Læge-patient-kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læge-patient-kommunikation"

Transkript

1 Læge-patient-kommunikation - så det stemmer Uddannelsessted: Aalborg Universitet Studieretning: Humanistisk Informatik Semester: 4. semester Vejleder: Majken Kjer Johansen Afleveringsdato: 19. maj 2009 Antal anslag med mellemrum: Antal normalsider: 112,7 Gruppe 18: Maren Møller Vestergård Ayoe Lisborg Crone Kasper Munk Rasmussen Jakob Aabling-Thomsen Kristina Skovgaard Pedersen 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning Temarammeredegørelse...9 Metode Metavidenskabelig metode...14 Projektdesign...23 Projektmodel...24 Empiri Læge-patient-samtalerne...28 Transskription...34 Empirien opdelt i kategorier...36 Teori Cordellas teori om stemmer...43 Lægens stemmer...48 Patientens stemmer...60 Konversationsanalyse...68 Nonverbal kommunikation...80 Det menneskelige ansigt...92 Problemfelt Analyse Patient søger diagnose Patient er i behandlingsforløb Opsamling på kategorier Lægens brug af stemmerne Asymmetri og perspektiv Behandling af analyseresultater Udvidelse af Cordellas teori om stemmer Vurdering af læge-patient-kommunikation Optimering af læge-patient-kommunikation Indholdsfortegnelse

3 Refleksion Konklusion Procesbeskrivelse Ansvarsliste Litteraturliste Bilag Indholdsfortegnelse 3

4 4

5 Indledning 5

6 Indledning En læge-konsultation er en situation, vi alle har kendskab til. Vi går alle til lægen med jævne mellemrum, når der opstår helbredsmæssige problemer. Lægen er en person, man som patient betror sig til. Men hvorfor tør man betro lægen, en person man stort set ikke kender, personlige oplysninger, som man måske end ikke betror sin nærmeste familie? For at dette tillidsforhold kan eksistere, må forskellige forhold nødvendigvis gøre sig gældende. Bevidstheden om lægens tavshedspligt samt det faktum, at lægen besidder den viden, man som patient har brug for, er formodentlig grundlæggede for tillidsforholdet. Men også en anden faktor får større og større betydning for lægekonsultationerne, nemlig kommunikation. I en verden, hvor individualisering og lighedsidealet er i fokus, er det ikke nok, at lægen er i stand til at benytte videnskabelige, medicinske betegnelser og diagnoser. Lægen må i højere grad inddrage patienten som deltagende beslutningstager i behandlingsprocessen. (Det etiske råd, 2003:12) For at dette kan lade sig gøre, må man som læge nødvendigvis tale et sprog, der er forståeligt for patienten, og som derfor gør en dialog mulig. Da der findes forskellige konsultationstyper og ligeledes forskellige patienttyper, må lægen være i stand til at tilpasse sin kommunikation til den enkelte situation. Udover disse faktorer er muligheden for informationssøgning på Internettet en faktor, der skærper forventningerne til lægen, da man som patient eksempelvis allerede inden lægekonsultationen kan indsamle viden om eventuelle symptomer og lignende via Internettet. Dette giver patienten grundlag for at kunne forholde sig mere kritisk til lægens diagnose i modsætning til det traditionelle forhold mellem læge og patient, hvor 6 Indledning

7 patienten ofte stolede blindt på lægens udsagn, på grund af mangel på viden om området (Det etiske råd, 2003:11). Læge-patient-forholdet er gået fra at være præget af en markant hierarkisk og asymmetrisk struktur til en mere symmetrisk struktur. Ved den symmetriske struktur forstås en samtale mellem læge og patient, hvor disse kommunikerer på et ligeværdigt niveau. (Det etiske råd, 2003:11). Dette kommer eksempelvis til udtryk når parterne taler et sprog, som er gensidigt forståeligt. Således er de kompetencemæssige krav til lægen blevet skærpet gennem tiden, da lægen ikke blot skal besidde medicinsk viden, men i et vist omfang også kommunikative færdigheder. Lægen og patienten har altid besiddet, og vil altid besidde, hver sin rolle i kommunikationen. Den ene er læge og har en bred viden inden for lægevidenskaben, mens den anden er patient og har en viden om sig selv samt sine symptomer. I lægekonsultationen, hvor der er tale om kommunikation mellem parter, som ikke besidder samme viden, er det derfor nødvendigt at fokusere på formidling af stoffet for at sikre en gensidig forståelse. Som udgangspunkt for at undersøge problemfeltet læge-patientkommunikation har vi set på, hvilke anbefalinger der ligger fra Sundhedsministeriet angående lægens arbejde og kompetencer. I rapporten Fremtidens speciallæge udgivet af Sundhedsministeriet i år 2000 anbefales det, at lægen også bliver kompetent på det kommunikative felt: Kommissionen anbefaler: At den generelle kompetence hos en speciallæge fremover defineres som evnen til at mestre en flerhed af roller og egenskaber, der ud over den medicinske Indledning 7

8 ekspertfunktion omfatter ledelse, pædagogik, kommunikation, samarbejde mv. (Speciallægekommissionen, 2000:75). Lægens rolle er dermed fastlagt til ikke kun at være medicinsk, men også at indbefatte en række andre kompetencer. Det er altså ikke nok, at lægen er medicinsk orienteret uden at have formidlingsmæssige kompetencer. For at supplere de anbefalinger, der fra myndighedernes side foreligger, har vi set på, hvilken forskning der tidligere er lavet for hensigtsmæssig læge-patientkommunikation. Marisa Cordella (Ph.d. i lingvistik, Monash University, Australien) har i bogen The dynamic consultation: a discourse analytical study of doctor-patient communication (2004) forsøgt at kategorisere de forskellige dimensioner som henholdsvis læger og patienter kommunikerer i. Cordella har i sin teori kategoriseret de forskellige talemåder, læge og patient benytter i deres kommunikation og benævner disse kategoriseringer som stemmer. Cordellas stemmer matcher Sundhedsministeriets anbefalede lægelige kompetencer, og sammen udgør de vores udgangspunkt for arbejdet med lægens kommunikation. Cordella arbejder ligeledes med det sammenspil, der er mellem de stemmer læge og patient benytter i forskellige situationer og i forhold til hinanden. Vores motivation for dette projekt er således samspillet mellem lægens og patientens måde at kommunikere. Samtidig er det vores håb at kunne opnå viden om, hvordan en læge-patient-samtale forløber hensigtsmæssigt med udgangspunkt i ovenstående. 8 Indledning

9 Temarammeredegørelse I dette afsnit vil vi relatere vores projekt til semestrets temaramme. Vi vil se på, hvordan læringsmålene opfyldes, samt hvordan vi har anvendt semestrets kurser. Vi arbejder med et konkret eksempel på interpersonel kommunikation, hvorved projektet lægger sig op af de mål, krav og rammer, der findes på semestret. Temaramme: Interpersonel kommunikation Interpersonel kommunikation er placeret på uddannelsens 4. semester. Modulet består af dels et antal kurser og øvelser, dels projektarbejde i relation til modulets tema. Formålet med modulet er, at den studerende opnår indsigt i samspillet mellem verbalsproglige (ord), parasproglige (lyd) og kropssproglige (gestik, mimik) udtryksformer samt deres manifeste og latente betydningslag i kommunikationen, således at den studerende kan næranalysere forskellige typer interpersonel kommunikation, med vægt på ansigt-til-ansigt kommunikation, i empirisk-autentiske situationer og er i stand til at applicere tolkningsmuligheder fra psykologiske, sociologiske, pædagogiske og/eller læringsteoretiske tilgange 1. Læringsmål Semestrets konkrete læringsmål er listet herunder. Vi har markeret de læringsmål som projektet opfylder med kursiv. De øvrige læringsmål er opfyldt via semestrets kurser. Disse læringsmål er at den studerende: 1 Kilde studieordningen: bahuminf_05_med_rettelser_08.pdf Temarammeredegørelse 9

10 udvikler viden om de forskellige teoridannelser, som ud fra forskellige synsvinkler sætter interpersonel kommunikation på begreb tilegner sig grundlæggende begreber og redskaber for at kunne analysere interpersonel kommunikation i både dens verbale og nonverbale aspekter opnår indsigt i de mekanismer og formidlingsbetingelser, som kan fremme eller hæmme interpersonel kommunikation tilegner sig grundlæggende teoretisk viden om læring opnår indsigt i sammenhænge mellem interpersonel kommunikation, interaktion og læring og/eller indsigt i, hvad brug af interaktive digitale medier i forbindelse med lærings og samarbejdsprocesser implicerer får indsigt og træning i her-og-nu analyse af ansigt-til-ansigt kommunikation og i at give konstruktiv feedback til en målgruppe. I projektet er vores fokus ansigt-til-ansigt kommunikation, og vi inddrager derfor for eksempel ikke lægekonsultationer over Internettet. Vi anvender dermed ikke teorier om interaktion gennem digitale medier. Derudover benytter vi ikke læringsmæssige teorier i projektet, da et supplement af disse vil gøre projektets fokus for bredt. De kursiverede punkter har vi inddraget i projektet ud fra teorier om nonverbal kommunikation, konversationsanalyse samt lægens og patientens forskellige stemmer. Disse teorier anvendes til at belyse vores problemstilling og i det praktiske analysearbejde. Semestrets temaramme lægger i høj grad op til en empirisk tilgang, og vi lægger vægt på at inddrage teorier der er praktisk anvendelige i behandlingen af empirisk data. 10 Temarammeredegørelse

11 Kurserne Alle semestrets kurser har givet os en grundlæggende forståelse for interpersonel kommunikation. Fra kurset Analyse af interpersonel kommunikation har vi især hentet teorier om konversationsanalyse (CA) og redskaber til praktisk analyse. Kurset Individ, Grupper, Roller og Kommunikation har blandt andet introduceret Goffmans mikrosociologi, der er med til at danne grundlag for Cordellas teori om læge-patient stemmer samt for teorier om nonverbal kommunikation. Kurset Videoobservation har forberedt os til at foretage indsamling af empiri, samt transskribering og behandling af den indsamlede data. I kurset Nonverbal kommunikation har vi gennemgået forskellige teoretiske retninger inden for NVK, samt brugt teorierne i praksis i forbindelse med workshops. Vi har blandt andet arbejdet med henholdsvis Argyles og Frisen & Ekmans tilgange til NVK og Merleau- Pontys kropslige fænomenologi. I workshoppen kommunikationstræning har vi praktisk analyseret kommunikation i her og nu situationer. Derudover er vi gennem situationsspil blevet bevidste om vores egen kommunikation ved blandt andet træning i at give feedback. Denne træning har vi taget med os som baggrund for at kunne give en eventuel feedback af vores projekt til lægen. Vi har reflekteret over læringsmålene for semestret, og hvordan projektet passer i forhold til disse. Der er blevet tænkt og diskuteret forskellige metodiske tilgange til projektet. Vores tanker og valg heromkring vil i det følgende afsnit blive gennemgået. Temarammeredegørelse 11

12 12

13 Metode 13

14 Metavidenskabelig metode I følgende afsnit vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske metode samt vores metodiske overvejelser til indsamling af empirien og projektudformningen. Vi har valgt at anvende hermeneutikken som videnskabsteoretisk metode. Denne metode søger at fortolke fænomener, der har en mening og derfor udspringer af en menneskelig aktivitet samt produkterne af disse. Sådanne fænomener, herunder observationsstudier af mennesker, vil bestandigt have en mening, idet de udspringer af mennesker, nærmere bestemt os selv som studerende, som mener og vil noget med denne empiri (Collin & Køppe, 2007:140). Hermeneutikken er relevant, fordi vi reflekterer over vores videnskabelige arbejde ved at analysere og sammenholde dele og helheder. I disse refleksioner over hvordan vi arbejder med projektet hermeneutisk, er vi selv indsat i rollerne som medfortolkere, som søger at opnå en forståelse af meningen med kommunikationen i videoobservationerne. Vi anvender hermeneutikken til at analysere og sammenholde dele og helheder i vores fortolkningsarbejde med de forskellige videooptagelser og kategoriseringerne af disse. Hver konsultation vil blive nævnt som en case, og casene vil blive delt op i kategorier ud fra ligheder mellem disse. Vi er selv medfortolkere og analyserer den interpersonelle kommunikation i casene. Samtidig fortolker vi casenes mulige betydninger set i forhold til, at vi ønsker at skabe ny viden. 14 Metode

15 Den hermeneutiske cirkel I den hermeneutiske cirkel sker en cirkelbevægelse i en vekslen mellem forståelsen af de enkelte cases, som dele, og en forståelse af de opstillede kategorier, som helheder (Collin & Køppe, 2007:145). I hver kategori opstiller vi temaer, som karakteriserer disse. Vi analyserer først ét tema i hver kategori, hvorefter vi besidder en foreløbig viden. Ud fra denne viden foretager vi så en analyse af et nyt tema i hver kategori, men har den forrige viden med os samtidig. På denne måde bliver den hermeneutiske cirkel til en spiral, fordi vi gennem temaerne og kategorierne kommer nærmere og nærmere en besvarelse af problemformuleringen. Dog skal vi være opmærksomme på, at vores tolkninger af kategorierne altid skal underbygges af en analyse, så disse forekommer så valide som muligt til eventuelt at kunne nuancere aspekter i teorien med den nye viden. Spiralen er vigtig i forhold til de mange cases i empirien, som vil blive fortolket i henhold til kategorierne. Induktiv metodetilgang I projektet har vi en induktiv tilgang, hvor vi vælger vores teori ud fra empirien, hvilket betyder, at det som er umiddelbart fremtrædende i empirien, eksemplificeres i teorien. Således udvælges empirien ikke ud fra vores teori og teoretiske forståelse, hvilket kan ses i opbygningen af projektet og betyder, at vi har en indledning baseret på vores umiddelbare viden om Metode 15

16 emnet. Hernæst indsamles vores empiri, hvorefter vi behandler denne med relevante teorier. Vi lader på denne måde ikke teorien styre vores design af projektet, men har valgt vores teori ud fra empirien. Med dette in mente vil vi dog samtidig eksplicitere, at vi præsenterer casene og kategorierne med en overordnet forforståelse af vores hovedteori om Cordellas patient- og lægestemmer. Vi har verbaliseret denne forforståelse og på den måde kunnet sætte ord på begreber som for eksempel stemmer. Vi tager ikke vores udgangspunkt i en teoretisk forståelse, opstiller og be- eller afkræfter hypoteser, samt efterprøver disse, som ved en deduktiv tilgang (Pedersen & Nielsen, 2001:30). Vores teori om Cordella er et antagelsesgrundlag, hvilket betyder, at antagelserne ud fra denne teori er en del af vores forforståelse inden projektet. Vi verbaliserer dernæst disse antagelser, indtil vi kan stille spørgsmål til Codellas teori efter analysen. Dermed udfordrer vi de omtalte antagelser eller forforståelser, som projektet hviler på og håber derved, at vores induktive observationer af konsultationerne kan lede os frem til ny viden. Således har vi valgt ikke at fastlægge et specifikt fokus omkring, hvad det er, vi ønsker at belyse, og af denne grund har vi netop indsamlet empirien først ubundet af de teorier og begreber, som vi senere kommer til at fastlægge og arbejde med. På denne måde bygger vi som sådan vores viden op på basis af vores videoobservationer af læge-patient kommunikationen (Collin & Køppe, 2007:98). Endvidere vil der i et vist omfang blive inddraget teoretiske begreber, der passer ind i analysen, men som ikke præsenteres i teoriafsnittet. Disse begreber er inddraget, hvor vi finder det relevant at inddrage disse. 16 Metode

17 Praktisk metode videoobservation I projektet har vi valgt at anvende video til observationsformål med henblik på at analysere interaktionen samt at gå tæt på aktørerne ved at gengive disse i billeder og lyd (Alrø & Holmfeld, 1997:5). Videomediets styrke er, at det besidder en større overbevisningskraft end andre medier, da det fremviser både billeder og lyd og dermed fremstår virkeligt. Dermed ikke sagt at mediet er objektivt, selvom det umiddelbart fremstår sådan. Allerede inden optagelserne er der sket valg med hensyn til positionering af kameraerne, samt tidspunkt for optagelserne, og på denne måde er det ikke hele virkeligheden, vi kan få med (Alrø & Holmfeld, 1997:18). Videoobservation som dataindsamlingsmetode indebærer nogle praktiske valg og fravalg, og vi må derfor nøje overveje hvor observationens interessefelt ligger samt formål, således at vi kan se bort fra mangler og prioritere rigtigt (Alrø & Holmfeld, 1997:37). For at tilrettelægge et hensigtsmæssigt empirisk design har vi derfor foretaget nogle praktiske valg, som i de næste afsnit vil blive ekspliciteret løbende. Disse valg indebærer udvælgelse af steder, aktører, situationer, indhentning af tilladelse til observationen hos alle involverede samt udfærdigelse af kontrakter. Derudover vil kameraernes betydning være relevant for dataindsamlingen. I det følgende vil vi komme ind på sted, kamera, situationer, aktører, observationernes betydning i forhold til virkeligheden samt etiske overvejelser. Sted Vi vælger at foretage vores observationsstudier hos en praktiserende læge Metode 17

18 i en mindre by. Selve videoobservationen foregår i et konsultationslokale, hvor der befinder sig et skrivebord, en vægreol, et vindue samt en lille stol ved døren, hvor blandt andet blodtryk måles. Rummet er visuelt illustreret således: Som det fremgår af illustrationen, er det første kamera (kamera 1) i øjenfaldende i forhold til det øvrige inventar i rummet, mens det andet kamera (kamera 2) står mere skjult inde i reolen. Vi har ikke foretaget valget af lokale og har derfor placeret kameraerne så diskret som muligt. Kamera Vi anvender en stationær opstilling, hvor kameraerne hverken kan zoome eller panorere og kører ubetjent, undtagen når vi efter hver tredje konsultation skifter bånd i begge. På den måde undgår vi, at fotografen tiltrækker sig opmærksomhed og påvirker situationen. Der skabes således minimal 18 Metode

19 indvirkning på aktørerne. Det er vigtigt at opmærksomheden og aktiviteten i konsultationen ikke rettes mod kameraet, men på grund af rummets størrelse, kan det ikke afvises at situationen påvirkes af kameraerne. Dette er et problem da vi vil undersøge en naturalistisk situation, hvor samtalen skal foregå så upåvirket som muligt, hvor patientens fokus er på samtalen og ikke på kameraerne. Derudover mister vi med den stationære videooptagelse muligheden for at få nære billedoptagelser, specielt af ansigtet og dennes mimik. Metodekritisk kan dette få en betydning, da dette begrænser vores nonverbale analyse, hvilket kan få betydning for tolkningen. Lyden optages med to eksterne mikrofoner, den ene placeret ved kamera 2 og den anden på bordet foran lægen og patienten. Dog er det stationære videokamera den observationsform, der påkalder sig mindst opmærksomhed under selve indspilningerne. På den måde undgår vi som observatører at blive anmassende og nærgående i observationssituationen (Alrø & Holmfeld, 1997:32). Et medie som videooptagelse er afslørende og udfordrer menneskers blufærdighed, eftersom det viste kan være medvirkende til en forståelse af de processer, hvori netop disse mennesker indgår (Alrø & Holmfeld, 1997:5-6). Hvis vi som observatører var fysisk tilstede ville patienterne sandsynligvis i højere grad blive mindet, at de bliver observeret under samtalen. Dette kunne være en ubehagelig oplevelse for patienterne. Situationer Vi har optaget i alt otte læge-patient-samtaler, hvoraf vi ønsker at anvende Metode 19

20 alle otte videooptagelser til videre analytisk bearbejdning. For at skabe overblik vil vi beskrive alle otte samtaler i korte handlingsreferater. Herefter vil vi inddele casene i kategorier, som vi strukturer analysen efter. Dernæst redegør vi for teorien, og i løbet af denne eksemplificeres begreberne med eksempler fra casene. Dette gøres med henblik på at vise hvilke teoretiske elementer, der umiddelbart er fremtrædende. Herved vises teoriens relevans for empirien tydeligt. Alle samtalerne indeholder forskellige temaer, som kan være betydningsfulde for den samlede analytiske tolkning. Vi har derfor valgt at inddele de otte film i kategorier. Ud fra disse kan vi analysere og tolke os frem til mønstre i interaktionen, som er interessante for vores samlede vurdering af kommunikationen mellem patient og læge. Aktører I vores empiri optræder to aktører, lægen og patienterne. Patienterne har vi intet kendskab til på forhånd, mens vores begrænsede kendskab til lægen er beskrevet i forbindelse med empiriafsnittet. På klinikken var vi klar til at modtage den første patient om morgenen kl. 09, hvor lægen, som den første, venligt forklarede patienten om vores ærinde på klinikken. Dette gav os større mulighed for at tilegne os troværdighed hos patienterne. Dernæst blev det vores egen tur til at forklare de nærmere omstændigheder omkring fortrolighed af videooptagelserne, samt at få den afgørende tilladelse med underskrift til at anvende optagelserne som dokumentation i vores projekt og til videre analytisk bearbejdning (se bilag 1 for patienternes tilladelse og bilag 2 for lægens tilladelse). 20 Metode

21 Etik I vores etiske overvejelser må vi konstatere, at videooptagelse er et indgreb i personers fri-rum, fordi der er tale om forevigelse. Derfor er det afgørende, at aktørerne accepterer betingelserne for dette og er klar over, at de har deres egen frie vilje til enten at indvilge sig i, eller afslå vores forespørgsel om deltagelse i projektet. Ligeledes vil alle involverede, inklusiv lægen, fremstå anonyme i vores projekt, hvor vi har ændret navnene på disse. Udover anonymitet, vil optagelserne forblive fortrolige og destrueret umiddelbart efter eksaminerne. Imidlertid er der flere overvejelser end blot at få en tilladelse. I et institutionsmiljø, som en lægepraksis, står vi overfor mennesker som er underlagt visse afgrænsninger i handlerummet, hvilket indebærer normer for opførslen, som mange mennesker normalvis i det daglige, vælger at følge (Alrø & Holmfeld, 1997:37). Mennesker i et institutionsmiljø befinder sig generelt i mere eller mindre ydmyge og umyndiggjorte roller, hvorfor de kan finde det svært at sige fra (Alrø & Holmfeld, 1997:37). Når lægen i velkomstøjeblikket roligt og henkastet fortæller om projektet i store træk, kan det formodes, at tilliden til lægen kan gøre dem mere tilbøjelige til at sige ja. Dette forekommer at være en mulig forklaring på den forholdsvis omfangsrige empiri, som vi fik indhentet på blot en enkelt dag. Fejlkilder Den overordnede ramme for vores metode er altså feltstudiet, hvor vi anvender videoobservation. Vi afbilder et udsnit af virkeligheden for at analysere og tolke fænomener fra hverdagen, hvor der vil være begrænsninger, normer og Metode 21

22 rammer i forhold til situationen og observationsrummet (Alrø & Holmfeld, 1997:44). Vi må derfor slutteligt påpege, at optagelsernes indhold aldrig bliver identisk med den autentiske situation, som er foregået, men blot gengiver denne auditivt og visuelt. Derfor kan vi aldrig sætte et identisk lighedstegn mellem disse på trods af mediets muligheder. Vi vil dog behandle den indsamlede empiri som virkelighed, som forskere har tradition for at gøre. Efter en redegørelse for de overvejelser vi har gjort i forbindelse med metoden, vil den konkrete strukturelle opbygning af projektet blive beskrevet i en læsevejledning. 22 Metode

23 Projektdesign For at øge læsevenligheden i projektet vil vi indledningsvis beskrive og illustrere opbygningen i projektet. Vores projekt er struktureret efter den metodiske tilgang, vi har haft i projektet. Vi har en induktiv tilgang og præsentationen af empirien kommer således som det første efter denne læsevejledning, da vi indsamlede denne inden vi udvalgte vores endelige teori. Efter en beskrivelse af de otte cases følger en beskrivelse af opdelingen af disse i kategorier ud fra de mønstre, vi observerede i kommunikationen. Herefter følger vores teoriafsnit. Denne er opbygget af først vores hovedteori, som er Cordellas stemmer og herefter en præsentation af konversationsanalyse og nonverbal kommunikation. Gennem teorien har vi eksemplificeret begreberne med eksempler fra casene. Efter den teoretiske gennemgang med eksempler fra casene præsenteres vores problemformulering, hvorefter analysen følger. Denne er delt op i kategorier, hvorefter hele analysen samles i en opsamling. Derudover følger en behandling af resultater, samt en refleksion. Herefter besvares problemformuleringen i en konklusion. Projektet illustreres i projektmodellen, hvorefter empirien vil blive præsenteret. Projektdesign 23

24 Projektmodel 24 Projektdesign

25 25

26 26

27 Empiri 27

28 Empiri I det følgende vil empirien samt indsamling af denne blive beskrevet for derefter at blive inddelt i kategorier. Det første introducerende afsnit til lægekonsultationen er skrevet ud fra vore observationer samt korte samtaler med lægen i løbet af den dag i marts, hvor indsamlingen af empiri fandt sted. Vores indsamling af empiri begynder om morgenen hos en praktiserende læge i en mindre by. Lægen har haft sin klinik samme sted i over tyve år. På lægeklinikken foregår konsultationen i lokaler, som består af et samtalerum, hvor lægen og patienten taler sammen, samt et undersøgelseslokale, der giver lægen plads til at undersøge patienten yderligere, når dette er nødvendigt. Rummet, hvor samtalerne mellem patienterne og lægen foregår, er mindre end de øvrige, og kun her foretages der videooptagelser. Lægen har ansat en lægesekretær, der er uddannet sygeplejerske og har samarbejdet med lægen i en kortere periode på klinikken. På grund af sin erfaring er lægen vant til den fremgangsmetode, som konsultationerne består af. På en enkelt dag har han omkring ti til femten konsultationer. Vi fik som nævnt optaget otte konsultationer, og handlingen i hver case beskrives i det følgende afsnit. Læge-patient-samtalerne Patient 1 En ældre herre med hoste samt en knop på ryggen (11.50 min) Patienten, en ældre herre, kommer hostende ind og sætter sig. Han begynder 28 Empiri

29 at forklare om sin tilstand inden lægen har sat sig ned. Problemet er en hoste, især når han begynder at tale. Lægen spørger ind til, hvor længe det har stået på, og om han har haft feber, influenza eller lignende. Han har tidligere på året været på penicillin og er ikke kommet godt ud af det siden, og nu strammer det til igen. Hosten bliver især slem, når han er fysisk aktiv. Læge og patient taler om, at det kan være allergien, der er brudt ud igen. Herefter lytter lægen på patientens lunger og konstaterer, at der ikke er nogen tvivl om, at der er betændelse på lungerne, men at der også er tale om astma. Lægen siger, at patienten skal på en kur med penicillin og binyrebarkhormon. Lægen kigger også på en knop, patienten har fået på ryggen. Lægen fortæller, at der kan være tale om enten et modermærke eller en af de knopper, der kommer med alderen. Den skal en hudlæge kigge på. Lægen udskriver en recept på medicin og forklarer, hvordan pillerne skal tages. Derefter forklarer han, at han synes patienten skal have foretaget røntgen af sine lunger. Det kan han gøre på sygehuset mandag til torsdag uden tidsbestilling. Lægen forklarer i detaljer, hvordan det vil foregå. Patienten rejser sig og begynder at tage sit tøj på, mens lægen stadig forklarer, hvordan patienten får en tid hos hudlægen og til sidst, at han nu skal gå på apoteket, så han kan komme i gang med medicinen. Desuden skal patienten huske at bruge sin blå astmasprøjte samt at fortsætte med sin normale astmamedicin. Empiri 29

30 Patient 2 En dame med forhøjet blodtryk og en syg ægtefælle (09.01 min) Patienten, en midaldrende dame, kommer ind og tager plads i patientstolen. Lægen siger, at det er hendes blodtryk, som skal tjekkes. Han spørger, hvordan det er gået siden sidst med den nye tablet. Patienten svarer kort, at det går fint, og at hun håber, det vil blive ved med at gå sådan. Lægen skifter emne og begynder at tale om, at hun er under stress hjemme, fordi hendes mand er alvorligt syg. De taler om at få noget ernæring i større portioner, som hendes mand behøver, men som ikke er tilgængeligt. Lægen forklarer, at denne situation hjemme er en stressfaktor og kan betyde noget for blodtrykket. Lægen tjekker patientens blodtryk og konstaterer, at det ser fint ud. Lægen forklarer, at hun skal fortsætte med tabletterne, og hvis blodtrykket på et tidspunkt begynder at falde, kan hun måske trappe ned. Han forklarer, at forhøjet blodtryk sjældent går væk, når man først har det. Han vil efterfølgende blive ved med at tjekke blodtrykket. Lægen skifter emne og siger, at hun skal vide, at hun har mulighed for at få hjælp i form af en psykolog, hvis hun føler, det bliver for hårdt med den syge mand. Han spørger til, hvordan hun synes, hun klarer det. Hun synes det går fint, men spørger, hvordan hun føler det, hvis hun skal have hjælp. Lægen begynder med ordene: vrede, ensomhed, tristhed og sorg, at forklare, hvilke følelser det kan give, at have en syg ægtefælle. Hun udtrykker, at hun kan nikke genkendende til det og vil overveje psykologhjælpen. De aftaler, at hun kan vende tilbage med det, hvis hun ønsker det. 30 Empiri

31 Patient 3 Mand med ømt skulderled (15.42 min.) Lægen og patienten kommer ind, mens de taler om, at kameraerne ikke skal ændre på konsultationen. Herefter begynder de at tale om, at patienten nu har været ved fysioterapeut ti gange, uden det har hjulpet på det ømme skulderled. Patienten forklarer, hvor han har ondt og at fysioterapeuten har foreslået, at lægen går ind og bløder musklen op med en sprøjte. Lægen og patienten taler om, at det kan være en gammel skade og lægen forklarer noget om muskler, og hvordan de kan skades. Lægen siger herefter, at man skal overveje om skaden er så slem, at han måske skal på sygehuset i stedet. De rejser sig og lægen begynder at undersøge skulderen, mens patienten forklarer, i hvilke situationer det gør ondt. Lægen siger, at de godt kan prøve at lave en blokade med binyrebarkhormon, men at han ikke skal give det ret meget længere tid, før han skal have en ortopædkirurg til at se på den, hvis det ikke bliver bedre. De går ind i behandlingslokalet ved siden af. Da de kommer tilbage, tager patienten sit tøj på, og lægen siger, at patienten nu må se, hvordan det går med behandlingerne. Lægen skriver en recept og de slutter samtalen af. Patient 4 Mand med forhøjet blodtryk (8.16 min.) Patienten tager plads i konsultationen og der påbegyndes en samtale vedrørende et tidligere skifte af tabletter, og hvordan dette er gået, samt hvilke konsekvenser der kunne have været i forbindelse med tabletskifte. De taler om at de skal tjekke blodtrykket og patienten fortæller i denne forbindelse om egne målinger af blodtrykket siden sidste konsultation. Lægen måler herefter blodtrykket, hvorefter de taler om symptomer ved tabletterne og Empiri 31

32 forventninger til det videre forløb. Lægen fortæller at patienten skal have en ny tid om en måned. Patienten beder om en ny recept på tabletter, hvilket udskrives. Patienten spørger, hvorvidt han fortsat skal tage en anden tablet og lægen fortæller, at han skal blive ved med at tage tabletterne. Mod slutningen af konsultationen indleder lægen en kort samtale om, hvor dejligt vejret er, og at foråret og påsken er på vej. Patient 5 Ung pige med kyssesyge (19.16 min.) En ung pige ankommer til konsultationen med sin mor. Pigen tager plads i patientstolen mens moren står op. Lægen indleder med at fortælle, at han kan forstå, at pigen har fået det skidt og allerede dagen forinden har været hos lægen. Hertil svarer moren, at datteren har fået det værre og forklarer, at de gerne vil have kigget på hende, da de skal på ferie. Lægen konstaterer, at pigen har en halsbetændelse og for at nærme sig betændelsestilstandens karakter spørger han ind til pigen. Pigen svarer mest lægen med nik og korte udtalelser. Med pigens svar bliver det klart for lægen, at hun kan have kyssesyge. Lægen fortæller, at en blodprøve kan afsløre kyssesygen, hvilket udløser en samtale om, hvorvidt denne skal foretages, idet pigen ikke bryder sig om nåle. Først vil han kigge hende i halsen, da der også er den mulighed, at det kan være en byld i halsen. Han kan se hun har en slem halsbetændelse og vil derfor tage testen for kyssesyge. Pigen indvilger i en lille blodprøve i form af et prik i øret. Læge og moren forklarer, hvordan blodprøvetagningen vil forløbe. Under prøvetagningen står moren bag sin datter og holder om hendes hoved. Efter prøvetagningen forlader mor og patient lokalet for at vente på testens resultat. Da de igen ankommer til konsultationen forklarer lægen, hvordan prøven viser en positiv reaktion på kyssesyge. Derefter 32 Empiri

33 følger en længere forklaring af, hvad kyssesygen vil betyde for patienten, og hvordan denne bør agere i forhold til sygdommen. Herefter afsluttes samtalen. Patient 6 Mand med psoriasis og knop i hovedbunden (10.46 min.) Kort efter patientens ankomst til konsultationen går lægen hen til patienten og kigger i dennes hovedbund, mens de taler om, hvad det kan være. Lægen fortæller at plamagen i hovedbunden skyldes patientens psoriasis. Læge og patient taler om, den creme patienten benytter mod sin psoriasis. Herefter introducerer lægen et nyt præparat mod sygdommen. Lægen fortæller, hvordan det nye præparat, i form af skum, skal anvendes og demonstrerer samtidig dette. Lægen udskriver en recept på det nye præparat samt en anden medicin patienten benytter. Lægen fortæller, hvor og hvor ofte patienten skal benytte præparaterne, hvorefter patienten indleder en samtale omkring sit sukkertal, som han skal have at vide. Da lægen har fundet blodprøveresultatet fortæller han, at patientens sukkersyge nu rigtig er kommet frem. Lægen forklarer blodprøvernes resultater, og at det nu er nødvendigt med en tablet mod sukkersygen. Han forklarer, hvordan tabletten skal tages og udskriver herefter en recept derpå. Lægen fortæller, at patienten skal have en ny tid om en måned, hvorefter samtalen afsluttes. Patient 7 En ung mand med problemer med sit knæ (5.47 min) Patienten fortæller, at han gennem en længere periode har haft smerter i Empiri 33

34 benene, hovedsageligt det venstre knæ, hvilket han mærker ved en stikken gennem skinnebenet. Lægen spørger ind til, hvordan det føles i knæet i forskellige situationer, og hvilke situationer der er problematiske for patienten. Patienten besvarer lægens spørgsmål med forklaringer af forskellige hverdagssituationer, hvor han har oplevet problemer med knæet. For at se nærmere på knæet bevæger læge og patient sig til et tilstødende lokale. Samtalens sidste del, hvor lægen besigtiger patientens knæ og fødder, foregår i et ikke-filmet lokale. Patient 8 - Kvinde med spædbarn der har feber (3.05) Denne mor med sit barn har normalt ikke læge på dette sted, men kommer til klinikken, da egen læge er blevet syg. Lægen spørger efter barnets køn og hvad hun fejler. Moren beskriver, hvordan barnet har været utilpas i en periode. Der er usikkerhed om, hvorvidt barnet har feber og lægen anvender derfor et termometer til at tage barnets temperatur. Barnet græder under store dele af samtalen. Lægen spørger ind til, hvordan barnet spiser. De tre parter forlader på lægens foranledning lokalet for at foretage nærmere fysiske undersøgelser. Konsultationen i det filmede lokale slutter derfor her. Transskription Vi har valgt at transskribere de dele af casene, som vi arbejder med i analysen. Disse transskriptioner er at finde i bilag (bilag 3). Her følger en oversigt over de transskriptionssymboler vi har anvendt: 34 Empiri

35 SYMBOL TEKSTFORKLARING, Komma Fortsættende global intonation. Punktum efter ord eller Final global intonation stavelse? Spørgsmålstegn Stigende global intonation Omvendt spørgsmålstegn Let stigende global intonation Tryk Understregning Markeret lyd : Kolon Lydforlængelse Lodret opadgående pil Opadgående lokal intonationsbevægelse Lodret nedadgående pil Nedadgående lokal intonationsbevægelse (.) Punktum i parentes Mikropause i talen på under ¼ (0.7) Tal i parentes sekund Pause i talen, tallet angiver pausens længde i sekunder Paragraftegn Overdrevent tydeligt eller korrekt udtale <langsom> Udtales langsomt >hurtig< [ Firkantet venstrestillet klamme ] Firkantet højrestillet klamme Udtales hurtigt Overlap begynder Overlap slutter smilende Opadvendt åben Smilende stemme halvcirkel.h Punktum før h Hørlig indånding h Hørlig udånding svagt Gradtegn Ytres med svag/lav volumen hvisken Dobbelt gradtegn Ytres med meget svag/lav HØJ Kapitæler volumen Ytres med høj volumen VOLUMEN ((nikker)) Dobbelt parentes Nonverbal kommunikation 1, 2 6 Tal Illustrerer hvilke overlap, der hænger sammen (Nielsen, 2005, s. 244) Empiri 35

36 Empirien opdelt i kategorier Alle former for kommunikation foregår i en situation, som sætter rammerne for kommunikationen. Vi arbejder som nævnt med interpersonel kommunikation, der kan defineres som ansigt-til-ansigt-kommunikation mellem mindst to personer, som i direkte kontakt med hinanden udveksler og producerer viden (Alrø, 1988). For at få et overblik over elementernes indbyrdes sammenhæng i kommunikationssituationen vil vi sætte det op i en model og ud fra denne opdele konsultationerne fra empirien i nogle kategorier. Sker der noget sammenligneligt i flere af konsultationerne, kan de sættes sammen i kategorier, som vi senere i projektet vil benytte os af i analysen. Vi tager udgangspunkt i Helle Alrøs model, som hun kalder universel med de grundlæggende elementer, der forekommer i enhver kommunikationssituation. Modellen ses herunder: (Alrø, 1988:15) Kommunikationsmodellen skal forstås således, at der i kommunikationen indgår to kommunikatorer, der udveksler et bestemt betydningsindhold, her 36 Empiri

37 kaldet en tekst. Hvis begge skal forstå hinanden, må de benytte sig af en verbal og nonverbal kommunikation, som de begge forstår, og dermed skal de have en fælles kode. Kommunikatorerne skal desuden have en kontakt med hinanden, som her kaldes en kanal, de kan formidle teksten gennem. I vores tilfælde er kanalen fysisk mellem dem, da det som sagt er interpersonel kommunikation, der er tale om. Kommunikationen foregår i en kontekst som er læge-patient-konsultationen. Det er ikke alle elementerne vi tager udgangspunkt i for at opdele de otte konsultationer i kategorier. Vi vil fokusere på kommunikatorernes perspektiv på kommunikationen, fordi det er her vi ser en forskel i konsultationerne. Konteksten, kanalen og koden er til en vis grad ens i alle konsultationerne, mens selve det kommunikerede, altså teksten, især bliver forskellig ved forskelligt perspektiv på kommunikationen fra kommunikatorernes side. I konsultationerne har vi defineret forskellige formål med kommunikationen, hvilket tilsyneladende har skabt forskellige interpersonelle kommunikationssituationer. Formålene med konsultationerne kan henholdsvis være, at patienten søger en diagnose eller at patienten allerede er i et behandlingsforløb. Denne forskel resulterer tilsyneladende i en forskel i den strukturelle opbygning af den interpersonelle kommunikation. Konsultationerne kan således opdeles i kategorier på følgende måde: Patient søger diagnose I denne gruppe kommer patienten med et problem og søger derfor en diagnose hos lægen, så patienten kan komme i behandling. Patient 1, 5, 6, 7 og 8 tilhører denne kategori. Empiri 37

38 Patient er i behandling I denne gruppe af konsultationer kender patienterne diagnosen og kommer som en del af deres behandlingsforløb. Patient 2, 3 og 4. Efter opdelingen af casene i kategorier kan vi nu gennemgå den teori, som vi finder relevant i forhold til empirien. 38 Empiri

39 39

40 40

41 Teori 41

42 Teori I det følgende vil de tre teorier der anvendes blive gennemgået. Som tidligere nævnt bliver teoriernes sammenhæng med empirien sandsynliggjort ved at der bliver benyttet eksempler fra empirien i dette afsnit. Der vil i teorierne forekomme egne oversættelser af engelske betegnelser. Disse oversættelser vil blive benyttet videre gennem projektet. 42 Teori

43 Cordellas teori om stemmer Dette afsnit er baseret på bogen The dynamic consultation: A discourse analytical study of doctor-patient communication af Marisa Cordella. I bogen har Cordella analyseret kommunikationen i en række læge-patient-konsultationer med henblik på at studere, hvordan læge og patient gør brug af forskellige talemåder, såkaldte stemmer, i løbet af en konsultation. Målet med den omfattende undersøgelse er at forstå forholdet mellem den specifikke talemåde og det denne medfører i en interaktionel sammenhæng. På baggrund af undersøgelsen var det muligt for Cordella at udarbejde en model over, hvilke stemmer læge og patient benytter sig af i lægekonsultationer (Cordella, 2004). Denne model finder vi særdeles relevant i forhold til vores empiri, idet vi netop ønsker at undersøge, hvordan henholdsvis læge og patient agerer i kommunikationssituationen der udspiller sig ved en læge-patientkonsultation. Ved inddragelse af denne teori er det muligt at belyse, hvordan læge og patient reagerer i forhold til hinandens udtalelser og på den baggrund vurdere, hvorvidt parternes kommunikation lykkes. Desuden er det muligt at vurdere, hvorvidt der ved den enkelte konsultation er tale om god kommunikation ifølge brugen af forskellige stemmer. Cordellas teori kan betragtes som en model over, hvad der skal til, for at der er tale om god og hensigtsmæssig kommunikation i læge-patient sammenhænge. Motivationen for udarbejdelse af en sådan model er især hendes overbevisning om den gode kommunikations betydning i lægepatient sammenhænge: Teori 43

44 In this book I adopt as my central tenet that good communication between doctor and patient is of vital importance for effective treatment, Compliance and (hopefully) return to health. Good communication is understood to mean both the intelligible exchange of information and the mutual recognition of the most appropriate way to participate in the exchange (Cordella, 2004:1). Cordella mener således, at god kommunikation mellem læge og patient er af stor betydning for patientens sygdomsforløb. Den gode kommunikation er ikke defineret som værende enten en biomedicinsk tilgang, altså med fokus på sygdommen og det medicinske aspekt, eller en socio-relationel tilgang, med fokus på den måde patienten behandles. Derimod betragtes en kombination af disse i en læge-patient-konsultation som værende god kommunikation. Der skal dermed forekomme en forståelig udveksling af information samtidig med, at parterne begge er indforståede med måden, hvorpå der kommunikeres (Cordella, 2004:1). Disse to tilgange, nemlig den biomedicinske og den socio-relationelle, kommer til udtryk i de forskellige stemmer, henholdsvis læge og patient kan tale med. I Cordellas modeludvikling har hun inddraget adskillige teoretikere for at forstå de sociale identiteter, der er repræsenteret i læge-patient-konsultationen. Her er der eksempelvis tale om de forventninger der medfølger henholdsvis læge- og patientrollen. Cordella har især inddraget Gumperzs teori Sociocultural background knowledge og Goffmans teori Interactional framework. Disse teorier komplementerer hinanden og danner tilsammen et billede af sprog, samfund og kultur, som med den lægelige konsultation som kontekst kan hjælpe til at belyse de forskellige roller, som læge og patient besidder. Idet de kommunikerende parter besidder forskellige roller, kan der forekomme en ulige magtfordeling. Derfor er også begreber som magt og sympati medtaget 44 Teori

45 i overvejelserne omkring modeludviklingen. Cordella betragter ikke magt som en undertrykkende funktion, men tilslutter sig i stedet Faucault og Giddens magtbegreb, der betragter magt som et produktivt netværk, der producerer blandt andet viden (Cordella, 2004:13-14). I en læge-patientkommunikation kan denne forståelse af magtbegrebet eksempelvis komme til udtryk, idet lægen benytter sin magt til at kigge i patientens journal for at kunne udtale sig korrekt om patientens sygdomsforløb. Ved sympati forstås en imødekommende kommunikation, som tilgodeser samtalen parterne imellem, hvor der findes empati, respekt og forståelse for hinanden. (Cordella, 2004:19) Cordella redegør for, hvordan læge-patient-kommunikationen i den vestlige verden har haft en problemfyldt historie. Disse problematikker har især skyldtes en asymmetri der er til stede i kommunikationssituationen. Asymmetrien er typisk for de institutionelle samtaler, hvor de samtalende parter besidder forskellig viden. I lægekonsultationen kan lægen betragtes som insider med viden om det medicinske system og dets procedurer, mens patienten kan betragtes som en outsider, der ofte er uvidende om de medicinske procedurer, der vil blive benyttet i behandlingen (Cordella, 2004: 22). I nogle tilfælde kan denne asymmetri blive udfordret, og der kan opstå en såkaldt ramme-konflikt, hvori: Worlds of knowledge and interests collide with one another, and those who possess linguistics as well as institutional power invariably prevail (Wodak, 1996:2). Cordellas inddragelse af magt og dermed asymmetri i modeludformningen skyldes ikke et fokus på ulighed men snarere fokus på, hvordan man kan forstå magt som en måde at tale på, der interagerer med andre måder at tale på i den medicinske diskurs (Cordella, 2004:13). Teori 45

46 Det kan dermed fastslås, at asymmetri i læge-patient-samtalen især skyldes den magt, der medfølger de roller parterne besidder. Udover ulige magtfordeling som karakteriserende for rollerne er sociale roller også en faktor i kommunikationen. En social rolle dannes, når et individ udfører en bestemt rolle i forbindelse med en bestemt situation, eksempelvis en lægekonsultation. Cordella knytter sig til Goffmans definition af en social rolle: The enactment of rights and duties attached to a given status we can say that a social role will involve one or more parts and that each of these different parts may be presented by the performer on a series of occasions to the same kinds of audience or to an audience of the same persons (Goffman, 1959:27). Det kan derfor fastslås, at der medfølger rettigheder og pligter til de forskellige sociale roller. Dette medfører bestemte sociale forventninger til de forskellige roller og dermed også en forventning om, hvordan diskursen vil udforme sig (Cordella, 2004:20). Eksempelvis kan det betragtes som alment forventeligt, at en læge undersøger en given helbredsmæssig problematik i forbindelse med en lægekonsultation. Ligeledes er det forventeligt, at patienten medbringer en helbredsmæssig problematik til konsultationen. De deltagende samtalepartnere samler i kommunikationen informationer om hinanden. Dette gøres på to forskellige måder: Deltagerne giver indholdsmæssig information gennem det de udtaler og andre handlinger, mens de afgiver yderligere information i form af blandt andet ordvalg og kropssprog. Dette kan eksemplificeres med den empiriske data fra case 2, hvor patienten ytrer: Jeg synes jo det går fint nok (Case 2, 05:48). I forbindelse med denne ytring afgiver patienten information ved, at holde 46 Teori

47 om sig selv og ved at begynde at græde. Den afgivne information vil ofte have betydning for forståelsen af den givne information, hvilket også er tilfældet i ovenstående eksempel, hvor lægen sandsynligvis vil være af den forståelse, at patienten ikke har det helt godt trods sin givne information om det modsatte. Selvom Cordella nævner kropssprogets betydning, er det ikke et element, hun inddrager i sin identifikation af stemmer. De informationer der afsendes og modtages i kommunikationen kan medføre et skift i deltagerstrukturen, såkaldt footing. Footing vil sige, at deltagerne skifter deres kode. Her kan være tale om ændringer i de informationer der afgives i form af eksempelvis skift af stemmeføring, tonefald eller intonation. Footing skyldes ofte, at deltagerne ændrer deres adfærd og den position de besidder i diskursen (Cordella, 2004:10). I udformningen af Cordellas model er der altså inddraget adskillige teoretikere og begreber for at belyse diskursen ved en læge-patient-konsultation. Hun har gennem omfattende undersøgelser af læge-patient-samtaler fundet frem til en række stemmer, som blev benyttet ved konsultationerne. Der er tale om følgende stemmer: Lægens stemmer: Doktor-stemmen Uddanner-stemmen Medmenneske-stemmen Patientens stemmer: Helbredsrelateret historiefortæller Kompetent Social kommunikator Initiator (Cordella, 2004:58-60) Der vil blive redegjort nærmere for ovenstående stemmer i særskilte Teori 47

48 underafsnit. Cordella hævder, at hun med ovenstående stemmer har udarbejdet en interaktionsmodel, der ikke blot er gældende i den socio-kulturelle gruppe, hvor hun foretog sine undersøgelser, men som kan være repræsentativ for en mere generel medicinsk diskurs. Modellen er ikke universel, men er gældende for det vestlige samfunds kultur (Cordella, 2004:1). Lægens stemmer Når læger foretager konsultationer, bruger de forskellige måder at tale på. Lægens tre stemmer matcher de tre funktionelle medicinske mål: a. Gathering information about the patient s health. b. Educating the patient to adhere to a medical recommendation. c. Providing support and showing emphaty. (Cohen-Cole, 1991:4) De tre stemmer, doktorstemmen, uddannerstemmen og medmenneskestemmen, vil i det følgende blive gennemgået, hvorefter brugen af stemmerne i sammenhæng vil blive beskrevet. Doktorstemmen Doktorstemmen er den første af de tre stemmer, som Cordella inddeler lægens kommunikation i. Denne stemme handler om selve sygdomsforløbet, hvilket gøres ud fra doktorstemmens tre funktioner. De tre funktioner er 1)at søge information om patienten, 2)vurdering af tidligere besøg, behandling, testresultater og kompliance, samt 3)at udtrykke lægers autoritet via 48 Teori

49 pronominer. Søge information om patienten Den første funktion doktorstemmen har, er at søge information om patienten. Dette sker ved, at lægen stiller patienten spørgsmål, som kan inddeles i fem forskellige kategorier, for at finde ud af, hvilken slags diskurs 2 lægen bruger. Disse kategorier er enkeltstående spørgsmål, en række af spørgsmål, genbruge/gentage spørgsmål, QSI + opsummering/opsummering + QSI og multiple choice. Anvendelsen af de fem spørgsmålskategorier kan variere. I Cordellas forskningsprojekt er fordelingen således, at enkeltstående spørgsmål 3 er de mest brugte med 70%, multiple choice bruges 11,8% og de resterende er på 5,3-7% (Cordella 2004:63). De fem kategorier vil nu blive gennemgået for at vise, hvordan man skelner dem fra hinanden, og hvordan de kan bruges i praksis i analysearbejdet. Enkeltstående spørgsmål Enkeltstående spørgsmål drejer sig oftest, ifølge Cordella, om lægens medicinske viden. Dette kan ske ved at lægen spørger til, hvornår det startede med at gøre ondt eller, hvordan sygdommen påvirker patienten i dagligdagen. Disse enkeltstående spørgsmål forekommer mange gange i løbet af de otte konsultationer. De ses for eksempel i case 1, hvor lægen spørger ind til hvor længe patienten har hostet. 2 Med diskurs menes her forskellige måder som lægen kan stille spørgsmål til patienten. 3 På engelsk betegner Cordella enkeltstående spørgsmål som QSI (Question Seeking Information). Teori 49

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Positionering på www.radikale.net

Positionering på www.radikale.net Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Interpersonel kommunikation Gruppe 1

Interpersonel kommunikation Gruppe 1 19-5-2009 AALBORG UNIVERSITET TERAPEUTEN, PATIENTEN & DIALOGEN Udarbejdet på Humanistisk Informatik 4. semester Under vejledning af Ann Starbæk Bager Interpersonel kommunikation Gruppe 1 Titelblad Projekttitel:

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

2. Indledning... 3 2.1. Introduktion... 3 2.2. Indledning... 4 2.3. Problemformulering... 6 2.4. Temarammen... 6 2.5. Læsevejledningen...

2. Indledning... 3 2.1. Introduktion... 3 2.2. Indledning... 4 2.3. Problemformulering... 6 2.4. Temarammen... 6 2.5. Læsevejledningen... 1. Indholdsfortegnelse 2. Indledning... 3 2.1. Introduktion... 3 2.2. Indledning... 4 2.3. Problemformulering... 6 2.4. Temarammen... 6 2.5. Læsevejledningen... 7 3. Metode... 9 3.1. Videoobservation...

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse.

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse. Læringsaktiviteter GF 2 SOSU Tema 1: Intro Fag Mål Beskrivelse af mål Vidensmål 13 Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

MINDSCAPES. Værktøjer til din coaching. V. Helle Saaby. Den. 6. December 2011 - Foreningen Nydansker

MINDSCAPES. Værktøjer til din coaching. V. Helle Saaby. Den. 6. December 2011 - Foreningen Nydansker Værktøjer til din coaching V. Helle Saaby Den. 6. December 2011 - Foreningen Nydansker At skabe kontakt Rapport Pace og Leade Når du ønsker at gøre din indflydelse gældende ( Leade ), er det vigtigt at

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support Modular e-course with virtual coach tool support LIFELONG LEARNING PROGRAMMET LEONARDO da VINCI Koordineret af FOR.COM Version 1.1 Dette projekt er finansieret med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere