Nyt fra Marsvinforskningen 2011

Transkript

1 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Nyt fra Marsvinforskningen 2011 Magnus Wahlberg Fjord&Bælt og Syddansk Universitet, magnus@fjord-baelt.dk Her foretages en gennemgang af publicerede og afrapporterede videnskabelige resultater fra forskningen af marsvin i Der fokuseres specielt på det almindelige marsvin (Phocoena phocoena) i danske og tilstødende farvande. Diskussionen af forskningen fokuserer på de studier, som har størst relevans for forvaltningen af marsvin i Danmark. Populationsbiologi og naturbevarelse Marsvinenes udbredelse i Danmark Svegaard (2011) og Svegaard et al. (2011) brugte passive akustiske redskaber til en undersøgelse af bestandsstørrelsen udbredelsen af marsvin i de indre danske farvande. Data fra de akustiske undersøgelser passer meget godt sammen med data fra tidligere visuelle surveys i samme område og bekræfter, at der findes områder med højere og lavere koncentrationer af marsvin. Koncentrationerne af marsvin både flytter og forandrer sig med årstiderne. Marsvinets sæsonmæssige udbredelse i danske farvande. Data fra akustiske transekter i Svegaard et al. (2011).

2 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Seacon (2011) diskuterer generelle anbefalinger for, hvilke metoder der bør anvendes ved undersøgelser, som skal ligge til grund for udpegelse af beskyttelsesområder. Der laves prioriterede opdelinger af studier afhængigt af, hvilke menneskelige forstyrrelser, der forventes forskellige steder. For marsvin diskuteres visuelle transekter fra båd-, fly- og satellitmærkninger samt akustiske dataloggers. Natura 2000 områder Der har i 2010 været stort fokus på at definere Natura 2000 og andre bevarelsesområder i Europa. Her fremstår marsvinet som en nøgleart for udpegelsen af kritiske marine habitater. I Danmark baseres udpegelser med fokus på marsvin for en stor del på det arbejde som Danmarks Miljøundersøgelser udfører i forbindelse med surveys og satellitmærkninger. Meget af dette arbejde sammenfattes i Ph.d.-afhandlingen af Svegaard (2011). I december2011 offentliggjorde Miljøministeriet beskrivelser for samtlige danske Natura 2000 områder. Planerne kan downloades fra Naturstyrelsens hjemmeside, For marsvinenes vedkommende bliver områderne i Storebælt specielt interessante, da disse skal anvendes til undersøgelser, som skal være med til at definere de forvaltningstiltag, som er nødvendige i de områder, hvor marsvin været med i udpegningsgrundlaget. De udpegede danske marine Natura 2000 områder. Figur fra Naturstyrelsen.

3 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Et stort diskussionsemne er, hvordan fiskeri skal reguleres i marine beskyttelsesområder. Proelss et al. (2011) giver forslag til et lovgivningsarbejde omkring dette, som omfatter både EU's fiskeri- og miljøpolitik. Diskussionen fokuserer på et beskyttet område med høj forekomst af marsvin i Tyskland. Der fiskes frem for alt med bomtrawl i området, i alt ca. 47,000 fisketimer pr år. Det samme område studeredes i Gilles et al. (2011), som modellerer marsvinenes udbredelse og diskuterer, hvilken effekt resultaterne har for forvaltningen. Som altid er det vigtigt at have en skeptisk holdning til modelleringer, da kvaliteten af konklusionerne kritisk afhænger af den data, som modellerne baseres på. For fordelingen af havpattedyr er denne type data stadig meget mangelfuld. Marsvinenes udbredelse i løbet af årets forskellige årstider i et tyskt marint beskyttelsesområde. Jo rødere farve jo flere marsvin. Fra Proelss et al (2011). Menneskelig påvirkning i form af fiskeriindsats (bomtrawling med mindre fartøjer, til venstre), sand ekstraktion (til højere, i sort) og militære øvelser (til højere, i grønt) i det beskyttede tyske område beskrevet af Proelss et al. (2011).

4 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Tyske marine Natura 2000 områder i Nordsøen og Vadehavet. Fra Proelss et al (2011). Camphyusen (2011) har samlet marsvinets udbredelse i Holland fra 1990 til 2010, fra indrapporteringer fra ornitologer. Efter en voldsom stigning i antallet af marsvin frem til 2006 har antallet siden været meget svingende. Det er svært at afgøre, om dette skyldes en reel tilbagegang. eller om det har noget at gøre med den måde, observationerne bliver udført på. Også i Storbritannien har der været stor fokus på udpegelse af habitatområder. Clark et al. (2010) indeholder en grundig gennemgang af mulige habitatområder, såkaldte Marine Protected Areas (MPAs) i hele Storbritannien, og også kritiske anbefalinger for, hvordan disse skal reguleres, både for marsvin og andre havpattedyr. Booth (2010) har skrevet sin Ph.d.-afhandling om marsvinenes udbredelse i Vestskotland, og afhandlingen er således et meget grundigt baggrundsmateriale for udpegelse af beskyttelsesværdige områder. Visuelle og akustiske transekter kombineres med modeller for at finde ud af såvel marsvinenes udbredelse og konsistens mellem årene. Leeney et al. (2011) lavede visuelle transekter fra båd for at undersøge fordelingen af marsvin og andre marine

5 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen pattedyr i området omkring Cornwall i det sydvestligste hjørne af England. Der blev set mange marsvin, specielt omkring kysterne, samt flere andre arter af hvaler såvel som sæler. Derudover noteredes en relativt hyppig forekomst af både brugde og klumpfisk i området. Notbartolo di Sciara & Birkun (2010) har lavet en statusrapport for hvaler i Middelhavet. Marsvinet er kun med som enkelte observationer i det nordlige Adriatiske hav og i det sydlige Spanien. Den er mere almindelig omend dog stadig truet i det Sorte Hav. Undersøgninger udenfor Europa Bearzi og Saylan (2011) opsummerer forekomsten af hvaler og deres adfærd i en nyetableret MPA i Santa Monica Bay, Californien, USA. Dall s marsvinet findes blandt de observerede arter. Kimura et al. (2010) og Dong et al. (2011) brugte passive akustiske metoder til at estimere bestandstørrelsen af Yangtzeflodens finløse marsvin (Neophocaena phocaenoides). Der observeredes detaljer i marsvinenes sæsonafhængige bevægelser i floden. Li et al. (2011a og b) opsummerer tidligere studier af bevægelser hos finløse marsvin med akustiske dataloggers i området, både ved transekter fra båd og stationære loggers. Forsøg laves med at tælle dyr ved hjælp af dataloggers, noget man fokuserer meget på p.t. i forbindelse med brug af denne slags udstyr. Aragon-Noriega (2010) og Cubero-Pardo (2011) lavede en vurdering af det så kaldte Biosphere Reserve i Mexico, som blandt andet indbefatter de farvande, hvor golfmarsvinet vaquita (Phocoena sinus) har sin udbredelse. Denne tandhvalsart er en af de mest truede i verden. Man har forsøgt at undgå bifangst af golf-marsvinet ved at betale fiskere for ikke at fiske i området, men det viser sig at 23% af fiskerne alligevel fortsætter med at fiske til trods for dette program. Minton et al. (2011) undersøgte fordelingen af hvaler, heriblandt det finløse marsvin i de kystnære farvande omkring Sarawak, Malaysia. Der finløse marsvin er en af de hvaler, som bliver set i områderne, der er specielt udvalgte for studier i forbindelse med planer om store kystudviklingsprojekt i disse dele af Malaysia. Pompa et al. (2011) diskuterer bevarelse af havpattedyr på verdensplan. Der laves et forsøg på at definere 20 områder, som kunne være specielt interessante at beskytte ud fra antal og diversitet af

6 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen marine pattedyr. Danske farvande er ikke med i nogen af områderne, formenligt på grund af den lave artsdiversitet i disse farvande sammenlignet med mange andre steder. Steckenreuter et al. (2012) undersøger hvor hvidt fartbegrænsninger er en effektiv form af beskyttelse af delfiner i et område med meget hvalturisme i Australien. Undersøgelsen viser, at de pågældende fartregler ikke er effektive til at beskytte delfinerne i området. Der findes rigtigt mange forskellige metoder til at undersøge hvalers nuværende og historiske udbredelse. Dudzinkski et al. (2011) præsenterer i sin metode-artikel deployeringsmetoder for forskellige typer af akustiske dataloggers, som kan bruges til at undersøge tandhvalers udbredelse. Brito and Vieira (2010) og Brito and Sousa (2011) bruger historiske data af fangst af delfiner og marsvin til at undersøge tidligere udbredelser af tandhvaler i Portugal. Bifanget marsvin, Portugal Fra: Antonia Teixeira, i Brito and Vieira (2010). Menneskelige forstyrrelser Chen et al. (2011) giver en grundig gennemgang af fænomenet hvalsafari som turistaktivitet i Taiwan. Simmonds & Brown (2011) diskuterer om der er en konflikt mellem udviklingen af nye energikilder, så som havbaserede vindmøller, bølge- og tidvandskraftværk. Mange af de områder

7 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen hvor udviklingen sker hurtigst er også vigtige habitater for marsvin og andre tandhvaler. Der anbefales flere studier omkring dette problem, og at man gør flittigt brug af forsigtighedsprincippet. Et andet problem for hvaler er den store mængde affald i form af plastic, m.v. som hvalerne indtager og som sætter sig fast i deres fordøjelsessystem. Williams et al. (2011) har undersøgt problemets størrelse gennem transekter i British Columbia, Canada. En af de arter som potentielt kan påvirkes er marsvin. Styrofoam var den mest almindelige slags affald, efterfulgt af plastik flasker og plastikposer. Scheidat et al. (2011) præsenterer data for marsvins reaktion på en ny havbaseret vindmøllepark i Holland. Til forskel fra tidligere undersøgelser i Danmark så viser det hollandske studie en signifikant forøgelse af antallet af marsvin i det færdige havvindmølleområde. Dette kan ifølge forfatterne skyldes den kraftige fiskeri- og skibsaktivitet i hollandske farvande, hvorved vindkraftfarmen kommer til at virker som et mindre støjende område i det al skibstrafik er forbudt. Derudover indeholder området omkring havvindmøllerne sandsynligvis også flere fisk som resultat af den lavere fiskeriintensitet og anden menneskelig forstyrrelse. Akustisk aktivitet fra marsvin i et kontrol område og et havbaseret vinmølleområde før og efter konstruktion. Fra Scheidat et al. (2011).

8 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Strandede dyr Der indrapporteredes i alt 140 strandede marsvin i Danmark i 2010 (Jensen 2011). 14 af disse var hunner. og 30 var hanner, resten var af ukendt køn (Jensen 2011). Antallet af strandede dyr er meget lig antallet i 2009, og det antages derfor, at det enormt høje antal i 2008 var en engangshændelse. Nemiroff et al. (2011) opsummerer strandinger af hvaler på Canadas østkyst Der er mange hundrede rapporterede strandinger af marsvin. Den mest almindelige dødsgrund er ifølge rapporten sygdomme, hvilket står i kontrast til de europæiske marsvin, hvor man i de fleste områder mener, at bifangst i fiskeri er en af hovedårsagerne. I et andet canadisk studie laver Stenson et al. (2011) en mere omhyggelig undersøgelse af bifangstdata for at definere, hvilke områder, er vigtige for marsvin. Ved drivgarnsfiskeri på laks var marsvin den mest forekommende bifangede art af tandhvaler. Mange af disse marsvin blev fanget ved fiskeri langs den grønlandske sydvestkyst. Hvalstrandinger i løbet af de seneste 150 år i San Diego, Californien, bliver opsummeret af Danil et al. (2011). Både Dalls-marsvinet og det almindelige marsvin er blandt de dyr, som rapporteres strandede i tidernes løb. Huang et al. (2011) beskriver grundigt undersøgelser omkring bifangst af hvaler og delfiner i det taiwanesiske langlinefiskeri. Goldin (2011) beskriver et strandet hunmarsvin fra Krim. Marsvinet var drægtigt med en kalv, som har hovedet i retning mod livmoderens udgang, noget som er relativt ualmindeligt hos tandhvaler. Miljøgifte Galathius et al. (2011) har sammensat data for udbredelse og temporal fordeling af perfluorkemikalier i marsvin fra den danske del af Nordsøen. Data stammer fra bifangede marsvin fra 1980 til De højeste koncentrationer blev fundet i juvenile individer, som stadigt diede. Der var ingen tegn på, at koncentrationerne af de målte gifte mindskedes i de bifangede dyr i løbet af den studerede tidsperiode.

9 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Forekomsten af perfluor-kemikalier i danske marsvin. NEO: nyfødte, SU die-kalve, IM sexuelt umodne hanner og hunner, MA, sexuelt modne hanner, PR drægtige hunner, LA hunner som giver mælk, RE ikke-drægtige hunner. De fire paneler viser forskellige stadier af nedbrydelse af kemikalierne. Fra Galatius et al. (2011). Isobe et al. (2011) undersøgte niveauer af miljøgifte i japanske finløse marsvin. Studiet indikerer videre en sammenhæng mellem koncentration af miljøgifte og infektioner. I denne art blev der også fundet andre typer af miljøgifte, polybromide fenoler (Nomiyama et al. 2011) i strandede japanske dyr. Weijs et al. (2011) undersøgte en ny metodik til at måle niveauer af PCB i marsvin over tid. Der lavedes en model som forfatterne mente tydeligt forklarede den målte data. Sygdomme Jauniaux et al. (2011) rapporterer et fund af Brucella infektion i marsvin fra den belgiske kyst. Tidligere er denne aggressive bakterie blevet fundet både hos marsvin og andre tandhvaler, og der er nogle få eksempler på at den tilsyneladende også kan spredes til mennesker.

10 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Der blev også rapporteret om vaginal calculi for første gang i et strandet marsvin fra USA's nordvestkyst (Norman et al., 2011a). Gottschling et al (2011) rapporterer om et nyt papillovirus i marsvin og andre tandhvaler. Det er p.t. uklart, hvor almindelige disse lidelser er i marsvin, og om det leder til nogle medicinske konsekvenser for dyrene. Norman et al. (2011b) rapporterer om et tilfælde af direkte overførelse af gærcellen Cryptococcus gattii fra et marsvin til sin kalv. Denne type af celler kan give infektioner både i marsvin og mennesker. Prahl et al. (2010) påviste for første gang infektion af svampen aspergillosis i mellemøret på et marsvin. Siebert et al. (2011) sammenlignede stresshormoner hos marsvin ved Fjord&Bælt med marsvin i felten og ved Dolfinarium Harderwijk i Holland. For mange hormoner havde Fjord&Bælts marsvin de laveste stressværdier, formenligt fordi disse dyr er trænede og derfor mere vant til at få foretaget blodprøver end de andre dyr i studiet. Gottschling et al. (2011) undersøger et papillomavirus, som blandt andet genfindes i marsvinet. Virusset leder til infektioner i genitalregionen. Der menes, at virusset kan påvises langt bagud i evolutionen, men det er usikkert, hvordan det er blevet overført til moderne marsvin. Adfærd Wu et al. (2010) beskriver årstidsvariationer i parringsadfærd hos det finløse marsvin. Adfærdsforandringerne er korrelerede med en enorm forstørrelse af hannernes testikler. Samme fænomen er kendt fra marsvin gennem et længere studie ved Fjord&Bælt (Desportes et al. 2003), som desværre ikke diskuteres i Wu et al. (2010). En unik og potentielt meget vigtig observation i Wu et al. (2010) er en stor forskel i hannernes hyppighed mht. parringsadfærd. Dette kan muligvis sige noget om, at marsvinenes parringssystem er mere differentieret, end man hidtil har antaget. Ved en anden undersøgelse af finløse marsvin blev dyrenes adfærd efter levendefangst studeret af Wang & Wang (2011). I begyndelsen opholdt marsvinene sig i specielle dele af den relativt lille pool, hvor de blev holdt, men efter nogle måneder benyttede de sig af hele poolen. Hartenstein (2010) testede marsvinenes evner til at genkende deres eget spejlbillede. Denne form for kognitiv undersøgelse har tidligere været brugt på mange pattedyrsarter for at undersøge, om dyret er bevidst om sig selv. Studiet viste, at et af marsvinene ved Fjord&Bælt (Sif) var meget

11 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen interesseret i spejlet, men der blev ikke observeret nogle tegn på, at hverken Sif eller nogen af de andre dyr kunne genkende sig selv i spejlet. Haelters and Everaarts (2011) påviser fysiske interaktioner mellem to juvenile marsvin og hvidnæsedelfiner i det sydlige Nordsø. Begge marsvin, som døde efter at være strandet, havde tydelige bidmærker fra delfiner på hale-, ryg og brystfinner. I sin review artikel over reproduktionscykler i marine pattedyr opsummerer Pomeroy (2011), det vi kender omkring fysiologiske og anatomiske reproduktionsparametre, også for marsvin. Selv om artiklen er meget velstruktureret, ser den ikke ud til at tilføje meget til vores viden omkring marsvin og andre tandhvalers biologi sammenlignet med, hvad der er blevet opsummeret i tidligere reviews af f.eks. Lockyer. Hagihara et al. (2011) beskriver en ny metodik til at analysere målte data af lavvandsdyk fra havpattedyr. Metoden kunne være spændende at afprøve med data fra marsvin i danske farvande. Bioakustiske undersøgelser Kastelein et al. (2010) målte den såkaldte integrationstid hos marsvin. Dette er det tidsrum i hvilket et akustisk signal bliver opsummeret under detektion. Integrationstiden er derfor meget vigtig for vores basale forståelse af, hvordan marsvin oplever lydstimuli. Integrationstiden var af samme størrelsesorden som den man har fundet hos andre pattedyr. Muligvis kunne man sige, at den er overraskende lang set i lyset af, at marsvin ekkolokaliserer og derved er specialiserede i at opfatte meget korte stimuli. Kastelein et al. (2011a, b, og c) undersøgte, hvordan marsvin reagerer på lyde, som minder om lydene brugt i specialiserede militære sonarer. Begge typer signaler, som blev anvendt er hørbare for marsvin på meget lange afstande. Popov et al. (2011) målte på, hvordan temporær hørelsesnedsættelse (TTS) opstår i finløse marsvin, når de eksponeres for støj af 150 db re 1 µpa rms intensitet i 1-30 minutter. Støjens centerfrekvens varierede fra 32 til 128 khz og havde en halv oktavs båndbredde. Den største TTS opstod, da støjens centerfrekvens var en halv oktav under målingsfrekvensen. Når støjens varighed tidobbledes

12 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen steg TTS med db. Studiet giver vigtige basale data for, hvordan finløse og måske også almindelige marsvin påvirkes af langtidseksponering af støj. Målinger af Popov et al. (2011) for TTS (temporært hørelsestab) hos finløse marsvin efter eksponering med støjcentreret ved 45 khz med forskellig intensitet i 3 minutter. Efter eksponeringen ved 140 db re 1 µpa rms går der 20 minutter før marsvinet hører normalt igen. Ved 140 og 150 db går der meget længere tid. Brandt et al. (2011) undersøgte med akustiske dataloggers, hvordan marsvin reagerer på ramminger ved konstruktion af vindmøller til havs (T-PODS). Der konstateredes en reaktion på rammingerne på helt op til 17.8 km afstand. Ud til 4.7 km afstand tog der længere tid for marsvinene at komme tilbage end de pauser, som blev holdt under pæleramningerne. Dette betyder, at marsvinene forsvandt fra området med høje lydniveauer i relativt lange tidsrum. Götz et al. (2010) optog ekkolokaliseringssignaler at fritsvømmende Chilenske marsvin (Cephalorhynchus eutropia) og Morisaka et al. (2011) af Heaviside s delfiner (Cephalorhynchus heavisidii). Ph.d.-afhandlingen af Kyhn (2010) beskriver biosonar signaler fra en hel serie andre marsvin- og Cephalorhynchus arter, så der forligger nu rigtig gode akustisk data for de allerfleste arter. For alle disse er signalerne forbavsende lig hinanden selvom der er tale om to genetisk relativt adskilte grupper tandhvaler. Der diskuteres og afprøves også, hvordan signalerne ved brug af akustiske dataloggers kan bruges til passiv monitering af disse arter.

13 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Anatomiske og evolutionære undersøgelser Jefferson and Wang (2011) argumenterer for en opdeling af det finløse marsvin i to arter: på engelsk får de navnene indo-pacific finless porpoise (Neophocaena phocaenoides) og narrowridged finless porpoise (N. asiaorientalis). Dette baseres specielt på morfologiske og genetiske argumenter. Galatius & Goldin (2011) viste, at kraniet hos voksne marsvin har så-kaldt pædomorfe træk (former, som normalt kun findes hos fostre og nyfødte individer hos pattedyr, men som normalt hurtigt forsvinder med alderen). Dette skyldes sandsynligvis den meget hurtige livscyklus hos marsvin sammenlignet med andre hvalarter. Ginter et al. (2011) undersøger anatomien af de såkaldte tubercules, små knop-lignende udvækster på rygfinnens forkant hos marsvin. Derudover spekuleres der over disse udvæksters funktion. To hypoteser opstilles: reducering af vandmodstand når dyret svømmer gennem vandet eller til hjælp ved osmoregulering (vandbalance). En tredje hypotese er blevet udviklet ved Fjord&Bælt, hvor vi tit ser dyrene bruge forkanten af rygfinnen i sociale interaktioner. Vi mener derfor, at disse knopper primært kan bruges til at stimulere kropslige interaktioner mellem dyrene. Walløe et al. (2011) sammenlignede hjernen hos marsvin og grønlandssæler. Resultaterne viser (ikke overraskende), at marsvinet har langt flere neuroner i de dele af hjernen, som arbejder med hørelse. I et andet anatomisk studie af hjernevæv (Kern et al, 2011) sammenlignes marsvin og øresvin specielt i forbindelse med motorik. Med de mål som anvendes er øresvinets hjerne tilsyneladende mere kompleks, hvilket kan forklare, hvorfor øresvin fremviser mere komplicerede bevægelses-mønstre og vokaliseringer end marsvin. Der har været flere spændende undersøgelser af fossile hvaler, blandt andet i Peru, hvor Brandt et al (2011) fandt medlemmer af marsvin-familien i strata højt oppe i Andesbjergene. Liu et al (2011) undersøgte evolutionen af ultralydshørelse i pattedyr ved at undersøge slægtskabet mellem formerne af proteinet prestin hos forskellige arter. Analysen kan bruges til at give et bud på, hvordan og hvornår højfrekvent hørelse er udviklet i både tandhvaler og flagermus.

14 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Litteratur Aragon-Noriega, E. A., G. Rodriquez-Quiroz, M.A. Cisneros-Mata, A. Otrega-Rubio Managing a protected marine area for the conservation of critically endangered vaquita (Phocoena sinus Norris, 1958) in the Upper Gulf of California. International Journal of sustainable Development and World Eology 17(5): Bearzi, M., C. A. Saylan Cetacean Ecology for Santa Monica Bay and nearby areas, California, in the context of the newly established MPAs. Bulletin Southern California Academy of Sciences 110(2): Booth, C. G Variation in habital preference and distribution of harbour porpoises west of Scotland. Ph. D. thesis, University of St. Andrews. Brandt, L., M. Urbina, A. Chadwick, T. J. DeVries, R. Esperante A high resolution stratigraphic framework for the remarkable fossil cetacean assemblage of the Miocene/Pliocene Pisco Formation, Peru. Journal of South American Earth Sciences 31: Brandt, M. J., A. Diederichs, K. Betke, G. Nehls Responses of harbour porpoises to pile driving at the Horns Rev II offshore wind farm in the Danish North Sea. Marine Ecology Progress Series 421: Brito, C., N. Vieira Using historical accounts to assess the occurrence and distribution of small cetaceans in a poorly known area. Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom 90(8): Brito, C., A. Sousa The environmental history of cetaceans in Portugal: ten centuries of whale and dolphin records. PLOS One 6(9): 1-9. Camphuysen, K Recent trends and spatial patterns in nearshore sightings of harbour porpoises (Phocoena phocoena) in the Netherlands (Southern Bight, North Sea), Lutra 54(1): Chen, C.-L From catching to watching: Moving towards quality assurance of whale/dolphin watching tourism in Taiwan. Marine Policy 35(1): Clark, J., S. J. Dolman, E. Hoyt Towards marine protected areas for cetaceans in Scotland, England and Wales: A scientific review identifying critical habitat with key recommendations. The Whale and Dolphin Conservation Society (WDCS) Publication. 173pp. Cubero-Pardo, P., C. Donovan, J. Urband-Ramirez A proposal to define vulnerability of cetacean areas to human development: variables and analysis procedures applied to the Gulf of California. Aquatic Conservation: Marine Freshwater Ecosystems 21: Danil, K., S. J. Chivers, M. D. Henshaw, J. L. Thieleking, R. Daniels, J. A. St. Leger Cetacean strandings in San Diego county, California, USA: Journal of Cetacean Research and Management 11(2): Desportes, G., J. H. Kristensen, D. Behnham, S. Wilson, T. Jepsen, B. Korsgaard, U. Siebert, J. Driver, M. Amundin, K. Hansen, G. Shephard Multiple insights into the reproductive function of harbor porpoises (Phocoena phocoena): an ongoing study. NAMMCO Scientific Publications 5: Dong, L., D. Wang, K. Wang, S. Li, S. Dong, X. Zhao, T. Akamatsu, S. Kimura Passive acoustic survey of Yangtze finless porpoises using a cargo ship as a moving platform. Journal of the Acoustical Society of America 130(4): Dudzinkski, K. M., S. J. Brown, M. Lammers, K. Lucke, D. A. Mann, P. Simard, M. H. Rasmussen, H. Tougaard, N. Eriksen Trouble-shooting deployment and recovery options for various stationary passive acousrtic monitoring devices in both shallow- and deep-water applications. Journal of the Acoustical Society of America 129(1): Galathius, A., P. E. Goldin Geographic variation of skeletal ontogeny and skull shape in the harbour porpoise (Phocoena phocoena). Canadian Journal of Zoology 89: Galathius, A., R. Dietz, F. F. Riget, C. Sonne, C. C. Kinze, C. Lockyer, R. Bossi Temporal and life history related trends of perfluorochemicals in harbour porpoises from the Danish North Sea. Marine Pollution Bulletin 62: Gilles, A. S. Adler, K. Kaschner, M. Scheidat, U. Siebert Modelling harbour porpoise seasonal density as a function of the German Bight environment: implications for management. Endangered species research 14:

15 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Ginter, C. C., S. A. Boettger, F. E. Fish Morphology and microanatomy of harbor porpoise (Phocoena phocoena) dorsal fin tubercles. Journal of Morphology 272(6): Goldin, P. E Case of cephalic presentation of foetus in a harbour porpoise Phocoena phocoena (Cetacea, Phocoenidae), with notes on other aquatic mammals. Vestnik zoologii 45(5): e-34-e-38. Gottschling, M., I. G. Bravo, E. Schulz, M. A. Bracho, R. Deaville, P. D. Jepson, M.-F. Van Bressem, E. Stockfleth, I. Nindl Modular organizations of novel cetacean paipllomaviruses. Molecular phylogenetics and evolution 59: Götz, T., R. Artunes, S. Heinrich Echolocation clicks of free-ranging Chilean dolphins (Cephalorhynchus eutropia). Journal of the Acoustical Society of America 128(2): Haelters, J., E. Everaarts Two cases of physical interaction between white-beaked dolphins (Lagenorhynchus albirostris) and juvenile harbour porpoises (Phocoena phocoena) in the Southern North Sea. Aquatic Mammals 37(2): Hagihara, R., R. E. Jones, J. K Sheppard, A. H. Hodgson, H. Marsh Minimizing errors in the analysis of dive recordings from shallow-diving animals. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology 399: Hartenstein, L Mirror self-recognition in the harbour porpoise (Phocoena phocoena). M.Sc. Thesis, University of Exeter, U. K. Huang, H.-W Bycatch of high sea longline fisheries and measured taken by Taiwan: actions and challenges. Marine Policy 35: Isobe, T., T. Oshihoi, H. Hamada, K. Nakayama, T. K. Yamada, Y. Tajima, M. Amano, S. Tababe Contamination status of POPs and BFRs and relationship with parasitic infection in finless porpoises (Neophocaena phcaenoides) from Seto Inland Sea and Omura Bay, Japan. Marine Pollution Bulletin 63: Jauniaux, T. P., C. Brenez, D. Fretin, J. Godfroid, J. Haelters, T. Jacques, F. Kerckhof, J. Mast, M. Sarlet, F. L. Coignoul Brucella ceti infection in harbour porpoise (Phocoena phocoena). Emerging Infectious Diseases 16(12): Jefferson, T. A., J. Y. Wang Revision of the taxonomy of finless porpoises (genus Neophocaena): The existence of two species. Journal of Marine animals and their ecology 4(1): Jensen, L. F Hvalstrandinger i Danmark Kastelein, R., L. Hoek, C. A. F. De Jong, P. J. Wensveen The effect of signal duration on the underwater detection thresholds of a harbor porpoise (Phocoena phocoena) for single frequency-modulated tonal signals between 0.25 and 160 khz. Journal of the Acoustical Society of America 128(5): Kastelein, R. A., L. Hoek, C. A. F. de Jong 2011a. Hearing thresholds of a harbor porpoise (Phocaena phocaena) for sweeps (1-2 khz and 6-7 khz bands) mimicking naval sonar signals. Journal of the Acoustical Society of America 129(5): Kastelein, R. A., L. Hoek, C. A. F. de Jong 2011b. Hearing thresholds of a harbour porpoise (Phocoena phocoena) for helicopter dipping sonar signals ( khz) (L). Journal of the Acoustical Society of America 129(5): Kastelein, R. A., L. Hoek, C. A. F. de Jong 2011c. Effect of broadband-noise masking on the behavioural response of a harbour porpoise (Phocoena phocoena) to 1-s duration 6-7 khz sonar up-sweeps. Journal of the Acoustical Society of America 129(4): Kern, A., U. Siebert, B. Cozzi, P. R. Hof, H. H. A. Oelschläger Stereology of the neocortex in Odontocetes: Qualitative, quantiative, and functional implications. Brain Behavior and Evolution 77: Kimura, S., T. Akamatsu, S. Li, S. Dong, L. Dong, K. Wang, D. Wang, N. Arai Density estimation of Yangtze finless porpoises using passive acoustic sensors and automated click train detection. Journal of the Acoustical Society of America 128(3): Kyhn, L Passive acoustic monitoring of toothed whales, with implications for mitigation, management and biology. Ph.D. afhandling, Aarhus Universitet.

16 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Leeney, R. H., M. J. Witt, A. C. Broderick, J. Buchanan, D. S. Jarvis, P. B. Richardson, B. J. Godley Marine megavertebrates of Cornwall and the Isles of Scilly: relative abundance and distribution. Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom Li, Z., Y. Liu, A. C. Tzika, Q. Zhu, K. van Doninck, M. C. Milinkovitch 2011a. Analysis of global and local population stratification of finless porpoises Neophocaena phocaenoides in Chinese waters. Marine Biology (Berlin) 158(8): Li, S., T. Akamatsu, L. Dong, K. Wang, D. Wang, S. Kimura 2011b. Widespread passive acoustic detection of Yangtze finless porpoise using miniature stereo acostucal data-loggers: a review. Journal of the Acoustical Society of America 128(3): Liu, Y., S. J. Rossiter, Z. Han, J. A. Cotton, S. Zhang Cetaceans on a molecular fast track to ultrasonic hearing. Current Biology 20: Minton, G., C. Peter, A. A. Tuen Distribution of small cetaceans in the nearshore waters of Sarawak, East Malaysia. The Raffles Bulletin of Zoology 59(1): Morisaka, T., L. Karczmarski, T. Akamatsu, M. Sakai, S. Dawson, M. Thornton Echolocation signals of Heaviside s dolphins (Cephalorhynchus heavisidii). Journal of the Acoustical Society of America 129(1): Nemiroff, L., T. Wimmer, P.-Y. Daoust, D. F. McAlpine Cetacean strandings in the Canadian maritime provinces, The Canadian Field-Naturalist Vol 124: Nomiyama, K., A. Eguchi, H. Mizukawa, M. Ochiai, S. Murata, Someya, T. Isobe, T. J. Yamada, S. Tanabe Anthropogenic and naturally occurring polybrominated phenolic compounds in the blood of cetaceans stranded along Japanese coastal waters. Environmental Pollution 159: Norman, S. A., M. M. Garner, S. Berta, S. Dubpernell, M. Klope 2011a. Vaginal calcluli in a juvenile harbor porpoise (Phocoena phocoena). Journal of Zoo and Wildlife Medicin 42(2): Norman, S. A., S. Raverty, E. Zabek, S. Etheridge, J. K. B. Ford, L. M. N. Hoang, M. Morshed 2011b. Maternal-fetal transmission of Cryptococcus gattii in harbour porpoise. Emerging Infectious Diseases 17(2): Nortabortolo di Sciara, G., A. Birkun, Jr Conserving whales, dolphins and porpoises in the Mediterranean and Black Seas. ACCOBAMS status report. Pomeroy, P Reproductive cycles in marine mammals. Animal Reproduction Science 124: Pompa, S., P. R. Ehrlich, G. Ceballos Global distribution and conservation of marine mammals. Proceedings of the National Academy of Sciences 108(33): Popov, V. V., A. Ya. Supin, D. Wang, K. Wang, L. Dong, S. Wang Noise-induced temporary threshold shift and recovery in Yangtze finless porpoises Neophocaena phocaenoides. Journal of the Acoustical Society of America 130(1): Prahl, S., P. D. Jepson, M. Sanchez-Hanke, R. Deaville, U. Siebert Aspergillosis in the middle ear of a harbour porpoise (Phocoena phocoena): a case report. Mycoses 54: e260-e264. Proelss, A., M. Krivickaite, A. Gilles, H. Herr, U. Siebert Protection of cetaceans in European waters A Case study on bottom-set gillnet fisheries within marine protected areas. The International Journal of Marine and Coastal Law 26: Scheidat, M., J. Tougaard, S. Brasseur, J. Carstensen, T. van Polanen Petel, J. Teilmann, P. Reijnders Harbour porpoises (Phocoena phocoena) and wind farms: a case study in the Dutch North Sea. Environmental Research Letters 6: Seacon Recommendation of methods for future EIA surveys of marine mammals. Doc. Nr LOO3 rev.10. Siebert, U., B. Pozniak, K. Anderson Hansen, G. Nordstrom, J. Teilmann, N. van Elk, A. Vossen, R. Dietz Investigations of Thyroid and Stress Hormones in Free-Ranging and Captive Harbor Porpoises (Phocoena phocoena): A Pilot Study. Aquatic Mammals 37(4): Steckenreuter, A., R. Harcourt, L. Möller Are speed restriction zones an effective management tool for minimising impact of boats on dolphins in an Australian marine park? Marine Policy 36:

17 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Stenson, G. B., S. Benjamins, D. G. Reddin Using bycatch data to understand habitat use of small cetaceans: lessons from an experimental driftnet fishery. ICES Journal of Marine Science 68(5): Sveegaard, S Spatial and temporal distribution of harbour porpoises in relation to their prey. PhD. afhandling, Aarhus Universitet Svegaard, S., J. Teilmann, P. Berggren, K. M. Mouritsen, D. Gillespie, J. Tougaard Acoustic surveys confirm the highdensity areas of harbour porpoises found by satellite tracking. ICES Journal of Marine Science 68(5): Walløe, S., N. Eriksen, T. Dabelsteen, B. Pakkenberg A neurological comparative study of the harp seal (Pagophilus groenlandicus) and harbour porpoise (Phocoena phocoena) brain. Anatomical Record 293: Wang, K., D. Wang Variations in independent areas of activity of captive Yangtze finless porpoises, Neophocaena phcaenoides asiaeorientalis, during the acclimation period after wild capture. Journal of Ethology 29: Weijs, L., A. Covaci, R. S. H. Yang, K. Das, R. Blust A non-invasive approach to study lifetime exposure and bioaccumulation of PCBs in protected marine mammals: PBPK modelling in harbour porpoises. Toxicology and Applied Pharmacology 256: Williams, R., E. Ashe, P. D. O Hara Marine mammals and debris in coastal waters of British Columbia, Canada. Marine Pollution Bulletin 62: Wu, H.-P., Y.-J. Hao, X.-Y. Yu, Y.-J. Xian, Q.-Z. Zhao, D.-Q. Chen, X.-A. Kuang, Z.-B. Kou, K.-K. Feng, W.-M.Gong, D. Wang Variation in sexual behaviors in a group of captive male Yangtze finless porpoises (Neophocaena phocaenoides aiaeroientalis) motivade by physiological changes? Theriogenology 74: