Hvordan ligger landet uden for storbyerne? Annette Aagaard Thuesen, Center for Landdistriktsforskning, SDU-Esbjerg

Transkript

1 Hvordan ligger landet uden for storbyerne? Annette Aagaard Thuesen, Center for Landdistriktsforskning, SDU-Esbjerg

2 Hvilke områder taler vi om? (1)

3 Hvilke områder taler vi om? (2)

4 Disposition 1. Klassiske sociologer om forskel på land og by 2. Tre perioders landsbyorganisering 3. Livskvalitet på landet og tiltrækning af nye borgere 4. Social kapital på landet og generering af udvikling uden for storbyerne 5. Eksempler på udviklingsprojekter på landet

5 1. KLASSISKE SOCIOLOGER OM OVERGANGEN FRA LAND- TIL BYSAMFUND

6 Tönnies: Gemeinschaft (samfund med høj grad af sammenhængskraft og social deltagelse) Gesellschaft (samfund med svagere lokale bånd mellem familie og beboere og mindre deltagelse i lokale aktiviteter) Simmel: Det for de menneskelige sanser hektiske, foranderlige og urolige liv i storbyen står i kontrast til livet i den lille by, som i højere grad baserer sig på dybfølte og emotionelle relationer

7 Ting der taler for teoretikernes perspektiv -Medlemmer af folkekirken og valgdeltagelse Carstensen et al., 2015 på baggrund af Statistikbanken og Kirkeministeriet

8 Ting der taler imod teoretikernes perspektiv Byhaver, ghettolandbrug, fødevarefællesskaber

9 2. TRE PERIODERS LANDSBYORGANISERING: FRA FUNKTIONEL TIL FRITIDSBASERET (OG TILBAGE IGEN?)

10 Storhedsperioden Omfattende ændringer efter ca perioders landsbyliv Centralisering frem mod 2015 Tanvig et al., 2016

11 Storhedsperioden ca Gårdmændene organiserede sig i både frivillige, sociale og kulturelle foreninger og i økonomiske, erhvervsmæssige sammenslutninger Borgerforeninger dukkede op Religion, politik, skyttevæsen, gymnastik, foredrag, dilettant, folkedans, brandkasser, sparekasser, forsikring, forsamlingshus, vandværk Opførelse af forsamlingshuse og 900 missionshuse Andelsselskaber: blanding af forening og interessentskab Foreningslivet opbyggede demokratisk og social kapital og sikrede lokale økonomiske strukturer

12 Omfattende ændringer efter ca Kraftig industrialisering af landbruget 1951: landbrugsbedrifter 2014: bedrifter, heraf heltidsbrug sognemejerier i 1962 blev til 280 i 1971 Voldsomt fald i lokaløkonomisk aktivitet Dog ny aktivitet i kraft af spredningen af den oprindelige fremstillingssektor og udviklingen af den decentrale velfærdsstat Foreningslivet handlede om organiserede aktiviteter i fritiden en idræts- og svømmehalsbevægelse voksede frem

13

14 Centralisering frem mod i dag Strukturreform 2007: Stordrift/effektivisering Frygt for skolelukninger og manglende indflydelse Dannelse af lokalråd som hørings- og dialogpart for at reducere demokratitabet

15 Lokalråd er blevet vigtige i store kommuner Initierer en lokalrådsstruktur og forenkler dialog. Faciliterer en landsbyplanproces i dialog med lokalrådet Involverer borgerne gennem møder, hjemmeside og dannelse af arbejdsgrupper til at gennemføre landsbyplanen Deltager i arbejdsgrupper og spreder deres viden gennem netværk og naboer og gennem hverdagsaktiviteter Kommune (politikere og planlæggere) Lokalråd (valgt bestyrelse) Borgere (forskelligartet gruppe af lokale mennesker)

16 Centralisering frem mod i dag Strukturreform 2007: Stordrift/effektivisering Frygt for skolelukninger og manglende indflydelse Dannelse af lokalråd Hørings- og dialogpart for at reducere demokratitabet Mange centraliseringer (skoler, biblioteker, ældrepleje, børnepasning) Dog evt. modurbanisering på vej Forskydninger fra et civilsamfundsniveau over mod et individuelt niveau og et halvoffentligt niveau

17

18 Samproduktion/samskabelse vinder frem Brudney og England, 1983 Adopter en park -program Borgerbaseret politistyrke Bovaird, 2007 Participatorisk budgetering Revitalisering af gamle bygninger Jydske Vestkysten, 2011 Slå græs på kommunal jord Rydde sne på kommunale veje Hjælpe med sommerpasning i børnehaver Træde ind som en lærer når lærerne er på kursus eller give ekstraundervisning Gå ture med de ældre Lægge fortove og bygge stier langs kommunale veje Renovering og opbygning af legepladser Opførelse af sportshaller osv.

19 Samproduktion i fem danske landsogne (Thuesen and Rasmussen, 2013)

20 Lokalsamfundskapacitet Har lokalsamfund den kapacitet, som forventes af dem i mange sammenhænge? Kapacitet er lokalsamfundstræk, ressourcer og foreningsmæssige mønstre, der kan bringes i spil for opbygning af fællesskab og lokalsamfundsinitiativer (Gunn m.fl, 2015) Vigtigt: Alle lokalsamfund er ikke lige stærke! Nogle er handlekraftige og proaktive Andre er dårligt organiserede Andre igen er reaktive

21

22 Tilfredshed med livet/lykkefølelse Naturen, lave huspriser og fællesskabet 3. HVORDAN ER LIVSKVALITETEN I LANDDISTRIKTER EGENTLIG OG HVAD TILTRÆKKER NYE BORGERE?

23 Medierne skriver tilbagevendende om lykkeniveauet

24 Sørensen (2012) har undersøgt livskvaliteten på landet siden 1990 Geografisk udkantsplacering kan ikke sidestilles med mindre tilfredshed med livet eller mindre lykkefølelse blandt borgerne Det til trods for, at der er højere indkomster, bedre adgang til service osv. i byerne

25 Hvorfor flytter folk på landet? Hvad er tiltrækningsfaktorerne?

26 Forskelle områder imellem!

27 Citater om naturen (Johansen og Thuesen 2011) Luft for mit vedkommende. Luft omkring dig. Mulighed for at færdes, uden at der nødvendigvis er nogen, der kigger over hækken Vi lever i det fuldstændig intenst alle sammen. Og skønner på det virkelig. Det har vi, og det er der altså ingen, der kan tage fra os

28

29 Hvad kan man gøre lokalt ift. tilflytning? Målrette kræfterne mod den gruppe, for hvem nærhed til naturen og frisk luft har betydning Man kan arbejde med øget tilgængelighed til naturen og oplysning om naturkvaliteterne over for tilflyttere, så deres forventninger til naturen bliver opfyldt. Sørge for at få inddraget tilflytterne i det lokale fællesskab

30 Handlekraft og løfteevne 4. HVORDAN SIGER LITTERATUREN, AT MAN SKABER UDVIKLING I LOKALSAMFUND?

31 Man stod der og pegede til den ene side, for at nogle skulle gøre noget, og til den anden side, for at nogle andre skulle gøre noget. Og så pludselig fandt man ud af, at tre af fingrene de pegede på én selv 10 gange 1/10 arbejdsplads giver 1 arbejdsplads Det betyder alt, at der er aktive folk i et lokalområde, der vil arbejde for mere liv. Uden projekter af denne karakter ville det være vanskeligt at trække turister til området. Deres evne til at skabe netværk og bruge dem, de kender, er utrolig vigtig

32 Sørensen (2012): Foreningsbaseret social kapital Frivilligt arbejde i foreninger, er betydeligt højere i landdistrikterne end i byområderne!

33 Hvilke foreninger er der tale om?

34 Amin og Thrift (1994): Institutionel tæthed Institutionel tæthed, herunder sociale og kulturelle forhold har betydning for udvikling Mange forskellige organisationer Samarbejde mellem organisationerne Basis for fremdrift Fælles repræsentation af sektorinteresser Fælles følelse af at arbejde for den samme dagsorden

35 Brennan, Flint og Luloff (2008): Kultur, sociale felter og lokalsamfundsfelt Lokal kultur spiller en central rolle i skabelsen af lokalsamfundsudvikling, lokal viljestyrke og muligheder for at reagere på lokalsamfundsbehov Lokalsamfundshandlekraft afspejles i folks egenskab til at styre, udnytte og styrke de ressourcer, der er til rådighed for dem (...). Dens vigtigste bestanddel findes i oprettelsen og vedligeholdelsen af forbindelser og kanaler for samspil blandt lokale sociale områder, som ellers er rettet mod mere begrænsede interesser ( )

36 ealey, de Magalhaes og Mandipour (1999): Handlekraft/Løfteevne, afhænger af 3 ting: 1. Intellektuel kapital / Viden Den lokale viden, der er til stede i et område. Både den, som knytter sig til uddannelse og den mere skjulte, som kan knytter sig til lokalområdets særlige kvaliteter historisk, kulturelt osv. 2. Social kapital / Netværk Et lokalområdes evne til at skabe stærke relationer mellem beboerne i et område. 3. Politisk kapital / Mobiliseringsevne Evnen til at gribe og opretholde de muligheder som kommer og handle aktivt for udvikling af lokale kvaliteter. Evnen til at fange ekstern opmærksomhed og ressourcer.

37 Løfteevne/Handlekraft/Parathed (fortsat) Vidensressourcer (Intellektuel kapital; lokal og ekspert viden) Netværksressourcer (tillid og social forståelse opbygget gennem interaktion) Mobiliseringsevne (Evne til at handle kollektivt) Løfteevne/Handlekraft/Parathed

38 Eller vendt på hovedet! Løfteevne/Handlekraft/Parathed Vidensressourcer (Intellektuel kapital; lokal og ekspert viden) Netværksressourcer (tillid og social forståelse opbygget gennem interaktion) Mobiliseringsevne (Evne til at handle kollektivt)

39 Svendsen og Sørensen (2007): De 7 former for kapital i lokalsamfund Type kapital Faktorer til måling af kapitallager Faktorer til måling af kapitalanvendelse Fysisk Produktionssteder, alder og kvalitet af bygninger, mødesteder I hvilken grad bruger de lokale deres produktionssteder, private huse og mødesteder? Naturlig Naturmæssige omgivelser I hvilken grad bruger de lokale deres naturmæssige værdier? Økonomisk Human Social Organisatorisk Kulturel Borgernes formuer i form af penge, aktier og obligationer Uddannelsesniveau, befolkningsstørrelse Tillidsniveauet, antallet og kvaliteten af netværkene Antal styregrupper, der skaber fælles goder Lokal kultur og identitet, lokal historie, lokal ånd I hvilken grad investerer de lokale selv i deres område? I hvilken grad bliver de humane ressourcer brugt? Graden af samarbejde i grupper og mellem grupper, graden af tillid og graden af netværk, der går udover det lokale Graden af frivillig tilvejebringelse af fælles goder Graden af lokalt engagement grundet lokalt tilhørsforhold

40 Delkonklusion på, hvad der ifølge litteraturen skaber udvikling Kan lokalsamfundets foreninger være med til at skabe ny udvikling? Lokalsamfunds evner, mobilisering og egne indsatser er vigtige for udvikling Der kan skabes lokalsamfundsudvikling, hvis man samarbejder om at aktivere og anvende de lokale ressourcer, eksempelvis de naturmæssige og de sociale (som er efterspurgt blandt tilflyttere) Åbenhed og samarbejde mellem forskellige grupperinger er vigtigt for lokalsamfunds løfteevne

41 5. KONKRETE EKSEMPLER PÅ UDVIKLINGSINITIATIVER I OMRÅDER UDEN FOR STORBYERNE

42 Stauning Historisk citat: "Stauning er et fladt eng- og fjordsogn, som i gammel tid havde en del selvejergårde. Sognets velstand indikeres ved landsbyens forholdsvis store kirke. I Købmandsgården blev der drevet forretning fra 1840 til 1917, hvor brugsforeningen blev oprettet. Havnen blev etableret i 1930 erne og fik en vigtig betydning for fiskerierhvervet. I 1800-tallet var stedet ladeplads for skibsruten Amsterdam-Stauning-Bergen, hvortil bønderne solgte flæskesider I dag: Landsbyen som attraktion for tilflyttere og turister. Hele landsbyen med borgerforeningen forrest arbejder for en fælles turismeindsats Whisky, Ringkøbing Fjord Jazzfestival, lufthavn (Danmarks Flymuseum), lystbådehavn, fiskesø, restaurant, friskole, børnehave, friplejehjem Ikke kun pendlerlandsby, også turisme, som kan skabe aktivitet i byen og understøtte erhvervslivet

43 Rødding og Sorring: Identitet og fællesskab om æbler og bær

44 Faster Andelsmejeri Arbejdspladser og bygningskultur Lokale ildsjæle har været drivkraften bag at få opkøbt og renoveret det gamle Faster Andelsmejeri Kulturhistorisk bygning ført tilbage til stilen fra 1933 Foreningen Faster Andelsmejeri har drevet bygningen siden 2007, 100 husstande som medlemmer, meget frivilligt arbejde I dag giver Faster Andelsmejeri igen liv i byen Rummer købmandsbutik, krydderivirksomhed, et ingeniørfirma, en modeltogsbutik og udlejningsbolig Desuden nyt tankanlæg

45 Konklusion: Hvordan ligger landet uden for storbyerne? 1. Land-by sammenligninger finder fortsat sted overalt 2. Livskvaliteten er høj; naturen, lave huspriser og fællesskab kan tiltrække; foreningslivet er et andet i dag end tidligere, men der er høj frivillighed; kommunerne er i hælene på de frivillige; der er brug for strategisk kapacitet, en åben kultur og samarbejde på tværs, hvis udvikling skal ske; det afhænger af lokalsamfunds kapacitet, hvordan udviklingen går 3. Lokalsamfund er meget forskellige; afhænger af størrelse, placering, og sammensætning, hvilken retning det går i, i områderne uden for storbyerne

46 Healey, de Magalhaes og Mandipour (1999): Institutional capacity-building, urban planning and urban regeneration projects. Special issue af FUTURA(Journal of the finnish society for futures studies, 3. Amin og Thrift (1994): Living in the global, kapitel 1 i bogen af samme forfattere med titlen Globalization, institutions, and regional development in Europe, s Gunn, Brooks og Vigar (2015): The communicy s capacity to plan: The disproportionate requirements of the new eenglish neighbourhood planning initiative. I Davoudi og Madanipour, Reconsidering Localism, Routledge, s Svendsen (2013): Landlig italesættelse og virkelighed I Svendsen (red.) Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet, Syddansk Universitetsforlag. Svendsen og Sørensen (2007): There s more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intagible capital in two marginal communities in rural Denmark. Journal of Rural studies, 23, side Sørensen (2012): Testing the Hypothesis of Higher Social Capital in Rural Areas: The Case of Denmark. Regional Studies, 46(7), s Tanvig, Andersen og Bech (2016): Organisering af lokalsamfunds udviklingsarbejde, Københavns Universitet. Thuesen (2013): Luft omkring dig. Om tilflytning og institutionel kapacitet i fem danske landsogne. I Svendsen (red.) Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet, Syddansk Universitetsforlag. Thuesen og Rasmussen (2015): Danish rural areas readiness for joint action as a proxy for the potential for coproduction. Journal of Rural and Community Development, 10(1), s UDVALGT LITTERATUR Tak for opmærksomheden