Europaudvalget 2013 Rådsmøde Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3275 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt"

Transkript

1 Europaudvalget 2013 Rådsmøde Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 25. november 2013 Uddannelse Punkt 1: Effektivt lederskab i uddannelse - rådskonklusioner (s. 2) Punkt 2: Den globale dimension af videregående uddannelse - rådskonklusioner (s. 5) Punkt. 3: Åbne uddannelsesressourcer og digital læring - politisk debat (s. 9) 14. november 2013 Ungdom Punkt 4: Rådskonklusioner om øget social inklusion af unge uden beskæftigelse og uddannelse (NEETs) - rådskonklusioner (s.11) Punkt 5: EU-arbejdsplaner for ungdomsområdet - politisk debat (s.14) 1

2 Punkt 1: Effektivt lederskab i uddannelse - rådskonklusioner 1. Resumé: Rådskonklusionerne har til formål at understøtte udviklingen af effektivt skolelederskab af en høj kvalitet. Fokus er på skoleledelsen indenfor grundskolerne, ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne. Det understreges, at skoleledelse hører under medlemsstaterne kompetenceområde, og at der skal tages hensyn til de forskellige modeller for institutionel og lokal autonomi. Indenfor disse rammer opfordres medlemsstaterne til at understøtte udviklingen af effektiv og ansvarlig autonomi for både uddannelsesinstitutioner og skoleledere, at gøre skoledelse til en mere attraktiv karrierevej og at fremme udviklingen af innovative tilgange til skolelederskab. Medlemsstaterne og Kommissionen vil i fællesskab arbejde for at gøre brug af relevante muligheder under Erasmus+ og Socialfonden med henblik på at understøtte udviklingen af effektivt skolederskab. 2. Baggrund Baggrunden for udkastet er anerkendelsen af, at skoleledere og lederskab i uddannelse generelt er en forudsætning for udviklingen af uddannelserne og uddannelsesinstitutioner. Det er særligt vigtigt, at skabe gunstige rammer for udøvelsen af lederskabet herunder sikre den rette balance mellem faglige, pædagogiske og administrative kompetencer og opgaver. Rådskonklusionerne ligger i forlængelse af et sæt rådskonklusioner vedtaget i 2009 om den faglige udvikling af lærere og skoleledere, hvori det blev anerkendt, at effektivt skolelederskab er en væsentlig faktor i udviklingen af læringsmiljøer. I Kommissionens meddelelse Nytænkning på uddannelsesområdet fra november 2012 og i de efterfølgende rådskonklusioner om samme emne, vedtaget af Rådet i februar 2013, understreges også behovet for at styrke den faglige udvikling af lærerprofessionen, herunder også skoleledere. 3. Formål og indhold Rådskonklusionerne omhandler ledelse indenfor grundskolen, ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne. Skoleledelse hører udelukkende under medlemsstaternes kompetenceområde, og i rådskonklusionerne nævnes en række indsatsområder, som medlemsstaterne opfordres til at prioritere. Det omfatter støtte til udviklingen af nye måder, hvorpå effektiv og ansvarlig autonomi af uddannelsesinstitutioner og undervisere kan udvikles. Både institutioner og ledere skal have en vis autonomi, som giver dem frihed til at prioritere pædagogiske tilgange og allokere lokale ressourcer. En klar definition af roller og ansvarsfordeling for skoleledere skal gøre det nemmere at udøve ledelsen. Medlemsstaterne bør indsamle viden om effektivt og succesfuldt skolelederskab herunder særligt, hvordan der skabes den rette balance mellem fleksibilitet, autonomi og ansvarlighed. Medlemsstaterne opfordres også til at gøre det mere attraktivt at forfølge en karriere indenfor skolelederskab. Det kan blandt andet ske ved at fremme en større professionalisme indenfor skoleledelse samt give skoleledere bedre muligheder for at fokusere på undervisning og læring fremfor rent administrative opgaver. Indsatser tidligt i undervisernes karriereforløb kan også bidrage til, at tiltrække og udvikle kompetente ledere. Det gælder fx oplæring i ledelse, støtte tidligt i karrieren og løbende faglig udvikling herunder, tværsektoralt samarbejde med relevante interessenter, samt fremme af fleksible læringsmiljøer og muligheder for gensidig læring. 2

3 Endelig opfordres medlemsstaterne til at fremme innovative tilgange til skolelederskab. Det omfatter blandt andet anvendelsen af hensigtsmæssige kvalitetssikringskriterier, når fremtidige ledere udvælges, anerkendelse og fremme af lederskabspotentiale blandt de ansatte og at give dem den rette opmuntring til at forfølge en ledelseskarriere, hvis de har de fornødne kompetencer. Det omfatter også anvendelsen af ikt og åbne uddannelsesressourcer som både pædagogiske og administrative redskaber. I rådskonklusionerne inviteres medlemsstaterne og Kommissionen også til i fællesskab at forfølge en række tiltag. Det omfatter anvendelsen af den åbne koordinationsmetode til at fremme udbredelsen af god praksis indenfor skoleledelse og sikre en tilbagemelding til det politiske niveau, hvor dette er relevant. Det omfatter også fremme af samarbejde og partnerskaber om effektiv innovation i lederskab herunder tværsektoralt samarbejde mellem skoler, videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutionerne blandt andet ved brug af EUmidler under Erasmus+ og Socialfonden. I forlængelse heraf lægges også op til indsatser i regi af de muligheder som gives i Erasmus+ nøgleaktionen om strategiske partnerskaber såsom fx samarbejde mellem skoleledere og interessenter samt lokalsamfund. Med støtte fra Erasmus+ lægges også op til at udnytte de muligheder, som stilles til rådighed af etwinning og andre lignende platforme. Endelig lægges der op til, at medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab søger at fremme forskning om effektivt skolelederskab og sikre distribution af relevante resultater. Rådskonklusionerne skal bidrage til at understøtte medlemsstaternes indsatser for at sikre effektivt lederskab i uddannelserne. Fokus er særligt på værdien af innovative tilgange til lederskab og behovet for at ledere på uddannelsesinstitutioner får plads til at prioritere den pædagogiske ledelse. Herunder nødvendigheden af at professionalisere og understøtte skoleledernes kompetencer og udviklingsmuligheder. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 6. Gældende dansk ret Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser. 8. Høring Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 5. november. Følgende bemærkninger blev modtaget. DA: Generelt finder DA at det er vigtigt at fokusere på at ledelse af uddannelsesinstitutionerne bliver effektiv og målrettet udvikling af uddannelserne såvel den administrative, pædagogiske 3

4 og kvalitative ledelse. Udvikling af ledelseskulturen på uddannelsesinstitutionerne er en væsentlig forudsætning for at kvaliteten i uddannelserne kan hæves og bringes i takt med de behov for stærke og kvalitative uddannelser, som virksomhederne efterspørger og som vil være en væsentlig forudsætning, hvis Europa skal kunne øge vækst og beskæftigelse. Med de mange reformer af uddannelsessystemerne i EU vil der skulle sættes stadig stærkere fokus på ledelse, da det er en forudsætning for en fornuftig implementering på uddannelsesinstitutionerne. Derfor er det også vigtigt: At der tilbydes lederne en nødvendig efteruddannelse og mere professionalisme, så de kan matche de stadig stigende krav i sektoren til udvikling, til administration og pædagogisk ledelse At der indenfor EU skabes en kultur for udveksling af god praksis for skoleledelse. Dette kan understøttes af uddannelsesprogrammerne Erasmus + og Socialfonden Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS): I forbindelse med effektivt lederskab i uddannelserne finder vi det vigtigt at pointere, at såvel den ikke-formelle som den formelle voksenuddannelse bør inddrages, nar der her tales om skoleledelse inden for grundskolerne, ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne. Danske Studerendes Fællesråd (DSF): Danske Studerendes Fællesråd (DSF) vil gerne opfordre til, at rådet også lægger vægt på demokrati i ledelsen af uddannelser. Demokrati og inddragelse af medarbejdere og elever mv. er uhyre vigtigt for, at de beslutninger, der træffes på uddannelsesstederne, også afspejler de forhold, som medarbejdere og elever oplever. Det er desuden et vigtigt redskab for at opnå ansvarlighed i ledelsen. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Udkastet understøtter ambitionerne i aftalen Et fagligt løft af folkeskolen, som også har fokus på at fremme lederskab i skolen herunder særligt at skabe den rette balance mellem ledernes pædagogiske og administrative opgaver. Det er desuden positivt, at udkastet har fokus på at understøtte ledelsesudviklingen af skoleledere. Det er vigtigt, at det i rådskonklusionerne understreges, at relevante tiltag skal ske indenfor de forskellige nationale rammer, som eksisterer i de enkelte medlemsstater. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 4

5 Punkt 2: Den globale dimension af videregående uddannelse - rådskonklusioner 1. Resumé: Rådskonklusionerne har til formål at fremme internationaliseringen af Europas videregående uddannelser. Rådskonklusionerne nævner en række områder, hvor medlemsstaterne bør styrke deres indsats. Det omfatter internationalisering af videregående uddannelser med fokus på studenter- og undervisermobilitet, internationalisering af undervisningen herunder curricula samt etablering af strategisk samarbejder med institutioner i tredjelande. Rådskonklusionerne indeholder desuden en række indsatser fra Kommissionens side, herunder fremme af muligheder under Erasmus+ og Horizon 2020 samt en indsats for at øge EU s videregående uddannelsers attraktivitet overfor resten af verden. 2. Baggrund Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i de videregående uddannelsers rolle som både drivkræfter i økonomisk vækst og i udviklingen af engagerede borgere. En styrkelse af de videregående uddannelser er desuden en forudsætning for, at understøtte Europas evner indenfor forskning og innovation. Samtidig skal det i højere grad sikres, at uddannelserne giver de færdiguddannede den rette kombination af de færdigheder, som efterspørges af arbejdsmarkedet. En styrket international dimension i uddannelserne kan bidrage til at styrke de færdiguddannedes position på det globale arbejdsmarked. 3. Formål og indhold Rådskonklusionerne skal bidrage til at fremme internationaliseringen af Europas videregående uddannelser. Rådskonklusionerne skal understøtte medlemsstaternes strategier for internationalisering af de videregående uddannelser. I den forbindelse bør medlemsstaterne have fokus på mobilitet for studerende og undervisere, internationalisering af curricula og digital læring samt strategisk samarbejde, partnerskaber og kapacitetsopbygning. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at fremme gensidig mobilitet mellem Europa og tredjelande for både studerende og undervisere. Det omfatter blandt andet fremme af anerkendelsen af grader og kvalifikationer, et styrket fokus på læringsudbytte og et bedre samspil mellem eksisterende europæiske referencerammer- og redskaber såsom ECTS og den europæiske kvalifikationsramme. Medlemsstaterne opfordres også til at fremme internationalisering hjemme således, at internationaliseringen også er til gavn for de studerende, som ikke har mulighed for eller ønsker at være mobile. Det indebærer forbedrede muligheder for sprogtilegnelse, brug af international online læring og effektiv brug af underviseres internationale erfaringer. Endelige opfordres medlemsstaterne til, at fremme etableringen af partnerskaber både indenfor og udenfor Europa for at styrke uddannelsesinstitutionernes kapacitet indenfor uddannelse, forskning og innovation. Kommissionen vil i henhold til rådskonklusionerne understøtte medlemsstaternes og uddannelsesinstitutionernes bestræbelser på at udvikle internationaliseringsstrategier herunder særligt de muligheder, som gives i regi af Erasmus+ og Horizon Det gælder fx støtte til mobilitet til og fra tredjelande og støtte til udviklingen af fællesgrader samt strategiske partnerskaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner. 5

6 I samarbejde med medlemsstaterne vil Kommissionen arbejde for at øge de europæiske videregående uddannelsers attraktivitet i forhold til resten af verden. Det omfatter forbedret kvalitet og transparens og styrkede muligheder for at sammenligne kvalifikationer. Desuden omfatter det implementeringen af U-Multirank, der er et redskab, som skal øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden mellem videregående uddannelsesinstitutioner. Endelig vil Kommissionen fremme samarbejde om innovation såvel som udviklingen mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU og tredjelande. Det omfatter bilaterale og multilaterale policy dialoger med relevante parter og fremme af det europæiske institut for teknologi (EIT) og dets tilhørende videns- og innovations fællesskaber (KIC). 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet, jf. TEUF art. 165 og art. 166, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 6. Gældende dansk ret Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser. 8. Høring Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 5. november. Følgende bemærkninger blev modtaget. Aarhus Universitet: Memoet Conclusions on the global dimension of European higher education indeholder mange gode og relevante tanker om internationalisering, som Aarhus Universitet til fulde kan tilslutte sig. Samtidig kan universitetet med glæde notere sig, at der er stor overensstemmelse med principperne i memoet og den danske regerings handlingsplan for internationalisering, Øget indsigt gennem globalt udsyn for så vidt angår studentermobilitet. Fra en dansk synsvinkel har Aarhus Universitet imidlertid følgende bemærkninger og betænkelighed vedrørende de i memoet fremsatte målsætninger og initiativer: Adgang for borgere fra tredjelande til forskning og uddannelse Memoet nævner flere steder behovet for tiltrækning af internationalt talent fra tredjelande til såvel uddannelse som forskning og erhverv. Dette er en målsætning, som Aarhus Universitet støtter varmt. Danske Universiteter oplever imidlertid en række barrierer for rekruttering og fastholdelse af studerende og især forskere, som små adresseres, før målsætninger fra notatet kan opfyldes. Uddannelsesministeren, erhvervs- og vækstministeren, økonomi- og indenrigsministeren, beskæftigelsesministeren og handels- og investeringsministeren modtog i den forbindelse d. 16. maj 2013 et brev fra Consortium for Global Talent og Danske Universiteter, hvori en række barrierer for rekruttering og fastholdelse af international arbejdskraft blev beskrevet. Fjernelse 6

7 af de identificerede barrierer vil i høj grad medvirke til at gøre Danmark til en attraktiv destination for internationale studerende og forskere. Etablering af double og joint degrees I Danmark er studentermobilitet i multialteralt samarbejde om udbud af full-degree programmer omfattet af kravet om økonomisk balance i udvekslingen. I forbindelse med kandidatuddannelser under Erasmus Mundus-programmet blev der imidlertid gennemført en udredning, som viste, at gensidighed og balance i studentermobiliteten i praksis er realiserbar i internationale uddannelsessamarbejder om double og joint degrees. For double og joint degrees uden for Erasmus Mundus-labellen gælder kravet om gensidighed og balance i studenterudvekslingen trods udredningens anbefalinger imidlertid fortsat. Etablering af væsentlig flere joint og double degrees med danske universiteter som deltagere forudsætter en harmonisering af regelsættet på området, således at gradsgivende internationalt uddannelsessamarbejde undtages princippet om gensidighed og økonomisk balance. Problem i forhold til opholdstilladelse for studerende på Erasmus Mundus Masteruddannelser For nuværende oplever studerende fra tredjelande problemer med opholdstilladelser i tilknytning til optagelse på Erasmus Mundus Masteruddannelser Global Journalism på Aarhus Universitet, som tiltrækker mange dygtige studerende fra tredjelande. De studerende tilbringer de første to semestre på Aarhus Universitet og går derefter videre til specialisering i England, Tyskland, Holland eller Spanien. Danske myndigheder giver opholdstilladelse fra september til og med juni (hvor eksamen afholdes), mens den næste uddannelsesdestination giver opholdstilladelse fx en måned før studiestart typisk første august. Den studerende står således uden opholdsgrundlag i Europa i juli måned, hvor de for nuværende tvinges til at vende tilbage til deres hjemland for derefter 3 uger senere at rejse retur til Europa. Det er dyrt for de studerende og efterlader et indtryk af ufleksibilitet og et usammenhængende Europa Danske Studerendes Fællesråd (DSF): Danske Studerendes Fællesråd (DSF) mener, at der godt kunne være mere fokus på at opfordre medlemslandene til at støtte mobilitet for studerende økonomisk f.eks. i form af portable grants, stipendier og ingen brugerbetaling. Der bør generelt være et øget fokus på adgang til mobilitet og de barrierer, der er herfor, for mange studerende. For at åbne uddannelserne op for studerende fra 3. lande bør man især se på de økonomiske forhold, der gør sig gældende f.eks. meget høj brugerbetaling, der kræves af disse studerende i mange europæiske lande. Derudover er fokus meget på strategiske partnerskaber med private interessenter, hvor vi gerne ser, at partnerskaber indgås med andre interessenter og med faglige formål for øje og ikke udelukkende med økonomi og mulig fremtidig beskæftigelse for øje. FTF: I udkastet til Rådskonklusioner indgår en skelnen mellem "higher education" og "tertiary vocational education". Termen "higher education" omfatter normalt alle former for videregående uddannelse - såvel den professions- og erhvervsrettede som den akademiske. Det undrer derfor umiddelbart, hvorfor der anvendes to begreber. Det kan skabe en uklarhed i teksten om rækkeviden af "higher education", og FTF vil derfor foreslå at det præciseres, at når begrebet "higher education" anvendes omfatter det alle typer af videregående uddannelse. 7

8 I udkast til Rådskonklusioner indgår en anbefaling om at fremme partnerskaber, hvilket FTF kan støtte. Under 4 i) indskrænkes partnerskaber til at omfatte samarbejde med arbejdsgivere. Det er utilstrækkeligt. FTF foreslår, at anbefalingen af partnerskaber ses bredere, herunder omfatter de faglige organisationer. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Udkastet ligger i forlængelse af regeringens handlingsplan Øget indsigt gennem globalt udsyn, der skal understøtte, at flere studerende kommer på studieophold i udlandet, at de internationale læringsmiljøer styrkes, og at de studerende opnår bedre fremmedsprogskompetencer. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 8

9 Punkt 3: Åbne uddannelsesressourcer og digital læring - politisk debat 1. Baggrund Baggrunden for diskussionsoplægget er, at udviklingen indenfor informations- og kommunikationsteknologi giver helt nye muligheder og udfordringer, når det gælder undervisning og læringsformer. Diskussionsoplægget tager delvist afsæt i Kommissionens meddelelse Åbning af uddannelsessektoren: Innovativ undervisning og læring for alle ved hjælp af nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer fra september Formål og indhold Formålet med diskussionsoplægget er, at initiere en drøftelse om udbredelsen af åbne uddannelsesressourcer af høj kvalitet. Udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi stiller helt nye muligheder til rådighed, når det gælder undervisning og læring. Udviklingen giver ikke kun adgang til nye mængder af information, men åbner også op for nye former for læringsmetoder. Det giver i særdeleshed nye muligheder for undervisning og læring på tværs af fysiske grænser. Det er vigtigt, at der både i medlemsstaterne og på EU-plan gøres en indsats for at sikre, at der bedst muligt drages nytte af disse nye muligheder. Samtidig er det ligeså vigtigt, at der tages højde for de udfordringer, som udviklingen også giver. Det gælder fx balancen mellem at kombinere nye og mere traditionelle undervisningsformer, anerkendelsen af kvalifikationer og kompetencer opnået via åbne uddannelsesressourcer, og hvordan der kan sikres bred og lige adgang til disse ressourcer. Et særligt fokus i diskussionsoplægget er desuden de såkaldte Massive Open Online Courses (MOOCs) som findes på det videregående uddannelsesområde, og som giver nye muligheder for en udbredelse af adgangen til uddannelse. I diskussionsoplægget anmodes ministrene om at dele deres nationale tilgang til og erfaring med åbne uddannelsesressourcer herunder særligt med fokus på kvalitetssikring og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået via åbne uddannelsesressourcer. Desuden opfordres ministrene til at indikere, hvor de mener, at tiltag på EU-niveau kan understøtte udbredelsen og kvaliteten af åbne uddannelsesressourcer. 3. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da det litauiske formandskab alene er ansvarligt for diskussionsoplægget. 5. Gældende dansk ret Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 6. Konsekvenser Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser. 9

10 7. Høring Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring. 8. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemsstater forventes at deltage i debatten. 9. Regeringens generelle holdning Regeringen vil deltage aktivt i debatten og fremhæve danske indsatser for at udbrede åbne uddannelsesressourcer og digital læring af høj kvalitet. 10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 10

11 Punkt 4: Rådskonklusioner om øget social inklusion af unge uden beskæftigelse og uddannelse (NEETs) - rådskonklusioner 1. Resumé: Det litauiske formandskab ønsker med rådskonklusionerne at sætte fokus på en fælles indsats for social inklusion af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEETs). 2. Baggrund Det nuværende trio-samarbejde på ungdomsområdet mellem Irland, Litauen og Grækenland har som fælles overskrift for deres indsats sat Social inklusion af unge. Inden for denne ramme har det litauiske formandskab valgt at sætte fokus på øget social inklusion af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse de såkaldte NEETs ( Not in Employment, Education or Training ). 3. Formål og indhold I rådskonklusionerne slås det fast, at unge europæiske NEETs udgør en særlig risikogruppe i den nuværende stramme økonomiske situation. Derfor er en særlig og koordineret indsats møntet på dem nødvendig, både af hensyn til de unge selv, men også for samfundet som helhed, for hvem de udgør en positiv og vigtig ressource. På denne baggrund opfordres medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab til at: Iværksætte passende nationale, regionale eller lokale strategier eller programmer, med det formål at øge den sociale integration af unge NEETs Fremme unges adgang til relevante og billige tilbud af høj kvalitet på uddannelses-, bolig-, sundheds- og socialområdet. Fremme og investere i unges frivillige arbejde gennem en styrkelse af tværsektorielt samarbejde blandt relevante parter på ungdomsområdet Sørge for tilbud om vejledning af høj kvalitet af unge inden for alle relevante områder Styrke ungdomsorganisationernes arbejde som et middel til at fremme unges aktive medborgerskab og øge den sociale inklusion af NEETs Sørge for etablering af nationale systemer for validering af ikke-formel og uformel læring senest med udgangen af 2018, hvor det er relevant Sørge for ekstra støtte til unge med særlige behov Implementere det kommende Erasmus+-program som støtteinstrument for at unge kan opnå de nødvendige sociale og personlige kompetencer og færdigheder og ligeledes medvirke til at styrke mobiliteten og beskæftigelsesegnetheden blandt unge Implementere Rådets anbefaling om etablering af en Unge-garanti især via partnerskaber på arbejdsmarkedet og ved brug af EU s egne programmer, hvor det er relevant Fremme unges kreativitet og innovationsevne som led i en succesfuld indtræden på arbejdsmarkedet. Fjerne barrierer og forskellige former for diskrimination, fx på grund af alder eller køn, for at fremme mulighederne for rekruttering af unge til arbejdsmarkedet 11

12 Involvere alle relevante parter på det ungdomspolitiske område i at oprette og implementerer relevante politikker, inklusiv etablering af en Ungdomsgaranti, og samtidig advisere herom. Bidrage til at EURES implementeres som et paneuropæisk beskæftigelses- og rekrutteringsinstrument i forhold til behovene på arbejdsmarkedet i de enkelte medlemslande, inklusiv lærlinge- og trainee-jobs, hvor det er relevant. Endvidere opfodres Europa-Kommissionen til at Sikre at der i fremtidige EU-programmer for unge som fx Erasmus+ også tages hensyn til unge med særlige behov, specielt unge NEETs Fremme dialogen mellem relevante parter på ungdomsområdet med fokus på NEETs Fortsætte med at monitorere udviklingen med hensyn til etableringen og implementeringen af Unge-Garantien i medlemslandene bl.a. via kontakt til Rådets beskæftigelsesudvalg. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ungdomsområdet jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 6. Gældende dansk ret Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser. 8. Høring Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 5. november Følgende bemærkninger blev modtaget. DA: DA finder, at det er vigtigt at hjælpe unge som er i en svær situation. Men ungegarantien løser ikke de langsigtede udfordringer for at få unge i beskæftigelse. Mismatches mellem unge og ledige jobs forekommer i flere europæiske lande. Den bedste måde, at sikre at unge kommer i beskæftigelse er, at give dem en uddannelse, som er rettet mod arbejdsmarkedet. Vekseluddannelse (eller work-based learning), hvor unge veksler mellem at være i praktik og uddannelse er en succesfuld tilgang til at rette uddannelsen mod arbejdsmarkedet. DA er positive overfor alliancen. Den politiske dagorden omkring vekseluddannelse er slået igennem i EU, næste skridt er nu kvantitativt at måle effekterne af de politiske beslutninger. Herunder om flere europæiske lande implementerer vekseluddannelse og sammenligning af vekseluddannelsernes performance. Derudover er DA meget positive overfor mobilitetsmulighederne i ERASMUS+ og EURES. Der er vigtigt, at unge har mulighed for at søge praktik og job i andre europæiske lande. 12

13 Danske Studerendes Fællesråd (DSF): Danske Studerendes Fællesråd (DSF) bifalder, at man sætter fokus på unges inklusion. Det er vigtigt i dette arbejde at inddrage alle relevante parter og interessenter, så man sikrer en holistisk og relevant indsats i arbejdet med at udvikle unges kompetencer og hjælpe dem til uddannelse og/eller beskæftigelse. Der er ikke to sager, der er ens, når det kommer til unge, der står uden for uddannelse og beskæftigelse, og det bør indgå/tages hensyn til i rådets anbefalinger til medlemslandene. FTF: FTF er enig i, at det er helt centralt at sætte fokus på gruppen af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Den aktuelle meget høje ungdomsledighed udgør en kæmpe udfordring i Europa. Den kan ikke alene løses gennem uddannelses- og integrationsinitiativer, men sådanne initiativer vil være afgørende for at stille de unge bedst muligt i en fornyet positiv økonomisk udvikling. Det europæiske samarbejde kan medvirke til, at medlemslandene prioriterer indsatsen, men det er afgørende at de enkelte lande faktisk handler. Desværre er det ikke altid tilfældet. Mange medlemslande har valgt at gennemføre offentlige nedskæringer ikke mindst på uddannelsesområdet. Udkastet til Rådskonklusioner peger på vigtige initiativer, men de skal modsvares af en reel prioritering i de enkelte EU-medlemslande. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Medlemslandene er enige om, at den nuværende situation med høj ungdomsarbejdsløshed i Europa gør en særlig fælles indsats nødvendig for de unge, der hverken er i job eller under uddannelse. Et eksempel på dette er de danske tværsektorielle såkaldte Unge-pakker. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 13

14 Punkt 5: EU-arbejdsplaner for ungdomsområdet - politisk debat 1. Resumé: Formandskabet ønsker en debat om indførelse af fleksible arbejdsplaner som nyt instrument i det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og om, hvilke hovedudfordringer for unge planerne kan medvirke til at løse. 2. Baggrund Det europæiske samarbejde på ungdomsområdet foregår inden for rammerne af en niårig strategi for årene 2010 til 2018 inklusive, opdelt i tre treårige arbejdscyklus. Her er opstillet fælles mål, otte indsatsområder og realistiske værktøjer til implementering og opfølgning. Inden for hver treårige cyklus fastlægges arbejdet i to 18-måneders perioder med hver sin fælles overskrift for de tre lande, der indgår i trio-samarbejdet i den periode. Hvert land fastlægger så selv nationale prioriteter inden for deres trio-samarbejde. På baggrund af en vedtagelse under det irske formandskab ønsker det litauiske formandskab nu en debat om muligheden for at indføre særlige arbejdsplaner som instrument for en mere effektiv og flerstrenget indsats på ungdomsområdet ligesom man har på kultur- og sportsområdet. 3. Formål og indhold Den nuværende stramme økonomiske situation med den høje ungdomsarbejdsløshed gør en mere fleksibel og hurtig indsats nødvendig inden for mere begrænsede og målrettede områder. Formålet med arbejdsplanerne er at give mulighed for en sådan indsats og derigennem at medvirke til, at medlemsstaterne igangsætter flere initiativer særligt rettet mod de unge, der er uden uddannelse og beskæftigelse, de såkaldte NEETs. På den baggrund inviteres ministrene derfor til at diskutere følgende spørgsmål: Hvad er de største udfordringer for unge, som de enkelte medlemslande står over for? Hvilke af disse udfordringer bør være tema for et europæisk samarbejde inden for rammerne af en kommende arbejdsplan? Hvordan kan en kommende arbejdsplan bidrage til et øget europæisk samarbejde på tværs af sektorer og på den måde styrke ungdomspolitikkens rolle? 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ungdomsområdet jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud. 6. Gældende dansk ret Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser 14

15 Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser. 8. Høring Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger De øvrige medlemsstater forventes at bidrage til den politiske debat om arbejdsplaner som instrument for det ungdomspolitiske samarbejde i Europa og om hovedudfordringerne for samarbejdet i dag. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen finder, at ungdomsarbejdsløsheden og faren for social marginalisering og eksklusion af unge fortsat er en stor udfordring i mange europæiske lande. Regeringen er på den baggrund enig med formandskabet i, at det kan være nyttigt at drøfte indførelsen af arbejdsplaner som et fleksibelt og målrettet instrument for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 15

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3239 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3239 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3239 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning 24. april 2013 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 16. 17. maj 2013 Uddannelse

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Den 28. januar 2013 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 15. februar 2013 Uddannelse Punkt

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3316 - Uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3316 - Uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3316 - Uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Undervisningsministeriet Den 2. maj 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 20. maj 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3388 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3388 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3388 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Den 28. april 2015 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 18.-19. maj 2015 Uddannelse Punkt

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Internationalt sekretariat Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2011-5794 lec 1. november 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3358 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3358 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3358 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Den 24. november 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. december 2014 Uddannelse Punkt

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse Om Erasmus+ - muligheder og udfordringer i en national kontekst Jean Monnet Tempus Youth in Action Erasmus Mundus Programmet for Livslang Læring Comenius Leonardo Erasmus Grundtvig Tværgående Program Erasmus+

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3471 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Den 11. maj 2016 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 30.-31. maj

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 Europaudvalget 2007 2837 - Beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt 1. 19. november 2007 SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 17. Kommissionens Hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Europaudvalget 2009 2923 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 2923 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 2923 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5302

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Samlenotat

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3018 - RIA Bilag 3 Offentligt SAMLENOTAT om Udkast til Rådets konklusioner om psykosocial støtte i tilfælde af nødsituationer og katastrofer af 17. maj 2010 (9736/10) og om

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Den 6. februar 2013 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 15. februar 2013 Uddannelse Punkt

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde uddannelse mv. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde uddannelse mv. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3449 - uddannelse mv. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Den 2. februar 2016 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2016 Uddannelse

Læs mere

Overblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske

Overblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske Overblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske Erasmus+ 2014-2020 Europe 2020: strategi for vækst, jobs, social retfærdighed og inklusion Europæisk 2020-strategi for uddannelse (ET2020) I alt over syv år:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.4.2003 KOM(2003) 239 endelig 2002/165 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om etablering af et program, der skal

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Internationalt sekretariat Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. april 2015 (OR. en) 8407/15 NOTE fra: til: JEUN 34 EDUC 114 SOC 269 EMPL 158 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8093/15

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0151 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund-og nærhedsnotat om direktivforslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier,

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 296 Offentligt 28. april 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 1. Økonomisk og finansiel situation - Udveksling af synspunkter 2. Kvalitet

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med 1. Udkast til EU s budget for 2014 - Præsentation

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. maj 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Europaudvalget. Europaudvalget EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE

Europaudvalget. Europaudvalget EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: Torsdag den 7. maj 2009 Tidspunkt: Kl. 12.10 Sted: Vær. 2-133 Til stede: Desuden deltog:

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Potentialer i et nordisk samarbejde Footer indsættes via: 'Indsæt' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet / 'OK' 1 Kort om os Nordisk

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) SAMLENOTAT

Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) SAMLENOTAT Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 8. oktober

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold.

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om tilskudsmuligheder for danske elever,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Europaudvalget 2011 3164 - uddannelse mv. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 3164 - uddannelse mv. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 3164 - uddannelse mv. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Den 19. april 2012 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt NOTAT Dato: 23. februar 2011 Kontor: Internationalt Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. 25. februar

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes:

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: Kapitel 1 Område 1. Formålet med denne bekendtgørelse

Læs mere

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Første halvår 2012 FORORD Christine Antorini Morten Østergaard Danmarks

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 2 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 16. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 31. maj 2013 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel)

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere