Dagtilbudsrapport. Institutioner med børn 0-9 år KARISE BØRNEHUS

Transkript

1 Center for Børn & Familie 0 Dagtilbudsrapport Institutioner med børn 0-9 år KARISE BØRNEHUS Møllevej 2-4, 4653 Karise Tlf E.mail:kbh@faxekommune.dk 1

2 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation 3 2. Evaluering af politiske mål og fokusområder 4 1. Status på implementering af den forebyggende alkoholindsats 4 2. Status på Tidlig sprogindsats på 0-6 års området.4 3. Evaluering af lokale mål og indsatser.5 1. Omlægning af børnehavestue til vuggestue 5 2. Trivsel, samarbejde og arbejdsglæde.7 4. Kvalitetstemaer Børn og unges trivsel og udvikling Evaluering af den pædagogiske læreplan.8 Læringssyn...8 Pædagogik / læreplan...8 Årsplan 10 Børn med særlige behov...11 Børnemiljø...11 Evaluering af læreplan i vuggestuen.12 Evaluering af læreplan i børnehaven 15 Evaluering af fælles læreplaner for vuggestue og børnehave Sprogindsats..19 Beskrivelse af, hvordan arbejdet med sprogstimulering er organiseret 19 Plan for mål og rammer for sprogvurdering Organisering af børns overgange..23 Overgang fra dagpleje til børnehave 23 Overgang fra børnehave til SFO / skole Personaleforhold BILAG efterfølgende 2

3 1. Præsentation Børnehuset er en integreret 0-6 års institution, der hører under Faxe kommune. Vi er normeret til 24 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. Børnene kommer fra alle sociale lag og størsteparten fra kernefamilier. Børnehuset har 2 afdelinger. Hver afdeling består af en vuggestuegruppe (12 børn) og to børnehavestuer (á ca. 25 børn fra 3 6 år). Et stort plus for os er salen, som forbinder afdelingerne. Det er virkelig et gode for børnene, at kunne bruge sin krop i det omfang vi kan tilbyde via leg, rytmik, gymnastik, træning mv. Vi deler ofte børnene op i mindre grupper. Vi ligger 10 min. gang fra togstationen og er naboer til Karise skole og SFO- Tandhjulet. Skov og å er lige i nærheden og der er heller ikke langt til marker, hvor vi kan se forskellige dyr. Det er dejligt, at have så mange muligheder for ture i nærområdet. Vore legepladser er med frugttræer / træer og buske og med mange muligheder for kropslige udfordringer, at eksperimentere og have gode lege. Vores overordnede mål med det pædagogiske arbejde er, at give børnene en tryg og glad tid hos os, som udvikler dem hen imod en god skolestart og med mod på livet. Vi vil gerne opnå, at de har selvtillid og selvværd, at de har lært at tage hensyn til sig selv og andre og har tilegnet sig evnen til, at etablere en positiv kontakt til andre børn og voksne. Derfor skal børnene hos os Mødes med anerkendelse og respekt Mærke tryghed og omsorg Lege og knytte venskaber Lære gennem udfoldelser og oplevelser Forstå og begribe omverdenen Høres og medinddrages Kunne være nysgerrige og spontane Respektere hinandens forskelligheder Bruge sin krop / motorik ude som inde Vi bruger Marte Meo som pædagogisk metode kombineret med et anerkendende menneskesyn. Det er vores erfaring gennem flere år, at denne metode opfylder de fleste af de krav der stilles til os om at arbejde forebyggende og inkluderende. Da den bygger på det der lykkes, det positive og anerkendende, falder den helt i tråd med vores målsætning. 3

4 2. Evaluering af politiske mål og fokusområder 1. Status på implementering af den forebyggende alkoholindsats Vi har endnu ikke nået at fokusere særlig meget på den forbyggende alkoholindsats ud fra Børn i familier med alkoholproblemer Hvad gør jeg samt laminerede bilag. Der deltager 4 personer på temadagen om Børn i familier med alkoholproblemer d. 3. september 12. Herefter vil vi kigge vores arbejdsform/indsats efter i sømmene i forhold til problematikken. Vi har tidligere deltaget i temadage om emnet og mener, at vi tager hånd om problematikkerne når de opstår men vi kan alle blive bedre og klogere med mere viden. 2. Status på Tidlig sprogindsats på 0-6 års området i henhold til Planstrategi 2011 Gældende for både vuggestue og børnehave: Vi vil fortsætte den indsats som vi er påbegyndt og som er beskrevet i pkt , bl.a. ved at have perioder med sproggrupper, en årlig sproguge og fastholde at lave TRAS på alle 2 og 3 årige. Ligeså, at der fortsat hænges en del billedmateriale op til dialog med børnene og at vi i hverdagen bruger Marte Meo, hvor vi benævner, bekræfter, guider mv. Det er i den almindelige hverdag, at den væsentligste sprogstimulering finder sted. Vi vil også have fokus på den sansemotoriske udvikling og stimulering, som hænger meget sammen med sprog og kommunikation. Dette via planlagte kurser med ergoterapeut Susanne Rud i september 12. Kommende mål (fra pkt ): - At færdiggøre det antal sprogkasser/kufferter som vi mener er nødvendige pt. - At udvikle sproggruppen i samarbejde med tale-hørekonsulent, således at grupperne indimellem består af børn fra begge afdelinger afhængig af sprogvanskelighederne. - At fortsætte med at have den årlige sproguge. - Afprøve observationsskemaet fra Sprogpakken - At vuggestuen arbejdere videre med implementering af babytegn 4

5 De sprogansvarlige og leder fortsætter de jævnlige møder, hvor der bl.a. evalueres på indsatsen og aftales ændringer. 3. Evaluering af lokale mål og indsatser 1. Omlægning af børnehavestue til vuggestue. Der blev i tiden okt maj2011 ombygget en børnehavestue til vuggestue + tilbygget en liggehal i afd. 4. Samtidig blev resten af huset renoveret i betydeligt omfang. D. 1. juni 2011 åbnede vi den nye vuggestuegruppe. Vi havde flg. mål med ombygningen: 1. At lette overgangen fra vuggestue til børnehave ved, at placere en vuggegruppe i hver afdeling. 2. At søskende, så vidt det er muligt, går i samme afdeling. 3. At de nu 2 vuggestuegrupper skulle indgå et samarbejde, hvor der kunne ske en sparring i forhold til udvikling og hverdagen. 4. At de 2 grupper skulle samarbejde i hverdagen i det omfang, hvor det giver god mening. 5. At der etableres en fælles legeplads 6. At vi har fælles mål og værdier for vuggestuen. Inden åbningen holdt stuepersonalet nogle møder sammen, hvor bl.a. indretning/indkøb og tanker om hverdagen blev vendt, ligeledes holdt de et par møder med den gamle vuggegruppe også. De fik dage til at gå fra deres hidtidige stue, til at indrette vuggestuen. Derudover var der på afdelingsmøder mulighed for at vende nye arbejdsgange, da afdelingens rytme ændres, når en børnehavestue ændres til vuggestue. Ca. en uge før åbning afholdt vuggestuen forældremøde, hvor forældrene kunne se stuen og hvor personalet fortalte lidt om deres tanker om hverdagen mv. Den nye vuggegruppe fik lov til stille og roligt at starte op over sommeren, da nyt personale, nye børn og forældre skulle lære hinanden at kende. Det var vigtigt for os, at få etableret et godt samarbejde mellem vuggegrupperne fra start, derfor var planlagt fælles stuemøder 1 gang månedligt det første halve år og herefter hver 2. måned, hvor jeg som leder deltog. Derudover var vuggestuerne én gruppe på pædagogisk fredag, hvor de drøftede Hvad vægter vi i arbejdet med vuggestuebørnene? Vuggestuen nåede frem til følgende: 5

6 Værdier: Nærvær, omsorg og glæde skaber tryghed mv. Mål: At skabe en hverdag for børnene, Hvor der er forudsigelighed Hvor der er indrettet et godt læringsmiljø Hvor alle inkluderes i børnegruppen Hvor der er et tværgående samarbejde mellem vuggestuerne for at styrke fællesskabet Hvor der er et godt forældresamarbejde med en god daglig dialog Hvor der er integration med børnehaven, især i egen afdeling Der blev talt om hvordan disse mål kunne udmøntes, hvordan overgangen til børnehave kunne være mm. Og hvordan er det så gået med vore mål for ombygningen? 1: Det letter overgangen til børnehave mest, når barnet går videre i egen afdeling, men det at være vant til at færdes i en større gruppe børn er en fordel uanset afdeling. 2: Det er ikke altid muligt at søskende kommer i samme afdeling og det har vist sig at være ganske uproblematisk. 3: Vuggestuerne fortsætter med at holde fælles stuemøder, da det giver muligheden for, at få vendt diverse emner, problematikker, holdninger mm, hvilket medvirker til, at de føler sig som en gruppe. De er gode til at nå frem til enighed på væsentlige områder. 4: Foreløbig samarbejder de mest på legepladsen. Minimum én gang ugentlig er begge stuers børn på den fælles legeplads, men ofte mere. Derudover har der været noget samarbejde med en mindre gruppe børn i salen og de har påtænkt en fælles emneuge. Endvidere er de en del sammen i hele husets fælles emneuger over året. 5: Den fælles legeplads har været et godt udgangspunkt for samarbejdet på tværs. De har lavet en plan for indretningen og flere ting er iværksat og færdige. Et af deres ønsker er, at den store høj minimeres i omfang, da det er svært at overskue og komme rundt på legepladsen. Det håber vi der kan skaffes midler til. 6: Fælles mål og værdier er lavet, se tidl. Det er gået ret gnidningsløst med at integrere den nye gruppe. Afdelingen valgte på forhånd, at være åbne overfor at løse de problematikker / arbejdsgange, som vi ikke havde forudset og det har de gjort på bedste vis. Og den gamle vuggegruppe synes det er dejligt, at de nu har ligesindede at sparre med og lave nogle aktiviteter med. Så alt i alt er vi vældig tilfredse med at have 2 vuggegrupper. 6

7 2. Trivsel, samarbejde og arbejdsglæde Vi har fået midler via uddannelses og udviklingspuljen til undervisning en lørdag + en opfølgningsaften i Med baggrund i vores undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i efteråret 2010, hvor der var et mindre udsving i negativ retning ud for både stress og udbrændthed, ville vi gerne forebygge at denne øges og helst få vendt det i positiv retning. Vore mål for dagen var derfor: At alle medarbejdere får redskaber til at tage ansvar for eget arbejdsliv og for at bedre egen trivsel. At vi gennem disse redskaber øger det gode samarbejde / arbejdsmiljø. At vi har fokus på trivsel, anerkendelse, positivitet / hvad man kan bidrage med. At vi får nogle hjælpemidler til at håndtere frustrationer / kritik, så vi kan bevare / øge arbejdsglæden. At vi med disse redskaber også kan nedsætte sygefraværet. Succeskriterier: Når medarbejdere selv tager initiativ til ændringer, f.eks. på egen stue eller beder andre om hjælp / hjælper andre. Når måden man taler til / om hinanden / andre som udgangspunkt er positiv og anerkendende og de fleste kommer med input. Hvis man kan opnå et rum / mulighed for at udtrykke frustrationer mm uden at det udmatter andre. Hvis nuværende fravær bevares eller forbedres. Evaluering: I ledelsen valgte vi sammen med underviseren at fokusere på det der får os til at trives (og hermed undgå stress), men da nogle troede, at vi skulle fokusere på stress, så gav det enkelte skuffelser. Vi er blevet lidt bedre til at være opmærksomme på, hvad man selv kan gøre af til og fravalg, hvad man kan bidrage med, at det er ok at vi er forskellige og være obs på det der virker. Mange kommer med input til møder, i hverdagen mm og prøver at løse evt. vanskeligheder i fællesskab. Vi har fået et fælles sprog og referenceramme, hvilket gør kommunikationen nemmere. Forventningsafstemning er nok det ord og den handling der har plantet sig i alle som essensen af dagene og som vigtig læring. Hvis vi sikrer os, at afstemme forventninger med og til hinanden, så undgås mange misforståelser og frustrationer og vi ved, hvor vi har hinanden samarbejdsmæssigt. Derudover er sygefraværet faldet lidt. 7

8 4. Kvalitetstemaer 4.1 Børn og unges trivsel og udvikling Evaluering af den pædagogiske læreplan: Vores læringssyn: Børn lærer hovedsagelig gennem leg, hvor de er aktivt handlende, bruger kroppen / sanserne, udforsker / eksperimenterer og bruger fantasien. Børn skal se, føle og mærke for at forstå. De skal drage deres egne erfaringer, men støttes af voksne efter behov. Vi vil skabe rum for flere slags læring (ud fra model de 3 læringsrum, bekendtgørelse om læreplaner): o læring, hvor den voksne viser vejen o læring børnene imellem o læring hvor det er de fysiske rammer og udbud, der lægger op til børnenes egen læring / initiativer. Det vil ofte være en vekselvirkning af alle 3 former for læring og i disse processer vil vi, som voksne, også få nye erfaringer og ny læring. Vi mener, at dette i samspil med vores overordnede mål for det pædagogiske arbejde, vil tilgodese alle elementer i den pædagogiske læreplans 6 temaer. Til at nå vore mål med læreplanen bruger vi som udgangspunkt Marte Meo metoden, hvor vi følger barnet, guider, benævner, bekræfter mm. Vi arbejder med kvalitetskoncepter, som indeholder mål, handleplaner, succeskriterier, hvilke tegn på læring vi skal se, dokumentation og evaluering. Se bilag. Vi dokumenterer til forældre / eget brug via logbog, fotos, fortællinger, udstillinger mv. Læringshistorier er meget nyt for os. Vi stiftede bekendtskab med det før sommeren 12 og har derfor kun lidt erfaring, men det virker som en god måde at dokumentere på. Meget konkret og forståelig. Derudover har vores struktur, planlægning og måden vi agerer på stor betydning og jeg synes, at vore hensigter i det overordnede mål i kombination med det følgende uddrag fra vores virksomhedsplan bedst beskriver vores værdier og intentioner. Pædagogik / læreplan: o Struktur: Ord der betegner: Tryghed, samvær, venskab, gode relationer.. o Metoder / planlægning: Ord der betegner: Kvalitet, udvikling, refleksion, anerkendelse, viden, erfaringsopsamling, o Voksen / barn barn/barn kontakt: Ord der betegner: Voksne som rollemodeller, empati, anerkendelse, engagement, nærvær, tydelighed, troværdig, respekt, omsorg, forståelse, selvværd o Børn med særlige behov: Ord der betegner: Rummelighed, forudsigelighed, struktur, handleplan, supervision, ressourcer. o Aktiviteter / traditioner: 8

9 Ord der betegner: Leg, nærvær, fordybelse, oplevelser, læring, udfordring, alsidighed, traditioner, fællesskab, socialt samspil, små grupper. Vores læreplan er udformet således, at de grundlæggende rutiner /rytmer, aktiviteter, der sker dagligt eller jævnligt, er beskrevet indenfor alle 6 læreplanstemaer. De fleste aktiviteter indeholder læring indenfor alle områderne, dog kan 2 3 områder være dominerende. Vi har valgt denne form for at dokumentere, at den almindelige hverdag i høj grad tager højde for læring på alle områder. Se bilag læreplan i skema. Eks. fra bilag vedr. borddækning: Borddækning Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Vuggestuen: sætter madkassen på hjælper lidt til benævne service pladsen Børnehaven: Overblik over situation samarbejde med det tale sammen om ophvad skal huskes det andet barn om gaven. Tælle tælle hvem der gør hvad begrebsverden erfare egen formåen den store lærer den mindre yde for fællesskabet Krop og Bevægelse Natur + Naturfænomener Kulturelle udtryksformer tage kopper /tallerkener skrald at bruge tallerkener ud af skabet kopper, kniv, gaffel håndtere/ koordinere skrald / miljø at bruge tallerkener bakker/ tallerkener / kopper,kniv,gaffel mælk /kopper mm få det talte til at stemme med det antal der skal bruges Denne læreplan skal ses i sammenhæng med nedenstående årsplan, hvor der kort ridses op hvad vi gerne vil have af aktiviteter over året. Årsplanen godkendes af forældrebestyrelsen. 9

10 Årsplan I huset gør vi flg.: - Hallen kan evt. bruges efter sommer 12, hvis vi kan få en tid - åbent tilbud fælles. - Sct. Hans, fælles bål - fælles - Gl. børns besøg på samme dag i begge afd. samtidig i børnehaven - Teaterforestilling min. 1 gang årligt fælles. - Juleafslutning i salen med nisseorkester uden forældre fælles. - Kirkebesøg i dec. fælles for kommende skolebørn - Sundhedsuger, 2 uger over året fælles - Sproguge, 1 uge fælles - Sproggrupper, en lille gruppe på ca. 4 børn i hver afd. 2 gange årligt á 3 mdr.(forår og efterår) v. de sprogansvarlige samtidig i børnehaven I afdelingerne : Lægges vægt på traditioner som - Fastelavn: slå katten af tønden, ris mv. - Påske: pynt + trille påskeæg - Vår/forårsfest med forældre - Arbejdsfredag, med forældre - Jul: risengrød, pynt, lave gave, hygge m. forældre, synge, julefrokost - Årstiderne indgår i aktiviteter mv. - 4 åbne legedage - afskedsfest og afskedstur (kommende skolebørn) - fotografering, - bedsteforældredag: 2 -vuggestuen, mariehøns, 4 - alle stuer - 2 Haloween, skovtroldene Derudover er der på stuerne jævnligt: - brug af skoven, - maddage - ture i nærmiljø - rytmik/ motorik/ dramatik - arbejde i mindre grupper - + alt det spontane Fokus: - børnemiljøvurdering, er ikke selvstændig mere, men indgår delvis som led i læreplan - TRAS, bruges i vuggestuen til de 2 årige og i børnehaven til de 3-årige i forbindelse med 1.gangssamtaler + ved behov. - Vedligeholde + opdatere Marte Meo, som er en del af vores profil v. MMT fortsat Hver stue laver en film 2 gange årligt (en i hvert halvår) af ca. 10 min eller 2x5 min. Alle stuens medarbejdere skal indgå min. én gang årligt. Det behøver ikke at være en større problematik, men blot et barn I gerne vil hjælpe bedre eller gør vi det, vi tror vi gør. Der laves en datoplan for, hvornår filmen skal ses på et stuemøde sammen med terapeuten. Det er terapeuten fra egen afdeling, der tilbagemelder disse film. Derved kan man vende tilbage til det berørte i hverdagen. Det er stuens ansvar, at der er en film til mødet. - Ny struktur i huset, da der nu er vuggestue i begge afdelinger + flere bh.børn tilknyttet stuerne i perioder vil vi i det kommende år afprøve mulighederne for at takle opgaven bedst. fortsat - Inklusion, udmeldt som indsatsområde fra udvalget fortsat 10

11 Evaluering af læreplanen sker løbende, da vore koncepter til forskellige aktiviteter/emneuger indeholder en slutevaluering. Derudover har vi på hvert forældrebestyrelsesmøde en evaluering af aktiviteter / forløb siden sidste møde. Inden vi laver den næste årsplan eller emneuge bruger vi evalueringerne til at tilrette indhold og mål. Endelig laver jeg en årlig opsamling på nogle af vore mål og resultater i læreplanen, som forelægges forældrebestyrelsen. Børn med særlige behov: Vi vægter: Rummelighed, forudsigelighed, struktur, supervision, handleplan, ressourcer. Nogle børn har særlige behov for, hvordan deres dag skal tilrettelægges, hvor mange børn /voksne de kan overskue eller de har brug for en bestemt slags træning. Nogle børn har det særlige behov i en periode og andre i meget lang tid. Vi forsøger at tilgodese behovene på forskellige måder, men hvis det ikke hjælper og barnet kræver 1 voksen det meste af dagen, så ansøger vi om støtte. Mange børn har brug for forudsigelighed, fast struktur, fast plads ved spisning samling mv. Der bør gives plads og ro til samværet med barnet. Vi aftaler / afklarer, hvem der gør hvad, hvornår. Handleplaner er et værktøj. Ved aktiviteter tilrettelægger vi det ofte, så det sker i en mindre gruppe, hvor der kan tages højde for barnets behov eller aftaler på forhånd, hvem der især støtter op om barnet. Ligeledes er der en fælles viden i afdelingen så alle ved, hvordan man hjælper barnet bedst og vi som kollegaer kan sparre hinanden. Børnemiljø: Dele af børnemiljøvurderingen indgår i det daglige arbejde ved vores måde at gribe børnenes forslag eller observere /reflektere over børnenes handlinger. Eksempler: Medindflydelse: Til maddage bliver børnene spurgt om, hvad de kunne tænke sig. De får ikke lov at bestemme det hele, men der tages også hensyn til deres forslag, især hvis de falder ind under vores kostpolitik. Ved ture ud af huset, kan børnene ofte være med til at bestemme retningen for turen eller være med til at vise de andre vejen, ved at gå forrest. I salen sker det, at børnene bestemmer en leg eller aktivitet. Egen indflydelse: Børnene vælger som oftest også selv, hvilke lege de har lyst til at lege eller deltage i. Børnene kan bruge af de fritliggende materialer, når de har lyst (fx papir, farver, lim, perler mv), som er en del af læringsmiljøet. Trivsel: Ved samling kan børnene give udtryk for både gode / dårlige oplevelser eller ved spisning i den mindre gruppe, hvor der er ro og opmærksomhed. Derudover observerer vi meget, hvordan børnene agerer og reagerer og handler herefter, det er vigtigt i vuggestuen, hvor børnene kan have svært ved at definere deres følelser eller magtesløshed. Ældstebørnene skal besvare et spørgeskema til Skattekisten, hvor nogle af spørgsmålene kan give et fingerpeg om hvad de synes er det bedste eller værste i børnehaven. Vi har dog ikke arbejdet specielt målrettet med børnemiljøvurderingen, så der er nogle tiltag vi bør have for øje i fremtiden. 11

12 Evaluering af læreplanen Vi har som helhed opfyldt alle punkter i årsplanen, både i vuggestuen og børnehaven. Vuggestuen: Teater efterår 2011: Vi ansøgte Mødesteds og kulturpuljen om midler til 2 teaterforestillinger og fik dette bevilget til både vuggestue og børnehave. Vuggestuen + dagplejen fra Karise, som vi havde inviteret med, så forestillingen Mi Mi Mi fra børneteatret Carlsen & Ko. Det var et rigtig godt stykke som bare passede til deres niveau. Enkelt, forståeligt, sjovt, med musik og små overraskelser. Børnene var medlevende, opmærksomme og nød forestillingen. Efterfølgende kom små udtryk fra børnene, som viste de havde taget meget af det til sig. Udeliv: Vuggestuerne er for det meste ude en del af formiddagen, enten på egen legeplads, på børnehavens, hvor der samtidig bliver et naturligt kendskab til børnehaven eller en tur ud af huset. Det er vigtigt med den friske luft, at få bevæget sig rundt og opleve. Derfor er der ofte nogle bestemte ture der gentages ofte, f.eks. over boldbanen til skoven, hvor det at lege i efterårsbladene er herligt eller i det hele taget følge naturens gang. Eller turen til marken, hvor dyrene holder til, både køer, geder og høns. Og endelig er det vigtigt, at tilpasse turen op i byen med togtiden, så det også kan ses eller hvis man ved der foregår noget vejarbejde eller lignende, at gå den vej rundt, da det optager vuggebørnene rigtig meget. Disse mangfoldige oplevelser giver grobund for megen snak, socialt samvær, at hjælpe hinanden og kropslige aktiviteter. Navne i alle læringshistorier i rapporten er ændret. Op ad bakke - Marts 12 - Barn: Annette 2 år Læreplanstema: Krop og bevægelse + sociale kompetencer + personlig udvikling Mål: At få udfordret sin motorik Historien: Vi var ude at lege på legepladsen og Annette begynder at kravle op ad højen, som var dækket af fin hvid sne. Hun brugte hele sin krop for at komme op, det var svært da højen jo var glat. Da hun er kommet op fandt hun hurtigt ud af at man kunne kure ned på numsen og det var gevaldig sjovt at de andre børn var meget opmærksomme på hvad hun gjorde. Efterfølgende fik hun mange af børnene med på legen, at komme op ad højen og kure ned igen. Hvilken læring fandt sted og hvad gjorde det muligt? Hun fik brugt sin krop og fandt ud af, at hun sagtens kunne komme op ad bakken når hun var ihærdig. Hun fik også de andre børn med, så det blev en leg. Hvad kunne det næste være? At hun ville finde på nye initiativer hvor hun får udfordret sin krop, evt. med inspiration fra en vokse 12

13 Sproguge, vuggestue og børnehave: Emne, Dialogisk læsning/fortælling Alle stuer fik udleveret et oplæg til ugen med tilhørende artikler. Vi deler børnene op i mindre grupper og har hver valgt en bog vi vil arbejde ud fra. Eks.: Bogen om Bondegården. Der læses højt, snakkes om billeder og de forskellige dyr. Vi finder vores egen bondegård frem og alle dyrene, så det bliver mere konkret. Vi synger og bruger fagter og tegn til tale for dyrene. Det var en uge med interesserede børn, hvor nogle fik mere styr på begreberne og alle nyder at synge med og lave fagter. Snavset kop og varmt vand - sommer 12 - Barn: Mikael 1,9 år Læreplanstema: Sprog Mål: At Mikael får udviklet sit ordforråd fra 1 ord til 2 og flere ord. Historien: Efter frokost i vuggestuen går jeg i gang med oprydningen. Opvaskemaskinen skal tømmes og det brugte service skal sættes i. Mikael kigger på. Jeg begynder at sætte de brugte kopper ind i maskinen, Mikael vil tage en kop ud igen. Jeg siger til ham at den skal blive i maskinen. Mikael, den er beskidt. Han kigger på koppen og siger ad. Ja siger jeg, koppen er beskidt og den skal vaskes. Han peger på den igen og siger ad han ryster på hovedet og samtidig siger han li (dvs. ikke li). Så skal jeg skylle tallerkner af og åbner for det varme vand. Mikael vil gerne være med. Jeg siger, Mikael, vandet er varmt. Mikael siger varm og jeg siger: Ja Mikael, vandet er varmt. Han kigger på vandet og siger varm-av Hvilken læring fandt sted og hvad gjorde det muligt? Mikael deltog i oprydningen. De andre børn legede, blev skiftet og puttet af 2 andre voksne, så Mikael havde min fulde opmærksomhed og pludselig kom der 2 ord i stedet for 1 ord. Hvad kunne det næste være? At der i en lille gruppe, 3-4 børn + 1 voksen, arbejdes med at udvikle ordforrådet. Fastelavn: Er en af vore traditioner. Op til fastelavn sætter vi grene i vand og pynter med lidt klip. I vuggestuen laver vi ikke fastelavnsris. Vi synger forskellige sange, som Boller op og Kan du gætte hvem jeg er. På selve dagen kommer børnene udklædte og vi har ophængt en paptønde på stuen. Der slås Katten af tønden hvilket foregår rimelig forsigtigt så tønden genbruges fra år til år. Herefter spises en bolle. Det er en hyggelig tradition, hvor mange børn bare synes det er sjovt at være udklædte og kan lide at synge med. 13

14 Motorikbane maj 12 - Barn: Svend 1,8 år Læreplanstema: Krop og bevægelse personlig udvikling Mål: Styrke balance og motorik Historien: På stuen har vi lavet en motorikbane, som er bygget op så der er fokus på børnenes balance, bl.a. er 2 stole sat op ryg mod ryg og forskellige stiger, trapper osv. sat hen til stolene. Svend kravler op og sætter sig på stolen, igen og igen. Jeg prøver at hjælpe ham over stolene, men han er usikker og stritter imod. Jeg lader ham kravle op og sætte sig på stolen igen og igen. Pludselig får Svend øje på, hvordan de andre børn kravler over, han prøver igen med min hjælp. Da han kommer ned på gulvet siger han en masse lyde, er glad og henrykt over sin præstation, løber hen til stolene og fortsætter succesen glad og fornøjet, tydeligt stolt over sig selv. Hvilken læring fandt sted og hvad gjorde det muligt? Svend ser de andre børn kravle over stolene, det gør ham nysgerrig og interesseret og jeg gør det muligt for ham ved at give en hjælpende hånd. I forløbet får han bedre balance og styr over sin krop. Hvad kunne det næste være? At vi sætter den samme bane op igen, og hen over tid gør banen større og tilfører nye udfordringer. Læringshistorie fra vuggestue/børnehave: Græsleg - sommer 12 - Barn: en gruppe på 7 børn fra 2 5 år Læringstema: Krop og bevægelse sociale kompetencer - natur Mål: at bruge kroppen og hjælpe hinanden Historien: Det er sommer og varmt. Efter frugt er alle husets børn på vuggestuens legeplads, hvor der er en kæmpe bakke i flere niveauer. Der blev slået græs dagen før og der er masser af hø nu. Jeg foreslår vi går op på bakken. Vi går først op ad den stejle side, Frida 4 år hjælper Morten 2½ år. Oppe på toppen kan vi kigge ned på tagene og se hvad der ligger af legeting mv. Det får vi en snak om. Vi gemmer os i en hulning og kigger på skyerne, mærker høet og jeg foreslår vi leger græskamp. Vi kaster græs på hinanden og op i luften, børnene griner så det klukker. Ronni finder et større hul, hvor vi alle kan gemme os bedre. Vi lægger os ned og råber om de andre kan finde os. Ingen kan se os kun høre os og en voksen mere kommer og leger lidt med. Lasse 3 år vil gerne være med og Martin 5 år går ned ad bakken for at hjælpe ham op. Der er et par af de mere stille børn med, som bare synes det er herligt at vi leger. De snakker og griner, finder nye måder at bruge græsset på og hopper nede i hullet. Da vi går ned tager vi trapperne på den anden side. Hvilken læring fandt sted og hvad gjorde det muligt? Det var impulsivt, at vi gik op på bakken. Det var udsigten der først betagede os. Høet inspirerede til en anden leg og hullerne til gemmer. Der var en kropslig læring, svært at gå på den stejle side, se sig for i hullerne og trapperne til sidst. Derudover at mærke græsset der var blevet til tørt hø. Den sociale leg, hvor de store børn tog de mindre børn med. Læring blev mulig, da vi greb nuet. Hvad kunne det næste være? At introducere børnene for andre typer fælleslege. 14

15 Børnehaven: Teater 2011: Børnehaven valgte at få Cirkus3, som består af 2 mænd / klovner. De startede med at sminke sig, så børnene så forvandlingen og de forstod så sandelig at bjergtage sit publikum. Børnene var fuldstændig optagede af deres gøren og laden, grinede og klappede. Det var en rigtig god forestilling. Også den blev der talt en del om bagefter. Udeliv - Ture ud af huset: Vi lejer en del af skoven sammen med skole/sfo. Det er rigtig godt at kunne bruge skoven på flere måder, da vi ikke skal holde os til stierne i dette område. Dvs. vi kan tage reb med og svinge over grøfter, bygge huler mm. Samtidig ligger skoven så tæt på, at vi bare skal gennem skolegården og over boldbanen, så er vi der. Samtidig giver det børnene et naturligt kendskab til skolen. Kirkebesøget i december er for de kommende skolebørn. Uddrag fra nyhedsbrev: En god oplevelse, hvor klokkerne ringede for os da vi kom, vi havde stjerner med til juletræet, sang Et barn er født i Betlehem og fødselsdagssangen med instrumenter, hørte om englen Anton der fløj ud for at finde Jesus, og fik lov at se gennem tremmerne til nogle store kister, hvor Grev Moltke ligger begravet. Det er en god tilbagevendende begivenhed med forskelligt indhold og som børnene refererer til efterfølgende. Vi bruger også byen til ture i det daglige. Der er stier og åen, en privat legeplads der er et yndet mål, handle ind til maddag eller se, hvor børnene bor. Derudover er det at se toget er en særlig oplevelse og endnu bedre, når vi kører med det til stranden i Faxe Ldp. eller til Køge eller bare en tur frem og tilbage. Hvert år tager nogle af ældstebørnene toget til Tokkerup st. og går hjem til børnehuset gennem skoven (ca. 5 km). Disse ture ud af huset giver børnene noget på alle læreplansområder. De skal tackle at færdes sammen, passe på sig selv og andre, taler om det vi ser eller gør, oplever forskellig natur og kultur og får masser af bevægelse. Vore legepladser er den trygge base, hvor der er mulighed for mange forskellige slags lege og udfordringer til motorikken ligesom bål og vand er elementer der indgår. At overvinde sig selv - sommer 12 - Barn: Helle 4,3 år Læringstema: Krop og bevægelse Mål: at børnene er glade for at bruge kroppen i bevægelse og turde udfordringer. Historien: En lille flok af Mariehønsene er med mig på 4 erens legeplads. Flere af dem prøver rutsjebanen. Helle er også kravlet op, men vil (tør) ikke rutsje ned. Vi snakker om det, hun bliver siddende og iagttager de andre børn. Først efter ca. et kvarter tager hun endelig mod til sig og rutsjer ned. Helle er meget glad og kan nå et par ture til inden vi skal tilbage og spise frokost. Næste gang vi er på 4 erens legeplads laver hun ikke andet end at rutsje. Hvilken læring fandt sted og hvad gjorde det muligt? Helle er en meget forsigtig pige, der skal se tingene an længe. Hun blev ikke presset, men fik mulighed for selv at bestemme, hvornår hun var klar. Hvad kunne det næste være? Hun får mulighed for at bruge sin krop på forskellige måder f.eks. på skolens legeplads. Sproguge: Dialogisk læsning og fortælling Alle stuer fik udleveret et oplæg til ugen med tilhørende artikler. Hver stue havde udvalgt sig nogle bøger de arbejdede med i ugens løb ved oplæsning, dialog, måske dramatisere eller tegne/male eller noget helt andet. Eks: Bogen Karius og Baktus er udgangspunktet. Den første dag læses bogen op og der snakkes om billederne. Næste dag gentages historien, der er en god dialog og der tegnes / males om historien. Den sidste dag skal stuen på besøg på tandklinikken. 15

16 Evaluering: Med bogen som udgangspunkt kan man komme vidt omkring. Den sætter tanker i gang og nye begreber bliver vendt. Samtalen udvikler sig hele tiden og giver derved ny læring for børnene. Besøget på tandklinikken gør bogen konkret og brugbar. Alle stuer havde gode oplevelser og det viser sig, at dette fokus har sat skub i brugen af den dialogiske oplæsning i hverdagen. Påske: Op til påske klipper vi lidt kyllinger og andre forårsting. Synger forårssange. Der sås karse, som hurtigt vokser op. Vi holder øje med naturen, hvor der er ved at ske en masse - knopper på træer eller hvis man roder lidt i skovbunden kan man se, at noget er på vej op. Lige før påskeferien maler vi hårdkogte æg og triller dem på bakken ved skolen og skoven eller på legepladsen. Påsken er et tydeligt eksempel på at alle de 6 temaer kommer i spil. Personlig udvikling - jeg kan klippe, Sociale kompetencer indgå i et samspil, hvor man hjælper hinanden når man går tur eller viser det man finder til andre, Sprog vi synger, snakker om det vi laver og det vi ser, blomsternavne mv., Krop og bevægelse finmotorik bruges til klipning og at male æg, grovmotorik bruges når vi triller æg og løber efter dem, Natur og naturfænomener naturen undersøges, der er måske lam på gården overfor, vi ser knopper på træer og følger dem, karsen gror når den får vand, hvis ikke går det galt, og hvor kommer ægget fra? Kulturelle udtryksformer at der spises æg til påske hvert år, at trille æg er en leg og en kultur som bruges meget i vores del af landet. Fælles for vuggestue og børnehave: Sct. Hans: En tradition som indeholder både hygge og uhygge, for heksen er vel lidt farlig. En afdeling står for arrangementet med at lave heks og bål klar til vi alle mødes om formiddagen. Der synges nogle heksesange og holdes båltale om heksene, hvorefter heksen futtes af og vi nyder lidt frugt eller bolle bagefter. En hyggelig formiddag hvor vi mærker fællesskabet og gentagelsen. Vi laver heks - juni 12 - Børn: 3-6 årige børnehavebørn Læringstema: Sociale kompetencer natur Mål: At lave en heks sammen og bruge nogle af naturens materialer Historien: Tina, Birte og en gruppe 3-6 årige børn laver heks til Sct.Hans. Marie 3 år og jeg ser på. Marie er lidt bange for hekse. Jeg fortæller at vi laver heksen selv, da der jo ikke findes hekse. Snakken går om, hvordan heksen laves. Lars 4 år, det er ligesom et fugleskræmsel. Vi snakker om hvorfor man bruger fugleskræmsel. Jeg fortæller om frugt / jordbær vi selv vil have, derfor fugleskræmsel. Elise fortæller de har jordbær i haven og det har Anders og Marie også. Hvilken læring fandt sted og hvad gjorde det muligt? Heksen laves fordi vi følger en tradition. Men vi får også læring om fugleskræmsel, fugle og jordbær. Tina fortæller hele tiden hvad hun gør, det skærper børnenes opmærksomhed på det der sker. Børnene fortæller ud fra det de kommer i tanker om når de følger aktiviteten. Alle i gruppen føler sig set og hørt, da der sidder en pædagog på sidelinjen som ser, følger, bekræfter og sætter ord på børnenes ideer og initiativer. Hvad kunne det næste være? Ca. 1 uge efter: 3 drenge leger med en barbiedukke de har fundet på legepladsen. Hun bliver lagt på en kloakrist, sand hældes over. Jeg siger, I må ikke hælde snd i kloakken. Ole: Vi leger hun skal brændes Hvad Sct. Hans kan bruges til i legen? I legen vil der altid være noget næste. 16

17 Sundhedsuge, uge 39, år 2011: Fokus på Bevægelse via sang, dans og rytmik Igen i hele huset og med de samme stuer som samarbejder, for at understøtte evt. nye venskaber. Der var morgenløb/gang hver morgen kl og stuerne var på skift i salen, hvor de kunne synge, danse og lave rytmik. En succesfuld uge, hvor børnene ofte taler om morgenløbet derhjemme. Sundhedsuge forår 12, vuggestue og børnehave: Mad og sanser smagsworkshops Følgende koncept blev udleveret til alle stuer: MAD OG SANSER : SMAGSWORKSHOPS Sundhedsugen vil have fokus på de 5 sanser: lugt smag syn berøring hørelse Vi tager udgangspunkt i 3 læringstemaer: Det sproglige, det kulturelle, det kropslige Forslag til materialer: Ugeblade og lign., bøger om emnet (Pia bestiller), billeder, sange. Bilag - artikel: Smagsworkshops giver børn mere mod på nye madvarer Vuggestuen deltager på deres præmisser. De laver fælles skattejagt på vuggestuens legeplads. TIRSDAG: Egen stue Smag SØDT SURT SALT i denne rækkefølge og i små grupper (se fremgangsmåde i bilag som er udleveret til P.møde) Sødt: Honning svesker - syltetøj Surt: Citron - Granny Smith æbler Salt: Tuc saltkiks oliven Dokumentation: Hvert barn tegner det de har smagt på. ONSDAG: Egen stue De forskellige smage kan nu blandes + en ny smag, STÆRKT. De samme smage som 1. dag + stærkt = radiser rucolasalat. Derudover syltet rødbede rosiner saltstænger appelsin. F.eks. surt med sødt (grønt æble med honning). Præsenteres stadig hver for sig i små skåle. Dokumentation: Klip sødt surt - salt ud af blade mm og lav en fælles planche med børnene. TORSDAG: Afdelingsvis Aktiv skattejagt på legepladsen. Børnehaven laver 3 4 poster (ved hver post er et spørgsmål og en aktivitet) F.eks. Hvad smager surt? Hop 10 gange. I skattekisten er: små rosinpakker (sødt), saltstænger (salt), små stykker Granny Smith æbler (surt) FREDAG: Egen stue Jeannette har bagt små focacciaboller med tomat og krydderi til alle, som en sidste smagsoplevelse og afslutning på emneugen. Dokumentation: Til næste P.møde vil jeg gerne bede hver enkelt stue om, at skrive / beskrive en læringshistorie fra forløbet. God fornøjelse. Katrin (sundhedsmedarbejder) 17

18 Evaluering: Formålet med sundhedsugen var, at præsentere børnene for smagen af salt, surt, sødt og bittert. Via smagsprøver blev børnene præsenteret for forskellige smage i både rå og tilberedt tilstand. På bilaget til forrige p.møde er der en uddybning af Temaet. Succeskriteriet var, at børnene skulle vise interesse og få lyst til at smage. På en runde fortalte rep. for stuerne eksempler på børnenes reaktioner, deltagelse og udsagn. Mange børn var på forhånd skeptiske, men ved at lade dem bruge deres medfødte nysgerrighed lykkedes det at få langt de fleste børn til at smage. Det skal her bemærkes, at det var personalets opgave at vise tilbageholdenhed og ikke presse børnene. Der er undersøgelser der viser, at jo hurtigere børn lærer at skelne surt, sødt, salt og bittert, jo mere nysgerrige bliver de på at smage forskellig mad og dermed mindre kræsne. Læring for personalet var, at der var inspiration at hente til fremtidige maddage Små synger sammen: Et arrangement, som DR lægger op til og hvor vi året før vandt en musikforestilling til børnehuset. I år sang vi ved hallen, hvor der var folketingsvalg og hele tiden nye tilskuere. Inden da havde hver stue øvet sig på et par sange, som vi alle sang med diverse fagter til. Alle bliver bare rigtig glade af at synge og derved er det en god fælles oplevelse. Ren dag Karise: Et nyt tiltag, hvor hele byen en bestemt weekend rydder op. Vi lagde ud om fredagen med at stuerne fik bestemte ruter, hvor de skulle samle skrald mv. Vuggestuen fik fortovet ved børnehuset, andre måtte længere op i byen. Der var stor iver hos børnene og de fik en forståelse for, hvorfor papir og andet affald skal i skraldespandene. Julefest: Alle 120 børn samles i salen en formiddag kort før jul sammen med Visens Venner. Juletræet er pyntet og godteposerne er i sækken. Vi danser om juletræ og leger nogle af de traditionelle sanglege inden julemanden kommer og deler godter ud. Det er en utrolig formiddag, hvor vi ser hvad den levende musik betyder for stemningen og giver et dejligt fællesskab børnene nyder bare dagen. 18

19 4.1.2 Sprogindsats Beskrivelse af, hvordan arbejdet med sprogstimulering er organiseret: Sprogstimuleringen foregår dagligt og næsten hele tiden. Som personalegruppe er vi blevet mere opmærksomme på, hvordan sproget kan videreudvikles i den daglige dialog og samspil med børnene. Igennem brugen af sprogvurderinger og TRAS er bevidstheden øget og da vi også anvender Marte Meo som pædagogisk metode, hvor man benævner, bekræfter, guider mv., så er fokus på sproget en naturlig del af hverdagen. Vi er et stort hus med 2 afdelinger og dermed har vi også forskellige indsatser og aktiviteter, som tilgodeser de overordnede mål for sprogstimulering. Vuggestuen: Her er vi så småt begyndt at bruge babytegn. Inspireret af et kursus via daglejen. Der synges og laves bevægelser. Motorikbaner sættes op, der gives muligheder for at bruge kroppen på mange måder inde som ude (sal, puderum, legeplads). Ophængning af fotos i øjenhøjde, så der kan tales om begivenheden. Ved bleskift har vi en tæt kontakt med mulighed for brug af mimik og dialog. Billedbøger og små historier læses. Der sættes ord på barnets handlinger og egne handlinger, da det er i nuet barnet lærer. Sprogstrategier og babytegn er ophængt til brug for både forældre og personale. Dvs. at dele af stimuleringen indgår som en del af indretningen/læringsmiljøet og andet som en pædagogisk aktivitet. Fælles sproguge med dialogisk læsning deltog de ældste vuggebørn i. Læs under børnehaven. Farver - sommer 12 - Barn: Lars 2,3 år Læringstema: Sprog Mål: Sprogtilegnelse farver Historien: Lars er kommet godt i gang med at tilegne sig sprog. Han er især optaget af farver, men har endnu ikke helt styr på dem. Han bruger primært enstavelsesord, især blå. Vi var ude at gå tur og Villy og Lars holdt i klapvognen. Vi gik forbi et rosenbed og jeg siger: Se! En rose! Hvad farve har blomsten? Villy og Lars kigger begge og Villy svarer tøvende hvid. Jeg siger: Den er LY-SE-RØD, hvor er den fin!. Lidt længere nede ad stien er der igen et rosenbed, denne gang med mindre blomster, som også er lyserøde. Jeg spørger igen: Hvad farve har de blomster? Både Villy og Lars kigger på rosen, imens de tydeligvis tænker så det brager. Ly-hrød siger Lars så pludseligt, imens han lyser op i et smil. Hvilken læring fandt sted og hvad gjorde det muligt? Lars greb ordet og begrebet lyserød og formåede at huske det og bruge det relevant. Hans interesse for farver var drivkraft og blev understøttet af benævnelsen af og spørgsmål til de ting vi gik forbi. Gentagelsen var væsentlig. Hvad kunne det næste være? Fortsat at benævne farver i alle mulige sammenhænge og stille spørgsmål om dem. Derudover at lege med farver fx male og benævne de farver Lars vælger og de nye der kommer frem. 19

20 Børnehaven: Her bruges sang, rim og remser, oplæsning og fortælling. Der er ophængt bogstaver og tal, vi har masser af gode spil mv. Fotos og andet billedmateriale i øjenhøjde til snak om begivenheder mm. Der arbejdes i mindre grupper, hvor der bedre kan være fokus på nærvær og sprog. Der laves rytmik/motorik i salen ligesom krop og sanser også udfordres udenfor på legepladserne og i naturen. Dette er vigtigt, da en god motorisk udvikling hjælper på sprogudviklingen. Plancher om De 10 Sprogstrategier og Dialogisk læsning er ophængt ved alle stuer, så både forældre og personale mindes om dem. Eksempler på pædagogiske aktiviteter og læringsmiljøer: - En lille gruppe børn med sproglige vanskeligheder går fra med en voksen, hvor de læser, leger med historien og ordene, samt laver mundmotorik. - Eller der fokuseres på forskellige temaer i en lille gruppe, som så danner baggrund for aktivitet og snak. - Nogle stuer har lamineret børnenes navne. Sat dem på deres skuffer med abesnot, så de kan tages af og på. Dette har gjort at børnene kan affotografere deres eget og deres venners navne i hukommelsen. De kan tage skiltet ned og skrive efter det. Dette tiltag er lavet efter interesse fra børnene selv, da de ofte spurgte Hvordan ser mit navn ud?. - Der er sat skilte op på et par af de eksterne rum, som børnene bruger. Der står navnet på rummet og der er tegnet det antal tændstikmænd som der må være i rummet, derudover står tallene ovenover. - Det affødte følgende læringshistorie: Skilt ved junglen - maj 12 - Lasse 3 år Læringstema: Sprog personlig udvikling Mål: At barnet gør brug af skiltet, bliver selvhjulpen. Historien:Lasse vil gerne i junglen(puderum). Kommer og spørger om han må gå derud. Jeg fortæller ham, at der må være 6 børn. Siger han må gå ud at se hvor mange der er. Jeg følger efter, for at se hvordan det går. Lasse går hen til junglen hvor mange er der i junglen spørger han. Anders 5 år siger der er børn i junglen Lasse. Se på skiltet. Der må være og peger på tændstikmændene på skiltet og der er tallet 6. Jeg skynder mig tilbage til stuen inden Lasse kommer tilbage. Nå Lasse, kunne du være i junglen? Nej, der var seks siger han og begynder at tælle på fingrene. Jeg må vente til der er én der går. Lasse går ind på stuen og leger. Hvilken læring fandt sted og hvad gjorde det muligt? Lasse lærer gennem en større dreng, hvor mange der må være i junglen. Han lærer at klare nogle udfordringer på egen hånd, gennem de redskaber vi giver ham. Næste gang han skal i junglen vil han sikkert selv prøve at tælle, inden han spørger nogen andre børn og bliver derved selvforvaltende. Hvad kunne det næste være? At fokusere mere på at tælle. Anvende de skilte med tal, som vi bruger når vi dækker bord, også i andre sammenhænge. 20

21 Sproganvarlige: Vi har 2 sprogansvarlige pædagoger, én i hver afdeling. De sprogansvarlige og jeg(leder) holder møder 2-3 gange hvert halvår, hvor planer, mål og indsats drøftes og evalueres. De sprogansvarlige står for og udfører følgende opgaver: Sprogmateriale: I hver afdeling har vi forskelligt sprogmateriale, spil mm samlet ét sted, hvorfra stuerne kan låne. De sprogansvarlige sørger for at holde styr på dette. Lige for tiden er de sprogansvarlige ved at opbygge et antal sprogkasser/kufferter med forskelligt indhold, som er nemt tilgængeligt at bruge på stuen. Sproggrupper: 3 måneder forår og efterår dannes der en sproggruppe i hver afdeling med max 6 børn. Disse grupper sammensættes i samarbejde med tale-hørekonsulenten og stuerne. Primært er det børn med generel eller fokuseret indsats, der kommer i disse grupper, men det kan også være børn med særlig fokuseret profiler. Der bruges materiale fra socialpædagogisk bibliotek, billeder, spil, former /figurer, modellervoks mm. Sproggruppen har en halv time ugentlig i disse perioder. Ved opstart af hver sproggruppe sættes der mål for hvert enkelt af de deltagende børn. Undervejs i forløbet får forældrene information og der laves en slutevaluering på, hvad vi har lavet og hvad der kan arbejdes videre med. Samme info får stuen. Sproguge: Vi har en årlig fælles sproguge i huset, som planlægges af de sprogansvarlige i samarbejde med leder. Meningen med sprogugen er, at sætte fokus på et emne som vi får afprøvet / snuset til og herefter kan bruge og evt. udvikle efterfølgende i eget tempo. I år var der fokus på Dialogisk læsning og fortælling. I den forbindelse laves et koncept med mål for emnet og en evaluering efterfølgende. Det var en rigtig god og spændende uge og ved evalueringen skulle hver stue fortælle de øvrige om en god episode / forløb til inspiration. Dialogisk læsning bruges meget mere i huset efter denne uge. Gave til far - sommer 12 - Barn: Heidi 5,5 år Læringstema: Sprog + personlig udvikling Mål: At skrive og prøve nyt med succes. Historie: Heidi og Ilse har fået hver en printtegning som de skal farvelægge og pigerne er meget fordybet i at farve dem. Heidi fortæller både ved ankomst om morgenen og mens de tegner, at hendes far har fødselsdag næste dag og fylder 40 år. Hun beslutter, at tegningen så skal være til hendes far. Men hun kan ikke skrive Til far fra Heidi på den. Vi bliver enige om at hjælpes og jeg skriver det på et stykke papir, mens Heidi skriver hvert bogstav. Så skriver jeg dem enkeltvis for hende igen. Heidi skriver meget koncentreret og hver gang bekræftes hun af mig i hvor dygtig hun er samtidig med, at hun selv siger: Nej, hvor er jeg god til det jeg er bare god til det. Hun viser stolt de andre børn på stuen hvad hun har skrevet og farvet. Hvilken læring fandt sted og hvad gjorde det muligt? Heidi fandt ud af at hun kunne skrive på en tegning som skulle være en gave til hendes far. Personlig selvtillid, troen på at kunne noget nyt + selvværd, da Heidi viser tydelig glæde over at kunne skrive og hun fortæller selv hvor god hun er. Tydeligt stolt og viser tegningen frem. Jeg støttede hendes læring ved at skrive teksten for hende, så hun havde noget at kigge efter. Hvad kunne det næste være? Bogstavkendskab + bogstaver bliver til ord. Mere øvelse / guidning i at skrive. Bogstaver / volapykbogstaver (for de yngste) er på vej til første læsning. At få lyst til at skrive mere samt troen på at kunne. 21

22 Kommende mål: - At færdiggøre det antal sprogkasser/kufferter som vi mener er nødvendige pt. - At udvikle sproggruppen i samarbejde med tale-hørekonsulent, således at grupperne indimellem består af børn fra begge afdelinger afhængig af sprogvanskelighederne. - At fortsætte med at have den årlige sproguge. - Afprøve observationsskemaet fra Sprogpakken - At vuggestuen arbejdere videre med implementering af babytegn Plan for mål og rammer for sprogvurdering: Materiale: Vi anvender stadig de sprogscreeninger vi startede med i TRAS. De sprogansvarlige sørger for at materialet er tilgængeligt og har, indtil ændringen om ikke at screene alle, haft overblikket over hvem der skulle screenes, resultater mv. Alt dette i en mappe i afdelingen, så alle kunne følge med. Alle 2 og 3 årige børn laver vi stadig en TRAS på, da den er anvendelig på flere områder. Sprogvurdering: Nu er det stuerne selv der sikrer, at der tages screening på børn med behov. Barnets stuepædagog foretager screeningen, ligesom hun sørger for at forældrene får deres del til udfyldelse. TRAS en laves på et stuemøde, så flere personers iagttagelser indgår. 2-sprogede børn skal altid screenes og Lene Møller, 2-sprogskonsulent, orienteres om resultatet. Forældre: Ved 1.gangssamtalen, som vi afholder ca. 3 mdr. efter børnehavestart, indgår resultatet af sprogvurderingen. Her aftales det evt. med forældrene om hvem der gør hvad. Derudover informerer vi og forældrene hinanden jævnligt. Hvis screeningen viser Særlig indsats, skal forældrene få barnets ører tjekket hos ørelægen inden de får en tid hos tale-hørekonsulenten. Opfølgning: Resultatet af sprogvurderingen følges op således: Generel indsats, den almindelige daglige stimulering som sker i hverdagen. Fokuseret indsats, her aftales hvad forældrene kan gøre og hvad vi kan. Det vil ofte være sådan, at vi er mere obs på at benævne barnet i højere grad. Kan evt. deltage i sproggruppen. Særlig indsats, her anbefales at forældrene får en tid hos tale-hørekonsulenten. Herefter kan de få anvisninger på, hvad de kan gøre og vi får også info om hvad vi kan gøre. Kan evt. deltage i sproggruppen. Kan evt. få undervisning af tale-hørekonsulenten. I særlige tilfælde kan barnet indstilles til taleklassen. Ved aktiviteter, spil og lege planlagte som spontane har vi øje for at inddrage barnet med sproglige vanskeligheder på lige fod med de andre, men måske med lidt mere voksenhjælp og guidning, da det er i hverdagens samvær, at den store sproglige læring sker. Samarbejdspartnere: Vi har et tæt samarbejde med tale-hørekonsulenten Varinka, da hun kommer i huset hver uge pga. vores størrelse. Vi har lavet et system, hvor forældre og vi kan booke os på nogle tider hos Varinka, ligesom hun fremover skriver, hvad hun har arbejdet med hos det enkelte barn. Herefter kan vi bruge det i vores samvær med barnet. Ligeså holder de sprogansvarlige møder med Varinka vedr. sproggruppen og hvis de har brug for sparring omkring et barn, det kan f.eks. være forslag til målrettede aktiviteter. Varinka har været tilknyttet 1 år, så vi indledte samarbejdet med et møde, hvor både ledelse og sprogansvarlige deltog, så vi fik afstemt forventninger mv. Kort før sommeren holdt vi et evalueringsmøde, hvor vi fik aftalt nogle ændringer, da nogle af de ting vi havde aftalt ikke kunne gennemføres alligevel, f.eks. at Varinka deltog ½ times tid på de forskellige stuer på skift. Det er der ikke tid til. 22