Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge. Skoler bekæmper fravær med sms er

Transkript

1 Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Nr. 21, 6. oktober 2011: Tema/ SMS og Intra i forældresamarbejdet Fremtidens skoleledelse nye takter Rapport fra Folkeskolens Fællesskaber Nyt om Forældretilfredshedsundersøgelsen og anmeldelser Tema om digital kommunikation: Skoler bekæmper fravær med sms er Flere skoler har efter sommerferien valgt at tage skolernes sms-tjeneste i brug. Og det med succes. Kontakten med forældre og elever er blevet både nemmere og mere effektiv, siger lærer og ledere. Af Thomas Schultz Der hersker generelt stor tilfredshed på de 17 aarhusianske skoler, der i dag anvender skole-intras muligheder for at sende sms er til personale, forældre og elever. Skolens ansatte sms er om alt fra fravær, manglende afleveringer og timeaflysninger til indkaldelse til forældremøder. På de pågældende skoler lægges der især vægt på, at tjenesten er en nem og effektiv måde at kontakte forældre og personale på. En af de skoleledere der har taget sms-tjenesten til sig er Poul Højmose. Han er skoleleder på Center-10, Aarhus High School, i Aarhus V. Skolen købte adgang til Sms-tjenesten er par år siden, og begyndte for alvor at anvende den i foråret I marts fik vores elever svar på om de er uddannelsesparate. Altså om de er klar til at komme videre på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse. Efter denne meddelelse oplevede vi, at 25 procent af eleverne stoppede med at komme i skole. En uge senere begyndte vi at bombardere dem med daglige sms-beskeder, hvilket havde en meget positiv effekt på fremmødet, fortæller Poul Højmose. Efter sommerferien startede Center-10 så med at sætte smsbeskederne i system. I dag noterer skolens lærere i løbet af ugen elevernes opgaveaflevering, fremmøde og adfærd i skolens digitale vagtbog. Elevernes kontaktpersoner kigger så vagtbogen igennem hver fredag, og hvis fraværet er for stort, eller ugens opgaver ikke er blevet afleveret, bliver der sendt en sms til både forældre og elev. 6. oktober Næste nr.: 27. okt.. Kommende udg.: 10. nov., 24. nov., 8. dec. og 21. dec.

2 TRIVSEL (fortsat:tema om elektronisk kommunikation: Skoler bekæmper..) Cirka 25 til 33 procent af vores elever modtager systematisk beskeder fra os. Og min erfaring er, at det har en meget positiv indvirkning på både fraværet, afleveringerne og elevernes trivsel. Samlet er det måske 8-10 procent af skolens elever, vi ikke når. Her er forældrene simpelthen så langt væk, at de unge ingen opbakning får derhjemme fra. Men overordnet fungerer det rigtig godt, siger Poul Højmose. Poul Højmose Lærerne bestemmer selv Skolernes brug af sms er varierer afhængig af hvilke udfordringer de står over for. På Sølystskolen i Egå oplever man ikke de samme problemer med fravær, som man gør på Center-10. Her bliver tjenesten for eksempel brugt ved aflysning af timer i udskolingen, eller når lærere, rengøringspersonale eller forældre skal have beskeder med kort varsel. Vi startede med at bruge sms-modulet efter sommerferien i forbindelse med aflysning af morgenlektioner i udskolingen ved lærerfravær. Forældrene var ved skoleårets start blevet informeret om, at vi ville anvende denne funktion, i de situationer, hvor vi vurderede, at vikardækning ikke ville være en optimal løsning for eleverne. Jeg synes, det fungerer rigtig godt. Sms-systemet er meget effektivt, når man hurtigt skal sende den samme besked til flere elever på en gang, siger Mariann Ejgreen der er konstitueret pædagogisk leder på Sølystskolen. Lærerne på Sølystskolens bestemmer selv, om de vil bruge sms erne i deres undervisning og kommunikation. En af dem der har taget muligheden til sig er Susanne Thormann, der er it-vejleder og klasselærer for en 7.klasse. Vi er 19 lærere, der har taget systemet i brug. Primært i udskolingen. Jeg bruger det i flere forskellige sammenhænge. Jeg sender for eksempel sms er som en reminder om tilmelding til forældremøder eller skolehjem samtaler, ved en elevs udeblivelse fra undervisning, eller hvis der er opstået pludselige ændringer i forbindelse med undervisningen eller lignende. Eleverne kan for eksempel få sendt reminders på deadlines for aflevering af uddannelsesplaner, tilmeldinger til ungdomsuddannelse og skemaændringer for eksempel i forbindelse med konfirmationsforberedelse. Det er dejligt også at have denne mulighed for kommunikation, og systemet er let at betjene. Vi er efterhånden flere der bruger det. Jo mere kendskab der er til tjenesten, jo mere bruges den, siger Susanne Thormann. 2 Fakta: Denne artikel bygger på interviews med repræsentanter for 12 af de 17 aarhusianske skoler, der bruger SkoleIntras sms-modul. De fleste af skolerne er begyndt at bruge sms-modulet i august Uni-sms består af et sms-modul, som giver skoler og institutioner mulighed for at sende sms er. Man kan blandt andet vælge at benytte sms fra SkoleIntra og BørneIntra. Sms-modulet indeholder sms er pr. år, og ekstra sms er kan tilkøbes. Sms er er et af værktøjerne i en samlet fraværsindsats. Udsendelse af sms er skal være aftalt med forældre og elever, før de tages i brug. Det er ikke kun skolerne i Aarhus, der har taget sms-modulet i brug, også flere daginstitutioner og fritidsklubber bruger systemet. For eksempel kan man i dagplejen sende sms er ved sygdom og gæstedagpleje Vil I aktivere sms-modulet og høre om pris se kontaktoplysninger herunder. Det siger de tolv skoler om Sms-modulet: Nemt at betjene. Et redskab til at nedbringe fravær i udskolingen. Udvider kommunikationsmulighederne: Alle har deres mobiltelefon på sig, så effektiv måde at opnå en hurtig kontakt til både personale, forældre og elever. Gør det lettere at nå igennem til forældre, der ikke altid holder sig opdateret på SkoleIntra. Mulighed for at skrive længere beskeder ville være godt. Rart at sms-historik kan gemmes med barnets info i systemet Kontakt: Charlotte Houman, webprojektleder, Kommunikation. chho@aarhus.dk

3 FORÆLDRESAMARBEJDE - TEMA OM DIGITAL KOMMUNIKATION Det er blevet nemmere med ForældreIntra Dagtilbuddene Nørrebro og Hans Broges Vej er glade for, at de har taget ForældreIntra i brug. Kontakten til forældrene er blevet bedre og papirarbejdet mindre. Der er dog også plads til forbedringer. Af Thomas Schultz Billede: Jette Holm Sørensen og Henrik Jørgensen Henrik Dahl er pædagogisk leder i den integrerede institution Nørrestenbro i Aarhus C. For tre år siden introducerede han for første gang institutionens forældre til ForældreIntra. Og selvom ikke alle har været lige flittige til at bruge systemet, er han godt tilfreds, med de muligheder forældreintra giver. Vi bruger ForældreIntra til flere forskellige ting. Vi lægger mødereferater ud, oplyser om hvis der sker noget nyt i institutionen, og så opdaterer vi løbende vores madplan og aktivitetskalender, så forældrene kan følge med i deres børns dagligdag. Derudover bruger vi det meget til fotografier. Det er nemt at få billederne lagt ud, og forældrene bruger det meget, siger Henrik Dahl. Det er dog ikke altid, at ForældreIntra er nok, når forældrene skal have besked. Når der er indkaldelse til forældremøder og andre meddelelser som forældrene ikke må gå glip af, bliver opslagstavlen ind imellem taget i brug. Intranettet er en service til dem, der vil følge med og har overskuddet til at bruge det. Nogle forældre glemmer deres login-oplysninger og opgiver, så vi sørger for, at de vigtigste oplysninger kommer som opslag i selve institutionen, siger Henrik Dahl. En af de forældre der bruger ForældreIntra flittigt er Henrik Jørgensen. Han har et barn på fire år, der går i Børnehaven Hans Broges Vej. Henrik, der selv er skolelærer, besøger ForældreIntra to til tre gange ugentligt. Jeg ved, at mange forældre er glade for det. Det er blevet lettere at følge med i sit barns hverdag og holde sig opdateret på, hvad der foregår i institutionen. Jeg bruger det især til at se billeder og kigge madplan og kalender igennem. Nogle dele af brugerfladen kunne godt optimeres, så det blev hurtigere at bruge de forskellige funktioner, men overordnet er jeg rigtig glad for muligheden, siger Henrik Jørgensen (Fortsættes..) 3

4 FORÆLDRESAMARBEJDE - TEMA OM DIGITAL KOMMUNIKATION (fortsat: Det er blevet ) I Børnehaven Hans Broges Vej i Brabrand har souchef Jette Holm Sørensen gjort sig nogle af de samme erfaringer som Henrik Dahl. Det er nok lidt over halvdelen af forældrene, der bruger det. Nogle finder brugerfladen svær at navigere rundt i, og andre glemmer deres kode. Men vi er glade for det. Mange af de praktiske ting er blevet nemmere, og vi ved, at alt information ligger tilgængeligt, og at vi ikke har glemt at aflevere noget til forældrene. Ved de vigtigste oplysninger supplerer vi med opslagtavlen, så slipper vi også for, at der ligger sedler rundt omkring i garderoben, siger Jette Holm Sørensen og uddyber: Der er jo ingen tvivl om, at ForældreIntra er vejen frem. Det bliver brugt mere og mere i skolerne, så det giver god mening at bruge det og forberede forældrene på det. BørneIntra Dagtilbud-Aarhus.dk, som systemet kaldes i Aarhus Kommune blev rullet ud på alle dagtilbud i 2009 med forankring i Kommunikationsafdelingen. Kommunikationschef Henrik Vinther Olesen fortæller: Dagtilbud-Aarhus.dk giver medarbejdere og forældre gode elektroniske værktøjer i samarbejdet om barnet og dialog om børnenes hverdag. Her spiller ForældreIntra en særlig rolle, som vi vil fokusere endnu mere på i vores digitaliseringsindsats i Vi vil dyrke de elementer i hele Dagtilbud-Aarhus.dk-systemet, der kan være med til, elektronisk, at skabe en sammenhæng i børnenes hverdag det vil sige især den fulde elektroniske kommunikation i ForældreIntra. Fakta: Både BørneIntra og SkoleIntra udbydes af UNI C I starten af 2012 planlægger UNI C at indføre et redskab, der giver daginstitutionerne mulighed for at se, hvor mange forældre der har været logget ind på ForældreIntra Der er gennemsnitligt cirka logins fra forældre på SkoleIntra pr. måned på Aarhus kommunes 51 kommuneskoler Foldere og støttemateriale, for eksempel om forventningsafstemning med forældre omkring ForældreIntra findes på Børn og Unges projektside: buintra/borneintra, hvor også UNI Cs forældrebrochurer for BørneIntra og SkoleIntra findes Kontakt: Charlotte Houman, webprojektleder, Kommunikation. chho@aarhus.dk 4

5 TEMA OM DIGITAL KOMMUNIKATION Nyt intranet på turné Snart får Børn og Unge nyt intranet, og det budskab tager nu på turné rundt til de to største faggrupper. I slutningen af november og starten af december bliver det nye net præsenteret for pædagogernes og lærernes tillidsfolk. Det sker over tre dage på de månedlige møder for tillidsrepræsentanterne i BUPL s lokaler i Mindegade. Hos Århus Lærerforening mødes de tillidsvalgte den 17. november. Til den tid vil det nye intranet have fået sit navn. Frem til 24. oktober kan alle medarbejdere i Børn og Unge komme med navneforslag. De første forslag til navn er allerede kommet: En kollega foreslår, at vi beholder det nuværende navn, nemlig BUintra, mens en anden foreslår navnet BU News og en tredje, BULLETIN. I den lettere genre lyder et forslag, at det nye net skal hedde KariBU, som betyder velkommen på swahili. Husk, at også du har chancen for at være med. Hvis dit forslag vinder, bliver du den glade modtager af et gavekort på en bæredygtig middag for to på en certificeret økologisk restaurant. Valget af nyt navn bliver truffet af den styregruppe, der er omkring arbejdet med den nye medarbejderportal, hvor repræsentanter for ledere og medarbejdere rådgiver og giver sparring. Læs evt. mere i BU Nyt nr. 20 fra den 22. september du finder det under buintra/bunytarkiv Kontakt: HR- og kommunikationschef Henrik Vinther Olesen, hvo@aarhus.dk 5

6 LEDELSE Det var sjovt Man kan nå at sige meget Man bli r også overvældet af alle forslagene Elever ved workshop om ledelse Det er god skoleledelse Hør på eleverne og vær åben og god at snakke med. Hjælp eleverne, hvis de har et problem. - Elever fra Sødalskolen og Engdalskolen gav fremtidens skoleledere råd og idéer. De satte en eftermiddag af til arbejdet, de cirka 25 elever fra Klasse primært fra elevrådene -, som mødte op i Sødalskolens Aula onsdag den 21. september. 25 elever fostrede idéer og ønsker til deres drømme-leder på den første af fem workshops om fremtidens skoleledelse. ( Fortsættes).. 6

7 LEDELSE (fortsat: Det er god..) Skolelederen skal: - Være rar at tale med - Have mere kontakt til eleverne - Og høre på dem - Sørge for at undgå konflikter mellem eleverne Sådan lød nogle input fra en af de engagerede elever, da de kastede sig ud i en workshop, trygt ledet af procesholdere fra Børn og Unge. Det blev to timer med fart og farver på hjerne og fællesskab. Der skrives stillingsannonce til fremtidens skoleleder. Øvelser til at bløde hjerne og hjerte op kræver sine fødder Om God ledelse i folkeskolen I efteråret sættes der ved fem workshops ord på forventninger og idéer til fremtidens skoleledelse og skoleleder-rolle. Elever, forældre, lærere, medarbejdere, lederkolleger (FU og dagtilbud) og skolernes ledelsesteams er inviteret til at give deres bidrag ved hver deres workshop. De første tre workshops er afholdt og tegner billedet af en nærværende, samlende og fremsynet skoleledelse og skoleleder-rolle. Deltagerne har været elever, forældre og medarbejdere. Derfor afholdes de fem workshops Strategien for Ledelse i Børn og Unge skal revideres. Strategien bruges til at sætte retning på lederudvikling og rekruttering i Børn og Unge. Samtidig viste Tilfredshedsundersøgelsen 2009, at skolernes medarbejdere blandt andet efterspurgte synlighed og nærvær fra ledelsens side. Hermed blev et arbejde med at kortlægge og udvikle skoleledelsen i Aarhus Kommune sat i gang. Det har blandt andet resulteret i udviklingsarbejde omkring ændrede ledelsesmodeller og en undersøgelse af ledernes tidsforbrug. Bidragene fra efterårets fem workshops samles og drøftes i skolernes ledelsesteams på Skolelederkonferencen den 27. oktober. Skolerne vil derefter bruge materialet til en lokal drøftelse af fremtidens ledelse og skolelederrolle. Materialet indgår også i udvikling af en ny skolelederprofil. Kontakt: Susanne Giørtz-Jørgensen, specialkonsulent. Mail: sgj@aarhus.dk Læs mere: Børn og Unge Nyt nr. 18, 25. August 2011 Fortsættes 7

8 LEDELSE (fortsat: Det er god skoleledelse...) Sådan sagde elever, forældre og medarbejdere: En god skoleleder... hører på eleverne hjælper en elev med et problem gør skolen til et trygt og sikkert sted er åben og god at snakke med tager hånd om elever, der er bagefter, og elever der er foran snakker jævnligt med sine elever og kommer ud til eleverne er sjov og en god rollemodel sikrer udvikling og køber nye ting, så det er sjovt at lære sikre IT og smartboards og flere ture ud af skolen En god skoleleder... tager sig tid til medarbejderne også når der er travlt er handlingsorienteret og er god til at kommunikere kan navigere i krydspres og mellem personalemæssige, pædagogiske og økonomiske dilemmaer har en høj pædagogisk og didaktisk faglighed informerer og inddrager medarbejderne hurtigt også ved forandringer overholder budgetter og sikrer sammenhæng mellem mål og handlinger giver plads til medarbejdernes udvikling En god skoleleder... er tydelig og åben i kommunikationen er lydhør i forhold til forældrenes ønsker tør stå fast på værdier og principper tør håndtere konflikter og hurtigt orientere forældrene understøtter de gode, engagerede og inspirerende lærere er visionær og strategisk/ kan skue fremad motiverer og inspirerer medarbejderne og bakker dem op er økonomisk ansvarlig en samlende, sælgende og dynamisk frontfigur 8

9 RUMMELIGHED Folkeskolens Fællesskaber Fællesskabet er for alle I kompetenceprojektet Folkeskolens Fællesskaber er inklusion nøgleordet. Både etisk og økonomisk er der mange fordele ved at skabe større inklusion Det er grundlæggende strukturer som kultur og fællesskaber som er på spil i Børn og Unges nye kompetenceprojekt Folkeskolens Fællesskaber. Afgørende er det, at alle børn oplever sig som en del af et fællesskab. Alle børn har et grundlæggende behov for at høre til, siger chefpsykolog Jan Kirkegaard. Derfor er der brug for at udvikle den lokale skolekultur, så den bliver mere inkluderende. Fokus er på at øge kompetencerne indenfor ledelse, relationer, didaktik og forældresamarbejde. Vores mål er at styrke fællesskaber og vidensdelingen, så vi i langt højere grad gør brug af hinanden og de ting, som vi i forvejen er gode til. Der er så mange dygtige lærere og pædagoger på de enkelte skoler. Deres praksis og erfaringerne skal vi have gjort tilgængelige, så det gode eksempel kan danne praksis. Men det kræver, at vi tør være åbne og sætte vores faglighed på spil. Tør vi det, kan vi også skabe et langt mere inkluderende og åbent fællesskab på skolerne, mener Jan Kirkegaard. Fakta om Folkeskolens Fællesskaber Projektet løber over skoleårene og involverer på forskellig vis alle medarbejderne på skolerne. I alt er 1100 lærere og pædagoger med på læringsuger. Der uddannes 150 inklusionsvejledere, som bliver vigtige figurer i forhold til at udvikle den inkluderende skolekultur lokalt. Fokus er på vidensdeling i praksis: hvordan kan vi dele de kompetencer, vi allerede har, og ad den vej styrke fællesskabet og inkluderende pædagogik. Projektet satser også på videnstilførsel og er derfor en blanding af vidensdeling på tværs af skoler og faglige grupper samt kurser og temadage med fokus konkrete på faglige temaer. 9

10 RUMMELIGHED Folkeskolens Fællesskaber Vi kan, fordi vi tør En læringsuge på Skæring Skole har vendt usikkerhed til begejstring for en gruppe kommende inklusionsvejledere, der lokalt skal spille en vigtig rolle i kompetenceprojektet Folkeskolens Fællesskaber Det har været fedt - fedt på den hårde måde. Vi har alle sammen været så meget på, og set så mange gode ting live! Begejstringen er tydelig hos Annette Guldbrandsen fra Virup Skole og hendes to lærerkolleger Anne Sofie Røn og Dorte Dreiøe fra Hårup Skole. Som kommende inklusionsvejledere har de været på læringsuge på Skæring Skole, hvor de ikke blot er blevet rystet sammen og har udvekslet erfaringer med resten af deres hold, men også er blevet inviteret helt ind i klasseværelset hos nogle af Skærings Skoles lærere Jeg føler mig helt vildt privilegeret over de mange erfaringer, som jeg har fået lov til at få indblik i. Jeg synes virkeligt, at alle har turdet sætte sig selv i spil, og at vi har fået hinanden til at vokse ved at dele vores erfaringer, fortæller Anne Sofie Røn. Vidensdeling ikke debat Rammerne for læringsugen har været utraditionelle. Kursuslokalerne har været skiftet ud med en anden skole end lærernes egne, hvor de lokale lærere har stillet sig til rådighed med deres viden og erfaringer. Fokus har været på vidensdeling og de gode eksempler fra praksis. Ikke på debat om faglighed og metodevalg. Anette Guldbrandsen fortæller: Hele ugen har vi haft de positive briller på. Jeg er helt høj over alle de kompetente mennesker, som jeg har været omgivet af! Jeg har fået så mange brugbare output, som jeg skal hjem og afprøve. Ugen har nemlig også været med til at afklare, hvad det egentlig er for en rolle, lærerne som kommende inklusionsvejledere skal udfylde. Inden vi begyndte læringsugen, var jeg i tvivl om, hvor vi skulle hen. Det er jeg ikke længere. Det arbejde, jeg skal hjem at udføre er en anerkendende kollegial sparring, hvor jeg styrker mine lærerkolleger i de kompetencer og på de områder, hvor det i forvejen fungerer, siger Dorte Dreiø, der ikke er i tvivl om den store værdi, der ligger i vidensdeling både på tværs af skolerne og lokalt. Ugen har givet mig nogle relationer, som rækker ud over min egen skole. Jeg vil være tryg ved at ringe til en af min medkursister og spørge dem til råds om konkrete problemer. Derfor tror jeg vitterligt også, at hvis vi tør åbne op for hinandens praksis, så får vi også en forandret skole. Kontakt: Stine Clasen, Rådgivning og Specialpædagogik. Mail: stc@aarhus.dk 10

11 INDKØB Hvorfor f#/& er pc er så dyre gennem indkøbsaftalerne? Indkøbsaftaler rimer ikke altid på Nemmere, Bedre og Billigere. Ikke når man sammenligner prisen på tilbuds pc en i Bilka med prisen på selvsamme model købt over kommunens indkøbsaftaler. It-chef i Borgmesterens Afdeling Rasmus Ry er hovedansvarlig for indkøbsaftalen. Han ved godt, at han har et forklaringsproblem. Men en forklaring er der. Logikken er svær at få øje på. Den samme pc, som over indkøbsaftalen koster 6300 kroner, er på tilbud til 4500 kroner i Bilka. - Jeg forstår udmærket, at det kan være svært at forstå prisforskellen. Men sandheden er, at du ikke kan sammenligne de to produkter. Der er stor forskel på den pc, du får i Bilka, og den, du får hos os. Også selvom modellen hedder det samme, fortæller it-chef Rasmus Ry fra Borgmesterens Afdeling. Mange af de komponenter, som er i pc en, der sælges i detailhandlen, er nemlig ikke nær så slidstærke og gennemtestede, som dem, man som erhvervskunde køber over indkøbsaftalen. - Når man som forbruger køber en pc, så har man aldrig nogen garanti for, at komponenterne i pc en også er dem, som firmaet i første omgang testede og godkendte til modellen. Umiddelbart kan begge maskiner det samme, men der kan være stor forskel på kvalitet og levedygtighed. Som erhvervskunder har vi garanti for, at alle komponenter er testet og lever op til de oprindelige standarder, siger Rasmus Ry. Samtidig giver indkøbsaftalen gode servicevilkår, som kan være svære at prissætte: i fire år er der fuld service, garanti og support på maskinen, som også er tyverimærket og gjort klar til straks at gå på netværket i Aarhus 11

12 INDKØB (fortsat: Hvorfor f#/ ) Kommune. Leverandøren Atea giver også garanti for, at de i løbet af 24 timer efter de har fået beskeden, møder op for at reparere eller yde service på stedet. Der er rigtigt mange fordele. Det er ikke vores produkter, det halter med, men snarere at vi ikke har været gode nok til at kommunikere, hvorfor der er denne prisforskel, siger Rasmus Ry. Som at finde Holger En del af kritikken af indkøbsaftalerne for pc er er også, at der ikke er billige modeller. Men sortimentet har pc er i alle prisklasser én af de billigste modeller koster blot 4500 kroner. Problemet er, at pc erne kan være rigtigt svære at finde. I lighed med alle Indkøbsafdelingerne i Aarhus Kommune så ønsker vi at få nogle bedre og lettere tilgængelige systemer. For det kan være svært at få et samlet overblik over alle vores modeller. Alt for svært, mener Rasmus Ry, der har modtaget flere klager fra ledere, som synes, at de har brugt alt for mange penge på deres pc. Ofte har de slet ikke opdaget, at vi har billigere udgaver, så de har fået købt en pc, som kan langt mere end de egentlig behøvede. Det er selvfølgelig ikke optimalt, siger Rasmus Ry nye maskiner Til gengæld lover Rasmus Ry rigtig billige pc er de næste år, hvor alle administrative maskiner i Aarhus Kommune efter planen skal udskiftes. I alt er der tale om pc er. Aftalen er den største koordinerede anskaffelse af pc er set i Danmark. Normalt kan vi ikke give leverandørerne præcise tal på, hvor mange pc er der vil blive købt. Vi kan kun give en tilkendegivelse. Denne gang køber vi pc er på samme tid. Det gør naturligvis noget ved prisen, som er blevet meget, meget billig. Også billigere end den gode pris, vi i dag tilbyder, siger Rasmus Ry. Kontakt: Har du spørgsmål til indkøb i Aarhus Kommune, skriv en mail til: Henrik Bager på hbag@aarhus.dk 12

13 TRIVSEL OG SUNDHED Skrald i skraldepanden - et tilbud til børnehaver i Aarhus Kommune 19 livlige og forventningsfulde børn kigger nysgerrigt på skraldebilen, da den kører ind foran børnehaven 2-Kløveren i Viby og parkerer. Skraldebilens ankomst varsler nye oplevelser for børnene og er et af mange børnehavebesøg i projekt Skrald i skraldespanden, der er et læringstilbud til børnehavebørn i Aarhus Kommune. Tekst og foto: Marianne Henriksen, Fonden Århus MiljøCenter Besøg i børnehaven 2-kløveren, Viby: Skraldebilen er i dag bemandet af Bent, der er ansat som skraldemand ved MiljøTeam A/S, renovatør i Aarhus Kommune. Bent har en af Aarhus Kommunes grønne guider, Birte, ved sin side, da de med en skraldespand mellem sig træder ind til de ventende børn. Den næste times tid øser de to af deres viden om affald og miljø til de meget lyttende børn i alderen 4-6 år. Udover at lytte får børnene også til opgave at sortere affald i en række fraktioner. Mens de i fællesskab finder ud af, om en plasticflaske skal i skraldespanden eller med i flaskeautomaten til genbrug, fortæller Bent og Birte i øjenhøjde om, hvor restaffaldet bliver kørt hen, og at affaldet ude i Lisbjerg bliver omdannet til el og varme. (fortsættes) 13

14 TRIVSEL OG SUNDHED (fortsat: Skrald i..) Sorter affald Børnene får i løbet af den halve time inden døre på skift lov til at putte papir, en bluse, pap, tomme syltetøjsglas, batterier, en mælkekarton og andet skrald i forskellige små affaldsbøtter. Børnene har ret godt styr på at sortere affaldet og kommer med små pudsige indfald imens. For eksempel mener en af drengene, at batterier skal puttes i telefonen. Indtil misforståelsen bliver rettet og det står klart for alle, at brugte batterier skal samles i en pose og op på låget af skraldespanden. Gaver til børnene: BatteriCuber 14 Inden børnene skal ud at inspicere den grønne skraldebil, fortæller Bent og Birte, hvorfor det er så vigtigt, at de altid husker at smide skrald i skraldespanden. Børnene får praktiske gaver, som mini skraldespande, BatteriCuber (æsker til brugte batterier) og endeløse poser i lommeformat. Formålet med gaverne er at minde om skraldemandens besøg og ikke mindst hans budskab om at smide skrald i skraldespanden. Vip en container Så er det skraldebilens tur til at få besøg af en flok nyslåede affaldsbekæmpere. De styrter ud og står i kø for at få lov til at vippe institutionens container op i skraldebilen fra MiljøTeam A/S. I samme forbindelse fortæller skraldemanden om sikkerhed og hvorfor man skal holde sig på afstand, når skraldebilen er ved at tømme affaldsbeholderen hjemme. Snart er besøget på en lille time slut, skraldebilen forsvinder med et trut og forhåbentlig får dagens skraldebesøg effekt på børnenes fremtidige affaldsadfærd. Om projektet Forebyg griseri Elisabeth Baggesen, der er projektleder for projektet fortæller, at målet er at påvirke så tidligt som muligt i positiv retning og skabe positive holdninger til affaldshåndtering, herunder forebyggelse af henkastet affald. Målet i forhold til institutionerne er at skabe et ressourcemæssigt tilgængeligt formidlingskoncept, som kan bidrage til forskelligartede miljøtilbud til børnehaver og dermed skabe bredde og kontinuitet i børnehavernes miljøaktiviteter. Mængderne af affald stiger, og især det henkastede affald er et stort problem. Affald forsvinder ikke af sig selv, så derfor er det nødvendigt, at de opvoksende generationer får en god affaldsadfærd så tidligt som muligt, fortæller Elisabeth Baggesen. Fakta om projekt Skrald i Skraldespanden Projektet kørte i første omgang som pilotprojekt i 4-5 børnehaver i Aarhus. Ultimo 2010 havde 25 børnehaver i Aarhus haft besøg af skraldemanden. Juni 2011 startede projektet op igen på en ny bevilling, hvor målsætningen er, at børnene i 50 børnehaver skal lære, at skrald skal i skraldespanden. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Fonden Århus MiljøCenter, AffaldVarme Aarhus, MiljøTeam A/S samt Børn og Unge, Aarhus Kommune. 2-Kløveren er en landinstitution beliggende på Onsholtgårdsvej i Viby. Yderligere oplysninger om projekt Skrald i skraldespanden kan fås hos projektleder Elisabeth Baggesen, Fonden Århus MiljøCenter, tlf.:

15 MEDARBEJDER Afif Abdallah brænder for at hjælpe sine medborgere i Gellerup "Frivilligt arbejde giver mig en god følelse," fortæller Afif. Læs den første i en række artikler om Børn og Unge-medarbejdere, som arbejder frivilligt... Fokus på frivillighed i EU, Danmark og Aarhus Kommune: Af: Thomas Schultz, kommunikationsmedarbejder Afif Abdallah vil have folk ud af hjemmets trygge rammer og have dem til at deltage aktivt i samfundet omkring sig. Sådan at de sammen kan arbejde hen imod et bedre miljø for Gellerups kommende generationer. Det fylder i hans fritid, hvor han er frivillig leder og træner i idrætsforeningen ACFC, og det fylder i hans professionelle arbejdsliv som opsøgende medarbejder for Aarhus Kommune. To roller der ifølge Afif komplementerer hinanden godt. Det er klart, at jeg via min aktive rolle i klubben får en bedre kontakt til områdets beboere. Jeg møder folk på en helt anden måde og får nemmere adgang til områdets unge mennesker. Folk er måske ikke altid så glade for politi og autoriteter, og derfor kan mit virke i klubben og i nærmiljøet nok åbne nogle døre, der ellers ville være lukket," siger Afif. Afif Abdallah kom til Danmark fra Libanon i Inden han i 2003 fik jobbet som opsøgende medarbejder, arbejdede han i 9 år som klubpædagog. Hvor meget tid Afif har brugt som frivillig, siden han startede i ACFC i 1994, tør han ikke gætte på, men at det er rigtig mange timer, er han ikke i tvivl om. Han indrømmer også gerne, at det til tider har været en balancegang at få familielivet til at harmonere med det sociale engagement i nærområdet. Med mine aktiviteter her i Gellerup kan det til tider være svært at sige, hvornår jeg er på arbejde, og hvornår jeg har fri. En kort gåtur ned til Cityvest med familien kan nogle dage tage en halv time, fordi folk stopper op og vil snakke. Det hele flyder lidt ud, men jeg har vænnet mig til det, og heldigvis har jeg en forstående kone. Afif er ikke tvivl om, at de mange timer han lægger som frivillig, er det hele værd. Han nyder den daglige kontakt med områdets indbyggere og er overbevist om, at hans og andre frivilliges indsats i området har en positiv effekt på Gellerups udvikling. Jeg laver noget jeg li, nemlig at arbejde med mennesker. Og så gør jeg det sammen med venner og bekendte. Samtidig kan jeg mærke, at vores arbejde betyder noget for andre, hvilket giver en dejlig følelse. Vi skubber tingene i den rigtige retning. Vi har gjort meget for at få Gellerups beboere til at deltage aktivt i nærmiljøet, hvilket er lykkedes. Der kommer flere og flere unge frivillige i foreningen, som enten går ind i bestyrelsen eller bliver træner. I dag har vi vel 30 til 35 frivillige i klubben. Afif fortæller om en af de små succeser, som motiverer og forhåbentligt også lover godt for fremtiden. Der er kommet mange flere unge frivillige til den seneste tid. De får respekt fra de andre unge, fordi de gør en forskel, og det sætter gang i en positiv spiral. Samtidig fører det frivillige arbejde til, at flere af de unge får et job efter et år eller to. Når vi i idrætsforeningen laver aktiviteter, kommer områdets institutioner og spørger, om vi har nogle dygtige frivillige. Og på den måde får flere unge et fast job som for eksempel pædagogmedhjælper. (fortsættes ) 15

16 MEDARBEJDER (fortsat: Afif brænder for..) Fakta: ACFC er en idrætsforening i Gellerup, hvor børn, unge og voksne kan gå til fodbold og volleyball. I samarbejde med Gellerup klubberne arrangerer ACFC forskellige aktiviteter for områdets beboere. Bl.a. fodboldskole, Olympiade og Gellerup Cup om sommeren. Afif Abdallah har arbejdet som frivillig for ACFC siden Udover at være formand og træner er Afif kampleder og kontaktperson i klubben. Han er ansat af Aarhus kommunes Børn og unge afdeling som opsøgende medarbejder i Gellerup. Afif modtog i 2004 årets kriminalpræventive pris af Justitsministeriet. Om frivillighedskampagnen Hver mandag i september kan du møde kolleger, der gør en indsats i fritiden, på dit intranet. I 2011 er der på nationalt og internationalt plan sat en række initiativer i gang for at sætte fokus på frivillighed. EU har udnævnt 2011 til at være frivillighedsår, mens socialministeriet har udvalgt fredag den 30. september som national frivilligdag. Nu sætter vi i Aarhus Kommune også vores aftryk på området ved at lave en intern portrætkampagne af medarbejdere i Aarhus Kommune, der ved siden af deres arbejde laver frivilligt arbejde. Gennem en række portrætter, der hver mandag i september måned bliver bragt på dit lokale intranet, kan du høre mere om dine kollegers frivillige arbejde. Du kan høre dine nærmeste kollegaer fortælle om, hvad der gør det sjovt at være frivilligt. Eller måske kan du høre medarbejdere fra andre magistratsafdelinger fortælle om, hvad de får ud af eksempelvis at deltage frivilligt i en forenings bestyrelsesarbejde. Formålet er at sætte lidt mere fokus på frivillighed internt i Aarhus Kommune. Så følg med på magistratsafdelingernes intranet og læs om dine kollegers spændende fortællinger og hvorfor det netop er interessant for dem at være frivillige. De i alt 24 portrætter bliver løbende samlet op i et billedhjul på forsiden af Medarbejder-portalen. Her kan du også læse historierne om dine kollegers frivillige arbejde. 16

17 NYHEDER OG ARRANGEMENTER Kort Nyt Høj svarprocent i Forældretilfredshedsundersøgelsen Alle skole-, FU- og dagtilbudsledere modtager i denne uge og uge 41 plakater til ophængning i alle afdelinger af jeres tilbud/skole. Plakaterne opfordrer forældre til at svare på Forældretilfredshedsundersøgelsen En høj svarprocent gør resultaterne af undersøgelsen troværdige og brugbare for dig som leder, dit lederteam og medarbejderne samt forældreråd og bestyrelse i den videre udvikling af skolen/ tilbuddet og dialogen med forældrene. Du kan være med til at understøtte en høj svarprocent ved at fordele plakater til alle afdelinger og sikre, at de bliver hængt op på et synligt sted i uge 40-41, Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011 strækker sig i år fra tirsdag den 25. oktober til onsdag den 2. november. Derefter vil der blive udsendt påmindelser og ringet rundt. Med Forældretilfredshedsundersøgelsen måler vi på, hvor vi gør det godt, og hvor vi kan gøre det bedre i vores tilbud til børn og deres forældre. Læs mere: I denne uges Ugepakke: buintra/ugepakker Kontakt: Morten Hjortskov Larsen, Pædagogik og Integration. Tlf.: Mail: mohl@aarhus.dk Tilfredshedsundersøgelse medarbejdere: Du kan nå det endnu! Hvis du er en af dem, der endnu ikke har besvaret trivselsundersøgelsen, så kan du nå det endnu. Du skulle gerne have modtaget en reminder med et spørgeskema med posten hjemme hos dig selv. Brug din mulighed for at bidrage til undersøgelsen jo flere der svarer jo mere dækkende bliver resultatet af undersøgelsen. Find dit spørgeskema frem og udfyld det på nettet eller send det retur til Epinion i svarkuverten. Det besvarede spørgeskema skal være Epinion i hænde senest mandag den 10. oktober. Læs mere om arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelsen på buintra/apv2011. Har du yderligere spørgsmål, så kontakt APVhotline på tlf: eller mail: apv2011@mbu.aarhus.dk. SFO-dage i Musikhuset Omkring 900 børn fra SFO er i hele kommunen havde meldt sig til SFOdage i Musikhuset, da de løb af stabelen tirsdag og onsdag den 3. og 4. oktober. SFO-dagene er en videreudvikling af de succesfulde Børnedage og arrangeret af Børnekulissen i samarbejde med Tandplejen, Musikhuset, Filuren, Musikskolen Laura, Aarhus Musikskole, UNO Fritidscenter, Naturhistorisk Museum og Palle Krabbe. Børnene kunne opleve teater og beat- og rapværksted, lige som speedtennis og kryb og gys var blandt tilbuddene til de mange begejstrede børn. Kontakt: Erik Foged, Børnekulissen. Mail: ef@kulissen.dk Billede: Her er det blandt andet børn fra Stensagerskolen, som lever sig ind i Børnekulissens Hatteteater. 17

18 ANMELDELSE I de kommende numre af Børn og Unge Nyt bringer vi i samarbejde med folkeskolen.dk og Skolernes Læringscenter - Fællessamlingen (SKOLF) omtaler og anmeldelser af bøger og materialer til inspiration for dig, som arbejder i Børn og Unge. Vi modtager gerne idéer og anmeldelser af aktuelt materiale, som kan omtales i nyhedsbrevet. SKOLF anbefaler: Kend din kropspolitik Ti procent af de unge har det skidt med deres krop. Det kan være svært som ung at tolke de utallige signaler om krop og sundhed, som det omgivende samfund udsender. Med bogen Kend din kropspolitik vil Steno Museet hjælpe teenagere til at manøvrere i denne virkelighed. Bogen er et anderledes formidlingsprojekt, hvis målgruppe er de unge selv. Bogen forsøger ved hjælp af oplysning, humor og debat at gøre de unge mere bevidste om, hvordan omgivelserne påvirker dem i opfattelsen af deres egen krop. Bogens afsnit behandler følgende emner: skønhedsidealer og billedmanipulation af modebilleder reklamer for usund mad idræt i hverdagen lovgivning contra oplysningskampagne som middel til en bedre kropskultur Hvert afsnit indeholder desuden en ung fortæller, som repræsenterer de unges egne erfaringer med emnet. Bogen er rigt illustreret, bl.a. med tegninger af Kamilla Wichmann, og den kan læses af alle. Materialet er dialogbaseret. "Kend din kropspolitik" og er udgivet af Stenomuseet i forbindelse med en udstilling, der åbner fredag d. 7. oktober på Stenomuseet. Pris: Bogen kan rekvireres gratis i klassesæt. Skolen skal betale fragt. Bestilling: Du skal selv betale 125 kr. for porto og ekspedition. Der sendes som hovedregel kun ét klassesæt pr. skole. For at få tilsendt bogen skal du gøre følgende: Lav en beskrivelse af hvordan du vil bruge bogen i din undervisning (højst én side) Skriv navn og adresse hvortil bøgerne skal sendes. Send til stenomuseet@si.au.dk Efter forløbet vil vi bede dig om at indsende en evaluering: Hvad var godt ved bogen? - Var der mangler ved materialet? Hvad kunne gøres anderledes? Evalueringen sendes ligeledes til stenomuseet@si.au.dk 18 Ny gratis film Den sproglige dimension i ALLE fag Denne film består af seks kapitler fra forskellige fag, hvor lærere fra Sølystskolen i Silkeborg integrerer sprogundervisningen i fagene. Det er vigtigt for elever med dansk som andetsprog og for alle andre elever at få et solidt og aktivt fagsprog. Lærerne demonstrerer i filmen løsninger - lige til at kopiere. De viste eksempler er eksemplariske og kan tænkes ind i hvert eneste fag i skolen. Læs mere og se filmen gratis på eller køb en DVD. Marianne Rasmussen har produceret 17 film, der formidler god praksis fra folkeskolen.

19 MEDARBEJDER Nyt om navne Skriv til redaktionen på hvis du har navnestof til nyhedsbrevet. Tillykke med 25 års jubilæet Overlærer Ib Henning Pedersen, Kragelundskolen, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 1. oktober Overlærer Flemming Pedersen, Kragelundskolen, ønskes tillykke med 25 års Jubilæet den 1. oktober Tillykke med 40 års jubilæet Klinikassistent Birgitte Søndergaard, Tandplejen, ønskes tillykke med 40 års jubilæet den 11. oktober Pædagogisk leder Merete Stub Laursen, vuggestuen Kløvervangen, Skødstrup, ønskes tillykke med 40 års jubilæet den 19. oktober. Tak for indsatsen Den 31. oktober 2011 har tilsynsassistent på Grønløkkeskolen, Ida Rudbjerg, valgt at gå på efterløn. Efter knap 33 års ansættelse markerer datoen således afslutningen på et langt og udbytterigt liv i Grønløkkeskolens tjeneste. Vi ønsker Ida al mulig lykke og held fremover i et velfortjent otium. 19

20 MEDARBEJDER Hallo Børn og Unge Nyt kontakter i de kommende numre en medarbejder og stiller spørgsmål. Her er Ole Søgaard. Han har ansvar for at vedligeholde Børn og Unges 13 indendørs svømmehaller et antal, der gør Børn og Unge til Danmarks største svømmehals-ejer. Ole Søgaard er ansat i Bygninger, er ingeniør og planlægger blandt andet vedligeholdelsen af svømmehallerne samt tager sig af installationer, energirådgivning, indeklima og kompetenceudvikling af personalet. Senest har han planlagt og gennemført renovering og genåbning af Solbjerg Svømmehal. Hvad siger du til værdigheden som Danmarks største svømmehals-ejer? Den er jeg faktisk glad for, for det betyder, at Århus Kommune er gået mod strømmen i forhold til mange andre kommuner og i stedet for at lukke de mindre svømmehaller ved skolerne afsætter penge til renovering og vedligeholdelse af dem. Jeg synes, at det er utrolig vigtigt, at børn får et godt forhold til vand og får lært at svømme, og det vil alt andet lige nemmest kunne ske i mindre svømmehaller placeret rundt om i kommunen. Samtidig kan jeg se, hvor meget det betyder for lokale foreninger, at der er et tilbud om lån af en svømmehal i nærområdet. Det ville ikke være muligt, hvis man samlede sig om et eller nogle få centrale anlæg. Har du en særlig forkærlighed for klor? Nej, nærmest tværtimod. Der er krav om at desinfektionen af vandet i et svømmebad skal foregå med klor, men vi arbejder hele tiden på at bruge så lidt klor som muligt for at gøre vandet så behageligt som muligt for brugerne af svømmehallerne. I bestræbelserne for at minimere klorindholdet indgår også, at vi løbende renoverer svømmehallernes vandbehandlingsanlæg til den nyeste teknik, for en bedre fjernelse af partiklerne i vandet betyder mindre behov for klor. Gør det dig gladere, når du står op hver morgen, at du arbejder for Danmarks største svømmehalsejer? Det med Danmarks største svømmehals-ejer tænker jeg nok ikke så meget på i dagligdagen, men jeg er glad for mit arbejde. Det er meget varieret og jeg nyder at komme rundt og hjælpe og vejlede brugerne af bygningerne. Jeg prøver med min indsats at gøre en forskel i forbindelse med at vedligeholde og skabe gode rammer for de mange børn og voksne, der dagligt færdes i Børn og Unges bygninger. At det så er frustrerende, at der er for få penge til virkelig at komme i bund og udføre de tiltag, der både energimæssigt og indeklimamæssigt vil rykke noget, er et vilkår, som jeg efterhånden har vænnet mig til. 20