Sånenyt nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sånenyt nr 1 2015 WWW.SAANE.DK"

Transkript

1 nr

2 S ide 2 Formandens klumme af Mette Marie Lungholt Det er en travl tid - de fleste har godt gang i læmningerne eller er lige kommet igennem dem. Markerne skal efterses og gødes for den kommende sæson. Og foreningens bestyrelse samt avlsudvalg har haft gang i mange ting. Noget af det der har fyldt rigtig meget de sidste måneder er en omstrukturering af hjemmesiden, se mere om det på side 7. Hans-Erik har taget imod udfordringen som ny webmaster, det er jeg meget glad for. Og en tak til Susie som startede foreningens hjemmeside op i 2005 og har passet den til nu. Vi har også haft travlt med et forårsmedlemsarrangement hos David Wootton, der blev afholdt i søndags den 12. april. Invitationen kom lidt sent ud, og det er et svært tidspunkt at tage hjemmefra, ved vi. Men arrangementets indhold betinger, at det afholdes i Davids læmme-periode, og jeg er også sikker på at de 18 deltagere fik meget med hjem. Læs Anettes fine beretning fra dagen på side 10. Avlsudvalget er aktivt og har allerede afholdt 2 møder. Det er bla. besluttet at ændre på vægtningen af del-indeks, se mere om det på side 9. Vi har også denne gang valgt at vedlægge den købs-vejledning som avlsudvalget uadarbejdede sidste år. På det lidt bredere plan arbejdes der på tværs af alle fåreracer med et alternativ til det nuværende registrerings system hos Dansk Kvæg i Skejby. Vi har været til et informations møde med et hollandsk firma, og det ser meget lovende ud. Især på brugerfladen og funktionsmæssig virker det meget bedre end nuværende, og målrettet får og fåreavl på en helt anden måde. At prisen så formentlig også er billigere gør det jo ikke ringere. Og vi håber meget det kan få flere til at deltage i registreringen. Der kommer mere om det emne, når der er noget konkret. Foreløbig skal racerne på tværs diskutere det på det kommende møde mellem Dansk Fåreavls avlsudvalg og racerne den 25. april. Vi har arbejdet med at få fremstillet noget tøj med foreningens logo. Det vil være oplagt at bruge ved åbent hus, fåredage, dyrskuer og andre situationer hvor der kan reklameres for racen. Vi har ikke fået tøjet endnu, men se mere på side 7. Så vil jeg lige slå et slag for FOTO- KONKURRENCEN! Husk det nu. Tag nogle gode, sjove, skæve, søde billeder og send til os. Vi vil så gerne se jeres dyr i forskellige situationer. Og vi vil så gerne have nogle flere billeder at vælge imellem til brug her i bladet og på hjemmesiden. Og husk også at det bedste billede præmieres på næste genralforsamling.. Se mere om konkurrencen på hjemmesiden. De næste opgaver vi vil tage fat på er bla. definering af avlsmål for produktion. Desuden vil vi fortsat arbejde på at få flere til at registrere og dermed få et større udbytte af deres avl. Der kommer også noget mere om fodring senere. Jeg håber I får eller har overstået en vellykket læmmesæson og en god sommer til dyrene på græs.

3 Årets gang - Sånefår i Jylland af Jytte N. Madsen S ide 3 Vi er nu allerede langt inde i 2015 og påsken står for døren medens dette skrives. Tiden fra december til midt marts er, for fårenes vedkommende, gået med daglig fodring og tilsyn på marken. Det fugtige vejr hen over efteråret gav stort slid på klovene, med enkelte halte dyr, men da det blev mere tørt, blev det ret hurtigt bedre. Den 23. marts tog vi alle de ilæmmede får ind og fik dem klippet. Ud fra deres yversætning og facon, ser 26 ud af 27 mulige ud til at være drægtige. De bliver nu på stald til de har læmmet og det nye græs er klar ca. 1. maj. Her kommer årets tradition med lammevæddemålet ind i billedet. Hele familien, 3 generationer i år endda 4, gætter på, hvor mange lammefostre, der er i de drægtige får. Buddene for de 26 dyr ligger på Vinderpræmien er altid 2 biografbilletter med tilbehør! Det er ikke altid præmiens størrelse, men spændingen undervejs og fællesskabet, der gør sådan en lille dyst til en kær tradition. Vi har aldrig scannet fårene for at kende antallet af fostre. Kun de første år havde vi nogle få får med drægtighedssyge, men vi blev gode til at spotte dem, der var ved at udvikle tilstanden. Vi har aldrig mistet får som følge af drægtighedssyge og bare man kommer i gang med en behandling med propylenglycol (glycerin) i tide, er det muligt at styre tilstanden indtil læmning. Den største risiko ved ikke at kende antallet af fostre er nok, at singellam kan blive for store inden læmningen, når fåret fodres som dem med flere fostre. I forbindelse med indbinding og klipning, revaccinerer vi alle fårene mod clostridier, så lammene er dækket via råmælken. De bliver så selv vaccineret ved fravænning. Vi har ikke haft problemer med bløde nyrer, men det første år, vi havde får, mistede vi et lam, hvilket ret sikkert var som følge af stivkrampe. Med vaccinationen forebygger vi begge infektioner og specielt stivkrampebakterier har vi mange af i miljøet, da vi har mange ponyer. Disse er naturligvis også vaccineret mod stivkrampe. En modbydelig infektion, som man er forpligtet til ikke at udsætte noget modtageligt dyr for! Vi behandler de drægtige får mod indvoldsparasitter her før læmning og de nye lam behandles i 1. halvdel af juli. Det og den i sidste afsnit omtalte græsningsstrategi, ser ud til at kunne holde parasitbelastningen på et minimum. Leverikter har vi været opmærksomme på i alle årene, men aldrig fundet, selv om fårene afgræsser en til tider fugtig eng. Vores egen teori er, at det er en sur eng og sur jord er jo ikke et optimalt levested for Pytsneglen (leveriktens mellemvært). Årets læmninger starter i slutningen af på-

4 S ide 4 sken og varer ca. 14 dage. I den periode holder Jytte fri fra arbejde. Der er jo altid meget andet, der skal ordnes om foråret med dyr og marker, så det er passende at lægge ferien der. Fårene går i stalden i 3 tilfældige grupper af 8-10 dyr. Når de begynder at læmme, eller lige efter, flytter vi dem i læmmeboks. Her går de i nogle få dage og får god kontakt til deres lam, inden vi lukker 5-6 får, med nogenlunde lige store lam, sammen i en gruppe. Før sammenlukningen øremærker vi lammene og ser dem efter for evt. småskavanker, som vi noterer. Vi har inden læmningerne starter sikret os et depot af råmælk i fryseren fra en nabos kobesætning. Så kan vi sikre evt. trillinger, svage lam eller et sygt fårs lam den livsvigtige råmælk i tide. Mange af fårene har også så stor en mælkeproduktion, at vi kan malke ud af en, der kun har fået et lam, hvis det skulle blive nødvendigt. hurtigt. Ellers kommer flasken med råmælk frem, så vi er på den sikre side. Desuden dypper vi navlestrengen i jod kort tid efter fødslen. Vi har i flere år haft en fast aftager til et par flaskelam, men sidste år var der ingen lam på flasken, så vi var ikke leveringsdygtige. Flaskelam er jo herlige men også en arbejdsbyrde, så når andre søger opgaven, siger vi ikke nej tak længere:) Lammene skal ikke mangle underholdning i staldperioden, så en lille Morten Korch halmballe midt i hver fold med lam, det er det bedste legetøj, der findes! Der kan løbes rundt om, hoppes op på og springes ud fra sådan en - igen og igen lige til den går i stykker og bliver til strøelse. Det er en af forårets store fornøjelser for os og vore naboer og venner med børn, at være tilskuere til dette daglige show ved fodringstid. Og bagefter er der helt ro i lammeflokken! Vi har indtil videre valgt ikke at være med i fåreregistreringen, selv om vi har alle oplysningerne registreret. Men vi har erfaret fra dem, der har købt avlsdyr her, at vore dyr ligger særdeles højt i mælkeydelse. Den egenskab stammer uden tvivl fra de første dyr vi købte ind og vi håber at bevare den i kommende generationer. Den sikrer den gode tilvækst hos vore lam. Under læmningerne gør vi normalt ikke andet end at holde øje med selve læmningen og sikre os, at alle lammene får pattet ret

5 S ide 5 I efteråret fik vi ikke solgt alle lam, da vores slagter, der har aftaget en del af produktionen, snød os og afbestilte 10 lam. Han har åbenbart ikke fundet ud af, at Sånelam er Gourmetlam! Det har derimod vore private kunder. De er altid meget begejstrede for kødet og det, at de kan bestille et lidt større lam med mere kød. Vi beholdt derfor en del gimmerlam og nogle få vædderlam vinteren over, hvor vi fodrede vædderlammene moderat. Vi averterede dem som åringslam her op til påske og flere nye kunder, der ønskede store slagtelam, har fået påskelam i fryseren. Alle var yderst tilfredse. Vi håber det er muligt at flytte efterspørgslen hen mod større lam generelt. Et liv er et liv og det skal udnyttes fuldt ud, også til slagt. Gimmerne har gået med fårene i vinter og de vokser ikke noget videre i vinterperioden. Og her sidst på vinteren er der så efterspørgsel på dyr til opstart af nye besætninger. En lille gruppe rejser til Djursland her efter påske. Måske kan det give nye medlemmer af foreningen også! I slutningen af april bliver de resterende dyr klippet, så de er klar til en dejlig sommer. 5-6 gimmere skal på sommerophold i Vorup enge, som bestyres af Randers Regnskov. De har hvert år repræsentanter for de bevaringsværdige gamle danske husdyrearter gående i hver deres indhegning i engene. Men for 4-5 år siden besluttede de, at de også ville have Såne får, da det er en dansk race, om end ikke så gammel. Vi har hvert år siden sendt dyr derned fra maj til september. Der er informationstavler ved hver indhegning om racerne, så vi håber det er en god reklame for Sånerne. Og så er der jo lige bederne. Selv om alle kender sangen Ole sad på en knold og sang, får og beder omkring ham sprang, så har vi ofte besøg af folk, der ikke helt ved, hvilken dyreart der er tale om, når vi siger, at de lige skal med ud i skoven og se bederne! Bedernes historie strækker sig tilbage til de først år med får. Det første år fik et Shropshirefår trillinger. De kom farende uden større varsel - oven i hinanden. Vores ældste datter Sigrid kom netop ud i stalden, da de var kommet. En var dødfødt og de to andre fik hun hurtigt og i sidste øjeblik befriet for fosterhinder. De klarede den og fik navnene Spot og Spunk. Men nu havde Sigrid reddet deres liv en gang, så hun mente, at hun også skulle redde dem fra slagtning og bad om at få dem. Det gik vi med til og de blev kastreret og ingen kunne dengang vide, at de ville leve så længe! Ja, og året efter var der igen et særligt lam, krydsningen Clyde, som Sigrid mente måtte redes fra slagteren. Den købte hun af os og vi kom vist til at forlange en overpris i håb om, at projektet blev opgivet. Men nej, vi fik pengene og måtte så selv i gang med kastrationen igen. Clyde burde egentlig ikke kunne trives vældig godt, da han er udstyret med et temmelig stort

6 S ide 6 overbid. Det har nu aldrig plaget ham og han har altid været en del overvægtig. Underbid havde nok også været værre! Bedernes ejer er for længst flyttet hjemmefra, men bederne blev og var de første år bare en del af flokken. Men for dog at få lidt nytte af deres tilstedeværelse, kom de med tiden til at gå i vores skov, som ligger nogle hundrede meter fra gården. Så kunne de gøre det som Shropshire er gode til, pleje skov uden at spise træer. Clyde, der er halvt Såne, viste større interesse for nogle buske og træer end de andre. I sine yngre dage kunne han klare topskuddene på 3 meter høje vildroser. Man træder grenene ned inde ved stammen og går hele vejen ud ad grenen til alle knopper og blade er spist. De første år bederne gik i skoven, drev vi dem hjem hvert år til forårsklipningen med en spand foder, som med alle de andre får. Men med årene blev det svært. De mente efterhånden ikke, at verden gik længere end til skovkanten. Det var farligt at gå udenfor! Så måtte vi gå over til at køre dem hjem i den kasse vi har til at sætte bag på traktoren. Men det skal forberedes nogle dage i forvejen, så kassen bliver sat i skoven og bederne bliver fodret derind over nogle dage inden afhentningen. Og så bliver de efter klipningen kørt derud igen. Og de seneste år har vi hvert år efterfølgende været nødt til at hente en af dem hjem til behandling for stress. Det er en voldsom oplevelse sådan en køretur med tilhørende nænsom klipning! Men i år bliver der desværre kun 2 at køre hjem til klipning. Spunk måtte aflives i vinter, da han begyndte at ligge fast, når jorden bare var en lille smule ujævn og han havde svært ved at holde huld. Men han blev næsten 12 år, den lille skovtrold. Vi skal jo fortsat i skoven hver dag med lidt foder, om vinteren et hønet og så et par hunde, der lige som os elsker turen ud til bederne. Vi håber, I alle har fået nogle fine lam hen over foråret og at vi har en dejlig sommer foran os. Mange hilsner og på genhør fra os på Horsemosen.

7 Ny hjemmeside og nyhedsbrev S ide 7 af Hans-Erik Jensen Ca. samtidig med udsendelsen af dette Såne- Nyt, vil vore nye hjemmeside blive offentliggjort. Det sker på den sædvanlige adresse Hjemmesiden er lavet i et program, som arbejder med faste moduler. Det betyder at alle, efter en kort introduktion, kan passe hjemmesiden, så vi ikke er afhængige af at have en webmaster, der kan programmere. Til gengæld betyder det også, at vi er begrænsede af de tekniske rammer i programmet. Trods begrænsninger synes vi, at der er lavet en pæn og præsentabel hjemmeside. Vi venter spændt på medlemmernes reaktioner. På hjemmesiden vil der være nogle nye tiltag. F.eks. er der en fane med aktive væddere, hvor medlemmerne kan præsentere de væddere, som er brugt i besætningerne. Vi har valgt, under nyheder at offentliggøre referater fra bestyrelses- og avlsudvalgs- Tøj med foreningens logo møder. Her kan man også finde billeder, som er indsendt til fotokonkurrencen samt flere andre ting. Så vil jeg henlede opmærksomheden på vores nye nyheds service. Det er en mail liste, hvor vi allerede har oprettet alle medlemmer, vi har mailadresse på, så vi kan udsende nyheder på en billig og hurtig måde, især hvis der er for længe til næste blads udgivelse. Denne service erstatter ikke SåneNyt, som vil udkomme på vanlig vis. Hvis der, mod forventning, skulle være nogen, der ikke ønsker at stå på listen, bedes I sende en mail, så vil I straks blive slettet igen. Jeg vil opfordre alle medlemmer til at gå på opdagelse i vores nye hjemmeside og bagefter komme med ros og ris. Kontakt os vedr. hjemmesiden eller nyhedsbrevet på af Mette Marie Lungholt Vi har i bestyrelsen arbejdet på at få lavet tøj med foreningens logo. Desværre er vores prototyper ikke kommet endnu, så de kan præsenteres her i bladet. Men lige så snart vi har dem, tager vi nogle billeder og sender ud på nyhedsbrev (se mere om nyhedsbrev på side 7). Vi har valgt ikke at bestille tøj i faste modeller, men at lade det være op til den enkelte hvilken model, de synes om. Det tøj, vi kan bestille, kan ses på ID Identity på Trykket egner sig ikke til fleece. Mere information følger, når vi har fået prototyperne hjem.

8 S ide 8 Reduceret tilskud til deltagelse i dyrskuer af Allan Christensen Foreningen har siden generalforsamlingen i 2005 kunnet yde støtte til deltagelse i dyrskuer, som det dengang blev formuleret under budgetbehandlingen. I praksis har foreningen betalt alle udgifter i form af gebyrer og betalingen for dyrene, men ikke udgifter til campingplads, parkering o. lign. Det har været muligt at betale alle disse udgifter, fordi de har kunnet holdes indenfor det beløb, der har været afsat i budgettet. I indeværende regnskabsår (de 1½ år fra 1/ til 30/6-2015) er situationen noget anderledes. Medlemmerne har været meget flittige til at deltage i dyrskuer i den del af regnskabsåret, der lå i 2014; så flittige at der allerede er udbetalt ca kr. Det er bestyrelsen rigtig glad for det er jo et tegn på, at Sånen bliver vist mere og mere frem. Da budgettet til dyrskuer fra 1. januar 2014 til 30. juni 2015 er på 4.500,- kr., giver det dog det problem, at der allerede er udbetalt ca kr. over budgettet. Bestyrelsen har derfor drøftet, hvordan vi skal forholde os med tilskud til dyrskuer i Da vi fortsat gerne vil støtte fremvisningen af Såner på dyrskuer, har bestyrelsen besluttet, at der til skuerne i foråret 2015 (i tiden frem til 30. juni) afsættes maksimalt kr. Disse penge vil blive udbetalt som refusion af tilmeldingsgebyr og betalingen for 2 får. Hvis alle de kr. ikke bliver brugt på denne måde, så udbetales resten af pengene op til kr. forholdsmæssigt efter dyrskuedeltagernes samlede omkostninger. Det ændrede regnskabsår betyder også, at kassereren skal have bilagene for dyrskuedeltagelse i første halvår af 2015 tilsendt senest 1. juli Pt er det tanken at gøre det på samme måde i det næste regnskabsår: 1. juli juni 2016.

9 Ændring af vægtning af del-indeks af Mette Marie Lungholt S ide 9 Dyrenes samlede indeks opstår ved at lave et vægtet gennemsnit af nogle del-indeks. De vægtninger har for sånernes vedkommende været en standard som tildeles alle racer, der ikke har fremsat andre specifikke ønsker. I avlsudvalget mente vi ikke, at den vægtning tilgodeså de kvaliteter vi ønsker at fremhæve og belønne hos vores race. Derfor har vi bedt om at få ændret vægtningen til nedenstående, så det er virksomt fra næste indeks kørsel (der formentlig bliver i maj). Kuldstørrelse: Er sat relativt lavt, da racens gennemsnit er ca. 1,8 og hvis det skal højere op, vil der komme en højere frekvens af trillinger. Vi har sat vægtningen af indeks til 13 % (indtil nu 18 %). Moderegenskaber: Racen har gode moderegenskaber, som skal fastholdes. Sammenlignet med de øvrige racer, vægter vi egenskaben højt. Vi mener, at det er grundlæggende for succes i en fårebesætning, at lammene har livskraft ved fødslen, at læmmeforløbet er ukompliceret og at lammet viser livskraft efter fødslen. Vi har sat vægtningen af indeks til 18 % (indtil nu 12 %). Mælketilvækst: Vi mener, at racen trænger til et løft, da der er potentiale i racen til bedre ydelse end der leveres nu. Vi har sat vægtningen af indeks til 20 % (indtil nu 4 %). Holdbarhed: Er kun et udtryk for, om fåret lever 1, 3 eller 5 år efter første læmning. Der er allerede en god holdbarhed ved racen, så vi har sat vægtningen af indeks til 13 % (indtil nu 24 %). Livskraft: Vi mener, at det er vigtigt at få levende lam, der kan klare sig, derfor har vi sat vægtningen af indeks til 18 % (indtil nu 14 %). Egen tilvækst: Vi har valgt at give racen et løft ligesom ved mælketilvækst, da der vigtigt, at dyret er i stand til at optage store mængder foder. Hvis dyret er i stand til at omsætte store mængder foder er det også et nøjsomt dyr. Dette er afgørende for slutproduktet, dvs. slagtelammenes og tillægs-gimmernes størrelse. Vi har sat vægtningen af indeks til 18% (indtil nu 8 %). Slagtekvalitet: Da der ikke længere scannes og klassificeres, kan denne desværre ikke bedømmes pt.. Vi har derfor sat vægtningen af indeks til 0 % (indtil nu 21 %). Eksteriør: Det er kun kåringer der tæller med her. Vi har sat vægtningen af indeks til 0 % (indtil nu 0 %).

10 S ide 10 Læmmedag hos David Wootton af Anette Fjordvang Såneforeningen arrangerede et medlemsarrangement med fokus på læmning, hvor vi deltog omkring 20 medlemmer. Vi deltog hele familien inklusiv 3 børn på henholdsvis 15, 11 og 8 år, selvom der er lang vej fra Nordfyn til Lolland midt i læmmeperioden, men det var absolut turen værd. Det blev en yderst interessant dag med dyrlæge Inga Stamphøj som underviser, med meget praktisk viden og gennemgang af mange forskellige praktiske teknikker. Vi mødtes med Inga i stalden hos David, hvor vi fik gennemgået dagens arrangement, mens vi spiste en sandwich. Derefter fik vi gennemgået, hvordan vi kan huld-vurdere ud fra torntappene og tværtapperne og hvordan vi kan vurdere et fårs alder ud fra dens tænder. Antallet af blivende tænder i hver side er ca. lig med fårets alder. Så hvis et får har 4 brede blivende tænder forrest i undermunden og resten af tænderne er mælketænder, er fåret ca. 2 år gammelt. Vi fik en rundvisning i Davids læmmestald. David havde sorteret moderdyrene i hold efter fodringsbehov og antal forventede lam. I stalden hjalp nogle unge mennesker med at holde øje med, hvornår fårene begyndte at læmme. Når et får begynder at læmme, bliver der sat grinder op rundt om dyret, så det får fred til at læmme, derefter bliver moderfår og lam flyttet over i en separat læmmeboks. Mens vi var i stalden, var der 2 får, som læmmede. Alle, der havde lyst til at prøve, kunne få lov til at mærke, hvordan lammet lå inde i fåret under kyndig vejledning af Inga. Anna på 15 år hjalp med at trække 2 lam ud og det var en stor oplevelse for hende. Andreas på 11 år mente på nuværende tidspunkt, at han havde set nok får, hvorefter han gav sig til at spille, hyggeligt liggende på en bigballe midt inde i læmmestalden, omgivet af brægende får og lam. Inga viste os, hvordan David brugte gabestok, når han skulle have et får til at adoptere et ekstra lam. Han satte fårene i gabestok, så de ikke kunne se lammene og derved blive ved med at huske hvilket lam, som var deres eget. Efter 3-5 dage blev fåret malet i panden med markeringsfarve, hvorefter de blev sluppet løs sammen med lammene. Markeringsfarven gjorde, at David kunne se, om fåret stadig stangede adoptiv-lammet. Hvis fåret stangede lammet, fik fåret et par dage mere i gabestokken, ellers blev det sammen med lammene flyttet over i de almindelige

11 S ide 11 læmmebokse. Inga viste os, hvordan vi kunne se på et lam, om det fik mælk nok. Hun holdt lammet op i forbenene og hvis maven var tyk og dråbeformet, har den fået mælk nok. Derefter fik vi vist, hvordan vi kunne lægge en sonde for på den måde at sikre, at lammet fik den nødvendige råmælk uden at risikere, at lammet knytter sig til os mennesker fremfor dens mor. Inga fortalte, at et lam skal have mindst 50 ml mælk pr kg 3 gange i døgnet. Inga og Mette Marie obducerede 2 lam, her flygtede Laura på 8 ind til broderen og ipad - en, hun havde ellers fulgt interesseret med indtil da. Det ene lam var stor og godt i stand, det andet var lille og tynd. Det viste sig, at begge lam havde fugtige mundvige og hage, fint med fedt på hjerte og nyrer samt mælk i mavesækken. De 2 dyrlæger blev hurtigt enige om, at begge lam sikkert var døde af Watery Mouth Disease, på dansk af nogle kaldet for savlemund. Lammene har fået for mange (E. coli) bakterier i maven, før de har fået råmælk. Dette kan skyldes, at lammet ikke har været hurtig nok til at komme på benene og med at begynde at patte råmælk, det kan også skyldes uhygiejniske omgivelser, hvor fåret har læmmet eller at fåret har været meget lang-uldet og beskidt og derved har overført bakterier til lammet under selve læmningen. Hvis adskillige lam dør med savlemund i Davids besætning, vil lammehjælperne få besked på at sørge for, at alle lam får sondemælk lige efter læmning, for mælken vil hjælpe med at gøre maveindholdet så surt, at bakterierne får sværere ved at trives og råmælken indeholder antistoffer der bekæmper bakterierne. I Davids stalde var der meget rent og hans moderfår var kortuldede, desuden lå hans lammedødelighed i år på ca. 3 %, så det var ikke et problem i hans besætning. Fortsættes side 19

12 S ide 12 Græsmarken skal plejes - ligesom dine får af Ole Grønbæk, produktchef hos DLF-trifolium Så snart temperaturen begynder at stige om foråret, er det tid at give græsmarken et forårseftersyn. Hvis marken er passet godt sidste år, er der næppe nogen problemer med overvintringen, og en tur med græsmarks-striglen for at lufte ud og jævne ormeklatter mv. vil være alt, hvad der er behov for, men måske skal der mere til. Reparation af vinterskader Levende græsplanter vil, så snart temperaturen er til det, begynde at vokse. Dette ses først på rødderne, der skal være hvide, og desuden skal der også ret hurtigt vise sig grønne skud over jorden. Der skal være levende planter (kløver eller græs) pr. løbende meter sårække i en god mark til afgræsning. Pletter i marken bør ikke accepteres hvis der mangler planter, mangler der også produktion og ukrudtet får frit spil. Hård frost og ikke mindst skiftende tø og barfrost kan gøre skade på græsmarkerne i form af døde planter. Risikoen vil være størst i ældre græsmarker (2. eller følgende brugsår) og hvor den har været afgræsset for hårdt. Hvis græsmarken har overvintret tilfredsstillende, anbefales det at marken luftes ved overkørsel med en græsmarkshave/ græsmarksstrigle eller en almindelig harve. Dette bevirker at døde plantedele bliver revet op og der kommer luft til de sunde planter. Hvis man benytter en almindelig harve må harvedybden ikke blive for stor (kun en let opharvning). Desuden må kørselshastigheden ikke blive for stor, fordi de gode planter ikke må blive harvet op eller bliver dækket for meget med jord. På harven kan man montere en såmaskine, hvorved man i en operation kan foretage luftning af den eksisterende mark og samtidig udså græsfrø. Hvis man ikke har en græssåmaskine monteret på harven, kan spredning af græsfrø foretages med flere andre typer maskiner. Det er vigtigt at så frø og tromle marken den samme dag som man harver for at udgå at jorden tørrer ud. Etablering af ny fold I nogle tilfælde er eftersåning ikke tilstrækkeligt til at sikre en god græsmark. Der er i stedet brug af at etablere en helt ny fold.

13 S ide 13 Erfaringen viser, at udbyttet i en græsmark, der benyttes nogenlunde intensivt, efter fem år er faldet til det halve af første års. Endvidere er faldet i produktionen størst de første år. Derfor betaler det sig at lægge marken om med 2-3 års mellemrum. En sikker vej til en god græsmark er såning om foråret - med eller uden dæksæd. Desuden er det normalt også ideelt at etablere nye græsmarker i løbet af august måned. Såning af frøblandingen En god forberedelse starter med pløjning, jordpakning og, senere, harvning hvis såningen ikke sker lige efter pløjningen. Normalt skal jorden også tromles lige før såning af frøblandinger. Formålet er at skabe et fast underlag for græs- og kløverfrø, hvor især sidstnævnte ikke tåler for dyb såning. Selve såningen skal ske med en kørehastighed på 5-7 km/t uden brug af såmaskinens efterharve. Såretningen bør være på skrå af retningen for eventuel dæksæd (korn) og sådybden for kløvergræs må ikke være dybere end 1 cm. Metoden kaldes rillesåning og % af frøene må gerne kunne ses i såsporet efter endt arbejde. Der skal normalt ikke tromles igen. Udsædsmængder Mængden af frø der skal sås er afhængig af udlægsmetoden. Ved såning i dæksæd af korn eller ærter anvendes kg frø pr. ha, gerne delt i to såninger med hver sin køre-retning. Ved såning uden dæksæd øges såmængden til kg pr. ha for at sikre en hurtig og tæt etablering. En kløvergræsmark fotograferet af Hans-Erik Jensen

14 S ide 14 Valg af frøblanding Godt græs til fårene kommer ikke af sig selv. For at opnå et tilfredsstillende udbytte og ikke mindst en kvalitet, der passer til dyrenes behov, er der brug for pleje - både når græsmarken skal etableres og i løbet af vækstsæsonen. Valg af frøblanding skal tilpasses de gældende forhold så den passer til jordbund, ønsket varighed og benyttelse. Et græsareal til får skal levere godt og stabilt foder til dyrene og samtidig danne en tæt bund, der tåler dyrenes færdsel og afgræsning. Det er der taget hensyn til i sammensætningen af de to færdige frøblandinger, som er sammensat ud fra kravene om bred tilpasning til de fleste jordtyper samt med god varighed og slidstyrke. De er tørketolerante og velegnede til benyttelse 2-4 år. ForageMax blandinger til fårefolde Primær anvendelse ForageMax Jordtype blanding Afgræsning 52 Almindelig agerjord Tidlig afgræsning eller kombineret slæt og afgræsning Nøjagtigt indhold af blandingerne kan ses på 53 Almindelig agerjord ForageMax 52 er en sildig afgræsningsblanding til får. Blandingen indeholder småbladet hvidkløver for at øge holdbarheden og sikre væksten, også ved lille tilførsel af kvælstof. Blandingen har et stort indhold af tetraploid mid deltidlig og sildig alm. rajgræs, der under optimale forhold kan give en stor tilvækst hos fårene i afgræsningsperioden. Indholdet af engrapgræs og rødsvingel sikrer blandingens holdbarhed under hård afgræsning og mod tråd. Blandingen er mindre velegnet til frem stilling af hø. ForageMax 53 er beregnet til tidlig afgræsning, som sikres bla. med rajsvingel af rajgræstypen og timoté af afgræsningstypen. Derudover er der 35 pct. tetraploid almindelig rajgæs, som styrker afgræsningen og produktionen senere i afgræsningsperioden. Indholdet af engsvingel og rødsvingel er med til at give blandingen diversitet og holdbarhed. En høj andel af hvidkløver sikrer en god, stabil produktion ved lille tilførsel af kvælstof og de to typer hvidkløver, småbladet og storbladet, sikrer produktionsevnen under såvel afgræsning som slæt. ForageMax 53 er således også velegnet til hø eller ensilage. Får bundgræsser og det er vigtig, at græshøjden ikke kommer under 8 cm i forårsperioden og 5 cm sommerperioden. Blandingens produktionsevne og profil kan kun udnyttes hvis der ikke dødbides. Vinterafgræsning vil ødelægge blandingens store forårsproduktion.

15 Vurdering af læmmeforløb S ide 15 af Hans-Erik Jensen På Avlsudvalgets møde d drøftede vi, blandt andre ting, indberetning af læmningsforløb til dataregistreringen. Der var bred enighed om, at næsten hver besætning har sin egen model at indberette efter. I det efterfølgende vil jeg komme med et forslag til, hvordan vi kan standardisere vore indberetninger. Når det er nødvendigt skyldes det, at et forskelligt indberetnings grundlag i bedste fald ikke har nogen værdi og i værste fald er misvisende. Der er som bekendt flg. muligheder i indberetningen: let uden hjælp, let med hjælp, vanskelig uden dyrlæge og vanskelig med dyrlæge. Avlsudvalgets forslag er som følger: Let uden hjælp: Fåret klarer læmningen selv, uden indgriben fra ejeren Let med hjælp: Ejeren har hånden inde i skeden, f. eks for at rette et forben, eller at dreje lammet, hvis det sidder fast i bækkenet. Vanskelig uden dyrlæge: Ejeren har hånden igennem bækkenet, f. eks for at rette hovedet, der ligger langs kroppen, vende et lam der er ved at fødes baglæns eller trække et lam frem der har forbenene nede langs siden. Vanskelig med dyrlæge: Fåret kan ikke læmme ved egen og ejers hjælp og kræver professionel assistance. Det er vigtigt i en race som vores, hvor langt den største del af os er hobbyavlere, at bevare og styrke vor races evne til at være selvhjulpen. Det kan især gøres gennem dataregistreringen, hvor det er muligt at finde de dyr/ familier som har denne egenskab. Læmning hos Susie Riis

16 S ide 16 Eventyret om, hvordan der kom Sånelam - Dansk Gourmetlam i Gilleleje og Hornbæk Superbrugser af Tina Piora Hjemme hos Per og Tina i Græsted kom der hele 49 sånelam til i Påsken Det var godt nok lidt flere, end der plejede at komme, men der var også et par får mere, så det passede meget godt. Lammene gjorde, som den slags nu gør, voksede pænt til, indtil de blev så store, at de kunne flytte med deres mødre til det fredede område Rusland i Nordsjælland som levende naturplejere/græsslåmaskiner og ikke mindst som kustoder i Tegners statuepark, sådan har Sånefår nu gjort det, siden de blev opfundet af Landskabsarkitekt Pettersson engang for mange år siden. I løbet af sommeren tygger de sig igennem oceaner af urter fra et område tæt ved havet, der aldrig har været under plov, men kun har været brugt som græsning for kreaturer og får. Tina og Per gik derhjemme og tænkte på, at det godt nok var mange lam, de skulle sælge, men så fik de en idé. De havde læst, at Coop gerne ville i kontakt med mindre, lokale producenter af højkvalitetsvarer. Så gik det lige pludselig stærkt. Tina ringede til Superbrugsen i Gilleleje, talte med slagteren, der gerne ville høre mere om Sånelam sammen med sin direktør. De søgte netop efter en producent af en dansk fårerace, der kunne levere lokalt producerede dyr. Gilleleje Brugsforening er en selvstændig brugs ejet af lokale medlemmer. Brugsen er trendsætter på mange områder. Brugsen søgte efter et flerårigt samarbejde. Tina fortalte om Sånefåret, der blev opfundet ved Esrum sø til at afgræsse i Tegners Museumspark. Det kunne ikke blive mere lokalt. Det er simpelt hen en god histore. Tina fortalte om, hvordan man for at sikre en god kødkvalitet havde krydset Shropshire ind, hvordan Sånens smukke farver starter med sort, som efterhånden skifter til forskellige nuancer i brunt og gråligt. Det er netop Sånens farvespil, som folk synes, gør den så smuk osv. Under mødet spurgte Brugsen, om vi også kunne levere til Brugsen i Hornbæk, som Gilleleje også driver. Tina tænkte hurtigt, og ringede til et af foreningens andre medlemmer, Iben ved Helsingør. Iben kunne heldigvis levere. Aftalen blev, at Iben og Per og Tina tilsammen leverede 25 slagtelam til det lokale slagteri i Slangerup. Brugsen havde selv kølevogn, så de hentede slagtekroppene. Desuden lavede Gilleleje Brugs en helsidesannonce i vores lokalblad, der var en fotograf, en journalist, to slagtermestre og en butikschef på besøg hos alle sånerne hjemme hos Per og Tina. Sånerne var ikke helt med på at være fotomodeller og gå sheepwalk, men det lykkedes dog at få et par fine billeder i kassen. Tina skrev en historie, som kom med i

17 S ide 17 annoncen. Kunderne kunne vælge mellem 1/1 eller ½ lam og de kunne sammen med slagteren vælge, hvordan de ville have det skåret ud. Så kom den spændende dag, hvor kunderne kunne bestille lam i butikken. Butikkerne havde udsolgt på 2 dage. Selvom både Hornbæk og Gilleleje er store sommerhusområder, var mange af kunderne lokale fastboende. Tina bad slagteren i Brugsen om feed-back. Den var godt nok overvældende. Kunderne havde været vilde med, at dyrene har levet lokalt, at de ikke er blevet transporteret langt, men først og fremmest var kunderne vilde med kødets kvalitet, duft, smag og konsistens samt det lave fedtindhold. Nu skal vi nok lave lidt opfølgning på det, så folk kan følge lammene. Måske sender Brugsen en fotograf, så vi kan få et billede af slagtermesteren med et nyfødt lam i favnen til Brugsens hjemmeside,. Vi kan måske også skrive, når vi kører lam og mødre til Tegners museum, så kunderne kan kigge med lidt ligesom store ko-dag, når køerne lukkes på græs. Iben, Per og Tina ser frem til, at Brugsen vil aftage vores lam mange år fremover. Selvfølgelig er salgsprisen lidt lavere, men det er en sikker aftager og betaling hver gang, men det bedste er nu, at Sånen kommer ud i en større kreds og bliver kendt for sit uforlignelige kød. Slagtermesteren i Brugsen synes bare, at andre skal gå i gang med andre Brugser rundt om i landet. Se det var et rigtigt eventyr fra den virkelige verden. Annoncen fra Gilleleje Brugs i forbindelse med arrangementet

18 S ide 18 Pasning af lam af Mette Marie Lungholt Nu nærmer læmmesæsonen sig, og for nogle er den allerede startet. Det er en glædens tid med alle de små nye liv. Men det kan også være en sorgens tid, hvis man er så uheldig at miste lam. Det optimale er naturligvis, hvis moderfåret klarer det hele selv: Læmning, pasning af lammene, nok mælk. Men hvis det ikke kører på skinner, har vi som ejere ansvaret for lammenes overlevelse. Og der kan vi gøre meget. Start med at vej lammet. Vægten er udgangspunktet for mængden af nødvendig mælk, og ved at have en startvægt, kan I også holde øje med om lammet tager på som ønsket. I starten vejes dagligt. Hvis lammet kommer til at følges med sin mor, og der ingen problemer er efter 1 uge, kan man nøjes med de normale vejninger, man ellers har i sin besætning. Flaskelam ville jeg følge mere tæt med vejninger, fx ugentlig indtil de er 2 mdr. Små lam kan med fordel vejes i en spand med en kuffertvægt. Lidt større lam kræver enten en fåre-/grisevægt eller en stærk mand på badevægten. Men generelt er hyppige vejninger, fx hver 14. dag, en rigtig god hjælp til at følge lammenes trivsel, og måske få behandlet for orm eller coccidier inden lammene bliver syge. Eller øge fodermængden, hvis det er det, der er problemet. Den første råmælk er det allervigtigste. Hvis lammet ikke selv kommer til patten, må man som ejer hjælpe. Enten med flaske eller sonde. Det gælder også, hvis moderdyret ikke har mælk (nok). Jeg hører tit folk sige, at man endelig ikke må bruge sutteflaske, før lammet har prøvet at patte på en rigtig pat, da de så ellers ikke vil det bagefter. Men det er ikke min erfaring. Hvis lammet har god sutterefleks og går med en mor der gerne vil have lammet, så skal den nok søge efter patten, når vi ikke er der. Så om man vælger flasken eller sonden, er mest et temperaments spørgsmål, og måske tid da sonden er hurtigere. Dog må man ikke sondefodre i flere dage i træk, da det kan give vom forrådnelse. Lammet skal have 200 ml råmælk/kg i løbet af det første døgn, fordelt på minimum 4 portioner, gerne flere. Råmælken kan skaffes ved at malke ud fra lammets egen mor, eller et andet nylæmmet får med kun 1 lam. Sådan råmælk kan også gemmes i fryser i 1 år, så det kan være en fordel at være forudseende og tage noget fra de får, der kun får 1 lam. Hvis man ikke har rigtig fåre-råmælk, kan man købe noget erstatnings pulver i breve. Vi har det på klinikken i Glamsbjerg. Sidste mulighed er koråmælk, helst fra Jersey. Men det er ikke så energirigt som fårs, så de skal have 30 % mere, og der er en lille risiko for, at der medfølger antistoffer, som slår lammets røde blodlegemer ihjel, så det skal være sidste udvej. Efter det første døgn skal lammet have almindelig fåremælk, også i en mængde på 200 ml/kg/døgn fordelt på minimum 4 fodringer. Hvis fåret ikke selv har mælk nok, kan man købe en særlig lamme-erstatning på foderstoffen. Jeg har gode erfaringer med den, der hedder Elitemilk Lamb 50. Mælkeerstatningen skal være skummetmælks baseret, IKKE vallebaseret, uanset hvilket mær-

19 S ide 19 ke I vælger. Det næstvigtigste er varme. Hvis lammet er født udendørs, så luk moderen og afkom inde i en boks, fri for træk. Sæt meget gerne en varmelampe op, det er bare en alm. griselampe, som koster under 200 kr. i de fleste foderstoffer. Jeg anbefaler altid desinfektion af navler hos nyfødte lam for at forebygge infektion. Men det er især vigtigt ved dem, der kommer skævt fra start, og som måske ikke får helt nok råmælk. Man kan desinficere med jodsprit (har vi også på klinikken i Glamsbjerg) eller klorhexidinsprit. Brug det også gerne til at dyppe øremærke-spidsen i inden det sættes i øret. Det er generelt vigtigt at holde en høj hygiejne. Det vil sige, at der skal støes godt i Læmmedagen fortsat fra side 11 Hans-Erik og Mette Marie lærte os at vende et får. Det er klart en fordel at kunne gøre dette f.eks. er det lettere at tjekke yver, klippe klove, tjekke testikler og andet, mens fåret sidder på halen. Flere af medlemmerne prøvede at vende et får og det blev konstateret, at det kræver mere teknik end kræfter at sætte et får på halen. Vi fik også vist, hvordan man klipper klove og tjekker testikler og penisvedhæng på væddere og yver på moderfår. Anna fik mulighed for at prøve alle teknikker og hendes interesse for selv at holde får en dag er kun blevet større. Til sidst viste David os, hvordan man bruger en boltpistol og alle, der havde lyst til at prøve, kunne få lov til at aflive et allerede dødt får. boksen, så der altid er en tør overflade (har I selv lyst til at sætte jer ned?). Sutteflasker og sonder skal skoldes eller vaskes i opvaskemaskine på høj temperatur 1 gang i døgnet. På grund af fåremælkens høje fedtindhold danner der sig nemt en belægning, hvor bakterier trives godt. Hvis moderen ikke vil kendes ved lammet, skal hun være bundet, så lammet ikke bliver skadet. Det kan i så tilfælde være en fordel at placere hende i en form for gabestok, så hun ikke kan se lammet. 4 gange i døgnet sikrer man sig, at lammet får lov at patte ved at holde moderen stille. Ofte vil moderen på denne måde acceptere sit lam i løbet af få dage, og man slipper for et flaskelam hele sommeren. Men moderen skal naturligvis slagtes til efteråret, da hun ikke har vist gode moderegenskaber. Det var en utrolig lærerig dag og dejligt at få genopfrisket mange aspekter omkring det at tjekke sine får. Desuden lærte vi alle i familien noget nyt og Anna er blevet helt sikker på, at hun også skal have får en dag. Hvis der er interesse for et lignende arrangement næste år, så skriv til foreningens bestyrelse.

20 Bestyrelsen S ide 20 Mette Marie Lungholt Formand/Såne nyt/avlsudvalg Tlf Anette Fjordvang Næstformand/Sekretær/suppl. avlsudvalg Tlf Allan Christensen Kasserer Tlf Susie Riis Avlsudvalg Tlf Hans-Erik Jensen Webmaster/avlsudvalg Tlf Karen Nyholt Suppleant Tlf Avlsudvalg Mette Marie Lungholt tlf Hans-Erik Jensen tlf Susie Riis tlf Suppleant Anette Fjordvang tlf Forsidefoto: Fra læmmedagen hos David Wootton, se mere side 10 Billederne fra læmmedagen er taget af Dan Fjordvang og Mette Marie Lungholt Deadline 2015 Nr. 2: 15. august 2015 Nr 3: 15. november 2015

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer

Læs mere

Dansk Suffolk. Nyhedsbrev oktober 2015

Dansk Suffolk.  Nyhedsbrev oktober 2015 Nyhedsbrev oktober 2015 Index: 1. Formandens ord. 2. Tamu Vitskøl Suffolk 3. Suffolk Dag Nyt fra formanden Sommeren er gået på hæld og det betyder brunst sæson for fårene. De fleste suffolk er på nuværende

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyt fra formanden Håber, at i alle kom godt ind i det nye år! Rigtigt mange er jer havde valgt at komme forbi til vores nye årlige generalforsamlingsdag, som fra nu af kommer til

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt

Læs mere

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne til

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Sånenyt nr 3 2013. Andreas, Laura og Pink Lady ønsker glædelig jul :-) WWW.SAANE.DK

Sånenyt nr 3 2013. Andreas, Laura og Pink Lady ønsker glædelig jul :-) WWW.SAANE.DK nr 3 2013 Andreas, Laura og Pink Lady ønsker glædelig jul :-) WWW.SAANE.DK S ide 2 Medlemsinfo Dyreregistrering Hvis I har problemer med dyreregistrering, kan I få hjælp ved at kontakte Mette Marie Lungholt

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev dec.2012

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev dec.2012 Nyhedsbrev dec.2012 Index: 1. Formandens ord. 2. Referat fra generalforsamlingen. 3. Indlæg Lars Elgaard 4. Gammelt udklip og et par vitser. 5. Aktive væddere. Skiltning i Sverige Ved formanden. Et travlt

Læs mere

Produktionsrådgivning kvæg, får og geder Økologikonsulent Jens Chr. Skov Erhversakademi Aarhus 29-9 Disposition Fåret og dets adfærd Fåreholds typer i DK Racer Nødvendigt udstyr og staldanlæg til opstart

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: Penge til mad + oplæring Ansøgt om

Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: Penge til mad + oplæring Ansøgt om Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: + oplæring Ansøgt om Bevilget apr. 2014 mv. Bevilget sep. 2014 mv. Bevilget apr. 2015 mv. Bevilget sep. 2015 Bevilget apr. 2016

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

NYT Nr. 1-2013 INDHOLD: Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Læmmetid. Individafprøvninger / vædderauktion. Scanning af lam. Scanning af rygmuskel på lam

NYT Nr. 1-2013 INDHOLD: Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Læmmetid. Individafprøvninger / vædderauktion. Scanning af lam. Scanning af rygmuskel på lam NYT Nr. 1-2013 INDHOLD: Læmmetid Individafprøvninger / vædderauktion Scanning af lam Scanning af rygmuskel på lam Forskellige regler Udegående får i vinterperioden Nu 873 kr i gebyr Fødevarekædeoplysninger

Læs mere

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015 FlexNyt Indhold Vinterfodring af heste JL Indkøbsklub olie Erfagrupper omkring natur og naturpleje samt vildt- og jagtpleje Husk vand til hønsene Pas på stubhøjden Stadig mange snegle i marken Hestebønner

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Avl og indeksberegning - får

Avl og indeksberegning - får 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

FÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam

FÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam FÅR Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Pas på hundens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT WWW.DYREFONDET.DK KORT FORTALT... Foto: Irimaxim/Dreamstime.com PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT Af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: Tlf. 39 56 30 00, www.dyrefondet.dk

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14.

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14. Sommergræs 2012 Foråret er kommet og selvom det stadig er koldt og græsset kun nødig vil op, skal hestene ud af staldene og på græs. De kan simpel hen ikke vente længere. I lighed med sidste år ( - og

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Råmælken er livsvigtig. Af Charlotte Skou

Råmælken er livsvigtig. Af Charlotte Skou Råmælken er livsvigtig Af Charlotte Skou Råmælken indeholder antistoffer mod de vira og bakterier, som findes i koens miljø. Disse antistoffer er livsvigtige for kalven, for at den kan opbygge sit immunforsvar.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Her stod de så, alle 50, ivrigt lyttende efter hvad Lene Hansen, med ryggen til, havde at fortælle om Blue Hors. Blue

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Fårets pasning. Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder:

Fårets pasning. Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder: Fårets pasning Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder: Indhold Indhold... 2 Velkommen i 4H... 3 Forord... 4 Anskaffelse af fåret... 5 Stalden... 7 Fodring... 8 Drøvtyggermaven... 9 Foderenheder...

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

NYT Nr. 1 2015. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown:

NYT Nr. 1 2015. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: NYT Nr. 1 2015 Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Formand: Asger Markussen, Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted, tlf 7585 2035, 2461 2035, asger.markussen@mail.dk Næstformand: Bjarne Wohlfarth, Grønlandsvej

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Parasitbekæmpelse på græs får og geder

Parasitbekæmpelse på græs får og geder Parasitbekæmpelse på græs får og geder Forum for Får og Geder, Årsmøde for Dansk Kvæg, 2003 Stig Milan Thamsborg, Center for Eksperimentel Parasitologi, KVL Parasitter på græs 1. Hvad betyder parasitter

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011

Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011 Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011 Formanden, Ebbe Sørensen bød de fremmødte medlemmer velkommen til generalforsamlingen. Formanden henviste til den udsendte dagsorden med punkterne:

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

500 kr /måned. 975 kr /måned. 1) Pensionsprisen i henhold til gældende prisliste betales månedsvis forud. Der udsendes faktura pr mail.

500 kr /måned. 975 kr /måned. 1) Pensionsprisen i henhold til gældende prisliste betales månedsvis forud. Der udsendes faktura pr mail. KONTRAKT VEDRØRENDE OPSTALDNING AF HESTE. Vilkår for opstaldning af heste på Holtegaard Ridecenter. Prisliste 3 er pony med halm/hø +fodring/udlukning på 1 er pony + 2 er pony med halm/hø +fodring/udlukning

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Sånenyt nr 1 2014. Glædelig lammesæson fra Anders, Lucas og Miriam :-) WWW.SAANE.DK

Sånenyt nr 1 2014. Glædelig lammesæson fra Anders, Lucas og Miriam :-) WWW.SAANE.DK nr 1 2014 Glædelig lammesæson fra Anders, Lucas og Miriam :-) WWW.SAANE.DK S ide 2 Indtryk fra besøg på Steensgaard 5. oktober 2013 af Anette Fjordvang Ejeren af Steensgaard, Henning Wiesinger og driftslederen

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK. Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK. Der er gang i alle vores hold og vi er ret godt fyldt op. Der tegner sig en god klubånd som der plejer og vi håber at alle nye som gamle medlemmer

Læs mere

godt i gang med får 2010

godt i gang med får 2010 godt i gang med får 2010 Denne pjece er for dig, der tænker på at starte en fårebesætning, el ler savner grundlæggende viden om de får, du måske allerede har anskaffet dig. Pjecen beskriver kort, hvad

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning Bestyrelsens beretning 2015-3026 Velkommen til den første generalforsamling efter det første driftsår. Tak til alle for indsatsen i den forløbne sæson og tak til alle fremmødte. Overordnet set er det gået

Læs mere