Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Transkript

1 Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede 9 i forløbet. 21 borgere har deltaget i et individuelt forløb heraf stoppede 10 undervejs. Alle deltagerne er blevet bedt om at udfylde et spørgeskema, som afdækker vedkommendes vaner, vægt og mål samt ønsker om forandringer. Spørgeskemaet kan se ses i bilag 1 Ud af de 42 deltager der gennemførte gruppeforløbene har 37 svaret på spørgeskemaet både ved den indledende samtale og 1 år efter det påbegyndt forløb. Alle har dog ikke svaret på alle spørgsmål i skemaerne. 11 borgere gennemførte deres individuelle forløb heraf svarede 9 på spørgeskemaet ved den indledende samtale og 1 år efter det påbegyndt forløb. Når der i graferne på de følgende sider fremgår forskellige antal i besvarelserne før og efter, skyldes det, at der er deltagere, der ikke har svaret på det pågældende spørgsmål enten ved den indledende samtale eller et år efter. I denne opsummering af deltagernes udvikling i sundhedsvaner har vi valgt at sætte fokus på følgende områder, da det er de emner, som deltagerne har ønsket at arbejde med undervejs i forløbene: Trivsel Vægt Fisk, frugt og grønt Fysisk aktivitet Vi har således undladt at analysere på udviklingen af deres rygevaner, da der ikke er nogen i forløbene, der har ønsket at arbejde med rygning. De borgere, der har ønsket at nedsætte deres cigaretforbrug, er blevet henvist direkte til kommunens rygestopkoordinator. Generelt kan vi se, at de borgere, der har deltaget i gruppeforløb, i højere grad har flyttet sig i en sundere retning end de borgere, der har været i et individuelt forløb. Det kan skyldes flere årsager: Det individuelle forløb er blevet tilbudt til de borgere, der af en eller anden grund ikke magtede at deltage i et gruppeforløb. De kan derfor karakteriseres som mindre ressourcestærke, hvilket kan skyldes, at de har haft sværere ved at ændre deres vaner. Den anden forklaring kan være, som flere af gruppeforløbsdeltagerne selv udtrykker det, at der er store fordele ved at være på et gruppeforløb. Gruppeforløbet indeholder mere kropslig læring igennem konkret madlavning og bevægelse, hvor de individuelle forløb er samtaler. Derudover har deltagerne hinanden at støtte sig op af og erfaringsudveksle med. Graferne på de følgende sider viser udviklingen indenfor en bestemt vane først for alle deltagere, uanset om de har deltaget i et gruppeforløb eller et individuelt forløb. Dernæst vises udviklingen for deltagerne i gruppeforløb, og derefter udviklingen for de borgere, der har fået et individuelt forløb. 1

2 Trivselsscore alle Inden forløbet gik i gang Ved forløbets afslutning N=38 N=44 Deltagerne er blevet bedt om, at udfylde et trivselsindeks (WHO5), som er et redskab til at vurdere trivsel. Deltagerne svarer på fem spørgsmål om, hvordan han/hun har følt sig tilpas i de seneste to uger. Svarene giver til sammen nogle point, som kan indikere, hvordan man har det. Hvis man har en pointscore fra 0-35 pointtal har man en lav trivselsscore, der indikerer, at der er en stor risiko for, at borgeren lider af depression eller stressbelastning. Hvis man har en pointscore på pointtal har man en mellem trivselsscore, der indikerer, at borgeren kan være i risiko for depression eller stressbelastning. En score på pointtal betyder man har en høj trivselsscore, og der er ikke umiddelbart risiko for depression eller stressbelastning. Ved forløbets start har 29% af de adspurgte en lav trivselsscore, efter forløb er det kun 14%, der har stor risiko for at lide af depression eller stressbelastning ved forløbets afslutning. 26% af deltagerne havde en mellem trivselsscore ved forløbets start. Dette tal er efter et år faldet til 18% Andelen af deltagere, der har en høj trivselsscore er steget fra 45% til 68%, så generelt er der mange deltagere, der har fået det bedre under forløbet. På den næste side kan man se, hvordan udviklingen fordeler sig på de deltagere, der har fået enten et individuelt forløb eller et gruppeforløb. 2

3 Trivselsscore gruppeforløb Deltagerne er blevet bedt om, at udfylde trivselsindekset - WHO5 Figur 9: Inden forløbet gik i gang Figur 10: Ved forløbets afslutning N=29 N=35 Trivselsscore individuelle forløb Deltagerne er blevet bedt om, at udfylde trivselsindekset - WHO5 Figur 11: Inden forløbet gik i gang Figur 12: Ved forløbets afslutning N=9 N=9 3

4 Figur 13: Deltagernes gennemsnitlige trivselsudvikling , , Sundhedsstyrelsen peger på, at der er evidens for, at en forøgelse med 10 pointtal er en klinisk signifikant forskel i trivsel, der kan tilskrives indsatsen. Dvs. at den registrerede forskel i trivslen er så stor, at den kan tilskrives stresshåndteringsforløbet Før forløb Efter forløb 4

5 Vægtudvikling i Liv i Sundhed Vægttab/vægtøgning alle 30,0% 25,0% 20,0% 28,3% 23,9% 15,0% 10,0% 8,7% 10,9% 13,0% 6,5% 6,5% 5,0% 2,2% 0,0% Stort set alle deltagere i både gruppeforløb og individuelle forløb har ønsket at tabe sig. Herover ses, hvordan vægtudviklingen er gået i det år deltagerne er blevet fulgt. 50% har tabt sig i perioden, hvor ca. halvdelen har tabt sig mellem 1 og 5 kg. Den anden halvdel har haft et stort vægttab fra 6 kg til mere 16 kg. Når man er overvægtig, er der en sundhedsmæssig gevinst på metabolisk syndrom ved et vægttab på 2 kg eller mere, der vel at mærke bevares. Metabolisk syndrom er forstyrrelser i kroppens normale drift og omsætning af næringsstoffer, som hænger sammen med overvægt, højt blodtryk, forhøjet kolesterolniveau i blodet og nedsat følsomhed for insulin. 11% har bevaret deres vægt i perioden, hvilket kan være positivt, hvis vægten forinden deltagelse i Liv i Sundhed har været stigende. I dette tilfælde er vægtstagnation positivt. Desværre er der også en del, der har taget på i løbet at det år, de har deltaget i enten et individuelt forløb eller et gruppeforløb. Den største andel, der har taget på i perioden, har modtaget et individuelt forløb. 5

6 Vægttab/vægtøgning alle N=46 Vægttab/vægtøgning gruppeforløb N=37 Vægttab/vægtøgning individuelle forløb N=9 6

7 Fisk, grøntsager og frugt På de kommende sider kan man følge udviklingen i, hvor ofte deltagerne spiser henholdsvis fisk, grøntsager og frugt. Disse emner er blandt andet blevet berørt i både gruppe- og individuelle forløb. Generelt er der sket en positiv udvikling fra før forløbet er startet til 1 år efter forløbets opstart. Hvad angår fisk er det en lille positiv ændring, der er sket. Andelen af deltagere, der er begyndt at spise fisk 5-7 gange om ugen er steget fra 0%-7%. Andelen af deltagere, der spiser grøntsager mere end 1 gang om dagen er steget fra 8% til 20%. 1 år efter forløbets opstart er der 11%, der sjældent eller aldrig spiser grøntsager, hvor det var 28% ved forløbets start. I udviklingen af hvor ofte deltagerne spiser frugt ses en lille fremgang. Fisk alle Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du fisk som middagsmad eller pålæg? Figur 26: Inden forløbet gik i gang Figur 27: Ved forløbets afslutning N=40 N=46 7

8 Fisk gruppeforløb Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du fisk som middagsmad eller pålæg? Figur 28: Inden forløbet gik i gang Figur 29: Ved forløbets afslutning N=31 N=37 Fisk individuelle forløb Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du fisk som middagsmad eller pålæg? Figur 30: Inden forløbet gik i gang Figur 31: Ved forløbets afslutning N=9 N=9 8

9 Grøntsager alle Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du grøntsager (minus kartofler)? Figur 14: Inden forløbet gik i gang Figur 15: Ved forløbets afslutning N=40 N=46 Grøntsager gruppeforløb Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du grøntsager (minus kartofler)? Figur 16: Inden forløbet gik i gang Figur 17: Ved forløbets afslutning N=31 N=37 Grøntsager individuelforløb Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du grøntsager (minus kartofler)? Figur 18: Inden forløbet gik i gang Figur 19: Ved forløbets afslutning Frugt alle N=9 9 N=9

10 Frugt - alle Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du frugt? Figur 20: Inden forløbet gik i gang Figur 21: Ved forløbets afslutning N=31 N=46 Frugt gruppeforløb Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du frugt? Figur 22: Inden forløbet gik i gang Figur 23: Ved forløbets afslutning N=23 N=37 Frugt individuelle forløb Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du frugt? Figur 24: Inden forløbet gik i gang Figur 25: Ved forløbets afslutning N=8 N=9 10

11 Fysisk aktivitet 45,0% Antal deltager i procent 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% Inden forløbet gik i gang Ved forløbets afslutning 0,0% O timer 1 til 3 timer 4 til 6 timer 7 til 9 timer Antal timer deltagerne er fysisk aktive 10 timer eller derover Deltagerne er blevet spurgt Hvor mange timer om ugen er du fysisk aktiv eks. løber, går tur, cykler, svømmer, spiller bowling etc.? Her over ses udviklingen i timer fra før deltagelsen i individuel eller gruppeforløb og ved forløbets afslutning et år efter. Som det ses er andelen af deltagere, der ikke har været fysisk aktiv i løbet af ugen faldet i perioden. Det samme er andelen af deltagere, der er aktive 1-3 timer om ugen. Samtidig er andelen af deltagere, der er aktive i fire timer eller mere om ugen steget, hvilket vil sige, at deltagerne er blevet væsentligt mere fysisk aktive på det år, hvor de er blevet støttet i at blive sundere. 11

12 Fysisk aktivitet alle Figur 40: Inden forløbet gik i gang Figur 41: Ved forløbets afslutning N=40 N=45 Fysisk aktivitet gruppeforløb Figur 42: Inden forløbet gik i gang Figur 43: Ved forløbets afslutning N=31 N=36 Fysisk aktivitet individuelforløb Figur 44: Inden forløbet gik i gang Figur 45: Ved forløbets afslutning N=9 N=9 12

13 En anden måde at opgøre den fysiske aktivitet på - alle 13