ANTROPOLOGISK RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANTROPOLOGISK RAPPORT"

Transkript

1 ANTROPOLOGISK RAPPORT VAM 1869, VARDE TORV Cand.scient. Louise Vigen Jørgensen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C Supervisor: Lektor dr.med. Jesper Boldsen December 2014 VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 1

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Kirkegårdsudgravningen... 3 SKELETMATERIALE... 6 BEVARINGSTILSTAND... 8 KØNSBESTEMMELSE... 9 ALDERSBESTEMMELSE PATOLOGI Spedalskhed Tuberkulose Treponematose Gigtrelaterede forandringer Frakturer Emaljehypoplasi ØVRIGE KNOGLEFORANDRINGER Tandfejl Skoliose Kobber Kisteplade LØSFUND SAMMENFATNING LITTERATUR Appendiks 1: Felttegninger Appendiks 2: Skeletoversigt Appendiks 3: Kvantitativ bevaring Appendiks 4: Kvalitativ bevaring Appendiks 5: Køn Appendiks 6: Aldersfordeling Appendiks 7:Patologi Appendiks 8: Øvrige fund Appendiks 9: Løsfund Forside: X212, G70 (U, år) Foto fra udgravningen: Sara Gjerlevsen VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 2

3 INDLEDNING I perioden 6. august november 2014 foretog Arkæologi Vestjylland, ARKVEST, en udgravning af Varde Torv i forbindelse med anlæggelsen af ny belægning på det tidligere parkeringsområde (figur 1). Fra de arkæologiske forundersøgelser vidste arkæologerne, at cirka en tredjedel af udgravningsområdet på Varde Torv dækkede Sct. Jacobis gamle kirkegård, og det var derfor forventeligt at finde en del grave. Det fundne skeletmateriale under forundersøgelsen, i april 2015, var i midlertidig så dårligt bevaret, at ARKVEST besluttede at tilknytte en biologisk antropologi, undertegnede, til at foretage basale feltregistreringer af det fundne skeletmateriale på den egentlige kirkegårdsudgravning i efteråret. Figur 1: Varde torv, anno 2010, med udgravningsområdet indtegnet på det indsatte kortudsnit fra 1797 ses det, at Sct. Jacobis kirkegård dækker cirka en tredjedel af udgravningsområdet. Digitalisering: Lars Christian Bentsen, ARKVEST I appendiks 1 ses alle plantegninger fra kirkegårdsudgravningen. Kirkegårdsudgravningen Den 15. september 2014 begyndte den egentlige udgravning af kirkegårdsområdet. I den forløbne måned havde arkæologerne fra Arkæologi Vestjylland udgravet den østligste del af torvet, udenfor kirkegården. Og i dagene optil d. 15. september havde arkæologerne, med rendegraver fjernet den gamle parkeringsbrolægning og dens befæstning, skovlet fladen i hånden og opmålt den nordligste del af kirkegårdsfeltet med VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 3

4 totalstation (tegning T6 T7). Den sydlige del af kirkegårdsområdet, syd for Sct. Jacobis apsis, blev først åbnet d. 22. oktober, da dette område indtil da fungerede som adgangsvej for entreprenørens maskiner (tegning T8-T13). Hele kirkegårdsfeltet var, som ved mange bygravninger, gennemskåret af kabelgrøfter og diverse moderne forstyrrelser, så kun få grave var uforstyrret. Under hele udgravningen blev der brugt et fortløbende registreringssystem bestående af A- (Anlægsnumre), G- (Gravnumre) og X- numre (Fundnumre). Alle grave blev ved genkendelse i fladen nummereret og opmålt med totalstation, hvorefter de blev udgravet strategrafisk, for at sikre eventuelt dårligt bevaret skeletmateriale. Hver grav fik desuden udfyldt et gravskema og ved fund af skeletmateriale, fik dette et x-nr. I alt blev der registreret 108 grave, 71 i nordfeltet og 37 i sydfeltet. Hverken under forundersøgelsen i april eller den egentlige udgravning i efteråret blev der fundet spor af kirkegårdens fysiske afgrænsning, men gravene respekterede alle den afbillede grænse på kortudsnittet (figur 1). De fleste grave var orienteret øst-vest, selvom der var enkelte grave ud for apsis der hældede i en vinkel på ca. 45 grader (tegning T7). I nordfeltet blev alle registrerede grave udgravet, mens der i sydfeltet blev efterladt en del grave, da de ikke var truet af anlægsarbejdet. I sydfeltet blev der derfor primært registreret og udgravet grave med synlige spor af kister og /eller skeletmateriale i fladen. I nordfeltet var der 19 grave (27%) med spor af kiste i form af træ, kisteaftryk, kistenagler, diverse kistebeslag og håndtag, mens der var mindst 26 grave med spor af kiste i sydfeltet (70%). Seks af gravene med kistespor havde endvidere bevarede rester af kisteplader (23%). Som ventet var der en del dårligt bevaret skeletmateriale og tomme grave, især i den nordlige del af kirkegårdsfeltet. Dette kan udover de sædvanlige bevaringsbetingelser og den sandede jord i Varde skyldes, at der har været både busterminal og parkeringsplads på området, samt at den sydlige del af området også var adgangsvej for de tunge entreprenørmaskiner, såsom rendegraver og dumper. Mange skeletter, der så hele ud i graven, splintrede under optagelsen. Endelig manglede der VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 4

5 også ca. 60 cm jord fra kirkens fundament og ned til torvets nuværende overflade. Jord, der formentlig er fjernet i forbindelse med kirkens ombygning, kirkegårdens nedlæggelse og torvets anlæggelse i 1809 (Bentsen L. C., 2014). I denne antropologiske rapport præsenteres registreringer og analyser foretaget på det humane skeletmateriale, der blev fundet i forbindelse med udgravningen. VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 5

6 SKELETMATERIALE Skeletmaterialet fra Varde Torv er klassificeret efter fundomstændigheder, og der blev skelnet mellem skeletter fundet in situ i grave, løse knogler fundet i gravfyld og løse knogler fundet på tværs af kontekstlag. I alt blev der fundet 108 grave under udgravningen af Varde Torv, hvoraf der blev fundet in situ skeletter i 75 (69%). De øvrige grave var enten tomme (25 stk, 24%) eller blev ikke udgravet (8 stk, 7%) (Bentsen, 2015). I denne rapport er der registreret in situ skeletter fra 70 begravelser, og der er optalt et minimum på 69 individer i løsfundsknoglerne, hvilket svarer til, at der er udgravet rester fra mindst 139 individer. Fem grave med in situ skeletter blev ikke hjemtaget, da skeletmaterialet var for dårligt bevaret. Feltregistreringen for disse skeletter er ikke medtaget i denne rapport. Generelt er alle registreringer og analyser kun baseret på de fundne in situ skeletter. I appendiks 2 ses en kort informationsoversigt over alle in situ skeletter. Til sidst i denne rapport gives en kort gennemgang af løsfundene fra udgravningen på Varde Torv herunder også indleveret skeletmateriale fra VAM Skeletmaterialet fra VAM1865 blev fundet under sommerens opretning af den nordlige kirkegårdsmur rundt om Vardes Gamle Kirkegård ( ). Dette skeletmateriale, VAM1865, tilhører med al sandsynlighed også Sct. Jacobis oprindelige kirkegård, da Vardes Gamle Kirkegård overlapper denne (figur 2). Begge skeletmaterialer, VAM1869 & VAM1865, er analyseret ved AD- BOU, Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet af cand.scient. Louise Vigen Jørgensen VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 6

7 Figur 2: Kort fra 1805 med den oprindelige kirkegård omkring kirken samt forslag til kirkegårdens flytning og indretning af Vardes Gamle Kirkegård. Kilde: Danmarks kirker Varde SCT. JACOBI KIRKE. VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 7

8 BEVARINGSTILSTAND I forbindelse med registreringen af in situ skeletterne er bevaringsgraden blevet noteret i to kategorier: kvantitativ og kvalitativ. Der blev ikke fortaget nogen vurdering af bevaringstilstanden af de løsfundne knogler Den kvantitative bevaringsgrad består af tre scorer. Score 1 dækker over skeletter, hvor under 1/3 af skelettet er bevaret. Score 2 gives, hvis mellem 1/3 og 2/3 af skelettet er bevaret. Score 3 gives, hvis mere end 2/3 af skelettet er bevaret. Den kvalitative bevaringsgrad gives på samme måde. Score 1 er et dårligt bevaret skelet, 2 er et middel bevaret skelet og 3 er et godt bevaret skelet. Bevaringsgrad Kvantitativt Kvalitativt Sum Tabel 1: Antallet af skeletter fordelt efter bevaringsgrad kvantitativt og kvalitativt. Tabel 1 viser, at der kun var få hele skeletter i de registrerede grave (7%) på Varde Torv, idet hovedparten af skeletmaterialet består af skeletter hvor under 1/3 af skelettet er bevaret (67%). Kvalitetsscoren viser dog at, selvom 42 % af skeletter er dårligt bevaret, så er der flere godt bevarede skeletter end hele skeletter. Så selvom mange af gravene og skeletterne var skåret af moderne nedgravninger og kabelgrøfter, så blev 22 % kategoriseret som godt bevaret. Bevaringsforholdene for de enkelte skeletter ses i appendiks 3 og 4. VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 8

9 KØNSBESTEMMELSE Køn vurderes ud fra en række kønsindikatorer i kraniet, bækkenet samt de postkranielle skelet. I kraniet vurderes morfologien af øjenbrynsbuen, øjenhulens øverste kant, knoglefremspringet bag øret, nakkebenets muskelhæftning, underkæbens vinkel og hagen. I bækkenet vurderes størrelsen af den store indskæring i de to bækkenskåle samt vinklen ved symphysis pubicus. I det postkranielle skelet vurderes knoglernes størrelse og morfologi (Boldsen et al., 2002; Brothwell, 1981). Kønsbestemmelse, hvis muligt, fortages kun, når bækkenet er helt sammenvokset i hofteleddet, hvilket hos de fleste sker i 16 årsalderen - typisk lidt tidligere his piger end hos drenge (Bass, 1995). Kønskoder: 1: Tydelig mandlig morfologi 2: Overvejende mandlig morfologi 3: Svag mandlig morfologi 4: Køn ubestemmeligt 5: Svag kvindelig morfologi 6: Overvejende kvindelig morfologi 7: Tydelig kvindelig morfologi Ved registreringen af skeletmaterialet fra Varde Torv angives individernes køn som kønskoder efter en skala med syv trin (se ovenfor). Ved brug i analyser i rapporten sammenlægges kønskoderne, således at 1 og 2 er mand, 3, 4 og 5 er skeletter med ubestemmeligt køn, 6 og 7 er kvinde og børn har fået kønskoden 0. Køn Antal Procent Mænd Kvinder Børn Ubestemmeligt køn Sum Tabel 2: Frekvens- og procentvis fordeling af køn for skeletterne Tabel 2 viser fordelingen af køn for de 70 skeletter fundet in situ. Af de i alt 59 voksne individer kan kønnet med sikkerhed bestemmes hos 37 individer, heraf er 20 kvinder og 17 mænd. De resterende 22 voksne har ubestemmeligt køn og 11 individer i det udgravede område er børn. VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 9

10 I appendiks 5 ses fordelingen af mænd, kvinder, børn og ubestemt køn. ALDERSBESTEMMELSE Alder hos børn og unge bestemmes ud fra tandudvikling og tandfrembrud samt ud fra længden af de lange knogler og ledendernes påvoksning. Aldersbestemmelsen hos voksne er imidlertid visuel og bestemmes ud fra en række aldersmarkører i kraniet og bækkenet samt ved en vurdering af de generelle aldersrelaterede forandringer i tænderne og det postkranielle skelet (Boldsen et al., 2002). I kraniet vurderes graden af sammenvoksningen af kraniesuturerne, og i bækkenet vurderes de aldersrelaterede forandringer på symphysis pubicus (skambenet) og på facies auricularis (ledfladen i bækkenet, hvor de to bækkenskåle og korsbenet mødes). Desuden bestemmes alderen ud fra en række forandringer på de lange knogler, blandt andet femur (lårben) (Tarp, 2009). Ved registreringen af skeletmaterialet fra Varde Torv tildeles hvert individ en minimum alder og en maksimum alder, hvorudfra et midtpunkt for alderen beregnes. Disse midtpunkter benyttes til beregningen af gennemsnitsalderen på kirkegården og er angivet i tabel 3. Individer med et aldersmidtpunkt under 16 år regnes for børn, mens individer med alderen 16 eller derover regnes for voksen. Køn Antal Gennemsnitsalder Std. afvigelse Minimum Maksimum Mænd , Kvinder 20 40,3 9, Voksne 59 37,8 11,16 16,5 65 Børn 11 8,3 4, ,5 Alle 70 31,2 14, Tabel 3: Gennemsnitsalderen for mænd, kvinder, voksne og børn Gennemsnitsalderen for alle in situ skeletterne fra Varde Torv er 31,2 år, mens den for voksne individer er 37,8 år. Mænd dør med en gennemsnitsalder på 38 år, mens kvinder i gennemsnit lever 2,3 år længere og opnår en gennemsnitsalder på 40,3 år. Standardafvigelserne, dvs. spredningen af de registrerede aldre, er stort set ens hos voksne, kvinder og mænd, hvorimod den for alle individer er lidt større. Gennemsnitsalderen for alle individer inkluderer både børn og voksne og er derved stærkt afhængig af fertilitet og børnedødelighed i et givent samfund. Hvis der fødes mange børn, vil der også dø mange børn, og VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 10

11 gennemsnitsalderen vil følgelig være lav. Gennemsnitsalderen for alle kan derfor udtrykkes som en forventet levealder ved fødsel. Skeletmaterialet fra Varde Torv kan ikke dateres præcist, men det er ikke usandsynligt, at de fleste skeletter blev begravet i perioden 1665 til 1775, hvor den forventede levealder ved fødslen var mellem år (Johansen 2002), hvilket svarer fint til den udregnede gennemsnitsalder i tabel 3. Gennemsnitsalderen for voksne inkluderer derimod udelukkende individer, der har overlevet til deres 16. leveår og påvirkes derfor ikke i samme grad af fertilitet og børnedødelighed. Individer, der overlever deres 16 år, har derfor en forventet levetid på 37,8 år mod den forventede levetid ved fødslen på 31,2 år. De to gennemsnitsaldre udtrykker altså ganske forskellige ting, hvilket er vigtigt at erindre, hvis man ønsker at sammenligne forskellige befolkninger Figur 3: Aldersfordelingen for skeletterne fra Varde Torv Figur 3 illustrerer fordelingen af skeletternes alder ved døden, og der kan iagttages en høj dødelighed for gruppen af ældre teenagere (15 20 år). Teenagealderen er ellers den periode i livet med den laveste dødelighed. Dette kan kun forklares med en stigning i den tilfældige dødelighed, altså døden som følge af ulykke eller sygdom. Det er derfor sandsynligt at teenagerene er døde som følge af en af periodens mange epidemier fx kopper eller kolera. Til gengæld er børnedødeligheden ret lav. Normalt ville børnedødeligheden ligge på % og ikke ca. 8 % som i skeletmaterialet fra Varde Torv. Den lave dødelighed skyldes dog VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 11

12 primært manglende bevaring af børneskeletterne, og er ikke tegn på en ændring af børnenes dødelighed. For de andre aldersgrupper er dødeligheden helt normal med stigende dødelighed fra slutningen af 20 erne til den største dødelighed i årsalderen, hvor også skeletternes gennemsnitsalder ligger (tabel 2). Fra 50 årsalderen falder dødeligheden igen, og den ældste er formentlig død, da han var ca. 65 år gammel. I appendiks 6 ses skeletternes aldersfordeling. VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 12

13 PATOLOGI Få sygdomme påvirker knoglerne. Epidemier fører til døden så hurtigt, at knoglepatologi ikke kan nå at dannes, og traumatiske hændelser kan ramme vitale bløddele og føre til dødsfald uden knogleinvolvering. Knoglepatologi kan således sjældent benyttes til at konkludere vedrørende dødsårsagen for det enkelte individ. Patologien er derimod et godt redskab til at tegne et generelt billede af helbredet hos den engang levende befolkning, da de patologiske forandringer, der findes i skeletmaterialet, vidner om det liv, det pågældende individ har levet, og som i sidste ende har ført til døden. Forandringerne vil dermed samlet set kunne bidrage til at tegne et bredt billede af helbredstilstanden hos de gravlagte. Skeletterne fra Varde Torv er registreret for en række knogleforandringer, der knytter sig til tre forskellige kroniske sygdomme - spedalskhed, tuberkulose og treponematose (syfilis). Derudover registreres gigtrelaterede forandringer, frakturer og emaljehypoplasier. I appendiks 1 og 7 ses skeletternes patologi. Spedalskhed Infektionssygdommen spedalskhed forårsages af bakterien Mycobacterium leprae. Sygdommen fandtes i Danmark og Sverige i tidlig romersk jernalder omkring det 1. årh. e.v.t. (Boldsen, 2007). Analyser på skandinavisk skeletmateriale indikerer, at sygdommen var udbredt omkring år 400 e.v.t. dog formentlig med mindre prævalens end i middelalderen (Arcini og Artelius, 1993), hvor spedalskhed havde en stor udbredelse. Fra midten af 1200-tallet oprettedes Skt. Jørgensgårde, der var spedalskhedshospitaler, hvor man forsøgte at isolere de syge. Isoleringen af de syge var et effektivt middel, og sygdommen var, i begyndelsen af 1400-tallet, hvor der fandtes i alt 31 hospitaler af denne type i Danmark, næsten udryddet i de større byer, mens den forsat var udbredt på landet. Skeletforandringerne findes primært i ansigtsskelettet, hvor der sker en nedbrydning af næsehulens kant, i ganen samt fortil i overkæben i knoglestykket mellem fortænderne og næsehulens åbning; i hånd- og fodknogler, der deformeres og nedbrydes samt i fibula (lægben), hvor der dannes exostoser og sker fortykkelse af knoglen, da der dannes ekstra periosteal knoglebelægning. Tibia (skinneben) kan inficeres sekun- VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 13

14 dært, hvor der dannes forandringer på ydersiden (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Boldsen, 2007; Boldsen, 2008; Ortner, 2003). 17 udaf de 70 in situ skeletter fra Varde Torv kunne registreres for spedalskhed de øvrige var enten for dårligt bevaret til scoring eller manglede de knogler, der registreres for spedalskhed. Af de 17 skeletter det var muligt at registrere, var der ingen knogleforandringer der kunne skyldes spedalskhed. Tuberkulose Infektionssygdommen tuberkulose forårsages af to forskellige bakterier; Mycobacterium bovis, der overføres fra kvæg til mennesker blandt andet gennem mælkeprodukter fra kvæg, og Mycobacterium tuberculosis der overføres mellem mennesker. De to bakterier giver begge sygdommen tuberkulose, men for Mycobacterium bovis starter infektionen i fordøjelsessystemet, hvorimod infektionen udspringer i lungerne med Mycobacterium tuberculosis. Et sundt og rask menneske kan leve med tuberkulose i flere år, men hvis individets sundhedstilstand svækkes kan tuberkulose komme i udbrud og brede sig til andre væv og organer. Dette sker oftest på grund af fejlernæring eller smitte med andre sygdomme. (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003; Upubliceret registreringsmanual, ADBOU, Syddansk Universitet). Tuberkulose har i løbet af de senere år haft en tiltagende udbredelse især i den fattige del af verden, hvor den er en følgesygdom i forbindelse med udviklingen af AIDS hos HIV-smittede. Tuberkulose fører sjældent til involvering af skelettet, hvilket gør det svært at estimere sygdommens udbredelse i middelalderen ud fra skeletmateriale alene. Tuberkulose ses i skelettet som nedbrydning og sammenfald i ryghvirvlerne, der skaber en pukkel i ryggen, og makroporøsitet i knoglerne, især i de store led (figur 5). Knogleinvolvering i Figur 4: Tuberkuloserelaterede forandringer på h. facies auricularis - ru overflade, fordybning og huller (pil). Fra individ X186, G53 (M, år) Foto: Louise Vigen Jørgensen VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 14

15 forbindelse med tuberkulose i lungerne forekommer sjældent, men kan ses som dannelse af lungepanser eller pleurapanser, der er forkalkninger af betændelse i lungehinden om lungerne. Ydermere kan der i forbindelse med tuberkulose i lungerne dannes belægninger på indersiden af ribbenene (Aufderheide og Rodríguez- Martín, 1998; Ortner, 2003; Upubliceret registreringsmanual, ADBOU Syddansk Universitet). In situ skeletterne blev registreret for tuberkulose-relaterede forandringer på facies auricularis (ledfladen i bækkenet, hvor de to bækkenskåle og korsbenet mødes se figur 4), de thoracale og Figur 5: Ophelet makroporøsitet på h. lårbenshoved (pil), X279, G96 (K, år). Foto: lumbare vertebrae (bryst- og Louise Vigen Jørgensen lændehvirvler) samt knæets ledflader. Kun 15 skeletter fra Varde Torv kunne registreres for tuberkulose, da de øvrige skeletter enten var for dårligt bevaret til scoring eller manglede de knogler, der bruges til registreringen af tuberkulose. Af de 15 skeletter der kunne registres for tuberkuloserelaterede knogleforandringer havde seks skeletter mindst én positiv score (figur 4). Tre skeletter havde to eller flere positive. En enkelt tuberkuloserelateret forandring kan have mange årsager, men flere forandringer (og gerne bilateral) tyder på at individet vitterligt led af tuberkulose. De tre skeletter med mere end én positiv score var alle kvinder. Tuberkulose Mænd Kvinder Alle Sum Tabel 4:Fordelingen af skeletter med minimum én tuberkuloserelateret knogleforandring. VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 15

16 Treponematose Treponematose er betegnelsen for de fire sygdomme, pinta, yaws, bejel og syfilis, der alle enten er forårsaget af den samme mikroorganisme Treponema pallidum eller er forårsaget af fire forskellige mikroorganismer, som ved mutation har ændret sig fra den oprindelige treponemabakterie. Sygdommen er begrænset forskelligt geografisk, klimatisk og sociokulturelt og forårsager hermed forskellige symptomer. Syfilis, der kan være seksuelt overført eller medfødt, er den eneste af de fire, der findes overalt i verden og formodes at være den type treponematose, vi kender i Danmark fra slutningen af middelalderen of frem. Dog er flere teorier blevet fremsat angående oprindelsen af syfilis, og der er således usikkerhed om syfilis tilstedeværelse i Europa og Danmark i slutningen af middelalderen og frem til midten og slutningen af 1500-tallet. (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003). Denne usikkerhed betyder at betegnelsen treponematose vil blive benyttet i rapporten, om de patologiske forandringer med relation til syfilis, som registreres i skeletmaterialet. Den klassiske syfilis udvikles hos den smittede i tre stadier over flere år, hvor bakterien skiftevis er aktiv og inaktiv. Skelettet menes at blive påvirket i 1,5-20 % af syfilistilfældene, og af disse udgør forandringer i kraniet, omkring næsehulen samt skinnebenene ca. 70%. Knoglepatologien viser sig i kraniet som dybe afrundede læsioner, der ligner ormehuller samt mindre dybe læsioner, der har stjerneform. I sygdommens hvileperiode heler læsionerne op, således at kraniet kan få et bulet og arret udtryk. I ansigtsskelettet nedbrydes næseåbningens kant, næsehulens knogler og ganen. I det postkranielle skelet sker en fortykkelse på indersiden af skinnebenet, der får den såkaldte sabelform, og skinnebenssår kan dannes. Ydermere påvirkes især lægbenet, lårbenet, nøglebenet, overarmsknoglen, spolebenet og albuebenet, men stort set alle postkranielle knogler kan vise sygdomsrelaterede forandringer (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003; Upubliceret registreringsmanual, ADBOU Syddansk Universitet). 23 Skeletter fra Varde Torv kunne registreres for treponematose, og kun et skelet, x232, G80 (M, år), udviste svage treponematoserelaterede forandringer på skinnebenene. VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 16

17 Gigtrelaterede forandringer Gigt omfatter de sygdomme, der giver smertefulde hævelser af led, og kaldes også artritis (ledbetændelse). De patologiske knogleforandringer relateret til gigt findes overvejende i form af osteoartritis (slidgigt), og i få tilfælde i form af reumatoid artritis (leddegigt). Osteoartritis (slidgigt) betegner de nedbrydende ledforandringer i et eller flere led, som er alders-, arbejds- eller traumebetinget. Det ses som porøsitet i led og på corpus vertebralis (ryghvirvlers flader), dannelse af osteofytter (knogleudvækster), der kan føre til sammenvoksninger bl.a. af vertebrae. Endelig kan osteoartritis ses som nedbrydning af brusken i leddene, hvorved der opstår en eburnation (blankpolering) hvor knoglen i de to ledflader mødes. Reumatoid artritis (leddegigt) er en kronisk lidelse, hvor der dannes betændelse, især i leddenes bindevæv og brusk, der kan føre til deformering og nedbrydning af knoglevævet (Aufderheide & Rodríguez-Martín 1998; Lindskog 2004; Ortner 2003). 25 Skeletter fra varde Torv kunne registreres for ledforandringer og heraf havde ti skeletter gigtrelaterede forandringer i skuldren, hoften eller knæene (tabel 5). Læsionerne skyldtes slidgigt (osteoartritis) og fem af individerne havde sågar nedbrudt brusken flere steder, således at ledenderne fik et blankpoleret område (figur 6). Gigt. Mænd kvinder Bøn Ubestemt. Alle Eburnation Sum Tabel 5: Fordelingen af skeletter med gigtrelaterede forandringer Figur 6: Eburnation (pile) i v. albue og håndled, X241, G77 (K, år). Foto: Louise vigen Jørgensen VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 17

18 Frakturer Frakturer i knogler kan vidne om ulykker, voldelige hændelser eller kirurgisk behandling. Ulykker kan ses ved tilstedeværelsen af ikke helede og helede brud og frakturer, som dog også kan være forårsaget ved vold. Vold ses bl.a. ved ikke-helede og helede hugspor i skeletmaterialet forårsaget af en tynd sværdklinge eller et bredere økseblad eller ved ikke-helede krakeleringer og helede afrundinger i knoglerne som følge af vold med stumpt instrument. Endelig vil kirurgisk behandling kunne påvises ved tilstedeværelsen af amputationer af lemmeknogler eller trepanationer i kraniet. Figur 7: Kraniefragment med helet fraktur i baghovedet (pil), X275, G98 (k, år). Foto: Louise Vigen Jørgensen 39 Skeletter fra Varde Torv kunne registreres for traumer hvoraf otte skeletter havde helede brud på enten kranie (figur 7), arme (figur 8), ben eller ribben (tabel 6). Figur 8: Helet fraktur på højre kraveben (øverst). Bruddet er vokset pænt, men skævt, samme (pil). Nederst er det normale venstre kraveben, X279, G96 (K, år). Foto: Louise Vigen Jørgensen Frakturer Mænd Kvinder Børn Ubestemt Alle Sum Tabel 6: Fordeligen af skeletter med frakturer VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 18

19 Emaljehypoplasi Emaljehypoplasi er en underudvikling eller misdannelse i overfladen af tænders emalje. Misdannelsen opstår, når et barn, hvor tænderne endnu er ved at dannes, i en periode udsættes for stress på grund af sygdom, fejlernæring el. lign. I sådan en periode stoppes væksten af tænderne og hypoplasierne dannes. Emaljehypoplasien ses som en vandret linje, der omkranser tandkronen, eller som en punktering i emaljen, og dens placering i tanden kan fortælle, hvor i tanddannelsesstadiet barnet befandt sig, da stresspåvirkningen forekom, og dermed give en ca. alder. Emaljehypoplasier kan dannes i både mælketænder og blivende tænder, men i takt med at børn bliver ældre og taber deres mælketænder forsvinder vidnesbyrdet om emaljehypoplasier i den tidligste barndom. Dette aspekt må medtages i en eventuel kronologisk analyse af emaljehypoplasier. Et individ kan have flere emaljehypoplasier i samme tand svarende til flere perioder med stresspåvirkning, eller have flere emaljehypoplasier fordelt på forskellige tænder svarende enten til én periode, hvor flere tænder blev påvirket samtidig eller flere perioder, der påvirkede forskellige tænder. Emaljehypoplasier benyttes i en række studier som en generel stressindikator, der ikke er relateret specifikt til nogen patologisk tilstand (Aufderheide & Rodríguez-Martín 1998; Lindskog 2004; Ortner 2003). Emaljehyp. Mænd Kvinder Børn Ubestemt. Alle % Sum % Tabel 7. Fordelingen af skeletter med emaljehypoplasier. Emaljehypoplasi blev her registreret som enten fraværende eller til stede på den blivende hjørnetand i venstre side af overmunden. Kronen på den blivende hjørnetand dannes i alderen ca. 6 mdr.-7 år og kan altså oplyse om perioder af stress, der forekom i denne periode af et individs levealder. Tabel 7 angiver frekvensfordelingen af individer med emaljehypoplasier fordelt på køn. 59% af de 17 individer, hvor det var muligt at registrere emaljehypoplasi, er positive for tilstanden og fordelingen viser forskellig frekvens hos børn (33%), kvinder (86%) og mænd (50%). Det er almindeligt at voksne har flere emaljehypoplasier end børn, da man skal overleve stresspåvirkningen for at udvikle hypoplasier på tænderne. VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 19

20 ØVRIGE KNOGLEFORANDRINGER OG FUND Tandfejl In situ skeletterne fra Varde Torv havde også andre tandsygdomme såsom caries, tandsten, diverse abscesser og gingivitis (kronisk tandkødsbetændelse) og anormaliteter såsom fraværende, forkert placerede eller misdannede tænder. På Varde Torv var der en del skeletter, der havde forkert tandstilling fordi en eller flere tænder ikke var kommet rigtigt op. På figur 9 ses en overkæbe, hvor hjørnetænderne ikke er kommet rigtig op. Den højre hjørnetand, som ses til venstre på billede, er kommet helt op bagved fortænderne, mens den venstre hjørnetand kun lige kan skimtes under overfalden. Da hjørnetænderne ikke sidder rigtigt, har tænderne bagved, premolarerne, fået mulighed for at vende med siden til, så de heller ikke sidder rigtigt. Dette har dog ikke forhindret tændernes brug idet alle tænderne, på nær hjørnetænderne, er slidte og en hel del også er faldet ud, formentlig som følge af caries. Til sammenligning har overkæben på figur 10 normal tandstilling i venstre side, til højre på billedet. Tænderne på figur 10 er mindre slidte og i venstre side sidder tænderne normalt. Men i højre side er der også gået noget galt, idet den første premolar, tanden lige efter hjørnetanden, er vokset nærmest vandret ud af kæben og dens nabo, den anden premolar, har derfor også fået mulighed for at vende med siden til, ligesom på figur 9. Figur 9: Overkæbe med forkert tandstilling. Hjørnetænderne er vokset frem i ganen, bagved fortænderne (pil), X256, G83 (M, år). Foto: Louise Vigen Jørgensen Figur 10: Overkæbe med forkert tandstilling i højre side, til venstre på billedet. Den første premolar er vokset ud foran de andre tænder (pil), X216, G72 (M, år). Foto: Louise Vigen Jørgensen VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 20

21 Skoliose Skoliose er en skævhed i ryggen, der normalt opstår uden nogen egentlig årsag (strukturel skoliose), men i sjældne tilfælde kan skævheden i ryggen være forårsaget af skævhed i bækkenet (funktionel skoliose). For de fleste er skoliose en smerte- og symptomfri sygdom, hvor rygsøjlen blot buer en anelse til højre. I dag har mellem 5-8% af alle skolebørn en lille skævhed i ryggen, men kun en tiendedel af dem udvikler behandlingskrævende skoliose i form af opretning med korset eller operation. De fleste skoliosepatienter er kvinder, og der er en vis tendens til arvelighed. Hvis skoliosen forværres sker det oftest i teenageårene, og her kan rygsøjlen få en ganske stor hældning, og ryghvirvlerne vil være roteret for at få plads til ribben og torntappe. På dette stadige kan der opstå rygsmerter, åndedrætsbesvær og fysisk deformitet. (Aufderheide & Rodríguez- Martín 1998; Skoliose; Lauritzen, 2015) Figur 11: Rygsøjle med skoliose. Rygsøjlen er s-formet, ryghvirvlerne er roteret og flere af ryghvirvlerne er fusioneret for at klare kroppens vægt X308, G308. (K, år) Foto: Louise Vigen Jørgensen På Varde Torv udgraves et skelet X108, G308 med svær skoliose. Allerede i graven kunne det tydelit ses at individet havde skoliose, da rygsøjlen var s- formet og ryghvirvlerne var roteret (figur 11 og 12). Figur 12: X308, G108 (K, år) Den S-formede og roterede rygsøjle er tydelige tegn på Skoliose. Foto fra udgravningen: Attilio Dona VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 21

22 Flere af kvindens ribben, i venstre side, nærmest var stablet ovenpå hinanden og pseudoledflader var opstået, hvor ribbene har støttet sig til hinanden (figur 13). Endvidere var det tydeligt at kvinden har haft en pukkel, og højre skulder har været højere end den venstre. Rygsøjlens krumning har betydet at overkroppen kun måler 41 cm fra toppen af sacrum til det højeste punkt på issen. Figur 13: Ribben med pseudoledflade (pil), hvor det har støttet sig til ribbenet ovenover og nedenunder, X308, G108 (k, år). Foto: Louise Vigen Jørgensen Ud over de ovennævnte sygdomme ses en række forandringer på knoglerne der er opstået efter døden. Kobber En del af skeletterne på Varde Torv havde spor af en påvirkning med kobber eller kobberholdige metaller, fx bronze. Dette kommer til udtryk som en grøn eller grøn-brunlig farvning dér, hvor metallet har siddet ind mod kroppen. Kobberplamagerne kan sidde næsten over alt på skelettet, men ses især på hovedet og der, hvor der bruges spænder, fx på skoene. Kobberfarvningen behøver dog ikke at stamme fra smykker eller andre pyntegenstande, men kan også stamme fra nåle, som har været brugt til lukning af ligposen (Petersen 2007). Figur 13: Spor efter kobber og hår på X308, G108 (K, år) Foto: Louise Vigen Jørgensen VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 22

23 Ti skeletter fra Varde Torv havde spor efter kobber. Primært på kraniet som det ses på figur 13. På dette skelet, X308, G108 (K år), stammer pletten fra en nål, der har holdet den afdødes frisure eller hovedklæde på plads. De brune plamager og knopper i det grønne område på kraniet er rester af hår. I appendiks 2 & 8 ses øvrige fund Kisteplade Under udgravningen blev der fundet seks kister med kisteplade, fem af jernblik og en af jern. Disse plader var enten runde eller ovale og dekoreret med bånd og bladværk omkring et glat felt i midten. Her har der formentlig stået et årstal eller en tekst. Kistepladerne kan have haft en ren dekorativ funktion, men på i hvert fald to af kistepladerne har der stået oplysninger om den afdøde i form af navn, titel og årstal (G100 & G107). Fire af de seks kister med navneplade var begravet på række i den østlige del af sydfeltet (tegning T8 T9). Figur 15: To af de fire kister med kisteplade, der lå på række i udgravningen. Gravene blev skåret af en moderne kabelgrøft, gult sand, men ellers var skeletterne ret velbevarede. Desværre var det ikke muligt at se andet end bladværk på kistepladerne. G95s kisteplade blev sendt til konsevering og med den fulgte en del knogler fra X268, hvorfor det har været umuligt at kønsbestemme X268. Fra venstre X256, G 83 (M, år) og X268, G95 (U, år). Foto fra udgravningen: Christina Nielsen En liste over skeletterne med kisteplade kan ses i appendiks 8 VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 23

24 På figur 16 ses et hjørne af den bedst bevarede kisteplade, hvor det faktisk var muligt både at se og læse teksten på pladen. Teksten kunne ikke læses i sammenhæng, men det var dog muligt at få disse oplysninger: Her Hviler Varde Rektor.?md Termandsen.1738 datter Ingebord Margrethe. Figur 16: Den bedst bevarede kisteplade med delvis bevaret tekst titter frem af jorden, G100. Foto fra Udgravningen: Christina Nielsen Figur 17: Præparering af kistepladen fra G100. Skelettet X286 blev ikke udgravet, men nærmere optaget efterhånden som knoglerne lå i vejen for arbejdet med at sikre og stabiliser pladen. Præparatet blev ret stort fordi der blev taget hensyn til x286s knogler under pladen. Både pladen og knoglerne blev taget op i præparat, for oplysningerne på kistepladen ville jo ikke være meget værd uden skelet. Foto fra udgravningen: Louise Vigen Jørgensen Kistepladen blev taget op i præparat (figur 17), sammen med størstedelen af X286s knogler, og sendt til Konserverings Center Vest. Her blev VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 24

25 pladen udgravet og knoglerne blev efterfølgende sendt retur til Varde Museum og ADBOU. Men hvem var så denne Rektor Termandsen fra Varde - altså antropologisk set. Under kistepladen gemte sig et meget robust skelet, som kun var delvis godt bevaret, idet knoglerne under pladen var misfarvet og nedbrudt af kistepladen. Hvilket også var gældende for de øvrige skeletter fundet med kisteplade. Knoglerne var dog store, kraftige og meget mandlige. Termandsen har ikke været en høj mand, da hans knogler ikke er specielt lange, men meget brede. Lårbenene er for eksempel kun 44,7 cm, hvilket ikke er længere end de øvrige mænd på kirkegården. Til gengæld er lårbenshovedet imponerende 5,6 cm bredt, næsten 1 cm større end de øvriges. Hans alder ved døden var mellem 45 og 55 år, og hans skelet viser ingen tegn på at være slidt udover det sædvanlige for en mand på hans alder. Af patologi kan kun nævnes en score for emaljehypolplasi og en helet fraktur i baghovedet, se skeletoversigten i appendiks 2. VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 25

26 LØSFUND Som beskrevet tidligere består løsfundene af løse knogler fundet i gravfyld og løse knogler fundet på tværs af kontekstlag - tomme grav og øvrige anlæg samt forskellige opsamlinger i fladen. Registreringsarbejdet med det løsfundne knoglemateriale består i en optælling af individer samt bestemmelse af køn og alder. Flere af de løsfundne knogler i gravfylden vidste sig at være fra mere end et individ, og her fik de ekstra individer deres egent x-nr. Løsfundene fra gravfylden blev registreret en smule grundigere end de øvrige løsfund, da det skal afgøres om de er ægte løsfund eller blot omrodede skeletdele fra gravens in situ skelet. For de øvrige løsfund på tværs af kontekstlag blev alle individerne optalt og registreret under det samme x-nr. Der blev således fundet rester af mindst 38 individer fra gravfyld, 10 individer fra tomme grave og øvrige anlæg, samt 21 individer fra forskellige opsamlinger i fladen. Endelig var der 23 individer i det indleverede knoglemateriale fra VAM1865 (tabel 8). De i at 92 løsfundne individer blev kønsbestemt efter samme princip som in situ skeletterne. Køn Mænd Kvinder Børn ubestemt i alt procent Gravfyld Øvr. Anlæg Opsamling VAM Sum Procent Tabel 8: Løsfundenes fordeling på køn Tabel 8 angiver fordelingen af køn for de 92 løsfundne. Af de i alt 72 voksne individer er der 24 kvinder (33%), 28 mænd (39%) og 20 individer er voksne med ubestemt køn (28%). De resterende 20 løsfundne individer er børn. Løsfundene aldersbestemmes ud fra de samme aldersindikatorer som ved in situ skeletterne, men de små mængder af knogle tilhørende hvert individ gør aldersbestemmelsen mere usikker og derfor tildeles løsfund en alderskategori i stedet for en unik alder. Børn inddeles i kategorierne 0-1 år, 1-7 år, 5-12 år og år og voksne inddeles i kategorierne år, år og 35+ år. Tabel 9 viser de 92 løsfunde individers fordeling på køn og alder. 15 individer er børn under 12 år (16%), 6 er VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 26

27 teenagere (10-18 år)(7%) og 7 individer er unge voksne mellem 15 og 25 år (8%). Alder Mænd Kvinder Børn Ubestemt i alt procent Sum Tabel 9: Løsfundenes fordeling på køn og alder Figur 18 viser, ligesom figur 3: in situ skeletternes aldersfordeling, en meget lille dødelighed for børn, der ligger langt under de forventede 20-30%, og en stor dødelighed for teenagerne. For de voksnes dødelighed er det lidt sværere at se på grund af de brede alderskategorier, men dødeligheden er størst i aldersgruppen for de årige hvor også in situ skeletternes gennemsnitsalder ligger. Mænd Kvinder Børn Ubestemt år 1-7 år 5-12 år år år år 35+ år Figur 18: Aldersfordelingen for føsfundne knogler fra Varde Torv I appendiks 9 ses en simpel oversigt over de registrerede løsfund. En systematisk registrering af sygdomsforandringer blev ikke foretaget, men et par knogler havde tegn på patologiske forandringer, der ikke var VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 27

28 til at overse. I begge tilfælde er det løse knogler fra VAM 1865 og knogleforandringerne er ret ekstreme. Den mest opsigtsvækkende forandring er en sammenvoksning af h. lårben og bækken, (M, år). Formentlig forårsaget af et traume der har skubbet lårbenshovedet bagud af hofteskålen og trykket det ind på bagsiden af bækkenknoglen (figur 19). Bækkenknoglen er desværre knækket postmortalt, så det er svært at se hvad der er på billedet (figur 21). Jeg har derfor taget billedet med et normalt h. lårben ved siden af. Endelig har jeg også lavet et opstillet billede af lårbenets unormale placering på bækkenet (figur 20). Figur 20: Lårbenets placering bagved hofteskålen, på bagsiden af bækkenet. Opstillet foto: Louise Vigen Jørgensen Figur 19: H. lårben og bækken set bagfra. Lårbenshovedet sidder på bagsiden af bækkenknoglen og tæt omsluttet af vildtvoksende knogle. Måske er lårbenshovedet gået gennem bækkenets overflade og spånerne fra denne læsion er det der omsluttet og fastholdt lårbenet bagpå bækkenet. Foto: Louise Vigen Jørgensen. Figur 21: H. lårben og bækken set forfra. Da bækkenknoglen er brækket postmortalt er det svært at se lårbenets unormale placering, men ved pilen ses resterne af bækkenets hofteskål. Foto: Louise Vigen Jørgensen VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 28

29 Den næste knogle er h. skinneben med svær treponematose. Knoglen er opsvulmet og overfladen er uregelmæssig og barket. Opsvulmningen er så slem at ledfladen ved anklen næsten er helt forsvundet (figur 22). Figur 22: Løsfunden skinnebensknogle med svær treponematose, VAM Til sammenligning er et normalt skinneben. Foto: Louise Vigen Jørgensen VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 29

30 SAMMENFATNING På udgravningen af Varde Torv blev der fundet og udgravet 70 in situ skeletter og løsfundne knogler fra mindst 92 individer. Alle er blevet registret i denne rapport. Af de 70 in situ skeletter var der 59 voksne, fordelt på 17 mænd, 20 kvinder og 22 individer med ubestemt køn. De øvrige 11 skeletter var børn (tabel 2). For løsfundene fordelte individerne sig på 28 mænd, 24 kvinder, 20 med ubestemt køn og 20 børn (tabel 8). Gennemsnitsalderen for alle in situ skeletterne er 31,2 år og 37,8 år for de voksne. Løsfundene fik ikke unik alder så gennemsnittet kan ikke udregnes, men aldersfordeling ligner den for in situ skeletterne (figur 3 & 18), så hovedparten af dem døde i alderen omkring de 35 år. Befolkningen, der blev begravet på Varde Torv, adskiller sig derfor ikke fra hvad vi ved om befolkningen i renæssancen. Kun den store andel af døde teenagere er lidt overraskende og, kan som nævnt, kun forklares med dødsfald ved ulykke eller akut sygdom. Og da det drejer sig om en større gruppe er det sandsynligvis en akut sygdom som kopper eller kolera. Af kroniske sygdomme var slidgigt, tuberkulose og emaljehypoplasier det som de fleste in situ skeletter led af. Emaljehypoplasier er ikke noget man dør af, men noget der indikerer hvor hårdt det var at vokse op. Og gigt og tuberkulose er kun noget der sætter sig spor i knoglerne hvis individet/befolkningen er rask nok til at leve med sygdommen i længere tid. VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 30

31 LITTERATUR Arcini, C. og T. Artelius Ädsta fallet av spetälska i Norden. Lepra fanns redan i yngre romersk järnalder. Arkeologi i Sverige. Ny följd, 2. Aufderheide, A.C. og C. Rodríguez-Martín The Cambridge encyclopedia of human paleopathology. Cambridge University Press. Bass, W.M Human Osteology. A Laboratory and Field Manual. Special Publications no. 2, Missouri Archaeological Society, 3. ed. Bentsen, L. Chr. (2014). VAM 1869, Varde Torv Beretning for forundersøgelse af Varde Torv, april Varde: ARKVEST Arkæologi Vestjylland. Upubliceret rapport. Bentsen, L. Chr. (2014). VAM 1869, Varde Torv Beretning for for udgravningen af Varde Torv. Varde: ARKVEST Arkæologi Vestjylland. Upubliceret rapport. Boldsen, J.L., G.R. Milner, L.W. Konigsberg og J.W. Wood, Transition analyses: a new method for estimating age from skeletons. Palaeodemography: Age distributions from skeletal samples. Hoppa, R.D. & J. Vaupel (red.). Cambridge, s Boldsen J.L Leprosy in Medieval Denmark A comprehensive analysis. Doctoral thesis, University of Southern Denmark, Odense. Boldsen, J.L., Leprosy in the Early Medieval Lauchheim Community. American Journal of Physical Anthropology, vol.135, s Brothwell, D.R., Digging up bones. The excavation, treatment and study of skeletal remains. Ithaca, Cornell University Press. Danmarks kirker VARDE S: JACOBI KIRKE. Hentet fra Nationalmuseets hjemmeside: VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 31

32 danmarkskirker.natmus.dk/uploads/fx_tcchurchsearch/ribe pdf Johansen, H.C Danish Population History University Press of Southern Denmark. Lauritzen, J.B. Skæv ryg (Skoliose) Hentet fra Sundhed.dks hjemmeside: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a.../skaev-rygskoliose/ Lindskog, B.I Medicinsk ordbog. Gyldendals fagordbøger. Ortner, D.J Identification of Paleopathological Conditions in Human Skeletal Remains. Washington, DC: Smithsonian Institute Press. Petersen, C.G Bygherrerapport II. Undersøgelse af: Klosterkompleks og efterreformatoriske grave. Horsens Museum Tarp, P CEI-analyse ny metode til aldersbestemmelse ved døden i skeletsamlinger. Upublicerede registreringsmanualer for spedalskhed, tuberkulose og treponematose. ADBOU, Syddansk Universitet, Odense. VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 32

33 Appendiks 1: Felttegninger VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 33

34 VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 34

35 VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 35

36 VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 36

37 VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 37

38 VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 38

39 VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 39

40 VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 40

41 Appendiks 2: Skeletoversigt (*=illustration/billed i teksten) X- nr. G- nr. Køn Min. alder Max. alder Mean alder Kvant. bevaring Kval. bevaring 98 8 U kisteløs B 0 7 3,5 1 1 kisteløs B kisteløs U kisteløs U ,5 1 1 kisteløs U kisteløs U kiste B kisteløs Armstilling Gravtype Lårbenslængde (cm) U ,5 1 1 kisteløs B ,5 1 1 kisteløs U ,5 1 1 kisteløs U ,5 1 1 kisteløs B ,5 1 1 kisteløs U kisteløs U kisteløs U kisteløs B kisteløs M ,5 1 1 kisteløs K ,5 1 1 kisteløs U ,5 1 1 kisteløs M ,5 1 1 kisteløs M ,5 1 1 kisteløs 44 Emaljehypoplasi K /C 2 2 kiste Gigt U kisteløs 1 VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 41

42 U kisteløs M A 2 2 kisteløs B kiste U ,5 1 1 kisteløs K B 2 2 kiste B kisteløs 7, K ,5 A 2 2 kisteløs 1 Kobber M C 2 2 kiste Kobber U ,5 B 1 1 kiste K A 2 2 kisteløs M B 2 2 kiste Ribben Tuberkulose?* K kiste M kisteløs M ,5 1 2 kiste Skinneben U kisteløs M ,5 1 3 kiste M B 2 2 kisteløs K A 3 3 kiste 47,1 Tuberkulose B ,5 C 2 2 kisteløs B A 2 3 kiste U ,5 1 1 kiste U ,5 1 2 kiste 0 Kobber K kisteløs Gribra B 5 8 6,5 1 3 kisteløs M kiste 0 Tandfejl * K kisteløs K B 2 2 kiste 40 Gigt Kobber Hår M kiste 1 Treponematose? K ,5 C 2 3 kiste H. arm Gigt* K kisteløs 1 VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 42

43 U ,5 2 2 kiste Gigt M kiste 1 V. arm Gigt Tandfejl* Kobber Kisteplade U kiste Kobber Hår Kisteplade K kiste 1 Kobber K kiste Kranie* M C 2 3 kiste 0 Ryghvirvel K kiste Kraveben* Tuberkulose* Gigt Kobber Kisteplade K /C 2 3 kisteløs Tuberkulose? Gigt M kiste 44,7 1 Kranie Gigt Kisteplade* U kiste K kiste K ,5 1 3 kiste K B 3 3 kiste 44,5 1 Tuberkulose Gigt Kobber Kisteplade K kiste 38,1 1 Tuberkulose? Skoliose* Kobber* Hår Kisteplade M kisteløs M kisteløs Gigt VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 43

44 Appendiks 3: Kvantitativ bevaring X-numre Under 1/3 1/3 2/3 Over 2/ VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 44

45 Appendiks 4: Kvalitativ bevaring X-numre Dårlig Middel God VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 45

46 Appendiks 5: Køn X-numre Mænd Kvinder Børn Ubestemt køn VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 46

47 Appendiks 6: Aldersfordeling X-numre VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 47

48 Appendiks 7: Patologi x-numre (*=billede i rapporten) Tuberkulose, med stigende antal knogleforandringer 186* * 200 Treponematose 232 Gigtrelaterede forandringer eburnation * VAM 1869 Antropologisk rapport ADBOU 48

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT ÅHM 5675, VOR FRUE KIRKEGÅRD Stud.cand.scient. Anne Østergaard Jensen Cand.scient. Dorthe Pedersen Email: anne.kande@hotmail.com / dpedersen@antropologi.net Retsmedicinsk Institut,

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1272 HORSENS KLOSTERKIRKE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8232 GRÅBRØDRE TORV, ODENSE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN Stud.cand.scient. Helene Agerskov Madsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: heleneagerskov.madsen@gmail.com

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1649, OLE WORMS GADE Cand.scient. Dorthe Dangvard Pedersen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail:

Læs mere

ÅHM 2863, Sebbersund

ÅHM 2863, Sebbersund ÅHM 2863, Sebbersund KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skelet X 2500 Lene Mollerup KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 8 2002 ÅHM 2863, Sebbersund

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Tuberkulose i middelalderen

Tuberkulose i middelalderen Tuberkulose i middelalderen Tuberculosis in medieval Denmark Speciale i Biologisk Antropologi Master thesis in biological Anthropology Louise Vigen Jørgensen 01-12-2009 Vejleder: Dr. med. Jesper L. Boldsen

Læs mere

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014 Nyhedsbrev fra ADBOU Juni 2014. Nyhedsbrev nr. 7 På ADBOUs hjemmeside www.adbou.dk finder I flere oplysninger om afdelingen. Her kan I bl.a. hente en liste over det skeletmateriale, der findes i samlingen

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 HVAD ER KNOGLESKØRHED? Knogleskørhed er en sygdom, der nedbryder knoglerne, så du kan få knoglebrud

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD AR TI KE L S M Ju ÅN li 2 ED 01 E 4 N STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD - Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling Af: Anna-Elisabeth Jensen, souschef, arkæolog Gravnedgravningerne

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Guide til 15 typiske forflytninger

Guide til 15 typiske forflytninger Guide til 15 typiske forflytninger En visuel guide, som hjælper til at ungå forflytningsskader Guide til 15 typiske forflytninger 1. Højere op i sengen, 1 hjælper 2. Højere op i sengen, 2 hjælpere (tung

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Vejledning i udgravning af humane skeletter

Vejledning i udgravning af humane skeletter Vejledning i udgravning af humane skeletter Vejledning i udgravning af humane skeletter Forfattere: Lone Seeberg Jensen cand. mag. i middelalderarkæologi og informatik for kulturhistorikere, arkæolog ved

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika

Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika - med fokus på børnedødelighed og gravskikke samt den historiske og arkæologiske kontekst. Eva Forsom. Eksamensnr.:

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Foreningen UK Lichen Planus bringer mennesker med LP sammen for at udveksle informationer og yde hinanden støtte.

Foreningen UK Lichen Planus bringer mennesker med LP sammen for at udveksle informationer og yde hinanden støtte. Livet med lichen planus Lichen planus rammer ca. 1-2% af befolkningen. Foreningen UK Lichen Planus har til formål at fremme livskvaliteten hos de mænd og kvinder, som lever med LP. Man mener, at lichen

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL DIT SPIL

FØRSTEHJÆLP TIL DIT SPIL FØRSTEHJÆLP TIL DIT SPIL Er dit korte spil ramt af sygdom, eller har du fået virus i tilbagesvinget? Tag det helt roligt. Vi ringede 112 og fik fat på en flok PGA-trænere, som står klar med livreddende

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Brugermanual. - For intern entreprenør

Brugermanual. - For intern entreprenør Brugermanual - For intern entreprenør Version 1.0 2014 Brugermanual - For Intern Entreprenør Velkommen som bruger på Smartbyg.com. Denne manual vil tage dig igennem de funktioner der er tilgængelig for

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere