Jagten på det imaginære onde De fleste forbinder Tour de France i 1998 med Festinaskandalen, som blev indledt, da den belgiske soigneur Villy Voet
|
|
- Frederikke Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jagten på det imaginære onde De fleste forbinder Tour de France i 1998 med Festinaskandalen, som blev indledt, da den belgiske soigneur Villy Voet blev stoppet ved grænseovergangen mellem Frankrig og Belgien med en bil fuld af dopingstoffer. Afsløringen af Villy Voet førte til Festinaholdets udelukkelse og til at nogle af verdens bedste cykelryttere som Richard Virenque, Alex Zülle og Laurent Dufaux måtte se de franske landeveje erstattet med isolationsfængsling og forhør. Det skulle siden vise sig, at der var tale om et yderst velorganiseret netværk af ledere, læger og cykelryttere, der stod bag brugen af doping på Festinaholdet. Samtidig var det bemærkselsværdigt, at det ikke var dopingkontrollen, men derimod en toldkontrol, der førte til den sensationelle afsløring. Et forhold, der unægtelig rejste spørgsmålet om den eksisterende dopingkontrol nu også var god nok taget i betragtning, at de anseelige mængder dopingstoffer var tiltænkt Festinaholdets ryttere med henblik på succes i årets Tour de France vel at mærke uden at blive fældet af dopingkontrollen. Reaktionerne på Festinaskandalen lod ikke vente længe på sig. Allerede året efter mødtes politikere og repræsentanter fra sportsorganisationer fra hele verden i Lausanne i Schweiz til Conference on Doping in Sport, hvor man vedtog dannelsen af the World Anti-Doping Agency (WADA). Og i foråret 2003 nåede man et foreløbigt højdepunkt i kampen mod doping, da repræsentanter fra regeringer og idrætsorganisationer fra hele verden mødtes i København for at vedtage the Code, der et fælles regelsæt for den globale kamp mod doping, som man også har kaldt for idrættens grundlov. Omkring 1200 mennesker, ialt 101 nationaliteter, deltog i konferencen. Set i forhold til 1999-konferencen i Lausanne, var der tale om mere end dobbelt så mange fremmødte, hvilket afspejler en global vilje til at bekæmpe dopingondet. Havde den dengang ukendte belgiske massør Villy Voet forestillet sig, hvilket omfang det ville antage, da han blev stoppet ved en ubetydelig grænseovergang, ville han givet have været forundret. Èt var at være en af hovedpersonerne i en af cykelsportens største dopingsager, noget andet, at spredningseffekten kunne have en så omfattende karakter. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at Festinaskandalen blev startskuddet til, at sports- og politikerverdenen for første gang i fællesskab tog hul på en renselsesproces af hidtil usete dimensioner. Man kan i den sammenhæng tale om tiden før og tiden efter Festinaskandalen i den forstand, at fokus på dopingspørgsmålet aldrig har været så voldsomt, som det har været tilfældet siden Også I Danmark satte Festinaskandalen sit markante aftryk. Man var således ikke sen til at reagere på, hvad man fra alle sider betegnede som en betydelig trussel mod idrættens værdigrundlag. For imidlertid ikke at drage forhastede konklusioner nedsatte daværende 1
2 kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen i februar 1999 en hvidbogskommission med henblik på at skabe en samlet indsigt i baggrunden for, omfanget af og konsekvenserne af dopingmisbruget inden for idræt i Danmark. 1 På baggrund af Hvidbogens anbefalinger iværksatte den danske regering et samarbejde med idrættens organisationer, som førte til, at man i 2000 dannede Anti Doping Danmark (ADD). I første omgang som en forsøgsperiode over tre år. Blandt de områder Hvidbogen vægtede, og som man siden har fulgt op på i ADD-programmet, var et forøget fokus på kontrolområdet, hvilket forekommer naturligt set i lyset af erfaringerne fra Festinaskandalen. Hvidbogen skriver: Et regelsæt bliver virkningsløst, hvis ikke kontrolfunktionen er optimal. I Danmark har denne kontrolfunktion en god struktur med et dopingudvalg, som har en organiseret praksis for prøvetagning og analysering af prøver. Begrænsningen ligger i antallet af kontroller, som udføres, valg af tidspunkt for disse kontroller og valg af idrætsgrene, som kontrolleres. Udvalget bedømmer, at en forstærkning af alle tre områder kan være nødvendig, hvis dopingkontrollen skal gøres troværdig og have den fulde præventive effekt. 2 Man bemærker, at vejen til, at dopingkontrollen genvinder sin tabte troværdighed og opnår den fulde præventive effekt, går over et øget antal dopingkontroller, valg af tidspunkt for disse samt valg af idrætsgrene, der kontrolleres. Troværdighedens genkomst synes med andre ord betinget af, at man på afgørende vis søger at sætte ind over for årsagen til miseren, det vil sige, at man både fanger flere dopingsyndere end hidtil (eller fanger de, der er), og at man forhindrer eventuelt fristede i at tage skridtet fuldt ud, fordi sandsynligheden for at blive taget i en dopingkontrol er for stor. Når ræsonnementet forekommer rimeligt skyldes det, at alternativet ville svare til det absurde - at man blot øgede antallet af kontroller for kontrollens skyld, og at der egentlig ikke var noget problem at kontrollere for. Med implementeringen af ADD-programmets forøgede virksomhed på kontrolområdet må man således forvente en direkte aflæselighed gennem flere dopingfældede udøvere. Ikke mindst, eftersom Festinaskandalen lod antyde, at man endnu kun havde set toppen af isbjerget. 1 Doping i Danmark En hvidbog, udgivet af Kulturministeriet 1999, p Ibid., p
3 Som afslutning på ADD-programmets forsøgsperiode blev der i 2003 udarbejdet en ekstern evalueringsrapport, der samlet tegner et positivt billede af ADD s virke. Anbefalingen var derfor også, at ADD bør forankres permanent gennem lovgivning hvilket siden er sket - med henblik på - som man skriver - en fortsat udbygning af en målrettet, effektiv kontrolpolitik og en offensiv, strategisk informations- og oplysningspolitik. 3 Videre kan man læse, at Danmark er et af de lande der er længst fremme i antidoping arbejdet. 4 For at fastholde denne position anbefaler rapporten, at ADD s nuværende budgetramme, der i 2003 lå i underkanten af 11 millioner kroner, udvides de kommende år. På kontrolområdet betyder det en betragtelig udbygning af antallet af dopingtests de kommende 3-5 år til i forhold til de omkring 2000 dopingprøver per år, som tallet havde sneget sig op på i At netop kontrolområdet har høj prioritet fremgår af, at af de cirka 11 millioner, der udgjorde 2003-budgettet blev alene 7,8 millioner anvendt til kontrolvirksomhed, 2,0 millioner blev brugt på informations- og oplysningsaktiviteter og 1 million gik til forskningsaktiviteter. Hvordan er det så gået i kampen mod doping har den optrappede indsats på kontrolområdet båret frugt, eller har den været forgæves? Kontrolvirksomheden og kontinuitet eller brud? I forordet til Anti Doping Danmarks årsberetning fra 2001 finder man følgende bemærkninger til året, der gik: Dopingarbejdet i Danmark var præget af en fortsat øget og endnu mere målrettet kontrolvirksomhed og en begyndende god udvikling på oplysningsområdet. Det skal noteres, at et så stort antal som 16 dopingtilfælde afsløredes i løbet af året. Det er ikke flere positive tilfælde end tidligere, når man tager øgningen af antallet af prøver i betragtning, men det totale antal for Danmark er stort. Hovedårsagen til de mange afsløringer er en følge af, at kontrollen i dag er nøje vægtet. 5 I 2001 gennemførte ADD 1229 prøver, hvilket er en øgning på 11 % i forhold til året før. Med hensyn til de 16 dopingsager skriver ADD: Det er en kraftig stigning i forhold til år 2000 (7 3 Anti Doping Danmark, Evaluering , p Ibid., p Anti Doping Danmark, Årsberetning
4 dopingsager) men stadig blot 1,3 % af de testede. Til sammenligning var der på verdensplan i ,98 positive prøver blandt de testede. 6 Det forekommer logisk, at den kraftige stigning er en naturlig følge af øgningen af antallet af prøver. Året efter kan man imidlertid registrere et fald i antallet af dopingsager, selvom man umiddelbart burde forvente flere sager som følge af en yderligere stigning i antallet af prøver. ADD skriver herom i årsberetningen for 2002: I år har ADD taget det højeste antal prøver til dato, i alt 1669 prøver. Samtidig blev der afsløret 13 personer med positive urinprøver. Det er både et absolut og relativt fald, hvilket er højst glædeligt og forventeligt efter de sidste par års antidopingindsats. På den anden side kunne man have frygtet flere positive kontroller idet den eksisterende dopingkontrol kører yderst professionelt og effektivt og opfylder de højeste standarder for dopingkontrol vedtaget i ISO 9002 certificeringen. 7 Omregnet i procent er antallet af dopingsager faldet fra at udgøre 1,3 % af samtlige kontroller i 2001 til 0,9 % i Faldet er bemærkelsesværdigt, idet antallet af dopingprøver siden 1999 generelt set er øget med 45 %, hvilket på tilsvarende vis har kunnet aflæses i en stigning år for år i antallet af dopingsager. Således var der 5 sager i 1999, 7 sager i 2000 og 16 sager i Til gengæld tyder det altså på, at 2002 indvarsler en vending, som Bengt Saltin tilskriver, at dopingindsatsen på såvel oplysnings- som kontrolsiden nu begynder at bære frugt. Den positive tendens fortsatte i 2003, hvor antallet af kontroller blev øget til 1936 dopingprøver (heraf blev 1778 udført på danske idrætsudøvere, mens resten blev udført i forbindelse med internationale arrangementer i Danmark, det vil sige primært som tests for WADA), mens antallet af dopingsager (inden for Danmarks Idræts Forbunds specialforbund) faldt til 11. I forhold til 1999 er der i 2003 tale om, at antallet af dopingkontroller er øget med 69%. I forordet til årsberetningen for 2003 vurderer Saltin ADD s hidtidige virke med ordene: Et tilbageblik viser, at vi er på rette vej. Benhård kontrol af eliten, ikke kun i forbindelse med konkurrencer, men i stadigt stigende grad også under træningen, hvor misbruget i nogle sportsgrene oftest forekommer. Kontrol er kernen i antidoping arbejdet, men oplysning skal der også til! For første gang ser vi et fald i antallet af 6 Ibid. 7 Anti Doping Danmark, Årsberetning
5 positive dopingtests i den del af den organiserede idræt, hvor præstation står i forgrunden. Vi vil gerne relatere en del af forklaringen på denne udvikling til den ekstensive oplysningsvirksomhed, som ADD udfører. 8 Udviklingen i 2003 bekræfter således indtrykket af, at de positive tal for 2002 ikke skyldes nogen tilfældighed, men derimod giver begrundet håb om, at dopingkampen både har ført til bedre tider for sporten og samtidig har givet dopingkontrollen sin tabte troværdighed tilbage. At der for alvor er grund til at være fortrøstningsfuld kan ADD s sekretariatschef Finn Mikkelsen forvisse om, da han i december 2004 udtaler til Berlingske Tidende: De seneste år er der kommet flere nye stoffer frem, som vi relativt hurtigt har fundet testmetoder imod. Nu mangler vi blot en effektiv test imod EPO og væksthormon, så har vi stort set vundet kampen mod doping. 9 Artiklens overskrift IOC: Vi kan vinde kampen mod doping understøtter troen på bedre tider. Når Saltin derfor i sit tilbageblik over de seneste års dopingindsats konkluderer, at den benhårde kontrol af eliten har bragt kampen mod doping på rette vej, forekommer det at være en velbegrundet vurdering. Sårene efter Festinaskandalen synes på vej til at blive lægt kampen mod doping har båret frugt. Ser man imidlertid nærmere på hvidbogens undersøgelser, der fik betydning for dannelsen af ADD og den optrappede kamp mod doping, så tegner der sig et billede af de danske dopingtilstande efter Festinaskandalen, som ikke umiddelbart giver anledning til bekymrede miner. På baggrund af mere end 7000 besvarelser fra spørgeskemaer sendt ud til forskellige idrætsmiljøer i 1999 konkluderede hvidbogen om doping følgende: I samtlige af Hvidbogsudvalgets undersøgelser er der forsvindende få, der angiver at anvende dopingmidler for tiden. 10 Hvor Festinaskandalen lagde op til antagelsen, at elitesporten var ramt af et nærmest altomfattende problem, hvor man endnu kun havde set toppen af isbjerget, så gav hvidbogens undersøgelser grund til at slå koldt vand i blodet. Kun ganske få angav i 1999 at bruge doping inden for elitesport i Danmark. Hvidbogens konklusion understøttes, hvis man sammenligner antallet af dopingsager fra tiden før Festinaskandalen med tiden efter. En gennemgang af tallene for tidsrummet viser, at antallet af dopingprøver i perioden ligger på et relativt stabilt niveau mellem 930 som det laveste og 1039 som det højeste. Med hensyn til antallet af dopingsager fordeler de sig således: 1993 (5), 1994 (9), 1995 (10), 1996 (7), 1997 (12), 1998 (10). Sammenligner man de to tidsrum, og 8 Anti Doping Danmark, Årsberetning Berlingske Tidende den 21. december 2004, IOC: vi kan vinde kampen mod doping. 10 Doping i Danmark En hvidbog, udgivet af Kulturministeriet 1999, p
6 , kan man ikke sige, at øgningen af kontrolvirksomheden med 69 % i perioden har sat sig væsentlige spor i forhold til flere dopingsager. Faktisk er der tale om, at de to perioder ligger på nogenlunde samme niveau med hensyn til antallet af dopingsager dog med det forbehold, at tiden relativt set må siges at have haft flest dopingsager, fordi man her testede mindre. Hvor man altså umiddelbart burde forvente et stigende antal dopingsager som følge af et forøget antal dopingkontroller, er der i stedet tale om, at de to perioder ligner hinanden. Der, hvor kontinuiteten mellem de to tidsrum ophører, er i forhold til intensiveringen på kontrolområdet. En intensivering, der vel at mærke ikke har kastet mærkbart flere dopingsager af sig, men til gengæld måske har afsløret problemets sande omfang. Kun cirka i omegnen af en procent af udøverne har anvendt og anvender doping såvel før som efter Myten om den dopede elite At det tilsyneladende kun er et fåtal af alle danske eliteidrætsudøvere, der doper sig, er imidlertid ikke nogen overraskende indsigt. I artiklen Myten om den dopede elite bragt i Politiken i 2002 skriver Bengt Saltin: Myter opstår let og er selv med de stærkeste modbeviser svære at udrydde. Det er en meget udbredt misforståelse, at stort set alle eliteidrætsudøvere doper sig. Faktum er, at det måske drejer sig om 1% af de allerbedste i den absolutte elite, og i rigtigt mange idrætsgrene er tallet 0%. Det gælder ikke kun her i Danmark, men i hele verden. Beviserne er klare! De mere bløde data kommer fra spørgeskemaundersøgelser og interviews. Der findes naturligvis et stort mørketal, men selv fra disse tal, som viser en enkelt eller nogle få procent er der langt op til 100%, eller at alle er dopede. Mere konkrete tal fra meget omfattende kontrolvirksomhed i enkelte store idrætsgrene taler samme sprog. 11 Saltins artikel tegner et billede af situationen, som han ser den i 2002, hvor tingene tilsyneladende har bedret sig siden 1990 erne. Eksempelvis nævner han, at hæmatokritværdien, som normalt ligger på 40-45%, i slutningen af 1990 erne som middelværdi lå på cirka 48% for de bedste eliteidrætsudøvere med nogle enkelte tilfælde i nærheden af 50% eller derover. Ved starten på 11 Politiken den 7. april 2002, Myten om den dopede elite. 6
7 Tour de France 2001 var middelværdien under 45%, og kun enkelte ryttere havde en værdi på over 47%. 12 Dette og andre eksempler leder Saltin til at konkludere: Billedet er således klart. Enkelte idrætsgrene er fortsat belastede af et dopingmisbrug blandt de allerbedste. Dopingmisbruget begrænser sig til et lille mindretal, mens det dominerende flertal eller 99% eller tæt derpå ikke doper sig. Det er en kendsgerning, men sikkert ikke nok til at overbevise idrættens kritikere eller til at mane myten om, at alle doper sig i jorden. Jeg skal ikke komme nærmere ind på, hvorfor så mange fortsat gerne vil tro, at alle eliteidrætsudøvere doper sig, eller hvorfor de fører denne misforståelse til torvs skriftligt og i medierne, når de i stedet burde hjælpe til med at aflive denne fejlagtige myte. 13 Såfremt Saltin har ret i, at det er en myte at tale om en dopet elite, må man undre sig over, hvorfor myten overhovedet er opstået. Det er i den forbindelse en nærliggende antagelse, at den virksomhed, som han selv har stået i spidsen for, Anti Doping Danmark, rent faktisk har medvirket til mytedannelsen. Man kan således ikke se bort fra, at såvel den politiske beslutning om at danne ADD som de omfattende tiltag ADD efterfølgende har iværksat på såvel kontrol- som oplysningssiden har givet næring til en opfattelse af, at problemet er større end det reelt er. Hvidbog om doping fastslog, at kun et fåtal inden for elitesport anvender doping. Alligevel påbegyndte man i Danmark et anti-dopingarbejde af hidtil usete dimensioner, som udover en betydelig forøgelse af kontrolindsatsen også omfatter områder som: Internetbaseret skolemateriale, kulturministerens årlige uddeling af anti-dopingprisen, organisering af den største idrætspolitiske begivenhed i Danmark nogensinde, Conference on Doping in Sport i Dette for blot at nævne nogle af de tiltag, der på dansk grund har vist sig i kølvandet på Festinaskandalen, og som samlet indikerer en yderst aktiv anti-dopingpolitik, der givet har medvirket til at forrykke indtrykket af problemets reelle omfang. Samtidig er det vanskeligt at se bort fra, at selve dannelsen af ADD rummer en tegnværdi, som kan fortolkes derhen, at man fra politisk og idrætsorganisatorisk hold har anset problemet for at være større end det er. Hvor ADD har bevæget sig ud i oplysningens tjeneste, ser man i denne optik det paradoksale, at oplysningen er slået tilbage i mytologi. Eller anderledes formuleret: det grundlag, oplysningen udspiller sig på, har fra starten været funderet i en 12 Ibid. 13 Ibid. 7
8 myte der findes ingen dopet elite. Det er i den sammenhæng oplagt, at mediernes voldsomme fokusering på dopingspørgsmålet, har haft væsentlig betydning for mytedannelsen. At mediernes jagt på sensationelle nyheder har betydet, at faktuelle aspekter af dopingspørgsmålet er blevet fortrængt til fordel for installeringen af myten om den dopede elite. Med andre ord: at virkeligheden er blevet overeksponeret. Den franske sociolog Pierre Bourdieu påpeger i sit tankevækkende essay Om TV og journalistikken magt 14, at netop mediernes formidling af virkeligheden i vor tid langt hen ad vejen drejer sig om, at kun det sensationelle har nyhedens interesse, med det til følge at virkeligheden er blevet forstørret. I det perspektiv er det en knap så sensationel nyhed at bringe til torvs, at det kun er et fåtal af eliten, der doper sig ligesom det er knap så interessant, når ADD i årsberetningen for 2002 skriver: De fleste dopingbrugere er stadig motionister. Siden 1995 er 80 udøvere testet positive, og af disse repræsenterer 30 % den nationale elite. Mere end 95 % af de testede i samme periode tilhører den nationale elite. 15 Man kan gisne om antallet af dopede motionister, når kun 5 % af samtlige tests har været i stand til at afsløre 70 % af alle dopingbrugere siden Ser man nærmere på, hvem den dopede atlet typisk er, dukker der et billede frem, som yderligere afkræfter indtrykket af, at den samlede elite doper sig og dermed bekræfter Saltins antagelse. I 2001 var der 16 dopingsager, som stammer fra: vægtløftning (4), styrkeløft (4), arbejderidræt (3), atletik (1), cykling (1), motorsport (1), ishockey (1) og håndbold (1). 16 Dopingsagerne fra 2002 fordeler sig på følgende forbund: Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (3), Dansk Vægtløftningsforbund (5), Dansk Styrkeløft Forbund (1), Danmarks Cykle Union (2), Danmarks Motor Union (2), Dansk Arbejder Idrætsforbund (1). 17 Går man tilbage og ser på tidsrummet har der været flest dopingsager inden for styrkeløft og vægtløftning med henholdsvis 31 og 22 dopingsager. Dernæst er der et spring til nummer tre i rækken, nemlig cykelsport, med 10 sager i perioden. Og videre herfra er der yderligere et spring ned til atletik med 4 dopede udøvere i samme tidsrum. Atletik 14 Pierre Bourdieu, Sur le télévision, Anti Doping Danmark, Årsberetning 2002, p Anti Doping Danmark, Årsberetning Anti Doping Danmark, Årsberetning
9 placerer sig øverst i rækken af idrætsgrene med ganske få eller ingen dopingsager. En af de største idrætsgrene, håndboldsporten, oplevede således sin første dopingsag nogensinde i Ovenstående rejser følgende spørgsmål. Hvorfor sætte ind overalt, når de dopede atleter dels er fåtallige, dels begrænser sig til specifikke miljøer? Den 7. september 2001 afholdt ADD idekonferencen Hvorfor er det ikke tilladt at bruge doping. Blandt oplægsholderne påkalder sociolog Bjarne Ibsens indlæg sig opmærksomhed i nærværende sammenhæng, idet han fremhæver, at der er et vigtigt forhold ved moderne idræt og doping-misbrug, som bekæmpelsen af doping ikke tager bestik af: Vi ved at doping i idræt ikke er et generelt problem. Det er derimod et problem i bestemte idrætsmiljøer. Fra de undersøgelser, der er gennemført i Danmark, ved vi at det først og fremmest findes i bestemte styrketrænings- og bodybuildermiljøer, og i elitecykelsport. Men denne generelle udlægning af disse to idrætsgrene er også uretfærdig. Efter alt at dømme, er det nemlig i specifikke træningsmiljøer bestemte fitnesscentre, træningsmiljøer eller sportsklubber at benyttelsen af diverse dopingpræparater finder sted. 18 Som medforfatter til Hvidbog om doping ved han, hvad han taler om. Men til trods for hans viden kan man konstatere, at såvel den førte dopingpolitik med fokus på benhård kontrol af eliten samt pressens måde at håndtere dopingspørgsmålet på, lægger op til, at problemet har en mere generel karakter. Det er i den henseende som om, at virkeligheden, altså at problemet er af specifik karakter, ikke formår at fortrænge opfattelsen af, at eliten doper sig. Skal man forsøge at opstille en mulig forklaringsramme på, hvorfor dopingkampen har antaget en form, som tilsyneladende ikke står mål med virkeligheden, er det et plausibelt bud, at kampen mod doping ganske enkelt næres af dopede eliteudøvere. Er de der ikke, må man appellere til forestillingen om dem. Myten kan ganske enkelt ikke leve af motionister, men kræver sine mere værdifulde ofre. Myter lever ikke af dagligdagen, men kræver det ekstraordinære, og det er motionisten ikke. Samtidig er det svært at forestille sig, at dopingkampen havde antaget de samme dimensioner, hvis beslutningen om at følge hvidbogens anbefalinger havde beroet på, at motionisterne udgjorde trusselsbilledet. Set i det perspektiv er myten selvskabt, og opretholdes via 18 Anti Doping Danmarks idekonference, fredag den 7. september 2001, Hvorfor er det ikke tilladt at bruge doping, indlæg og diskussion. 9
10 en stadig mere aggressiv anti-dopingpolitik, som signalerer, at der generelt set er et problem. Når Bengt Saltin derfor gør en indsats for at aflive myten, er det både en farefuld og prisværdig færd, han begiver sig ud på. Farefuld, fordi han risikerer at underminere selve det grundlag, som ADD er funderet på. Prisværdig, fordi han taler ud fra fornuftens og oplysningens position. Hvidbogen om doping fastslog, hvad man allerede vidste: kun få inden for elitesport anvender doping. Alligevel påbegyndte man i Danmark et anti-dopingarbejde af hidtil usete dimensioner på såvel oplysnings- som kontrolområdet. Man kan dog levende forestille sig den mediestorm, der ville have rejst sig, hvis man på baggrund af hvidbogens resultater havde konkluderet, at der ikke var grund til at foretage sig noget videre. Tiden efter 1998 syntes mere moden til følelsesmæssige reaktioner frem for en fornuftmæssig reaktion baseret på de indsigter, man var i besiddelse af. Denne konklusion understøttes af sociologen Ivan Waddington, der i sin bog Sport, Health and Drugs bruger ordene Moral Panic som betegnelse for de følelsesbaserede reaktioner på dopingspørgsmålet. 19 I forlængelse heraf kunne man inddrage sociologen Ulrich Becks tænkning om risikosamfundet, som fortolkningsnøgle til forståelse af, hvorfor noget, der tilsyneladende ikke er et voldsomt problem, vokser til en størrelsesorden af voldsomme dimensioner. Den begivenhed, der for alvor markerede risikosamfundets tilsynekomst var atomkraftulykken ved Tjernobyl i Mens industrisamfundet kunne tilbyde muligheden for at komme angsten for det fremmede og angstprovokerende til livs gennem reale eller symbolske grænser markerede atomkraftulykken ved Tjernobyl et skelsættende brud, som pegede på, at alle potentielt set er omfattet atomalderens trussel om opløsningen af traditionelle grænseskel. Det problematiske ved risikosamfundet er, at vi vænnes til at se farer overalt, også der hvor de ikke er, hvilket skyldes, at mødet det risikofyldte ofte viser sig som et møde med en usynlig fjende, for hvordan vide sig sikker på, at fødevarerne ikke rummer sprøjtegifte eller om drikkevandet er fri for giftstoffer. Og forestillingen om farer overalt gør os mistænksomme. Under overskriften en spekulativ tidsalder skriver Beck: Civilisationens trusler betyder, at der bag ved den iagttagelige verden opstår et nyt skyggerige, som kan sammenlignes med antikkens guder og dæmoner; et skyggerige som truer det menneskelige liv på jorden (...) Alt må ses i et dobbelt 19 Ivan Waddingtong, Sport, health and drug. A critical sociological analysis (London 2000), p
11 perspektiv, og det kan først rigtigt forstås og bedømmes ud fra denne fordobling. Den iagttagelige verden må problematiseres, relativeres og vurderes ud fra en anden virkelighed, som konstrueres rent tankemæssigt, men ikke desto mindre er funderet i realiteten. Og vurderingskriterierne findes i denne anden virkelighed, ikke i den iagttagelige verden. 20 En af risikosamfundets følger er, at der opstår Nye fællesskaber og alternative fællesskaber, hvis verdensbilleder, normer og visheder grupperer sig om de usynlige truslers midte såkaldte farefællesskaber, hvor faren det drejer sig om, kan være mere eller mindre reel. Med hensyn til dopingspørgsmålet synes der at være tale om et misforhold mellem det trusselsbillede, som man har fremmanet, og realiteternes verden. Man kan derfor med god grund kalde dopingkampen for jagten på det imaginære onde. Ondet eksisterer, bare ikke i det omfang jagten antyder. 20 Ulrich Beck, Risikogesellschaft. Auf dem Weg in eine andere Moderne (Frankfurt am Main 1986), her citeret efter den danske udgave, Risikosamfundet på vej mod en ny modernitet (København 1997), p
Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012
Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. I det følgende rapporteres status for 3.
Læs mereFascinationen ved idræt
Fascinationen ved idræt Doping blandt danske -Eller cykelryttere Cykelsportens paradoksale attraktion - Et humanistisk perspektiv ph.d. stipendiat, cand.scient. Institut for Idræt og Biomekanik, cand.
Læs mereDanmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg. mod KENDELSE:
DIF s dopingnævn Den 221. marts 2011 JL Den 21. marts 2011 blev i sag nr. 2/2011 Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg mod A afsagt sålydende KENDELSE: Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg har indbragt
Læs mereBilag Bestyrelsesrapport for perioden 2. kvartal 2012
Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 2. kvartal 2012 Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. I det følgende rapporteres status for 2.
Læs mereSagen er i Dopingnævnet behandlet af Torben Jessen (formand), Nanna Blach og Inge-Lis Kanstrup.
Danmarks Idrætsforbunds dopingnævn 26. september 2013 Den 25. september 2013 blev i sag nr. 1/2013 afsagt sålydende Danmarks Idrætsforbunds dopingudvalg mod A KENDELSE: Danmarks Idrætsforbunds dopingudvalg
Læs mereFitnessbølgens bagside: Indsatsen mod doping i danske fitnesscentre
Idrættens største udfordringer V Vejen Idrætscenter 24.-25. maj 2016 Redaktør Søren Bang Fitnessbølgens bagside: Indsatsen mod doping i danske fitnesscentre Fra symbolpolitik til målrettet indsats? Foto:
Læs mereLov om fremme af dopingfri idræt
Lov om fremme af dopingfri idræt 2. Anti Doping Danmark er en selvejende institution, der har til opgave at fremme bekæmpelsen af doping i idræt. 3. Anti Doping Danmarks virksomhed omfatter 1) dopingkontrol,
Læs mereAvisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager?
Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Lige om lidt bryder Giro-feberen så for alvor ud og det hele er i fuld gang. Jeg håber i den forbindelse, at det sure mindretal af mennesker,
Læs mereKan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?
Jesper von Seelen Oktober, 2009 Danmark går glip af medaljer: Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? I en tid hvor trænere og ledere fra eliteidrætsklubberne og specialforbundene står i kø
Læs mereRådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,
Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om bekæmpelse af doping inden for rekreativ sport Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne
Læs mereOPLYSNING OG RÅDGIVNING OM FREMME AF DOPINGFRI FIRMAIDRÆT
OPLYSNING OG RÅDGIVNING OM FREMME AF DOPINGFRI FIRMAIDRÆT Dette er en folder med oplysning og rådgivning om antidopingreglerne til dig, der er medlem af en firmaidrætsforening under Dansk Firmaidrætsforbund.
Læs mereEfter Lance Armstrong før WADA-konferencen
Efter Lance Armstrong før WADA-konferencen Lone Hansen, Dir. Anti Doping Danmark 1 Både Lance Armstrongs og den danske cykelstjerne Michael Rasmussens dopingsager og dopingbekendelser satte fokus på et
Læs mereTalent- og Eliteidrætspolitik
Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) og Anti Doping Danmark (ADD)
Samarbejdsaftale mellem Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) og Anti Doping Danmark (ADD) 1. Baggrund og formål I henhold til Lov om fremme af integritet i idrætten (LBK nr. 1168 af 07.10.2015), 9,
Læs mereLEKTION 4 MODSPILSREGLER
LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste
Læs mereAdfærdskodeks om doping i bowlingsporten
Adfærdskodeks om doping i bowlingsporten 10/2016 Indledning I forbindelse med implementering af 2015-versionen af det internationale kodeks for antidoping, har Anti Doping Danmark (ADD) og Danmarks Idrætsforbund
Læs mereNærvær, bevidstgørelse og tro
Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud
Læs mereMATCHFIXING I DANSK ELITEIDRÆT. Jonas Hjortdal og Michael Fester
MATCHFIXING I DANSK ELITEIDRÆT Jonas Hjortdal og Michael Fester 2016 Titel Matchfixing i dansk eliteidrætmatchfixing i dansk eliteidræt Forfattere Jonas Hjortdal og Michael Fester Omslagslayout DIF Udgave
Læs mereAnalyse af fejringen af frivillighed og foreningsliv
Analyse af fejringen af frivillighed og foreningsliv PART 1 Tilfredshed med fejringen 98 har gennemført spørgeskemaet Spørgeskemaet er besvaret af følgende: - Aftenskoler (6 besvarelser) - Frivillig-social
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen
Læs mereTalentudvikling i sportens verden
Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og
Læs mereKommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere
Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereIndstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 22. september 2008 Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Evaluering af Eliteidræt Århus 1. Resume I forbindelse med
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereSAMMEN OM FAIR IDRÆT. Klare holdninger konkrete handlinger. Vejledning til beskrivelse af politik og handlingsplaner i specialforbundene
SAMMEN OM FAIR IDRÆT Klare holdninger konkrete handlinger Vejledning til beskrivelse af politik og handlingsplaner i specialforbundene 1 Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereAntidopingkontrakt mellem Dansk Fitness & Helse Organisation og Anti Doping Danmark
Antidopingkontrakt mellem Dansk Fitness & Helse Organisation og Anti Doping Danmark 1. Baggrund og formål I henhold til Lov nr. 1438 af 22. december 2004 (L 2004.1438), om fremme af dopingfri idræt, 9
Læs mereDanmarks Idrætsforbunds dopingudvalg. mod KENDELSE:
DIF s dopingnævn Den 10. marts 2014 Den 5. marts 2014 blev i sag nr. 5/2013 afsagt følgende Danmarks Idrætsforbunds dopingudvalg mod A KENDELSE: Dopingudvalget har indklaget A (indklagede) for overtrædelse
Læs mereØget risiko For begyndere
Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereØjebliksbillede 1. kvartal 2015
Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst
Læs mereDanish. wada-ama.org 1/5
1 2 3 4 5 6 7 8 Spørgsmål: Jeg er til enhver tid altid ansvarlig for, hvad jeg indtager eller på anden måde tilfører min krop. Forklaring: Alle idrætsudøvere skal proaktivt indhente information om medicin
Læs mereForældrerådgivningen Skole og Forældre
2013 Forældrerådgivningen Skole og Forældre ÅRSRAPPORT 2013 SKOLE OG FORÆLDRE Kvægtorvsgade 1, 1710 Kbh. V. Indhold Forord... 2 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 2 Hvem henvender sig
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mere6.1:Team Copenhagens Støttekoncept
6.1:Team Copenhagens Støttekoncept Team Copenhagens Støttekoncept Team Copenhagen arbejder for at gøre København til det bedste sted i Norden at dyrke eliteidræt i. Dette skal bl.a. realiseres ved, at
Læs mereMinister uden smertegrænse
Minister uden smertegrænse Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), har ingen smertegrænse for, hvor stor en del af de offentlige sundhedsopgaver, der bliver udført på de private
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereSTIGENDE IMPORT FRA KINA
15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt
2007/2 LSF 89 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-17663 Fremsat den 27. februar 2008 af kulturministeren (Brian Mikkelsen) Forslag
Læs mereDe fleste forbinder 1998-udgaven af cykelløbet Tour de France med Festinaskandalen, der
Indledning Festinaskandalen en skelsættende begivenhed De fleste forbinder 1998-udgaven af cykelløbet Tour de France med Festinaskandalen, der blev indledt, da den belgiske soigneur Willy Voet blev stoppet
Læs mereHvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?
HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.
Læs mereEuropaudvalget 2017 KOM (2017) 0386 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0386 Bilag 1 Offentligt Kulturministeriet, 26. september 2017 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den
Læs mereDOPINGKONTROL I FITNESSCENTRE
DOPINGKONTROL I FITNESSCENTRE Nordisk Konference, København K 2011 Anti Doping Danmark Agenda Lovgivning Mærkningsordning (Smiley-ordning) Dopingkontrol Centre med dopingkontrol Procedure for dopingkontrol
Læs mereANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN
Co-funded by the Erasmus+ Programme of the European Union ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN Estimat udarbejdet af: Karsten Elmose-Østerlund & Bjarne Ibsen,
Læs mereRevision af Udstationeringsdirektivet
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd
Læs mereMandag den 24. november 2014
Mandag den 24. november 2014 Præsentation af DFHO Stiftet 30. august 2006 med sekretariatsbetjening af Dansk Erhverv Repræsenterer d.d. 226 fitnesscentre fordelt på 20 virksomheder Ca. 750.000 danskere
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereLæserundersøgelse 2010 Læserundersøgelse 2010
Læserundersøgelse 2010 Denne undersøgelse af DGI magasinet Udspil er foretaget i efteråret 2010 og i vid udstrækning parallel med en læserundersøgelse, foretaget i efteråret 2007. Så når der i tabellerne
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mere12. februar Dopingreglementet og World Anti Doping Code
12. februar 2009 Dopingreglement for bredde- og motionsidrætsudøvere under Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Dansk Firmaidræts Forbund (DFIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og De Danske Skytteforeninger
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING
NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende
Læs mereTalenternes forældre
ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet
Læs mereÅrsberetning. Årsberetning. Annual Report. Annual Report
Annual Report Annual Report 2004 Årsberetning Årsberetning 2004 FORORD Årets højdepunkt var den globale tilslutning til World Anti-Doping Code fra mere end 200 lande samt underskrift fra næsten alle internationale
Læs mereKONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING
Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret
Læs mereFrivillighed i Dansk Svømmeunion
Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund
Læs mereAf Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI
ANALYSE På vej mod fuld beskæftigelse? Tirsdag den 8. maj 2018 Der er stor glæde over stigende beskæftigelse i EU, og at krisen er ved at være lagt bag os. Men under overskrifterne gemmer sig blandt andet,
Læs mereSig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde!
PRÆDIKEN TRINITATISSØNDAG 15.JUNI 2014 VESTER AABY KL. 9 (DÅB) AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,1-6; Ef.1,3-14; Matth. 28,16-20 Salmer: 749,285, 674,364,355 Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde;
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere
Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til
Læs mereSpørgsmål: Dopingkontrollanter skal oplyse udøvere om, at de vil blive udtaget til dopingkontrol to timer forud for
Danish 1 Spørgsmål: Jeg er til enhver tid altid ansvarlig for, hvad jeg indtager eller på anden måde tilfører min krop. Alle idrætsudøvere skal proaktivt indhente information om medicin og kosttilskud,
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereDOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE
Side 1 af 6 DOPINGAPPELUDVALGET DANMARKS IDRÆTSFORBUND (DIF) DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND (DFIF) DGI DANSK FITNESS & HELSE ORGANISATION (DFHO) DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Afsagt den 27. marts 2014 I sag
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereRåd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012
Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers
Læs mereLavere aktivitet af forældrekøb for første gang i flere år
30. maj 2016 Lavere aktivitet af forældrekøb for første gang i flere år Vi har fået adgang til homes tal for salg af forældrekøb i perioden fra 2011 og helt frem til og med april i år. Tal for forældrekøb
Læs mereDe oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet
De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til
Læs mereMEDDELELSER FRA FORMAND/ADMINISTRATION ORIENTERING
Dagsordenpunkt 2 MEDDELELSER FRA FORMAND/ADMINISTRATION ORIENTERING Bestyrelsen orienteres løbende om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. 2.1 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2014
Læs mereMartin Langagergaard. Agenda
Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger
Læs mereStatistik Af Ove Fuglsang Jensen. Grafisk præsentation: Tillæg
Statistik 2011 Af Ove Fuglsang Jensen Grafisk præsentation: Tillæg Meningen med at lave dette tillæg til den sidste version af STATISTIK 2011, er ganske enkelt den, at lave en opsummering på alle de mange
Læs mereIdrætspolitik kan den gøre en forskel?
Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereKommissorium for Advarselsudvalg
Kommissorium for Advarselsudvalg Panel til gennemgang af whereabouts-overtrædelser Baggrund: Alle udøvere i Anti Doping Danmarks prioriterede testgruppe A er forpligtet til at overholde samtlige krav specificeret
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereHan Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014
Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2014 Bevægelsesglæde Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2014 1. Indledning En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens hverdag, er idræt og
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereGRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015
GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager
Læs mereMellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt
Mellem etik, moral og resultatkontrakter Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 31. maj 2012 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk 1 Team Danmarks formål Team Danmark har til formål
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereSkriftlig opgave. Reklamefilm
Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereVEDTÆGTER FOR Marts 2015
VEDTÆGTER FOR Marts 2015 1. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1.1 Klubbens navn er: Hjørring Styrkesport. 1.2 Klubbens formål er at udøve alle former for vægttræning, primært styrkeløft men også vægtløftning, og
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereCFU-formandens oplæg ved KTO s forhandlingskonference den 28. april 2003.
Centralorganisationernes Fællesudvalg Sekretariatet 24. april 2003 12379.8 HRM/HRM CFU-formandens oplæg ved KTO s forhandlingskonference den 28. april 2003. Emne: Samforhandlinger? Tak for indbydelsen!
Læs mere3. Vinkling af nyheder
3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,
Læs merePrædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.
1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereDOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE
Side 1 af 5 DOPINGAPPELUDVALGET DANMARKS IDRÆTSFORBUND (DIF) DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND (DFIF) DGI DANSK FITNESS & HELSE ORGANISATION (DFHO) DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Afsagt den 7. november 2013 I sag
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereFå alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder
Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt
Læs mereBilag 2.1.1. Bestyrelsesrapport for perioden 2. kvartal 2013
Bilag 2.1.1. Bestyrelsesrapport for perioden 2. kvartal 2013 Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. I det følgende rapporteres status for 2.
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde
PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid mit bedste, men jeg synes aldrig, det er godt nok! 1 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Piger
Læs mereFormandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Læs mereDIF S ANTI-DOPING STRATEGI DIF-IDRÆTTEN TAGER NATIONALT OG INTERNATIONAL ANSVAR FOR DOPINGFRI IDRÆT
DIF S ANTI-DOPING STRATEGI DIF-IDRÆTTEN TAGER NATIONALT OG INTERNATIONAL ANSVAR FOR DOPINGFRI IDRÆT 2018-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE VI TAGER ANSVAR FOR DOPINGFRI IDRÆT... 3 DET STRUKTURELLE GRUNDLAG FOR
Læs mere