Pasningsvejledning Cyprinider - til det beplantede stueakvarium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pasningsvejledning Cyprinider - til det beplantede stueakvarium"

Transkript

1 Pasningsvejledning Cyprinider - til det beplantede stueakvarium Om karpefisk Karpefisk-ordenen (Cypriniformes) omfatter over 3000 arter fordelt på 5 familier, der inkluderer karper, elritser, smerlinger, sugekarper og algeædere. Karpefisk er formodentligt én af de ældste nulevende grupper af benfisk og findes i hele verden, undtagen Sydamerika og Australien. Artsantallet er størst i Asien. Cyprinider omfatter over 2000 arter af barber, danioer, rasboraer, zebrafisk, doktorfisk, labeoer og mange andre. Fra venstre mod højre; 1. række (øverst): Barbus hulstaerti (afrikansk sommerfuglebarbe), Danio rerio (zebrafisk), Dawkinsia filamentosa (sortplet-/trådfinnebarbe). 2. række: Dravidia fasciata (glødeplet-/melonbarbe), Epalzeorhynchos bicolor (rødfinnet/rødhalet hajbarbe), Oreichthys cosuatis (sortfinnet barbe). 3. række: Pethia padamya (uoff. navne: odessa-/rubinbarbe), Puntius oligolepis (ø-barbe), Rasbora kalochroma (klovnrasbora). 4. række: Systomus pentazona (fembåndet barbe), Tanichthys micagemmae (uoff. navn: vietnamesisk skybjerg; korea-variant), Trigonostigma hengeli (hengels rasbora). Foto: F. Ingemann Hansen Cyprinider omfattes af karpefiskfamilien (Cyprinidae), der er den mest artsrige familie blandt alle kendte fisk med over 2000 arter af barber, danioer, rasboraer, zebrafisk, løjer, elritser, bitterlinger, guldfisk, koi, grundlinger, skybjerg, doktorfisk, labeoer m.fl. Dyreart Fuldvoksen størrelse Forventet levealder Anbefalet størrelse og indretning af akvarium Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Stimulering og behov for motion Fodring Sociale behov Formering og yngelpleje Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Øvrige informationer 1 Dyreart Populære akvariefisk Typiske barber (Barbinae) Barbus callipterus (uoff. navn: afrikansk klippebarbe), B. fasciolatus (blåstribe barbe), B. hulstaerti (afrikansk sommerfuglebarbe), B. jae, B. macrops Dawkinsia arulius (vimpelbarbe), D. filamentosa (sortpletbarbe, trådfinnebarbe), D. tambraparniei. Alle arter var tidligere Puntius spp. Visse cyprinider er meget populære som akvariefisk og ofte blandt dem, man starter med. Disse inkluderer pragt-, purpurog kilepletbarbe, forskellige danioer (inkl. zebrafisk) og rasboraer, samt skybjergfisk. Side 1 af 13

2 Dravidia fasciata (tidl. Puntius fasciatus; glødepletbarbe, melonbarbe) Oreichthys cosuatis (sortfinnet barbe), O. crenuchoides Bemærk! Pethia bandula, P. conchonius (pragtbarbe), P. cumingii (Ceylon-barbe, cumings barbe), P. erythromycter (uoff. navn: læbestiftbarbe), P. gelius (dværgbarbe), P. narayani (uoff. navn: regnbuebarbe), P. nigrofasciata (purpurbarbe), P. padamya (uoff. navne: odessa-/rubinbarbe), P. phutonio (plettet sejlbarbe), P. stoliczkana (uoff. navne: rangoon/solpletbarbe), P. ticto (topletbarbe, toplettet barbe) Alle arter var tidligere Puntius spp. Puntius bimaculatus, P. binotatus, P. denisonii, P. everetti (klovnbarbe), P. lateristriga (t-båndsbarbe), P. lineatus (linjebarbe), P. oligolepis (tidl. Barbus oligolepis; ø-barbe), P. sachsii (messingbarbe), P. sahyadriensis, P. semifasciolatus (brokadebarbe, grøn kinabarbe), P. titteya (stregbarbe, titteya-barbe), P. vittatus (stribebarbe) Cypriniden Barbonymus schwanenfeldii (brasenbarbe) ses ofte at blive solgt som unge (4-5 cm lange) under flere uofficielle populærnavne, bl.a. silverdollar. Da arten kan blive op til cm lang som fuldvoksen, er den særdeles uegnet til det normale beplantede stueakvarium og dermed ikke omfattet af denne vejledning. Systomus anchisporus, S. hexazona (seksbåndet barbe, seksbåndsbarbe), S. partipentazona (siambarbe), S. pentazona (fembåndet barbe, fembåndsbarbe; uoff. navn: Borneobarbe), S. rhomboocellatus, S. tetrazona (Sumatrabarbe, tigerbarbe) Alle arter var tidligere Puntius spp. Også andre cyprinider, der kan blive meget store, er ikke omfattet her, da de kræver et meget stort akvarium. Danioer Kun arter, der vil trives i et beplantet stueakvarium af en rimelig størrelse, er omfattet af denne vejledning. Danio aesculapii, D. albolineatus (blå danio), D. choprae (uoff. navn: rubin danio), D. dangila, D. erythromicron (tidl. Microrasbora erythromicron), D. feegradei, D. kerri (ødanio), D. kyathit (uoff. navn: orangefinnet leoparddanio), D. margaritatus (tidl. Celestichthys margaritatus; uoff. navn: celestial perle danio), D. meghalayensis, D. nigrofasciatus (plettet danio; uoff. navne: dværgdanio, punkteret danio), D. rerio (zebrafisk; den fremavlede variant "frankei" kaldes leoparddanio), D. roseus (uoff. navn: rosa danio), D. tinwini Naturlig udbredelse Devario acuticephala, D. aequipinnatus (kæmpedanio, stor danio), D. annandalei, D. assamensis, D. auropurpureus, D. browni, D. chrysotaeniatus, D. devario (devariodanio), D. jayarami (tidl. Inlecypris jayarami), D. maetaengensis, D. malabaricus (malabarbarbe, malabardanio), D. pathirana, D. regina (dronningdanio), D. shanensis, D. sondhii, D. xyrops Rasboraer Bemærk, at de fleste arter tidligere var Rasbora spp., men nu er opdelt i forskellige slægter. Boraras brigittae (uoff. navn: moskitobarbe), B. maculatus (uoff. navn: dværg rasbora), B. merah, B. micros, B. naevus, B. urophthalmoides Langt de fleste af disse cyprinider, og karpefisk generelt, er naturligt udbredt i Asien, størstedelen i den sydøstlige del. De fleste arter er her vidt udbredte, men nogle har en mere begrænset udbredelse i Asien. Læs mere i afsnit 11. Enkelte cyprinider i denne vejledning forekommer naturligt i andre dele af verden: Microdevario gatesi, M. kubotai, M. nana Alle arter var tidligere Microrasbora spp. I Afrika (primært den vestlige og/eller centrale del) lever Barbus-, Barboides-arterne, Chelaethiops bibie og Engraulicypris sardella (sidstnævnte dog i den sydøstlige del). Microrasbora microphthalma, M. rubescens I Mellemøsten lever Garra rufa. Rasbora borapetensis (rødhalet rasbora), R. daniconius (guld-/sortstreget rasbora), R. einthovenii (diamantrasbora; uoff. navn: længdebåndet rasbora), R. elegans (pragtrasbora, toplettet rasbora), R. kalochroma (klovnrasbora), R. rubrodorsalis, R. trilineata (saksehale, sakshalerasbora) I det meste af Europa forekommer Phoxinus phoxinus. Brevibora dorsiocellata (øjepletrasbora; uoff. navne: lygteøjerasbora, blåøjet rasbora) Rasboroides vaterifloris (perlemor-rasbora, perlemorsrasbora) Sundadanio axelrodi I Nordamerika og Mexico lever Cyprinella lutrensis, Dionda episcopa og Notropis chrosomus naturligt (N. chrosomus dog ikke i Mexico). Side 2 af 13

3 Trigonostigma espei, T. hengeli (hengels rasbora), T. heteromorpha (kilepletbarbe) Trigonopoma pauciperforatum (tidl. Rasbora pauciperforata; glødelysrasbora) Øvrige cyprinider (labeoer, løjer, algeædere, elritse, skybjerg m.fl.) Aphyocypris lini (venusfisk) Barboides britzi, B. gracilis Barilius barna, B. bernatziki, B. dogarsinghi Chela cachius (uoff. navn: glasbarbe) Chelaethiops bibie Crossocheilus latius, C. oblongus (falsk/siamesisk flyvende ræv, siamesisk prydfinnebarbe), C. reticulatus Cyprinella lutrensis (amerikansk rødfinnebarbe; uoff. navne: nordamerikansk løje, amerikansk regnbuebarbe) Dionda episcopa Eirmotus furvus, E. insignis, E. isthmus, E. octozona Engraulicypris sardella (uoff. navn: søsardin) Epalzeorhynchos bicolor (rødfinnet/rødhalet hajbarbe, rødhale; uoff. navne: rødhalet labeo, ildhale), E. frenatus (grøn labeo, rubin-labeo), E. kalopterus (flyvende ræv), E. munense (brun labeo/læbebarbe; uoff. navn: regnbue ildhale) Naturlige levesteder Cypriniderne i denne vejledning lever alle i ferskvandsmiljøer. Chela cachius, Crossocheilus latius, Dawkinisia filamentosa, Esomus lineatus, Horadandia atukorali, Laubuca laubuca, Microdevario nana, Phoxinus phoxinus, Puntius vittatus og Rasbora daniconius kan af og til også findes naturligt i brakvand. For de fleste cypriniders vedkommende er levestederne søer, damme, floder, vandløb, bække og/eller kanaler, typisk med et godt plantedække og en god vegetation, der giver gode skygge- og skjulemuligheder. Nogle arter kan også findes i vådlandsområder, sumpe og rismarker. Størstedelen af cyprinider lever i svagtstrømmende eller stillestående vand (i floder og vandløb findes disse forhold ved bredderne). Enkelte arter lever dog, hvor strømmen er moderat eller sågar kraftig. Esomus danricus (stor flyvebarbe), E. lineatus (stribet flyvebarbe), E. metallicus (sølvflyvebarbe) Garra bicornuta, G. flavatra (uoff. navn: regnbue algeæder), G. poecilura, G. rufa (uoff. navn: doktorfisk) Horadandia atukorali (uoff. navn: Ceylon dværgbarbe) Det weberske apparat Laubuca dadiburjori (tidl. Chela dadiburjori), L. laubuca (indisk glasbarbe) Fælles for cypriniderne er det weberske apparat, som forbinder svømmeblæren med det indre øre og bevirker, at cyprinider har en god hørelse og kan registrere højfrekvente lyde. Notropis chrosomus (uoff. navn: regnbue løje) Phoxinus phoxinus ((europæisk) elritse) Pseudorasbora parva (båndgrundling) Parachela siamensis Sawbwa resplendens Svømmeblæren, som de fleste (men ikke alle) benfisk har, fungerer til at justere fiskens opdrift, sådan at den på enhver dybde kan holde sig "svævende". Tanichthys albonubes (skybjergfisk; uoff. navne: hvid skybjerg, kardinalfisk), T. micagemmae (uoff. navn: vietnamesisk skybjerg), T. thacbaensis 2 Fuldvoksen størrelse De fleste cyprinider har kun skæl på kroppen og ikke hovedet. Se billeder af en lang række af arterne i billedgalleriet i afsnit 11. Hos mange karpefisk er hunnen tydeligt kraftigere i bugpartiet, hvor hannerne er slankere. Derudover er hannerne i nogle tilfælde mere intensive i farverne. Farverne Side 3 af 13

4 og mønstrene varierer meget arterne imellem (se billedgalleriet afsnit 11). Visse arter kan skifte/intensiveres i farven (bl.a. i forbindelse med yngleadfærd), f.eks. Pethia conchonius (pragtbarbe), P. nigrofasciata (purpurbarbe) og Puntius semifascioluatus (grøn kinabarbe). Den fuldvoksne totale kropslængde varierer mellem 1,5 og 20 cm, afhængig af arten. De mindste arter (ca. 1,5-4 cm) er: Barbus hulstaerti, B. jae, Pethia bandula, P. erythromycter, P. phutonio, Systomus partipentazona, Danio aesculapii, D. erythromicron, D. margaritatus, D. tinwini, Boraras-arterne, Microdevario-arterne, Microrasbora-arterne, Rasbora rubrodorsalis, Rasboroides vaterifloris, Sundadanio axelrodi, Trigonostigma espei, T. hengeli, Barboides-arterne, Eirmotus-arterne, Horadandia atukorali, Laubuca dadiburjori, Sawbwa resplendens, Tanichthys albonubes og T. micagemmae. De mellemstore arter (ca cm) inkluderer: Barbus callipterus, B. macrops, Dawkinsia arulius, Pethia conchonius, P. ticto, Puntius lateristriga, P. semifasciolatus, Systomus pentazona, S. rhomboocellatus, Devario annandalei, D. assamensis, D. auropurpureus, D. devario, D. malabaricus, Rasbora daniconius, R. einthovenii, R. kalochroma, Barilius bernatziki, B. dogarsinghi, Engraulicypris sardella, Epalzeorhynchos munense, Garra bicornuta, Phoxinus phoxinus og Pseudorasbora parva. De største arter (>12 cm) er: Dawkinsia filamentosa, D. tambraparniei, Dravidia fasciata, Puntius binotatus, P. denisonii, P. everetti, Devario aequipinnatus, Rasbora elegans, R. trilineata, Barilius barna, Crossocheilus-arterne, Epalzeorhynchos-arterne (E. munense dog <12 cm), Esomus danricus, Garra rufa, Laubuca laubuca og Parachela siamensis. Svælgtænder til fødebearbejdelse Karpefisk har tandlignende strukturer i svælget ( svælgtænder ) frem for tænder i kæberne. Føden kværnes ved hjælp af disse svælgtænder, og hos visse af de store cyprinider (bl.a. guldfisk og koi) kan de sågar knuse hårde objekter som sneglehuse og muslingeskaller. I kæberne hos karpefisk er en hård belægning, som gør fiskene i stand til at klippe bløde plantedele af, mens nogle arter desuden har specielle munddele, så de kan gnave alger af sten og trærødder. Mange, men langtfra alle, cyprinider har større eller mindre skægtråde i mundvigende, som bruges til at sanse og smage omgivelserne. De største arter ses sjældent i fangenskab at opnå deres maksimale fuldvoksne størrelse, som ses i naturen. De øvrige arter bliver et sted mellem 4 og 8 cm i fuldvoksen længde. 3 Forventet levealder De tropiske og mere varmekrævende cyprinider bliver et sted mellem 3 og 5 år, mens de større arter og især koldtvandsarterne generelt bliver meget ældre, for nogle op til 30 år eller mere. 4 Anbefalet størrelse og indretning af akvarium Disse fisk trives godt i et beplantet akvarium og bør som udgangspunkt holdes i et sådant. Akvariet skal være rektangulært (aldrig bowle) med bagruden blændet for indkig, og det skal stå på et fast, stabilt og stærkt stativ og underlag. Da vandmiljøet er lettere at holde sundt og stabilt i større frem for mindre vandmasser og for at sikre rigeligt fri svømmeplads og skjulemuligheder for fiskene, anbefales som udgangspunkt et akvarium på mindst 128 L (min. 80 cm i længden), gerne større, med hensyntagen til den enkelte arts størrelse, pladsbehov, aggressivitet, og hvorvidt den kan trives med andre fisk. Se dog afsnit 5 for detaljer. I det beplantede stueakvarium er det vigtigt, at fiskene har masser af både svømmeplads og skjul, samt mulighed for eventuel territorieafgrænsning og æglægning. Foto: F. Ingemann Hansen Akvariet indrettes med et skrånende bundlag af grus (10-15 cm bagerst, 4-5 cm forrest; 0,5-3 mm i kornstørrelse), en randbeplantning af større vandplanter ved bagrude og sideruder, mindre planter i bunden, og god fri svømmeplads forrest og i midten. Som dekoration, der også fungerer som skjul, kan bruges sten og trærødder. Bundlages skylles igennem for de værste urenheder, mens dekorationsgenstandene rengøres grundigt, før de kommes i akvariet. Vandværksvand kan bruges, såfremt fiskene er vænnet til det. Temperaturen skal Side 4 af 13

5 som udgangspunkt være C (se dog afsnit 5 for detaljer). Brug et termostatstyret varmelegeme, hvis opvarmning er nødvendig. Akvariet skal belyses i en naturlig og fast døgnrytme (10-12 timer dagligt) med en passende lysmængde (moderat til kraftig; min. 0,4 watt x akvarievolumen i liter), så planterne kan gro. Sørg for at fiskene altid har flere skyggemuligheder (f.eks. fra flydeplanter). Det maksimale antal fisk, man kan have i akvariet, skal beregnes som maks. 1 cm fisk pr. liter vand (på basis af artens forventede fuldvoksne størrelse) gældende for fisk, der trives fint i grupper; ved territorielle arter skal der være langt færre fisk. Ved hold af forskellige arter skal disse være naturligt fordelt i hhv. bund, midt og øverste vandlag, og arterne skal kunne trives sammen og i samme vandmiljø. Et nyt akvarium skal modne typisk 2-3 uger, før fisk må sættes i, for at sikre at de biologiske kredsløb er stabile. Kommer fiskene fra vand, der afviger væsentligt (f.eks. i hårdhed) fra dét i det nye akvarium, skal fiskene gradvist tilvænnes akvarievandet. Er de tilvænnet nogenlunde samme slags vand som akvarievandet, bør fiskene sættes ud i akvariet hurtigst muligt, men altid roligt, så stress ved ophold i transportposen mindskes mest muligt. Ca. 1/3 af vandet skal skiftes ca. hver uge afhængig af akvariets størrelse (større akvarier kræver generelt færre vandskift). Filteret renses med tempereret vand efter behov. Bundlaget renses i forbindelse med vandskift med en slamklokke, hvor de øverste par cm suges. Hvor der ikke er planterødder, renses bundlaget dybere, evt. helt i bund. Biologisk kredsløb i balance Det er vigtigt for vandmiljøet og dermed fiskenes trivsel med et balanceret biologisk kredsløb, der løbende kan fjerne giftige næringsstoffer fra vandet og producere ilt. Dette sikres ved en god beplantning, et passende filtreringssystem (f.eks. mekanisk og biologisk), regelmæssige vandskift, og ved at undgå overfodring. Et nyt akvarium skal modne typisk 2-3 uger, før fisk må sættes i, for at sikre at de biologiske kredsløb er stabile. Læs meget mere om det beplantede stueakvarium på 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Akvariestørrelse: De mellemstore arter (ca cm) kræver generelt et akvarium på min. 250 L (min. 1 m i længden), men gerne større. De største arter (>12 cm) skal holdes i et mindst 325 L stort akvarium (min. 1,2 m i længden). Visse meget livlige stimefisk eller aggressive/territorielle arter kræver dog relativt meget plads i forhold til deres størrelse, og der anbefales et akvarium på min. 250 L (min. 1 m i længden) til Danio kyathit, Pethia erythromycter, P. nigrofasciata, Rasbora einthovenii og Garra flavatra, og min. 325 L (min. 1,2 m i længden) til Danio feegradei, D. meghalayensis, Devario assamensis, D. chrysotaeniatus, Barilius bernatziki og Garra bicornuta. Barilius dogarsinghi trives bedst i akvarier på min. 1,5 m eller derover i længden. Bundsubstrat: Mange cyprinider kommer fra miljøer med et godt plantedække og rigeligt skygge og skjul. Udover en god beplantning (men stadig med god fri svømmeplads), sten, flydeplanter og rødder i overfladen kan det være en god idé med et mørkt substrat, så lyset ovenfra ikke reflekteres fra bunden. Derudover vil nogle arter intensiveres i farverne ved brug af et mørkere substrat og masser af skyggemuligheder. Nogle arter, f.eks. Dawkinsia arulius, Pethia conchonius, P. cumingii, P. ticto, Puntius oligolepis og P. semifasciolatus, vil også trives bedst med (evt. områder af) et fint og blødt substrat som sand, da de vil grave i bunden efter føde og dermed kan udføre denne helt naturlige adfærd. Mindre akvarier kun til erfarne akvarister Visse af de rolige, helt små arter (<4 cm som fuldvoksne) kan eventuelt holdes i et mindre akvarium end det som udgangspunkt anbefalede (min. 128 L). Dette anbefales dog som udgangspunkt kun til erfarne akvarister, der er vant til og i stand til at opretholde et sundt og stabilt vandmiljø i mindre vandmasser. Et mindre akvarium skal dog stadig altid sikre tilstrækkelig svømmeplads og skjul til alle fisk. Strømforhold: De fleste af disse cyprinider lever naturligt under svage strømforhold eller i stillestående vand og vil dermed trives bedst med kun svag cirkulation i akvariet (dog tilstrækkelig omrøring, så alle vandlag iltes). Der er dog undtagelser på arter, der i naturen lever under forhold med moderat eller kraftig strøm, og som derfor vil trives bedst med en god vandbevægelse i akvariet. De arter, der kræver nogen strøm, omfatter bl.a. Dravidia fasciata, Puntius denisonii, Systomus tetrazona, Danio choprae, D. meghalayensis, Devario malabaricus, D. regina, Notropis chrosomus og Tanichthys micagemmae. Temperatur: De fleste arter vil trives fint ved C, og visse (men ikke alle) arter vil også kunne tåle lidt højere og/eller lavere temperaturer. Der er dog arter, Side 5 af 13

6 der kræver et andet temperaturinterval for at trives (nogle, men ikke alle, arter vil også kunne tåle lidt højere eller lavere temperaturer end det angivne): C: Oreichthys cosuatis, Puntius everetti, Systomus pentazona (min. 26 C), Danio nigrofasciatus, Boraras-arterne (B. brigittae min. 25 C; B. maculatus maks. 26 C), Rasbora kalochroma (min. 25 C), R. rubrodorsalis, Rasboroides vaterifloris og Epalzeorhynchos frenatus (maks. 27 C) C: Puntius binotatus, Rasbora daniconius, Barboides gracilis, Crossocheilus oblongus, Eirmotus octozona, Horadandia atukorali og Laubuca laubuca C: Barbus hulstaerti, Dawkinsia filamentosa, Pethia phutonio, Puntius bimaculatus, P. lineatus, P. vittatus, Devario aequipinnatus, Devario auropurpureus, D. jayarami, D. maetaengensis, Microrasbora microphthalma, Crossocheilus reticulatus og Laubuca dadiburjori Varierende årstemperatur Generelt er det en god idé at variere temperaturen over året med et par grader, så der er en lidt køligere og lidt varmere periode, for således at imitere fiskenes naturlige miljø bedst muligt C: Pethia conchonius, P. erythromycter, P. gelius, P. ticto, Puntius sahyadriensis, Danio choprae, D. dangila, D. meghalayensis (maks. 21 C), Devario acuticephala, D. assamensis, Aphyocypris lini, Barilius dogarsinghi, Notropis chrosomus, Phoxinus phoxinus (maks. 20 C), Pseudorasbora parva og Tanichthys albonubes 6 Stimulering og behov for motion Såfremt der er rigeligt skjul og skygge fra beplantning, rigelig fri svømmeplads, fodringen er varieret, og stimefisk holdes i større grupper, kræves ingen yderligere berigelse. Langt de fleste af disse cyprinider bevæger sig primært i den midterste vandzone. Nogle arter, bl.a. Barbus fasciolatus, Puntius everetti, P. semifasciolatus, Eirmotus octozona, Epalzeorhynchos bicolor, E. kalopterus, Garra rufa og Phoxinus phoxinus bevæger sig dog typisk nær bunden, og E. kalopterus (flyvende ræv) ses ofte at hvile sig på finnerne på bunden. Omvendt bevæger Devario aequipinnatus, D. devario, Trigonostigma heteromorpha og Laubuca dadiburjori sig primært i den øverste vandzone nær overfladen. Tag hensyn til bevægelsesmønstret Sørg for at der både er rigelig fri svømmeplads og skjul i det vandlag, som den enkelte art naturligt bevæger og opholder sig i. De fleste fisk kan, hvis de bliver forskrækkede, finde på at springe op over vandoverfladen, hvorfor akvariet altid bør have et tætsluttende dækglas. 7 Fodring Undgå altid overfodring De fleste cyprinider i naturen æder mange forskellige emner, fra forskellige plantedele, alger og zooplankton til små hvirvelløse dyr som insekter (og deres larver), orme og krebsdyr. Pseudorasbora parva æder også mindre fisk. Enkelte arter æder dog primært eller udelukkende vegetabilsk føde i form af plantedele og/eller alger, f.eks. Dionda episcopa, Puntius vittatus, Crossocheilus oblongus, mens Engraulicypris sardella i naturen kun æder zooplankton. I fangenskab tager de fleste af disse cyprinider både tørfoder og forskellige hvirvelløse dyr (også i frostform), og alle typer foder bør gives varieret. Sørg for tilstrækkeligt planteføde til planteæderne. Hos de arter, der primært lever i den øverste vandzone (se afsnit 6), skal der gives fødeemner, der ikke synker for hurtigt, for at sikre at disse fisk kan nå at indtage tilstrækkelig føde. Der skal som udgangspunkt fodres hver dag, dog helst med en foderfri dag om ugen, da det vil være sundt for akvariemiljøet. Såfremt fiskene er i god foderstand, kan de dog sagtens klare sig i op til 10 dage uden foder. Vandet kan ved overfodring let fordærves, og fiskene vil ofte blive stærkt svækkede eller dø som følge heraf. Ved kortere ferier (<10 dage) er det derfor ofte bedre at undlade at fodre frem for at overlade fodringen til uerfarne personer. Giv som tommelfingerregel ikke mere foder end hvad der bliver spist inden for minutter, og eventuelt overskydende foder bør fjernes efter hver fodring. Side 6 af 13

7 8 Sociale behov Langt størstedelen af disse cyprinider lever naturligt i grupper eller stimer, og de skal derfor altid holdes mindst 8, men gerne flere, artsfæller sammen, så deres naturlige sociale behov tilgodeses, og de kan udvise naturlig adfærd over for artsfæller. Holdes naturligt sociale fisk uden kontakt til artsfæller ses hos mange arter, at de ændrer adfærd, bliver mere sky og nogle udvikler sig til deciderede problemfisk, der er aggressive og jager andre fisk rundt i akvariet. Af arter, der som voksne bliver mere territorielle og dermed skal have plads til at opretholde et individuelt territorium, kan nævnes Epalzeorhynchos-arterne, Rasbora kalochroma og Puntius sahyadriensis. De fleste arter af disse cyprinider er fredelige og kan holdes med andre ikkeaggressive arter. Generelt ved artsammensætning skal man tage hensyn til arternes temperament og som udgangspunkt kun holde arter med nogenlunde samme temperament sammen. Nogle arter er naturligt sky og mere sarte, mens andre er mere livlige og robuste. Holdes arter med meget forskelligt temperament sammen, ses det ofte, at de sky arter trækker sig endnu mere tilbage og sandsynligvis stresses af tilstedeværelsen af livlige arter. Af de mere sky og sarte arter kan nævnes Barbus fasciolatus, B. hulstaerti og Laubuca dadiburjori, mens de livlige og ofte mere robuste (men typisk fredelige) arter inkluderer Barbus macrops, Danio rerio, Devario aequipinnatus og D. devario. Flere arter i samme akvarium Ved artssammensætning i selskabsakvariet bør der tages hensyn til, hvor i vandsøjlen de forskellige arter befinder sig (hhv. bund, midt og overflade), således at akvariets rummelighed udnyttes bedst muligt, og altid så overbefolkning i et vandlag undgås. Vær opmærksom på at nærtbeslægtede arter (arter fra samme slægt) muligvis kan yngle med hinanden. For at undgå artskrydsning bør man derfor holde nærtbeslægtede arter adskilt i hver deres akvarium. Nogle arter, bl.a. Barbus hulstaerti og Boraras-arterne, holdes dog bedst i artsakvarier (kun én art i akvariet) eller kun med andre meget rolige fisk. De mere territorielle/aggressive arter (se tidligere) bør kun holdes med mere robuste fisk. Bemærk at Pseudorasbora parva æder mindre fisk, og dermed ikke må holdes med fisk, den kan gabe over. Derudover er Systomus tetrazona en typisk finnebider og må derfor ikke holdes med langfinnede arter. 9 Formering og yngelpleje Opdræt kræver viden Alle cyprinider er ægspredere med legen (yngleadfærd op til gydning) foregående frit i vandet eller blandt vegetationen. Hannen og hunnen bruger ikke tid på yngelpleje. At stimulere til leg kræver hos mange arter blødt, lettere surt vand og øget temperatur, mens andre arter yngler flittigt uden særlige forhold. Mange barbe-arter får udslætslignende knopper under legen, som dog forsvinder igen hurtigt. Legen indebærer for mange arter, at hannen jager hunnen rundt i noget tid, før gydningen begynder. Når de ofte flere hundrede, for nogle arter tusinder, æg (kuldstørrelsen afhængig af art) samt sæden er gydet, synker de befrugtede æg til bunds, lægger sig blandt sten, grus, rødder eller plantedele. Æggene klækker efter 1-2 dage, hvorefter ungerne bliver fritsvømmende efter yderligere 1-5 dage (perioderne afhængige af art). Decideret opdræt af cyprinider kræver, at man på forhånd sætter sig grundigt ind i den enkelte arts behov, da dette kan variere meget arterne imellem. Vejled dig her med specialister inden for den enkelte fiskegruppe/-art. Forhør dig evt. hos Dansk Akvarie Union for kontakt til sådanne. Opdræt sker bedst i et specielt yngleakvarium, hvor forholdene for leg og yngel er optimale, og hvor de voksne fisk kan fjernes efter gydning for at undgå, at de æder æggene. Selvom visse arter flittigt yngler i stueakvariet, vil æggene normalt hurtigt blive ædt, og det vil derfor ikke normalt resultere i unger. 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Ved anskaffelse af fisk er det vigtigt kun at købe sunde og livskraftige individer. Se boksen til højre for typiske tegn på, at en fisk er syg eller svækket. Side 7 af 13

8 For at sikre at nyindkøbte fisk ikke er smittede med en sygdom eller parasit, der let kan smitte videre til andre fisk (f.eks. fiskedræber, svamp) og dermed ødelægge et helt akvarium, holdes de isolerede i et karantæneakvarium i ca. 3 uger, før de slippes ned i akvariet til de øvrige fisk. Inficerede fisk aflives ved hurtigt at skære hovedet af dem med en skarp kniv. Døde fisk smides i affaldsspanden, ikke i toilettet. Fiskedræber, der viser sig ved små hvide pletter på størrelse med saltkorn, er en meget almindeligt forekommende, dødelig og meget smitsom sygdom hos ferskvandsakvariefisk, forårsaget af en encellet parasit, der angriber fiskens krop, finner og gæller. På nuværende tidspunkt kan der ikke købes et behandlingspræparat på håndkøb mod fiskedræber, hvorfor man så vidt muligt skal undgå at få parasitten i akvariet og sørge for at fiskene altid er sunde og ikke er stressede i deres omgivelser. Rengør altid remedier og andre ting, når de bruges/flyttes mellem forskellige akvarier, og oprethold en god vandkvalitet ved jævnlige vandskift. Aquasafe eller tilsvarende produkter, der tilsyneladende stimulerer vedligeholdelsen af fiskens beskyttende slimlag og dermed øger fiskens modstandsdygtighed over for sygdomme og parasitter, kan fås i dyrehandlen. Forkølelsespletter (en belægning af hvide/gullige udflydende pletter) kan forekomme, hvis fiskene udsættes for pludselige temperaturfald og/eller lever i overbefolkede akvarier. Svamp (vattot-lignende hvide/gullige/orange udvækster) angriber typisk svækkede fisk (f.eks. med sår), der lever i akvarier med dårlig vandkvalitet. Et behandlingspræparat findes, men der bør altid først sikres en god vandkvalitet. Sygdomstegn hos fisk svømningen er usikker og ukarakteristisk stimefisk isolerer sig og trækker bort fra flokken fisken er mager og lidt krumbøjet i forhold til sine artsfæller bugen er udspilet, så skællene stritter kroppen er besat af hvide prikker eller pletter, der ikke hører til dens normale farvemønster fiskens gæller bevæger sig meget hurtigere end hos de øvrige fisk fisken gnubber sig mod objekter en fisk, der normalt svømmer frit, hviler på bunden 11 Øvrige informationer For kontakt til praktikere forhør dig hos Dansk Akvarie Union (www.danskakvarieunion.dk). Introduktioner i naturen Asiatiske arter med begrænset udbredelse I/nær Indien findes Barilius barna, B. dogarsinghi, Chela cachius, Crossocheilus latius, Danio dangila, D. meghalayensis, D. rerio, Dawkinsia-arterne, Devario acuticephala, D. assamensis, D. devario, D. malabaricus, D. pathirana, Dravidia fasciata, Esomus danricus, E. lineatus, Garra bicornuta, Horadandia atukorali, Laubuca dadiburjori, Oreichthys crenuchoides, Pethia bandula, P. conchonius, P. cumingii, P. gelius, P. narayani, P. nigrofasciata, P. phutonio, Puntius bimaculatus, P. denisonii, P. sahyadriensis, P. titteya, P. vittatus og Rasboroides vaterifloris. Myanmar huser en hel del endemiske arter, dvs. arter der kun findes her. Disse inkluderer Danio aesculapii, D. choprae, D. erythromicron, D. feegradei, D. margaritatus, D. nigrofasciatus, D. tinwini, Devario auropurpureus, D. browni, D. shanensis, D. sondhii, D. xyrops, Garra flavatra, Microdevario gatesi, M. nana, Microrasbora rubescens, Pethia erythromycter, P. padamya og Sawbwa resplendens. I/omkring Kina og Vietnam forekommer Aphyocypris lini, Microrasbora microphthalma, Pethia semifasciolatus, Pseudorasbora parva og Tanichthys-arterne (T. micagemmae og T. thacbaensis kun i Vietnam). Status i naturen I forhold til mange andre grupper af fisk, vides der forholdsvis meget om cypriniders status i naturen, og langt de fleste af de arter omfattet her anses ikke som værende truet (IUCN: Least concern). Flere asiatiske arter er introduceret til andre steder i verden, hvor de muligvis konkurrerer med de naturligt forekommende fisk. Her kan nævnes Danio rerio (Colombia, Japan, Filippinerne, USA), Puntius oligolepis (Colombia), P. semifasciolatus (Hawaii og Singapore) og Systomus tetrazona (Australien, Colombia, Filippinerne, Puerto Rico, Singapore, Suriname). Pseudorasbora parva (båndgrundling) er introduceret til stort set hele Europa, inklusiv Danmark, hvor de formentligt er undsluppet/udsat fra havedamshold. I Danmark anses den som en invasiv art. For nogle arter mangler der dog en evaluering på artens status, i mange tilfælde fordi der ikke findes tilstrækkeligt med observationer og data for de vilde bestande. De arter, hvor der mangler en officiel vurdering (IUCN: Not evaluated/data Deficient), og som dermed kan risikere at være sjældne i naturen, inkluderer: Side 8 af 13

9 Aphyocypris lini, Barboides britzi, Boraras brigittae, B. merah, B. naevus, Cyprinella lutrensis, Danio feegradei, D. margaritatus, D. meghalayensis, D. nigrofasciatus, D. tinwini, Devario annandalei, D. chrysotaeniatus, D. jayarami, D. maetaengensis, D. shanensis, D. sondhii, Dionda episcopa, Eirmotus-arterne, Epalzeorhynchos kalopterus, Esomus lineatus, Garra rufa, Microrasbora microphthalma, Notropis chrosomus, Oreichthys crenuchoides, Pethia padamya, Puntius everetti, P. lineatus, P. oligolepis, P. sachsii, Rasbora einthovenii, R. kalochroma, Sundadanio axelrodi, Systomus-arterne (S. partipentazona er dog evalueret til ikke-truet), Tanichthys-arterne og Trigonostigma hengeli. Se hvilke arter, der er truede i naturen, i boksen til højre. Billedgalleri Foto: F. Ingemann Hansen Nær-truede (IUCN: Nearly threatened): Boraras urophthalmoides, Danio aesculapii, D. kyathit, Garra bicornuta og G. poecilura Truede (IUCN: Endangered): Danio erythromicron, D. auropurpureus, D. pathirana, Dawkinsia arulius, D. tambraparniei, Microrasbora rubescens, Puntius denisonii og Sawbwa resplendens Typiske barber (Barbinae) B. hulstaerti (afrikansk sommerfuglebarbe) B. macrops Kritisk truede (IUCN: Critically endangered):epalzeorhynchos bicolor og Pethia bandula Vær så vidt muligt sikker på, at fisk til akvariehold er opdrættet i fangenskab og ikke er vildtfangede. Dette gælder specielt hos de udryddelsestruede arter og de arter, hvis status i naturen ikke kendes, da de muligvis kan være meget sjældne. Dawkinsia arulius (tidl. Puntius arulius; vimpelbarbe) D. filamentosa (sortpletbarbe, trådfinnebarbe) Dravidia fasciata (glødepletbarbe, melonbarbe) Oreichthys cosuatis (sortfinnet barbe) Pethia conchonius (pragtbarbe) P. erythromycter (uoff. navn: læbestiftbarbe) P. gelius (dværgbarbe) P. narayani P. nigrofasciata (purpurbarbe). Her i legedragt. Arten er under normale omstændigheder lys med tre lodrette, mørke striber P. padamya (uoff. navne: odessa-/rubinbarbe) Af cypriniderne omfattet i denne vejledning er følgende i større eller mindre grad truede i naturen: Sårbare (IUCN: Vulnerable): Barboides gracilis, Barilius dogarsinghi, Devario acuticephala, D. assamensis, D. browni, Epalzeorhynchos munenseog Garra flavatra Typiske barber (Barbinae) Danioer Rasboraer Øvrige cyprinider Barbus fasciolatus (blåstribe barbe) Udryddelsestruede arter Side 9 af 13

10 Puntius binotatus Puntius binotatus (variant med navnet "Saddelpletbarbe") P. denisonii P. lateristriga (t-båndsbarbe) P. lineatus (linjebarbe) P. oligolepis (tidl. Barbus oligolepis; ø-barbe) Menneske & fisk P. sahyadriensis P. semifasciolatus (brokadebarbe, grøn kinabarbe) P. semifasciolatus (brokadebarbe, grøn kinabarbe; varianten "Schuberti") P. titteya (stregbarbe, titteyabarbe) Lokalt som madding og/eller i madlavning (i Asien typisk i form af en slags lokal fiskesauce/pasta) bruges forskellige arter, bl.a. Chela cachius, Crossocheilus reticulatus, Engraulicypris sardella, Epalzeorhynchos munense, Esomus metallicus, Laubuca laubuca, Parachela siamensis, Phoxinus phoxinus og Sawbwa resplendens. Phoxinus phoxinus også bruges som forsøgsdyr, specielt i forskning omkring sanseorganerne. Systomus hexazona (seksbåndet barbe, seksbåndsbarbe) S. pentazona (fembåndet barbe, fembåndsbarbe) S. rhomboocellatus D. albolineatus (blå danio) D. choprae (uoff. navn: rubin danio) S. tetrazona (Sumatrabarbe, tigerbarbe) Danioer Danio aesculapii (varianten "Pantheri") Side 10 af 13

11 D. dangila D. erythromicron D. feegradei (varianten "Yoma") D. kerri (ø-danio) D. kyathit (uoff. navn: orangefinnet leoparddanio) D. margaritatus (uoff. navn: celestial perle danio) D. nigrofasciatus (plettet danio; uoff. navn: dværgdanio) D. rerio (zebrafisk) D. rerio (varianten "frankei" med populærnavnet leoparddanio) Devario auropurpureus D. malabaricus (malabarbarbe, malabardanio) D. shanensis Zebrafisk og genmodificering Danio rerio (zebrafisk) er en kendt art, der udover at være en populær akvariefisk bruges i mange forskellige sammenhænge bl.a. i naturen til myggekontrol (hvorfor den bevidst er introduceret til andre lande) og som forsøgsdyr til forskning i udviklingsbiologi. Zebrafisken er endvidere den første fiskeart, der blev genmodificeret til at blive selvlysende. I dag findes der dog også andre genmodificerede, selvlysende arter på markedet. Rasboraer Boraras brigittae (uoff. navn: moskitobarbe) B. maculatus (uoff. navn: dværg rasbora) B. merah Microdevario gatesi M. kubotai M. nana R. daniconius (guld-/sortstreget rasbora) R. einthovenii (diamantrasbora) Bemærk at import, handel og hold af genetisk modificerede organismer, heriblandt selvlysende fisk, til privat brug som udgangspunkt er forbudt i Danmark jævnfør lov om miljø og genteknologi (nr. 869, juni 2010). Herudover vides det ikke præcist, hvordan sådanne ændringer i fiskens genmateriale og udseende påvirker dens biologi, levevis, adfærd, velfærd mv. Også af denne grund må det kraftigt frarådes at anskaffe sig genmodificerede fisk, hvis de ulovligt findes i handlen. Microrasbora rubescens Rasbora borapetensis (rødhalet rasbora) Side 11 af 13

12 R. kalochroma (klovnrasbora) R. rubrodorsalis Rasboroides vaterifloris (perlemor-rasbora) Sundadanio axelrodi Trigonostigma espei T. hengeli (hengels rasbora) R. trilineata (saksehale(rasbora)) T. heteromorpha (kilepletbarbe) Trigonopoma pauciperforatum (tidl. Rasbora pauciperforata; glødelysrasbora) Doktorfisk og fiskespas Øvrige cyprinider Garra rufa, der populært kaldes doktorfisk, er efterhånden er særdeles kendt art, da den er blevet meget populær som aktør i de såkaldte fiske-spas. Barilius barna B. bernatziki Crossocheilus oblongus (falsk/siamesisk flyvende ræv, siamesisk prydfinnebarbe) Cyprinella lutrensis (amerikansk rødfinnebarbe; uoff. navne: nordamerikansk løje, amerikansk regnbuebarbe) Epalzeorhynchos bicolor (rødfinnet/rødhalet hajbarbe, rødhale; uoff. navne: rødhalet labeo, ildhale) E. munense (brun labeo/læbebarbe; uoff. navn: regnbue ildhale) Laubuca dadiburjori L. laubuca (indisk glasbarbe) Eirmotus octozona Deres tendens til at nippe døde hudceller af menneskers hud, heriblandt på fødderne, forekommer i naturen i varme kilder i bl.a. Tyrkiet, hvor arten naturligt lever, og hvor mennesker i tidens løb har yndet og stadig ynder at bade. Arten importeres i dag til mange lande til brug i fiske-spas. Brug dog kun sådanne fiskespa s, såfremt fiskenes velfærd er tilgodeset. Dette indebærer, at fiskene holdes i akvarier med god vandkvalitet, rigeligt svømmeplads og mulighed for at søge skjul og skygge, samt at de fodres. Side 12 af 13

13 Sawbwa resplendens Tanichthys albonubes (skybjergfisk; uoff. navne: hvid skybjerg, kardinalfisk) T. micagemmae (korea variant; uoff. navn: vietnamesisk skybjerg) Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Dansk Akvarie Union. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arterne bør holdes, således at deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arterne kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om arternes biologi og erfaringer med deres hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 2. version. Januar 2014 Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Side 13 af 13

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover

Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Syvsovere er formentlig en af de ældste grupper af gnavere, der findes i dag. Navnet syvsover kommer af, at arterne fra tempereret

Læs mere

Pasningsvejledning til ferskvandsakvariet

Pasningsvejledning til ferskvandsakvariet Pasningsvejledning til ferskvandsakvariet - af Karl-Henrik Arendt, www.akvariesiden.dk Læs vejledningen evt. før der købes akvarium, eller senest inden der købes fisk! Er det hele allerede købt, så kan

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Pasningsvejledning Kænguruer

Pasningsvejledning Kænguruer Pasningsvejledning Kænguruer Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Brunhalset kænguru (Macropus rufogriseus) er én af tre kænguruarter, der kan findes i privat hold i Danmark. Foto: Paddy Ryan 1

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Pasningsvejledning Marsvin

Pasningsvejledning Marsvin Pasningsvejledning Marsvin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Det domesticerede marsvin er blevet holdt af mennesker i flere tusinde år og anses som en selvstændig art, der ikke naturligt forekommer

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning

Skinny/Skinnybærer vejledning Denne vejledning er lavet i samarbejde mellem: Christina Jensen, Von Sortfods Opdræt www.von-sortfod.dk samt Benedikte Jensen, Von Fancy Opdræt www.von-fancy.dk. Skinny/Skinnybærer vejledning Vejledningen

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Skinny/Skinnybærer vejledning Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Hvad er en Skinny? En Skinny er et marsvin, som næsten ingen pels har og dermed mere eller mindre er hårløst. Pelsmængden kan variere

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

TRANSPORT KURSUS. Transport og modtagelse af Prydfisk Med speciale i Karper KOI. 18. Marts 2015

TRANSPORT KURSUS. Transport og modtagelse af Prydfisk Med speciale i Karper KOI. 18. Marts 2015 TRANSPORT KURSUS Transport og modtagelse af Prydfisk Med speciale i Karper KOI 18. Marts 2015 Ting at tage stilling til inden en transport. Modtagelse af fisken i karantæne afd. Antal kasser. Antal avler.

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

Akvarisme for viderekomne

Akvarisme for viderekomne Akvarisme for viderekomne Udbyg din viden om at holde akvariefisk 4 004218 206618 Mat.-Nr. T065351 2013 DK Tetra GmbH Herrenteich 78 D-49324 Melle Få mere at vide på www.tetra.net Få mere at vide på www.tetra.net

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Skåstrup V. Side 1 af 10

Skåstrup V. Side 1 af 10 Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

At holde Sumpskildpadder

At holde Sumpskildpadder Hvordan det hele startede. At holde Sumpskildpadder Jeg startede i sin tid på alle mulige tænkelige måder helt forkert, så det er med lidt dårlig samvittighed og røde øre, jeg kort giver en beskrivelse

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

KEGLEBILLARD CARAMBOLE 5-KEGLER SNOOKER POOL

KEGLEBILLARD CARAMBOLE 5-KEGLER SNOOKER POOL DEN DANSKE BILLARD UNION MATERIALEREGLEMENT FOR KEGLEBILLARD CARAMBOLE 5-KEGLER SNOOKER POOL 2014-2015 DDBU SPORTSBILLARD INDHOLDSFORTEGNELSE PARAGRAF 1. PARAGRAF 2. PARAGRAF 3. PARAGRAF 4. PARAGRAF 5.

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING

SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING Når du får din hund hjem For at give din hund den bedste start, har du naturligvis sørget for at have mindst 2 ugers ferie. Den første uge bruger hunden

Læs mere

Bananfluer 1 (store og små vingeløse)

Bananfluer 1 (store og små vingeløse) Bananfluer 1 (store og små vingeløse) Opdrætsbeholder: Plastik ølglas, malerspand, eller lignende. Til ventilation bruges en nylonstrømpe eller en engangs vaskeklud af skum, Hvis man har mange vilde flyvende

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Karperne på Gisselfeld

Karperne på Gisselfeld betragter vi næringsberigelse af vandmiljøet som forurening. Vi vil helst have klart vand i søer og damme. Næringsrigt vand, som er grønt og uklart af alger, ser vi som en uønsket tilstand, og vi bruger

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Dansk ICYE ICYE programmet 6 eller 12 måneders frivilligt arbejde Klosterport 4A, 3. Sal 8000 Aarhus C Telefon: +45 86180715 E-mail: icye@icye.dk www.icye.dk Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Fyns Laksefisk

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Fyns Laksefisk AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Fyns Laksefisk Præsentation af værkstedet Fyns Laksefisk er en del af Elsesminde, Odense Produktions-Højskole. Det er et recirkuleret opdrætsanlæg for havørreder samt et

Læs mere

HANSENBERG / Kim Aaen. Dyrepasser

HANSENBERG / Kim Aaen. Dyrepasser Dyrepasser [ Dyrepasserassistent ] [ Dyrepasser med speciale heste ] [ Dyrepasser med speciale forsøgsdyr ] [ Dyrepasser med speciale dyr i zoologiske anlæg ] Indhold Uddannelsen til dyrepasser... 3 Varighed

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

JANUAR 2007. Medlemsblad for medlemmer af J A N U A R. Cynotilapia afra yellow top Foto: Johannes Noval. Omtale side 12.

JANUAR 2007. Medlemsblad for medlemmer af J A N U A R. Cynotilapia afra yellow top Foto: Johannes Noval. Omtale side 12. JANUAR 2007 Medlemsblad for medlemmer af Cynotilapia afra yellow top Foto: Johannes Noval. Omtale side 12. Nr. 1 J A N U A R 2007 2 PRAGTSMERLINGEN NR. 1 Dette nummer: Side 2: Side 3: Side 4: Side 6-7:

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to? Tillykke med din nye undulat! For at du og resten af familien får den bedst mulige start som undulatejere, får du her en lille standard pasningsvejledning med hjem. Vejledningen er en kombination af gode

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014

GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014 GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014 Find rute og al praktisk information på www.copenhagenmarathon.dk Dagene før Lav meget gerne en game plan, så du har helt styr på, hvad du skal gøre hvornår,

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere