Keywords: accelerated stay programmes, qualitative research, focus groups, colorectal surgery, elective surgery, fasttrack

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Keywords: accelerated stay programmes, qualitative research, focus groups, colorectal surgery, elective surgery, fasttrack"

Transkript

1 56 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Patienters oplevelse af henholdsvis konventionelle og accelererede kolonkirurgiske behandlingsforløb en kvalitativ undersøgelse på baggrund af fokusgruppeinterviews Background: Quantitative research has been the primary approach when investigating fast-track colonic surgery. The patient perspective is sparsely represented in research, despite requirement of user involvement. Aim: To gain insight into patients experience of conventional and accelerated colorectal treatment courses respectively. Method: Three focus group interviews from patients in two conventional treatment courses and one from a fast-track regime. The analysis was performed in a hermeneutic perspective and by using the template style. Results: Eight themes were identified, of which five had existential character, and among them, the phenomena of trust, anxiety and security were recognized. The themes emerged independently of the treatment course, and the study suggests that the temporal perspective is particularly important to the patients. Conclusion: The patients experiences relate to other phenomena than the core categories in the fasttrack regime for colonic surgery. The study confirms the need to include qualitative evidence and the patient perspective in the development of fast-track surgery and rehabilitation. Keywords: accelerated stay programmes, qualitative research, focus groups, colorectal surgery, elective surgery, fasttrack megery. Dorte Lindstrøm Vilstrup, Claus Weitze Mortensen, Kirsten Rud og Ingrid Egerod Baggrund Kravet til kvalitetssikring og effektivisering i sundhedsvæsenet er kun tiltaget siden slutningen af 1980 erne (1). De accelererede patientforløb, som er eksempel på at imødekomme disse krav, bliver tiltagende anvendt inden for forskellige kirurgiske områder, og der ses tillige udbredelse inden for det medicinske felt (2). De accelererede forløb er baseret på evidensbaseret viden, og denne stringens var ikke til stede i de tidligere konventionelle forløb. Undersøgelser af accelererede kolonkirurgiske forløb har primært haft et kvantitativt afsæt, og når patientperspektivet har været i fokus, har det været med udgangspunkt i tilfredshedsmålinger, og derfor er en kvalitativ eksplorativ undersøgelse af feltet yderligere relevant. Litteratursøgningsstrategi For at få kenskab til emne og metode blev der søgt litteratur i internationale databaser, primært Pub- Med, Cinahl, Cochrane og PsycINFO. Endvidere

2 Klinisk sygepleje 23. årgang nr blev der foretaget kædesøgninger og søgt isoleret i specifikke tidsskrifter og hjemmesider med relevans for emnet. Følgende søgeord blev anvendt: colorectal surgery, fast track surgery, multimodal surgery, elective surgery, postoperative care og nursing. I forhold til metoden var søgeordene: qualitative research, focus groups og interviews. Det overordnede resultat af de forskellige søgninger var, at den kvalitative forskning på området er sparsom, og det fremgik tillige, at det er et forholdsvist nyt område. Accelererede forløb Accelererede forløb er et multifaktorielt og multidisciplinært behandlingskoncept, der nedbringer postoperativ morbiditet, reducerer indlæggelsestiden og forbedrer rehabiliteringsindsatsen (3). Det multimodale koncept består af fem kerneområder: information, stressreduktion, smertebehandling, mobilisering og ernæring (4). Det logiske rationale for at fokusere på disse kerneområder er at udnytte den eksterne evidens på området. Systematisk information bidrager til en mere effektiv smertelindring og målrettet rehabilitering (5), støtter patientens mestring og reducerer præoperativ angst (6,7). Reduktion af kirurgisk stress optimerer selve operationen (6), og sufficient smertebehandling øger patientens velvære og mobilitet (8). Hurtig postoperativ mobilisering fremmer rekonvalescensen ved øget lungefunktion og vævsoxygenering (8), og tidlig oral ernæring forebygger katabolisme, og dermed vægt- og muskeltab (6). Der er udviklet evidensbaserede retningslinjer for accelererede operationsforløb både nationalt og internationalt, men det er endnu uklart, i hvor vid udstrækning retningslinjerne anvendes (9). Accelererede kolonkirurgiske forløb Denne artikel retter sig mod det accelererede regime i kolonkirurgiske forløb. De patienter, der indgår i undersøgelser af kolorektal kirurgi, har både maligne og benigne lidelser, men undersøgelserne retter sig ikke mod patienter med behov for akut intervention og stomi (10). Det accelererede kolonkirurgiske forløb adskiller sig fra det konventionelle forløb ved, at det systematiserer præoperativ information, afskaffer præoperativ tarmudtømning, fraråder rutinemæssig anlæggelse af dræn og sonder, anbefaler non-opioid analgesi og tidlig oral ernæring (evt. præoperative kulhydrater), og lægger op til tidlig mobilisering. Disse ændringer opnås ved implementering af kliniske retningslinjer (11). En dansk Medicinsk Teknologivurdering (MTV) fandt, at den generelle tilfredshed var uændret eller forbedret i accelererede forløb (5), mens en amerikansk undersøgelse ikke kunne påvise øget tilfredshed med hospitalsopholdet (12). Der mangler endnu kvalitative studier, der belyser patientperspektivet i forhold til accelererede kolonkirurgiske forløb. En af de få undtagelser er ariklen At balancere på en knivsæg kolonopererede patienters oplevelse af et accelereret forløb af Annelise Norlyk, bragt i Klinisk Sygepleje 2008; 2: Det stigende krav om effektivisering, kvalitetssikring og tendensen til at hævde, at evidensbaseret medicin (EBM) er det bedste grundlag i klinisk beslutningstagning, bevirker at andre paradigmer overses, og at EBM udforskes uden kontekst (13:615). Denne tilgang giver ikke mulighed for at få indblik i patienternes oplevelser og dermed opnå en viden, der potentielt kan bidrage til at forstå og optimere den tværfaglige indsats. Dette er også argumentationen for at udforske både konventionelle og accelererede forløb, da de to forløbstyper kan belyse patienternes oplevelser af behandlingsregimerne og vise, hvilke fænomener patienterne tillægger betydning. Vor hypotese var, at der kunne være oversete elementer i det accelererede forløb, som potentielt kunne påvirke behandlingsforløbet. Formålet med undersøgelsen var at belyse patientperspektivet i forhold til konventionelle og accelererede kolonkirurgiske behandlingsforløb. Patientperspektivet i denne kontekst var som udgangspunkt ikke defineret nærmere, men der var et øn-

3 58 Klinisk sygepleje 23. årgang nr ske om at få indblik i, hvilke faktorer patienterne tillagde betydning, efter at de havde gennemgået en kolonkirurgisk operation. Metode Forskningsstrategi Da undersøgelsen retter sig mod patientoplevelser, er en kvalitativ forskningsstrategi relevant. Dette kan bidrage til en bredere forståelse af kliniske realiteter (14) og til at påvirke den teknologiske diskurs om evidensbaseret praksis (15). Datagrundlaget for undersøgelsen var tre fokusgruppeinterviews gennemført i på to hospitaler i Region Hovedstaden. Dataindsamlingen foregik i et samarbejde mellem Enhed for Perioperativ sygepleje (www.perioperativsygepleje.dk) og Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning, UCSF. Interviewene blev gennemført af artiklens to sidste forfattere, mens analysen blev foretaget af artiklens to første forfattere som baggrund for deres kandidatspeciale i Data er først behandlet senere, da muligheden ikke var til stede umiddelbart efter selve indsamlingen. Data blev indsamlet med ønsket om at belyse, hvorvidt de accelererede forløb gjorde en forskel for patienterne. I Fokusgruppeinterviews er det interaktionen mellem deltagerne, der skaber synergieffekten som genererer datamaterialet, og metoden er derfor anvendelig i eksplorative patientundersøgelser (16), da den producerer multiple historier og erfaringer (17). Svagheden er, at det non-verbale sprog er vanskeligt at monitorere, hvorfor moderators indsats kan have indflydelse på udfaldet (18). Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af en tematiseret interviewguide, der tog udgangspunkt i kerneområderne i det accelererede forløb. Tabel 1 viser de praktiske og demografiske forhold for de respektive interviews. De tre fokusgrupper betegnes som henholdsvis K1 (konventionelt forløb 1), K2 (konventionelt forløb 2) og A1 (accelereret forløb 1). Patienterne blev rekrutteret via skriftlig invitation, der var sendt til de patienter, der havde været indlagt gennem de sidste tre måneder. Der blev valgt en hermeneutisk tilgang til forståelse af patientperspektivet. I hermeneutikken antages det, at mennesket erfarer verden gennem sprog, og dette sprog giver mulighed for både forståelse og viden (19). Hermeneutikken har forskel- Fokusgrupper K1 K2 A1 Antal deltagere Tidspunkt November 2005 Juni 2005 Maj 2006 Alder Ca år Ca år Ca år Køn 3 kvinder, 1 mand 3 kvinder, 2 mænd 2 kvinder, 4 mænd Grundmorbus 3 med kolorektal cancer og 1 med benign lidelse 5 med kolorektal cancer 6 med kolorektal cancer Moderator og observatør Sygeplejerske fra perioperativ enhed og forsker Sygeplejerske fra perioperativ enhed og forsker Sygeplejerske fra perioperativ enhed og psykologistuderende Varighed af interview 1 time 1 time 1 time Inklusionskriterier Tarmresektion højst 3 måneder inden interview, forstår og taler dansk, cerebralt velbevaret. Tarmresektion højst 3 måneder inden interview, forstår og taler dansk, cerebralt velbevaret. Tarmresektion højst 3 måneder inden interview, forstår og taler dansk, cerebralt velbevaret. Udvælgelsesstrategi Patienterne inviteret af en sygeplejerske på afdelingen med kontakt til projektet. Strategi ukendt. Strategisk udvælgelse ved audit af 20 journaler. Skriftlig invitation, alle deltog. Tabel 1. Praktiske og demografiske oplysninger om de tre interviews. Strategisk udvælgelse ved audit af 20 journaler. Skriftlig invitation, alle deltog.

4 Klinisk sygepleje 23. årgang nr lige udlægninger, og her er valgt Gadamars tilgang, hvor netop sproget er centralt (20:363). Gadamar kritiseres for at nedtone betydningen af metode (21), hvilket er imødekommet ved at anvende Gadamars hermeneutik som ontologisk grundlag, samtidig med der er anvendt en eksplicit metode til analyse af data. Forforståelsen blev udfordret ved at dataindsamlingen og analysen blev gennemført af forskellige individer. Ifølge Malterud er det forskerens opgave at forklare, hvordan hypotesen indgår i forskerens forforståelse og refleksionen (22). Dataindsamlingen blev gennemført af en moderator med kendskab til det accelererede forløb, mens analysegruppens forforståelse var en teoretisk viden om det kolonkirurgiske forløb uden praktisk erfaring med området. Analysemetode Til at behandle data blev templatemetoden valgt, da denne imødekommer kravet om synlighed, systematik og bevidst analyse (22). Det er en idealiseret organiseringsform af data, der stimulerer en dynamisk, kreativ og disciplineret proces (18). Overordnet består metoden i at kode dele af teksten i segmenter, at kategorisere segmenterne, og til sidst at gennemføre en endelig tematisering (23). Kodningsmanualen tog udgangspunkt i interviewguiden, der var kronologisk organiseret i forhold til det perioperative forløb (præoperativ, peroperativ, postoperativ), samtidig med at de fem kerneområder i accelererede regimer blev anvendt (information, stressreduktion, smertelindring, mobilisering og ernæring). Således blev teksten dekontekstualiseret ved brug af otte koder, som fremgår af tabel 2, hvor koderne er fremstillet i forhold til temaer. I kodningsprocessen opstod der ikke nye (emergerende) koder. Herefter blev de separate kodningsdokumenter gennemlæst for at identificere temaer. Temaerne blev identificeret ved at stikord og kondenseringer blev noteret i teksten, efterfulgt af en fælles gennemgang af teksten. Forskertriangulering og konsensus om temaerne har været fremtrædende i denne proces (22). Koder K1 K2 A1 Fra symptomer til indlæggelse Diagnosticerings-processen (1) Oplevelse af udrensning (3) Information Kommunikation (4) Mødet med cancerdiagnosen (2) Fysiske rammer (5) Diagnosticerings-processen (1) Mødet med cancer diagnosen (2) Oplevelse af udrensning (3) Kommunikation (4) Mødet med cancer-diagnosen (2) Diagnosticerings-processen (1) Mødet med cancer diagnosen (2) Kommunikation (4) Mødet med cancer-diagnosen (2) Fysiske rammer (5) Stressreduktion Smerter Bivirkninger (7) Kommunikation (4) Bivirkninger (7) Mobilisering Fysiske rammer (5) Bekymring begrundet i ændret udskillelsesmønster (6) Fysiske rammer (5) Oplevelse af udrensning (3) Fysiske rammer (5) Bekymring begrundet i ændret udskillelsesmønster (6) Ernæring Fysiske rammer (5) Bivirkninger (7) Forløb efter udskrivelse Genoptagelse af aktiviteter Ubehag ved kemobehandling (2) Kommunikation (4) Betydning af udskrivelsestidspunkt (8) Mødet med cancer-diagnosen (2) Kommunikation (4) Bekymring begrundet i ændret udskillelsesmønster (6) Mødet med cancer-diagnosen (2) Diagnosticerings-processen (1) Betydning af udskrivelsestidspunkt (8) Kommunikation (4) Kommunikation (4) Kommunikation (4) Tabel 2. Temaoversigt. Koder er angivet i venstre yderste kolonne, temaerne er angivet under de respektive interviews, temanummer i parentes.

5 60 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Etiske overvejelser Deltagerne var informeret forud for interviewet, og informeret samtykke var opnået. Data blev behandlet fortroligt, og deltagerne blev sikret anonymitet. De lokale afdelingsledelser havde givet tilladelse til gennemførelse af undersøgelsen. Data blev transskriberet af en sekretær uden tilknytning til undersøgelsesstedet, og der blev anvendt en transskriptionsmanual for at sikre et ensartet materiale. Resultater Det følgende er en præsentation af de temaer der blev fremanalyseret i undersøgelsen (tabel 2). Der fremkom otte temaer i alt, ved brug af otte koder. Koderne viste sig at være tilstrækkelige i kodningsprocessen, dog udgik koden stressreduktion, da denne retter sig mod faktorer under selve operationen, som patienten ikke har kendskab til. Som det fremgår af tabellen, forekommer de fleste temaer i begge forløbstyper. Diagnosticeringsprocessen Diagnosticeringsprocessen er et tema, hvor patienterne initialt oplevede at blive fejldiagnosticeret, eller at deres symptomer ikke blev taget seriøst. Her optræder patienternes subjektive præoperative symptomer. Selvom temaet primært ligger forud for indlæggelsen, dukker det også frem i efterforløbet som en oplevelse af manglende tryghed og tillid. Temaet berører patienternes oplevelse af integritet og giver anledning til eksistentielle bekymringer, som kan påvirke resten af forløbet. Men jeg har været træt igennem flere år, synes jeg sådan, og jeg er blevet ved at søge læge og fået taget blodprøver og fået gjort det ene og det andet. Men så skete der jo det, at sidste gang jeg var til min læge, så sagde han, nu må jeg jo se på min dåbsattest, fordi der var jo så mange årsager til, at man kunne være træt og så videre, sagde han (A1). Fejldiagnosticering blev omtalt af patienter fra begge behandlingsregimer. Så gik jeg op til min læge igen og sagde ved du hvad jeg kan ikke forstå, jeg har sådan ondt, det jager der. Det er dine muskler, sagde han. Jeg sagde, tror du det? ja, det er dine muskler (K2). Temaet var tydeligt i alle interviews, og den manglende tryghed og tillid kom til udtryk gentagne gange. Mødet med cancerdiagnosen Mødet med cancerdiagnosen er et afgørende tema, da selve diagnosticeringen har en særlig betydning for patienterne. Usikkerheden ved endnu ikke at have modtaget en diagnose kan være lige så angstprovokerende som mistanken om malignitet, eller budskabet om at man har kræft. Andre fænomener, der opleves negativt i forbindelsen med cancerdiagnosen, var ubehag ved kemoterapi og ventetid på biopsisvar. Bevidstheden om kræftsygdom påvirkede patienterne i store dele af forløbet. Angst og eksistentielle problemer blev således fremtrædende fænomener. En informant fra det accelererede forløb udtalte f.eks.: (Hospitalsnavn) var akkurat ligesom en dødsdom (A1). En informant fra det konventionelle forløb sagde: Jeg kunne næsten høre på ham, at det var en cancer der sad der (K2). Og endnu en informant sagde: Men det værste ved det var først, at man får kræft. De konstaterer du har fået kræft, og så er man pisse bange (K1). Angst for kræft havde betydning for informanter fra begge forløbstyper, og der var gentagne kommentarer som ovenstående i data.

6 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Oplevelse af udrensning Udrensning blev beskrevet som en forfærdelig oplevelse: Det endte med, at jeg sad og kastede op og kastede op og kastede op og kastede op, jamen jeg var simpelt hen dødssyg, det var jeg (K1). Som forventet var oplevelsen af udrensning kun relevant for informanter fra det konventionelle forløb, da denne praksis er afskaffet i det accelererede regime. Temaet er ikke nærmere behandlet, da netop denne patientoplevelse i fremtiden ikke vil være at genfinde. Kommunikation Kommunikation er et tilbagevendende tema for de fleste deltagere, og det optræder i en del koder. Det har været nødvendigt at opdele temaet i undertemaer, da der er flere fænomener på spil. Først og fremmest var der forskel på information og kommunikation (indhold og proces). Det blev tydeligt at inkonsistent information var frustrerende, og informationen blev beskrevet som god eller dårlig. Den var dårlig, hvis fx skriftlig information ikke blev ledsaget af mundtlig opfølgning, budskaberne blev doseret for hurtigt, forløbet var præget af manglende retningslinjer, eller det blev oplevet som tilfældigt, om det var en læge eller en sygeplejerske, der informerede patienten. Så skulle jeg have haft en samtale med en eller anden, inden jeg blev indlagt, og det har jeg jo så ikke haft (A1). Formidlingsformen er et andet vigtigt element af kommunikationen, der viser patienternes følelsesladede og ambivalente oplevelse af personalets måde at håndtere kommunikation på. Personalets verbale og nonverbale kommunikation påvirker opfattelsen og modtagelsen af informationen og har samtidig betydning for patienternes velbefindende. Det accelererede regime anbefaler struktureret informationen og dialogbaseret kommunikation, men sådan oplevede informanterne det ikke. Samtaler med læger, det er min opfattelse, sådan som jeg har oplevet det, at det er hastigt, og ofte forsinket (A1). Kommunikation som overordnet tema har betydning for patienternes oplevelse af tryghed, både under indlæggelsen og efter udskrivelsen. Informanterne var utrygge over manglende viden om fysiske restriktioner i rekonvalescensperioden. Behovet for tryghed beskrives og efterlyses af patienterne uafhængigt af forløbstype, og som det ses af det foregående og det næste citat, er det usikkerhed der udtrykkes hos patienterne i de forskellige forløb: Jeg er stadigvæk på arbejdsmarkedet, men er selvfølgelig ikke begyndt endnu. Jeg er sådan lidt i tvivl om hvor lang tid osv. Men der synes jeg igen, der bliver det også ligesom lagt op til mig ligesom med medicineringen, du skal selv finde ud af hvornår du er klar til at gå på arbejde igen (K1). Fysiske rammer Fysiske rammer er et tema, der har praktisk karakter, men fremtræder betydningsfuldt, idet dårlige fysiske forhold beskrives af patienterne som et irritament, især i forbindelse med personlig hygiejne og toiletbesøg. Mangelfulde faciliteter bevirker bl.a. at intimsfæren ikke opretholdes. Desuden nævnes det, at de hygiejniske principper i forbindelse med spisesituationen ikke overholdes. Betydningen af de fysiske rammer er gennemgående i alle interviews. Den dårlige standard påvirker patienterne både under indlæggelsen og under rehabiliteringen, fordi dårlige rammer forhindrer optimal mobilisering, ernæring og udskillelse.

7 62 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Men altså det er ikke rart at sidde bag et gardin, og så der kommer ude fra også ind, for det var ikke bare dem der hørte til på stuen, det var deres bekendte der kom. Det var ikke lige sagen (K2). Citater der minder om dette er at genfinde i alle interviews. Problematikken er ikke direkte relateret til et accelereret eller et konventionelt behandlingsforløb, men snarere illustrerer det vigtigheden af forholdene på hospitalerne generelt. Bekymring over ændret udskillelsesmønster Dette tema forekom, når informanterne beskrev ændringer i defækationsprocessen både før og efter operationen, som i begge tilfælde gav anledning til bekymring. Informanterne gav udtryk for at ville klare sig selv, men følte sig ikke tilstrækkeligt informerede til dette. Bekymring over ændret defækation kunne også forekomme som et indlejret tema under fysiske rammer (fordi der ikke var ordentlige toiletforhold), kommunikation, bivirkninger (morfika) og mødet med cancerdiagnosen, f. eks.: man er bange for at det springer man tør ikke lægge alle kræfter i (K1). Flere patienter i de forskellige interviews udtrykte, at det gav anledning til bekymring, at selve defækationen ikke var regelmæssig eller habituel efter operationen. Bivirkninger Bivirkninger forekom udelukkende som et tema under koden smerte, hvilket er forventeligt. Bivirkninger blev omtalt både i forbindelse med det konventionelle og det accelererede forløb, og det så ud til, at bivirkninger til opioider overskyggede smerterne. Dette er bemærkelsesværdigt, idet morfika ikke anbefales i det accelererede forløb. Så var jeg der de dage der, så tog de den af, for jeg fik små knopper fordi cellerne var fyldt med morfin, der kløede over hele kroppen (A1) Betydning af udskrivelsestidspunkt Betydning af udskrivelsestidspunkt er det sidste tema, der blev identificeret, og det ser ud til at have begrænset betydning. Bekymringerne er ikke relateret til indlæggelsens varighed, men til praktiske foranstaltninger ved udskrivelsen. Det vigtigste er tilstedeværelse af pårørende og mulighed for madlavning og indkøb, og det gælder for begge forløbstyper. Temaet er formentlig fremkommet, fordi der direkte blev spurgt ind til det, jf. interviewguiden. Der kom få spontane ytringer i denne forbindelse i de forskellige interviews. Sammenfatning af resultater Temaerne, der er fremkommet, ser ud til at have varierende betydning for patienterne. Der er ikke markant forskel på temaerne eller betydningen af temaerne i de to forløbstyper. Nogle temaer er praktisk eller fysisk orienterede, og andre har en mere eksistentiel karakter, hvor fænomener som angst, tillid og tryghed er indlejrede. Flere af fænomenerne opstår allerede ved første kontakt med behandlingssystemet og persisterer efter udskrivelse. Præcis hvor længe efter udskrivelsen er uvist, da patienterne er blevet interviewet op til tre måneder postoperativt, og længden af patienternes forløb forud for indlæggelsen varierer. Dette tidsperspektiv blev tydeligt i analysen af de forskellige temaer, og er illustreret i figur 1. Figuren illustrerer, hvor fremtrædende tidsperspektivet bliver for patienterne. Figuren blev oprindeligt udarbejdet ved at indsætte temaerne kronologisk, hvorefter det specielt stod klart, at det ikke kun er de fænomener, patienterne beskriver, der kan være afgørende for deres oplevelse af de forskellige behandlingsforløb, men at det også er tidshorisonten på et kolonkirurgisk forløb, der får betydning for patienterne. Når forløbet bliver henholdt til patienternes oplevelser i et tidsperspektiv,

8 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Før indlæggelse Indlæggelse Efter indlæggelse Sygdomssymptomer, og kontakt med primær sektor Foreløbig cancerdiagnose Biopsi under operation Udskrivelse efter konventionelt operationsforløb Biopsisvar Diagnoseudredning Accelereret eller konventionelt operationsforløb Udskrivelse efter accelereret operationsforløb Kemobehandling Postoperativt op til tre måneder efter udskrivelse : Diagnosticeringsprocessen : Mødet med cancerdiagnosen : Oplevelse af udrensning : Kommunikation : Fysiske rammer : Bekymring for ændret udskillelsesmønster : Bivirkninger : Betydning af udskrivelsestidspunkt Figur 1. Figuren er en generalisering af, hvor temaerne er til stede i de tre interviews, men giver et visuelt indblik i tidsperspektivet, som er fremtrædende hos patienterne. En detaljeret gennemgang af hvor de forskellige temaer er præsente, findes i præsentationen af de forskellige temaer, samt tabel 2. bliver det således klart, at et operationsforløb for patienterne rækker langt ud over selve indlæggelsestiden. Diskussion Formålet med undersøgelsen var at belyse patientperspektivet i forhold til konventionelle og accelererede kolonkirurgiske behandlingsforløb. Det overordnede resultat er, at informanter fra de to forløbstyper lagde vægt på de samme fænomener. Dermed havde det accelererede forløb ikke i tilstrækkelig grad elimineret de problemområder, der optrådte i de konventionelle regimer set med patienternes øjne. Selvom de sundhedsprofessionelle og sundhedsøkonomerne kan glæde sig over kortere indlæggelser og færre komplikationer, er de nye operationskoncepter endnu ikke helt på plads. Da det er en kvalitativ undersøgelse, er det ikke relevant at udtale sig overordnet om informanternes tilfredshed, idet de forskellige individer i undersøgelsen ikke har gennemgået samme forløb. På den anden side er det relevant at beskrive og sammenligne de fænomener, der blev diskuteret i fokusgrupperne, som har betydning for systemets brugere. Vor udgangshypotese var, at det accelererede forløb overså visse elementer, der kunne påvirke behandlingsforløbet. Undersøgelsen støtter denne hypotese, idet det accelererede forløb ikke i tilstrækkelig grad medinddrager den organisatoriske og temporale kontekst, hvori forløbet er indlejret. Disse betragtninger gælder i øvrigt også for det konventionelle forløb, hvor tiden før og efter hospitaliseringen heller ikke er velbeskrevet, og hypotesen bliver således gældende for begge forløb, da det har vist sig, at det er de samme fænomener, der opstår i begge forløb. Fokusgrupperne antyder, at det ikke er kerneområderne i det accelererede regime, der har haft størst betydning for patienterne, hvilket kan tolkes således, at standarden er tilstrækkelig for kerneområderne, men utilstrækkelig i forhold til andre fænomener af betydning. Med andre ord viser undersøgelsen, at det accelererede forløb ikke kan stå alene, men at standarden bør gå ud over den peri-

9 64 Klinisk sygepleje 23. årgang nr operative periode, eller selve hospitaliseringen; der mangler forskning i relation til det samlede sygdomsforløb. Alle otte temaer er ikke relevante at diskutere. Enten fordi problematikkerne, patienterne fortæller om, er elimineret i de accelererede forløb, eller fordi det blev tillagt mindre betydning. Derfor bliver der i diskussionen vægtet de fænomener og temaer, som var dem, patienterne til stadighed kredsede om i interviewene. De eksistentielle fænomener, som undersøgelsens deltagere tillægger betydning, er ikke nye. Patienter, der afventer større operationer, oplever generelt angst for det ukendte, cancer og død (24). Angst er et velbeskrevet fænomen i forbindelse med elektiv kirurgi (25), men problemet er, at det ikke imødekommes under indlæggelsen, og at muligheden for at afhjælpe angst reduceres i de stadigt komprimerede forløb med kortere indlæggelsestider. Angst kan relateres til et af kerneområderne i det accelererede forløb, idet angst kan forebygges ved rettidig information (26). Målrettet kommunikation befordrer mestring og medinddragelse (27). Her betragter vi information som viden, der overføres, og kommunikation som en proces, hvor information udveksles mellem mennesker (28). Der er ikke noget endegyldigt svar på den optimale måde at imødekomme informationsbehovet på, men der opnås større effekt ved en kombination af skriftlig og mundtlig patientcentreret information (26). I den foreliggende undersøgelse føler informanterne sig utilstrækkeligt informerede, idet de klager over inkonsistent og mangelfuld information både i de konventionelle og det accelererede forløb, selvom præoperativ information er et kerneområde ved accelererede kolonkirurgiske operationsforløb (5). Det er sandsynligt, at kommunikation opleves og efterleves forskelligt af patienter og plejepersonale, hvilket er fundet tidligere i en undersøgelse af accelererede hysterektomiforløb (29). Tager man informanternes klager for pålydende, er der enten tale om en kommunikationsbrist eller manglende forståelse og fastholdelse af viden blandt patienterne, som er bekymrede over deres sygdom og behandling (30). De fysiske rammer er et tema, der påvirker patienternes integritet. De suboptimale forhold beskrevet af patienterne har betydning for senere rekonvalescens. Mangelfulde fysiske rammer er et problem, der er påpeget i en MTV-rapport, der siger, at accelererede forløb stiller nye krav til fysiske rammer (5). Vore resultater genfindes i lignende undersøgelser, der viser, at klinisk praksis ikke afspejler de evidensbaserede forskrifter (9). Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at betragte det samlede sygdomsforløb. Tidshorisonten illustreret i figur 1 viser, hvordan de forskellige temporale segmenter opleves af patienter i et kolorektalkirurgisk forløb. Figuren viser, at det accelererede forløb er et lille segment i et større sygdomsforløb, hvor overgangen mellem de forskellige segmenter bør medtænkes for at skabe kontinuitet for patienterne. Der er flere sektorer og samarbejdspartnere på banen i patientens sygdomsforløb, og undersøgelsen viser et behov for et samlet udspil, hvis indlæggelsen og rehabiliteringen skal give mening for patienterne. En forståelse for brugerperspektivet er en vigtig brik i det samlede spil for at få de bedste resultater, både menneskeligt og økonomisk (31). Endelig bekræfter undersøgelsen, at der ikke er en enkelt metode, der er bedst til at sikre den samlede kvalitet i sundhedsvæsenet (32). Accelererede operationsforløb er blevet beskrevet som pakkeløsninger (33), hvilket også gælder for andre former for koordinerede patientforløb. Sundhedsstyrelsens kræftplan indeholder fx også pakkeløsninger i form af sammenhængende forløb, hvor alle trin i udredning, behandling og efterkontrol er planlagt. Pakkeløsninger sikrer mange arbejdsgange i et patientforløb, men er ikke altid tilstrækkeligt systematiske (34). Undersøgelsens kvalitet Litteratursøgningen viste, at patientperspektivet i det accelererede forløb var underbelyst, hvorfor det var relevant at foretage denne undersøgelse (35). Fokusgruppemetoden var velegnet til at indfange patientperspektivet, selvom grupperne var mindre

10 Klinisk sygepleje 23. årgang nr end normalt anbefalet (17). Dataindsamlingen og analysen blev foretaget af forskellige forskningsgrupper, hvilket er usædvanligt inden for det kvalitative paradigme. Analysen blev gennemført på baggrund af digitale optagelser af de tre interviews, udskrifter af de tre interviews og feltnoter. Analysegruppen gennemlyttede de originale lydoptagelser og sammenholdt disse med det transskriberede materiale (36). Informanterne blev udvalgt strategisk, og det viste sig, at grupperne var passende sammensat til at belyse problemstillingen (37). Dette blev synligt, idet interviewene var rige på data, hvilket betyder, at der i alle interviews har været dialog blandt deltagerne. Antallet af fokusgrupper var i underkanten, da det typisk anbefales at inddrage 4-5 interviews for at opnå mætning af data (17). Vi mener dog, at der blev opnået datamætning, idet temaerne trådte tydeligt frem, og redundans blev opnået. Der blev anvendt observatørtriangulering, hvilket er egnet til at sikre validitet i relation til vurdering af data, hvorved blinde pletter undgås (38). Endvidere er undersøgelsen styrket af, at de forskellige forforståelser er blevet udfordret. Data er indsamlet af personer med en anden indgangsvinkel til emnet end dem, der har analyseret data. Den interne validitet blev styrket ved at følge templatemetoden, og den eksterne validitet blev styrket ved at resultaterne konvergerede med den eksterne litteratur. grund af forældede faciliteter, bivirkninger i forhold til medicinering og usikkerhed ved hjemkomsten. Planlægningen af accelererede forløb kan ikke stå alene uden at medinddrage sygdomsforløbet, der rækker ud over den perioperative periode. Denne undersøgelse kan ses som et bidrag til kvalitetsudvikling af kliniske retningslinjer for accelererede forløb og optimering af rehabiliteringsindsatsen. Et øget fokus på samarbejdet mellem forskellige sektorer har potentiale for at forbedre patienternes oplevelser, hvis der tænkes bredere i den fremtidige planlægning af accelererede kolonkirurgiske forløb. Cand.scient.san, sygeplejerske Dorte Lindstrøm Vilstrup Furesø Kommune Plejecentret Lillevang Lillevænget Farum Cand.scient.san, sygeplejerske Claus Weitze Mortensen Rigshospitalet afsnit 2093 Blegdamsvej København Ø Konklusion og implikationer Undersøgelsen viste, at patienterne i det konventionelle og det accelererede forløb var optaget af de samme fænomener, når de beskrev, hvad der var betydningsfuldt i forbindelse med deres sygdomsforløb. Selvom de accelererede forløb er blevet en erklæret succes, målt i reduktion af indlæggelsestid og komplikationer, er problemerne endnu ikke løst på det psykosociale område. Patienterne kæmper stadig med angst i forhold til kræftsygdom, frustrationer i forhold til kommunikationsbrist, integritetstab og indskrænkning af muligheder på Projektleder, sygeplejerske Kirsten Rud Enhed for Perioperativ Sygepleje Juliane Marie Centret Panum -RH, afsnit 3341 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Seniorforsker, sygeplejerske, land.cur., Ph.d. Ingrid Egerod Universitetshospitalernes Center for sygeplejeog omsorgsforskning Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

11 66 Klinisk sygepleje 23. årgang nr REFERENCER 1. Sailhamer EA, Sokal SM, Chang Y, Rattner DW, Berger DL. Environmental impact of accelerated clinical care in a high-volume center. Surgery 2007;142(3): Sekretariatet for ministerudvalget. Fakta om accelererede patientforløb. Marts Kehlet H, Wilmore DW. Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surgery 2008;248(2): Rud K, Jacobsen DH, Egerod I. Klinisk vejledning. Sygepleje ved kolonresektion med accelererede operationsforløb. Enhed for perioperativ sygepleje, Folkersen J, Andreasen J, Basse L, Jakobsen DH, Kehlet H. Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk teknologivurdering puljeprojekter 2005;5 (7). København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Kehlet H, Wilmore DW. Multimodal strategies to improve surgical outcome. Am J Surg 2002;183(3): Halborg J. Patientperspektiver på præoperativ information. Publikationer fra Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet, Gatt M, Anderson AD, Reddy BS, Hayward-Sampson P, Tring IC, MacFie J. Randomized clinical trial of multimodal optimization of surgical care in patients undergoing major colonic resection. Br J Surg 2005; 92(11): Kehlet H, Büchler MW, Beart RW Jr, Billingham RP, Williamson R. Care after colonic operation is it evidencebased? Results from a multinational survey in Europe and the United States. J Am Coll Surg 2006;202(1): Basse L, Thorbøl JE, Løssl K, Kehlet H. Colonic surgery with accelerated rehabilitation or conventional care. Dis Colon Rectum 2004;47(3): Kehlet H. Fast-track colorectal surgery. Lancet 2008; 371(9615): Delaney CP, Zutshi M, Senagore AJ, Remzi FH, Hammel J, Fazio VW. Prospective, randomized, controlled trial between a pathway of controlled rehabilitation with early ambulation and diet and traditional postoperative care after laparotomy and intestinal resection. Dis Colon Rectum 2003; 46(7): Miller WL, Crabtree BF. Clinical Research. In: The Sage Handbook of Qualitative Research. Denzin NK and Lincoln YS (editors). 3rd ed. Sage Publications, Malterud K. The art and science of clinical knowledge: evidence beyond measures and numbers. Lancet 2001; 358(9279): Sandelowski M. Using qualitative research. Qual Health Res 2004:14(10): Pope C, van Royen P, Baker R. Qualitative methods in research on healthcare quality. Qual Saf Health Care 2002;11(2): Brown JB. The use of focus groups in clinical research. In: Crabtree BF, Miller WL (editors) Doing qualitative research. Sage, Halcomb EJ, Gholizadeh L, DiGiacomo M, Phillips J, Davidson PM. Literature review: considerations in undertaking focus group research with culturally and linguistically diverse groups. J Clin Nurs 2007;16(6): Dowling M. Hermeneutics: an exploration. Nurse Res 2004; 11(4): Gadamar HG. Sandhed og metode grundtræk af en filosofisk hermeneutik. Oversat af Arne Jørgensen. København: Gyldendals Bogklubber, S , , , Thornquist E. Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene. Kap. 4 og 5. København: Gads Forlag, Malterud K. Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. Lancet 2001;358(9280): DiCicco-Bloom B, Crabtree BF. The qualitative research interview. Med Educ 2006;40(4): Moene M, Bergbom I, Skott C. Patients existential situation prior to colorectal surgery. J Adv Nurs 2006;54(2) Mitchell M. Patient anxiety and modern elective surgery: a literature review. J Clin Nurs 2003;12(6): Walker JA. What is the effect of preoperative information on patient satisfaction? Br J Nurs 2007;16(1): Friis-Hasché E. Nonverbal og empatisk kommunikation. Kap. 18. I: Friis-Hasché E, Elsass P, Nielsen T (red.). Klinisk sundhedspsykologi. København: Munksgaard, 2004.

12 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Espersen BT. Information til patient og pårørende. I: Esbensen BA (red.). Mennesker med kræft. København: Munksgaard, Wagner L. Carlslund A-M. Kvinder og korttidsindlæggelser en kvalitativ evaluering af hysterektomerede kvinders og personalets erfaringer med accelereret regime. Universitetshospitalernes Center for Sygepleje og omsorgsforskning (UCSF), Giersing U. Når mennesket trues på livet. I: Esbensen BA (red.). Mennesker med kræft. København: Munksgaard, Sundhedsstyrelsen. Patientforløb og kvalitetsudvikling. Komiteen for Sundhedsoplysning. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet fælles mål og handleplan Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen Egerod I, Rud K, Jensen PS. En pakkeløsning til patienten. Accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger. Sygeplejersken 2006;106(17): Sundhedsstyrelsen. Opfølgning på kræftplan II. Sundhedsstyrelsen Dunn J, Lynch B, Rinaldis M, Pakenham K, McPherson L, Owen N, et al. Dimensions of quality of life and psychosocial variables most salient to colorectal cancer patients. Psychooncology 2006;15(1): Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning, en innføring. 2.udg. Universitetsforlaget, Tuckett AG. Qualitative research sampling: the very real complexities. Nurs Res 2004;12(1): Holstein B. Triangulering metoderedskab og validitetsinstrument. I: Humanistisk forskning indenfor sundhedsvidenskab. Lunde IM, Ramhøj P (red.). København: Akademisk Forlag, 2001.

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben

Læs mere

Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, Patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. Viden og udvikling

Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, Patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. Viden og udvikling Titel Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2012 Patienter, der får

Læs mere

EPS. Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb. Figur 1. Hovedområderne i accelererede operationsforløb

EPS. Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb. Figur 1. Hovedområderne i accelererede operationsforløb Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb af Kirsten Rud, Dorthe Hjort Jakobsen og Ingrid Egerod EPS Dato 01.01.2009 Enhed for Perioperativ Sygepleje har i

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model

videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Enhed for Perioperativ Sygepleje

Enhed for Perioperativ Sygepleje Enhed for Perioperativ Sygepleje Sygepleje ved accelererede operationsforløb Øre-næse-hals symposium 2005 Vejle Enhed for Perioperativ Sygepleje Accelererede operationsforløb organisatorisk/økonomisk perspektiv

Læs mere

EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje

EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Årsrapport 2009 Accelererede operationsforløb innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje 1 Accelererede operationsforløb - Innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige

Læs mere

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,

Læs mere

Accelereret operationsforløb. Sygepleje til patienter, der elektivt opereres for aortaaneurisme

Accelereret operationsforløb. Sygepleje til patienter, der elektivt opereres for aortaaneurisme Accelereret operationsforløb Sygepleje til patienter, der elektivt opereres for aortaaneurisme Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget elektiv operation

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi. Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010

Patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi. Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010 Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystectomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010 Patienter,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Leverresektion med mindre påvirkning af hverdagslivet. Lise Munk Plum Klinisk sygespecialist Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik Rigshospitalet

Leverresektion med mindre påvirkning af hverdagslivet. Lise Munk Plum Klinisk sygespecialist Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik Rigshospitalet Leverresektion med mindre påvirkning af hverdagslivet Lise Munk Plum Klinisk sygespecialist Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik Rigshospitalet Introduktion til fast-track kirurgi Operationsforløb ved leverkirurgi

Læs mere

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. BRUGERINDDRAGELSE Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. STATUS OVER EFFEKTER, METODER OG PRAKSIS I DANMARK VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse ISundhedsvæsenet

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Pleje og behandling for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi

Pleje og behandling for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi Pleje og behandling for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2012 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. I udarbejdelsen

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på HJERTE-LUNGE-KARKIRURGISK AFD. T Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Patienter, der får foretaget pancreatectomi. Aktivitet og rekonvalescens

Patienter, der får foretaget pancreatectomi. Aktivitet og rekonvalescens Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget pancreatectomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet og rekonvalescens. 01.02.2011 Patienter, der får

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Patienternes perspektiv

Patienternes perspektiv Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Onkologisk afdeling Herlev Hospital Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi

Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi I udarbejdelsen af den kliniske

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau LUP 2013 (Brancheforeningen) Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau Spørgeskemaet er udsendt til 19 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter der ben amputeres EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Psykosocialt 01.06.2009 Patienter der indstilles til operation: trans-tibial

Læs mere

Fra projekt til program

Fra projekt til program Fra projekt til program Dansk Sygepleje Selskabs Forskningsråd Masterclass 2012 Forskningsrådet Marianne Eg, kl. spl. spec. Regionshospitalet Viborg Malene Terp, forskn.spl. Århus Univ.hosp. Riiskov Lena

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Reumatologisk Afdeling U Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master

Læs mere

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet og rekonvalescens. 01.03.2012 Patienter,

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Introduktion til kvalitativ metode. Ingrid Egerod UCSF

Introduktion til kvalitativ metode. Ingrid Egerod UCSF Introduktion til kvalitativ metode Ingrid Egerod UCSF Litteratur Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning en innføring. Oslo: Universitetsforlaget; 2004, 2 udgave. Kapitel 2 og 3 side 31 til

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere