September 2009 LEDELSESUDVIKLING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET I NORDDJURS KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "September 2009 LEDELSESUDVIKLING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET I NORDDJURS KOMMUNE"

Transkript

1 September 2009 LEDELSESUDVIKLING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET I NORDDJURS KOMMUNE 1

2 Indledning... 3 Læsevejledning...3 Del 1: Baggrund for ledelsesudvikling...4 Hovedbudskaber i den danske baggrundsrapport...5 Fokus på ledelses-kodeks...6 Del 2: Igangværende processer...8 Løbende optimering og udvikling af det professionelle lederskab og ledelsesopgaven i skolen 8 Efteruddannelsesmuligheder...10 Organisering og omfang af ledelse og adminstration:...10 Anbefalinger/ Udfordringer:...14 Bilag 1: Visioner og overordnede mål for arbejdet med ledelsesudvikling i Norddjurs kommune..15 Bilag 2: Kodeks for god skoleledelse i Norddjurs Kommune:...17 Bilag 3: Pejlemærker for ledelse...18 Bilag 4: Generelle erfaringer i forbindelse med etablering af samdrift og fælles ledelse skole/sfo/børnehave...19 Bilag 5: Fælles ledelse for et område...21 Literaturliste:

3 Indledning I forlængelse af godkendelsen af Kvalitetsrapporten for folkeskolen for 2007, besluttede kommunalbestyrelsen den 8. januar 2008, at der som et af 4 fokuspunkter, skulle fokuseres særligt på udviklingen af ledelse i folkeskolen herunder organisering af ledelse. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for skolelederne, en repræsentant for daginstitutionslederne samt undervisningsafdelingen fremlægger nu rapport herom. Læsevejledning Rapporten er opdelt i 2 dele: Del 1 beskriver baggrunden for, at der fokuseres på ledelsesudvikling. De centrale anbefalinger fra OECDs projekt: Improving School Leadership og den nationale baggrundsrapport til OECD projektet uddrages. Med afsæt i Skoleledernes Fællesrepræsentations kodeks for god skoleledelse fra 2007, beskrives herefter tilblivelsen af indsatsområdet: ledelsesudvikling og organisering af folkeskolernes ledelse i Norddjurs Kommune. Del 2 beskriver de igangværende processer vedrørende ledelsesudvikling i Norddjurs kommune. Der er altså tale om nedslag midt i en proces, der viser, hvordan der løbende arbejdes med ledelsesudvikling, og som skal kvalificeres i de kommende år. Temaerne der arbejdes med er - den løbende optimering og udvikling af det professionelle lederskab i skolen - efteruddannelsesmuligheder - organisering og omfang af ledelse og administration Afsnittet afsluttes med en liste over anbefalinger og udfordringer til det videre arbejde. 3

4 Del 1: Baggrund for ledelsesudvikling Der er fokus på skoleledelse i Danmark. Regeringens globaliseringsstrategi, dens initiativ om en kvalitetsreform, kommunalreformen og uddannelsesreformerne afhænger af, at der professionelt praktiseres målrettet, god ledelse lokalt på institutionerne. Det kræver fokus og vilje at sikre, at ledere og ledelser på vore uddannelsesinstitutioner har de rette rammebetingelser til at lede den vigtige samfundsopgave, som uddannelse er. Danmark deltager i et stort OECD-projekt om forbedring af skoleledelse. Projektet skal kortlægge, hvordan skoleledelse fungerer i en række lande, og give forslag til forbedring. Danmarks bidrag blev taget under behandling på en konference den 14. april Konferencen, som blev afholdt på Axelborg i København, var den foreløbige kulmination på to års arbejde med projektet Improving School Leadership. Baggrunden for konferencen var OECD s projekt "Improving School Leadership 1 ", som sammenligner skoleledelse i 22 lande og kommer med konkrete anbefalinger til forbedringer. OECD har i rapporten fremlagt 61 anbefalinger inden for fire indsatsområder: 1. uddannelse til skolelederne 2. uddelegering af ledelse 3. gøre lederjobbet mere attraktivt 4. mere ansvar til skolelederne Udover anbefalingerne har OECD som noget nyt også fremlagt en redskabssamling, som kan hjælpe med at implementere de mange forslag. Alle deltagerlandene udarbejder en national baggrundsrapport, der beskriver forhold som eksempelvis skoleorganisering, ledelsesstrukturer og rammer, samt hvordan skoleledere forberedes, støttes og udvikles. Rammerne for rapportens indhold er sat af OECD. De nationale baggrundsrapporter skal anvendes til en samlet rapport om skoleledelse i OECDlandene, ligesom OECD også vil udarbejde casestudier om innovative tilgange til skoleledelse. 1 4

5 Hovedbudskaber i den danske baggrundsrapport2 Rapportens forfattere giver, med baggrund i det indsamlede materiale, en række anbefalinger: Begrebet strategisk ledelse skal videreudvikles og sættes yderligere i fokus i relation til ledelse af en uddannelsesinstitution. Der skal skabes fælles forståelser for, hvad der er vigtigt i forhold til ledelsen af en uddannelsesinstitution. Alle aktører må gøre sig klart, hvad der er centralt, og hvad der er mindre væsentligt i forhold til ledelse af vore uddannelsesinstitutioner. Der skal findes afbalancerede evaluerings- og rapporteringskrav i en ubureaukratisk, målrettet og lærende form. Samarbejdet med skolelederne om mere gennemsigtighed og om redskaber til dokumentation af nøgleinformation skal intensiveres. Målet er, at skabe så præcis og anvendelig information til skolens ledelse, som mulig. Forsøgs- og udviklingsprojekter med organisation og ledelse i fokus bør sættes i gang. Gode eksempler og praksis, som virker, skal gøres tilgængelige, så ledere kan få gensidig gavn af og bygge videre på hinandens erfaringer. Flere skal have en formel uddannelse i ledelse. Som det er i dag, har alt for få skoleledere en formel uddannelse indenfor ledelse. Særligt skal kompetencerne i forhold til proces og strategi styrkes. De uddannelsespolitiske initiativer kræver, at der er mere plads til ledelse. Utilsigtede formelle og uformelle begrænsninger for ledelse skal ændres, herunder bl.a. rigide og ufleksible centrale aftaler og overenskomster. Så mange beslutninger som muligt skal tages der, hvor de skal gøre gavn, lokalt på skolen. 2 ggrundsrapport.aspx 5

6 Fokus på ledelses-kodeks I 2001 fik den private sektor et kodeks for god ledelse og i 2005 præsenteredes Kodeks for offentlig topledelse. På den baggrund anbefalede Danmarks Evalueringsinstitut i august måned 2006, at der blev igangsat et udviklingsarbejde for at skabe et kodeks, som kunne sætte en kvalificeret ramme for, hvad der kendetegner god skoleledelse inden for folkeskolens rammer 3. Denne anbefaling har Skoleledernes Fællesrepræsentation fulgt, og i 2007 kom Kodeks for god skoleledelse 4. På nationalt og kommunalt niveau var der en forhåbning om, at kodeks for god skoleledelse kunne være med til at sætte yderligere fokus på de forventninger, der er til folkeskolens ledere, og på hvilke forudsætninger, der skal være til stede, for at ledelsen kan lede skolen på en professionel måde. I 2008 kom kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Et antal ledere fra skoler, ældrepleje, sygehuse mv. gik sammen for at opstille 11 pejlemærker for, hvad der er god ledelse i kommuner og regioner. I efteråret 2008 kom direktionen i Norddjurs kommune med en strategi for god ledelse i Norddjurs kommune 5. Den omhandlede ledelsesgrundlaget for Norddjurs kommune og de visioner, strategier, spilleregler og værdier ledelsen arbejder efter samt hvilke forventninger ledelsen har til medarbejderne og omvendt. Norddjurs kommune bygger på disse overordnede værdier: - åbenhed - ligeværdighed - dialog Ledelsen fremmer en kultur, hvor den sunde fornuft er til at få øje på, og hvor der er plads til prøvehandlinger. Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 11. oktober 2007 kvalitetsrapporten for folkeskolerne, jf. bekendtgørelse nr.162 af 22. februar I forlængelse heraf besluttede kommunalbestyrelsen den 8. januar 2008 fire indsatsområder, herunder at der udarbejdes planer for ledelsesudvikling og organisering af folkeskolernes ledelse. En overordnet styregruppe vedrørende Kvalitet i folkeskolen bestående af Børne- og Ungedirektøren, chefgruppen i Børn og Unge, teamledere i Børn og Unge, konsulenter fra undervisningsafdelingen samt en skolelederrepræsentant fastlagde foråret 2008 nedenstående kommissorium for arbejdet: Ledelsesgrundlag i Norddjurs kommune: 6

7 Arbejdsgruppen udarbejder på grundlag af Norddjurs Kommunes værdigrundlag og ledelsesgrundlag oplæg til 1) Kodeks for god skoleledelse i Norddjurs Kommune 2) Med udgangspunkt i kodekset beskrive hvordan skolelederne løbende kan optimere og udvikle det professionelle lederskab og ledelsesopgaven i skolen efteruddannelsesmuligheder, herunder uddannelse for nyudnævnte skoleledere muligheder for førlederuddannelse én eller flere former for organisering af ledelse på skolerne herunder muligheder for fællesledelse for skoler og omfang af ledelsestid muligheder for fællesledelse for skole-daginstitution forskellige modeller for organisering af de administrative opgaver herunder også fælles administrativ opgaveløsning for skoler og daginstitutioner. En arbejdsgruppe bestående af undervisningschefen, skolelederrepræsentanter, en repræsentant for daginstitutionslederne samt konsulent i undervisningsafdelingen har på denne baggrund udarbejdet herværende rapport/oplæg. Med henblik på at afklare DLFs og BUPLs deltagelse i arbejdet, blev organisationerne inviteret til at deltage i arbejdsgruppens første møde. DLF deltog ved dette første møde. DLF kunne ved mødet tilslutte sig vigtigheden af, at der blev sat særlig fokus på ledelsesudvikling i folkeskolen. Samtidig fandt DLF det rigtigst, at rapporten blev udarbejdet af ledelsesrepræsentanterne og forvaltningen, hvorefter der forventedes høring om rapporten. BUPL afventer ligeledes høring. 7

8 Del 2: Igangværende processer Løbende optimering og udvikling af det professionelle lederskab og ledelsesopgaven i skolen Som det fremgår af ovenstående er der stort fokus på skoleledelse i Danmark. Norddjurs kommune ved, at god ledelse gør en forskel i praksis. Derfor er der gennem de seneste 1½ år sat gang i forskellige initiativer med det mål at professionalisere kommunens ledelse på skoleområdet og på institutionsniveau. Som afsæt for initiativerne på skoleområdet, har skolelederne udarbejdet forslag til vision og overordnede mål for fremtidens skole (se bilag 1). Initiativerne tager ligeledes afsæt i kodeks for god skoleledelse fra Skoleledernes Fællesrepræsentation og Danmarks skolelederforening (se bilag 2). Kodeks rummer en lang række opmærksomheder, som ledere kan pejle efter - dels i forhold til deres ledelsesudøvelse og dels i forhold til egen kompetenceudvikling. Således er der også fokus på det nyskabende og fremtidsorienterede. Arbejdet med at udvikle ledelse bygger på folkeskoleloven, kommunens ledelsesgrundlag, den sammenhængende børnepolitik og værdierne om, hvordan menneske og system skal spille sammen. Deltagelse, glæde og lærelyst er således centrale sigtepunkter for visionen om at skabe skoler og institutioner i verdensklasse. Arbejdsgruppen arbejder således løbende med, hvordan ledelse kan arbejde med kodeks og visionerne om fremtidens skole, så det i praksis kan føres ud i livet. Siden maj 2008 har gruppen været delt i to for målrettet at arbejde med to temaer: 1) Organisering af ledelse og administrative opgaveløsninger 2) Den fortsatte udvikling af det professionelle lederskab på skoleområdet. Arbejdsgruppen har opsat en række pejlemærker for ledelsesudvikling (se bilag 3): 1. Ledelse og uddelegering af ansvar og opgaver 2. Ledelse og skolens læreprocesser 3. Ledelse og skoleudvikling i strategisk perspektiv 4. Ledelse og tydelighed Pejlemærkerne åbner for, at der samtidigt må fokuseres på, hvad skoleledelse skal kunne ku for at varetage de funktioner og de delopgaver, der er indlejret i pejlingerne. 8

9 Ét er, at Norddjurs kommune har gode administratorer, noget andet er i hvilket omfang, man også er klar til at varetage andre og mere processuelle og innovative funktioner, der vedvarende kan bringe den danske folkeskole på højde med sin tid, men som også styrker og understøtter skoleledelse til at gøre sine indsatser de rigtige steder! Arbejdes der med det rigtige og de rigtige, kunne man spørge. Gøres arbejdet bedst ved at fokusere på arbejdet med politikerne, forældrene, lærerne, eller? Norddjurs Kommunes igangværende ledelsesudviklingsforløb på skoleområdet blev januar 2009 suppleret med en tematik om Ledelse og innovation. Således er man optaget af innovation og ledelse i perspektivet - hvordan innovere egen ledelse såvel som organisationens performance i Norddjurs Kommune. Det blev starten på et forløb, hvor strategisk ledelse og innovation skal udfoldes i praksis og gerne gennem en række eksperimenterende forløb, hvor skoleledere arbejder med at skabe prototyper på innovativ skoleledelse. Viljen til at udvikle en innovativ skoleledelse har en begrundelse i, at den danske folkeskole til alle tider skal levere værdier, dannelse og lærdom, der er på højde med sin tid. Dette kræver indsigt, mod og nytænkning på en lang række områder. Arbejdet og den enkelte og de fælles bestræbelser kan bæres af en vision om at: Ethvert barn, forældre, politiker og ansat mærker, at skoleledelserne i NDK sætter en innovativ dagsorden, der beriger dem Processen vedrørende ledelsesudvikling for folkeskolerne i Norddjurs kommune kan skitseres således: 9

10 Der er altså tale om en proces der fortsættes. Der afholdes minimum 3 temadage og 1 internat årligt med ledelse som fag på dagsordenen. Udover at fastholde det arbejde der er sat i gang, suppleres der med nye temaer, herunder opbygning af en evalueringskultur. Efteruddannelsesmuligheder Som det fremgår af den nationale baggrundsrapport har alt for få skoleledere en formel uddannelse indenfor ledelse. Et af de centrale indsatsområder, jf. OECDs rapport, er uddannelse til skoleledelserne. Særligt kompetencerne i forhold til proces og strategi skal styrkes. Fra 2009 vil Den Offentlige Lederuddannelse være et helt nyt tilbud om mere praksisnære og målrettede lederudviklingsforløb rettet mod institutionsledere og andre decentrale ledere. Målet med Den Offentlige Lederuddannelse der er et direkte resultat af trepartsforhandlingerne er at sikre større sammenhæng og forankring i den konkrete ledelsespraksis. Med økonomiaftalen for 2009 er der tilvejebragt en væsentlig, statslig medfinansiering via bloktilskuddet. Det skal sikre uddannelse af nuværende ledere. Det er i den sammenhæng vigtigt at sikre, at der findes finansiering til efteruddannelse på alle lederniveauer. Organisering og omfang af ledelse og administration: Der er netop vedtaget en harmoniseret budgetudmåling til henholdsvis skolernes ledelse og til sekretærfunktioner. Den harmoniserede budgetudmåling er sket indenfor eksisterende budgetramme, og man har ikke forholdt sig til konsekvenserne af de øgede krav til ledelse og decentraliseringen af de administrative opgaver. De parametre der indgår i budgetudmålingen er: - antallet af stillinger - om skolen har en overbygning - om der er specialklasseforanstaltninger på skolen - om der er daginstitution på skolen Budgetbeløbene til de to områder har hidtil beroet på faste beløb, som gennem en meget lang årrække i hver af sammenlægningskommunerne er fremskrevet fra budgetår til budgetår - uden en egentlig udmålingsnøgle, som baggrund for udmålingerne og uden stillingtagen til de ændrede krav og det opgaveomfang, der som følge af en stor decentralisering og som følge af ændrede ledelsesmæssige krav i forhold til den kvalitative udvikling af skolen, er tilgået ledelsen og administrationen på skolerne. For at kunne bevare, forbedre og udvikle institutionerne i Norddjurs Kommune er det nødvendigt at pege på nye organisationsformer, der udnytter de fælles ressourcer fuldt ud, og at der udmøntes flere midler til ledelse og administrative opgaver. 10

11 Det foreslås, at ledelsesopgaven deles i 3 hovedområder: 1. Strategisk ledelse: Overordnet strategisk rolle. Ledelsen tager initiativ og ledelsen udformer mål, visioner, værdigrundlag og evaluerer. Alt sammen i forhold til systematisk udvikling af skolen og skolens medarbejdere. 2. Den pædagogiske ledelse: Processorienteret ledelse, - en ledelse der leder medarbejdernes læreprocesser i f.t. den enkelte, gruppen/ teamet og skolen. 3. Administrativ ledelse: Økonomi og administration Præcist hvilke opgaver, de forskellige ledere skal varetage skal afgøres i de enkelte organisationer. Udover at få opgaverne fordelt, ligger der også en opgave i at få ledelsesgruppen til at fungere som team. Se i øvrigt også pejlemærker for ledelse, bilag 3. Det foreslås, at et bærende princip er, at ledelsesopgaverne i så stor en udstrækning som muligt har et omfang, der sikrer at lederne er ledere på fuld tid. Med baggrund i en 3-deling af ledelsesopgaven og princippet om ledelse på fuld tid, kan der skitseres nogle scenarier for organisation af ledelse og administration, på folkeskoler og dagpasningstilbud. Scenarie A: Ledelse af store enheder. Volumen gør at der som regel er plads til en ledelsesorganisering med en skoleleder, en viceleder, en afdelingsleder og en sekretærfunktion. 11

12 Scenarie B: Fælles ledelse af enheder der ikke ligger på samme matrikel. Ledelsesorganiseringen er som i scenarie A, dog med den forskel at de har fælles skoleleder. Scenarie C: Netværksledelse. Ledelsesorganiseringen er som i scenarie A, dog med den forskel at udover at være leder på egen skole, indgår skolens ledelse i et netværk med andre skolers ledelser med fælles ansvar for et lokalområde. Scenarie D: Fælles ledelse skole-daginstitution. Beskrivelse af Mølleskolen + børnehave (se bil. 4) 12

13 Scenarie E: Beskrivelse af fælles ledelse for et distrikt eller område. Inklusion af alle børn fra 0-18 år. Dagpasning, Skole, SFO og Klub. Udover at være leder på egen skole hhv. dagtilbud indgår i ledelsen i netværk med andre skole-ledere hhv. dagtilbudsledere med fælles ansvar for det lokale område. (se bilag 5) Scenarie F: Fællessekretariat. Her er fokus på de administrative opgaver og sekretærfunktionen. Det bærende princip er her, at det er den der har kompetencen, der skal udføre opgaven. Der foreslås 3 modeller: Model 1 Model 2 Model 3 Der etableres et fællessekretariat under samme tag. Der udpeges ekspert(er) / superbrugere, som er fordelt på de enkelte institutioner. Disse sekretærer er organiseret i forhold til institutionens leder. Opgaverne løses af forvaltningen. Den enkelte institution køber sig til den ydelse, der måtte ønskes. 13

14 Anbefalinger/ Udfordringer: der arbejdes videre med en ledelsesorganisering der fokuserer på en 3-deling af ledelsesopgaven. at der fokuseres på mulighederne ved at få ledere på fuld tid. at der på alle lederniveauer tilrettelægges målrettede efteruddannelsesforløb med udgangspunkt i individuelle kompetenceprofiler. at der fokuseres på teamledelse, med henblik på at sikre helhed, sammenhæng og strategisk ledelse. at der overvejes en budgettilpasning, som giver balance mellem den tid der rent faktisk bliver brugt på ledelse og administration og budgetudmålingen. at der fokuseres på rationaler og kvalitetsløft indenfor ledelse og administrative opgaveløsninger i forbindelse med skolestruktur og udvikling af dagpasningstilbuddet. 14

15 Bilag 1: Vision og overordnede mål for folkeskolen i Norddjurs Kommune Visionen Folkeskolerne i Norddjurs Kommune skal for børn, forældre og ansatte kendetegnes ved Overordnede mål Deltagelse, glæde og lærelyst Eleverne opnår optimale kundskaber og færdigheder Det betyder, at Skolestrukturen sikrer et bredt og robust fagligt tilbud til alle: Alle børn udfordres i forhold til deres potentiale og forudsætninger Skolerne råder over fagligt kvalificerede lærere Der tænkes udviklende læringsmiljøer IT anvendes aktivt og som en integreret del af undervisningen Skolerne forbereder eleverne til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere Det betyder, at: Realkompetencer vægtes højt Undervisningen gøres virkelighedsnær og er motiverende Skolen giver mening for den enkelte Der arbejdes med selvindsigt, livsduelighed og livsmod Eleverne får en forståelse for dansk kultur, for andre kulturer og menneskets samspil med naturen Det betyder at: Der vises respekt for forskellighed og mindretal Skolen tilbyder det, den enkelte ikke kender og gør verden større Der arbejdes med det globale i det lokale Foregår udveksling på tværs af landegrænser Læring foregår andre steder og på andre tidspunkter Skolen opfattes bredt uden mure Skolerne fremmer elevernes åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling: Det betyder at: Der gives mangeartede udfordringer Skolerne arbejder med flere læringsstile Der anvendes forskellige målemetoder Der anvendes en bredere forståelse af læringsrum 15

16 Skolerne skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst Det betyder at: Der arbejdes på tværs af fag Skolen er fleksibel i sin indretning multilokaler Der gøres brug af holddannelse Skolen udnytter lokale ressourcer Skolen er et kulturelt samlingssted Skolen er et rart sted at være trivsel Skolerne forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter og at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Det betyder at: Eleverne bidrager aktivt til fællesskabets aktiviteteter Alle har indflydelse og ansvar efter de kompetencer og den alder de har Den enkelte oplever at være en del af et fællesskab At den enkelte oplever medansvar og ejerskab Eleverne bliver hørt Eleverne får mulighed for at handle på egne præmisser 16

17 Bilag 2: Kodeks for god skoleledelse i Norddjurs Kommune: Arbejdsgruppen foreslår, at kodeks for god skoleledelse er identisk med Kodeks for god skoleledelse udarbejdet af Skoleledernes Fællesrepræsentation, God skoleledelse er: 1. at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål 3. at skabe en åben og kommunikerende skole 4. at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed 5. at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs- og dannelsesprocesser 6. at sikre skolens fokus på resultater og effekter 7. at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling 8. at sikre kvaliteten i udvikling og ledelse af skolens personale 9. at sikre sammenhæng mellem ressourcer, mål og resultater 10. at udvise professionel og personlig integritet 11. at værne om folkeskolens og det demokratiske samfunds værdier 17

18 Bilag 3: Pejlemærker for ledelse A) Ledelse og uddelegering af ansvar og opgaver - ledelsen sikrer o udvikling af samarbejdsstrukturer o uddelegering af opgaver og ansvar o Evalueringskultur Stikord fra temadag 2: Teamledelse, netværkende, rum til pædagogisk ledelse, tillid, medansvar, skabe rammer for selvstyrende enheder, skabe glæde B) Ledelse og skolens læreprocesser: - ledelsen leder medarbejdernes læreprocesser o individniveau o teamniveau o skoleniveau Stikord fra temadag 2: Rum til ledelse, udvikling, arbejdsro (forankring><forandring) C) Ledelse og skoleudvikling strategisk ledelse - ledelsen tager initiativ og ledelsen sætter mål og evaluerer Stikord fra temadag 2: Udvikling, kompetence til ledelse, fællesskab, tryghed (forankring><forandring), D) Tydelig ledelse - ledelsen synliggør værdier, holdninger, det skolen vil kendes på Stikord fra temadag 2: Synlighed 18

19 Bilag 4: Generelle erfaringer i forbindelse med etablering af samdrift og fælles ledelse skole/sfo/børnehave. Erfaringer viser, at der er lang række opgaver indgår i arbejdet omkring samdrift og fælles ledelse: Udtalelser fra bestyrelserne og personalegrupper inden beslutning. Arbejde omkring fysiske rammer, tegninger, ombygninger, flytninger mm. Evt. ansøgninger og godkendelse hos ministerier af forsøget, evt. ændret bestyrelsessammensætning med efterfølgende valg mm.. Beslutning af ledelsesstruktur, som evt. godkendes af faglige organisationer og Byrådet. Evt. ændringer omkring sammensætning af MED-udvalg, Sikkerhedsgruppe, sikkerhedsrepræsentant/er og TRèr. Ledelsesteammøder. Sætte konkrete ord og handlinger på beslutningen. Samarbejde omkring ansvarsfordeling i ledelsen, strategisk og innovativ ledelse. Pædagogiske aftener sammen, med det formål at lære hinanden at kende som mennesker, lære hinandens kulturer og arbejdsområder mm. Drøftelse af - værdigrundlag, pædagogiske indsatsområder, personaleforhold ved sammenfletning. Dette drøftes i ledelsesteamet, i afdelingerne i bestyrelsen. Justeringer omkring sådan plejer vi at gøre. Ansættelse af evt. nye afdelingsledere. Udarbejdelse af fælles værdigrundlag. Fælles pædagogiske arrangementer og personalearrangementer. Flytninger. Emner i pædagogiske arrangementer kunne være: fælles arrangementer, hvad laver vi sammen?, hvad laver vi i afdelingerne? årsplan for samarbejde adoptionsordninger/børn og personale besøger hinanden i de forskellige afdelinger portefølge - barnets bog læsning overgang - hvordan gør vi det? kroppen, bevægelse, idræt kost - kantine, madordning, skal vi det? jobrotation, besøge hinanden, så vi kan se hinandens arbejde og børnene i en anden situation. fysiske rammer, hvordan vil vi gerne indrette hele institutionen, nu der bliver ekstra kvadratmeter eller nye brugere kommer ind i de eksisterende kvadratmetre? lave fysiske ting sammen, lære hinanden at kende Pædagogiske aftener om fælles indsatsområder. Hvad skal der til for at det lykkes? : To/en fælles bestyrelse der vil det. Personalegrupper der vil det (det tager tid). Ledelser der vil det, som er vedholdende, og som kan få personalet engageret. Ledelsesteam og bestyrelse, der er villig til at acceptere, at ting tager tid. 19

20 Fælles pædagogisk udvalg, der ser de pædagogiske muligheder og som vil gå foran. Opbakning fra Forvaltningen. Ugemøder i ledelsesteamet. Personalemøder, så de hele tiden er en del af processen. Forståelse for at personalet i de enkelte afdelinger er en del af en større enhed, som pædagogisk kan berige hinanden. Gode fysiske rammer for børn og personale, så de er tæt på hinanden. En vigtig parameter for succes er, at der etableres et fælles personalerum, så personalegrupperne smelter sammen til en stor personalegruppe. Dette personalerum må meget gerne være i centrum af hele organisationen. At personalegrupperne oplever, at hver afdeling med deres kompetencer kan bidrage med noget til den fælles personalegruppe/hele organisationen. Ledelsesmæssige fordele: Et ledelsesteam der er tæt på sin egen afdeling, og som samtidig er en del af en større helhed. Sammenhæng personalemæssigt, vi gør det ud fra samme grundholdninger/ værdibaseret ledelse i de enkelte afdelinger og på hele institutionen. Oplevelsen af at lave noget i tæt forpligtende fællesskab. Oplevelsen af at ledelsesteamet har ansvar for hele organisationen. Sparring om pædagogik, økonomi, administrative opgaver, indsatsområder, ledelse. Flere i ledelsesteamet til at berige debatten. Afdelingslederne i afdelingerne bruger deres tid på det de er bedst til, pædagogisk arbejde. Sekretæren udfører administrative opgaver, og har overblikket over økonomien. Personalet kan mærke at vi trækker i samme retning. Mulighed for jobskifte og jobrotation for personalet. Pædagogisk rød tråd i forløbet, f.eks. læsning, udeliv, kost og motion, sprog mm. Ledelsesmæssige ulemper: Kan ikke umiddelbart se nogen, selvfølgelig tager det tid at samarbejde. Det har været en lang rejse, med mange udfordringer undervejs. Specifikt for samdriftsforsøget på Mølleskolen: I dag betragtes Mølleskolen, SFO og Møllehaven som en fælles institution, der henvender sig til daginstitutions- og skolebørn. Vi mener, at det må være et af mange tiltag i Norddjurs kommune, så forældre kan aflevere børnene et sted. Vi oplever nogle klare fordele ved at være en fælles institution med fælles værdigrundlag, der er fælles administration, der er en pædagogisk rød tråd i børnelivet med fælles indsatsområder i daginstitution SFO og skole, udveksling af personale i børnehave og SFO, overlevering fra børnehave tidlig SFO, venskabsgrupper på tværs, børnene i daginstitutionen kan bruge de fælles bygningsfaciliteter, bruge den fælles kantine, når der indføres madordninger i daginstitutionerne pr , rationaliseringsgevinster ved åbne-/lukkevagter og i ferier mm. En udbygning kunne være, at fællesinstitutionen også havde vuggestue fra 0 til 2 år og 9 måneder. På denne måde var der faktisk en børneby i lokalområdet. 20

21 Bilag 5: Fælles ledelse for et område De sidste år er der lagt flere og flere administrative opgaver ud til lederne, hvilket har medført, at lederne har mindre tid til kerneydelsen - det pædagogiske arbejde. Det kan en ændret ledelsesform ændre på. I dette eksempel, vil dagplejen, institutionerne, skolerne, sfo og klubber være samlet i distrikter eller områder med fælles ledelse. 1 teamleder af dagpasningsområdet, 1 teamleder for skolerne, 1 teamleder for fritid. For forældre og børn vil der stadig være tale om den kendte dagpleje, institution, skole, sfo og klub. Men der vil være mulighed for et anderledes samarbejde på tværs af de enkelte institutioner. Formålet med en ny ledelsesstruktur er, at understøtte institutionernes ledelsesopgaver, ved at: - professionalisere ledelsesopgaven - vægte den pædagogiske ledelse i den enkelte institution - effektivisere administrative arbejdsgange - frigøre tid til pædagogisk arbejde - skabe et forpligtende pædagogisk netværk, hvor personalet har bredere mulighed for faglig sparring, erfaringsudveksling og dialog på tværs af institutionerne Beskrivelse af den fælles ledelsesstruktur Institutionerne samles i distrikter eller områder. I hvert område er der en teamleder, som har det overordnede ledelsesansvar på drift, personale og økonomi. Herudover har hver institution, skole, sfo, klub osv. en pædagogisk leder, som har det daglige pædagogiske ansvar i institutionen. Denne leder står for den almindelige drift med egen økonomi og personale. De pædagogiske ledere samles i et forpligtende pædagogisk netværk, hvor de sammen fastlægger og sikrer fælles fokus, pædagogisk udvikling og sparring. Fællesledelse af et distrikt, med fokus på helheden og den Røde tråd for alle børn fra 0-18 år. Eksempelvis Ørum Skoledistrikt Børnehave Pædagogisk leder Dagplejen Pædagogisk leder Børnehave Pædagogisk leder Børnehave Pædagogisk leder Skole Pædagogisk leder Børnehave Pædagogisk leder Skole Pædagogisk leder Skole Teamleder for 2 skoler med fælles budget med fælles budget Fælles sekretariat/administration som understøtter teamledernes administrative opgaver. Sfo Pædagogisk leder Juniorklub Pædagogisk leder Ungdomsklub Pædagogisk leder Fritid Teamleder for - Sfo, juniorklub og ungdomsklubber. Dagpasning 0-6 år Teamleder for 6 institu- Børn tioner med særlige behov Specialundervisning Fritidstilbud. Foreninger osv. SSP PPR Familierådgivningen 21

22 Literaturliste: Improving School Leadership. Se også sammendrag af rapporten. Undervisningsministeriet %20Leadership.aspx Improving school Leadership: Den nationale baggrundsrapport. hx Kodeks for god skoleledelse. Kodeks til eftertanke. Udgivelser fra Danmarks evalueringsinstitut: Skoleledelse i folkeskolen: Skoleledere underkrydspres: Skoleledelse med indblik i undervisningen: Mikkelsen, A En samtidig skole teori i praksis. Hellerup skole den nye skole. tidig_skole.doc+en+samtidig+skole+%e2%80%93+teori+i+praksis&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk Innovativ Lederudvikling, artikel af Jørgen Schaldemose og Annemette Digmann Ledelse, innovation og de spirende mycelier, artikel af Christian Fredsø Jensen 22

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Virksomhedsaftale 2010

Virksomhedsaftale 2010 Virksomhedsaftale 2010 indgået mellem og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Brederødvej 40, 3300 Frederiksværk Christina Helverskov Langhoff Skole og Undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 Børn og Unge Februar 2015 KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 for ledere, pædagogisk personale og konsulenter inden for Børn og Unge 1.1 Indledning og baggrund Med reformen af folkeskolen er der skabt politisk

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune November 2013. Job- og personprofil. Pædagogisk udviklingschef Center for Uddannelse og Pædagogik

Lyngby-Taarbæk Kommune November 2013. Job- og personprofil. Pædagogisk udviklingschef Center for Uddannelse og Pædagogik Lyngby-Taarbæk Kommune November 2013 Job- og personprofil Pædagogisk udviklingschef Center for Uddannelse og Pædagogik 1. Om Lyngby-Taarbæk Kommune og den nye administrative hovedstruktur Lyngby-Taarbæk

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers.

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers. Børn, Unge og Fritidsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5335 Fax +45 8888 5501 Dato: 16. april 2014 Sagsnr.: 2014-004265-1

Læs mere

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... 2 KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... 1. at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Forslag til Budget 2013. indsendt via www.norddjurs.dk

Forslag til Budget 2013. indsendt via www.norddjurs.dk Forslag til Budget 2013 indsendt via www.norddjurs.dk Indsendt Indsendt af Overskrift 12-09-2012 Bestyrelsen Ungnorddjurs Forslag til sikring af den fremtidige juniorklub-struktur i Norddjurs kommune Lokaludvalg

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato: 3. januar 2004 Vedr.: Sammenlægning af

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 14:

Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Faglige vejledere Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Ledelse med ambitioner

Ledelse med ambitioner Ledelse med ambitioner Ledelse med ambitioner Den offentlige sektor står over for store udfordringer og muligheder. Der er brug for ledelse og initiativer med ambitioner, som kan skabe en velfungerende

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere