Nyt fra Marsvinforskningen 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Marsvinforskningen 2011"

Transkript

1 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Nyt fra Marsvinforskningen 2011 Magnus Wahlberg Fjord&Bælt og Syddansk Universitet, Her foretages en gennemgang af publicerede og afrapporterede videnskabelige resultater fra forskningen af marsvin i Der fokuseres specielt på det almindelige marsvin (Phocoena phocoena) i danske og tilstødende farvande. Diskussionen af forskningen fokuserer på de studier, som har størst relevans for forvaltningen af marsvin i Danmark. Populationsbiologi og naturbevarelse Marsvinenes udbredelse i Danmark Svegaard (2011) og Svegaard et al. (2011) brugte passive akustiske redskaber til en undersøgelse af bestandsstørrelsen udbredelsen af marsvin i de indre danske farvande. Data fra de akustiske undersøgelser passer meget godt sammen med data fra tidligere visuelle surveys i samme område og bekræfter, at der findes områder med højere og lavere koncentrationer af marsvin. Koncentrationerne af marsvin både flytter og forandrer sig med årstiderne. Marsvinets sæsonmæssige udbredelse i danske farvande. Data fra akustiske transekter i Svegaard et al. (2011).

2 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Seacon (2011) diskuterer generelle anbefalinger for, hvilke metoder der bør anvendes ved undersøgelser, som skal ligge til grund for udpegelse af beskyttelsesområder. Der laves prioriterede opdelinger af studier afhængigt af, hvilke menneskelige forstyrrelser, der forventes forskellige steder. For marsvin diskuteres visuelle transekter fra båd-, fly- og satellitmærkninger samt akustiske dataloggers. Natura 2000 områder Der har i 2010 været stort fokus på at definere Natura 2000 og andre bevarelsesområder i Europa. Her fremstår marsvinet som en nøgleart for udpegelsen af kritiske marine habitater. I Danmark baseres udpegelser med fokus på marsvin for en stor del på det arbejde som Danmarks Miljøundersøgelser udfører i forbindelse med surveys og satellitmærkninger. Meget af dette arbejde sammenfattes i Ph.d.-afhandlingen af Svegaard (2011). I december2011 offentliggjorde Miljøministeriet beskrivelser for samtlige danske Natura 2000 områder. Planerne kan downloades fra Naturstyrelsens hjemmeside, For marsvinenes vedkommende bliver områderne i Storebælt specielt interessante, da disse skal anvendes til undersøgelser, som skal være med til at definere de forvaltningstiltag, som er nødvendige i de områder, hvor marsvin været med i udpegningsgrundlaget. De udpegede danske marine Natura 2000 områder. Figur fra Naturstyrelsen.

3 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Et stort diskussionsemne er, hvordan fiskeri skal reguleres i marine beskyttelsesområder. Proelss et al. (2011) giver forslag til et lovgivningsarbejde omkring dette, som omfatter både EU's fiskeri- og miljøpolitik. Diskussionen fokuserer på et beskyttet område med høj forekomst af marsvin i Tyskland. Der fiskes frem for alt med bomtrawl i området, i alt ca. 47,000 fisketimer pr år. Det samme område studeredes i Gilles et al. (2011), som modellerer marsvinenes udbredelse og diskuterer, hvilken effekt resultaterne har for forvaltningen. Som altid er det vigtigt at have en skeptisk holdning til modelleringer, da kvaliteten af konklusionerne kritisk afhænger af den data, som modellerne baseres på. For fordelingen af havpattedyr er denne type data stadig meget mangelfuld. Marsvinenes udbredelse i løbet af årets forskellige årstider i et tyskt marint beskyttelsesområde. Jo rødere farve jo flere marsvin. Fra Proelss et al (2011). Menneskelig påvirkning i form af fiskeriindsats (bomtrawling med mindre fartøjer, til venstre), sand ekstraktion (til højere, i sort) og militære øvelser (til højere, i grønt) i det beskyttede tyske område beskrevet af Proelss et al. (2011).

4 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Tyske marine Natura 2000 områder i Nordsøen og Vadehavet. Fra Proelss et al (2011). Camphyusen (2011) har samlet marsvinets udbredelse i Holland fra 1990 til 2010, fra indrapporteringer fra ornitologer. Efter en voldsom stigning i antallet af marsvin frem til 2006 har antallet siden været meget svingende. Det er svært at afgøre, om dette skyldes en reel tilbagegang. eller om det har noget at gøre med den måde, observationerne bliver udført på. Også i Storbritannien har der været stor fokus på udpegelse af habitatområder. Clark et al. (2010) indeholder en grundig gennemgang af mulige habitatområder, såkaldte Marine Protected Areas (MPAs) i hele Storbritannien, og også kritiske anbefalinger for, hvordan disse skal reguleres, både for marsvin og andre havpattedyr. Booth (2010) har skrevet sin Ph.d.-afhandling om marsvinenes udbredelse i Vestskotland, og afhandlingen er således et meget grundigt baggrundsmateriale for udpegelse af beskyttelsesværdige områder. Visuelle og akustiske transekter kombineres med modeller for at finde ud af såvel marsvinenes udbredelse og konsistens mellem årene. Leeney et al. (2011) lavede visuelle transekter fra båd for at undersøge fordelingen af marsvin og andre marine

5 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen pattedyr i området omkring Cornwall i det sydvestligste hjørne af England. Der blev set mange marsvin, specielt omkring kysterne, samt flere andre arter af hvaler såvel som sæler. Derudover noteredes en relativt hyppig forekomst af både brugde og klumpfisk i området. Notbartolo di Sciara & Birkun (2010) har lavet en statusrapport for hvaler i Middelhavet. Marsvinet er kun med som enkelte observationer i det nordlige Adriatiske hav og i det sydlige Spanien. Den er mere almindelig omend dog stadig truet i det Sorte Hav. Undersøgninger udenfor Europa Bearzi og Saylan (2011) opsummerer forekomsten af hvaler og deres adfærd i en nyetableret MPA i Santa Monica Bay, Californien, USA. Dall s marsvinet findes blandt de observerede arter. Kimura et al. (2010) og Dong et al. (2011) brugte passive akustiske metoder til at estimere bestandstørrelsen af Yangtzeflodens finløse marsvin (Neophocaena phocaenoides). Der observeredes detaljer i marsvinenes sæsonafhængige bevægelser i floden. Li et al. (2011a og b) opsummerer tidligere studier af bevægelser hos finløse marsvin med akustiske dataloggers i området, både ved transekter fra båd og stationære loggers. Forsøg laves med at tælle dyr ved hjælp af dataloggers, noget man fokuserer meget på p.t. i forbindelse med brug af denne slags udstyr. Aragon-Noriega (2010) og Cubero-Pardo (2011) lavede en vurdering af det så kaldte Biosphere Reserve i Mexico, som blandt andet indbefatter de farvande, hvor golfmarsvinet vaquita (Phocoena sinus) har sin udbredelse. Denne tandhvalsart er en af de mest truede i verden. Man har forsøgt at undgå bifangst af golf-marsvinet ved at betale fiskere for ikke at fiske i området, men det viser sig at 23% af fiskerne alligevel fortsætter med at fiske til trods for dette program. Minton et al. (2011) undersøgte fordelingen af hvaler, heriblandt det finløse marsvin i de kystnære farvande omkring Sarawak, Malaysia. Der finløse marsvin er en af de hvaler, som bliver set i områderne, der er specielt udvalgte for studier i forbindelse med planer om store kystudviklingsprojekt i disse dele af Malaysia. Pompa et al. (2011) diskuterer bevarelse af havpattedyr på verdensplan. Der laves et forsøg på at definere 20 områder, som kunne være specielt interessante at beskytte ud fra antal og diversitet af

6 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen marine pattedyr. Danske farvande er ikke med i nogen af områderne, formenligt på grund af den lave artsdiversitet i disse farvande sammenlignet med mange andre steder. Steckenreuter et al. (2012) undersøger hvor hvidt fartbegrænsninger er en effektiv form af beskyttelse af delfiner i et område med meget hvalturisme i Australien. Undersøgelsen viser, at de pågældende fartregler ikke er effektive til at beskytte delfinerne i området. Der findes rigtigt mange forskellige metoder til at undersøge hvalers nuværende og historiske udbredelse. Dudzinkski et al. (2011) præsenterer i sin metode-artikel deployeringsmetoder for forskellige typer af akustiske dataloggers, som kan bruges til at undersøge tandhvalers udbredelse. Brito and Vieira (2010) og Brito and Sousa (2011) bruger historiske data af fangst af delfiner og marsvin til at undersøge tidligere udbredelser af tandhvaler i Portugal. Bifanget marsvin, Portugal Fra: Antonia Teixeira, i Brito and Vieira (2010). Menneskelige forstyrrelser Chen et al. (2011) giver en grundig gennemgang af fænomenet hvalsafari som turistaktivitet i Taiwan. Simmonds & Brown (2011) diskuterer om der er en konflikt mellem udviklingen af nye energikilder, så som havbaserede vindmøller, bølge- og tidvandskraftværk. Mange af de områder

7 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen hvor udviklingen sker hurtigst er også vigtige habitater for marsvin og andre tandhvaler. Der anbefales flere studier omkring dette problem, og at man gør flittigt brug af forsigtighedsprincippet. Et andet problem for hvaler er den store mængde affald i form af plastic, m.v. som hvalerne indtager og som sætter sig fast i deres fordøjelsessystem. Williams et al. (2011) har undersøgt problemets størrelse gennem transekter i British Columbia, Canada. En af de arter som potentielt kan påvirkes er marsvin. Styrofoam var den mest almindelige slags affald, efterfulgt af plastik flasker og plastikposer. Scheidat et al. (2011) præsenterer data for marsvins reaktion på en ny havbaseret vindmøllepark i Holland. Til forskel fra tidligere undersøgelser i Danmark så viser det hollandske studie en signifikant forøgelse af antallet af marsvin i det færdige havvindmølleområde. Dette kan ifølge forfatterne skyldes den kraftige fiskeri- og skibsaktivitet i hollandske farvande, hvorved vindkraftfarmen kommer til at virker som et mindre støjende område i det al skibstrafik er forbudt. Derudover indeholder området omkring havvindmøllerne sandsynligvis også flere fisk som resultat af den lavere fiskeriintensitet og anden menneskelig forstyrrelse. Akustisk aktivitet fra marsvin i et kontrol område og et havbaseret vinmølleområde før og efter konstruktion. Fra Scheidat et al. (2011).

8 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Strandede dyr Der indrapporteredes i alt 140 strandede marsvin i Danmark i 2010 (Jensen 2011). 14 af disse var hunner. og 30 var hanner, resten var af ukendt køn (Jensen 2011). Antallet af strandede dyr er meget lig antallet i 2009, og det antages derfor, at det enormt høje antal i 2008 var en engangshændelse. Nemiroff et al. (2011) opsummerer strandinger af hvaler på Canadas østkyst Der er mange hundrede rapporterede strandinger af marsvin. Den mest almindelige dødsgrund er ifølge rapporten sygdomme, hvilket står i kontrast til de europæiske marsvin, hvor man i de fleste områder mener, at bifangst i fiskeri er en af hovedårsagerne. I et andet canadisk studie laver Stenson et al. (2011) en mere omhyggelig undersøgelse af bifangstdata for at definere, hvilke områder, er vigtige for marsvin. Ved drivgarnsfiskeri på laks var marsvin den mest forekommende bifangede art af tandhvaler. Mange af disse marsvin blev fanget ved fiskeri langs den grønlandske sydvestkyst. Hvalstrandinger i løbet af de seneste 150 år i San Diego, Californien, bliver opsummeret af Danil et al. (2011). Både Dalls-marsvinet og det almindelige marsvin er blandt de dyr, som rapporteres strandede i tidernes løb. Huang et al. (2011) beskriver grundigt undersøgelser omkring bifangst af hvaler og delfiner i det taiwanesiske langlinefiskeri. Goldin (2011) beskriver et strandet hunmarsvin fra Krim. Marsvinet var drægtigt med en kalv, som har hovedet i retning mod livmoderens udgang, noget som er relativt ualmindeligt hos tandhvaler. Miljøgifte Galathius et al. (2011) har sammensat data for udbredelse og temporal fordeling af perfluorkemikalier i marsvin fra den danske del af Nordsøen. Data stammer fra bifangede marsvin fra 1980 til De højeste koncentrationer blev fundet i juvenile individer, som stadigt diede. Der var ingen tegn på, at koncentrationerne af de målte gifte mindskedes i de bifangede dyr i løbet af den studerede tidsperiode.

9 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Forekomsten af perfluor-kemikalier i danske marsvin. NEO: nyfødte, SU die-kalve, IM sexuelt umodne hanner og hunner, MA, sexuelt modne hanner, PR drægtige hunner, LA hunner som giver mælk, RE ikke-drægtige hunner. De fire paneler viser forskellige stadier af nedbrydelse af kemikalierne. Fra Galatius et al. (2011). Isobe et al. (2011) undersøgte niveauer af miljøgifte i japanske finløse marsvin. Studiet indikerer videre en sammenhæng mellem koncentration af miljøgifte og infektioner. I denne art blev der også fundet andre typer af miljøgifte, polybromide fenoler (Nomiyama et al. 2011) i strandede japanske dyr. Weijs et al. (2011) undersøgte en ny metodik til at måle niveauer af PCB i marsvin over tid. Der lavedes en model som forfatterne mente tydeligt forklarede den målte data. Sygdomme Jauniaux et al. (2011) rapporterer et fund af Brucella infektion i marsvin fra den belgiske kyst. Tidligere er denne aggressive bakterie blevet fundet både hos marsvin og andre tandhvaler, og der er nogle få eksempler på at den tilsyneladende også kan spredes til mennesker.

10 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Der blev også rapporteret om vaginal calculi for første gang i et strandet marsvin fra USA's nordvestkyst (Norman et al., 2011a). Gottschling et al (2011) rapporterer om et nyt papillovirus i marsvin og andre tandhvaler. Det er p.t. uklart, hvor almindelige disse lidelser er i marsvin, og om det leder til nogle medicinske konsekvenser for dyrene. Norman et al. (2011b) rapporterer om et tilfælde af direkte overførelse af gærcellen Cryptococcus gattii fra et marsvin til sin kalv. Denne type af celler kan give infektioner både i marsvin og mennesker. Prahl et al. (2010) påviste for første gang infektion af svampen aspergillosis i mellemøret på et marsvin. Siebert et al. (2011) sammenlignede stresshormoner hos marsvin ved Fjord&Bælt med marsvin i felten og ved Dolfinarium Harderwijk i Holland. For mange hormoner havde Fjord&Bælts marsvin de laveste stressværdier, formenligt fordi disse dyr er trænede og derfor mere vant til at få foretaget blodprøver end de andre dyr i studiet. Gottschling et al. (2011) undersøger et papillomavirus, som blandt andet genfindes i marsvinet. Virusset leder til infektioner i genitalregionen. Der menes, at virusset kan påvises langt bagud i evolutionen, men det er usikkert, hvordan det er blevet overført til moderne marsvin. Adfærd Wu et al. (2010) beskriver årstidsvariationer i parringsadfærd hos det finløse marsvin. Adfærdsforandringerne er korrelerede med en enorm forstørrelse af hannernes testikler. Samme fænomen er kendt fra marsvin gennem et længere studie ved Fjord&Bælt (Desportes et al. 2003), som desværre ikke diskuteres i Wu et al. (2010). En unik og potentielt meget vigtig observation i Wu et al. (2010) er en stor forskel i hannernes hyppighed mht. parringsadfærd. Dette kan muligvis sige noget om, at marsvinenes parringssystem er mere differentieret, end man hidtil har antaget. Ved en anden undersøgelse af finløse marsvin blev dyrenes adfærd efter levendefangst studeret af Wang & Wang (2011). I begyndelsen opholdt marsvinene sig i specielle dele af den relativt lille pool, hvor de blev holdt, men efter nogle måneder benyttede de sig af hele poolen. Hartenstein (2010) testede marsvinenes evner til at genkende deres eget spejlbillede. Denne form for kognitiv undersøgelse har tidligere været brugt på mange pattedyrsarter for at undersøge, om dyret er bevidst om sig selv. Studiet viste, at et af marsvinene ved Fjord&Bælt (Sif) var meget

11 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen interesseret i spejlet, men der blev ikke observeret nogle tegn på, at hverken Sif eller nogen af de andre dyr kunne genkende sig selv i spejlet. Haelters and Everaarts (2011) påviser fysiske interaktioner mellem to juvenile marsvin og hvidnæsedelfiner i det sydlige Nordsø. Begge marsvin, som døde efter at være strandet, havde tydelige bidmærker fra delfiner på hale-, ryg og brystfinner. I sin review artikel over reproduktionscykler i marine pattedyr opsummerer Pomeroy (2011), det vi kender omkring fysiologiske og anatomiske reproduktionsparametre, også for marsvin. Selv om artiklen er meget velstruktureret, ser den ikke ud til at tilføje meget til vores viden omkring marsvin og andre tandhvalers biologi sammenlignet med, hvad der er blevet opsummeret i tidligere reviews af f.eks. Lockyer. Hagihara et al. (2011) beskriver en ny metodik til at analysere målte data af lavvandsdyk fra havpattedyr. Metoden kunne være spændende at afprøve med data fra marsvin i danske farvande. Bioakustiske undersøgelser Kastelein et al. (2010) målte den såkaldte integrationstid hos marsvin. Dette er det tidsrum i hvilket et akustisk signal bliver opsummeret under detektion. Integrationstiden er derfor meget vigtig for vores basale forståelse af, hvordan marsvin oplever lydstimuli. Integrationstiden var af samme størrelsesorden som den man har fundet hos andre pattedyr. Muligvis kunne man sige, at den er overraskende lang set i lyset af, at marsvin ekkolokaliserer og derved er specialiserede i at opfatte meget korte stimuli. Kastelein et al. (2011a, b, og c) undersøgte, hvordan marsvin reagerer på lyde, som minder om lydene brugt i specialiserede militære sonarer. Begge typer signaler, som blev anvendt er hørbare for marsvin på meget lange afstande. Popov et al. (2011) målte på, hvordan temporær hørelsesnedsættelse (TTS) opstår i finløse marsvin, når de eksponeres for støj af 150 db re 1 µpa rms intensitet i 1-30 minutter. Støjens centerfrekvens varierede fra 32 til 128 khz og havde en halv oktavs båndbredde. Den største TTS opstod, da støjens centerfrekvens var en halv oktav under målingsfrekvensen. Når støjens varighed tidobbledes

12 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen steg TTS med db. Studiet giver vigtige basale data for, hvordan finløse og måske også almindelige marsvin påvirkes af langtidseksponering af støj. Målinger af Popov et al. (2011) for TTS (temporært hørelsestab) hos finløse marsvin efter eksponering med støjcentreret ved 45 khz med forskellig intensitet i 3 minutter. Efter eksponeringen ved 140 db re 1 µpa rms går der 20 minutter før marsvinet hører normalt igen. Ved 140 og 150 db går der meget længere tid. Brandt et al. (2011) undersøgte med akustiske dataloggers, hvordan marsvin reagerer på ramminger ved konstruktion af vindmøller til havs (T-PODS). Der konstateredes en reaktion på rammingerne på helt op til 17.8 km afstand. Ud til 4.7 km afstand tog der længere tid for marsvinene at komme tilbage end de pauser, som blev holdt under pæleramningerne. Dette betyder, at marsvinene forsvandt fra området med høje lydniveauer i relativt lange tidsrum. Götz et al. (2010) optog ekkolokaliseringssignaler at fritsvømmende Chilenske marsvin (Cephalorhynchus eutropia) og Morisaka et al. (2011) af Heaviside s delfiner (Cephalorhynchus heavisidii). Ph.d.-afhandlingen af Kyhn (2010) beskriver biosonar signaler fra en hel serie andre marsvin- og Cephalorhynchus arter, så der forligger nu rigtig gode akustisk data for de allerfleste arter. For alle disse er signalerne forbavsende lig hinanden selvom der er tale om to genetisk relativt adskilte grupper tandhvaler. Der diskuteres og afprøves også, hvordan signalerne ved brug af akustiske dataloggers kan bruges til passiv monitering af disse arter.

13 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Anatomiske og evolutionære undersøgelser Jefferson and Wang (2011) argumenterer for en opdeling af det finløse marsvin i to arter: på engelsk får de navnene indo-pacific finless porpoise (Neophocaena phocaenoides) og narrowridged finless porpoise (N. asiaorientalis). Dette baseres specielt på morfologiske og genetiske argumenter. Galatius & Goldin (2011) viste, at kraniet hos voksne marsvin har så-kaldt pædomorfe træk (former, som normalt kun findes hos fostre og nyfødte individer hos pattedyr, men som normalt hurtigt forsvinder med alderen). Dette skyldes sandsynligvis den meget hurtige livscyklus hos marsvin sammenlignet med andre hvalarter. Ginter et al. (2011) undersøger anatomien af de såkaldte tubercules, små knop-lignende udvækster på rygfinnens forkant hos marsvin. Derudover spekuleres der over disse udvæksters funktion. To hypoteser opstilles: reducering af vandmodstand når dyret svømmer gennem vandet eller til hjælp ved osmoregulering (vandbalance). En tredje hypotese er blevet udviklet ved Fjord&Bælt, hvor vi tit ser dyrene bruge forkanten af rygfinnen i sociale interaktioner. Vi mener derfor, at disse knopper primært kan bruges til at stimulere kropslige interaktioner mellem dyrene. Walløe et al. (2011) sammenlignede hjernen hos marsvin og grønlandssæler. Resultaterne viser (ikke overraskende), at marsvinet har langt flere neuroner i de dele af hjernen, som arbejder med hørelse. I et andet anatomisk studie af hjernevæv (Kern et al, 2011) sammenlignes marsvin og øresvin specielt i forbindelse med motorik. Med de mål som anvendes er øresvinets hjerne tilsyneladende mere kompleks, hvilket kan forklare, hvorfor øresvin fremviser mere komplicerede bevægelses-mønstre og vokaliseringer end marsvin. Der har været flere spændende undersøgelser af fossile hvaler, blandt andet i Peru, hvor Brandt et al (2011) fandt medlemmer af marsvin-familien i strata højt oppe i Andesbjergene. Liu et al (2011) undersøgte evolutionen af ultralydshørelse i pattedyr ved at undersøge slægtskabet mellem formerne af proteinet prestin hos forskellige arter. Analysen kan bruges til at give et bud på, hvordan og hvornår højfrekvent hørelse er udviklet i både tandhvaler og flagermus.

14 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Litteratur Aragon-Noriega, E. A., G. Rodriquez-Quiroz, M.A. Cisneros-Mata, A. Otrega-Rubio Managing a protected marine area for the conservation of critically endangered vaquita (Phocoena sinus Norris, 1958) in the Upper Gulf of California. International Journal of sustainable Development and World Eology 17(5): Bearzi, M., C. A. Saylan Cetacean Ecology for Santa Monica Bay and nearby areas, California, in the context of the newly established MPAs. Bulletin Southern California Academy of Sciences 110(2): Booth, C. G Variation in habital preference and distribution of harbour porpoises west of Scotland. Ph. D. thesis, University of St. Andrews. Brandt, L., M. Urbina, A. Chadwick, T. J. DeVries, R. Esperante A high resolution stratigraphic framework for the remarkable fossil cetacean assemblage of the Miocene/Pliocene Pisco Formation, Peru. Journal of South American Earth Sciences 31: Brandt, M. J., A. Diederichs, K. Betke, G. Nehls Responses of harbour porpoises to pile driving at the Horns Rev II offshore wind farm in the Danish North Sea. Marine Ecology Progress Series 421: Brito, C., N. Vieira Using historical accounts to assess the occurrence and distribution of small cetaceans in a poorly known area. Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom 90(8): Brito, C., A. Sousa The environmental history of cetaceans in Portugal: ten centuries of whale and dolphin records. PLOS One 6(9): 1-9. Camphuysen, K Recent trends and spatial patterns in nearshore sightings of harbour porpoises (Phocoena phocoena) in the Netherlands (Southern Bight, North Sea), Lutra 54(1): Chen, C.-L From catching to watching: Moving towards quality assurance of whale/dolphin watching tourism in Taiwan. Marine Policy 35(1): Clark, J., S. J. Dolman, E. Hoyt Towards marine protected areas for cetaceans in Scotland, England and Wales: A scientific review identifying critical habitat with key recommendations. The Whale and Dolphin Conservation Society (WDCS) Publication. 173pp. Cubero-Pardo, P., C. Donovan, J. Urband-Ramirez A proposal to define vulnerability of cetacean areas to human development: variables and analysis procedures applied to the Gulf of California. Aquatic Conservation: Marine Freshwater Ecosystems 21: Danil, K., S. J. Chivers, M. D. Henshaw, J. L. Thieleking, R. Daniels, J. A. St. Leger Cetacean strandings in San Diego county, California, USA: Journal of Cetacean Research and Management 11(2): Desportes, G., J. H. Kristensen, D. Behnham, S. Wilson, T. Jepsen, B. Korsgaard, U. Siebert, J. Driver, M. Amundin, K. Hansen, G. Shephard Multiple insights into the reproductive function of harbor porpoises (Phocoena phocoena): an ongoing study. NAMMCO Scientific Publications 5: Dong, L., D. Wang, K. Wang, S. Li, S. Dong, X. Zhao, T. Akamatsu, S. Kimura Passive acoustic survey of Yangtze finless porpoises using a cargo ship as a moving platform. Journal of the Acoustical Society of America 130(4): Dudzinkski, K. M., S. J. Brown, M. Lammers, K. Lucke, D. A. Mann, P. Simard, M. H. Rasmussen, H. Tougaard, N. Eriksen Trouble-shooting deployment and recovery options for various stationary passive acousrtic monitoring devices in both shallow- and deep-water applications. Journal of the Acoustical Society of America 129(1): Galathius, A., P. E. Goldin Geographic variation of skeletal ontogeny and skull shape in the harbour porpoise (Phocoena phocoena). Canadian Journal of Zoology 89: Galathius, A., R. Dietz, F. F. Riget, C. Sonne, C. C. Kinze, C. Lockyer, R. Bossi Temporal and life history related trends of perfluorochemicals in harbour porpoises from the Danish North Sea. Marine Pollution Bulletin 62: Gilles, A. S. Adler, K. Kaschner, M. Scheidat, U. Siebert Modelling harbour porpoise seasonal density as a function of the German Bight environment: implications for management. Endangered species research 14:

15 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Ginter, C. C., S. A. Boettger, F. E. Fish Morphology and microanatomy of harbor porpoise (Phocoena phocoena) dorsal fin tubercles. Journal of Morphology 272(6): Goldin, P. E Case of cephalic presentation of foetus in a harbour porpoise Phocoena phocoena (Cetacea, Phocoenidae), with notes on other aquatic mammals. Vestnik zoologii 45(5): e-34-e-38. Gottschling, M., I. G. Bravo, E. Schulz, M. A. Bracho, R. Deaville, P. D. Jepson, M.-F. Van Bressem, E. Stockfleth, I. Nindl Modular organizations of novel cetacean paipllomaviruses. Molecular phylogenetics and evolution 59: Götz, T., R. Artunes, S. Heinrich Echolocation clicks of free-ranging Chilean dolphins (Cephalorhynchus eutropia). Journal of the Acoustical Society of America 128(2): Haelters, J., E. Everaarts Two cases of physical interaction between white-beaked dolphins (Lagenorhynchus albirostris) and juvenile harbour porpoises (Phocoena phocoena) in the Southern North Sea. Aquatic Mammals 37(2): Hagihara, R., R. E. Jones, J. K Sheppard, A. H. Hodgson, H. Marsh Minimizing errors in the analysis of dive recordings from shallow-diving animals. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology 399: Hartenstein, L Mirror self-recognition in the harbour porpoise (Phocoena phocoena). M.Sc. Thesis, University of Exeter, U. K. Huang, H.-W Bycatch of high sea longline fisheries and measured taken by Taiwan: actions and challenges. Marine Policy 35: Isobe, T., T. Oshihoi, H. Hamada, K. Nakayama, T. K. Yamada, Y. Tajima, M. Amano, S. Tababe Contamination status of POPs and BFRs and relationship with parasitic infection in finless porpoises (Neophocaena phcaenoides) from Seto Inland Sea and Omura Bay, Japan. Marine Pollution Bulletin 63: Jauniaux, T. P., C. Brenez, D. Fretin, J. Godfroid, J. Haelters, T. Jacques, F. Kerckhof, J. Mast, M. Sarlet, F. L. Coignoul Brucella ceti infection in harbour porpoise (Phocoena phocoena). Emerging Infectious Diseases 16(12): Jefferson, T. A., J. Y. Wang Revision of the taxonomy of finless porpoises (genus Neophocaena): The existence of two species. Journal of Marine animals and their ecology 4(1): Jensen, L. F Hvalstrandinger i Danmark Kastelein, R., L. Hoek, C. A. F. De Jong, P. J. Wensveen The effect of signal duration on the underwater detection thresholds of a harbor porpoise (Phocoena phocoena) for single frequency-modulated tonal signals between 0.25 and 160 khz. Journal of the Acoustical Society of America 128(5): Kastelein, R. A., L. Hoek, C. A. F. de Jong 2011a. Hearing thresholds of a harbor porpoise (Phocaena phocaena) for sweeps (1-2 khz and 6-7 khz bands) mimicking naval sonar signals. Journal of the Acoustical Society of America 129(5): Kastelein, R. A., L. Hoek, C. A. F. de Jong 2011b. Hearing thresholds of a harbour porpoise (Phocoena phocoena) for helicopter dipping sonar signals ( khz) (L). Journal of the Acoustical Society of America 129(5): Kastelein, R. A., L. Hoek, C. A. F. de Jong 2011c. Effect of broadband-noise masking on the behavioural response of a harbour porpoise (Phocoena phocoena) to 1-s duration 6-7 khz sonar up-sweeps. Journal of the Acoustical Society of America 129(4): Kern, A., U. Siebert, B. Cozzi, P. R. Hof, H. H. A. Oelschläger Stereology of the neocortex in Odontocetes: Qualitative, quantiative, and functional implications. Brain Behavior and Evolution 77: Kimura, S., T. Akamatsu, S. Li, S. Dong, L. Dong, K. Wang, D. Wang, N. Arai Density estimation of Yangtze finless porpoises using passive acoustic sensors and automated click train detection. Journal of the Acoustical Society of America 128(3): Kyhn, L Passive acoustic monitoring of toothed whales, with implications for mitigation, management and biology. Ph.D. afhandling, Aarhus Universitet.

16 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Leeney, R. H., M. J. Witt, A. C. Broderick, J. Buchanan, D. S. Jarvis, P. B. Richardson, B. J. Godley Marine megavertebrates of Cornwall and the Isles of Scilly: relative abundance and distribution. Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom Li, Z., Y. Liu, A. C. Tzika, Q. Zhu, K. van Doninck, M. C. Milinkovitch 2011a. Analysis of global and local population stratification of finless porpoises Neophocaena phocaenoides in Chinese waters. Marine Biology (Berlin) 158(8): Li, S., T. Akamatsu, L. Dong, K. Wang, D. Wang, S. Kimura 2011b. Widespread passive acoustic detection of Yangtze finless porpoise using miniature stereo acostucal data-loggers: a review. Journal of the Acoustical Society of America 128(3): Liu, Y., S. J. Rossiter, Z. Han, J. A. Cotton, S. Zhang Cetaceans on a molecular fast track to ultrasonic hearing. Current Biology 20: Minton, G., C. Peter, A. A. Tuen Distribution of small cetaceans in the nearshore waters of Sarawak, East Malaysia. The Raffles Bulletin of Zoology 59(1): Morisaka, T., L. Karczmarski, T. Akamatsu, M. Sakai, S. Dawson, M. Thornton Echolocation signals of Heaviside s dolphins (Cephalorhynchus heavisidii). Journal of the Acoustical Society of America 129(1): Nemiroff, L., T. Wimmer, P.-Y. Daoust, D. F. McAlpine Cetacean strandings in the Canadian maritime provinces, The Canadian Field-Naturalist Vol 124: Nomiyama, K., A. Eguchi, H. Mizukawa, M. Ochiai, S. Murata, Someya, T. Isobe, T. J. Yamada, S. Tanabe Anthropogenic and naturally occurring polybrominated phenolic compounds in the blood of cetaceans stranded along Japanese coastal waters. Environmental Pollution 159: Norman, S. A., M. M. Garner, S. Berta, S. Dubpernell, M. Klope 2011a. Vaginal calcluli in a juvenile harbor porpoise (Phocoena phocoena). Journal of Zoo and Wildlife Medicin 42(2): Norman, S. A., S. Raverty, E. Zabek, S. Etheridge, J. K. B. Ford, L. M. N. Hoang, M. Morshed 2011b. Maternal-fetal transmission of Cryptococcus gattii in harbour porpoise. Emerging Infectious Diseases 17(2): Nortabortolo di Sciara, G., A. Birkun, Jr Conserving whales, dolphins and porpoises in the Mediterranean and Black Seas. ACCOBAMS status report. Pomeroy, P Reproductive cycles in marine mammals. Animal Reproduction Science 124: Pompa, S., P. R. Ehrlich, G. Ceballos Global distribution and conservation of marine mammals. Proceedings of the National Academy of Sciences 108(33): Popov, V. V., A. Ya. Supin, D. Wang, K. Wang, L. Dong, S. Wang Noise-induced temporary threshold shift and recovery in Yangtze finless porpoises Neophocaena phocaenoides. Journal of the Acoustical Society of America 130(1): Prahl, S., P. D. Jepson, M. Sanchez-Hanke, R. Deaville, U. Siebert Aspergillosis in the middle ear of a harbour porpoise (Phocoena phocoena): a case report. Mycoses 54: e260-e264. Proelss, A., M. Krivickaite, A. Gilles, H. Herr, U. Siebert Protection of cetaceans in European waters A Case study on bottom-set gillnet fisheries within marine protected areas. The International Journal of Marine and Coastal Law 26: Scheidat, M., J. Tougaard, S. Brasseur, J. Carstensen, T. van Polanen Petel, J. Teilmann, P. Reijnders Harbour porpoises (Phocoena phocoena) and wind farms: a case study in the Dutch North Sea. Environmental Research Letters 6: Seacon Recommendation of methods for future EIA surveys of marine mammals. Doc. Nr LOO3 rev.10. Siebert, U., B. Pozniak, K. Anderson Hansen, G. Nordstrom, J. Teilmann, N. van Elk, A. Vossen, R. Dietz Investigations of Thyroid and Stress Hormones in Free-Ranging and Captive Harbor Porpoises (Phocoena phocoena): A Pilot Study. Aquatic Mammals 37(4): Steckenreuter, A., R. Harcourt, L. Möller Are speed restriction zones an effective management tool for minimising impact of boats on dolphins in an Australian marine park? Marine Policy 36:

17 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen Stenson, G. B., S. Benjamins, D. G. Reddin Using bycatch data to understand habitat use of small cetaceans: lessons from an experimental driftnet fishery. ICES Journal of Marine Science 68(5): Sveegaard, S Spatial and temporal distribution of harbour porpoises in relation to their prey. PhD. afhandling, Aarhus Universitet Svegaard, S., J. Teilmann, P. Berggren, K. M. Mouritsen, D. Gillespie, J. Tougaard Acoustic surveys confirm the highdensity areas of harbour porpoises found by satellite tracking. ICES Journal of Marine Science 68(5): Walløe, S., N. Eriksen, T. Dabelsteen, B. Pakkenberg A neurological comparative study of the harp seal (Pagophilus groenlandicus) and harbour porpoise (Phocoena phocoena) brain. Anatomical Record 293: Wang, K., D. Wang Variations in independent areas of activity of captive Yangtze finless porpoises, Neophocaena phcaenoides asiaeorientalis, during the acclimation period after wild capture. Journal of Ethology 29: Weijs, L., A. Covaci, R. S. H. Yang, K. Das, R. Blust A non-invasive approach to study lifetime exposure and bioaccumulation of PCBs in protected marine mammals: PBPK modelling in harbour porpoises. Toxicology and Applied Pharmacology 256: Williams, R., E. Ashe, P. D. O Hara Marine mammals and debris in coastal waters of British Columbia, Canada. Marine Pollution Bulletin 62: Wu, H.-P., Y.-J. Hao, X.-Y. Yu, Y.-J. Xian, Q.-Z. Zhao, D.-Q. Chen, X.-A. Kuang, Z.-B. Kou, K.-K. Feng, W.-M.Gong, D. Wang Variation in sexual behaviors in a group of captive male Yangtze finless porpoises (Neophocaena phocaenoides aiaeroientalis) motivade by physiological changes? Theriogenology 74:

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Nyt fra marsvineforskningen i 2010

Nyt fra marsvineforskningen i 2010 Nyt fra marsvineforskningen i 2010 1 Magnus Wahlberg, chefbiolog, Fjord&Bælt, Kerteminde, magnus@fjord-baelt.dk Her redegøres for nogle af de vigtigste resultater fra forskningen på marsvin, som er blevet

Læs mere

0 Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret:

0 Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jonas Teilmann og Signe Sveegaard TA henvisninger TA. nr.: M15 Version: 1 Oprettet: 16.08.2012 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider:

Læs mere

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009 university of copenhagen Notat vedr. de mulige påvirkninger af en udvidelse af Helsingør Nordhavn på marsvinebestanden i det nordlige Øresund / habitatområdet Gilleleje Flak / Tragten Jeppesen, Jens Peder

Læs mere

Nyheder fra Marsvineforskningen 2009

Nyheder fra Marsvineforskningen 2009 Nyheder fra Marsvineforskningen 2009 1 Magnus Wahlberg, Ph. D., Chefbiolog, Fjord&Bælt, Margrethes Plads 1, 5300 Kerteminde, magnus@fjord-baelt.dk Her redegøres for nogle af de vigtigste resultater fra

Læs mere

Choktest af fregatten PETER WILLEMOES

Choktest af fregatten PETER WILLEMOES Choktest af fregatten PETER WILLEMOES Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. marts 2013 Jeppe Dalgaard Balle Jakob Tougaard Ib Krag Pedersen Karsten Dahl Institut for Bioscience

Læs mere

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2009 KOM(2009) 368 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Utilsigtet fangst af hvaler ved fiskeri:

Læs mere

Test af LF sonar AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli Jakob Tougaard

Test af LF sonar AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli Jakob Tougaard Test af LF sonar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli 2013 Jakob Tougaard Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Antal sider: 9

Læs mere

Velkommen. Marinmammalogiske hilsner. Carl Kinze Formand DHP

Velkommen. Marinmammalogiske hilsner. Carl Kinze Formand DHP Velkommen Det er med stor glæde at kunne byde velkommen til det fjerde danske havpattedyrsymposium, der i år atter bliver afholdt i København. Det er igen lykkedes at sammensætte et alsidigt program med

Læs mere

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg

Læs mere

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

Lossepladser og vandressourcer

Lossepladser og vandressourcer BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør

Læs mere

24287_02 4178_00 10343_01 6173_98 6172_99 4540_99. 0 50 km. 0 50 km. 0 50 km 0 50 km. 0 50 km. 0 50 km 0 50 km 57

24287_02 4178_00 10343_01 6173_98 6172_99 4540_99. 0 50 km. 0 50 km. 0 50 km 0 50 km. 0 50 km. 0 50 km 0 50 km 57 9 10 11 12 13 14 9 10 11 12 13 14 15 24287_02 4178_00 9 10 11 12 13 9 10 11 12 13 14 15 10 11 12 13 14 15 8 9 10 11 12 13 14 15 55 55 55 55 10 11 12 13 14 10343_01 6173_98 54 8 9 10 11 12 13 14 54 8 9

Læs mere

Storebæltsbroen og marsvin

Storebæltsbroen og marsvin 30 sept 2010 Storebæltsbroen og marsvin Jacob Nabe Nielsen Jonas Teilmann Signe Sveegaard præsen TATION Marsvin og broer 2 Teilmann et al. Visuel barriere Støj Ændrede strømforhold Eksklusion fra habitat

Læs mere

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Kommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø

Kommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø Kommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø IDA Huset 27. oktober 2015 Ryan Metcalfe - KIMO Danmark Affald på kysten Marint Affald Nordsøen tilføres ca. 20.000 tons affald /år.* Det svarer

Læs mere

CoPraNet Danmark. Nyhedsbrev nummer 1, august 2004. Udgivet af: Størstrøms amt

CoPraNet Danmark. Nyhedsbrev nummer 1, august 2004. Udgivet af: Størstrøms amt CoPraNet Danmark Nyhedsbrev nummer 1, august 2004 EU bidrager med en million euro til forvaltning af kysterne Den Europæiske Kommission har afsat en million euro til fremme af en bedre kystzoneforvaltning.

Læs mere

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige. Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Retningslinjer for Seismiske Undersøgelser

Greenpeace høringssvar til Retningslinjer for Seismiske Undersøgelser Greenpeace høringssvar til Retningslinjer for Seismiske Undersøgelser Greenpeace Norden, herefter refereret til som Greenpeace, afgiver hermed høringssvar til retningslinjer for seismiske undersøgelser.

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi s prioriteringer i 2006

1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi s prioriteringer i 2006 1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi fordeler i 2006 sine midler til henholdsvis 3 eksisterende projekter (alle igangsat i 2005) og 5 nye projekter (projektstart 2006). Dertil kommer et eller flere

Læs mere

BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN

BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN Foto: Solvin Zankl FOR PROTECTION OF THE BALTIC SEA ENVIRONMENT FOR PROTECTION OF THE BALTIC SEA ENVIRONMENT BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN With funding from Marsvinets forplantning Hun marsvinet føder

Læs mere

VURDERING AF EFFEKTER AF UNDERVANDSSTØJ PÅ MARINE ORGANISMER

VURDERING AF EFFEKTER AF UNDERVANDSSTØJ PÅ MARINE ORGANISMER VURDERING AF EFFEKTER AF UNDERVANDSSTØJ PÅ MARINE ORGANISMER Del 2 - Påvirkninger Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 45 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Prioritetsområdet for maritim sikkerhed & Prioritetsområdet for ren skibsfart

Prioritetsområdet for maritim sikkerhed & Prioritetsområdet for ren skibsfart Prioritetsområdet for maritim sikkerhed & Prioritetsområdet for ren skibsfart Bjarke W. Bøtcher Oslo,6 maj 2014 Chefkonsulent & Priority Area Coordinator Søfartsstyrelsen, Danmark Indhold Prioritetsområdernes

Læs mere

140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen

140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen 140 års udvikling med frølaboratoriet Hans Arne Jensen Indledning Tak for indbydelsen Præsentation Baggrund for artikler og foredrag Disponering af foredraget Frøkontrollen grundlægges gges E. Møller-Holst:

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster Tyklæbet multe (Chelon labrosus) i Danmark. Biologi og fangster Notat 2. maj 28 DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri Stig Pedersen / Gorm Rasmussen 1 Indledning. Den tyklæbede multe (Chelon labrosus)er

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:

Læs mere

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande Vand & Jord 2007 nr. 3 (accepteret til trykning) InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande En i danske farvande hidtil ukendt ribbegople blev i marts 2007 observeret i Kerteminde Bugt. Ribbegoplen

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Design af monopæle til havvindmøller

Design af monopæle til havvindmøller Design af monopæle til havvindmøller kan vi gøre det bedre? Christian LeBlanc Thilsted, M.Sc., Ph.D. Agenda 1. Offshore Vind i DONG Energy 2. Historik bag P-Y Ykurver 3. P-Y kurvernes utilstrækkelighed

Læs mere

SKEMA til virksomhedsberetninger for miljøsektoren- 1. Sammenfatning af virksomheden med årets vigtigste resultater MiFi aktiviteter i 2005

SKEMA til virksomhedsberetninger for miljøsektoren- 1. Sammenfatning af virksomheden med årets vigtigste resultater MiFi aktiviteter i 2005 1 SKEMA til virksomhedsberetninger for miljøsektoren- må højst fylde 5 sider 1. Sammenfatning af virksomheden med årets vigtigste resultater MiFi har i 2005 holdt to møder hhv. d. 28/1 og d. 14-15/9. Begge

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Branding og Vadehavet:

Branding og Vadehavet: Branding og Vadehavet: - Eksempler på best practice - Erfaringer med branding fra Tyskland og Holland Naturstyrelsen, Rømø, 16. maj 2012 Best practice Potentialet, inspiration fra Rig på Natur Verdensnaturarv

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the

Læs mere

Faggruppe for Zoofysiologi

Faggruppe for Zoofysiologi DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 15 May 2012 Faggruppe for Zoofysiologi Zoofysiologi (Økofysiologi) Tobias Wang (Pf., FG), Peter T. Madsen (Pf. MSO) Zoofysiologien er studiet af, hvordan dyr fungerer under forskellige

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

VVM-REDEGØRELSE BRÆNDSELSOMLÆGNING, SKÆRBÆKVÆRKET

VVM-REDEGØRELSE BRÆNDSELSOMLÆGNING, SKÆRBÆKVÆRKET SEPTEMBER 2013 DONG ENERGY A/S VVM-REDEGØRELSE BRÆNDSELSOMLÆGNING, SKÆRBÆKVÆRKET BAGGRUNDSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

Satellitbilleder. Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning

Satellitbilleder. Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning Satellitbilleder Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning Jord Observation - Earth Observation satellites; bruges især til at overvåge og undersøge miljø ressourcer

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Bemærkninger til forslag til lokalplan 1095 og tillæg nr. 25 til kommuneplan.

Bemærkninger til forslag til lokalplan 1095 og tillæg nr. 25 til kommuneplan. brev pr. mail: planafdelingen@holstebro.dk Holstebro kommune Teknik og Miljø Planafdelingen Kirkestræde 11 7500 Holstebro 12. februar 2014 Journalnr.: 202458 Advokat: Ib Skovbo is@codexlaw.dk Sekretær:

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Projektoversigt (opdateret april 2014)

Projektoversigt (opdateret april 2014) Bilag 4 Projektoversigt (opdateret april 2014) Igangværende initiativer Titel: Udvikling af moniteringsmetoder til at vurdere omfanget af utilsigtet bifangst af marsvin i indre danske farvande Projektejer:

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Heidi Birch, PhD-studerende Peter Steen Mikkelsen, Hans-Christian Holten Lützhøft, Anitha Sharma, Luca Vezzaro Blå-grønne løsninger til håndtering

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development

Læs mere

VVM-REDEGØRELSE BRÆNDSELSOMLÆGNING, SKÆRBÆKVÆRKET

VVM-REDEGØRELSE BRÆNDSELSOMLÆGNING, SKÆRBÆKVÆRKET SEPTEMBER 2013 DONG ENERGY A/S VVM-REDEGØRELSE BRÆNDSELSOMLÆGNING, SKÆRBÆKVÆRKET BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Christian Bugge Henriksen Adjunkt, Institut for Jordbrug og Økologi Anita Monty, E-læringskonsulent, IT Learning Center Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Restoration management in Lille Vildmose:

Restoration management in Lille Vildmose: Restoration management in Lille Vildmose: Little Wild Bog Finland Norge Sverige Estland Danmark Letland Kaliningrad Litauen Tyskland Polen Geology and landscape Lindenborg å Kongerslev Kongstedlund Smidie

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

SAMBAH Akustiske dataloggere kortlægger de sidsts truede marsvin i Østersøen

SAMBAH Akustiske dataloggere kortlægger de sidsts truede marsvin i Østersøen Akustiske dataloggere kortlægger de sidsts truede marsvin i Østersøen www.sambah.org www.kolmarden.com SAMBAH Static Acoustic Monitoring of the BAltic Harbour porpoise LIFE08 NAT/S/000261 Phocoena phocoena

Læs mere

Gennemgang af 3 reviews vedr. helbredseffekter af vindmøllestøj

Gennemgang af 3 reviews vedr. helbredseffekter af vindmøllestøj Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Dato 27-01-2015 Sagsnr. 1-2410-102/80 Hib hib@sst.dk SUU alm. del, spørgsmål 361 bilag Gennemgang af 3 reviews

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

South Arne HSEQ Esbjerg 30-03

South Arne HSEQ Esbjerg 30-03 South Arne HSEQ Esbjerg 30-03 03-2004 Søren A Sørensen Offshore Installation Manager Emner Hvorfor det er så vigtigt offshore Hvad der skal til for at få en god HSEQ kultur og for AT KUNNE OPNÅ DET MAN

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2001 2001-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares.

Læs mere

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Hanne Værum Sørensen Lektor, PhD VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Aarhus Videncenter for Børn og Unges

Læs mere

Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning. 8. oktober 2012 kl.

Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning. 8. oktober 2012 kl. Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning 8. oktober 2012 kl. 13 16 Invitation til Konferencen Community resiliens og samhørighed

Læs mere

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?

Læs mere

Generalforsamling 2013

Generalforsamling 2013 Generalforsamling 2013 Den 26. februar, klokken 17.15, SP207, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning fremlægges til godkendelse Beretningen vedlægges. 2. Regnskabet fremlægges

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet

Læs mere

Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet

Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet Agenda - Hvordan kan forskningen styrke en bæredygtig udvikling? Markedets forventninger til fiskerierhvervets

Læs mere

Perspektiv nr. 14, 2008. Kan GIS bruges til visualisering af konkurrence mellem transportmidler? Jacob Kronbak

Perspektiv nr. 14, 2008. Kan GIS bruges til visualisering af konkurrence mellem transportmidler? Jacob Kronbak Kan GIS bruges til visualisering af konkurrence mellem transportmidler? Jacob Kronbak Denne artikel præsenterer en model, der kan beregne konkurrenceforholdet mellem rene vejtransporter og multimodale

Læs mere

På vej mod naturskånsomt fiskeri

På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri Hvorfor naturskånsomt fiskeri? Amindelige fiskeredskaber i Europa Den marine biodiversitet er hastigt faldende, og fiskeriet er en vigtig

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere