01 / Pakhuset bag facaden - et øjebliksbillede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "01 / 2015. Pakhuset bag facaden - et øjebliksbillede"

Transkript

1 01 / 2015 Pakhuset bag facaden - et øjebliksbillede

2 Pakhuset bag facaden Kære Læser Aviserne er fulde af læserbreve, kvalitetsundersøgelser og debatindlæg. På samme måde er vores hverdag i Pakhuset fuld af ambitioner og dilemmaer og omgivet af en - efter min mening - god og sund undren. Er det virkeligt nødvendigt med alle de møder? Hvorfor sidder lederen inde på kontoret det meste af dagen? Har man reelt indflydelse i sådan en forældrebestyrelse? Kan pædagogerne ikke bare lege med børnene, og lade skolen om alt det med sprog og læring? Jeg har længe ledt efter en hensigtsmæssig måde at adressere disse spørgsmål, og Pakhuset bag facaden er mit bedste bud. Jeg vil så gerne uden om den latente og ofte defensive besvarelse af den konkrete undren og i stedet lade medarbejdere beskrive deres hverdag som fagpersoner i en moderne dansk daginstitution. På samme måde har det været mit ønske at få mulighed for at fortælle lidt om, hvad jeg som leder egentlig får dagen til at gå med. Jesper Haller er pensioneret journalist, og har ved flere lejligheder som frivilligt arbejde hjulpet os med presseskrivelser og andre publikationer. Jeg stillede Jesper denne opgave: Tal med alle. Få dem til at fortælle om hverdagen fra deres position set med deres øjne. Spørg mig om hvad som helst, og jeg vil svare derfra hvor jeg står. Jeg håber, at vores historie om os selv kan kaste lys over den komplekse opgave, vi som faggruppe står overfor - hver dag. I processen er vi i hvert fald blevet betydeligt klogere på os selv, og hinanden i en faglig og samarbejdsmæssig kontekst. Jeg har ikke blandet mig i den journalistiske redigering af medarbejdernes udtalelser og vil blot sige, at det store engagement, de viser her, er det samme, jeg møder i hverdagen og som er med til at gøre mit arbejde så meningsfuldt. Dette er historien om Pakhuset bag facaden, som den er oplevet og fortalt til en omvandrende journalist med båndoptager en ret tilfældig dag i efteråret Erling Kølner Jensen Leder, Pakhuset Erling Kølner Jensen Leder, Pakhuset Kolofon Udgiver: Pakhuset Tølløsevej Brønshøj Redaktør: Jesper Haller Layout og grafik: Heine Frost Bøgsted Fotografer: Jesper Haller Heine Frost Bøgsted Oplag: 500 stk Bladet udkommer efter behov. Ekstra eksemplarer kan bestilles på Du kan også downloade det direkte på /2015

3 En ny virkelighed Pakhusets børn. De er overalt. På den grønne, frodige legeplads. I kælderens værksteds- og tumlerum. På gange og trapper. I stuernes farverige virvar af malebøger, legeting, tegninger og stole i miniput. En summen af glad aktivitet og lyse stemmer dernede i voksenbenhøjde. Kun sjældent hæver stemmerne sig i frustration, for der er altid en voksen lige ved hånden til at anspore, hjælpe, trøste. Viceværten, souschefen, en praktikant, lederen, en pædagog, formanden for bestyrelsen. I børnenes øjne er de alle bare i kategorien en voksen, et medlem af deres trygge kreds, som man kan bede om alt fra at tørre næse til at forklare, om der mon er rart at bo på månen. For Pakhusets voksne ser virkeligheden både mindre og større ud. De oplever magien i det spontane samvær med børnene, men kan ikke give sig hen til den i samme omfang. For de er på arbejde. De har ansvar, følger læreplaner og pædagogiske pejlemærker. De løser praktiske opgaver og får hverdagen til at fungere, så Pakhuset med leder Erling Kølner Jensens ord kan forblive et trygt og rummeligt hus, hvor der er rum for udvikling med fokus på respekt og anerkendelse for den enkelte. Og det er ikke nogen enkel opgave. Engang - for ikke så længe siden - var kulturen og hverdagen på børneinstitutioner en meget individualistisk affære, formet af pædagogerne alene eller i samarbejde med de forældre, der havde børn på stedet for tiden. Miljøet kunne være meget frodigt, lærerigt og trygt, eller det kunne være ganske anderledes. Som udefra kommende kunne man ikke rigtig vide det. Institutionen var en ø med lokalstyre, og der blev ikke stillet markante krav til broer, færger eller anden forbindelse med den store omverden. Sådan er virkeligheden anno 2014 ikke. Pakhuset er sandt for dyden ingen ø, hvad et blik på grafikken side 10 hurtigt kan overbevise om. Der udvikles, måles, vejes, kontrolleres, dokumenteres, rationaliseres i et væk og i et intenst og vidtforgrenet netværk. Noget af økonomisk nødvendighed. Vi er som bekendt i krisetider. En meget stor del af ganske andre grunde - som at sikre alle børn lødige og udviklende tilbud og give personalet faglige udfordringer, mål og udviklingsmuligheder. Men hvordan opleves den nye virkelighed egentlig i Pakhuset? Som journalist skal man jo spørge alle vigtige interessenter - og til denne kategori må børnene siges at høre. Det er imidlertid som at spørge en flok fugle, hvad de synes om at flyve rundt i netop denne skov. Børnene er i nuet, heldigvis. Men ingen jævnlig besøgende kan få andet indtryk, end at de er glade for at være i Pakhuset. Og det er jo ingen selvfølge. Samme indtryk får man af de voksne. På trods af, at mange Pakhusansatte har uddannet og arbejdet sig gennem tider, der var helt anderledes - med større selvbestemmelse, mere tid til fri leg og spontane indfald, virker det som om, de befinder sig godt med de moderne tiders krav og udfordringer, som endda næppe bemærkes af alle i det daglige. Men det kan de bedre selv fortælle. 01 /

4 Synligt og usynligt Lederen. Hvor er lederen? Ikke på legepladsen eller stuerne. Pludselig kommer han farende op ad trappen fra et møde med en mulig leverandør af økologisk frugt. En af Erling Kølner Jensens utallige, meget forskellige voksen-voksen opgaver, som i perioder kan få børnene til at savne ham lidt. Erling!, Erling!, hør lige pipper de små begejstret, og han svarer lige så begejstret, kender alle børnene ved navn og ser dem. En arv fra en barndom og ungdom i Vesterbro Ungdomsgård, hvor han lærte betydningen af at være andet end blot et anonymt ansigt i et anonymt institutionsmiljø. Erlings egen pædagoguddannelse er kun få år gammel og Pakhuset hans første job som leder. Når man ser din mødeplan her på opslagstavlen, tænker man: Var det ikke for at være sammen med børn, han blev pædagog? - Jeg er startet i en sen alder på en uddannelse og vidste fra starten, at jeg gerne ville arbejde med ledelse, selv om det selvfølgelig ikke er tilfældigt, at jeg lige valgte at arbejde med det mest vidunderlige, vi har: Børn. Når der står nogle glade unger og gerne vil have mig med ud på legepladsen, kan jeg ikke sige ja så ofte, som jeg har lyst til, fordi der skal arbejdes på kontoret eller i mødelokalet. Men det er nu engang ledelse og planlægning, jeg er ansat til, og udfører med stor glæde, fordi det rent faktisk giver resultater. Det giver børn og pædagoger mere kvalitet i deres tid sammen og medvirker til at gøre medarbejdernes arbejde mere overskueligt og trygt. Jeg føler faktisk også selv, at jeg er meget til stede og prøver konstant at tænke forældrekontakt, personalepleje samt tid og rum til at pleje kontakten med børnene ind i min planlægning, fortæller lederen, nu let trappeforpustet plantet ved mødebordet i institutionens nok roligste krog, kontoret i hjørnet under taget. For nylig flyttet lidt væk fra de mest travle områder af bygningen, netop fordi børnene er så glade for alle deres voksne. Der skulle leges og snakkes nu og her, og Erling kan ikke lide at sidde for lukket dør. At lede opad Et barn stikker stadig hovedet ind i ny og næ heroppe. Men det gør heller ikke noget, at børn også kan opleve, at der arbejdes voksne imellem, synes Erling. Og det bliver der, viser den tætpakkede mødekalender, både inden- og uden for huset. - Vi arbejder i et politisk styret miljø. Den ene reform efter den anden griber mærkbart ind i vores arbejdsliv og hverdag. Folkeskolereformen har på en og samme tid suget ressourcer ud af daginstitutionerne og strammet kravene til læring og skoleforberedende aktiviteter gevaldigt, og nu kommer fritidsreformen. Når vi som relativt lille daginstitution vil tages alvorligt og øve indflydelse på egen praksis og de vilkår, vi fungerer under, skal vi være fagligt dygtige og helt skarpe på den kontekst, vi indgår i. Derfor laver jeg meget andet end at være til stede i institutionen. Det er vigtigt at lede opad, at tage teten og byde ind over for omverdenen. I vores tilfælde især Københavns kommune, som vi har driftsoverenskomst med. Kommunen kan i den forbindelse stille bestemte krav til systematik, kvalitet og ikke mindst dokumentation af det pædagogiske arbejde. Jeg deltager således aktivt i en række fora i og omkring Børn- og ungeforvaltningen. Det handler om dialog med direktør og embedsmænd, refleksionsfælleskaber på tværs af institutionerne, ressourceteam samarbejde, faggruppemøder, netværksledelse, koordinerende udvalg med skolen etc. Den slags samarbejde hviler i høj grad på personlige kontakter. Det er vigtigt, at jeg er til stede som synlig repræsentant for Pakhuset. Der hænger læreplaner, årshjul og pædagogiske pejlemærker rundt om i Pakhuset. Er der ved at gå erhvervsvirksomhed i institutionen? - Jeg bruger rigtig meget tid på pædagogiske læreplaner. Kommer vi i årets aktiviteter nok omkring barnets sproglige og 4 01 /2015

5 motoriske udvikling? Kommer vi nok ind på natur og naturfænomener, får vi bearbejdet sociale relationer tilstrækkeligt? Vi har altid børnenes udvikling som vores højeste mål, arbejder lige så målrettet og ambitiøst som gode erhvervsvirksomheder for at nå vores mål og bruger gerne prioritering, planlægning, rationalisering som værktøj. Fornemmelser er ikke faglighed Institutionernes hverdag har forandret sig radikalt. Nu handler det ikke længere om at synes og føle og have mavefornemmelse, som engang var ledetråde for personalet mange steder. Dengang havde institutioner også et tættere, dagligt samarbejde med forældrene og tilrettelagde aktiviteter efter hvad de, pædagogerne selv eller børnene havde lyst til her og nu. I dag skal indsatsen have et vist fælles niveau, og den bliver bl.a. målt på en lang række områder ved tilsynsbesøg af pædagogiske konsulenter. Jeg er enig i den politik. At synes og føle er smukt og har sin plads, men ikke i faglighedens værktøjskasse. Man skal have mål og arbejde bevidst hen mod at nå dem, ellers kan man ikke hæve løn for sit arbejde. Irriterende og opløftende Her på stedet skal relationen til - og nærværet med - barnet bære læring og udvikling, og så vil vi profilere os på høj faglighed. Vi skal fastholde den relativt store andel af pædagoguddannet personale, og der skal sættes tid og midler af til kurser, forberedelse og dokumentation. Men er det ikke irriterende at være udsat for så tæt en styring? - Det kan man ikke svare entydigt på. Ofte er rationaliseringstiltag jo både irriterende og opløftende. Af hensyn til økonomi og kommunikation har kommunen således lavet en klyngestruktur for sine egne institutioner, som vi skal spejle, fordi vi har driftsoverenskomst. Man indførte klyngeledere, som har det overordnede ansvar for ansættelser og økonomi og kan blandt andet flytte ressourcer og medarbejdere fra den ene institution til den anden efter behov og med dags varsel. Den struktur er af flere grunde irriterende vanskelig at skulle spejle for os i de selvejende institutioner. Dels er vi juridisk selvstændige enheder med bestyrelser, der ansætter ledere og har ansvaret for ansættelser/økonomi. Dels bryder vi os om ikke modellens bagside: Vi ønsker ikke at flytte ressourcer rundt på den måde. Det kan gøre medarbejderne stressede og utrygge og daglig planlægning besværlig. Fandt kvaliteten Vi selvejende satte os derfor sammen for at finde frem til en model, der indeholdt mest mulig kvalitet og de størst mulige udviklingsmuligheder. Det blev til, at lederne i vores netværk skal søge konsensus og har valgt en koordinator, som ikke har beslutningskompetence, men kommunikerer med kommunen om mere principielle ting. Ledere fra de fem institutioner sidder i et ressourceteam med pædagogisk konsulent, psykolog, tale-hørelærer og sundhedsplejerske. Pædagogerne kan bringe problemstillinger op der, som de gerne vil have grundigt input til at løse. Det kan handle om kommunikation med forældre og børn med anden etnisk baggrund, udad reagerende børn eller andet. Alt tematiseret og uden navns nævnelse. Vi har også et fælles udvalg, hvor pædagogerne mødes på tværs, sparrer og deler viden. Men det er da bestemt omfattende, at jeg som leder sammen med min souschef skal forholde mig dagligt til fire andre institutioner, deltage i møder med dem, dele viden, koordinere medarbejderinddragelse, arrangere og deltage i kurser, lave fælles dokumentation og meget mere. Hver tredje måned holder souschefen og jeg et halvdagsmøde uden for institutionen for at langtidsplanlægge dette. Vi skal sikre, at vi overholder kommunens deadlines, og møder i samarbejdet med netværket af institutioner skal aftales lang tid frem, fortæller Erling, kigger på uret og er på vej videre. Ud i byen. Men stadig på arbejde. 01 /

6 Formanden Omsorg og udvikling forudsætter hinanden Bestyrelsesformand Pia Borchmann står smilende i døren for at give sit bidrag til billedet af Pakhuset. Til daglig er hun skolekonsulent i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Albertslund. Hun er også mor til to af Pakhusets børn, har siddet i bestyrelsen i fire år - heraf to som formand - men skal ifølge reglerne snart vige pladsen. Pia Borchmann deler Erlings syn på reformernes dobbelteffekt: Irritation og udviklingsmulighed. Hun er imidlertid varm tilhænger af small is beautiful, og da ægteparret søgte institution til deres børn, vejede indlæring og struktur ikke tungest. - Udover at institutionen skulle være integreret, så vores to børn kunne have noget fælles i løbet af dagen, ledte vi efter et sted med omsorgsfulde, nærværende, engagerede pædagoger og overskuelige rammer. Samfundet bevæger sig mere og mere i retning af store institutioner med vægt på effektivitet og drift. Det er ikke lige min kop te, for det gør dagligdagen uoverskuelig for mange børn. Jeg kan ikke tro andet, end at udviklingen i samfundet på et tidspunkt igen må vende, så der vil komme mere fokus på mindre institutioner og mere trygge rammer siger hun. Indtrykket af Pakhuset som et trygt sted fæstnede sig allerede ved de første besøg. - Det var nærmest som at træde ind i en storfamilie. Der var tid til en lille snak med personalet, når vi kom og gik, forældrene blev klart set som en ressource og indmeldinger hørt. Der er sikkert mange årsager, men efter hvad jeg hører fra andre forældre, giver selvejende institutioner større engagement fra forældre og personale. Man behøver ikke holde sig så stift til overordnede planer og regler, og personalet føler større ejerskab. Her siger pædagogerne MIN stue og MINE børn. Det er ingen selvfølge. Indlæring og kvalitetskontrol fylder mere i dag. Hvordan har du mærket det her på institutionen? - Generelt ser jeg formaliserede krav til kvaliteten i institutionsarbejdet som noget positivt. Men man kan jo ikke komme udenom, at tid brugt på skriftligt arbejde eller møder går fra nærvær med børnene. Som bestyrelsesformand mærker jeg, at struktur og administration fylder mere på institutionen. Som forælder har jeg imidlertid ikke oplevet mindre omsorg og nærvær fra personalet i takt med, at strukturen er blevet strammet op. Pædagogerne løber ganske vist hurtigere nu end før. Det skyldes dog nok mere, at der er færre hænder i dag, så der ikke skal så meget til i form af langtidssygdom el.l., før presset på de øvrige medarbejdere kan mærkes. Føler bestyrelsen et egentligt ansvar for, hvordan institutionen udvikler sig på længere sigt? Jeres personlige interesse er jo tidsbegrænset af jeres børn. - Vi tager i høj grad vores ansvar alvorligt. Bestyrelsen i en selvejende institution som denne er jo juridisk ansvarlig og institutionslederens arbejdsgiver. Vi har med andre ord reel indflydelse. Det betyder også meget for engagementet. Jeg har siddet i bestyrelsen i en kom /2015

7 munal vuggestue, og arbejdet der kunne godt opleves som mere proforma. Den primære bestyrelsesopgave er at være sparringspartner for Erling, og vi har et godt samarbejde. Der bliver lyttet og handlet i småt og stort. Helt nede på det praktiske plan bad vi for eksempel for nylig om, at institutionen tog imod et tilbud om frivillig indsats fra forældrenes side, som der i første omgang var takket nej til - og det skete. På det overordnede niveau har bestyrelsen haft en stor stemme i den kommende omlægning i forbindelse med fritidsreformen. Erling har været meget tidligt ude med forarbejdet, og vi er blevet inddraget på en måde, så vi føler, at Pakhuset kan byde kvalificeret ind. Hvordan ser du på reformen? - Mine børn trives fint i skolerammen, men principielt bryder jeg mig ikke om, at børn skal have deres fritidsliv på skolen. Jeg kender godt argumenterne for heldagsskoler men mener selv, at børn har godt af at skifte arena i løbet af dagen. De, der ikke har det nemt i skolen, kan måske få en succesoplevelse i et andet miljø, og vi er jo et foreningsland, hvor mange mennesker har engageret og specialiseret sig i en bred vifte af aktiviteter - det er synd, hvis det ikke kan blomstre. Du går af nu - er der opgaver, du gerne ville have nået som bestyrelsesformand? - Jeg ville gerne have bidraget endnu mere til arbejdet for kompetenceudvikling af personalet. I et lille hus har man større tendens til at reproducere sig selv, så det er vigtigt med inspiration, ny viden og nye input udefra, som kan trækkes ind i den daglige praksis. Her bliver gjort meget, og der er selvfølgelig også økonomiske grænser, men det er et område, som man også fremover bør være meget fokuseret på, mener jeg. 01 /

8 Kalenderen En broget uge Min souschef Henriette og jeg mødes hver mandag morgen. Nåede vi det, vi skulle i ugen der gik? Gik noget galt? Skal vi have fulgt op på noget? Hvordan bemander vi ekstra, når vi onsdag får skolebørnene tre timer tidligere på grund af et arrangement på skolen? Hvordan klarer vi os ved sygemelding? Vi tager kritik op - som for eksempel forældrespørgsmål til, at børnene i et tre måneders forsøg skal have frugt med, skåret ud hjemmefra. Er det en spareøvelse? Nej, så ville vi have sagt det ligeud. Det handler om at bruge pædagogtimerne rigtigt. Der er mere tid til børnene, hvis der ikke skal bruges tid til at skære frugt ud og besvare telefonopkald fra forældre. Pædagogiske udfordringer lægges frem, for eksempel at skabe rum til at forebygge eller afhjælpe uheldig klikedannelse blandt de større piger. Eller til koordinering med skolen om et enkelt barn, der af en eller anden grund er i problemer. Henriette og jeg fordeler sager imellem os og henviser andre til fora som pædagogmødet eller MED-udvalget (medindflydelse, medbestemmelse, medansvar), som består af ledelsen og tillids- samt arbejdsmiljørepræsentanten. Det hele er selvfølgelig ikke alvor og problemer. Børnene vil pt. gerne lave Den store bagedyst, og på sidste mandagsmøde aftalte vi de praktiske rammer for det spørgsmål I ugens løb har jeg typisk et hav af dokumentationsopgaver. Alt fra tilfredshedsundersøgelser til procentandel økologisk- i forhold til konventionel mad. Det er kommunens mål, at maden skal være 90 procent økologisk, men det er ikke muligt i en nedskæringstid. Onsdag modtager jeg en såkaldt ugepakke pr. mail fra kommunen. Den indeholder forskellige opgaver, det kan være førnævnte opgørelse om økologisk mad, eller det kan være et ønske om et øjebliksnedslag i, hvor mange handicappede, folk med anden etnisk baggrund, unge, ældre, kvinder, mænd vi har ansat. Det skal så indrapporteres, ofte med ret kort varsel. Om fredagen sender kommunen mig også opgaver. Det kan være at informere forældrene om ændringer i folkeskolereformen eller at formidle tilbud om gratis vaccination til personalet. På den lidt længere bane skal jeg som budgetansvarlig lave økonomiske prognoser. Vi skal dokumentere sikkerhed på legepladsen, brandsikring og meget andet. Hvert år skal jeg for eksempel dokumentere, hvor mange skolebørn på hvilke klassetrin vi henter, hvor mange medarbejdere, der tager sig af det, hvad den fysiske afstand på ruten er i forhold til den direkte kortvej o.s.v. for at få penge til den aktivitet. Jeg vil dog understrege, at det er ikke al dokumentation, der er pålagt os udefra. Jeg beskriver således af egen drift vores arbejdsmetoder set i forhold til kommunens pejlemærker og vores eget værdisæt. Et knitrende net Det falder også i min lod at vedligeholde vores IT og sørge for, at hjemmesiden er opdateret med bl.a. kalender og elektronisk tilmelding til arrangementer. Vi er meget bevidste om at bruge digitale løsninger, hvor det er hensigtsmæssigt. Jeg har i et halvt år brugt megen tid på at opbygge, intranet, elektroniske kalendere m.m., fordi alt var papirbaseret før. Den tid tjener sig godt ind /2015

9 Forud for ferier og fridage har vi for eksempel elektronisk tilmelding af de børn, der kommer, så vi kan bemande mest hensigtsmæssigt. Det gør jo en kæmpeforskel økonomisk, hvis jeg kan nøjes med at have fire pædagoger på i efterårsferien i stedet for ni. Men selvfølgelig giver digitalisering også mere arbejde. Jeg modtager ca. 30 mails om dagen direkte til min egen mail på Pakhuset, Det kan være en forælder, der har fået et ulykkeligt barn hjem og ikke ved, hvilken pædagog, hun skal tale med. Det kan være uopfordrede ansøgninger, henvendelser fra potentielle leverandører, nytilflyttede forældre, der gerne vil komme og kigge. Jeg får et tilsvarende antal til min postkasse i forvaltningsregi. Her henvender skolen, forvaltningsenheder, konsulenter m.v. sig. Jeg checker, at mails og beskeder til medarbejderne bliver besvaret. Når vi for eksempel beder forældre skrive hverdagsbeskeder til os via intranettet i stedet for at ringe, er det jo vigtigt. Nogle ser skriftligheden som en indskrænkning af dialogen. Men dialog bør være forbeholdt noget, der angår barnets trivsel eller udvikling. Der er jo ingen grund til, at en forælder trækker en pædagog væk fra arbejdet med børnene for at fortælle, at lille Peter ikke kan komme, fordi han skal til mosters fødselsdag. Morgenvagt og sæbeindkøb Man skal selvfølgelig heller ikke glemme pædagogikken. Det forekommer, at jeg selv tager over på skolen for at hjælpe, hvis et barn for eksempel er gået helt i spåner, sidder nede under bordet, og læreren har måttet give op. Det er dejligt at bidrage med min personlige, pædagogiske faglighed. Jeg tager også gerne med på ture for at være med i den pædagogiske proces og sammen med børnene. Hvis vi ikke har fuld bemanding - altså ved sygdom, ferie o.l. er det ikke usædvanligt, at jeg må bruge en time midt på dagen på at følge 0. og 1. klasserne hjem. Jeg springer også ofte til med at åbne institutionen om morgenen, hvis der opstår et akut behov - og gør det gerne, fordi det giver mig lejlighed til at hilse på forældrene og have en god stund med børnene. Som tidligere selvstændig har jeg erfaring i godt købmandskab, og det kommer mig til gavn her. Jeg står for indkøb af alt til institutionen - lige fra sæbe til økologisk frugt. Der har været rigtig mange penge at hente i, at jeg har forhandlet gode indkøbsaftaler og køber stort ind af for eksempel kopipapir, batterier, engangsservice, toiletpapir. Som led i vores bestræbelser på at bruge arbejdstiden rigtigt, får vi varerne leveret - for det meste fragtfrit. Før i tiden brugte en pædagog flere timer om ugen på at gå ud at købe ind. Ydermere ejer vi ejendommen, så den har jeg også ansvaret for at administrere. Lyder alt dette som beklagelse? Det er det ikke. Jeg elsker mit job og elsker at kunne friholde pædagogerne til pædagogisk arbejde. 01 /

10 Pædagogisk tilsyn Inklusion Legeplads Sprog Sikkerhed Faggruppemøder Dialogmøder (m. Direktør, embedsmænd, områdechef) Pædagogisk IT: Opkvalificering og efteruddannelse Københavns Kommune Børne og ungdomsforvaltningen PPR Tale/høre lærer Sundhedsplejerske Pladsanvisning Samarbejde med Brønshøj skole Fonde og puljer Ejendom Vedligehold Lejemål Vejlaug Etc Pakhuset Pakhuset Frivilige Partner Netværk Præstekær Fritidshjem og klub Netværket Den røde tråd Præstekær vuggestue MDI Løn Regnskab Personalejura IT MDI Akademi Pædagogisk konsulent Organisationskonsulent Husumvold AMR / TR samarbejde Reflektionsfællesskab Regnbuen Tværfagligt ressourceteam Lederforum /2015

11 Jobcenter Projekt springbræt Arbejdstilsyn Brandtilsyn Presse IT iportalen Hjemmeside Infrastruktur Leverandører Legetøj IT Papir Brød kridt Tuscher Rengøring Frugt Telefoni Efteruddannelse Lederforeningen Overenskomster Projekter Projektmedarbejdere Teater og kor projekter Cirkus Koncerter Sommerfester Bestyrelse Visioner Strategier Økonomi Ansættelser 01 /

12 Pædagogerne Struktur fremmer udvikling Pakhusets pædagoger er samlet i mødelokalet. Om lidt skal de i gang med månedens pædagogmøde, deres interne faglige forum, hvor der udveksles erfaringer og deles viden. De har udsigt til et opslag på tavlen med overskriften Pædagogiske læreplaner. Henriette: - Da vi skulle lave læreplanerne, var min umiddelbare reaktion: Hvad skal vi nu have trukket ned over hovedet, men de har vist sig at være et godt redskab til at sikre, at vi kommer omkring alt, hvad børnene skal lære hos os. I en periode gav jeg de planerne individuelle farver og satte farvede streger under de aktiviteter, vi havde været igennem på dagen for at se, hvad vi var kommet rundt om - og hvad vi nok skulle gøre noget ekstra ved. Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. Det samme opslag hænger på pædagogernes stuer. Den slags overskrifter for arbejdet på en virksomhed kan meget let blive til tomme slogans, som ingen kunne drømme om at forholde sig til i det daglige? Der rystes på samtlige fire pædagoghoveder. Ikke her. I dag forholder vi os stadig til dem hver dag, når vi på stuen samler børnene forud for måltidet, synger sange, fortæller historier, hører på børnenes oplevelser. Vi er meget opmærksomme på, at aktiviteterne varieres, så de reflekterer planerne. Det er selvfølgelig hyggeligt, når børnene fortæller om deres liv, men det er også en øvelse i sociale kompetencer som at vente på, at det er ens tur, i sproglig udvikling m.m. Marie: - Jeg er blevet sprogansvarlig for hele Pakhuset og har lavet sproggrupper /2015

13 på tværs af stuerne. Her har vi blandt andet dialogisk læsning, hvor vi prøver at give børnene et forhold til bøger som andet end noget, der bare dukker op hos boghandleren eller biblioteket ud af det tomme intet. Vi kommer rundt om, at der er en forfatter, en illustrator, en layouter, har et omslag, er trykt. Hvis vi konstaterer, at et antal børn mangler ord - for eksempel fordi de er tosprogede - laver vi en gruppe og tager de relevante temaer op som farver, frugt og grønt, ugedage. Når vi fanger, at et barn vist ikke er på et helt alderssvarende sprogligt niveau, laver jeg en sprogvurdering, der bliver beregnet, og om nødvendigt tilkalder vi talepædagogen, som så planlægger en mere fokuseret indsats. Ulla: - Jeg kunne dog godt ind imellem ønske, at vi af og til droppede læreplanerne og bare kastede os totalt ud i aktiviteter, som virkelig optager børnene. For eksempel Den store bagedyst, som styrker fællesskabet, begrænser pigefnidderen og andre konflikter. Monica: - Jo, men man kan jo sagtens arbejde med Den store bagedyst i overensstemmelse med pejlemærkerne og læreplanerne. At styrke fællesskabet og begrænse konflikter er jo en del af dem. Vi skal bare være mere bevidste om det. Vi er også allerede på andre områder i gang med nogle af de nye, pædagogiske pejlemærker, for eksempel sociale relationer. Når fritidshjemsbørnene kommer fra skole, har vi en hej-vagt stående ved indgangen for at hilse Fakta Gulerødder Vi bruger pr. år: 900 stk. på hvert enkelt barn. Det giver en god start at blive mødt af en venlig hilsen. Børnene er glade for at blive set af en voksen, og vi får en fornemmelse af barnets humør og eventuelle problemer. Jeg synes i det hele taget, at, læreplaner og pejlemærker giver dagligdagen en god struktur. Jeg får lyst til - og mulighed for - at gøre mit arbejde bedre. Når jeg skal tale med forældre, har jeg en struktureret viden om deres barn. Når jeg fortæller dem, at barnet har brug for støtte til at få udviklet motorikken er det ikke baseret på en tilfældig iagttagelse. Det er noget, vi har konstateret og noteret os over en periode i en række sammenhænge og ved forskellige aktiviteter. Vi kan simpelthen give en mere professionel vurdering. Ulla: - Ja, forældrene bliver jo også glade for, at vi kommer med nogle indmeldinger, de kan bruge og som viser, at vi har øje for netop deres barns behov. Har I ikke ret mange møder - både internt og eksternt? Monica: - Pædagogmødet giver os mulighed for at få flere øjne på og flere input om børnene. Det ville jeg meget nødig undvære som fagligt forum. Det er langt mere effektivt end personalemødet, selv om det selvfølgelig også har en god funktion. Som arbejdsmiljørepræsentant har jeg stor gavn af at mødes med kolleger fra de andre institutioner i klyngen, så vi og kan udveksle ideer, erfaringer og diskutere problemer. Det samarbejde fungerer fint, og vi kunne med fordel benytte det mere. En anden del af samarbejdet er de møder, hvor tillids-, arbejdsmiljørepræsentant og lederne sidder sammen. Det mangler en mere fast struktur og dagsorden. Marie: - Ja, som suppleant for tillidsrepræsentanten har jeg deltaget og må indrømme at have svært med at skulle påduttes ekstra aftenmøder og ekstra arbejde i en så bred netværkssammenhæng. Det virker ikke effektivt. Jeg vil hellere netværke mere konkret om sprogproblemer eller tillidsmands-emner. Monica: - Det er rigtigt, at vi bliver pålagt flere og flere møder, faste aktiviteter o.a. i dag end for bare et par år siden. Det koster selvfølgelig noget frihed. Vi kan ikke bare gøre, hvad vi lige har lyst til den dag med børnene. På den anden side giver en fastere struktur også større tilfredsstillelse. Jeg kan have en mere kvalificeret dialog med forældrene, og jeg kan selv konstatere, at mit arbejde flytter noget. Marie: - Forældrene viser nu bestemt forståelse for, at vi pædagoger ikke altid er på legepladsen med børnene. På vores stue sender vi forældrene en mail om ugens aktiviteter, og her indgår kurser og møder som en naturlig del. Jeg har aldrig oplevet, at forældre har stillet spørgsmålstegn ved de aktiviteter - selv om de selvfølgelig kan spørge til faglige termer. Er pædagogarbejde det samme i dag som for tre år siden? Henriette: - Jeg synes, vi har fået travlt. Før i tiden kunne vi i stressede situationer trøste os med, at der snart kom ro på. Det gør der ikke rigtig mere - bl.a. fordi vi er blevet færre om flere opgaver. Sådan er det nok mange steder, men måske mærkes det ekstra meget her i Pakhuset, fordi vi altid har været ambitiøse med mange kulturelle aktiviteter og mandskabskrævende traditioner som julefest, sommerfest, fastelavn, cirkus, disco- og gallafest m.m.m. Måske er tiden snart inde til at skære lidt ned på det, selv om vi nødig vil den vej. Børnene elsker vores arrangementer, forældrene har lejlighed til at blive en del af deres børns miljø og møde andre forældre, vi får lejlighed til at arbejde på tværs af stuerne. Der kan kun siges godt om det - men vi har jo kun de hænder, vi har. Marie: - Pædagogers arbejdsopgaver og -form flytter sig selvfølgelig. Men vi har et godt miljø. Selv om vi er i sparetider, oplever jeg, at Pakhuset - også på grund af Erling - brænder for faglighed, nytænkning og medarbejdernes videreuddannelse. Jeg ved, at de områder nedprioriteres andre steder, men altså ikke her. Stram planlægning i hverdagen giver os luft til det og overblik til at improvisere på en fagligt god måde i uventede situationer. 01 /

14 Medhjælperne Skuespilleren og hypnotisøren Pakhusets ånd spøger ganske vist rundt med en del ringbind under armen i disse strukturerede tider. Men ånden består bl.a. af åbenhed og plads til det usædvanlige. Ingen tvivl om, at den må nikke huldsaligt til institutionens to pædagogmedhjælpere, Gitte og Peter. Gitte: - Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper her i to år. Som ung uddannede jeg mig til skuespiller og har arbejdet i filmbranchen i Tyskland. Den baggrund har jeg glæde af nu, især den fysiske træning og kropsbevidsthed, som jeg nu Fakta Rugbrød Vi bruger pr. år: skiver prøver at formidle til børnene i overensstemmelse med læreplanens punkt om krop og bevægelse. Jeg træner bl.a. deres grovmotorik, lærer dem at spænde af, checker om de kan hoppe på ét ben og sidde på hug. For tiden lader jeg dem gå på bare fødder over plader med forskellig overflade - pigge, knopper og andet. Det giver en fornemmelse af at være til stede i rummet og øger deres bevidsthed om kroppen og underlaget. Vi kører energien op og ned ved hjælp af musik, og jeg hjælper dem til at sætte fokus på hinanden. Legehus, natur, drivhus og køkkenhave er mine særlige områder. Sent i efteråret såede jeg f.eks. forårsløg med nogle af børnene for at tematisere, at der hele tiden sker ting nede i jordens mørke. Jeg har også lavet et udendørs dukkehus, fordi jeg synes, at der også i fri luft skal være plads til at lege roligt med små ting - ikke kun ræse rundt. Kreativitet er noget fundamentalt godt for barnet at beskæftige sig med - æstetisk og sjæleligt. Det skaber plads til udfoldelse, fordybelse og ro. Jeg holder meget af at arbejde med børnene i værkstedet og lægger vægt på at skabe en stimulerende stemning omkring processen. Det giver stort set altid bonus i form af høj gejst og skabertrang i lokalet. Et af mine personlige yndlingstemaer i værkstedet er at arbejde med en kombination af organiske og industrielle former og materialer. Peter: - Jeg har læst psykologi i mange år på universitetet, er uddannet hypnotisør og psykoterapeut og har arbejdet i IT i 15 år, så min baggrund er meget bred. For tre år siden gik jeg ned med stress. Ovenpå igen kom jeg hertil som medhjælper. Det var en ny verden. Før var mit arbejde rent intellektuelt og meget planlagt /2015

15 Fakta Fakta Fakta Elefantsnot Vi bruger pr. år: 30 meter Gadekridt Vi bruger pr. år: 1152 stk Håndaftørringspapir Vi bruger pr. år: 858 meter Her er det taktilt og spontant. Børn er fantastiske. Jeg kan simpelthen ikke huske, at et barn her har sagt nej til en aktivitet, når blot man har præsenteret den rigtigt. Jeg er ikke en supervisor-type eller overforsigtig pussenusseonkel. Jeg deltager i børnenes leg, og det synes de er sjovt, især fordi jeg er af den i institutioner sjældne art mand. Børn er pakket meget ind til daglig. Jeg giver dem et frirum, hvor de kan fyre den af, lover dem bank og kan finde på at vende bunden i vejret på dem ude på legepladsen. Børnene synes, det er skønt, at det går lidt vildt til, for de kan mærke, at jeg har styr på det. De står simpelthen i kø hver dag for at blive kildet og får også selv lyst til at lege mere vildt. Det giver os mulighed for at arbejde med deres sociale kompetencer, som det også står formuleret i læreplanen. Børnene lærer, at man godt kan være vilde sammen, kilde og tumle hinanden, men man skal også kunne forstå, hvornår et nej blive et rigtigt nej. Når der er respekt om det, tør børnene også mere. Selv er jeg håndfast og tydelig. Når jeg siger nej, ved børnene godt, at jeg mener det, og hvorfor jeg siger det. Hos mig lærer de også noget praktisk om naturen. For et par måneder siden huggede vi hovedet af nogle høns. Børnene sagde selvfølgelig adrh ved synet af dyrenes tarme, men så fortalte jeg dem, at vi selv har sådan nogle indeni, forsøgte at give dem en fornemmelse af, hvor fantastisk en skabning, vi stod med i hænderne, og hvor fantastiske vi selv er. Det gav dem også en oplevelse af livet og døden som fænomen. Hvor får de ellers den slags oplevelser? 01 /

16 De nye Nærhed og tryghed kommer først Det første indtryk er tit det rigtige. Derfor skal man slå ørerne ekstra meget ud, når nyansatte fortæller om arbejdspladsen. Tina og Nathalie er de nyeste ansigter i Pakhuset - henholdsvis pædagog og praktikant. Tina: - Jeg blev uddannet i 2008, har været ansat i en anden integreret institution siden og trængte til nye udfordringer. Ved research på nettet fandt jeg Pakhuset hjemmeside og blev slået af den faglighed og de visioner, der præsenterede sig. Der var klare målsætninger for pædagogikken, en god praksis med at hente inspiration udefra og social ansvarsfølelse. Helt lavpraktisk bor jeg selv i Brønshøj, og nærhed tæller naturligvis også - især når man har to mindre børn. Så jeg søgte en stilling og blev ansat 1. november. Én ting er hjemmeside og avisartikler, en anden praksis - men indtil videre har jeg kun oplevet, at Pakhuset lever op til omtalen. Det er rart, at Pakhuset har en ledelse, der leder mere end i hvert fald jeg har været vant til. Erling er tydelig, synlig i huset, engageret i børnene, i os og alt, hvad der foregår på stedet, selv om han har sit administrative arbejde med møder og den slags. Det faglige niveau virker højt. Der er tanker og metode bag alt. Forleden aftalte vi for eksempel på pædagogmødet, at aktiviteterne i huset skal samtænkes og følge en bestemt faglig metode. I det nye år starter vi for eksempel projekt jord-til-bord. Et fast, fælles møde for pædagogerne er nyt for mig. Der er oven i købet afsat forberedelsestid - og det er jo også udtryk for, at ledelsen prioriterer fagligheden /2015

17 Møder tager jo tid fra andre ting. Kan du fornemme det? - Selvfølgelig mærkes det, hvis man i nogle timer kun er én pædagog på stuen i stedet for de sædvanlige tre. I en lille institution er det svært at dække ind. Dette ville måske være et egentligt problem, hvis møderne blev oplevet som meningsløse, men sådan er det ikke, og derfor er alle indstillet på at give den en ekstra skalle, når kolleger har et fagligt ærinde andetsteds. Hvordan oplever du læreplaner og pejlemærker? - Den slags kan jo godt være virkelighedsfjernt, men sådan oplever jeg det ikke med vores. De er bare god, solid, praksisnær pædagogik, som formuleres og præsenteres systematisk. Det er ikke sådan, at læreplaner er guddommelig inspiration, der får os til at arbejde efter nye principper, men at tingene stilles op på den måde får mig til at arbejde mere bevidst. Kan det ikke blive lidt stift? - Man oplever tværtimod en meget familiær atmosfære kollegerne imellem og i forholdet til børn og forældre. Lige fra start har jeg oplevet kollegerne som åbne og imødekommende. Pakhuset opleves af alle som et andet hjem - ikke som en institution. Lige som i en familie ved man, hvad man kan forvente. Miljøet er trygt, og stedet har hyggelig patina. Personale, forældre - og deres forældre - kender hinanden og interesserer sig for hinanden. Jeg har bl.a. oplevet, at forældre har spurgt interesseret til mig som person, og det betyder rigtig meget. Nathalie: - Jeg blev med det samme slået af den varme og ro og hjemlige stemning, der præger Pakhuset. Det føles ikke som - og ligner heller ikke - en institution, som jeg ellers kender dem: Store, flade etplansbygninger. Klinisk hvidt og hospitalsagtigt. Der er i øvrigt også plads til at være menneske her. Det betyder helt sikkert noget for børnene, at de ikke bare ser os som vores funktion med fælles normer og værdier, men som individer. Varmen hersker både blandt kollegerne og mellem personalet og børnene. Og integrationen børnehave/fritidshjem giver noget særligt. Vi har en lille pige, hvis bror går i skole og kommer her om eftermiddagen på fritidshjem. Hun bliver simpelthen så glad, når hun ser ham, drøner ud og giver ham en stor krammer. I går holdt vi fælles samling for de små og store på stuen. Der er jo altså en meters forskel i højden på nogle af dem. En meget lille pige sad og spiste, og en af de helt store drenge sad og talte med hende og tog sig af hende på en utroligt sød måde. De store lærer at passe på de små her, og det er guld værd. Pædagogerne her har selvfølgelig de seks læreplanstemaer i baghovedet men er så erfarne og dygtige, at temaerne er integreret i det daglige arbejde. Det mærkes ikke som noget ekstra, man skal forholde sig til. Mange af pædagogerne har da også været her i rigtig mange år. Det bidrager til den hjemlige stemning og giver et trygt, stabilt miljø, der binder institution og hjem sammen på en helt unik måde. En ting, jeg bærer med mig fra Pakhuset til mit videre arbejde er, at nærhed og tryghed kommer først. Uden det kan vi ikke udvikle børnene. 01 /

18 Viceværten Fingrene i jorden To små piger går ved siden af en meget høj mand, der fejer. Pigerne følger ivrigt med i vicevært Martins arbejde og taler og taler og spørger og spørger og hælder ivrigt visne blade op i trillebøren. Martin demonstrerer venligt, hvordan man holder rigtigt på en kost, og viser dem giftige svampe i haven, som skal væk, men som børnene bestemt ikke skal røre - og slet ikke med bare hænder. Fakta Solcreme Vi bruger pr. år: 108 tuber Martin: - Jeg har været her godt et år. Mine primære opgaver er at holde området pænt, klippe buske, feje, rydde, og vi prøver så vidt muligt også at finde småopgaver til mig indendørs, så vi kan spare håndværkerudgifter. Jeg pudser vinduer, skifter sæbe og sprit i automaterne, skifter pærer, vedligeholder radiatorer. Jeg har altid arbejdet som vicevært og gartner, men dette er mit første job på en børneinstitution. Det var lidt forvirrende i starten at have ungerne løbende om benene, medens jeg arbejdede. De er jo nysgerrige og spørger hele tiden. I begyndelsen troede jeg ikke, at jeg ville kunne vænne mig til det, men nu kan jeg vældig godt lide at have meget med børnene at gøre og vil gerne blive ved med at arbejde inden for det område. Jeg føler også, at jeg er blevet en mere åben person af arbejdet. Sammen med vores pædagogmedhjælper Gitte har jeg lavet en køkkenhave. Der får børnene lov til at plante selv og høste, vaske grøntsagerne og spise dem til frokost. De konkurrerer om at fremdrive den største gulerod. Det er herligt. I det hele taget kan børn jo godt lide at gøre noget nyttigt og vil gerne hjælpe. De går og holder øje med, hvad jeg laver og kan godt finde på at give en hånd med at fjerne ukrudt. Forleden skrabede de en kæmpestor bunke nedfaldne blade sammen for mig. Børn skal efter min mening have lov til at pille og rode mere. Der skal ikke passes for meget på dem, for så bliver de let pivede. Hvis de i højere gad selv får lov til at finde ud af verden, skal de nok klare den. De er så gode til at omstille sig /2015

19 Et frisk pust Teater med smæk Åndeløst spændte venter børnene i kulissen, linder forsigtigt på bagtæppet og kigger ud på de mange, mange bænkede tilskuere i kulturhuset Pilegården i Brønshøj. Lige om lidt skal de på. Lige om lidt får de at se, om de mange ugers teaterprøver får publikum op i stolene, frem i sæderne og op med de klappende hænder. En pige på otte får øje på en skjortesnip, der stikker frem under medspillerens flotte kostume og stikker den straks på plads. En anden flytter lidt på en taske, nogen måske kunne falde over under de mange ind- og udgange i stykket. Man har øje for hinanden og helheden. Men det er ikke kommet af sig selv. Bo Schiøler, mangeårig - nu tidligere - leder af Vesterbro Ungdomsgårds teater- og musikarbejde stirrer på en lille pige, der sidder og vrider sig på stolen i prøvelokalet. Din dumme unge! tordner Schiøler, så selv en voksen mand kan blive helt forskrækket. Du skulle have haft dit kostume med, ikke? Hvad nu? Brister pigen i gråd og styrter ud for at blive trøstet af de faste pædagoger her i den integrerede institution Pakhuset? Næh. Jeg ved det godt, jeg skal nok huske at tage det med i morgen, siger hun ganske roligt og noterer noget i sit tykke manuskript. Schiøler tordner videre over for nogle andre, som har haft lidt slask i melonen, er kommet for sent, har glemt deres replikker osv. Alle som én lytter børnene, noterer, tager kritikken til sig. De bliver nemlig også rost, når de har fortjent det, og det vil alle jo gerne gøre sig fortjent til, for så lyser den gamle, brøsige teaterlærer op i et smil, der varmer helt ned på de bageste rækker. Noget forunderligt er på færde i dette teaterprojekt. Inspiration udefra Bo Schiøler har været hyret til at gennemføre et flere måneder langt prøveforløb med Pakhusets børn, mundende ud i rigtige, vaskeægte forestillinger uden for huset med ægte publikum. Han er en del af en lang tradition på stedet. - I en travl hverdag kan det være en udfordring for det faste personale at finde overskud til nye tiltag. Udefra kommende opleves ofte som et kærkomment supplement eller ligefrem aflastning. Og så får man jo som fast personale mulighed for at se, om projekterne rent faktisk virker i praksis, inden man måske selv begynder at arbejde med dem. Vi har haft stor glæde af friske pust udefra. Blandt andre har vi haft en kunstner ansat, der arbejdede med emballage og andet skrald og en arkitekt, der byggede finurlige maskiner af pinde og et stykke sejlgarn. Og gennem mange år er Bo Schiøler kommet her med teater, forklarer Erling Kølner Jensen. Men den voldsomme mand oser ikke ligefrem af moderne pædagogik? Skrap tone nytter! - Vi pædagoger har en tendens til at FORSTÅ os ud af mange ting, det er jo en del af vores fag. Bo Schiøler forventer, at børnene husker aftaler, har deres ting med, husker deres plads - i virkeligheden samme forventninger man har til voksne. Den holdning kan man selvfølgelig ikke have som generel pædagogisk praksis på en integreret institution, men i afmålte doser sætter den ting i gang hos børnene, siger lederen. Pædagog Ulla Rosenqvist er enig i, at tonen kan være uvant, men hun mener bestemt, at projekter som dette er nyttige: - Bo er en skrap lærer, som kan godt tale lidt hårdt til børnene, men efterhånden har de fundet ud af, at det er kærligt ment. Og så er de faktisk stolte af, at de har afkodet en voksen. Nu har de en jargon sammen, siger hun. - Børnene er også præget af travle miljøer, hvor man måske ikke altid bliver set. Da Bo afsluttede teaterprojektet, gav han børnene en bog, hvor han havde skrevet noget personligt om og til hver og en af dem. Han havde virkelig haft øje på dem og forholdt sig til dem som mennesker, tænkt over deres talenter og muligheder. Det betød enormt meget for børnene, mener pædagogen og peger på en række nyttige livsdiscipliner, man kan tilegne sig ved den slags scenearbejde. - Først og fremmest lærer de disciplin og ansvar over for fællesskabet. I et teaterprojekt er man nødt til at lytte og vente og tage hensyn, og det er jo ikke det, moderne børn er mest trænet i. - At være sammen i et langt øveforløb og slutte af med rigtige forestillinger på scenen i det lokale kulturhus giver et stærkt sammenhold og fælles erindringer. Børnene har bl.a. fået masser af selvtillid og har bagefter helt på egen hånd taget mange initiativer. De øver og synger sange, opfører shows. De tør bare det hele, og det smitter, erklærer Ulla Rosenqvist. 01 /

20 Værdier og visioner I Pakhuset vil vi i fællesskab arbejde for, at det er et trygt og rummeligt hus, hvor der er rum for udvikling med fokus på respekt og anerkendelse for den enkelte. Fællesskab: Arbejdet med inklusion i dagtilbud forstås som det at understøtte, at flest mulige børn får et tilbud i normalsystemet, samt at alle børn oplever sig som værdsatte deltagere i dagtilbuddets fællesskaber. Frem for at identificere børnenes mangler og eventuelt udskille dem til særlige foranstaltninger har det inkluderende dagtilbud fokus på at arbejde pædagogisk bevidst med inklusions- og eksklusionsmekanismer med henblik på at skabe udviklingsmuligheder og læring for alle børn. Hvis læring skal lykkes for alle børn, skal alle børn føle sig som en del af et fællesskab. Det handler om at sætte en dagsorden, hvor udvikling og deltagelse i fællesskabet er en rettighed for den enkelte og mangfoldighed opfattes som en værdi for fællesskabet inklusion bliver altså ikke kun rettet mod børn medsærlige behov, men mod alle børn. Tryghed & rummelighed Tryghed giver glade børn. Det er vigtigt at skabe tryghed, da tryghed er en forudsætning for udvikling. Vores mål er, at skabe en harmonisk børnegruppe, der føler sig trygge ved hinanden og de voksne. Det gør vi ved at skabe forudsigelighed, og ved at være tydelige voksne. Vi gør meget ud af at de store børn tager sig af de små, og at vi har et ansvar Udvikling: For at sikre udvikling og læring i daginstitutionen arbejder vi grundlæggende ud fra Københavns kommunes Pejlemærker for pædagogisk kvalitet og de seks pædagogiske læreplanstemaer. Pejlemærker 1.Sociale relationer 2.Inklusion og fællesskab 3.Sprogindsats 4.Forældresamarbejde 5.Sammenhæng og overgange 6.Refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Læreplanstemaer 1.Alsidig personlig udvikling 2.Sociale kompetencer 3.Sproglig udvikling 4.Krop og bevægelse 5.Naturen og naturfænomener 6.Kulturelle udtryksformer og værdier Respekt: Gensidig respekt børn og voksne imellem. Det er vigtigt at alle der har tilknytning til institutionen, har gensidig respekt for hinanden. Vores mål er at skabe et miljø, hvor der er plads til alle, og hvor alle har en følelse af at blive respekteret. Det gør vi ved at respektere hinandens forskelligheder, og ved at være gode rollemodeller for børnene. Vi er bevidst omkring at holde en god omgangstone. Anerkendelse: Børns selvværd udvikles ved, at de har voksne omkring sig, som ser dem præcis, som de er, og som kan værdsætte dem for det. Det grundlæggende for udviklingen af vores selvværd er altså, at vi kan føle os værdifulde for andre, sådan som vi er Det er vigtigt at være medvirkende til at styrke barnets selvværd. Det er vigtigt at skelne imellem selvværd og selvtillid for at blive mere bevist om forskellen og kvaliteten i de to forskellige begreber. Vores mål er at være medvirkende til at styrke barnets selvværd. Det gør vi ved at anerkende børnene for det de er, og at du er ok som du er /2015

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Institution: Yggdrasil Fribørnehave Tilsynsrapport Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Tilstede ved tilsynsdialogen: Dagmar Knudsen leder. Esben Tøttrup, skolebestyrelsesmedlem. Katarina Dominiak forældrerådsrep.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Forældreundersøgelse. Hvad mener forældrene om kvaliteten i Demo Institution. Et samarbejde mellem ASPEKT R&D A/S Bureau 2000 ApS

Forældreundersøgelse. Hvad mener forældrene om kvaliteten i Demo Institution. Et samarbejde mellem ASPEKT R&D A/S Bureau 2000 ApS Forældreundersøgelse Hvad mener forældrene om kvaliteten i Demo Institution Et samarbejde mellem ASPEKT R&D A/S Bureau 2 ApS Indhold Forord...3 Læsevejledning til grafik og tabeller...4 Overordnet tilfredshed...5

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Nyhedsbrev for februar

Nyhedsbrev for februar Nyhedsbrev for februar Kære forældre Jeg vil først og fremmest indlede med, at fortælle hvor glad jeg er for, at være blevet pædagogisk leder i Spirrevippen. Jeg glæder mig over, at se og mærke engagerede

Læs mere

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre,

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre, Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem.

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

INTEGRERET INSTITUTION

INTEGRERET INSTITUTION INTEGRERET INSTITUTION 2 Fuglereden Selvværd, selvtillid og selvhjulpenhed er det overordnede mål med vores pædagogiske arbejde. Personalegruppen arbejder ud fra et værdisæt, der er vedtaget i fællesskab.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset i Haubro, 9600 Aars DBA Normeret

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Favrskov Kommune Velkommen til Korsholm/Søften. Vi er et dagtilbud som består af 3 daginstitutioner: Børnehaven

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk 1 Velkommen til børnehaven Lystruplund Børnehaven og dens historie Børnehaven Lystruplund er opført i 1974

Læs mere

Velkommen. til Jystrup Vuggestue

Velkommen. til Jystrup Vuggestue Afslutningsvis Er der det mindste I tænker eller undrer jer over, har I spørgsmål eller forslag, opfordres I til at tage en snak med os. I kan altid komme til en af os; der er oftest kaffe på kanden, og

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

2015 Velkommen til Lundely Fritidshjem

2015 Velkommen til Lundely Fritidshjem 2015 Velkommen til Lundely Fritidshjem Nr. 1 Nr. 22 N. W. Gadesvej 1 + 22 3480 Fredensborg Tlf. 7256 2600 Fredensborg 2015 Velkommen til LUNDELY FRITIDSHJEM Lundely er et stort fritidshjem og en del af

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere