Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Modul 12 For Kirurgisk afdeling P4 øst og vest Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Beskrivelse af afdelingen. P4 øst og vest er en døgnåben afdeling, der er delt i 2 afsnit - ØST og VEST- med i alt 45 senge. Afsnit VEST: 22 senge til patienter med organkirurgiske sygdomme. (Har også plads til børn i alderen 2 18 år). Afsnit ØST: 23 senge til patienter med organkirurgiske sygdomme. I Kirurgisk afdeling P4 har oversygeplejersken og den administrerende overlæge sammen det tværfaglige ledelsesansvar. Den daglige ledelse varetages af afdelingens overlæger og af de to afdelingssygeplejersker. Tilknyttet afdelingen er organkirurgisk ambulatorium. Samarbejdsrelationer I afdelingen er der ansat læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter og sekretærer. Til specialopgaver er der ansat tre praktikansvarlige sygeplejersker, to specialeansvarlige sygeplejersker, en udviklingssygeplejerske, en klinisk oversygeplejerske og to assistenter med uddannelse i stomi. Sidstnævnte har ansvaret for at oplære personale og patienter i stomipleje. Vi har et tværfagligt samarbejde med bioanalytikere, fysioterapeut, ergoterapeut og sygehuspræst. Patientkategorier Det kirurgiske speciale dækker åbne og laparoskopiske operationer på tyktarm, galdeveje, brok og blindtarm. Samt udredning for organkirurgiske sygdomme. En stor del af patienterne (75%) indlægges akut, de modtages via Akutafdelingen. Afdelingen er delt op i specialer således VEST hovedsagligt har patienter med tarmsygdomme, mens ØST hovedsagligt har patienter med sygdomme i esofagus, ventrikel, galdeveje, pancreas samt hernier. Patienter til elektive operationer er via vores ambulatorium forberedt til operation og møder direkte i afdelingen på operationsdagen Side 1 af 14

2 I afdelingen behandles patienter i den terminale fase. Denne patientgruppe får tilbudt åben indlæggelse i afdelingen. Patienterne kan kontakte afdelingen direkte og få afklaret eventuelle problemer; der ikke kan klares via egen læge eller hjemmeplejen, eller aftale indlæggelse. I forbindelse med udskrivelse af patienter, hvor helhedssituationen under indlæggelsen har ændret sig væsentligt, etableres der udskrivningskonference med deltagelse af de relevante samarbejdspartnere fra primærsektoren. Centrale kliniske problemstillinger Nogle af afdelingens patienter er indlagt i et døgn, mens andre med mere komplekse sygdomme kan være indlagt i flere uger. De to dårligste patienter i henholdsvis øst og vest er observationspatienter. Det tilstræbes at en sygeplejerske varetager plejen af dem og har derved mere tid disse patienter. I forhold til afdelingens patientgruppe er nogle af vores fokusområder bl.a.: vejledning og information af patienterne, observation af den akutte patient, ernæringsscreening, dokumentation i EPJ, hurtig mobilisering efter operation og sufficient smertebehandling. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Plejegruppen samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling af patienterne: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling. Billeddiagnostisk afdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser. Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL træning og vurdering af behov for hjælpemidler. Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afdelingerne, rengøring mm. Udskrivningskoordinatorer/visitatorer i hjemmeplejen planlægger sammen med plejepersonalet den mest hensigtsmæssige udskrivelse Side 2 af 14

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientfænomener /patientforløb Et eksempel på et patientforløb kunne fx være en mand der bliver indlagt via egen læge eller vagtlægen pga. abdominalsmerter, opkastninger og feber. Han modtages i akut modtagelsen af læge og sygeplejerske der via undersøgelser og blodprøver forsøger at diagnosticere hvad han fejler. Der er mistanke om appendicitis og når der er lagt en videre plan for patienten flyttes han til P4. Her modtages patienten og vises lidt rundt i afdelingen. Sygeplejersken indsamler yderligere data fra patienten hvis det er nødvendigt at supplere den ankomststatus i EPJ der er lavet i akut modtagelsen. Hvis han skal opereres klargøres han til operation efter retningslinjerne og informeres løbende om hvad der skal ske. Han køres til operation, bliver opereret og køres herefter til opvågningsafsnittet til videre observation i nogle timer. Efterfølgende vil han komme tilbage til P4 hvor han observeres i forhold til postoperativ pleje. Sygeplejefaglige opgaver Indholdet på dette modul er selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Ud over at udføre og formidle sygepleje, er der særligt fokus på at lede og udvikle sygepleje. Du skal kunne reflektere og vurdere den kliniske praksis og deltage i implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Der bygges ovenpå det, du allerede kan fra tidligere klinisk undervisning (bl.a. den grundlæggende sygepleje, sygeplejeprocessen og dokumentation). Vi forventer at du i slutningen af modul 12 selvstændigt kan varetage sygeplejen til 2-3 patienter. Der skal bygges ovenpå det, du har lært i de tidligere moduler (bl.a. den grundlæggende sygepleje, sygeplejeprocessen og dokumentation). Af aktiviteter på studiedage vil vi foreslå: Følge udviklingssygeplejerske Anette Søgaard Følge stomisygeplejerske Kirsten Bach Studiebesøg i kapellet, akutafdelingen, intensiv eller kirurgisk ambulatorium Side 3 af 14

4 Fokusområder: Ernæring Redegøre for teori om ernæring. Have viden om kost til småtspisende / nyopererede / diabetikere. Vurdere / udregne patientens ernæringsbehov. Redegøre for normal væskebalance samt reagere på afvigelser fra denne. Under direkte vejledning deltage i væsketerapi, parenteral / enteral ernæring. Kredsløb. Redegøre for teori om hjerte / kredsløb. Tage ansvar for tromboseprofylakse. Være opmærksom på ortostatisk blodtryksfald ved mobilisering af patienten. Vurdere og reagere på afvigelser af blodtryk / pulsværdier og handle ud fra disse (ex. blødning, dehydrering). Observere opsætning af blodtransfusion. Respiration Redegøre for teori om respirationen. Observerer respirationen hos patienten og reagere på afvigelser fra det normale (f.eks. dyspnoe, sekretophobning, hoste, lungestase). Lejring af patienten ved besværet vejrtrækning. Varetage iltbehandling. Udskillelse Redegøre for teori om mave/tarm- og nyrefunktion. Observere tarmfunktion (flatus, afføring, hyppighed, konsistens, farve). Observere urin (mængde, lugt, udseende). Vurdere udskillelser og reagere på afvigelser fra det normale. Observere vandladningsmønstret. Blærescanne. Observere dræn (mængde, udseende, sivning) samt seponere dræn. Give klyx. Tage urin- / afføringsprøver fra. Udføre stomipleje. Anlægge blærekateter. Pleje/anlæggelse/seponering af ventrikelsonde. Føre udvidet væskeskema Side 4 af 14

5 Temperaturregulering. Redegøre for teori om temperaturregulering. Observere patient med temperaturforhøjelse og reagere ved behov for behandling. Pleje en patient med temperaturforhøjelse, herunder sepsis. Foreslå mulige infektionskilder. Smerter. Redegøre for og anvende teori om smerter (kroniske, akutte, cancersmerter). Observere patientens smerter (intensitet, konstante, turevise, smertens karakter) samt reagere på observationerne. Anvende NRS score I samarbejde med sygeplejersken give smertestillende og observere effekten. Observere epiduralkateter samt have kendskab til smertepumpe. Under direkte vejledning deltage i smertebehandling via epiduralkateter. Psykosociale. Redegøre for teori om sorg / krise / mestring. Observere patientens sindstilstand (hvad udtrykker patienten verbalt/nonverbalt?). Se sammenhæng mellem patientens sygdom og sindstilstand. Varetage sygeplejen til patient med malign lidelse. Kommunikation. Redegøre for teori om kommunikation. Anvende fagsprog. Ud fra den didaktiske metode Informere, vejlede og undervise patienter og pårørende i et forståeligt sprog. Søvn / hvile /aktivitet. Redegøre for teori om søvn og hvile. Kunne planlægge plejen, så den tager mest muligt hensyn til patientens behov for søvn / hvile / aktivitet. I samarbejde med sygeplejersken forebygge søvnproblemer. Mobilitet. Redegøre for teori om immobilitet / sengelejekomplikationer og handle herpå Side 5 af 14

6 Observerer patientens funktionsniveau. Kunne mobilisere patienten (fx en nyopereret patient). Identificere aktuelle risici og planlægge plejen ud fra disse. Huden. Redegøre for teori om udvikling af decubitus. Kunne observere huden for trykmærker og handle udfra dette. Varetage behandling af evt. opstået decubitus. Personlig hygiejne. Kan udføre personlig hygiejne ud fra patientens ressourcer og behov. (Herunder nyopereret patient, terminal patient). Kan udføre personlig pleje individuelt under anvendelse af de hygiejniske principper. Redegøre for teori om egenomsorg. Medicinadministration. Redegøre for virkning/bivirkning ved udvalgte præparater der anvendes hos egne patienter. Udføre medicingivning hos egne patienter (pr.os., s.c., i.m.) og være ansvarsbevidst omkring dette. Observere og reagere på virkning/bivirkning af medicinske præparater hos egne patienter. Have kendskab til procedurer for rekvirering og opbevaring af lægemidler. Koordinering og ledelse af patientforløb. Planlægning og koordinering af patientens pleje og behandling: Redegøre for teori om ledelse. Have overblik over egne patienters situation. Have overblik over planlægning af dagen. Overvejelser omkring uddelegering af arbejdsopgaver til fx SSA-elever, under hensyntagen til kompetenceniveau. Anvende en hensigtsmæssig tidsplan for dagen. Evt. dele dagen op i moduler. Tage initiativ til at ændre planlægningen for dagen, hvis forudsætningerne ændrer sig. Evaluere om der kan planlægges mere hensigtsmæssigt. Systematisk forberede sig til stuegang. Søge oplysninger fra EPJ og samtale med patienter/pårørende. Redegøre for egne patienter til stuegang samt til patientgennemgang Side 6 af 14

7 Afvikle stuegang, således at patienten er i centrum. Udføre ordinationer efter stuegang, opfølgning hos patienterne, koordinere i forhold til pleje/behandling, dokumentere i EPJ, rette klinisk logistik skærmene. Samarbejde med andre faggrupper. Samarbejde med anden afdeling eller primær sundhedssektor: Samarbejde med øvrige undersøgelses- og behandlingsafdelinger. Samarbejde med hjemmeplejen ved planlægning af udskrivelse (kontakt til hjemmeplejen, lave sygeplejerapport, evt. planlægge udskrivningskonference). Medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed. Kvalitets og udviklingsarbejde Søge og anvende kliniske retningslinjer for sygeplejen i afdelingen. Inddrage praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i arbejdet med patienterne. Forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. Deltage i implementeringen af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde. Redegøre for mulige og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. Sygeplejeprocessen. Kunne identificere patientens behov for sygepleje samt selvstændigt iværksætte sygeplejeinterventioner, samt evaluere derpå. Opøvelse af det sygeplejefaglige skøn. Reflektere over fagetiske dilemmaer og/eller magtrelationer. Mono- og tværfagligt samarbejde: Samarbejde med andre faggrupper. Samarbejde med anden afdeling eller primær sundhedssektor: Samarbejde med øvrige undersøgelses- og behandlingsafdelinger. Samarbejde med hjemmeplejen ved planlægning af udskrivelse (kontakt til hjemmeplejen, udskrivningskoordinator, lave sygeplejeepikrise og evt. planlægge udskrivningskonference). Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Vi forventer at du indgår i implementeringen af afdelingens projekter på lige fod med plejepersonalet Side 7 af 14

8 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen Kliniske metoder til vurdering af patienten f.eks. TOKS, NRS-score. Kliniske metoder til vurdering af patientens sociale tilstand f.eks. forebyggende hjemmebesøg. Hygiejniske principper Didaktisk metode i forhold til undervisning af patienten Model for praktisk færdighedsudøvelse Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektronisk patientjournal, e-dok og kliniske retningslinjer Den danske kvalitetsmodel, patientsikkerhed samt registrering af utilsigtede hændelser Implementeringsstrategier Du skal arbejde med: sammenhængende patientforløb. Refleksion i ugeplanerne på Studienet til bearbejdning af oplevelser fra praksis. Sygepleje til patienter i nedenstående eksemplariske patientsituationer fra P4. Ikke-problematiske situationer. Det er ofte indlysende, hvad patienten har brug for. Patientens behov er således kendte og situationen er stabil. Det, patienten har brug for, er ofte hjælp til at få dækket sine grundlæggende behov. I afdeling P4 kan dette f.eks. være: En patient, der har gennemgået en større operation (f.eks. tarmoperation) eller har været igennem et kompliceret forløb og nu er nået dertil, hvor den vanlige egenomsorgskapacitet skal genoprettes. Et ældre menneske, der har behov for hjælp til de grundlæggende behov f.eks. hjælp til at blive vasket, til at få serveret mad, til toiletbesøg osv. Patient, der skal klargøres til operation. Problemidentificerende situationer. Det forebyggende aspekt har en fremtrædende plads. Hovedsigtet med sygeplejen er at forebygge og/eller identificere sundhedsproblemer og understøtte en så god og normal udvikling som muligt. I afdeling P4 kan dette f.eks. være: Decubitusprofylakse. Tromboseprofylakse ved operationspatienter Side 8 af 14

9 Mobilisering af nyopererede patienter. Respirationsøvelser hos nyopererede patienter. Information til patienter om behov for væskeindtagelse. Information til patienter om behov for proteinrig kost. Smertebehandling af operationspatienter / døende. Identificere behov for hjemmehjælp / hjemmesygepleje efter udskrivelse. Identificere behov for madordning efter udskrivelse. Identificere behov for sociale foranstaltninger. Samarbejde med primær sundhedstjeneste. Problematiske situationer. Situationen er uklar eller ikke defineret. Årsagen kan være uklarhed om patientens problem eller behov, uklarhed omkring målene eller urealistiske forventninger, usædvanlige symptomer eller reaktioner, uklarhed om hvad der er den bedste sygepleje i situationen, og endelig kan patientens tilstand være præget af ustabilitet. Problematiske situationer er som regel afgrænsede og ophører, når problemet er løst. I afdeling P4 kan dette f.eks. være: En patient, der har kvalme og kaster op. En patient, der har smerter. En patient, der har sekretophobning i luftvejene. En patient, der ændrer bevidsthedsniveau (f.eks. bliver forvirret eller sløv). En patient, der har et sår, hvor det siver eller bløder fra. En patient, der er obstiperet. En patient, der ikke kan lade vandet. En patient, der får kulderystelser. En patient, der psykisk reagerer på en dårlig besked. En patient, der er angst. En patient, der drikker for lidt. En nyopereret patient. Kommunikation med fremmedsprogede. Akutte situationer. Opstår ofte uventet og pludseligt og kræver således handling her og nu, samtidig med at den er afgrænset i tid og sted. I afdeling P4 kan dette f.eks. være: En nyopereret patient, der mobiliseres og undervejs besvimer. En patient, der begynder at bløde (fx hæmatemese/melæna). En patient, der får respirationsproblemer. En patient, der pludseligt bliver ukontaktbar Side 9 af 14

10 En patient, der får hjertestop. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske undervisning er organiseret med fokus på modulets tema, og du kan forvente at komme til at arbejde med patientfænomener og patientforløb, som svarer til modulets læringsudbytte. Den kliniske undervisning tilrettelægges med 30 timer i gennemsnit pr. uge. Derudover en ugentlig studiedag. Du kommer i aften-, natte- og weekendvagter sammen med din vejleder. Dette planlægges sammen med dig. Samlet forventes 40 timers studietid pr.uge. Tilrettelæggelsen afspejler afdelingens foranderlighed. Afdelingens uforudsigelighed er et baggrundsvilkår for din læreproces. Læringsmiljø/Studiemiljø I afdelingen er der et læringsmiljø med en atmosfære der anerkender og tager hensyn til dig som undersøgende, usikker og midt i en læreproces. Du er en del af praksisfællesskabet og kan forvente at personalegruppen spørger ind til dir aktuelle sygeplejefaglige fokus og din læreproces. Du får introduktion til lærings- og studiemiljøet herunder en afklaring af hvem der er klinisk vejleder og daglig vejleder, og hvad disse funktioner og roller indebærer for dig. I afdelingen er der et studiemiljø hvor fysiske rammer og organisering støtter din studieaktivitet. Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledningen støtter dig i at strukturere din læreproces i forhold til modulets læringsudbytte. Der afholdes individuel forventningssamtale, midtvejsevaluering og slutevaluering med den studerende, daglig vejleder og klinisk vejleder med specialistfunktion. Vi forventer at du forbereder dig skriftligt på disse samtaler. Til forventningssamtalen drøftes bl.a. hvordan du vil planlægge at arbejde med fokusområderne. Den studerende og den praktikansvarlige udarbejder sammen den individuelle studieplan som skal sendes til skolen. Det er den studerende som har det primære ansvar for at udarbejde studieplanen. Der tilstræbes ugentlige følgedage med den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder læser og kommenterer på e-portefoliet, en gang om ugen. Vejledning og evaluering bygger på anerkendte pædagogiske metoder og foregår i autentiske sygeplejesituationer Side 10 af 14

11 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder med specialistfunktion er en sygeplejerske, der er uddannet som klinisk vejleder til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Det vil sige, at den kliniske vejleder har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse og 9 ECTS point. Det er en sygeplejerske med klinisk erfaring samt med lyst og motivation for den kliniske vejlederrolle. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Obligatorisk litteratur Pensum fra afd. P4 til modul 11: 300 sider fra undervisningssted og 100 sider direkte fra afdelingen. 100 sider opgivet fra den studerende. Den studerende skal selv skrive eget valgt pensum i eportfolie når det er godkendt af den praktikansvarlige, senest en uge før den interne kliniske prøve. Kirurgisk sygepleje Jens Bydam Sygepleje på en kirurgisk afdeling side 9-27 Sygepleje til patienter i den præoperative fase side Sygepleje til patienter i den postoperative fase side Mave- og Tarmsygdomme Ole Hart Hansen og Jan Søltoft Specielt til ØST studerende Kap. 1. Esophagus side Kap. 9 Icterus side Kap. 10 Laparoskopisk kirurgi side Kap. 11 Pancreas side Specielt til vest studerende Kap. 16 Akut abdomen side Side 11 af 14

12 Kap. 18 Postoperativ kvalme og opkastning side Kap. 19 Diarre side Kap.24 Undersøgelser side Forslag til valgfri litteratur Sygeplejeprocedurer og teknikker Birthe Kamp Nielsen Kap. 1 Principper for udførelse af sygeplejeprocedurer og teknikker side Kap. 2 Forebyggelse af sygehusinfektioner, hygiejniske og sterile principper side Kap. 3 Hospitalssengen og sengeredning side Kap. 6 Respiration side Kap. 7 Kredsløb side Kap. 8 Temperaturmåling side Kap. 10 Vandladning side Kap. 10 Udskillelse af fæces side Kap. 13 Forflytning side Kap. 15 Lejring af patient side Kap. 20 Forbindskift, fjernelse af suturer side Kap. 21 Prøver og forsendelse af prøver side Valgfri litteratur specielt til øst studerende: Mave- og Tarmsygdomme Ole Hart Hansen og Jan Søltoft Kap. 2 Ventrikel og Duodenum side Kap. 6 Gastrointestinal blødning Kap. 8 Lever og galdeveje side Side 12 af 14

13 Kap. 13 Hernier side Kap. 15 Peritoneum side Kap. 16 Akut abdomen side Kap 17 abdominale traumer side Kap. 18 Postoperativ kvalme og opkastning side Kap. 23 Ernæringsterapi og diæter side Kap.24 Undersøgelser side Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan Udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan Gennemfører planlagt studieaktiviteter. Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio Anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Der er 2 planlagte studieaktiviteter i perioden. Planlagt studieaktivitet som retter sig mod udvikling af klinisk sygepleje: Studieaktiviteten består af en individuel eller gruppebaseret undersøgelse med efterfølgende fremlæggelse i afdelingen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et eksisterende udviklingsområde som den studerende kan indgå i eller en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling fra praksis som den studerende gerne vil undersøge. Den/de studerende udformer i samarbejde med den kliniske vejleder og/eller anden ressourceperson en plan for undersøgelsen. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes en rapport på max anslag. Rapporten fremlægges i afdelingen. Der gives mundtlig tilbagemelding. Planlagt studieaktivitet i form af seminar Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på max. 2 sider, og mailer denne til Side 13 af 14

14 seminarets deltagere senest 2 hverdage før. Seminaret foregår som en gruppebaseret refleksion omhandlende patientforløb, etiske dilemmaer m.v. valgt af den studerende. Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver: Prøven er en individuel klinisk prøve i sygepleje. Den interne prøve afvikles i de sidste to uger af den kliniske undervisningsperiode. Tidspunktet aftales mellem de involverede parter. Udgangspunktet for prøven er patienter/borgere valgt af den kliniske vejleder. Den studerende gøres bekendt med valget af patienter/borgere senest en halv time før prøven. Den interne kliniske prøve består af to delprøver, der vurderes hver for sig. Første delprøve er en klinisk prøve der forløber over maksimum 3 timer og efterfølges af anden delprøve mundtlig eksamen af 40 minutters varighed samt 15 minutter til votering Side 14 af 14