REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER

Transkript

1 REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2014

2 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2014 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Årsregnskabet er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr af 21. september 201 O"Bekendtgørelse om ad ministration og revision afpromille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet" også kaldet administrationsbekendtgørelsen. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at regnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, finansiel le sti II ing samt resultat. Regnskabet udviser en positiv afvigelse fra budget på 340 t.kr.. Dette skyldes større real iseret overførsel fra sidste år end forventet på budgettidspunktet 199 t. kr. samt, at de afgivne tilskudstilsagn ikke er anvendt fuldt 146 t. kr.. Odense den 6. maj I bestyrelsen: Søren Flink Madsen Formand Kent Stenvang Hanne Lindhard Pedersen Næstformand /11/. rj&/flf l'~/h:o/..~~ Søren Olesen /? /f-l 1A~ vt\c!\rvl, ~und Laes,n Andre Jl:lst Vedgl'eA Jesper Mazanti Jstyng ;JI;r7/7in Henning-R ed /(td Torben Li

3 Den uafhængige revisors erklæringer Til ledelsen i PromiHeafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Prom ilieafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget for regnskabsåret 1. januar december 2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet er udarbejdet af ledelsen i Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gm1neribruget på grundlag af "Bekendtgørelse nr. l 099 af 21. september 20 loom administration og revision af promi Ile- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet" (administrationsbekendtgørelsen). Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af årsregnskabet i overensstemmelse med de regnskabsmæssige bestemmelser i administrationsbekendtgørelsen. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at kunne udarbejde et tilskudsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om dette skyldes besvigelser eller fejl. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag afvores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik samt "Bekendtgørelse nr af21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet". Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse afrevisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandl inger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for tilskudsmodtagers udarbejdelse af et tilskudsregnskab i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i ovennævnte administrationsbekendtgørelse. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af tilskudsmodtagers interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 2

4 Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og galtneribruget for perioden l. januar - 3J. december 2014 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med administrationsbekendtgørelsen. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og intern kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og galtneribruget har som sammenligningstal i resultatopgørelsen for regnskabsåret 2014 valgt at medtage det af bestyrelsen godkendte resultatbudget for Disse sammenligningstai har ikke været underlagt revision. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til administrationsbekendtgørelsen gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Odense, den 6. maj 2015 Deloitte Statsautoriseret R 3

5 Revisorerklæring l henhold ti I Bekendtgørelse nr af 21. september m adm in istration og revision af promi II e- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet skal vi endvidere erklære: at at at at vi opfylder lovgivningens krav ti I uafhængighed vi under vor revision har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om midlerne er anvendt i overensstemmelse med de givne regler og vi Ikår vi anser regnskabet for aflagt i overensstemmelse med lovgivningen, herunder den gældende Bekendtgørelse nr af 21. september m administration og revision af promi Ile- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet samt Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribrugets vedtægter. Odense, den 6. maj 2015 Deloitte Statsautoriseret Rev isionspartnerselskab 4

6 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Regnskab Beløb i kr. Senest godkendte budget 2014 Regnskab 2014 Relativ fordeling af B i % Afvigelse (B-A/A) *100% Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år ,5 Promillemidler ,0 1 Særbevilling og anden indtægt Renter ,0 I. Indtægter i alt ,7 UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt ,5-3,4 Forskning og forsøg i alt ,2-0,3 Produktudvikling i alt 0 0 0,0 - Rådgivning i alt 0 0 0,0 - Uddannelse i alt 0 0 0,0 - Sygdomsforebyggelse i alt 0 0 0,0 - Sygdomsbekæmpelse i alt 0 0 0,0 - Dyrevelfærd i alt 0 0 0,0 - Kontrol i alt 0 0 0,0-2 Særlige foranstaltninger 0 0 0,0 - Medfinansiering af initiativer under EU-progra ,3-10,0 II. Udgifter til formål i alt ,0-2,0 3 Fondsadministration Revision ,7 Advokatbistand Effektvurdering ,0 Ekstern projektvurdering Bestyrelseshonorar/befordringsgodtgørelse Tab på debitorer IV. Administration i alt ,5 V. Udgifter i alt ,9 Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 2 7 5

7 6 VI. Balance Aktiver i alt Likvide midler: Indestående i bank Debitorer: Periodeafgrænsning Passiver i alt Kreditorer: Brancheudvalget for Frugt og Grønt Gartnerirådgivningen Danske Prydplanter Avlerforeningen af spiseløg Agro-Tech Skyldige omkostninger m.v Økologisk Landsforening Danske Planteskoler Århus Universitet Institute of Global Food and Farming 63 0 Grøn Plantebeskyttelse Gartneribrugets Afsætningsudvalg Fondskapital: Overført fra forrige år Årets resultat Overførsel til næste år Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Brancheudvalget for Frugt og Grønt ,80 0,00 Gartnerirådgivningen ,62 0,97 Gartneribrugets Afsætningsudvalg ,66 0,24 Danske Prydplanter ,08 0,00 Avlerforeningen af spiseløg ,08 0,00 Agro Tech ,94 0,00 Danske Planteskoler ,52 20,25 Økologisk Landsforening ,31 13,14 VII. I alt ,03 Note 3 6

8 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Supplerende oplysninger - Regnskab Beløb i 1000 kr. Senest godkendte budget 2014 Regnskab 2014 VII. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere Brancheudvalget for Frugt og Grønt i alt Forskning og forsøg 1.Varslingsværktøjer indenfor prod. af frugt og grønt Gå i dybden med rødderne - 4 aktiviteter Verdens bedste industribær Økologi i sporet Fremtidens økologiske sorter af løg og gulerødder Reduktion af ergonomiske belastninger ved manuel høst af frilandsgrønsager Bæredygtig økologisk produktion I alt Forskning og forsøg Gartnerirådgivningen Forskning og forsøg 8.Udvikling af en langsigtet strategi for reduktion af pesticidbelastningen og indholdet af pesticidrester Ny jordtest for skadegørere Gødevanding - produktion af økologiske fødevarer I alt Forskning og forsøg Medfinansiering af initiativer under EU programmer 11.Affugteres effekt på væksthusklimaet I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Gartneribrugets Afsætningsudvalg i alt Afsætningsfremme 12.Markedsføringskampagne/projektkoordinator I alt Afsætningsfremme

9 Danske Prydplanter i alt Afsætningsfremme 13.Promovering af specialkulturer, udstillingsaktivitet I alt Afsætningsfremme Avlerforeningen af spiseløg Forskning og forsøg 14. Mangantest og nye sorter af spiseløg I alt Forskning og forsøg Agro Tech Forskning og forsøg 15.Bæredygtig væksthusproduktion I alt Forskning og forsøg Danske Planteskoler i alt Medfinansiering af initiativer under EU programmer 16.Bæredygtig planteskoledrift I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Økologisk Landsforening i alt Medfinansiering af initiativer under EU programmer 17.Organisk stof i økologisk gartneri og frugtavl I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Afsætningsfremme 18.Økologisk frugt og grønt - slip det fri I alt Afsætningsfremme

10 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Opgørelse over de seneste 5 regnskabsår Beløb i 1000 kr. Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 INDTÆGTER: Overført fra forrige år Promillemidler Særbevilling og anden indtægt Renter Tilskud til fondsadministration I. Indtægter i alt UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt Forskning og forsøg i alt Produktudvikling i alt Rådgivning i alt Uddannelse i alt Sygdomsforebyggelse i alt Sygdomsbekæmpelse i alt Dyrevelfærd i alt Kontrol i alt Særlige foranstaltninger Medfinans initiativer EU-pr.gram II. Udgifter til formål i alt Fondsadministration Generel fondsadministration Revision Effektvurdering Ekstern projektvurdering Bestyrelseshonorar/befordringsgodt Tab på debitorer IV. Administration i alt V. Udgifter i alt Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 9,31 7,95 3,04 5,67 7,02 9

11 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Promillemidler Brancheudvalget for Frugt & Grønt Gartnerirådgivningen Gartneribrugets Afsætningsudv Danske Prydplanter Avlerforeningen af spiseløg Agro Tech Danske Planteskoler Økologisk Landsforening Grøn Plantebeskyttelse Institute of Global Food and Farming Århus Universitet (DJF) Forskningsforeningen Dansk Champignondyrkerforening Københavns Universitet VI. I alt Kontrol - nulsum

12 Nr. 1 Varslingsværktøjer indenfor produktion af frugt og grønt. Formålet Var at udvikle varslingsværktøjer indenfor produktion af frugt og grønt til gavn for producenterne. Effektive varslingsværktøjer vil begrænse anvendelsen af pesticider og medvirke til færre pesticidrester, mindre miljøbelastning og bedre økonomi i produktionen. Projektet består af flg. delprojekter: Optimeret varsling af gulerodsfluer Varsling af skadedyr i jordbær Forekomst af pletvingefrugtfluen i Danmark Varsling af sygdomme og skadedyr i solbær Varsling af sygdomme i surkirsebær Varsling af sygdomme i æbler og pærer Baggrund Optimeret varsling af gulerodsfluer - Gulerodsfluer udgør en stigende udfordring i produktion af gulerødder, fordi mulighederne for at bekæmpe dem er blevet stærkt begrænset. Der er behov for at undersøge, om vi kan drage nytte af de prognose-værktøjer, som anvendes i andre lande, hvor gulerodsfluer er et endnu større problem. Varsling af skadedyr i jordbær - Jordbærvikleren er et af de alvorligste skadedyr i jordbærproduktionen. KU (Københavns Universitet) ligger inde med en upubliceret graddagsmodel på viklerens udvikling, der bygger på laboratorieforsøg. Den model skal udvikles og implementeres i praksis, for at kunne identificere det bedst mulige tidspunkt for en behandling. Forekomst af pletvingefrugtfluen i Danmark - Pletvingefrugtfluen har i de senere år udviklet sig op gennem Europa. Det er mest bløde bær som angribes, jordbær, hindbær, brombær, blåbær, kirsebær. Angreb kan være totalt ødelæggende for produktionen. Der er behov for at afprøve forskellige fælder til fangst af fluerne. Varsling af sygdomme og skadedyr i solbær - Skivesvamp i solbær har lignende biologi som æbleskurv. Varslingsprogrammet for æbleskurv (RIMpro) forventes at kunne tilrettes, så bedre timing af bekæmpelsen af skivesvamp i solbær og ribs opnås. Solbærknopgalmider er det værste skadedyr i solbær. I England findes en graddagsmodel, som undersøges, for at bestemme fremkomsten af galmiderne, og dermed optimere bekæmpelsestidspunktet. Barkgalmyg er en ny skadevolder i Danmark. Klækkefælder og æglægningstidspunkt undersøges og udvikles som metoder til at optimere timingen af bekæmpelsen. Stikkelsbærbladhveps er en skadevolder i stikkelsbær, ribs og solbær. Larverne kan totalt afløve buskene. Klækkefælder afprøves for at monitere flyvningen af de voksne individer, så bekæmpelsen kan foretages rettidigt. Varsling af sygdomme i surkirsebær - Kirsebærbladplet har lignende biologi som æbleskurv. Varslingsprogrammet for æbleskurv (RIMpro) forventes at kunne tilrettes, så bedre timing af bekæmpelsen af kirsebærbladplet opnås. Grå monilia er en frygtet skadevolder specielt i surkirsebær. Der foretages normalt 1-3 behandlinger mod sygdommen i løbet af blomstringen, afhængig af varigheden af blomstringen. Strategien undersøges og optimeres. Varsling af sygdomme i æbler og pærer - Pæreskurv ligner æbleskurv meget. I projektet undersøges det, om udslyngningen af ascosporer for pæreskurv er samtidig med æbleskurv, og om timingen for bekæmpelse af pæreskurv er korrekt, når der bruges varsling for æbleskurv. Ildsot er en frygtet bakteriesygdom i kernefrugt og har været aktiv i pære og æbler i Varslingsprogrammet RIMpro har et varslingssystem mod ildsot, som afprøves. Indhold Optimeret varsling af gulerodsfluer I 2014 er der gennemført monitering af gulerodsfluer på 6 lokaliteter med test af vinklede kontra vertikalt placeret limplader. På 5 lokaliteter er varslingsmodellen MORPH fra UK blevet afprøvet. På én lokalitet er fældehuse af UK- og DK-type blevet testet med forskellige typer feromon. 11

13 Varsling af skadedyr i jordbær En nyudviklet daggradsmodel afprøves for at se, om den kan bruges som en varslingsmodel for bekæmpelse af viklerlarven i foråret, og evt. igen om efteråret. Test af sorten Honeoye, med og uden fiberdug, ved at opsamle klimadata vha. dataloggere sammenholdt med ugentlige registreringer af forekomsten af viklerlarver. Klimadata er sammenholdt med data fra lokal klimastation. Tilsvarende afprøves modellen i en sen sort, Florence. Viden om nye fælder til fangst af viklere, eller andre betydningsfulde skadedyr i jordbærproduktionen indhentes, som for eksempel håret engtæge, havetæge og hindbærsnudebille. Varslingsværktøjer vil blive udvalgt til videre afprøvning. Studietur til England for at se på varslingsmetoder. Forekomst af pletvingefrugtfluen i Danmark Der er ophængt 4 fælder på forskellige lokaliteter. Der er foretaget tre studieture, hvor der er indhentet viden/ information om fluen. To i UK og en i Tyskland. Der er indsamlet litteratur om fluen. Varsling af sygdomme og skadedyr i solbær. Der blev indsamlet sporer af skivesvamp i det tidlige forår. Relevant litteratur gennemgået. På to lokaliteter blev tidspunkt for knopgalmidernes vandring observeret, og i hvor stort omfang. Temperatursummer blev noteret, når der var vandrende mider. Der blev afprøvet klækkefælde hos avler med angreb af barkgalmyg. Der blev ikke fanget barkgalmyg. Der er opsat fangfælder for at fange første generation af stikkelsbærbladhveps, når den flyver. Varsling af sygdomme i surkirsebær Askosporer af kirsebærbladplet er indsamlet og optalt, og sammenholdt med data fra RimPro. Det er undersøgt, hvorvidt det eksisterende varslingssystem FruitWeb, kunne udnyttes til at udsende varsling for grå Monilia. Bladfugt og en vis temperatur i en længere periode, vil i dette system udløse en sms varsling (mere primitivt end RimPro). Varsling af sygdomme i æbler og pærer Ascosporeudslyngningen for pæreskurv er blevet undersøgt. Rimpro-varslingen for hhv. pære- og æbleskurv er blevet fulgt hele sæsonen, for at se, om der er forskelle i varslingsmønsteret. I foråret 2014 blev en ny Rimprovarsling introduceret og undersøgt: RIMpro Cloud. Det ønskes undersøgt, om Rimpro-varslingen mod ildsot er brugbar under danske forhold. Som følge af de klimatiske forhold bød 2014 ikke på udfordringer mht. ildsot. Arbejdet med ildsot i praksis har derfor kun været udført hos én avler, som havde træer med symptomer på ildsot, som blev undersøgt med testkit (AgriStrip). RIMpro varsling for ildsot er fortsat under udvikling. Målopfyldelse Optimeret varsling af gulerodsfluer Vinklede limplader til monitering af gulerodsfluer har i 2014 vist sig lettere at opgøre uden dog at fange flere fluer. Udenlandske samarbejdspartnere har efterfølgende gjort opmærksom på, at limpladerne skal pege mod solen for at give flere fangster. MORPH modellen har i 2014 vist sig velegnet til at forudsige, hvornår gulerodsfluerne lægger æg dog med visse undtagelser. UK-funnel-traps til varsling for agerugler har i 2014 vist sig at fange færre agerugler end DKfælderne. Bør gentages med frisk feromon fra UK. Varsling af skadedyr i jordbær Data er udleveret fra KU og bearbejdet. En graddagsmodel er udviklet, og afprøvet på klimadata og registreringer fra en Honeoye-mark. Modellen passer meget godt overens med registreringerne i marken. Beregningerne tyder derfor på, at modellen kan bruges i praksis. Modellen vil blive afprøvet igen i Der er ikke så mange klimadata som ønsket, da nogle af dataloggerne er blevet ødelagt, eller blevet væk ved arbejdet i marken. Men der har været data nok til at afprøve modellen, og resultaterne er lovende mht. tidspunktet for første generation af viklerlarver i marken, men sværere for den anden generation. På studietur til England blev markedet for nye fælder til varsling af bl.a. håret engtæge og hindbærsnudebille screenet. Disse afprøves i Forekomst af pletvingefrugtfluen i Danmark Pletvingefrugtfluen blev fundet på en lokalitet i efteråret Der blev fundet få, men flere gange i løbet af efteråret. I de andre fælder er fluen ikke fundet. Fluen er således kommet til Danmark, og vi ved fra andre lande, at problemet kan være hurtigt tiltagende. Projektets resultater har således været yderst nyttige, idet vi nu skal arbejde ud fra at den er her, og skal hindres i at blive en alvorlig skadevolder. 12

14 Varsling af sygdomme og skadedyr i solbær. Der blev fanget sporer fra skivesvamp langt tidligere end forventet. Dette betyder, at der er god basis for at udvikle en model, som kan forbedre bekæmpelsen af skivesvamp. Gennem de seneste år har det vist sig, at det varslingsredskab for solbærknopgalmider med temperatur-summer, som benyttes i UK, ikke kan bruges i Danmark. Variationerne for vandring og temperatursum er alt for varierende mellem år og bedrifter. Dette er også erfaret igen i år, og det besluttes hermed, at metoden ikke er egnet. Det har dog været lærerigt at følge vandringen visuelt, og dette vil fortsætte også med anbefaling til avlerne at gøre dette. Der blev ikke fanget voksne barkgalmyg i fælderne. Jorden var meget tør. Der var mindre angreb af barkgalmyg i Avleren havde foretaget bekæmpelse. Bør gentages. Der er ikke fanget voksne bladhvepse i fælderne. Jorden var meget tør, da fælderne blev sat op, så enten har de ikke sluttet tæt til jorden, eller pupperne er ikke klækket. Der var i 2014 langt mindre angreb end normalt. Bør gentages. Varsling af sygdomme i surkirsebær Askosporer af kirsebærbladplet er indsamlet og optalt, og sammenholdt med data fra RimPro. Resultaterne er positive, men vil blive gentaget. Det er undersøgt, hvorvidt det eksisterende varslingssystem FruitWeb, kunne udnyttes til at udsende varsling for grå Monilia. Det kom ikke til at fungere. Varsling blev ikke udløst. Vil blive gentaget. Varsling af sygdomme i æbler og pærer Pæreavlere vil, med den nye viden, kunne opnå optimeret varsling for pæreskurv. Varslingssystemet mod ildsot var ikke aktiveret i år, fordi der ikke var nogen angreb. Varslingen virker derfor. Nr. 2 Gå i dybden med rødderne. Formål At evaluere kvaliteten af sortsforsøg 2012 efter langtidslagring, samt at opsamle på de sidste 3 års sortsscreeninger, og udarbejde en opsamlende evaluerende rapport. At belyse effekten/merudbyttet af at dække tidlige gulerødder med fiberdug At udvikle nye gødskningsmodeller for optimal kvælstoftildeling i løg KNS (KNS=Kulturbegleitenden Nmin- Sollwert-System), og regulere reaktionstallet (ph) i jorden, via markforsøg og screening af et større antal marker at kortlægge den nedre og øvre grænse for Rt i gulerødder, samt mulighederne for at hæve Rt gennem kalkning inden etablering af gulerødder. At undersøge om ukrudtsmidlet Mustang Forte, som anvendes i stort omfang i korn, kan påvirke efterfølgende afgrøder. Baggrund Evaluering af ny metode til sortsscreening: Traditionelle sortsforsøg i gulerødder er dyre og gennemføres ofte kun på ganske få lokaliteter, med kritik af at lokaliteten har overskyggende stor indflydelse på sorternes ydeevne og kvalitet. Fiberdug: Udgifter til fiberdug dækning af gulerødder er høje og skal tjenes hjem gennem tidligere høst til en relativt højere pris. Derfor er der behov for at belyse betydningen af det optimale afdækningstidspunkt. Optimeret gødskning: Udvikling af nye gødskningsmodeller for optimal kvælstoftildeling i løg og kende Rt, Rt optimum og mulighederne for at ændre Rt inden dyrkning af gulerødder. Påvirkning af Mustang Forte: I gulerødder anvendes traditionelt store mængder halm til vinterdækning. Ukrudtsmidlet Mustang Forte mistænkes for at kunne skade efterfølgende afgrøder, når store mængder halm nedmuldes efter halmdækning af gulerødder. Der er behov for at dokumentere, om dette er korrekt. Indhold Sortsafprøvningerne blev gennemført over tre år i perioden hos et større antal producenter. Høst af parceller fra 2013 blev gennemført i 2014 sammen med laboratorium analyserne. Der er gennemført to markforsøg med tre forskellige dækketidspunkter, straks efter såning, 14 dage efter såning eller 28 dage efter såning, samt forskellige afdækningstidspunkter, medio maj, 1. juni og medio juni. 13

15 Der er udarbejdet et styringsværktøj, som gør det muligt for producenten at arbejde med KNS systemet (regneark baseret). Hos løg producent gennemførtes gødskning på baggrund af KNS systemet, i sammenligning med traditionel gødskning. Løgenes udvikling og kvalitet er evalueret løbende, generel kvalitet og udbytte opgjort. Der er gennemført Rt analyser af et stort antal marker med gulerødder, pastinak og persillerod med quick test kit. Der er gennemført forsøg med traditionel kalkning inden etablering af gulerødder til sammenligning med forsøg med kalkning i stenstrenglægger inden etablering af gulerødder. Der er taget kontakt til forskere og kemifirma mhp at få belyst problemets omfang og risici. Målopfyldelse Lokaliteten har meget stor indflydelse på sorternes ydeevne og kvalitet, hvorfor den udviklede nye model for sortsafprøvning med afprøvning uden gentagelser, på et større antal lokaliteter, kan anvendes. Resultaterne har også vist, at avlere og frøfirmaer ofte har særlige ønsker til, hvilke sorter det er relevant at afprøve på forskellige lokaliteter. Herved ender man op med en varierende sortssammensætning i afprøvningen på forskellige lokaliteter og forskellige år, hvilket medfører, at det bliver vanskeligere at drage sikre konklusioner for de enkelte sorter. Der opnås merudbytte for at dække med fiberdug rettidigt straks efter såning, og afdække gulerødder så sent som muligt, men inden temperaturen bliver for høj. Det lykkedes ikke at relatere resultaterne til temperaturmålinger under fiberdugen, da det er svært at måle, hvordan planterne oplever temperaturen under fiberdugen. Der mangler et godt værktøj til at måle planternes stress-niveau under fiberdugen. Der blev ved en fejl anvendt tyndere dug i forsøgene, end på de omgivende marker, hvorfor resultaterne er usikre og afprøvningen bør gentages. Det er muligt at anvende KNS i løg. Man skal dog være opmærksom på dagslængden i Danmark, hvis der tages udgangspunkt i den tyske model. Der er derfor en risiko for at gødningen tildeles for tidligt i forhold til kulturens aktuelle behov. Målinger igennem hele kulturtiden har vist, at mineraliseringen af N i jorden langt hen af vejen er nok til at forsyne kulturen. KNS systemet kan sagtens fungere i praksis. Ved brug af systemet har man kontrol over kvælstoftildelingen i forhold til N-mineraliseringen på arealet. Det er muligt at hæve jordens Rt inden såning af gulerødder, a) hvis det kalk, som anvendes, er tørt og fint granuleret, b) at det indblandes i en jord, der ikke er våd og c) i tør tilstand og d) straks efter udbringning stenstrenglægges. Resultater ses få uger efter kalkning. Problemstillingen er uafklaret, men er blevet diskuteret ved flere sammenhænge. Aktivstoffet i Mustang Forte, aminopyralid, er et af dem, der har været diskuteret meget i EU, og måske ikke får forlænget den midlertidige godkendelse, som produktet har indtil april Kemifirmaet Dow har udmeldt, at de ikke har nogen udviklingsmæssige aktiviteter med aminopyralid, før der er en afgørelse i EU. Nr. 3 Verdens bedste industribær. Formål Projektets formål er gennem forsøg med 3 delaktiviteter at forbedre avlernes indtjening og optimere gødningsanvendelsen. 1. Intensiv dyrkning af surkirsebær. 2. Optimering og bedre udnyttelse af nyttefaunaen og planters eget immunforsvar. 3. Øget bærkvalitet og fasthed i solbær. Baggrund Et samarbejde mellem GartneriRådgivningen og Århus Universitet har undersøgt og forbedret væsentlige forhold for dansk produktion af bær til industri. Projektet er gennemført i perioden 01/01/ /12/2014 med et samlet budget på kr., som finansieres med 30 % fra fonden og 70 % fra GUDP. Indhold Arbejdspakke 1. Udbyttevurderinger Tilvækstmålinger (AU-Årslev) Kvalitetsanalyser af bær Høststrategi Afrapportering og formidling af resultater Arbejdspakke 2. 14

16 Monitering af insekter i insekthotel herunder furageringsadfærd Udarbejde vejledninger for opsætning af insekthoteller NIR-målinger af blade og korrelation til N-indhold og bærkvalitet Bekæmpelse af bladhvepselarver i stikkelsbær (AU Flakkebjerg) Afrapportering af formidling af resultater Arbejdspakke 3. Afrapportering af formidling af resultater Målopfyldelse Arbejdspakke 1. Selvom forsøgsplantagerne endnu ikke er særlig gamle, ser de opnåede resultater meget fornuftige ud. Der er foretaget en prøvehøst af træer blev plantet i foråret 2010, det er derfor 3. plantageår. Tages disse udbytter som grundlag for en tidlig produktion og indføres tallene i et driftsbudget, som dem der blev anvendt i 1980 erne til Driftsanalyser opdatere og opskriver de øvrige parametre, som f.eks. timelønninger og prisstigninger m.v., og med en plantage alder på henholdsvis 15 år for tætplantede og 20 år for traditionelt plantede surkirsebær plantager, bliver de gennemsnitlige dækningsbidrag henholdsvis 9914 kr./ha for tætplantede mod 2053 kr./ha for traditionelt plantede surkirsebær. Arbejdspakke 2. Den overordnede konklusion for alle aktiviteter i Ap-2 er at der er brug for mere viden, for at kunne anvende disse tiltag i en mere miljøvenlig planteproduktion. F.eks. skal der mere viden omkring tiltrækning af snyltehvepse og andre prædatorer i stikkelsbær til bekæmpelse af bladhvepselarver. Arbejdspakke 3 Konklusionen på dette forsøg er at fastheden forbedres og bærene bliver mere røde ved calcium sprøjtninger i perioden fra afblomstring og 30 dage frem. Der er foretaget målinger af kvælstofindholdet i blade, som anvendes til en hurtig bladanalyse under væksten for af afgøres om der skal gives ekstra kvælstof eller ej. Forsøget viser at det kan lade sig gøre at anvende en tilrettet metode til beregning af revneindex for solbærsorter. Der er udviklet en model til Høsttidsprognose i solbær Nr. 4 Økologi i sporet. Formål Afprøvning og demonstration af ny teknologi indenfor biologi og agronomi, som skal løfte økologisk planteavl og grønsagsproduktion til et højere bæredygtighedsniveau, med markant bedre økonomiske resultater. Det er målet for et 4- årigt GUDP projekt (Grønt Udviklings- og Demonstrations Program), som bl.a. fire økologiske landmænd, en række virksomheder og forskere fra Aarhus Universitet, Økologisk Landsforening og GartneriRådgivningen, har sat i gang i 2012 og som kører til og med Baggrund Indeværende projekt har deltagelse af både konsulenter, forskere og avlere, der på tværs af egne organisationer og virksomheder samarbejder. Projektet ydes imidlertid ikke 100 % finansiering via GUDP ordningen, og det er derfor nødvendigt for parterne (i dette tilfælde GartneriRådgivningen), at sikre sig medfinansiering fra anden side, for at kunne gennemføre projektet, hvilket har været baggrunden for denne ansøgning. Projektet blev indledt med etablering af forsøgsarealerne i 2012, og løber herefter over fire vækst-sæsoner til og med sommeren Indhold. Skiftekær Økologi Aps., Vostrup Øko, samt Aarstiderne har lagt jord til aktiviteterne. I 2014 har der været fokus på teknologiske løsninger, herunder jordbearbejdning uden pløjning, samt høj præcision i den mekaniske ukrudtsbekæmpelse. Desuden har der været fokus på brug af grøngødning, samt anvendelse af dette til direkte og mobil gødskning. Til sidste formål er der blevet udført en del research mht. maskineri, som umiddelbart ikke er tilgængeligt. Til sidst er det gjort forberedelser til at undersøge om stenstrenglægningens effekt kan bibeholdes i parceller med og uden pløjning arbejdet er placeret hos Vostrup Øko. Der har også været indhentet viden til projektet fra udenlandske studiebesøg. I

17 er der anlagt demonstrationsparceller med og uden pløjning hos Skiftekær og Vostrup Økologi. Output er løbende registreret. Målopfyldelse De GPS guidede teknikker viser en stor effektivitet og positive resultater ses allerede nu efter få år med implementering. Projektet er godt på vej til opfyldelse af det overordnede mål. Nr. 5 Fremtidens økologiske sorter af løg og gulerødder. Formål. Projektet skulle udvikle og afprøve en model for økologisk sortsafprøvning af grønsager med modelafgrøderne løg og gulerødder. Baggrund Fonden har ydet medfinansiering til gennemførelse af GUDP projektet, der skulle udvikle og afprøve en model for økologisk sortsafprøvning af grønsager med udgangspunkt i gulerod og løg, hvor der bl.a. blev set på parametre som ukrudtskonkurrence, skadevoldere og rodvækst, samt om der var forskel på sorternes evne til at optage næringsstoffer, og sikre kvalitetskrav. Projektet er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem frøleverandører, grønsagsproducenter, GartneriRådgivningen A/S, Økologisk Landsforening, NordGen, Aarhus Universitet og AgroTech. Projektet løber frem til august Indhold. Løgene dyrket i 2013 blev taget ud fra køl henholdsvis januar (Brande) og marts (Årslev). Det salgbare udbytte og årsager til kvalitetsfejl blev registreret. Resultaterne fremgår af Frugt & Grønt nr. 3. I 2014 blev tiltrukket 10 sorter af løg i væksthus. Planterne blev udplantet den 10. april i Årslev og den 27. marts i Brande. I Årslev blev der placeret glasrør både i planterækken og mellem plante-rækkerne i udvalgte sorter, således at det med et videokamera har været muligt at følge udviklingen af rødder såvel vertikalt, som i dybden. Fem af sorterne blev dyrket ved 2 N-niveauer. Både rodvæksten og næringsstofoptagelsen er blevet målt i de forskellige sorter og N-niveauer. I løbet af vækstsæsonen er udviklingen af sygdomme og ukrudtsmængde bedømt. Der var et meget slemt angreb af løgskimmel og fusarium især i Brande. Der var stor forskel på hvor meget sorterne blev angrebet. Ved høst blev bruttoudbytte og næringsstofudnyttelse i de forskellige behandlinger bestemt. Løgene er tørret og sat på kølelager indtil marts 2015, hvor salgsudbyttet og kvaliteten gøres op. Gulerødderne dyrket i Årslev og hos Søris blev taget ud fra kølelager henholdsvis den 10. og 11. februar Det salgbare udbytte og årsager til kvalitetsfejl blev registreret. Resultaterne er blevet offentliggjort i Frugt & Grønt nr. 5. I foråret 2014 blev der sået 6 sorter af gulerødder hos Engesvang (21. maj), 7 sorter hos Søris (7. juni) og 12 sorter i Årslev. Forsøgene blev fulgt i vækstsæsonen, og fremspiring og toppen blev bedømt undervejs. Sorterne blev høstet i oktober alle tre steder og sat på køl henholdsvis i Årslev (her blev også sat prøver fra Engesvang) og hos Søris. I februar 2015 høstes de halmdækkede gulerødder hos Engesvang. I Årslev blev der ligesom i løgene sat glasrør i 5 af sorterne, og der blev dyrket ved 2 N-niveauer. Både rodvæksten og næringsstofoptagelsen er blevet målt i de forskellige sorter og N-niveauer. Det varme vejr i 2014 betød at der blev konstateret angreb af meldug, hvor der var meget stor forskel i angreb. Udbyttet og kvalitet efter lagring kan først registreres efter endt lagring i Målopfyldelse Projektet skulle udvikle og afprøve en model for økologisk sortsafprøvning af grønsager med modelafgrøderne løg og gulerødder. Dette formål er opfyldt i 2014, hvor der er gennemført afprøvninger af sorter af løg og gulerødder hos økologiske producenter, samt hos AU. Nr. 6 Reduktion af ergonomiske belastninger ved manuel høst af frilandsgrønsager. Formål At bidrage til nye løsninger og udstyr til høst af kål og skabe grobund for udvikling af teknologier der markant vil medvirke til at forbedre de kendte arbejdsmetoder og processer. De udviklede redskaber skal både kunne virke arbejdskraftbesparende og samtidig forbedre arbejdsmiljøet. 16

18 At nyt materiale om ergonomi bringes i spil hos producenterne med det formål at visualisere og træne forebyggende ergonomiske belastninger ved forskellige arbejdssituationer i gartneribruget. At Arbejdstilsynet ikke udsteder påbud, der vil kunne få alvorlig betydning for hele branchen ved, at man på brancheniveau selv tager initiativ til at forbedre de ergonomiske belastninger. Aktiviteten for 2014 er en videreførelse og afrunding af de aktiviteter, der er blevet iværksat i løbet af de første 2 år i projektet, herunder at formidle vigtige informationer fra den branchebeskrivelse, der er udfærdiget i 2012/13. Baggrund Arbejdstilsynet har ved høst af kål konstateret, at der er en række arbejdsmiljømæssige udfordringer i forbindelse med det ergonomiske arbejdsmiljø for de ansatte. Problemstillinger, som der på forskellig vis må rettes op på for at undgå eventuelle fremtidige påbud fra Arbejdstilsynet. For en række afgrøders vedkommende er der endnu ikke udviklet færdige tekniske løsninger, og et betydeligt udviklingsarbejde er påkrævet, før man på brancheniveau er i mål med metoder til væsentlige reduktioner af belastningerne. Arbejdstilsynet forventer derfor, at branchen selv fokuserer på det løsningsorienterede arbejde med udvikling af tekniske løsninger rettet specifikt mod følsomme afgrøder, for med tekniske løsninger og hjælpemidler at nedbringe belastningerne på håndled, ryg mv. Indhold Udbredelse af de ideer og koncepter, der er blevet udviklet i løbet af den samlede projekttid, herunder offentliggørelse af disse aktiviteter i fagmagasiner og relevante hjemmesider. Der foretages vurderinger af mulige maskinløsninger på det europæiske marked til løsning af de ergonomiske udfordringer ved høst af kål, f.eks. på fagmessen Agritechnica i januar Målopfyldelse Allerede i løbet af 2013 stod det klart, at der ikke var mulighed for at udvikle ny teknologi baseret på dansk know-how. Der har dog været aktivitet på området i 2014, da et hold af studerende på Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet i deres Semesterprojekt som et led i nærværende projekt har været i dialog omkring udvikling af en automatisk kålhøster i samarbejde med kålproducent. Der er lavet tegninger (ikke publiceret) til en konkret maskine til høst i marken, men det har ikke inden for semesterprojektets rammer været muligt at få udviklet en egentlig prototype. I fbm. maskinudstillingen, Agritechnica 2014 i Hannover, blev der desværre, mod forventning, ikke præsenteret relevante løsninger til markedet for høstmaskiner på europæisk niveau, hvorfor et besøg på messen blev opgivet. Informationerne fra projektet er tilgået AT i fbm. jævnlige møder mellem AT, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Gartneri, hvorved en skærpet holdning til påbud hos AT er undgået. Nr. 7 Bæredygtig økologisk produktion. Formål. At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af gulerødder og belyse isoleringsevnen af genbrugshalm og gødningsværdien i sædskiftet. Baggrund: Der har de seneste år i Europa være stigende politisk pres på den økologiske produktion for at nedbringe forbruget af næringsstoffer af ikke økologisk oprindelse, herunder også halm af ikke økologisk oprindelse. Samtidig har der været stigende politisk fokus på at fremme brugen af f.eks. halm til brændsel frem for kul, hvorfor prisen på halm i perioder har været under pres. Der er derfor god grund til at se en ekstra gang på mulighederne for at genbruge halm til halmdækning af gulerødder. Til dækning af 1 ha gulerødder anvendes typisk halm fra ca. 14 ha hvede eller rug. Efter høst af halmdækkede gulerødder er det normalt, at de store mængder halmen straks efter fræses ned og indarbejdes i pløjelaget. Under nedbrydning af halmen i jorden binder halmen store mængder kvælstof. Dette forhold gør det næsten umuligt at etablere andet end bælgplanter efter nedmuldning af halm fra halmdækkede gulerødder. Den friske halm kan tilmed gøre at jorden bliver meget porøs i de førte måneder af vækstsæsonen, så bælgplanterne i højere grad udsættes for tørkestress i etableringsfasen. Nedmuldning af genbrugshalm vil derimod afhjælpe en lang række af de udfordringer, der er forbundet med at fræse halm ned og få det indarbejdet og sat gang i omsætningen inden etablering af en efterfølgende afgrøde. Genbrugshalm er lettere at fræse ned, end frisk halm. Der kan således være store dyrkningstekniske fordele forbundet med genbrug af halm. 17

19 Næringsstofmæssigt har genbrugshalm ikke stor værdi. Undersøgelser fra Bioteknologisk Institut nov har vist, at halmens indhold af kalium udvaskes fra halmen, når det ligger på marken. Efter blot 10 ugers vejring er indholdet i hvedehalm reduceret fra 1,18 % af tørstof til 0,17 % af tørstof. Hvis halmen ligger hele vinteren, må man kunne forvente at indholdet er yderligere reduceret. Ud af de ca. 275 kg K som typisk findes i 60 ton hvedehalm til halmdækning af gulerødder, kan man i bedste fald måske genfinde 50 kg K i genbrugshalmen. Hvis det så tilmed ikke er muligt at genopsamle hele halmmængden, vil der være tilsvarende mindre K som bortføres med genbrugshalmen. Hvis der til halmdækning af gulerødder anvendes 60 ton genbrugshalm tilføres marken efterfølgende en meget beskeden mængde næringsstoffer. Til gengæld vil genbrugshalmen, hvor mange af træstofferne er delvist nedbrudt, repræsentere en langt større værdi som jordforbedringsmiddel. De store mængder organisk materiale vil bidrage positivt til jorden humusindhold og dermed også til opbygning af krummestruktur og jordens vandholdende evne. Forudsætningen for overhoved at beskæftige sig med genbrug af halm til halmdækning af gulerødder er at genbrugshalmen vil kunne holde gulerødderne frostfri under halmen på samme niveau som frisk halm. Indhold I forbindelse med høst af halmdækkede gulerødder fra en mark ved Viborg blev der i en tør periode i foråret revet halm sammen og presset til nye i bigballer af genbrugshalm. Halmen blev forinden fejet af plastikbanerne og kastet ud til siden og senere revet sammen igen for at presse det. Denne proces er forholdsvis hård ved halmen, der ender med at være noget kort i stråene og mørk i farven. Det er næsten umuligt at undgå at køre i halmen undervejs i processen. Opsamlingen kunne have været sket mere skånsomt med specialmaskine fra UK. Bigballerne blev efterladt i halmstak og genanvendt i efteråret til dækning af gulerødder. Genbrugshalmen blev lagt ud over enkelte bede af gulerødder dækket med sort plastik. Resten af marken blev dækket med frisk halm. Der blev anvendt ca. 110 baller halm pr. ha svarende til ca. 60 ton halm pr. ha. Efter udlægning af halm blev der lagt temperaturlogger under plast og halmbanerne to steder i den pågældende mark. Temperaturloggerne blev trykket ned i jordoverfladen uden at dække dem med jord. Det ene sæt temperaturloggere blev lagt ud 28. oktober 2013 og det andet sæt blev lagt ud 11. januar Begge sæt blev lagt under nabobede med hhv frisk halm (kontrol) og genbrugshalm. Temperaturloggerne blev indsamlet igen den 27. februar Temperaturloggerne er af typen EL-USB-1 fra MicroTec i Struer. I foråret 2014 blev en specialmaskine fra UK afprøvet til opsamling af halm. Halmopsamleren fungerer fint, når forholdene er gode i marken, men vanskelig at styre når det er blødt og vanskeligt føre. Målopfyldelse: Vinteren var forholdsvis lun sammenlignet med normal-temperaturen (det seneste 30 års gennemsnit). Kun i korte perioder i slutningen af november og begyndelsen af december, dykker temperaturen under normalen og igen i slutningen af januar fra 20. januar til 1. februar, hvor temperaturen ligger markant under normalen til fare for gulerøddernes kvalitet. Mod al forventning ser det ud som om temperaturen under genbrugshalmen i de kritiske perioder ligger lidt over temperaturen under den friske halm. I marken lå halmen pænt jævnt fordel uden dybe spor, hvor vinden kan blæse ind fra siderne. Det var i marken tydeligt at se forskel mellem frisk halm og genbrugshalm. Genbrugshalmen er mørk i farven og virker mere tæt og våd. Den friske halm ligger løst. Det er vanskeligt at vurdere mængden af halm der lægges ud på gulerødderne. Selv om det er samme proces med udlægning, kan det godt være at genbrugs-ballerne hurtigere rives op og lægges ud, så der ligger lidt mere halm på baner med genbrugshalm. Nr. 8 Udvikling af en langsigtet strategi for reduktion af pesticidbelastningen og indholdet af pesticidrester. Formål Gennem en langsigtet (flerårig) strategi er det formålet at reducere såvel pesticidbelastningen af miljøet og indholdet af pesticidrester i frugt og grønt samt forbedre arbejdsmiljøet. Baggrund Da frugtavlen og gartneribruget afsætter uforarbejdede produkter, er det helt afgørende, at kvaliteten er i top. Det kræver bl.a., at producenterne, både de økologiske og konventionelle, har adgang til de nødvendige plantebeskyttelsesmidler. 18

20 Interessen fra firmaer/registreringsindehavere til at få godkendt nye midler til havebrugskulturerne er begrænset, da deres cost benefit analyser ofte viser, at det ikke kan betale sig. Det betyder, at det kan være nødvendigt at stoppe med at dyrke nogle såvel konventionelle som økologiske afgrøder, eller at de få tilladte midler anvendes for ofte med risiko for aftagende effekt og/eller resistensdannelse. Hvor der ikke findes alternative løsninger, vil det betyde, at der sprøjtes hyppigere og med højere doseringer af disse midler. Projektet skal, i det omfang det er muligt, tilvejebringe de data, der er nødvendige for, at der kan indsendes ansøgninger til nye midler og/eller nye anvendelser, der ellers ikke vil blive søgt. Hvor dette ikke er muligt, skal projektet forsøge at anvise alternative strategier og metoder. Det er også vigtigt for erhvervet, at de får adgang til nye specifikke midler, der er mere skånsomme overfor nyttedyrene. Det er bl.a. den type midler, der efterspørges i forbindelse med produktionen efter Dansk IP, samt vil støtte op om udbredelsen af IPM, som det fremgår af regeringens sprøjtemiddelstrategi og den tematiske strategi i EU. Indhold. Forbedring af arbejdsmiljøet i væksthusproduktionen Der er arbejdet på at finde og få godkendt plantebeskyttelsesmidler, der kan supplere eller erstatte midler, der er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter. Der er ligeledes arbejdet på at finde nye midler, der kan erstatte- og eller supplere allerede godkendte midler med aftagende effekt. Forsøg Der er udført en række forsøg på Flakkebjerg forsøgsstation, der har til formål at finde nye midler/strategier, der kan erstatte eller supplere eksisterende midler/strategier. Der er desuden udført en række praksisnære forsøg med nye midler og anvendelser hos udvalgte producenter. Plantebeskyttelsesmidler til økologisk produktion Der er et stort behov for, at de økologiske producenter har adgang til nødvendige plantebeskyttelsesmidler. Specielt i de flerårige kulturer som f.eks. æbler er der problemer med en række skadevoldere. Der er arbejdet med midlerne Spruzit Neu, kaliumbicarbonat, spinosad, feromoner, Serenade ASO, parafinolie, kalisæbe og NeemAzal, der alle er godkendt til økologisk produktion. Ansøgninger til godkendelse af mindre anvendelser Der er indsamlet data, der efterfølgende har været brugt ved indsendelse af ansøgninger til godkendelse af mindre anvendelser. Der er blevet tildelt en række mindre anvendelser og dispensationer på baggrund af dette arbejde. Myndighedskontakter Der har været afholdt en række møder i Miljøstyrelsen i 1) Dialogforum for plantebeskyttelsesmidler, 2) Følgegruppen for jordbundsøkologi og pesticider, 3) Følgegruppen for sundhed og i 4) Faglig Følgegruppe for Alternative Pesticider Internationale kontakter Ved deltagelse i konferencer, møder m.m. har der været kontakt til det øvrige EU og norden. Målopfyldelse Forbedring af arbejdsmiljøet i væksthusproduktionen Der er i 2014 på Flakkebjerg forsøgsstation og i praksisnære producentforsøg afprøvet nye midler til erstatning for eller som supplement til eksisterende midler. Dette arbejde har sammen med forsøg fra 2013 ført til en række nye godkendelser, samt skabt grundlaget for at der i 2014 er indsendt og i 2015 vil blive indsendt en række nye ansøgninger. Der er igen i 2014 udført en række forsøg med det biologiske middel Serenade ASO. De opnåede erfaringer kan anvendes til rådgivning og ansøgning om supplerende anvendelser, når midlet opnår en regelret godkendelse i Danmark. Serenade ASO forventes godkendt i Forsøg Flakkebjerg forsøgsstation har udført 13 effektivitets-, tolerance og strategiforsøg som fordeler sig således: 6 forsøg i prydplanter (væksthus + friland) og i planteskolekulturer 3 forsøg i frilandsgrønsager 4 forsøg i frugt og bær Der er lavet en række praksisnære forsøg og afprøvninger i væksthus og på friland hos forskellige producenter. 19

21 Baggrunden for at udføre ovennævnte forsøg på Flakkebjerg og ude hos producenterne har været at skabe et fagligt grundlag for at give en optimal rådgivning samt at søge om nye godkendelser. Plantebeskyttelsesmidler til økologisk produktion Der er ved kontakt til ansøgende firmaer og myndigheder presset på for at få godkendt midler til brug i den økologiske produktion. Det har betydet, at der i 2014 blev givet dispensation til anvendelse af Spruzit Neu (naturligt pyrethrum) i kernefrugt, stenfrugt og buskfrugt, frilandsgrønsager, hestebønner og hvidkløver og til brug af NeemAzal-TS i økologisk frugt- og bærproduktion. På baggrund af en ansøgning fra 2013 blev der i 2014 givet godkendelse til brug af Armicarb (kaliumbikarbonat) i kernefrugt. Der er samarbejdet med relevante firmaer om at få godkendt en række nye midler til økologisk produktion bl.a. paraffinolie og feromoner. Ansøgninger til godkendelse af mindre anvendelser Der er i 2014 indsendt nye ansøgninger samt givet ca. 20 nye godkendelser til mindre anvendelser og 10 dispensationer til gartnerierhvervet. Herudover er der indsamlet data, som skal anvendes i forbindelse med en række ansøgninger om godkendelser til mindre anvendelser i Flere af de midler, der er arbejdet med, er nye midler, der har mere specifikke virkemekanismer, og dermed påvirker det omgivende miljø mindre. Flere midler har ligeledes generelt en bedre sikkerhedsprofil i forhold til brugerne. Der er ligeledes arbejdet med midler, der har nye virkemekanismer, som kan forebygge, at der opstår resistens. Dette forventes at være med til at begrænse antallet af behandlinger og dermed belastningen af miljøet med pesticider. Myndighedskontakter I Miljøstyrelsens regi har der været afholdt 4 møder i Dialogforum for plantebeskyttelsesmidler, 2 møder i følgegruppen for Jordbundsøkologi og pesticider og 2 møder i følgegruppen for Sundhed og pesticider. Derudover har der været afholdt 1 møde i følgegruppen til godkendelse af Alternative plantebeskyttelsesmidler i Danmark samt 2 orienteringsmøder om andre emner. Der har også været deltagelse i Miljøstyrelsens Pesticidforskningsseminar i januar Internationale kontakter Der har været deltagelse i konferencen Biostimulants and Plant Growth 2014 i Bruxelles i maj og konferencen Biopesticides Conference 2014 i december i Berlin. På konferencerne gives der status omkring nye midler og muligheder samt om nye godkendelsesprocedure m.m. Der har været afholdt møde med repræsentanter fra de nordiske og baltiske lande omkring samarbejde i forbindelse med godkendelser i Nordzonen. Nr. 9 Ny jordtest for skadegørere. Formål At øge produktiviteten og kvaliteten af primærproduktionen af udvalgte frilandsgrønsager og jordbær gennem reduktion af tab og nedsat kvalitet pga. angreb af jordbårne skadegørere. Formålet opfyldes ved at udvikle, validere og udbyde en jordtest for jordbårne tabsgivende planteskadegørere i gulerødder, løg og jordbær. Baggrund Dette projekt er medfinansiering til et flerårigt GUDP projekt, der løber fra Hvert år tabes der i produktionen af grøntsager store mængder udbytte på grund af svind. En af de væsentligste årsager skyldes jordboende skadegørere som svampe og nematoder. Behovet for at kunne identificere egnede dyrkningsarealer til konkrete afgrøder er derfor stort. Ved hjælp af ny laboratoriemetode, kan der uvikles et værktøj, som kan bruges til at forudsige markens sygdomsmæssige niveau. Testen baseres på pyrosekventering af DNA fra jordprøver og kvantificering af forekomsten af udvalgte skadegørere. Det erstatter mange individuelle tests for hver skadegører med én samlet test. Pyrosekventering er en ny metode, som kræver inkludering af forskning i projektet. Målet er, at danske grønsagsavlere vil anvende den udbudte test som et beslutningsstøtteværktøj til at planlægge sædskifter, som forebygger tab af afgrøder i marken og under lagringen og dermed effektiviserer produktionen og reducerer næringsstoftab og udledning af klimagasser pr. produceret enhed og øger dens provenu. Det vurderes, at udbytte tabet i de tre afgrøder kan mindskes med 10 %, hvorved provenuet øges og miljøpåvirkningen reduceres tilsvarende. Indhold. I løbet af 2014 dyrkningssæson blev der samlet informationer i forsøgsmarkerne. Resultater fra produktion i markerne, sammenholdes med resultaterne fra Pyrosekventeringen, således at der kan udarbejdes de ønskede modeller blev 20