Sånenyt nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sånenyt nr 1 2015 WWW.SAANE.DK"

Transkript

1 nr

2 S ide 2 Formandens klumme af Mette Marie Lungholt Det er en travl tid - de fleste har godt gang i læmningerne eller er lige kommet igennem dem. Markerne skal efterses og gødes for den kommende sæson. Og foreningens bestyrelse samt avlsudvalg har haft gang i mange ting. Noget af det der har fyldt rigtig meget de sidste måneder er en omstrukturering af hjemmesiden, se mere om det på side 7. Hans-Erik har taget imod udfordringen som ny webmaster, det er jeg meget glad for. Og en tak til Susie som startede foreningens hjemmeside op i 2005 og har passet den til nu. Vi har også haft travlt med et forårsmedlemsarrangement hos David Wootton, der blev afholdt i søndags den 12. april. Invitationen kom lidt sent ud, og det er et svært tidspunkt at tage hjemmefra, ved vi. Men arrangementets indhold betinger, at det afholdes i Davids læmme-periode, og jeg er også sikker på at de 18 deltagere fik meget med hjem. Læs Anettes fine beretning fra dagen på side 10. Avlsudvalget er aktivt og har allerede afholdt 2 møder. Det er bla. besluttet at ændre på vægtningen af del-indeks, se mere om det på side 9. Vi har også denne gang valgt at vedlægge den købs-vejledning som avlsudvalget uadarbejdede sidste år. På det lidt bredere plan arbejdes der på tværs af alle fåreracer med et alternativ til det nuværende registrerings system hos Dansk Kvæg i Skejby. Vi har været til et informations møde med et hollandsk firma, og det ser meget lovende ud. Især på brugerfladen og funktionsmæssig virker det meget bedre end nuværende, og målrettet får og fåreavl på en helt anden måde. At prisen så formentlig også er billigere gør det jo ikke ringere. Og vi håber meget det kan få flere til at deltage i registreringen. Der kommer mere om det emne, når der er noget konkret. Foreløbig skal racerne på tværs diskutere det på det kommende møde mellem Dansk Fåreavls avlsudvalg og racerne den 25. april. Vi har arbejdet med at få fremstillet noget tøj med foreningens logo. Det vil være oplagt at bruge ved åbent hus, fåredage, dyrskuer og andre situationer hvor der kan reklameres for racen. Vi har ikke fået tøjet endnu, men se mere på side 7. Så vil jeg lige slå et slag for FOTO- KONKURRENCEN! Husk det nu. Tag nogle gode, sjove, skæve, søde billeder og send til os. Vi vil så gerne se jeres dyr i forskellige situationer. Og vi vil så gerne have nogle flere billeder at vælge imellem til brug her i bladet og på hjemmesiden. Og husk også at det bedste billede præmieres på næste genralforsamling.. Se mere om konkurrencen på hjemmesiden. De næste opgaver vi vil tage fat på er bla. definering af avlsmål for produktion. Desuden vil vi fortsat arbejde på at få flere til at registrere og dermed få et større udbytte af deres avl. Der kommer også noget mere om fodring senere. Jeg håber I får eller har overstået en vellykket læmmesæson og en god sommer til dyrene på græs.

3 Årets gang - Sånefår i Jylland af Jytte N. Madsen S ide 3 Vi er nu allerede langt inde i 2015 og påsken står for døren medens dette skrives. Tiden fra december til midt marts er, for fårenes vedkommende, gået med daglig fodring og tilsyn på marken. Det fugtige vejr hen over efteråret gav stort slid på klovene, med enkelte halte dyr, men da det blev mere tørt, blev det ret hurtigt bedre. Den 23. marts tog vi alle de ilæmmede får ind og fik dem klippet. Ud fra deres yversætning og facon, ser 26 ud af 27 mulige ud til at være drægtige. De bliver nu på stald til de har læmmet og det nye græs er klar ca. 1. maj. Her kommer årets tradition med lammevæddemålet ind i billedet. Hele familien, 3 generationer i år endda 4, gætter på, hvor mange lammefostre, der er i de drægtige får. Buddene for de 26 dyr ligger på Vinderpræmien er altid 2 biografbilletter med tilbehør! Det er ikke altid præmiens størrelse, men spændingen undervejs og fællesskabet, der gør sådan en lille dyst til en kær tradition. Vi har aldrig scannet fårene for at kende antallet af fostre. Kun de første år havde vi nogle få får med drægtighedssyge, men vi blev gode til at spotte dem, der var ved at udvikle tilstanden. Vi har aldrig mistet får som følge af drægtighedssyge og bare man kommer i gang med en behandling med propylenglycol (glycerin) i tide, er det muligt at styre tilstanden indtil læmning. Den største risiko ved ikke at kende antallet af fostre er nok, at singellam kan blive for store inden læmningen, når fåret fodres som dem med flere fostre. I forbindelse med indbinding og klipning, revaccinerer vi alle fårene mod clostridier, så lammene er dækket via råmælken. De bliver så selv vaccineret ved fravænning. Vi har ikke haft problemer med bløde nyrer, men det første år, vi havde får, mistede vi et lam, hvilket ret sikkert var som følge af stivkrampe. Med vaccinationen forebygger vi begge infektioner og specielt stivkrampebakterier har vi mange af i miljøet, da vi har mange ponyer. Disse er naturligvis også vaccineret mod stivkrampe. En modbydelig infektion, som man er forpligtet til ikke at udsætte noget modtageligt dyr for! Vi behandler de drægtige får mod indvoldsparasitter her før læmning og de nye lam behandles i 1. halvdel af juli. Det og den i sidste afsnit omtalte græsningsstrategi, ser ud til at kunne holde parasitbelastningen på et minimum. Leverikter har vi været opmærksomme på i alle årene, men aldrig fundet, selv om fårene afgræsser en til tider fugtig eng. Vores egen teori er, at det er en sur eng og sur jord er jo ikke et optimalt levested for Pytsneglen (leveriktens mellemvært). Årets læmninger starter i slutningen af på-

4 S ide 4 sken og varer ca. 14 dage. I den periode holder Jytte fri fra arbejde. Der er jo altid meget andet, der skal ordnes om foråret med dyr og marker, så det er passende at lægge ferien der. Fårene går i stalden i 3 tilfældige grupper af 8-10 dyr. Når de begynder at læmme, eller lige efter, flytter vi dem i læmmeboks. Her går de i nogle få dage og får god kontakt til deres lam, inden vi lukker 5-6 får, med nogenlunde lige store lam, sammen i en gruppe. Før sammenlukningen øremærker vi lammene og ser dem efter for evt. småskavanker, som vi noterer. Vi har inden læmningerne starter sikret os et depot af råmælk i fryseren fra en nabos kobesætning. Så kan vi sikre evt. trillinger, svage lam eller et sygt fårs lam den livsvigtige råmælk i tide. Mange af fårene har også så stor en mælkeproduktion, at vi kan malke ud af en, der kun har fået et lam, hvis det skulle blive nødvendigt. hurtigt. Ellers kommer flasken med råmælk frem, så vi er på den sikre side. Desuden dypper vi navlestrengen i jod kort tid efter fødslen. Vi har i flere år haft en fast aftager til et par flaskelam, men sidste år var der ingen lam på flasken, så vi var ikke leveringsdygtige. Flaskelam er jo herlige men også en arbejdsbyrde, så når andre søger opgaven, siger vi ikke nej tak længere:) Lammene skal ikke mangle underholdning i staldperioden, så en lille Morten Korch halmballe midt i hver fold med lam, det er det bedste legetøj, der findes! Der kan løbes rundt om, hoppes op på og springes ud fra sådan en - igen og igen lige til den går i stykker og bliver til strøelse. Det er en af forårets store fornøjelser for os og vore naboer og venner med børn, at være tilskuere til dette daglige show ved fodringstid. Og bagefter er der helt ro i lammeflokken! Vi har indtil videre valgt ikke at være med i fåreregistreringen, selv om vi har alle oplysningerne registreret. Men vi har erfaret fra dem, der har købt avlsdyr her, at vore dyr ligger særdeles højt i mælkeydelse. Den egenskab stammer uden tvivl fra de første dyr vi købte ind og vi håber at bevare den i kommende generationer. Den sikrer den gode tilvækst hos vore lam. Under læmningerne gør vi normalt ikke andet end at holde øje med selve læmningen og sikre os, at alle lammene får pattet ret

5 S ide 5 I efteråret fik vi ikke solgt alle lam, da vores slagter, der har aftaget en del af produktionen, snød os og afbestilte 10 lam. Han har åbenbart ikke fundet ud af, at Sånelam er Gourmetlam! Det har derimod vore private kunder. De er altid meget begejstrede for kødet og det, at de kan bestille et lidt større lam med mere kød. Vi beholdt derfor en del gimmerlam og nogle få vædderlam vinteren over, hvor vi fodrede vædderlammene moderat. Vi averterede dem som åringslam her op til påske og flere nye kunder, der ønskede store slagtelam, har fået påskelam i fryseren. Alle var yderst tilfredse. Vi håber det er muligt at flytte efterspørgslen hen mod større lam generelt. Et liv er et liv og det skal udnyttes fuldt ud, også til slagt. Gimmerne har gået med fårene i vinter og de vokser ikke noget videre i vinterperioden. Og her sidst på vinteren er der så efterspørgsel på dyr til opstart af nye besætninger. En lille gruppe rejser til Djursland her efter påske. Måske kan det give nye medlemmer af foreningen også! I slutningen af april bliver de resterende dyr klippet, så de er klar til en dejlig sommer. 5-6 gimmere skal på sommerophold i Vorup enge, som bestyres af Randers Regnskov. De har hvert år repræsentanter for de bevaringsværdige gamle danske husdyrearter gående i hver deres indhegning i engene. Men for 4-5 år siden besluttede de, at de også ville have Såne får, da det er en dansk race, om end ikke så gammel. Vi har hvert år siden sendt dyr derned fra maj til september. Der er informationstavler ved hver indhegning om racerne, så vi håber det er en god reklame for Sånerne. Og så er der jo lige bederne. Selv om alle kender sangen Ole sad på en knold og sang, får og beder omkring ham sprang, så har vi ofte besøg af folk, der ikke helt ved, hvilken dyreart der er tale om, når vi siger, at de lige skal med ud i skoven og se bederne! Bedernes historie strækker sig tilbage til de først år med får. Det første år fik et Shropshirefår trillinger. De kom farende uden større varsel - oven i hinanden. Vores ældste datter Sigrid kom netop ud i stalden, da de var kommet. En var dødfødt og de to andre fik hun hurtigt og i sidste øjeblik befriet for fosterhinder. De klarede den og fik navnene Spot og Spunk. Men nu havde Sigrid reddet deres liv en gang, så hun mente, at hun også skulle redde dem fra slagtning og bad om at få dem. Det gik vi med til og de blev kastreret og ingen kunne dengang vide, at de ville leve så længe! Ja, og året efter var der igen et særligt lam, krydsningen Clyde, som Sigrid mente måtte redes fra slagteren. Den købte hun af os og vi kom vist til at forlange en overpris i håb om, at projektet blev opgivet. Men nej, vi fik pengene og måtte så selv i gang med kastrationen igen. Clyde burde egentlig ikke kunne trives vældig godt, da han er udstyret med et temmelig stort

6 S ide 6 overbid. Det har nu aldrig plaget ham og han har altid været en del overvægtig. Underbid havde nok også været værre! Bedernes ejer er for længst flyttet hjemmefra, men bederne blev og var de første år bare en del af flokken. Men for dog at få lidt nytte af deres tilstedeværelse, kom de med tiden til at gå i vores skov, som ligger nogle hundrede meter fra gården. Så kunne de gøre det som Shropshire er gode til, pleje skov uden at spise træer. Clyde, der er halvt Såne, viste større interesse for nogle buske og træer end de andre. I sine yngre dage kunne han klare topskuddene på 3 meter høje vildroser. Man træder grenene ned inde ved stammen og går hele vejen ud ad grenen til alle knopper og blade er spist. De første år bederne gik i skoven, drev vi dem hjem hvert år til forårsklipningen med en spand foder, som med alle de andre får. Men med årene blev det svært. De mente efterhånden ikke, at verden gik længere end til skovkanten. Det var farligt at gå udenfor! Så måtte vi gå over til at køre dem hjem i den kasse vi har til at sætte bag på traktoren. Men det skal forberedes nogle dage i forvejen, så kassen bliver sat i skoven og bederne bliver fodret derind over nogle dage inden afhentningen. Og så bliver de efter klipningen kørt derud igen. Og de seneste år har vi hvert år efterfølgende været nødt til at hente en af dem hjem til behandling for stress. Det er en voldsom oplevelse sådan en køretur med tilhørende nænsom klipning! Men i år bliver der desværre kun 2 at køre hjem til klipning. Spunk måtte aflives i vinter, da han begyndte at ligge fast, når jorden bare var en lille smule ujævn og han havde svært ved at holde huld. Men han blev næsten 12 år, den lille skovtrold. Vi skal jo fortsat i skoven hver dag med lidt foder, om vinteren et hønet og så et par hunde, der lige som os elsker turen ud til bederne. Vi håber, I alle har fået nogle fine lam hen over foråret og at vi har en dejlig sommer foran os. Mange hilsner og på genhør fra os på Horsemosen.

7 Ny hjemmeside og nyhedsbrev S ide 7 af Hans-Erik Jensen Ca. samtidig med udsendelsen af dette Såne- Nyt, vil vore nye hjemmeside blive offentliggjort. Det sker på den sædvanlige adresse Hjemmesiden er lavet i et program, som arbejder med faste moduler. Det betyder at alle, efter en kort introduktion, kan passe hjemmesiden, så vi ikke er afhængige af at have en webmaster, der kan programmere. Til gengæld betyder det også, at vi er begrænsede af de tekniske rammer i programmet. Trods begrænsninger synes vi, at der er lavet en pæn og præsentabel hjemmeside. Vi venter spændt på medlemmernes reaktioner. På hjemmesiden vil der være nogle nye tiltag. F.eks. er der en fane med aktive væddere, hvor medlemmerne kan præsentere de væddere, som er brugt i besætningerne. Vi har valgt, under nyheder at offentliggøre referater fra bestyrelses- og avlsudvalgs- Tøj med foreningens logo møder. Her kan man også finde billeder, som er indsendt til fotokonkurrencen samt flere andre ting. Så vil jeg henlede opmærksomheden på vores nye nyheds service. Det er en mail liste, hvor vi allerede har oprettet alle medlemmer, vi har mailadresse på, så vi kan udsende nyheder på en billig og hurtig måde, især hvis der er for længe til næste blads udgivelse. Denne service erstatter ikke SåneNyt, som vil udkomme på vanlig vis. Hvis der, mod forventning, skulle være nogen, der ikke ønsker at stå på listen, bedes I sende en mail, så vil I straks blive slettet igen. Jeg vil opfordre alle medlemmer til at gå på opdagelse i vores nye hjemmeside og bagefter komme med ros og ris. Kontakt os vedr. hjemmesiden eller nyhedsbrevet på af Mette Marie Lungholt Vi har i bestyrelsen arbejdet på at få lavet tøj med foreningens logo. Desværre er vores prototyper ikke kommet endnu, så de kan præsenteres her i bladet. Men lige så snart vi har dem, tager vi nogle billeder og sender ud på nyhedsbrev (se mere om nyhedsbrev på side 7). Vi har valgt ikke at bestille tøj i faste modeller, men at lade det være op til den enkelte hvilken model, de synes om. Det tøj, vi kan bestille, kan ses på ID Identity på Trykket egner sig ikke til fleece. Mere information følger, når vi har fået prototyperne hjem.

8 S ide 8 Reduceret tilskud til deltagelse i dyrskuer af Allan Christensen Foreningen har siden generalforsamlingen i 2005 kunnet yde støtte til deltagelse i dyrskuer, som det dengang blev formuleret under budgetbehandlingen. I praksis har foreningen betalt alle udgifter i form af gebyrer og betalingen for dyrene, men ikke udgifter til campingplads, parkering o. lign. Det har været muligt at betale alle disse udgifter, fordi de har kunnet holdes indenfor det beløb, der har været afsat i budgettet. I indeværende regnskabsår (de 1½ år fra 1/ til 30/6-2015) er situationen noget anderledes. Medlemmerne har været meget flittige til at deltage i dyrskuer i den del af regnskabsåret, der lå i 2014; så flittige at der allerede er udbetalt ca kr. Det er bestyrelsen rigtig glad for det er jo et tegn på, at Sånen bliver vist mere og mere frem. Da budgettet til dyrskuer fra 1. januar 2014 til 30. juni 2015 er på 4.500,- kr., giver det dog det problem, at der allerede er udbetalt ca kr. over budgettet. Bestyrelsen har derfor drøftet, hvordan vi skal forholde os med tilskud til dyrskuer i Da vi fortsat gerne vil støtte fremvisningen af Såner på dyrskuer, har bestyrelsen besluttet, at der til skuerne i foråret 2015 (i tiden frem til 30. juni) afsættes maksimalt kr. Disse penge vil blive udbetalt som refusion af tilmeldingsgebyr og betalingen for 2 får. Hvis alle de kr. ikke bliver brugt på denne måde, så udbetales resten af pengene op til kr. forholdsmæssigt efter dyrskuedeltagernes samlede omkostninger. Det ændrede regnskabsår betyder også, at kassereren skal have bilagene for dyrskuedeltagelse i første halvår af 2015 tilsendt senest 1. juli Pt er det tanken at gøre det på samme måde i det næste regnskabsår: 1. juli juni 2016.

9 Ændring af vægtning af del-indeks af Mette Marie Lungholt S ide 9 Dyrenes samlede indeks opstår ved at lave et vægtet gennemsnit af nogle del-indeks. De vægtninger har for sånernes vedkommende været en standard som tildeles alle racer, der ikke har fremsat andre specifikke ønsker. I avlsudvalget mente vi ikke, at den vægtning tilgodeså de kvaliteter vi ønsker at fremhæve og belønne hos vores race. Derfor har vi bedt om at få ændret vægtningen til nedenstående, så det er virksomt fra næste indeks kørsel (der formentlig bliver i maj). Kuldstørrelse: Er sat relativt lavt, da racens gennemsnit er ca. 1,8 og hvis det skal højere op, vil der komme en højere frekvens af trillinger. Vi har sat vægtningen af indeks til 13 % (indtil nu 18 %). Moderegenskaber: Racen har gode moderegenskaber, som skal fastholdes. Sammenlignet med de øvrige racer, vægter vi egenskaben højt. Vi mener, at det er grundlæggende for succes i en fårebesætning, at lammene har livskraft ved fødslen, at læmmeforløbet er ukompliceret og at lammet viser livskraft efter fødslen. Vi har sat vægtningen af indeks til 18 % (indtil nu 12 %). Mælketilvækst: Vi mener, at racen trænger til et løft, da der er potentiale i racen til bedre ydelse end der leveres nu. Vi har sat vægtningen af indeks til 20 % (indtil nu 4 %). Holdbarhed: Er kun et udtryk for, om fåret lever 1, 3 eller 5 år efter første læmning. Der er allerede en god holdbarhed ved racen, så vi har sat vægtningen af indeks til 13 % (indtil nu 24 %). Livskraft: Vi mener, at det er vigtigt at få levende lam, der kan klare sig, derfor har vi sat vægtningen af indeks til 18 % (indtil nu 14 %). Egen tilvækst: Vi har valgt at give racen et løft ligesom ved mælketilvækst, da der vigtigt, at dyret er i stand til at optage store mængder foder. Hvis dyret er i stand til at omsætte store mængder foder er det også et nøjsomt dyr. Dette er afgørende for slutproduktet, dvs. slagtelammenes og tillægs-gimmernes størrelse. Vi har sat vægtningen af indeks til 18% (indtil nu 8 %). Slagtekvalitet: Da der ikke længere scannes og klassificeres, kan denne desværre ikke bedømmes pt.. Vi har derfor sat vægtningen af indeks til 0 % (indtil nu 21 %). Eksteriør: Det er kun kåringer der tæller med her. Vi har sat vægtningen af indeks til 0 % (indtil nu 0 %).

10 S ide 10 Læmmedag hos David Wootton af Anette Fjordvang Såneforeningen arrangerede et medlemsarrangement med fokus på læmning, hvor vi deltog omkring 20 medlemmer. Vi deltog hele familien inklusiv 3 børn på henholdsvis 15, 11 og 8 år, selvom der er lang vej fra Nordfyn til Lolland midt i læmmeperioden, men det var absolut turen værd. Det blev en yderst interessant dag med dyrlæge Inga Stamphøj som underviser, med meget praktisk viden og gennemgang af mange forskellige praktiske teknikker. Vi mødtes med Inga i stalden hos David, hvor vi fik gennemgået dagens arrangement, mens vi spiste en sandwich. Derefter fik vi gennemgået, hvordan vi kan huld-vurdere ud fra torntappene og tværtapperne og hvordan vi kan vurdere et fårs alder ud fra dens tænder. Antallet af blivende tænder i hver side er ca. lig med fårets alder. Så hvis et får har 4 brede blivende tænder forrest i undermunden og resten af tænderne er mælketænder, er fåret ca. 2 år gammelt. Vi fik en rundvisning i Davids læmmestald. David havde sorteret moderdyrene i hold efter fodringsbehov og antal forventede lam. I stalden hjalp nogle unge mennesker med at holde øje med, hvornår fårene begyndte at læmme. Når et får begynder at læmme, bliver der sat grinder op rundt om dyret, så det får fred til at læmme, derefter bliver moderfår og lam flyttet over i en separat læmmeboks. Mens vi var i stalden, var der 2 får, som læmmede. Alle, der havde lyst til at prøve, kunne få lov til at mærke, hvordan lammet lå inde i fåret under kyndig vejledning af Inga. Anna på 15 år hjalp med at trække 2 lam ud og det var en stor oplevelse for hende. Andreas på 11 år mente på nuværende tidspunkt, at han havde set nok får, hvorefter han gav sig til at spille, hyggeligt liggende på en bigballe midt inde i læmmestalden, omgivet af brægende får og lam. Inga viste os, hvordan David brugte gabestok, når han skulle have et får til at adoptere et ekstra lam. Han satte fårene i gabestok, så de ikke kunne se lammene og derved blive ved med at huske hvilket lam, som var deres eget. Efter 3-5 dage blev fåret malet i panden med markeringsfarve, hvorefter de blev sluppet løs sammen med lammene. Markeringsfarven gjorde, at David kunne se, om fåret stadig stangede adoptiv-lammet. Hvis fåret stangede lammet, fik fåret et par dage mere i gabestokken, ellers blev det sammen med lammene flyttet over i de almindelige

11 S ide 11 læmmebokse. Inga viste os, hvordan vi kunne se på et lam, om det fik mælk nok. Hun holdt lammet op i forbenene og hvis maven var tyk og dråbeformet, har den fået mælk nok. Derefter fik vi vist, hvordan vi kunne lægge en sonde for på den måde at sikre, at lammet fik den nødvendige råmælk uden at risikere, at lammet knytter sig til os mennesker fremfor dens mor. Inga fortalte, at et lam skal have mindst 50 ml mælk pr kg 3 gange i døgnet. Inga og Mette Marie obducerede 2 lam, her flygtede Laura på 8 ind til broderen og ipad - en, hun havde ellers fulgt interesseret med indtil da. Det ene lam var stor og godt i stand, det andet var lille og tynd. Det viste sig, at begge lam havde fugtige mundvige og hage, fint med fedt på hjerte og nyrer samt mælk i mavesækken. De 2 dyrlæger blev hurtigt enige om, at begge lam sikkert var døde af Watery Mouth Disease, på dansk af nogle kaldet for savlemund. Lammene har fået for mange (E. coli) bakterier i maven, før de har fået råmælk. Dette kan skyldes, at lammet ikke har været hurtig nok til at komme på benene og med at begynde at patte råmælk, det kan også skyldes uhygiejniske omgivelser, hvor fåret har læmmet eller at fåret har været meget lang-uldet og beskidt og derved har overført bakterier til lammet under selve læmningen. Hvis adskillige lam dør med savlemund i Davids besætning, vil lammehjælperne få besked på at sørge for, at alle lam får sondemælk lige efter læmning, for mælken vil hjælpe med at gøre maveindholdet så surt, at bakterierne får sværere ved at trives og råmælken indeholder antistoffer der bekæmper bakterierne. I Davids stalde var der meget rent og hans moderfår var kortuldede, desuden lå hans lammedødelighed i år på ca. 3 %, så det var ikke et problem i hans besætning. Fortsættes side 19

12 S ide 12 Græsmarken skal plejes - ligesom dine får af Ole Grønbæk, produktchef hos DLF-trifolium Så snart temperaturen begynder at stige om foråret, er det tid at give græsmarken et forårseftersyn. Hvis marken er passet godt sidste år, er der næppe nogen problemer med overvintringen, og en tur med græsmarks-striglen for at lufte ud og jævne ormeklatter mv. vil være alt, hvad der er behov for, men måske skal der mere til. Reparation af vinterskader Levende græsplanter vil, så snart temperaturen er til det, begynde at vokse. Dette ses først på rødderne, der skal være hvide, og desuden skal der også ret hurtigt vise sig grønne skud over jorden. Der skal være levende planter (kløver eller græs) pr. løbende meter sårække i en god mark til afgræsning. Pletter i marken bør ikke accepteres hvis der mangler planter, mangler der også produktion og ukrudtet får frit spil. Hård frost og ikke mindst skiftende tø og barfrost kan gøre skade på græsmarkerne i form af døde planter. Risikoen vil være størst i ældre græsmarker (2. eller følgende brugsår) og hvor den har været afgræsset for hårdt. Hvis græsmarken har overvintret tilfredsstillende, anbefales det at marken luftes ved overkørsel med en græsmarkshave/ græsmarksstrigle eller en almindelig harve. Dette bevirker at døde plantedele bliver revet op og der kommer luft til de sunde planter. Hvis man benytter en almindelig harve må harvedybden ikke blive for stor (kun en let opharvning). Desuden må kørselshastigheden ikke blive for stor, fordi de gode planter ikke må blive harvet op eller bliver dækket for meget med jord. På harven kan man montere en såmaskine, hvorved man i en operation kan foretage luftning af den eksisterende mark og samtidig udså græsfrø. Hvis man ikke har en græssåmaskine monteret på harven, kan spredning af græsfrø foretages med flere andre typer maskiner. Det er vigtigt at så frø og tromle marken den samme dag som man harver for at udgå at jorden tørrer ud. Etablering af ny fold I nogle tilfælde er eftersåning ikke tilstrækkeligt til at sikre en god græsmark. Der er i stedet brug af at etablere en helt ny fold.

13 S ide 13 Erfaringen viser, at udbyttet i en græsmark, der benyttes nogenlunde intensivt, efter fem år er faldet til det halve af første års. Endvidere er faldet i produktionen størst de første år. Derfor betaler det sig at lægge marken om med 2-3 års mellemrum. En sikker vej til en god græsmark er såning om foråret - med eller uden dæksæd. Desuden er det normalt også ideelt at etablere nye græsmarker i løbet af august måned. Såning af frøblandingen En god forberedelse starter med pløjning, jordpakning og, senere, harvning hvis såningen ikke sker lige efter pløjningen. Normalt skal jorden også tromles lige før såning af frøblandinger. Formålet er at skabe et fast underlag for græs- og kløverfrø, hvor især sidstnævnte ikke tåler for dyb såning. Selve såningen skal ske med en kørehastighed på 5-7 km/t uden brug af såmaskinens efterharve. Såretningen bør være på skrå af retningen for eventuel dæksæd (korn) og sådybden for kløvergræs må ikke være dybere end 1 cm. Metoden kaldes rillesåning og % af frøene må gerne kunne ses i såsporet efter endt arbejde. Der skal normalt ikke tromles igen. Udsædsmængder Mængden af frø der skal sås er afhængig af udlægsmetoden. Ved såning i dæksæd af korn eller ærter anvendes kg frø pr. ha, gerne delt i to såninger med hver sin køre-retning. Ved såning uden dæksæd øges såmængden til kg pr. ha for at sikre en hurtig og tæt etablering. En kløvergræsmark fotograferet af Hans-Erik Jensen

14 S ide 14 Valg af frøblanding Godt græs til fårene kommer ikke af sig selv. For at opnå et tilfredsstillende udbytte og ikke mindst en kvalitet, der passer til dyrenes behov, er der brug for pleje - både når græsmarken skal etableres og i løbet af vækstsæsonen. Valg af frøblanding skal tilpasses de gældende forhold så den passer til jordbund, ønsket varighed og benyttelse. Et græsareal til får skal levere godt og stabilt foder til dyrene og samtidig danne en tæt bund, der tåler dyrenes færdsel og afgræsning. Det er der taget hensyn til i sammensætningen af de to færdige frøblandinger, som er sammensat ud fra kravene om bred tilpasning til de fleste jordtyper samt med god varighed og slidstyrke. De er tørketolerante og velegnede til benyttelse 2-4 år. ForageMax blandinger til fårefolde Primær anvendelse ForageMax Jordtype blanding Afgræsning 52 Almindelig agerjord Tidlig afgræsning eller kombineret slæt og afgræsning Nøjagtigt indhold af blandingerne kan ses på 53 Almindelig agerjord ForageMax 52 er en sildig afgræsningsblanding til får. Blandingen indeholder småbladet hvidkløver for at øge holdbarheden og sikre væksten, også ved lille tilførsel af kvælstof. Blandingen har et stort indhold af tetraploid mid deltidlig og sildig alm. rajgræs, der under optimale forhold kan give en stor tilvækst hos fårene i afgræsningsperioden. Indholdet af engrapgræs og rødsvingel sikrer blandingens holdbarhed under hård afgræsning og mod tråd. Blandingen er mindre velegnet til frem stilling af hø. ForageMax 53 er beregnet til tidlig afgræsning, som sikres bla. med rajsvingel af rajgræstypen og timoté af afgræsningstypen. Derudover er der 35 pct. tetraploid almindelig rajgæs, som styrker afgræsningen og produktionen senere i afgræsningsperioden. Indholdet af engsvingel og rødsvingel er med til at give blandingen diversitet og holdbarhed. En høj andel af hvidkløver sikrer en god, stabil produktion ved lille tilførsel af kvælstof og de to typer hvidkløver, småbladet og storbladet, sikrer produktionsevnen under såvel afgræsning som slæt. ForageMax 53 er således også velegnet til hø eller ensilage. Får bundgræsser og det er vigtig, at græshøjden ikke kommer under 8 cm i forårsperioden og 5 cm sommerperioden. Blandingens produktionsevne og profil kan kun udnyttes hvis der ikke dødbides. Vinterafgræsning vil ødelægge blandingens store forårsproduktion.

15 Vurdering af læmmeforløb S ide 15 af Hans-Erik Jensen På Avlsudvalgets møde d drøftede vi, blandt andre ting, indberetning af læmningsforløb til dataregistreringen. Der var bred enighed om, at næsten hver besætning har sin egen model at indberette efter. I det efterfølgende vil jeg komme med et forslag til, hvordan vi kan standardisere vore indberetninger. Når det er nødvendigt skyldes det, at et forskelligt indberetnings grundlag i bedste fald ikke har nogen værdi og i værste fald er misvisende. Der er som bekendt flg. muligheder i indberetningen: let uden hjælp, let med hjælp, vanskelig uden dyrlæge og vanskelig med dyrlæge. Avlsudvalgets forslag er som følger: Let uden hjælp: Fåret klarer læmningen selv, uden indgriben fra ejeren Let med hjælp: Ejeren har hånden inde i skeden, f. eks for at rette et forben, eller at dreje lammet, hvis det sidder fast i bækkenet. Vanskelig uden dyrlæge: Ejeren har hånden igennem bækkenet, f. eks for at rette hovedet, der ligger langs kroppen, vende et lam der er ved at fødes baglæns eller trække et lam frem der har forbenene nede langs siden. Vanskelig med dyrlæge: Fåret kan ikke læmme ved egen og ejers hjælp og kræver professionel assistance. Det er vigtigt i en race som vores, hvor langt den største del af os er hobbyavlere, at bevare og styrke vor races evne til at være selvhjulpen. Det kan især gøres gennem dataregistreringen, hvor det er muligt at finde de dyr/ familier som har denne egenskab. Læmning hos Susie Riis

16 S ide 16 Eventyret om, hvordan der kom Sånelam - Dansk Gourmetlam i Gilleleje og Hornbæk Superbrugser af Tina Piora Hjemme hos Per og Tina i Græsted kom der hele 49 sånelam til i Påsken Det var godt nok lidt flere, end der plejede at komme, men der var også et par får mere, så det passede meget godt. Lammene gjorde, som den slags nu gør, voksede pænt til, indtil de blev så store, at de kunne flytte med deres mødre til det fredede område Rusland i Nordsjælland som levende naturplejere/græsslåmaskiner og ikke mindst som kustoder i Tegners statuepark, sådan har Sånefår nu gjort det, siden de blev opfundet af Landskabsarkitekt Pettersson engang for mange år siden. I løbet af sommeren tygger de sig igennem oceaner af urter fra et område tæt ved havet, der aldrig har været under plov, men kun har været brugt som græsning for kreaturer og får. Tina og Per gik derhjemme og tænkte på, at det godt nok var mange lam, de skulle sælge, men så fik de en idé. De havde læst, at Coop gerne ville i kontakt med mindre, lokale producenter af højkvalitetsvarer. Så gik det lige pludselig stærkt. Tina ringede til Superbrugsen i Gilleleje, talte med slagteren, der gerne ville høre mere om Sånelam sammen med sin direktør. De søgte netop efter en producent af en dansk fårerace, der kunne levere lokalt producerede dyr. Gilleleje Brugsforening er en selvstændig brugs ejet af lokale medlemmer. Brugsen er trendsætter på mange områder. Brugsen søgte efter et flerårigt samarbejde. Tina fortalte om Sånefåret, der blev opfundet ved Esrum sø til at afgræsse i Tegners Museumspark. Det kunne ikke blive mere lokalt. Det er simpelt hen en god histore. Tina fortalte om, hvordan man for at sikre en god kødkvalitet havde krydset Shropshire ind, hvordan Sånens smukke farver starter med sort, som efterhånden skifter til forskellige nuancer i brunt og gråligt. Det er netop Sånens farvespil, som folk synes, gør den så smuk osv. Under mødet spurgte Brugsen, om vi også kunne levere til Brugsen i Hornbæk, som Gilleleje også driver. Tina tænkte hurtigt, og ringede til et af foreningens andre medlemmer, Iben ved Helsingør. Iben kunne heldigvis levere. Aftalen blev, at Iben og Per og Tina tilsammen leverede 25 slagtelam til det lokale slagteri i Slangerup. Brugsen havde selv kølevogn, så de hentede slagtekroppene. Desuden lavede Gilleleje Brugs en helsidesannonce i vores lokalblad, der var en fotograf, en journalist, to slagtermestre og en butikschef på besøg hos alle sånerne hjemme hos Per og Tina. Sånerne var ikke helt med på at være fotomodeller og gå sheepwalk, men det lykkedes dog at få et par fine billeder i kassen. Tina skrev en historie, som kom med i

17 S ide 17 annoncen. Kunderne kunne vælge mellem 1/1 eller ½ lam og de kunne sammen med slagteren vælge, hvordan de ville have det skåret ud. Så kom den spændende dag, hvor kunderne kunne bestille lam i butikken. Butikkerne havde udsolgt på 2 dage. Selvom både Hornbæk og Gilleleje er store sommerhusområder, var mange af kunderne lokale fastboende. Tina bad slagteren i Brugsen om feed-back. Den var godt nok overvældende. Kunderne havde været vilde med, at dyrene har levet lokalt, at de ikke er blevet transporteret langt, men først og fremmest var kunderne vilde med kødets kvalitet, duft, smag og konsistens samt det lave fedtindhold. Nu skal vi nok lave lidt opfølgning på det, så folk kan følge lammene. Måske sender Brugsen en fotograf, så vi kan få et billede af slagtermesteren med et nyfødt lam i favnen til Brugsens hjemmeside,. Vi kan måske også skrive, når vi kører lam og mødre til Tegners museum, så kunderne kan kigge med lidt ligesom store ko-dag, når køerne lukkes på græs. Iben, Per og Tina ser frem til, at Brugsen vil aftage vores lam mange år fremover. Selvfølgelig er salgsprisen lidt lavere, men det er en sikker aftager og betaling hver gang, men det bedste er nu, at Sånen kommer ud i en større kreds og bliver kendt for sit uforlignelige kød. Slagtermesteren i Brugsen synes bare, at andre skal gå i gang med andre Brugser rundt om i landet. Se det var et rigtigt eventyr fra den virkelige verden. Annoncen fra Gilleleje Brugs i forbindelse med arrangementet

18 S ide 18 Pasning af lam af Mette Marie Lungholt Nu nærmer læmmesæsonen sig, og for nogle er den allerede startet. Det er en glædens tid med alle de små nye liv. Men det kan også være en sorgens tid, hvis man er så uheldig at miste lam. Det optimale er naturligvis, hvis moderfåret klarer det hele selv: Læmning, pasning af lammene, nok mælk. Men hvis det ikke kører på skinner, har vi som ejere ansvaret for lammenes overlevelse. Og der kan vi gøre meget. Start med at vej lammet. Vægten er udgangspunktet for mængden af nødvendig mælk, og ved at have en startvægt, kan I også holde øje med om lammet tager på som ønsket. I starten vejes dagligt. Hvis lammet kommer til at følges med sin mor, og der ingen problemer er efter 1 uge, kan man nøjes med de normale vejninger, man ellers har i sin besætning. Flaskelam ville jeg følge mere tæt med vejninger, fx ugentlig indtil de er 2 mdr. Små lam kan med fordel vejes i en spand med en kuffertvægt. Lidt større lam kræver enten en fåre-/grisevægt eller en stærk mand på badevægten. Men generelt er hyppige vejninger, fx hver 14. dag, en rigtig god hjælp til at følge lammenes trivsel, og måske få behandlet for orm eller coccidier inden lammene bliver syge. Eller øge fodermængden, hvis det er det, der er problemet. Den første råmælk er det allervigtigste. Hvis lammet ikke selv kommer til patten, må man som ejer hjælpe. Enten med flaske eller sonde. Det gælder også, hvis moderdyret ikke har mælk (nok). Jeg hører tit folk sige, at man endelig ikke må bruge sutteflaske, før lammet har prøvet at patte på en rigtig pat, da de så ellers ikke vil det bagefter. Men det er ikke min erfaring. Hvis lammet har god sutterefleks og går med en mor der gerne vil have lammet, så skal den nok søge efter patten, når vi ikke er der. Så om man vælger flasken eller sonden, er mest et temperaments spørgsmål, og måske tid da sonden er hurtigere. Dog må man ikke sondefodre i flere dage i træk, da det kan give vom forrådnelse. Lammet skal have 200 ml råmælk/kg i løbet af det første døgn, fordelt på minimum 4 portioner, gerne flere. Råmælken kan skaffes ved at malke ud fra lammets egen mor, eller et andet nylæmmet får med kun 1 lam. Sådan råmælk kan også gemmes i fryser i 1 år, så det kan være en fordel at være forudseende og tage noget fra de får, der kun får 1 lam. Hvis man ikke har rigtig fåre-råmælk, kan man købe noget erstatnings pulver i breve. Vi har det på klinikken i Glamsbjerg. Sidste mulighed er koråmælk, helst fra Jersey. Men det er ikke så energirigt som fårs, så de skal have 30 % mere, og der er en lille risiko for, at der medfølger antistoffer, som slår lammets røde blodlegemer ihjel, så det skal være sidste udvej. Efter det første døgn skal lammet have almindelig fåremælk, også i en mængde på 200 ml/kg/døgn fordelt på minimum 4 fodringer. Hvis fåret ikke selv har mælk nok, kan man købe en særlig lamme-erstatning på foderstoffen. Jeg har gode erfaringer med den, der hedder Elitemilk Lamb 50. Mælkeerstatningen skal være skummetmælks baseret, IKKE vallebaseret, uanset hvilket mær-

19 S ide 19 ke I vælger. Det næstvigtigste er varme. Hvis lammet er født udendørs, så luk moderen og afkom inde i en boks, fri for træk. Sæt meget gerne en varmelampe op, det er bare en alm. griselampe, som koster under 200 kr. i de fleste foderstoffer. Jeg anbefaler altid desinfektion af navler hos nyfødte lam for at forebygge infektion. Men det er især vigtigt ved dem, der kommer skævt fra start, og som måske ikke får helt nok råmælk. Man kan desinficere med jodsprit (har vi også på klinikken i Glamsbjerg) eller klorhexidinsprit. Brug det også gerne til at dyppe øremærke-spidsen i inden det sættes i øret. Det er generelt vigtigt at holde en høj hygiejne. Det vil sige, at der skal støes godt i Læmmedagen fortsat fra side 11 Hans-Erik og Mette Marie lærte os at vende et får. Det er klart en fordel at kunne gøre dette f.eks. er det lettere at tjekke yver, klippe klove, tjekke testikler og andet, mens fåret sidder på halen. Flere af medlemmerne prøvede at vende et får og det blev konstateret, at det kræver mere teknik end kræfter at sætte et får på halen. Vi fik også vist, hvordan man klipper klove og tjekker testikler og penisvedhæng på væddere og yver på moderfår. Anna fik mulighed for at prøve alle teknikker og hendes interesse for selv at holde får en dag er kun blevet større. Til sidst viste David os, hvordan man bruger en boltpistol og alle, der havde lyst til at prøve, kunne få lov til at aflive et allerede dødt får. boksen, så der altid er en tør overflade (har I selv lyst til at sætte jer ned?). Sutteflasker og sonder skal skoldes eller vaskes i opvaskemaskine på høj temperatur 1 gang i døgnet. På grund af fåremælkens høje fedtindhold danner der sig nemt en belægning, hvor bakterier trives godt. Hvis moderen ikke vil kendes ved lammet, skal hun være bundet, så lammet ikke bliver skadet. Det kan i så tilfælde være en fordel at placere hende i en form for gabestok, så hun ikke kan se lammet. 4 gange i døgnet sikrer man sig, at lammet får lov at patte ved at holde moderen stille. Ofte vil moderen på denne måde acceptere sit lam i løbet af få dage, og man slipper for et flaskelam hele sommeren. Men moderen skal naturligvis slagtes til efteråret, da hun ikke har vist gode moderegenskaber. Det var en utrolig lærerig dag og dejligt at få genopfrisket mange aspekter omkring det at tjekke sine får. Desuden lærte vi alle i familien noget nyt og Anna er blevet helt sikker på, at hun også skal have får en dag. Hvis der er interesse for et lignende arrangement næste år, så skriv til foreningens bestyrelse.

20 Bestyrelsen S ide 20 Mette Marie Lungholt Formand/Såne nyt/avlsudvalg Tlf Anette Fjordvang Næstformand/Sekretær/suppl. avlsudvalg Tlf Allan Christensen Kasserer Tlf Susie Riis Avlsudvalg Tlf Hans-Erik Jensen Webmaster/avlsudvalg Tlf Karen Nyholt Suppleant Tlf Avlsudvalg Mette Marie Lungholt tlf Hans-Erik Jensen tlf Susie Riis tlf Suppleant Anette Fjordvang tlf Forsidefoto: Fra læmmedagen hos David Wootton, se mere side 10 Billederne fra læmmedagen er taget af Dan Fjordvang og Mette Marie Lungholt Deadline 2015 Nr. 2: 15. august 2015 Nr 3: 15. november 2015

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyt fra formanden Håber, at i alle kom godt ind i det nye år! Rigtigt mange er jer havde valgt at komme forbi til vores nye årlige generalforsamlingsdag, som fra nu af kommer til

Læs mere

Produktionsrådgivning kvæg, får og geder Økologikonsulent Jens Chr. Skov Erhversakademi Aarhus 29-9 Disposition Fåret og dets adfærd Fåreholds typer i DK Racer Nødvendigt udstyr og staldanlæg til opstart

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

NYT Nr. 1 2015. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown:

NYT Nr. 1 2015. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: NYT Nr. 1 2015 Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Formand: Asger Markussen, Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted, tlf 7585 2035, 2461 2035, asger.markussen@mail.dk Næstformand: Bjarne Wohlfarth, Grønlandsvej

Læs mere

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter Her kan du møde de forskellige gederacer i Danmark, læse om love og regler, pasning og pleje, sundhed og sygdomme, samt hvad man kan bruge geden og dens mælk til. Men det er ligeså vigtigt at forstå gedens

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011

Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011 Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011 Formanden, Ebbe Sørensen bød de fremmødte medlemmer velkommen til generalforsamlingen. Formanden henviste til den udsendte dagsorden med punkterne:

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning:

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Sånenyt nr 2 2014 WWW.SAANE.DK

Sånenyt nr 2 2014 WWW.SAANE.DK nr 2 2014 WWW.SAANE.DK S ide 2 Forkvinden informerer Det er så sidste gang, jeg skriver på denne plads, da jeg ikke genopstiller som formand. Mette Marie har erklæret sig villig til at stille op til posten

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

500 kr /måned. 975 kr /måned. 1) Pensionsprisen i henhold til gældende prisliste betales månedsvis forud. Der udsendes faktura pr mail.

500 kr /måned. 975 kr /måned. 1) Pensionsprisen i henhold til gældende prisliste betales månedsvis forud. Der udsendes faktura pr mail. KONTRAKT VEDRØRENDE OPSTALDNING AF HESTE. Vilkår for opstaldning af heste på Holtegaard Ridecenter. Prisliste 3 er pony med halm/hø +fodring/udlukning på 1 er pony + 2 er pony med halm/hø +fodring/udlukning

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Byg dit eget hønsehus i sommeren

Byg dit eget hønsehus i sommeren Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 34, 2013 Indhold Fjerkræ Byg dit eget hønsehus i sommeren Mangel på græs Hjemmemærkning/besigtigelse af heste Fakta om halalslagtning af kvæg i Danmark

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Generalforsamling CC95 Herfølge

Generalforsamling CC95 Herfølge Generalforsamling CC95 Herfølge Mandag d.28/2 2013 kl.19:30 hos OMRON Formanden bød alle velkommen. Referat Året har været et begivenhedsrigt et af salgsen på både godt og ondt. Under forårets til Stokkebjerg

Læs mere

GEK-nyt. Velkommen tilbage fra sommerferien

GEK-nyt. Velkommen tilbage fra sommerferien GEK-nyt Velkommen tilbage fra sommerferien Nu vender vi tilbage til de vante rammer, efter vi og især vores heste forhåbentlig har haft en dejlig afslappet sommer. Noget vi (red.) har savnet i lang tid

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg.

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. økologisk Idéer og inspiration Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev oktober 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev oktober 2014. Nyhedsbrev oktober 2014. 1. Nyt fra formanden 2. Håndtering og tips i forbindelse med læmning. 3. Afgræsning Randzoner og andre arealer. 4. Referat af møde for Suffolk avlere i privatregi. 5. Generalforsamling

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Julen 2014. Kære alle sammen.

Julen 2014. Kære alle sammen. Julen 2014 Kære alle sammen. I skrivende stund er det 1. søndag i advent. Her dufter af julens første omgang nybagte småkager, og nisserne er kommet ned fra loftet og giver en dejlig hygge i stearinlysenes

Læs mere

FlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015

FlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015 FlexNyt Indhold Info Gratis krisehjælp til landmænd Generel dispensation for efterafgrøder Tjek det nye udlæg Fravænning af føl Håndværkerfradraget 2015 De mest almindelige fejl i krydsoverensstemmelse

Læs mere

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat.

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Medicin til Dyr Medicin til Dyr Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Almindelig medicin til hunde som sælge fra kommunen (ikke alle kommuner): Medicin som er receptpligtig Sovepiller

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Sidste nyt fra den kommende formand

Sidste nyt fra den kommende formand Nyhedsbrev 16.11.2013 Sidste nyt fra den kommende formand På vores generalforsamling valgte vores gode formand Jens Østergård at gå af og der skal lyde en stor tak fra os alle for hans store arbejde for

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1

MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1 MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERVEJELSER INDEN TILMELDING TIL AUKTION... 4 1.1 PERSONLIGE OVERVEJELSER...4 1.2 MARKEDSFØRING AF EGEN HJEMMESIDE.4 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::...

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 6, juli 2010 Sæson 2011 Appelsiner, appelsiner, appelsiner... I begyndelsen af året købte vi en mark med oliven og nu har vi så suppleret med endnu to marker.

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Mødereferat. Generalforsamling

Mødereferat. Generalforsamling Mødereferat Generalforsamling Tidspunkt: Sted: MAN 9 OKT 2006 kl.1900 Klubhuset Højdevangen 25 3480 Fredensborg Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af foreningens reviderede

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

NYT Nr. 2 2014. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown:

NYT Nr. 2 2014. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: NYT Nr. 2 2014 Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Formand: Asger Markussen, Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted, tlf 7585 2035, 2461 2035, asger.markussen@mail.dk Næstformand: Bjarne Wohlfarth, Grønlandsvej

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Den første tid med hunden

Den første tid med hunden Den første tid med hunden 1 Tillykke med din nye hund. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et nyt hjem, især hvis den er hvalp og kommer lige fra sin moder og sine kuldsøskende. Nedenfor

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1, 2015

Nyhedsbrev nr. 1, 2015 Så er vinteren slut hos MY veterantog. Vi er i fuld gang med at planlægge årets ture og sørge for, at materiellet er køreklart. Så blev det tid til at udsende vores første nyhedsbrev i 2015. Vi regner

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 STU - Dyr og Landbrug Præsentation af værkstedet STU Landbrug og dyr: På værkstedet Dyr og Landbrug får du mulighed for at arbejde med både dyrepasseropgaver og landbrugsopgaver.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

Nyhedsbrev Vejrum-Viskum Friskole & Fribørnehave Side 1 af 6. Nyhedsbrev uge 34 2014. Side 3. Kontakt, rengøring mm. Invitation til HØSTFESTEN

Nyhedsbrev Vejrum-Viskum Friskole & Fribørnehave Side 1 af 6. Nyhedsbrev uge 34 2014. Side 3. Kontakt, rengøring mm. Invitation til HØSTFESTEN Nyhedsbrev uge 34 2014 Side 1 Side 2 Invitation til HØSTFESTEN Side 4+5 Side 6 Børnehaven Kontakt, rengøring mm. Side 3 Nyt fra bestyrelsen Nyhedsbrev Vejrum-Viskum Friskole & Fribørnehave Side 1 af 6

Læs mere

Denne drejebog er ment som en hjælp til Ungdomsudvalget.

Denne drejebog er ment som en hjælp til Ungdomsudvalget. Denne drejebog er ment som en hjælp til Ungdomsudvalget. Det er ikke altid let at komme ind i et nyt udvalg, og især ikke Ungdomsudvalget som i SAR har for vane at lave en masse gode, spændende og sjove

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014 Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014 Søndag den 30. marts kl. 11:00 i selskabslokalerne Præstevangsvej 10A, 8210 Aarhus V 49 haver repræsenteret (60 personer) l. Valg af dirigent Anette, have

Læs mere

Formøde den 7. maj 2013

Formøde den 7. maj 2013 Formøde den 7. maj 2013 Deltagere fra bestyrelsen: Ove Pedersen, Joan Lindholdt, Sven Lyster, Per S. Christensen, Marie S. Rasmussen og Mads-Peter K. Engelhardt (ref.) Dagsorden: 1. Deltagelse i Maritime

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Grf. Tingparken, tirsdag den 16. august 2011.

Referat af generalforsamlingen i Grf. Tingparken, tirsdag den 16. august 2011. Formand: Martin Larsen, Frodesvej 51. Kasserer: Mogens E. Knudsen Frodesvej 39. Tlf. 41 91 83 93. Tlf. 21 44 93 10 Bestyrelsesmedlemmer: Alma Jensen nr. 1. Liselotte Knudsen nr. 39. Aksel Mikkelsen nr.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

MANGLER DU EN IDÉ? IDEER & INSPIRATION

MANGLER DU EN IDÉ? IDEER & INSPIRATION MANGLER DU EN IDÉ? IDEER & INSPIRATION Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter på gårdene.

Læs mere