Masteruddannelse i ledelsesudvikling Copenhagen Business School. Genakkreditering opfølgning på betinget positiv akkreditering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masteruddannelse i ledelsesudvikling Copenhagen Business School. Genakkreditering 2013-1 opfølgning på betinget positiv akkreditering"

Transkript

1 Masteruddannelse i ledelsesudvikling Copenhagen Business School Genakkreditering opfølgning på betinget positiv akkreditering

2 Genakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Uddannelsens kompetenceprofil... 7 Uddannelsens struktur... 8 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i Indstilling Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring

4 Indledning Denne akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse, der tidligere har opnået en betinget positiv akkreditering. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. I rapporten behandles alene de kriterier og vurderingspunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af den akkrediteringsbekendtgørelse 1, som var gældende på tidspunktet for akkreditering og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Et resumé af vurderingerne fra indstillingen om betinget positiv akkreditering - Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering - Den faglige vurdering af uddannelsen 1 Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (Akkrediteringsbekendtgørelsen) [eller] bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i ledelsesudvikling består af to kernefaglige eksperter, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglige eksperter Professor Jonas Söderlund, Department of Leadership and Management, Handelshøjskolen BI, Oslo. Jonas Söderlund er ansvarlig for master of management-uddannelsen i management vid Handelshöyskolen BI Oslo og underviser på EMBA-programmet. Han forsker i ledelse og styring af projektorienterede virksomheder. Han er uddannet ved Harvard Business School, MIT Sloan School of Management og Linköpings universitet. Han er en af forskningslederne ved KITE, Linköpings universitet. Professor Arild Raaheim, Department of Education, Universitet I Bergen og Norges Handelshøyskole Arild Raaheim har Magistergrad og doktorgrad i psykologi. Han har forsket i læring og undervisning ved højere uddannelse, med specielt fokus på forholdet mellem vurdering (eksamen) og læring. Arild Raaheim har skrevet flere lærebøger i psykologi og fagbøger i pædagogik. Han har omfattende erfaring fra arbeide med evaulering, auditering og akkreditering af højere uddannelsesinstitutioner og uddannelser i flere nordiske lande. Aftagerrepræsentant HR-udviklingschef for Enheden for Ledelses- og Organisationsudvikling, Tine Køhler, Region Hovedstaden Tine Køhler er bl.a. ansvarlig for regionens ledelsespolitik, ledelsesudviklingsprogram og ledelsesevaluering. Hun sidder i styregruppen for Region H's ledelsesudviklingsprogram og har erfaring med ledelse, HR og forhandling fra interesseorganisationer, staten samt den private konsulentbranche. Hun er oprindeligt uddannet cand.jur. fra Århus Universitet suppleret med kurser og uddannelser inden for ledelse og organisation. Studerende Master-dimittend fra masteruddannelsen i organisationspsykologi, Helle Rosendal-Andersen, Ledelses- og organisationskonsulent, Attenzion. Helle Rosendal-Andersen er oprindeligt uddannet farmaceut og har siden taget en uddannelse som coach samt en master i organisationspsykologi. Hun har arbejdet som kvalitetschef og QP i medicinalindustrien og som afdelingsleder på et teknisk gymnasium. Nu arbejder hun som ledelses- og organisationskonsulent i sit eget konsulentfirma, Attenzion. Helle har siddet i studienævnet på Farmaceutisk Højskole og siddet i udvalg til vurdering af videnskabeligt personales faglige kvalifikationer, og hun har tidligere medvirket i akkrediteringspaneler. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er ikke indhentet supplerende dokumentation. 5

6 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 13. september 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 3. oktober 2013 Sagsbehandling afsluttet 28. oktober 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november 2013 Bemærkninger Genakkrediteringen sker på baggrund af vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010 og Akkrediteringsrådets afgørelse af 14. juli Der er afholdt besøg på CBS. Akkrediteringspanelet holdt møde med uddannelsesledelsen, uddannelsens studerende og undervisere. 6

7 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsen opererer med to niveauer/typer af kompetenceprofiler, dels den personlige: Den enkelte studerende skal formulere sine personlige udviklingsmål inden for den af uddannelsen definerede ramme (kompetenceprofil) og i relation til uddannelsens fagmoduler og aktiviteter. De personlige mål nedfældes i en personlig kompetenceprofil (med afsæt i seks obligatoriske parametre, kompetencehjulet ) og en udviklingskontrakt, der danner udgangspunkt for opfølgning undervejs i studiet. (Studieordningen 34) Og dels en almen i kvalifikationsrammetermer, her gengivet efter Studieordningen 34: Vidensfeltet: viden om et konstruktionsperspektiv på ledelse og organisering baseret på højeste internationale forskning. viden om forskellige teoretiske perspektiver på ledelse, organisationer og forandringsledelse. viden om den teoretiske og praktiske applikation af en række udvalgte ledelsesteknologier. viden om viden og konstruktion af viden, og den studerende skal være i stand til at identificere forskellige dilemmaer knyttet til ledelse og organisering. Teoretisk arbejdes der på højeste internationale niveau, hvad gælder forskning i kraft af relevant teori og forskningsbaseret tilgang til undervisning. Forståelses- og refleksionsniveauet: forstå betydningen af valget af forskellige typer af teorier om ledelse og organisering og kan på et videnskabeligt grundlag reflektere over implikationerne af de forskellige teorier for udøvelse af ledelse, samt kan identificere videnskabelige problemstillinger inden for disse ledelsesteorier. kunne reflektere over egen ledelsepraksis i forhold til videnskabelige teorier på højeste internationale niveau. kunne reflektere over det teoretiske grundlag for forskellige ledelsesteknologier og identificere videnskabelige problemstillinger knyttet til deres design og effekter. kunne reflektere over egne læringsprocesser. Typen af færdigheder: kunne anvende videnskabeligt funderede metoder til refleksion over viden og videnskonstruktion. være i stand til at anvende teoribaserede overvejelser om organisering og ledelse og forstå implikationerne af forskellige valg for organisationen og dens ledelsespraksis. kunne deltage i identifikation af relevante designs af ledelsesteknologier og redegøre for betydningen af disse valg. være i stand til at vurdere generaliserbarheden af observationer og muligheden for at overføre disse til andre kontekster. Vurdering og beslutning: være i stand til at identificere og analysere konkrete ledelses- og organisationsudviklingsbehov i private og offentlige organisationer, og kunne designe konkrete forslag til indsatser, der kan medvirke til organisationens videreudviklings- og læringsprocesser. Disse valg skal være baseret eller inspireret af teoretisk funderende modeller og teorier. Formidling: kunne formidle og diskutere problemstillinger relateret til ledelsesudvikling på både makro-, meso- og mikro-niveau. kunne formidle organisatoriske analyser af virksomheder, procesanalyser af grupper og teams, samt også kunne redegøre for egne personlige udviklingsprocesser og problemstillinger. 7

8 i stand til at kommunikere på tværs af organisationer og virksomheder til alle typer af medarbejdere på alle niveauer. Handlingsrummet: være i stand til at forstå og analysere ledelsesmæssige problemstillinger i komplekse, dynamiske og emergerende organisationer. selvstændigt kunne planlægge og gennemføre kortlægning af ledelsesudfordringer, designe løsningsforslag baseret på teoretisk informerede valg og gennemføre udviklingsaktiviteter. kunne varetage en løbende monitorering og refleksion af egen ledelsespraksis, for at fastholde egen udvikling. Samarbejde og ansvar: kunne indgå i vekslende typer af konstellationer og samarbejder, og kunne indgå i forskellige roller i forskellige typer af aktiviteter, fx som projektleder, planlægger, koordinator, faglig sparingspartner, vidensindsamler og analytiker. Læring: kunne selvstændigt tage ansvar for egne læreprocesser og lederudvikling og selvstændigt reflektere over observationer, og den videnskonstruktion som disse processer er udtryk for. Uddannelsens struktur Uddannelsen er opbygget med et modul per semester. Hvert modul er på 15 ECTS point og består af flere fagelementer som afsluttes med en samlet moduleksamen. Masterprojektet udarbejdes på sidste semester. Modulerne er: 1. Personligt narrativ, ledelse og viden 2. Applikation og refleksion over ledelsesteknologier 3. Mikroledelsesteknologier, kontekst og forandringsledelse 4. Ledelsesfilosofi, viden og tværgående syntese 8

9 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2011 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelse om betinget positiv akkreditering i 2011 Kriterium 1: Akkrediteringsrådet bemærker, at der ikke er en løbende dialog med aftagere, som anvendes systematisk til at udvikle uddannelsens kvalitet og relevans. Kriterium 3: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil ikke lever op til kvalifikationsrammen. Kriterium 4: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens tilrettelæggelse ikke sikrer, at alle deltagere vil kunne nå typekravene for viden, færdigheder og kompetencer, som de er formuleret i kvalifikationsrammen. Det er således vurderingen, at det brede optagelsesgrundlag samt uklarheden omkring tilrettelæggelse og procedurer blandt andet for fastsættelse af individuelle udviklingskontrakter, læringsmål og pensum samlet betyder, at der ikke sikres en sammenhæng mellem adgangsgrundlag og niveau samt sikres progression fra første til sidste semester. Det vurderes videre, at der ikke i praksis sikres en sammenhæng mellem fagenes læringsmål og niveauet som formuleret i kvalifikationsrammen. Det vurderes endeligt, at prøveformerne ikke understøtter niveauet, som det er formuleret i kvalifikationsrammen. Kriterium 5: Akkrediteringsrådet bemærker, at CBS system for kvalitetssikring i tilstrækkelig grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Det vurderes dog, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem. 9

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i ledelsesudvikling på CBS indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne for: - Behovet for uddannelsen (kriterium 1). - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne for - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi det kun i nogen grad er sikret, at væsentlige elementer af kompetenceprofilen udprøves. Indstillingen sker på baggrund af de forhold, som Akkrediteringsrådet bemærkede og lagde vægt på ved akkreditering i Universitetet har siden 2011 arbejdet på at udbedre de forhold som blev påpeget var uklare eller problematiske ved akkrediteringen i Indstillingen afspejler, at universitetet har oprettet et nyt aftagerpanel, som er taget i anvendelse, så der nu er dialog med aftagere. At universitetet har udarbejdet en ny kompetenceprofil, som stemmer overens med kravene i kvalifikationsrammen til masteruddannelser. At uddannelsens struktur er omlagt, og der er formuleret læringsmål, som samlet sikrer sammenhæng med adgangskrav, progression og understøttelse af kompetenceprofilen. Og endelig at universitetet har fået integreret uddannelsen i et kvalitetssikringssystem, som lever op til de europæiske standarder. 10

11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2011 Kriterium 1 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Kriterium 1: Akkrediteringsrådet bemærker, at der ikke er en løbende dialog med aftagere, som anvendes systematisk til at udvikle uddannelsens kvalitet og relevans. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Aftagerpanel Universitetet har oprettet et aftagerpanel til uddannelsen med 11 eksterne medlemmer. Medlemmerne er ledere på forskellige niveauer og kommer fra private og offentlige arbejdspladser. Nogle af dem er dimittender fra uddannelsen. Der er frem til årsskiftet 2013 (afleveringsfrist for supplerende dokumentationsrapport) holdt tre møder med panelet, senest i september På møderne er det blandt andet blevet drøftet, hvordan den betingede akkreditering kunne imødekommes. På mødet med ledelsen forklarede de, at det var lykkedes at få stort fremmøde på møderne med aftagerpanelet, og at de havde brugt diskussionen med dem i strategien for arbejdet med ændringer på uddannelsen, blandt andet fastholdelse af screening af ansøgere i rekrutteringen til uddannelsen og fokus på semesterprøver både som udprøvning af læringsmål og som anledninger til refleksion over læring og kommende udviklingsmål. Akkrediteringspanelet vurderer at der er etableret løbende dialog med aftagere, og at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-4 Bilag 1a Kommissorium MMD Advisory board Bilag 1b Medlemmer MMD Advisory board Bilag 1c Dagsorden + referat

12 Bilag 1c Dagsorden + referat Bilag 1c Dagsorden + referat Bilag 1d anbefalinger og effekter Bilag 1e Dagsorden november 2012 Bilag 1f Referat advisory board november

13 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Vurdering ved akkreditering i 2011 Kriterium 3 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil ikke lever op til kvalifikationsrammen. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Kompenteceprofilen Der er udarbejdet en ny kompetenceprofil for uddannelsen, som er inddelt efter samme kategorier, som kvalifikationsrammen for masteruddannelser benytter: Master-kvalifikationsramme Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. (AI efter Studieordningen 34) MMD-kompetenceprofil Vidensfeltet: viden om et konstruktionsperspektiv på ledelse og organisering baseret på højeste internationale forskning. viden om forskellige teoretiske perspektiver på ledelse, organisationer og forandringsledelse. viden om den teoretiske og praktiske applikation af en række udvalgte ledelsesteknologier. viden om viden og konstruktion af viden, og den studerende skal være i stand til at identificere forskellige dilemmaer knyttet til ledelse og organisering. Teoretisk arbejdes der på højeste internationale niveau, hvad gælder forskning i kraft af relevant teori og forskningsbaseret tilgang til undervisning. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af hele kompetenceprofilen, at den lever op til kvalifikationsrammens krav til masteruddannelser. 13

14 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-6 Bilag 3a Studieordning for Master of Management Development_final dec 2012 Bilag 3b MMD Kompetenceprofil_final dec

15 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Vurdering ved akkreditering i 2011 Kriterium 4 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens tilrettelæggelse ikke sikrer, at alle deltagere vil kunne nå typekravene for viden, færdigheder og kompetencer, som de er formuleret i kvalifikationsrammen. Det er således vurderingen, at det brede optagelsesgrundlag samt uklarheden omkring tilrettelæggelse og procedurer blandt andet for fastsættelse af individuelle udviklingskontrakter, læringsmål og pensum samlet betyder, at der ikke sikres en sammenhæng mellem adgangsgrundlag og niveau samt sikres progression fra første til sidste semester. Det vurderes videre, at der ikke i praksis sikres en sammenhæng mellem fagenes læringsmål og niveauet som formuleret i kvalifikationsrammen. Det vurderes endeligt, at prøveformerne ikke understøtter niveauet, som det er formuleret i kvalifikationsrammen. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Adgangskravene og uddannelsens elementer understøtter kompetenceprofilen Ved akkrediteringen i 2011 problematiserede akkrediteringspanelet, at der ikke var formuleret absolutte læringsmål på uddannelsens elementer, og at den samlede kompetenceprofil ikke var formuleret på en måde så det umiddelbart var muligt at afgøre om den reelt var med til at sikre, at dimittendernes kvalifikationsniveau mindst svarede til masterniveau i kvalifikationsrammen. Derfor vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var en sikker sammenhæng mellem adgangsgrundlag og uddannelsens indhold og heller ikke sikring af, dimittender opnåede en kompetenceprofil på det rette niveau. Jævnfør kriterium 3 er der nu formuleret en kompetenceprofil, som modsvarer niveauet i kvalifikationsrammen. Der er nu også formuleret læringsmål til uddannelsens enkelte moduler, som gør det muligt at etablere et klart vurderingsgrundlag for, om uddannelsens adgangskrav og læringsmål samlet understøtter kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at dokumentationen af uddannelsens mål og praksis er svært tilgængelig, men at møderne med repræsentanter for og studerende fra uddannelsen klargjorde vurderingsgrundlaget. Adgangskrav Adgangskravene er uændrede: en videregående uddannelse på mindst bachelorniveau herunder professionsbachelorniveau eller den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD), har mindst 3 års relevant erhvervserfaring og besidder sproglige færdigheder i engelsk, der kvalificerer ansøgeren til at følge et undervisningsforløb, hvoraf dele afvikles på engelsk (Studieordningen, s. 9). På mødet med ledelsen forklarede de, at relevant erhvervserfaring er erfaring som leder eller med lederrådgivning. 15

16 I studieordningen er der formuleret semesterlæringsmål. På første semester er de på et niveau, der ikke indikerer fagspecifikke forudsætninger forud for semesteret. Studerende kan dermed nå læringsmålene uden at have fx specifikke teoretiske forudsætninger. Læringsmålene er: Kendskab til den narrative metode og dens anvendelsesmuligheder Kendskab til forskellige ledelsesteorier, kunne diskutere deres teoretiske grundlag og implikationerne af disse for ledelse og organisering Kendskab til forskellige teoretiske perspektiver om organisationer og organisering og implikationerne af disse for ledelse. Kendskab til forskellige teoretiske opfattelser af viden, videnskonstruktion og relationen mellem viden og organisation. Kunne anvende viden om viden til kritisk at forholde sig til teorier, begreber og distinktioner, samt kunne indsamle viden om viden og organisation. Kunne etablere egne mål og handlingsplaner, følge op på disse og reflektere over eget læringsforløb set i lyset af semesterets faglige temaer og teori. (Studieordning s. 15) På mødet med ledelsen modtog akkrediteringspanelet også en liste over deltagerne på den igangværende årgang af uddannelsen med deres stillingsbetegnelse og ansættelsessted. Heraf fremgår det, at alle på nær to har en stillingsbetegnelse, der indikerer personale- og budgetansvar. De to øvrige, forklarede ledelsen, har tæt sparring med personale- og budgetansvarlige ledere. Ledelsen forklarede også den omfangsrige rekrutteringsproces, som bidrager til at sikre, at de optagne studerende har det rette niveau. Der bliver typisk ikke givet egentlige afslag på ansøgninger om optag, men i stedet bliver potentielle ansøgere, som ikke har de relevante forudsætninger, vejledt til at vente med at søge ind eller eventuelt søge en mere passende uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens niveau og indhold. Uddannelsens progression Læringsmålene på de enkelte semestre er formuleret med et stigende taksonomisk niveau. Ovenfor er 1. semester-målene gengivet, hvor det fremgår at en del af målene kræver kendskab. Det afspejler at uddannelsen i løbet af første semester sigter mod at etablere et fælles fagligt fundament for studerende med forskelligartet uddannelsesmæssig baggrund. På 2. semester er læringsmålene på lidt højere niveau, fx Kunne vurdere konsekvenserne af valg af forskellige ledelsesteknologier og kunne udvælge relevante til forskellige formål (Studieordning s. 15) På tredje semester stiger niveauet yderligere, fx Være i stand til at identificere relevante udviklingsområder og mål for en konkret virksomhed og udvælge teoretisk baserede udviklingsmetoder. (Studieordning s. 15) og endelig på fjerde semester på højt niveau, fx Reflektere over muligheder for generaliserbarhed og overførsel af læringspointer, og relatere dette til relevante teorier og modeller. (Studieordning s. 15). Det faglige indhold i læringsmålene er alt sammen relateret til ledelse og vidensproduktion. Og som et værktøj til at knytte de forskellige underdiscipliner sammen, benytter uddannelsen et kompetencehjul, som den studerende individuelt anvender til refleksion over egen ledelsesmæssige udvikling i forbindelse med semestereksamenerne. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression på uddannelsen. Kompetenceprofilen er understøttet af uddannelsen Universitetet har udarbejdet et skema, hvor læringsmålene for hvert semester er oplistet i en matrix med kvalifikationsrammen, i uddrag: 16

17 (Bilag 3b) Akkrediteringspanelet vurderer, at skemaet illustrerer, at læringsmålene på de 4 semestre samlet set understøtter et masterniveau som i kvalifikationsrammen, men ikke om den specifikke kompetenceprofil for uddannelsen er fuldt ud understøttet. Akkrediteringspanelet har gennemgået kompetenceprofilen og sammenholdt dens indhold med indholdet af læringsmålene og deres indbyrdes progression i løbet af uddannelsen. Eksempelvis følgende mål i kompetenceprofilen sammenstillet med læringsmål: Kompetenceprofil være i stand til at anvende teoribaserede overvejelser om organisering og ledelse og forstå implikationerne af forskellige valg for organisationen og dens ledelsespraksis Læringsmål Kendskab til forskellige ledelsesteorier, kunne diskutere deres teoretiske grundlag og implikationerne af disse for ledelse og organisering (1. sem) Kunne vurdere konsekvenserne af valg af forskellige ledelsesteknologier og kunne udvælge relevante til forskellige formål. (2. sem) Kunne forholde sig refleksivt til betydningen af den organisatoriske kontekst som rammesættende for udøvelsen af ledelse, og kunne analysere de muligheder og begrænsninger dette giver for deres egen udvikling som ledere. (3. sem) være i stand til at forstå og analysere ledelsesmæssige problemstillinger i komplekse, dynamiske og emergerende organisationer. Reflektere over muligheder for generaliserbarhed og overførsel af læringspointer, og relatere dette til relevante teorier og modeller. (4. sem) Kendskab til forskellige teoretiske perspektiver om organisationer og organisering og implikationerne af disse for ledelse. (1. sem) Kunne forholde sig refleksivt til betydningen af den organisatoriske kontekst som rammesættende for udøvelsen af ledelse, og kunne analysere de muligheder og begrænsninger dette giver for deres egen udvikling som ledere. (2. sem) Forstå relationen mellem ledelsesteknologier, ledelse og forandringsledelse. (2. sem) Være i stand til at identificere relevante udviklingsområder og 17

18 (Udarbejdet af AI) mål for en konkret virksomhed og udvælge teoretisk baserede udviklingsmetoder. (3. sem) På baggrund af gennemgangen af hele kompetenceprofilen og alle læringsmålene vurderer akkrediteringspanelet, at kompetenceprofilen er understøttet af uddannelsens indhold og struktur. Prøveformer Der er som nævnt formuleret læringsmål for hvert semester. Udprøvningen sker som en kombination af godkendelsesopgaver og slutprøver. Hvert semester skal den studerende aflevere en eller flere opgaver, fx skal de på 2. semester aflevere en [r]apport med redegørelse for deltagelsesstrategi, refleksioner over organisering af konference og identifikation af videnskabelige læringspointer. (Dokumentationsrapport, s. 7) Gokendelsesopgaver er forudsætning for deltagelse i semesterprøverne, som fremgår af dette skema: (Dokumentationsrapport, s 11) Universitetet bemærker selv, at prøveformerne ikke er ændret siden akkrediteringspanelets sidste besøg, men at udprøvningen i praksis er ændret med de formulerede læringsmål og et appendix til studieordningen. Af det appendix fremgår Læringsmål og eksamensbestemmelser. Her specificeres kravene til den enkelte prøve yderligere, blandt andet med mål for semesterprøven, og der er oplistet kriterier for målopfyldelse, som beskriver hvilket niveau den studerende skal præstere for at opnå karakteren 12. På besøget drøftede akkrediteringspanelet med ledelsen og underviserne relationen mellem på den ene side semestrenes læringsmål og på den anden side de mål og målopfyldelseskriterier, der fremgår af appendix til studieordningen. Studielederen fortalte, at de var blevet opmærksomme på, at der ikke var helt overensstemmelse mellem de forskellige målbeskrivelser, da akkrediteringspanelet påpegede, at de kan skabe lidt uklarhed om, hvad der egentlig udprøves efter ved den enkelte prøve. Studieleder fortalte, at universitetet er i gang med at revidere beskrivelserne, og at målbeskrivelserne for semestrene er gældende.i høringssvaret har universitetet vedlagt reviderede målbeskrivelser, som skal formelt godkendes. Det fremgår dog ikke, om de 18

19 reviderede læringsmål erstatter det ene eller begge sæt af målbeskrivelser. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at CBS er i gang med at revidere læringsmålene, så der kommer bedre klarhed over kravene til prøverne. Akkrediteringspanelet vurderer, at læringsmålene kan sikre, at væsentlige elementer af kompetenceprofilen udprøves, men at der nu er nogen uklarhed, som følger af to sæt målbeskrivelser suppleret med vurderingskriterier, som ikke stemmer fuldt overens indbyrdes. Derfor er det kun i nogen grad sikkert, at væsentlige elementer af kompetenceprofilen udprøves. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi det kun i nogen grad er sikret, at væsentlige elementer af kompetenceprofilen udprøves. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

20 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2011 Kriterium 5 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Akkrediteringsrådet bemærker, at CBS system for kvalitetssikring i tilstrækkelig grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Det vurderes dog, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem Vurdering ved genakkreditering i 2013 Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering CBS beskrevne system for kvalitetssikring indeholder målsætninger for kvalitetsarbejdet samt procedurer og ansvarsfordeling for de enkelte delområder i kvalitetspolitikken og lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Universitetets kvalitetshåndbog, som beskriver de konkrete procedurer og ansvarsfordeling for delområderne i kvalitetspolitikken, er dog forsat under revision og senest opdateret i maj måned Dertil kommer, at CBS er ved at opbygge et nyt system for ledelsesinformation, som samler nøgletal om uddannelserne til brug for uddannelsesledelsen. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderede i 2011, at ledelsen på uformel vis tog hånd om problemer på uddannelsen, men at der var uklarhed om, hvilket grundlag der var for monitorering af uddannelsens kvalitet, og at studieordningen ikke var blevet kvalitetssikret efter ændringer i regelgrundlaget for uddannelsen, hvilket såede tvivl om, om uddannelsen var tilstrækkeligt integreret i universitetets kvalitetssikringssystem. Studieordningen er nu blevet kvalitetssikret i overensstemmelse med gældende regler. Universitetet beskriver i øvrigt hvilken kvalitetssikringscyklus der løbende er for uddannelsen: Hvert enkelt modul/semester følger en fast cyklus bestående af: præsentation og forventningsafstemning overfor de studerende i form af fagbeskrivelser og detaljerede modulplaner survey-baseret studenterevaluering af undervisningens kvalitet og udbytte de fagansvarliges anvendelse af denne feed-back til justeringer af indhold og pædagogik underviser korpset drøfter samtlige evalueringer mhp. opfølgning og indgreb hvor relevant Hvis relevant sker opfølgning og indgreb typisk mellem studieleder og den fagansvarlige De fagansvarlige foretager revision af modulindhold og/ eller pædagogik og Studieledelse og underviserkorps drøfter reviderede fagbeskrivelser for det samlede forløb med henblik på indholdsmæssig sammenhæng og progression ift. MMD s kompetenceprofil. 20

21 En anden cyklus er de tilbagevendende og tværgående studieevalueringer, hvor uddannelsen som helhed evalueres af deltagerne ift. kvalitet, indhold og udbytte. ( ) En tredje cyklus består i, at der en gang årligt sker en samlet evaluering af hele studiet, nemlig i forbindelse med studielederes udarbejdelse af årsrapport til uddannelsesdekanen. (Dokumentationsrapport, s. 14) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er tilstrækkeligt integreret i institutionens kvalitetssikringssystem Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen i tilstrækkelig grad løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen/erne. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

22 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring (ESG 1.1) Kvalitetssikringen af uddannelserne på CBS tager udgangspunkt i universitetets kvalitetspolitik, der redegør for universitetets overordnede organisering og ansvarsfordeling af kvalitetsarbejdet. Kvalitetspolitikken er opdelt i fire søjler, der hver indeholder en række delområder: (CBS' kvalitetspolitik, s. 6) Som en del af kvalitetspolitikken har CBS redegjort for, hvordan de forskellige delområder relaterer sig til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Universitetets udmøntning af kvalitetspolitikken er sammenfattet i en kvalitetshåndbog, hvor indhold, implementering og ansvarsfordeling for de specifikke aktiviteter, der indgår i kvalitetsarbejdet, er beskrevet. Af kvalitetshåndbogen fremgår f.eks. universitetets procedurer for undervisningsevaluering, monitorering af studieordninger og eksamination. Akkrediteringspanelet noterer sig, at universitetets kvalitetshåndbog, sidst er opdateret i maj 2012 og fortsat ikke er i fuld overensstemmelse med universitetets kvalitetspolitik. F.eks. indgår optagelse af studerende (student admission) i kvalitetspolitikken, men ikke i håndbogen. Panelet bemærker, at der i håndbogen forsat står, at universitetet i løbet af 2012 vil gennemføre en revision af håndbogen. Panelet læser denne manglende opdatering af håndbogen som en udtryk for et manglende løbende og systematisk arbejde med universitetets kvalitetssikrings dokumenter. Akkrediteringspanelet konstaterer yderligere, at kvalitetspolitikken og håndbogen primært beskriver konkrete målsætninger for selve kvalitetsarbejdet, men ikke for uddannelsernes kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at CBS har en kvalitetspolitik med tilhørende procedurer, som er relateret til ESG'erne, og ansvarsfordeling for de fleste delområder af kvalitetsarbejdet. 22

23 Kvalitetssikringssystemets organisatoriske rammer og ansvarsfordeling (ESG 1.1) Det fremgår af kvalitetspolitikken, at de centrale aktører i kvalitetssikringen af uddannelserne er uddannelsesdekanen, studieledere, studienævn, fagansvarlige, studieadministratorer, undervisere, studerende, eksaminatorer, censorer og aftagere. Uddannelsesdekanen er overordnet ansvarlig for CBS uddannelsesportefølje, både i forhold til kvalitet og økonomi. Det er uddannelsesdekanens ansvar, at samtlige uddannelser overholder de institutionelle rammer og politikker, der er vedtaget af CBS ledelse (Bilag 5.1.: Quality Policy, s. 7). Studienævnet er overordnet ansvarlig for den enkelte uddannelses faglige og pædagogiske tilrettelæggelse, herunder at forholde uddannelsen til de vedtagne institutionelle strategier og politikker. Studielederen har ansvaret for at studienævnets beslutninger implementeres og for udarbejdelsen af den årlige studielederrapport, som danner udgangspunkt for dialogen med uddannelsesdekanen. I kvalitetshåndbogen har CBS samtidig beskrevet, at uddannelsesdekanen har ansvar for at holde en række formaliserede møder med uddannelsesledelsen, som kan ses som centrale for kvalitetsarbejdet. Det drejer sig bl.a. om: Møde med studieadministratorerne hvert semester angående sagsbehandling og administrativ praksis Møde med studielederne hvert semester, hvor specifikke forhold angående ledelsen af uddannelserne diskuteres Seminar for studieledere og studieadministratorer hvert år, hvor uddannelsernes rammer og pædagogiske forhold diskuteres. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at CBS kvalitetssikringspolitik og kvalitetshåndbogen beskriver en klar ansvarsfordeling og en ledelsesmæssig forankring af kvalitetsarbejdet. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger (ESG 1.2) Det fremgår af kvalitetspolitikken, at studienævnene har ansvar for at anvende følgende informationskilder i monitoreringen af studieordningerne: Undervisningsevalueringer, dialog med aftagere, dimittender, underviserer og censorer samt de årlige datapakker, som indeholder opgørelser over antal ansøgere, optagne, internationale studerende, ikke-beståede eksaminer samt karaktergennemsnit, frafald og ledighedstal. Studienævnene modtager datapakkerne i oktober/november. Denne information bliver ifølge CBS behandlet på studienævnsmøder og danner grundlag for beslutninger og nye initiativer med henblik på at forbedre studiets kvalitet. Studielederen har samtidig ansvar for at indarbejde informationen i en årlig rapport, som udgør udgangspunktet for dialogen med uddannelsesdekanen om uddannelsens kvalitet og resultater i forhold til universitetets politikker, målsætninger og strategier. Det er uddannelsesdekanens overordnede ansvar at kontrollere, at studieordningerne lever op til de akademiske og legalitetsmæssige krav og derefter godkende den. Studieordningerne udarbejdes i en fælles elektronisk skabelon. Der gennemføres hvert 5. år interne turnusevalueringer af alle universitetets uddannelser. Evalueringerne gennemføres af CBS Evaluering og Akkreditering og tager udgangspunkt i følgende informationer: 1. Uddannelsens kendetegn (navn, niveau, omfang, undervisningssprog, oprettelse, akkrediteringsår) 2. Studiets søgning, optag, kønsfordeling, adgangskvotient 3. Studenterbestand, international profil, dimittender, STÅ optjening, studiebevilling 4. Gennemførsel og gennemførselstid, frafald, studenterudveksling 5. Studenterevalueringer af uddannelsen som helhed 6. Studentertilfredshed med studiemiljø 7. Fagstruktur og eksamensformer 8. Karakterniveau, dumpeprocenter, studentertilfredshed med enkeltkurser 9. Fagansvar, Institut- og forskningsforankring, holdstørrelser, kontakttimer, undervisere 10. Læringsmål for uddannelsen og de enkelte kurser 11. Dimittenders beskæftigelse og løn 12. Dimittend- aftager- og censor feedback 23

24 13. Studieleders kommentarer (max. én side) - særlige forhold, udfordringer, udviklingsplaner. Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS overordnet har procedurer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer (ESG 1.3) I kvalitetshåndbogen påpeges det, at det er et klart mål for CBS at sikre, at eksaminerne udprøver læringsmålene for både de enkelte fag og uddannelserne som helhed. Kvalitetshåndbogen beskriver således syv trin, som studienævnene skal gennemgå i tilrettelæggelsen af uddannelserne eksaminer herunder at sikre sammenhæng mellem kompetenceprofil, fagelementernes læringsmål, bedømmelseskriterier og prøveformer. Det fremgår videre, at de nærmere procedurer vedrørende eksaminer er fastlagt i de enkelte uddannelsers studieordninger, som jf. ovenstående er underlagt tilstrækkelige kvalitetssikringsprocedurer, også i forhold til at leve op til uddannelsesreglerne. Kvalitetshåndbogen beskriver ydermere universitetets politik og procedurer for håndtering af snyd og klager i forbindelse med eksamen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at CBS sikrer de studerendes eksaminer vedr. krav, regler og procedurer (Bilag 5.2: Quality Handbook). Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (ESG 1.4) CBS har etableret en organisatorisk enhed, CBS Academic Development, som har ansvaret for at gennemføre obligatoriske pædagogiske kurser for alle nye undervisere samt den pædagogiske del af adjunktuddannelsen. Enheden tilbyder endvidere åbne pædagogiske kurser for alle undervisere herunder undervisning i IT og engelsk. Den pædagogiske kompetenceudvikling indgår samtidig i de årlige MUS. Universitetet fremhæver yderligere, at uddannelsernes didaktiske sammenhæng og læringsmiljø evalueres og diskuteres i studienævnene efter hvert studieår, og at resultaterne fra evalueringerne af de enkelte fagelementer tilgår institutlederen og studielederen, som drøfter resultaterne med den fagansvarlige VIP. Det fremgår af kvalitetspolitikken, at alle undervisere, der underviser mere end to gange på det samme fagelement, gennemgår en individuel evaluering. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitet har procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (ESG 1.5) Uddannelsernes fysiske rammer indgår ikke i kvalitetspolitikken eller i kvalitetshåndbogen, men det fremgår af ansøgningen, at CBS jf. kriterium 4 gennemfører undervisningsevalueringer (UMV) hvert tredje år. I UMV'en fra 2011 fremhæver universitetet, at ansvaret for undervisningsmiljøet i praksis ligger i en lang række af de instanser og organer, der dagligt er i kontakt med de studerende herunder Campus service, studieadministration, undervisere, studievejledning, og at UMV'en primært har til formål at give information til universitetets ledelse om status og potentiale for forbedringer. Af UMV'en for 2011, som primært har fokus på heltidsstuderende, fremgår bl.a., at universitetet har problemer med, at der er for mange studerende i forhold til antallet af undervisningslokaler. I den tilhørende handleplan fremgår samtidig, at kapacitetsproblemerne er så alvorlige, at der udover en mere langsigtet plan om en udvidelse af campus skal findes mere kortsigtede løsninger, som kan afhjælpe problemerne. Det fremgår af handleplanen, at universitetet løbende monitorerer situationen, men det er ikke beskrevet, hvordan man konkret vil løse de aktuelle kapacitetsproblemer. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets UMV udgør det centrale element i universitetets systematiske sikring af uddannelsernes ressourcer ud over underviserne. Akkrediteringspanelet bemærker dog samtidig, at der ikke er konkrete planer for opfølgning på de kapacitetsproblemer, som blev identificeret i UMV'en for 2011, samt at der ikke indgår procedurer for sikring af undervisningsmiljøets kvalitet i universitetets kvalitetshåndbog. 24

25 Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne (ESG 1.6) Det fremgår af kvalitetspolitikken, at CBS anvender følgende metoder for indhentning af information om uddannelserne: Nøgletal, som studienævn og studieleder modtager hvert år med data om optag, karakterer, dumpeprocent, gennemførsel, frafald, fastlærerdækning, ledighedsgrad og antal udvekslingsstuderende. Disse data indeholder desuden udviklingstendenser og benchmarks med sammenlignelige uddannelser. Studenterevalueringer, hvor de studerende dels evaluerer et sammenhængende studieår, og dels evaluerer faget og underviserne. Studienævn, institutledere, undervisere og fagansvarlige modtager disse evalueringer. Uddannelsesevalueringer, hvor uddannelsen udarbejder en selv-evalueringsrapport og der afholdes et program review and development seminar. På den baggrund udarbejdes en handlingsplan for uddannelsen. Dialog med aftagere, aftagerpaneler, dimittender, undervisere og censorer Dialog med CBS studieadministration gennem deltagelse i studienævnsmøder og studieledermøder. For så vidt angår nøgletal fremgår det af kvalitetshåndbogen, at CBS har etableret en enhed for Business Intelligence and Development, som har til opgave at udvikle og implementere et samlet system for ledelsesinformation. Aktuelt udarbejder denne enhed regneark med kvantitativ information om uddannelserne, der jf. ESG 1.2 sendes til studienævnene en gang om året, men universitetet har planer om at udvikle en teknisk løsning, som inkluderer et egentligt system for ledelsesinformation. CBS's procedurer for undervisningsevaluering fremgår ligeledes af kvalitetshåndbogen, hvor det er beskrevet, at alle fagelementer som minimum evalueres ved hjælp af universitetets standardspørgeskema, og at der ligeledes gennemføres en evaluering af hvert studieår på uddannelserne. Universitetet gennemfører også turnusevalueringer af alle uddannelse hvert femte år (Ansøgning, s. 29). Kvalitetshåndbogen beskriver ydermere procedurer og ansvarsfordeling for dialogen med aftagere, aftagerpaneler, dimittender og censorer. CBS anfører, at studienævnet løbende behandler resultaterne af denne informationsindsamling og på den baggrund foretagerløbende vurderinger af behovet for pædagogiske, fagdidaktiske og strukturelle tiltag og justeringer. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at CBS har systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. For så vidt angår nøgletal konstaterer akkrediteringspanelet, at universitetet har planer om at udbygge den aktuelle løsning med datapakker til et mere sammenhængende system for ledelsesinformation, som kan forventes at styrke anvendelsen af denne information yderligere. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer (ESG 1.7) Offentliggørelse af information om uddannelserne er ikke beskrevet selvstændigt i universitetets kvalitetspolitik, men indgår under forskellige delområder bl.a. i relation til procedurerne for monitorering af studieordninger og undervisningsevaluering, hvor det fremgår, at CBS offentliggør resultaterne af studieårsevalueringerne på studiets del af CBS' hjemmeside (Bilag 5.1: Quality Policy, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetets kvalitetspolitik og kvalitetshåndbogen beskriver procedurer og ansvarsfordeling for så vidt angår offentliggørelse af informationer om uddannelserne. 25

26 Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS beskrevne system for kvalitetssikring indeholder målsætninger for kvalitetsarbejdet samt procedurer og ansvarsfordeling for de enkelte delområder i kvalitetspolitikken. Akkrediteringspanelet vurderer ydermere, at det beskrevne system i tilstrækkelig grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet konstaterer samtidig, at universitetets kvalitetshåndbog, som beskriver de konkrete procedurer og ansvarsfordeling for delområderne i kvalitetspolitikken, forsat er under revision og senest opdateret i maj måned Dertil kommer, at CBS er ved at opbygge et nyt system for ledelsesinformation, som samler nøgletal om uddannelserne til brug for uddannelsesledelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionens beskrevne system for kvalitetssikring samlet set lever (delvist) op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. Dokumentation Dokumentationsrapport kriterium 5 Bilag 1: Quality Policy, Quality Handbook Bilag 2: Recurrent Program Peer Review Bilag 3: Kvalitetssikringshåndbog Undervisningsmiljøvurdering 2011, pdf. 26

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD

MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2014 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD KØBENHAVNS UNIVERSITET Masteruddannelsen i idræt og velfærd, Københavns

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET

MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2015 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2015 Publikationen er

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i økonomi Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Rådet traf på rådsmøde 4. februar 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Rådet traf på rådsmøde 4. februar 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i uddannelse

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET

BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2013-2 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og projektledelse.

Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og projektledelse. Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG KVALITET OG LEDELSE

MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG KVALITET OG LEDELSE Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2015 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG KVALITET OG LEDELSE SYDDANSK UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2015 Publikationen

Læs mere

kandi- Sendt pr. e-mail: februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Normeret studietid: se (vedlagt) simumramme: og mak- Dansk titel:

kandi- Sendt pr. e-mail: februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Normeret studietid: se (vedlagt) simumramme: og mak- Dansk titel: Copenhagenn Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandi- datuddannelse

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA.

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Akkrediteringsrådet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og matematik Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bacheloruddannelse i softwareudvikling IT-Universitet i København. Turnusakkreditering 2013-2

Bacheloruddannelse i softwareudvikling IT-Universitet i København. Turnusakkreditering 2013-2 Bacheloruddannelse i softwareudvikling IT-Universitet i København Turnusakkreditering 2013-2 Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Masteruddannelse i professionel kommunikation Roskilde Universitet. Turnusakkreditering 2013-2

Masteruddannelse i professionel kommunikation Roskilde Universitet. Turnusakkreditering 2013-2 Masteruddannelse i professionel kommunikation Roskilde Universitet Turnusakkreditering 2013-2 Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION OG FORVALTNING

AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION OG FORVALTNING Akkrediteringsrapport 2014 NYT UDBUD AF EKSISTERENDE UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION OG FORVALTNING ERHVERVSAKADEMI DANIA, VIBORG Akademiuddannelse i offentlig administration og

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Ole Faaborg og Henriette Eduardsen Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk heed@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Principper for dimittenddialog og -monitorering

Principper for dimittenddialog og -monitorering Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden

Læs mere

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i drama-og teaterpædagogik Masteruddannelsen i drama-

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Masteruddannelse i journalistik Syddansk Universitet. Turnusakkreditering 2013-2

Masteruddannelse i journalistik Syddansk Universitet. Turnusakkreditering 2013-2 Masteruddannelse i journalistik Syddansk Universitet Turnusakkreditering 2013-2 Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 5. marts 2010 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 5. marts 2010 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og matematik. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus

Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Ansøgt i 2008 og genansøgt (kriterium 1 og 3) i august 2009 Journalnummer: 2008-0578 og 2009-0217/CFP

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i kommunikation Roskilde Universitet. Turnusakkreditering 2013-2

Bachelor- og kandidatuddannelse i kommunikation Roskilde Universitet. Turnusakkreditering 2013-2 Bachelor- og kandidatuddannelse i kommunikation Roskilde Universitet Turnusakkreditering 2013-2 Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

ma- Rektor Jens Oddershedee Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: Akkrediteringsrådet e positivt. udarbejdet. februar 2011. 19.

ma- Rektor Jens Oddershedee Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: Akkrediteringsrådet e positivt. udarbejdet. februar 2011. 19. Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershedee Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende ma- steruddannelse i projektledelse. Akkrediteringsrådet

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, spansk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i it-ledelse Kandidatuddannelsen i it-ledelse (herefter uddannelsen)

Læs mere

Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold:

Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold: Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet ACE Notat om masteruddannelser: niveau og vurdering i forbindelse med akkreditering Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 KEA Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 Baggrund KEAs strategi for kvalitetssikring og udvikling er en integreret del af KEAs overordnede strategi. I perioden 2010-2013 er fokusområderne i strategien

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet

Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Bacheloruddannelserne i erhvervsøkonomi, HA (dansk/engelsk) Aarhus Universitet, Herning

Bacheloruddannelserne i erhvervsøkonomi, HA (dansk/engelsk) Aarhus Universitet, Herning Bacheloruddannelserne i erhvervsøkonomi, HA (dansk/engelsk) Aarhus Universitet, Herning Turnusakkreditering 2013-2 Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik

Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Masteruddannelsen i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik

Læs mere

ma- versiteter. Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: tivt. Rådet relevans r februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Københavnn Normeret studietid:

ma- versiteter. Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: tivt. Rådet relevans r februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Københavnn Normeret studietid: Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende ma- steruddannelse i socialpædagogik. Akkrediteringsrådet

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 26. juni 2013 24. juni 2013. Nr. 745. Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Revideret brev: Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i moms og afgifter

Læs mere

Bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation Copenhagen Business School

Bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation Copenhagen Business School Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i

Læs mere