Virksomhedsplan

Transkript

1 Virksomhedsplan Kvalitet Udvikling Produktivitet a

2 Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Rammerne og mulighederne for udvikling 4 Udviklingsperspektivet 8 Driftsperspektivet 13 Kvalitetsperspektivet 14 Medarbejderperspektivet 17 2

3 Forord D. 1. januar 2008 blev Sygehus Syd etableret, idet sygehusene i Slagelse, Korsør, Ringsted, Nykøbing F, Nakskov og Næstved blev samlet under én sygehusledelse. Siden da er Sjællandskortet blevet ændret som følge af den sygehusplan, som blev vedtaget i marts 2010 Korsør Sygehus og Fakse Sygehus er nedlagt - Nakskov og Kalundborg Sygehus følger efter i løbet af Funktionen af de tilbageværende sygehuse er under forandring ikke blot på grund af sygehusplanen, men også på grund af specialeplanlægningen. En række specialer og afdelinger i Sygehus Syd vil blive påvirket heraf. Sygehus Syd afsluttede 2009 med et betydeligt underskud det har i 2010 medført et forstærket fokus på driftsudgifter, herunder især til lønninger. Indsatsen har båret frugt - sygehuset er gået ud af året med et regnskab i balance. Det betyder ikke, at vi nu kan hvile på laurbærrene også fremover skal der løbende være fokus på balance mellem indtægter og udgifter. I 2011 og de kommende år skal dette suppleres med øget opmærksomhed på produktivitet, dvs. balancen mellem udgifter og aktiviteter. I 2011 skal der desuden arbejdes på alle fronter for at sikre, at sygehuset akkrediteres. Tiden efter skal bruges til at imødekomme de kommentarer, som vi uundgåeligt vil få fra auditørerne. I den kommende periode vil overskriften for Sygehus Syds virksomhedsplan være: Kvalitet Udvikling Produktivitet I virksomhedsplanen søges rammerne for driften og udviklingen af Sygehus Syd opridset. På baggrund af dette og med udgangspunkt i sygehusets centrale opgave med patientbehandling og uddannelse af sundhedsfagligt personale, præciseres 4 perspektiver. Hvert enkelt perspektiv giver et bud på indsatsområder og handlinger, som skal implementeres i de kommende år. De 4 perspektiver er - udviklingsperspektivet, driftsperspektivet, kvalitetsperspektivet og medarbejderperspektivet. De nævnte 4 perspektiver er centrale i sikringen af en rationel sygehusdrift med kvalitet i patienttilbuddet, uanset hvor i et undersøgelses- og behandlingsforløb en patient befinder sig. På Sygehusledelsens vegne Svend Skov Jensen Sygehusdirektør 3

4 1. Rammerne og mulighederne for udvikling Sigtelinjerne I 2011 er de overordnede temaer i Region Sjælland: Fortsat udvikling af regionens sygehusvæsen Fokus på udmøntning af kvalitetsmodellerne, herunder kvalitetssikring, patientsikkerhed og bedre behandling i sammenhæng Balance i økonomien Fokus på innovation Temaerne gennemgås kort nedenfor. Fortsat udvikling af regionens sygehusvæsen Med Regionsrådets beslutning om ny somatisk sygehusplan samt rammerne for det akutte område, er der samlet for sygehusvæsenet lagt faste spor ud for udviklingen frem mod Sygehusplan: Region Sjællands sygehusplan fastlægger den fremtidige sygehusstruktur og indeholder herudover en række forudsætninger om samling af specialer og funktioner. Sygehusvæsenet Region Sjælland skal i henhold til sygehusplanen omlægges og udbygges til at bestå af et hovedsygehus (Køge), 4 akutsygehuse (Køge, Slagelse, Holbæk og Nykøbing F.) samt 2 specialsygehuse (Roskilde og Næstved). Regionsfunktioner skal primært placeres på sygehuset i Køge, som planlægges udbygget til at varetage funktionen som hovedsygehus for Region Sjælland. Funktioner, der skal være på to sygehuse, vil også være at finde på Slagelse Sygehus. Der vil ske en successiv realisering af sygehusplanen frem mod Akutplan: Regionsrådets akutplan, der blev vedtaget i maj 2010, er under implementering og vil få væsentlige konsekvenser for modtagelsen af akutte patienter på sygehusene. Ifølge planen vil den sundhedsfaglige visitation blive udvidet til at være døgndækket, og skadeklinikkerne i Ringsted, Vordingborg og Stege vil blive lukket. Endvidere igangsættes et udredningsarbejde om etablering af en akuttelefon og af telemedicinske løsninger. Endelig ændres placeringen af akutbilerne, der bliver døgndækkede, antallet af døgndækkede paramedicinske beredskaber udvides, og læge- og sygeplejerskebilerne udfases. Specialeplan: Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning fastlægger sygehusbehandlingen på højt specialiseret niveau, regionsfunktionsniveau og hovedfunktionsniveau, der fordeles på det regionale sygehusvæsens enkelte organisatoriske enheder. Alle regionsfunktioner er nu ved at være fordelt på organisatoriske og geografiske enheder, hvorefter der iværksættes en implementering, som kan strække sig over en periode på 3 år. 4

5 Specialeplanen vil medføre grundlæggende ændringer i arbejdsdelingerne indenfor hovedparten af de kliniske specialer og vil afstedkomme en række ændringer i patientforløb og dertil knyttede strukturelle omlægninger. Ledelsesstruktur og sygehusplaner: Der er med Regionsrådets vedtagelse af sygehusplan og specialeplan skabt en ny ramme for den videre udvikling af ledelsesstrukturen og sygehusvæsenets organisatoriske rammer. I forlængelse heraf er iværksat et udredningsog analysearbejde af ledelsesforholdene i sygehusvæsenet med henblik på at afklaret, hvilke omlægninger af ledelsesstrukturen og de organisatoriske rammer det er hensigtsmæssigt at gennemføre i takt med implementeringen af sygehus- og specialeplanerne. Dette arbejde forventes afsluttet i sommeren Fremtidens sygehusvæsen: Fremtidens sygehuse skal indrettes efter fremtidens patienter, fremtidens medarbejdere, de teknologiske muligheder og de fremtidige krav mv. På baggrund heraf er iværksat et programarbejde Fremtidens sygehusvæsen, der skal sikre en optimal sammenhæng mellem de vedtagne planer og de store bygge- og forandringsprojekter. Investeringer: Ved udarbejdelsen af budget 2011 var der givet endelig tilsagn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilskud til akutmodtagelse på Slagelse Sygehus på 0,3 mia. kr. og Region Sjælland søgte herudover i 2. runde af udmøntningen af Kvalitetsfondsmidlerne om 8,6 mia.kr. til renovering af akutsygehusene samt nybyggeri og ombygning i Køge. Ekspertpanelet har imidlertid indstillet, at der alene afsættes 4,0 mia. kr. vedr. Køge, medens projekterne vedr. renovering af akutsygehusene i Holbæk, Slagelse og Nykøbing F. vurderes af en størrelsesorden, som bør indgå i en almindelig prioriteringsproces i forhold til regionens ordinære anlægsramme. I Regionens investeringsoversigt for 2011 er afsat midler til fortsættelse af igangværende projekter, herunder bl.a. 3. accelerator i Næstved. Herudover er afsat midler med henblik på at gennemføre elementer i såvel specialeplanen som sygehusplanen. Udmøntning af kvalitetsmodellerne Kvalitetsarbejdet indenfor sygehusvæsenet i Region Sjælland omfatter en bred vifte af tiltag, der alle har til formål at udvikle kvaliteten af ydelserne i forhold til borgerne samt sikre effektiv ressourceudnyttelse og rationelle arbejdsgange internt i organisationen og i forhold til samarbejdsparterne. DDKM og akkreditering: Implementeringen af DDKM en væsentlig del af arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten i sygehusvæsenet. Arbejdet skal føre til, at sygehusene bliver akkrediteret i perioden juni-september Sygehusene skal leve op til alle kvalitetsmodellens 104 standarder. Der skal være udarbejdet retningsgivende dokumenter til hver enkelt standard, standarderne skal kendes og anvendes af alt relevant personale, og der skal gennemføres kvalitetsovervågning samt opfølgning herpå. 5

6 Pakkeforløb og Lean: Der er implementeret pakkeforløb for kræft- og hjertepatienter til sikring af hurtig indsats, effektiv ressourceudnyttelse og rationelle arbejdsgange. Parallelt udbredes Lean-metoden til hele sygehusvæsenet, hvor målet er at optimere specifikke processer og/eller effektivisere driften på sygehusene. Der er udover de nævnte pakkeforløb igangsat en række særlige projekter på bl.a. røntgenafdelingerne, operationsgangene. Patientsikkerhed: Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at der på grundlag af rapporterede utilsigtede hændelser iværksættes foranstaltninger med henblik på en generel øgning af patientsikkerheden og forebyggelse af utilsigtede hændelser. Region Sjælland har fortsat særligt fokus på nedbringelse af dødeligheden (opgjort som HSMR), bl.a. gennem indførelse af en række forebyggende tiltag (Operation Life). Derudover bliver der på Næstved Sygehus tale om en ekstra indsats, da sygehuset indgår i udviklingsprojektet Patientsikkert sygehus, som i de kommende år skal udbredes til hele Sygehus Syd og dernæst de øvrige sygehuse i Region Sjælland. Patientoplevet kvalitet: Der er indført en lang række procedurer og systemer for også at sikre den patientoplevede kvalitet bl. a. i forbindelse med DDKM. Hertil kommer imidlertid, at der i den daglige drift er behov for personalets evne til at improvisere, til at etablere særlige samarbejdsformer og til at udvise et særligt ansvar for at behandle og tilgodese den enkelte patients særlige problemstillinger og behov. Det er en særlig opgave for ledelsen, medarbejderorganisationerne og den enkelte medarbejder at fastholde fokus på det særlige ansvar, der er forbundet med at arbejde i sundhedsvæsenet. Det sker bl. a. gennem værdibaseret ledelse og gennem uddannelse, temadage mv. Det medicinske område: En stor og voksende patientgruppe består af den ældre medicinske patient, der er karakteriseret ved ofte at have flere lidelser samtidig, kroniske sygdomme der kræver livslang kontrol og behandling med tendens til akut opblussen og behov for indlæggelse og behandling. Målet er at undgå indlæggelser og genindlæggelse for denne gruppe patienter og at afbøde konsekvenserne af sundhedsvæsenets specialisering og de barrierer der kan ligge i, at flere sektorer skal samarbejde. Der vil være fokus på en vifte af initiativer, herunder samarbejdet med almen praksis, sundhedsaftalerne med kommunerne og den styrkede indsats for kronikerne. Der vil endvidere blive samlet op på de erfaringer, der allerede er gjort ved igangsatte initiativer og med etableringen af akutafdelingerne. Forskning: Region Sjælland stræber fortsat målrettet efter at styrke forskningens rolle i regionens sygehusvæsen ved at oprette faste forskerstillinger, forskeruddannelsesstillinger (ph.d.) og midler til realisering af lokale forskningsprojekter (Regionale Forskningsfond). Dette sker blandt andet gennem et styrket samarbejde med Københavns Universitet og Region Hovedstaden. Samarbejde med kommunerne: Samarbejdet mellem regionen og kommunerne er formelt forankret i sundhedsaftalerne, som understøtter koordineret arbejdsdeling, opgaveløsning og opgaveudvikling med henblik på en sammenhængende sundhedsindsats. I 2. generation 6

7 af aftalerne, der indgås i 2011, rettes opmærksomheden på fælles udviklingsområder, der ligger udover lovkravene hvilket er et højere ambitionsniveau end hidtil. Fremdrift i kvalitet og effektivitet: Regionsrådet afsatte i budget 2009 en pulje til fremme af initiativer, der kan understøtte fremdrift i kvalitet og effektivitet, herunder initiativer i forhold til at imødegå mangel på arbejdskraft. Initiativerne skal bl.a. understøtte gode rammer for det daglige virke på arbejdspladserne og medarbejdernes kompetencer. Midlerne er løbende blevet udmøntet for en stor dels vedkommende til gennemførelse af de såkaldte sigtlinjeprojekter, men der er også anvendt betydelige midler til øvrige arbejdsmiljøtiltag, kompetenceudvikling og styrkelse af Lean. Balance i økonomien Det regionale budget 2011 er udarbejdet med udgangspunkt i den handlingsplan for balance i driftsøkonomien , der blev vedtaget 22. marts 2010, og som i øvrigt ligger inden for aftalen om sygehusplanen. Handlingsplanen har følgende hovedelementer: Implementering af strukturændringer i forlængelse af den vedtagne sygehusplan Et generelt effektiviseringstiltag Fokuserede effektiviseringstiltag og vurdering af aktiviteter Som led i budgetvedtagelsen er den oprindelige handlingsplan for 2011 skærpet, ligesom der er vedtaget tiltag for fuld balance mellem udgifter og indtægter frem til I økonomiaftalen er på sundhedsområdet forudsat en aktivitetsstigning på sygehusene fra 2010 til 2011 på 3 %, hvoraf 2 % skal tilvejebringes som produktivitetsforbedringer. Samtidig indebærer økonomiaftalen krav om aktivitetsvækst fra 2009 til 2011 på samlet 4,4 %. Fokus på innovation I september 2010 vedtog Regionsrådet en strategi, der skal sikre en samlet og systematisk indsats for fremme af sundhedsinnovation i Region Sjælland. Der skal som led i implementering af strategien udvikles arbejdsprocesser og en organisering, som støtter den samlede innovation i sundhedsvæsenet fra idégenerering til implementering i sundhedsvæsenet eller kommercialisering af et produkt i en privat virksomhed. De forventede effekter er på sigt effektiviseringer og udvikling af bedre metoder i sundhedsvæsenet, og en styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne. Sygehusbyggerierne kan blive en drivkraft for at fremme innovation generelt og som genstandsfelt for innovation. Det er samtidig målet, at udnytte regionens flerårige samarbejdsaftaler med bl.a. Risø DTU og RUC Innovation samt at styrke samspillet med internationale netværk og innovationsmiljøer og udnytte eksterne finansieringsmuligheder. Der forventes gennemført et arbejde omkring sundhedsinnovation i de næste 3 år inden for et budget på ca. 16,5 mio. kr. 7

8 2. Udviklingsperspektivet Udviklingen af sygehusene i Sygehus Syd i perioden vil finde sted indenfor rammerne af den regionale sygehusplan, akutplanen og specialeplanen, herunder også faglig styrkelse og hjemtag. Fokus vil herudover være på fortsat omstrukturering af modtagelse og behandling af akutte patienter gennem udbygning af akutafdelingerne og samarbejdsrelationerne i stamafdelingerne. Og endelig vil fokus være på behandlingen af den (ældre) medicinske patient og snitfladerne til primærsektor og kommuner. Visioner for det enkelte sygehus Efter de strukturelle omlægninger i 2010 og 1. halvår 2011 er grundelementerne for den videre udvikling af sygehusene i Slagelse, Nykøbing og Næstved lagt på plads. I den kommende periode skal de strukturelle ændringer fortsættes og visionerne for de enkelte sygehus skal beskrives nærmere. Slagelse Sygehus skal udvikles til et moderne og fuldt udbygget akutsygehus med de funktioner, der er fastlagt i sygehusplanen. Nykøbing Sygehus skal ligeledes udbygges til et moderne akutsygehus med udgangspunkt i dets særlige geografiske placering og de særlige muligheder og udfordringer det giver. Visionsarbejdet har været i gang et stykke tid og skal udkrystallisere sig i en overordnet strategi og en række enkeltprojekter, der skal skabe sygehusets position i den kommende sygehusstruktur. Næstved Sygehus: Der er iværksat er visionsarbejde med udgangspunkt i overskriften Det forløbsstyrede sygehus med fokus på en række temaer, f. eks. diagnostisk tværfaglig udredning, tværsektorielt samarbejde på kronikerområdet og uddannelse, forskning og kommunikation. Der foreligger visionspapirer for de 3 sygehuse i løbet af Konsolidering De større strukturelle omlægninger i slutningen af 2010 og begyndelsen af 2011 har berørt vitale dele af de enkelte sygehuses patientbehandling specielt akutfunktioner og kirurgiske funktioner. Der er en række tilpasninger af organisation og fysik, der endnu ikke er på plads og kræver yderligere omlægninger eller om- og tilbygninger. Der er således behov for en fortsat konsolidering af omlægningerne. Efter omlægningerne er der fortsat behov for: - udbygget beskrivelse af ansvars- og arbejdsdelinger mellem afdelinger på det enkelte sygehus og mellem sygehusene, herunder evt. yderligere strukturelle tilpasninger, hvis det viser sig hensigtsmæssigt. 8

9 - kapacitetstilpasning på en række områder, bl. a. operations- og sengekapaciteten på Slagelse og Næstved Sygehuse for at realisere de strategiske målsætninger indenfor kirurgi, urologi og ortopædkirurgi. - etablering af den fornødne infrastruktur, når samarbejdende specialer befinder sig på adskilte geografier, bl. a. telemedicinske løsninger. Der er i tilknytning til omlægningerne etableret flere nye behandlingsmæssige tiltag, f. eks. - ortogeriatriske sengepladser i Slagelse - fælles medicinsk/kirurgisk sengeafsnit i Nykøbing Der skal følges op på disse nyskabelser for at vurdere effekt og eventuelle muligheder for videre udvikling. Konsolideringsopgaverne vil være dynamiske. Der udarbejdes en liste over konsolideringsopgaver med halvårlig ajourføring. Specialeplanens implementering Specialeplanen træder i kraft den 1. juli Den påvirker en stor del af de kliniske afdelinger i Sygehus Syd og der skal ske en tilpasning af patientforløb og kapaciteter på de enkelte afdelinger i overensstemmelse med de nye retninglinier og de økonomiske udmeldinger. Enkelte afdelinger berøres særligt indgribende, bl. a. neurologisk afdeling, men situationen for andre afdelinger vil være uafklaret frem til evalueringen ved udgangen af september. Det forudsættes, at planlægningen og iværksættelsen af specialeplanens implementering er gennemført inden sommerferien, således at den samlede tilpasning vil have fundet sted inden udgangen af Der udarbejdes en samlet oversigt over omlægningerne i forbindelse med specialeplanens implementering inden sommerferien 2011 med opsamling primo Der iværksættes et særligt planarbejde vedrørende den neurologiske funktion og i sammenhæng hermed sygehusets samlede tilbud på apopleksiområdet. Fortsat realisering af sygehusplanens strukturelle forudsætninger De gennemførte omlægninger er første skridt i realiseringen af sygehusplanen. Allerede iværksatte omlægninger. Følgende større omlægninger og projekter er allerede påbegyndt med henblik på implementering i planperioden: 1. Anskaffelse og ibrugtagning primo 2012 af 3. accelerator ved stråleterapien i Næstved. 9

10 2. Planlægning og ibrugtagning medio 2013 af ny fælles akutmodtagelse i Slagelse. Med udgangspunkt i sygehusplanens målsætninger for det enkelte sygehus og allerede iværksatte initiativer ventes planlagt og iværksat følgende yderligere omlægninger i perioden : 3. Der er behov for at overveje, hvordan det neurologiske speciale kan styrkes i Sygehus Syd. Herunder skal mulighederne holdes åbne for på sigt at skabe rum for Enheden for yngre hjerneskadede i Vordingborg på Næstved sygehus. Derudover skal det geriatriske speciale udvikles på de enkelte matrikler. 4. Den onkologiske funktion på Næstved Sygehus udbygges parallelt med ibrugtagningen af 3. accelerator og en fortsat udbygning af den urologiske kræftbehandling, bl. a. med radikal prostatektomi. 5. Tilpasning og udbygning af sygehusfunktionerne i Nykøbing F. i overensstemmelse med sygehusets strategiplan. Udbygningen vil forbedre og optimere patientbehandling og faglighed, herunder ikke mindst tværfaglighed med udgangspunkt i sygehusets særlige geografiske placering. 6. Omlægning af funktionerne på Næstved Sygehus i forlængelse af visionsarbejdet vedr. Det forløbsstyrede sygehus, jf. ovenfor. I henhold til sygehusplanen skal modtagelse af akutte patienter indenfor obstetrik og gynækologi samt pædiatri flyttes til Slagelse. Dette forudsætter, at der bygges et nyt Børnehus i Slagelse. Ved en tidshorisont, hvor det forudsættes at byggeriet skal være afsluttet og ibrugtaget i 2017, skal projektet besluttes nu og de fornødne anlægsmidler afsættes. 7. De akutte gynækologiske, obstetriske og pædiatriske funktioner flyttes fra Næstved Sygehus til Slagelse Sygehus i Der følges løbende op på hvert af de 7 strukturelle udviklingsområder. Tilrettelæggelse af modtagelsen af akutte patienter Akutafdelingerne i Slagelse og Nykøbing F. er etableret i 2010 og de mere detaljerede principper for afdelingernes indpasning på de 2 sygehuse er fortsat under udvikling. Der vil fortløbende ske en tilpasning af patientforløb, arbejdsdelinger og ressourceallokering på de 2 sygehuse. Tilsvarende vil der ske en justering af modtagelsen af akutte patienter på Næstved Sygehus i forlængelse af ortopædkirurgiens og kirurgiens omstrukturering. I henhold til den regionale akutplan iværksættes den 1. oktober 2011 en regionale sundhedsfaglige visitation bemandet med sygeplejersker. Det er endnu uafklaret, hvorledes den 10

11 nye funktion vil blive struktureret og afgrænsningen af dens opgavesæt, herunder konsekvenserne for sygehusenes modtagelse af akutte patienter. Akutafdelingernes modtagelse af akutte patienter, herunder kommunikationen med praktiserende læger ved akut indlæggelse, vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med de nye arbejdsdelinger. Der sker en fortsat omlægning af akutafdelingerne og samarbejdsrelationerne til stamafdelingerne. Forskning Forskningsenheden i Sygehus Syd fortsætter sin aktivitet med udgangspunkt i sygehusets overordnede forskningsstrategi. Af forskningsstrategien fremgår det, at det er målet fortsat at understøtte, stimulere og udbygge forskningsaktiviteter på alle sygehuse. Indsatsområderne er overordnet forskning indenfor: - cancersygdomme - metaboliske sygdomme - kredsløbs- og lungesygdomme - sundhedstjenesteforskning - mor/barn området Disse indsatsområder er konkretiseret i en række egentlige forskningsprojekter. Befolkningsundersøgelsen og biobanken med udgangspunkt i borgerne i Næstved Kommune er etableret og i gang. Målet hermed er at etablere et datamateriale, der kan danne grundlag for en række forskningsprojekter, der kan give svar på mange sundhedsmæssige og sygdomsmæssige forhold i Regionen. Befolkningsundersøgelsen har et særligt perspektiv i og med at Næstved Kommune indgår som en vigtig samarbejdspartner, der samtidig bidrager til finansiering af projektet. Befolkningsundersøgelsen vil blive søgt udvidet til også at dække befolkningen på Lolland-Falster, samt befolkningen i Slagelse kommune. Det er tanken dermed at oprette en database med data for omkring borgere i provinsen." I samarbejde med UCSJ arbejder Sygehus Syd på at oprette en ph.d. stilling i sygepleje. Innovation Region Sjælland iværksætter i 2011 et stort satsningsområde ved etablering af et Center for Sundhedsinnovation og Kommercialisering, som skal placeres i Sygehus Syd på Næstved Sygehus. Centret har en regional funktion, og målet med centret er at etablere en funktion, der kan understøtte den innovation og udvikling, der foregår i regionen. Det skal endvidere understøtte og fostre ideer, opfindelser mv. og medvirke til udvikling af et innovativt miljø. Centret skal ligeledes igangsætte et uddannelsesprogram om innovation målrettet til sygehuspersonale samt understøtte en mulig kommercialisering af de fremkomne ideer for på den måde, at etablere og koordinere et samarbejde mellem det offentlige og det private område. Innovation bliver med centrets placering i Næstved et særdeles vigtigt indsatsområde for Sygehus Syd. 11

12 Sygehus Syd arbejder allerede med forskellige innovationsprojekter med støtte fra Vækstforum Sjælland og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Disse projekter fortsættes men forventes at blive en del af det nye centers opgaveområde (projektet Forbedret livskvalitet for borgere med kronisk venøse bensår, projektet om Medarbejderdreven innovation i sygehussektoren samt projektet om det berøringsfrie badeværelse). Sygehus Syd skal deltage aktivt i opbygningen af Center for Sundhedsinnovation og Kommercialisering IT-udvikling Der er to IT-udviklingsprojekter, som får betydning for en bred kreds af afdelinger i Sygehus Syd. Digital diktering og talegenkendelse I 2010 blev der iværksat et projekt vedrørende indførelse af digital diktering og talegenkendelse i Region Sjælland. Projektet indebærer, at journaldiktater indtales, gemmes og tilgås som lydfiler i det fælles regionale sundhedssystem frem for som nu på fysiske bånd. Projektet vil give de kliniske medarbejdere mulighed for at få et fuldt elektronisk overblik over både afskrevne journalnotater og lydfiler, der endnu ikke er afskrevet. Talegenkendelse, hvor lydfilen samtidig med at lægen dikterer oversættes til skrift på skærmen, som lægen direkte kan læse korrektur på og godkende til journalen, er projektets primære mål. Journalscanning Den 1. april 2011 startes et scanningsprojekt, som har til formål at gøre den del af patientjournalerne elektroniske, som ikke er det på nuværende tidspunkt. Desuden skal dokumenter, som modtages i papirform, kunne scannes og tilknyttes journalen i elektronisk form. Det giver helt nye muligheder kun at arbejde med en elektronisk journal i fremtiden selvom der i en overgangsfase fortsat vil skulle håndteres gamle papirjournaler, når der behov for det. Sygehus Syd skal i 2011 arbejde målrettet mod, at de kliniske afdelinger overgår til at arbejde med den papirløse journal. Ultimo 2011 skal sygeplejedokumentation i papirform være afløst af dokumentation i en fælles patientjournal. 12

13 3. Driftsperspektivet Sygehus Syd afsluttede 2009 med et betydeligt underskud det har i 2010 medført et forstærket fokus på den økonomiske styring. Indsatsen har båret frugt - sygehuset er gået ud af året med et regnskab i balance. Kravene til den økonomiske styring er imidlertid skærpet i 2011 og der er betydeligt fokus på udviklingen i sygehusets produktivitet, dvs. balancen mellem udgifter og aktiviteter. Den økonomiske ramme i 2011 Sygehus Syds økonomiske ramme for 2011 er i forhold til rammen for 2010 reduceret med helårseffekt af den 2 % besparelse, som blev pålagt sygehuset med virkning fra 1. juli Endvidere er der krav om øget produktivitet fra 2010 til 2011, som er udmøntet ved en rammereduktion på ca. 1 % og en baselineopskrivning på 1,3 %. Der er indarbejdet besparelser på budgetrammen for 2011 i forlængelse af nedlæggelsen af Korsør Sygehus pr. 1. januar og indflytningen af sygehusfunktionerne fra Nakskov Sygehus pr. 1. maj. Herudover forventes reduktion i Sygehus Syds økonomiske ramme, idet der i Regionens budget er indregnet en pulje vedr. strukturelle besparelser på 12 mio. kr., som er udmøntet til sygehusene i Den økonomiske ramme påvirkes endvidere af besparelser på indkøbsområdet i forlængelse af regionale fællesudbud og omlægninger på laboratorieområdet. Implementeringen af specialeplanen vil medføre en række strukturelle omlægninger, som netto vil give anledning til bevillingsflytninger fra Sygehus Syd til Sygehus Nord. Modsat vil hjemtagelser forøge den samlede ramme. For langt de fleste afdelinger i Sygehus Syd vil det økonomiske grundlag for 2011 være væsentligt ændret i forhold til 2010 som følge af de strukturelle omlægninger, der er gennemført i 2010 og frem til maj 2011 og som følge af gennemførelse af specialeplanen i Styringsprojekter I forlængelse af underskuddet i 2009 blev iværksat et såkaldt 9-punktsprogram med en lang række projekter, der bl. a. omhandlede den økonomiske styring, herunder - Styringen af lønforbrug og lønfastsættelse - Styring af vikarforbruget - Udarbejdelse af fremmødeprofiler - Indførelse af intern takststyringsmodel - Monitorering af vareforbruget - Opfølgning på afdelingernes økonomi, aktivitet og produktivitet - Front end-fokusering 13

14 Flere af projekterne har bidraget til det forbedrede resultat. Der vil i planperioden ske en fortsat udvikling af styringen indenfor de nævnte områder. Der vil inden udgangen af 2011 være sket en ajourføring af 9-punktsprogrammet med henblik på en forbedring af den overordnede styring af økonomi og aktivitet. Produktivitet Indenrigs- og Sundhedsministeriet offentliggjorde den 19. december 2010 en rapport om produktiviteten i sygehussektoren udviklingen fra 2008 til De landsdækkende produktivitetstal opgøres som et relativt indeks, hvor sygehuset, for at bevare sit produktivitetsindeks, mindst skal forbedre sin produktivitet svarende til den landsdækkende produktivitetsudvikling. For 2009 blev produktivitetsniveauet for Sygehus Syd på 92 mod 95 i Sygehuset har fra 2008 til 2009 haft en vækst i produktionsværdien på 6,6 % og en udgiftsstigning på 4,5 %, hvilket giver en samlet produktivitetsudvikling på 2,1 %. Målt i forhold til landsgennemsnittet er produktivitetsudviklingen imidlertid for lav. Et produktivitetsniveau på 92 er 8 % under landsgennemsnittet, hvilket ikke er tilfredsstillende. I 2011 fokuseres på faldende enhedsomkostninger, dvs. øget produktivitet. Produktivitetstal for 2009 vil blive analyseret, og der vil løbende blive fulgt op på udvalgte enhedsomkostninger med henblik på af følge og påvirke produktivitetsudviklingen. Produktivitetsopfølgning vil indgå i afdelingernes dialog med sygehusledelsen. 4. Kvalitetsperspektivet Den Danske Kvalitetsmodel - DDKM Sygehus Syd har i første halvår af 2011 fokus rettet mod det eksterne survey ved IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), som finder sted i uge 26 (27. juni 1. juli 2011). Formålet med indførelse af DDKM er at skabe høj kvalitet, bedre patientsikkerhed og større sammenhæng i hele sundhedsvæsenet til gavn for borgere og patienter samt at bruge ét samlet dansk program for systematisk kvalitetsudvikling og kvalitetsvurdering af alle sundhedsydelser, der skal gælde for hele sundhedsvæsenet på tværs af sektorer. Der er gennemført en basisvurdering i december 2009, første selvevaluering er afsluttet 15. juni 2010, intern survey er gennemført i september 2010, journalaudit er gennemført i oktober/november 2010, 2. selvevaluering er afsluttet 15. februar Der foregår journalaudit den 15. april 2011 samt en tracerrundering 2. uge i maj Alt dette leder op til det eksterne survey i uge 26. I efteråret 2011 overgår DDKM i en egentlig driftsfase. DDKM er ikke længere et projekt, men en livsform. Næste eksterne survey forventes at finde sted i

15 I første halvår af 2011 fokuseres på kendskab til og implementering af de mange nye retningslinjer og nye arbejdsgange, der skal være beskrevet og dokumenteret i D4. I 2011 fokuseres fortsat på at kendskabet til og anvendelsen af D4 bliver udbredt til samtlige medarbejdergrupper. Patientsikkerhed Sygehus Syd arbejder med patientsikkerhed på en række områder bl.a. gennem fastholdelse af initiativerne i Operation Life, der nu er i drift på alle afdelinger. Der skal fortsat være stort fokus på at skabe læring af de utilsigtede hændelser, og specielt forebyggelsen af kontinuitetsbrud i patientforløb har høj prioritet. Der er løbende fokus på opgørelserne af HSMR tallene med henblik på at reducere mortaliteten. Som led i arbejdet med nedbringelse af dødeligheden gennemfører alle afdelinger i Sygehus Syd en månedlig undersøgelse af, om alle relevante patienter er behandlet efter pakkerne i Operation Life. De 6 pakker vedrører sepsis, respiratorbehandling, CVK, AMI, medicinafstemning og mobilt akutteam. Endvidere gennemføres mors-audit på alle dødsfald, monitorering af Sikker Kirurgi tjeklisten samt overholdelse af hygiejne regler. De månedlige resultater og potentielt forebyggelige dødsfald drøftes lokalt ved undervisning i afdelingerne, på lokale morgenmøder mellem sygehusledelsen og afdelingsledelser samt i andre relevante kvalitets- og ledelsesfora mhp. læring. Næstved Sygehus deltager med en række pilotafdelinger i projektet Patientsikkert Sygehus lanceret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med Trygfonden, Danske Regioner og Institut for Healthcare Improvement (IHI), USA. Målet er, at Sygehuset kan indfri regionens krav om, at alle tiltag vedr. nedbringelse af mortaliteten er implementeret i alle afdelinger inden udgangen af I 2. halvår 2011 og 1. halvår 2012 skal konceptet implementeres på hele Næstved Sygehus, og derefter i hele Region Sjælland. Certificering af diagnostiske afdelinger De diagnostiske specialer i Slagelse og Ringsted er certificeret efter flg. Standarder: ISO 9001, DS 2450, OHSAS Sygehus Syd fastholder certificeringen i de afsnit, hvor den allerede er implementeret og arbejder på en udvidelse af certifikaterne til afdelingernes øvrige afsnit. Følgende afsnit certificeres i 2011: - Klinisk Biokemi- afsnittene i Nykøbing F. og Næstved - Kl. immunologi - afsnittene i Køge, Roskilde, Nykøbing F og Næstved - Kl. mikrobiologi - afsnittet i Nykøbing F Registrering Hele det kliniske registreringsområde i Sygehus Syd vil blive trimmet i 2011, således at der sikres en ensartet registreringspraksis i hele Region Sjælland fra 1. januar Der nedsættes en mindre patientdataregistreringsarbejdsgruppe (4-6-personer), som skal sikre implementering af allerede vedtagen registreringspraksis. Patientinformation 15

16 Region Sjælland har som den første region vedtaget et kodeks for god patientkommunikation Klar tale. Kodeks for god patientkommunikation beskriver, hvordan man i Region Sjælland tilstræber at kommunikere med patienter og pårørende. Kodeks skaber dermed de overordnede retningslinjer for både den mundtlige, skriftlige, non-verbale og digitale kommunikation herunder kommunikation. Skriftligt informationsmateriale til patienterne er et indsatsområde i DDKM. Der er etableres en værktøjskasse på intranettet, der kan bidrage til at understøtte afdelingerne i arbejdet med patientinformation. Der er desuden påbegyndt et arbejde med at udarbejde fælles regionalt patientinformationsmateriale. Sygehus Syd skal i 2011 påse, at alle sygehusets afdelinger kender og anvender det fælles regionale patientinformationsmateriale. Det samarbejdende sygehus Det er et grundvilkår for vores opgave med patientbehandling, at den ikke fungerer uden samarbejde internt og eksternt og med patienterne. Et patientforløb består af en lang række delelementer, der hver for sig og i sin helhed skal fungere for, at patienten får den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Sygehuset er en meget kompleks organisation. Den tiltagende specialisering gør det ikke mindre komplekst. Vejen til sikre patientforløb er i denne sammenhæng vist via kræftpakker og hjertepakker og andre aftalte og beskrevne patientforløb. Samarbejdsaftalerne med tværgående enheder i Region Sjælland skal aftales konkret i forbindelse med årlige serviceaftaler (Service-Level-Agreement, og kaldet SLA-aftaler). Samarbejdet med praksissektoren er overordentligt vigtigt. Stilling som praksiskoordinator for Sygehus Syd er nu efter længere tids ledighed blevet besat. Praksiskoordinatoren skal sammen med Sygehus Syd bl.a. arbejde for, at vakante stillinger som praksiskonsulenter bliver besat. Anden generation af sundhedsaftalerne godkendes politisk i foråret 2011, hvorefter implementeringen skal begynde. Som et udviklingselement i den nye generation af sundhedsaftaler er en fælles politisk målsætninger, som skal være bærende for samarbejde mellem de tre instanser: de 17 kommuner, praktiserende læger og regionens sygehusvæsen. På det operationelle plan er der etableret en samarbejdsstruktur mellem region, sygehus, praktiserende læger og samtlige kommuner samt et mødeforum mellem det enkelte sygehus og de omkringliggende kommuner. Sygehus Syd indgår herudover i en række projekter primært inden for kroniker området og patientuddannelser. 16

17 5. Medarbejderperspektivet Mangelsituationen er lettet for en række medarbejdergrupper, men ikke for læger og i særlig grad ikke for speciallæger. Et kik på alderssammensætningen af personalet viser således, at der fortsat vil være grund til fokus på rekruttering og fastholdelse generelt. Der skal endvidere være særlig opmærksomhed på de personer, der er under videreuddannelse eller i grunduddannelse. Fremtidens arbejdskraft ligger her. Uddannelsesopgaven skal tages meget alvorligt, og der skal sikres rammer til videreudvikling af gode uddannelsesog læringsmiljøer, såvel mono- som flerfagligt. Der skal derfor satses på velfungerende grunduddannelser samt faglig efter- og videreuddannelse af medarbejderne. Uddannelse Det er vigtigt at kunne tiltrække de rigtige unge til de forskellige uddannelser, og at Sygehus Syd fremstår som et godt og attraktivt uddannelsessted i forhåbning om, at så mange som muligt forbliver på sygehuset efter endt grunduddannelse. Det i 2008 etablerede tværfaglige uddannelsesforum fortsætter således sit arbejde på at harmonisere grunduddannelserne i Sygehus Syd og dele viden og udarbejde fælles strategier for rekruttering og fastholdelse i grunduddannelserne. Sygehus Syd koordinerer i samarbejde med Region Sjælland ansættelsen af læger i klinisk basisuddannelse (KBU) og almen medicinsk introduktions- og hoveduddannelse. Ansættelse i de øvrige specialer sker via Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Øst. Sygehus Syd deltager på alle matrikler i den lægelige videreuddannelse, der gennem fastlagte ansættelsesforløb udvikler læger til speciallæger inden for ca. 25 specialer. Der er pr. 1. januar 2011 etableret en uddannelsesenhed mhp. at koordinere og optimere Sygehus Syds uddannelsesforpligtelser. Der igangsættes i foråret 2011 detailprojektering af auditorium, undervisningslokaler, studielokaler mv. i SOSU skole, hvis lokaler bliver ledige fra sommeren Hvad angår den lægelige videreuddannelse følges der i 2011 op på følgende områder: - Forekomsten af individuelle uddannelsesplaner for uddannelseslæger inden for de enkelte specialer. - Resultatet af de uddannelsessøgende lægers evaluering af de uddannelsesgivende afdelinger skal være 6 (median) eller derover. - Handle- og tidsplan i forlængelse af gennemførte inspektorbesøg på de områder, der vurderes utilstrækkelig eller behov for forbedring. Inden for sygeplejestudiet samarbejdes med UCSJ om projekter inden for 3-parts aftalerne, og i er fokus rettet mod udvikling af de studerendes kliniske færdigheder ved hjælp af kompetencekort. 17

18 Rekruttering af læger Der ligger også i 2011 en udfordring i at rekruttere læger - især speciallæger. Udfordringen er dels relateret til enkelte specialer og dels til Nykøbing F. Sygehus, måske mest på grund af afstanden til København. Det vurderes, at der ikke kan forventes en væsentlig bedring inden for den nærmeste årrække. Det er derfor nødvendigt til stadighed at have fokus herpå og fortsætte med initiativer, der kan mindske efterspørgslen efter læger. Arbejdsmiljø Den overordnede målsætning for Sygehus Syd er fortsat at profilere sygehuset som en god og udviklende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Der arbejdes derfor videre med de erfaringer, der er opnået i sygehusets arbejdsmiljøcertificerede afdelinger med henblik på at overføre disse til resten af sygehuset. Der udvikles mere kvantificerbare mål for det overordnede arbejdsmiljøarbejde mhp. at være i stand til at arbejde mere struktureret med området. OHSAS certificeringen udvides til også at dække de biokemiske afdelinger på Næstved og Nykøbing F. Sygehus samt begge de regionalt dækkende afdelinger Klinisk mikrobiologi og Klinisk immunologi. Der sættes fortsat fokus på anvendelsen af nye elektroniske værktøjer i arbejdsmiljø-arbejdet. Funktionaliteten på disse værktøjer er afgørende for udviklingen i arbejdsmiljøarbejdet. Sygehus Syd har gennemført meget store fysiske og funktionelle ændringer gennem flere år, og det prioriteres fortsat, at arbejdsmiljøorganisationen er en aktiv part i disse projekter. Der blev i 2010 gennemført en GAP analyse, der skulle vurdere sygehusets muligheder for at gennemføre en OHSAS certificering. Analysen viste, at forebyggelsesindsatsen i arbejdsmiljøarbejdet ikke var tilstrækkelig. Der sættes derfor fokus på denne opgave. Eksempelvis ved øget fokus på før-ulykker og bedre ulykkesanalyser. Ledelsesudvikling Flere undersøgelser viser, at god ledelse er det vigtigste element i fastholdelse af arbejdskraften. God ledelse indebærer også, at der satses på et udviklende og inspirende arbejdsmiljø, og trivsel og arbejdsglæde er bærende elementer i medarbejdernes dagligdag. Det modsatte kan føre til højt sygefravær og høj personaleomsætning med store vakanceproblemer. En god ledelse medinddrager og samarbejder med personalet om arbejdets tilrettelæggelse, er åbne overfor fleksible løsninger og giver plads og udviklingsmuligheder for den enkelte samt har øje for, at det ikke bliver på bekostning af de fælles opgaver, der skal løses. I Sygehus Syd er de regionale ledelsesværdier omsat til en spillebane, hvor det gennem en proces med inddragelse af ledere på flere niveauer er fastlagt, hvornår en leder er indenfor spillebanen, og hvornår en leder er udenfor. Alle ledere fra afdelingsledelsesnivau og sygehusledelsesniveau har i 2009 været igennem en 360 graders evaluering af deres ledelsesindsats. 18

19 Ledelsesudviklingssamtaler mellem sygehusledelsens medlemmer og afdelingsledelserne er nu en integreret del af det ledelsesmæssige fokus. Ledelsesudviklingen i Sygehus Syd vil følge den regionale indsats på området, som præciseres i Referenceramme for ledelse fra Ledelsesudviklingen skal følge de uddannelsesmæssige krav i form af fx minimum lederuddannelse på diplomniveau samt krav i 3-partsforhandlingerne om vurdering af ledelsespraksis. Det overvejes, om der skal iværksættes et arbejde omkring et talentudviklingsprogram, der sætter fokus på næste generation af ledere i Sygehus Syd. Spillebanen er pt. under bearbejdning, så værdierne frem for udelukkende at fokusere på ledelse, også vil være alment gældende for alle medarbejdere i organisationen. Personalepolitiske processer I 2010 har det været nødvendigt at igangsætte og gennemføre en række omstillings- og forandringsprocesser for at opnå budgetbalance. Hertil kommer strukturforandringer som følge af realiseringen af sygehusplanen. Der vil i 2011 også blive arbejdet på begge fronter. Hertil kommer specialeplanen, som nu er ved at være så langt i planlægningsfasen, at det snart kan afklares, hvorvidt der skal følge personale med de behandlinger, som flytter mellem sygehusene. Den personalepolitiske proces i denne forbindelse tager udgangspunkt i politikken "Personalepolitiske principper ved forandrings- og organisationstilpasninger, som er vedtaget i Hoved - MED den 21. april Den nye politik indeholder i forhold til den gamle politik en tryghedsordning for personalet. Der er således i 2010 etableret en jobbank for afskediget personale, ligesom der er indført en omplaceringsforpligtelse. Der udarbejdes handlingsplaner for den personalepolitiske proces ved alle større omstillings- og forandringsprocesser, der giver væsentlige ændringer for medarbejderne. MED - Sygehus Syd vil have fokus på læring af de gennemførte personalepolitiske processer med henblik på at sikre en bedre implementering af de kommende ændringer Sygehusledelsen, Sygehus Syd Maj

20 8189_LED_50_