Masteruddannelse i ledelsesudvikling Copenhagen Business School. Genakkreditering opfølgning på betinget positiv akkreditering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masteruddannelse i ledelsesudvikling Copenhagen Business School. Genakkreditering 2013-1 opfølgning på betinget positiv akkreditering"

Transkript

1 Masteruddannelse i ledelsesudvikling Copenhagen Business School Genakkreditering opfølgning på betinget positiv akkreditering

2 Genakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Uddannelsens kompetenceprofil... 7 Uddannelsens struktur... 8 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i Indstilling Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring

4 Indledning Denne akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse, der tidligere har opnået en betinget positiv akkreditering. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. I rapporten behandles alene de kriterier og vurderingspunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af den akkrediteringsbekendtgørelse 1, som var gældende på tidspunktet for akkreditering og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Et resumé af vurderingerne fra indstillingen om betinget positiv akkreditering - Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering - Den faglige vurdering af uddannelsen 1 Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (Akkrediteringsbekendtgørelsen) [eller] bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i ledelsesudvikling består af to kernefaglige eksperter, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglige eksperter Professor Jonas Söderlund, Department of Leadership and Management, Handelshøjskolen BI, Oslo. Jonas Söderlund er ansvarlig for master of management-uddannelsen i management vid Handelshöyskolen BI Oslo og underviser på EMBA-programmet. Han forsker i ledelse og styring af projektorienterede virksomheder. Han er uddannet ved Harvard Business School, MIT Sloan School of Management og Linköpings universitet. Han er en af forskningslederne ved KITE, Linköpings universitet. Professor Arild Raaheim, Department of Education, Universitet I Bergen og Norges Handelshøyskole Arild Raaheim har Magistergrad og doktorgrad i psykologi. Han har forsket i læring og undervisning ved højere uddannelse, med specielt fokus på forholdet mellem vurdering (eksamen) og læring. Arild Raaheim har skrevet flere lærebøger i psykologi og fagbøger i pædagogik. Han har omfattende erfaring fra arbeide med evaulering, auditering og akkreditering af højere uddannelsesinstitutioner og uddannelser i flere nordiske lande. Aftagerrepræsentant HR-udviklingschef for Enheden for Ledelses- og Organisationsudvikling, Tine Køhler, Region Hovedstaden Tine Køhler er bl.a. ansvarlig for regionens ledelsespolitik, ledelsesudviklingsprogram og ledelsesevaluering. Hun sidder i styregruppen for Region H's ledelsesudviklingsprogram og har erfaring med ledelse, HR og forhandling fra interesseorganisationer, staten samt den private konsulentbranche. Hun er oprindeligt uddannet cand.jur. fra Århus Universitet suppleret med kurser og uddannelser inden for ledelse og organisation. Studerende Master-dimittend fra masteruddannelsen i organisationspsykologi, Helle Rosendal-Andersen, Ledelses- og organisationskonsulent, Attenzion. Helle Rosendal-Andersen er oprindeligt uddannet farmaceut og har siden taget en uddannelse som coach samt en master i organisationspsykologi. Hun har arbejdet som kvalitetschef og QP i medicinalindustrien og som afdelingsleder på et teknisk gymnasium. Nu arbejder hun som ledelses- og organisationskonsulent i sit eget konsulentfirma, Attenzion. Helle har siddet i studienævnet på Farmaceutisk Højskole og siddet i udvalg til vurdering af videnskabeligt personales faglige kvalifikationer, og hun har tidligere medvirket i akkrediteringspaneler. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er ikke indhentet supplerende dokumentation. 5

6 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 13. september 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 3. oktober 2013 Sagsbehandling afsluttet 28. oktober 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november 2013 Bemærkninger Genakkrediteringen sker på baggrund af vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010 og Akkrediteringsrådets afgørelse af 14. juli Der er afholdt besøg på CBS. Akkrediteringspanelet holdt møde med uddannelsesledelsen, uddannelsens studerende og undervisere. 6

7 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsen opererer med to niveauer/typer af kompetenceprofiler, dels den personlige: Den enkelte studerende skal formulere sine personlige udviklingsmål inden for den af uddannelsen definerede ramme (kompetenceprofil) og i relation til uddannelsens fagmoduler og aktiviteter. De personlige mål nedfældes i en personlig kompetenceprofil (med afsæt i seks obligatoriske parametre, kompetencehjulet ) og en udviklingskontrakt, der danner udgangspunkt for opfølgning undervejs i studiet. (Studieordningen 34) Og dels en almen i kvalifikationsrammetermer, her gengivet efter Studieordningen 34: Vidensfeltet: viden om et konstruktionsperspektiv på ledelse og organisering baseret på højeste internationale forskning. viden om forskellige teoretiske perspektiver på ledelse, organisationer og forandringsledelse. viden om den teoretiske og praktiske applikation af en række udvalgte ledelsesteknologier. viden om viden og konstruktion af viden, og den studerende skal være i stand til at identificere forskellige dilemmaer knyttet til ledelse og organisering. Teoretisk arbejdes der på højeste internationale niveau, hvad gælder forskning i kraft af relevant teori og forskningsbaseret tilgang til undervisning. Forståelses- og refleksionsniveauet: forstå betydningen af valget af forskellige typer af teorier om ledelse og organisering og kan på et videnskabeligt grundlag reflektere over implikationerne af de forskellige teorier for udøvelse af ledelse, samt kan identificere videnskabelige problemstillinger inden for disse ledelsesteorier. kunne reflektere over egen ledelsepraksis i forhold til videnskabelige teorier på højeste internationale niveau. kunne reflektere over det teoretiske grundlag for forskellige ledelsesteknologier og identificere videnskabelige problemstillinger knyttet til deres design og effekter. kunne reflektere over egne læringsprocesser. Typen af færdigheder: kunne anvende videnskabeligt funderede metoder til refleksion over viden og videnskonstruktion. være i stand til at anvende teoribaserede overvejelser om organisering og ledelse og forstå implikationerne af forskellige valg for organisationen og dens ledelsespraksis. kunne deltage i identifikation af relevante designs af ledelsesteknologier og redegøre for betydningen af disse valg. være i stand til at vurdere generaliserbarheden af observationer og muligheden for at overføre disse til andre kontekster. Vurdering og beslutning: være i stand til at identificere og analysere konkrete ledelses- og organisationsudviklingsbehov i private og offentlige organisationer, og kunne designe konkrete forslag til indsatser, der kan medvirke til organisationens videreudviklings- og læringsprocesser. Disse valg skal være baseret eller inspireret af teoretisk funderende modeller og teorier. Formidling: kunne formidle og diskutere problemstillinger relateret til ledelsesudvikling på både makro-, meso- og mikro-niveau. kunne formidle organisatoriske analyser af virksomheder, procesanalyser af grupper og teams, samt også kunne redegøre for egne personlige udviklingsprocesser og problemstillinger. 7

8 i stand til at kommunikere på tværs af organisationer og virksomheder til alle typer af medarbejdere på alle niveauer. Handlingsrummet: være i stand til at forstå og analysere ledelsesmæssige problemstillinger i komplekse, dynamiske og emergerende organisationer. selvstændigt kunne planlægge og gennemføre kortlægning af ledelsesudfordringer, designe løsningsforslag baseret på teoretisk informerede valg og gennemføre udviklingsaktiviteter. kunne varetage en løbende monitorering og refleksion af egen ledelsespraksis, for at fastholde egen udvikling. Samarbejde og ansvar: kunne indgå i vekslende typer af konstellationer og samarbejder, og kunne indgå i forskellige roller i forskellige typer af aktiviteter, fx som projektleder, planlægger, koordinator, faglig sparingspartner, vidensindsamler og analytiker. Læring: kunne selvstændigt tage ansvar for egne læreprocesser og lederudvikling og selvstændigt reflektere over observationer, og den videnskonstruktion som disse processer er udtryk for. Uddannelsens struktur Uddannelsen er opbygget med et modul per semester. Hvert modul er på 15 ECTS point og består af flere fagelementer som afsluttes med en samlet moduleksamen. Masterprojektet udarbejdes på sidste semester. Modulerne er: 1. Personligt narrativ, ledelse og viden 2. Applikation og refleksion over ledelsesteknologier 3. Mikroledelsesteknologier, kontekst og forandringsledelse 4. Ledelsesfilosofi, viden og tværgående syntese 8

9 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2011 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelse om betinget positiv akkreditering i 2011 Kriterium 1: Akkrediteringsrådet bemærker, at der ikke er en løbende dialog med aftagere, som anvendes systematisk til at udvikle uddannelsens kvalitet og relevans. Kriterium 3: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil ikke lever op til kvalifikationsrammen. Kriterium 4: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens tilrettelæggelse ikke sikrer, at alle deltagere vil kunne nå typekravene for viden, færdigheder og kompetencer, som de er formuleret i kvalifikationsrammen. Det er således vurderingen, at det brede optagelsesgrundlag samt uklarheden omkring tilrettelæggelse og procedurer blandt andet for fastsættelse af individuelle udviklingskontrakter, læringsmål og pensum samlet betyder, at der ikke sikres en sammenhæng mellem adgangsgrundlag og niveau samt sikres progression fra første til sidste semester. Det vurderes videre, at der ikke i praksis sikres en sammenhæng mellem fagenes læringsmål og niveauet som formuleret i kvalifikationsrammen. Det vurderes endeligt, at prøveformerne ikke understøtter niveauet, som det er formuleret i kvalifikationsrammen. Kriterium 5: Akkrediteringsrådet bemærker, at CBS system for kvalitetssikring i tilstrækkelig grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Det vurderes dog, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem. 9

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i ledelsesudvikling på CBS indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne for: - Behovet for uddannelsen (kriterium 1). - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne for - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi det kun i nogen grad er sikret, at væsentlige elementer af kompetenceprofilen udprøves. Indstillingen sker på baggrund af de forhold, som Akkrediteringsrådet bemærkede og lagde vægt på ved akkreditering i Universitetet har siden 2011 arbejdet på at udbedre de forhold som blev påpeget var uklare eller problematiske ved akkrediteringen i Indstillingen afspejler, at universitetet har oprettet et nyt aftagerpanel, som er taget i anvendelse, så der nu er dialog med aftagere. At universitetet har udarbejdet en ny kompetenceprofil, som stemmer overens med kravene i kvalifikationsrammen til masteruddannelser. At uddannelsens struktur er omlagt, og der er formuleret læringsmål, som samlet sikrer sammenhæng med adgangskrav, progression og understøttelse af kompetenceprofilen. Og endelig at universitetet har fået integreret uddannelsen i et kvalitetssikringssystem, som lever op til de europæiske standarder. 10

11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2011 Kriterium 1 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Kriterium 1: Akkrediteringsrådet bemærker, at der ikke er en løbende dialog med aftagere, som anvendes systematisk til at udvikle uddannelsens kvalitet og relevans. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Aftagerpanel Universitetet har oprettet et aftagerpanel til uddannelsen med 11 eksterne medlemmer. Medlemmerne er ledere på forskellige niveauer og kommer fra private og offentlige arbejdspladser. Nogle af dem er dimittender fra uddannelsen. Der er frem til årsskiftet 2013 (afleveringsfrist for supplerende dokumentationsrapport) holdt tre møder med panelet, senest i september På møderne er det blandt andet blevet drøftet, hvordan den betingede akkreditering kunne imødekommes. På mødet med ledelsen forklarede de, at det var lykkedes at få stort fremmøde på møderne med aftagerpanelet, og at de havde brugt diskussionen med dem i strategien for arbejdet med ændringer på uddannelsen, blandt andet fastholdelse af screening af ansøgere i rekrutteringen til uddannelsen og fokus på semesterprøver både som udprøvning af læringsmål og som anledninger til refleksion over læring og kommende udviklingsmål. Akkrediteringspanelet vurderer at der er etableret løbende dialog med aftagere, og at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-4 Bilag 1a Kommissorium MMD Advisory board Bilag 1b Medlemmer MMD Advisory board Bilag 1c Dagsorden + referat

12 Bilag 1c Dagsorden + referat Bilag 1c Dagsorden + referat Bilag 1d anbefalinger og effekter Bilag 1e Dagsorden november 2012 Bilag 1f Referat advisory board november

13 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Vurdering ved akkreditering i 2011 Kriterium 3 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil ikke lever op til kvalifikationsrammen. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Kompenteceprofilen Der er udarbejdet en ny kompetenceprofil for uddannelsen, som er inddelt efter samme kategorier, som kvalifikationsrammen for masteruddannelser benytter: Master-kvalifikationsramme Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. (AI efter Studieordningen 34) MMD-kompetenceprofil Vidensfeltet: viden om et konstruktionsperspektiv på ledelse og organisering baseret på højeste internationale forskning. viden om forskellige teoretiske perspektiver på ledelse, organisationer og forandringsledelse. viden om den teoretiske og praktiske applikation af en række udvalgte ledelsesteknologier. viden om viden og konstruktion af viden, og den studerende skal være i stand til at identificere forskellige dilemmaer knyttet til ledelse og organisering. Teoretisk arbejdes der på højeste internationale niveau, hvad gælder forskning i kraft af relevant teori og forskningsbaseret tilgang til undervisning. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af hele kompetenceprofilen, at den lever op til kvalifikationsrammens krav til masteruddannelser. 13

14 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-6 Bilag 3a Studieordning for Master of Management Development_final dec 2012 Bilag 3b MMD Kompetenceprofil_final dec

15 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Vurdering ved akkreditering i 2011 Kriterium 4 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens tilrettelæggelse ikke sikrer, at alle deltagere vil kunne nå typekravene for viden, færdigheder og kompetencer, som de er formuleret i kvalifikationsrammen. Det er således vurderingen, at det brede optagelsesgrundlag samt uklarheden omkring tilrettelæggelse og procedurer blandt andet for fastsættelse af individuelle udviklingskontrakter, læringsmål og pensum samlet betyder, at der ikke sikres en sammenhæng mellem adgangsgrundlag og niveau samt sikres progression fra første til sidste semester. Det vurderes videre, at der ikke i praksis sikres en sammenhæng mellem fagenes læringsmål og niveauet som formuleret i kvalifikationsrammen. Det vurderes endeligt, at prøveformerne ikke understøtter niveauet, som det er formuleret i kvalifikationsrammen. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Adgangskravene og uddannelsens elementer understøtter kompetenceprofilen Ved akkrediteringen i 2011 problematiserede akkrediteringspanelet, at der ikke var formuleret absolutte læringsmål på uddannelsens elementer, og at den samlede kompetenceprofil ikke var formuleret på en måde så det umiddelbart var muligt at afgøre om den reelt var med til at sikre, at dimittendernes kvalifikationsniveau mindst svarede til masterniveau i kvalifikationsrammen. Derfor vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var en sikker sammenhæng mellem adgangsgrundlag og uddannelsens indhold og heller ikke sikring af, dimittender opnåede en kompetenceprofil på det rette niveau. Jævnfør kriterium 3 er der nu formuleret en kompetenceprofil, som modsvarer niveauet i kvalifikationsrammen. Der er nu også formuleret læringsmål til uddannelsens enkelte moduler, som gør det muligt at etablere et klart vurderingsgrundlag for, om uddannelsens adgangskrav og læringsmål samlet understøtter kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at dokumentationen af uddannelsens mål og praksis er svært tilgængelig, men at møderne med repræsentanter for og studerende fra uddannelsen klargjorde vurderingsgrundlaget. Adgangskrav Adgangskravene er uændrede: en videregående uddannelse på mindst bachelorniveau herunder professionsbachelorniveau eller den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD), har mindst 3 års relevant erhvervserfaring og besidder sproglige færdigheder i engelsk, der kvalificerer ansøgeren til at følge et undervisningsforløb, hvoraf dele afvikles på engelsk (Studieordningen, s. 9). På mødet med ledelsen forklarede de, at relevant erhvervserfaring er erfaring som leder eller med lederrådgivning. 15

16 I studieordningen er der formuleret semesterlæringsmål. På første semester er de på et niveau, der ikke indikerer fagspecifikke forudsætninger forud for semesteret. Studerende kan dermed nå læringsmålene uden at have fx specifikke teoretiske forudsætninger. Læringsmålene er: Kendskab til den narrative metode og dens anvendelsesmuligheder Kendskab til forskellige ledelsesteorier, kunne diskutere deres teoretiske grundlag og implikationerne af disse for ledelse og organisering Kendskab til forskellige teoretiske perspektiver om organisationer og organisering og implikationerne af disse for ledelse. Kendskab til forskellige teoretiske opfattelser af viden, videnskonstruktion og relationen mellem viden og organisation. Kunne anvende viden om viden til kritisk at forholde sig til teorier, begreber og distinktioner, samt kunne indsamle viden om viden og organisation. Kunne etablere egne mål og handlingsplaner, følge op på disse og reflektere over eget læringsforløb set i lyset af semesterets faglige temaer og teori. (Studieordning s. 15) På mødet med ledelsen modtog akkrediteringspanelet også en liste over deltagerne på den igangværende årgang af uddannelsen med deres stillingsbetegnelse og ansættelsessted. Heraf fremgår det, at alle på nær to har en stillingsbetegnelse, der indikerer personale- og budgetansvar. De to øvrige, forklarede ledelsen, har tæt sparring med personale- og budgetansvarlige ledere. Ledelsen forklarede også den omfangsrige rekrutteringsproces, som bidrager til at sikre, at de optagne studerende har det rette niveau. Der bliver typisk ikke givet egentlige afslag på ansøgninger om optag, men i stedet bliver potentielle ansøgere, som ikke har de relevante forudsætninger, vejledt til at vente med at søge ind eller eventuelt søge en mere passende uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens niveau og indhold. Uddannelsens progression Læringsmålene på de enkelte semestre er formuleret med et stigende taksonomisk niveau. Ovenfor er 1. semester-målene gengivet, hvor det fremgår at en del af målene kræver kendskab. Det afspejler at uddannelsen i løbet af første semester sigter mod at etablere et fælles fagligt fundament for studerende med forskelligartet uddannelsesmæssig baggrund. På 2. semester er læringsmålene på lidt højere niveau, fx Kunne vurdere konsekvenserne af valg af forskellige ledelsesteknologier og kunne udvælge relevante til forskellige formål (Studieordning s. 15) På tredje semester stiger niveauet yderligere, fx Være i stand til at identificere relevante udviklingsområder og mål for en konkret virksomhed og udvælge teoretisk baserede udviklingsmetoder. (Studieordning s. 15) og endelig på fjerde semester på højt niveau, fx Reflektere over muligheder for generaliserbarhed og overførsel af læringspointer, og relatere dette til relevante teorier og modeller. (Studieordning s. 15). Det faglige indhold i læringsmålene er alt sammen relateret til ledelse og vidensproduktion. Og som et værktøj til at knytte de forskellige underdiscipliner sammen, benytter uddannelsen et kompetencehjul, som den studerende individuelt anvender til refleksion over egen ledelsesmæssige udvikling i forbindelse med semestereksamenerne. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression på uddannelsen. Kompetenceprofilen er understøttet af uddannelsen Universitetet har udarbejdet et skema, hvor læringsmålene for hvert semester er oplistet i en matrix med kvalifikationsrammen, i uddrag: 16

17 (Bilag 3b) Akkrediteringspanelet vurderer, at skemaet illustrerer, at læringsmålene på de 4 semestre samlet set understøtter et masterniveau som i kvalifikationsrammen, men ikke om den specifikke kompetenceprofil for uddannelsen er fuldt ud understøttet. Akkrediteringspanelet har gennemgået kompetenceprofilen og sammenholdt dens indhold med indholdet af læringsmålene og deres indbyrdes progression i løbet af uddannelsen. Eksempelvis følgende mål i kompetenceprofilen sammenstillet med læringsmål: Kompetenceprofil være i stand til at anvende teoribaserede overvejelser om organisering og ledelse og forstå implikationerne af forskellige valg for organisationen og dens ledelsespraksis Læringsmål Kendskab til forskellige ledelsesteorier, kunne diskutere deres teoretiske grundlag og implikationerne af disse for ledelse og organisering (1. sem) Kunne vurdere konsekvenserne af valg af forskellige ledelsesteknologier og kunne udvælge relevante til forskellige formål. (2. sem) Kunne forholde sig refleksivt til betydningen af den organisatoriske kontekst som rammesættende for udøvelsen af ledelse, og kunne analysere de muligheder og begrænsninger dette giver for deres egen udvikling som ledere. (3. sem) være i stand til at forstå og analysere ledelsesmæssige problemstillinger i komplekse, dynamiske og emergerende organisationer. Reflektere over muligheder for generaliserbarhed og overførsel af læringspointer, og relatere dette til relevante teorier og modeller. (4. sem) Kendskab til forskellige teoretiske perspektiver om organisationer og organisering og implikationerne af disse for ledelse. (1. sem) Kunne forholde sig refleksivt til betydningen af den organisatoriske kontekst som rammesættende for udøvelsen af ledelse, og kunne analysere de muligheder og begrænsninger dette giver for deres egen udvikling som ledere. (2. sem) Forstå relationen mellem ledelsesteknologier, ledelse og forandringsledelse. (2. sem) Være i stand til at identificere relevante udviklingsområder og 17

18 (Udarbejdet af AI) mål for en konkret virksomhed og udvælge teoretisk baserede udviklingsmetoder. (3. sem) På baggrund af gennemgangen af hele kompetenceprofilen og alle læringsmålene vurderer akkrediteringspanelet, at kompetenceprofilen er understøttet af uddannelsens indhold og struktur. Prøveformer Der er som nævnt formuleret læringsmål for hvert semester. Udprøvningen sker som en kombination af godkendelsesopgaver og slutprøver. Hvert semester skal den studerende aflevere en eller flere opgaver, fx skal de på 2. semester aflevere en [r]apport med redegørelse for deltagelsesstrategi, refleksioner over organisering af konference og identifikation af videnskabelige læringspointer. (Dokumentationsrapport, s. 7) Gokendelsesopgaver er forudsætning for deltagelse i semesterprøverne, som fremgår af dette skema: (Dokumentationsrapport, s 11) Universitetet bemærker selv, at prøveformerne ikke er ændret siden akkrediteringspanelets sidste besøg, men at udprøvningen i praksis er ændret med de formulerede læringsmål og et appendix til studieordningen. Af det appendix fremgår Læringsmål og eksamensbestemmelser. Her specificeres kravene til den enkelte prøve yderligere, blandt andet med mål for semesterprøven, og der er oplistet kriterier for målopfyldelse, som beskriver hvilket niveau den studerende skal præstere for at opnå karakteren 12. På besøget drøftede akkrediteringspanelet med ledelsen og underviserne relationen mellem på den ene side semestrenes læringsmål og på den anden side de mål og målopfyldelseskriterier, der fremgår af appendix til studieordningen. Studielederen fortalte, at de var blevet opmærksomme på, at der ikke var helt overensstemmelse mellem de forskellige målbeskrivelser, da akkrediteringspanelet påpegede, at de kan skabe lidt uklarhed om, hvad der egentlig udprøves efter ved den enkelte prøve. Studieleder fortalte, at universitetet er i gang med at revidere beskrivelserne, og at målbeskrivelserne for semestrene er gældende.i høringssvaret har universitetet vedlagt reviderede målbeskrivelser, som skal formelt godkendes. Det fremgår dog ikke, om de 18

19 reviderede læringsmål erstatter det ene eller begge sæt af målbeskrivelser. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at CBS er i gang med at revidere læringsmålene, så der kommer bedre klarhed over kravene til prøverne. Akkrediteringspanelet vurderer, at læringsmålene kan sikre, at væsentlige elementer af kompetenceprofilen udprøves, men at der nu er nogen uklarhed, som følger af to sæt målbeskrivelser suppleret med vurderingskriterier, som ikke stemmer fuldt overens indbyrdes. Derfor er det kun i nogen grad sikkert, at væsentlige elementer af kompetenceprofilen udprøves. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi det kun i nogen grad er sikret, at væsentlige elementer af kompetenceprofilen udprøves. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

20 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2011 Kriterium 5 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Akkrediteringsrådet bemærker, at CBS system for kvalitetssikring i tilstrækkelig grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Det vurderes dog, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem Vurdering ved genakkreditering i 2013 Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering CBS beskrevne system for kvalitetssikring indeholder målsætninger for kvalitetsarbejdet samt procedurer og ansvarsfordeling for de enkelte delområder i kvalitetspolitikken og lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Universitetets kvalitetshåndbog, som beskriver de konkrete procedurer og ansvarsfordeling for delområderne i kvalitetspolitikken, er dog forsat under revision og senest opdateret i maj måned Dertil kommer, at CBS er ved at opbygge et nyt system for ledelsesinformation, som samler nøgletal om uddannelserne til brug for uddannelsesledelsen. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderede i 2011, at ledelsen på uformel vis tog hånd om problemer på uddannelsen, men at der var uklarhed om, hvilket grundlag der var for monitorering af uddannelsens kvalitet, og at studieordningen ikke var blevet kvalitetssikret efter ændringer i regelgrundlaget for uddannelsen, hvilket såede tvivl om, om uddannelsen var tilstrækkeligt integreret i universitetets kvalitetssikringssystem. Studieordningen er nu blevet kvalitetssikret i overensstemmelse med gældende regler. Universitetet beskriver i øvrigt hvilken kvalitetssikringscyklus der løbende er for uddannelsen: Hvert enkelt modul/semester følger en fast cyklus bestående af: præsentation og forventningsafstemning overfor de studerende i form af fagbeskrivelser og detaljerede modulplaner survey-baseret studenterevaluering af undervisningens kvalitet og udbytte de fagansvarliges anvendelse af denne feed-back til justeringer af indhold og pædagogik underviser korpset drøfter samtlige evalueringer mhp. opfølgning og indgreb hvor relevant Hvis relevant sker opfølgning og indgreb typisk mellem studieleder og den fagansvarlige De fagansvarlige foretager revision af modulindhold og/ eller pædagogik og Studieledelse og underviserkorps drøfter reviderede fagbeskrivelser for det samlede forløb med henblik på indholdsmæssig sammenhæng og progression ift. MMD s kompetenceprofil. 20

21 En anden cyklus er de tilbagevendende og tværgående studieevalueringer, hvor uddannelsen som helhed evalueres af deltagerne ift. kvalitet, indhold og udbytte. ( ) En tredje cyklus består i, at der en gang årligt sker en samlet evaluering af hele studiet, nemlig i forbindelse med studielederes udarbejdelse af årsrapport til uddannelsesdekanen. (Dokumentationsrapport, s. 14) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er tilstrækkeligt integreret i institutionens kvalitetssikringssystem Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen i tilstrækkelig grad løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen/erne. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

22 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring (ESG 1.1) Kvalitetssikringen af uddannelserne på CBS tager udgangspunkt i universitetets kvalitetspolitik, der redegør for universitetets overordnede organisering og ansvarsfordeling af kvalitetsarbejdet. Kvalitetspolitikken er opdelt i fire søjler, der hver indeholder en række delområder: (CBS' kvalitetspolitik, s. 6) Som en del af kvalitetspolitikken har CBS redegjort for, hvordan de forskellige delområder relaterer sig til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Universitetets udmøntning af kvalitetspolitikken er sammenfattet i en kvalitetshåndbog, hvor indhold, implementering og ansvarsfordeling for de specifikke aktiviteter, der indgår i kvalitetsarbejdet, er beskrevet. Af kvalitetshåndbogen fremgår f.eks. universitetets procedurer for undervisningsevaluering, monitorering af studieordninger og eksamination. Akkrediteringspanelet noterer sig, at universitetets kvalitetshåndbog, sidst er opdateret i maj 2012 og fortsat ikke er i fuld overensstemmelse med universitetets kvalitetspolitik. F.eks. indgår optagelse af studerende (student admission) i kvalitetspolitikken, men ikke i håndbogen. Panelet bemærker, at der i håndbogen forsat står, at universitetet i løbet af 2012 vil gennemføre en revision af håndbogen. Panelet læser denne manglende opdatering af håndbogen som en udtryk for et manglende løbende og systematisk arbejde med universitetets kvalitetssikrings dokumenter. Akkrediteringspanelet konstaterer yderligere, at kvalitetspolitikken og håndbogen primært beskriver konkrete målsætninger for selve kvalitetsarbejdet, men ikke for uddannelsernes kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at CBS har en kvalitetspolitik med tilhørende procedurer, som er relateret til ESG'erne, og ansvarsfordeling for de fleste delområder af kvalitetsarbejdet. 22

23 Kvalitetssikringssystemets organisatoriske rammer og ansvarsfordeling (ESG 1.1) Det fremgår af kvalitetspolitikken, at de centrale aktører i kvalitetssikringen af uddannelserne er uddannelsesdekanen, studieledere, studienævn, fagansvarlige, studieadministratorer, undervisere, studerende, eksaminatorer, censorer og aftagere. Uddannelsesdekanen er overordnet ansvarlig for CBS uddannelsesportefølje, både i forhold til kvalitet og økonomi. Det er uddannelsesdekanens ansvar, at samtlige uddannelser overholder de institutionelle rammer og politikker, der er vedtaget af CBS ledelse (Bilag 5.1.: Quality Policy, s. 7). Studienævnet er overordnet ansvarlig for den enkelte uddannelses faglige og pædagogiske tilrettelæggelse, herunder at forholde uddannelsen til de vedtagne institutionelle strategier og politikker. Studielederen har ansvaret for at studienævnets beslutninger implementeres og for udarbejdelsen af den årlige studielederrapport, som danner udgangspunkt for dialogen med uddannelsesdekanen. I kvalitetshåndbogen har CBS samtidig beskrevet, at uddannelsesdekanen har ansvar for at holde en række formaliserede møder med uddannelsesledelsen, som kan ses som centrale for kvalitetsarbejdet. Det drejer sig bl.a. om: Møde med studieadministratorerne hvert semester angående sagsbehandling og administrativ praksis Møde med studielederne hvert semester, hvor specifikke forhold angående ledelsen af uddannelserne diskuteres Seminar for studieledere og studieadministratorer hvert år, hvor uddannelsernes rammer og pædagogiske forhold diskuteres. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at CBS kvalitetssikringspolitik og kvalitetshåndbogen beskriver en klar ansvarsfordeling og en ledelsesmæssig forankring af kvalitetsarbejdet. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger (ESG 1.2) Det fremgår af kvalitetspolitikken, at studienævnene har ansvar for at anvende følgende informationskilder i monitoreringen af studieordningerne: Undervisningsevalueringer, dialog med aftagere, dimittender, underviserer og censorer samt de årlige datapakker, som indeholder opgørelser over antal ansøgere, optagne, internationale studerende, ikke-beståede eksaminer samt karaktergennemsnit, frafald og ledighedstal. Studienævnene modtager datapakkerne i oktober/november. Denne information bliver ifølge CBS behandlet på studienævnsmøder og danner grundlag for beslutninger og nye initiativer med henblik på at forbedre studiets kvalitet. Studielederen har samtidig ansvar for at indarbejde informationen i en årlig rapport, som udgør udgangspunktet for dialogen med uddannelsesdekanen om uddannelsens kvalitet og resultater i forhold til universitetets politikker, målsætninger og strategier. Det er uddannelsesdekanens overordnede ansvar at kontrollere, at studieordningerne lever op til de akademiske og legalitetsmæssige krav og derefter godkende den. Studieordningerne udarbejdes i en fælles elektronisk skabelon. Der gennemføres hvert 5. år interne turnusevalueringer af alle universitetets uddannelser. Evalueringerne gennemføres af CBS Evaluering og Akkreditering og tager udgangspunkt i følgende informationer: 1. Uddannelsens kendetegn (navn, niveau, omfang, undervisningssprog, oprettelse, akkrediteringsår) 2. Studiets søgning, optag, kønsfordeling, adgangskvotient 3. Studenterbestand, international profil, dimittender, STÅ optjening, studiebevilling 4. Gennemførsel og gennemførselstid, frafald, studenterudveksling 5. Studenterevalueringer af uddannelsen som helhed 6. Studentertilfredshed med studiemiljø 7. Fagstruktur og eksamensformer 8. Karakterniveau, dumpeprocenter, studentertilfredshed med enkeltkurser 9. Fagansvar, Institut- og forskningsforankring, holdstørrelser, kontakttimer, undervisere 10. Læringsmål for uddannelsen og de enkelte kurser 11. Dimittenders beskæftigelse og løn 12. Dimittend- aftager- og censor feedback 23

24 13. Studieleders kommentarer (max. én side) - særlige forhold, udfordringer, udviklingsplaner. Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS overordnet har procedurer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer (ESG 1.3) I kvalitetshåndbogen påpeges det, at det er et klart mål for CBS at sikre, at eksaminerne udprøver læringsmålene for både de enkelte fag og uddannelserne som helhed. Kvalitetshåndbogen beskriver således syv trin, som studienævnene skal gennemgå i tilrettelæggelsen af uddannelserne eksaminer herunder at sikre sammenhæng mellem kompetenceprofil, fagelementernes læringsmål, bedømmelseskriterier og prøveformer. Det fremgår videre, at de nærmere procedurer vedrørende eksaminer er fastlagt i de enkelte uddannelsers studieordninger, som jf. ovenstående er underlagt tilstrækkelige kvalitetssikringsprocedurer, også i forhold til at leve op til uddannelsesreglerne. Kvalitetshåndbogen beskriver ydermere universitetets politik og procedurer for håndtering af snyd og klager i forbindelse med eksamen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at CBS sikrer de studerendes eksaminer vedr. krav, regler og procedurer (Bilag 5.2: Quality Handbook). Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (ESG 1.4) CBS har etableret en organisatorisk enhed, CBS Academic Development, som har ansvaret for at gennemføre obligatoriske pædagogiske kurser for alle nye undervisere samt den pædagogiske del af adjunktuddannelsen. Enheden tilbyder endvidere åbne pædagogiske kurser for alle undervisere herunder undervisning i IT og engelsk. Den pædagogiske kompetenceudvikling indgår samtidig i de årlige MUS. Universitetet fremhæver yderligere, at uddannelsernes didaktiske sammenhæng og læringsmiljø evalueres og diskuteres i studienævnene efter hvert studieår, og at resultaterne fra evalueringerne af de enkelte fagelementer tilgår institutlederen og studielederen, som drøfter resultaterne med den fagansvarlige VIP. Det fremgår af kvalitetspolitikken, at alle undervisere, der underviser mere end to gange på det samme fagelement, gennemgår en individuel evaluering. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitet har procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (ESG 1.5) Uddannelsernes fysiske rammer indgår ikke i kvalitetspolitikken eller i kvalitetshåndbogen, men det fremgår af ansøgningen, at CBS jf. kriterium 4 gennemfører undervisningsevalueringer (UMV) hvert tredje år. I UMV'en fra 2011 fremhæver universitetet, at ansvaret for undervisningsmiljøet i praksis ligger i en lang række af de instanser og organer, der dagligt er i kontakt med de studerende herunder Campus service, studieadministration, undervisere, studievejledning, og at UMV'en primært har til formål at give information til universitetets ledelse om status og potentiale for forbedringer. Af UMV'en for 2011, som primært har fokus på heltidsstuderende, fremgår bl.a., at universitetet har problemer med, at der er for mange studerende i forhold til antallet af undervisningslokaler. I den tilhørende handleplan fremgår samtidig, at kapacitetsproblemerne er så alvorlige, at der udover en mere langsigtet plan om en udvidelse af campus skal findes mere kortsigtede løsninger, som kan afhjælpe problemerne. Det fremgår af handleplanen, at universitetet løbende monitorerer situationen, men det er ikke beskrevet, hvordan man konkret vil løse de aktuelle kapacitetsproblemer. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets UMV udgør det centrale element i universitetets systematiske sikring af uddannelsernes ressourcer ud over underviserne. Akkrediteringspanelet bemærker dog samtidig, at der ikke er konkrete planer for opfølgning på de kapacitetsproblemer, som blev identificeret i UMV'en for 2011, samt at der ikke indgår procedurer for sikring af undervisningsmiljøets kvalitet i universitetets kvalitetshåndbog. 24

25 Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne (ESG 1.6) Det fremgår af kvalitetspolitikken, at CBS anvender følgende metoder for indhentning af information om uddannelserne: Nøgletal, som studienævn og studieleder modtager hvert år med data om optag, karakterer, dumpeprocent, gennemførsel, frafald, fastlærerdækning, ledighedsgrad og antal udvekslingsstuderende. Disse data indeholder desuden udviklingstendenser og benchmarks med sammenlignelige uddannelser. Studenterevalueringer, hvor de studerende dels evaluerer et sammenhængende studieår, og dels evaluerer faget og underviserne. Studienævn, institutledere, undervisere og fagansvarlige modtager disse evalueringer. Uddannelsesevalueringer, hvor uddannelsen udarbejder en selv-evalueringsrapport og der afholdes et program review and development seminar. På den baggrund udarbejdes en handlingsplan for uddannelsen. Dialog med aftagere, aftagerpaneler, dimittender, undervisere og censorer Dialog med CBS studieadministration gennem deltagelse i studienævnsmøder og studieledermøder. For så vidt angår nøgletal fremgår det af kvalitetshåndbogen, at CBS har etableret en enhed for Business Intelligence and Development, som har til opgave at udvikle og implementere et samlet system for ledelsesinformation. Aktuelt udarbejder denne enhed regneark med kvantitativ information om uddannelserne, der jf. ESG 1.2 sendes til studienævnene en gang om året, men universitetet har planer om at udvikle en teknisk løsning, som inkluderer et egentligt system for ledelsesinformation. CBS's procedurer for undervisningsevaluering fremgår ligeledes af kvalitetshåndbogen, hvor det er beskrevet, at alle fagelementer som minimum evalueres ved hjælp af universitetets standardspørgeskema, og at der ligeledes gennemføres en evaluering af hvert studieår på uddannelserne. Universitetet gennemfører også turnusevalueringer af alle uddannelse hvert femte år (Ansøgning, s. 29). Kvalitetshåndbogen beskriver ydermere procedurer og ansvarsfordeling for dialogen med aftagere, aftagerpaneler, dimittender og censorer. CBS anfører, at studienævnet løbende behandler resultaterne af denne informationsindsamling og på den baggrund foretagerløbende vurderinger af behovet for pædagogiske, fagdidaktiske og strukturelle tiltag og justeringer. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at CBS har systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. For så vidt angår nøgletal konstaterer akkrediteringspanelet, at universitetet har planer om at udbygge den aktuelle løsning med datapakker til et mere sammenhængende system for ledelsesinformation, som kan forventes at styrke anvendelsen af denne information yderligere. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer (ESG 1.7) Offentliggørelse af information om uddannelserne er ikke beskrevet selvstændigt i universitetets kvalitetspolitik, men indgår under forskellige delområder bl.a. i relation til procedurerne for monitorering af studieordninger og undervisningsevaluering, hvor det fremgår, at CBS offentliggør resultaterne af studieårsevalueringerne på studiets del af CBS' hjemmeside (Bilag 5.1: Quality Policy, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetets kvalitetspolitik og kvalitetshåndbogen beskriver procedurer og ansvarsfordeling for så vidt angår offentliggørelse af informationer om uddannelserne. 25

26 Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS beskrevne system for kvalitetssikring indeholder målsætninger for kvalitetsarbejdet samt procedurer og ansvarsfordeling for de enkelte delområder i kvalitetspolitikken. Akkrediteringspanelet vurderer ydermere, at det beskrevne system i tilstrækkelig grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet konstaterer samtidig, at universitetets kvalitetshåndbog, som beskriver de konkrete procedurer og ansvarsfordeling for delområderne i kvalitetspolitikken, forsat er under revision og senest opdateret i maj måned Dertil kommer, at CBS er ved at opbygge et nyt system for ledelsesinformation, som samler nøgletal om uddannelserne til brug for uddannelsesledelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionens beskrevne system for kvalitetssikring samlet set lever (delvist) op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. Dokumentation Dokumentationsrapport kriterium 5 Bilag 1: Quality Policy, Quality Handbook Bilag 2: Recurrent Program Peer Review Bilag 3: Kvalitetssikringshåndbog Undervisningsmiljøvurdering 2011, pdf. 26

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

MMD KOMPETENCEPROFIL JANUAR 2014 UDDANNELSENS FORMÅL OG DANNELSESIDEAL

MMD KOMPETENCEPROFIL JANUAR 2014 UDDANNELSENS FORMÅL OG DANNELSESIDEAL JANUAR 2014 MMD KOMPETENCEPROFIL UDDANNELSENS FORMÅL OG DANNELSESIDEAL Master of Management Development (MMD) er en international anerkendt videregående og specialiseret masteruddannelse med fokus på ledelses-

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD

MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2014 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD KØBENHAVNS UNIVERSITET Masteruddannelsen i idræt og velfærd, Københavns

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi.

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Akkrediteringsrådet

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET

MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2015 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2015 Publikationen er

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I ISLAMISKE STUDIER KØBENHAVNS UNIVERSITET

KANDIDATUDDANNELSEN I ISLAMISKE STUDIER KØBENHAVNS UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2014 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING KANDIDATUDDANNELSEN I ISLAMISKE STUDIER KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatuddannelsen i islamiske studier, Københavns

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i økonomi Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSERNE I SOCIALT ARBEJDE AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN OG AALBORG

KANDIDATUDDANNELSERNE I SOCIALT ARBEJDE AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN OG AALBORG Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2014 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING KANDIDATUDDANNELSERNE I SOCIALT ARBEJDE AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN OG AALBORG Genakkreditering, 2014 Publikationen

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Rådet traf på rådsmøde 4. februar 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Rådet traf på rådsmøde 4. februar 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i uddannelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Rådet traf på rådsmødet 4. februar 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen.

Rådet traf på rådsmødet 4. februar 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen. Aarhus Universitet Marianne Kjær Astrid Marie Gad Knudsen Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk, agk@au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Akkrediteringsrådet

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Høringsudkast Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12.

Læs mere

BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSE I POLITIK OG ADMINISTRATION ROSKILDE UNIVERSITET

BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSE I POLITIK OG ADMINISTRATION ROSKILDE UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2014 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSE I POLITIK OG ADMINISTRATION ROSKILDE UNIVERSITET Genakkreditering, 2014 Publikationen

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 17. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET

BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2013-2 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Kvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen:

Kvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen: Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2010 Kvalitetsudvikling i UCSJ En vidensinstitutioner som UCSJ har til opgave at udvikle et kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringssystem,

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Akkrediteringsrådet har på rådsmødet 19. juni 2013 behandlet masteruddannelsen i tværmedial kommunikation.

Akkrediteringsrådet har på rådsmødet 19. juni 2013 behandlet masteruddannelsen i tværmedial kommunikation. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i tværmedial

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0084/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i voksenuddannelse Masteruddannelsen i voksenuddannelse (herefter

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I JORDBRUG, NATUR OG MILJØ AARHUS UNIVERSITET, CAMPUS FOULUM

KANDIDATUDDANNELSEN I JORDBRUG, NATUR OG MILJØ AARHUS UNIVERSITET, CAMPUS FOULUM Akkrediteringsrapport 2016 GENAKKREDITERING 2016, OPFØLNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING KANDIDATUDDANNELSEN I JORDBRUG, NATUR OG MILJØ AARHUS UNIVERSITET, CAMPUS FOULUM Genakkreditering, 2016 Publikationen

Læs mere

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Indtil KU bliver institutionsakkrediteret, skal fakultetets uddannelser fortsat turnusakkrediteres. Turnusakkreditering sker i overensstemmelse med

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i politik

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: 27. Juni 2014

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: 27. Juni 2014 Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: 27. Juni 2014 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende procedurebeskrivelse

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk rektor@cbs.dk ktj.edu@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i skat Masteruddannelsen

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0237/JSR DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, Aalborg.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, Aalborg. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab Akkrediteringsrådet

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og filosofi.

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og filosofi. Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-506/MA

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Copenhagen Business School Konstitueret rektor Alan Irwin Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk rektor@cbs.dk ktj.edu@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender

Læs mere

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser 11. JULI 2014 Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser

Læs mere

Professionshøjskolen University College Syd Att.: Marianne Kemény Hviid. Sendt pr. e-mail: mkh@ucsyd.dk ucsyd@ucsyd.dk

Professionshøjskolen University College Syd Att.: Marianne Kemény Hviid. Sendt pr. e-mail: mkh@ucsyd.dk ucsyd@ucsyd.dk ACE Denmark Professionshøjskolen University College Att.: Marianne Kemény Hviid Sendt pr. e-mail: mkh@ucsyd.dk ucsyd@ucsyd.dk Akkreditering af nyt udbud af profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i engelsk Roskilde Universitet. Genakkreditering 2013-2, opfølgning på betinget positiv akkreditering

Bachelor- og kandidatuddannelse i engelsk Roskilde Universitet. Genakkreditering 2013-2, opfølgning på betinget positiv akkreditering Bachelor- og kandidatuddannelse i engelsk Roskilde Universitet Genakkreditering 2013-2, opfølgning på betinget positiv akkreditering Genakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk

Læs mere

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Dansk Universitetspædagogisk Netværk konference 29. maj 2009 Martin E. Vigild dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø 2 LearningLab DTU, Danmarks

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere