Vil du gøre noget for hønen?

Transkript

1 APRIL Vil du gøre noget for hønen? Så begynd med ægget. Drop buræg og giv hønsene et bedre liv TEMA SIDE Rekord i dyreværnssager SIDE 4 Hjælp til hjemløses hunde SIDE 22

2 DYRENES BESKYTTELSE MENER Landbrugsdyrene har brug for Af PER JENSEN, DYRENES BESKYTTELSES PRÆSIDENT Eksporten af levende danske grise stiger, dyreværnsloven bliver ikke overholdt i minkproduktionen, og færre og færre malkekøer kommer på græs. Her er tre højaktuelle eksempler på, at brancheorganisationer og politikere fortsat vægter økonomi højere end dyrevelfærd. Men det er også tre eksempler på, at landbrugsdyr i meget høj grad har brug for Dyrenes Beskyttelse lige nu. Trods mange års fokus på dyrevelfærd og trods en stadigt større bevågenhed fra befolkningen, brancheorganisationerne og politikerne oplever vi nemlig fortsat store dyrevelfærdsmæssige problemer i landbruget. Eksempelvis er Danmark på vej til at blive en af de største eksportører af levende smågrise. Det forventes således, at eksporten vil stige til 12 millioner smågrise om få år. Det er en stigning på fem millioner grise og en konsekvens af, at landbruget vil opfede grisene, hvor arbejdskraften er billigst uden hensyn til dyr eller miljø. KORT FORTALT Skjulte optagelser i danske stalde Den engelske dyreværnsorganisation Compassion in World Farming har i hemmelighed filmet i 14 danske svinestalde, og optagelserne afslører store problemer med dyrevelfærden. Billederne viser rækker af drægtige søer i trange bokse, søer med pattegrise fikseret i farestier samt smågrise og slagtesvin på golde spaltegulve. Dyrene har intet at beskæftige sig med, og samtlige grise er halekuperede. Det bekræfter tidligere rapporter om, at alle svin i det konventionelle svinehold får klippet halerne af, når de er få dage gamle. På trods af, at rutinemæssig halekupering er forbudt. Socialdemokrater svigter smågrisene Socialdemokraterne er løbet fra deres tidligere udmelding om at få stoppet kastration af grise uden bedøvelse. Partiet havde ellers indikeret at ville støtte Dansk Folkepartis lovforslag om lokalbedøvelse. Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, kalder kovendingen særdeles beklagelig. Dyrenes Beskyttelse har indledt en dialog med Socialdemokraterne for at få partiet til at vende tilbage til sit oprindelige standpunkt. Se køerne gå grassat Den 18. april kl kan man ved selvsyn forvisse sig om, at køer er rigtig glade for at komme på græs. Denne dag lukkes de økologiske køer nemlig ud i det fri efter en vinter i stalden. Find en gård med åbent hus nær dig på 2

3 hjælp Et andet eksempel er, at forholdene i minkproduktionen er langt værre end frygtet. I mange år har Dyrenes Beskyttelse gjort opmærksom på opstaldningen, der ikke giver mink mange udfoldelsesmuligheder. Nu har afsløringer i pressen også vist, at minkavlerne ikke overholder dyreværnsloven. Et tredje eksempel er, at malkekøerne ikke kommer på græs i sommerhalvåret, trods stor folkelig opbakning til Dyrenes Beskyttelses Sæt køerne på græs - kampagne. Dyrenes Beskyttelses fokus vil de kommende år i stigende grad være på landbrugsdyrene, samtidig med at familiedyr og dyr i naturen naturligvis stadig skal hjælpes. Men indtil den dag, landbrugsdyrene er sikret en tilfredsstillende velfærd gennem lovgivningen, er det almindelige menneskers indkøbsvaner, der gør den store forskel for dyrene. Sådan er det blandt andet med æg, hvor en lille prisforskel for forbrugeren betyder en verden til forskel for de høns, der lægger æggene. Over 60 pct. af de æg, vi køber herhjemme, er buræg. Og statistikken viser, vi køber flere og flere af dem. I dette nummer af Dyrevennen sætter vi fokus på buræg. Fravælger du de billigste æg, gør du for blot nogle få kroner en kæmpe forskel for dyrene. LÆS TEMA SIDE Raceforbud nytter ikke Regeringens hundeudvalg anbefaler at forbyde 14 hunderacer i Danmark, men Dyrenes Beskyttelse mener ikke, et forbud mod bestemte racer løser problemerne med farlige hunde. Et raceforbud giver nemlig flere spørgsmål end svar: Hvad med blandinger? Hvad med endnu ikke introducerede, men belastede racer? Hvad med aggressive individer fra andre racer, som er mindst lige så farlige? Dyrenes Beskyttelse mener, den langsigtede løsning ligger i at give myndighederne mulighed for og pligt til at handle prompte over for alle hunde, der viser tegn på aggressiv adfærd. Desuden mener foreningen, alle hunde skal gå i snor i byområder. Fremskridt for hestevelfærden Internt er man nu i Det internationale Rideforbund, FEI, blevet enige om, hvordan rollkur defineres, og enige om, at metoden ikke må anvendes til træning eller på opvarmningsbanen. Såvel rollkur som hyperflexion defineres af FEI som en sammenbøjning af hestens hals gennem tvang. Det er glædeligt med disse definitioner, fordi det giver hesteverdenen mulighed for at tale samme sprog, og fordi opmærksomheden over for anvendelse af tvang er skærpet, siger dyrlæge og dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse, Jens Svenningsen. Nyt forbud bør udvides Folketinget havde ved redaktionens slutning netop førstebehandlet en skærpelse af dyreværnsloven i forhold til import af hunde, hvor stemmebåndet er helt eller delvist fjernet (et indgreb kendt som debarking). Dyrenes Beskyttelse hilser forbuddet velkomment, men foreslår samtidig, at importforbuddet udvides til også at omfatte hunde, der er blevet øre- eller halekuperet. Dette er et langt større problem herhjemme end debarking. WWW. Læs flere nyheder fra Dyrenes Beskyttelse på 3

4 DYREVÆRNSSAGER i 2009 Der var rekordmange dyreværnssager sidste år, men der var også lyspunkter. Blandt andet er Dyrenes Beskyttelse blevet endnu bedre til at håndtere sagerne hurtigt og effektivt. Tekst: Lars Madsen. Grafik: Sanne Kjall Egeberg Eksempler på dyreværnssager fra 2009 Seks store heste går i et øde område uden læskur eller andet, de kan søge ly i. Ejeren mener, hestene går forsvarligt. Han bliver gjort bekendt med den nye hestelov, som stiller krav om læskur, og får en kort frist til at bringe forholdene i orden. Dyrenes Beskyttelses kredsformand følger op og sørger for, ejeren fremover overholder loven. En kvinde oplyser, at hendes bror i længere tid ikke har passet sine to katte og sine store akvariefisk. Hun har gentagne gange været efter ham, men uden held. Kvinden har selv passet dyrene, men nu er broren ved at blive sat ud af fogeden, så der må gøres noget. Kattene bliver overdraget til et af Dyrenes Beskyttelses internater. Fiskene bliver overtaget af en lokal dyrehandel. En bil standser på en tankstation, men kører hurtigt igen, og umiddelbart efter ser personalet en kat løbe rundt på tanken. Det er en kattekilling på knap seks måneder, og den næste uges tid holder den til ved tankstationen. Dyrenes Beskyttelse bliver kontaktet og får killingen på internat henvendelser Siden 2006 har Dyrenes Beskyttelse registreret alle henvendelser om dyreværnssager. Hvert år er antallet steget, og sager i 2009 er en kedelig rekord. I forhold til 2008 er der tale om en stigning på 13 pct. PLUS De mange sager viser, at flere kender til Dyrenes Beskyttelses kredsformænd og kontakter dem, hvis de får kendskab til et dyr i nød. Et stigende antal dyr får således hjælp. MINUS Dyreværnssager er ofte alvorlige. Jo færre af dem, jo bedre er et alt, alt for højt tal. De tre tredjedele henvendelser er heldigvis ikke ensbetydende med sager om misrøgt. Cirka en tredjedel af henvendelserne er deciderede misrøgtssager, cirka en tredjedel er redningsaktioner, og cirka en tredjedel er grundløse (eksempelvis i forbindelse med nabostridigheder) kr. Så meget kostede dyreværnssagerne Dyrenes Beskyttelse i

5 En dyreværnssag = et dyr er i nød, og et menneske er direkte ansvarlig for situationen Antal henvendelser fra borgere Antal dyr involveret Én sag i 2009 involverede ål. Der var tale om en fisker, som nedfrøs sin fangst af levende ål uden forudgående aflivning. En pige på ni år er blevet træt af sine kaniner og passer dem ikke længere. Hendes forældre har angiveligt meddelt hende, at de under ingen omstændigheder vil overtage ansvaret. Nogen ser kaninerne gå i et udendørsbur uden vand og foder og melder sagen til Dyrenes Beskyttelse. En kredsformand rykker ud og konstaterer, kaninerne har drikkevand, men mangler mad. Burene trænger til at blive rengjort. Pigens far bliver vejledt om pasning og ansvar og lover at rette op på forholdene. En kvinde finder en kattetransportkasse i grøften og stopper for at undersøge den. Kassen er åben, og der er ingen kat. Kvinden skal til at køre videre, da hun hører en kat jamre. Hun kalder på den, og straks kommer en halvstor killing løbende. Hun tager kat og transportkasse med sig, men må ikke have kat, hvor hun bor. Da ingen i hendes omgangskreds vil have katten, overdrager hun den til Dyrenes Beskyttelse. En engelsk springer spaniel bliver i flere dage opbevaret i en transportkasse bag i en personbil, fordi ejeren ikke kan have den i lejligheden. Hunden er meget tynd, og pelsen er filtret og uplejet. Kloen på dens venstre bagben er brækket, og hunden er understimuleret og stresset af isolationen. Ejeren overtales til at overdrage hunden til Dyrenes Beskyttelse. Den køres på internat, hvorfra den kan videreformidles til et nyt hjem. 3% Får/geder 3% Kaniner 3% Marsvin 1% Andre dyr 7% sig om? 107 af sagerne (det svarer til cirka 3 pct.) blev anmeldt til politiet. Det er et fald i forhold til 2008 og 2007, hvor henholdsvis 131 og 145 sager blev anmeldt. Dyrenes Beskyttelses kredsformænd løser altså et stigende antal sager gennem samtaler eller ved at få overdraget dyret frivilligt. På den måde får dyrene hurtigere hjælp, end hvis myndighederne skal ind over sagen. Politiet bliver typisk involveret i sager, der går i hårdknude, og i sager, hvor dyrets ejer gør sig skyldig i alvorlige overtrædelser af dyreværnsloven. Kvæg 5% Heste 14% Hunde 20% Hvad drejer sagerne 47% Katte 5

6 DYREVÆRNS 1SAG En af de mange dyreværnssager fra 2009 endte med at berøre 11 forskellige hjem i Danmark NYE 11HJEM 6 Under disse forhold levede de 11 hunde uden mad og vand

7 Tekst: Lars Madsen. Foto: Poul Madsen, Rikke Madsen og Leila Andersen Forældrene står på spisebordet og hvalpene på sofabordet og i vindueskarmen. Alle kigger de forventningsfuldt ud på Leila Andersen, områdeformand i Dyrenes Beskyttelse, som står på den anden side af ruden og kigger ind. Det er en søndag i juli Leila Andersen har fået et tip om, at to voksne hunde og deres ni hvalpe lever indespærret i et hus, og at deres ejer kun sjældent kommer forbi og fodrer dem. Nu er hun taget ud til huset for at se på sagen. Både forældre og hvalpe kommer ivrigt logrende farende, da Dyrenes Beskyttelse senere samme dag får adgang til huset sammen med en dyrlæge. Undtagen to af hvalpene, der er så afkræftede, at de ikke har energi til noget. Men hundene er generelt vildt glade og kontaktsøgende, husker Leila Andersen. Huset er en sønderbombet svinesti. Og det bliver hurtigt konstateret, at alle 11 hunde er underernærede og tørstende. Dyrlægen er ikke i tvivl om, de straks skal fjernes fra stedet. Hundene kommer på Dyrenes Beskyttelses internat i Brande samme dag. Dyrenes Beskyttelse får med politiets mellemkomst overbevist hundenes ejer om, at han skal give afkald på dem. På internatet tager hundene hurtigt på. De er underernærede, men sunde og raske, og de er helt vilde med at løbe rundt i internatets hundeskov. I dag har alle 11 hunde fået nye, kærlige hjem rundt om i landet. Mød hundene på de følgende sider og læs, hvordan de er og har det i dag Balder & Knud Reimers, Frøstrup Balder er far til hvalpene og en utrolig glad hund. Knud Reimers og hans partner siger tit til hinanden, at bedre hund kunne de ikke få. Balder er meget, meget glad for mad. Ligger der en krumme på størrelse med et knappenålshoved på gulvet, så finder han den. Alligevel tigger han aldrig. Han holder sig bare orienteret om, hvor maden er. Og slår til, hvis noget ryger på gulvet. Han elsker også sit legetøj. Synes han, der sker for lidt, så kommer han med sin bold og vil lege. 2 Bella & Helga og Signe Damsgård, Odense Bella er mor til hvalpene. Hun er en godmodig og tålmodig hund. Selv når hun møder folk, hun ikke kender, logrer hun med hele kroppen. Hun gør ikke. Hun knurrer aldrig. Hun har elsket at lege i vintersneen. Hun smed sig i snedriverne og rullede sig i dem. Hun elsker også at lege med bold og frisbee og indenfor med sit aktiveringslegetøj. Den første måned flyttede hun rundt på sofapuderne. Bar dem bare fra den ene sofa til den anden. Hun har spist to dækkeservietter. Og et vækkeur. Det var alt sammen inden for de første par måneder. 7

8 Alfred & Ann-Marie Nielsen, Rudkøbing Alfred er familiens barn og med alle steder. Han elsker at drille familiens fem katte. Han har sin egen læderlænestol i stuen. Selv hvis der sidder nogen i stolen, klemmer han sig op i den. Han snupper gerne folks sko og drøner ud i haven med dem. Han bider dem ikke i stykker. Tæsker bare rundt, til han bliver træt. 4 Manfred & Henning og Kirsten Andersen, Tranekær Manfred udviser ikke synderlig interesse for rådyrene i haven, men på gåture har han blikket rettet mod himlen og er altid den første til at få øje på rovfugle. Han er stilfærdig og venlig over for både hunde og katte. Han åbner døre tager bare håndtaget i munden. Måske bliver dørhåndtagene snart skiftet ud med knopper. 5 Bobby & Kay og Dorthe Carstensen, Skjern Man kan tage et kødben lige ud af munden på Bobby, uden han gør noget. Kun to eller tre gange har han gøet. Én gang under leg med en anden hund. En anden gang da en kat ikke ville lege. Han vil gerne stjæle handsker. Han ødelægger dem ikke. Lægger dem bare ved sine legesager. 7 6 Buster & Dorte Kårsgård, Viborg Buster er utroligt godmodig, når Rasmus på otte år tumler og mosler løs med ham. Men samtidig er han også lidt nervøs og kan blive bange ved høje lyde. Han elsker at køre med i traktoren og hopper selv op i førerhuset. Han er ved at lære ikke at hente naboens avis og flå den i stykker. 7 Loke & Kim Olaf Bjørn Hansen, Fredericia Loke vil rigtig gerne snakke med både katte, hunde, heste og geder. Han er overhovedet ikke nervøst anlagt. Han kan lide at være ude og rende i haven. Han graver huller og leger med alt, han kan finde: vandkander, river, koste. Han tigger aldrig. Men han vil gerne spise hele tiden. 8

9 Tøsen & Jørgen Grønbjerg Jensen, Ørum Djurs Hvis Tøsen hører en mærkelig lyd ved hoveddøren, stiller hun sig ud og gør. Når man så kommer derud, stiller hun sig straks bag ved én. Hun elsker at bære rundt på ting. Hun har snart tømt den lokale mergelgrav for skrammel. Gryder, tallerkner, urtepotter, træstykker. Hun lægger det hele foran hoveddøren. 9 Oswald & Karin, Anne-Katrine og Claus Christensen, Horsens Oswald er rigtig legesyg. Det må meget gerne være med en bold. Han stjæler skoene ude i bryggerset, og så ligger han og tygger i snørebåndene. Han gemmer dem ikke, og han tygger ikke i selve skoen. Han kan godt lide godbidder. Men han tigger ikke ved bordet. 10 Sussi & Bent Larsen, Kibæk Sussi skal bruges til jagt. Hun er nem at dressere og kommer allerede rimelig godt, når man kalder. Hun elsker at lege ude i haven om aftenen. Men hun flænsede hurtigt gulvtæppet i bunden af hundehuset. Hun vil hellere sove på et bundt halm. WWW Luna & Hella og Karsten Linnet, Tønder Luna er en dejlig hund og meget omgængelig. Hun elsker at finde ting i haven og hive dem rundt, så det ligner en losseplads. Spande, dåser, plastikpotter hun løber rundt og leger og smider det op i luften. Hun kan ikke være alene hjemme uden at lege. Det har kostet en mobiltelefon og en elkedel, som hun fik tygget i. På kan du se alle de internatsdyr, der lige nu savner et nyt hjem 9

10 Sultne fugle fik korn i k Den iskolde vinter gik flere steder hårdt ud over vandfuglene. Derfor påbegyndte Dyrenes Beskyttelse i januar vinterfuglefodring for første gang i fire år Tekst: Lars Madsen. Foto: Carsten Snejbjerg Sneen langs voldgraven ved Charlottenlund Fort var midt i januar trampet godt flad af andefødder. Hundredvis af ænder, der traditionelt holder til ved det gamle kystbatteri nord for København, havde nemlig trasket rundt og rundt i en ofte forgæves søgen efter føde. I desperation var de efterhånden trukket op på den trafikerede Strandvejen, hvor flere af dem var blevet påkørt. Andre havde været nærmest påtrængende over for folk på spadseretur ved fortet, og endnu andre havde forsøgt at hoppe ind i folks biler på parkeringspladsen. Derfor var Charlottenlund Fort et af de steder, Dyrenes Beskyttelse fodrede vinterfugle i år. De lokale kredsformænd, Per Bergmann Mortensen og Jette Leerbeck Mortensen, var således flere gange på pletten med store spande valset havre et højenergifoder af god kvalitet. Da de kiggede forbi denne januardag, havde ænderne forsamlet sig ved parkeringspladsen. De fik dog hurtigt sat kurs mod kredsformændene, da de begyndte at kaste foder ud langs voldgraven. Det er primært ænder og nogle enkelte blishøns, vi fodrer her, fortalte Jette Leerbeck Mortensen. Faktisk kan ænder og ikke mindst svaner klare lang tids sult, før de får alvorlige problemer, da de er store fugle med et godt fedtlag. Det bedste og sundeste for fuglene er reelt, hvis de kan klare sig selv. Derfor forekom vinterfuglefodringen kun lokalt og ikke over hele landet. TAK FOR HJÆLPEN 10 Dyrenes Beskyttelse fodrede udelukkende med højenergifoder. Brød giver ikke fuglene tilstrækkeligt energi. Da foderet er dyrt, samlede foreningen ind til fodringen på og i sit nyhedsbrev. Der skal lyde en meget stor tak til alle dem, der støttede.

11 ulden 11

12 TEMA ÆG UGENS TILBUD: Et buræg for 90 øre når du ikke betaler prisen, så gør hønen Tekst: Lars Madsen. Foto: istockphoto OG SCANPIX I Danmark køber vi buræg som aldrig før, men bag de billige blødkogte ligger en hårdkogt historie om et hæsligt hønseliv. I takt med at salget af buræg stiger, kommer flere og flere høns til at leve en ussel og uværdig tilværelse fra den dag, de bliver født, og til den dag, de hives ud af buret for at blive aflivet på et transportabelt gasanlæg og hakket til minkfoder. Det er dette, der er prisen for de billige æg 12

13 30% SÅDAN KØBTE VI ÆG I FØRSTE HALVDEL AF 2009 ØKOLOGISKE ÆG 16,3 pct. af salget Salget af buræg i danske supermarkeder er vokset med over 30 pct. fra 2000 til FRILANDSÆG 6,7 pct. af salget SKRABEÆG 15,5 pct. af salget BURÆG 61,5 pct. af salget Denne artikel blev skrevet en tilfældig uge i midten af februar, og i den uge var ugens slagtilbud på æggesiden tilfældigvis at finde i Netto: 10 danske buræg for ni kr. Altså under én kr. for et æg. Det var et tilbud, som mange danske forbrugere formentlig sagde ja tak til. For salget af buræg i Danmark går aldeles strygende. I 2009 var der således buræg i næsten to tredjedele af de æggebakker, vi halede ud af kølemontren og lagde i indkøbskurven. Helt præcist var det 61,5 pct. af de solgte æg, der var lagt af burhøns. Lægger man salget af skrabeæg oveni, så viser tallene sort på hvidt, at mere end tre ud af fire solgte æg herhjemme kom fra høns, der lever hele deres liv indendørs i en hal, uden krav om nogen form for dagslys og oftest i et trangt trådbur. Tallene viser også, at vi spiser langt, langt flere æg, end vi gjorde for 10 år siden. Hermed er salget af buræg et ikke bare kæmpestort, men også voksende problem for dyrevelfærden i Danmark. For burhøns lever rent ud sagt et liv, der i elendighed ikke overgås af I DETTE TEMA Statistik: Vi mæsker os med buræg SIDE spørgsmål og svar om buræg SIDE 15 SALGET AF BURÆG I DANMARK mio. kg Nye bursystemer fra 2012 SIDE 16 Buræg under pres i udlandet SIDE Stor æggeguide til køledisken SIDE Kilde: Det Danske Fjerkræraad 13

14 TEMA ÆG Dyrenes Beskyttelses 3 målsætninger 1 Æglæggende høner skal være fritgående 2 Æglæggende høner må ikke næbtrimmes 3 Forbruget og importen af buræg i industrien skal reduceres mange produktionsdyr herhjemme. Det er skræmmende, at salget af buræg bliver ved med at vokse. Burhøns har nogle af de værste levevilkår blandt produktionsdyrene i Danmark, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, og uddyber: De høje salgstal er med til at fastholde landbruget i at bruge de intensive produktionssystemer, der går så hårdt ud over dyrene. Så længe forbrugerne ikke helt fravælger buræg, vil producenterne heller ikke gøre det. En billig forskel Dyrenes Beskyttelse har tidligere kørt kampagner mod buræg, men salgstallene tyder på, det er nødvendigt at gentage budskabet igen og igen. Ellers forfalder forbrugerne til de billigste æg og sagen er den, at det som så ofte netop er forbrugerne, der har den egentlige magt til at få mere dyrevelfærd ind i landbruget. Det koster kun få kroner ekstra at købe æg fra for eksempel fritgående høns, som har en hønsegård at bevæge sig i. Men forbrugerne har tilsyneladende glemt, hvilket liv en burhøne lever. Eller også er de simpelthen ikke klar over det. Derfor skal Dyrenes Beskyttelse regelmæssigt køre kampagner og gøre opmærksom på burhønsenes levevilkår, så forbrugerne altid er bevidste om de store dyrevelfærds- mæssige omkostninger, der er forbundet med de billigste æg, siger Britta Riis. Hun oplyser, at Dyrenes Beskyttelse nu undersøger muligheden for at lancere en mærkeordning for æg i stil med Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse - mærket, som optræder på pakker med svine- og oksekød fra dyr, der har haft et godt liv. Ved at være med til at minde forbrugerne om, hvilke æg man kan spise med god samvittighed, håber vi på sigt at være med til at flytte markedsandele i den rigtige retning, forklarer hun. Det er her, de billige æg kommer til verden. I trange bure og under forhold, der ikke på nogen måde tilgodeser hønsene 14

15 10 SKARPE OM BURÆG Pernille Fraas Johnsen, dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse, fortæller om burægproblematikken Tekst: Lars Madsen. Foto: ISTOCKPHOTO 1. Hvad er det grundlæggende problem med buræg? Det er, at man holder høns i et lille bur, hvor de ikke kan andet end lægge æg. De har ikke plads til at bevæge sig og udfolde deres naturlige adfærd, og de har ikke noget at rode eller hakke i. 2. Hvad gør de så? De bliver frustrerede og kan begynde at hakke på hinanden. Derfor næbtrimmer man dem, så de ikke kan gøre så stor skade. Det er ikke unaturligt, at de hakker, men problemet er, at de ikke har nogen mulighed for at slippe væk fra hinanden. Det er ikke naturligt. 3. Hvor stort et problem er det, at vi har burhøns? Problemet er i hvert fald så stort, at EU fra 2012 forbyder burhønsesystemerne, og det siger faktisk en del. Det er også et stort problem, fordi det er den mest udbredte produktionsform i æggebranchen herhjemme. Og det er et stort problem, at forbrugerne ikke kan undgå buræg. Der findes jo buræg i masser af produkter som kager, mayonnaise og færdigretter. Det er svært at sammenligne, men for burhønsenes vedkommende er der overhovedet ikke taget hensyn til deres miljø. Det er der trods alt i en eller anden grad for svin og kalve, for eksempel er der krav om et ordentligt liggemiljø. For burhønsene er der intet. 5. Tager burhøns fysisk skade af at leve i et bur? Ja, det gør de. De har ingen mulighed for at få motion, og derfor bliver deres knogler og muskler svage, så de har stor risiko for at brække vingerne eller benene. Det ser man især, når de skal slagtes og bliver taget ud af burene. 6. Hvordan har burhønsene det selv med at leve i et bur? Man ved fra forsøg, at hvis de får mulighed for selv at vælge, så vil høns have et miljø, hvor de kan bevæge sig, hakke, rode og støvbade. Man ved også, at de vil arbejde aktivt for at få adgang til reder og siddepinde. Desuden viser fjerpilning og udviklingen af stereotypier hos burhøns, at de har det skidt. 7. Kan man gøre noget for, at de får det bedre? vi går over til i EU. Men hvis man virkelig vil gøre noget, så skal man fjerne buret og give hønen mulighed for at leve et mere naturligt hønseliv. 8. Hvad betyder den almindelige forbruger? Forbrugerne kan flytte salgstallene og påvirke både producenter og politikken hos supermarkederne, som man har set det nogle steder i udlandet. Hvis forbrugerne konsekvent fravælger buræg, spiller de en stor rolle. 9. Hvorfor skal det være op til forbrugeren at gøre forskellen? Det skal det heller ikke udelukkende. Det er kun rimeligt, at vores dyreværnslovgivning også yder en minimumsbeskyttelse. Men som det er lige nu, står forbrugerne over for et meget klart valg, og de har mulighed for virkelig at gøre en forskel uden at vælte husholdningsbudgettet. Derfor har de også et ansvar. 10. Hvad for et argument ville du bruge, hvis du skulle overbevise nogen om, at de skulle holde op med at købe buræg? 4. Hvor slemt har en burhøne det i forhold til en gris eller kalv i den konventionelle produktion? Man kan give dem mere plads, en rede, siddepinde og så videre som det vil ske med de nye, berigede bursystemer, Jeg ville vise dem et billede af, hvordan produktionen foregår i praksis. Det synes jeg simpelthen taler for sig selv. PROFIL PERNILLE FRAAS JOHNSEN Dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse Agronom af uddannelse Mastergrad i dyreadfærd og -velfærd fra University of Edinburgh Ph.d. i fjerpilning hos høns 15

16 TEMA ÆG Slut med buræg fra 2012 Fra 1. januar 2012 vil de traditionelle burhønsesystemer være forbudt i EU. Det betyder lidt bedre dyrevelfærd men træerne vokser ikke ind i himlen BERIGEDE BURE AREAL PR. HØNE: 750 CM² PR. HØNE (600 CM² NYTTEAREAL) STRØELSE: JA REDER: JA SIDDEPINDE: JA KRAV OM DAGSLYS I STALDEN: NEJ Burhøns får 25 pct. mere plads fra 2012 Tekst: Lars Madsen. illustration: istockphoto Om mindre end to år bliver den velkendte burhønes kår lidt mindre trange, for pr. 1. januar 2012 er burhønsesystemet forbudt i EU. I stedet vil æglæggernes socialklasse fem fremover leve deres liv i såkaldt berigede bure. Burhøns vil altså stadig være burhøns, men de får det lidt bedre. Burene skal nu indeholde en rede, strøelse, mindst 15 cm siddepind pr. høne samt en anordning, hønsene kan slide kløerne på. I stedet for 600 cm² plads pr. høne skal der nu desuden være mindst 750 cm² (det vil sige en pladsforøgelse på størrelse med et postkort). Ikke godt nok Mens der ganske vist er tale om en forbedring i forhold til de nuværende burhønsesystemer, tager Dyrenes Beskyttelse alligevel skarpt afstand fra de berigede bure. Der er stadig tale om bure med trådnet på alle sider og alt for lidt plads. De begrænser i meget høj grad hønens mulighed for at bevæge sig og udføre sin normale adfærd, siger Pernille Fraas Johnsen, dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse. Vi mener stadig, at det er uforeneligt med god dyrevelfærd at holde høns i bure. EU-lande som Frankrig, Spanien og for ganske nylig Polen har forsøgt at få udskudt 2012-forbuddet, fordi ægproducenterne ønsker mere tid til at omlægge deres produktion. Hidtil har de ikke haft held med det. Den danske sidegevinst De danske burægproducenter er allerede i fuld gang med at omlægge produktionen. Ifølge Thorkil Ambrosen, chefkonsulent i Det Danske Fjerkræraad, har omtrent 50 pct. allerede lagt om, så de nu lever op til 2012-kravene. En dyrevelfærdsmæssig sidegevinst ved omlægningen er, at et stigende antal producenter ifølge Thorkil Ambrosen benytter lejligheden til at omlægge til skrabeægproduktion og helt droppe burene. Cirka hver tredje producent har indtil videre valgt denne løsning, og flere og flere synes at vælge den. Fortsætter tendensen, vil der i 2012 være flere skrabeægproducenter end burægproducenter. 16

17 I flere EU-lande er buræg enten forbudt eller frivilligt droppet af store supermarkeder. I Danmark er der kun én supermarkedskæde, der ikke fører buræg Buræg under pres i flere lande DANMARK Tekst: Lars Madsen. illustration: istockphoto Hvis du står og kigger ned i køledisken i Netto og ikke kan få øje på buræggene, så er det enten fordi, de er udsolgt, eller også er det fordi, du er taget et smut syd for grænsen. For mens Netto herhjemme ligesom stort set alle andre supermarkeder har buræg i deres sortiment, så er det samme ikke tilfældet i Netto i Tyskland. Buræg kan købes stort set alle steder i Danmark, men situationen er markant anderledes i flere af de lande, vi normalt sammenligner os med. Blandt andet i Tyskland, hvor pres fra dyreværnsorganisationen Deutscher Tierschutzbund kombineret med pres fra forbrugerne har fået toneangivende discountkæder som Lidl og Aldi til at droppe buræggene. Siden har de fleste andre tyske supermarkeder valgt samme vej. Lidl og Aldi vil desuden heller ikke sælge æg fra høns i de berigede bure, som snart afløser burhønsesystemet på europæisk plan. Irma skiller sig ud I Holland er der slet ikke blevet solgt buræg i supermarkeder siden Beslutningen blev taget af supermarkederne selv, men kimen til den blev lagt tilbage i 1986, hvor Albert Heijn, den største hollandske supermarkedskæde, besluttede at droppe buræg. I nabolandet Belgien har flere af de største kæder også droppet buræg, og samme mønster ses i blandt andet England. I Danmark er der en enkelt supermarkedskæde, der ikke sælger buræg, nemlig Irma, som pillede buræg ud af sortimentet i Herudover sælger Irma kun skrabeæg, når der ikke er flere frilandsæg på lager. ENGLAND HOLLAND TYSKLAND BELGIEN Lige så vel som vi ikke ønsker at føre foie gras, så vil vi simpelthen heller ikke føre buræg eller kød fra tremmekalve. Buræg er en ting, vi fravælger på kundernes vegne, forklarer varechef Ghita Christiansen fra Irma. Ifølge hende har beslutningen ikke umiddelbart kostet Irma på bundlinjen. Vi får da en mail af og til, hvor kunder spørger, hvorfor vi kun fører de dyre æg. Men når vi skriver tilbage til dem, oplever vi forståelse for vores beslutning. Jeg tror bestemt ikke, det betyder noget for vores salg, at vi ikke sælger buræg. 17

18 TEMA ÆG Det er ikke til at se det, h Buræg Tekst: Lars Madsen Hønsene går i bure, hvor de har 600 cm² pr. høne. Det svarer til et A4-ark. Burene har et hældende netgulv samt sider og lofter af net eller metaltremmer, og de står typisk i rækker i op til tre etager. Hønsene har ikke adgang til en hønsegård. De får trimmet deres næb for ikke at hakke hinanden. De har ikke plads til at gå, løbe eller strække vingerne, og de kan ikke udføre deres naturlige fødesøgningsadfærd med at skrabe eller hakke i underlaget. Kyllinger opdrættes uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden adgang til at sandbade. Flokstørrelse Adgang til udeareal Strøelse Reder Siddepinde Krav om dagslys i stalden Andre betegnelser for buræg Typisk fire til seks høns i et bur Nej Nej Nej Nej Nej Danske æg, Jumboæg, Morgenæg Skrabeæg Hønsene går i flokke på op til cirka pr. flok. Der må gå op til ni høns pr. m². De har reder og siddepinde, og mindst en tredjedel af gulvarealet skal være dækket af sand, halm eller anden strøelse. Hønsene har ikke adgang til en hønsegård. De får trimmet deres næb. Kyllinger opdrættes uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden adgang til at sandbade. Flokstørrelse Adgang til udeareal Nej Strøelse Ja Reder Ja Siddepinde Ja Krav om dagslys i stalden Nej Andre betegnelser for skrabeæg Brunchæg (findes også som frilandsæg), Hørblomst, Gårdæg XL er for stort 18 Æg i størrelsen XL, der normalt sælges som Brunchæg, bør man gå uden om. En britisk undersøgelse viser nemlig, det kan være hårdt for hønsene at blive presset til at lægge så store æg.

19 vis man ikke lige ved det Frilandsæg Hønsene går i staldforhold som skrabehønsene, men de har adgang til et udendørsareal på mindst fire m² pr. høne. Hønsene får også trimmet næbbene. Kyllinger opdrættes uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden adgang til at sandbade. Flokstørrelse Adgang til udeareal Ja Strøelse Ja Reder Ja Siddepinde Ja Krav om dagslys i stalden Nej Andre betegnelser for frilandsæg Brunchæg (findes også som skrabeæg) Økologiske æg Hønsene går i flokke på op til eller høns pr. hus afhængigt af staldens alder. Der går op til seks høns pr. m² i hønsehuset, hvor de har adgang til redekasser og siddepind samt strøelse på mindst en tredjedel af gulvarealet. De har også adgang til udendørsareal på mindst fire m² pr. høne. Det er forbudt at trimme næb på økologiske høns. Foderet er økologisk. Kyllinger skal have siddepinde, adgang til fri luft og adgang til at sandbade. Flokstørrelse Adgang til udeareal Ja Strøelse Ja Reder Ja Siddepinde Ja Krav om dagslys i stalden Ja Andre betegnelser for økoæg Plantageæg Dyrenes Beskyttelse anbefaler: KØB ØKOÆG ELLER FRILANDSÆG 19

20 Tekst: Lars Madsen. Foto: Lotte Jensen/Eggeslevmagle Vildtplejestation, Pia Kjærskov/Silkeborg Vildtplejestation, Gitte Henningsen og Kristian Mosgaard/Farstrup Vildtplejestation, Ida Holk Madsen/Grindsted Vildtplejestation, Henrik Husum/Vejle Vildtplejestation I AKTION FOR DYRENE Art: Natugle Findested: Snedrive Vildtplejestation: Silkeborg Et ungt par er ude at lufte hund, da hunden finder en natugle i en snedrive på en mark. Natuglen indleveres i forkommen tilstand på Silkeborg Vildtplejestation. Den kommer sig pænt, men må på grund af det kolde vejr vente lidt med at blive genudsat. Kønsbestemmelsen er nem, for natuglen lægger et æg, mens den er på stationen. Art: Musvåger Findested: I haver og på veje Vildtplejestation: Farstrup Musvågerne på billedet er blot et udsnit af de mange musvåger, Farstrup Vildtplejestation fik ind i løbet af vinteren. Sneen gør det svært for fuglene at finde føde og presser dem ud i risikable situationer. Flere er fundet på veje efter påkørsler, og en del af dem har ikke været til at redde. Musvågerne fodres op med mus og kyllinger, og for de mest svækkede indledes opholdet på vildtplejestationen med en tur under varmelampen. Art: Kirkeugle Findested: På vejen Vildtplejestation: Farstrup En lille kirkeugle bliver en sen aften påkørt af en mand på vej på natarbejde på et mejeri. Uglen tilbringer natten i en papkasse i mejeriets stille omklædningsrum og bringes næste dag til Farstrup Vildtplejestation. Den sjældne gæst er fortumlet, men fejler ellers ikke noget og kan snart nyde det frie liv i naturen igen. TAK FOR HJÆLPEN Art: Tårnfalk Findested: I en lade Vildtplejestation: Farstrup UDEN DIN STØTTE KUNNE VI IKKE HJÆLPE ALLE DISSE DYR En meget mager tårnfalk bliver fundet i en lade lige uden for Thisted og kørt til Farstrup Vildtplejestation. Fuglen er helt ude af stand til at flyve. Mange mus senere er den dog atter på højkant og klar til genudsætning. 20

21 Art: Sangsvane Findested: På en mark Vildtplejestation: Eggeslevmagle En sangsvane findes svækket og mager på en mark ved Gavnø Slot nær Næstved og bliver bragt til Eggeslevmagle Vildtplejestation. Den kommer sig flot og er efter et par uger både frisk og knotten, fordi den vil ud igen. Det kommer den selvfølgelig. Art: Rådyr Findested: På en mark Vildtplejestation: Grindsted Dette rådyr er et af flere, Grindsted Vildtplejestation havde inde denne vinter. Det bliver fundet på en mark med meget dårlig mave og en rigtig skidt prognose. Vildtplejernes vurdering går på, at rådyret har spist for meget is, fordi det ikke har kunnet finde vand. De første dage er det sky dyr så håndterbart, at vildtplejerne er overbeviste om, det ikke overlever. Men efter nogle dages behandling retter rådyret sig næsten mirakuløst, og snart kan det lokkes ud i folden til de andre rådyr, der skal genudsættes. Art: Stormmåge Findested: På en trappesten Vildtplejestation: Farstrup Denne stormmåge bliver en tidlig morgen fundet af en hund på en trappesten i Aalborg. Mågen er kold, sulten og så forkommen, at den er ude af stand til at flyve. Hundelufteren kører den selv til Farstrup Vildtplejestation, hvor dens tilstand snart forbedres. Art: Pindsvin Findested: I en kolonihave Vildtplejestation: Vejle Et pindsvin går i december rundt i en kolonihave og kommer ikke rigtig videre. Det køres til Vejle Vildtplejestation, hvor det spiser og falder i søvn. Pindsvinet er for lille til umiddelbar genudsætning og har derfor overvintret på stationen. Det vågner cirka en gang om ugen, møfler lidt rundt i høet, spiser en smule, drikker vand og sover så igen en uge. Art: Knopsvane Findested: I en skolegård Vildtplejestation: Eggeslevmagle En knopsvane indleveres på Eggeslevmagle Vildtplejestation efter at være fundet traskende rundt i en skolegård i Skælskør. Vildtplejeren kigger på dens ringmærke og opdager, det er samme svane, som tre dage tidligere er blevet genudsat fra stationen efter en påkørsel. Svanen finder næsten af sig selv ind i sin boks og begynder straks at spise. Få dage senere får den lov at prøve kræfter med friheden igen

22 22

23 Hjælp til hjemløses hunde Dyrenes Beskyttelse støtter de dyrlæger, der frivilligt hjælper de hjemløses hunde i København. Dyrevennen var med til seneste konsultation ved Ørstedsparken i februar 23

24 Rolf er kommet med sin fem år gamle rottweiler, Tyson, som har noget med venstre forpote. Dyrlæge Mette Aamand Sørensen tilser hunden og konstaterer, at poten er frostskadet. Skaden er ikke atypisk for hjemløses hunde, hvis poter er ekstra udsatte for kulde og vejsalt. Ikke mindst fordi forsvindende få af landets herberger tillader dyr, og hjemløse hundeejere derfor ofte tvinges til at være ude i kulden døgnet rundt. Rolf får en salve, han skal smøre Tysons pote med. Mette benytter også lejligheden til at klippe Tysons klør og give ham en hurtig sprøjte i nakken. Så er han vaccineret. Den store hund tager det uden at kny, men forsøger dog stilfærdigt at skrabe mundkurven af med poten. Tekst: Lars Madsen. Foto: Carsten Snejbjerg Jimmy ved det godt. Han forkæler Siki lidt for meget. Hun er bare meget, meget speciel, forklarer han. Hun er to år, og hun er blevet opereret i hjertet, fordi der var hul mellem hjertekamrene. Siki skal bare have et generelt helbredstjek, fordi hun har hostet lidt på det sidste. Dyrlæge Stine Jacobsen undersøger hende og kommer med en lille reprimande: Jimmy, hun skal tabe sig lidt, ikke også. Hun er altså lige det kraftigste. Jimmy nikker. Han fortæller gerne om Sikis kostvaner: Hun får for 40 kroner råt oksekød ovre fra slagteren hver dag. Ja, undtagen om søndagen, for der er jo lukket. 24

25 Varme dækkener til hundene Kredsformand Jette Leerbeck Mortensen og hendes veninde Grethe Marup sørgede i vinter for, at de hjemløses hunde i København ikke frøs for meget. De to kvinder syede dækkener, som blev uddelt til hjemløse hundeejere. Dækkenerne lavede de af gamle uldplaider og fleecetæpper, som de samlede ind. Desuden brugte de spænder fra aflagte håndtasker og skoletasker. Nulle har otte uger gamle hvalpe, og nu har hun fået nogle store bylder omkring kønsåbningen. Ejeren, Nicky, holder hende i armene, mens Stine Jacobsen undersøger sagen. Hvalpene har nipset hende lidt. De har sikkert troet, det var en dievorte. Og de har jo syleskarpe tænder, forklarer Stine. Nicky fortæller, at hvalpene også slikker hende meget i ørerne. Stine finder hurtigt en forklaring: Nulle har en øregangsinfektion. Det skal du gøre noget ved, siger hun og forklarer Nicky, at han selv må en tur på apoteket og købe ørerens. Til gengæld får han straks udleveret antibiotika til at dryppe ørerne med, når de er renset. Det var da synd, at hundene skulle fryse i kulden, siger Jette Leerbeck Mortensen. De skal ofte sove udenfor sammen med deres ejere, fordi hunde ikke kan komme på de fleste herberger kr. til de frivillige dyrlæger Qimmeq navnet betyder hund på grønlandsk er en lille schæferblanding. Han skal bare have et sundhedstjek, men han knurrer lidt ad Stine Jacobsen, så ejeren holder om ham, mens dyrlægen tager hans temperatur bagi. Den er helt normal, meddeler hun. Så han fejler ikke noget? Det var godt. Jeg er glad, siger ejeren. Husk, han skal vaccineres, når vi kommer næste gang i april. For så er det et år siden, siger Stine. Hun runder af med at spørge, om Qimmeqs ejer ikke vil have noget hundefoder med. Jo, meget gerne, lyder svaret. Dyrenes Beskyttelse støtter i år de frivillige dyrlæger med kr. Pengene går til medicin. De frivillige dyrlæger holder hver anden måned åben konsultation ved Ørstedsparken i København. Her kan alle hjemløse få behandlet deres dyr, og der kommer typisk patienter. De hjemløse har også mulighed for at tilkalde dyrlægerne ved akutte tilfælde. TAK FOR HJÆLPEN UDEN DIN STØTTE KUNNE VI IKKE HJÆLPE DE HJEMLØSES HUNDE 25

26 1 dk d SPAR 425 kr. 4 Få numre af RIDEMAGASINET EQUIPAGE smart kvalitets-poloshirt fra Joules 174 Din specialpris kr. Du kan bestille på VELKOMSTTILBUD 4 numre af Equipage kr. 200,00 + Joules poloshirt kr. 399,00 Normalpris kr. 599,00 Rabat kr. 425,00 DIN SPECIALPRIS kr. 174,00 + Porto og ekspeditionsgebyr for velkomstgaven 19,50 kr. Du kan bestille på Den smarte kvalitetspoloshirt fra engelske Joules indgår i en større kollektion af kvalitetsridetøj. Vælg mellem: SMALL MEDIUM LARGE Få din hund 3 numre af Vi med Hund + valgfrit billede sat i ramme! printet på lærred for kun 99 kr. * Når du har bestilt og betalt dit abonnement på Vi med Hund, sender vi dig et gavekort, som du kan bruge på Du vælger billedet, og de printer det på lærred, sætter det i en flot ramme og sender det hjem til dig. HENRIK PRIP FRA LÆRKEVEJ Sådan bliver du abonnent: SMS: Send til 1204 med følgende tekst: HUND 3 navn gade by. (Du betaler kun alm. sms-takst.) Brug nettet: Klik ind på og se under Abonnement. Ring til Vi med Hund: Tlf , mandag til torsdag kl , fredag kl Efter tilbudsperioden fortsætter du som almindelig abonnent, men kun så længe du selv ønsker det. Tilbuddet gælder ikke, hvis du har været abonnent i løbet af de seneste seks måneder. Udbyder: JSL PUBLICATIONS A/S, Dortheavej 59, 2400 København NV, VI MED HUND 10/2009 MÅNEDENS TEMA: NORDISKE HUNDERACER MÅNEDENS RACE: RHODESIAN RIDGEBACK Nr. 10/ ,95 kr. vimedhund.tv2.dk Hunde med Besøg i Taiwan PÅ RESTAURANT Nordiske hunderacer Find din FAVORIT Hundeskolen Stor guide OP I KURVEN BK 24. september -28. oktober 2009 VI MED HUND Min Carlo kan ikke narres Månedens race Den afrikanske LØVEHUND Spændende reportage DANSKE HUNDE PÅ KRIGSSTIEN LIVSSTILSMAGASINET TIL OS, DER ELSKER HUNDE fra 3 kg 6 varianter Iams Dog sælges af førende dyrehandlere i hele Danmark VI MED HUND 11/2009 MÅNEDENS TEMA: HUNDELIV I MIAMI MÅNEDENS RACE: POMERANIAN 1 VI MED HUND SKUESPILLER MILLE LEHFELDT fra Nr. 11/ ,95 kr. vimedhund.tv2.dk Hundeliv I MIAMI Gode råd om gigt Sjov guide Batman blev KURERET BK 29. oktober-25. november 2009 Hundeskolen BANGE for gæster Berta er mit ét og alt LIVSSTILSMAGASINET TIL OS, DER ELSKER HUNDE Månedens race Den pudsige POMERANIAN 15 kg 6 varianter VI MED HUND 12/2009 MÅNEDENS TEMA: HUNDENS SJETTE SANS MÅNEDENS RACE: BRIARD HOLD GODT ØJE med din hvalp BK 26. november-16. december 2009 Nr. 12/ ,95 95 kr. vimedhund.tv2.dk Ninna var depressivsiv Mio gav mig LIVET TILBAGE I den søde juletid TEMA: HUNDENS SJETTE SANS LIVSSTILSMAGASINET TIL OS, DER ELSKER HUNDE 3 numre af Vi med Hund 149,85 kr. Valgfrit billede printet på lærred (20x20 cm) 254 kr. I alt 403,85 kr. Rabat 304,85 kr. DIN PRIS *+ porto og eksp. 19,50 kr. 99 kr.* Månedens race Forfatter Sara Blædel Den vagtsomme BRIARD VIND flotte præmier i Vi med Hunds julekalender Kriminel HUNDEGLÆDE

27 27

28 DYREHOSPITALET Når hjerte rimer på smerte Historien om labradoren Aldo illustrerer, at hjerteproblemer hos ganske unge hunde kan forekomme. Det kan være meget alvorligt for hunden, hvis problemerne ikke diagnosticeres, og en behandling sættes i gang Tekst og foto: Ingeborg Mølbak, Københavns Dyrehospital Når en hund på blot måneder begynder at stoppe op midt under leg og hive efter vejret, er man som hundeejer godt klar over, der er noget galt. Men at en så ung hund måske har hjerteproblemer er nok ikke lige det første, man tænker på. Labradoren Aldo havde i to-tre uger været lidt træt og trist. Han pustede og hostede, så snart han havde leget en kort periode, og det endte med, han blev sendt på dyrehospitalet. Her blev det straks konstateret, at han havde meget besværet vejrtrækning, og at hans bug var udspilet. Et røntgenfoto afslørede, at der var ophobet så meget væske i hans lunger, at kun omtrent en tredjedel af lungevævet var funktionsdygtigt. Samtidig kunne man se, at der også var væskeansamling i bughulen. Først og fremmest var det vigtigt at få fjernet væsken fra lungerne, så Aldo igen kunne trække vejret ordentligt. Ofte kan man lægge en lille slange i lungerne og suge væsken ud, men det kræver, at hunden bedøves. Da Aldo var meget dårlig, ville det være for risikabelt med bedøvelse, og derfor blev han sat i behandling med væskedrivende medicin. Løber igen Et døgn senere havde Aldo det meget bedre. Kontrolrøntgen afslørede, at en stor del af væsken var forsvundet, men samtidig kunne vi nu se, at hjertet var ret forstørret. Scanning af hjertet gav en forklaring på problemerne. Det viste sig, at hjertemuskulaturen var slap, og muskulaturen kunne derfor næsten ikke trække sig sammen og pumpe blod ud i kroppen. Når blodet ikke pumpes rigtigt rundt i kroppen, siver der væske ud af blodkarrene. Væsken samler sig rundt om i kroppen, som her i lungerne. Da Aldo havde fået det bedre, var det muligt at bedøve ham, lægge et dræn i lungerne og suge endnu mere væske ud. Han fik også medicin for at stimulere hjertemuskulaturen til at trække sig sammen. Efter to dage var hans hjerte så meget bedre, at drænet kunne fjernes. En scanning viste efterfølgende, at hjertet atter arbejdede næsten normalt. Det kunne også tydeligt ses på Aldo, der igen kunne løbe og lege uden at blive forpustet. Aldo scannes på Dyrehospitalet af dyrlæge Niels Brendorp 28

29 DyreX Vind Vild med Dyr-spillet Læs mere om spillet på VED CHARLOTTENLUND FORT HAR DYRENES BESKYTTELSE FOR FØRSTE GANG I FIRE ÅR PÅ GRUND AF ISVINTEREN VEJ DYR, DER ER VILD MED DANS? LITER ALFAB. FØLGE FESTGLAD FUGL? TINGEST FANTASE- REDE PIGENAVN REDSKAB OMGANG PARTERET SKIBS- BETEGN. FORH.ORD 1 ANBEFALET FARLIG KURS 2 GL. MØNT ØSTRIG ALFAB. FØLGE LYSE HOLDERE DV 2/10 ULLA FUGL, DER AFFYRER FYRVÆR- KERI? NORGE FRA TO ENS SKADELIG? NULLER- MÆND IKKE 3 STATSBA- NERNE UDBRUD. ØDELAGT PIGENAVN SUKKER OMV. FØLGE TIDSRUM FORKORT. AFDELING FORKORT. SPARSOM KOVEN- DING? TITEL STEDORD TON TILMED TYSKLAND KURS SANG ØBO FYRSTE FÆRDIG DASEDE DANS 4 BYGNINGEN 5 TON NORGE SKJUL FJELDSIDE LITER TONE DUEL UNDER JORDEN? LITER VEST EFTER- SKRIFT HUNDE- STED? NAVN GRAM 6 GRAM ILT RØG TÅGE UJÆVN DANSK Ø GRÆSK BOGSTAV FUGL 7 ALS KENDEORD HUNDE- TEGN? ILDSTED AFSLAG LEVER KORT NY EJE STEDORD DRIK NEGLE TÆNK PÅ HØNSENES FORHOLD, NÅR DU ANLÆG FORLIGES LITER SØVN STRØM FODTØJ AGTE GL. ORD 8 STATION SÆR KENDEORD BØJER VÆDDE- LØB? GRINE ANBEFALET 9 Dyre X vindere 1/2010: Katja Zetterlund, Emdrup Karen Pedersen, Kolding Nanna Christensen, Nysted Løsningen var: Tanketorsk Vild med Dyr-spillet er på vej! Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse, Redaktionen, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C, senest den 10. maj Eller på 29

30 Protektor: Hendes Majestæt Dronningen Præsident: Per Jensen Direktør: Britta Riis Sekretariat: Alhambravej Frederiksberg C tlf.: Medlemsservice: Mandag-torsdag kl og fredag kl sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på Eller send en mail til medlem@ dyrenes-beskyttelse.dk Kontingent: Alm. medlem: 200 kr. om året Folkepensionister: 120 kr. om året (husk at oplyse fødselsår) Vild med Dyr: 75 kr. om året Familiemedlemskab: 250 kr. om året (du modtager begge blade) Dyrevennen Ansvarshavende: Per Jensen, præsident Redaktør: Lars Madsen lma@dyrenes-beskyttelse.dk Layout: Sanne Kjall Egeberg Oplag: Kontrolleret af Læsertal: Index Danmark/Gallup Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Forsidefoto: istockphoto Næste blad: 26. maj 2010 Artikler i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse Arv og gaver Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden 5. januar til 24. februar 2010 Gaver Karen B. Rasmussen kr , Anna Pent kr , Eva-Louisa Wenzel kr , Ulla Bendix Verheyden kr Legater og fonde O.P.Christensen & hustrus fond kr , Karla Johnsens mindefond kr ,42, Carl & Irene Larsens legat kr , Den Owenske fond kr , Karen Krieger fonden kr Boer Helle Jørgensen, Visbygade 14, 5.tv., 2100 København Ø, kr ; Svend Aage Vejrum, Tjele, Møllevej 12 B, Vammen, 8830 Tjele, kr ; Henny Elin Elise Koefoed, Caroline Amalie Vej 13, 1-6, 5700 Svendborg, kr ; Emma Kristine Dencker, Tøndervej 47, st. 36, 6780 Skærbæk, kr ; Grethe Sørensen, Plejehjemmet Vestervang, 8586 Ørum Djurs, kr ; Ernst Lippi Rasmussen, Hillerødholmsallé 139 K, 3400 Hillerød, kr ; Inger Kathrine Brok, Grønhøjgårdsvej 185, 2630 Tåstrup, kr ; Ruth Klemmensen, Emiliehøj 14, Lejl. 2. st., 8270 Højbjerg, kr ; Else E. Grum-Nielsen, kr ; Laurits Fabricius Eriksen, Sygehusvejen 22, 5970 Ærøskøbing, kr ; Jytte Frode Nielsen, Grithsvej 1, 2791 Dragør, kr ; Grete Alise Lealnar Jensen, Gåsebjerget 17, 2820 Gentofte, kr , Inge Jul Møller, Neptunvej 21, 8270 Højbjerg, kr Rettelse I Dyrevennen nr opgav vi på oversigtskortet side det forkerte telefonnummer til Åbenrå Vildtplejestation. Det korrekte nummer er Dyrevennen beklager fejlen. Nyt fra kredsene Konstitueret som kredsformand Område Fyn, Glamsbjerg kreds, Niels Overgaard Gosvig, Klaregade 22, 5620 Glamsbjerg, tlf / , d.n.gosvig@privat.dk Område Århus, Silkeborg kreds, Bente Eriksson (tidligere kredsformand i Them), Horsensvej 21C, Gl. Rye, 8680 Ry, mobil , bente. eriksson@post.cybercity.dk Område Roskilde, Lejre kreds, Camilla Munk Steen (tidligere kredsassistent i Hvalsø), Æblehaven 102, 1.3., 4000 Roskilde, mobil , camillams_@hotmail.com Område Vejle, Tørring-Uldum kreds, Christina Kolbæk (tidligere kredsassistent i Tørring-Uldum), Vongevej 78, Fousing, 7300 Jelling, tlf / , chrismads@live.dk Ophørt som konstitueret kredsformand Område København, København K kreds, Thomas Gravers Andersen Område Nordjylland, Aars kreds, Mette Godiksen Sloth Ophørt som kredsformand Område Fyn, Odense N kreds, Anne-Dorthe Rasmussen Område Århus, Them kreds, Bente Eriksson Område København, Tårnby kreds, Claus Pihlkjær Andersen Område Frederiksborg, Allerød kreds, Lotte Henriksen Kredsformænd søges Er du glad for dyr, og vil du gerne være med til at hjælpe dem? I øjeblikket mangler følgende kredse kredsformænd: Område Frederiksborg, Allerød og Frederiksværk kredse Interesserede skal henvende sig til områdeformand Niels-Jørgen Sloth på tlf / eller n.j.sloth@mail.dk Valg af ny kredsformand Indkaldelse til medlemsmøde i Dyrenes Beskyttelse i Odense SV-kredsen på adressen Teglgårdsvej 6, 5800 Nyborg, mandag den 19. april 2010 kl. 19. Dagsorden: Valg af kredsformand i Odense SV. Tilmelding senest 12. april 2010 til områdeformand Nils Bursøe, tlf / eller bursoee6@mail.tele.dk Indkaldelse til medlemsmøde i Dyrenes Beskyttelse i Søndersø-kredsen på adressen Teglgårdsvej 6, 5800 Nyborg, mandag den 26. april 2010 kl. 19. Dagsorden: Valg af kredsformand i Søndersø. Tilmelding senest 19. april 2010 til områdeformand Nils Bursøe, tlf / eller bursoee6@mail.tele.dk Indkaldelse til medlemsmøde i Dyrenes Beskyttelse i Rødding-kredsen på adressen Dyssebakke 93, 6500 Vojens, mandag d. 29. marts 2010 kl. 19. Dagsorden: Valg af kredsformand i Rødding. Tilmelding senest 15. marts 2010 til områdeformand Jens Abild-Jensen, tlf / Indkaldelse til medlemsmøde i Dyrenes Beskyttelse i Christiansfeldkredsen på adressen Stenderupvej 9, 6100 Haderslev, tirsdag d. 30. marts 2010 kl. 19. Dagsorden: Valg af kredsformand i Christiansfeld. Tilmelding senest 15. marts 2010 til områdeformand Jens Abild-Jensen, tlf / Indkaldelse til medlemsmøde i Dyrenes Beskyttelse i Esbjerg- og Helle kredsen på adressen Mølledammen 17, 6800 Varde, torsdag d. 15. april 2010 kl. 19. Dagsorden: Valg af kredsformand i Esbjerg og Helle. Tilmelding senest 8. april 2010 til områdeformand Jørn N. Rørvang, tlf / eller jnrvarde@mail.dk Indkaldelse til medlemsmøde i Dyrenes Beskyttelse i Valby-kredsen på adressen Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C, torsdag d. 15. april 2010 kl. 19. Dagsorden: Valg af kredsformand i Valby. Tilmelding senest 8. april 2010 til dyreværnschef Jens Svenningsen, tlf eller jsv@dyrenes-beskyttelse.dk 30 No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG