Keywords: accelerated stay programmes, qualitative research, focus groups, colorectal surgery, elective surgery, fasttrack

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Keywords: accelerated stay programmes, qualitative research, focus groups, colorectal surgery, elective surgery, fasttrack"

Transkript

1 56 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Patienters oplevelse af henholdsvis konventionelle og accelererede kolonkirurgiske behandlingsforløb en kvalitativ undersøgelse på baggrund af fokusgruppeinterviews Background: Quantitative research has been the primary approach when investigating fast-track colonic surgery. The patient perspective is sparsely represented in research, despite requirement of user involvement. Aim: To gain insight into patients experience of conventional and accelerated colorectal treatment courses respectively. Method: Three focus group interviews from patients in two conventional treatment courses and one from a fast-track regime. The analysis was performed in a hermeneutic perspective and by using the template style. Results: Eight themes were identified, of which five had existential character, and among them, the phenomena of trust, anxiety and security were recognized. The themes emerged independently of the treatment course, and the study suggests that the temporal perspective is particularly important to the patients. Conclusion: The patients experiences relate to other phenomena than the core categories in the fasttrack regime for colonic surgery. The study confirms the need to include qualitative evidence and the patient perspective in the development of fast-track surgery and rehabilitation. Keywords: accelerated stay programmes, qualitative research, focus groups, colorectal surgery, elective surgery, fasttrack megery. Dorte Lindstrøm Vilstrup, Claus Weitze Mortensen, Kirsten Rud og Ingrid Egerod Baggrund Kravet til kvalitetssikring og effektivisering i sundhedsvæsenet er kun tiltaget siden slutningen af 1980 erne (1). De accelererede patientforløb, som er eksempel på at imødekomme disse krav, bliver tiltagende anvendt inden for forskellige kirurgiske områder, og der ses tillige udbredelse inden for det medicinske felt (2). De accelererede forløb er baseret på evidensbaseret viden, og denne stringens var ikke til stede i de tidligere konventionelle forløb. Undersøgelser af accelererede kolonkirurgiske forløb har primært haft et kvantitativt afsæt, og når patientperspektivet har været i fokus, har det været med udgangspunkt i tilfredshedsmålinger, og derfor er en kvalitativ eksplorativ undersøgelse af feltet yderligere relevant. Litteratursøgningsstrategi For at få kenskab til emne og metode blev der søgt litteratur i internationale databaser, primært Pub- Med, Cinahl, Cochrane og PsycINFO. Endvidere

2 Klinisk sygepleje 23. årgang nr blev der foretaget kædesøgninger og søgt isoleret i specifikke tidsskrifter og hjemmesider med relevans for emnet. Følgende søgeord blev anvendt: colorectal surgery, fast track surgery, multimodal surgery, elective surgery, postoperative care og nursing. I forhold til metoden var søgeordene: qualitative research, focus groups og interviews. Det overordnede resultat af de forskellige søgninger var, at den kvalitative forskning på området er sparsom, og det fremgik tillige, at det er et forholdsvist nyt område. Accelererede forløb Accelererede forløb er et multifaktorielt og multidisciplinært behandlingskoncept, der nedbringer postoperativ morbiditet, reducerer indlæggelsestiden og forbedrer rehabiliteringsindsatsen (3). Det multimodale koncept består af fem kerneområder: information, stressreduktion, smertebehandling, mobilisering og ernæring (4). Det logiske rationale for at fokusere på disse kerneområder er at udnytte den eksterne evidens på området. Systematisk information bidrager til en mere effektiv smertelindring og målrettet rehabilitering (5), støtter patientens mestring og reducerer præoperativ angst (6,7). Reduktion af kirurgisk stress optimerer selve operationen (6), og sufficient smertebehandling øger patientens velvære og mobilitet (8). Hurtig postoperativ mobilisering fremmer rekonvalescensen ved øget lungefunktion og vævsoxygenering (8), og tidlig oral ernæring forebygger katabolisme, og dermed vægt- og muskeltab (6). Der er udviklet evidensbaserede retningslinjer for accelererede operationsforløb både nationalt og internationalt, men det er endnu uklart, i hvor vid udstrækning retningslinjerne anvendes (9). Accelererede kolonkirurgiske forløb Denne artikel retter sig mod det accelererede regime i kolonkirurgiske forløb. De patienter, der indgår i undersøgelser af kolorektal kirurgi, har både maligne og benigne lidelser, men undersøgelserne retter sig ikke mod patienter med behov for akut intervention og stomi (10). Det accelererede kolonkirurgiske forløb adskiller sig fra det konventionelle forløb ved, at det systematiserer præoperativ information, afskaffer præoperativ tarmudtømning, fraråder rutinemæssig anlæggelse af dræn og sonder, anbefaler non-opioid analgesi og tidlig oral ernæring (evt. præoperative kulhydrater), og lægger op til tidlig mobilisering. Disse ændringer opnås ved implementering af kliniske retningslinjer (11). En dansk Medicinsk Teknologivurdering (MTV) fandt, at den generelle tilfredshed var uændret eller forbedret i accelererede forløb (5), mens en amerikansk undersøgelse ikke kunne påvise øget tilfredshed med hospitalsopholdet (12). Der mangler endnu kvalitative studier, der belyser patientperspektivet i forhold til accelererede kolonkirurgiske forløb. En af de få undtagelser er ariklen At balancere på en knivsæg kolonopererede patienters oplevelse af et accelereret forløb af Annelise Norlyk, bragt i Klinisk Sygepleje 2008; 2: Det stigende krav om effektivisering, kvalitetssikring og tendensen til at hævde, at evidensbaseret medicin (EBM) er det bedste grundlag i klinisk beslutningstagning, bevirker at andre paradigmer overses, og at EBM udforskes uden kontekst (13:615). Denne tilgang giver ikke mulighed for at få indblik i patienternes oplevelser og dermed opnå en viden, der potentielt kan bidrage til at forstå og optimere den tværfaglige indsats. Dette er også argumentationen for at udforske både konventionelle og accelererede forløb, da de to forløbstyper kan belyse patienternes oplevelser af behandlingsregimerne og vise, hvilke fænomener patienterne tillægger betydning. Vor hypotese var, at der kunne være oversete elementer i det accelererede forløb, som potentielt kunne påvirke behandlingsforløbet. Formålet med undersøgelsen var at belyse patientperspektivet i forhold til konventionelle og accelererede kolonkirurgiske behandlingsforløb. Patientperspektivet i denne kontekst var som udgangspunkt ikke defineret nærmere, men der var et øn-

3 58 Klinisk sygepleje 23. årgang nr ske om at få indblik i, hvilke faktorer patienterne tillagde betydning, efter at de havde gennemgået en kolonkirurgisk operation. Metode Forskningsstrategi Da undersøgelsen retter sig mod patientoplevelser, er en kvalitativ forskningsstrategi relevant. Dette kan bidrage til en bredere forståelse af kliniske realiteter (14) og til at påvirke den teknologiske diskurs om evidensbaseret praksis (15). Datagrundlaget for undersøgelsen var tre fokusgruppeinterviews gennemført i på to hospitaler i Region Hovedstaden. Dataindsamlingen foregik i et samarbejde mellem Enhed for Perioperativ sygepleje (www.perioperativsygepleje.dk) og Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning, UCSF. Interviewene blev gennemført af artiklens to sidste forfattere, mens analysen blev foretaget af artiklens to første forfattere som baggrund for deres kandidatspeciale i Data er først behandlet senere, da muligheden ikke var til stede umiddelbart efter selve indsamlingen. Data blev indsamlet med ønsket om at belyse, hvorvidt de accelererede forløb gjorde en forskel for patienterne. I Fokusgruppeinterviews er det interaktionen mellem deltagerne, der skaber synergieffekten som genererer datamaterialet, og metoden er derfor anvendelig i eksplorative patientundersøgelser (16), da den producerer multiple historier og erfaringer (17). Svagheden er, at det non-verbale sprog er vanskeligt at monitorere, hvorfor moderators indsats kan have indflydelse på udfaldet (18). Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af en tematiseret interviewguide, der tog udgangspunkt i kerneområderne i det accelererede forløb. Tabel 1 viser de praktiske og demografiske forhold for de respektive interviews. De tre fokusgrupper betegnes som henholdsvis K1 (konventionelt forløb 1), K2 (konventionelt forløb 2) og A1 (accelereret forløb 1). Patienterne blev rekrutteret via skriftlig invitation, der var sendt til de patienter, der havde været indlagt gennem de sidste tre måneder. Der blev valgt en hermeneutisk tilgang til forståelse af patientperspektivet. I hermeneutikken antages det, at mennesket erfarer verden gennem sprog, og dette sprog giver mulighed for både forståelse og viden (19). Hermeneutikken har forskel- Fokusgrupper K1 K2 A1 Antal deltagere Tidspunkt November 2005 Juni 2005 Maj 2006 Alder Ca år Ca år Ca år Køn 3 kvinder, 1 mand 3 kvinder, 2 mænd 2 kvinder, 4 mænd Grundmorbus 3 med kolorektal cancer og 1 med benign lidelse 5 med kolorektal cancer 6 med kolorektal cancer Moderator og observatør Sygeplejerske fra perioperativ enhed og forsker Sygeplejerske fra perioperativ enhed og forsker Sygeplejerske fra perioperativ enhed og psykologistuderende Varighed af interview 1 time 1 time 1 time Inklusionskriterier Tarmresektion højst 3 måneder inden interview, forstår og taler dansk, cerebralt velbevaret. Tarmresektion højst 3 måneder inden interview, forstår og taler dansk, cerebralt velbevaret. Tarmresektion højst 3 måneder inden interview, forstår og taler dansk, cerebralt velbevaret. Udvælgelsesstrategi Patienterne inviteret af en sygeplejerske på afdelingen med kontakt til projektet. Strategi ukendt. Strategisk udvælgelse ved audit af 20 journaler. Skriftlig invitation, alle deltog. Tabel 1. Praktiske og demografiske oplysninger om de tre interviews. Strategisk udvælgelse ved audit af 20 journaler. Skriftlig invitation, alle deltog.

4 Klinisk sygepleje 23. årgang nr lige udlægninger, og her er valgt Gadamars tilgang, hvor netop sproget er centralt (20:363). Gadamar kritiseres for at nedtone betydningen af metode (21), hvilket er imødekommet ved at anvende Gadamars hermeneutik som ontologisk grundlag, samtidig med der er anvendt en eksplicit metode til analyse af data. Forforståelsen blev udfordret ved at dataindsamlingen og analysen blev gennemført af forskellige individer. Ifølge Malterud er det forskerens opgave at forklare, hvordan hypotesen indgår i forskerens forforståelse og refleksionen (22). Dataindsamlingen blev gennemført af en moderator med kendskab til det accelererede forløb, mens analysegruppens forforståelse var en teoretisk viden om det kolonkirurgiske forløb uden praktisk erfaring med området. Analysemetode Til at behandle data blev templatemetoden valgt, da denne imødekommer kravet om synlighed, systematik og bevidst analyse (22). Det er en idealiseret organiseringsform af data, der stimulerer en dynamisk, kreativ og disciplineret proces (18). Overordnet består metoden i at kode dele af teksten i segmenter, at kategorisere segmenterne, og til sidst at gennemføre en endelig tematisering (23). Kodningsmanualen tog udgangspunkt i interviewguiden, der var kronologisk organiseret i forhold til det perioperative forløb (præoperativ, peroperativ, postoperativ), samtidig med at de fem kerneområder i accelererede regimer blev anvendt (information, stressreduktion, smertelindring, mobilisering og ernæring). Således blev teksten dekontekstualiseret ved brug af otte koder, som fremgår af tabel 2, hvor koderne er fremstillet i forhold til temaer. I kodningsprocessen opstod der ikke nye (emergerende) koder. Herefter blev de separate kodningsdokumenter gennemlæst for at identificere temaer. Temaerne blev identificeret ved at stikord og kondenseringer blev noteret i teksten, efterfulgt af en fælles gennemgang af teksten. Forskertriangulering og konsensus om temaerne har været fremtrædende i denne proces (22). Koder K1 K2 A1 Fra symptomer til indlæggelse Diagnosticerings-processen (1) Oplevelse af udrensning (3) Information Kommunikation (4) Mødet med cancerdiagnosen (2) Fysiske rammer (5) Diagnosticerings-processen (1) Mødet med cancer diagnosen (2) Oplevelse af udrensning (3) Kommunikation (4) Mødet med cancer-diagnosen (2) Diagnosticerings-processen (1) Mødet med cancer diagnosen (2) Kommunikation (4) Mødet med cancer-diagnosen (2) Fysiske rammer (5) Stressreduktion Smerter Bivirkninger (7) Kommunikation (4) Bivirkninger (7) Mobilisering Fysiske rammer (5) Bekymring begrundet i ændret udskillelsesmønster (6) Fysiske rammer (5) Oplevelse af udrensning (3) Fysiske rammer (5) Bekymring begrundet i ændret udskillelsesmønster (6) Ernæring Fysiske rammer (5) Bivirkninger (7) Forløb efter udskrivelse Genoptagelse af aktiviteter Ubehag ved kemobehandling (2) Kommunikation (4) Betydning af udskrivelsestidspunkt (8) Mødet med cancer-diagnosen (2) Kommunikation (4) Bekymring begrundet i ændret udskillelsesmønster (6) Mødet med cancer-diagnosen (2) Diagnosticerings-processen (1) Betydning af udskrivelsestidspunkt (8) Kommunikation (4) Kommunikation (4) Kommunikation (4) Tabel 2. Temaoversigt. Koder er angivet i venstre yderste kolonne, temaerne er angivet under de respektive interviews, temanummer i parentes.

5 60 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Etiske overvejelser Deltagerne var informeret forud for interviewet, og informeret samtykke var opnået. Data blev behandlet fortroligt, og deltagerne blev sikret anonymitet. De lokale afdelingsledelser havde givet tilladelse til gennemførelse af undersøgelsen. Data blev transskriberet af en sekretær uden tilknytning til undersøgelsesstedet, og der blev anvendt en transskriptionsmanual for at sikre et ensartet materiale. Resultater Det følgende er en præsentation af de temaer der blev fremanalyseret i undersøgelsen (tabel 2). Der fremkom otte temaer i alt, ved brug af otte koder. Koderne viste sig at være tilstrækkelige i kodningsprocessen, dog udgik koden stressreduktion, da denne retter sig mod faktorer under selve operationen, som patienten ikke har kendskab til. Som det fremgår af tabellen, forekommer de fleste temaer i begge forløbstyper. Diagnosticeringsprocessen Diagnosticeringsprocessen er et tema, hvor patienterne initialt oplevede at blive fejldiagnosticeret, eller at deres symptomer ikke blev taget seriøst. Her optræder patienternes subjektive præoperative symptomer. Selvom temaet primært ligger forud for indlæggelsen, dukker det også frem i efterforløbet som en oplevelse af manglende tryghed og tillid. Temaet berører patienternes oplevelse af integritet og giver anledning til eksistentielle bekymringer, som kan påvirke resten af forløbet. Men jeg har været træt igennem flere år, synes jeg sådan, og jeg er blevet ved at søge læge og fået taget blodprøver og fået gjort det ene og det andet. Men så skete der jo det, at sidste gang jeg var til min læge, så sagde han, nu må jeg jo se på min dåbsattest, fordi der var jo så mange årsager til, at man kunne være træt og så videre, sagde han (A1). Fejldiagnosticering blev omtalt af patienter fra begge behandlingsregimer. Så gik jeg op til min læge igen og sagde ved du hvad jeg kan ikke forstå, jeg har sådan ondt, det jager der. Det er dine muskler, sagde han. Jeg sagde, tror du det? ja, det er dine muskler (K2). Temaet var tydeligt i alle interviews, og den manglende tryghed og tillid kom til udtryk gentagne gange. Mødet med cancerdiagnosen Mødet med cancerdiagnosen er et afgørende tema, da selve diagnosticeringen har en særlig betydning for patienterne. Usikkerheden ved endnu ikke at have modtaget en diagnose kan være lige så angstprovokerende som mistanken om malignitet, eller budskabet om at man har kræft. Andre fænomener, der opleves negativt i forbindelsen med cancerdiagnosen, var ubehag ved kemoterapi og ventetid på biopsisvar. Bevidstheden om kræftsygdom påvirkede patienterne i store dele af forløbet. Angst og eksistentielle problemer blev således fremtrædende fænomener. En informant fra det accelererede forløb udtalte f.eks.: (Hospitalsnavn) var akkurat ligesom en dødsdom (A1). En informant fra det konventionelle forløb sagde: Jeg kunne næsten høre på ham, at det var en cancer der sad der (K2). Og endnu en informant sagde: Men det værste ved det var først, at man får kræft. De konstaterer du har fået kræft, og så er man pisse bange (K1). Angst for kræft havde betydning for informanter fra begge forløbstyper, og der var gentagne kommentarer som ovenstående i data.

6 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Oplevelse af udrensning Udrensning blev beskrevet som en forfærdelig oplevelse: Det endte med, at jeg sad og kastede op og kastede op og kastede op og kastede op, jamen jeg var simpelt hen dødssyg, det var jeg (K1). Som forventet var oplevelsen af udrensning kun relevant for informanter fra det konventionelle forløb, da denne praksis er afskaffet i det accelererede regime. Temaet er ikke nærmere behandlet, da netop denne patientoplevelse i fremtiden ikke vil være at genfinde. Kommunikation Kommunikation er et tilbagevendende tema for de fleste deltagere, og det optræder i en del koder. Det har været nødvendigt at opdele temaet i undertemaer, da der er flere fænomener på spil. Først og fremmest var der forskel på information og kommunikation (indhold og proces). Det blev tydeligt at inkonsistent information var frustrerende, og informationen blev beskrevet som god eller dårlig. Den var dårlig, hvis fx skriftlig information ikke blev ledsaget af mundtlig opfølgning, budskaberne blev doseret for hurtigt, forløbet var præget af manglende retningslinjer, eller det blev oplevet som tilfældigt, om det var en læge eller en sygeplejerske, der informerede patienten. Så skulle jeg have haft en samtale med en eller anden, inden jeg blev indlagt, og det har jeg jo så ikke haft (A1). Formidlingsformen er et andet vigtigt element af kommunikationen, der viser patienternes følelsesladede og ambivalente oplevelse af personalets måde at håndtere kommunikation på. Personalets verbale og nonverbale kommunikation påvirker opfattelsen og modtagelsen af informationen og har samtidig betydning for patienternes velbefindende. Det accelererede regime anbefaler struktureret informationen og dialogbaseret kommunikation, men sådan oplevede informanterne det ikke. Samtaler med læger, det er min opfattelse, sådan som jeg har oplevet det, at det er hastigt, og ofte forsinket (A1). Kommunikation som overordnet tema har betydning for patienternes oplevelse af tryghed, både under indlæggelsen og efter udskrivelsen. Informanterne var utrygge over manglende viden om fysiske restriktioner i rekonvalescensperioden. Behovet for tryghed beskrives og efterlyses af patienterne uafhængigt af forløbstype, og som det ses af det foregående og det næste citat, er det usikkerhed der udtrykkes hos patienterne i de forskellige forløb: Jeg er stadigvæk på arbejdsmarkedet, men er selvfølgelig ikke begyndt endnu. Jeg er sådan lidt i tvivl om hvor lang tid osv. Men der synes jeg igen, der bliver det også ligesom lagt op til mig ligesom med medicineringen, du skal selv finde ud af hvornår du er klar til at gå på arbejde igen (K1). Fysiske rammer Fysiske rammer er et tema, der har praktisk karakter, men fremtræder betydningsfuldt, idet dårlige fysiske forhold beskrives af patienterne som et irritament, især i forbindelse med personlig hygiejne og toiletbesøg. Mangelfulde faciliteter bevirker bl.a. at intimsfæren ikke opretholdes. Desuden nævnes det, at de hygiejniske principper i forbindelse med spisesituationen ikke overholdes. Betydningen af de fysiske rammer er gennemgående i alle interviews. Den dårlige standard påvirker patienterne både under indlæggelsen og under rehabiliteringen, fordi dårlige rammer forhindrer optimal mobilisering, ernæring og udskillelse.

7 62 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Men altså det er ikke rart at sidde bag et gardin, og så der kommer ude fra også ind, for det var ikke bare dem der hørte til på stuen, det var deres bekendte der kom. Det var ikke lige sagen (K2). Citater der minder om dette er at genfinde i alle interviews. Problematikken er ikke direkte relateret til et accelereret eller et konventionelt behandlingsforløb, men snarere illustrerer det vigtigheden af forholdene på hospitalerne generelt. Bekymring over ændret udskillelsesmønster Dette tema forekom, når informanterne beskrev ændringer i defækationsprocessen både før og efter operationen, som i begge tilfælde gav anledning til bekymring. Informanterne gav udtryk for at ville klare sig selv, men følte sig ikke tilstrækkeligt informerede til dette. Bekymring over ændret defækation kunne også forekomme som et indlejret tema under fysiske rammer (fordi der ikke var ordentlige toiletforhold), kommunikation, bivirkninger (morfika) og mødet med cancerdiagnosen, f. eks.: man er bange for at det springer man tør ikke lægge alle kræfter i (K1). Flere patienter i de forskellige interviews udtrykte, at det gav anledning til bekymring, at selve defækationen ikke var regelmæssig eller habituel efter operationen. Bivirkninger Bivirkninger forekom udelukkende som et tema under koden smerte, hvilket er forventeligt. Bivirkninger blev omtalt både i forbindelse med det konventionelle og det accelererede forløb, og det så ud til, at bivirkninger til opioider overskyggede smerterne. Dette er bemærkelsesværdigt, idet morfika ikke anbefales i det accelererede forløb. Så var jeg der de dage der, så tog de den af, for jeg fik små knopper fordi cellerne var fyldt med morfin, der kløede over hele kroppen (A1) Betydning af udskrivelsestidspunkt Betydning af udskrivelsestidspunkt er det sidste tema, der blev identificeret, og det ser ud til at have begrænset betydning. Bekymringerne er ikke relateret til indlæggelsens varighed, men til praktiske foranstaltninger ved udskrivelsen. Det vigtigste er tilstedeværelse af pårørende og mulighed for madlavning og indkøb, og det gælder for begge forløbstyper. Temaet er formentlig fremkommet, fordi der direkte blev spurgt ind til det, jf. interviewguiden. Der kom få spontane ytringer i denne forbindelse i de forskellige interviews. Sammenfatning af resultater Temaerne, der er fremkommet, ser ud til at have varierende betydning for patienterne. Der er ikke markant forskel på temaerne eller betydningen af temaerne i de to forløbstyper. Nogle temaer er praktisk eller fysisk orienterede, og andre har en mere eksistentiel karakter, hvor fænomener som angst, tillid og tryghed er indlejrede. Flere af fænomenerne opstår allerede ved første kontakt med behandlingssystemet og persisterer efter udskrivelse. Præcis hvor længe efter udskrivelsen er uvist, da patienterne er blevet interviewet op til tre måneder postoperativt, og længden af patienternes forløb forud for indlæggelsen varierer. Dette tidsperspektiv blev tydeligt i analysen af de forskellige temaer, og er illustreret i figur 1. Figuren illustrerer, hvor fremtrædende tidsperspektivet bliver for patienterne. Figuren blev oprindeligt udarbejdet ved at indsætte temaerne kronologisk, hvorefter det specielt stod klart, at det ikke kun er de fænomener, patienterne beskriver, der kan være afgørende for deres oplevelse af de forskellige behandlingsforløb, men at det også er tidshorisonten på et kolonkirurgisk forløb, der får betydning for patienterne. Når forløbet bliver henholdt til patienternes oplevelser i et tidsperspektiv,

8 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Før indlæggelse Indlæggelse Efter indlæggelse Sygdomssymptomer, og kontakt med primær sektor Foreløbig cancerdiagnose Biopsi under operation Udskrivelse efter konventionelt operationsforløb Biopsisvar Diagnoseudredning Accelereret eller konventionelt operationsforløb Udskrivelse efter accelereret operationsforløb Kemobehandling Postoperativt op til tre måneder efter udskrivelse : Diagnosticeringsprocessen : Mødet med cancerdiagnosen : Oplevelse af udrensning : Kommunikation : Fysiske rammer : Bekymring for ændret udskillelsesmønster : Bivirkninger : Betydning af udskrivelsestidspunkt Figur 1. Figuren er en generalisering af, hvor temaerne er til stede i de tre interviews, men giver et visuelt indblik i tidsperspektivet, som er fremtrædende hos patienterne. En detaljeret gennemgang af hvor de forskellige temaer er præsente, findes i præsentationen af de forskellige temaer, samt tabel 2. bliver det således klart, at et operationsforløb for patienterne rækker langt ud over selve indlæggelsestiden. Diskussion Formålet med undersøgelsen var at belyse patientperspektivet i forhold til konventionelle og accelererede kolonkirurgiske behandlingsforløb. Det overordnede resultat er, at informanter fra de to forløbstyper lagde vægt på de samme fænomener. Dermed havde det accelererede forløb ikke i tilstrækkelig grad elimineret de problemområder, der optrådte i de konventionelle regimer set med patienternes øjne. Selvom de sundhedsprofessionelle og sundhedsøkonomerne kan glæde sig over kortere indlæggelser og færre komplikationer, er de nye operationskoncepter endnu ikke helt på plads. Da det er en kvalitativ undersøgelse, er det ikke relevant at udtale sig overordnet om informanternes tilfredshed, idet de forskellige individer i undersøgelsen ikke har gennemgået samme forløb. På den anden side er det relevant at beskrive og sammenligne de fænomener, der blev diskuteret i fokusgrupperne, som har betydning for systemets brugere. Vor udgangshypotese var, at det accelererede forløb overså visse elementer, der kunne påvirke behandlingsforløbet. Undersøgelsen støtter denne hypotese, idet det accelererede forløb ikke i tilstrækkelig grad medinddrager den organisatoriske og temporale kontekst, hvori forløbet er indlejret. Disse betragtninger gælder i øvrigt også for det konventionelle forløb, hvor tiden før og efter hospitaliseringen heller ikke er velbeskrevet, og hypotesen bliver således gældende for begge forløb, da det har vist sig, at det er de samme fænomener, der opstår i begge forløb. Fokusgrupperne antyder, at det ikke er kerneområderne i det accelererede regime, der har haft størst betydning for patienterne, hvilket kan tolkes således, at standarden er tilstrækkelig for kerneområderne, men utilstrækkelig i forhold til andre fænomener af betydning. Med andre ord viser undersøgelsen, at det accelererede forløb ikke kan stå alene, men at standarden bør gå ud over den peri-

9 64 Klinisk sygepleje 23. årgang nr operative periode, eller selve hospitaliseringen; der mangler forskning i relation til det samlede sygdomsforløb. Alle otte temaer er ikke relevante at diskutere. Enten fordi problematikkerne, patienterne fortæller om, er elimineret i de accelererede forløb, eller fordi det blev tillagt mindre betydning. Derfor bliver der i diskussionen vægtet de fænomener og temaer, som var dem, patienterne til stadighed kredsede om i interviewene. De eksistentielle fænomener, som undersøgelsens deltagere tillægger betydning, er ikke nye. Patienter, der afventer større operationer, oplever generelt angst for det ukendte, cancer og død (24). Angst er et velbeskrevet fænomen i forbindelse med elektiv kirurgi (25), men problemet er, at det ikke imødekommes under indlæggelsen, og at muligheden for at afhjælpe angst reduceres i de stadigt komprimerede forløb med kortere indlæggelsestider. Angst kan relateres til et af kerneområderne i det accelererede forløb, idet angst kan forebygges ved rettidig information (26). Målrettet kommunikation befordrer mestring og medinddragelse (27). Her betragter vi information som viden, der overføres, og kommunikation som en proces, hvor information udveksles mellem mennesker (28). Der er ikke noget endegyldigt svar på den optimale måde at imødekomme informationsbehovet på, men der opnås større effekt ved en kombination af skriftlig og mundtlig patientcentreret information (26). I den foreliggende undersøgelse føler informanterne sig utilstrækkeligt informerede, idet de klager over inkonsistent og mangelfuld information både i de konventionelle og det accelererede forløb, selvom præoperativ information er et kerneområde ved accelererede kolonkirurgiske operationsforløb (5). Det er sandsynligt, at kommunikation opleves og efterleves forskelligt af patienter og plejepersonale, hvilket er fundet tidligere i en undersøgelse af accelererede hysterektomiforløb (29). Tager man informanternes klager for pålydende, er der enten tale om en kommunikationsbrist eller manglende forståelse og fastholdelse af viden blandt patienterne, som er bekymrede over deres sygdom og behandling (30). De fysiske rammer er et tema, der påvirker patienternes integritet. De suboptimale forhold beskrevet af patienterne har betydning for senere rekonvalescens. Mangelfulde fysiske rammer er et problem, der er påpeget i en MTV-rapport, der siger, at accelererede forløb stiller nye krav til fysiske rammer (5). Vore resultater genfindes i lignende undersøgelser, der viser, at klinisk praksis ikke afspejler de evidensbaserede forskrifter (9). Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at betragte det samlede sygdomsforløb. Tidshorisonten illustreret i figur 1 viser, hvordan de forskellige temporale segmenter opleves af patienter i et kolorektalkirurgisk forløb. Figuren viser, at det accelererede forløb er et lille segment i et større sygdomsforløb, hvor overgangen mellem de forskellige segmenter bør medtænkes for at skabe kontinuitet for patienterne. Der er flere sektorer og samarbejdspartnere på banen i patientens sygdomsforløb, og undersøgelsen viser et behov for et samlet udspil, hvis indlæggelsen og rehabiliteringen skal give mening for patienterne. En forståelse for brugerperspektivet er en vigtig brik i det samlede spil for at få de bedste resultater, både menneskeligt og økonomisk (31). Endelig bekræfter undersøgelsen, at der ikke er en enkelt metode, der er bedst til at sikre den samlede kvalitet i sundhedsvæsenet (32). Accelererede operationsforløb er blevet beskrevet som pakkeløsninger (33), hvilket også gælder for andre former for koordinerede patientforløb. Sundhedsstyrelsens kræftplan indeholder fx også pakkeløsninger i form af sammenhængende forløb, hvor alle trin i udredning, behandling og efterkontrol er planlagt. Pakkeløsninger sikrer mange arbejdsgange i et patientforløb, men er ikke altid tilstrækkeligt systematiske (34). Undersøgelsens kvalitet Litteratursøgningen viste, at patientperspektivet i det accelererede forløb var underbelyst, hvorfor det var relevant at foretage denne undersøgelse (35). Fokusgruppemetoden var velegnet til at indfange patientperspektivet, selvom grupperne var mindre

10 Klinisk sygepleje 23. årgang nr end normalt anbefalet (17). Dataindsamlingen og analysen blev foretaget af forskellige forskningsgrupper, hvilket er usædvanligt inden for det kvalitative paradigme. Analysen blev gennemført på baggrund af digitale optagelser af de tre interviews, udskrifter af de tre interviews og feltnoter. Analysegruppen gennemlyttede de originale lydoptagelser og sammenholdt disse med det transskriberede materiale (36). Informanterne blev udvalgt strategisk, og det viste sig, at grupperne var passende sammensat til at belyse problemstillingen (37). Dette blev synligt, idet interviewene var rige på data, hvilket betyder, at der i alle interviews har været dialog blandt deltagerne. Antallet af fokusgrupper var i underkanten, da det typisk anbefales at inddrage 4-5 interviews for at opnå mætning af data (17). Vi mener dog, at der blev opnået datamætning, idet temaerne trådte tydeligt frem, og redundans blev opnået. Der blev anvendt observatørtriangulering, hvilket er egnet til at sikre validitet i relation til vurdering af data, hvorved blinde pletter undgås (38). Endvidere er undersøgelsen styrket af, at de forskellige forforståelser er blevet udfordret. Data er indsamlet af personer med en anden indgangsvinkel til emnet end dem, der har analyseret data. Den interne validitet blev styrket ved at følge templatemetoden, og den eksterne validitet blev styrket ved at resultaterne konvergerede med den eksterne litteratur. grund af forældede faciliteter, bivirkninger i forhold til medicinering og usikkerhed ved hjemkomsten. Planlægningen af accelererede forløb kan ikke stå alene uden at medinddrage sygdomsforløbet, der rækker ud over den perioperative periode. Denne undersøgelse kan ses som et bidrag til kvalitetsudvikling af kliniske retningslinjer for accelererede forløb og optimering af rehabiliteringsindsatsen. Et øget fokus på samarbejdet mellem forskellige sektorer har potentiale for at forbedre patienternes oplevelser, hvis der tænkes bredere i den fremtidige planlægning af accelererede kolonkirurgiske forløb. Cand.scient.san, sygeplejerske Dorte Lindstrøm Vilstrup Furesø Kommune Plejecentret Lillevang Lillevænget Farum Cand.scient.san, sygeplejerske Claus Weitze Mortensen Rigshospitalet afsnit 2093 Blegdamsvej København Ø Konklusion og implikationer Undersøgelsen viste, at patienterne i det konventionelle og det accelererede forløb var optaget af de samme fænomener, når de beskrev, hvad der var betydningsfuldt i forbindelse med deres sygdomsforløb. Selvom de accelererede forløb er blevet en erklæret succes, målt i reduktion af indlæggelsestid og komplikationer, er problemerne endnu ikke løst på det psykosociale område. Patienterne kæmper stadig med angst i forhold til kræftsygdom, frustrationer i forhold til kommunikationsbrist, integritetstab og indskrænkning af muligheder på Projektleder, sygeplejerske Kirsten Rud Enhed for Perioperativ Sygepleje Juliane Marie Centret Panum -RH, afsnit 3341 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Seniorforsker, sygeplejerske, land.cur., Ph.d. Ingrid Egerod Universitetshospitalernes Center for sygeplejeog omsorgsforskning Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

11 66 Klinisk sygepleje 23. årgang nr REFERENCER 1. Sailhamer EA, Sokal SM, Chang Y, Rattner DW, Berger DL. Environmental impact of accelerated clinical care in a high-volume center. Surgery 2007;142(3): Sekretariatet for ministerudvalget. Fakta om accelererede patientforløb. Marts Kehlet H, Wilmore DW. Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surgery 2008;248(2): Rud K, Jacobsen DH, Egerod I. Klinisk vejledning. Sygepleje ved kolonresektion med accelererede operationsforløb. Enhed for perioperativ sygepleje, Folkersen J, Andreasen J, Basse L, Jakobsen DH, Kehlet H. Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk teknologivurdering puljeprojekter 2005;5 (7). København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Kehlet H, Wilmore DW. Multimodal strategies to improve surgical outcome. Am J Surg 2002;183(3): Halborg J. Patientperspektiver på præoperativ information. Publikationer fra Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet, Gatt M, Anderson AD, Reddy BS, Hayward-Sampson P, Tring IC, MacFie J. Randomized clinical trial of multimodal optimization of surgical care in patients undergoing major colonic resection. Br J Surg 2005; 92(11): Kehlet H, Büchler MW, Beart RW Jr, Billingham RP, Williamson R. Care after colonic operation is it evidencebased? Results from a multinational survey in Europe and the United States. J Am Coll Surg 2006;202(1): Basse L, Thorbøl JE, Løssl K, Kehlet H. Colonic surgery with accelerated rehabilitation or conventional care. Dis Colon Rectum 2004;47(3): Kehlet H. Fast-track colorectal surgery. Lancet 2008; 371(9615): Delaney CP, Zutshi M, Senagore AJ, Remzi FH, Hammel J, Fazio VW. Prospective, randomized, controlled trial between a pathway of controlled rehabilitation with early ambulation and diet and traditional postoperative care after laparotomy and intestinal resection. Dis Colon Rectum 2003; 46(7): Miller WL, Crabtree BF. Clinical Research. In: The Sage Handbook of Qualitative Research. Denzin NK and Lincoln YS (editors). 3rd ed. Sage Publications, Malterud K. The art and science of clinical knowledge: evidence beyond measures and numbers. Lancet 2001; 358(9279): Sandelowski M. Using qualitative research. Qual Health Res 2004:14(10): Pope C, van Royen P, Baker R. Qualitative methods in research on healthcare quality. Qual Saf Health Care 2002;11(2): Brown JB. The use of focus groups in clinical research. In: Crabtree BF, Miller WL (editors) Doing qualitative research. Sage, Halcomb EJ, Gholizadeh L, DiGiacomo M, Phillips J, Davidson PM. Literature review: considerations in undertaking focus group research with culturally and linguistically diverse groups. J Clin Nurs 2007;16(6): Dowling M. Hermeneutics: an exploration. Nurse Res 2004; 11(4): Gadamar HG. Sandhed og metode grundtræk af en filosofisk hermeneutik. Oversat af Arne Jørgensen. København: Gyldendals Bogklubber, S , , , Thornquist E. Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene. Kap. 4 og 5. København: Gads Forlag, Malterud K. Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. Lancet 2001;358(9280): DiCicco-Bloom B, Crabtree BF. The qualitative research interview. Med Educ 2006;40(4): Moene M, Bergbom I, Skott C. Patients existential situation prior to colorectal surgery. J Adv Nurs 2006;54(2) Mitchell M. Patient anxiety and modern elective surgery: a literature review. J Clin Nurs 2003;12(6): Walker JA. What is the effect of preoperative information on patient satisfaction? Br J Nurs 2007;16(1): Friis-Hasché E. Nonverbal og empatisk kommunikation. Kap. 18. I: Friis-Hasché E, Elsass P, Nielsen T (red.). Klinisk sundhedspsykologi. København: Munksgaard, 2004.

12 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Espersen BT. Information til patient og pårørende. I: Esbensen BA (red.). Mennesker med kræft. København: Munksgaard, Wagner L. Carlslund A-M. Kvinder og korttidsindlæggelser en kvalitativ evaluering af hysterektomerede kvinders og personalets erfaringer med accelereret regime. Universitetshospitalernes Center for Sygepleje og omsorgsforskning (UCSF), Giersing U. Når mennesket trues på livet. I: Esbensen BA (red.). Mennesker med kræft. København: Munksgaard, Sundhedsstyrelsen. Patientforløb og kvalitetsudvikling. Komiteen for Sundhedsoplysning. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet fælles mål og handleplan Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen Egerod I, Rud K, Jensen PS. En pakkeløsning til patienten. Accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger. Sygeplejersken 2006;106(17): Sundhedsstyrelsen. Opfølgning på kræftplan II. Sundhedsstyrelsen Dunn J, Lynch B, Rinaldis M, Pakenham K, McPherson L, Owen N, et al. Dimensions of quality of life and psychosocial variables most salient to colorectal cancer patients. Psychooncology 2006;15(1): Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning, en innføring. 2.udg. Universitetsforlaget, Tuckett AG. Qualitative research sampling: the very real complexities. Nurs Res 2004;12(1): Holstein B. Triangulering metoderedskab og validitetsinstrument. I: Humanistisk forskning indenfor sundhedsvidenskab. Lunde IM, Ramhøj P (red.). København: Akademisk Forlag, 2001.

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Procesindikator Andel af patienter der i samarbejde med patient/ familie og primærsektor får udarbejdet plan for genoptræning

Procesindikator Andel af patienter der i samarbejde med patient/ familie og primærsektor får udarbejdet plan for genoptræning Patientperspektiv Referenceprogram for patienter med hoftebrud, 2008. Kirsten Rud Projektleder, sygeplejerske SD,DLS Enhed for Perioperativ Sygepleje Rigshospitalet Panum 3341 Blegdamsvej 9, 2100 Ø krud@rh.regionh.dk

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

Pleje og behandling af patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi

Pleje og behandling af patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi Pleje og behandling af patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence

Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence Nina Schriver, Ph.d, movementum ApS, l. Amanuensis ll. Norges Idretts Høgskole MOVEMENTUM APS

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

En flowkultur kommer frem i lyset

En flowkultur kommer frem i lyset En flowkultur kommer frem i lyset Implementeringsforskning Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin 27. november 2013 Jeane&e Wassar Kirk, sygeplejerske, cand. cur, ph.d. studerende Kirurgi

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Pakkeforløb i et patientperspektiv og i et etisk perspektiv

Pakkeforløb i et patientperspektiv og i et etisk perspektiv Pakkeforløb i et patientperspektiv og i et etisk perspektiv LOGOhvidtrans.png Annelise Norlyk, adjunkt, cand.cur., ph.d. Institut for Folkesundhed/Klinisk medicin Aarhus Universitet/Aarhus Universitetshospital

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Fast track / accelereret operationsforløb et eksempel på evidensbaseret sygepleje

Fast track / accelereret operationsforløb et eksempel på evidensbaseret sygepleje Fast track / accelereret operationsforløb et eksempel på evidensbaseret sygepleje Dorthe Hjort Jakobsen, klinisk oversygeplejerske Rigshospitalet, Danmark. 1997 Medicinske komplikationer: 20 % Udskrivelse

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere