HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025)"

Transkript

1 HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G ) Arkæobotanisk analyse af tre jernudvindingsovne fra ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING Nr

2 HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025) Arkæobotanisk analyse af tre jernudvindingsovne fra ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Indledning I marts-april 2011 blev der gennemført en udgravning af Herning Museum ved Pårup Vest (HEM 4849) 1 sydvest for Pårup, som er beliggende mellem Herning og Silkeborg. Udgravningen blev ledet af museumsinspektør Hans Rostholm (udgravningsansvarlig), museumsinspektør Søren Timm Meltvedt Christensen (daglig leder) og arkæolog Lone Ritchie Andersen (daglig leder). På lokaliteten blev udgravet et bronzealderhus samt seks huse, fire jernudvindingsovne og en brønd fra ældre germansk jernalder. I forbindelse med udgravningen blev der udtaget jordprøver til makrofossilanalyse fra jernudvindingsovnenes bundlag og brønden (Andersen 2011). Prøvebehandling Prøverne blev indledningsvis floteret af Herning Museum på egen floteringsmaskine. I floteringsanlægget tilføres vand til jordprøven i en beholder eller sliske. Jorden bliver efterhånden opløst af vandet. I løbet af denne proces frigøres forkullede kornkerner, trækul og andre elementer, som er lettere end vandet, og flyder til tops. Den flydende fraktion hældes efterfølgende over i et finmasket net med maskestørrelser på ca. 0,25 mm. Dette udgør den egentlige floteringsprøve. Efter den afsluttede flotering af prøverne fra Pårup Vest blev disse tørret og sendt til Moesgård Museums Konserverings- og naturvidenskabelige afdeling til videre behandling. 1 HEM 4849 (FHM 4296/1025) Pårup Vest. Engesvang sogn, Ikast-Brande Kommune, Region Midtjylland. Sted-nr UTM: / Zone 32 1

3 Det kursoriske gennemsyn Efter modtagelsen på Moesgård Museums naturvidenskabelige afdeling blev floteringsprøverne kursorisk gennemset for at vurdere deres indhold af forkullede kornkerner og andre elementer. Det arkæobotaniske kursoriske gennemsyn blev foretaget af mag.art. Marianne Høyem Andreasen, og resultatet kan ses i tabel 1. I forbindelse med tabellen skal det nævnes, at trækul i tabellen er vurderet subjektivt med 1-5 x er. x markerer en meget lille mængde trækul, mens xxxxx udgør meget store trækulsforekomster. I tre af prøverne fra jernudvindingsovnene (x23, x40 og x44) blev der observeret større mængder forkullede korn eller frø. x40 indeholdt en del kornkerner i form af avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare) og rug (Secale cereale), mens de øvrige to prøver tilsyneladende indeholdt mange frø. Det spændende ved prøver fra jernudvindingsovne er, at de ofte indeholder korn der ikke har været igennem en bearbejdningsproces. Dette medfører, at de som regel vil afspejle de økologiske forhold på markerne, hvis de indeholder kornkerner og dermed sandsynligvis er plukket på en endnu ikke høstet mark. De kan derfor give et sjældent indblik i den forhistoriske mark og dermed i agerbruget. Det blev derfor besluttet at foretage en egentlig arkæobotanisk analyse af de tre fundrige prøver fra jernudvindingsovnene. Gennemgang af de analyserede prøver De tre prøvers indhold afviger en smule fra hinanden, men er på mange områder også meget ens. Derfor vil prøverne først blive gennemgået kort hver for sig, hvorefter der vil blive lavet en mere samlet vurdering. x23 Denne prøve stammer fra bundlaget i jernudvindingsovn A995 (figur 1) og indeholdt kun 2 ml forkullet materiale. Som det fremgår af tabel 2, blev der fundet 20 rugkerner (Secale cereale) samt én mulig havre-kerne (cf. Avena sp.). Da der ikke var bevaret avner på den mulige havre-kerne, er det ikke muligt at afgøre, om der er tale om dyrket havre eller flyve-havre. Desuden blev der i prøven identificeret flere forskellige ukrudtsarter, som alle stammer fra ukrudtsplanter, der typisk vil være at finde på dyrket mark, men som dog også kan findes i andre biotoper. En del af de frø, der blev observeret under det kursoriske gennemsyn, viste sig ved nærmere eftersyn slet ikke at være frø. I stedet er der tale om stængler af hedelyngplanter (Calluna vulgaris) med påsiddende blade. Bladene sidder i små klynger, heraf betegnelsen bladklynger, som findes i tabel 2. Foruden de nævnte makrofossiler bestod prøven hovedsageligt af forkullede strå, men det kan ikke umiddelbart afgøres, om der er tale om strå fra korn eller andre planter. x40 Denne prøve stammer fra bundlaget i jernudvindingsovn A1365 (figur 1) og indeholdt kun 3 ml forkullet materiale. Prøven indeholdt betydeligt flere kornkerner end x23, mens der til gengæld kun var ganske få ukrudtsfrø og slet ingen bladklynger fra hedelyng 2

4 Figur 1. Oversigtsplan over HEM 4849, Pårup Vest. Omtegnet efter tegning fra Museum Midtjylland - Herning Museum (tabel 2). Den dominerende kornsort er byg (Hordeum vulgare sp.), hvoraf en del kunne identificeres som avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare). Desuden fandtes tre kerner af rug. Ligesom x23 bestod resten af prøven hovedsageligt af ikke nærmere identificerbare forkullede strå. x44 Denne prøve stammer fra bundlaget i jernudvindingsovn A1384 (figur 1) og indeholdt 18 ml forkullet materiale. 3

5 Prøven var fuldstændigt domineret af bladklynger fra hedelyng 2, som også var repræsenteret ved enkelte stængler. Bladklyngerne er meget forskellige med hensyn til forkulningsgrad. Hovedparten er forkullede, men der findes også klynger, der ser uforkullede ud. Om disse uforkullede klynger er bevaret, fordi de har ligget beskyttet mellem det forkullede materiale, eller fordi det organiske materiale i dem på en eller anden måde alligevel er omdannet, så mikroorganismerne ikke nedbryder dem, vides ikke. At ikke alle bladklynger er forkullede skyldes formodentligt, at nogle af dem har ligget beskyttet inde i eller under andet materiale, så det uforkullede materiale ikke har opnået de høje temperature, der ellers er i ovnen, eller er kommet i direkte kontakt med ovnens ild. Der blev dog også identificeret både forkullede kornkerner og ukrudtsfrø m.m. Kornkernerne bestod af avnklædt byg, mens ukrudtsfrøene hovedsageligt stammer fra planter, der vil kunne findes på dyrket mark. Ukrudtsfrøene var domineret af frø fra almindelig spergel (Spergula arvensis) 3, som er en meget almindelig markukrudtsplante, og som har været indsamlet i forhistorisk og historisk tid (Brøndegaard 1979; Hatt 1937, s. 29; Helbæk 1950; 1951; 1958). Endelig blev der fundet uidentificerede knopper og slagge af organisk materiale i prøven. Slaggen afspejler den høje temperatur, der har været i jernudvindingsovnen, men på trods af dette er de fleste af makrofossilerne særdeles velbevarede. De dyrkede afgrøder Af dyrkede sorter blev der kun fundet spor efter rug og avnklædt byg. 4 Denne sammensætning er meget typisk for ældre germansk jernalders agerbrug, hvor avnklædt byg og rug er næsten enerådende på mange lokaliteter (Mikkelsen 2003; Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009). Rug Rugkernerne i x23 synes umiddelbart at være meget små i størrelsen (tabel 3), hvis man sammenligner med moderne rug. Dette kan skyldes flere faktorer: 1. Rugen har ikke været dyrket på denne lokalitet, så de fundne rugkerner er blot en form for ukrudt i en anden kornsorts mark 2. Rugen har været dyrket, men på grund af en sortering efter høst findes kun de små rugkerner i prøven 3. Rugen har været dyrket, men kernerne var bare ikke større i ældre germansk jernalder på denne lokalitet Peter Hambro Mikkelsen har i sine studier af makrofossiler fra jernudvindingsovne fra Drengsted og Snorup påvist, at rugen begyndte at blive dyrket i Danmark allerede i yngre romersk jernalder (1998; 2003). Det er derfor sandsynligt, at også rugen fra Pårup Vest har været dyrket, særligt da rug generelt er en almindeligt forekommende afgrøde på andre 2 Der fandtes så mange bladklynger i prøven, at det blev opgivet at forsøge at tælle dem, hvorfor deres antal i tabel 2 blot er angivet som mange 3 Én plante kan dog give omkring frø, så i princippet kan der være tale om frø fra blot én plante, men da også andre af de fundne ukrudtsplanter kan give store mængder frø, er dette næppe tilfældet 4 Som tidligere nævnt, kan det ikke afgøres, om den mulige havrekerne stammer fra dyrket havre eller flyvehavre

6 lokaliteter fra ældre germansk jernalder (Andreasen 2010; Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009). Det er almindeligt forekommende, at korn bliver renset og sorteret efter høst i såkaldte primitive agerbrug. Dette er bl.a. påvist ved etnografiske studier foretaget af Gordon Hillman på den anatolske højslette (1984a; 1984b; 1985), og det foreliggende arkæobotaniske materiale passer generelt fint ind i dette billede. Der er flere måder, hvorpå sorteringen kan forekomme (figur 2 & 3). Men formålet er at få fjernet ukrudtsfrø, avner osv. fra kornet samt at få inddelt kornet, så små og store kornkerner bliver separeret. På denne måde er det muligt at udvælge de største kerner til såsæd, mens de mindre kerner kan bruges i husholdningen. De mindste kerner bliver eventuelt frasorteret sammen med ukrudtsfrø, avner osv. og måske brugt som dyrefoder, brændsel eller lignende. Dette kunne forklare, hvorfor rugkernerne i x23 er forholdsvis små, idet der kan være tale om de mindre kerner fra en høst. Figur 2. Forarbejdning af afgrøder ud fra etnografiske studier (Renfrew & Bahn 1994, s. 235) Figur 3. Kastning/sortering af kornet (P. H. Mikkelsen & L.C. Nørbach 2003, s. 140, fig. 131 omtegnet efter K. Viklund 1998) 5

7 Den tredje mulighed er dog den mest sandsynlige, da dette er et billede, der kan ses på flere lokaliteter. Allerede Helbæk diskuterede, om de små rugkerner fra Østerbølle kunne være dyrkede (1974), men han konkluderede på daværende tidspunkt, at så små kerner ikke kunne være dyrkede, men derimod var så små, da de var blevet stresset af en anden dyrket kornsort, og at der dermed var tale om ukrudt (Helbæk 1974). Rugkernerne fra Pårup Vest har nogenlunde samme længde som rugkernerne fra Østerbølle (figur 4 og 5), så ifølge Helbæk burde rugen fra Pårup Vest være ukrudt i en anden mark. Nyere undersøgelser har imidlertid vist, at disse små rugkerner sagtens kan stamme fra dyrket rug. For eksempel har rugkernerne fra Drengsted, som er dateret til yngre romersk/ældre germansk jernalder, stort set samme størrelse som rugen fra Pårup Vest, og det vides med sikkerhed, at rugen fra Drengsted har været dyrket (Mikkelsen 1998, 2003). Dermed er det sandsynligt, at også Pårup Vest-rugen har været dyrket, men at den dyrkede rugs kerner fra denne periode simpelthen endnu ikke er blevet så store her i landet, som det kendes fra senere tider Rugkerner N=17 Figur 4. Rugkernernes længde på HEM 4849, Pårup Vest Antal ,5 4 4,5 5 Længde (mm) Figur 5. Rugkernernes længde på Østerbølle og Fyrkat (Helbæk 1974, fig. 3) Avnklædt byg Avnklædt byg har i begyndelsen af germansk jernalder for længst afløst den nøgne byg, som var den dominerende bygsort i store dele af forhistorien. Skiftet mellem de to bygsorter sker ikke på samme tid i hele det nuværende Danmark. På Sjælland ser skiftet ud til at ske allerede i yngre bronzealder, mens det i Limfjordsområdet først sker i løbet af romersk jernalder. Imellem disse yderpunkter findes resten af landet (Fyn og store dele af Jylland), hvor den avnklædte byg tilsyneladende bliver den dominerende bygsort omkring år 0 på Fyn muligvis lidt tidligere end i Jylland (Henriksen 2002; 2003; Henriksen et al. 2009; Jensen & Andreasen 2011, s ). Den nøgne byg er stort set forsvundet fra fundbilledet i germansk jernalder (Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009), så det er derfor ikke overraskende, at denne bygsort ikke findes i prøverne fra Pårup Vest. 6

8 Rug og byg Fra Drengsted-lokaliteten, som er dateret til yngre romersk og ældre germansk jernalder, ses det nye parløb mellem rug og byg meget tydeligt. Her viser makrofossilanalyserne af prøver fra jernudvindingsovnene, at disse to afgrøder har indgået i et dyrkningsskifte, hvor byggen har været dyrket på de nygødede marker sandsynligvis kun i ét år, hvorefter rugen har overtaget marken i næste skifte, som sandsynligvis har forløbet over flere år, og hvor marken efterhånden er blevet mere og mere udpint. Det er muligt, at der efter rug-skiftet har været et skifte med havre, men her er fundene ikke helt entydige (Mikkelsen 2003, s. 203). Makrofossilanalyserne fra Drengsted har med baggrund i sammensætningen af kornsorterne og ukrudtsarter desuden påvist, at rugen blev dyrket som vinterrug, mens byggen var sommerbyg (Mikkelsen 2003, s. 217ff.). Det var håbet, at en analyse af de tre prøver fra Pårup Vest kunne være med til at bekræfte dette billede, men desværre indeholdt de for få bestembare ukrudtsfrø til, at så vidtrækkende tolkninger er mulige. Dog er det umiddelbare indtryk af prøverne, at de sandsynligvis afspejler samme fundbillede som prøverne fra Drengsted, nemlig at byg og rug er de dominerende afgrøder, og at de på en eller anden måde har indgået i et parløb. Desuden er det ikke usandsynligt, at der kan have været tale om henholdsvis sommer- og vinterafgrøder, for hvis en sådan praksis er indført i én del af landet med succes, har den sandsynligvis spredt sig hurtigt til andre egne. Dette kan dog desværre ikke påvises med sikkerhed ud fra prøverne fra Pårup Vest. Ukrudtet Som nævnt er det desværre ikke muligt statistisk ud fra ukrudtssammensætningen at påvise, om der er tale om sommer- eller vinterafgrøder, da ukrudtsfrø-mængden er for lille. Til gengæld er det muligt at sige, at ukrudtsfrøene afspejler planter, der typisk kan findes på dyrkede marker. Disse ukrudtsplanter har altså været at finde på kornmarkerne, hvor de blev trukket op sammen med kornet og dermed endte i jernudvindingsovnene, som det også kendes fra Drengsted (Mikkelsen 2003). At der rent faktisk er tale om korn og ukrudtsplanter, der er rykket op ude på marken (i hvert fald for x23 og x40 s vedkommende), afspejles også i, at der i x23 og x40 også er observeret en del forkullede strå. Denne sammensætning kan dog også skyldes, at der er tale om indhøstet og tærsket korn. Hvorvidt der er tale om den ene eller anden mulighed kan kun afgøres, hvis der findes rødder i prøverne. Sådanne er ikke observeret i prøverne fra Pårup Vest, men dette kan også skyldes, at prøverne er forholdsvis små. Men under alle omstændigheder har der i disse to jernudvindingsovne været anvendt halmpropper. x44 afviger fra de to andre prøver ved fortrinsvis at bestå af bladklynger fra hedelyng, enkelte lyngstængler og en del ukrudtsfrø, hvor spergel er den dominerende art. Så selvom denne prøve også indeholder korn, virker det umiddelbart som om, at den afspejler en anden praksis i forbindelse med opbygningen af jernudvindingsovnen end x23 og x40. Det ser nemlig ud til, at der i jernudvindingsovn A1384 har været anvendt hedelyng som prop i stedet for en halmprop, hvilket bl.a. også kendes fra en anden jernalderlokalitet udgravet af Herning Museum, nemlig HEM 4891, Hvidbjerggård (Andreasen 2011). Så er spørgsmålet selvfølgelig, hvorfor der også findes kornkerner m.m. i prøven. Umiddelbart er der to forklaringsmuligheder. Enten er lyngen indsamlet på et lyngareal, der har grænset op til en bygmark, så kornet og mu- 7

9 ligvis nogle af ukrudtsplanterne kan have deres oprindelse fra marken, eller der er tale om en tidligere kornmark, som er sprunget i lyng, men hvor der stadig vokser lidt spredt korn og forskellige ukrudtsplanter. Afslutning På trods af at prøverne fra Pårup Vest ikke indeholdt større mængder makrofossiler, så viste de sig fint at afspejle det fundbillede, der kendes fra andre samtidige lokaliteter, hvorfra der også er analyseret materiale fra jernudvindingsovne. Dog med den afvigelse at på Pårup Vest har man også anvendt lyngpropper i ovnene og ikke kun halm, som det kendes fra Drengsted. Som nævnt kendes lyngpropper dog også fra andre jernudvindingsovne. Desuden viste x44 endnu engang, at der er tale om meget specielle bevaringsforhold i jernudvindingsovne, da en del af bladklyngerne fra hedelyngen ikke umiddelbart så forkullede ud. Disse bevaringsforhold og brændings- /forkulningsprocesserne i jernudvindingsovne kunne det være interessant at arbejde videre med og forsøge at forstå. Litteratur Andersen, Lone R. 2011: HEM 4849 Pårup Vest, Pårup, Engesvang Sogn. Udgravning 3. Bygherrerapport fra Herning Museum Andreasen, Marianne Høyem 2010: Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603). Afgrøder fra yngre romersk/ældre germansk jernalder. Moesgårds Konserverings- og Naturvidenskabelige Rapporter 5/2010 Andreasen, Marianne Høyem 2011: Kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra HEM 4891, Hvidbjerggård (FHM 4296/933) Version 2. Upubliceret kursorisk rapport fra Moesgårds Konserverings- og Naturvidenskabelige Rapporter Brøndegaard, Vagn J. 1979: Folk og Flora. Dansk etnobotanik. Tønder Hatt, Gudmund 1937: Landbrug i Danmarks oldtid. København Helbæk, Hans 1950: Tollund-Mandens sidste Måltid. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1950, s Helbæk, Hans 1951: Ukrudtsfrø som næringsmiddel i førromersk jernalder. Kuml 1951, s Helbæk, Hans 1958: Grauballemandens sidste Måltid. Kuml 1958, s Helbæk, Hans 1974: The Fyrkat Grain. A geographical and chronological study of Rye. I: Olaf Olsen, Else Roesdahl & Holger Schmidt: Fyrkat. En jysk vikingeborg. København Henriksen, Peter Steen 2002: Smedegård, en byhøj fra Thy. Arkæobotaniske undersøgelser. NNU Rapport nr. 20, 2002 Henriksen, Peter Steen 2003: Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra Kroppedal Museum for Astronomi, Nyere tid, Arkæologi. NNU Rapport nr. 12, 2003 Henriksen, Peter Steen, Jan Andreas Harild & Peter Mose Jensen 2009: De arkæobotaniske analyser af materiale fra Nr. Hedegård, s I: Mads Runge (red.): Nørre Hedegård. En nordjysk byhøj fra ældre jernalder. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter. Højbjerg Hillman, Gordon 1984a: Interpretation of archaeological plant remains: The application of ethnographic models from Turkey, s I: W. van Zeist & W.A. Casparie (eds.): Plants and ancient Man. Rotterdam Hillman, Gordon 1984b: Traditional husbandry and processing of archaic cereals in recent times: The operation, products and equipment which might 8

10 feature in Sumerian text. Part I: The Glume Wheats. Bulletin on Sumerian Agriculture I, s Hillman, Gordon 1985: Traditional husbandry and processing of archaic cereals in recent times: The operation, products and equipment which might feature in Sumerian text. Part II: The Free-Threshing Cereals. Bulletin on Sumerian Agriculture II, s Mikkelsen, Peter Hambro 1998: Markens grøde driftsformer og dyrkningsstrategier i jernalderens agerbrug. Arkæobotaniske undersøgelser af skaktovnsanlæg fra årh. e.kr. Upubliceret Ph.d.-afhandling ved Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi, Aarhus Universitet. Århus Jensen, Peter Mose & Marianne Høyem Andreasen 2011: Det levede man af (Afsnit om agerbruget), s I: Mikael H. Nielsen (red.) Michael B. Lundø & Karen G. Therkelsen: Fyn i Fortiden Det levede liv 500 f.kr e.kr. Forlaget Odense Bys Museer Mikkelsen, Peter Hambro 2003: Agerbruget I: Peter Hambro Mikkelsen & Lars Chr. Nørbach: Drengsted. Bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og ældre germansk jernalder. Agerbruget. Højbjerg Robinson, David Earle, Peter Hambro Mikkelsen & Claus Malmros 2009: Agerbrug, driftsformer og planteressourcer i jernalder og vikingetid (500 f.kr e.kr.), s I: Bent Odgaard & Jørgen Rydén Rømer (red.): Danske landbrugslandskaber gennem 2000 år. Fra digevoldinger til støtteordninger. Århus 9

11 Planterne De dyrkede og indsamlede arter Hordeum vulgare L. Seksradet byg (nøgen + avnklædt) cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling (Mossberg & Stenberg 2005) Secale cereale L. Almindelig Rug. Højde cm. Højden har ændret sig på grund af avling, se f.eks. Tvengsberg 1995 (Hansen 1993) Identificerede planter Calluna vulgaris (L.) Hull. Hedelyng cm, blomstrer august-september. Flerårig. Heder, klitheder, hedemoser, tørre dele af højmoser (Hansen 1993) Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig omkring frø pr. plante, dog frodige eksemplarer helt op til frø. Blomstrer og frømodning juni-oktober. Udpræget sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædsmarker. Især på velgødet jord, omkring bebyggelse, agerjord og ruderater (Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Jessen & Lind 1922; Melander 1998) Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juliseptember. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd, hvor den er mest generende samt i hør. Kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse (Frederiksen et al. 1950; Melander 1998) Rumex acetosella L. Rødknæ cm høj. Omkring frø pr. plante. Flerårig. Udpræget vegetativ formering. Optræder som ukrudt i alle afgrøder på magre, kalkfattige sandjorder og tørre humusagtige jorder. Grå klit, strandoverdrev, sandede overdrev, vedvarende græsmarker, vejkanter, skovrydninger, agerjord (Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Jessen & Lind 1922) Spergula arvensis L. Alm. Spergel cm (10-30 cm) høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juni-september. Frøene spirer både forår og efterår, men de efterårsspirende fryser som regel bort om vinteren og kan kun overleve meget milde vintre. Kan optræde uhyre talrigt i vårsædsmarker, især på lette kalktrængende jorder. Værdsat i stubmark som foder til fårene. Nærringsfattig bund, agerjord, vejkanter, ruderater, grusgrave, dyrket på hede-egnene (Brøndegaard 1979; Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Jessen & Lind 1922) Svært adskillelige planter Persicaria maculosa L. Ferskenbladet Pileurt cm høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater (Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolia L. Blegbladet Pileurt cm (25-80 cm) høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden (Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Melander 1998) 10

12 Usikker bestemmelse Lolium cf. perenne L. Almindelig Rajgræs cm. Blomstrer juniaugust. Op mod 150 frø pr. plante. Flerårig plante. Varierende frøstørrelse, 2,85 til 3,52 mm lange og 1,03 til 1,35 bredde. Navnet Rajgræs er fra det engelske Ryegrass eller Raygrass som betyder ruggræs. I det 18. og 19. århundrede blev Rajgræs importeret fra England til dyrkningsformål. Pga. domesticeringen og hybridicering er plantens naturlige karakteristika antagelig ændret 5. Vejkanter, overdrev, enge, vedvarende græsmarker (Hansen 1993; Helbæk 1958: Jessen & Lind 1922; Melander 1998) Planter identificeret til slægt eller familie Avena sp. Havre sp. Carex sp. Star sp. Cerealia Korn Festuca sp. Svingel Galeopsis sp. Hanekro sp. Poaceae Græsser Scirpus sp. Kogleaks sp. Litteraturliste Brøndegaard, Vagn J. 1979: Folk og Flora. Dansk etnobotanik. Tønder Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København Helbæk, H. 1958: Grauballemandens sidste Måltid. Kuml 1958, s Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave, pp Mossberg, B.L. Stenberg & S. Ericsson 2005: Den Store Nordiske Flora. G.E.C. Gads Forlag. København Tvengsberg, P.M. 1995: Rye and swidden cultivation tillage without tools. Tools & Tillage. Vol. VII: 4. s Mundtlig meddelelse ved museumsinspektør D. Robinson, NNU. 11

13 EGNET TIL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ Trækul ØVRIGE BEMÆRKNINGER 4 Nej <10 Få xxx Jernslagge. Stængler, bl.a. lyng 6 Nej 1-2 Få xx Sand-, jern- og organisk materiale slagge 10 Nej 0 Få xxxxx Rigtigt meget og store stykker trækul. Klumper af sammenbrændt materiale 13 Nej 0 Få xx 16 Nej 0 0 xxx Stængler, bl.a. lyng 21 Nej 0 0 xxxxx Rigtigt meget og store stykker trækul 23 Ja >70 x Rug. Poaceae. Spergula arvensis. Rumex sp. (Græs-?) Stængler. 32 Nej 0 0 xxx Flere store stykker trækul 36 Nej 0 0 xx Sandslagge. Organisk materiale slagge 40 Ja 50 <20 x Rug. Avnklædt byg 44 Ja >100 xx Avnklædt byg. Persicaria maculosa/lapathifolium. Spergula arvensis. Lyngstængler. Blade fra mos/lyng? 45 Nej 0 <20 x Mange svampesporer Tabel 1. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne fra HEM 4849, Pårup Vest. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 12

14 X-NR: X-NR Floteret (ml.) Floteret (ml.) cf. Avena sp. (kerner) 1 cf. Havre sp. (kerner) Cerealia indet (kerner) 9 1 Korn ubestemmelig (kerner) Cerealia indet (kernefragmenter) Korn ubestemmelig (kernefragmenter) Cerealia indet (avner) 2 13 Korn ubestemmelig (avner) Cerealia indet (aksled) 1 (2) 4 (8) Korn ubestemmelig (aksled) Hordeum vulgare var. vulgare (kerner) Avnklædt byg (kerner) Hordeum vulgare sp. (kerner) 14 2 Byg sp. (kerner) Secale cereale 20 3 Rug Calluna vulgaris ( bladklynger ) 46 Mange* Hedelyng ( bladklynger ) Carex/Scirpus sp Star/Kogleaks sp. Chenopodium album Hvidmelet gåsefod Fallopia convolvulus 1 Snerlepileurt cf. Festuca sp cf. Svingel Galeopsis sp. 12 Hanekro cf. Lolium perenne 11 cf. Almindelig rajgræs Persicaria maculosa/lapathifolium 1 16 Bleg-/Fersken-pileurt Poaceae Græsfamilien Rumex acetosella 8 Rødknæ Spergula arvensis Almindelig spergel Indet Ubestemmelige Knopper 23 Knopper Slagge af organisk materiale 11 Slagge af organisk materiale Svampesporer Svampesporer Trækul (X-XXXXX) x x x Trækul (X-XXXXX) Noter Resten af prøven består hovedsageligt af forkullede strå Resten af prøven består hovedsageligt af forkullede strå *En meget stor del af prøven består af bladklynger fra hedelyng (Calluna vulgaris). De er meget forskellige mht. forkulningsgrad. Enkelte hedelyngstængler (Calluna vulgaris) i prøven Tabel 2. Nærmere analyse af udvalgte floteringsprøver fra HEM 4849, Pårup Vest. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst Noter 13

15 Længde Bredde Højde Tabel 3. Rugkernernes mål i mm fra HEM 4849, Pårup Vest. Målingerne er foretaget ved hjælp af millimeterpapir og mikroskop 14

16 15

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

De danske kornsorter:

De danske kornsorter: De danske kornsorter: 1 Dette er en redigeret udgave af et undervisningsmateriale udarbejdet af Nordisk Genbank. Redigeringen er foretaget af Møllehistorisk Samling, Nordjyllands Historiske Museum, 2011.

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Tørvehuse i Thy Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Charlotte Boje Andersen og Anne-Louise Haack Olsen, Museet for Thy ogvester Hanherred I de senere år er der i ordvestjylland

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Program til arbejdsmøde om

Program til arbejdsmøde om Program til arbejdsmøde om 14 C -Datering af det treskibede langhus - oprindelse og udvikling Sted: Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Tidspunkt: Mandag d. 23. marts 2009,

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Værd at vide om resistens Solutions for the Growing World Forebyg resistens ved at planlægge din sprøjtestrategi rigtigt og flere år frem Sammensat af tre stærke

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Grauballemanden.dk i naturfag

Grauballemanden.dk i naturfag Lærervejledning: Folkeskolen, 6.-10. klasse Grauballemanden.dk i naturfag Biologi Introduktion Folkeskolens biologiundervisning lægger vægt på, at eleverne får en fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer

Læs mere

Nyt nordisk korn. Af cand.agro. PhD Anders Borgen Leder af kornforskningscentret Agrologica

Nyt nordisk korn. Af cand.agro. PhD Anders Borgen Leder af kornforskningscentret Agrologica Nyt nordisk korn Af cand.agro. PhD Anders Borgen Leder af kornforskningscentret Agrologica I det nye nordiske køkken er der interesse for lokalt producerede fødevarer og gerne af gamle ikke alt for forædlede

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Museer udveksler erfaringer

Museer udveksler erfaringer Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Museer udveksler erfaringer Etablering af et Arkæologisk Gis Forum Af Niels H. Andersen, overinspektør, Moesgård Museum Den 23. januar 2002 blev der på Moesgård Museum

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 35 Bygherre: Dennis A. Eriksen & Brian Sønderby ISBN 978-87-87272-78-0 2 Indledning. At Tapdrup har en

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder 1 Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 52 Bygherre:

Læs mere

Moesgård Museum. Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter. Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING

Moesgård Museum. Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter. Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 2002 Gennemgang af

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet

Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet Lise Hannestad Som regel ser vi for os billeder af de græske guder som majestætiske marmor- eller bronzestatuer. Sådanne statuer har imidlertid kun udgjort

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub

Holbæk Arkæologiklub Holbæk Arkæologiklub Åbning af Holbæk Museums ArkæoLab Nyhedsbrev forår 2013 Bestyrelsesmøde Det var tid at afholde bestyrelsesmøde den 11. marts, og her var det tid at planlægge de aktiviteter, der skulle

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

KBM 4040 Rigshospitalet

KBM 4040 Rigshospitalet KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2014 KBM 4040 Rigshospitalet Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 6210), Simeon-St. Johannes sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Kulturstyrelsens j.nr.: 2014-7.24.02/KBM-0001

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug UDSKOLINGEN: 7.-9. klasse Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: 7.-9. klasse 1 TEMA OM

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet AR TI KE L M Ma ÅN rts ED 20 EN 15 S FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør Det er først, når arkæologerne

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: 4.-6. klasse 1 TEMA

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres. Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht

Læs mere

Grundejerforeningen Lille Grundet

Grundejerforeningen Lille Grundet Grundejerforeningen Lille Grundet Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 26. april 2006 i Kobbelhusenes fælleshus Ringdams Kobbel. 1. Velkomst og valg af dirigent og referent Formand Finn Lindgaard

Læs mere

3. - 4. september 2005

3. - 4. september 2005 3. - 4. september 2005 Nakskov Fjorddage Bronzealdermuseum - Bueskydning - Jernaldersmed - Arbejdende boplads Kunsthåndværkermarked - Udstillinger - renæssanceskib - Udgravning på Slotø Isforsker - Kitesurfing

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig? Trinmål til undersøgelsesaktiviteter Beskrive udvalgte (dyr og) planter Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Kende de naturområder, hvor navngivne

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Fynsk Sprint Cup - 1 etape 26-05-2012, Faaborg By, Fa Allerød OK. H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen

Fynsk Sprint Cup - 1 etape 26-05-2012, Faaborg By, Fa Allerød OK. H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen Allerød OK H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen Ballerup OK H-21 14:16 443885 Lars Bukkehave D-50 14:29 151495 Annette Bonde D-55 14:33 139370 Johanne Lind D-35 14:37 86804 L Mette Rich H-45 14:47 86799 L Jakob

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Skurvognsuniversitet. Centrale databaser og lokale løsninger. Hverdagens erfaringsdeling. Arkæologi for hvem? af Bo Berggren, arkæolog

Skurvognsuniversitet. Centrale databaser og lokale løsninger. Hverdagens erfaringsdeling. Arkæologi for hvem? af Bo Berggren, arkæolog af Bo Berggren, arkæolog Skurvognsuniversitet Centrale databaser og lokale løsninger Der er langt fra Kulturstyrelsens fine ambitioner om langsigtet planlægning, landsdækkende databaser og mere effektive

Læs mere