Europaudvalget 2013 Rådsmøde Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3275 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt"

Transkript

1 Europaudvalget 2013 Rådsmøde Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 25. november 2013 Uddannelse Punkt 1: Effektivt lederskab i uddannelse - rådskonklusioner (s. 2) Punkt 2: Den globale dimension af videregående uddannelse - rådskonklusioner (s. 5) Punkt. 3: Åbne uddannelsesressourcer og digital læring - politisk debat (s. 9) 14. november 2013 Ungdom Punkt 4: Rådskonklusioner om øget social inklusion af unge uden beskæftigelse og uddannelse (NEETs) - rådskonklusioner (s.11) Punkt 5: EU-arbejdsplaner for ungdomsområdet - politisk debat (s.14) 1

2 Punkt 1: Effektivt lederskab i uddannelse - rådskonklusioner 1. Resumé: Rådskonklusionerne har til formål at understøtte udviklingen af effektivt skolelederskab af en høj kvalitet. Fokus er på skoleledelsen indenfor grundskolerne, ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne. Det understreges, at skoleledelse hører under medlemsstaterne kompetenceområde, og at der skal tages hensyn til de forskellige modeller for institutionel og lokal autonomi. Indenfor disse rammer opfordres medlemsstaterne til at understøtte udviklingen af effektiv og ansvarlig autonomi for både uddannelsesinstitutioner og skoleledere, at gøre skoledelse til en mere attraktiv karrierevej og at fremme udviklingen af innovative tilgange til skolelederskab. Medlemsstaterne og Kommissionen vil i fællesskab arbejde for at gøre brug af relevante muligheder under Erasmus+ og Socialfonden med henblik på at understøtte udviklingen af effektivt skolederskab. 2. Baggrund Baggrunden for udkastet er anerkendelsen af, at skoleledere og lederskab i uddannelse generelt er en forudsætning for udviklingen af uddannelserne og uddannelsesinstitutioner. Det er særligt vigtigt, at skabe gunstige rammer for udøvelsen af lederskabet herunder sikre den rette balance mellem faglige, pædagogiske og administrative kompetencer og opgaver. Rådskonklusionerne ligger i forlængelse af et sæt rådskonklusioner vedtaget i 2009 om den faglige udvikling af lærere og skoleledere, hvori det blev anerkendt, at effektivt skolelederskab er en væsentlig faktor i udviklingen af læringsmiljøer. I Kommissionens meddelelse Nytænkning på uddannelsesområdet fra november 2012 og i de efterfølgende rådskonklusioner om samme emne, vedtaget af Rådet i februar 2013, understreges også behovet for at styrke den faglige udvikling af lærerprofessionen, herunder også skoleledere. 3. Formål og indhold Rådskonklusionerne omhandler ledelse indenfor grundskolen, ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne. Skoleledelse hører udelukkende under medlemsstaternes kompetenceområde, og i rådskonklusionerne nævnes en række indsatsområder, som medlemsstaterne opfordres til at prioritere. Det omfatter støtte til udviklingen af nye måder, hvorpå effektiv og ansvarlig autonomi af uddannelsesinstitutioner og undervisere kan udvikles. Både institutioner og ledere skal have en vis autonomi, som giver dem frihed til at prioritere pædagogiske tilgange og allokere lokale ressourcer. En klar definition af roller og ansvarsfordeling for skoleledere skal gøre det nemmere at udøve ledelsen. Medlemsstaterne bør indsamle viden om effektivt og succesfuldt skolelederskab herunder særligt, hvordan der skabes den rette balance mellem fleksibilitet, autonomi og ansvarlighed. Medlemsstaterne opfordres også til at gøre det mere attraktivt at forfølge en karriere indenfor skolelederskab. Det kan blandt andet ske ved at fremme en større professionalisme indenfor skoleledelse samt give skoleledere bedre muligheder for at fokusere på undervisning og læring fremfor rent administrative opgaver. Indsatser tidligt i undervisernes karriereforløb kan også bidrage til, at tiltrække og udvikle kompetente ledere. Det gælder fx oplæring i ledelse, støtte tidligt i karrieren og løbende faglig udvikling herunder, tværsektoralt samarbejde med relevante interessenter, samt fremme af fleksible læringsmiljøer og muligheder for gensidig læring. 2

3 Endelig opfordres medlemsstaterne til at fremme innovative tilgange til skolelederskab. Det omfatter blandt andet anvendelsen af hensigtsmæssige kvalitetssikringskriterier, når fremtidige ledere udvælges, anerkendelse og fremme af lederskabspotentiale blandt de ansatte og at give dem den rette opmuntring til at forfølge en ledelseskarriere, hvis de har de fornødne kompetencer. Det omfatter også anvendelsen af ikt og åbne uddannelsesressourcer som både pædagogiske og administrative redskaber. I rådskonklusionerne inviteres medlemsstaterne og Kommissionen også til i fællesskab at forfølge en række tiltag. Det omfatter anvendelsen af den åbne koordinationsmetode til at fremme udbredelsen af god praksis indenfor skoleledelse og sikre en tilbagemelding til det politiske niveau, hvor dette er relevant. Det omfatter også fremme af samarbejde og partnerskaber om effektiv innovation i lederskab herunder tværsektoralt samarbejde mellem skoler, videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutionerne blandt andet ved brug af EUmidler under Erasmus+ og Socialfonden. I forlængelse heraf lægges også op til indsatser i regi af de muligheder som gives i Erasmus+ nøgleaktionen om strategiske partnerskaber såsom fx samarbejde mellem skoleledere og interessenter samt lokalsamfund. Med støtte fra Erasmus+ lægges også op til at udnytte de muligheder, som stilles til rådighed af etwinning og andre lignende platforme. Endelig lægges der op til, at medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab søger at fremme forskning om effektivt skolelederskab og sikre distribution af relevante resultater. Rådskonklusionerne skal bidrage til at understøtte medlemsstaternes indsatser for at sikre effektivt lederskab i uddannelserne. Fokus er særligt på værdien af innovative tilgange til lederskab og behovet for at ledere på uddannelsesinstitutioner får plads til at prioritere den pædagogiske ledelse. Herunder nødvendigheden af at professionalisere og understøtte skoleledernes kompetencer og udviklingsmuligheder. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 6. Gældende dansk ret Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser. 8. Høring Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 5. november. Følgende bemærkninger blev modtaget. DA: Generelt finder DA at det er vigtigt at fokusere på at ledelse af uddannelsesinstitutionerne bliver effektiv og målrettet udvikling af uddannelserne såvel den administrative, pædagogiske 3

4 og kvalitative ledelse. Udvikling af ledelseskulturen på uddannelsesinstitutionerne er en væsentlig forudsætning for at kvaliteten i uddannelserne kan hæves og bringes i takt med de behov for stærke og kvalitative uddannelser, som virksomhederne efterspørger og som vil være en væsentlig forudsætning, hvis Europa skal kunne øge vækst og beskæftigelse. Med de mange reformer af uddannelsessystemerne i EU vil der skulle sættes stadig stærkere fokus på ledelse, da det er en forudsætning for en fornuftig implementering på uddannelsesinstitutionerne. Derfor er det også vigtigt: At der tilbydes lederne en nødvendig efteruddannelse og mere professionalisme, så de kan matche de stadig stigende krav i sektoren til udvikling, til administration og pædagogisk ledelse At der indenfor EU skabes en kultur for udveksling af god praksis for skoleledelse. Dette kan understøttes af uddannelsesprogrammerne Erasmus + og Socialfonden Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS): I forbindelse med effektivt lederskab i uddannelserne finder vi det vigtigt at pointere, at såvel den ikke-formelle som den formelle voksenuddannelse bør inddrages, nar der her tales om skoleledelse inden for grundskolerne, ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne. Danske Studerendes Fællesråd (DSF): Danske Studerendes Fællesråd (DSF) vil gerne opfordre til, at rådet også lægger vægt på demokrati i ledelsen af uddannelser. Demokrati og inddragelse af medarbejdere og elever mv. er uhyre vigtigt for, at de beslutninger, der træffes på uddannelsesstederne, også afspejler de forhold, som medarbejdere og elever oplever. Det er desuden et vigtigt redskab for at opnå ansvarlighed i ledelsen. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Udkastet understøtter ambitionerne i aftalen Et fagligt løft af folkeskolen, som også har fokus på at fremme lederskab i skolen herunder særligt at skabe den rette balance mellem ledernes pædagogiske og administrative opgaver. Det er desuden positivt, at udkastet har fokus på at understøtte ledelsesudviklingen af skoleledere. Det er vigtigt, at det i rådskonklusionerne understreges, at relevante tiltag skal ske indenfor de forskellige nationale rammer, som eksisterer i de enkelte medlemsstater. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 4

5 Punkt 2: Den globale dimension af videregående uddannelse - rådskonklusioner 1. Resumé: Rådskonklusionerne har til formål at fremme internationaliseringen af Europas videregående uddannelser. Rådskonklusionerne nævner en række områder, hvor medlemsstaterne bør styrke deres indsats. Det omfatter internationalisering af videregående uddannelser med fokus på studenter- og undervisermobilitet, internationalisering af undervisningen herunder curricula samt etablering af strategisk samarbejder med institutioner i tredjelande. Rådskonklusionerne indeholder desuden en række indsatser fra Kommissionens side, herunder fremme af muligheder under Erasmus+ og Horizon 2020 samt en indsats for at øge EU s videregående uddannelsers attraktivitet overfor resten af verden. 2. Baggrund Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i de videregående uddannelsers rolle som både drivkræfter i økonomisk vækst og i udviklingen af engagerede borgere. En styrkelse af de videregående uddannelser er desuden en forudsætning for, at understøtte Europas evner indenfor forskning og innovation. Samtidig skal det i højere grad sikres, at uddannelserne giver de færdiguddannede den rette kombination af de færdigheder, som efterspørges af arbejdsmarkedet. En styrket international dimension i uddannelserne kan bidrage til at styrke de færdiguddannedes position på det globale arbejdsmarked. 3. Formål og indhold Rådskonklusionerne skal bidrage til at fremme internationaliseringen af Europas videregående uddannelser. Rådskonklusionerne skal understøtte medlemsstaternes strategier for internationalisering af de videregående uddannelser. I den forbindelse bør medlemsstaterne have fokus på mobilitet for studerende og undervisere, internationalisering af curricula og digital læring samt strategisk samarbejde, partnerskaber og kapacitetsopbygning. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at fremme gensidig mobilitet mellem Europa og tredjelande for både studerende og undervisere. Det omfatter blandt andet fremme af anerkendelsen af grader og kvalifikationer, et styrket fokus på læringsudbytte og et bedre samspil mellem eksisterende europæiske referencerammer- og redskaber såsom ECTS og den europæiske kvalifikationsramme. Medlemsstaterne opfordres også til at fremme internationalisering hjemme således, at internationaliseringen også er til gavn for de studerende, som ikke har mulighed for eller ønsker at være mobile. Det indebærer forbedrede muligheder for sprogtilegnelse, brug af international online læring og effektiv brug af underviseres internationale erfaringer. Endelige opfordres medlemsstaterne til, at fremme etableringen af partnerskaber både indenfor og udenfor Europa for at styrke uddannelsesinstitutionernes kapacitet indenfor uddannelse, forskning og innovation. Kommissionen vil i henhold til rådskonklusionerne understøtte medlemsstaternes og uddannelsesinstitutionernes bestræbelser på at udvikle internationaliseringsstrategier herunder særligt de muligheder, som gives i regi af Erasmus+ og Horizon Det gælder fx støtte til mobilitet til og fra tredjelande og støtte til udviklingen af fællesgrader samt strategiske partnerskaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner. 5

6 I samarbejde med medlemsstaterne vil Kommissionen arbejde for at øge de europæiske videregående uddannelsers attraktivitet i forhold til resten af verden. Det omfatter forbedret kvalitet og transparens og styrkede muligheder for at sammenligne kvalifikationer. Desuden omfatter det implementeringen af U-Multirank, der er et redskab, som skal øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden mellem videregående uddannelsesinstitutioner. Endelig vil Kommissionen fremme samarbejde om innovation såvel som udviklingen mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU og tredjelande. Det omfatter bilaterale og multilaterale policy dialoger med relevante parter og fremme af det europæiske institut for teknologi (EIT) og dets tilhørende videns- og innovations fællesskaber (KIC). 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet, jf. TEUF art. 165 og art. 166, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 6. Gældende dansk ret Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser. 8. Høring Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 5. november. Følgende bemærkninger blev modtaget. Aarhus Universitet: Memoet Conclusions on the global dimension of European higher education indeholder mange gode og relevante tanker om internationalisering, som Aarhus Universitet til fulde kan tilslutte sig. Samtidig kan universitetet med glæde notere sig, at der er stor overensstemmelse med principperne i memoet og den danske regerings handlingsplan for internationalisering, Øget indsigt gennem globalt udsyn for så vidt angår studentermobilitet. Fra en dansk synsvinkel har Aarhus Universitet imidlertid følgende bemærkninger og betænkelighed vedrørende de i memoet fremsatte målsætninger og initiativer: Adgang for borgere fra tredjelande til forskning og uddannelse Memoet nævner flere steder behovet for tiltrækning af internationalt talent fra tredjelande til såvel uddannelse som forskning og erhverv. Dette er en målsætning, som Aarhus Universitet støtter varmt. Danske Universiteter oplever imidlertid en række barrierer for rekruttering og fastholdelse af studerende og især forskere, som små adresseres, før målsætninger fra notatet kan opfyldes. Uddannelsesministeren, erhvervs- og vækstministeren, økonomi- og indenrigsministeren, beskæftigelsesministeren og handels- og investeringsministeren modtog i den forbindelse d. 16. maj 2013 et brev fra Consortium for Global Talent og Danske Universiteter, hvori en række barrierer for rekruttering og fastholdelse af international arbejdskraft blev beskrevet. Fjernelse 6

7 af de identificerede barrierer vil i høj grad medvirke til at gøre Danmark til en attraktiv destination for internationale studerende og forskere. Etablering af double og joint degrees I Danmark er studentermobilitet i multialteralt samarbejde om udbud af full-degree programmer omfattet af kravet om økonomisk balance i udvekslingen. I forbindelse med kandidatuddannelser under Erasmus Mundus-programmet blev der imidlertid gennemført en udredning, som viste, at gensidighed og balance i studentermobiliteten i praksis er realiserbar i internationale uddannelsessamarbejder om double og joint degrees. For double og joint degrees uden for Erasmus Mundus-labellen gælder kravet om gensidighed og balance i studenterudvekslingen trods udredningens anbefalinger imidlertid fortsat. Etablering af væsentlig flere joint og double degrees med danske universiteter som deltagere forudsætter en harmonisering af regelsættet på området, således at gradsgivende internationalt uddannelsessamarbejde undtages princippet om gensidighed og økonomisk balance. Problem i forhold til opholdstilladelse for studerende på Erasmus Mundus Masteruddannelser For nuværende oplever studerende fra tredjelande problemer med opholdstilladelser i tilknytning til optagelse på Erasmus Mundus Masteruddannelser Global Journalism på Aarhus Universitet, som tiltrækker mange dygtige studerende fra tredjelande. De studerende tilbringer de første to semestre på Aarhus Universitet og går derefter videre til specialisering i England, Tyskland, Holland eller Spanien. Danske myndigheder giver opholdstilladelse fra september til og med juni (hvor eksamen afholdes), mens den næste uddannelsesdestination giver opholdstilladelse fx en måned før studiestart typisk første august. Den studerende står således uden opholdsgrundlag i Europa i juli måned, hvor de for nuværende tvinges til at vende tilbage til deres hjemland for derefter 3 uger senere at rejse retur til Europa. Det er dyrt for de studerende og efterlader et indtryk af ufleksibilitet og et usammenhængende Europa Danske Studerendes Fællesråd (DSF): Danske Studerendes Fællesråd (DSF) mener, at der godt kunne være mere fokus på at opfordre medlemslandene til at støtte mobilitet for studerende økonomisk f.eks. i form af portable grants, stipendier og ingen brugerbetaling. Der bør generelt være et øget fokus på adgang til mobilitet og de barrierer, der er herfor, for mange studerende. For at åbne uddannelserne op for studerende fra 3. lande bør man især se på de økonomiske forhold, der gør sig gældende f.eks. meget høj brugerbetaling, der kræves af disse studerende i mange europæiske lande. Derudover er fokus meget på strategiske partnerskaber med private interessenter, hvor vi gerne ser, at partnerskaber indgås med andre interessenter og med faglige formål for øje og ikke udelukkende med økonomi og mulig fremtidig beskæftigelse for øje. FTF: I udkastet til Rådskonklusioner indgår en skelnen mellem "higher education" og "tertiary vocational education". Termen "higher education" omfatter normalt alle former for videregående uddannelse - såvel den professions- og erhvervsrettede som den akademiske. Det undrer derfor umiddelbart, hvorfor der anvendes to begreber. Det kan skabe en uklarhed i teksten om rækkeviden af "higher education", og FTF vil derfor foreslå at det præciseres, at når begrebet "higher education" anvendes omfatter det alle typer af videregående uddannelse. 7

8 I udkast til Rådskonklusioner indgår en anbefaling om at fremme partnerskaber, hvilket FTF kan støtte. Under 4 i) indskrænkes partnerskaber til at omfatte samarbejde med arbejdsgivere. Det er utilstrækkeligt. FTF foreslår, at anbefalingen af partnerskaber ses bredere, herunder omfatter de faglige organisationer. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Udkastet ligger i forlængelse af regeringens handlingsplan Øget indsigt gennem globalt udsyn, der skal understøtte, at flere studerende kommer på studieophold i udlandet, at de internationale læringsmiljøer styrkes, og at de studerende opnår bedre fremmedsprogskompetencer. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 8

9 Punkt 3: Åbne uddannelsesressourcer og digital læring - politisk debat 1. Baggrund Baggrunden for diskussionsoplægget er, at udviklingen indenfor informations- og kommunikationsteknologi giver helt nye muligheder og udfordringer, når det gælder undervisning og læringsformer. Diskussionsoplægget tager delvist afsæt i Kommissionens meddelelse Åbning af uddannelsessektoren: Innovativ undervisning og læring for alle ved hjælp af nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer fra september Formål og indhold Formålet med diskussionsoplægget er, at initiere en drøftelse om udbredelsen af åbne uddannelsesressourcer af høj kvalitet. Udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi stiller helt nye muligheder til rådighed, når det gælder undervisning og læring. Udviklingen giver ikke kun adgang til nye mængder af information, men åbner også op for nye former for læringsmetoder. Det giver i særdeleshed nye muligheder for undervisning og læring på tværs af fysiske grænser. Det er vigtigt, at der både i medlemsstaterne og på EU-plan gøres en indsats for at sikre, at der bedst muligt drages nytte af disse nye muligheder. Samtidig er det ligeså vigtigt, at der tages højde for de udfordringer, som udviklingen også giver. Det gælder fx balancen mellem at kombinere nye og mere traditionelle undervisningsformer, anerkendelsen af kvalifikationer og kompetencer opnået via åbne uddannelsesressourcer, og hvordan der kan sikres bred og lige adgang til disse ressourcer. Et særligt fokus i diskussionsoplægget er desuden de såkaldte Massive Open Online Courses (MOOCs) som findes på det videregående uddannelsesområde, og som giver nye muligheder for en udbredelse af adgangen til uddannelse. I diskussionsoplægget anmodes ministrene om at dele deres nationale tilgang til og erfaring med åbne uddannelsesressourcer herunder særligt med fokus på kvalitetssikring og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået via åbne uddannelsesressourcer. Desuden opfordres ministrene til at indikere, hvor de mener, at tiltag på EU-niveau kan understøtte udbredelsen og kvaliteten af åbne uddannelsesressourcer. 3. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da det litauiske formandskab alene er ansvarligt for diskussionsoplægget. 5. Gældende dansk ret Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 6. Konsekvenser Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser. 9

10 7. Høring Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring. 8. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemsstater forventes at deltage i debatten. 9. Regeringens generelle holdning Regeringen vil deltage aktivt i debatten og fremhæve danske indsatser for at udbrede åbne uddannelsesressourcer og digital læring af høj kvalitet. 10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 10

11 Punkt 4: Rådskonklusioner om øget social inklusion af unge uden beskæftigelse og uddannelse (NEETs) - rådskonklusioner 1. Resumé: Det litauiske formandskab ønsker med rådskonklusionerne at sætte fokus på en fælles indsats for social inklusion af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEETs). 2. Baggrund Det nuværende trio-samarbejde på ungdomsområdet mellem Irland, Litauen og Grækenland har som fælles overskrift for deres indsats sat Social inklusion af unge. Inden for denne ramme har det litauiske formandskab valgt at sætte fokus på øget social inklusion af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse de såkaldte NEETs ( Not in Employment, Education or Training ). 3. Formål og indhold I rådskonklusionerne slås det fast, at unge europæiske NEETs udgør en særlig risikogruppe i den nuværende stramme økonomiske situation. Derfor er en særlig og koordineret indsats møntet på dem nødvendig, både af hensyn til de unge selv, men også for samfundet som helhed, for hvem de udgør en positiv og vigtig ressource. På denne baggrund opfordres medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab til at: Iværksætte passende nationale, regionale eller lokale strategier eller programmer, med det formål at øge den sociale integration af unge NEETs Fremme unges adgang til relevante og billige tilbud af høj kvalitet på uddannelses-, bolig-, sundheds- og socialområdet. Fremme og investere i unges frivillige arbejde gennem en styrkelse af tværsektorielt samarbejde blandt relevante parter på ungdomsområdet Sørge for tilbud om vejledning af høj kvalitet af unge inden for alle relevante områder Styrke ungdomsorganisationernes arbejde som et middel til at fremme unges aktive medborgerskab og øge den sociale inklusion af NEETs Sørge for etablering af nationale systemer for validering af ikke-formel og uformel læring senest med udgangen af 2018, hvor det er relevant Sørge for ekstra støtte til unge med særlige behov Implementere det kommende Erasmus+-program som støtteinstrument for at unge kan opnå de nødvendige sociale og personlige kompetencer og færdigheder og ligeledes medvirke til at styrke mobiliteten og beskæftigelsesegnetheden blandt unge Implementere Rådets anbefaling om etablering af en Unge-garanti især via partnerskaber på arbejdsmarkedet og ved brug af EU s egne programmer, hvor det er relevant Fremme unges kreativitet og innovationsevne som led i en succesfuld indtræden på arbejdsmarkedet. Fjerne barrierer og forskellige former for diskrimination, fx på grund af alder eller køn, for at fremme mulighederne for rekruttering af unge til arbejdsmarkedet 11

12 Involvere alle relevante parter på det ungdomspolitiske område i at oprette og implementerer relevante politikker, inklusiv etablering af en Ungdomsgaranti, og samtidig advisere herom. Bidrage til at EURES implementeres som et paneuropæisk beskæftigelses- og rekrutteringsinstrument i forhold til behovene på arbejdsmarkedet i de enkelte medlemslande, inklusiv lærlinge- og trainee-jobs, hvor det er relevant. Endvidere opfodres Europa-Kommissionen til at Sikre at der i fremtidige EU-programmer for unge som fx Erasmus+ også tages hensyn til unge med særlige behov, specielt unge NEETs Fremme dialogen mellem relevante parter på ungdomsområdet med fokus på NEETs Fortsætte med at monitorere udviklingen med hensyn til etableringen og implementeringen af Unge-Garantien i medlemslandene bl.a. via kontakt til Rådets beskæftigelsesudvalg. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ungdomsområdet jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 6. Gældende dansk ret Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser. 8. Høring Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 5. november Følgende bemærkninger blev modtaget. DA: DA finder, at det er vigtigt at hjælpe unge som er i en svær situation. Men ungegarantien løser ikke de langsigtede udfordringer for at få unge i beskæftigelse. Mismatches mellem unge og ledige jobs forekommer i flere europæiske lande. Den bedste måde, at sikre at unge kommer i beskæftigelse er, at give dem en uddannelse, som er rettet mod arbejdsmarkedet. Vekseluddannelse (eller work-based learning), hvor unge veksler mellem at være i praktik og uddannelse er en succesfuld tilgang til at rette uddannelsen mod arbejdsmarkedet. DA er positive overfor alliancen. Den politiske dagorden omkring vekseluddannelse er slået igennem i EU, næste skridt er nu kvantitativt at måle effekterne af de politiske beslutninger. Herunder om flere europæiske lande implementerer vekseluddannelse og sammenligning af vekseluddannelsernes performance. Derudover er DA meget positive overfor mobilitetsmulighederne i ERASMUS+ og EURES. Der er vigtigt, at unge har mulighed for at søge praktik og job i andre europæiske lande. 12

13 Danske Studerendes Fællesråd (DSF): Danske Studerendes Fællesråd (DSF) bifalder, at man sætter fokus på unges inklusion. Det er vigtigt i dette arbejde at inddrage alle relevante parter og interessenter, så man sikrer en holistisk og relevant indsats i arbejdet med at udvikle unges kompetencer og hjælpe dem til uddannelse og/eller beskæftigelse. Der er ikke to sager, der er ens, når det kommer til unge, der står uden for uddannelse og beskæftigelse, og det bør indgå/tages hensyn til i rådets anbefalinger til medlemslandene. FTF: FTF er enig i, at det er helt centralt at sætte fokus på gruppen af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Den aktuelle meget høje ungdomsledighed udgør en kæmpe udfordring i Europa. Den kan ikke alene løses gennem uddannelses- og integrationsinitiativer, men sådanne initiativer vil være afgørende for at stille de unge bedst muligt i en fornyet positiv økonomisk udvikling. Det europæiske samarbejde kan medvirke til, at medlemslandene prioriterer indsatsen, men det er afgørende at de enkelte lande faktisk handler. Desværre er det ikke altid tilfældet. Mange medlemslande har valgt at gennemføre offentlige nedskæringer ikke mindst på uddannelsesområdet. Udkastet til Rådskonklusioner peger på vigtige initiativer, men de skal modsvares af en reel prioritering i de enkelte EU-medlemslande. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Medlemslandene er enige om, at den nuværende situation med høj ungdomsarbejdsløshed i Europa gør en særlig fælles indsats nødvendig for de unge, der hverken er i job eller under uddannelse. Et eksempel på dette er de danske tværsektorielle såkaldte Unge-pakker. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 13

14 Punkt 5: EU-arbejdsplaner for ungdomsområdet - politisk debat 1. Resumé: Formandskabet ønsker en debat om indførelse af fleksible arbejdsplaner som nyt instrument i det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og om, hvilke hovedudfordringer for unge planerne kan medvirke til at løse. 2. Baggrund Det europæiske samarbejde på ungdomsområdet foregår inden for rammerne af en niårig strategi for årene 2010 til 2018 inklusive, opdelt i tre treårige arbejdscyklus. Her er opstillet fælles mål, otte indsatsområder og realistiske værktøjer til implementering og opfølgning. Inden for hver treårige cyklus fastlægges arbejdet i to 18-måneders perioder med hver sin fælles overskrift for de tre lande, der indgår i trio-samarbejdet i den periode. Hvert land fastlægger så selv nationale prioriteter inden for deres trio-samarbejde. På baggrund af en vedtagelse under det irske formandskab ønsker det litauiske formandskab nu en debat om muligheden for at indføre særlige arbejdsplaner som instrument for en mere effektiv og flerstrenget indsats på ungdomsområdet ligesom man har på kultur- og sportsområdet. 3. Formål og indhold Den nuværende stramme økonomiske situation med den høje ungdomsarbejdsløshed gør en mere fleksibel og hurtig indsats nødvendig inden for mere begrænsede og målrettede områder. Formålet med arbejdsplanerne er at give mulighed for en sådan indsats og derigennem at medvirke til, at medlemsstaterne igangsætter flere initiativer særligt rettet mod de unge, der er uden uddannelse og beskæftigelse, de såkaldte NEETs. På den baggrund inviteres ministrene derfor til at diskutere følgende spørgsmål: Hvad er de største udfordringer for unge, som de enkelte medlemslande står over for? Hvilke af disse udfordringer bør være tema for et europæisk samarbejde inden for rammerne af en kommende arbejdsplan? Hvordan kan en kommende arbejdsplan bidrage til et øget europæisk samarbejde på tværs af sektorer og på den måde styrke ungdomspolitikkens rolle? 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ungdomsområdet jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud. 6. Gældende dansk ret Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser 14

15 Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser. 8. Høring Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger De øvrige medlemsstater forventes at bidrage til den politiske debat om arbejdsplaner som instrument for det ungdomspolitiske samarbejde i Europa og om hovedudfordringerne for samarbejdet i dag. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen finder, at ungdomsarbejdsløsheden og faren for social marginalisering og eksklusion af unge fortsat er en stor udfordring i mange europæiske lande. Regeringen er på den baggrund enig med formandskabet i, at det kan være nyttigt at drøfte indførelsen af arbejdsplaner som et fleksibelt og målrettet instrument for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 15

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Internationalt sekretariat Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Internationalt sekretariat Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Første halvår 2012 FORORD Christine Antorini Morten Østergaard Danmarks

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0788 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0788 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0788 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kulturministeriet Den 23. januar 2012 GRUND-

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Potentialer i et nordisk samarbejde Footer indsættes via: 'Indsæt' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet / 'OK' 1 Kort om os Nordisk

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Høringssvar angående udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det Centrale Personregister (Reform af international rekruttering m.v.) Danske Erhvervsakademier

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3388 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3388 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3388 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Samlenotat 29. april 2015 Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015 Kultur og sport 6. Kulturelle og kreative

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag.

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer i den kliniske praksis Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer Selvstændigt arbejde Evnen til at analysere en bred vifte af problemstillinger

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Derfor må vi stille os selv spørgsmålet: Er det mon et dansk karaktertræk, at reformer skyller ind over uddannelsessystemet?

Derfor må vi stille os selv spørgsmålet: Er det mon et dansk karaktertræk, at reformer skyller ind over uddannelsessystemet? EU i Uddannelserne Workshop 18. juni 2014 Reformer og forandringer et dansk anliggende? Størstedelen af befolkningen i EU har den forestilling, at den uddannelsespolitiske dagsorden og de beslutninger,

Læs mere

Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 184 Offentligt

Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 184 Offentligt Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 184 Offentligt Kulturministeriet 23. april 2010 Samlenotat Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 10.-11. maj 2010 Kultur 1. Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0567 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0567 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0567 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ministeriet for Børn og Undervisning Den 19. oktober 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol på Metropol Lars Zwisler Katastrofe- og Side 1 Uddannelser tidligere og i dag Tidligere i DK Vi lavede uddannelser og brugte dem i DK og kun i DK og disse uddannelser var kendte og anerkendte. (eks. HD,

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0348 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 7. januar 2013 Proces og Administration ABL SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Kompetencer og uddannelse inden for den maritime industri Best practice i Europa. Præsentation v/ Klaus Rostell, 22. november 2012

Kompetencer og uddannelse inden for den maritime industri Best practice i Europa. Præsentation v/ Klaus Rostell, 22. november 2012 Kompetencer og uddannelse inden for den maritime industri Best practice i Europa Præsentation v/ Klaus Rostell, 22. november 2012 Danske Maritimes rolle i DKMK Partner i projektet Danmarks Maritime Klynge

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

E N E T O S H. Det europæiske netværk for undervisning og oplæring i arbejdsmiljø

E N E T O S H. Det europæiske netværk for undervisning og oplæring i arbejdsmiljø E N E T O S H ACTIV NETWORKING PRODUCTer PARTNERE Det europæiske netværk for undervisning og oplæring i arbejdsmiljø European Network Education and Training in Occupational Safety and Health AKTIV NETWORKING

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere