Hvorfor er videndeling så svært?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er videndeling så svært?"

Transkript

1 Hvorfor er videndeling så svært? om vidensorganisering og læring som kommunikation Jørgen Bang Videndeling som problem I en publikation fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med titlen Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura er nøglebegrebet vidensoverførelse (Videnskabsministeriet 2003). I følge den er dansk erhvervslivs problem, at der ikke overføres tilstrækkelig viden fra forskningen på universiteter og forskningsinstitutioner til industrien. Forskerne skal lære at dele ud af deres viden. Synspunktet er fornuftigt, og mit lettere ironiske tonefald skyldes ikke rationalet i argumentationen, men den forsimplede forståelse af problemstillingen. Videndeling er det oplagte svar på stort set alle problemer. Viden er en af de få ting, man kan dele ud af uden at sidde tilbage med mindre selv. Ved videndeling bliver alle parter klogere. Hvis det var tilstrækkeligt at stille viden til rådighed, ville dansk erhvervsliv langt hen ad vejen kunne få dækket sit behov ved at studere de resultater, som forskerne offentliggør som en naturlig del af deres arbejde. Ligeledes ville almindelige mennesker kunne finde hjælp til at løse deres små og store problemer ved at orientere sig i den viden som er tilgængelig via opslagsværker og på nettet. Problemet er imidlertid, at deling af viden kræver, at den viden, en person besidder, videregives til en eller flere andre og det er OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 13 12/02/04, 14:13:17

2 ikke nogen enkel sag. Viden overføres ikke på samme måde, som benzin flyttes fra tankstationens tank til bilens tank. Formidling af viden og tilegnelse af viden er en læreproces, som involverer både en formidler og en lærende eller sagt på almindelig dansk en lærer og en elev, der er motiveret for at lære. Troen på, at adgang til viden er løsningen på en række problemer, er ikke af nyeste dato. Udbredelse af viden er kernen i det europæiske oplysningsprojekt fra 1700-tallet. Universiteterne som videnscentre er ældre, men indførelsen af almindelig undervisningspligt og opbygningen af et alment uddannelsessystem er en direkte udløber af oplysningstiden. Der er også bred enighed om, at den teknologiske udvikling i den vestlige verden er en følge af oplysningstidens fokus på vidensgenerering og vidensspredning. Encyclopædien eller leksikonet som ressource for den på udgivelsestidspunktet tilgængelige viden i systematisk opstilling stammer også fra denne periode. Det nye i oplysningsprojektet er, at informationsteknologien stiller nogle værktøjer til rådighed for dels vidensopsamling og -organisering, så det er muligt hurtigt at finde frem til de ønskede oplysninger, dels vidensspredning via internet og intranet, så viden i princippet er til rådighed på ethvert sted og til enhver tid. Dette er sket, samtidig med at vidensgenereringen vokser eksponentielt såvel inden for videnskaben ifølge en amerikansk undersøgelse skulle 90% af verdenshistoriens forskere være nulevende som i produktions- og servicesektoren, hvor varer og tjenesteydelser i stigende grad inkorporerer viden. I det følgende vil jeg først se nærmere på knowledge management som vidensorganisering og dernæst diskutere vidensbegrebet og læringsbegrebets forskellige facetter, for til sidst at fokusere på videndelingsproblematikken i undervisningsinstitutioner eksemplificeret ved folkeskolen. 14 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 14 12/02/04, 14:13:18

3 Vidensorganisering som basis for samarbejde Mange store virksomheder ikke mindst de multinationale etablerer i disse år intranet hvori der samles, forarbejdes og fordeles store mængder af informationer. Inden for knowledge management -teorien arbejder man med en tredelt pyramidial struktur for vidensorganiseringen: Knowledge management can be divided into three levels: document management (level 1), information creation, sharing, and management (level 2), and enterprise intelligence (level3) (Rosenberg 2000: 70). På hvert niveau anvendes der forskellige it-værktøjer. Niveau 1 er selve systemet til lagring af informationer, organisering af adgang, søgning og distribution i praksis ofte et web-baseret intranet. Det egentlige input af informationer i systemet foregår på niveau 2. Her lægges informationer fra medarbejderne ind, organiseres, grupperes og trækkes ud igen af medarbejdere i forbindelse med deres løsning af forskllige opgaver fx reparation og vedligeholdelse af kompliceret udstyr eller præsentation af produkter. På niveau 3 bearbejdes informationer til en mere samlet viden om organisationen virksomheden. Med støtte i forskellige værktøjer til performance support præsenteres virksomhedens data i overskuelig form til hjælp for den daglige drift. Et forholdsvis enkelt eksempel er lagerstyring i større salgsvirksomheder, hvor kasseapparaternes registrering af salget automatisk nedskrives i lageroversigten. I praksis giver den systematiske vidensorganisering medarbejdere og beslutningstagere forholdsvis let adgang til de informationer, de har brug for. De skal ikke længere anvende deres energi på at huske en masse fakta, men kan koncentrere deres indsats på problemløsning. Samtidig kan gode og dårlige erfaringer med eller fejl ved produkter hurtigt formidles til de relevante personer i organisationen. Generelt bliver vidensniveauet i virksomheden højere og mulighederne for kvalitetssikring, produktudvikling og serviceforbedring øges betydeligt. Vidensorganisering eller OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 15 12/02/04, 14:13:18

4 knowledge management med støtte af it-systemer er altså et både effektivt og nyttigt redskab. At mulighederne er til stede, er imidlertid ikke nok til at sikre et godt resultat. Der findes mange eksempler på intranet, hvor vidensmængden er vildtvoksende, fordi den ikke struktureres hensigtsmæssigt. Der sker ikke en tilstrækkelig sortering og redigering af de informationer, som lægges ind, og forældede informationer bliver ikke slettet eller overført til arkiv. Konsekvensen bliver hurtigt et information overload, som ikke skaber overblik, men snarere forvirring blandt medarbejderne. Selv om knowledge management-systemer er gode til at organisere viden, skal der også sættes menneskelige ressources af til at overvåge og optimere redigeringen af den lagrede viden. Problematisk bliver det også, når knowledge managementsystemer søges anvendt som læringssystemer. Det er Rosenbergs ærinde i omtalte bog, hvor kapitel 4 har titlen: Knowledge Management: When Information Is Better Than Instruction. Rosenberg påpeger, at the classroom has come to symbolize learning, fordi vi alle er fortrolige med klasseværelset. Derfor betragter vi også the Web as the online version of that classroom experience, selv om nettet snarere burde sammenlignes med et verdensomspændende bibliotek (Rosenberg 2000: 63). Hans pointe er, at morgendagens netbaserede læringssystemer ikke skal bygges på gårsdagens læringssyn men når det kommer til stykket, er det faktisk det, han gør. Rosenberg skelner mellem fire typer af viden i to niveauer: 1) organizational knowledge vs. individual knowledge og 2) explicit knowledge vs. tacit knowledge, som alle er indbyrdes forbundet på kryds og tværs: The knowledge of individuals and organizations tacit and explicit does not sit isolated. More often they interact with each other. Business performance is most likely a result of the mix of tacit and explicit knowledge of the individuals and organizations that make up the firm. Training is at its best when focused on explicit skill and knowledge delivered to 16 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 16 12/02/04, 14:13:19

5 individuals. Knowledge management is more appropriate for group and tacit knowledge (Rosenberg 2000: 67f.). Behændigt undgår Rosenberg at tale om læring og taler i stedet for om training, knowledge management og i kapiteloverskriften om instruction. Dermed bekender han sig til et kognitivistisk vidensoverførselsparadigme, hvor det drejer sig om at levere den rette viden på rette tid og sted. Et paradigme som også dominerer en række e-læringsmodeller, som er (eller måske snarere har været) populære i store virksomheder under betegnelser som justin-time learning og just-in-place learning. At Rosenberg ikke står alene med sin opfattelse, bekræftes i en artikel af Jens Brøndsted og Bente Elkjær (2001), hvor de kritiserer organisatorisk læringsteori for ensidigt at fokusere på informations- og vidensbearbejdning: The discourse on organizational learning and how to support organizational learning within this field, however, seems to merely reflect learning as a process of acquiring, storing, applying, and distributing knowledge as if knowledge is a thing or a commodity. ( ) The prevailing idea seems to be that IT-support may provide the organization with the capacity to search for, collect, acquire, and distribute knowledge as well as to create an electronic organizational memory. ( ) The consequence is that learning is viewed solely as information and knowledge processing and not as social processes of human interaction and development. (Broendsted & Elkjaer 2001: 687). Men hvad betyder det egentlig, at læring betragtes som informations- og vidensoverførsel? For at kunne kritisere knowledge management som koncept for vidensoverføring er det nødvendigt med en nærmere afklaring af vidensbegrebet og læringsbegrebet. OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 17 12/02/04, 14:13:20

6 Viden og information Viden som begreb er ikke entydigt defineret. Ofte skelner man ikke mellem information og viden. Vi taler om informationsteknologi og henviser dermed til teknologi, der kan bearbejde, lagre og kommunikere informationer, og vi taler om informationssamfundet som det samfund, der i høj grad betjener sig af denne teknologi. På den anden side taler vi også om videnssamfundet og mener dermed det samfund, hvor viden spiller samme rolle som produktionsmiddel, som jord og fysisk arbejde gjorde i tidligere samfundstyper. Men er information og viden da det samme? I en populærvidenskabelig artikel fra den tidlige danske debat om informationssamfundet midt i 1980 erne skriver Steen Larsen: Nej, information er ikke det samme som viden. Man kan principielt godt forestille sig en undervisning, hvor eleverne får flere og flere informationer samtidig med, at de får mindre og mindre viden. Men hvori består så forskellen? ( ) viden er organiseret som gestalter, og rummer derfor altid mere end blot summen af de enkelte informationer, der kan kommunikeres. ( ) Lidt forenklet kan vi sige, at viden om et bestemt emne er det man har tilbage, når man har glemt alle informationerne. Og har man denne gestalt af viden, kan man let finde frem til de nødvendige informationer, når man har brug for det i en bestemt situation (Larsen 1986: 92 ff.). Et par år før havde Steen Folke Larsen som indlæg i samme debat om informationssamfundet skelnet mellem operationel viden og deklarativ viden: sprogets helt overordnede funktion [er] ganske enkelt ( ) at formidle erfaringer, dvs. eksplicitere og eksternalisere individets viden så den bliver tilgængelig for andre men også for individet selv. Denne viden må individet have været i besiddelse af i forvejen, men måske kun i form af operationel viden, altså implicit og ikke-bevidst. Ved at udtrykke den ope- 18 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 18 12/02/04, 14:13:21

7 rationelle viden sprogligt/ symbolsk dannes desuden deklarativ viden, som er bevidst, eksplicit og har social realitet for andre. Det man formulerer ved man godt allerede, om end på en anden måde, i et andet format. Den deklarative viden erstatter ikke den operationelle viden, som fortsat lever videre ved siden af eller nedenunder (Folke Larsen 1984: 237). Steen Larsen og Steen Folke Larsen skriver ikke om det samme, men er hinandens forudsætninger, idet den ene beskæftiger sig med receptionssituationen hvordan tilegnes viden, mens den anden beskæftiger sig med produktionssituationen hvordan ekspliciteres og formidles viden. Bemærk i øvrigt, at Steen Folke Larsens skelnen mellem operationel viden og deklarativ viden svarer til Rosenbergs skelnen mellem tacit knowledge og explicit knowledge. En lidt anden måde at anskue vidensproblematikken på går tilbage til Ryles (1949) skelnen mellem knowing that og knowing how. Den møder vi i en aktuel form i den pågående diskussion af forholdet mellem kvalifikationer og kompetencer. Med inspiration fra Bateson (1998a, 1998b) og Luhmann (2000) definerer Lars Qvortrup i Det lærende samfund hyperkompleksitet og viden kvalifikationer og kompetencer i forhold til hinanden: Man ved at, men ikke hvorfor. Man ved at det forholder sig sådan og sådan, men man ved ikke at det kunne være anderledes. Den der besidder en sådan viden dvs. den der ved noget, har kvalifikationer. Når denne viden sættes i forhold til ikke-viden, etableres viden som form. Her har vi ikke at gøre med viden som det at vide noget, men viden som enheden af det man ved og det man (endnu) ikke ved. Denne viden er viden om kvalifikationernes forudsætninger, dvs. om hvordan viden-noget kommer i værk. Med denne viden ved man både at og hvorfor, og man ved hvordan viden tilegnes. ( ) Den der besidder en sådan viden, viden om viden, og den der derfor ved hvordan viden frembringes, har kompetence (Qvortrup 2001: 98f.). OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 19 12/02/04, 14:13:21

8 Viden og kompetence Placering af kompetencebegrebet som overbegreb i et videnshierarki med fokus på problemløsning deler Qvortrup med forskere, der mere anlægger et historisk perspektiv på udviklingen end et kategorialt: nowadays the focus is no longer on knowledge itself, but on solving the tasks and problems for which such knowledge is required. Organisations ( ) increasingly aim to teach their employees and students competencies unique combinations of skills, attitudes and know-how that allow them to perform well-defined tasks and solve specific problems (Koper 2001: 3f.). Denne tilsyneladende positive udvikling, at man opnår kompetencer til at løse problemer får viden om hvordan er imidlertid ikke uproblematisk. Relativt tidligt under kompetencebegrebets indtog i læringsdebatten påpeger Barnett begrebets begrænsninger: In the modern world there has been a shift from viewing knowledge as process to knowledge as product. Knowledge has become a commodity, acquired by those who demonstrate technical competence and analytical capacity. ( ) insight, understanding, reflection, wisdom, and critique are neglected in favour of skill, competence, outcome, information, technique and flexibility (Barnett 1994: 13, 16). En tilsvarende kritik formulerer Lars Henrik Schmidt i et interview i dagbladet Information. Han kalder kompetenceudvikling en forfaldsform for dannelse. Man taler om, at menneskers humane kapital gør dem til herre over deres produktivkræfter. Men jeg kan ikke se det som den store befrielse at blive betragtet som en ressource. En ressource er til for at blive udnyttet. At tale om human kapital betyder blot, at der ingen grænser er, for at du kan udnyttes (Schmidt 2001). 20 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 20 12/02/04, 14:13:22

9 Lars Henrik Schmidts sammenkædning af kompetenceudvikling og menneskets humane kapital som ressource henviser til den centrale pointe, at kompetencebegrebet opstår samtidig med, at forskere i erhvervsøkonomi begynder at omtale en virksomheds medarbejderne som en human ressource. Indtil slutningen af 1980 erne var kompetence på dansk et ansvar, som man uddelegerede. Siden har den engelske betydning taget over, så i dag er det at have kompetence lig med at være kompetent (besidde ekspertise). Samme tankegang kommer også til udtryk hos Lars Kolind i bogen Vidensamfundet (2000) når han deler en virksomheds videnskapital i humankapital (medarbejdernes viden og kompetence) og strukturkapital (kundekapital, organisationskapital, innovationskapital og proceskapital). Men som Barnett fremhæver i ovenstående citat, er den, som har kompetence, ikke nødvendigvis udstyret med kritisk bevidsthed. Qvortrup og andre med ham bl.a. OECD-projektet De- SeCo (Definition and Selection of Competencies) og NKR (Det Nationale Kompetenceregnskab) (jf. Vogelius 2003) opgraderer kompetencebegrebet til at ligge på linje med Barnetts forsøg på at fastholde videnstilegnelse som en proces, hvor den lærende hele tiden reflekterer kritisk over sin egen læreproces. Problemet er imidlertid, at denne processuelle forståelse af videnstilegnelse ikke er i overensstemmelse med den måde, kompetencebegrebet anvendes på inden for human resource management -traditionen, hvor evnen til problemløsning ( hvordan sådan ) er i centrum, og hvor viden er blevet et værktøj til her og nu at løse problemer. Kompetenceudvikling og bevidsthedsdannelse I det foregående har jeg lokaliseret to modsætningspar: på den ene side en modsætning mellem at vide at over for at vide hvordan (operationel viden i modsætning til deklarativ viden) og på den anden side en modsætning mellem viden som produkt OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 21 12/02/04, 14:13:23

10 over for viden som proces (kompetenceudvikling over for bevidsthedsdannelse). Mellem de to par er der berøringsflader, men ikke identitet. Luhmann leverer i sin systemteoretiske erkendelsesteori en ramme til at forstå den sidste modsætning inden for: erkendelsesoperationer er, alt efter arten af det system, som gennemfører dem, fuldstændig forskellige. Man må skelne mellem psykiske og sociale systemer, mellem aktuelt opererende bevidsthed og kommunikation. Begge systemer kan benytte sprog til artikulation af tænkning såvel som til artikulation af kommunikation. For begge systemer muliggøres en egen kompleksitetsopbygning i det for os gængse omfang gennem sprog. ( ) Det vil sige: sprog udgør sit eget medium. ( ) en strukturel kobling mellem psykiske og sociale systemer ( ) (Luhmann [1988] 1998: 180). Ud fra dette perspektiv tilhører kompetenceudvikling og bevidsthedsdannelse to forskellige systemer henholdsvis det sociale og det psykiske som begge anvender sprog som medium. Men det enkelte menneske har både en social og en psykisk dimension og er derfor både interesseret i kompetenceudvikling så hun kan varetage sine jobfunktioner, og i bevidsthedsopbygning, så han/ hun kan erkende sin egen væren. Hvis den lærende ikke samtidig med, at han/hun opnår erhvervsmæssig kompetence, tillige oplever processen som personligt vedkommende, forsvinder motivationen og læringen udebliver. Selv om det sociale og det psykiske system er uafhængige af hinanden er de altså samtidig hinandens forudsætninger. Ud fra Luhmanns optik er det således muligt at fastholde både en pragmatisk og en ontologisk forståelse af viden formidlet som kommunikation og tænkning via sprog. Tilbage står spørgsmålet om, hvordan viden formidles og tilegnes. 22 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 22 12/02/04, 14:13:24

11 Vidensformidling som kommunikation Jeg har tidligere (Bang 2000) med inspiration fra Stuart Halls artikel om encoding og decoding (Hall 1980) lanceret følgende model til illustration af afgørende faser i læreprocessen forstået som medieret kommunikation mellem afsender og modtager: Model for medieret kommunikation Distribution/cirkulation Information Indkodning (produktion) Medier, genre, tekst, sprog Afkodning (reception) Konceptualisering Viden (afsender) Kultur/samfund Viden (modtager) Model for vidensoverførsel læring inspireret fra Stuart Hall, For at viden kan formidles, må den konceptualiseres og indkodes i et sprog som tekst i en genre og i et medie. Sagt med Folke Larsens terminologi skal operationel viden udtrykkes sprogligt/symbolsk som deklarativ viden. Først når viden fremtræder i deklarativ form kan den cirkuleres til andre via medier. Modellen illustrerer samtidig, at indkodningsprocessen foruden at være knyttet til den OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 23 12/02/04, 14:13:24

12 kommunikerende person er afhængig af kulturelle og samfundsmæssige normer for konceptualisering, sprogbrug, genre- og mediekonventioner. Med reference til nyhedsformidling illustrerer Stuart Hall, hvordan de kulturelle og samfundsmæssige forhold sætter rammer for, hvad det er muligt at udtrykke: In the moment when a historical event passes under the sign of discourse, it is subject to all the complex formal rules by which language signifies. To put it paradoxically, the event must become a story before it can become a communicative event (Hall 1980: 129). Når viden er indkodet som tekst, er den blevet til information og så kan den distribueres. For at modtagelsen eller receptionen kan give mening, må der ske en afkodning af budskabet. Indkodning og afkodning er således parallelle processer, men uden at være synkroniseret, så der er ingen garanti for, at modtageren faktisk forstår afsenderens budskab på den måde, som det er tænkt. Når det alligevel lykkes at kommunikere, skyldes det, at afsender og modtager deler sprog og kultur, er fortrolige med de samme tekstuelle, genre- og mediemæssige konventioner samt konceptualiserer på tilnærmelsesvis samme måde. I praksis betyder det, at en afsender med et godt kendskab til sin modtager kan formulere sin viden tilrettelægge sin information så den tager højde for modtagerens forudsætninger. Videnstilegnelse som konstruktion Afkodningen er imidlertid kun første led i tilegnelsen. Informationer bliver først til viden gennem aktiv bearbejdning. Den egentlige læreproces er bevægelsen fra afkodning til viden fra reception til integration i bevidstheden. Den lærende forhandler de nye informationer på plads i forhold til sin eksisterende viden. Forhandlingsprocessen eller bearbejdningen kan i undervisningssituationen fremmes gennem iværksættelse af forskellige lærings- 24 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 24 12/02/04, 14:13:25

13 aktiviteter over for de anvendte læringsmaterialer. Den lærende skal sættes i en situation, hvor der er tid og rum til refleksion, fx ved at gå i dialog med sig selv, med læreren og med andre lærende. Ved at producere mening integreres nye informationer i eksisterende viden, og der konstrueres ny viden. Er den oprindelige viden på operationelt niveau, vil forhandlingsprocessen refleksionen sandsynligvis føre til at den samlede viden fremtræder som deklarativ viden. Denne redegørelse for læreprocessens forløb er en syntese af de læringsteorier, som går under betegnelsen konstruktivisme (fx Deweys pragmatisme (Dewey [1916] 1998), virksomhedteorien (Vygotsky 1971, 1974; Leontev 1983; Engeström 1998), radikal konstruktivisme (Glasersfeld 1996) og operativ konstruktivisme (Luhmann 1990)). Hovedvægten ligger her på den enkeltes konstruktion af viden som en bevidst og målrettet aktivitet. Andre læringsteoretikere argumenterer for, at læring forgår i arbejdsfællesskaber, hvor erfaringer overføres fra én person til en anden gennem samarbejde. Denne tradition benævnes situeret læring (Lave & Wenger 1991; Wenger 1998). Nøglebegrebet er praksisfælleskaber (communities of practice), hvor læreprocessen begynder som legitimate peripheral participation, der langsomt udvikler sig til fuldt berettiget deltagelse på lige fod med andre. Præciseret i forhold til ovenstående terminologi vil det sige, at læring foregår som udveksling af operationel viden af erfaringer mellem mennesker, som arbejder sammen. En tredje læringsteoretisk position repræsenteres af de såkaldte kognitivister. For dem er viden noget, som overføres fra et individs kognitive strukturer til en andet individs på samme måde, som man tanker benzin. I princippet er der tale om en lineær proces, hvor afsenderens budskab overføres til modtageren som énvejskommunikation (jf. Shannon & Weaver 1949). De misforståelser, som opstår i transmissionen, skyldes støj på linjen eller dårlige modtageforhold. I undervisningssituationen gælder det derfor om at fjerne støjen, så lærerens viden og den viden, han ønsker at formidle via undervisningsmaterialerne, gnidningsfrit overføres til eleverne. Forelæsningen som genre er nok det bedste eksempel OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 25 12/02/04, 14:13:26

14 på kognitivistisk vidensformidling. I forskellige varianter går den igen i næsten alle face-to-face-undervisningssituationer, når læreren sætter sig selv i centrum som didaktisk formidler af et emnes faglig logik. Den gode forelæser vil selvfølgelig tage højde for sine tilhøreres forudsætninger, men genren lægger ikke umiddelbart op til refleksion og bearbejdelse undervejs i forløbet. Historisk set har den kognitivistiske forståelse af læreprocessen været dominerende. Selv om nogle af de ovennævnte teoretikere har skrevet væsentlige bidrag til udviklingen af konstruktivismen allerede i første halvdel af det 20. århundrede, er det først i århundredets sidste halvdel, at tankerne får fodfæste på institutionsniveau og udmøntes i praktisk pædagogik. Med Howard Gardners teori om multiple intelligenser har den kognitivistiske forståelse igen fået vind i sejlene. Gardner mener, at mennesket har syv intelligenser: musikalsk, krops-kinæstetisk, logisk-matematisk, sproglig, spatial, interpersonel og intrapersonel intelligens ([1983] 1997) ja måske endda flere ([1996] 1997). Ved valg af den rette formidlingsform eller ved at formidle samme indhold i forskellige genrer og medier afpasset til den enkelte elevs kombination af intelligenser formindskes støjen,og den ønskede viden kan overføres. Hos den ikke læringsteoretisk bevidste lærer vil den kognitivistiske og konstruktivistiske forståelsesramme ofte trives side om side. Er den vidensoverførelse, som kan iagttages, sket på basis af læreroplæg og tilpassede undervisningsmaterialer altså Gardners kognitivistiske model eller gennem en konstruktion af viden ud fra læringsmaterialerne, der er blevet bearbejdet igennem planlagte aktiviteter i undervisningssituationen konstruktivisternes koncept? I folkeskolen er der en tendens til, at fagligt indhold formidles via en kognitivistisk formidlingsstrategi, mens almene kompetencer udvikles via samarbejdsaktiviteter i forlængelse af en konstruktivistisk tankegang. Alt efter formål, er det altså forskellige læringssyn, som bringes i spil. Til forklaring af læring i arbejdssammenhænge eller i uformelle sammenhænge, hvor der ikke optræder en lærer, leverer modellen for situeret læring en adækvat forståelsesramme. Begrebet praksis- 26 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 26 12/02/04, 14:13:26

15 fælleskaber som ramme for udveksling af erfaringer mellem kolleger på arbejdspladsen eller personer i samarbejde om konkrete opgaver fremhæver det spontane og kollektive i læreprocessen. Samtidig nedprioriteres individet og dets personlige forudsætninger som bærer af processen. Denne problematik påpeger Bente Elkjær i en artikel om Learning and getting to know: The case of knowledge workers. Hun finder en mulig balance mellem det kollektive og det individuelle ved med inspiration fra Dewey (1916) at flytte fokus fra adskillelsen mellem erkendelse og praksis til forbindelsen mellem viden og handling : The separation between cognition and practice is replaced by a continuity of knowing and acting. Dewey regarded education as growth, or rather a growing process, i.e. a continuous process that is part of the development of life. Although learning takes place in social situations, it is the individual learner who learns, and learns through reorganizing and reconstructing her/his experience. ( ) Thus, experience is not mere activity, mere doing, and it is not only change, but change that implies reflection on former actions in order to anticipate further consequences. The mere participation in practice, in action, does not create learning. Only a person who is able to reflect upon her/his own actions and reorganize as well as reconstruct experience by continuously employing reflection thinking as means of action is learning (Elkjaer 2000: 353). Uden at frakende communities of practice en betydning for læreprocessen får Bente Elkjær tildelt dette fællesskab en funktion som udgangspunkt for en konstruktiv erkendelsesproces (jf. også Elkjær & Høyrup 2003), hvor den operationelle viden langsomt gøres deklarativ gennem løbende selvrefleksion. Samtidig knytter denne operation den situerede læringspraksis tæt til den konstruktivistiske og understreger betydningen af læring som videnstilegnelse inklusive en metaviden om, at tilegnelsen sker gennem refleksion. OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 27 12/02/04, 14:13:27

16 Vidensorganisering og læring Som påpeget ovenfor (jf. Rosenberg 2000; Brønsted & Elkjær 2001) forsøger især større virksomheder og organisationer at løse videndelingsproblemet gennem knowledge management, hvor der ikke skelnes mellem træning og læring, og hvor vidensoverførsel er et teknisk spørgsmål om tilgængelighed. Ikke fordi disse virksomheder og organisationer er de eneste med et videndelingsproblem, men fordi de er store nok til at investere i at finde en løsning. Mange gode it-løsninger er derfor konstrueret til at støtte dette koncept for vidensorganisering. Tilbage står spørgsmålet, om der er en så tæt sammenhæng mellem de it-baserede programmer, der anvendes til knowledge management og videndeling, og forstillingerne om vidensoverførsel som tankpasserpædagogik, at det er umuligt at anvende samme teknologi til videndeling inden for samarbejdsrelationer baseret på en konstruktivistisk læringsopfattelse? Svaret er ikke enkelt. Ser man på de læringsplatforme eller e-læringssystemer, som er tilgængelige på markedet, er det tydeligt, at man sammen med en rækker funktionaliteter også køber et pædagogiske koncept og det samme gælder i princippet for open source -løsninger. Tilsvarende indeholder store knowledge management -systemer også et koncept for, hvad viden er, hvorledes den skal organiseres og hvordan den skal formidles og distribueres. Derfor kan man ikke bare overtage virksomhedernes knowledge management - systemer og bruge dem til videndeling i institutioner, der bygger på et andet videns- og læringsbegreb. I undervisningsinstitutioner har knowledge management filosofien fx haft vanskeligt ved at trænge igennem og ikke fordi behovet for videndeling er fraværende. Flere delprojekter inden for det store projekt: IT Medier i Folkeskolen (ITMF) har som mål at introducere intranet i uddannelsessystemet med henblik på videndeling, og mange kommuner investerer i skoleportaler, hvor forældre, børn, lærere, ledelse og administration får mulighed for at kommunikere og udveksle dokumenter. Der er ingen tvivl om, at intranet giver mange muligheder 28 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 28 12/02/04, 14:13:28

17 for at forbedre kommunikationen mellem hjem og skole, mellem ledelse/administration og lærere og mellem lærerne indbyrdes. Intranettet kan fx indeholde fælles kalender- og reservationssystem, opslagstavler samt klassekonferencer for forældre og skole og for klassens lærere. Brug af fælles logbøger, hvor en klasses lærere opsamler deres evalueringer af de enkelte elever og af klassen som helhed, er et klart eksempel på it-støttet videndeling. Om elektronisk kommunikation mellem skole og hjem og et it-baseret kalender- og reservationssystem også fortjener betegnelsen videndeling er vel et definitionsspørgsmål. Inden for uddannelsesinstitutioner er det først, når lærerne samarbejder og deler deres viden om undervisningsforløb erfaringer med undervisningsmaterialer, supplerende materialer og aktiviteter at man for alvor kan tale om videndeling. Til dels sker en sådan udveksling allerede, men den sker ikke systematisk, og den understøttes ikke af de eksisterende systemer til vidensorganisering. Forlagenes katalog over undervisningsmidler har i flere år været tilgængeligt i en database som også indeholder lektørudtalelser, og de fleste skoler har online adgang til amtscentrenes kataloger og kan lave direkte bestillinger, og via SKODA kan de søge i fagenes info-guides efter relevante web-steder. Alligevel er det meget begrænset, hvor meget disse muligheder udnyttes. Det viser et forskningsprojekt med tilknytning til ITMF-projektet: Forbedret information om undervisningsmidler (FIU) (Bang & Arnfast 2003). Når lærere bruger de nye net-muligheder for at søge information, sker der kun en meget begrænset videreformidling til kollegaer. I skolebibliotekerne er der ikke anskaffet programmer eller udviklet rutiner, som kan opsamle lærernes indsamlede viden, så den kan findes igen heller ikke når det drejer sig om selvudviklede materialer og supplerende opgaver til lærebøger m.m. ITMF-projektets mål var, som projektets navn angiver, at afdække lærernes ønsker til en forbedret information om undervisningsmidler. Selv om den daglige praksis ikke var opmuntrende ud fra et videndelingsperspektiv, belyste projektet dog, hvorfor videndeling har så vanskelige kår i skolen: OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 29 12/02/04, 14:13:29

18 den herskende skolekultur er i overvejende grad en mundtlig kultur med erfaringsudveksling fra kolleger til kolleger, men med ringe systematisk og søgbar erfaringsopsamling i forhold til brug af læremidler (Bang & Arnfast 2003: 3). Den enkelte skole er en vidende organisation, hvor viden er bundet til enkeltpersoner. Viden overføres fra kollega til kollega, og erfaringer udveksles på lærerværelset, ligesom diverse fagudvalg diskuterer de forskellige undervisningsmaterialers anvendelighed. Denne spontane mundtlige udveksling af erfaringer er vigtig for arbejdsklimaet på en skole. Skolen som lærerarbejdsplads er et klart eksempel på et praksisfællesskab, hvor nye lærere langsomt optages i fællesskabet via legitimate peripheral participation. Udvekslingen af erfaringer er oftest en udveksling af operationel viden, som ikke nødvendigvis i situationen bliver til deklarativ viden. Samtidig er der en udbredt ydmyghed blandt lærere: en lærer skilter ikke med sin viden, men skal spørges om sine erfaringer. Skolekulturen som en mundtlig kultur er på længere sigt en barriere for integreringen af it i lærernes arbejde med planlægning og gennemførelse af undervisningen, hvis ikke den suppleres med en systematisk lagret opsamling af erfaringer som deklarativ viden. Derved ville det blive muligt at søge i de lagrede oplysningerne og udbygge dem løbende i samarbejde med kolleger på skolen og på andre skoler. Samtidig ville materialet udgøre en ressource, som den enkelte lærer kan konsultere ved projektarbejde (jf. også Bente Jensens diskussion af nødvendigheden af en ny kompetence- og organisationsudvikling i folkeskolen (Jensen 2003)). Problemet er imidlertid, at systematisk erfaringsopsamling forudsætter skriftlighed og offentliggørelse og det er en helt anden kultur end den eksisterende mundtlige skolekultur. Forskningsprojektet viste, at de involverede lærerne kunne se perspektiverne i en systematisk erfaringsopsamling, men også at de var fuldt ud klar over vanskelighederne ved at ændre den herskende kultur. Der er tale om både at tilføre lærergerningen respekt, give lærerne deres selvværd tilbage efter mange års deklassering, og om at ud- 30 JØRGEN BANG 39955_det digitale naervaer 30 12/02/04, 14:13:29

19 vikle it-systemer, som dels kan understøtte en skriftliggørelse af lærernes refleksioner over praksis, dels opsamle, systematisere og formidle dem, så de bliver anvendelige for kolleger. Videndeling er kontekstbunden Pointen med at fokusere på videndelingsproblemet i folkeskolen i forhold til vidensorganisering i virksomheder og organisationer er at understrege, at videndeling ikke foregår in abstraktum, men er afhængigt af den kultur, hvori den skal fungere. Vidensorganisering og videndeling med støtte i it-systemer skal udvikles i tæt forbindelse med den kultur, de skal fungere i, og i samspil med dem, der producerer viden, og dem, som tilegner sig den og bruger den. Derfor er videndeling så vanskelig! OM VIDEN, LÆRING OG DESIGN I CMC _det digitale naervaer 31 12/02/04, 14:13:30

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Det digitale nærvær. Viden og design i nye medier

Det digitale nærvær. Viden og design i nye medier Det digitale nærvær Viden og design i nye medier Simon B. Heilesen (red.) Det digitale nærvær Viden og design i nye medier Roskilde universitetsforlag Simon B. Heilesen (red.) Det digitale nærvær. Viden

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Udfordringer i virksomhederne

Udfordringer i virksomhederne Udfordringer i virksomhederne Viden skal tages bogstaveligt How2Know Udfordringer i virksomhederne Viden bliver vigtigere, som ressource, service og produkt Derfor det vigtigt for virksomhederne at få

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Re-tail Retail. Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1

Re-tail Retail. Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1 Re-tail Retail Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1 Passioneret for hjælpe vores kunder fra data til viden -ogfra viden til værdi Fokuseret Business Intelligence software- og konsulenthus

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Master Mind - Innovation i praksis Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Hall of shame. Udgangspunkt Rejsen Ønsket resultat At vælge: Brugerdreven innovation: input

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU Læring i praksis kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog Bent Illum UCC & DPU Indledning Et af de didaktiske områder der er stor interesse for i nutiden er læring i praksis. Læring i praksis

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan?

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan? Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter Hvad hvorfor hvordan? Sprogcenter Hellerup 27.3.2012 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Samarbejde kooperation eller kollaboration?

Samarbejde kooperation eller kollaboration? Samarbejde kooperation eller kollaboration? Jørgen Bang Lektor, mag.art. Institut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet jbang@imv.au.dk Christian Dalsgaard Ph.d.-studerende, cand.mag.

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere