Hvorfor er videndeling så svært?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er videndeling så svært?"

Transkript

1 Hvorfor er videndeling så svært? om vidensorganisering og læring som kommunikation Jørgen Bang Videndeling som problem I en publikation fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med titlen Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura er nøglebegrebet vidensoverførelse (Videnskabsministeriet 2003). I følge den er dansk erhvervslivs problem, at der ikke overføres tilstrækkelig viden fra forskningen på universiteter og forskningsinstitutioner til industrien. Forskerne skal lære at dele ud af deres viden. Synspunktet er fornuftigt, og mit lettere ironiske tonefald skyldes ikke rationalet i argumentationen, men den forsimplede forståelse af problemstillingen. Videndeling er det oplagte svar på stort set alle problemer. Viden er en af de få ting, man kan dele ud af uden at sidde tilbage med mindre selv. Ved videndeling bliver alle parter klogere. Hvis det var tilstrækkeligt at stille viden til rådighed, ville dansk erhvervsliv langt hen ad vejen kunne få dækket sit behov ved at studere de resultater, som forskerne offentliggør som en naturlig del af deres arbejde. Ligeledes ville almindelige mennesker kunne finde hjælp til at løse deres små og store problemer ved at orientere sig i den viden som er tilgængelig via opslagsværker og på nettet. Problemet er imidlertid, at deling af viden kræver, at den viden, en person besidder, videregives til en eller flere andre og det er OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 13 12/02/04, 14:13:17

2 ikke nogen enkel sag. Viden overføres ikke på samme måde, som benzin flyttes fra tankstationens tank til bilens tank. Formidling af viden og tilegnelse af viden er en læreproces, som involverer både en formidler og en lærende eller sagt på almindelig dansk en lærer og en elev, der er motiveret for at lære. Troen på, at adgang til viden er løsningen på en række problemer, er ikke af nyeste dato. Udbredelse af viden er kernen i det europæiske oplysningsprojekt fra 1700-tallet. Universiteterne som videnscentre er ældre, men indførelsen af almindelig undervisningspligt og opbygningen af et alment uddannelsessystem er en direkte udløber af oplysningstiden. Der er også bred enighed om, at den teknologiske udvikling i den vestlige verden er en følge af oplysningstidens fokus på vidensgenerering og vidensspredning. Encyclopædien eller leksikonet som ressource for den på udgivelsestidspunktet tilgængelige viden i systematisk opstilling stammer også fra denne periode. Det nye i oplysningsprojektet er, at informationsteknologien stiller nogle værktøjer til rådighed for dels vidensopsamling og -organisering, så det er muligt hurtigt at finde frem til de ønskede oplysninger, dels vidensspredning via internet og intranet, så viden i princippet er til rådighed på ethvert sted og til enhver tid. Dette er sket, samtidig med at vidensgenereringen vokser eksponentielt såvel inden for videnskaben ifølge en amerikansk undersøgelse skulle 90% af verdenshistoriens forskere være nulevende som i produktions- og servicesektoren, hvor varer og tjenesteydelser i stigende grad inkorporerer viden. I det følgende vil jeg først se nærmere på knowledge management som vidensorganisering og dernæst diskutere vidensbegrebet og læringsbegrebets forskellige facetter, for til sidst at fokusere på videndelingsproblematikken i undervisningsinstitutioner eksemplificeret ved folkeskolen. 14 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 14 12/02/04, 14:13:18

3 Vidensorganisering som basis for samarbejde Mange store virksomheder ikke mindst de multinationale etablerer i disse år intranet hvori der samles, forarbejdes og fordeles store mængder af informationer. Inden for knowledge management -teorien arbejder man med en tredelt pyramidial struktur for vidensorganiseringen: Knowledge management can be divided into three levels: document management (level 1), information creation, sharing, and management (level 2), and enterprise intelligence (level3) (Rosenberg 2000: 70). På hvert niveau anvendes der forskellige it-værktøjer. Niveau 1 er selve systemet til lagring af informationer, organisering af adgang, søgning og distribution i praksis ofte et web-baseret intranet. Det egentlige input af informationer i systemet foregår på niveau 2. Her lægges informationer fra medarbejderne ind, organiseres, grupperes og trækkes ud igen af medarbejdere i forbindelse med deres løsning af forskllige opgaver fx reparation og vedligeholdelse af kompliceret udstyr eller præsentation af produkter. På niveau 3 bearbejdes informationer til en mere samlet viden om organisationen virksomheden. Med støtte i forskellige værktøjer til performance support præsenteres virksomhedens data i overskuelig form til hjælp for den daglige drift. Et forholdsvis enkelt eksempel er lagerstyring i større salgsvirksomheder, hvor kasseapparaternes registrering af salget automatisk nedskrives i lageroversigten. I praksis giver den systematiske vidensorganisering medarbejdere og beslutningstagere forholdsvis let adgang til de informationer, de har brug for. De skal ikke længere anvende deres energi på at huske en masse fakta, men kan koncentrere deres indsats på problemløsning. Samtidig kan gode og dårlige erfaringer med eller fejl ved produkter hurtigt formidles til de relevante personer i organisationen. Generelt bliver vidensniveauet i virksomheden højere og mulighederne for kvalitetssikring, produktudvikling og serviceforbedring øges betydeligt. Vidensorganisering eller OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 15 12/02/04, 14:13:18

4 knowledge management med støtte af it-systemer er altså et både effektivt og nyttigt redskab. At mulighederne er til stede, er imidlertid ikke nok til at sikre et godt resultat. Der findes mange eksempler på intranet, hvor vidensmængden er vildtvoksende, fordi den ikke struktureres hensigtsmæssigt. Der sker ikke en tilstrækkelig sortering og redigering af de informationer, som lægges ind, og forældede informationer bliver ikke slettet eller overført til arkiv. Konsekvensen bliver hurtigt et information overload, som ikke skaber overblik, men snarere forvirring blandt medarbejderne. Selv om knowledge management-systemer er gode til at organisere viden, skal der også sættes menneskelige ressources af til at overvåge og optimere redigeringen af den lagrede viden. Problematisk bliver det også, når knowledge managementsystemer søges anvendt som læringssystemer. Det er Rosenbergs ærinde i omtalte bog, hvor kapitel 4 har titlen: Knowledge Management: When Information Is Better Than Instruction. Rosenberg påpeger, at the classroom has come to symbolize learning, fordi vi alle er fortrolige med klasseværelset. Derfor betragter vi også the Web as the online version of that classroom experience, selv om nettet snarere burde sammenlignes med et verdensomspændende bibliotek (Rosenberg 2000: 63). Hans pointe er, at morgendagens netbaserede læringssystemer ikke skal bygges på gårsdagens læringssyn men når det kommer til stykket, er det faktisk det, han gør. Rosenberg skelner mellem fire typer af viden i to niveauer: 1) organizational knowledge vs. individual knowledge og 2) explicit knowledge vs. tacit knowledge, som alle er indbyrdes forbundet på kryds og tværs: The knowledge of individuals and organizations tacit and explicit does not sit isolated. More often they interact with each other. Business performance is most likely a result of the mix of tacit and explicit knowledge of the individuals and organizations that make up the firm. Training is at its best when focused on explicit skill and knowledge delivered to 16 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 16 12/02/04, 14:13:19

5 individuals. Knowledge management is more appropriate for group and tacit knowledge (Rosenberg 2000: 67f.). Behændigt undgår Rosenberg at tale om læring og taler i stedet for om training, knowledge management og i kapiteloverskriften om instruction. Dermed bekender han sig til et kognitivistisk vidensoverførselsparadigme, hvor det drejer sig om at levere den rette viden på rette tid og sted. Et paradigme som også dominerer en række e-læringsmodeller, som er (eller måske snarere har været) populære i store virksomheder under betegnelser som justin-time learning og just-in-place learning. At Rosenberg ikke står alene med sin opfattelse, bekræftes i en artikel af Jens Brøndsted og Bente Elkjær (2001), hvor de kritiserer organisatorisk læringsteori for ensidigt at fokusere på informations- og vidensbearbejdning: The discourse on organizational learning and how to support organizational learning within this field, however, seems to merely reflect learning as a process of acquiring, storing, applying, and distributing knowledge as if knowledge is a thing or a commodity. ( ) The prevailing idea seems to be that IT-support may provide the organization with the capacity to search for, collect, acquire, and distribute knowledge as well as to create an electronic organizational memory. ( ) The consequence is that learning is viewed solely as information and knowledge processing and not as social processes of human interaction and development. (Broendsted & Elkjaer 2001: 687). Men hvad betyder det egentlig, at læring betragtes som informations- og vidensoverførsel? For at kunne kritisere knowledge management som koncept for vidensoverføring er det nødvendigt med en nærmere afklaring af vidensbegrebet og læringsbegrebet. OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 17 12/02/04, 14:13:20

6 Viden og information Viden som begreb er ikke entydigt defineret. Ofte skelner man ikke mellem information og viden. Vi taler om informationsteknologi og henviser dermed til teknologi, der kan bearbejde, lagre og kommunikere informationer, og vi taler om informationssamfundet som det samfund, der i høj grad betjener sig af denne teknologi. På den anden side taler vi også om videnssamfundet og mener dermed det samfund, hvor viden spiller samme rolle som produktionsmiddel, som jord og fysisk arbejde gjorde i tidligere samfundstyper. Men er information og viden da det samme? I en populærvidenskabelig artikel fra den tidlige danske debat om informationssamfundet midt i 1980 erne skriver Steen Larsen: Nej, information er ikke det samme som viden. Man kan principielt godt forestille sig en undervisning, hvor eleverne får flere og flere informationer samtidig med, at de får mindre og mindre viden. Men hvori består så forskellen? ( ) viden er organiseret som gestalter, og rummer derfor altid mere end blot summen af de enkelte informationer, der kan kommunikeres. ( ) Lidt forenklet kan vi sige, at viden om et bestemt emne er det man har tilbage, når man har glemt alle informationerne. Og har man denne gestalt af viden, kan man let finde frem til de nødvendige informationer, når man har brug for det i en bestemt situation (Larsen 1986: 92 ff.). Et par år før havde Steen Folke Larsen som indlæg i samme debat om informationssamfundet skelnet mellem operationel viden og deklarativ viden: sprogets helt overordnede funktion [er] ganske enkelt ( ) at formidle erfaringer, dvs. eksplicitere og eksternalisere individets viden så den bliver tilgængelig for andre men også for individet selv. Denne viden må individet have været i besiddelse af i forvejen, men måske kun i form af operationel viden, altså implicit og ikke-bevidst. Ved at udtrykke den ope- 18 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 18 12/02/04, 14:13:21

7 rationelle viden sprogligt/ symbolsk dannes desuden deklarativ viden, som er bevidst, eksplicit og har social realitet for andre. Det man formulerer ved man godt allerede, om end på en anden måde, i et andet format. Den deklarative viden erstatter ikke den operationelle viden, som fortsat lever videre ved siden af eller nedenunder (Folke Larsen 1984: 237). Steen Larsen og Steen Folke Larsen skriver ikke om det samme, men er hinandens forudsætninger, idet den ene beskæftiger sig med receptionssituationen hvordan tilegnes viden, mens den anden beskæftiger sig med produktionssituationen hvordan ekspliciteres og formidles viden. Bemærk i øvrigt, at Steen Folke Larsens skelnen mellem operationel viden og deklarativ viden svarer til Rosenbergs skelnen mellem tacit knowledge og explicit knowledge. En lidt anden måde at anskue vidensproblematikken på går tilbage til Ryles (1949) skelnen mellem knowing that og knowing how. Den møder vi i en aktuel form i den pågående diskussion af forholdet mellem kvalifikationer og kompetencer. Med inspiration fra Bateson (1998a, 1998b) og Luhmann (2000) definerer Lars Qvortrup i Det lærende samfund hyperkompleksitet og viden kvalifikationer og kompetencer i forhold til hinanden: Man ved at, men ikke hvorfor. Man ved at det forholder sig sådan og sådan, men man ved ikke at det kunne være anderledes. Den der besidder en sådan viden dvs. den der ved noget, har kvalifikationer. Når denne viden sættes i forhold til ikke-viden, etableres viden som form. Her har vi ikke at gøre med viden som det at vide noget, men viden som enheden af det man ved og det man (endnu) ikke ved. Denne viden er viden om kvalifikationernes forudsætninger, dvs. om hvordan viden-noget kommer i værk. Med denne viden ved man både at og hvorfor, og man ved hvordan viden tilegnes. ( ) Den der besidder en sådan viden, viden om viden, og den der derfor ved hvordan viden frembringes, har kompetence (Qvortrup 2001: 98f.). OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 19 12/02/04, 14:13:21

8 Viden og kompetence Placering af kompetencebegrebet som overbegreb i et videnshierarki med fokus på problemløsning deler Qvortrup med forskere, der mere anlægger et historisk perspektiv på udviklingen end et kategorialt: nowadays the focus is no longer on knowledge itself, but on solving the tasks and problems for which such knowledge is required. Organisations ( ) increasingly aim to teach their employees and students competencies unique combinations of skills, attitudes and know-how that allow them to perform well-defined tasks and solve specific problems (Koper 2001: 3f.). Denne tilsyneladende positive udvikling, at man opnår kompetencer til at løse problemer får viden om hvordan er imidlertid ikke uproblematisk. Relativt tidligt under kompetencebegrebets indtog i læringsdebatten påpeger Barnett begrebets begrænsninger: In the modern world there has been a shift from viewing knowledge as process to knowledge as product. Knowledge has become a commodity, acquired by those who demonstrate technical competence and analytical capacity. ( ) insight, understanding, reflection, wisdom, and critique are neglected in favour of skill, competence, outcome, information, technique and flexibility (Barnett 1994: 13, 16). En tilsvarende kritik formulerer Lars Henrik Schmidt i et interview i dagbladet Information. Han kalder kompetenceudvikling en forfaldsform for dannelse. Man taler om, at menneskers humane kapital gør dem til herre over deres produktivkræfter. Men jeg kan ikke se det som den store befrielse at blive betragtet som en ressource. En ressource er til for at blive udnyttet. At tale om human kapital betyder blot, at der ingen grænser er, for at du kan udnyttes (Schmidt 2001). 20 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 20 12/02/04, 14:13:22

9 Lars Henrik Schmidts sammenkædning af kompetenceudvikling og menneskets humane kapital som ressource henviser til den centrale pointe, at kompetencebegrebet opstår samtidig med, at forskere i erhvervsøkonomi begynder at omtale en virksomheds medarbejderne som en human ressource. Indtil slutningen af 1980 erne var kompetence på dansk et ansvar, som man uddelegerede. Siden har den engelske betydning taget over, så i dag er det at have kompetence lig med at være kompetent (besidde ekspertise). Samme tankegang kommer også til udtryk hos Lars Kolind i bogen Vidensamfundet (2000) når han deler en virksomheds videnskapital i humankapital (medarbejdernes viden og kompetence) og strukturkapital (kundekapital, organisationskapital, innovationskapital og proceskapital). Men som Barnett fremhæver i ovenstående citat, er den, som har kompetence, ikke nødvendigvis udstyret med kritisk bevidsthed. Qvortrup og andre med ham bl.a. OECD-projektet De- SeCo (Definition and Selection of Competencies) og NKR (Det Nationale Kompetenceregnskab) (jf. Vogelius 2003) opgraderer kompetencebegrebet til at ligge på linje med Barnetts forsøg på at fastholde videnstilegnelse som en proces, hvor den lærende hele tiden reflekterer kritisk over sin egen læreproces. Problemet er imidlertid, at denne processuelle forståelse af videnstilegnelse ikke er i overensstemmelse med den måde, kompetencebegrebet anvendes på inden for human resource management -traditionen, hvor evnen til problemløsning ( hvordan sådan ) er i centrum, og hvor viden er blevet et værktøj til her og nu at løse problemer. Kompetenceudvikling og bevidsthedsdannelse I det foregående har jeg lokaliseret to modsætningspar: på den ene side en modsætning mellem at vide at over for at vide hvordan (operationel viden i modsætning til deklarativ viden) og på den anden side en modsætning mellem viden som produkt OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 21 12/02/04, 14:13:23

10 over for viden som proces (kompetenceudvikling over for bevidsthedsdannelse). Mellem de to par er der berøringsflader, men ikke identitet. Luhmann leverer i sin systemteoretiske erkendelsesteori en ramme til at forstå den sidste modsætning inden for: erkendelsesoperationer er, alt efter arten af det system, som gennemfører dem, fuldstændig forskellige. Man må skelne mellem psykiske og sociale systemer, mellem aktuelt opererende bevidsthed og kommunikation. Begge systemer kan benytte sprog til artikulation af tænkning såvel som til artikulation af kommunikation. For begge systemer muliggøres en egen kompleksitetsopbygning i det for os gængse omfang gennem sprog. ( ) Det vil sige: sprog udgør sit eget medium. ( ) en strukturel kobling mellem psykiske og sociale systemer ( ) (Luhmann [1988] 1998: 180). Ud fra dette perspektiv tilhører kompetenceudvikling og bevidsthedsdannelse to forskellige systemer henholdsvis det sociale og det psykiske som begge anvender sprog som medium. Men det enkelte menneske har både en social og en psykisk dimension og er derfor både interesseret i kompetenceudvikling så hun kan varetage sine jobfunktioner, og i bevidsthedsopbygning, så han/ hun kan erkende sin egen væren. Hvis den lærende ikke samtidig med, at han/hun opnår erhvervsmæssig kompetence, tillige oplever processen som personligt vedkommende, forsvinder motivationen og læringen udebliver. Selv om det sociale og det psykiske system er uafhængige af hinanden er de altså samtidig hinandens forudsætninger. Ud fra Luhmanns optik er det således muligt at fastholde både en pragmatisk og en ontologisk forståelse af viden formidlet som kommunikation og tænkning via sprog. Tilbage står spørgsmålet om, hvordan viden formidles og tilegnes. 22 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 22 12/02/04, 14:13:24

11 Vidensformidling som kommunikation Jeg har tidligere (Bang 2000) med inspiration fra Stuart Halls artikel om encoding og decoding (Hall 1980) lanceret følgende model til illustration af afgørende faser i læreprocessen forstået som medieret kommunikation mellem afsender og modtager: Model for medieret kommunikation Distribution/cirkulation Information Indkodning (produktion) Medier, genre, tekst, sprog Afkodning (reception) Konceptualisering Viden (afsender) Kultur/samfund Viden (modtager) Model for vidensoverførsel læring inspireret fra Stuart Hall, For at viden kan formidles, må den konceptualiseres og indkodes i et sprog som tekst i en genre og i et medie. Sagt med Folke Larsens terminologi skal operationel viden udtrykkes sprogligt/symbolsk som deklarativ viden. Først når viden fremtræder i deklarativ form kan den cirkuleres til andre via medier. Modellen illustrerer samtidig, at indkodningsprocessen foruden at være knyttet til den OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 23 12/02/04, 14:13:24

12 kommunikerende person er afhængig af kulturelle og samfundsmæssige normer for konceptualisering, sprogbrug, genre- og mediekonventioner. Med reference til nyhedsformidling illustrerer Stuart Hall, hvordan de kulturelle og samfundsmæssige forhold sætter rammer for, hvad det er muligt at udtrykke: In the moment when a historical event passes under the sign of discourse, it is subject to all the complex formal rules by which language signifies. To put it paradoxically, the event must become a story before it can become a communicative event (Hall 1980: 129). Når viden er indkodet som tekst, er den blevet til information og så kan den distribueres. For at modtagelsen eller receptionen kan give mening, må der ske en afkodning af budskabet. Indkodning og afkodning er således parallelle processer, men uden at være synkroniseret, så der er ingen garanti for, at modtageren faktisk forstår afsenderens budskab på den måde, som det er tænkt. Når det alligevel lykkes at kommunikere, skyldes det, at afsender og modtager deler sprog og kultur, er fortrolige med de samme tekstuelle, genre- og mediemæssige konventioner samt konceptualiserer på tilnærmelsesvis samme måde. I praksis betyder det, at en afsender med et godt kendskab til sin modtager kan formulere sin viden tilrettelægge sin information så den tager højde for modtagerens forudsætninger. Videnstilegnelse som konstruktion Afkodningen er imidlertid kun første led i tilegnelsen. Informationer bliver først til viden gennem aktiv bearbejdning. Den egentlige læreproces er bevægelsen fra afkodning til viden fra reception til integration i bevidstheden. Den lærende forhandler de nye informationer på plads i forhold til sin eksisterende viden. Forhandlingsprocessen eller bearbejdningen kan i undervisningssituationen fremmes gennem iværksættelse af forskellige lærings- 24 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 24 12/02/04, 14:13:25

13 aktiviteter over for de anvendte læringsmaterialer. Den lærende skal sættes i en situation, hvor der er tid og rum til refleksion, fx ved at gå i dialog med sig selv, med læreren og med andre lærende. Ved at producere mening integreres nye informationer i eksisterende viden, og der konstrueres ny viden. Er den oprindelige viden på operationelt niveau, vil forhandlingsprocessen refleksionen sandsynligvis føre til at den samlede viden fremtræder som deklarativ viden. Denne redegørelse for læreprocessens forløb er en syntese af de læringsteorier, som går under betegnelsen konstruktivisme (fx Deweys pragmatisme (Dewey [1916] 1998), virksomhedteorien (Vygotsky 1971, 1974; Leontev 1983; Engeström 1998), radikal konstruktivisme (Glasersfeld 1996) og operativ konstruktivisme (Luhmann 1990)). Hovedvægten ligger her på den enkeltes konstruktion af viden som en bevidst og målrettet aktivitet. Andre læringsteoretikere argumenterer for, at læring forgår i arbejdsfællesskaber, hvor erfaringer overføres fra én person til en anden gennem samarbejde. Denne tradition benævnes situeret læring (Lave & Wenger 1991; Wenger 1998). Nøglebegrebet er praksisfælleskaber (communities of practice), hvor læreprocessen begynder som legitimate peripheral participation, der langsomt udvikler sig til fuldt berettiget deltagelse på lige fod med andre. Præciseret i forhold til ovenstående terminologi vil det sige, at læring foregår som udveksling af operationel viden af erfaringer mellem mennesker, som arbejder sammen. En tredje læringsteoretisk position repræsenteres af de såkaldte kognitivister. For dem er viden noget, som overføres fra et individs kognitive strukturer til en andet individs på samme måde, som man tanker benzin. I princippet er der tale om en lineær proces, hvor afsenderens budskab overføres til modtageren som énvejskommunikation (jf. Shannon & Weaver 1949). De misforståelser, som opstår i transmissionen, skyldes støj på linjen eller dårlige modtageforhold. I undervisningssituationen gælder det derfor om at fjerne støjen, så lærerens viden og den viden, han ønsker at formidle via undervisningsmaterialerne, gnidningsfrit overføres til eleverne. Forelæsningen som genre er nok det bedste eksempel OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 25 12/02/04, 14:13:26

14 på kognitivistisk vidensformidling. I forskellige varianter går den igen i næsten alle face-to-face-undervisningssituationer, når læreren sætter sig selv i centrum som didaktisk formidler af et emnes faglig logik. Den gode forelæser vil selvfølgelig tage højde for sine tilhøreres forudsætninger, men genren lægger ikke umiddelbart op til refleksion og bearbejdelse undervejs i forløbet. Historisk set har den kognitivistiske forståelse af læreprocessen været dominerende. Selv om nogle af de ovennævnte teoretikere har skrevet væsentlige bidrag til udviklingen af konstruktivismen allerede i første halvdel af det 20. århundrede, er det først i århundredets sidste halvdel, at tankerne får fodfæste på institutionsniveau og udmøntes i praktisk pædagogik. Med Howard Gardners teori om multiple intelligenser har den kognitivistiske forståelse igen fået vind i sejlene. Gardner mener, at mennesket har syv intelligenser: musikalsk, krops-kinæstetisk, logisk-matematisk, sproglig, spatial, interpersonel og intrapersonel intelligens ([1983] 1997) ja måske endda flere ([1996] 1997). Ved valg af den rette formidlingsform eller ved at formidle samme indhold i forskellige genrer og medier afpasset til den enkelte elevs kombination af intelligenser formindskes støjen,og den ønskede viden kan overføres. Hos den ikke læringsteoretisk bevidste lærer vil den kognitivistiske og konstruktivistiske forståelsesramme ofte trives side om side. Er den vidensoverførelse, som kan iagttages, sket på basis af læreroplæg og tilpassede undervisningsmaterialer altså Gardners kognitivistiske model eller gennem en konstruktion af viden ud fra læringsmaterialerne, der er blevet bearbejdet igennem planlagte aktiviteter i undervisningssituationen konstruktivisternes koncept? I folkeskolen er der en tendens til, at fagligt indhold formidles via en kognitivistisk formidlingsstrategi, mens almene kompetencer udvikles via samarbejdsaktiviteter i forlængelse af en konstruktivistisk tankegang. Alt efter formål, er det altså forskellige læringssyn, som bringes i spil. Til forklaring af læring i arbejdssammenhænge eller i uformelle sammenhænge, hvor der ikke optræder en lærer, leverer modellen for situeret læring en adækvat forståelsesramme. Begrebet praksis- 26 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 26 12/02/04, 14:13:26

15 fælleskaber som ramme for udveksling af erfaringer mellem kolleger på arbejdspladsen eller personer i samarbejde om konkrete opgaver fremhæver det spontane og kollektive i læreprocessen. Samtidig nedprioriteres individet og dets personlige forudsætninger som bærer af processen. Denne problematik påpeger Bente Elkjær i en artikel om Learning and getting to know: The case of knowledge workers. Hun finder en mulig balance mellem det kollektive og det individuelle ved med inspiration fra Dewey (1916) at flytte fokus fra adskillelsen mellem erkendelse og praksis til forbindelsen mellem viden og handling : The separation between cognition and practice is replaced by a continuity of knowing and acting. Dewey regarded education as growth, or rather a growing process, i.e. a continuous process that is part of the development of life. Although learning takes place in social situations, it is the individual learner who learns, and learns through reorganizing and reconstructing her/his experience. ( ) Thus, experience is not mere activity, mere doing, and it is not only change, but change that implies reflection on former actions in order to anticipate further consequences. The mere participation in practice, in action, does not create learning. Only a person who is able to reflect upon her/his own actions and reorganize as well as reconstruct experience by continuously employing reflection thinking as means of action is learning (Elkjaer 2000: 353). Uden at frakende communities of practice en betydning for læreprocessen får Bente Elkjær tildelt dette fællesskab en funktion som udgangspunkt for en konstruktiv erkendelsesproces (jf. også Elkjær & Høyrup 2003), hvor den operationelle viden langsomt gøres deklarativ gennem løbende selvrefleksion. Samtidig knytter denne operation den situerede læringspraksis tæt til den konstruktivistiske og understreger betydningen af læring som videnstilegnelse inklusive en metaviden om, at tilegnelsen sker gennem refleksion. OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 27 12/02/04, 14:13:27

16 Vidensorganisering og læring Som påpeget ovenfor (jf. Rosenberg 2000; Brønsted & Elkjær 2001) forsøger især større virksomheder og organisationer at løse videndelingsproblemet gennem knowledge management, hvor der ikke skelnes mellem træning og læring, og hvor vidensoverførsel er et teknisk spørgsmål om tilgængelighed. Ikke fordi disse virksomheder og organisationer er de eneste med et videndelingsproblem, men fordi de er store nok til at investere i at finde en løsning. Mange gode it-løsninger er derfor konstrueret til at støtte dette koncept for vidensorganisering. Tilbage står spørgsmålet, om der er en så tæt sammenhæng mellem de it-baserede programmer, der anvendes til knowledge management og videndeling, og forstillingerne om vidensoverførsel som tankpasserpædagogik, at det er umuligt at anvende samme teknologi til videndeling inden for samarbejdsrelationer baseret på en konstruktivistisk læringsopfattelse? Svaret er ikke enkelt. Ser man på de læringsplatforme eller e-læringssystemer, som er tilgængelige på markedet, er det tydeligt, at man sammen med en rækker funktionaliteter også køber et pædagogiske koncept og det samme gælder i princippet for open source -løsninger. Tilsvarende indeholder store knowledge management -systemer også et koncept for, hvad viden er, hvorledes den skal organiseres og hvordan den skal formidles og distribueres. Derfor kan man ikke bare overtage virksomhedernes knowledge management - systemer og bruge dem til videndeling i institutioner, der bygger på et andet videns- og læringsbegreb. I undervisningsinstitutioner har knowledge management filosofien fx haft vanskeligt ved at trænge igennem og ikke fordi behovet for videndeling er fraværende. Flere delprojekter inden for det store projekt: IT Medier i Folkeskolen (ITMF) har som mål at introducere intranet i uddannelsessystemet med henblik på videndeling, og mange kommuner investerer i skoleportaler, hvor forældre, børn, lærere, ledelse og administration får mulighed for at kommunikere og udveksle dokumenter. Der er ingen tvivl om, at intranet giver mange muligheder 28 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 28 12/02/04, 14:13:28

17 for at forbedre kommunikationen mellem hjem og skole, mellem ledelse/administration og lærere og mellem lærerne indbyrdes. Intranettet kan fx indeholde fælles kalender- og reservationssystem, opslagstavler samt klassekonferencer for forældre og skole og for klassens lærere. Brug af fælles logbøger, hvor en klasses lærere opsamler deres evalueringer af de enkelte elever og af klassen som helhed, er et klart eksempel på it-støttet videndeling. Om elektronisk kommunikation mellem skole og hjem og et it-baseret kalender- og reservationssystem også fortjener betegnelsen videndeling er vel et definitionsspørgsmål. Inden for uddannelsesinstitutioner er det først, når lærerne samarbejder og deler deres viden om undervisningsforløb erfaringer med undervisningsmaterialer, supplerende materialer og aktiviteter at man for alvor kan tale om videndeling. Til dels sker en sådan udveksling allerede, men den sker ikke systematisk, og den understøttes ikke af de eksisterende systemer til vidensorganisering. Forlagenes katalog over undervisningsmidler har i flere år været tilgængeligt i en database som også indeholder lektørudtalelser, og de fleste skoler har online adgang til amtscentrenes kataloger og kan lave direkte bestillinger, og via SKODA kan de søge i fagenes info-guides efter relevante web-steder. Alligevel er det meget begrænset, hvor meget disse muligheder udnyttes. Det viser et forskningsprojekt med tilknytning til ITMF-projektet: Forbedret information om undervisningsmidler (FIU) (Bang & Arnfast 2003). Når lærere bruger de nye net-muligheder for at søge information, sker der kun en meget begrænset videreformidling til kollegaer. I skolebibliotekerne er der ikke anskaffet programmer eller udviklet rutiner, som kan opsamle lærernes indsamlede viden, så den kan findes igen heller ikke når det drejer sig om selvudviklede materialer og supplerende opgaver til lærebøger m.m. ITMF-projektets mål var, som projektets navn angiver, at afdække lærernes ønsker til en forbedret information om undervisningsmidler. Selv om den daglige praksis ikke var opmuntrende ud fra et videndelingsperspektiv, belyste projektet dog, hvorfor videndeling har så vanskelige kår i skolen: OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 29 12/02/04, 14:13:29

18 den herskende skolekultur er i overvejende grad en mundtlig kultur med erfaringsudveksling fra kolleger til kolleger, men med ringe systematisk og søgbar erfaringsopsamling i forhold til brug af læremidler (Bang & Arnfast 2003: 3). Den enkelte skole er en vidende organisation, hvor viden er bundet til enkeltpersoner. Viden overføres fra kollega til kollega, og erfaringer udveksles på lærerværelset, ligesom diverse fagudvalg diskuterer de forskellige undervisningsmaterialers anvendelighed. Denne spontane mundtlige udveksling af erfaringer er vigtig for arbejdsklimaet på en skole. Skolen som lærerarbejdsplads er et klart eksempel på et praksisfællesskab, hvor nye lærere langsomt optages i fællesskabet via legitimate peripheral participation. Udvekslingen af erfaringer er oftest en udveksling af operationel viden, som ikke nødvendigvis i situationen bliver til deklarativ viden. Samtidig er der en udbredt ydmyghed blandt lærere: en lærer skilter ikke med sin viden, men skal spørges om sine erfaringer. Skolekulturen som en mundtlig kultur er på længere sigt en barriere for integreringen af it i lærernes arbejde med planlægning og gennemførelse af undervisningen, hvis ikke den suppleres med en systematisk lagret opsamling af erfaringer som deklarativ viden. Derved ville det blive muligt at søge i de lagrede oplysningerne og udbygge dem løbende i samarbejde med kolleger på skolen og på andre skoler. Samtidig ville materialet udgøre en ressource, som den enkelte lærer kan konsultere ved projektarbejde (jf. også Bente Jensens diskussion af nødvendigheden af en ny kompetence- og organisationsudvikling i folkeskolen (Jensen 2003)). Problemet er imidlertid, at systematisk erfaringsopsamling forudsætter skriftlighed og offentliggørelse og det er en helt anden kultur end den eksisterende mundtlige skolekultur. Forskningsprojektet viste, at de involverede lærerne kunne se perspektiverne i en systematisk erfaringsopsamling, men også at de var fuldt ud klar over vanskelighederne ved at ændre den herskende kultur. Der er tale om både at tilføre lærergerningen respekt, give lærerne deres selvværd tilbage efter mange års deklassering, og om at ud- 30 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 30 12/02/04, 14:13:29

19 vikle it-systemer, som dels kan understøtte en skriftliggørelse af lærernes refleksioner over praksis, dels opsamle, systematisere og formidle dem, så de bliver anvendelige for kolleger. Videndeling er kontekstbunden Pointen med at fokusere på videndelingsproblemet i folkeskolen i forhold til vidensorganisering i virksomheder og organisationer er at understrege, at videndeling ikke foregår in abstraktum, men er afhængigt af den kultur, hvori den skal fungere. Vidensorganisering og videndeling med støtte i it-systemer skal udvikles i tæt forbindelse med den kultur, de skal fungere i, og i samspil med dem, der producerer viden, og dem, som tilegner sig den og bruger den. Derfor er videndeling så vanskelig! OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 31 12/02/04, 14:13:30

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Udfordringer i virksomhederne

Udfordringer i virksomhederne Udfordringer i virksomhederne Viden skal tages bogstaveligt How2Know Udfordringer i virksomhederne Viden bliver vigtigere, som ressource, service og produkt Derfor det vigtigt for virksomhederne at få

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

VIDEN OG VIDENSBEGREBER

VIDEN OG VIDENSBEGREBER VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe.

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe. Ledelse af digital didaktik Peter Holmboe phol@ucsyd.dk Tel. 7266 5275 1 Projektbeskrivelse Deltagere vil få viden og inspiration til at svare på spørgsmålene: Hvordan ledes digital didaktik? Hvordan kan

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere.

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. - en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. Networking between schools is increasingly recognized as a key driver of school improvement in so far as it encourage

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Pædagogisk evaluering

Pædagogisk evaluering Pædagogisk evaluering Et psykologisk approach 08.03.08 disposition Hvad er evaluering? Hvordan kan vi arbejde teoretisk med formativ evaluering Empiriske fund Plads til et selvpædagogisk afsæt 1 Hvad er

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case Case-opstart (trin -) Indsamling af

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Lisbeth Aagaard Mountfield Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen beskriver, hvordan

Læs mere

Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09

Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09 Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09 Læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på portfolio som metode til individuel og kollektiv læring Tale-skrive-lære Sprog Tale/Skrive

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse viden M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1 M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse Indholdsfortegnelse Præsentation af skolen udfordringen historisk

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård Pædagogisk kursus for instruktorer 2012 1. gang Dorte Ågård Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? Nogen der skal i gymnasiepraktik eller på Det rullende Universitet? Sæt jer fag-

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Studieordning del 3,

Studieordning del 3, Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik. Civilsamfund

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Vidensdeling ved hjælp af IT i folkeskolen

Vidensdeling ved hjælp af IT i folkeskolen Vidensdeling ved hjælp af IT i folkeskolen Forskningsprojekt i tilknytning til ITMF-projekt 386: Vidensdeling ved hjælp af Intranet Jørgen Bang Christian Dalsgaard Arne Kjær Institut for informations-

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler 2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem KL initiativet Over et halvt år vil 15 kommuner blive inspireret til og få ny viden om, hvordan kommunerne skal organisere og koordinere

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere