) - Det subjektive selv (7 15 måneder) - Det verbale selv (15 36 måneder) - Det narrative selv (3 år og frem) Allerede fra barnets fødsel oplever barnet den følelse af at være et gryende selv, altså en følelse at være en pol i en relation. Et nyfødt barn har muligheden af at orientere sig i dens omverden, og opleve sig selv som delvis uafhængig af den. Barnet er ikke uafhængigt af moderen, men moderen har en funktion, som skal være der for at barnet ikke bliver overvældet af omverdenen. Relationen mellem moderen og barnet er her primært til for at trøste barnet, når verden omkring barnet bliver for meget, og gør barnet ked af det. 68 Kerne selvet er her hvor barnet nu selv får en oplevelse af at det kan få ting til at ske i forhold til andre mennesker, og har egne følelser og handlinger. På dette trin begynder barnet at få en hukommelse og kan huske flere ting. I denne fase er det vigtigt at 66 Killén, 2004, S Killén, 2004, S Stern, 1985

23 barnet modtager gode og sunde signaler fra andre om de vil barnet noget godt. Barnet opbygger så at sige basal tillid til andre. Herefter kommer det det subjektive selv, hvor barnet danner sig et indre mentalt liv, hvor barnet følelser, motiver og intentioner kommer i spil, og det er her man som pædagog rigtig kan begynde at bruge det fælles tredje til at skabe relationer, fordi barnet nu mere bevidst kan dele sin opmærksomhed og intentioner med andre. Det verbale selv, er denne fase hvori barnet erhverver sig ord og sprog, og dette åbner op for at barnet åbner en mere nuanceret verden at være sammen med andre på. Det narrative selv er fasen hvor barnet har erhvervet sig sprog nok til at kunne se en mening og sammenhæng i sin egen tilværelse, og dermed bliver i stand til selv at kunne fortælle sine egne historier, og denne evner er baseret på de betydningsfulde andres forståelse af hvad de ser som virkeligheden. 69 Identitetsdannelsen hos et barn forgår ifølge Vygotsky, to gange; først på et relationelt niveau, og derefter foregår den inde i barnet selv. Ud fra det relationelle niveau, formes den individuelle udvikling. 70 Barnets liv starter i relationer, og der er først langt senere vi bliver uafhængige personer. Det individuelle, altså det personlige, det der gør barnet til noget særligt, kommer først når barnet har set sig selv ved hjælp af andre og har hørt om sig selv af andre. Nogle af de ting børn spejles i og de narrative ting de mødes med er kritiske, andre anerkendende, distancerende og uvedkommende. Nogle af de narrative ting de mødes med er følelsesmæssig involverende og andre er uvedkommende og distancerende. Når barnet vælger hvilke ting og historier det vil finde sig selv i, så træder individualiseringen i karakter. Altså det vil sige at personerne træder i karakter. Barnet vælger, hvem de kan, vil og tør være, pga. af de mange historier og antagelser som der er til rådighed for barnet. Det dog ikke alle blikke og historier, som har betydning for barnets individualisering. Der skelnes mellem de betydningsfulde andre, som for eksempel er forældrene, de søskende og pædagoger, eller andre betydningsfulde omsorgspersoner, og så er der de mindre betydningsfulde, som kan være tilfældige besøgende eller naboer. De mest betydningsfulde for barnet identitetsdannelse, er normalt forældrene fordi de netop fylder barnets rum med glæde og omsorg, som er de mest dominerende begivenheder i hjemmet, og de situationer hvor barnet er mest modtageligt for indtryk. 69 Stern, Wennerberg, 2010

24 Eksempel på omsorgssvigt I det følgende afsnit vil jeg komme med et eksempel på omsorgssvigt. Dette er en case jeg har fra den sammen bog Af Else Christensen omkring omsorgssvigt, og er derfor præsenteret i citatform: Joy 8 dage. ''Jeg hører moderen fortælle om fødslen, om hvor lang tid det tog, og hvor ondt det havde gjort osv., samtidig med at hun fortæller om hunden, de har, og om, hvor sært den nu opfører sig. Faderen siger ikke noget. Da der er gået 15 min. med det, prøver jeg at dreje samtalen hen på deres nyfødte barn. Jeg spørger, om jeg må få lov til at se barnet. Jeg ser, at dette virker provokerende på dem begge. I stedet for at hente barnet sidder de stift og småskændes om, hvem der skal gå ned på gaden og hente barnet op. Barnet har stået nede en times tid, efter at de var i byen. Det er 10 grader udenfor. Jeg tænker: træthed, manglende nattesøvn, problemer med arbejdsdeling, risiko ved at så lille et barn er uden opsyn i en time, og på hvordan de adskiller deres egne behov fra barnets og fra hundens. Da barnet bliver hentet, ser jeg et lille blegt, sovende barn. Da moderen tager tøjet af barnet, ser jeg, at moderen er meget usikker på, hvordan hun skal håndtere sit barn. Pigen vågner op, og moderens usikre bevægelser ser ud til at få alle reflekser til at udløses. Hun vifter vildt i luften med arme og ben og sætter i med at skrige. Moderen kan ikke få barnet til at holde op med at græde. Tværtimod kan jeg se, at barnets gråd får hende til at blive lidt irriteret. Moderen rækker barnet over til mig. Sammen får vi barnet til at falde til ro, ved at jeg forklarer og viser, hvordan barnet har behov for at blive holdt omkring med moderens hænder og arme. Da jeg ser barnet uden tøj, ser jeg et magert, blegt barn, der stadig er 200 g under fødselsvægten for 8 dage siden (2.300 gram). Den fysiske undersøgelse, jeg altid laver ved mine besøg, omfatter hele barnets krop, helhedsindtryk af styrke, symmetri og bevægemønstre. Pigen har et livligt blik, som kigger mig lige i øjnene, lidt langsomme ens reflekser, navlen let blødning og der sidder stadig en lille stilk fugtig navlestreng. I huden er der lidt knopper omkring endeballerne. Hun er i øvrigt velskabt, men i underskud med væske og virker lidt forsømt. Det samlede helhedsindtryk af dette barn og dets familie er lige nu, at de ikke har fundet ud af hinandens behov og ikke ved, hvordan de skal arbejde med at finde ud af det. Faderen rækker mig udskrivningspapirerne fra hospitalet, og af dem fremgår det, at barnet bliver ammet, og at der ikke har været nogen problemer de fem dage, mor og barn var i afdelingen. Vi læser det, der står sammen. Imens jeg undersøger barnet, forklarer jeg

25 hele tiden forældrene (dvs. det meste af tiden er det kun moderen, der ser til), hvad det er, jeg foretager mig og svarer på moderens spørgsmål, og viser bl.a. hvordan hun skal gøre med navlen. På nuværende tidspunkt er både mor og barn faldet til ro, og faderen er gået tur med hunden. Efter at barnet har fået tøj på igen, sætter vi os ind i stuen, og moderen får ild på en cigaret. Med udgangspunkt i det forældrene fortalte i begyndelsen af besøget, de observationer jeg gjorde, mens barnet ikke havde tøj på, og det moderen nu vil snakke om, som bl.a. er, at hun er i tvivl, om barnet får nok at spise, fortsætter næste del af besøget. Mine bestræbelser går nu ud på - i forlængelse af forældrenes ønsker - at få dem til at forstå og tyde barnets ønsker og behov og at reagere hensigtsmæssigt på disse. I dette besøg var det væsentligste af det, vi drøftede, at sikre, at forældrene har forstået barnets behov for væske og mad. Afklaring om hel eller delvis amning, hvordan amning stimuleres, og i hvilke situationer forældrene skal beslutte sig for at give tilskud til amningen, samt på hvilke forskellige måder barnet i øvrigt kan beroliges. Familiens nye døgnrytme og samvær. Jeg bruger moderens (og faderens) kropssprog og uddybende spørgsmål som tegn på, at de forstår det, vi snakker om, men også som indikator på, hvornår vi skal slutte drøftelsen. Som en afslutning på besøget skriver vi sammen et dagbogsnotat i "Barnets bog" om de ting, familien vil huske fra besøget, og vi laver aftale for næste besøg. På vej ned ad trappen tænker jeg på de løse ender i besøget: Familiens netværk? Forældrenes fælles interesse i barnet? Moderens fysik? Barnets fysik, livsvilje eller problemer? Familiens måde at strukturerer deres dagligdag, deres boligmiljø og deres indbyrdes arbejdsdeling? Forældrenes tålmodighed? Tiden til kærlighed? Hvordan var deres forhold, før barnet blev født? Hvordan har de tænkt sig nu at prioritere? Økonomi, arbejdssituation? Dette er en af de familier hvor jeg kommer til at tale med sagsbehandleren." Joy 6 måneder. "Siden det allerførste besøg i hjemmet kan jeg se, at Joy nu har lært at rulle rundt på gulvet, række usikkert ud efter alting og stoppe alting i munden, inklusive hundens kødben og madskål. Hun er mager, vægtøgningen fra sidst er ikke tilfredsstillende. Huden er bleg, omkring halen er hun hudløs og fyldt med knopper. Jeg lægger mærke til, at hun lugter stærkt af urin og sur mad, fordi hendes tøj og hendes hud ikke er vasket. Hun kigger på en med store øjne, men er ikke "til at slå et smil af'. Jeg kan i øvrigt se, at moderen sidder på sofaen, og at barnet, der er stablet op i hjørnet af samme, er ved at falde ned på siden. Jeg hører på det, moderen fortæller mig, at hun er godt gal i hovedet

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere